Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser"

Transkript

1 Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE PROFESSIONS- HØJSKOLERNE UNIVERSITETERNE

2

3 Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier 2015

4 Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Adam Haglund, Scanpix

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Resultater 7 3 Universiteterne optager den største andel med høje karakterer Studerende med højeste karakterer fordeler sig skævt mellem sektorerne De videregående uddannelser optager flere med de laveste karakterer, men samme andel af studerende med karakterer under middel 10 4 Universiteter optager den største andel af studerende med stærk socioøkonomisk baggrund Universiteter optager de største andele af studerende med forældre, der har lange uddannelser. Der optages generelt færre med ufaglærte forældre Andelen af optagne studerende med forældre fra laveste indkomstgruppe er generelt steget, og universiteterne optager den største andel fra højindkomstfamilier De tre sektorer optager samme andel med indvandrerbaggrund, og erhvervsakademier optager den største andel fra EU/EØS 13 Appendiks Appendiks A: Supplerende tabeller 15

6 1 Indledning Det stigende optag på de videregående uddannelser har givet anledning til nye overvejelser om, hvilke udfordringer den markante forøgelse af antallet af studerende medfører med hensyn til kvaliteten og relevansen på de videregående uddannelser. Udviklingen var ligeledes en vigtig del af baggrunden for det arbejde, som det tidligere Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser færdiggjorde tidligere i Her pegede udvalget dels på en række strukturelle udfordringer og dels på en række udfordringer, der gik tættere på kvaliteten af undervisningen og uddannelserne. Kvalitetsudvalget pegede indledningsvist på, at stigningen i optaget samlet set ikke havde ført til en øget diversitet i studenterpopulationerne på de videregående uddannelser. 1 Det ændrer dog ikke ved, at stigningen formentlig har fordelt sig forskelligt på de forskellige uddannelsessektorer, hvis man kigger nærmere på en række karakteristika for de studerende. Formålet med dette notat er at se nærmere på, hvordan det stigende optag har fordelt sig, når man kigger på den overordnede sektorudvikling for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne. Notatet vil ikke gå nærmere ind i de kvalitetsmæssige konsekvenser, men nøjes med at beskrive, hvordan udviklingen har ændret studenterpopulationerne i de enkelte sektorer målt på adgangsgivende eksamenskvotient samt en række mål for socioøkonomisk baggrund. Figur 1 Udviklingen i antal optagne studerende, fordelt på uddannelsessektorer, N = Universitetsbachelorer Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannelser Note. Opgørelsen omfatter kun uddannelser, der udbydes af de primære uddannelsesinstitutioner inden for en sektor, grafen for universiteter omfatter kun universitetsbacheloruddannelser og ikke andre uddannelser, som universiteter udbyder, grafen for professionshøjskoler omfatter kun professionsbacheloruddannelser, der udbydes af professionshøjskoler, ligesom grafen for erhvervsakademier kun omfatter erhvervsakademiuddannelser, der udbydes af erhvervsakademier. 1 Beskrivende analyse af udviklingen i studerendes sammensætning, p3. Udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (bilag 1). Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 5

7 De videregående uddannelser har i hele perioden fra 1984 til 2013 haft en stigning i optaget af studerende, hvilket fremgår af figur 1. Der har især været tale om markante stigninger i perioden fra , hvor optaget på erhvervsakademierne er steget med hele 75 procent, på universiteterne har stigningen været på 52 procent, mens optaget på professionshøjskolerne er steget med 43 procent mellem 2008 og Opgørelsen af optaget på erhvervsakademierne er kun udarbejdet fra 2007 og frem, eftersom erhvervsakademierne først blev oprettet som officielle institutioner i Stigningen har altså fundet sted i alle sektorer og omfatter således både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Ovenstående fremstilling omfatter kun de bacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser, der udbydes af de primære uddannelsesinstitutioner i hver sektor. Udviklingen for samtlige uddannelser indenfor hver sektor fremgår af appendiks. Datagrundlag Kortlægningen af fordelingen af det stigende optag er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Danmarks Evalueringsinstitut har ikke haft adgang til mikrodata, men har fået data videregivet i aggregeret form fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tidligere har anvendt data i forbindelse med analyser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Kortlægningen er afgrænset til først og fremmest at fremstille udviklingen, som den ser ud på uddannelser, som udbydes af de primære uddannelsesinstitutioner inden for den pågældende sektor. Dermed medtages ikke akademiske bacheloruddannelser, der udbydes af andre end de otte universiteter, ligesom professionsbacheloruddannelser, der udbydes på universiteter, eksempelvis heller ikke indgår i fremstillingen af udviklingen med hensyn til professionsbacheloruddannelserne. Notatet fokuserer på perioden fra 2000 og frem, eftersom der i denne periode har været en drastisk stigning i optaget på de videregående uddannelser, ligesom det ligeledes er den mest aktuelle udvikling. Optaget på erhvervsakademierne er dog kun vist for perioden fra 2007 og frem, eftersom erhvervsakademierne først formelt blev oprettet som selvstændige uddannelsesinstitutioner i Projektets organisering Projektet er gennemført af en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf (projektleder), evalueringsmedarbejder Katrine Merlach Lauritzen, evalueringsmedarbejder Oscar Kvanner Grinsted og praktikant Rene Kjær Jensen. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 6

8 2 Resultater Universiteter optager samlet set den mest ressourcestærke gruppe af studerende På trods af bevægelsen i retningen af masseuniversiteter viser denne kortlægning, at det fortsat er universiteterne, der optager den mest ressourcestærke gruppe af studerende opgjort på både eksamenskvotienter fra gymnasiale uddannelser, forældres uddannelse og forældres indkomst. Studenterpopulationerne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne minder generelt mere om hinanden. Den markante stigning i optaget fra særligt 2008 og frem har, med enkelte mindre undtagelser, ikke ændret betydeligt på denne fordeling af studerende mellem de tre sektorer. Universiteter optager en stigende andel af studerende med høje karakterer Kortlægningen viser også, at der er en ulige fordeling af studerende med høje karakterer mellem sektorerne. Der synes endvidere at være en tendens til, at denne ulighed er blevet forstærket i takt med det stigende optag, hvor det særligt er universiteterne, der har optaget en stigende andel af studerende med høje eksamenskvotienter, mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne omvendt har optaget flere studerende med lave eksamenskvotienter. Universiteter optager flest studerende med forældre, der har en videregående uddannelse Der er generelt færre studerende med ufaglærte forældre på de videregående uddannelser end tidligere, hvilket hænger sammen med det generelle uddannelsesløft i befolkningen. Universiteterne optager en betydeligt større andel af studerende, der har forældre med lange videregående uddannelser, end de to andre sektorer, og den mindste andel af studerende med ufaglærte eller faglærte forældre. Øget optag af studerende fra laveste indkomsttredjedel Kortlægningen viser ligeledes, at der i takt med det stigende optag har været en stigning i andelen af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel i befolkningen. Mens udviklingen i forældrenes uddannelsesniveau kan hænge sammen med det generelle uddannelsesløft, tyder denne del af kortlægningen på, at der i takt med den generelle stigning i optaget også bliver lukket en gruppe af studerende ind på de videregående uddannelser, som ikke tidligere fik en videregående uddannelse. Dette kan betragtes som en positiv udvikling ud fra det perspektiv, at der er tale om et uddannelsesløft af den del af befolkningen, der er socioøkonomisk dårligst stillet. Studerende med indvandrerbaggrund er ligeligt fordelt mellem sektorer Andelene af studerende med indvandrerbaggrund er nogenlunde lige store i de tre sektorer, hvor gruppen udgør 6-7 procent af de optagne studerende på både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Erhvervsakademierne optager til gengæld en markant større andel af studerende fra EU/EØS end de to øvrige sektorer. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 7

9 3 Universiteterne optager den største andel med høje karakterer Kortlægningen viser ikke overraskende, at der er en ulige fordeling af studerende med høje og lave karakterer mellem sektorerne. Der synes endvidere at være en tendens til, at denne ulighed er blevet forstærket en anelse i takt med det stigende optag, hvor det særligt er erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der har optaget flere studerende med lave eksamenskvotienter, mens universiteterne omvendt har optaget en stigende andel af studerende med høje eksamenskvotienter. Samlet set har det stigende optag dog ikke ændret markant på fordelingen mellem sektorerne, når man kigger på andele af det samlede optag. Målt på eksamenskvotienter er der begrænsede forskelle mellem studenterpopulationerne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne (dog optager erhvervsakademierne mindre andele med høje karakterer), mens universiteterne ikke overraskende tiltrækker den største andel af studerende med høje eksamenskvotienter. 3.1 Studerende med højeste karakterer fordeler sig skævt mellem sektorerne Universiteterne skiller sig ud ved at have haft den mest markante stigning i andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12, særligt fra omkring år 2006 til år 2013, hvor andelen er steget fra 18 procent til 27 procent. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har ikke oplevet en lige så markant udvikling i andelen af studerende med eksamenskvotient mellem 9 og 12. Udviklingen for erhvervsakademierne har været uændret i perioden, mens professionshøjskolerne har oplevet en mindre stigning i andelen af studerende med de højeste eksamenskvotienter. Figur 2 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 8

10 Andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 er faldet på universiteterne og erhvervsakademierne i perioden 2000 til Faldet er mest markant for universiteterne, hvis andel er faldet fra 37 procent i 2000 til 30 procent i På professionshøjskolerne har andelen af studerende fra denne gruppe ikke ændret sig. Det er i hele perioden universiteterne, der optager den største andel af studerende med eksamenskvotienter mellem 7 og 9 (30 procent i 2013), mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i 2013 kun optager henholdsvis 16 og 8 procent. Figur 3 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 3 25 % 15 % 5 % Samlet set er der meget tydelige forskelle mellem sektorerne med hensyn til, hvor store andele der optages med eksamenskvotienter over middel. På universiteterne udgør gruppen mere end halvdelen af de studerende. På professionshøjskolerne er det omkring hver femte, mens det på erhvervsakademierne kun er cirka hver tiende, der har eksamenskvotienter, der er over middel, jf. figur 4. Figur 4 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en adgangsgivende eksamenskvotient over middel, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 9

11 3.2 De videregående uddannelser optager flere med de laveste karakterer, men samme andel af studerende med karakterer under middel Udviklingen i de studerendes adgangsgivende eksamenskvotient viser, at der fra år 2000 til 2013 er optaget en større andel af studerende med de laveste karakterer (2-4) på tværs af sektorerne, hvilket fremgår af figur 5. Det er særligt erhvervsakademierne, der har oplevet en stor stigning i andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4, men både professionshøjskolerne og universiteterne har i mindre grad oplevet samme udvikling. Tallene viser altså, at gruppen af optagne studerende med de laveste karakterer generelt er steget i alle tre sektorer i takt med den generelle stigning i optaget. Figur 5 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 16 % 14 % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Omvendt udgør gruppen med karakterer mellem 4 og 7 nu en mindre andel, hvilket fremgår af figur 13 i appendiks. Det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning indførelsen af den nye karakterskala har haft i denne sammenhæng. Samlet set har andelen af studerende, der optages med karakterer under middel, været stabil på både professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter, jf. figur 6. Figur 6 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en adgangsgivende eksamenskvotient under middel, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 10

12 4 Universiteter optager den største andel af studerende med stærk socioøkonomisk baggrund I litteraturen anvendes forældres uddannelse og indkomst ofte som indikatorer for social baggrund, og det er påvist i både udenlandske og danske studier, at begge faktorer kan bidrage til at forudsige børns og unges succes i uddannelsessystemet. Danske studier viser eksempelvis, at særligt forældres uddannelse kan forudsige betydelige forskelle i førsteårsfrafaldet på danske universiteter. 2 Derfor er det ligeledes interessant at afdække, hvordan de studerende fordeler sig mellem sektorerne på disse parametre. Der er generelt mindre andele af studerende med ufaglærte forældre på de videregående uddannelser, hvilket formentlig hænger sammen med det generelle uddannelsesløft i befolkningen. Universiteterne optager den mindste andel af studerende med både ufaglærte og faglærte forældre samt en betydeligt større andel af studerende, der har forældre med lange videregående uddannelser. Kortlægningen viser ligeledes, at der i takt med det stigende optag har været en stigning i andelen af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel i befolkningen. Mens udviklingen i forældrenes uddannelsesniveau kan hænge sammen med det generelle uddannelsesløft, viser denne del af kortlægningen, at der også reelt er tale om, at der i takt med den generelle stigning i optaget også bliver lukket en gruppe af studerende ind på de videregående uddannelser, som ikke tidligere fik en videregående uddannelse: Der optages nu en stigende andel fra den laveste indkomsttredjedel i befolkningen på de videregående uddannelser. Dette kan betragtes som en positiv udvikling ud fra det perspektiv, at der er tale om et uddannelsesløft for den del af befolkningen, der er socioøkonomisk dårligst stillet. Dernæst er det ligeledes interessant, hvordan det stigende optag fra denne gruppe fordeles på uddannelsesinstitutionerne, hvilket vi dog ikke kommer ind på i dette notat. Andelene af studerende med indvandrerbaggrund er nogenlunde lige store i de tre sektorer, hvor gruppen udgør 6-7 procent af de optagne studerende på både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Erhvervsakademierne optager til gengæld en markant større andel af studerende fra EU/EØS end de to øvrige sektorer. 4.1 Universiteter optager de største andele af studerende med forældre, der har lange uddannelser. Der optages generelt færre med ufaglærte forældre Universiteterne er den sektor, der optager den største andel af studerende (omkring 20 procent), der har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse. Det er markant flere end på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvor andelen med en lang videregående uddannelser i begge sektorer ligger lidt over 5 procent. Mens det på universiteterne er mere end hver 2 Se fx Sirin, R Selcuk (2005). Socioeconomic Status and Academic Achievement: A Meta-Analytic Review of Research. Review of Educational Research, vol. 75, No. 3 samt Den sociale profil i optagesystemet, Danmarks Evalueringsinstitut, uudgivet. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 11

13 femte studerende, der har forældre med en lang videregående uddannelse, er det kun lidt mere end hver tyvende i de to øvrige sektorer. Figur 7 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder har en lang videregående uddannelse, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 15 % 5 % Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Kortlægningen viser også, at der generelt optages mindre andele af studerende med ufaglærte forældre i alle tre sektorer, jf. figur 8. Dette er formentlig en følge af det generelle uddannelsesløft, der har været i Danmark over en længere periode. Ikke overraskende er det universiteterne, der optager den mindste andel af studerende fra denne gruppe (under 5 procent i 2013), mens erhvervsakademierne og professionshøjskolerne ligger henholdsvis lige under og over 10 procent i 2013, jf. figur 8. Tilsvarende optager universitetssektoren ligeledes en mindre andel af studerende med faglærte studerende sammenlignet med de andre sektorer, hvilket fremgår af figur 14 i appendiks. Figur 8 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre er ufaglærte, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 5 % Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 12

14 4.2 Andelen af optagne studerende med forældre fra laveste indkomstgruppe er generelt steget, og universiteterne optager den største andel fra højindkomstfamilier I perioden fra 2000 til 2013 er der generelt blevet optaget en større andel af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel af befolkningen i alle tre uddannelsessektorer, jf. figur 9. 3 Det fremgår af figur 18 i appendiks, at der tilsvarende har været et mindre fald i andelen af studerende med forældre fra den højeste indkomsttredjedel. Som det fremgår af første del af fremstillingen, er optaget på de videregående uddannelser generelt steget markant, særligt fra 2008 og frem. Eftersom adgangen til uddannelse tidligere i højere grad har været forbeholdt mere privilegerede dele af befolkningen, er det ikke overraskende, at der, i takt med at optaget stiger, også optages en større andel af studerende med forældre fra den laveste indkomsttredjedel af befolkningen. Denne udvikling er især tydelig i universitetssektoren, hvor andelen af studerende fra den laveste indkomsttredjedel har ligget på under 20 procent i hele perioden, mens det omvendt har været op mod halvdelen af populationen af universitetsstuderende, som har haft forældre fra den højeste indkomsttredjedel af befolkningen, jf. figur 18 i appendiks. Figur 9 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den laveste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 3 25 % 15 % 4.3 De tre sektorer optager samme andel med indvandrerbaggrund, og erhvervsakademier optager den største andel fra EU/EØS Universiteterne og professionshøjskolerne har oplevet en stabil stigning i andelen af studerende med baggrund som indvandrer eller efterkommer af indvandrere i perioden 2000 til 2013, hvilket ses i figur 10. Erhvervsakademierne har i perioden fra 2007 til 2013 ligget stabilt på omtrent samme niveau som professionshøjskolerne og universiteterne, omkring 6-7 procent. 3 Højeste forældreindkomst for de optagne studerende er opgjort i de studerendes 14. år. Indkomsten er sammenlignet med højeste forældreindkomst i 14. år for alle, der har afsluttet en dansk 9.-klasse og har samme alder som den studerende. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 13

15 Figur 10 Udviklingen i andelen af optagne studerende med baggrund som indvandrer eller efterkommer af indvandrere, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Andelen af udenlandske studerende fra EU/EØS på de danske videregående uddannelser er steget for alle sektorerne i perioden 2000 til Erhvervsakademierne skiller sig ud ved at optage en betydeligt større andel end de to øvrige sektorer: Her er andelen frem mod 2012 steget til 13 procent af de studerende (dog efterfulgt af et fald til 8 procent). Andelen af studerende fra EU/EØS ligger på under det halve for professionshøjskolerne og universiteterne. Den generelle stigning i andelen af studerende fra EU-/EØS-lande skal ses i sammenhæng med de mere gunstige muligheder for at studere på tværs af EU, som er blevet implementeret på både nationalt og internationalt niveau, bl.a. siden Bolognaprocessen i Det er dog mindre klart, hvad der ligger til grund for den særligt store andel af studerende fra EU/EØS på erhvervsakademierne. Figur 11 Udviklingen i andelen af optagne studerende fra øvrige EU-/EØS-lande, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 14

16 Appendiks A Supplerende tabeller Udviklingen i det samlede optag på de videregående uddannelser Figur 12 Udviklingen i det samlede studenteroptag på de videregående uddannelser, N = Erhvervsakademiuddannelser Professionsbachelorer Universitetsbachelorer Note: Figuren viser det samlede optag på alle universitetsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Uddannelser, der ikke hører under de tre kategorier (erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, universitetsbacheloruddannelse), er placeret under de uddannelser, der har samme længde. Kunstneriske og maritime uddannelser indgår således i opgørelsen. Kandidatuddannelser indgår ikke. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 15

17 Eksamenskvotient Figur 13 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en adgangsgivende eksamenskvotient mellem 4 og 7, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 4 35 % 3 25 % Forældres uddannelsesbaggrund Figur 14 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder er faglært, fordelt på uddannelsessektorer, N = Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 16

18 Figur 15 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder har en videregående uddannelse, fordelt på uddannelsessektorer, N = Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Figur 16 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor forældres uddannelse er uoplyst, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 15 % 5 % Erhvervsakademiuddannel Professionsbachelorer Universitetsuddannelser Note: Når erhvervsakademierne har en mindre andel af studerende med forældre i alle kategorier med hensyn til forældres uddannelse, hænger det sammen med, at der er en større andel af studerende på erhvervsakademierne, hvor forældres uddannelse er ukendt/uoplyst. Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 17

19 Forældres indkomst Figur 17 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den midterste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, fordelt på uddannelsessektorer, N = % 3 25 % 15 % Figur 18 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den højeste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 18

20 Studerendes oprindelsesbaggrund Figur 19 Udviklingen i andelen af optagne studerende med dansk oprindelse, fordelt på uddannelsessektorer, N = Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser 19

21 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. ISBN (www):

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 246 Offentligt Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Undersøgelse som led i overvågning af lov nr. 556 af 6. juni 2007 -. Anerkendelse af realkompetencer

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere