Biomasse og bioenergi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasse og bioenergi"

Transkript

1 Leif Bach Jørgensen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december 2010

2 Kolofon: ISBN: Tekst: Layout: Leif Bach Jørgensen. Det Økologiske Råd Forsidefoto: Jørgen Wolek 1. udgave: Januar 2011 Rapporten findes kun i elektronisk udgave. Rapporten kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af rapportens indhold er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, Poul Due Jensens Fond, EU- nævnet Nævnet for fremme af Debat og Oplysning om Europa, samt fra Dansk Energinets Energisparepulje. Udgivet af: Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf info@ecocouncil.dk Web:

3 Forord Projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? bygger ovenpå flere forskellige projekter fra Det Økologiske Råds arbejde med landbrug gennem de seneste år. Vi har taget fat i løse ender fra et tidligere projekt, Miljøintegration i EU s landbrugspolitik fra Desuden prøver vi at udlede handlingsforslag ud fra vores arbejde med husdyrklager for at fremme den bedste miljøteknologi til husdyrbrug. Og vi går videre ud fra debatten omkring Grøn Vækst og Sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik og kigger på de aktuelle forhandlinger om en ny reform af landbrugspolitikken. Projektet er mundet ud i en række artikler og arbejdsrapporter samt et hæfte med anbefalinger til nye teknologier i landbruget og et debathæfte med en artikelsamling om projektets temaer. Projektet er udført gennem hele året 2010 med deltagelse af Det Økologiske Råds landbrugsmedarbejdere: Hans Nielsen - Det højteknologiske landbrug, næringsstoffer og pesticider Jette Hagensen - Reformen af EU s landbrugspolitik, CAP Leif Bach Jørgensen - Landbrugets energiforbrug, biomasse og bioenergi Vibeke Ærø Hansen - Jordens frugtbarhed Christian Ege - Det højteknologiske landbrug, afholdelse af seminarer Hver enkelt medarbejder er ansvarlig for rapporter og artikler inden for de enkelte emner. Vi har haft indgående debatter om indholdet i medarbejdergruppen, men uden en fuldstændig afstemning af fokus og holdninger. Denne arbejdsrapport er udarbejdet af Leif Bach Jørgensen. Vores arbejde med projektet er blevet fulgt af en følgegruppe, som har bidraget med værdifuld kritisk feedback undervejs i processen. Følgegruppens medlemmer kan ikke tages til indtægt for indholdet i rapporter og artikler, men vores diskussioner i den bredt sammensatte gruppe har bidraget til at udbrede problematikkerne, uden at vi nødvendigvis er nået frem til enighed i alle sager. Følgende personer har taget aktiv del i følgegruppen: Mikkel Stein Knudsen Rikke Lundsgaard Bo Læssøe Sybille Kyed Evald Vestergaard Bjarne Thomsen Alex Dubgaard Ole Dall Allan Skovgaard Gunver Bennekou Knud Vilby Landbrug og Fødevarer, Klima Danmarks Naturfredningsforening Svanholm Økologisk landsforening Økologisk landsforening Fødevareerhverv, Koordinationskont. for Landdistrikter og Erhvervsudvikling Fødevare Økonomisk Institut Syddansk Universitet Infarm Det Økologiske Råds landbrugsgruppe Det Økologiske Råds landbrugsgruppe Leif Bach Jørgensen Side 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Kap 1: Kampen om jorden Den globale fødevarekrise Kan vi dyrke fødevarer nok fremover? Er der også jord nok til dyrkning af energiafgrøder? 11 Kap 2: Dyrkning af energiafgrøder Dyrkning af energiafgrøder udbytter i traditionelle landbrugsafgrøder Dyrkning af energiafgrøder udbytter i nye landbrugsafgrøder Bioenergi fra landbrugets biprodukter 19 Kap 3: Teknologier til produktion af bioenergi Direkte afbrænding til varme eller kraftvarme Biogas Termisk forgasning pyrolyse Omsætning af biomasse til brint Bioethanol 1. og 2. generations teknologier Rå planteolie og biodiesel BTL - Biomass to Liquid 28 Kap 4: Vurdering af bioenergisystemer Grundlæggende principper ved vurdering af bioenergisystemer 29 Anvendelse af biobrændstof til transportformål 1. eller 2. generations bioenergiteknologier? Kampen om ressourcerne 4.2 Vurdering af energisystemer 34 Hvad kan livscyklusanalyser bidrage med? En samlet vurdering fra Fødevareministeriet Vurdering af konkrete energisystemer dilemmaer og løsninger Systemiske løsninger eller symptombehandling Kap 5: Potentiale for dyrkning af biomasse og anvendelse af bioenergi scenarier fra DJF og DØR Forudsætninger og beregninger i scenarier 41 Arealer til dyrkning af energiafgrøder - 15 % af kornarealet? Arealer til dyrkning af energiafgrøder - anvendelse af raps- arealet? Anvendelse af halm til energiproduktion Energiudnyttelse af lavbundsarealer med græs eller ekstensive afgrøder Produktion af biogas fra husdyrgødning 5.2 Konklusioner fra scenarieudvikling Leif Bach Jørgensen Side 4

5 Indledning Solens stråler er kilden til al energi på kloden. En del af solenergien opsamles via planternes fotosyntese, idet CO2 og vand omdannes til sukkerstoffer. Vi kan udnytte denne energi ved igen at omdanne sukkerstofferne til CO2 og vand. Landbruget har en væsentlig rolle at spille i forhold til fremtidens energiforsyning. Fra at være en lige så stor udleder af klimagasser som transportsektoren, kan landbruget blive en del af løsningen på klimaproblematikken, idet landbruget står for dyrkning og håndtering af plantematerialerne. Allerede i dag stammer over 70 % af Danmarks vedvarende energi fra biomasse, og heraf kommer en væsentlig del fra landbruget: Varme- og kraftvarmeværker kører på halm, biogas fra gylle, biodiesel fra animalsk fedt og slagteriaffald, og biodiesel presset af rapsfrø (primært til Tyskland). Og landbruget er parat til at gå meget videre. Dyrkning af ha energipil. Levering af øgede halmmængder til kraftværker og til 2. generations biobrændstof. Biogas- produktion af gyllen. Kraftvarmeproduktion af den separede fiberfraktion fra gyllen. For landbruget er det med rette en udsigt til nye forretningspotentialer, der er drivkraften. Men de mangler dels nogle samfundsmæssige signaler omkring hvilken vej, det er ønskværdigt at gå, dels nogle nødvendige politikker, støtteordninger og prisaftaler, for at kunne køre løs. Resume af rapportens indhold Første kapitel søger et svar på, om der er jord nok i Danmark og globalt til at vi kan bruge landbrugsjord til dyrkning af energiafgrøder, nu og i en fremtid med mange flere munde at mætte og med en mere udbredt velstand. Det er der ikke ubetinget allerede nu ser vi overgreb på regnskov og en række andre dyrkningsmetoder, hvor bæredygtigheden tilsidesættes. Der er altså brug for intelligente løsninger. Jord er en begrænset ressource, og biomasse til energiproduktion er en begrænset ressource. I Kapitel 2 ser vi på brutto og netto energiudbytter ved energiafgrøder og ved landbrugets biprodukter. Flerårige energiafgrøder er at foretrække ved dyrkning af energiafgrøder, og det er som oftest en god ide at udnytte landbrugets biprodukter. Dog er der et vigtigt hensyn til jordens frugtbarhed, som skal tilgodeses. 3. kapitel gennemgår de mest udbredte teknologier til omdannelse af biomasse til energi. Vi skal forholde os til, hvilke former for biomasse, der skal anvendes, hvilke teknologier der skal benyttes, og til om bioenergien skal anvendes til motorbrændstof, biogas eller kraft- varme. Samlet set udgør dette et energisystem. I kapitel 4 diskuterer vi en række principper, som bør indgå i en vurdering af energisystemerne. Der findes ikke nogen enkle svar, men alligevel ser vi løsninger, som ikke er bæredygtige, og systemer, som peger den rigtige vej. I det femte kapitel går vi linen ud og kommer med et bud på de samlede ressourcer af biomasse til bioenergi. Vi tager udgangspunkt i et scenarium fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, samt i en Leif Bach Jørgensen Side 5

6 implementering af virkemidlerne i Det Økologiske Råds scenarium for et bæredygtigt landbrug i Desuden anvendes en del af de rettesnore, som vi er kommet frem til i denne rapport. Og til sidst en redegørelse for, hvad vi ikke har med i denne rapport Vi opfatter denne rapport som værende komplementær til andre rapporter, som tager udgangspunkt i sammenhænge mellem biobrændstoffer, natur, miljø og socioøkonomiske forhold i den tredje verden. Det Økologiske Råd har således været medforfatter til et fælles brev til Klima- og Energiminister Lykke Friis i februar 2011, hvor der tales om de konsekvenser, som EU s øgede brug af biobrændstoffer kan få på natur-, miljø- og udviklingsforhold overalt på kloden, hvis der ikke tages hensyn til biobrændstoffernes indirekte forskydningseffekt ved beregningen af biobrændstoffernes CO2- udslip i forbindelse med EU s biobrændstofpolitik og fastlæggelsen af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Brevet siger endvidere: Hvis EU's biobrændstof- politik ikke ændres, vil de nationale VE- handlingsplaner, der fremmer anvendelsen af biobrændstoffer, modsat intentionen øge emissionerne. Foruden øget udslip af drivhusgasser vil biobrændstoffernes ILUC- effekt skade biodiversiteten, forværre lokale landkonflikter og land- grabbing i udviklingslandene samt skubbe fødevarepriserne i vejret. Dette vil være i direkte strid med Lissabon- traktatens forpligtelser om kohærens i udviklingspolitikken - et ansvar som gælder for alle EU- medlemsstater og institutioner. Som interessante indlæg omkring denne problematik kan nævnes: Driving to destruction: The impacts of Europe s biofuel plans on carbon emissions and land, November 2010, fra Greenpeace, Birdlife International, Friends of the Earth, mf.fl. En globalt ansvarlig europæisk landbrugspolitik?, Concord Danmark februar Nærværende rapport vender sig i højere grad mod biobrændstoffer til transport ud fra spørgsmål om energieffektivitet og begrænsede jordressourcer. Men vi siger samtidig, at vi opfatter, at der er plads til dyrkning af energiafgrøder i Danmark bl.a. i kraft af en reduktion i svineproduktionen. Vi tager højde for påvirkningen ud ad til ved at opstille et princip om, at biomasse til bioenergi generelt set skal være baseret på lokale ressourcer og ikke på importeret biomasse. Dette gælder også til dels for fødevarer det er svært at se den miljømæssige begrundelse for, at så stor en del af Verdens svinekød skal produceres i Danmark og at dette skulle være mere vigtigt end en bæredygtig relation til natur og miljø. Der er et stort og presserende behov for, at der opstilles bæredygtighedskriterier for al anvendelse af energiafgrøder og biomasse til energiproduktion. Behovet har været mest udtalt for de flydende brændstoffer pga. EU s krav om iblanding af biobrændstoffer til motorbrændstof. Nærværende rapport kan forhåbentlig bidrage til at klarlægge behov og principper for bæredygtighedskriterier også for biobrændsler til andre energiformål. Leif Bach Jørgensen Side 6

7 Kap 1: Kampen om jorden 1.1 Den globale fødevarekrise Der har i en årrække været en positiv udvikling med henblik på at opfylde FN s fattigdomsmål og reducere antallet af sultende mennesker i verden, men i 2008 blev der vendt op og ned på denne udvikling. Vi oplevede en global fødevarekrise, som betød, at der nu er mere end 1 mia. mennesker svarende til hver 6. af jordens befolkning, der sulter. Fødevarekrisen blev begrundet med flere forhold. Den stigende velstand i Kina, Indien og andre udviklingslande har ført til et stigende forbrug af animalske fødevarer, hvilket fordrer øgede landbrugsarealer til foderproduktion. Samtidig blev der brugt ganske betydelige arealer til dyrkning af energiafgrøder, primært sukkerrør i Brasilien og majs i USA. Situationen forværredes desuden af et dårligt globalt høstudbytte, små lagre, samt af stigende fødevarepriser og spekulation på det globale fødevaremarked. Sultproblemet er stadig alvorligt, selvom høsten i var tilfredsstillende og fødevarepriserne faldt markant. FN s Fødevareagentur begrundede dette med svigtende udviklings- og fødevarehjælp fra de rige lande, samt faldende beløb der sendes hjem fra migrantarbejdere til familierne i de fattige lande begge dele forstærket af finanskrisen med faldende vækst og produktion samt Figur 1: FAO s fødevareprisindeks med data frem til januar 2011, offentliggjort 3/2-2011, hentet fra stigende arbejdsløshed. [1] Allerede i december 2010 oversteg FAO s fødevareprisindeks det højeste niveau fra Klimaforandringerne og de ekstreme vejrforhold gav problemer med høsten rundt omkring i verden. Brande i Rusland, tørke i Sydamerika, oversvømmelser i Australien, mm. betød mindskede høstudbytter til gengæld var høsten i 2010 god i Afrika og Asien. Situationen for ris er da heller ikke så presset sin i 2008 nu er det primært stigningen for majs, vegetabilsk olie, sukker og kød, der driver fødevarepriserne op. Det [1] Jf. rapport fra FAO, FN s fødevareagentur, citeret i Information 15/ Leif Bach Jørgensen Side 7

8 er alt sammen varer, som skal tilfredsstille en stigende efterspørgsel efter vegetabilske fødevarer i udviklingslande i Asien med Kina i spidsen. 1 Figur 2 Råoliepriser målt i dollar per barrel registreret hos US Energy Information Administration, Det er imidlertid ikke kun fødevarepriserne, der har været ude i disse voldsomme udsving gennem de seneste år. Råolieprisen har i det store hele haft samme forløb som fødevarepriserne. Råolieprisen nærmer sig igen 100 dollar per tønde. Rekorden i juli 2008 var oppe på 147 dollar per tønde, men faldt med finanskrisen og den faldende produktion og svigtende efterspørgsel til under 40 dollar i begyndelsen af Hvad kan vi forvente af fremtiden? FN forventer, at det globale befolkningstal vil stige fra 6 mia. mennesker i dag til 10 mia. i Dette vil skabe efterspørgsel efter næsten dobbelt så store fødevaremængder som i dag. Samtidig vil der fortsat være voksende krav om kød på bordet i udviklingslandene. Tilsvarende i energisektoren: Svindende olieressourcer kombineret med en vækst i efterspørgslen giver et permanent pres på prisen. Der er således nogle grundlæggende strukturer, både på fødevaremarkedet og oliemarkedet, som taler for, at vi kan imødese en langsigtet tendens til vedvarende prisstigninger. Samtidig kan mere kortsigtede konjunktursvingninger fortsat skabe store svingninger på markederne, forårsaget af f.eks. de folkelige protester i den arabiske verden i begyndelsen af 2011 eller af fortsatte ekstreme vejrforhold. Dansk Landbrugs svar på fødevarekrisen i 2008 var, at begrænsninger for fødevareproduktionen i Danmark måtte fjernes, dels ved opdyrkning af de tidligere brakarealer, dels ved øgning af kvælstofnormerne. Dette afspejledes også i regeringens udspil til Grøn Vækst, hvor regeringen ikke lagde skjul på, at fødevarekrisen og den efterfølgende finanskrise, som også ramte landbruget, betød et lavere miljømæssigt ambitionsniveau det var nu primært landbrugets vækst, der skulle sikres. I 2009 var langt hovedparten af de tidligere braklagte arealer opdyrket, hvilket paradoksalt nok medvirkede til, at kornmarkedet gik helt i stå med rekordlave kornpriser, som holdt ved langt ind i Jørgen Steen Nielsen: Systemkrisen tilbage efter timeout: Olie og mad stiger på ny, Information 13/ Leif Bach Jørgensen Side 8

9 Det tydeliggør, at det globale marked ikke i sig selv formår via bl.a. prisdannelsen at kanalisere fødevare- overskuddet hen, hvor der brug for det der er brug for en målrettet udviklingspolitik, som kan medvirke til at udvikle og øge landbrugsproduktionen de steder i verden, hvor der er mangel på fødevarer. Og det viser, at landbrugets strategi fra 2008 var forkert: Det løser ikke de globale sultproblemer, at dansk landbrug tilsidesætter miljø- og naturhensyn for at producere mest muligt. 1.2 Kan vi dyrke fødevarer nok fremover? En væsentlig brik til en global løsning på fødevareproblematikken må uundgåeligt være, at den vestlige verden må skære ned i kødforbruget, ligesom udviklingslandene ikke kan opnå et forbrug af animalske produkter på linie med forbruget i den vestlige verden hvis der skal sikres fødevarer til en voksende befolkning gennem de næste årtier. Denne problematik vil Det Økologiske Råd tage op i et andet projekt i Derfor vil vi undlade at beskæftige os yderligere med det i denne sammenhæng. Et centralt spørgsmålet er, om der på sigt er landbrugsjord nok globalt og i Danmark - til at anvende jord til dyrkning af biobrændsler og samtidig at brødføde verdens befolkning, også efter næsten en fordobling af befolkningstallet og et forøget brug af animalske fødevarer? Og om dette kan gøres uden at føre til fældning af regnskov og uholdbart pres på natur og miljø? Der er i dag 1,5 mia. ha ud af det globale landareal på 13,3 mia. ha, der anvendes til omdriftsafgrøder (inkl. flerårige afgrøder). Yderligere 3,5 mia. ha anvendes til ekstensiv græsning. 3 En stigning i fødevareproduktionen kan tilvejebringes på tre måder: Ved en øget produktivitet på eksisterende landbrugsjorder, ved inddragelse af braklagte arealer, eller ved opdyrkning af nye arealer. I EU blev den obligatoriske braklægning, som har ligget på mellem 5 og 8 % af kornarealet, suspenderet i 2008 og permanent afskaffet med Sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik fra Figur 3: Fra Jorden en knap ressource, Fødevareministeriet januar 2008, side 24 I tabellen næste side vises et teoretisk estimat for hvor meget dyrkbar jord, der vil være til rådighed i 2050 estimatet er lavet for OECD i Det ses, at knap en fjerdedel af landarealet (3,3 mia. ha) vurderes at 2 Jette Hagensen udfører i 2011 et projekt Kød med Omtanke som bla. indeholder produktion af en undervisningsfilm fra Batavia Media. 3 Figuren er hentet Jorden en knap ressource, Fødevareministeriet januar 2008, side Jørgensen m.fl.: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik, Det Økologiske Råd Leif Bach Jørgensen Side 9

10 kunne dyrkes uden vanding resten er enten for koldt, for tørt, for stejlt eller består af for ringe jord. Knap halvdelen er i dag opdyrket (1,5 mia. ha), mens 0,8 mia. ha er dækket af skov. De resterende arealer er græsarealer, som for en stor dels vedkommende afgræsses. Det forventes, at behovet for ekstensive afgræsningsarealer falder. Den animalske produktion sker i øget omfang i store indendørs enheder, hvor foderet skaffes billigst muligt på de internationale markeder. 5 Det estimeres, at behovet for jord til dyrkning af fødevarer kun vil lægge beslag på yderligere 200 mio. ha. Det skyldes, at væksten i landbrugsproduktionen gennem de sidste 40 år primært kan tilskrives stigende afgrødeudbytter. Kornudbyttet på verdensplan steg således med 2,5% om året fra , men forventes at falde til under 1 % om året i de næste årtier. 6 Beregningen i OECD- tabellen er foretaget ud fra en antagelse om en generel produktivitetsstigning på 1,1 %. Spørgsmålet er, om denne produktivitetsstigning er realistisk i flere årtier fremover. Der er flere faktorer, som kan medvirke til faldende stigningstakt eller endog faldende produktivitet. Lester Brown skriver således i sin bog World on the Edge: How to Prevent an Environmental and Economic Collapse (2011) 7, at det anslås, at en tredjedel af verdens dyrkbare jord pga. erosion mister sit muldlag hurtigere end ny muld dannes. Støvstorme fjernes gradvis mulden i store områder i det nordvestlige Kina, det vestlige Mongoliet, i Centralasien smat i det centrale Afrika. Et andet problem er, at grundvandsmagasiner svinder ind pga. overpumpning mange steder i verden. En stærkt forøget brug af mekaniske pumper har forstærket problemet, således at stadig færre områder i Mellemøsten kan kunstvandes. Også i Indien, Kina og USA er problemet udtalt. Dette sker samtidig med at afsmeltningen fra gletsjere i Bjergene forstærkes som følge af klimaændringerne, og stigende temperaturer betyder faldende høstudbytter i kornområder rundt om i Verden, senest i det vestlige Rusland i I Japan er risudbyttet stagneret gennem næsten 15 år. Kina og Sydkorea nærmer sig det japanske udbytteniveau. Lester Brown fortolker dette som en teknologisk begrænsning for udbyttet, således at muligheden for fremtidige Figur 4: Mængden af global jord potentielt til rådighed for biomasseenergi- produktion i 2050 stigninger vil være betinget af en egentlig teknologiudvikling i dyrkningsmetoden. Mia. ha Jordareal der kan anvendes til uvandet afgrødedyrkning 3,3 - heraf jord dækket af skov 0,8 - jord allerede i omdrift 1,5 - fremtidig behov for øget jord til beboelse og infrastruktur 0,1 - fremtidig behov for øget jord til fødevareproduktion 0,2 Brutto- jordareal til rådighed for øget biomasseproduktion 0,74 Netto- jordareal til rådighed for øget biomasseproduktion (efter justering for øget jord til græsning) 0.44 Doornbosch, Richard og Ronald Steenblik: Biofuels: Is the Cure Worse Than the Disease. OECD Round Table on Sustainable Development, 2007, s Doornbosch, Richard og Ronald Steenblik: Biofuels: Is the Cure Worse Than the Disease. OECD Round Table on Sustainable Development, 2007, s 13. ( side 13 6 Ifølge FAO-data fra 2006, her citeret fra Fødevareministeriet 2008, side 25 7 Her citeret fra Lester Brown: Verden på vej mod fødevarekrise, Information 23/ Leif Bach Jørgensen Side 10

11 1.3 Er der også jord nok til dyrkning af energiafgrøder? Heroverfor står klimakrisen, som kræver en markant reduktion i klimagasudledningen. Dette skal sikres dels ved energibesparelser og energieffektivisering og ved overgang til vedvarende energikilder som sol og vind, men der er også fokus på produktion af bioenergi til fortrængning af de fossile brændsler og kulstoflagring i regnskov og agerland. Bioenergien kan produceres ud fra både affaldsstoffer og landbrugsafgrøder, hvilket giver et yderligere pres på de resterende arealer med regnskov og andre vedvarende plantedækker, som er essentielle ift. klimabalancen pga. kulstoflagringen. I Doornbosch og Steenblik s estimat er der omkring 700 mio. ha dyrkbar jord tilbage, når det fremtidige behov for fødevareproduktion er tilgodeset. Heraf estimeres kun 300 mio. ha at skulle gå til græsningsarealer ved en øget kødproduktion, mens det dyrkbare areal, som på baggrund af denne back- of- the- envelope analysis kan anvendes til produktion af biomasse, anslås til teknisk set maksimalt 440 mio. ha. Mere end 80 % af opdyrkningspotentialet er koncentreret i Afrika og i Syd- og Mellemamerika halvdelen heraf i Angola, DR Congo, Sudan, Argentina, Bolivia, Brasilien og Colombia. Der er en lang række faktorer, som afgør om arealerne også reelt vil blive anvendt til landbrugsproduktion: Mangelfuld infrastruktur, finansielle vilkår, politiske forhold i landene, samt manglende internationale styringsmekanismer. Selv om jorden teknisk og teoretisk set er tilgængelig for landbrugsproduktion, kan der være lang vej til, at den også i praksis opdyrkes. Samtidig er der andre samfundsmæssige krav og faktorer, som sætter yderligere pres på anvendelsen af jorden. Dyrkbar jord inddrages til byvækst og vejbyggeri. Øget efterspørgsel efter naturlige fibre og andre naturmaterialer. Efterspørgsel efter mindre intensivt producerede eller økologisk dyrkede fødevarer. Samt krav om beskyttelse af økosystemer og bevarelse af biodiversitet. De nævnte 3,3 mia. ha med allerede opdyrkede og potentielt dyrkbare arealer rummer en stor variation i jordtyper og jordkvaliteter. Det indebærer også, at der for mange jorder er betydelige miljømæssige implikationer ved dyrkningen. Det kan være jorder med en ringe evne til fastholdelse af vand og næringsstoffer, som ved dyrkning har en stor effekt for eutrofiering af natur, vandområder og grundvand. Eller jorder med et højt kulstofindhold, som ved jordbearbejdning risikerer at frigive væsentlige mængder af CO 2. Der er derfor for mange af arealerne forskellige bæredygtighedskriterier, som sætter begrænsninger for dyrkningsmetoder og intensiteten ved dyrkningen. F. eks. kan nævnes, at der ifølge en opgørelse fra FN årligt fældes 13 mio. ha skov, heraf betydelige arealer med regnskov, som har en essentiel betydning for både klima og biodiversitet. I Latinamerika er skovarealet faldet fra 50 % i 1990 til 46 % i 2005 i Sydøstasien fra 56 til 47 % i samme periode. 8 I Brasilien skyldes fældningen af regnskov primært øgede arealer til kvæghold og sojadyrkning. Soyaproduktionen er således udvidet med 14,5 mio. ha siden 1980, så der i dag dyrkes 22 mio. ha med soja bl.a. til eksport til Danmark, hvor foderimporten til svineproduktionen har en væsentlig skyld ift. eutrofiering af natur og miljø. 8 United Nations: The Millennium Development Goals Report, 2006, her citeret fra Fødevareministeriet Leif Bach Jørgensen Side 11

12 Kvægholdet i Brasilien blev fordoblet fra 1991 til Fældningen af regnskov i Brasilien udgjorde i perioden fra 1978 til mio. ha. Til sammenligning dyrkes der 5,5 mio. ha med sukkerrør, hvoraf halvdelen anvendes til produktion af ethanol til transportformål. 9 Indonesien og Malaysia dyrker henholdsvis 4,0 og 3,7 mio. ha palmeplantager svarende til godt ¾ af den globale produktion af palmeolie til biobrændstof. I EU blev der i 2006 anvendt 3,1 mio. ha til dyrkning af biobrændstofafgrøder heraf var 2/3 produktion af biodiesel på basis af primært raps og 1/3 var produktion af ethanol. I USA er der i de seneste år produceret ethanol af % af majshøsten, hvilket i 2008 blev betragtet som en væsentlig parameter i relation til fødevarekrisen. Globalt set anvendes kun en meget ringe del af omdriftsarealet til produktion af biobrændstof 10. Doornbosch og Steenblik s estimat over det potentielle dyrkbare areal til energiafgrøder svarer til en mangedobling af det nuværende areal. Konklusion: I det globale perspektiv er der på den ene side potentielt set jorder og muligheder for en øget fødevareproduktion og dyrkning af en betydelig mængde biomasseafgrøder. På den anden side er der i praksis allerede nu alvorlige ubalancer, som fødevarekrise og sultproblemer, og steder i verden, hvor bæredygtigheden overskrides med f.eks. fældning af regnskov, overudnyttelse af vandressourcer, dyrkningsmetoder, som fører til erosion og muldflugt, mmm. Klimaproblematikken er imidlertid så væsentlig og truende, at der er behov for en hurtig indsats med alle tilrådighed værende virkemidler. Inkl. dyrkning og udnyttelse af biomasse til energiformål. Det øgede fødevarebehov kan tilfredsstilles ved øget produktivitet på eksisterende omdriftsarealer og på nye dyrkbare arealer i specielt Afrika og Syd- og Mellemamerika, såfremt det kan lykkes gennem internationale forhandlinger i bl.a. WTO at sikre den nødvendige teknologioverførsel og fair internationale handelsbetingelser for fødevarer, så fødevaresektoren kan få lov til at udvikle sig i udviklingslandene. Der er brug for intelligente løsninger både i den globale fødevareproduktion og fordeling og ved dyrkning og brug af energiafgrøder. 9 Oplysninger fra Fødevareministeriet 2008, side og Ifølge Det Internationale Energiagentur IEA dyrkes 14 mio. ha med biobrændstofafgrøder svarende til ca. 1 % af den globale jord i omdrift her citeret fra Fødevareministeriet 2008, side 26. Dette stemmer imidlertid ikke overens med ovennævnte tal for produktion af biobrændstof på bais af de enkelte afgrøder også citeret fra Fødevareministeriet. Leif Bach Jørgensen Side 12

13 Kap 2: Dyrkning af energiafgrøder En anbefaling af energiafgrøder må kræve, at det på den ene side er muligt at indrette fødevareproduktionen, så den i sig selv bliver bæredygtig. Og på den anden side må det sikres, at produktionen af energiafgrøder ikke giver nye bæredygtighedsproblemer. I Det Økologiske Råds projekt Miljøintegration i EU s landbrugspolitik 11 så vi på den nuværende landbrugsproduktion i Danmark. Produktionen overskrider en række grænser for bæredygtighed. Naturen har det skidt og biodiversiteten er faldende landbruget levner for lidt plads til naturen. Vandmiljøet lider under eutrofiering, primært fra landbruget. Klimabelastningen fra landbruget er omtrent på størrelse med belastningen fra transportsektoren. Men vi viste også, at det er muligt ved brug af relativt simple virkemidler at undgå disse overskridelser af bæredygtigheden. Vi opstillede et scenarium, hvor vi påviste, at vores enkle virkemidler faktisk kan opfylde kravene i FN s biodiversitetskonvention og EU s Vandrammedirektiv, og samtidig give en reduktion i klimabelastningen på 30 % - og dette vel at mærke inden vi begynder at indregne brug af biomasse til fortrængning af fossile brændsler i energiproduktionen. Det vigtigste virkemiddel er udtagning af ha sårbar landbrugsjord til mere ekstensiv drift, primært på lavbundsarealer, hvor der er et stort spild af næringsstoffer til vandmiljøet samtidig med et svind i jordens kulstoflagring. Desuden indeholder scenariet efterafgrøder på 30 % af omdriftsarealet, fordobling af det økologiske areal, 30 % reduktion i svineproduktionen samt brug af BAT (Best Available Technologi) i staldanlæggene. Arealudnyttelsen og landbrugsproduktionen i Danmark er meget intensiv ift. andre lande. Hvis det er muligt at transformere dansk landbrug til en bæredygtig fødevareproduktion, så må det også være muligt globalt set. Hermed er vi henne ved den anden del af problematikken: Er det muligt at sikre, at produktionen af energiafgrøder og anvendelsen af biomasse til energiproduktion ikke giver nye bæredygtighedsproblemer? Et ofte fremført argument i forbindelse med dyrkning af energiafgrøder er, at der på baggrund af fødevarekrisen og den globale sultproblematik ikke må anvendes afgrøder, som kunne have været brugt til menneskeføde, til produktion af energi. Jeg vil gå imod denne argumentation af to grunde. For det første er det ikke muligt at skelne så sort/hvidt; ofte vil forskellige fraktioner af afgrøden med fordel kunne anvendes til forskellige formål. F.eks. hvedens kerner til brød og halmen til energi. For det andet, så må den primære ledetråd forudsat at fødevareforsyningen til hele klodens befolkning kan tilvejebringes på andre arealer, således at der faktisk er jord til rådighed til bæredygtig produktion af energiafgrøder være, at der skal bruges de afgrøder, som giver de bedste nettoudbytter (fraregnet energiforbrug ved dyrkning) samtidig med den mindst mulige negative miljøpåvirkning. Der er brug for at skelne mellem, hvad der kan være bæredygtigt på den korte bane, og hvad der er bæredygtigt på langt sigt. Der er ingen tvivl om, at dyrkning af energiafgrøder og anvendelse af 11 Sammenfattende analyse af landbrugets påvirkning af klima, vandmiljø, biodiversitet m.v. samt hvordan problemerne kan løses, bl.a. via ændring af landbrugsstøtten. Rapporten blev udarbejdet af Leif Bach Jørgensen, Christian Ege, Knud Vilby, Gunver Bennekou, Jette Hagensen og Klaus Bonnerup. Rapporten er på 125 sider og udkom i januar Leif Bach Jørgensen Side 13

14 landbrugsafgrøder til energiformål globalt set har været en medvirkende faktor til fødevarekrisen. Altså er der brug for at se på, hvorledes biomasseproduktionen til energiformål også kan blive bæredygtig. Førnævnte analyser peger på, at der faktisk pt. er arealer til rådighed så lad os bruge dem til at få sparket gang i udfasningen af de fossile brændsler. Derfor er det ikke sikkert, at de samme arealer og de samme afgrøder skal anvendes til energiformål i Her må fødevaresituationen om det faktisk er lykkedes at udnytte potentialet i udviklingslandene sammen med de teknologiske muligheder for en bæredygtig energiproduktion ud fra andre virkemidler og teknologier være styrende for, i hvilket omfang der skal dyrkes afgrøder til energiformål. 2.1 Dyrkning af energiafgrøder udbytter i traditionelle landbrugsafgrøder Vi tager udgangspunkt i det danske areal og dansk landbrug hvad er potentialet for produktion af biomasse til energiformål under danske forhold? Vi har fået lov til at bruge Anders Evalds figur Energiproduktion på DK s areal 12, som han brugte på en Figur 5: Fra oplæg af Anders Evald på konference om biomasse på Axelborg 13. september Figuren stammer fra oplæg af Anders Evald på konference om biomasse arrangeret af Concito, Landbrug og Fødevarer og Dansk Energi på Axelborg 13. september Powerpoints kan downloades her: Leif Bach Jørgensen Side 14

15 konference om bioenergi på Axelborg i september 2010 se figur 10. Figuren viser henad x- aksen det samlede areal i Danmark (målt i km 2. 1 km 2 svarer til 100 ha), fordelt på afgrøder, skov og naturarealer samt søer, veje og byer mm.. Højden på søjlerne giver et overslag over, hvor mange GJ biomasse der kan høstes per ha målt som tørstoffets nedre brændværdi i GJ/t TS 13. Arealet for de enkelte firkanter i figuren viser altså det samlede energiindhold i fraktionen. Beregninger baseret på målinger på en sådan figur er naturligvis meget usikre, men figuren giver et glimrende visuelt billede af energiindholdet i de enkelte fraktioner af biomasse. Det ses f.eks. at: den absolutte topscorer i forhold til arealudbytte er rodfrugter, f.eks. roer, med ca. 220 GJ/ha. græs i omdrift har det næsthøjeste ha- udbytte på knap 175 GJ/ha. Husk dog, at figuren ikke siger noget om de tildelte energimængder i form af f.eks. gødning og brændstof. Udbyttet i raps inkl. rapshalm er nede på niveau med græs udenfor omdrift under 100 GJ/ha. Dette er kun en smule højere end energiudbyttet i løvskov. Som et eksempel på en beregning for en hel afgrødetype kan det f.eks. aflæses, at der dyrkes ca ha vintersæd. Kerneudbyttet udgør ca. 58 % det samlede udbytte i vintersæden og halmen 42 %. Det samlede energiudbytte kan aflæses til ca. 160 GJ/ha eller samlet ca. 145 PJ. Heraf udgør kerneudbyttet de 85 PJ og halmen 60 PJ. Det er en vigtig pointe, at analysen nødvendigvis må medregne alle fraktioner af plantemassen, f.eks. både halm og kerne, således som det er angivet for korn og raps i figuren. Figurens største force er, at den visualiserer nogle proportioner imellem forskellige potentielle typer biomasse, som kan være interessante til energiproduktion. Den viser f.eks. at potentialet for høst af energitræ i de nuværende skove er betydeligt mindre end potentialet for udnyttelse af halm. Eller at raps, som pt. dyrkes på små ha til energiformål, udbyttemæssigt er langt bagud ift. andre afgrøder. For at kunne vurdere, hvor store mængder fossile brændsler, der kan erstattes ved brug af de pågældende energiafgrøder, er det imidlertid også vigtigt at se på energiforbruget ved dyrkning af afgrøderne både det direkte energiforbrug (diesel, mm) og det indirekte forbrug til f.eks. fremstilling af kunstgødning og sprøjtemidler. Dette er behandlet mere indgående i en anden arbejdsrapport under nærværende projekt med titlen: Landbrug og energi forbrug og besparelser (Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd, januar 2011) 14. En sådan eksakt beregning af nettoenergiudbyttet er foretaget af Blume, Risø I den følgende tabel er udbyttet målt som biobrændstofudbytter, hvor hele planten, både kerne, frø og halm eller helplanten udnyttes til energifremstilling. Der er tale om teoretisk opnåelige biobrændstofudbytter, hvor alle dele udnyttes til fremstilling af bioethanol eller biodiesel (rapsfrø). Dvs. at konverteringstabet - den del af 13 De viste udbytteangivelser skal tages med forbehold. Figurens formål er at skabe et overblik over potentialet for energiproduktion i Danmark ikke at præsentere præcise data vedrørende udbytter i de enkelte afgrøder. Jf. mailkorrespondance med Anders Evald i januar Se endvidere tekstboks vedr. opgørelsesmetoder for biomasseudbytter. 14 Arbejdsrapporten kan findes på Det Økologiske Råds hjemmeside 15 Steffen Bertelsen Blume: Danmarks potentiale for afgrødebaseret biobrændstofproduktion i år 2020, Biosystemer, Risø-R-1634, januar Leif Bach Jørgensen Side 15

16 energiindholdet i planterne, som går til spilde ved omformning til biobrændstof - ikke medregnes i udbyttetallene. Blumes udbyttetal ligger generelt lavere end Anders Evalds tal det skyldes altså, at konverteringstabet ved energiproduktion af biomassen er fratrukket i Blumes tal. Metoden er meget anvendelig til at give et billede af sammenhængen mellem energiforbrug og udbytte altså til en beregning af nettoenergiudbyttet per ha afgrøde. Til gengæld tager tallene ikke højde for forskellen i konverteringstab ved forskellige energiteknologier, som vi skal se på senere i denne rapport. Brutto og netto biobrændstofudbytte på lerjord og vandet sand Udbytte hkg/ha Brutto biobrændstof Netto biobrændstof Totalt Energiforbrug Afgrøde lerjord vandet sand udbytte GJ/ha udbytte GJ/ha Direkte + indirekte MJ/ha afgrøde halm afgrøde halm lerjord vandet sand lerjord vandet sand lerjord vandet sand Vårbyg ,3 15,2 Vinterbyg ,5 18,7 Vinterhvede ,4 20,7 Vårraps ,5 16,1 Vinterraps ,0 19,8 Majs ,0 19,6 Græs ,0 26,6 Lucerne ,8 3,7 Figur 6: Tabellen er dannet og beregnet ud fra tabel 4.4 og 4.5 i Blume Det fremgår tydeligt af tabellen, at energiforbruget til dyrkning af afgrøderne er en væsentlig faktor at få med i vurderingen. For mange afgrøder ligger energiforbruget typisk på omkring 12 % af bruttobiobrændstofudbyttet på lerjorden og 21 % på den vandede sandjord (der er et stort energiforbrug forbundet med vandingen se arbejdsrapport om energiforbrug). Men der er også afgrøder der skiller sig ud med et noget større energiforbrug; på lerjorden ligger energiforbruget til rapsdyrkning oppe på 19-22% af udbyttet (fordi udbyttet er lavt energiforbruget er nominelt omtrent det samme som for de fleste øvrige afgrøder). På den vandede sandjord er den tilsvarende andel på % - det er altså over en tredjedel af rapsens energiudbytte, der her går til dyrkning af rapsen. På lerjorden ligger de højeste bruttoenergiudbytter i vinterhvede og majs, men da energiforbruget til majsdyrkning er lidt højere end i vinterhveden, kommer hveden ud med det bedste resultat på 136 GJ/ha. Disse afgrøder er også topscorere på sandjorden, men her kommer majsen ud med det bedste nettobiobrændstofudbytte på 90 GJ/ha altså væsentligt lavere end på lerjorden. Græs er den afgrøde, hvor energiforbruget ved dyrkningen sluger den største del af udbyttet 32 % på lerjord og 47 % på vandet sand hvilket skyldes meget høje gødningsnormer på omkring 325 kg N/ha i gennemsnit for alle jordtyper 16. Det trækker græsset ned på et relativt lavt netto biobrændstofudbytte. Det er værd at bemærke, at der her er tale om græs i renbestand, altså uden kløver. Kløvergræs dyrkes meget i økologisk jordbrug pga. kløvers evne til at optage kvælstof fra atmosfæren. Kløvergræs angives normalt med en gødningsnorm på op til over 200 Kg N/ha afhængig af kløverandel, men kløvergræs dyrkes også uden tildeling af gødning, f.eks. som grøngødningsafgrøde i økologiske dyrkning. 16 Jf. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, Planperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011, september 2010 Leif Bach Jørgensen Side 16

17 Græs og kløvergræs anvendes typisk til produktion af biogas. Græsserne kan anvendes direkte ved høst, men som oftest vil de skulle ensileres for at kunne opbevares fra høst til anvendelse. Der er et tab af energi forbundet med ensileringsprocessen, men der er diskussion omkring i hvilket omfang det påvirker det potentielle gasudbytte. DJF opgiver i nedennævnte rapport, at der skal indregnes et tab i nettoenergiudbyttet ved biogasproduktion på ensileret kløvergræs frem for frisk afgrøde på op til 25 %. Til sammenligning påviser Jens Ejbye Schmidt fra Risø, at der kan produceres mere gas fra ensileret græs end fra frisk afgrøde. 17 På grund af denne uklarhed har jeg anført værdierne for friske afgrøder, hvilket sandsynligvis ligger over realistiske gasudbytter ved brug af ensilerede afgrøder. Figur 7: Udbytte og energiindhold i græs- og kløvergræsafgrøder målt per ha 18 Afgrøde Udbytte tørstof Metan- udbytte Brutto energiudb. Netto energiudb. ved biogasanlæg Generel omregning 1 kg ts 0,35 m3 12,6 MJ 8,95 MJ Enggræs, lavt udbytte 2,5 ton ts 875 m3 31 GJ 22 GJ Enggræs, højt udbytte 4 ton ts 1400 m3 50 GJ 36 GJ Kløvergræs ugødet 5 ton ts 1750 m3 62 GJ 44 GJ Kløvergræs gødet 8 ton ts 2800 m3 94 GJ 67 GJ 2.2 Dyrkning af energiafgrøder udbytter i nye landbrugsafgrøder En interessant afgrøde er lucernen (lucerne som energiafgrøde har vi kun set behandlet hos Blume). Lucerne er en bælgplante, dvs. kvælstofnormen ligger på 0 kg N (i renbestand uden græs - se note 16). Energiforbruget ved dyrkning af lucerne ligger helt ned på 4-5 %. Lucernen kommer derved ud med det tredjestørste netto biobrændstofudbytte på lerjorden og det andet største på sandjorden. Lucerne er samtidig en flerårig afgrøde betydningen af dette kommer jeg ind på senere. En anden interessant afgrøde er energipil. Udbyttet i energipil er afhængig af jordbund og gødskning, men sortsvalget er også væsentligt. Dyrkning af energipil er nyt i Danmark, og det antages at udbytterne kan øges ved bl.a. udvikling af dyrkningspraksis og ved sortsudvikling. Følgende udbytter anses som typiske ved dyrkning i dag 19 : 17 Se f.eks. fra powerpoint jens_eibye_schmidt.pdf 18 Græsafgrøderne anvendes typisk til biogasproduktion. Bruttoenergiudbyttet er angivet som nedre brændværdi. Nettoenergiudbyttet tager højde for energiforbrug ved dyrkning, høst og transport. I tabellen er der regnet med en fast procentdel på 11 %. Der er desuden indregnet et tab for konvertering til biogas på ca. 18 %. Altså et samlet tab på 29 %. Tabellen er lavet ud fra informationer i Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Anders Peter Adamsen og Inge T. Kristensen: Energi fra biomasse Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, januar 2008, side 53 og Den 28/ blev der afholdt et møde i København vedr. dyrkning af energipil med deltagelse af Alex Dubgård, Fødevareøkonomisk Institut, Henrik Wejdling, Dansk Ornitologisk Forening, Uffe Jørgensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF (deltog via videoforbindelse) samt Christian Ege, Leif Bach Jørgensen og Vibeke Ærø Hansen, alle fra Det Økologiske Råd og Lene Skafte Bestman, biologistuderende tilknyttet DØR. Leif Bach Jørgensen Side 17

18 Figur 8: Udbytte og energiindhold i energipil. Jordtype Udbytte i ton tørstof pr. ha Brutto Energiindhold pr. ha Sandjord 10 ton 160,6 GJ/ha Fugtig marginaljord 12 ton 192,7 GJ/ha Lerjord 14 ton 224,8 GJ/ha Udbytter og energiindhold/ha er taget fra ikke offentliggjort notat fra Fødevareøkonomisk Institut, fra møde 28/ Der kan altså høstes ganske høje energiudbytter i energipil målt i forhold til de førnævnte afgrøder. På lerjorden overstiger det nævnte udbytte selv rodfrugter i Anders Evalds opgørelse. Samtidig er der også typisk et større input af energi ved dyrkning af de øvrige afgrøder i forhold til energipilen. Det mekaniske markarbejde og dermed brændstofforbruget er mindre i pilen, da det er en flerårig afgrøde, som oven i købet kun høstes hvert år. Der er også et mindre input af sprøjtemidler til pilen. Der er ikke endnu egentlige gødningsnormer eller anbefalinger for pileplantager. En engelsk opgørelse over mængder af næringsstoffer, som fjernes med en pileafgrøde, viser, at der ved et udbytteniveau på 10 t ovntørret pil per ha per år fjernes 135,5 kg N, 15,8 kg P og 85,1 kg K per ha. 21 Det er en ganske betragtelig gødningsmængde, men flere faktorer er medvirkende til, at det er vanskeligt at opstille egentlige anbefalinger herhjemme. En vigtig faktor er høsttidspunktet. Idet der oftest høstes om vinteren, bliver hele bladmassen på marken. Det giver en mindre fjernelse af næringsstoffer og et mindre udbytte, men samtidig en afgrøde med et meget mindre vandindhold. Kraftvarmeværkerne vil typisk ønske en levering af pileflis i takt med forbruget, da pileflisen kan være svar at opbevare pga. vandindholdet. 22 Ved dyrkning på lavbundsarealer kan der ofte være et ønske om at få fjernet næringsstoffer fra arealerne både næringsstoffer som er på arealerne og næringsstoffer som tilføres løbende via drænvand. Det vil betyde, at der skal gødskes mindre end fraførslen af næringsstoffer. Det kan endvidere være forbundet med praktiske vanskeligheder overhovedet at komme til afgrøden med gødningen ud over en kort periode efter høst af afgrøden. Pilen vokser hurtigt op igen og vanskeliggør kørsel i afgrøden. Der tænkes i at placere gødning svarende til flere års forbrug i afgrøden, men det vil uvægerligt medføre en stor fare for afstrømning af gødningen inden den bliver optaget i planterne. På den anden side er der også kun få erfaringer med hvilke udbytter, som kan opnås på forskellige jordtyper uden gødskning eller ved gødskning kun hvert tredje eller fjerde år efter høst. I Sverige angives et typisk udbytteniveau fra ugødede parceller på 4,5-6,1 ton tørstof/ha/år. I Sverige gødes under 10 % af de ha energipil gødskningen er her ofte spildevandsslam I Fødevareministeriets rapport Landbrug og klima anslås udbyttet i energipil til ton tørstof per ha, og brændværdien angives til 18,03 GJ/ton. (Fødevareministeriet: Landbrug og Klima, 2008). I skemaet er regnet med 16,06 GJ/ton tørstof. 21 Forestry Commission, UK, Ian Tubby and Alan Armstrong: Establisment and Management og Short Rotation Coppice, Oplysning fra besøg på Assens Kraftvarmeværk, som laver forsøg med dyrkning og fyring af pileflis. 23 Pär Aronsson, Sveriges Lantbruksuniversitet Uppsala: Hvad er det optimale kvælstofniveau til energipil?, Plantekongres 2007, Leif Bach Jørgensen Side 18

19 Endelig skal det nævnes, at der forskes og forædles for at finde frem til nye højtydende sorter. Der er registreret en udbyttefremgang på 60-70% ved valg af nye kloner 24. Dyrkning af elefantgræs er mindre udbredt end energipil. Der er pt. ingen kommerciel dyrkning i Danmark. Elefantgræs er som majs og sukkerrør en C4- afgrøde, som udnytter fotosyntesen 30 % mere effektivt end C3- afgrøder som korn. C4- planter er almindelige i troperne og er grundlaget for en stor del af verdens produktion af biobrændsel. Nye sorter og et varmere klima gør det gradvist mere og mere interessant at dyrke både majs og elefantgræs i hele landet, således at disse planter må forventes at vinde langt større udbredelse fremover. Elefantgræs er en flerårig afgrøde, men høstes i modsætning til pil hvert år. Høsten foregår ved finsnitning eller i halmballer. 25 Udbyttet i elefantgræs er omkring 10 % højere end udbyttet i pil. Samtidig muliggør den årlige høst at der i praksis kan gødskes hvert år. Elefantgræs er en meget miljøvenlig afgrøde, hvor kravene til jordbearbejdning er begrænsede, ligesom udvaskningen af næringsstoffer er mindre end for etårige afgrøder. Samtidig er den landskabelige påvirkning anderledes, når der høstes hvert år. Væksten minder om majs, idet væksten starter sent, og afgrøden bliver meget høj. Ved dyrkning af energiafgrøder andre steder på kloden, er der mulighed for større udbytter. Solindfald, nedbør og klima betyder således, at der i tropiske egne kan høstes dobbelt så meget biomasse som der kan i temperedede egne som f.eks. i Europa Bioenergi fra landbrugets biprodukter Der er ovenfor angivet hektarudbytter for enggræs på 2,5 til 4 ton tørstof per ha svarende til et energiudbytte på 22 til 36 GJ/ha. Vi skal her se nærmere på potentialet for høst af biomasse fra naturarealer og sårbare landbrugsarealer. Der er i øjeblikket over ha engarealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Hertil kommer knap ha græs udenfor omdrift samt omkring ha moser, strandenge, overdrev, mm. 27. Herudover er der en række argumenter, som taler for en yderligere udtagning eller ekstensivering af sårbare landbrugsarealer og anden jord i omdrift, bl.a. af hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet. I DØR s scenarium for et bæredygtigt landbrug 28 anbefales 24 Uffe Jørgensen på møde 28/ Oplysninger om elefantgræs stammer fra Uffe Jørgensen på mødet 28/ Udbytteangivelsen stammer fra DJFrapport nævnt i note 18. Uffe Jørgensen forventer, at elefantgræs vil overtage fokus fra piledyrkning om 20 år. 26 Ifølge Doornbosch and Steenblik 2007, side 14, ligger grænsen for hvad sollys, nedbør og klima tillader i Europa omkring ODT (oven dried tonnes/ovntørrede ton svarer til vandindhold 25 %) biomasse pr. ha - i tropiske områder ligger den oppe omkring 50 ODT/ha. Et typisk energiindhold vil være omkring 19 GJ/ODT. Et gennemsnitsudbytte på 10 ODT/ha vil altså give et udbytte med et energiindhold på omkring 190 GJ/ha. 27 Se uddybning af dette i Jørgensen et al: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik, Det Økologiske Råd 2009, boks 6.2 side Scenariet udvikles i samme rapport som note 27. Leif Bach Jørgensen Side 19

20 udtagning af ha omdriftsarealer. Dette ses som et vigtigt virkemiddel til en samtidig opfyldelse af Vandrammedirektivet, en reduktion af landbrugets klimapåvirkning med 30 % samt et stop for nedgangen i biodiversitet. En del af disse arealer kan i hvert fald på den korte bane for at få igangsat den nødvendige klimaindsats - anvendes til dyrkning af energiafgrøder. Herved prioriteres klimaindsatsen, og der gås på kompromis med krav om plads til lysåbne naturarealer, som er vigtige for biodiversiteten ha anvendes til skovrejsning, men under alle omstændigheder udvides arealerne med vedvarende græs betydeligt. Disse arealer skal plejes for at skabe den lysåbne natur dette kan ske ved afgræsning eller ved afhøstning af biomassen. DJF anbefaler i rapporten til Klimakommissionen ekstensivt græs på ha sårbare lavbundsjorder og ha sårbar højbund, samt skovrejsning på 1900 ha årligt frem til 2050 svarende til omkring ha. Grøn Vækst- planen kræver udtagning af ha randzonearealer, hvor der dog også tillades dyrkning af energiafgrøder. Dyrkning af energiafgrøder i de smalle jordstykker tæt på vandløbene vurderes dog i praksis ikke som særligt sandsynligt, undtagen på arealer, som hænger sammen med større arealer med energiafgrøder. Ingen af disse bud tager dog højde for en fuld opfyldelse af Vandrammedirektivet, hvor det fra mange sider anbefales, at der vælges en målrettet indsats mod arealer og virkemidler, hvor effekten er størst. Udspillet til Vandplanerne fra januar 2010 (mens der stadig blev regnet med en reduktion i udledningen af N på ton) anviste vandområderne omkring Limfjorden, det sydlige Jylland ud mod Lillebælt, samt Sydfyn som de vandområder med det største tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Disse områder er samtidig områder med en stor andel af lavbundsområder, hvorfor en udtagning i samme størrelsesorden som angivet i DØR- scenariet ikke er usandsynlig for at nå de ønskede mål. Med de nuværende natur- og græsarealer på ha og scenariets ha kommer vi altså op på knap 1 million ha, hvoraf en stor del ønskes plejet ved afgræsning eller høst af biomassen. Det giver et ganske betydeligt potentiale for energiproduktion ha til høst af biomasse giver med ovennævnte udbyttetal en potentiel energiproduktion på 4,4 til 7,2 PJ. Ved høst af ha kommer vi op på en produktion på 11 til 18 PJ. Hvis en del af biomassen høstes tørt som hø, vil biomassen kunne anvendes til afbrænding i kraftvarmeværker, hvorved det potentielle energiudbytte kan være endnu større. Halm er et biprodukt ved dyrkning af korn og raps, og ved en øget udbredelse af dyrkning af majs til modenhed kan der på sigt også optræde en betydelig mængde majshalm. Ca. en tredjedel af halmen anvendes til foder eller strøelse, men denne andel mindskes, bl.a. fordi der i mindre omfang anvendes løsdriftstalde med dybstrøelsesmåtte. Der anvendes pt. ca. en anden tredjedel af halmen til energiformål svarende til et energiudbytte på PJ 30 primært i varme- eller kraftvarmeværker. Den sidste tredjedel bliver på jorden og nedmuldes. Der må ske en afvejning mellem anvendelse af halm til nedmuldning eller til energiformål. Halmen har traditionelt været tilbageført til jorden, enten direkte ved nedmuldning eller sammen med gødning fra husdyrene. Ved nedmuldning sker der ud fra en klimamæssig betragtning en lagring af kulstof i jorden (stort set svarende til fraført kulstof ved dyrkning af afgrøden). Ud fra en økologisk betragtning fungerer halmen samtidig som foder for nedbrydere og mikroliv i jorden, hvilket er vigtigt for opretholdelse af 29 Se mere om denne diskussion i Jørgensen et al, DØR 2009 og i Lene Skafte Bestmans notat om piledyrkning fra Det Økologiske Råd I årene 2005 til 2007 blev der produceret ca. 18,5 PJ energi fra halm, i 2008 var tallet nede på 15,4 PJ. Fra Energistyrelsens energistatistik Leif Bach Jørgensen Side 20

Biomasse og bioenergi

Biomasse og bioenergi Leif Bach Jørgensen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december 2010 Kolofon: ISBN: 978-87-92044-12-9 Tekst: Layout: Leif Bach

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm del Bilag 211 Offentligt DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30 marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes Det Økologiske Råd udsender

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt Miljø og Planlægningsudvalget 200 MPU alm del Bilag 493 Offentligt Uddybning Miljøteknologierne og deres miljøeffekter er sammenfattet i Det højteknologiske landbrug anbefalinger til miljøteknologi Hele

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Spørgsmål som vil blive besvaret:

Spørgsmål som vil blive besvaret: Hvilke dyrkningssystemer og energiteknologier giver ægte grøn vækst? Indlæg ved Seminar i Agro Business Park 24. september 29 af Erik Steen Kristensen og Uffe Jørgensen Spørgsmål som vil blive besvaret:

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?

Læs mere

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere