Inspiration til integration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til integration"

Transkript

1 Inspiration til integration Erfaringer fra integrationspriserne Juni 2004

2 Inspiration til integration Erfaringer fra Integrationspriserne 2003 Juni 2003

3 Inspiration til integration Erfaringer fra integrationspriserne 2003 Udgiver: Ministeriet for Flytgninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf Fax Redaktion: Louise Stenstrup Carlsen Hanne Fuglbjerg Oplag stk. ISBN Design b:graphic Foto Lars Krabbe Tryk Saloprint A/S Publikationen er tilgængelig på internettet på Elektronisk ISBN:

4 Indhold Forord 4 Initiativer i forhold til arbejdsmarkedet 7 Partnerskabsaftaler 8 Forbedringer af metoder til indslusning 11 Nyttige værktøjer til opkvalificering 14 Mangfoldighed som ressource 16 Initiativer i forhold til skole og uddannelse 19 Indslusning i daginstitution og i folkeskolen 20 Indslusning af sentankomne unge i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet 23 Initiativer i forhold til frivillig- og foreningslivet 28 Netværksskabelse på tværs af etnicitet 29 Integration i lokalområdet 32 Aktiviteter for kvinder 34 Traume- og torturoverlevere 36 Jeg vil være frivillig - hvad gør jeg? 37 Liste over alle indsendte projektbeskrivelser 40 3

5 Forord Integrationsministeriet har i 2002 og 2003 afholdt et integrationsprisarrangement. Formålet med integrationspriserne har været at sætte fokus på det store arbejde, som mange virksomheder, foreninger, kommuner og organisationer gør for at sikre en bedre integration. Prisarrangementerne har også medvirket til at få formidlet de gode erfaringer og metoder, som andre kan drage nytte af. I forbindelse med Integrationspriserne 2003 modtog Integrationsministeriet lige som det første år et stort antal ansøgninger 108 i alt. Det store antal af ansøgninger viser, at der allerede på nuværende tidspunkt gøres en betydelig indsats for at styrke integrationen. Samtidig rummer initiativerne mange gode og nye forslag til yderligere tiltag på integrationsområdet. Initiativerne er indsendt af vidt forskellige aktører enkeltpersoner, fodboldklubber, 10. klasser og højskoler, små og mellemstore private og offentlige virksomheder. Integrationspriserne er kun givet til nogle få initiativer. Formålet med denne pjece er at formidle et bredere udsnit af de mange spændende erfaringer, som er beskrevet i de øvrige ansøgninger. Med udgangspunkt i de indsendte ansøgninger beskrives en række positive erfaringer inden for følgende udvalgte områder: 4

6 På arbejdsmarkedsområdet: Partnerskabsaftaler Forbedringer af metoder til indslusning på arbejdspladser Nyttige værktøjer til opkvalificering Mangfoldighed som ressource På skole- og uddannelsesområdet: Indslusning i daginstitution og i folkeskolen Indslusning af sentankomne unge i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet På forenings- og frivilligområdet: Netværksskabelse på tværs af etnicitet Integration i lokalområdet Aktiviteter for kvinder Traume- og toturoverlevere Jeg vil være frivillig hvad gør jeg? Der er imidlertid mange flere erfaringer at hente inspiration fra end de udvalgte. Bagerst i hæftet er der derfor en liste over alle de indsendte ansøgninger. Listen indeholder oplysninger om, hvem initiativet er målrettet mod, hvilke institutioner, virksomheder mv. der er initiativtagere samt navn og telefonnummer på en kontaktperson. 5

7 6

8 Initiativer i forhold til arbejdsmarkedet I integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund spiller især deltagelse på det danske arbejdsmarked en central rolle. Deltagelse på arbejdsmarkedet giver flygtninge og indvandrere muligheden for at skabe sig en indholdsrig tilværelse, forsørge sig selv og bidrage til det danske samfund. For bedst muligt at få indsluset og fastholdt flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet kræves ofte særlige foranstaltninger. I det følgende skitseres virksomheders og kommuners erfaringer med bl.a. partnerskabsaftaler, forbedring af metoder til indslusning så som matching og mentorordning og nyttige værktøjer til opkvalificering som eksempelvis sprogundervisning og faglig opkvalificering. 7

9 Partnerskabsaftaler Partnerskabsaftaler indebærer et samarbejde mellem kommunen, en eller flere virksomheder i lokalområdet, arbejdsmarkedets parter m.fl. Med partnerskabsaftaler sikrer kommunerne sig et lokalt samarbejde og opbakning om integrationsopgaven. Virksomhederne kan også have stor fordel af at indgå i sådanne partnerskaber, eksempelvis udvidelse af rekrutteringsgrundlaget, praktisk hjælp med introduktionen af flygtningene og indvandrerne til arbejdskulturen og praktisk hjælp omkring fastholdelsesindsatsen. Roskilde Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Post Danmark. Aftalen indbefatter blandt andet oprettelse af praktikpladser, som er omkostningsfrie for virksomheden. I praktikperioden er den nye medarbejder tilknyttet en erfaren medarbejder en mentor. Mentorens opgave er at introducere den nyansatte til de forskellige arbejdsopgaver i virksomheden, virksomhedskulturen samt at indføre den nye medarbejder i det sociale netværk på stedet. Ideen med en mentor er, at det er en person, som er bekendt med arbejdspladsen både fagligt og socialt og derfor løbende i de forskellige sammenhænge kan besvare den nyansattes spørgsmål. Efter endt praktikforløb følger ofte en ansættelse med løntilskud, hvilket senere gerne skulle føre til ordinær ansættelse eller til et konkret uddannelsesforløb. Egvad Kommune har også indgået forskellige partnerskabsaftaler. Her er erfaringen, at det er vigtigt med en ekstraordinær og løbende kontakt til de involverede virksomheder for at opnå de bedste resultater. Egvad Kommune har derfor tilknyttet en projektleder fra kommunen til hver af virksomhederne. Projektlederens opgave er løbende at holde kontakt til, evaluere og drøfte erfaringer med virksomhedernes kontaktpersoner. Herved opnås, at partnerskabsaftalen konstant udvikles og forbedres, samt at problemer bliver løst hurtigt og effektivt. Viborg Amt har oprettet en etnisk konsulenttjeneste, som er et udvalg nedsat på tværs af amtets kommuner. Udvalget består af repræsentanter fra de kommuner med flest flygtninge og indvandrere, repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, LO, arbejdsformidlingen, Arbejdsmarkedsrådet og Viborg Amt. Tjenestens funktion er at fremme indslusningen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet samt administrere, udvikle og evaluere det samarbejde, der bliver etableret mellem den enkelte kommune og virksomheden. Konsulenttjenesten i Viborg Amt fremstår som bindeled mellem kommunens jobkonsulenter, virksomhederne og arbejdsformidlingen og medvirker til etableringen af et netværk mellem de forskellige kommuner og virksomheder, hvor erfaringer og råd kan udveksles. 8

10 Partnerskabsaftaler som del af en helhedsorienteret integration I Ry Kommune arbejdes med en helhedsorienteret integrationsproces. Ry Kommune har oprettet partnerskabsaftaler på tværs af de forskellige virksomheder og diverse foreninger og uddannelsessteder. Ligesom Roskilde Kommune har Ry Kommune etableret praktikforløb med efterfølgende ansættelse med løntilskud. Ry Kommune har desuden indlagt et sideløbende forløb med sprogundervisning i dansk. Sprogundervisningen foregår i arbejdstiden og målrettes behovene for sproglige kompetencer i forhold til de konkrete arbejdsopgaver. Det betyder, at den nye medarbejder ikke kun forbedrer sine almene danskkunstskaber, men også sættes ind i de anvendte fagtermer og derfor hurtigere kan blive en del af virksomhedens dagligdag. Herudover har Ry Kommune lavet aftaler med forskellige organisationer og foreninger om integrationstiltag. Herved opnår Ry Kommune, at flygtninge og indvandrere hurtigere får etableret et socialt netværk og herigennem en bedre samfundsforståelse. Endvidere forsøger Ry Kommune at informere og involvere lokalområdet om de forskellige tiltag i kommunen gennem eksempelvis artikler, annoncer, foredrag mm. Det bevirker, at omgivelserne føler sig delagtiggjort og dermed også ansvarlig. Gennem den øgede interaktion og kontaktflade bliver det således også muligt at forebygge og fjerne forskellige fordomme og usikkerheder i forhold til kommunens nye borgere. Helsingør Kommune har som Ry Kommune iværksat en mere helhedsorienteret integrationsproces, hvor partnerskabsaftalerne spænder over flere forskellige sektorer daginstitutioner, arbejdsmarkedet, boliganvisning og sundhedsvæsenet. I modsætning til Ry Kommune har Helsingør Kommune valgt at tage udgangspunkt i målgruppens her romaernes specifikke livssituation og dermed forsøgt at tilpasse strukturen af integrationsarbejdet specifikt til dem. Helsingør Kommune har erfaret, at det traditionelle individbaserede sagsbehandlersystem er problematisk i forhold til romaerne, idet de orienterer sig kollektivt og ikke individuelt. Kommunen har blandt andet indført åben rådgivning og flyttet møderne mellem sagsbehandleren og romaerne til romaernes hjem. Helsingør Kommune formår herved at få alle led i familien til i større grad at deltage og involvere sig i integrationsprocessen og opnår samtidig en bedre kontakt til grupper i samfundet, der ellers har været vanskelige at nå. 9

11 Kontakt ved yderligere information Nydansker i rødt Post-Danmark, Roskilde Kommune Kontaktperson: Laila Koch Tlf.: E-post: Egvad Modellen Egvad Kommune Kontaktperson: Leif M. Pedersen Tlf.: E-post: Etnisk Konsulenttjeneste Viborg Amt Kontaktperson: Anders K. Kristensen Tlf.: E-post: Ry en kommune med brug for alle. Ry Kommune Kontaktperson: Peter Gjessø Tlf.: E-post: Projekt Fælles Indsats Helsingør Kommune Kontaktperson: Lotte Kragelund og Betina Nielsen Tlf.: E-post: 10

12 Forbedringer af metoder til indslusning Matchingen af virksomhed og medarbejder er afgørende for begge parters udbytte. Det er også vigtigt at sikre en god introduktion til og indslusning i virksomheden for de nye medarbejdere, hvis forudsætninger for at forstå og indgå i den danske arbejdsmarkedskultur er begrænsede. Nogle af de foranstaltninger, som både kommuner og virksomheder har iværksat i indslusningen af de nye medarbejdere i arbejdsmarkedskulturen, er bl.a. oprettelse af en mentor-ordning og afklaring af kompetenceområder. Erfaringen har dog vist, at anvendelsen af metoderne ikke er uden problemer. Mentorerne har ikke altid fået introduktion til funktionen som mentor og har derfor ikke været forberedt på sine opgaver. Endvidere har det været kendetegnet, at matchningen mellem virksomhedernes behov og flygtningene og indvandrernes kompetencer ikke har været tilstrækkelig målrettet. Det har ofte været tilfældet, at flygtningene og indvandrernes kompetencer ikke på forhånd er blevet afklaret, og at de derfor er blevet placeret i virksomheder, hvis behov ikke er i overensstemmelse med den nyansattes kvalifikationer. På baggrund af kommunernes og virksomhedernes erfaringer er der opstået et behov for at videreudvikle de anvendte metoder. I det følgende præsenteres erfaringer med videreudvikling af henholdsvis matching og mentorordning. Matching I Ringkøbing Amt er der blevet nedsat et udvalg, hvis opgave er at sikre en bedre matchning mellem det regionale arbejdsmarkeds efterspørgsel og minoritetsgruppernes faglige kvalifikationer. Udvalget er nedsat på tværs af kommunerne i amtet, hvilket letter og systematiserer formidlingsarbejdet og de administrative opgaver mellem kommunerne. Forløbet indledes med et kompetenceafklaringsforløb, hvor målgruppens kvalifikationer, ønsker og erfaring afklares. Disse bliver efterfølgende registreret og systematiseret i en database, som de enkelte kommuner og sagsbehandlere har adgang til. Gennem et sådant kompetenceafklaringsforløb bliver det muligt at afdække og vurdere, hvilke yderligere integrationstiltag der er nødvendige for på bedste vis at få den enkelte indsluset på arbejdsmarkedet. Endvidere melder Ringkøbing Amt om, at det på baggrund af denne kompetenceafklaring er blevet muligt at tilfredsstille ikke kun de nyansattes behov og ønsker, men også virksomhedens. Virksomheden kan nyde gavn af de medbragte kvalifikationer og herved forkorte introduktionsforløbet og således muliggøre, at den ansatte hurtigere kan indgå på lige fod med de ordinært ansatte. Ringkøbing Amt har med Matchingudvalget forbedret og effektiviseret indslusningen af indvandrere og flygtninge på det danske arbejdsmarked. 11

13 Herning Kommune har foruden den overordnede indsats i amtet oprettet et matchningprojekt til at forbedre indslusningen af etniske minoritetsborgere. Projektet tager afsæt i en afklaringsperiode, hvor den enkeltes personlige og arbejdsmæssige kvalifikationer afklares. Foruden dette foretager Herning Kommune sideløbende en afklaring af den enkeltes sociale situation såsom børnepasningsordninger, boligområde og familiestruktur som kan være en hindring for indtrædelse på arbejdsmarkedet. I en sådan matching-proces bliver den enkeltes samlede situation taget i betragtning, hvilket medfører en bedring af indslusningstiltaget. For det første bliver det nemmere for kommunen at klargøre, hvilke yderligere integrationstiltag der skal til ikke kun på det arbejdsmæssige, men også på det sociale plan for at forbedre den enkeltes kvalifikationer. For det andet bliver det ved også at tage de sociale faktorer i betragtning muligt at finde en virksomhed, der kan imødekomme eventuelle særlige behov på dette område og dermed i højere grad sikre en fremtidig ansættelse. Mentor-ordning En anden metode til forbedring af integrationsprocessen er etablering af en mentorordning. Anvendelsen af en mentor-ordning har dog ofte vist sig at være problematisk, idet mentoren ikke på forhånd er blevet vejledt i sin funktion som kontaktperson og derfor ikke har været forberedt på de opgaver, der skulle varetages, og de problemer der kunne opstå i forløbet. Eksempelvis har det vist sig, at der mangler afklaring af behov og forventninger både fra virksomhedens og den nye medarbejders side. Manglen på afklaring har ofte resulteret i uoverensstemmelser mellem den nye medarbejders behov og forventninger, og de aftaler mentoren har med virksomheden. For at udbedre netop dette forhold har virksomheden Mentor Coaching skabt et grundkursus, der forløber over to dage, til optræning af mentorer. Her bliver mentorerne sat ind i deres kommende funktioner og udstyret med den fornødne viden om kulturelle og sociale forskelle mellem etniske danskere og etniske minoriteter samt hvilke udfordringer, der kan ligge heri. Der er mange måder, dette kan gøres på. Mentor Coaching inviterer eksempelvis en flygtning, som selv har haft en mentor, til at fortælle om sine erfaringer. På den måde sikres en konstant udvikling og dermed den bedste jobtræning. På kurset bliver mentorerne også introduceret til værktøjer med henblik på at effektivisere og målrette jobtræningen. Et sådant uddannelsesforløb for mentorer gavner både de nye medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk og virksomhederne. Også mentorerne selv virker tilfredse med programmet, idet de herigennem får etableret et netværk til andre mentorer og således får mulighed for at opnå hjælp og udveksle erfaringer. 12

14 Kontakt for yderligere information Kommuneforeningen Ringkøbing Amt Kontaktperson: Else-Marie Ringgaard Tlf.: E-post: Integrationsuddannelsen Herning Kommune Kontaktperson: Tove Engedal Tlf.: E-post: Mentor Coaching Ulstrup Kontaktperson: Tom Th. Pedersen Tlf.: E-post: 13

15 Nyttige værktøjer til opkvalificering Ved ansættelse af en medarbejder med anden etnisk baggrund end dansk er det ofte nødvendigt at opkvalificere visse af dennes medbragte faglige kvalifikationer og sprogkundskaber, således at de stemmer overens med behovene på det danske arbejdsmarked. I det følgende vil der blive givet eksempler fra virksomheder og kommuner på, hvorledes de etniske minoriteters kompetencer kan opkvalificeres. Sprogundervisning I Ry Kommune foregår danskundervisningen ofte sideløbende med praktik og jobtræning og tilrettelægges derfor i overensstemmelse med virksomhedens behov vedrørende arbejdstider og sproglige færdigheder. For at muliggøre fremgangsmåden kræves et nært samarbejde mellem hhv. kommune, sprogcenter og virksomhed. I projektet Job & Sprog, som er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), sprogcenter Hellerup og Lyngby-Taarbæk Kommune, arbejdes også med at målrette den sideløbende sprogundervisning til virksomhedens sproglige behov. Fordelen ved at kombinere praktik og sprogundervisning er først og fremmest, at den nyansatte umiddelbart efter undervisningen kan bruge det lærte i praktiske arbejdssammenhænge og derfor hurtigere tilegne sig det danske sprog. Endvidere betyder tilrettelæggelsen af sprogundervisningen i relation til virksomheden, at den nye medarbejder bliver trænet i den interne sprogbrug og således hurtigere kan indgå på lige fod med ordinært ansatte. Opkvalificering af faglige kompetencer Foruden opkvalificering af de sproglige kompetencer er det ofte nødvendigt at forbedre og tilpasse flygtninges og indvandreres medbragte faglige kompetencer til det danske arbejdsmarked. Hvidovre Hospital har iværksat et kompetenceafklaringsforløb, som henvender sig til personer med en udenlandsk sundhedsuddannelse. Hvidovre Hospital tager udgangspunkt i flygtningenes og indvandrernes medbragte kompetencer for dernæst at opkvalificere og tilpasse disse til det danske sundhedsvæsen. Kompetenceudviklingsforløbet er sammensat af en afklaring af deres faglige kompetencer, introduktion til det danske sundhedssystem, sideløbende faglig orienteret danskundervisning samt praktik i deres fagområder. Ved at målrette rekrutteringen til en bestemt gruppe med specifikke kvalifikationer opnås en effektivisering af opkvalificeringsforløbet. Det bevirker, at opkvalificeringsperioden kan forkortes, og at de nyansattes ressourcer ikke går til spilde. 14

16 Kontakt for yderligere Information Ry Kommune en kommune med brug for alle Kontaktperson: Peter Gjessø Tlf.: E-post: Job & Sprog DTU, Sprogcenter Hellerup og Lyngby-Taarbæk Kommune Kontaktperson: Susanne Nørlund Munk Tlf.: E-post: Kompetenceudviklingsforløb for udenlandske læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioergoterapeuter og bioanalytikkere Hvidovre Hospital, uddannelsesog udviklingsafdelingen Kontaktperson: Grete Brorholt Tlf.: E-post: 15

17 Mangfoldighed som ressource Mangfoldighedsledelse er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark. Målet med ledelsesformen er, at virksomheden skal opnå en mere mangfoldig personalesammensætning i forhold til etnicitet, køn, alder m.m. Mangfoldighedsledelse skal derfor forstås som et led i virksomhedens bestræbelser på at skabe udvikling og vækst gennem bl.a. markedsudvidelse, innovation og produktudvikling. Af denne grund er det vigtigt at pointere, at mangfoldighedspolitik ikke kun handler om etnicitet, og at målet med en sådan ledelsesform derfor heller ikke alene er en bedre integration. I forbindelse med integrationspriserne er det dog især disse faktorer, som der er blevet sat fokus på. I mangfoldighedspolitik lægges der vægt på at se menneskets forskellighed som en styrke og et potentiale frem for et problem. I modsætning til de ovenfor beskrevne integrationsforsøg er formålet i en mangfoldighedspolitik ikke altid at ændre og tilpasse den nye medarbejder til virksomheden, men derimod så godt som muligt at justere virksomhedsstrukturen, så den kan udnytte medarbejdernes forskellige ressourcer. TDC har etableret forskellige projekter som led i en mangfoldighedspolitik. Et eksempel er TDC-mobil, som har udviklet et nyt produkt kundeservice på tyrkisk, hvortil tyrkisksprogede kan ringe og få hjælp og vejledning på tyrkisk. TDC har derfor rekrutteret medarbejdere, som behersker det tyrkiske sprog. I dette tilfælde har virksomheden ikke stræbt efter at tilpasse de nye medarbejdere til den eksisterende struktur. Virksomheden har derimod udviklet et nyt produkt og ansat nye medarbejdere i overensstemmelse hermed. De nye medarbejdere af anden etnisk baggrund gennemgår som alle andre nyansatte oplæring i Edb-systemer, kundeservice osv. og er i øvrigt ansat på samme vilkår som deres etnisk danske kolleger. Fordelene ved at se mangfoldighed som en ressource, og således som TDC forsøge at udnytte forskelligheder, er, at virksomheden eksempelvis kan optimere sin kundekreds. Ved at afspejle befolkningens forskellighed gennem en mangfoldig personalesammensætning kan en virksomhed udvide sit marked og dermed sin forretningsmæssige succes. Netop dette aspekt har spillet en afgørende rolle for McDonalds ønske om mangfoldighedspolitik. Gennem en bredere personalesammensætning mener ledelsen i McDonalds at være i stand til at afspejle forretningens kundekreds. Ydermere forsøger McDonalds at imødekomme de ansattes behov eksempelvis gennem fleksible arbejdstider, oprettelse af separate bederum, hvor muslimerne kan bede i deres pauser samt design af tørklæder, der matcher virksomhedens uniformer. 16

18 Andre fordele ved at se mangfoldighed som en ressource illustreres i Red Barnets Børnehave. Her har ledelsen set det som en fordel og en nødvendighed at ansætte personale af forskellig etnisk oprindelse for derved at opnå en bedre kontakt til børnenes forældre. Det har vist sig, at forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk bedre kan relatere sig til personale, som har været i samme situation som dem selv. De deler eksempelvis oplevelsen af at være flygtning og fremmed i et andet land. Personalet kan som følge heraf nemmere komme i kontakt med og stille krav til de pågældende forældre. Et andet vigtigt aspekt af mangfoldighedspolitik er nedbrydning og ændring af system- og holdningsbarrierer. Sønderborg Kommune og Løgumkloster Kommune har begge set det nødvendigt at ændre på den kommunale organisations egenkultur for at bryde med de negative holdninger over for flygtninge og indvandrere blandt deres ansatte eksempelvis forestillingerne om, at etniske minoriteter ikke kan opnå samme muligheder som andre, og at de generelt mangler såvel faglige som sociale kompetencer. De to kommuner har oprettet forskellige værdi- og kulturkurser, som deres ansatte opfordres til at deltage i. På denne måde forsøger kommunerne at påvirke medarbejdernes holdninger, udvide deres forståelsesramme og således ændre på den kommunale organisations egenkultur. Målet med kursusforløbet er at skabe en arbejdsplads, der kan drage fordel af forskellighed, og som kan rumme mennesker, der er anderledes. Kontakt for yderligere information TDC Mobil TDC Tåstrup Kontaktperson: Agnete Kjellberg Ishøy Tlf.: E-post: Red Barnets Børnehave Horsens Kontaktperson: Birgitte Rasmussen Tlf E-post: Mc Donalds, Østerbro København Kontaktperson: Michael Overgaard Tlf.:

19 18

20 Initiativer i forhold til skole og uddannelse For alle børn gælder, at jo bedre de kommer fra start, jo bedre kan de udvikle sig. Det er vigtigt, at børn og forældre med etnisk minoritetsbaggrund introduceres grundigt til daginstitutionssystemet og gøres bekendt med det danske skolesystem for herigennem at tilegne sig ikke kun det danske sprog, men også de normer og regler som gør sig gældende i samfundet. For at give børn med anden etnisk baggrund end dansk de sproglige, faglige og sociale kompetencer, som gør det muligt for dem at opnå samme muligheder som etniske danskere, er det ofte nødvendigt med særlige tiltag og foranstaltninger vedrørende indslusning og selve undervisningen. 19

21 Indslusning i daginstitution og i folkeskolen Mange kommuner har i deres integrationsindsatser iværksat førskoletilbud, hvor børnene introduceres til det danske sprog og gældende normer og indgår i et socialt samspil med jævnaldrende. To kommuner har iværksat et omfattende tværfagligt samarbejde omkring integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk. I Ishøj Kommune påbegyndes integrationsprojektet, når barnet fylder 2 1 /2 år og afsluttes ved skolestart. I denne periode tilknyttes en sundhedsplejerske, en talepædagog og en pædagogisk konsulent til hvert enkelt barn. Deres opgave er at følge det enkelte barn og klarlægge og vurdere dets udvikling og muligheder med henblik på at identificere, hvilken støtte de enkelte børn har behov for i daginstitutionerne. Endvidere er det talepædagogens opgave at give børnene undervisning i det danske sprog og samtidig træne forældrene i at kunne sprogstimulere barnet i dagligdagen. Forløbet afsluttes, når barnet begynder i en modtagelses-børnehaveklasse. Her bliver de løbende vurderinger af barnets udvikling overdraget til den pågældende lærer, som derved fra begyndelsen opnår et bredt kendskab til den enkelte elev og dennes eventuelle særlige behov. Fordelen ved et sådant langvarigt indslusningsforløb er, at der gennem den løbende kontakt med det enkelte barn opnås tværfaglighed, løbende justering af tiltagene samt etablering af et tæt samarbejde med forældrene. Erfaringen er, at det fremmer en effektiv og hurtig integrationsproces. I Ishøj Kommunes modtagelses-børnehaveklasser er formålet udelukkende en dansksproglig stimulering af børnene, og de placeres derfor i forskellige klasser alt efter deres sproglige kompetencer. Endvidere deles eleverne op i små sproghomogene grupper, således at undervisningen bedre kan målrettes og effektiviseres. Elevens sprogkundskaber vurderes løbende, og i takt med bedringer udsluses de i en almindelig børnehaveklasse. Undervisningen forestås af to-sprogede lærere, der taler samme sprog som eleverne. Tosprogede lærere har vist sig at have en meget positiv effekt på integrationsprocessen. For det første har de den kulturelle forudsætning for at kunne forstå børnene og de problemer, de kan have. For det andet kan de fremstå som rollemodeller og inspirere og opmuntre børnene. Foruden dette spiller de tosprogede undervisere en central rolle i kontakten mellem skolen og forældrene de kan forældrenes sprog og kan forstå deres tankegang. Tosprogede lærer indgår derfor som en central del af undervisningen i modtagelses-børnehaveklasser. I Videbæk Kommune gøres der også brug af modtagelses-børnehaveklassen, men her tilknyttes eleverne fra starten en almindelig børnehaveklasse. Fordelen er, at børnene med etnisk minoritetsbaggrund hurtigere kommer i kontakt med etnisk danske børn og herigennem introduceres til det sprog, de danske børn taler, og til de danske normer. Førskoletilbuddene gør det muligt at mindske de sproglige, sociale og 20

22 forståelsesmæssige forskelle mellem de etnisk danske børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk, inden de starter et uddannelsesforløb. Erfaringen har vist, at sådanne tiltag mindsker marginaliseringen af børnene med anden etnisk baggrund og derfor bevirker, at de hurtigere bliver en del af klassens fællesskab. Århus Kommune arbejder i modsætning til mange andre kommuner på at udvikle strukturen og normerne på skolen til at kunne rumme det flerkulturelle. Kommunen har som mange andre oplevet, at folkeskolens elevsammensætning har ændret sig. Målet om, at de tosprogede elever skal kunne klare sig fagligt ligeså godt som de øvrige elever, mener Århus Kommune ikke kan opnås udelukkende gennem socialpædagogiske og kompensatoriske tilbud. Det er i stedet nødvendigt at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger som en ressource og ikke som en mangel og et problem. Århus Kommune har indgået aftaler med forskellige skoler om igangsættelse af et projekt med en sådan strukturændring som mål. Projektet spænder bredt og foregår på mange forskellige planer fra kommunens konsulenter, over skolens ledelse og til personalet. Målet med projektet er ikke at skabe enshed på skolen og derigennem skjule alle forskelle, men derimod at få inddraget forskellene så de bruges og fremstår som en naturlig del af undervisningen og dagligdagen på skolen. For at muliggøre dette er det nødvendigt med nye handleplaner for undervisningen, klargøring af skolens værdier og fremtidige image samt bearbejdelse af holdninger blandt personalet og i ledelsen. Dette sættes i værk gennem forskellige initiativer. Kommunen afholder dialogmøder, præsenterer personalet for relevante værktøjer og foretager løbende evalueringer. På det lokale plan etableres netværk mellem skolerne, hvor der udveksles erfaringer og viden. Endvidere sker der løbende en faglig opkvalificering af lærerne, dialogmøder om forskellige holdninger og værdier samt fastsættelse af kriterierne for undervisningen og metoder til indarbejdelse af det flerkulturelle. Dette er eksempler på de tiltag, Århus Kommune gør for at fremme forståelsen af forskellighed og det flerkulturelle som en ressource og ikke som en hæmsko. 21

23 Kontakt for yderligere information Det tværfaglige samarbejde med integration af tosprogede børn Ishøj Kommune Kontaktperson: Mary-ann Gordon Padovan og Helle Kirud Tlf.: og E-post: og Modtagerklassen på Spjald Skole Videbæk Kommune Kontaktperson: Flemming Lauritsen Tlf.: E-post: Skolen og det interkulturelle Århus Kommune Kontaktperson: Karin Villumsen Tlf.: E-post: 22

24 Indslusning af sentankomne unge i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Mange flygtninge og indvandre, der kommer til Danmark i års alderen, kan foruden de sproglige barrierer også have ringere uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger for at blive integreret. Undersøgelser har vist, at de mangler uddannelsesmæssige kompetencer for at kunne kvalificere sig til det danske uddannelsessystem og indgå på det danske arbejdsmarked. De unge er for gamle til at følge undervisningen i folkeskolen og for unge til at deltage i sprogundervisningen og andre uddannelsestilbud for voksne. Integrationen af denne gruppe i det danske uddannelsessystem og arbejdsliv kræver derfor ofte en særlig indsats. Opkvalificering I det følgende beskrives tre kursusforløb, som alle har til formål at opkvalificere de unges kompetencer med henblik på at indsluse dem enten på en videregående uddannelse eller på arbejdsmarkedet. På Amanda skolen i Kerteminde Kommune og på Køge handelsskole er der oprettet et specielt uddannelsesforløb for sentankomne unge i alderen år, hvor de bliver undervist i dansk, samfundsvidenskab, IT og andre relevante fag. Formålet er, at de unge skal blive i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdoms- eller voksenuddannelse for senere at komme ud på det danske arbejdsmarked. Det specielle ved disse forløb er, at der tages udgangspunkt i den enkelte elev. Ud fra den enkeltes faglige og personlige kvalifikationer udarbejdes individuelle handleplaner, som under hele forløbet evalueres og tilpasses. Fordelen ved individuelle handleplaner er, at der i udarbejdelsen tages højde for den enkeltes situation og de problemer og udfordringer, der ofte kan opstå for den unge i mødet med dansk kultur og det danske samfund. Hermed forøges sandsynligheden for, at de unge gennemfører kompetenceudviklingen og fortsætter på en videregående uddannelse. Københavns Kommunes ungdomsskole har iværksat et lignende forløb et kursus for sentankomne unge, hvor de unge undervises i folkeskolens fag. Formålet er, at de unge skal kunne tage 9 10 klasses afgangseksamen, og kurset skal således fungere som et led i indslusningen til en videregående uddannelse eller direkte til arbejdsmarkedet. Specielt for dette projekt er, at undervisningen er niveaudelt, hvilket betyder, at de unge inddeles efter deres faglige kunnen. Kurset bliver således en udfordring både for de elever, som udvikler sig langsomt og for dem, som udvikler sig hurtigere. Herved forhindres, at nogle mister interessen og falder fra. 23

25 Motivation og afklaring Ud over en generel opkvalificering kan de unge også have behov for særlige indsatser for at blive afklaret med deres ønsker. I det følgende er der derfor givet eksempler på nogle metoder, som kan anvendes til at informere de unge om de forskellige uddannelser og erhverv i Danmark og således hjælpe til en afklaring af de unges ønsker og motivere dem til at fortsætte i uddannelsessystemet. Mange skoler har valgt at kombinere uddannelsesforløbet med et praktikophold. På Støvring Højskole kombineres undervisningen med et praktikforløb på en lokal arbejdsplads for derved at gøre det muligt for den pågældende at anvende sin faglige viden i praksis og samtidig blive introduceret til det danske arbejdsmarked. Erfaringen er, at kombinationen af praktik og uddannelse øger og forstærker de unges interesse for og tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere giver et praktikforløb en mere dybdegående forståelse af de forskellige arbejdsområder og dagligdagen på en dansk virksomhed. En anden metode til at styrke de unges interesse for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen er gennem ekskursioner, hvilket Ungdomsskolen i Ringkøbing Kommune har haft gode erfaringer med. Ungdomsskolen har sideløbende med den daglige undervisning arrangeret udflugter til virksomheder og uddannelsessteder samt til kulturelle og historiske seværdigheder rundt omkring i Danmark. Dette har blandt andet til formål at gøre de unge bekendt med det danske samfund og den danske historie; men vigtigst af alt er, at de unge gennem de forskellige udflugter og temadage får et indblik i deres muligheder på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. I modsætning til et praktikforløb introduceres de unge her til flere forskellige virksomheder og uddannelser, hvilket giver dem et bredere fundament at vælge uddannelse eller jobretning ud fra. Ringkøbing Kommune har valgt at placere ungdomsskolen i et miljø, hvor den danske ungdomskultur er dominerende. Det er et område med mange fritidsklubber, mulighed for udendørsaktiviteter osv. En sådan placering bevirker, at de unge hurtigere etablerer et netværk med danske unge og derigennem bliver introduceret til det danske samfund. De unge møder på den måde andre, som er en del af udannelses- eller arbejdssystemet, og som derfor kan virke som inspirator og igangsætter for de sentankomne unge. En metode, som i flere kommuner har vist sig anvendelig til at inspirere de unge til at fortsætte på en videregående uddannelse, er brugen af rollemodeller. Ingeniørforeningen i Danmark har oprettet projektet Etnisk Skoletjeneste, som tilbyder alle skoler at få besøg af en uddannet og fastansat ingeniør med anden etnisk baggrund end dansk. Rollemodellen fremstår som et eksempel på, at det nytter at gøre en uddannelsesmæssig indsats, og rollemodellens opgave er derfor at inspirere og 24

26 opmuntre de unge til at påbegynde en videregående uddannelse, som i dette tilfælde er uddannelsen som ingeniør. Fordelen ved, at det er en person med etnisk minoritetsbaggrund, der anvendes som rollemodel, er, at de unge bedre kan identificere sig med den pågældende. De lader sig derfor også nemmere påvirke og inspirere. Flere steder har det vist sig særligt vanskeligt at få pigerne integreret i det danske samfund og i det danske uddannelsessystem. I mange af de kulturer, som pigerne kommer fra, hersker traditioner, som adskiller sig markant fra den kulturelle praksis i Danmark. Mange steder er det eksempelvis stadig kutyme, at kvinder bliver gift og får børn i en tidlig alder og derfor aldrig bliver introduceret til hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Nogle af pigerne med etnisk minoritetsbaggrund bliver derfor ofte marginaliseret, og det er derfor nødvendigt med en særlig indsats for at fremme disse pigers tilknytning til det danske samfund og uddannelsessystem. Københavns Kommune har på Alsgades Skole oprettet en særskilt 10 klasse kun for sentankomne tosprogede piger. For at tiltrække denne gruppe og opnå tilstrækkelig tilslutning og engagement er der blevet iværksat særskilte foranstaltninger som eksempelvis ansættelse af udelukkende kvindelige to-sprogede undervisere. I undervisningen er emner som ægteskab, seksualitet og fremtidsønsker blevet taget op og diskuteret. Erfaringen har vist, at det ofte er disse områder, der volder pigerne problemer i mødet med det danske samfund. Ved hjælp af enkelte særlige foranstaltninger i forhold til pigerne samt en debatterende undervisningsform har Alsgades skole formået at få indsluset størstedelen af de unge piger til videregående uddannelser. Et sådant forløb har ikke kun betydet et brud med pigernes marginaliserede tilværelse, men har også ført til øget interesse for det danske uddannelsessystem, skabelse af sociale netværk samt mønsterbrydning. 25

27 Kontakt for yderligere oplysninger Stærk fra start uddannelsesportalen for årige flygtninge/indvandrere Køge Handelsskole Kontaktperson: Kirsten Askjær/ Michelle Beldner Tlf.: E-post: Amanda Skolen Kerteminde Kommune Kontaktperson: Søren Hansen Tlf.: E-post: Etnisk Skoletjeneste IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Kontaktperson: Babar Baig Tlf.: E-post: Alsgades Skole København Kommune Kontaktperson: Torben Vorstrup Tlf.: E-post: Kursus for Udlændinge, Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommune Kontaktperson: Jan Larsen Tlf.: E-post: Støvring Højskole Støvring Kommune Kontaktperson: Claus Skjold Larsen Tlf.: E-post: Ungdomsskolen Ringkøbing Kommune Kontaktperson: Freddi Mosgaard Tlf.: E-post: 26

28 27

29 Initiativer i forhold til frivilligog foreningslivet Mange indvandrere og flygtninge kommer fra samfund, hvor der ikke er de samme traditioner for kultur-, idrætsog foreningsliv, folkeoplysning m.v., som vi kender i Danmark. De udnytter derfor ikke i fuldt omfang de mange aktiviteter, der foregår over alt i det danske samfund, og som kunne være af stor betydning for en god integrationsproces og udviklingen af større samhørighed og gensidig forståelse i befolkningen. Med en stadig mere blandet befolkningssammensætning står mange foreninger over for den udfordring, der ligger i at tilpasse sine aktiviteter og arbejdsmetoder til den ændrede målgruppe. For at opnå en vellykket integration er det nødvendigt, at det danske samfund og de danske institutioner bliver bedre til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i problemstillinger, som mange frivillige og foreninger står overfor, vil der i det følgende være eksempler på initiativer inden for frivillighedsog foreningsarbejdet. Initiativer som med forskellige udgangspunkter fremmer integrationen af etniske minoriteter i foreningslivet og generelt i det danske samfund. 28

30 Netværksskabelse på tværs af etnicitet Nogle af de udfordringer, foreninger ofte står overfor i deres forsøg på at mobilisere etniske minoriteter til foreningslivet, er at få igangsat et samarbejde på tværs af grupper med forskellige etniske baggrunde, at få etableret kontakt til de etniske minoritetsgrupper og her konkret til forældrene. Erfaringen viser, at det i nogle familier er vigtigt at få forældrenes accept omkring foreningens aktiviteter, for at børnene får lov til at deltage. I det følgende vil der med udgangspunkt i lignende problemstillinger blive givet eksempler på løsningsforslag fra forskellige foreninger og fritidstiltag. Skolen har ofte vist sig at være et nyttigt led i mobiliseringen af etniske minoriteter til foreningslivet. Det anvendes eksempelvis i projektet ISA Sydhavnen. ISA Sydhavnen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem lokalområdets skoler. Projektet er for alle de lokale børn og unge og går derfor på tværs af etnicitet, klasser og skoletilhørsforhold. I skolens lokaler oprettes i eftermiddagstimerne flere hold med forskellige sportsaktiviteter, hvor de ældre elever træner de yngre. De unge trænere vælger som regel at undervise i den sportsgren eller aktivitet, de selv dyrker, og bliver således både en inspirationskilde og et bindeled til det øvrige foreningsliv i området. I dette projekt spiller skolen en central rolle som kontaktformidler og garant for sikkerhed og værdi. Forældrene til børn med etnisk minoritetsbaggrund har ofte et begrænset socialt netværk med etniske danskere eller til andre etniske minoritetsforældre og er derfor ikke selv en del af det danske forenings- og fritidsliv. En mulighed for, at forældrene skal fatte interesse for foreningslivet og videregive den til deres børn, bliver derfor gennem skolerne. Forældrene har også langt større tiltro til projekter, der foregår gennem skolen, og der er derfor større sandsynlighed for, at børnene får tilladelse til at deltage i sådanne projekter. ISA Sydhavnen har opnået gode resultater. For det første er der etableret sociale netværk mellem etniske minoritetsgrupper og etniske danskere og etniske minoritetsgrupper imellem, og for det andet er der gennem projektet blevet etableret kontakt til forældrene og til de eksisterende foreninger i området. Udgangspunktet for Brønshøj Boldklub er som i projektet ISA Sydhavnen et samarbejde mellem skolerne i lokalområdet. Samarbejdet bevirker, at forældrene accepterer klubtilbuddet og derfor tillader deres børns deltagelse. Endvidere har klubben gennem skolerne mulighed for at nå de grupper, som isolerer sig eller ikke selv tør tage kontakt. Brønshøj Boldklub er en traditionel boldklub, som har været i stand til at tilpasse sig og ændre sin struktur i overensstemmelse med ændringerne i lokalområdets befolkningssammensætning. I klubben er oprettet et værested, hvor der løbende er forskellige aktiviteter. Helt centralt for hverdagen i klubben er etableringen af den 29

31 nære kontakt mellem voksen og barn. De voksne deltager i alle aktiviteterne, hvilket bevirker, at der skabes et socialt bånd mellem voksen og barn. Igennem det sociale samvær bliver det nemmere at give børnene kompetencer i, hvordan de indgår i et foreningsliv og andre sociale sammenhænge. En anden metode til at etablere kontakt mellem etniske minoritetsbørn, deres forældre og det danske forenings- og fritidsliv er ved anvendelse af rollemodeller. Rødovre Kommune har i deres integrationsprojekt ansat en rollemodel af anden etnisk oprindelse, som skal bidrage til integrationen af de unge i det lokale forenings- og fritidsliv. Der er mange fordele ved at anvende en rollemodel med anden etnisk baggrund end dansk. På den ene side har rollemodellen kendskab til de problemstillinger, spørgsmål og værdier, der har betydning blandt de etniske minoriteter, og på den anden side er rollemodellen bekendt med de danske normer og værdier, har danske venner og kender til de forskellige muligheder for fritidsaktiviteter i lokalområdet. Rollemodellen formår i kraft af sin etniske baggrund at skabe kontakt til børn og voksne fra minoritetsgrupper og på baggrund af sit kendskab til det danske samfund at formidle værdier, normer og muligheder herfra til de etniske minoriteter. Der skabes således gennem anvendelse af en rollemodel kontakter og netværker mellem etniske minoriteter og det lokale forenings- og fritidsliv. For både projekt ISA Sydhavnen, integrationsprojektet i Rødovre Kommune og Brønshøj Boldklub gælder, at det er projekter, som går på tværs af etnicitet. Foreningerne er dog ikke altid fra begyndelsen af flerkulturelle. Eksempelvis blev Ishøj Karateklub etableret som en etnisk dansk forening, men har siden i takt med ændringer i befolkningssammensætningen udviklet sig til også at rumme etniske minoriteter. Ishøj Karateklub har valgt at bevare visse af foreningstraditionerne. Eksempelvis holder de fast i, at arbejdet i klubberne er frivilligt og ulønnet. Derimod udviser de forståelse for, at nogle ikke vil bade efter træning, og at pigerne ønsker at træne med tørklæde. Ishøj Karateklub har således formået at ændre sig fra en mono-kulturel forening til en flerkulturel forening. Fordelen ved, at foreningerne er flerkulturelle, er, at de unge får et bedre kendskab til andre kulturelle og sociale normer, etablerer sociale netværker på tværs af etnicitet og herigennem modvirker og udrydder forskellige fordomme relateret til etnicitet. 30

32 Kontakt for yderligere information Ishøj Karateklub Kontaktperson: Lars Hermansen Tlf.: E-post: Brønshøj Boldklub Kontaktperson: Ole Mortensen og Jon Sørensen Tlf.: E-post: Integrationsprojekt for sentankomne unge Rødovre Kommune Kontaktperson: Bella Østergaard Tlf: E-post: ISA Sydhavnen Kontaktperson: Johannes Berger Tlf.: E-post: 31

33 Integration i lokalområdet En forholdsvis stor andel af de indsendte initiativer til frivillig- og foreningsprisen er rettet mod integration i lokalområder. I det følgende er der eksempler på initiativer målrettet at løse konflikter og skabe tættere relationer mellem de etniske minoriteter og etnisk danskere, der har boet sammen i et specifikt boligområde i en periode. Endvidere er der eksempler på indsatser for at integrere nye medborgere i et lokalområde. De to projekter Verdenen i boligorganisationen boligorganisationen i verdenen i Karlebo og Inklusion af nye medborgere i Sønderbro er eksempler på, hvorledes der i et boligområde med mange konflikter kan skabes sociale relationer på tværs af etnicitet. Verdenen i boligorganisationen boligorganisationen i verdenen er et projekt skabt på baggrund af beboernes eget ønske om at modvirke de mange konflikter i området og skabe et bedre nærmiljø. Baggrunden for initiativet har været en oplevelse af manglende gensidig forståelse og respekt mellem de etniske danskere og de etniske minoriteter. I projektet er der derfor udviklet en metode til at skabe gensidig forståelse og respekt mellem etnisk danske og etniske minoritetsbeboere. Metoden indebærer en samarbejdsaftale mellem en etnisk dansk familie og en etnisk minoritetsfamilie. Familierne forpligter sig til at gennemføre en række aktiviteter sammen, som både kan være selvvalgte og fastlagte. Som eksempler på forskellige aktiviteter kan nævnes: deltagelse i hinandens familiefester, én-dagsture, middagsarrangementer, udflugter mm. Gennem dette samarbejde er der opnået en tæt kontakt familierne imellem samt en udvidelse af det sociale netværk. Der er blevet etableret sociale netværk på tværs af etnicitet og kulturer, sociale barrierer er blevet nedbrudt, og de involverede familier har opnået en langt bedre forståelse af de forskellige kulturelle og sociale normer. Evalueringen af projektet har vist, at den anvendte metode, hvor to familier føres sammen, medfører en tættere kontakt og bedre resultater, end der opnås gennem større kulturarrangementer. Projekt Inklusion af nye medborgere i Sønderbro er udarbejdet i et socialt belastet boligområde, der i høj grad bærer præg af misbrug, kriminalitet, hærværk og nabostridigheder. Også her er projektet sat i værk på baggrund af de lokale beboeres ønske om et bedre lokalmiljø. En gruppe bestående af beboere af forskellige etnisk herkomst, repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp, politiet, de lokale skoler, virksomheder og Arbejdernes Andels Boligforening skal afhjælpe konflikterne i området. Fordelen ved en så bredt sammensat gruppe er, at der herigennem skabes et netværk mellem alle relevante aktører, således at integrationen af de etniske minoriteter bliver mere helhedsorienteret og flydende. Gruppen arrangerer blandt andet forskellige kulturmøder og dialogmøder for at bygge bro og skabe netværk mellem de forskellige 32

34 etniske grupper i lokalområdet. Projektet i Sønderbro ses derfor i sin helhed som et indefra kommende kvarterløft. Dansk Røde Kors i Fuglebjerg og Netværk på Kryds og Tværs i Ramsøe er to eksempler på aktører, der gør en aktiv indsats for at integrere nye borgere i et lokalområde. Begge lægger vægt på, at de nytilkomne borgere med etnisk minoritetsbaggrund får etableret et netværk med andre borgere i lokalområdet. Dansk Røde Kors tilbyder en kontaktperson til den enkelte nyankomne, og i Netværk på Tværs nedsættes et udvalg af lokalbefolkningen, hvis opgave det er at lette etableringsfasen. Begge tager udgangspunkt i hverdagsbehov, og de frivillige yder derfor hjælp med bl.a. indkøb, lektiehjælp, udlån af møbler, blanketudfyldning, cykelundervisning, computerundervisning mm. Herved skabes tættere bånd mellem de forskellige etniske grupper, og de nyankomne bliver hurtigere en del af dagligdagen i lokalområdet. Kontakt for yderligere information Inklusion af nye medborgere Sønderbro, Horsens Kommune Kontaktperson: Flemming Holm Tlf.: eller E-post: Verden i boligorganisationen boligorganisationen i verdenen KAB Bygge- og Boligadministration s.m.b.a Kontaktperson: Mette Lise Svendsen Tlf.: E-post: Dansk Røde Kors, Fuglebjergafdelingen Fuglebjerg Kommune Kontaktperson: Anne Wrist Sørensen Tlf.: Netværk på Kryds og Tværs Ramsøe Kommune Kontaktperson: Jimmi Langball Tlf.:

35 Aktiviteter for kvinder Flere frivillige og foreninger har erfaret, at det er nødvendigt med en aktiv indsats og særlige foranstaltninger for at få kvinder integreret i det danske forenings- og fritidsliv. I nogle af de kulturer, som flygtninge og indvandrere kommer fra, er der tradition for, at kvinden tager sig af hjemmet og børnene. Kvinden er derfor i forhold til manden mere isoleret og sværere at nå. Følgende er eksempler på foreninger og frivillige, som har gjort en særlig indsats rettet mod etniske minoritetskvinder. Idrætsinitiativet InterFemina er et idrætstilbud målrettet mod kvinder af både dansk og anden etnisk herkomst. Det har ofte vist sig svært med de eksisterende idrætstilbud at nå de etniske minoritetskvinder. InterFemina er et forsøg på at nå denne gruppe af kvinder, give dem mulighed for fysisk udfoldelse og skabe netværk på tværs af nationalitet, sprog og religion. For at sikre tilstrækkelig fremmøde og engagement blandt kvinderne har InterFemina fundet det nødvendigt med særlige foranstaltninger. Det er kun kvinder, som kan deltage i aktiviteterne, og det er accepteret at gå med slør. Idrætsinitiativet har vist sig at være en succes. Der er blevet etableret netværk imellem kvinderne på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Men helt centralt er det, at kvinderne formidler en positiv indstilling til idræts- og foreningslivet videre til deres børn, således at de motiveres til at deltage i de traditionelle danske foreninger. Mange ungdomsklubber oplever, at piger med anden etnisk baggrund ikke benytter sig af de almindelige tilbud for unge i samme omfang som de etnisk danske piger. Årsagen hertil er, at visse forhold omkring ungdomsklubberne så som tilstedeværelse af drenge ofte strider imod, hvad forældrene finder acceptabelt. Nogle klubber har derfor søgt at tilpasse værestedets normer og regler til forældrenes krav og forbehold. Pigeprojektet i Sønderborg og Aktivitetsrummet i Odense er eksempler på to klubber, der hver især har forsøgt at skabe et frirum, hvor pigerne kan være sammen uden for hjemmet i nogle rammer, der er acceptable for forældrene. Det betyder, at der er tilbud og aktiviteter udelukkende for piger. I begge projekter tages der i samværet med pigerne udgangspunkt i emner som seksualitet, tøj, ægteskab og samlivsformer, som der fortælles om og diskuteres. Gennem sådanne diskussioner formidles informationer om de danske normer og værdier, og hvilke muligheder pigerne har i Danmark. Pigerne opnår en bedre samfundsforståelse og bliver i stand til at træffe selvstændige valg. Aktivitetsrummet organiserer desuden endagsture og andre arrangementer for at introducere pigerne til lokalområdets aktiviteter. Erfaringen med de to pigeklubber har vist, at det kan lade sig gøre at nå pigerne med de særlige rammer for aktiviteterne. Endvidere nyder pigerne gavn af de nye klubber, idet de her har mulighed for at tale om deres problemer med andre piger, danne netværk og venskaber. 34

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Design. Retningslinjer for design og publikationer

Design. Retningslinjer for design og publikationer Design Retningslinjer for design og publikationer August 2004 Sammenhængende visuel identitet Kommunikation er mere og andet end ord billeder, farver, linjer og grafik er også med til at formidle et budskab

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

INTEGRATIONSSTRATEGI

INTEGRATIONSSTRATEGI INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Visionen for strategien er, at den skal:

Visionen for strategien er, at den skal: Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Pixiudgave Vision & Integrationspolitik Vision: Kalundborg er rollemodel for god integration Vi er en kommune, hvor mangfoldighed og forskellighed er en ressource.

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system...

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... Integrationspolitik 2016 Indhold Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder...... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... 9 2 Godkendt af Kerteminde Byråd

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Formandens forord til Årsberetning 2015

Formandens forord til Årsberetning 2015 Årsberetning 2015 Formandens forord til Årsberetning 2015 Odsherred Kommune har oplevet virkningen af den stigende flygtningestrøm i landet, hvor der til stadighed kommer flere flygtninge, især fra det

Læs mere

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:

Læs mere

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD Skoleområdet: INTEGRATIONSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER BØRN & UNGE Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde, jfr. Svendborg kommunes integrationspolitik,

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik (udkast) Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen Forord Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra efteråret 2002 blev der taget en række skridt i retning af et mere effektivt arbejdsmarkedssystem. De nye regler blev implementeret i loven pr. juni

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Indsatsbeskrivelse Integrationsfremmende indsatser 2013-2016. Senest revideret 07-06-2013 Slagelse Kommune Helle Sofie Dedenroth Larsen

Indsatsbeskrivelse Integrationsfremmende indsatser 2013-2016. Senest revideret 07-06-2013 Slagelse Kommune Helle Sofie Dedenroth Larsen Indsatsbeskrivelse sfremmende indsatser 2013-2016 Senest revideret 07-06-2013 Slagelse Kommune Helle Sofie Dedenroth Larsen IGANGVÆRENDE INDSATSER NR Indsats navn Formål Målgruppe Fagcenter og kontaktinformation

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger: Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og

Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og /2PHGOHPPHUVPRGWDJHOVHDI LQGYDQGUHUHSnDUEHMGVSODGVHQ Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

TEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering

TEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering TEMADRØFTELSE 1 B Nøgler til bedre rekruttering Inge-Lisbeth Nygaard, Århus Kommune Astrid Jensen, Sønderborg Kommune Henrik Sønderskov, Forsvaret Jawad Sundoo, Forsvaret Kirstine Østergaard, Undervisningsministeriet

Læs mere

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd

INDSTILLING Til Århus Byråd ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere