Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser"

Transkript

1 Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE PROFESSIONS- HØJSKOLERNE UNIVERSITETERNE

2

3 Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier 2015

4 Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Adam Haglund, Scanpix

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Resultater 7 3 Universiteterne optager den største andel med høje karakterer Studerende med højeste karakterer fordeler sig skævt mellem sektorerne De videregående uddannelser optager flere med de laveste karakterer, men samme andel af studerende med karakterer under middel 10 4 Universiteter optager den største andel af studerende med stærk socioøkonomisk baggrund Universiteter optager de største andele af studerende med forældre, der har lange uddannelser. Der optages generelt færre med ufaglærte forældre Andelen af optagne studerende med forældre fra laveste indkomstgruppe er generelt steget, og universiteterne optager den største andel fra højindkomstfamilier De tre sektorer optager samme andel med indvandrerbaggrund, og erhvervsakademier optager den største andel fra EU/EØS 13 Appendiks Appendiks A: Supplerende tabeller 15

6 1 Indledning Det stigende optag på de videregående uddannelser har givet anledning til nye overvejelser om, hvilke udfordringer den markante forøgelse af antallet af studerende medfører med hensyn til kvaliteten og relevansen på de videregående uddannelser. Udviklingen var ligeledes en vigtig del af baggrunden for det arbejde, som det tidligere Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser færdiggjorde tidligere i Her pegede udvalget dels på en række strukturelle udfordringer og dels på en række udfordringer, der gik tættere på kvaliteten af undervisningen og uddannelserne. Kvalitetsudvalget pegede indledningsvist på, at stigningen i optaget samlet set ikke havde ført til en øget diversitet i studenterpopulationerne på de videregående uddannelser. 1 Det ændrer dog ikke ved, at stigningen formentlig har fordelt sig forskelligt på de forskellige uddannelsessektorer, hvis man kigger nærmere på en række karakteristika for de studerende. Formålet med dette notat er at se nærmere på, hvordan det stigende optag har fordelt sig, når man kigger på den overordnede sektorudvikling for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne. Notatet vil ikke gå nærmere ind i de kvalitetsmæssige konsekvenser, men nøjes med at beskrive, hvordan udviklingen har ændret studenterpopulationerne i de enkelte sektorer målt på adgangsgivende eksamenskvotient samt en række mål for socioøkonomisk baggrund. Figur 1 Udviklingen i antal optagne studerende, fordelt på uddannelsessektorer, N = Universitetsbachelorer Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannelser Note. Opgørelsen omfatter kun uddannelser, der udbydes af de primære uddannelsesinstitutioner inden for en sektor, grafen for universiteter omfatter kun universitetsbacheloruddannelser og ikke andre uddannelser, som universiteter udbyder, grafen for professionshøjskoler omfatter kun professionsbacheloruddannelser, der udbydes af professionshøjskoler, ligesom grafen for erhvervsakademier kun omfatter erhvervsakademiuddannelser, der udbydes af erhvervsakademier. 1 Beskrivende analyse af udviklingen i studerendes sammensætning, p3. Udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (bilag 1). Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 5

7 De videregående uddannelser har i hele perioden fra 1984 til 2013 haft en stigning i optaget af studerende, hvilket fremgår af figur 1. Der har især været tale om markante stigninger i perioden fra , hvor optaget på erhvervsakademierne er steget med hele 75 procent, på universiteterne har stigningen været på 52 procent, mens optaget på professionshøjskolerne er steget med 43 procent mellem 2008 og Opgørelsen af optaget på erhvervsakademierne er kun udarbejdet fra 2007 og frem, eftersom erhvervsakademierne først blev oprettet som officielle institutioner i Stigningen har altså fundet sted i alle sektorer og omfatter således både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Ovenstående fremstilling omfatter kun de bacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser, der udbydes af de primære uddannelsesinstitutioner i hver sektor. Udviklingen for samtlige uddannelser indenfor hver sektor fremgår af appendiks. Datagrundlag Kortlægningen af fordelingen af det stigende optag er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Danmarks Evalueringsinstitut har ikke haft adgang til mikrodata, men har fået data videregivet i aggregeret form fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tidligere har anvendt data i forbindelse med analyser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Kortlægningen er afgrænset til først og fremmest at fremstille udviklingen, som den ser ud på uddannelser, som udbydes af de primære uddannelsesinstitutioner inden for den pågældende sektor. Dermed medtages ikke akademiske bacheloruddannelser, der udbydes af andre end de otte universiteter, ligesom professionsbacheloruddannelser, der udbydes på universiteter, eksempelvis heller ikke indgår i fremstillingen af udviklingen med hensyn til professionsbacheloruddannelserne. Notatet fokuserer på perioden fra 2000 og frem, eftersom der i denne periode har været en drastisk stigning i optaget på de videregående uddannelser, ligesom det ligeledes er den mest aktuelle udvikling. Optaget på erhvervsakademierne er dog kun vist for perioden fra 2007 og frem, eftersom erhvervsakademierne først formelt blev oprettet som selvstændige uddannelsesinstitutioner i Projektets organisering Projektet er gennemført af en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf (projektleder), evalueringsmedarbejder Katrine Merlach Lauritzen, evalueringsmedarbejder Oscar Kvanner Grinsted og praktikant Rene Kjær Jensen. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 6

8 2 Resultater Universiteter optager samlet set den mest ressourcestærke gruppe af studerende På trods af bevægelsen i retningen af masseuniversiteter viser denne kortlægning, at det fortsat er universiteterne, der optager den mest ressourcestærke gruppe af studerende opgjort på både eksamenskvotienter fra gymnasiale uddannelser, forældres uddannelse og forældres indkomst. Studenterpopulationerne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne minder generelt mere om hinanden. Den markante stigning i optaget fra særligt 2008 og frem har, med enkelte mindre undtagelser, ikke ændret betydeligt på denne fordeling af studerende mellem de tre sektorer. Universiteter optager en stigende andel af studerende med høje karakterer Kortlægningen viser også, at der er en ulige fordeling af studerende med høje karakterer mellem sektorerne. Der synes endvidere at være en tendens til, at denne ulighed er blevet forstærket i takt med det stigende optag, hvor det særligt er universiteterne, der har optaget en stigende andel af studerende med høje eksamenskvotienter, mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne omvendt har optaget flere studerende med lave eksamenskvotienter. Universiteter optager flest studerende med forældre, der har en videregående uddannelse Der er generelt færre studerende med ufaglærte forældre på de videregående uddannelser end tidligere, hvilket hænger sammen med det generelle uddannelsesløft i befolkningen. Universiteterne optager en betydeligt større andel af studerende, der har forældre med lange videregående uddannelser, end de to andre sektorer, og den mindste andel af studerende med ufaglærte eller faglærte forældre. Øget optag af studerende fra laveste indkomsttredjedel Kortlægningen viser ligeledes, at der i takt med det stigende optag har været en stigning i andelen af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel i befolkningen. Mens udviklingen i forældrenes uddannelsesniveau kan hænge sammen med det generelle uddannelsesløft, tyder denne del af kortlægningen på, at der i takt med den generelle stigning i optaget også bliver lukket en gruppe af studerende ind på de videregående uddannelser, som ikke tidligere fik en videregående uddannelse. Dette kan betragtes som en positiv udvikling ud fra det perspektiv, at der er tale om et uddannelsesløft af den del af befolkningen, der er socioøkonomisk dårligst stillet. Studerende med indvandrerbaggrund er ligeligt fordelt mellem sektorer Andelene af studerende med indvandrerbaggrund er nogenlunde lige store i de tre sektorer, hvor gruppen udgør 6-7 procent af de optagne studerende på både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Erhvervsakademierne optager til gengæld en markant større andel af studerende fra EU/EØS end de to øvrige sektorer. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 7

9 3 Universiteterne optager den største andel med høje karakterer Kortlægningen viser ikke overraskende, at der er en ulige fordeling af studerende med høje og lave karakterer mellem sektorerne. Der synes endvidere at være en tendens til, at denne ulighed er blevet forstærket en anelse i takt med det stigende optag, hvor det særligt er erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der har optaget flere studerende med lave eksamenskvotienter, mens universiteterne omvendt har optaget en stigende andel af studerende med høje eksamenskvotienter. Samlet set har det stigende optag dog ikke ændret markant på fordelingen mellem sektorerne, når man kigger på andele af det samlede optag. Målt på eksamenskvotienter er der begrænsede forskelle mellem studenterpopulationerne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne (dog optager erhvervsakademierne mindre andele med høje karakterer), mens universiteterne ikke overraskende tiltrækker den største andel af studerende med høje eksamenskvotienter. 3.1 Studerende med højeste karakterer fordeler sig skævt mellem sektorerne Universiteterne skiller sig ud ved at have haft den mest markante stigning i andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12, særligt fra omkring år 2006 til år 2013, hvor andelen er steget fra 18 procent til 27 procent. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har ikke oplevet en lige så markant udvikling i andelen af studerende med eksamenskvotient mellem 9 og 12. Udviklingen for erhvervsakademierne har været uændret i perioden, mens professionshøjskolerne har oplevet en mindre stigning i andelen af studerende med de højeste eksamenskvotienter. Figur 2 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 8

10 Andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 er faldet på universiteterne og erhvervsakademierne i perioden 2000 til Faldet er mest markant for universiteterne, hvis andel er faldet fra 37 procent i 2000 til 30 procent i På professionshøjskolerne har andelen af studerende fra denne gruppe ikke ændret sig. Det er i hele perioden universiteterne, der optager den største andel af studerende med eksamenskvotienter mellem 7 og 9 (30 procent i 2013), mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i 2013 kun optager henholdsvis 16 og 8 procent. Figur 3 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 3 25 % 15 % 5 % Samlet set er der meget tydelige forskelle mellem sektorerne med hensyn til, hvor store andele der optages med eksamenskvotienter over middel. På universiteterne udgør gruppen mere end halvdelen af de studerende. På professionshøjskolerne er det omkring hver femte, mens det på erhvervsakademierne kun er cirka hver tiende, der har eksamenskvotienter, der er over middel, jf. figur 4. Figur 4 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en adgangsgivende eksamenskvotient over middel, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 9

11 3.2 De videregående uddannelser optager flere med de laveste karakterer, men samme andel af studerende med karakterer under middel Udviklingen i de studerendes adgangsgivende eksamenskvotient viser, at der fra år 2000 til 2013 er optaget en større andel af studerende med de laveste karakterer (2-4) på tværs af sektorerne, hvilket fremgår af figur 5. Det er særligt erhvervsakademierne, der har oplevet en stor stigning i andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4, men både professionshøjskolerne og universiteterne har i mindre grad oplevet samme udvikling. Tallene viser altså, at gruppen af optagne studerende med de laveste karakterer generelt er steget i alle tre sektorer i takt med den generelle stigning i optaget. Figur 5 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 16 % 14 % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Omvendt udgør gruppen med karakterer mellem 4 og 7 nu en mindre andel, hvilket fremgår af figur 13 i appendiks. Det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning indførelsen af den nye karakterskala har haft i denne sammenhæng. Samlet set har andelen af studerende, der optages med karakterer under middel, været stabil på både professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter, jf. figur 6. Figur 6 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en adgangsgivende eksamenskvotient under middel, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 10

12 4 Universiteter optager den største andel af studerende med stærk socioøkonomisk baggrund I litteraturen anvendes forældres uddannelse og indkomst ofte som indikatorer for social baggrund, og det er påvist i både udenlandske og danske studier, at begge faktorer kan bidrage til at forudsige børns og unges succes i uddannelsessystemet. Danske studier viser eksempelvis, at særligt forældres uddannelse kan forudsige betydelige forskelle i førsteårsfrafaldet på danske universiteter. 2 Derfor er det ligeledes interessant at afdække, hvordan de studerende fordeler sig mellem sektorerne på disse parametre. Der er generelt mindre andele af studerende med ufaglærte forældre på de videregående uddannelser, hvilket formentlig hænger sammen med det generelle uddannelsesløft i befolkningen. Universiteterne optager den mindste andel af studerende med både ufaglærte og faglærte forældre samt en betydeligt større andel af studerende, der har forældre med lange videregående uddannelser. Kortlægningen viser ligeledes, at der i takt med det stigende optag har været en stigning i andelen af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel i befolkningen. Mens udviklingen i forældrenes uddannelsesniveau kan hænge sammen med det generelle uddannelsesløft, viser denne del af kortlægningen, at der også reelt er tale om, at der i takt med den generelle stigning i optaget også bliver lukket en gruppe af studerende ind på de videregående uddannelser, som ikke tidligere fik en videregående uddannelse: Der optages nu en stigende andel fra den laveste indkomsttredjedel i befolkningen på de videregående uddannelser. Dette kan betragtes som en positiv udvikling ud fra det perspektiv, at der er tale om et uddannelsesløft for den del af befolkningen, der er socioøkonomisk dårligst stillet. Dernæst er det ligeledes interessant, hvordan det stigende optag fra denne gruppe fordeles på uddannelsesinstitutionerne, hvilket vi dog ikke kommer ind på i dette notat. Andelene af studerende med indvandrerbaggrund er nogenlunde lige store i de tre sektorer, hvor gruppen udgør 6-7 procent af de optagne studerende på både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Erhvervsakademierne optager til gengæld en markant større andel af studerende fra EU/EØS end de to øvrige sektorer. 4.1 Universiteter optager de største andele af studerende med forældre, der har lange uddannelser. Der optages generelt færre med ufaglærte forældre Universiteterne er den sektor, der optager den største andel af studerende (omkring 20 procent), der har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse. Det er markant flere end på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvor andelen med en lang videregående uddannelser i begge sektorer ligger lidt over 5 procent. Mens det på universiteterne er mere end hver 2 Se fx Sirin, R Selcuk (2005). Socioeconomic Status and Academic Achievement: A Meta-Analytic Review of Research. Review of Educational Research, vol. 75, No. 3 samt Den sociale profil i optagesystemet, Danmarks Evalueringsinstitut, uudgivet. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 11

13 femte studerende, der har forældre med en lang videregående uddannelse, er det kun lidt mere end hver tyvende i de to øvrige sektorer. Figur 7 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder har en lang videregående uddannelse, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 15 % 5 % Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Kortlægningen viser også, at der generelt optages mindre andele af studerende med ufaglærte forældre i alle tre sektorer, jf. figur 8. Dette er formentlig en følge af det generelle uddannelsesløft, der har været i Danmark over en længere periode. Ikke overraskende er det universiteterne, der optager den mindste andel af studerende fra denne gruppe (under 5 procent i 2013), mens erhvervsakademierne og professionshøjskolerne ligger henholdsvis lige under og over 10 procent i 2013, jf. figur 8. Tilsvarende optager universitetssektoren ligeledes en mindre andel af studerende med faglærte studerende sammenlignet med de andre sektorer, hvilket fremgår af figur 14 i appendiks. Figur 8 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre er ufaglærte, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 5 % Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 12

14 4.2 Andelen af optagne studerende med forældre fra laveste indkomstgruppe er generelt steget, og universiteterne optager den største andel fra højindkomstfamilier I perioden fra 2000 til 2013 er der generelt blevet optaget en større andel af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel af befolkningen i alle tre uddannelsessektorer, jf. figur 9. 3 Det fremgår af figur 18 i appendiks, at der tilsvarende har været et mindre fald i andelen af studerende med forældre fra den højeste indkomsttredjedel. Som det fremgår af første del af fremstillingen, er optaget på de videregående uddannelser generelt steget markant, særligt fra 2008 og frem. Eftersom adgangen til uddannelse tidligere i højere grad har været forbeholdt mere privilegerede dele af befolkningen, er det ikke overraskende, at der, i takt med at optaget stiger, også optages en større andel af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel af befolkningen. Denne udvikling er især tydelig i universitetssektoren, hvor andelen af studerende fra den laveste indkomsttredjedel har ligget på under 20 procent i hele perioden, mens det omvendt har været op mod halvdelen af populationen af universitetsstuderende, som har haft forældre fra den højeste indkomsttredjedel af befolkningen, jf. figur 18 i appendiks. Figur 9 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den laveste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 3 25 % 15 % 4.3 De tre sektorer optager samme andel med indvandrerbaggrund, og erhvervsakademier optager den største andel fra EU/EØS Universiteterne og professionshøjskolerne har oplevet en stabil stigning i andelen af studerende med baggrund som indvandrer eller efterkommer af indvandrere i perioden 2000 til 2013, hvilket ses i figur 10. Erhvervsakademierne har i perioden fra 2007 til 2013 ligget stabilt på omtrent samme niveau som professionshøjskolerne og universiteterne, omkring 6-7 procent. 3 Højeste forældreindkomst for de optagne studerende er opgjort i de studerendes 14. år. Indkomsten er sammenlignet med højeste forældreindkomst i 14. år for alle, der har afsluttet en dansk 9.-klasse og har samme alder som den studerende. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 13

15 Figur 10 Udviklingen i andelen af optagne studerende med baggrund som indvandrer eller efterkommer af indvandrere, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Andelen af udenlandske studerende fra EU/EØS på de danske videregående uddannelser er steget for alle sektorerne i perioden 2000 til Erhvervsakademierne skiller sig ud ved at optage en betydeligt større andel end de to øvrige sektorer: Her er andelen frem mod 2012 steget til 13 procent af de studerende (dog efterfulgt af et fald til 8 procent). Andelen af studerende fra EU/EØS ligger på under det halve for professionshøjskolerne og universiteterne. Den generelle stigning i andelen af studerende fra EU-/EØS-lande skal ses i sammenhæng med de mere gunstige muligheder for at studere på tværs af EU, som er blevet implementeret på både nationalt og internationalt niveau, bl.a. siden Bolognaprocessen i Det er dog mindre klart, hvad der ligger til grund for den særligt store andel af studerende fra EU/EØS på erhvervsakademierne. Figur 11 Udviklingen i andelen af optagne studerende fra øvrige EU-/EØS-lande, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 14

16 Appendiks A Supplerende tabeller Udviklingen i det samlede optag på de videregående uddannelser Figur 12 Udviklingen i det samlede studenteroptag på de videregående uddannelser, N = Erhvervsakademiuddannelser Professionsbachelorer Universitetsbachelorer Note: Figuren viser det samlede optag på alle universitetsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Uddannelser, der ikke hører under de tre kategorier (erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, universitetsbacheloruddannelse), er placeret under de uddannelser, der har samme længde. Kunstneriske og maritime uddannelser indgår således i opgørelsen. Kandidatuddannelser indgår ikke. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 15

17 Eksamenskvotient Figur 13 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en adgangsgivende eksamenskvotient mellem 4 og 7, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 4 35 % 3 25 % Forældres uddannelsesbaggrund Figur 14 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder er faglært, fordelt på uddannelsessektorer, N = Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 16

18 Figur 15 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder har en videregående uddannelse, fordelt på uddannelsessektorer, N = Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Figur 16 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor forældres uddannelse er uoplyst, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 15 % 5 % Erhvervsakademiuddannel Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Note: Når erhvervsakademierne har en mindre andel af studerende med forældre i alle kategorier med hensyn til forældres uddannelse, hænger det sammen med, at der er en større andel af studerende på erhvervsakademierne, hvor forældres uddannelse er ukendt/uoplyst. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 17

19 Forældres indkomst Figur 17 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den midterste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 3 25 % 15 % Figur 18 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den højeste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 18

20 Studerendes oprindelsesbaggrund Figur 19 Udviklingen i andelen af optagne studerende med dansk oprindelse, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 19

21 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. ISBN (www):

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser

Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser INDHOLD Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 1 Resumé 4 2 Indledning 7 3 Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 9 4 Udviklingen

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på professionsbacheloruddannelser? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne?

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne? Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne

Læs mere

Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser

Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser FORORD Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser?

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser? Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Alkohol i studiestarten

Alkohol i studiestarten Alkohol i 21. august 2019 Baggrund Alkohol fylder en del i på de videregående uddannelser, og det er der forskellige holdninger til. I debatten taler nogle om alkohol som en social isbryder, mens andre

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Bilag 1. Udvikling i antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser i perioden

Bilag 1. Udvikling i antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser i perioden Bilag 1. Udvikling i antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser i perioden 213-23 Fremskrivningen af antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser tager udgangspunkt i analyserapporten

Læs mere

Det første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017

Det første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017 FORORD Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft. Reformen skulle sikre en fagligt stærkere

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.

61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet. Studerendes sabbatår 28. maj 2019 Baggrund Sabbatår betegner perioden, fra gymnasiet er gennemført, til man påbegynder en videregående uddannelse. I denne minianalyse kortlægger Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen, Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

De engelsksprogede studerende

De engelsksprogede studerende De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Optagelsen Overblik. Nr. 1

Optagelsen Overblik. Nr. 1 Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 140 Offentligt Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019

- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder : AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Faglærte læser også videre

Faglærte læser også videre Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 Fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i det

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Omfang og konsekvenser af studiejobs

Omfang og konsekvenser af studiejobs Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere