Teknik- og Miljøudvalgets besøg august Korsør - Holbæk - Odense - Fredericia. Refleksioner og evaluering

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalgets besøg august 2016 Korsør - Holbæk - Odense - Fredericia Refleksioner og evaluering

2 Refleksioner og evaluering af besøg i Korsør, Holbæk, Odense og FredericiaC Teknik og Miljøudvalget og 5 medarbejdere fra administrationen har været på besøg i Korsør, Holbæk, Odense og Fredericia fra den 18. til den 19. august Ideen med besøgene er bl.a. at udforske andres erfaringer, så de kan overvejes og inddrages i igangværende og kommende opgaver i den videre udvikling af Lemvig, hvor målet er at gøre Lemvig Kommune endnu bedre, endnu stærkere og et endnu dejligere sted at være. Formålet med besøget er at få inspiration til igangværende og kommende opgaver og specifikt med fokus på aktuelle opgaver som bl.a. klimatilpasning af Lemvig Bedding og Østhavn, udvikling af beddingsområdet, områdefornyelse i Lemvig By og inddragelse af borgere og brugere. Inspirationen indhentes for at styrke udgangspunktet for det videre arbejde med projekterne, dels for at kunne effektivisere disse, dels for at øge det langsigtede fokus for derved at give mulighed for politisk prioritering af investeringerne i den fremtidige udvikling. Nedenfor gennemgås besøgene sted for sted. Gennemgangen af hvert sted indledes med en liste over hovedrefleksioner/opsamling fra besøget. Herefter følger en mere detaljeret gennemgang af besøgene. Torsdag den 18. august. Dag 1 Korsør Maritimt Kulturmiljø Beddingsanlæg Havneudvikling Refleksioner og opsamling fra besøget i Korsør: 1. Værft og bedding. Besøget på Produktionshøjskolen i Korsør kan inspirere til at tænke nye rammer for Beddingen i Lemvig, som driver for området med et træværksted/evt. et træskibsværft á la værftet i Korsør. 2. Måde at tænke skole og uddannelse på Produktionshøjskolens succes vokser ud af ambitiøse visioner på skolens og de unges vegne og et stort engagement hos de ansatte. 3. Grøn Energi sparring Basis for senere genvisit erfaringsudveksling med Slagelse Kommune omkring Grøn Teknologi og bæredygtig vækst, herunder specifikt produktion af brint, når vindmøller overproducerer? 4. Kunstnere i pakhus. Tidligere pakhus istandsat og indrettet til kunstnere, som har atelier mod at de laver udstilling/butik. 5. Krydstogtskibe. Oplevelsen i Korsør er at krydstogtskibe ikke giver øget handel i byens butikker. Gennemgang af besøget i Korsør: Kl var der fælles afgang fra Lemvig Sø.

3 Velkomst. Kl ankom vi til Korsør Produktionshøjskoles Værft på havnen i Korsør. Her blev vi budt velkommen af forstander for Produktionshøjskolen Korsør, Gert Møller og Værftsleder Christian Dyrløv. Gert indledte besøget ude på kajen med at fortælle om området, og byens historiske tilknytning til færgeruterne, værfterne og byggeriet af Storebæltsbroen. Til historien om området hører også historien om Kabelgalleriet på kajen mellem Bådehavnsvej og Søbatteriet, som er et åbent værksted og galleri for forskellige kunstnergrupper i Korsør og omegn. En del af aftalen med kunstnerne indbefatter, at de forpligtiger sig til at sørge for, at der er udstillinger i udstillingsdelen, og at der er åbent for publikum inden for et bestemt tidsrum. Korsørs overordnede udvikling. Kort efter ankom også borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth. Sidstnævnte startede med at fortælle lidt om Korsørs udvikling, særligt efter kommunesammenlægning og efter nedlæggelse af færgeroverfarten og byggeriet af Storebæltsbroen, og om hvordan dét at etablere et værft er med til at understøtte Slagelse Kommunes strategi om at styrke en maritim profil. Grøn brint produktion. Sten Knuth fortalte også om, at Slagelse kommune vil være first movers inden for Grøn brint produktion og har i forlængelse heraf i september 2015 åbnet en brinttankstation i Korsør (motorvejsafkørsel 43, Halskov) til brintbiler. Etableringen af brintstationen er et led i Slagelse Erhvervscenters green tech strategi, der sigter mod at gøre Slagelse Kommune til en markant aktør inden for projekter med fokus på grøn teknologi og bæredygtig vækst. Værft fra i dé til virkelighed. Herefter fortalte forstander Gert Møller, om hvordan man fik værftet op og stå. Selve bygningen er placeret på stedet, hvor der tidligere lå et værft og tæt på den fredede Korsør Fæstning. Pga. placeringen ved det fredede fæstningsværk, skulle den nye bygning opføres inden for byggefeltet og rammerne for det tidligere værft. Den nye værftsbygning er derfor bygget efter tegninger af det gamle værft, der tidligere lå på stedet. Bygningens ydre skal er rejst af Korsør Havn og Slagelse Kommune i fællesskab (muligvis også EU uddannelsesstøtte). Den indvendige opbygning har skolens lærere og elever selv bygget. Drift. Værftet udfører opgaver fra private og andre og prissætter arbejderne, som hvis det var færdiguddannede svende, der udførte opgaverne. Pt. er man i gang med at bygge en kanonjolle helt fra bunden. Besøget indebar også en rundvisning på værftet og beddingen, der drives af en nærliggende smedeforretning. Værftet anvender beddingen ved opgaver, hvor det er nødvendigt. Nogle af de studerende fortsætter deres uddannelse inden for træbyggeriet og får læreplads et andet sted. Værftet tilbyder også nogle elever læreplads på Værftet. Pædagogik. Ud over fortællingen om, hvordan værftet rent praktisk er kommet op og stå, så fortalte Gert også mere generelt om tilgangen til de unge. Det handler om at sætte barren højt for produktionsskoleelevers kunnen og at gøre aktiviteterne til nødvendigheder, så dét man laver på skolen giver mening. Det er vigtigt for de unge, at de forstår og føler, at andre sætter pris på indsatsen, og at dét der produceres kan bruges og værdsættes af andre. Et andet centralt element er at stille de unge til ansvar, og at forvente noget af dem. Det er med vilje at skolen kalder sig en produktions HØJskole, da pædagogikken her også handler om opdragelse og dannelse; at skabe klare, forståelige rammer for, hvordan man omgås hinanden. Endelig gør de noget ud af have forbilleder skolens maskot er Gummi Tarzan og derudover tæller rækken af idoler bl.a. Emma Gad, Ole Lund Kirkegaard, Grundtvig, Obama m.fl.

4 Korsør Havn. Kl fortsatte besøget hos Korsør Havn(kommunal selvstyrehavn), ved Havnemester Allan Christensen og Souschef Heidi Kjærgaard, der fortalte om Korsør Havns aktiviteter, herunder udfordringer ved at være en erhvervshavn, hvor man gerne vil give lov til at folk kan færdes og gøre havnens aktiviteter synlige. Havnens aktiviteter omfatter også driften af en række mindre havne i Slagelse Kommune samt færgedrift til øer i Kommunen. Mindre krydstogtskibe har besøgt byen, men man overvejer at stoppe samarbejde med dem, da erfaringen viser, at det ikke giver øget omsætning i byens butikker. Da Produktionshøjskolen henvendte sig om at etablere et nyt værft på arealet, hvor det tidligere værft havde ligget, var man positivt indstillet overfor idéen og har hjulpet med at få projektet i gang. Herefter var der afgang til Produktionshøjskolens lokaler på den tidligere glasværksgrund, hvor skolens køkkenlinje serverede en smuk anretning på et flot langt egetræsbord (lavet på Værftet naturligvis). Torsdag den 18. august. Dag 1 Holbæk Maritimt Kulturmiljø Beddingsanlæg Havneudvikling Refleksioner og opsamling fra besøget i Holbæk: 1. Inddragelse af borgere og interessenter. Vi skal huske at se interessenter og ildsjæle som ressourcer og vigtige for projektets levedygtighed og succes, så alle trækker på samme hammel og har det samme overordnede mål og derigennem får medejerskab til projektet. Det er vigtigt, at blive ved med at inddrage de relevante parter i processen, da de enkelte brugergrupper kan ændre sig og nye kan komme til og deres behov kan ændre sig undervejs. 2. Projekter med flere mål, interesser og medspillere. Når man laver et projekt med en flerhed af funktioner, interessenter, brugere og eventuelt eksterne bidragsydere og fonde kan man være nødt til at gå på kompromis undervejs i forhold til, hvordan tingene kan placeres i forhold til hinanden (bedding og værft i Holbæk). 3. Bevaringsværdigt maritimt kulturmiljø at sikre at det autentiske liv på havnen kan være der i samspil med nye interessenter og brugere dét er med til at sikre det maritime kulturmiljø i havnen, hvilket er en af de centrale attraktioner, som mange også kommer for at opleve i en havn. 4. Foreningsdrevet bedding. Historien om Foreningen til Bevarelse af Havnens Gamle Beddinger kan inspirere til, hvordan man også kan drive og dermed bevare en bedding. 5. Buffere Erfaringerne fra Holbæk viser, at der let kan opstå konflikter, når erhverv og boliger og/eller boliger og autentisk maritimt liv placeres med indbyrdes nær afstand. 6. Daglig drift. I Holbæk er erfaringen, at det er vigtigt, at der er en havnefoged/haveassistent el lign., der har det daglige opsyn med havnen, og som folk i havnemiljøet let kan henvende sig til. 7. Ikke kommunal non profit virksomhed som igangsætter på havnen. 8. Aktivitetsplads på havnen. Skaber på den ene side succesoplevelser i kraft af liv og aktiviteter, men også udfordringer ift. interessekonflikter. Gennemgang af besøget i Holbæk: Sejltur i Holbæk Havn. Kl gik turen videre mod Holbæk Havn, hvor vi blev mødt af Merete Ettrup, Forretningsfører i TS og initiativtager til Holbæk Gamle Havns Beddinger (HGHB). Her mønstrede vi det

5 gode skib EMMA. Med på turen deltog ud over Merete Ettrup en række medarbejdere ved Holbæk Kommune; Mads Næsgaard Schmidt, Planlægger Holbæk Kommune, Kasper Enevoldsen, Afdelingsleder Ejendom og Risiko, Kasper Lomholt, Leder af Sidesporet (Søbadet, Havnemarked, Biograf og Filmtorvet) og Mikkel Thorning, daglig leder af Værftet. På sejlturen og gåturen ved beddingen og Værftet hørte vi om: Holbæks havnearealer og visioner for de enkelte dele af havnen, herunder baggrunden for Havnens udvikling og de overordnede målsætninger, involvering af forskellige nye som gamle brugergrupper i udviklingsprocessen, udfordringer ved omdannelse af havnearealer til nye funktioner, Overvejelser om at kombinere boliger og erhverv i havneudviklingen og endelig planudviklingen for Gammel Havn med Værftet og beddingerne. Indtrykket er at uenighed eller manglende fastholdelse af en overordnet strategi/plan hos de ansvarlige har besværliggjort processen og gjort den langsom. En større plan for et DGI projekt for et delområde blev skrottet efter et kommunevalg. Indtrykket er, at det virker som om, man er gået i mange forskellige retninger. Konflikt mellem boliger og autentisk liv i havnen. Der har været en del udfordringer med de nye boliger i den tidligere trafikhavn, idét boligejerne har følt sig stærkt generet af havnens oprindelige/autentiske liv (træskibe der arbejdes på i sommerhalvåret og derfor støjer og støver og har gule presenninger på om vinteren, som ikke findes pæne i udsigten). Nyt boligprojekt, der skal placeres øst for bedding og værft kan give anledning til nye konflikter mellem boligejere og aktiviteterne på beddingen. Daglig drift og indgåede særaftaler for havnens forskellige brugere, herunder om frihavnsordningen for træskibe, daglig drift af havnen og samarbejde med havnens brugere. Efter at man nedlagde trafikhavnen nedlagde man også havnefogedjobbet. Det har efterfølgende vist sig at være en mindre god idé, da der herefter ikke var en person eller et sted, hvor havnens brugere kan henvende sig med små og store dagligdags problemstillinger. Når det daglige opsyn og kendskab til havnen forsvinder, forsvinder også det daglige opsyn med havneværkernes tilstand. I tilfælde af, at en båd påfører værkerne skader, er der ikke nødvendigvis nogen, der holder øje med hvem, der har forvoldt skaden, og dermed risikerer kommunen at stå tilbage med efterfølgende reparationer. Værftet Havnens udvidede potentiale. Bedding og Værft Værftet er havnens og byens nye aktivitetshus indrettet i det gamle værft og omkring beddingerne. Det er havnens knudepunkt for sociale, sportslige og ikke mindst faglige aktiviteter. Værftet er et sted, hvor læring og vidensdeling får frit spil. Området og bygninger er ejet af Holbæk Kommune og Holbæk Kommune havde et ønske om at blande uddannelse med foreningerne og det maritime. Opgaven var derfor at samle klatreklub, ungdomsskole, produktionsskole café, naturskole, grejbank og beddinger på stedet. Puslespillet er gået op på dén måde, at alle undtagen beddingernes værksted kunne være i det gamle værftsbyggeri, hvorfor der er bygget en ny bygning til værksted for beddingen. AP Møller gik ind i projektet pga. det maritime og uddannelsestemaet og Realdania er med i projektet for at udvikle det maritime byrum omkring beddingen og som en del af programmet Den levende bygningsarv. Beddingernes drift og oplevelse ved havneudvikling. Holbæk Gamle Havns Beddinger er en forening, som på frivillig og ulønnet basis driver de to beddinger i Holbæk. Den store bedding kan tage skibe op til 120 tons, den lille bedding både op til 20 tons. Alle kan bestille plads på beddingerne. Eneste betingelse er, at

6 du er medlem af foreningen. Det koster 100 kroner om året. HGHB kan om nødvendigt hjælpe med at formidle kontakt til lokale håndværkere som for eksempel skibsbyggere og motorfolk. Beddingernes kunder er hovedsageligt træskibe fra Danmark og udlandet. Det drejer sig om turbåde, lystfiskerskibe og andre privatejede brugsbåde og lystfartøjer, samt lokale færger fra Isefjorden. Her kommer også foreningsejede skibe og museumsbåde, blandt andet Nationalmuseets galease Anna Møller fra 1906 og sluppen Ruth fra HGHB har oplevet processen som svær i forhold til at få medindflydelse på havnens udvikling og har måttet kæmpe sig fra at føle, at man slet ikke blev hørt til nu, hvor det virker som om at samarbejdet med kommunen er blevet bedre. Andre initiativer, herunder Søbadet og Sidesporets erfaringer som ikke kommunal non profit virksomhed og igangsætter på havnen. Søbadet og hamam opstod som en idé om at skabe et møde sted mellem danskere og nydanskere med tyrkiske rødder. På arealer øst for de nye boliger i Trafikhavnen, er der lavet et Filmtorv med biograf og udendørs storskærm og en plads til bl.a. havnemarked og koncerter og et sted med aktiviteter for syriske flygtninge. For nylig har det vist sig, at der er nogle, der gerne vil have husbåde til at flytte ind ved siden af den nye aktivitetsplads, og spørgsmålet er herefter, om det vil give konflikter ift. aktiviteterne (koncert, marked, storskærm) på den nye plads. Et kvarter forsinket kl gik turen mod Odense, hvor vi ankom kl og blev indkvarteret på Hotel Ansgar i Odense. Efter en kort pause på værelserne mødtes vi igen kl for at gå til havnen via den nye Byens Bro der rejser sig flot over baneterrænet og forbinder midtbyen med havneområderne. Vi gik til Restaurant Nordatlanten, i det nye Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, hvor middagen skulle indtages. Tjeneren fortalte kort om huset, hvor Grønland, Færøerne og Island og Danmark mødes, og samler og kombinerer en række forskellige funktioner på en ny og unik måde. Udover restaurant rummer huset Det Grønlandske Hus, udstillinger, butik, kontorer konferencelokaler, selskabslokaler og ungdomsboliger. Huset er tegnet af CORNELIUS+VÖGE, ISAGER Arkitekter Aps., samt MASU PLANNING og har modtaget Odense Kommunes Arkitekturpris og Odin prisen fra Byforeningen i Odense i 2014 og var indstillet til LEAF Awards af Leading European Architects Foundation i kategorien Mixed use byggeri. Fredag den 19. august. Dag 2 Odense Havneudvikling Adgange til vand Områdefornyelse Refleksioner og opsamling fra besøget i Odense: 1. Fastholdelse af overordnet strategi for havneomdannelse. Udgangspunkt i historien, vigtige forbindelser i byen og at knytte vandet tættere sammen med byen.

7 2. Adgange til vand. I Odense havn er der arbejdet med en række varierede adgangsmuligheder til vandet. 3. Midlertidige aktiviteter på Byens Ø. For at sikre liv og aktivitet på havnearealerne, før der kommer boliger, er der igangsat en række midlertidige aktiviteter med frivillige som aktører. 4. Variation i bebyggelsen. Bygningerne på Havnearealerne til hhv. boliger og erhverv fremstår forskelligartede og det er med til at give variation til den samlede bebyggelse. 5. Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljø. De bevarede og restaurerede bevaringsværdige bygninger i havnens nord østlige del er med til at understøtte en varieret bebyggelse, giver karakter til området og kontraster mellem nyt og gammelt. 6. Områdefornyelse i socialt belastet område. Inddragelse af særlige borgergrupper. 7. Vild med vilje. Sti med et råt udtryk og graffiti galleri. Inddragelse af særlige borgergrupper. 8. Fra skolegård til have og plads for alle. Multibane, koncerter, leg og havefest. 9. Bruger inddragelse i udformningen af 3 Lommeparker. Den stille, den for de unge og den for de modne alle velholdte og velbesøgte og er blevet til i et samarbejde med brugerne og kommunens driftsafdeling. Gennemgang af besøget i Odense: Odense Havneudvikling. Efter morgenmaden var første punkt på programmet en rundvisning på Odense Havn kl Her mødtes vi med medlem af Odenses By og Kulturudvalg Anders W. Berthelsen og planlæggerne Esben Fog og Linda Choe Vestergaard, Odense Kommune. Anders W. Berthelsen indledte med at fortælle helt overordnet om, hvordan man har tænkt havneomdannelsen i Odense. Han fortalte også, at man i Odense ser store sammenhænge mellem byplanlægningen og kulturen, og derfor er disse at finde i samme forvaltning i Odense Kommune. Planlægger Esben Fog fortalte om hvordan, der tidligere har ligget en sø med mindre øer og holme, hvor der i dag er havn, nemlig Næsbyhoved Sø, som engang var et populært udflugtsmål. I slutningen af 1800 tallet blev den tørlagt og senere udbyggedes havnekanalerne. Da man indledte planlægningen af den nye havneomdannelse var et af hovedgrebene for den overordnet plan at søge at få vandet tilbage til byen og at få byen tættere på vandet. Derfor er der etableret nye kanaler på tværs af de oprindelige havnekanaler, så der opstår tre øer i havnebassinet; Byens Ø, Siloøen og domiciløen. Bebyggelserne er zoneinddelt, så der tættes mod midtbyen er boliger, dernæst lettere erhverv og endelig ligger industrien placeret længst mod nord. Derudover er der søgt at skabe en tværgående forbindelse fra Skibhuskvarteret i øst til rekreative områder vest for havnen. Opgaven i Odense har også været at gøre havnen mere synlig, da mange borgere og gæster i byen tidligere ikke anede, at der var en havn i Odense. Adgange til vand. På gåturen på havnen, så vi også eksempler på varierede former for adgange til vandet: Vandtrappe anlagt med græs, vandtrappe med træbeklædning, udsigts tribune for kajakpolo, bevægelig pontonbro, vandcykler, sneglen en forvokset stolpe, der skal forhindre skibe i at sejle ind i stort byggeri, hvor etager er forskudt ud over havnebassinet. Vandsneglen er udformet, så man kan gå ud på det og kommer ned til vandet. Endelig er der bygget et svømmebassin i den sydligste kanal. Efter at kommunen havde brugt lang tid på at finde en metode til at rense havnevandet og bruge det i et egentlig havnebad, endte man med at bygge et svømmebassin med vand der kommer fra forsyningen og ikke fra

8 havnekanalen. Svømmebadet er med gratis adgang for alle, og der har været udfordringer i forhold til støj og de nærved liggende boliger. Byens Ø med mange faciliteter for byens borgere herunder midlertidige tiltag der skaber liv og aktivitet mens området omdannes. Det er den vestligste af øerne og her ligger Nordatlantisk Hus og en række midlertidige aktiviteter såsom: kajakklub i container, fodboldklub, Zulu Bio, ministrand, containere til kunstnere, udstillingsbygning hvor kunstnerne står for udstillinger i weekenden, kunstnerne laver også udsmykninger af skraldespande, streetart(skarv og fisk) på silobygning som blikfang og udført af belgisk street artist, maleri på en spunsvæg, 3 beachvolleybaner, Roller derby bane (kontakt og holdsport på rulleskøjter, der foregår på en oval bane), Skaterrampe, Padelbane(privat), Foodtruck (inspireret af Papirøen i København privat), lagerhal med virkusfællesskab. Kommunen afsætter 1,3 mio kr. til aktiviteterne om året, og dertil afsættes der ressourcer i form af en projektleder, driftsafdelingen, en landskabsarkitekt og havnens folk. Pakhusbyen Bevarende kulturmiljø. På østsiden af den østligste havnekanal Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade, Møllekajen ligger en række bevaringsværdige bygninger, som der er udarbejdet en bevarende lokalplan for. De bevaringsværdige bygninger søges bevaret for at give områderne karakter og kontraster mellem nyt og gammelt og derigennem sigte mod en varieret bebyggelse og en særlig identitet i området. Praktisk fungerer det således, at medarbejdere hos kommunen er i dialog med de enkelte ejere af de bevaringsværdige bygninger, når disse søges renoveret/ombygget. Oplevelsen af denne form for samarbejde er, at niveauet for renoveringerne af ejendommene hæves, og det er dermed med til at sikre en bevaring af kulturmiljøet i området BONUS info: I 2015 offentliggjorde Realdania i undersøgelse, der viser, at bevaringsværdige kulturmiljøer og ejendomme kan være med til at højne et områdes værdi og gøre områderne mere attraktive for både borgere, erhvervsliv og turister. Ikke alene har bevaringsværdige ejendomme en højere salgspris (30%), ejendomme der ligger i områder med mere en 15 % bevaringsværdige huse, øger deres salgsværdi med 13 %. Undersøgelsen viser også at både borgere, erhvervsliv og turister mener at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer kan være med til at forhøje værdien og attraktionsværdien af et område. Se analysen Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling her: lturarvsamlet.pdf Odense Områdefornyelse Kl gik turen ud til Østerbro, hvor vi mødtes med Lene Skouw, der har været projektleder for områdefornyelse på Østerbro. Vi mødtes på sporet ved ejendommen, hvor FDB tidligere havde et stort lager. Herfra gik turen igennem området, der er socialt belastet. Borger inddragelse og vild med vilje : Stien på det gamle jernbanespor kaldes Galleriet og er med graffiti malerierne et eksempel på et råt område, der har fået en bearbejdning, og som ind til videre ser ud til at gå fri af efterfølgende hærværk nøgleordet er her måske, at de unge har været med i skabelsen af værkerne og i anlægget, og at stien er udformet med et råt og robust udtryk. Græsset må gerne være langt i siderne

9 og ukrudt er velkomment, jernbanesveller er brugt som inventar og lamper der kan tåle at blive dekoreret med graffiti i omgivelserne her ser det ikke forkert ud, men er med til at gøre inventaret lokalt tilpasset ), og derfor ikke så sart overfor diverse efterladenskaber. Spændende at se, hvad der sker når kommunen slipper området. Musikskole og have/plads. Herefter gik vi videre i området forbi Østre skole der er lavet om til musikskole, ungdomsskole og daginstitutioner og skolegården er lavet om til en have/plads til leg, aktivitet(multibane), afslapning, hygge, koncerter(en scene), teater fortælle aftener. I de tre lommeparker i området, der med hver sit tema og målgruppe(stilleparken, den aktive park og familieparken) er det igen bemærkelsesværdigt at områderne ser velholdte ud ift. at der ikke ligger skrald og andet rod. Lommeparkerne er udformet og udført i samarbejde med borgerne og kommunens driftsafdeling er også med. Fredag den 19. august. Dag 2 FredericiaC Havneudvikling Klimatilpasning Byudvikling Refleksioner og opsamling fra besøget i Odense: 1. Højvandssikring. Eksempel på en tilbagetrukket højvandssikring med et varieret udtryk. 2. Midlertidige aktiviteter der skaber byliv, før der kommer boliger. 3. Ambitiøs 25 års plan for udviklingen af et område med 2800 nye arbejdspladser og 1000 nye boliger. 4. Krydstogtsskibe giver liv og meromsætning i byens handelsliv også selvom der arrangeres dagsture fra skibene til eksempelvis Legoland og H.C. Andersen museet i Odense. Gennemgang af besøget i FredericiaC: Kl var det atter tid til at tage bussen denne gang til næste stop på Café Mums i FredericiaC, hvor vi mødtes med Formand for Kultur og Idrætsudvalget og medlem af By og Plan Udvalget Lars Ejby, Chefkonsulent Louise Bjerre, FredericiaC, Chefkonsulent Henning Bøgh, FredericiaC, Direktør for Vækst Mogens Bak Hansen, Fredericia Kommune, Souschef og afdelingsleder i Teknik & Miljø, René Olesen, Planlægger Tove Stockmarr, Fredericia Kommune og Planlægger Hubert Thomsen, Fredericia Kommune. Frokosten indtoges på en ponton tømmerflåde, hvor cafe mums har udeservering. Stedet ligger centralt i et nyt klimasikringsprojekt udført i samarbejde med Realdania og omfatter bl.a. en ny højvandssikring af området. Højvandssikringen er i dette tilfælde placeret tilbagetrukket fra kajkanten, så der opstår et areal langs kajkanten til promenade, udeservering, og andre aktiviteter. Selve højvandssikringen fremstår nogle steder som en mur, andre steder er den pakket ind i skråninger med grønne beplantninger, andre steder fremstår den som en trappe og sidde plinte i hhv. beton og træ. Arealet langs kajkanten suppleres med lavere placerede delelementer/faste og flydende anlæg, der giver tættere kontakt til vandet, så der er gangarealer i flere niveauer ned mod vandet.

10 Midlertidighed. Fredericia C er et ambitiøst byudviklingsområde, hvor planen er, at bydelen ned mod Lillebælt skal være fuldt udbygget efter 25 år. For at give området liv og identitet, før der kommer boliger, har man etableret et område for midlertidige aktiviteter. Der er bl.a. et område for nyttehaver i kummer lavet af europapaller. Der er ca. 800 haver fordelt på 200 brugere + familie og venner, der er udført på denne måde. De frivillige, der benytter områderne får hele tiden nye idéer til nye tiltag og pt. er de i gang med at bygge et parkour anlæg, og imellem et par træer hænger en gyngesofa bygget af de frivillige. Der er et fælleshus, hvor der hver tirsdag arrangeres fællesspisning. De midlertidige aktiviteter omfatter også 30 containere der bruges bl.a. af en kunstner, et lydstudie og en vinylpladeforretning. Aftalen med brugerne er at det 1. år er gratis herefter forhandler man en ny kontrakt der afhænger af, hvor godt det går for iværksætteren. I det hele taget gøres der meget for at sikre, at de frivillige, institutioner og andre i området skal bidrage til liv i området. Pigegarden spiller op, når der kommer store krydstogtskibe ind, og musicalakademiet bidrager med forestillinger, optrædender og indslag ved arrangementer. Der afsættes kr. om året til de midlertidige aktiviteter og tid til en projektleder. Beløbet til aktiviteterne har været højere, men det har vist sig, at de frivillige har mange kontakter og derfor kan skaffe materialer og andet til billige penge. Projekter som de urbane haver organiseres i en forening, og det er meningen, at foreningen/formanden overtager den offentlige projektleders rolle på sigt. Mange rørende historier, bl.a. om Leo, der har en have i området og hvor han har sit barnebarn Katja Ofelia med og han har bygget et lille hus til hende som en del af haven. I haverne opstår nye venskaber og sød musik opstår, således er indehaveren af Leos nabohave i dag også blevet Leo s bofælle i privaten. Den overordnede strategi. FredericiaC bliver en helt ny bydel, der åbner den gamle fæstningsby mod vandet. Ambitionen er at skabe op mod nye arbejdspladser og omkring boliger i en levende bydel med direkte adgang til Lillebælt. FredericiaC's vision for udviklingen af området består af fem sideordnede visionspunkter: Historien, den moderne bybygning og arkitektur mødes og skaber nytænkning By og livskvalitet og udviklingsmuligheder går hånd i hånd Byens borgere og aktører aktivt deltager i byudviklingen Fredericia bliver katalysator for Trekantsområdets udvikling i konkurrence med hovedstadsområdet Bæredygtighed både mht., økonomi, klima og sundhed indgår i planlægning og løsninger Således beriget med indtryk gik turen kl atter hjem til Lemvig, hvor bussen trillede ind på p pladsen omkring kl