FORSONINGSKOMMISSIONEN
|
|
- Thor Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSONINGSKOMMISSIONEN ÅRLIG STATUSRAPPORT JULI
2 Indholdsfortegnelse Forord... Indledning.... Udgangspunkt.... Sammensætning..... Nye medlemmer.... Ordinære møder..... Følgegruppemøde... Kommissionsbeslutninger.... Oversigt over kommissionsbeslutninger... Udførte projekter.... Befolkningsundersøgelsesrapport: Identitet, sprog og socialeudfordringer.... Koncentrationspolitik.... Oplysnings- og dialogbaserede borgermøder i Grønland.... Debatarrangementer..... Udviklingens lænker..... Fødestedskriteriet... Igangværende projekter.... Formidling af rapporten Identitet, sprog og sociale udfordringer.... Novelleskrivning med titlen Den arktiske perle.... Fødestedskriteriet.... Kunstprojekter.... Tværfagligt undervisningsforløb om Forsoningsprocesser.... Debatarrangementer med emner og spørgsmål.... Indsamling af narrative beretninger.... Teatermanuskript.... Studenterinddragelse.... Konference... Informationstiltag.... KNR-radio og lokale radioer.... KNR-TV, Nuuk-TV og Sisimiut TV.... Landsdækkende- og lokale aviser..... Indstiksavis om kommissionen og dens arbejde...
3 . Facebook Saammaateqatigiinnissaq Afsluttende bemærkninger... Kommissionens generel aktivitetsoversigt -... Bilag Kommissorium for Forsoningskommissionen i Grønland... Bilag Rapport: Identitet, sprog og socialeudfordringer... Bilag Koncentrationspolitik... Bilag Borgermøde referater... Bilag Artikel om Identitet, sprog og sociale udfordringer... Bilag Annonce for Novellekonkurrencen Den arktiske perle...
4 Rapport Generationerne må høre, hvad vi har indeni, for det er en del af vores historie., ældre kvinde i Sisimiut. Forord I forbindelse med kommissionens indsamling af beretninger fortalte en ældre kvinde om den smerte, der sidder i hende, selv mange år efter. Smerten var forårsaget af fødestedskriteriet, der trådte i kraft i og som omkring begyndte at blive afviklet. Erindringen forsvinder dog ikke, selvom det nu er passé. Kommissionen arbejder ud fra, at den enkelte får mulighed for at sætte ord på erindringerne og dermed får en plads i historien. Baggrunden for etableringen af Grønlands Forsoningskommission var et ønske om, at der skabes større forståelse for og bevidsthed om egen historie, kultur, samfundsudvikling og egne handlemønstre. Med udgangspunkt i dette ønske har kommissionen over det sidste år indsamlet en række erindringer, der vil fungere som dokumentation og vidnesbyrd om den påvirkning, udviklingen har udgjort for den enkelte. Rammerne for arbejdet er, at bevidstgøre befolkningen om den historiske udviklings indvirkning og dermed understøtte samfundsudviklingen. Det skal ske ved, at den grønlandske befolkning tilegner sig historisk bevidsthed og en forståelse for den udvikling, der ligger til grund for dagens samfund. Et andet vigtigt aspekt af forsoningsprocessen er, at de personer, der har et behov herfor, får mulighed for at fortælle deres historie. Forsoning skal forstås som et ønske om at lære sig selv bedre at kende og dermed komme overens med de oplevelser og hændelser, som de seneste godt års udvikling har afstedkommet. Forsoning er ikke for alle mange har påpeget, at det er spild af penge at bruge millioner kroner på noget, som alligevel med tiden vil blive udvasket. Forsoningskommission vil dertil sige, at der er brug for at forholde sig til den historiske udvikling. Den historiske udvikling har en indflydelse på dagens samfund. Et samfund bygger videre på det som kom før, både af det gode og af det dårlige. Kommissionen er et tiltag, der forhåbentlig kan bidrage til en højere grad af viden om og forståelse for dagens samfund og baggrunden for, hvorfor det er som det er. Kommissionen har igangsat en række projekter, herunder afdækning af den historiske udvikling i forbindelse med konkrete historiske forhold, indsamling af personlige beretninger og dialog med befolkningen. Derudover skal projekterne formidle aspekter ved forsoningsprocessen, så befolkningen kan delagtigøres i de foreløbige resultater. Meget af det, der skrives om Grønland, er skrevet udefra og det giver en skævhed i forhold til, hvilke elementer i historien, der bliver fremdraget. Meget lidt er skrevet om folk, der oplevede fødestedskriteriet eller om de tusinder, der flyttede mod større steder, fordi koncentrationspolitikken tilsagde, at hvis Grønland skulle kunne blive moderniseret, så skulle de spredte bosætning opgives. Det er kommissionens opfattelse, at mange mønstre og oplevelser videregives til yngre generationer. Ikke i et : forhold, men denne sociale arv er svær at bryde, og det første skridt er at forstå problemernes rod, og dermed kunne gøre noget ved den. At dele af de yngre generationer ikke har samme problematiske opfattelse af kolonitiden og forholdene fra
5 og frem, er forståeligt. De har ikke oplevet den, men de oplever netop arven igennem deres forældre og de ældre generationer og igennem den måde, samfundet fungerer på. Kommissionen er af den overbevisning, at viden og forståelse på sigt vil have en gavnlig effekt, også for de yngre generationer. Igennem Forsoningskommissionens indsamling er det blevet stadig tydeligere, at mange føler, at de endelig får en stemme og en mulighed for at sætte ord på de oplevelser, som moderniseringen har udgjort. Mange af dem, der har udtalt sig ved møder, har haft svært ved at finde en scene at udtrykke sig på. Møderne bidrager til, at emner bliver aftabuiseret, og den enkelte kan få lettet hjertet. Forsoningsprocessen er forhåbentlig et første skridt mod en bedring af mange af de problemer, som tynger dagens samfund. Det er under alle omstændigheder Forsoningskommissionens målsætning. Samtidig er der mange, der ikke synes at Danmark skal bebrejdes forholdene i Grønland. At Danmark ikke skal bebrejdes forholdene i Grønland, og at Forsoningskommissionen ikke handler om at pege fingre eller kræve undskyldninger og erstatninger fra Danmark er blevet understreget gentagne gange af kommissionen, men kritikere bliver ved med at fremdrage dette. Muligvis fordi forløbet op til nedsættelsen af kommissionen var omgærdet af skarp retorik og en efterfølgende dansk afvisning af deltagelse. Men kommissionen har netop lagt en selvstændig og anderledes tilgang til forsoningsprocessen, og fokus er på en intern forsoning i Grønland. Det er dog som med stereotyper og myter, at de er svære at ændre, selvom de ikke nødvendigvis passer. Og det skal erkendes, at mange aspekter af den historiske udvikling i kommissionens opfattelse bør behandles, og det er oplagt, at det sker i samarbejde mellem Grønland og Danmark. Landene har en lang historie sammen, men under de stadig forandrende forhold bør historien skrives (igen). Det skal ske ud fra ligeværdighed og ligestilling, og ikke med en allerede skrevet konklusion, men ud fra objektive og saglige kriterier. Det handler om at undersøge den historiske udvikling siden erne, med fokus på dem, der oplevede den. Og at disse får mulighed for at bidrage til den historiske fremstilling.
6 Indledning Forsoningskommissionen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årlig statusrapport, der giver en oversigt over Forsoningskommissionens beslutninger samt arbejde og igangsatte aktiviteter. Statusrapporten omfatter kommissionens arbejde siden udgivelsen af den første årsrapport, der udkom sommeren. Rapporten dækker således perioden fra sommeren til sommeren. Følgende overordnede punkter vil blive beskrevet i rapporten: Kommissionsbeslutninger Udførte og igangværende projekter og aktiviteter Informationstiltag Kommissionens aktivitetsoversigt. Udgangspunkt Udgangspunktet for Grønlands Forsoningskommission er beskrevet i forrige rapport. Her er en kort gentagelse: Kommissionens arbejdsgrundlag er fastlagt i Kommissorium for Forsoningskommissionen i Grønland, fastsat af Naalakkersuisut. Grønlands Forsoningskommission blev oprettet i med baggrund i daværende Naalakkersuisut s koalitionsaftale. Forinden var gået en politisk dialog gennem Inatsisartut, og kommissionen blev oprettet med opbakning fra denne. Kommissoriet for kommissionen tager udgangspunkt i, at Grønland har været en koloni og at det grønlandske samfund har gennemgået en rivende udvikling, der har sat sine spor i dagens Grønland. Kommissionens kerneopgave er således at sætte fokus på den koloniale arv, som stadig præger samfundet. Sporene er af både positiv og negativ karakter. Eksempelvis er samfundet opbygget som et moderne velfærdssamfund med gratis uddannelse og gratis sundhedsvæsen, men også præget af, at mange har oplevet at blive flyttet fra små steder til større, andre har oplevet forskelle i lønninger alene på baggrund af, hvor de var født. Sprogproblematikken er også et verserende debatemne. Daniseringen og grønlandiseringen er en del af den arv, som udviklingen har efterladt. Kommissionen er på den årlige finanslov med et budget på. millioner kroner, hvilket dækker udgifter til sekretariat, projekter, rejseaktiviteter, mødeafholdelse og honorarer. Kommissionens arbejdsperiode går til udgangen af med mulighed for forlængelse. Kommissionsarbejdet skal resultere i en betænkning med anbefalinger til Naalakkersuisut med udgangspunkt i indsamling af oplysninger fra befolkningens egne fortællinger af oplevelser og viden.. Sammensætning Forsoningskommissionen består af medlemmer, udpeget af Naalakkersuisut ud fra deres faglige og samfundsrelevante kvalifikationer samt personlige engagement og erfaring. Medlemmerne danner tilsammen rammer for en alsidig udvikling i kommissionsarbejdet med deres praktiske og fagligt relevante kompetencer. Kommissionen skal ligeledes sikre kvaliteten af kommissionsarbejdet. Efter Se bilag, kommissorium for Forsoningskommissionen i Grønland.
7 bestemmelserne udgør kommissionsmedlemmerne en apolitisk faggruppe, som arbejder uafhængigt af partipolitiske interesser. Kommissionen repræsenteres af ordinære medlemmer, som har det fulde ansvar for at konkretisere og tilrettelægge kommissionsarbejdet. Dertil er der æresmedlemmer, pt. et æresmedlem, som bidrager med deres viden og ekspertise i kommissionens arbejde i det omfang, de kan bidrage til dette arbejdet. Indtil oktober arbejdede kommissionen ud fra en flad struktur uden en formaliseret ledelse, men hvor det enkelte medlem havde ansvar for at varetage opgaver. Ordningen viste sig dog efterhånden mindre hensigtsmæssig, og kommissionen bad derfor Naalakkersuisut om, at ordningen i stedet blev ændret til en ledelsesmodel med en formand og en næstformand. Med effekt fra oktober blev ledelsesmodellen indført. I løbet af kommissionens første år udtrådte tre af de ordinære fem medlemmer... Nye medlemmer I foråret trådte to medlemmer ud af kommissionen på grund af arbejde, der var uforeneligt med at sidde i Kommissionen. Kommissionen var dermed besat af kun to medlemmer, plus æresmedlemmet, og ikke fuldt funktionsdygtig. Dette bevirkede en udsættelse af beslutninger omkring forsoningstiltag. Kommissionen havde dog allerede besluttet at igangsætte en befolkningsundersøgelse og en række opsøgende og dialogskabende rejser langs kysten. Udnævnelsen af nye medlemmer fik af forskellige årsager et langt forløb, og først i oktober kunne kommissionen konstitueres med de nye medlemmer. Samtidigt blev kommissionens opbygning ændret, så et formandskab blev indført. Forsoningskommissionens medlemmer. Fra venstre: Anna Heilmann, Ida Mathiassen, Josef (Ujoorsi) Therkildsen, Jens Heinrich og Dorthe Katrine Olsen., Nuuk. Foto: Sekretariat. Medlemmerne af kommissionen er således fra oktober : Josef Ujoorsi Therkildsen, som har mange års erfaring med organisations- og bestyrelsesarbejde. Ujoorsi blev valgt til formand af Naalakkersuisut. Derudover blev Anna Heilmann, uddannelseschef i Qeqqata Kommunea i Maniitsoq
8 og Dorthe Katrine Olsen, gymnasielærer fra Sisimiut nye medlemmer. De gamle medlemmer er Ida Mathiassen, skolelærer i Nuuk, og Jens Heinrich, historiker fra København. Heinrich blev ved den nye kommissions konstituerende møde valgt til næstformand. Karla Jessen Williamson, professor fra University of Saskatchewan, er æresmedlem.. Ordinære møder I perioden mellem juli og juli har kommissionen afholdt tre ordinære møder. Det første møde efter de nye medlemmers tiltrædelse, fandt sted i november. Under mødet fik de nye kommissionsmedlemmer en statusorientering om kommissionen, kommissionsarbejdet og de projekter, der allerede var udført. Samtidigt drøftede man om de næste træk, som kommissionen skulle fokusere på i det næste ordinære møde. Det næste ordinære møde blev holdt i januar, hvor medlemmerne fremkom med flere forslag til aktiviteter- og projekter. Efter drøftelse af disse forslag besluttede kommissionen, at de skulle videreudvikles med fastere rammer til det næste ordinære møde. Under det ordinære møde i april godkendte kommissionen flere projekter, der skal igangsættes. Til sidst diskuterede man enkelte projekter, der skal drøftes på det næste ordinære møde i september... Følgegruppemøde Som følge af et ønske fra det forrige Naalakkersuisut om at inddrage de enkelte partier i Inatsisartut i samarbejde omkring forsoningskommissionens arbejde, er der ligeledes nedsat en politisk udpeget følgegruppe. Følgegruppen til forsoningskommissionen er udnævnt af de i Inatsisartut repræsenterede politiske partier. Følgegruppemøde. Januar, Nuuk. Foto: Sekretariat De repræsenterede partier i følgegruppen består i dag af partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Atassut. Partii Inuit udgik efter valget i oktober, og Partii Naleraq besluttede i marts at udtræde af følgegruppen. Se kommissionens forskellige aktiviteter og projekter, i afsnit.
9 Den overordnede opgave for følgegruppen er at følge kommissionsarbejdet og udveksle viden samt synspunkter med kommissionen. Følgegruppen er sammensat af fire nedenstående medlemmer udpeget af de politiske partier: Mikael Petersen, partisekretær for Siumut Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit Karl Peter Herlufsen, Demokraterne Ove Frank Heilmann, partisekretær for Atassut
10 Kommissionsbeslutninger Nedenfor følger en oversigt over hovedparten af de aktiviteter- og projekter der er udført, igangsat eller skal diskuteres og videreudvikles på til det næste ordinære møde.. Oversigt over kommissionsbeslutninger Ordinære møde i november,. Borgermøder i Vestgrønland (Udført) Befolkningsundersøgelsen Identitet, sprog og sociale udfordringer gennem HS-analyse (Udført) Indsamling af narrative beretninger (Igangsat) Rapport over projekt om koncentrationspolitikken i Grønland - (Igangsat) Ordinære møde i januar,. Rapport over projekt om koncentrationspolitikken i Grønland - (Udført) Fødestedskriteriet (Videreudvikles) Kunstprojekt (Videreudvikles) Teatermanuskript (Videreudvikles) Novelleskrivning (Videreudvikles) Tværfaglige undervisningsplaner (Videreudvikles) Konference i Ilulissat, (Videreudvikles) Ordinære møde i april,. Novelleskrivning (Godkendt) Konference i Ilulissat, (Godkendt) Kunstprojekt (Godkendt) Videreformidling af rapporten Identitet, sprog og sociale udfordringer, som dokumentarprojekt og populær artikel (Godkendt) Fødestedskriteriet (Godkendt) Teatermanuskript (Godkendt, men forfatteren skal fremlægge sine ideer til kommissionen til det næste ordinære møde) Tværfaglige undervisningsplaner (Godkendt)
11 Udførte projekter Som nævnt før, har Forsoningskommissionen indtil videre udført fire større projekter. Tre af dem omhandler henholdsvis inddragelse af borgerne i Grønland, en befolkningsundersøgelse samt en række borgermøder og debatarrangementer. Det sidste større projekt drejer sig om en beskrivelse af koncentrationspolitikken i Grønland.. Befolkningsundersøgelsesrapport: Identitet, sprog og socialeudfordringer I november afleverede HS Analyse ved Henrik Skydsbjerg resultatet af en af kommissionen bestilt telefonisk spørgeskemaundersøgelse. Rapporten blev lavet for, at undersøge befolkningens holdninger til identitet, sprog og sociale udfordringer. Spørgsmålene var blevet udformet i samarbejde mellem kommissionen og HS Analyse. Baggrunden for undersøgelsen udgår fra kommissionens strategiplan: Forsoningskommissionens arbejde tager blandt andet udgangspunkt i bestræbelserne på at afdække såvel spændingsmæssige problemstillinger i samfundet samt de enkelte borgeres daglige udfordringer Med den landsdækkende befolkningsundersøgelse i Grønland, vil kommissionen indhente oplysninger om befolkningens forskellige synspunkter på adskillige relevante sociokulturelle forhold.. I efteråret blev tilfældigt udvalgte personer langs hele kysten interviewet gennem telefon, og ud af dem blev udvalgt til uddybende interviews. Undersøgelsen giver konkret viden om, hvilke holdninger og udfordringer, der findes i det grønlandske samfund. Den vil dermed være en del af de vidensopbygning, som en bedre forståelse af samfundet kræver. Hovedemnerne i undersøgelsen var identitet, sprog og sociale udfordringer. Angående identitet angiver svarene, at % af de adspurgte opfatter sig som grønlandske, og med hensyn til sprog, så taler % grønlandsk og % kan klare sig på dansk. Angående sociale udfordringer, så har en stor del af de adspurgte oplevet selvmord i den nære familie eller i omgangskredsen, mange har haft alkoholmisbrug inde på livet og det samme gør sig gældende med hensyn til vold, seksuelle krænkelser og andet misbrug. I øvrigt angiver en stor del af de adspurgte, at der imellem grønlændere er store spændinger. Mellem folk fra forskellige steder, mellem folk fra forskellige egne og mellem folk med forskellige sproglige forudsætninger. Kommissionen har i samarbejde med en journalist ønsket en formidling af undersøgelsens resultater, populær artiklen er vedhæftet som bilag. Ligeledes har kommissionen besluttet, at resultater fra befolkningsundersøgelsen skal formidles via et dokumentarprojekt med små spothistorier. Rapporten Identitet, sprog og sociale udfordringer er vedhæftet som bilag.. Koncentrationspolitik Et af de emner, som ofte er blevet fremdraget som relevant i forhold til forsoningsspørgsmålet, er koncentrationspolitikken. Både befolkningen og de øvrige grupper, som Forsoningskommissionen har været i dialog med, har påpeget det som vigtigt, ligesom kommissionen selv har ment, emnet burde undersøges yderligere. Politikken blev en væsentlig del af moderniseringen af Grønland efter Anden Verdenskrig og påvirkede en stor del af befolkningen gennem tiden. Ræsonnementet var, at
12 befolkningen i et moderne samfund måtte bo mere koncentreret, hvis de politiske målsætninger om kulturel, erhvervsmæssig og social fremgang skulle opfyldes. Indtil da havde den spredte bosætning været en forudsætning for en hensigtsmæssig udnyttelse af fangstdyrene, specielt sælerne. I første halvdel af det. århundrede var der omkring beboede steder. I dag er der og det med en mangedoblet befolkning. Op til moderniseringen sås dog også en tendens, hvor folk flyttede mod større steder, ligesom der var regler for, om tilflyttere kunne få lov at bosætte sig bestemte steder. Men det er først med lovkomplekset efter Grønlandskommissionens anbefaling i, at politikken blev formaliseret. Tingene skulle laves om. I denne modernisering var danske værdier, dansk kultur og dansk sprog det tilstræbte mål. Faktisk var en koncentrering af befolkningen en forudsætning for et moderne Grønland. Visse områder blev i Grønlandskommissionens betænkning (G-) anset som lukningsmodne, og betænkningen opererede med en formodet tendens, hvor folk frivilligt søgte mod større steder og specielt mod åbentvandsområderne på Vestkysten, hvor et industrielt fiskeri kunne oparbejdes. Landsrådet, der var blevet samlet til et råd i, støttede politikken og nedsatte i en befolkningskommission for at kunne få størst mulig indflydelse på udformningen. Landsrådet mente blandt andet, at de hidtidige flytninger var præget af manglende viden om de nye steder, og at forberedelserne var ufuldstændige. Kommissionen bevirkede, at Nordgrønland (Uummannaq og Upernavik) blev friholdt politikken, da man i området fastholdt fangsten som det bærende erhverv. Mange, der endte med at flytte, følte sig presset hertil, selvom den officielle linje var at ingen skulle tvinges til at flytte. Embedsfolk og politikere, der håndhævede politikken, opfattede nok heller ikke dialogen med befolkningen som tvang, men de berørte dele af befolkningen opfattede det anderledes. Efterhånden voksede kritikken af den førte politik, men et langt stykke hen af vejen var de grønlandske politikere overvejende enige i rammerne for moderniseringen. I løbet af erne opstod en ny kritisk generation af politikere, der gerne så Grønland styret ud fra egne præmisser og lukningen af Qullissat i kom til at stå som symbol på en forfejlet modernisering. Det bidrog til den politiske mobilisering, der i slutningen af årtiet førte til Hjemmestyrets indførelse. Den første hjemmestyretid var præget af et ønske om at tilgodese yderdistrikterne, og ud fra en anden økonomisk tænkning end den kapitalistiske. Det første landstingsvalg blev vundet af Siumut, blandt andet via stemmerne fra yderdistrikterne, og det første landsstyre dannede et landstyreområde for yderdistrikter. Tanken var, at yderdistrikterne var blevet forbigået med hensyn til investeringer i løbet af moderniseringen, og det skulle der rettes op på. Kommissionen ansatte i en periode på tre måneder i efteråret historiker og medlem af kommissionen Jens Heinrich, til at undersøge emnet og skrive en rapport. Rapporten skulle dels redegøre for den forhåndenværende litteratur og dels komme med anbefalinger om, hvilke delområder af emnet, der med fordel kan bores videre i. Rapporten er vedlagt som bilag.. Oplysnings- og dialogbaserede borgermøder i Grønland I løbet af efteråret besøgte kommissionen sammen med sekretariatet en række byer og bygder for at holde borgermøder og for at indsamle personlige beretninger. Fra Qaanaaq i nord til Nanortalik i syd. Allerede ved kommissionens første møde var det blevet understreget, at befolkningen i videst mulige omfang skulle inddrages og medgives ejerskab over forsoningsprocessen. Hensigten med møderne var dels at oplyse borgerne om, hvad Forsoningskommissionen handler om, og dels at indgå i en dialog med borgerne om, hvad der anses
13 som relevant i forhold til forsoningsprocessen. Ved møderne oplyste kommissionen yderligere, at de, der havde behov for og lyst til en uddybende snak med kommissionen, efterfølgende kunne blive interviewet, hvilket mange benyttede sig af. Generelt var møderne præget af mange af de fremmødtes ønske om at udtale sig. Ingen af de fremmødte udtalte sig imod forsoningsidéen, selvom der ellers har været skriverier i aviserne derom. Et andet bemærkelsesværdigt aspekt ved møderne var, at der var få danskere, der mødte op. De danskere, der immervæk mødte op, sagde til gengæld meget lidt. I reglen var de fremmødte over år og op efter. En del var i tvivl om, hvad forsoning i det hele taget handlede om. Det virkede dog til, at møderne bidrog til at opløse denne tvivl. Borgermøde i Narsaq, december. Foto: Sekretariat. En del af de, der udtalte sig, blev meget bevæget. At sætte ord på ens oplevelser, og i flere tilfælde af traumatisk karakter, og at der er nogen, der tager sig tid til at lytte, er stærke oplevelser. Flere gav udtryk for, at det var første gang, at de fik denne mulighed for at få lettet hjertet. Oversigt over de besøgte steder: Qaanaaq,. august Siorapaluk,. august (Aflyst pga. blæsevejr) Upernavik,. september Kullorsuaq,. september Ilulissat,. september Uummannaq,. september Saattut,. september Nuuk,. november Qeqertarsuaq,. december Narsarsuaq,. december Qaqortoq,. december Nanortalik,. december Narsaq,. december Maniitsoq,. december Aasiaat,. december Sisimiut,. december
14 Bilag : Borgermødereferater fra Qaanaaq, Kullorsuaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Narsarsuaq, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.. Debatarrangementer Debatarrangementer, hvor der sættes fokus på specifikke emner, blev igangsat i starten af. Hensigten er at give tilhørerne mulighed for at diskutere emner efter et fagligt oplæg fra fagligt relevante personer. Arrangementerne er et supplement til kommissionens allerede afprøvede formidling og dialogskabelse, såsom borgermøder, artikler i aviser og deltagelse i radio og tvprogrammer. I april deltog kommissionen i studenterorganisationen ILI ILI s (Ilisimatusartut Kattuffiat) åbne debatarrangement Sprogets betydning i uddannelsen på Ilimmarfik i Nuuk. De øvrige oplægsholdere var fra Oqaasileriffik, Grønlands Selvstyre, Islands Generalkonsulat og Ilisimatusarfik. Sprogdebatten er et af de vedvarende emner, som vedrører samfundets udvikling og det hilses velkomment, at studerende tager fat i diskussionen om samfundsforholdene. ILI ILI har tidligere arrangeret lignende debatter... Udviklingens lænker Æresmedlem Karla Jessen Williamson holdt i februar oplægget Udviklingens Lænker i Nuuk, hvorefter der blev debatteret. Arrangementet omhandlede oplevelsen af den koloniale og postkoloniale sammenhæng i nutidens samfund på tværs af generationer, grupper og enkeltpersoner. Idéen bag arrangementet var at skabe dialog blandt befolkningen og få de enkelte borgere mere i tale, så de kan blive hørt og dermed få større indflydelse på forsoningsprocessen. Debatarrangement med titlen Udviklingens Lænker. Februar, Nuuk. Foto: Sekretariat. Efter det velbesøgte arrangement udtalte formand for Kommissionen Josef Therkildsen: Æresmedlem professor Karla Jessen Williamson har formået at skabe en interessant og
15 tidssvarende relevant debat. Kommissionen har på denne måde modtaget en del relevante budskaber og modtaget viden af borgerne. Kommissionen har planer om at afholde en række debatarrangementer og vi glæder os allerede til det næste. Senere blev Karla Jessen Williamson inviteret af Campus Kujalleq i Qaqortoq for at afholde debatoplæg med samme emne, Udviklingens Lænker. Gymnasielærere og -elever, samt borgerne fik muligheden for at høre debatoplægget. april i Qaqortoq og. april i Maniitsoq... Fødestedskriteriet Punkt. længere nede i rapporten beskriver det planlagte projekt om fødestedskriteriet, hvor pensioneret embedsmand og skribent cand.scient.pol. Jakob Janussen skal udfærdige en rapport for kommissionen. Janussens rapport skal udfærdiges i løbet af efteråret. Jakob Janussen har i maj afholdt debatarrangementer i Sisimiut (. maj ), Aasiaat (. maj ) og Nuuk (. maj ) for dels, at oplyse tilhørerne om fødestedskriteriet dels at indbyde personer til at blive interviewet.
16 Igangværende projekter Nedenfor præsenteres projekter, der er udformet og godkendt af kommissionen. De igangsatte projekter er bevidst meget forskelligartede med henblik på, at kommissionen kan nå størstedelen af befolkningen i Grønland.. Formidling af rapporten Identitet, sprog og sociale udfordringer Kommissionen ønsker at formidle befolkningsundersøgelsens resultater, dels igennem et filmsamarbejde med Made in Nuuk Production ved Anders Berthelsen, og dels ved at journalist Tungutaq Larsen i en artikel formidler aspekter af undersøgelsen. Hovedemnerne i befolkningsundersøgelsen er sprog, identitet og sociale udfordringer, og rapporten er bilag. Igennem dokumentarprojektet vil der blive sat ansigter på historien, så tallene i undersøgelsen bliver nærværende og relevante for befolkningen. Modtagerne - læserne/seerne - vil få hørt konkrete resultater fra undersøgelsen og spothistorier fortalt af de enkelte individer, der gerne vil dele deres erfaringer med deres udfordringer. På denne måde vil man personliggøre den fortalte historie og sætte ansigter på historierne, og seerne kan nemmere relatere sig til de enkelte, der deler deres historie og budskab. Artiklen er skrevet på grundlag af undersøgelsens rapport, hvis resultater og indhold er formidlet i et klart sprog som alle kan forstå. Journalisten har indenfor rammerne af undersøgelsen selv kunnet fokusere på emner og var således ikke pålagt en bestemt udlægning af forsoningsaspektet. Artiklen er vedlagt som bilag. Filmsamarbejdet vil munde ud i ni udsendelser af to-tre minutters varighed. Med udgangspunkt i emnerne sprog, identitet og sociale udfordringer vil informanter blive filmet, og fagfolk vil udtale sig. Filmene vil blive vist månedsvis på kommissionens facebookside og hjemmeside. Når alle film er blevet vist, vil de blive klippet sammen til en længere udsendelse, som formentlig vil blive vist på KNR.. Novelleskrivning med titlen Den arktiske perle Forsoningskommissionen afholder en novellekonkurrence Den arktiske perle for personer over år med udgangspunkt i den historiske udvikling og samfundsforholdene i Grønland. Novellerne skal have et forsoningsaspekt og kan beskrive, hvordan et fremtidigt Grønland ser ud i et forsoningsperspektiv. Konkurrencen kører indtil september. Offentliggørelse af vinderne og overrækkelse af præmier vil ske i forbindelse med kommissionens møde i november. Juryen forventes at ville udgøres af repræsentanter for studenterorganisatoren ILI ILI, Ilinniusiorfik og foreningen for grønlandske forfatter (Kalaallit Atuakkiortut - KA), samt kommissionsmedlemmer. Det er tiltænkt, at kommissionen skal lave en bog med de fem bedste noveller, skrevet på grønlandsk og dansk, på ca. sider. Mulighederne bliver undersøgt i øjeblikket. Ligeledes undersøger man også, om man kan finde samarbejdspartnere til at lave en bog. Hvis det bliver en
17 realitet, vil den blive udgivet til offentligheden med henblik på at blive brugt som undervisningsmateriale hos ældste elever i folkeskolen, GUX elever samt universitetsstuderende. Se annoncen for novellekonkurrencen i bilag.. Fødestedskriteriet På mødet i april besluttede kommissionen at igangsætte projekt om fødestedskriteriet. På samme led som projekt om koncentrationspolitikken ses dette emne fra forskellige sider som relevant i forhold til forsoningsprocessen. Emnet er flere gange blevet nævnt ved møder med befolkningen, ligesom både de politiske partier og kommissionen selv har anbefalet at fokusere på emnet. Fødestedskriteriet blev indført i og gik ud på, at folk fik løn afhængigt af, hvor de var født. Kriteriet afløste hjemstavnskriteriet, der også udstak forskellige rammer for ansættelsesvilkår ud fra, hvor folk hørte hjemme. Fødestedskriteriet angav en lavere løn til folk født i Grønland i forhold til tilkaldte fra eksempelvis Danmark. De tilkaldte fik ligeledes forskellige fordele, da der skulle være bonus for at arbejde udenfor vante omgivelser. Folk født i Grønland skulle derimod være solidariske med andre erhvervsgrupper i Grønland, eksempelvis fiskere og fangere. Indenfor specifikke erhverv var der således forskellige satser afhængigt af, hvor man var født. Moderniseringen af Grønland efter Anden Verdenskrig var kendetegnet ved daniseringen Danmark var den rollemodel, det grønlandske samfund skulle formes efter. Dansk sprog og kultur skulle bruges til at opgradere det utidssvarende grønlandske samfund. En massiv mængde danske arbejdere blev tilkaldt, og mange grønlændere oplevede moderniseringen fra sidelinjen. De personer, der var født i Grønland, og som arbejdede eksempelvis i administrationen, oplevede tilmed at få en lavere løn, og generelt var der vanskeligere adgang til overordnede stillinger, da formålet var at skabe et Norddanmark. Danske arbejdere blev således ofte foretrukket frem for lokale arbejdere. Debatarrangement om Fødestedskriteriet. Maj, Sisimiut. Foto: Sekretariat. I maj afholdte kommissionen debatarrangementer i Sisimiut, Aasiaat og Nuuk. Jakob Janussen indledte med et oplæg, hvorefter der blev debatteret om emnet. Jakob Janussen () er uddannet
18 cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og er tidligere embedsmand i Hjemmestyret, og var sekretær for Selvstyrekommissionen. Janussen har skrevet en række artikler om blandt andet fødestedskriteriet. Janussen var personalechef i personalestyrelsen, da kriteriet blev sløjfet omkring. Lige i øjeblikket udføres der en spørgeskemaundersøgelse, det sker via kommissionens hjemmeside. Hele projektet om fødestedskriteriet, som skal udføres af Jakob Janussen, vil munde ud i en siders rapport og en artikel til en af de grønlandske aviser.. Kunstprojekter Kunst er en stærk udtryksform, hvor følelser og tanker kan udtrykkes og vækkes hos modtagerne. I samarbejde med kunstnerne Julie Hardenberg og Robert Holmene ønsker kommissionen at skabe opmærksomhed omkring forsoning. Kunstnerne skal vise deres kunstværker under forskellige aktiviteter arrangeret af kommissionen, f.eks. til debataftener, kommissionsmøder og arrangementer der inddrager befolkningen. Det vil foregå i perioden fra september til slutningen af. Kunstnerne har fuld frihed til at forme deres kunst. Kunstnerne har selv ansøgt om arbejdslegater hos Grønlands Selvstyre, men kommissionen finansierer også de to kunstneres arbejde. Kunstværkerne vil være færdiggjort i løbet af efteråret, og det er tiltænkt, at værkerne udstilles forskellige steder i Grønland via et sponsorat hos Royal Arctic Line. Mulighederne undersøges i øjeblikket.. Tværfagligt undervisningsforløb om Forsoningsprocesser Kommissionsmedlem Dorthe Katrine Olsen, der underviser i samfunds- og kulturfag på GUX i KTI, Sisimiut, får tildelt måneds løn til udarbejdelse af undervisningsplan omkring forsoningsprocesser. Projektet dækker også honorar til seminar for involverede lærere med dags løn. Kommissionen ønsker at bidrage til forståelse af forsoningsprocessen i Grønland hos studerende og elever. Det er ligeledes et ønske at inddrage den yngre generation i forsoningsprocessen, således at de unge kan få et større kendskab til historiske forhold og begivenheder og deres indvirkning på samtidens forhold. GUX-eleverne kan således have gavn af de relevante emner, som Forsoningskommissionen arbejder med, og kan derigennem få et større kendskab til globale forsoningsprocesser. Målet er, at der udarbejdes forslag til et tværfagligt undervisningsforløb med dertil hørende undervisningsmateriale til brug i GUX. Dorthe Katrine Olsen udarbejder undervisningsplanen, så materialet kan bruges tværfagligt i fagene historie, kulturfag, religion, grønlandsk, dansk, engelsk og eventuelt psykologi. De studerende får igennem undervisningen om forsoningsprocesserne større kendskab og bevidsthed omkring fortidige og nutidige kultur-, identitets-, sprog- og samfundsrelevante forhold. Dertil er det hensigten, at de studerende på gymnasierne inddrages til at tage del i diskussion omkring forsoningsprocessen i Grønland og til at skabe sammenligninger til forhold i andre lande.
19 Undervisningsplanen skal lægges i som er Selvstyrets undervisningsportal, senest oktober, hvorefter underviserne i GUX kan bruge den til at forberede undervisning til det kommende år.. Debatarrangementer med emner og spørgsmål Igennem debatarrangementer ønsker kommissionen at delagtiggøre befolkningen i forsoningsprocessen. Debatarrangementer vedrørende fødestedskriteriet er afholdt i Nuuk, Aasiaat og Sisimiut i maj med Jakob Janussen som oplægsholder. Æresmedlem Karla Jessen Williamson har holdt oplægget Udviklingens Lænker i Nuuk (februar), Qaqortoq og Maniitsoq (april). Kommissionen deltog i ILI ILI s arrangement om Sprogets betydning i uddannelsen i april. Forud for kommissionsmøde i september afholdes et borgermøde/debatarrangement i Kangerlussuaq i tråd med de øvrige afholdte borgermøder. Hensigten er at berette om forsoningsarbejdet og åbne op for en dialog med borgerne i Kangerlussuaq. Deltagerne fra kommissionen vil på dette møde være Dorthe Katrine Olsen, Anna Heilmann og Jens Heinrich. Ida Mathiassen afholder formentlig lignende borgermøde i Tasiilaq (august ), og skal afholde et borgermøde i Ittoqqortoormiit til september, ligesom møder planlægges afholdt i Qeqertarsuatsiaat og Paamiut. Debatarrangementer om Unge og frafald er planlagt afholdt i Nuuk, Maniitsoq samt Sisimiut. Josef Therkildsen og Anna Heilmann deltager. Den. september afholdes i Nuuk et debatarrangement om de juridisk faderløse. Oplægsholdere bliver Ane Sofie Hardenberg og Jens Heinrich. Ane Sofie Hardenberg var som bekendt med til at starte hele sagen, da hun udgav sin erindringsbog Kampen for en far i, og Jens Heinrich deltog som historiker i udredningen om de juridisk faderløse. Via kommissionens facebookside (se her) ønskes en debat med de besøgende på siden. Spørgsmålene er f.eks.: Hvilken betydning har det grønlandske sprog for dig? Hvad betyder Hans Egede for dig? Hvilken betydning lægger du i Grønlands kolonihistorie? Hensigten med denne form for debat er at komme i dialog med besøgende på facebooksiden.. Indsamling af narrative beretninger Indsamlingen af narrative beretninger udgør en central rolle i forsoningsprocessen. Den enkelte kan fortælle sin historie, og beretninger vil udgøre en væsentlig del af en revideret historie om Grønland. Dette er i tråd med kommissionens ønske om, at Grønlands historie skal fortælles med udgangspunkt i befolkningen. En befolkning, der siden har oplevet en stor forandring. Fra et
20 afskærmet kolonisamfund til et moderne demokrati. Indsamlingen har foregået over det seneste år og vil fortsætte et stykke tid fremover. beretninger er foreløbigt blevet indsamlet. I forbindelse med kommissionens afholdelse af borgermøder var der som bekendt opfordring til at folk kunne henvende sig for at afgive narrative fortællinger. Emnerne, der blev berettet om, var mangeartede, da det var op til folk selv at fremføre beretningerne. Derudover har kommissionen særlige fokusgrupper, hvor hensigten har været at afdække specifikke emner, såsom de juridisk faderløse, tvangsflytninger (Qullissat), fødestedskriteriet og koncentrationspolitikken.. Teatermanuskript Med udgangspunkt i de indsamlede narrative beretninger, vil kommissionen i samarbejde med en manuskriptforfatter arbejde på, at udarbejde et teatermanuskript. Manuskriptet skal belyse kolonitidens historiske faser, der stadig påvirker befolkningen i Grønland. Efterfølgende vil der muligvis i samarbejde med National Teatret blive opsat et teaterstykke. Planen er at ansætte en manuskriptforfatter til en kortere periode til udarbejdelse af manuskript. Manuskriptet skal efter planen være færdigt i løbet af efteråret. Et teaterstykke vil understøtte kommissionens ønsker om at formidle emner fra de narrative beretninger til en bredere offentlighed. Stykket vil kunne opsættes i løbet af.. Studenterinddragelse Kommissionen har sammen med sekretariatet været i løbende dialog med uddannelsesinstitutioner og studenterorganisationer for at afdække mulighederne for samarbejde. Det skal anføres, at selvom kommissionen efter planen arbejder til udgangen af, så er det vigtigt at se den igangsatte forsoningsproces som en start, der vil føre til yderligere tiltag. Det er i den henseende specielt vigtigt at involvere studerende, da de i mange år fremover vil være en del af arbejdsmarkedet og forskningen i Grønland. Flere studerende har været ansat som studentermedhjælpere for kommissionen, og har blandt andet transskriberet interviewene. To studentermedhjælpere har på nuværende tidspunkt ytret ønske om, at bruge disse interviews og andet materiale til deres bacheloropgaver på Ilisimatusarfik. Den ene skal beskæftige sig med de juridisk faderløse, mens den anden skal beskæftige sig med kulturelle og magtmæssige udfordringer i den offentlige grønlandske forvaltning og administration. Indenfor relevante emner foreligger mulighederne for at inddrage studerende til samarbejde, og planen er at udbygge disse muligheder.. Konference Forsoningskommissionen planlægger i samarbejde med PI/SPS, Social pædagogisk seminarium afholdelse af konference i Ilulissat i april. Konferencens titel er Reconciliation, Learning and Cultural Diversities. Hensigten med konferencen er at skabe videns udveksling og åbne op for diskussion af relevante
21 emner i forhold til forsoningsprocesser i Grønland, samt i udlandet. Deltagerne vil være fagfolk, studerende og interesserede borgere fra ind- og udland. Med konferencen vil kommissionen indhente værdifulde bidrag af viden og erfaring fra folk, der arbejder med relevante processer indenfor eksempelvis koloniale-, kognitive- og forsoningsprocesser. Konferencen vil blive afholdt i PI/SPS lokaler. Produktet af konferencen vil være en antologi med bidrag fra konferencedeltagerne. For studerende vil der være mulighed for at præsentere posters/plancher. Studerende vil således også få værdifuld erfaring i forhold til deres studie og deres fremtidige arbejde. Formidling af konferencen vil også ske gennem lokale medier, samt landsdækkende TV og radio til promovering af aktiviteten udover brugen af kommissionens og uddannelsesinstitutionens hjemmesider og sociale medier.
22 Informationstiltag For at opnå en bred informationstiltag i Grønland bruger kommissionen flere medier til at informere befolkningen om sit arbejde, arrangementer, aktiviteter og projekter. Nedenfor følger en oversigt kommissionens deltagelse i radio- og tv stationers udsendelser, samt hvilke øvrige medier der er anvendt til at informere befolkningen om kommissionens arbejde.. KNR-radio og lokale radioer Et af de vigtige medier, som Forsoningskommissionen benytter sig af, er radiostationer i Grønland. KNR-radio (landsdækkende), og lokale radioer i Qaanaaq (Kap York Radio), Upernavik (Upernavik Radio), Aasiaat (Tusaat Aasiaat) og Sisimiut (Sisimiut Tusaataat) benyttes til at statusorientere befolkningen om kommissionens aktiviteter og igangsatte projekter. Ligeledes bliver de brugt til at orientere lytterne om de kommende borgermøder og debatarrangementer. På denne måde tiltrækker man folk til arrangementerne. Derudover bliver arrangementerne tit lydoptaget, og efterfølgende transmitteret via KNR-radio. Kommissionen har afholdt borgermøder i de fleste byer i Grønland og anser det for vigtigt, at befolkningen følger med i kommissionens arbejde. Derfor har kommissionen haft løbende kontakt med radiostationerne, hvor de meddelte lytterne om deres aktuelle aktiviteter og projekter. Højdepunkter af lydoptagelser, der kan nævnes her, er æresmedlem Karla Jessen Williamsons debatoplæg med titlen Udviklingens Lænker. Debatoplægget blev optaget og udsendt af KNRradio, efter udsendelse har der været henvendelser til kommissionen om emnet. Det andet debatoplæg, der blev optaget var Fødestedskriteriet med Jakob Janussen som debatoplægger. Sisimiut Tusaataat, Tusaat Aasiaat og KNR-radio var dem der var interesseret i oplægget. Ligeledes blev Jakob Janussen og kommissionsmedlem Dorthe Katrine Olsen interviewet af journalister. Kortere radioindslag blev sendt som morgenudsendelser. KNR-radios programmer Nunatta nipaa (Vor lands stemme) og Nunaga inuilu (Mit land og dets befolkning), blev brugt til meddelelser om igangsatte aktiviteter og projekter. Formanden for Forsoningskommission Josef Therkildsen blev interviewet af Nunatta nipaa i starten af juni måned. Interviewet handlede om kommissionens annoncering af novellekonkurrencen med titlen Den arktiske perle i Grønland.. KNR-TV, Nuuk-TV og Sisimiut TV Det har været lige så vigtigt for kommissionen at have kontakt med Tv-stationerne i Grønland. KNR- TV, Nuuk-TV og Sisimiut TV har vist interesse for kommissionens henvendelser angående aktiviteter og projekter. I december blev borgermødet i Sisimiut optaget af Sisimiut TV, og senere blev vist i KNR-TV. Ligeledes blev æresmedlem Karla Jessen Williamson interviewet af Nuuk-TV, før hendes debatoplæg om Udviklingens Lænker. Der har også været stor interesse for Jakob Janussens debatoplæg om Fødestedskriteriet. Sisimiut TV og Nuuk TV har lavet en udsendelse om Fødestedskriteriet, hvor Jakob Janussen og kommissionsmedlem Dorthe Katrine Olsen blev interviewet.
23 . Landsdækkende- og lokale aviser Landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG bruges til at offentliggøre kronikker, der er relateret til kommissionsarbejdet. Ligeledes indsender kommissionens medlemmer svar på artikler. Lokale aviser som Sivdlek (Sisimiut), Nipi Avis (Maniitsoq) og Nuuk Ugeavis bruges til at invitere indbyggere til debataftener og arrangementer... Indstiksavis om kommissionen og dens arbejde Det er planlagt, at kommissionen skal producere en indstiksavis der skal husstandsomdeles i Grønland, da kommissionen mener, at en indstiksavis vil nå ud til flertallet af befolkningen i Grønland. Den skal indeholde oplysninger om kommissionen, dets arbejde og de forskellige aktiviteter og projekter der er igangsat. Mulighederne undersøges lige i øjeblikket.. Facebook Saammaateqatigiinnissaq Det online baserede sociale netværket Facebook er et af de værktøjer, som kommissionen bruger til at informere befolkningen om aktiviteter og projekter. Der informeres f.eks. om kommende borgermøder, debatarrangementer samt aktuelle projekter. På denne måde inddrager man også den yngre generation, som netop er brugere af Facebook. Generelt gør brugen af Facebook informationstiltaget mere bredt.. I Forsoningskommissionens hjemmeside kan man hente basale informationer om kommissionen og sekretariatet. Der kan man også læse om indholdet af kommissionens arbejde, men også om aktuelle aktiviteter og projekter. Et af de aktuelle projekter er et spørgeskema, som bruges til projektet Fødestedskriteriet.
24 Afsluttende bemærkninger Grønlands Forsoningskommission har fungeret i to år og hensigten med arbejdet er at belyse den historiske arvs betydning i dagens Grønland og herefter at angive tiltag for at indlede en forsoning. I første omgang ønskede kommissionen i dialog med befolkningen i Grønland, at identificere denne arv. Dialogen med befolkningen omhandlede ligeledes en afklaring af, hvad kommissionsarbejdet gik ud på, altså hvordan forsoningen i kommissionens øjne skulle forstås. Dialogen indebar ligeledes, at befolkningen kunne komme med deres forståelse af forsoningen, og hvordan forsoning kunne opnås. Er der overhovedet behov for en forsoningskommission? er der flere der har spurgt om. En del personer har haft en opfattelse af, at forsoningen udelukkende handlede om forholdet mellem Grønland og Danmark, og mere eller mindre direkte, at det handlede om at pege fingre og pålægge Danmark skylden for tilstanden i dagens Grønland. Tværtimod handler det om, at Grønland selv påtager sig ansvaret for, hvordan samfundet fungerer, og at der opnås en forståelse for den historiske proces, der ligger til grund for dagens Grønland. Dog kunne en af anbefalingerne i sidste ende fra kommissionens side sagtens være, at et samarbejde mellem Grønland og Danmark om relevante historiske forhold kunne bane vejen for en større forståelse de to lande imellem. Dialogen med befolkningen viser i høj grad, at der er mange der er enige i forsoningstanken. Mange har følt en stor lettelse over endelig at kunne fortælle deres historie. Ikke for at indtage en offerrolle, men fordi de enkeltes oplevelser har haft en stor indvirkning på deres liv. Mange har på trods af store udfordringer kunne kæmpe sig til et godt liv, og det fortjener at blive fortalt og hørt. Det at få lov til at fortælle ens historie har været en lettelse for mange, og har tilsyneladende for mange betydet, at de har kunnet give slip på det, som har tynget dem. Kommissionen valgte forskellige vinkler for at undersøge arven efter den historiske udvikling. Igennem møder med befolkningen langs kysten, igennem interviews og igennem spørgeskemaundersøgelse er denne arv blevet identificeret. Kommissionen har blandt andet på baggrund af denne identifikation iværksat en række projekter, der yderligere skal undersøge og formidle forsoningsrelaterede forhold. Det skal huskes, at det som Forsoningskommissionen iværksætter eller påpeger, er at betragte som de første skridt henimod en forsoning. I sidste ende er målet, at befolkningen i Grønland lærer sig selv at kende gennem en forståelse for den historiske proces, som ligger til grund for det grønlandske samfund. At den enkelte kender landets og befolkningens historie er en forudsætning for at få et fungerende samfund. Dermed opnås den optimale betingelse for at styre udviklingen i den ønskede retning. Det skal således også erkendes, at
25 samfundsudviklingen til stadighed pågår, og at den enkelte dermed har alle muligheder for at påvirke, hvilken vej udviklingen skal gå. Grønlands Forsoningskommission er opløftet over de foreløbige resultater og ser med forventning på den forestående proces. Med venlig hilsen Grønlands Forsoningskommission
26 Kommissionens generel aktivitetsoversigt - Kommissionsaktiviteter juli august september oktober november december Ordinære møder Følgegruppemøde Borgermøde Oplysnings- og informationstiltag Borgerinddragelsestiltag Indsamling: narrative beretninger Befolkningsundersøgelse Identitet, sprog og sociale udfordringer Statusrapport Kommissionsaktiviteter januar februar marts april maj juni Ordinære møder Borgermøde Debatarrangement Oplysnings- og informationstiltag Borgerinddragelsestiltag Indsamling: narrative beretninger Koncentrationspolitikken Den arktiske perle
27 Bilag Kommissorium for Forsoningskommissionen i Grønland Indledning Grønland er en tidligere koloni, der med grundlovsændringen i fik ændret status og blev en del af Rigsfællesskabet. Grønland har siden udviklet sig til at blive et selvstyrende land. Det grønlandske samfunds udvikling er i høj grad præget af et tankesæt, der er en direkte følge af kolonihistorien. Det har sat sit præg på folket og samfundets udvikling. Det grønlandske folk har et fælles ansvar for at bidrage til en positiv udvikling. I et mangfoldigt samfund skal der herske respekt for borgernes forskellige erindringer og opfattelser af begivenheder, historiske handlinger og beslutninger igennem tiden. Det er vigtigt at diskutere disse forhold og skabe forståelse for deres betydning for nutidens samfundsforhold samt folkets levevilkår til gavn for den enkeltes og det grønlandske folks selvbevidsthed. Forsoningsprocessen skal bidrage til at viden om samfundsforhold og forståelse borgerne imellem forøges. En større bevidsthed om eget udgangspunkt giver en forbedret mulighed for et inkluderende og respektfuld samfund og en tryg udvikling. Idet Naalakkersuisut, med udgangspunkt i regeringsgrundlaget, ønsker at forsoning finder sted i befolkningen, nedsættes en kommission til at forestå processen. Kommissionen understøttes af et sekretariat. Kommissorium I koalitionsaftalen står: For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelse sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette. Kommissionen skal igangsætte aktiviteter der skal afdække kultur- og samfundsmæssige udfordringer i samfundet der afstedkommer spændingsforhold, som følge af den koloniale arv. For at skabe indblik i sammenhænge skal kommissionen indsamle viden og arbejde målrettet ud fra to overordnede indfaldsvinkler: a) Interne sociologiske problemstillinger b) Historisk udvikling og kulturel interaktion i Grønland samt mellem Grønland og Danmark Målet for kommissionens arbejde er at skabe dialog og indblik omkring den socio-historiske udvikling i Grønland, således at man som samfund tager ved lære af konsekvenserne omkring egne handlinger for derigennem at skabe bedre rammer for fremtiden. Arbejdsproces Gennem igangsættelse af forskellige projekter skal der arbejdes for at skabe forståelse for diversiteten i samfundet.
Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015
1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet
Læs mereFORSONINGSKOMMISSIONEN
FORSONINGSKOMMISSIONEN ÅRLIG STATUSRAPPORT JULI 2015 0 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Indledning... 4 1.1 Udgangspunkt... 4 1.2 Sammensætning... 5 1.3 Kommissionsarbejde... 6 1.3.1 Workshop... 7 1.3.2
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mere15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole
Læs mereNaalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt
Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt Naalakkersuisut nye strategi mod seksuelle overgreb Killiliisa har
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling
9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om
Læs mereMødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.
13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede
Læs mere12. oktober 2012 EM2012/95 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Vedrørende Forslag til:
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx om pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen Afgivet
Læs mere11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering
Læs mere11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.
Læs mere22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri
Læs mereVestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament
Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion
Læs mereJanuar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq
Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Indhold 1. Formålet
Læs mere10. maj 2017 FM 2017/132 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
10. maj 2017 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om Handicaptalsmand. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Familie,
Læs mere21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning
Læs mere5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut
Læs mere13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mere11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe
Læs mereSpørgsmål til Landsstyret vedr. oplysningskampagnen om selvstyre
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Landstingsmedlem Palle Christiansen c/o Landstingets Bureau Her Spørgsmål til Landsstyret vedr.
Læs mereKort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening
Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq
Læs mereGRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET
GRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD MODUL 1: KOLONISERINGEN AF GRØNLAND...3 MODUL 2: MODERNISERINGEN AF GRØNLAND. DEL 1: DET NYE GRØNLAND...4
Læs mereBETÆNKNING. Vedrørende
2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mere27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende
27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles
Læs mereLad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu
SAMMENFATNING Lad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og KANUNUPE og foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk med ca. 100 deltagere.
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende
1. nov. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at døve har mulighed for at kontakte alarmcentralen 112
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereBedre borgerinddragelse - sådan!
Bedre borgerinddragelse - sådan! Borgere, organisationer og offentlige myndigheder efterspørger bedre borgerinddragelse, men hvordan gør vi det bedre? Seminaret om bedre borgerinddragelse blev holdt i
Læs mereSådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier
Sådan bruger du internettet elevrapport MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier Indhold 3 Forord 4 Hvem, hvad og hvorfor? 4 Mange tak for hjælpen! 5 Hvem deltog i undersøgelsen?
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre
Læs mereRadio og Tv-nævnet Årsberetning 2005
Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005 1. Opstart Radio og TV Nævnet blev nedsat i henhold til den ny Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed, som trådte i kraft den 1.
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereUddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013
Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING
Læs mere18. oktober 2011 EM2011/45
R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning
Læs mereFormandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium
INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2012 Forord Det fjerde arbejdsår for Inatsisartut indenfor denne valgperiode startede
Læs mereVedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation
Læs mereRETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende
RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)
Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale
Læs mere5. november 2015 EM2015/164 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
5. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse.
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereINATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut
INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et
Læs mere14. maj 2014 FM 2014/145. Ændringsforslag. til. Til 31
14. maj 2014 FM 2014/145 Ændringsforslag til Forslag til lnatsisartutlov om radio- og tv-virksomhed Fremsat af Naalakkersuisut til andenbehandlingen. Til 31 1. 31, stk. 1-3, affattes således: 31. KNR ledes
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mere10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.
Læs mereKalaallit Røde Korsiat 2018 I samarbejde med Ilisimatusarfik & Icelandic Red Cross. sårbarhedsanalyse
Kalaallit Røde Korsiat 2018 I samarbejde med Ilisimatusarfik & Icelandic Red Cross sårbarhedsanalyse Kalaallit Røde Korsiat 2018 Sponsoreret af Icelandic Red Cross Design & layout: m.m grafisk Tryk: Lasertryk
Læs mereUdvalg for Erhverv og Turisme ekstraordinære møde EX01/2018, den 22. januar 2018
Dagsorden åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Generelle sager Resultatkontrakt mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Majoriaq 2018 Ansøgning
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk
Læs mereSIK s LOVE Besluttet i 2013
SIK s LOVE Besluttet i 2013 l Forbundets navn og hjemsted Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) er sulinermik inuussutissarsiuteqartut peqatigiiffiisa, lønmodtagerforeningernes forbund i
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2008
Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd
Læs mere24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,
Læs mereReferat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober
Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Deltagere: Sakarine, Karl, Ivalo, Gerth, Bent og David (Fra sekretariat Nancy og Tobias) Ordstyrer: Nancy Referent: Tobias
Læs mere(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)
3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mere24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende
24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner
Læs mere13. november EM2015/125 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om slædehunde samt hunde og kattehold (Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug)
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mere12/ FM/EM2016/48 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges til EM17 fremsætte lovforslag om en 4 årig forsøgsordning, hvor der udbydes mikrolån
Læs mereFM 2017/141. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
14-03-2017 FM 2017/141 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at Inatsisartut i efteråret 2016 vedtog beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut
Læs mereReferat af Teknik, Råstoffer og Miljøudvalgets ekstraordinære møde 01/2018, den 20. marts 2018
Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Valg af formand Punkt 03 Planstrategi 2018-2022 Punkt 04 Eventuelt. Mødet startet kl.08:41. Deltagere: Partii Naleraq Inuit Ataqatigiit Dorthe
Læs mere19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.
19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mere30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til FM 2013 pålægges at fremlægge en redegørelse for Inatsisartut om de offentlige
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Erhvervs- og Råstofudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervs- og Råstofudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xxx 2017 om ændring af landstingsforordning om revalidering (Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked,
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereAlkohol- og Narkotikarådet. Grønland
Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereVedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus
Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereÅRSBERETNING 2017 DE FØRSTE MÅNEDER
ÅRSBERETNING 2017 DE FØRSTE MÅNEDER HANDICAPTALSMANDSINSTITUTIONEN TILIOQ August 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 HANDICAPTALSMANDEN... 2 HANDICAPTALSMANDENS OPGAVER... 3 HANDICAPTALSMANDSINSTITUTIONEN
Læs mereMødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010
Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mere26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende
26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse
Læs mereNORDIC MARINE THINK-TANK
Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mereVelkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG
Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til at tage med en tur op og se på vores DH arbejde lidt i helikopterperspektiv Dagens program
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier
2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mere23. november 2015 EM2015/117 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende
23. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at der fastsættes regler, som giver virksomheder og myndigheder
Læs mereGrønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.
Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereDen forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation
Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne
Læs mereRigsombudsmanden i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning
Læs mere