ESTLAND OG UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ESTLAND OG UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION"

Transkript

1 GENERALSEKRETARIATETS ARBEJDSGRUPPE "UDVILDELSEN" KOORDINATOREN JF/bo Luxembourg, den 2. marts 2000 Briefing nr. 8 ESTLAND OG UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION (3. ajourføring) * Synspunkterne i dette dokument afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning som institution. INTRANET: http//www.europarl.ep.ec/enlargement INTERNET: http//www.europarl.eu.int/enlargement EPADES: Epades\public\elargiss PE /rév.3 Or. EN DA DA

2 De briefinger, Arbejdsgruppen om Udvidelsen under Europa-Parlamentets Generalsekretariat har udarbejdet, skal i kortfattet, overskuelig form gøre status over forhandlingerne om de forskellige temaer i forbindelse med Unionens udvidelse samt medlemsstaternes, ansøgerlandenes og EU-institutionernes forskellige holdninger. De ajourføres, efterhånden som forhandlingerne skrider frem. Nr. Titel PE nr. Dato Sprog 1 Cypern og tiltrædelsen af Den Europæiske Union /ændr alle 2 Ungarn og tiltrædelsen af Den Europæiske Union /ændr alle 3 Rumænien og tiltrædelsen af Den Europæiske Union /ændr alle 4 Den Tjekkiske Republik og Den Europæiske Union /ændr alle 5 Malta og forbindelserne med Den Europæiske Union /ændr alle 6 Bulgarien og Den Europæiske Unions udvidelse /ændr alle 7 Tyrkiet og forbindelserne med Den Europæiske Union /ændr alle 8 Estland og Den Europæiske Unions udvidelse /ændr alle 9 Slovenien og tiltrædelsen af Den Europæiske Union /ændr alle 10 Letland og Den Europæiske Unions udvidelse /ændr alle 11 Litauen og Den Europæiske Unions udvidelse /ændr alle 12 Polen og tiltrædelsen af Den Europæiske Union /ændr alle 13 Slovakiet og tiltrædelsen af Den Europæiske Union /ændr alle 14 Rusland og Den Europæiske Unions udvidelse /ændr alle 15 De institutionelle aspekter ved Den Europæiske Unions udvidelse /ændr DE-EN-ES-FR-IT 16 Kontrol med og beskyttelse af EU's finanser med henblik på udvidelsen DE-EN-ES-FR-IT 17 Miljøpolitik og udvidelsen DE-EN-ES-FR-IT 18 Europakonferencen og Den Europæiske Unions udvidelse DE-EN-ES-FR-IT 19 Budgetaspekter i forbindelse med udvidelsen DE-EN-ES-FR-IT 20 Demokrati og respekt for menneskerettighederne i EU's udvidelsesproces DE-EN-ES-FR-IT 21 Udvidelsen og den økonomiske sociale samhørighed DE-EN-ES-FR-IT 22 Bilag med statistiske oplysninger om udvidelsen /ændr EN 23 Juridiske spørgsmål i forbindelse med udvidelsen DE-EN-ES-FR-IT 24 Førtiltrædelsesstrategien med henblik på EU's udvidelse DE-EN-ES-FR-IT 25 RIA-samarbejdet som led i udvidelsen /ændr DE-EN-ES-FR-IT 26 Kvinders rettigheder og EU's udvidelse DE-EN-ES-FR-IT 27 EU's udvidelse og landbruget DE-EN-ES-FR-IT 28 Schweiz og Den Europæiske Unions udvidelse /ændr alle 29 EU's udvidelse og fiskeriet alle 30 Fælles ekstern politik og sikkerhedpolitik og EU's udvidelse /ændr DE-EN-ES-FR-IT 2 PE /rév.3

3 Nr. Titel PE nr. Dato Sprog 31 Sikkerheds- og forsvarsspørgsmål og EU's udvidelse DE-EN-ES-FR-IT 32 Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og EU's udvidelse DE-EN-ES-FR-IT 33 Phare-programmet og udvidelsen af EU DE-EN-ES-FR-IT 34 Den Økonomiske og Monetære Union og udvidelsen af EU /ændr DE-EN-ES-FR-IT 35 Industripolitikken og udvidelsen af EU /ændr DE-EN-ES-FR-IT 36 Agenda 2000 og tiltrædelsesprocessen af EU /ændr DE-EN-ES-FR-IT 37 Udvidelsen og de eksterne økonomiske relationer /ændr DE-EN-ES-FR-IT 38 EP's rolle i forbindelse med EU's udvidelse DE-EN-ES-FR-IT 39 De sociale aspekter i forbindelse med EU's udvidelse /ændr DE-EN-ES-FR-IT 40 Den nukleare sikkerhed i de central- og østeuropæiske ansøgerlande DE-EN-ES-FR-IT 41 Offeltlighedens holdning til udvidelsen i medlemsstaterne og ansøgerlandene DE-EN-ES-FR-IT 42 Det russiske mindretal i de baltiske lande DE-EN-ES-FR-IT 43 Energipolitikken og EU's udvidelse DE-EN-ES-FR-IT 44 Transportpolitikken og EU's udvidelse DE-EN-ES-FR-IT Alle yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: E. Deguffroy, Luxembourg, SCH bureau 602, tél. (352) / fax: (352) Taskforcen"Udvidelset", Bruxelles, LEO 06D119, tél. (32 2) / fax: (32 2) Taskforcen "Udvidelse", Strasbourg, IP2 447, tél. (33 3) / fax: (33 3) INTRANET: INTERNET: EPADES: epades\public\elargiss 3 PE /rév.3

4 BRIEFING OM ESTLAND OG UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION INDHOLD Side I. RESUMÉ 7 II. DEN POLITISKE SITUATION 7 a) Nyere historie 7 b) Institutioner 8 c) Den seneste udvikling 9 III. DEN ØKONOMISKE SITUATION 11 a) Resumé 11 b) Nuværende situation 11 c) WTO-medlemskab 13 d) Handelspartnere 13 IV. FORBINDELSER MED EU 13 a) Kommissionen 13 b) Europa-Parlamentet 14 c) Ministerrådet 15 BILAG 4 PE /rév.3

5 I. RESUMÉ Estland gør stadige fremskridt, mens landet fortsætter tiltrædelsesforhandlingerne med EU. Ved afslutningen af det portugisiske formandskab vil forhandlingerne være i gang om alle 31 kapitler. Indenrigspolitisk bekræftede lokalvalgene stort set tendenserne fra parlamentsvalget. Centrumpartiet fik flest pladser, men havde svært ved at finde allierede. I Riigikogu blokerede oppositionen parlamentets arbejde på grund af lovforslaget om tilbagegivelse af ejendom. Blokaden blev først ophævet, efter at der var opnået enighed om at suspendere behandlingen af lovforslaget. Ændringer af sproglovgivningen vil sandsynligvis blive behandlet senere i år. II. DEN POLITISKE SITUATION a) Den nyere historie Estlands historie har været præget af invasioner, og landet er gennem tiderne blevet styret af de fleste af sine nabolande. I slutningen af det 13. århundrede herskede de germanske riddere af den teutonske orden. Den russiske zar Ivan den Grusommes invasion i 1558 destabiliserede området, hvilket førte til Estlands indlemmelse i Sverige. Først da zar Peter den 1. (den Store) sejrede over Sverige i 1721, blev Estland en del af det russiske imperium i overensstemmelse med Nystadtraktaten. Den tiltagende urbanisering i det 19. århundrede skubbede det tilbageværende tyske aristokrati ud af hovedstaden, Tallinn, hvilket gav Estland en national identitetsfølelse. Efter tre år med reelt selvstyre efter den russiske revolution i 1917 opnåede Estland fuld selvstændighed som følge af Tartu-traktaten, som blev undertegnet med det post-revolutionære Rusland i Derpå fulgte en kort periode med liberalt demokrati, som endte i 1934, da premierministeren, Konstantin Pats, med et ublodigt kup indførte et autoritært styre. Estland blev med magt annekteret af Sovjetunionen i 1940 med Tysklands billigelse i medfør af den hemmelige Molotov-Ribbentrop-pagt af august Et pseudovalg fulgte, og det nyvalgte parlament erklærede den 6. august Estland for en sovjetisk republik. I juli 1941 blev Estland besat af de tyske styrker på vej til Moskva, men Sovjetunionen overtog i august 1944 igen kontrollen over republikken, da den røde armé standsede den nazistiske fremrykning. Der skete en hurtig industrialisering af samfund, industri og infrastruktur, og såvel industri som landbrug indgik i den sovjetiske økonomiske plan. Politisk modstand blev slået ned, og Estlands kommunistiske parti (EKP) havde fuld kontrol over alle regeringsmæssige og administrative strukturer. 5 PE /rév.3

6 En mere tolerant politisk atmosfære opstod i slutningen af 1980 erne, da den daværende sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjov indførte perestroika- og glasnost-politikken for at give den centrale planøkonomi et nyt opsving. Grupper, der gik ind for selvstændighed, kom frem i Estland, navnlig Den Estiske Folkefront (EFF) og det radikale estiske nationale selvstændighedsparti. Selv EKP fulgte med strømmen. Estlands Øverste Sovjet erklærede landet suverænt den 16. november 1988 og opfordrede i februar 1990 de sovjetiske myndigheder til at indlede forhandlinger, der skulle sikre Estlands uafhængighed af Sovjetunionen. Efter et valg i marts 1990 overtog EFF og andre nationalistiske grupper kontrollen med regeringsstrukturerne. Estland erklærede sig fuldt uafhængigt den 20. august 1991 efter det mislykkede kup mod Gorbatjov i Moskva, og de sovjetiske myndigheder anerkendte uafhængigheden den 6. september b) Institutioner Efter en overgangsperiode på to år, hvorunder Estland vendte tilbage til en mellemkrigsforfatning, blev en ny forfatning godkendt ved folkeafstemning den 28. juni Denne forfatning indebærer en forsamling med ét kammer (Riigikogu), bestående af 101 medlemmer, som vælges ved forholdstalsvalg. Partierne skal opnå mindst 5% af stemmerne for at blive repræsenteret i parlamentet, men kan indgå valgforbund i dette øjemed. Der er også mulighed for at være løsgænger. Den udøvende magt ligger hos Ministerrådet, som består af parlamentsmedlemmer fra det eller de partier, der deltager i regeringen. Statsoverhovedet er præsidenten, som i vidt omfang spiller en ceremoniel rolle. Imidlertid indbefatter hans beføjelser retten til at udnævne premierministeren, henvise lovgivningsforslag til parlamentet til fornyet behandling (og dermed forsinke gennemførelsen) samt erklære undtagelsestilstand. Præsidenten vælges ved hemmelig afstemning i Riigikogu for en fireårig periode og kan højst genvælges én gang. Den nuværende præsident, Lennart Meri, blev genvalgt i september Den dømmende magt er uafhængig, og dens beføjelser er fastlagt i forfatningen. Distriktsretter varetager retsplejen på lokalt plan. Estlands Højesteret er den højeste domstol i landet. Det vil kræve flere midler og en bedre ansvarsfordeling, hvis retsvæsenets kapacitet og ydeevne skal bringes op på det niveau, der kræves af Kommissionen, som i sin udtalelse af juli 1997 udtrykte betydelig tvivl med hensyn til Estlands nuværende muligheder for at gennemføre fællesskabsretten, uden dog at sætte spørgsmålstegn ved systemets integritet. Det seneste valg i Estland blev afholdt den 7. marts Centrum-Højre-Partiet under ledelse af tidligere premierminister Edgar Savisaar vandt flest mandater, men oppositionskoalitionen bestående af tre centrum-højre-partier, nemlig Reformpartiet, De Moderate og Pro Patria Unionen opnåede tilsammen et flertal. Den nye premierminister er Mart Laar fra Pro Patria Unionen. Resultaterne fremgår af den nedenstående oversigt: 6 PE /rév.3

7 Politiske partier % Mandater Koalitionspartiet 7,58 7 Centrumpartiet 23,41 28 Pro Patria Union 16,09 18 Reformpartiet 15,92 18 De Moderates Parti 15,21 17 Landbrugerpartiet 7,27 7 Det Forenede Folkeparti 6,13 6 Andre 8,39 - c) Den seneste udvikling i) Lokalvalg Resultatet af lokalvalgene i oktober afspejlede det sædvanlige mønster af politiske alliancer, der sejrede over enkeltpartier. Selvom Centrumpartiet samlet set vandt det største antal pladser ud af de 11 partier, der deltog i valget, lykkedes det ikke partiet at finde partnere, som det kunne danne funktionsdygtige flertal med. Det betød af den regerende koalition bestående af Pro Patria Union, De Moderates Parti og Reformpartiet fik kontrollen med 13 af de 15 byråd. Valgdeltagelsen var så lav som 49,4% sammenlignet med 50,9% ved de foregående lokalvalg i I modsætning til parlamentsvalgene kunne ikke-estere også stemme, og to russiske alliancer, Folkets Valg og Folkets Tillid, deltog. I modsætning til ved parlamentsvalget kunne partierne opstille som alliancer. Hovedstaden, som tidligere blev styret af Centrumpartiet, gav det mest kontroversielle resultat. Centrumpartiet fik 21 pladser, Pro Patria 14, Reformpartiet 10, det pro-russiske Folkets Valg ni og Folkets Tillid fire, De Moderates Parti fire og Koalitionspartiet to. Hverken Centrumpartiet eller de regerende koalitionspartier med 28 pladser i alt fik det samlede flertal i det 64-pladser store byråd. Koalitionspartierne indgik imidlertid en aftale med Folkets Tillid og en løsgænger for at opnå et funktionsdygtigt flertal. Deres aftale er baseret på bekæmpelse af korruption i byen. I koalitionsaftalen blev borgmesterposten reserveret til Pro Patria. Partiets kandidat, indenrigsminister Juri Mois, opnåede ikke flertal ved første afstemningsrunde, men blev valgt i anden runde, der blev afholdt umiddelbart efter. Centrumpartiet hævder, at dette var ulovligt, og har bedt domstolene annullere udnævnelsen. I mellemtiden er Juri Mois, der tidligere trådte tilbage som indenrigsminister, blevet erstattet af Tarmo Loodus, der er medlem af Pro Patria og viceborgmester i Viljandi. ii) Blokering af arbejdet i Riigikogu Repræsentanter for alle grupperinger i Riigikogu enedes om at standse behandlingen af lovforslaget om tilbagegivelse af ejendom og dermed løse op for den blokade, parlamentet har været ramt af i ugevis. Der opnåedes bred enighed om at fortsætte det parlamentariske arbejde, mens behandlingen af lovforslaget, der havde gennemgået to behandlinger, vil blive videreført på et senere tidspunkt. 7 PE /rév.3

8 Arbejdet i Riigikogu havde praktisk taget været sat i stå siden den 16. februar, hvor oppositionen begyndte at blokere parlamentets arbejde for at forhindre vedtagelsen af ændringsforslag til loven om tilbagegivelse af og kompensation for tyske emigranters ejendom. I de følgende uger lykkedes det ikke Riigikogu at behandle nogen af de 19 lovforslag på dagsordenen på grund af oppositionens forhalingstaktik. Det gik blandt andet ud over forslaget om ændring af loven om militærtjeneste, som ventedes vedtaget inden uafhængighedsdagen. Lovforslaget om tilbagegivelse af ejendom vedrører omkring 200 personer, der emigrerede til Tyskland i Oppositionen hævder, at disse personer ikke har ret til den pågældende ejendom, da de allerede dengang modtog erstatning fra den tyske regering. Samtidig i februar måned indledte den offentlige anklager en straffesag med påstand om, at det var ulovligt, at bystyret i Tallinn gav ejendom tilbage til tyske emigranter. Tilbagegivelsen af eller erstatningen for ejendom til emigranterne skal reguleres gennem en aftale mellem to lande, men der er endnu ikke underskrevet nogen aftale mellem Estland og Tyskland. iii) Direkte valg til præsidentposten Et forsøg på at indføre direkte valg til præsidentposten blev afvist af parlamentet (Riigikogu), som i øjeblikket vælger landets præsident. 44 stemte imod og 36 for. Lovforslaget om forfatningsændringen blev fremsat af Centrumpartiet, hvis ambitiøse leder Edgar Savisaar, er en af de førende kandidater til posten. De Moderates Parti, hvis leder Andres Tarrand også har ambitioner om præsidentposten, støtter ændringen. Begge partier har gennemført en kampagne for ændringen og for deres kandidat til præsidentposten under lokalvalgene i oktober. Ifølge den seneste meningsmåling gik 71% af de adspurgte vælgere ind for direkte valg, og 17% støttede Andres Tarrand og Edgar Savisaar. De Moderates Partis koalitionspartnere var imidlertid imod ændringen og fremførte under debatten, at der ikke burde foretages enkeltstående ændringer af forfatningen. Parlamentet forkastede ligeledes et forslag om at sætte spørgsmålet til folkeafstemning. iv) Sproglovgivning Det forberedende arbejde med at bringe den estiske sproglovgivning i overensstemmelse med Den Europæiske Unions henstillinger er allerede gået i gang, men for indeværende planlægger Estland at nøjes med at lempe nogle af regeringens dekreter. Repræsentanter for udenrigsministeriet og statsministeriet samt parlamentsmedlemmet Mart Nutt mødtes med ministeren for etniske anliggender Katrin Saks for at drøfte ændringer af sproglovgivningen. Hvis sproglovgivningen skal ændres, bliver der ikke tale om større ændringer ifølge parlamentsmedlemmet Mart Nutt, som er medlem af parlamentets udvalg om europæiske anliggender. Samtidig ville man foretage en sammenligning mellem den estiske og den lettiske sproglovgivning. Arbejdsgruppen ventes at fremsætte sine forslag til en løsning på problemet inden påske. Fra udenrigsministeriet understreger man ligeledes, at den estiske sproglovgivning skal ændres. I lighed med andre love må den estiske sproglovgivning ikke være i uoverensstemmelse med EU s bestemmelser, og nogle af de nuværende tvivlsomme punkter skal fjernes for at opnå dette, sagde udenrigsministerens pressesekretær Taavi Toom. Europa-Kommissionens kritik skyldtes navnlig frygten for begrænsninger af EU-borgeres muligheder for at drive forretning i Estland på grund af sprogkravene. 8 PE /rév.3

9 EU har udnævnt behovet for at bringe den estiske sproglovgivning i overensstemmelse med Unionens krav som en af de kortsigtede prioriteringer for optagelsesforhandlingerne. I et dekret af 27. juli 1999 om gennemførelsen af sproglovgivningen indførtes kravet om sprogfærdigheder på estisk, i øjeblikket kun for ansatte i den offentlige sektor. III. DEN ØKONOMISKE SITUATION a) Resumé Siden Estland blev uafhængigt i 1991, har det konstant fulgt en stærkt markeds- og stabilitetsorienteret økonomi- og finanspolitik, som indebærer en åben toldfri handelspolitik, fuld konvertibilitet for transaktioner på de løbende poster og kapitalposterne, et valutaråd, som har bundet vekselkursen for den estiske kroone (EEK) til D-mark, og et aktivt privatiseringsprogram, der har resulteret i, at så godt som alle statsejede virksomheder nu er privatejede. Kombinationen af en konservativ finanspolitik og en stærk vilje til strukturreformer har skabt gode betingelser for et hurtigt opsving (væksten indledtes i 1995) og en faldende inflation. Imidlertid faldt BNP en smule i 1999, navnlig på grund af den økonomiske krise i Rusland, men væksten ventes at vende tilbage i 2000 og b) Nuværende situation 1999-budgettet, hvor årets resultat blev et underskud på omkring 3,2% af BNP, markerede et farvel til Estlands normalt forsigtige holdning til finanspolitiske indgreb. En af årsagerne var vanskelighederne med at forudsige omfanget af den russiske krises betydning for Estlands økonomi; men den tidligere regerings populistiske initiativer og urealistiske forudsigelser i valgkampen forud for parlamentsvalget i marts 1999 bidrog ligeledes til underskuddet budgettet er baseret på mere realistiske antagelser, men regeringen løber ikke desto mindre en stor risiko ved at afskaffe virksomhedsbeskatningen på geninvesterede indtægter i midten af Regeringens evne til at udligne de mistede indtægter fra virksomhedsbeskatningen afhænger af, om der sker et opsving i økonomien, der kan føre til stigende indtægter fra personbeskatningen, et opsving inden for handel, der kan give øgede toldindtægter, samt en stigende afhængighed af forbrugsbeskatning, hvilket igen afhænger af stigende vækst. i) Prognoser Efter et skuffende 1999 ventes der en stabil vækst i økonomien, og BNP ventes at stige med 4% i 2000 og 5% i Nedgangen synes at have nået et lavpunkt medio 1999, idet BNP i faste priser steg med 0,2% i tredje kvartal sammenlignet med året før. Ikke desto mindre skønnes det, at BNP er faldet med 0,5% i Opsvinget er fremkaldt af detailhandelen, transport og kommunikation samt industrien. En stigning i tredje kvartal inden for detail- og engroshandelen, der tegner sig for den største del af Estlands BNP, på 4,5% i forhold til året før, er tegn på, at forbrugerefterspørgslen er i bedring. Det næststørste område, transport og kommunikation, steg med 6,8% i tredje kvartal i forhold til året før, mens det tredjestørste område, fremstillingsindustrien, begyndte at stige i september-oktober. Selv den kriseramte byggesektor, som er yderst følsom over for de økonomiske forventninger, har i det mindste oplevet en opbremsning af faldet i produktionen. 9 PE /rév.3

10 ii) Landbrug I modsætning til de øvrige økonomiske sektorer ventes nedgangen af fortsætte inden for landbruget. Trods indførelsen af forskellige afgifter viser den nuværende regering ingen tegn på at ville give denne sektor nogen positiv forskelsbehandling. Regeringen har indrømmet, at landbrugsproduktionen faldt mere i Estland end i resten af Central- og Østeuropa, mens landbrugsstøtten i Estland er blandt de laveste i OECD-landene. Midt i 1999 var landbrugets bidrag til BNP allerede faldet til 3% i forhold til 17% i 1988, og i et land, hvor omkring to tredjedele af befolkningen bor i byerne, er der ikke den samme folkelige støtte til landbruget som andre steder i Østeuropa. Det er meget sigende, at den eneste betydningsfulde, fremtidige investering i denne sektor vil komme fra særlige EU-midler til brug forud for tiltrædelsen. iii) Handelsunderskud Efterhånden som økonomien bedres i , ventes handelsunderskuddet at vokse som følge af en stigende import af kapitaludstyr som maskiner, der skal opfylde behovet hos en overgangsøkonomi, der har råd til at modernisere. De udenlandske direkte investeringer vil ligeledes bidrage til den voksende importregning. Det ventede økonomiske opsving i Rusland ventes også at sætte skub i eksporten af visse varer, navnlig fødevarer, dog ikke i samme omfang som før august 1998, da rublen er langt svagere i forhold til den estiske kroon. Den største hindring for eksport til Rusland er den dobbelte told på varer fra Estland, og det er stadig uklart, hvorvidt Estlands nylige indtræden i WTO vil tvinge Rusland til at opgive sine toldmure (se nedenfor). Sammenfattende prognose (EIU) (årlig %-vis ændring medmindre andet angivet ) 1998(a) 1999(b) 2000(c) 2001(c) Realvækst i BNP 4,0-0,5 4,0 5,0 Faste bruttoinvesteringer 8,1-10,0 5,0 7,0 Forbrugerprisinflation (gns.) 8,2 3,4 3,5 5,3 Vareeksport fob (USD mio.) Vareimport cif (USD mio.) Betalingsbalance (USD mio.) Betalingsbalance (% af BNP) -9,2-5,3-6,2-7,0 Industriproduktion 4,0-4,0 5,0 8,0 (a) Faktisk. (b) EIU-skøn. (c) EIU-prognoser. 10 PE /rév.3

11 iv) Landbrugshandel med EU Sidst i november 1999 efter tredje runde af forhandlingerne mellem Estland og Europa- Kommissionen om landbrugsprodukter accepterede Kommissionen at fjerne nogle af de eksisterende restriktioner på salg af estiske varer til EU. Dette indebærer afskaffelsen af alle restriktioner på import af kaffe, visse krydderier, champignons og andre varer, der i øjeblikket pålægges en 10% importtold. Tolden på visse andre varer, der i øjeblikket er underlagt kvoteaftaler, for eksempel svinekød, fjerkræ, ost og æbler, afskaffes ligeledes, mens EU selv vil fjerne den støtte, der udbetales ved eksport af disse varer. EU oversvømmede de central- og østeuropæiske markeder med kraftigt subventioneret svinekød i starten af 1999 efter sammenbruddet på det centrale russiske marked, og det vakte stor harme hos de lokale landmænd og førte til voksende EU-fjendtlige følelser i hele regionen. EU har også accepteret at øge Estlands kvoter for visse produkter, blandt andet visse mælkeprodukter, honning, syltede kålprodukter, havre og bær. c) WTO-medlemskab I november 1999 blev Estland det 135. medlem af Verdenshandelsorganisationen og det tredje medlem fra det tidligere Sovjetunionen efter Letland og Republikken Kirgistan. I henhold til WTO-aftalen har Estland accepteret at sænke importtolden til 0-10% på de fleste industrivarer og til 15-45% på de fleste landbrugsvarer. Inden 2003 skal Estland lade udenlandske virksomheder byde på mellembys og international telekommunikation, både på mobil- og fastnet, samt på finansielle, turistrelaterede, uddannelsesmæssige og miljømæssige tjenesteydelser. En af de første fordele ved WTO-medlemskabet bliver måske, at Rusland må afskaffe den dobbelte straftold, som landet opkræver på importvarer fra Estland. Rusland har meddelt, at landet ikke vil anvende høje toldsatser over for WTO-medlemmer. d) Handelspartnere Som i tidligere år var Estlands vigtigste handelspartner i 1998 i Finland, der stod for 23% af importen og 19% af eksporten. Rusland beholdt sin vigtige position (11% af importen og 13% af eksporten), men har fået mindre betydning efter landets monetære krise. Andre betydningsfulde handelspartnere var Tyskland (11% og 6%), Sverige (9% og 17%), Japan og USA (hver med 5% af importen) og Letland (9% af eksporten). IV. FORBINDELSER MED EU a) Kommissionen Kommissionen offentliggjorde den 13. oktober 1999 den anden periodiske rapport om Estlands fremskridt mod tiltrædelse. I konklusionerne nævnes, at Estland opfylder de politiske Københavnskriterier. Vedtagelsen af sprogloven, der begrænser ikke-estisk talende personers adgang til det politiske og økonomiske liv, er et tilbageskridt og bør ændres. Kommissionen vil i mellemtiden nøje følge lovens gennemførelse for at undersøge, hvilken indvirkning den vil have i praksis. Opmærksomheden bør også rettes imod bekæmpelse af korruption. 11 PE /rév.3

12 Ifølge konklusionerne er Estland en fungerende markedsøkonomi, hvor markedskræfterne fuldt ud opfylder deres rolle. Landet bør være i stand til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU på mellemlang sigt under forudsætning af, at det gennemfører de resterende vigtige strukturreformer. Ifølge konklusionerne er den makroøkonomiske stabilitet øget. De tidligere store eksterne uligevægte er blevet mindre, og stigningen i udlandsgælden er blevet bremset. Selvom budgetunderskuddet steg kraftigt, er der blevet truffet foranstaltninger for at rette op på dette. Der er gjort fremskridt med at omstrukturere og konsolidere den finansielle sektor, samtidig med at landet fortsat har tiltrukket udenlandske direkte investeringer i stort omfang. Til trods for opbremsningen i EU's økonomi har Estland fortsat med at øge sin eksport til Den Europæiske Union. I konklusionerne anbefales, at gennemførelsen af de resterende strukturreformer bør prioriteres, navnlig en gennemskuelig omstrukturering af olieskifersektoren, færdiggørelse af pensions- og sundhedsreformerne og styrkelsen af tilsynet med den finansielle sektor. Hastigheden for privatisering af jordbesiddelser bør fremskyndes navnlig for at fremme udviklingen af landbruget. Investering i infrastruktur og udvikling af arbejdsstyrkens kvalifikationer bør fortsættes således, at produktivitetsvæksten kan opretholdes på lang sigt og tiltrække udenlandske direkte investeringer. Streng kontrol med offentlige udgifter på mellemlang sigt er nødvendig for at drage de fulde fordele af de foreslåede reformer inden for skattepolitikken, den offentlige forvaltning og sundhedssektoren. Ifølge konklusionerne har Estland fortsat sin tilnærmelse inden for det indre marked på stabil vis, men langsomt, navnlig med hensyn til intellektuel ejendomsret og databeskyttelse, fri bevægelighed for varer og tilsyn med statsstøtte. Med hensyn til den nye og samlede strategi for certificering og standardisering har mangelen på menneskelige ressourcer forsinket reformen. Der er også behov for en betydelig indsats inden for statsstøtte. Der er blevet konstateret store fremskridt inden for energi- og transportsektoren, hvor tilnærmelsen af lovgivningen og liberaliseringen er blevet udvidet. Den gennemskuelige omstrukturering af olieskifersektoren bør imidlertid være en prioritet såvel som den fiskale harmonisering inden for vejtransporten. Evnen til at håndhæve Fællesskabets regelsæt på miljøområdet hænger sammen med den finansieringsplan for investeringer, der stadig mangler. I konklusionerne nævnes det, at selvom der er opnået nogle fremskridt inden for landbrug, fiskeri og regionaludvikling, er der behov for en betydelig indsats for at etablere de nødvendige institutionelle strukturer og udvikle kapaciteten til at forvalte midler. Forsinkelser på toldområdet giver anledning til bekymring. Der er brug for en betydelig indsats inden for toldkodeksen og toldsatser og kapacitetsopbygning. Estland har fulgt de fleste af henstillingerne i rapporten fra 1998 inden for retlige og indre anliggender, hvor indsatsen bør opretholdes, navnlig med hensyn til politiet. 12 PE /rév.3

13 Ifølge konklusionerne har Estland samlet fortsat med at gøre fremskridt med i højere grad at tilnærme sin lovgivning til Fællesskabets regelværk. Der har været begrænsede fremskridt med at forbedre administrationens og retsvæsenets kapacitet, hvor tiltrædelsespartnerskabets kortsigtede prioriteringer kun delvist er blevet opfyldt. Det er stadig vanskeligt at rekruttere og beholde kvalificeret personale, hvilket bevirker, at kapacitetsopbygningen forsinkes, og dette bør prioriteres både i forbindelse med budgettet og ansættelse af personale for at rette op på situationen. Der bør gøres en betydelig indsats i denne forbindelse, navnlig hvad angår den frie bevægelighed for varer, statsstøtte, landbrug, told, regionalpolitik, miljø, finanskontrol og det sociale område. b) Europa-Parlamentet Parlamentet vedtog i april 1999 en beslutning om Kommissionens periodiske rapport om Estlands fremskridt mod tiltrædelse (A4-0149/99). I sin beslutning glædede Parlamentet "sig over ændringerne af statsborgerskabsloven, der vedtoges i december 1998, og som bragte Estlands love i overensstemmelse med OSCE-standarder, og noterer sig det vigtige bidrag, som den nye statsborgerskabslov vil yde til den yderligere integration af de estisk- og russisksprogede i dette multikulturelle og multietniske samfund". Parlamentet understregede også, at "EU lægger stor vægt på at skabe sikre eksterne grænser". Det fjerde møde i det blandede parlamentariske udvalg EU-Estland fandt sted i Bruxelles den 30. november I konklusionerne hedder det blandt andet, at det blandede parlamentariske udvalg: - bemærkede med tilfredshed, at i henhold til Kommissionens periodiske rapport om Estland fra 1999 er det nationale program for indførelse af acquis communautaire grundlæggende i overensstemmelse med kravene i EU s forberedelser til udvidelsen, og at landet derfor fik en positiv bedømmelse af Kommissionen; - hilste det velkommen, at Estland har fortsat med at anvende Europaaftalen korrekt og bidrage til, at de forskellige fælles institutioners kan fungere gnidningsløst; - erindrede om, at Estland opfylder de politiske Københavnskriterier; bemærkede, at sproglovgivningen ikke har til formål at begrænse ikke-estisk talendes adgang til det politiske og økonomiske liv; erkendte den enestående situation i Estland med hensyn til den etniske sammensætning og historiske baggrund for dette spørgsmål; - glædede sig over Estlands fremskridt på energiområdet, men understregede behovet for at fortsætte tilpasningen af bestemmelserne inden for energisektoren med EUbestemmelserne; - tilskyndede Estland til at fortsætte den gradvise tilnærmelse af visalovgivning og praksis med den tilsvarende lovgivning og praksis i EU; - glædede sig over Estlands bestræbelser på at bidrage til regional stabilitet gennem en politik for godt naboskab og regionalt samarbejde i Østersøområdet; - udtrykte håb om, at Rådet på Helsinki-topmødet i december med en styrkelse af Kommissionens rapport vil træffe vigtige beslutninger vedrørende udvidelsen både om en yderligere tidsplan for tiltrædelsesforhandlingerne og en udvidelse af emneområderne for forhandlingerne. 13 PE /rév.3

14 c) Rådet Tiltrædelsesforhandlingerne med Estland blev indledt i marts Man har hidtil indledt forhandlinger om 25 af de 31 kapitler, og det ventes, at de resterende seks vil blive indledt under det portugisiske formandskab. I øjeblikket er der ikke behov for yderligere forhandlinger for otte kapitlers vedkommende. På topmødet i Helsinki den december 1999 drøftede Det Europæiske Råd fremskridtene med hensyn til udvidelsen. I formandskabets konklusioner understregede Det Europæiske Råd på ny betydningen af den udvidelsesproces, der blev indledt i Luxembourg i december 1997, for stabiliteten og velfærden i hele Europa. En effektiv og troværdig udvidelsesproces må fastholdes. Det Europæiske Råd bekræfter, at tiltrædelsesprocessen er en inklusiv proces, som nu omfatter 13 kandidatlande inden for en fælles ramme. Kandidatlandene deltager i tiltrædelsesprocessen på lige fod. De skal dele Den Europæiske Unions værdier og mål som fastsat i traktaterne. Desuden understreger Det Europæiske Råd på ny, at overholdelse af de politiske kriterier, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i København, er en betingelse for at kunne indlede tiltrædelsesforhandlingerne, og at overholdelse af alle Københavnskriterierne er grundlaget for tiltrædelse af EU. EU har afgivet det klare politiske løfte, at den vil gøre sit yderste for at afslutte regeringskonferencen om institutionelle reformer, som herefter skal ratificeres, i december Når resultaterne af denne konference er ratificeret, bør EU være klar til at modtage nye medlemsstater fra udgangen af 2002, så snart de har vist, at de er i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger med et medlemskab, og forhandlingsprocessen er afsluttet med et positivt resultat. Kommissionen har foretaget en ny detaljeret gennemgang af kandidatlandenes fremskridt. Denne gennemgang viser, at der er sket fremskridt hen imod opfyldelse af tiltrædelseskriterierne. Da der fortsat er vanskeligheder inden for visse sektorer, tilskyndes kandidatlandene samtidig til at fortsætte og øge deres indsats for at opfylde tiltrædelseskriterierne. Det fremgår, at nogle kandidatlande ikke vil kunne opfylde alle Københavnskriterierne på mellemlang sigt. Det er Kommissionens hensigt at aflægge rapport til Rådet i begyndelsen af 2000 om de fremskridt, som visse kandidatlande har gjort med hensyn til at opfylde de økonomiske kriterier, der blev fastlagt i København. De næste regelmæssige fremskridtsrapporter vil blive forelagt i god tid inden Det Europæiske Råd i december Det Europæiske Råd understreger på ny betydningen af høje standarder for nuklear sikkerhed i Central- og Østeuropa. Det opfordrer Rådet til at overveje, hvordan spørgsmålet om nuklear sikkerhed kan gribes an inden for rammerne af udvidelsesprocessen i overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed det store arbejde, der er gjort, og de fremskridt, der er opnået i tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern, Ungarn, Polen, Estland, Den Tjekkiske Republik og Slovenien. 14 PE /rév.3

15 Under forhandlingerne vil hvert enkelt kandidatland blive vurderet på grundlag af sine egne resultater. Dette princip gælder både i forbindelse med indledningen af forhandlingerne om de forskellige kapitler og under selve forhandlingsforløbet. For at fastholde tempoet i forhandlingerne bør omstændelige procedurer undgås. De kandidatlande, der nu er inddraget i forhandlingsprocessen, vil have mulighed for inden for en rimelig periode at indhente de lande, der allerede er i gang med forhandlingerne, hvis de har gjort tilstrækkeligt store fremskridt i deres forberedelser. Fremskridtene i forhandlingerne skal følges af fremskridt med hensyn til indarbejdelsen af gældende fællesskabsret i lovgivningen og den faktiske gennemførelse og håndhævelse deraf. * * * Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Adam ISAACS, Europa-Parlamentets GD IV i Bruxelles Afdelingen for Internationalt Samarbejde, Analyse og Dokumentarisk Forskning Tlf.: (32) / Fax: (32) / Oplysninger om det økonomiske afsnit kan fås ved henvendelse til: John WITTENBERG, Europa-Parlamentets GD IV i Luxembourg Afdelingen for Institutionelle og Konstitutionelle Anliggender Tlf.: (352) / 15 PE /rév.3

16 BILAG ESTLANDS REGERING Præsident (Udnævnt den 5. oktober 1992, genvalgt for en femårs periode den 20. september 1996) KOALITIONSREGERING (taget i ed den 25. marts 1999) Premierminister (udnævnt den 19. marts 1999) MINISTRE: Landbrug Kultur Forsvar Økonomi Uddannelse Miljø Finans Udenrigs Indenrigs Retsvæsen Sociale anliggender Transport og kommunikation MINISTRE UDEN PORTEFØLJE: Etniske anliggender Regionale anliggender Lennart MERI Mart LAAR (PPU) Ivari PADAR (M) Signe KIVI (R) Juri LUIK (PPU) Mihkel PARNOJA (M) Tonis LUKAS (PU) Heiki KRANICH (R) Siim KALLAS (R) Toomas ILVES (M) Tarmo LOODUS (PPU) Mart RASK (R) Eiki NESTOR (M) Toivo JURGENSON (PPU) Katrin SAKS (M) Toivo ASMER (R) Partitilknytning: PPU Pro Patria Union M De Moderate R Reformpartiet Parlaments formand Bank of Estonia (Centralbanken) Formand Toomas SAVI Vahur KRAFT 16 PE /rév.3

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

UDVIDELSEN AF UNIONEN

UDVIDELSEN AF UNIONEN UDVIDELSEN AF UNIONEN Kroatien blev den 1. juli 2013 Den Europæiske Unions 28. medlemsstat. Kroatiens tiltrædelse, der fulgte efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse den 1. januar 2007, markerede den

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 816 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til den manglende gensidighed

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 12/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: PROTOKOL, BILAG IX UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET

DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET Vedr.: Rapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd om EU's udvidelse og

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.4.2014 COM(2014) 223 final 2014/0125 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, Den Europæiske

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0064 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0064 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0064 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.3.2005 KOM(2005) 64 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN 2003- BERETNING OM PHARE OG FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENTERNE

Læs mere

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT.

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 2 von 10 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE De kontraherende parter understreger

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

1. De Faste Repræsentanters Komité har fastlagt EU's fælles holdninger med hensyn til en række forhandlingskapitler.

1. De Faste Repræsentanters Komité har fastlagt EU's fælles holdninger med hensyn til en række forhandlingskapitler. Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 27. september 2002 (30.09) (OR. en) PUBLIC 12026/02 LIMITE ELARG 267 A-PUNKTS-NOTE fra: De Faste Repræsentanters Komité til: Rådet Vedr.: UDVIDELSEN

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.12.2016 COM(2016) 771 final 2016/0383 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.1.2005 KOM(2004) 847 endelig 2004/0291(ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem regeringen for Den Socialistiske Republik

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

En vellykket udvidelse

En vellykket udvidelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.11.2001 KOM(2001) 700 endelig En vellykket udvidelse Strategidokument og Europa-Kommissionens rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.6.2012 COM(2012) 346 final 2012/0167 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede

Læs mere

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 15. oktober

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN ER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN AF/EEE/BG/RO/DC/da 1 OM DEN SNARLIGE RATIFICERING AF AFTALEN OM REPUBLIKKEN BULGARIENS OG RUMÆNIENS DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. AF/CE/SE/da 1

944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. AF/CE/SE/da 1 944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/SE/da 1 2 von 10 944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - S-Erklärung Dänisch (Normativer Teil) 1 von 13 DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 19.4.2013 2012/0122(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 13608/16 FISC 164 ECOFIN 948 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA E U R O P A - P A R L A M E N T E T g DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA TALE AF FORMANDEN PAT COX FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 02/S-2002

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

Bekendtgørelse af traktat af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (Finanspagten)

Bekendtgørelse af traktat af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (Finanspagten) BKI nr 1 af 10/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., EUP j.nr. 400.P.2. Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne IP/08/1276 Bruxelles, den 28. august 2008 Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne Den 30. august bliver det billigere at ringe op og blive

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere