Forslag. Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love

Transkript

1 2008/1 LSF 6 Offentliggørelsesdato: Økonomi- og Erhvervsministeriet Fylgiskjal nr 54 Sagsforløb 2008/1 LF 6 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 8. oktober 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.) 1 I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, som ændret ved 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, 2 i lov nr af 21. december 2005 og 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: affattes således:» 42. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug. Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«2. Efter 45 indsættes i kapitel 6 :» 45 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af 42, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«2 I designloven, jf. lov nr af 20. december 2000, som ændret ved 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, 3 i lov nr af 21. december 2005 og 35 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: affattes således:» 36. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i en designret (designindgreb). Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«

2 2. Efter 41 indsættes i kapitel 7 :» 41 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af 36, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«3 I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. november 2004, som ændret ved 1 i lov nr af 21. december 2005, 33 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 546 af 8. juni 2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Patentskriftet kan efter ansøgerens anmodning herom publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav på dansk.«stk. 3 bliver herefter stk , stk. 1, affattes således:»ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den internationale ansøgning i det omfang, som økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en genpart af ansøgningen.«3. 57 affattes således:» 57. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som et patent medfører (patentindgreb). Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«4. I 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Hvis akterne i ansøgningssagen foreligger på engelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk.«stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og Efter 65 indsættes i kapitel 9 :» 65 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af 57, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«6. I 91, stk. 2, indsættes efter»indlevering af ansøgning om certifikat,«:»for indlevering af ansøgning om forlængelse af certifikat,«4 I brugsmodelloven, jf. lov nr af 21. december 2005, som ændret ved 34 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: affattes således:» 54. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører (brugsmodelindgreb). Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«2. Efter 61 indsættes i kapitel 10 :

3 » 61 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af 54, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«i ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008, foretages følgende ændring: 1. Efter 84 a indsættes i kapitel 7 : 5»Videregivelse af oplysninger 84 b. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af 76-77, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«6 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, foretages følgende ændringer: 1. 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder 91. Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge i tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende overtrædelser.«stk. 2 bliver herefter stk I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 316 af 30. april 2008, 1 i lov nr. 490 af 17. juni 2008, 1 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, 2 i lov nr. 498 af 17. juni 2008, 1 i lov nr. 500 af 17. juni 2008 og lov nr. 501 af 17. juni 2008 foretages følgende ændringer: b affattes således:» 299 b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i 1) ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens 77, stk. 2, 2) varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf. varemærkelovens 42, stk. 2, 3) designindgreb af særlig grov karakter, jf. designlovens 36, stk. 2, 4) patentindgreb af særlig grov karakter, jf. patentlovens 57, stk. 2, 5) brugsmodelindgreb af særlig grov karakter, jf. brugsmodellovens 54, stk. 2, eller 6) overtrædelse af særlig grov karakter af 91, jf. 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.«8 I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved 1 i lov nr. 575 af 6. juni 2007 og lov nr. 514 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer: 1. I 16 indsættes som stk. 10 :»Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf. stk. 1 og 6, samt 16 A, og de regler, der er fastsat i medfør af 16 B, stk. 1, samt for ansøgninger om dispensation, jf. 22.«2. I 25 C, stk. 3, ændres» 16, stk. 1 og 2,«til:» 16, stk. 1, og 16 A,« , stk. 1, affattes således:»med bøde straffes den, der a) påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

4 c) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d) undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, e) overtræder 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte regler, f) ikke efterkommer et påbud efter 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter, g) ikke efterkommer et påbud efter 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen, h) ikke efterkommer et påbud efter 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller andet materiale, i) forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. 25 A, eller fortier sådanne oplysninger, j) undlader at sende en skadesrapport til ejendommens ejer, jf. 25 E, stk. 2, k) undlader at give oplysninger eller yde bistand til økonomi- og erhvervsministeren eller personer, der er særligt bemyndiget hertil efter 31 B, stk. 3, eller l) undlader at udtage prøver efter 31 B, stk. 4.«9 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Patentlovens 19, stk. 3, som affattet ved denne lovs 3, nr. 1, finder anvendelse for ansøgninger, der er indleveret den 1. januar 2009 eller senere. Stk. 3. Patentlovens 31, stk. 1, som affattet ved denne lovs 3, nr. 2, finder anvendelse for internationale ansøgninger, der videreføres for Danmark den 1. januar 2009 eller senere. Stk. 4. Patentlovens 60, stk. 2, som affattet ved denne lovs 3, nr. 4, finder anvendelse på ansøgninger, der bliver offentligt tilgængelige den 1. januar 2009 eller senere. Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. Lovens 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. 10 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

5 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål 1.2. Hovedpunkter i lovforslaget 2. Piratkopiering 2.1. Baggrund for forslaget 2.2. Gældende ret 2.3. Lovforslagets indhold Generelt Ansvarsgrundlag Strafferammer Bødeniveau Påtale Indholdsfortegnelse Told- og skatteforvaltningens beføjelser til at videregive informationer 3. Patent meddelt på engelsk med patentkrav på dansk 3.1. Baggrund for forslaget 3.2. Gældende ret 3.3. Lovforslagets indhold Ændring af reglerne for indlevering af oversættelse af internationale ansøgninger, der søges videreført for Danmark 4.1. Baggrund for forslaget 4.2. Gældende ret 4.3. Lovforslagets indhold Hjemmel til opkrævning af gebyr for behandlingen af ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater 5.1. Begrundelse for forslaget 5.2. Lovforslagets indhold Udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer 6 (»pirateri«) 6.1. Gældende ret 6.2. Lovforslagets indhold 7. Ændring af byggeloven 8. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 10. Administrative konsekvenser for borgerne 11. Miljømæssige konsekvenser 12. Forholdet til EU-retten 13. Hørte myndigheder, organisationer mv. 14. Sammenfattende skema 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål Lovforslaget har primært til formål at gennemføre regeringens initiativer om en styrket indsats mod piratkopiering, herunder særligt at skærpe sanktionerne for de virksomheder og personer, der udøver piratkopieringsvirksomhed.

6 De initiativer, som regeringen vil iværksætte, fremgår af en rapport om en styrket indsats mod piratkopiering, som økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde i marts Rapporten er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe. Piratkopiering er et stadigt stigende problem til skade for både forbrugerne, virksomhederne og samfundsøkonomien. Et særligt problem er, at piratkopierede produkter typisk ikke overholder de krav, der stilles til lovlige produkter. Brugen af piratkopierede produkter kan således medføre sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne. Forslaget sigter på at reducere omfanget af piratkopiering. Forslaget indebærer en skærpelse af sanktionerne for piratkopieringsvirksomhed, blandt andet gennem højere strafferammer. Ligeledes vil forslaget give myndighederne bedre mulighed for at efterforske og agere i sagerne. Det er forventningen, at disse ændringer vil have en præventiv effekt, ligesom de vil styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, når de bliver udsat for piratkopiering. Ændringerne vil ligeledes bringe straffe- og påtalebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven i harmoni med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven, der blev skærpet i Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilke immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter. Piratkopiering har væsentlige negative konsekvenser, uanset om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede lægemidler, hygiejneartikler eller elektroniske apparater. Lovforslaget har endvidere til formål at smidiggøre en række regler, der gælder i forbindelse med ansøgning om patent. Derudover foretages en enkelt justering, der tager højde for ændrede regler vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 mv. Endvidere omfatter lovforslaget en forhøjelse af strafferammerne for udbredelse af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer. Endelig omfatter lovforslaget tre tekniske rettelser af byggeloven Hovedpunkter i lovforslaget Lovforslaget omfatter en udvidelse af ansvarsgrundlaget i straffebestemmelserne i henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven, således at groft uagtsomme handlinger kan straffes. I dag er alene forsætlige handlinger strafbare. Forslaget svarer til de gældende regler på ophavsretsområdet. Endvidere indebærer forslaget en forhøjelse af strafferammerne til fængsel indtil 1 år og 6 måneder for grove krænkelser og fængsel indtil 6 år for særligt grove overtrædelser af disse love. I dag er strafferammen 1 år. Med ændringen sker der en harmonisering i forhold til ophavsretten og til straffebestemmelserne om tyveri i straffeloven. Det følger af de gældende regler i retsplejeloven, at en forhøjelse af strafferammerne til 6 år samtidig medfører, at politiet får beføjelser til at benytte flere og mere effektive efterforskningsmidler. Parallelt med forslaget om at hæve strafferammerne lægges der op til, at bødeniveauet for grove eller særligt grove krænkelser forhøjes. Et skærpet bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf.

7 Forslaget omfatter endvidere en ændring af reglerne om påtaleforhold i varemærkeloven, designloven mv., således at der kan rejses offentlig påtale i alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver dette. Dette svarer til, hvad der gælder efter ophavsretsloven. Med lovforslaget skabes der endvidere hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan kontakte den konkrete rettighedshaver i tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen finder produkter, som formodes at være piratkopierede, under varetagelsen af sædvanlige myndighedsopgaver inde i landet eller i forbindelse med spotkontrol ved indførsel af varer fra EU-lande. I dag har toldmyndighederne alene en sådan hjemmel i forbindelse med kontrol i forhold til varer, som bliver indført fra tredjelande. Forslaget vil skabe bedre mulighed for, at rettighedshaverne kan håndhæve deres rettigheder. Desuden indeholder lovforslaget nogle forenklinger af Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling på patentområdet, der vil styrke konkurrenceevnen og forbedre vilkårene for innovation i Danmark. Der lægges op til, at Patent- og Varemærkestyrelsen kan meddele patent på engelsk i det omfang, ansøgerne ønsker det. Dog skal de såkaldte patentkrav, der bestemmer omfanget af patentbeskyttelsen i forhold til tredjemand, foreligge på dansk. Dette vil samtidig betyde, at reglerne om oversættelse af patenter bliver ens for de patenter, der bliver meddelt med virkning i Danmark, af henholdsvis Den Europæiske Patentorganisation (EPO) og af Patent- og Varemærkestyrelsen, som er patentmyndigheden i Danmark. Forslaget skal desuden skabe hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte gebyr for den sagsbehandling, som Patent- og Varemærkestyrelsen skal gennemføre i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler til pædiatrisk brug. Baggrunden for dette er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 mv., der indfører en mulighed for at søge om 6 måneders forlængelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler til pædiatrisk brug. Endvidere har lovforslaget til formål at hæve strafferammen til 6 år for særligt grove tilfælde af omsætning mv. af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og TV-programmer. Derudover gennemføres der med lovforslaget en redaktionel ændring, som retter op på tre tekniske fejl i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 514 af 17. juni Piratkopiering 2.1. Baggrund for forslaget Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i januar 2007 en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle analysere omfang og konsekvenser mv. af piratkopiering samt komme med forslag til, hvordan man kan styrke indsatsen mod piratkopiering. Ligeledes indgår det i regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ville fremsætte en række forslag til øget bekæmpelse af piratkopiering. Økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde den 14. marts 2008 rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe, herunder de initiativer, som regeringen vil iværksætte. Med det foreliggende lovforslag gennemføres en række af disse initiativer.

8 2.2. Gældende ret Piratkopiering forekommer, når nogen ulovligt kopierer andres produkter eller forretningskendetegn, der er beskyttet af immaterielle rettigheder. De immaterielle rettigheder, der er relevante i forhold til piratkopiering, er ophavsrettigheder, varemærker, design, patenter og brugsmodeller. Et produkt kan være beskyttet af flere rettigheder samtidigt. I dette lovforslag benyttes begrebet piratkopiering som fælles betegnelse for piratkopiering og varemærkeforfalskning. Varemærkeforfalskning omfatter ulovlig benyttelse af andres varemærker og dermed krænkelse af varemærkerettigheder. Straffebestemmelserne vedrørende piratkopiering findes i varemærkeloven, designloven, patentloven, brugsmodelloven samt ophavsretsloven. Forsætlige krænkelser af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelrettigheder straffes med bøde. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 1 år. Straffe- og påtalebestemmelserne for piratkopiering i forhold til disse rettigheder adskiller sig fra de tilsvarende bestemmelser om piratkopiering baseret på ophavsrettigheder. Ansvarsgrundlaget i henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven er således forsæt, hvorimod ansvarsgrundlaget for krænkelser af ophavsrettigheder tillige omfatter grov uagtsomhed. I både varemærkeloven, designloven mv. og i ophavsretsloven er sanktionerne for krænkelser som udgangspunkt bøde. Foreligger der strafskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år i varemærkeloven, designloven mv., hvorimod strafferammen inden for ophavsretten er 1 år og 6 måneder. Inden for ophavsretten er der etableret en overbygning i straffelovens 299 b, således at særligt grove krænkelser kan straffes med fængsel indtil 6 år. Med den nuværende lovgivning er der forskel på, hvem der har påtaleret i henholdsvis sager om overtrædelse af ophavsretsloven og sager om overtrædelse af varemærkeloven, designloven mv. Simple overtrædelser af varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven skal som udgangspunkt påtales af rettighedshaver (privat påtale), jf. straffebestemmelserne i disse love. I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver det, kan anklagemyndigheden påtale sådanne sager af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. retsplejelovens 727, stk. 2. Øvrige overtrædelser af varemærkeloven, designloven mv. påtales af anklagemyndigheden, såfremt rettighedshaver begærer det (betinget offentlig påtale). Der er ved disse overtrædelser ikke hjemmel til offentlig påtale uden en begæring fra rettighedshaveren, hvis almene hensyn er til stede. Simple overtrædelser af ophavsretsloven skal som udgangspunkt påtales af rettighedshaver (privat påtale), jf. ophavsretslovens 81, stk. 1. I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver det, kan anklagemyndigheden påtale sådanne sager af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. retsplejelovens 727, stk. 2. Er krænkelsen af ophavsretten foretaget forsætligt og under skærpende omstændigheder, påtales krænkelsen af anklagemyndigheden, såfremt rettighedshaver begærer det (betinget offentlig påtale). I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver påtale, kan anklagemyndigheden påtale sagen af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. ophavsretslovens 82. Er krænkelsen så grov, at forholdet er omfattet af straffelovens 299 b, påtales forholdet af anklagemyndigheden (offentlig påtale). For så vidt angår told- og skatteforvaltningens beføjelser henvises til afsnit

9 2.3. Lovforslagets indhold Generelt Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har ønsket at harmonisere straffebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven. Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilket eller hvilke regelsæt om immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter. Piratkopiering har væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne, rettighedshaverne og samfundsøkonomien, uanset om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede lægemidler, legetøj eller beklædning. Danmark er først og fremmest konkurrencedygtig på viden, teknologi og kreative idéer, og piratkopiering reducerer virksomhedernes incitament til innovation og videreudvikling. En anden alvorlig konsekvens af piratkopiering er, at brugen af piratkopierede varer kan indebære sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Det skyldes, at piratkopierede produkter typisk ikke overholder de specielle krav i lovgivningen vedrørende indholdsstoffer, komponentsammensætninger, godkendelser mv. Eksempler herpå er forfalskede lægemidler, piratkopierede batterier til mobiltelefoner som eksploderer, samt legetøj der indeholder sundhedsskadelige, ulovlige kemiske stoffer Ansvarsgrundlag Udgangspunktet er, at ansvarsgrundlaget i straffebestemmelser uden for straffeloven omfatter både forsæt og uagtsomhed, jf. straffelovens 19. Ansvarsgrundlaget i varemærke-, design-, patent-, og brugs-modelloven omfatter alene forsæt. Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at ansvarsgrundlaget i disse love også omfatter grov uagtsomhed. Herved harmoniseres ansvarsgrundlaget i forhold til ophavsretsloven. Det er arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsesbehovet og behovet for at kunne straffe for piratkopiering ved groft uagtsomme krænkelser er det samme på alle immaterialretsområderne Strafferammer Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at strafferammerne for grove tilfælde af piratkopiering bliver hævet fra 1 år til 1 år og 6 måneder i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven. Arbejdsgruppen har ligeledes anbefalet, at der gennem en overbygning i straffeloven bliver indført en strafferamme på 6 år for særligt grove tilfælde af piratkopiering. Herved harmoniseres strafferammerne for overtrædelse af disse love med strafferammerne for ophavsretlige krænkelser. Arbejdsgruppen har vurderet, at de forhold, som kan begrunde en overbygning i straffeloven inden for ophavsrettens område, ligeledes foreligger inden for de fire øvrige rettighedsområder. Der er således også inden for disse rettighedsområder en stigende tendens til systematiske krænkelser, ligesom piratkopiering også på disse områder kan sammenlignes med tyveri. En skærpelse af strafferammerne til 1 år og 6 måneder for grove tilfælde og 6 år for særligt grove tilfælde vil betyde, at strafferammerne kommer i bedre overensstemmelse med de skadevirkninger, som krænkelserne har. Den nuværende forskel i strafferammerne er ikke begrundet i forskellige samfundsmæssige eller økonomiske beskyttelsesbehov. Forskellen beror alene på, at reglerne på ophavsretsområdet blev behandlet særskilt i relation til IT-

10 kriminalitet, jf. lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven m.fl., der byggede på betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget) i september Indførelse af en strafferamme på 6 år for krænkelse af henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven vil betyde, at politiet vil få øgede efterforskningsbeføjelser, herunder mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Dette følger af bestemmelserne om strafferetspleje i retsplejeloven. Herved vil politiet få bedre muligheder for at foretage en fremadrettet efterforskning i sager om særligt grove tilfælde af piratkopiering. Grove tilfælde af piratkopiering forekommer i de tilfælde, hvor der forligger skærpende omstændigheder. I øjeblikket bliver udtrykket»særligt skærpende omstændigheder«anvendt i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven, mens udtrykket»skærpende omstændigheder«bliver anvendt i ophavsretsloven. Arbejdsgruppen har anbefalet, at ordlyden i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven bliver ændret fra»særligt skærpende omstændigheder«til»skærpende omstændigheder«. Der er ikke ved ændringen fra»særligt skærpende«til»skærpende«tilsigtet en ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffeloven, der tager sigter på de helt grove krænkelser, foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove overtrædelser af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven, jf. ovenfor Bødeniveau Der foreligger begrænset retspraksis om idømmelse af bøde- og fængselsstraffe for krænkelser i form af piratkopiering. Eksempelvis er personer blevet idømt bøder på mellem kr. og kr., ubetingede fængselsstraffe på mellem 3 måneder og 1 år og betingede fængselsstraffe på mellem 30 dage og 3 måneder. Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at bødeniveauet for grove overtrædelser af henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Ligeledes har arbejdsgruppen anbefalet, at bødeniveauet for særligt grove krænkelser, jf. den foreslåede udvidelse af straffelovens 299 b, bliver hævet til et niveau, som ligger over bødeniveauet for grove tilfælde af piratkopiering. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet i forhold til grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder Påtale Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at der indføres mulighed for offentlig påtale ved overtrædelse af henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven i alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver det. Herved harmoniseres påtalebestemmelserne i disse love med bestemmelserne i ophavsretsloven, idet de samfundsmæssige skadevirkninger ved piratkopiering efter arbejdsgruppens opfattelse er ens, uanset om det er varemærkerettigheder mv. eller ophavsrettigheder, der bliver krænket. Samtidig imødegås den nuværende uhensigtsmæssige retsstilling inden for varemærke-, design-, patent- og brugsmodelområdet, hvor der er mulighed for offentlig påtale

11 uden begæring fra rettighedshaver, når almene hensyn kræver det ved simple krænkelser, mens dette ikke er tilfældet ved grove krænkelser Told- og skatteforvaltningens beføjelser til at videregive informationer Offentlige forvaltningsmyndigheder er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningsloven. For told- og skatteforvaltningen gælder endvidere skatteforvaltningslovens 17, der betyder, at told- og skatteforvaltningen har en ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende om forhold, som told- og skatteforvaltningen under varetagelsen af sit arbejde bliver bekendt med. En fravigelse af denne bestemmelse kræver en klar hjemmel i anden lovgivning. Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har derfor anbefalet, at der bliver etableret hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om formodede krænkelser af immaterielle rettigheder til rettighedshaveren. Anbefalingen omfatter såvel krænkelser af ophavsrettigheder som af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelrettigheder. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med arbejdsgruppens anbefaling om, at toldog skatteforvaltningen i forbindelse med sædvanlige myndighedsopgaver i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen i virksomheder mv. og ved sædvanlig spotkontrol i forbindelse med indførsel af varer fra EU-medlemslande også skal være opmærksom på forekomsten af eventuelt piratkopierede produkter. Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen i forvejen udfører sine myndighedsopgaver og tilfældigt bliver opmærksom på produkter, som formodes at være piratkopierede. I anbefalingen indgår, at told- og skatteforvaltningen i sådanne tilfælde, hvor der opstår formodning om krænkelser af immaterielle rettigheder, kan rette henvendelse til rettighedshaver, således at denne får mulighed for at forholde sig hertil. Til sammenligning kan toldmyndighederne i henhold til EU s toldforordning (Rådets forordning nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, som mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder mv.) tilbageholde varer fra tredjelande, som mistænkes for at være piratkopier. Samtidig har toldmyndighederne en forpligtelse til at kontakte den konkrete rettighedshaver om tilbageholdelsen. Rettighedshaveren vurderer herefter, om man vil forfølge sagen. Formålet med arbejdsgruppens anbefalinger er at styrke told- og skatteforvaltningens muligheder for at yde et effektivt bidrag til bekæmpelse af piratkopiering inde i landet og i forbindelse med indførsel af varer fra EU-lande. De foreslåede beføjelser til told- og skatteforvaltningen udelukker ikke, at told- og skatteforvaltningen kontakter politiet, ligesom det indgår i arbejdsgruppens anbefalinger, at told- og skatteforvaltningen kontakter politiet ved fund af større mængder. Det vil under alle omstændigheder bero på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en fravigelse fra persondataloven. Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse ikke en oplysningspligt i forhold til myndighederne. Bestemmelsen er derfor ikke omfattet af retssikkerhedslovens Patent meddelt på engelsk med patentkrav på dansk 3.1. Baggrund for forslaget I Danmark kan patentmyndigheden (Patent- og Varemærkestyrelsen) meddele patent enten på baggrund af en ansøgning om patent indleveret i Danmark eller på baggrund af et europæisk meddelt patent, der efterfølgende valideres i Danmark. Europæiske patenter meddeles af Den Europæiske Patentorganisation (herefter

12 omtalt som EPO) i medfør af den europæiske patentkonvention (herefter omtalt som EPK), hvilket sker enten på engelsk, tysk eller fransk. Validering i Danmark af et europæisk patent sker ved indlevering af en oversættelse af patentskriftet samt betaling af et gebyr herfor. Når et europæisk patent er valideret korrekt, får det virkning og status som et dansk patent. Folketinget har med lov nr. 451 af 10. juni 2003 om ændring af patentloven med flere love foretaget en lempelse af de krav, der gælder for omfanget af den oversættelse, der skal indsendes ved valideringen af europæiske patenter i Danmark. Det følger heraf, at det alene er patentkrav(ene), der skal foreligge i dansk oversættelse, når det drejer sig om europæisk meddelte patenter, mens resten af patentskriftet kan foreligge på engelsk. Lovændringen, der har baggrund i en multilateral aftale mellem en række af EPO s medlemslande benævnt London-aftalen, er trådt i kraft den 1. maj 2008 efter udstedelsen af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 260 af 22. april Fra den 1. maj 2008 har validering af europæiske patenter i Danmark kunnet ske ved indbetaling af det påkrævede gebyr herfor og med fremsendelse af en engelsk udgave af patentskriftet med patentkrav(ene) oversat til dansk eller i en fuld dansk oversættelse til patentmyndigheden. Forud for 1. maj 2008 kunne validering alene ske ved fremsendelse af en dansk oversættelse af hele patentskriftet. Patent- og Varemærkestyrelsen er i dag i stand til at gennemføre sagsbehandlingen af patentansøgninger på basis af dokumenter affattet på dansk, engelsk, svensk og norsk. I takt med globaliseringen af markederne er det stadig mere relevant at erhverve immaterielle rettigheder på internationalt plan. Det vil udgøre en lettelse for såvel danske som for udenlandske virksomheder, hvis disse i forbindelse med meddelelsen af et dansk patent får mulighed for at vælge, om styrelsen skal meddele patentet på basis af en dansk tekst eller på basis af en engelsk tekst med patentkrav(ene) på dansk. En opgørelse over patenter, der var i kraft i Danmark pr. 30. juni 2007, viser, at det samlet set drejede sig om patenter. Heraf var patenter rent nationale patenter meddelt af Patent- og Varemærkestyrelsen, mens de resterede patenter var meddelt af EPO og efterfølgende valideret i Danmark. De dansk meddelte patenter udgjorde således medio 2007 alene 4,29 % af det samlede antal gældende patenter. Denne tendens vil fortsætte, og derfor må det forventes, at langt størstedelen af alle patenter i Danmark også fremover vil være patenter meddelt af EPO. Størstedelen af de europæiske patenter, der er valideret efter den 1. maj 2008, er blevet indleveret i en engelsk udgave med patentkrav(ene) oversat til dansk. Denne tendens forventes at fortsætte. På den baggrund lægges op til en harmonisering af reglerne vedrørende meddelelsen af danske patenter med reglerne for de europæiske patenter, der valideres i Danmark. Repræsentanter fra flere erhvervs- og opfinderorganisationer har fremhævet dette som et ønske. Øget anvendelse af engelsk i sagsbehandlingen, og det forhold at afgørelserne efter ansøgers eget valg i vidt omfang kan foreligge på engelsk, giver Patent- og Varemærkestyrelsen bedre mulighed for at imødekomme såvel danske som udenlandske brugeres ønsker og behov. Der har i forbindelse med London-aftalens gennemførelse ikke været rejst tvivl om behovet for oversættelse til dansk af hele patentskriftet i den situation, hvor et meddelt patent søges omprøvet administrativt af tredjemand. I tilfælde af at en

13 patenthaver tager et retsligt skridt over for en påstået krænker, det være sig ved en stævning eller begæring om fogedforbud, vil den påståede krænker i medfør af retsplejelovens 149, stk. 2, kunne kræve en oversættelse af hele patentskriftet Gældende ret Efter de gældende regler meddeler patentmyndigheden i Danmark patentet til ansøgeren, når ansøgningen er fundet i overensstemmelse med forskrifterne, og intet er fundet til hinder for meddelelse af patent, og det er konstateret, at ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent vil kunne meddeles. Meddelelsen af patentet er baseret på en dansk tekst, der indeholder en titel, en beskrivelse, et sammendrag og patentkrav. Før den 1. maj 2008 var det ifølge patentbekendtgørelsen, der indeholder de nærmere regler for behandlingen af danske patentansøgninger, et krav, at engelske dokumenter skulle oversættes til dansk efter Patent- og Varemærkestyrelsens førstebehandling af ansøgningen. Da Patent- og Varemærkestyrelsen har de fornødne kompetencer til at behandle ansøgningerne på engelsk, stilles først krav om en sådan oversættelse til dansk, når styrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. Dette gælder for nye ansøgninger indleveret fra den 1. maj 2008, jf. bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Efter de gældende regler indtræder den provisoriske beskyttelse for patentansøgninger på det tidspunkt, hvor akterne i sagen bliver offentligt tilgængelige. Efter gældende regler kan akterne i patentansøgningen, herunder patentkravene, på dette tidspunkt foreligge på engelsk Lovforslagets indhold Det foreslås, at en ansøger af et dansk patent får mulighed for at vælge, hvorvidt denne ønsker, at det patent, som Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet kan meddeles, skal meddeles på dansk eller på engelsk med patentkrav(ene) på dansk. I det omfang en patentansøgning er indleveret til Patent- og Varemærkestyrelsen på engelsk og behandlet på engelsk, vil udgangspunktet for styrelsens meddelelse af patentet være, at det vil ske på basis af den engelske tekst med patentkrav(ene) på dansk, men det står ansøgeren frit for at vælge meddelelse af patentet på basis af et dansk patentskrift. Patentkrav(ene) fastlægger beskyttelsens omfang, og i kraft af at disse foreligger på dansk, kan tredjemand umiddelbart gøre sig bekendt med patentets omfang. I overensstemmelse med patentlovens 39 kan der til forståelsen af patentkravene hentes vejledning fra beskrivelsen. Det foreslås endvidere, at den provisoriske beskyttelse i de sager, der sagsbehandles på engelsk, indtræder på det tidspunkt, hvor ansøgeren indleverer en oversættelse til dansk af patentkravene. Dette svarer til, hvad der gælder for de europæiske patentansøgninger, og skyldes hensynet til tredjemands mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af danske patentansøgninger. 4. Ændring af reglerne for indlevering af oversættelse af internationale ansøgninger, der søges videreført for Danmark 4.1. Baggrund for forslaget I forbindelse med justeringen af reglerne for styrelsens sagsbehandling af danske patentansøgninger, som blev gennemført med bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008, har Patent- og Varemærkestyrelsen givet ansøgere mulighed for, at sagsbehandlingen af deres ansøgning kan foretages på engelsk og på basis af

14 dokumenter på engelsk op til det tidspunkt, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. Herefter skal ansøgeren indsende en oversættelse til dansk af patentkravene Gældende ret Det følger af patentlovens 31, at en ansøger, der søger en international ansøgning videreført som en dansk ansøgning, skal indlevere en dansk oversættelse af ansøgningen inden udløbet af en nærmere fastsat frist på 31 måneder regnet fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen. Følgen af ikke at indlevere en oversættelse til dansk inden udløbet af denne frist er, at ansøgningen anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark Lovforslagets indhold Det foreslås, at det fremover gøres valgfrit for ansøgeren, om denne ønsker at indlevere en dansk oversættelse af den ansøgning, der ønskes videreført, eller alternativt en engelsk udgave af ansøgningen. 5. Hjemmel til opkrævning af gebyr for behandling af ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater 5.1. Baggrunden for forslaget Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 mv. blev der indført mulighed for, at indehavere af supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler ville kunne opnå et halvt års ekstra beskyttelse under forudsætning af, at forordningens krav om fornøden dokumentation var opfyldt. Da Patent- og Varemærkestyrelsen skal behandle denne type ansøgninger om forlængelse, er det påkrævet at fastsætte en hjemmel til, at der kan opkræves et gebyr for denne sagsbehandling. Det konkrete gebyr herfor vil blive fastsat i Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrbekendtgørelse Forslagets indhold. Den generelle bestemmelse om økonomi- og erhvervsministerens mulighed for at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af supplerende beskyttelsescertifikater, justeres, således at det klart fremgår af denne, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte et gebyr for Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater. 6. Udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer (»pirateri«) 6.1. Gældende ret Efter 91 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er det ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller tvprogram. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er heller ikke tilladt. Strafferammen for at overtræde dette forbud er i normaltilfælde bøde og under særligt skærpende omstændigheder bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

15 6.2. Lovforslagets indhold Som anført i pkt. 2.2 ovenfor findes der i straffelovens 299 b en overbygning på straffebestemmelser i ophavsretsloven om særligt grove ophavsretskrænkelser mv. Efter regeringens opfattelse kan der ved uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer være tale om forhold af tilsvarende strafværdighed som ved særligt grove ophavsretskrænkelser, f.eks. hvis der er tale om udbredelse af professionel karakter af et betydeligt antal dekodere mv., hvor rettighedshaverne efter omstændighederne kan blive påført betydelige økonomiske tab. Regeringen finder på denne baggrund, at den strafferetlige beskyttelse mod uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer bør styrkes ved en særlig overbygningsbestemmelse i straffeloven om overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 91 (som ikke foreslås ændret), jf. samme lovs 94, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets 6, nr. 1). Den nye overbygningsbestemmelse foreslås indsat i den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens 299 b om ophavsretskrænkelser mv. af særlig grov karakter (som ved lovforslaget også foreslås udvidet til tillige at omfatte krænkelser af særlig grov karakter af varemærker, patenter mv., jf. pkt ovenfor). En sådan overbygningsbestemmelse til overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 91 vil bl.a. være med til at understrege, at sådanne særligt grove overtrædelser med hensyn til uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer anses som alvorlige forbrydelser, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved, at forholdet straffes efter straffeloven. Det foreslåede nye led i straffelovens 299 b vil være en overbygning på straffebestemmelsen i 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Bestemmelsen forudsættes anvendt ved særligt grove overtrædelser af 91 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder (som efter lovforslaget vil være strafferammen i denne bestemmelse, jf. nedenfor) ikke findes tilstrækkelig. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end 1 år og 6 måneder. På samme måde som den gældende bestemmelse i straffelovens 299 b omfatter det foreslåede nye led i denne bestemmelse overtrædelser af særlig grov karakter, der sker for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder. Foruden i tilfælde, hvor udbredelse mv. af særlig grov karakter sker med forsæt til berigelse, vil bestemmelsen navnlig være anvendelig i situationer, hvor der med udbredelsen mv. påføres rettighedshaverne et meget betydeligt tab, eller hvor udbredelsen mv. indebærer en risiko for et sådant tab. Bestemmelsen kan eksempelvis tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om meget omfattende og systematisk udbredelse mv., hvilket typisk vil være tilfældet, hvor der er tale om en mere professionelt organiseret fremstillings- og/eller salgsproces. Som følge af forslaget om at medtage overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 91 i overbygningsbestemmelsen i straffelovens 299 b foreslås der visse mindre ændringer af den gældende straffebestemmelse i 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ændringerne indebærer, at bestemmelsen opbygges på samme måde som f.eks. ophavsretslovens 76, stk. 1 og 2, der er omfattet af den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens 299 b. Det foreslås således at opdele det gældende 94, stk. 1, i to stykker, således at stk. 1 fremover omfatter de almindelige (simple) overtrædelser af lovens 91, mens

16 stk. 2 omfatter de grove overtrædelser. Som følge af det foreslåede nye led i overbygningsbestemmelsen i straffelovens 299 b, der efter forslaget skal finde anvendelse under særligt skærpende omstændigheder, foreslås det at ændre»særlig skærpende omstændigheder«til»skærpende omstændigheder«i det gældende 94, stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget bliver 94, stk. 2. Endvidere foreslås maksimum i strafferammen i 94, stk. 2, fastsat til fængsel indtil 1 år og 6 måneder (mod 2 år i den gældende bestemmelse), og det foreslås, at 94, stk. 2, alene skal omfatte forsætlige overtrædelser. Der henvises til lovforslagets 7, nr. 1 (forslag til straffelovens 299 b), og 6, nr. 1 (forslag til ændring af 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed), og bemærkningerne hertil. 7. Ændring af byggeloven Det foreslås med lovforslaget at genindsætte en bemyndigelse til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om registrering af sagsbehandlingstider, som ved en redaktionel fejl blev slettet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 514 af 17. juni Derudover rettes en henvisning i 25 C og en teknisk fejl i lovens formmæssige opstilling i Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. 9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes at medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har varemærke-, design-, patent- eller brugsmodelrettigheder, da de skærpede sanktioner mv. forventes at virke præventivt mod piratkopiering samt at styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, hvilket vil øge virksomhedernes incitament til at udvikle og investere i varemærker, design, patenter og brugsmodeller. Det vurderes, at forslaget om muligheden for at få meddelt et patent på engelsk med patentkrav(ene) på dansk vil medføre positive afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har patentrettigheder, da det vil kunne reducere omkostninger til oversættelse, såfremt de ønsker at anvende den danske ansøgning som prioritet for ansøgning om patent i andre lande. Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges Økonomiog Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Forslaget indeholder ikke konkurrencebegrænsende regler. 10. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 11. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.