FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center den 9. marts 2011

Transkript

1 SKOLELEDERFORENINGEN FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center den 9. marts 2011 Skolelederforeningen Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K Tlf Mail: skolelederne@skolelederne.org Htttp:

2 SKOLELEDERFORENINGEN FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center den 9. marts 2011 Mellem belastning og begejstring Den offentlige sektor og skolevæsenet er under pres. Effektivisering og besparelser er kodeordene i en proces med strukturændringer og omlægninger, der har store konsekvenser for skolens ledere og ansatte. Og det er desværre en proces, der fortsætter. Samtidig oplever vi, at folkeskolen er genstand for maksimal interesse. Med statsministerens nytårstale i 2010 blev 360 graders eftersynet skudt i gang. Siden fulgte Marienborgmøderne med god dialog, men det nationale partnerskab om udvikling af folkeskolen, der var lagt op til, blev desværre afløst af spin og valgkamp. Nu har blå og rød blok fremsat hver sit reformforslag. Begge er omfattende og stiller store nye krav. Banen er kridtet op til folketingsvalget. Jeg vil uanset udfaldet så blot håbe for folkeskolen, at politikerne vil mødes hen over midten. Vi fortjener brede, langsigtede forlig. Som ledere og lederforening skal vi gå forrest og sikre udviklingen af skolen, men skal også dække af, så resurserne kan mødes med de politiske ambitioner. Det gør vores rolle betydningsfuld og vanskelig. Vi må derfor tænke på vore egne særlige forudsætninger og vilkår. Skoleledere må være stærke, det skal Skolelederforeningen også være og vi vil forsat gøre alt for at varetage medlemmernes interesser optimalt! Go læsning! Anders Balle Formand Hovedbestyrelsen Anders Balle (formand) Claus Hjortdal (næstformand) Allan Lundby-Hansen Axel Bay-Petersen Birgit Henriksen Jørgen Mandrup Nielsen Lis Spang-Thomsen Michael Rasmussen Sinne Pedersen Torben Mørup Axel Bech (observatør Kbh.) Indhold Foreningens organisation, s. 3 Foreningens projekter, s. 4 Den skolepolitiske dagsorden, s. 5 Lederoverenskomsten, s. 6 OK 11 forhandlinger, s. 7 Organisatoriske relationer, s. 8 Synlighed og interessevaretagelse, s. 9 Beretningens behandling, s. 11 2

3 Skolelederforeningens organisation Efter at de københavnske skoleledere sidste år indtrådte i Skolelederforeningen har vores forening medlemmer (pr. 1. jan. 2011). Som overenskomstbærende organisation og med den lokale TR-organisering står foreningen stærkt centralt som decentralt og tager sig i dag af stort set alle opgaver i forbindelse med varetagelsen af medlemmernes interesser og løn- og ansættelsesvilkår. Repræsentantskab og HB Under ansvar overfor repræsentantskabet er HB den fungerende politiske myndighed, hvor formandskabet bestående af formand og næstformand tager sig af den daglige politiske ledelse. Hovedbestyrelsen mødes månedligt og holder længere seminarer 1-2 gange årligt. HB har pt. nedsat to faste udvalg. Mediepolitisk udvalg beskæftiger sig med udviklingen af foreningens kommunikation og medier. Ledelsespolitisk udvalg følger op på udviklingen inden for ledelsesområdet, herunder A 08, samspil mellem undervisning/sfo mv. Der er herudover nedsat ad hoc udvalg og arbejdsgrupper i forbindelse med indsatsområdet Det gode skolelederliv, for internationalt samarbejde og for forberedelsen af årsmødet. Senest er tre arbejdsgrupper i gang i forbindelse med et nyt stort satsningsområde, hvor foreningen vil manifestere sig i den skolepolitiske debat: Strukturændringer og ledelsesformer Faglighed og dokumentation Specialundervisning og inklusion HB-medlemmerne repræsenterer foreningen i diverse udvalg og arbejdsgrupper på skole- og ledelsesområdet nedsat af UVM, KL og andre parter. Formanden for den københavnske lokalafdeling deltager som observatør på HB s møder frem til næste hovedbestyrelsesvalg i Lokale afdelinger Foreningen består af 94 lokale skolelederafdelinger. Nogle små kommuner har tilsluttet sig større afdelinger, mens andre afdelinger indgår samarbejdsaftaler. Der er udarbejdet en vejledning for den lokale sagsbehandling, herunder om opgavevaretagelsen mellem det centrale og det decentrale led. På de lokale afdelingers portal på hjemmesiden er eksempler på lokale aftaler, lønpolitikker mv. De 12 tværkommunale formandsnetværk tager initiativ til aktiviteter, kurser, sparring og inspiration. Aktiviteter finansieres af midler fra de tilsluttede afdelinger. For at sikre en hensigtsmæssig og lovmedholdelig procedure for administrationen af lokalforeningernes økonomi har HB vedtaget nye retningslinjer herfor. Det betyder bl.a. at.: Der nu kan overføres midler fra et år til det næste svarende til 3 års tildelinger Evt. særlige lokale kontingentmidler ikke er omfattet af disse overføringsregler Bestyrelseshonorarer må max udgøre 1/3 af de udlagte midler De lokale afdelinger har kun én konto Der gælder en særlig overgangsordning for de københavnske skoleledere. Foreningen vil centralt kunne give tilskud til lokale arrangementer, der har måttet aflyses eller ændres. I 2010 har HB herudover i et tilfælde bevilget et beløb til supervision af skolelederne i en kommune. Dialog og sammenhængskraft En tæt forbindelse mellem Skolelederforeningens centrale og decentrale led er afgørende for foreningens gennemslagskraft og derfor bliver mødevirksomheden og de personlige kontakter prioriteret fortsat højt gennem bl.a. disse fora: 3

4 Det årlige repræsentantskabsmøde med ca. 120 repræsentanter To formandsmøder om året for HB og ca. 100 lokalformænd /leder-tr Årlige generalforsamlinger i alle foreningens kommuneafdelinger Møder i de tværkommunale formandsnetværk med hver et HB-medlem tilknyttet Formand/næstformand og HB s deltagelse i regionale/lokale møder Møder mellem medlemsgrupper og HB om konkrete forhold Den fortsatte organisationsuddannelse for leder-tr Årsmødet med ca deltagere Herudover afholdes der i løbet af året mange lokale/regionale arrangementer. Forskellige ledergrupper I foreningen er de fleste medlemmer skoleledere, viceskoleledere og afdelingsledere. Desuden findes der en række mindre ledergrupper i og omkring folkeskolen, såsom konsulenter med ledelsesbeføjelser, ledende psykologer, UU-ledere, grundskole-ledere på private gymnasier, ledere ved voksenspecialundervisningen, ledere på tale/høre-området, på husholdnings- og håndarbejdsskoler, skoleledere i Sydslesvig m.fl. Alle medlemsgruppers interesser varetages trods forskelle i løn- og ansættelsesvilkår på lige fod. Foreningen har i årets løb understøttet, at der etableres faglige klubber for fora for mindre, specielle ledergrupper. Foreningen er opmærksom på, at øverste ledere og mellemlederne kan have behov for forskellig opbakning og sparring. Det gælder også både omplacerede ledere og de nye typer ledere af flere skoler/institutioner eller af områder/distrikter, der dukker op. Foreningens sekretariat Sekretariatet består af en sekretariatsleder, souschef, 8 konsulenter (reelt 7,4 heltidsstillinger) og 2 administrative medarbejdere (1½ heltidsstilling). I konsulentgruppen arbejder de 5 i sekretariatet i København, 2 konsulenter arbejder fra regionskontorer i Århus og Vejle, mens konsulenten i København i en overgangsperiode arbejder fra et regionskontor på Frederiksberg. Sekretariatets hovedopgaver er sagsbehandling, rådgivning og bistand inden for ansættelse og afsked, arbejdsmiljø, lønspørgsmål og lønforhandlinger, pension, varetagelse af lederoverenskomsten, nye skolestrukturer, fælles ledelse, A 08 aftalen mv. Dertil kommer interessevaretagelse og betjening af politiske fora i forhold til skole- og ledelsespolitiske spørgsmål, ændring af folkeskolelov og styrelsesregler, lederuddannelse og kompetenceudvikling og den in- og eksterne kommunikation. Endelig er der opgaver vedrørende foreningens organisation, udvikling, personaleadministration, økonomistyring og lokal økonomi, møder, kurser, konferencer. En projektgruppe nedsat af HB ser på, hvordan foreningens sekretariat også i fremtiden kan organiseres optimalt i forhold til opgave- og medlemsudviklingen. Ledelsesmæssige projekter Med indsatsområdet Det gode skolelederliv søgte foreningen at indkredse faktorer, der gør det spændende og meningsfuldt at være skoleleder, og som fører skolen frem til succes, højere faglighed og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Indsatsen kulminerede med en fagligpolitisk debat på årsmødet i 2010 og afsluttedes i løbet af året. Foreningen har ad den vej været med til kaste lys på, hvad der kendetegner god ledelse i folkeskolen med fokus på begreber som ledelsesrum, ledelsesmagt og ledelseskraft samt på hvilke betingelser, der skal til for at opnå god skoleledelse. På den måde fik foreningen også sat dagsordenen for medlemmernes arbejdsforhold og vilkår. Med det store, praksisfunderede 4-kommune projekt (resultaterne er bragt i blad 4/10) fik vi identificeret konkrete faktorer, der fremmer et godt lederliv. Dertil kommer projekter 4

5 som et kursus om lederes mestringsstrategier, en bog om indsatsområdet og et selvevalueringsværktøj for lederteam og leder-tr. Nye initiativer i gang For at følge op på erfaringerne fra Det gode Skolelederliv, men især som følge af, at den skolepolitiske debat og ikke mindst ændringerne af skolestrukturerne tog fart, gennemførte foreningens HB og sekretariat i efteråret et visionsseminar. Målet er at lægge nogle spor for foreningens interessevaretagelse og opgaveprioritering, og tre skolepolitiske hovedudfordringer er identificeret som de vigtigste: Strukturændringer med stadig større enheder Krav om øget faglighed, øget dokumentation af resultater Krav om øget inklusion/ændring af specialundervisningen Tre HB-arbejdsgrupper udarbejder pt. forslag til aktiviteter og handleplaner for, hvad foreningen kan gøre for at styrke medlemmerne i bedst at udfylde skolelederrollen under de nye vilkår og fortsat sikre de bedste mulige løn- og ansættelsesvilkår. Medlemsundersøgelse Til støtte for vurderingen af foreningens fremtidige opgavevaretagelse og opbygning blev der med konsulentfirmaet Rambølls medvirken i august 2010 gennemført en undersøgelse af medlemmernes forventninger til foreningens virksomhed. Øverst på næsten alle medlemmers ønskeseddel står, at foreningen skal kunne rådgive professionelt vedrørende løn, pension og ansættelsesforhold, og der er en høj efterspørgsel efter løbende information om overenskomster og aftaler. Foreningen som medlemmernes talerør i medierne og repræsentant i eksterne råd og udvalg vurderes som vigtigt. Et stort flertal finder bladet, nyhedsbrevet og hjemmesiden vigtige. Stor betydning har også mails fra lokalformanden til medlemmerne. Over trefjerdedel af medlemmerne efterspørger rådgivning i forbindelse med ledelsesmæssige problemstillinger og lige så mange efterspørger tilbud om kurser og konferencer om skoleledelse. Seks ud af 10 ønsker tilbud om at indgå i faglige netværk. Med hensyn til vægtningen af foreningens opgavevaretagelse finder medlemmerne indsatsen centralt og lokalt næsten lige vigtig. 80 % finder det vigtigt, at der centralt tages initiativer til projekter som fx Det Gode Skolelederliv. Lige så mange finder det vigtigt, at møder og kurser for skoleledergruppen tilbydes både centralt og lokalt. Overordnet udtrykkes der stor tilfredshed med Skolelederforeningen. Således er mere end fire ud fem medlemmer tilfredse eller meget tilfredse, 14 % er hverken/eller, mens kun 3 % er utilfredse eller meget utilfredse. Nye ledere og lederaspiranter Foreningen afholder fortsat et Kursus for nye skoleledere om udfordringerne i jobbet som skoleleder med mulighed for kollegial networking. I vores blad har vi fulgt nogle af de nye ledere, og vi tilbyder potentielle ledere et abonnement på bladet til nedsat pris. Desuden deltager Skolelederforeningen med UVM, KL m.fl. i projekt Talent for ledelse i fremtidens folkeskole med det formål at styrke indsatsen med at spotte og udvikle ledertalenterne til fremtidens folkeskole. Den skolepolitiske dagsorden De politiske mål om, at folkeskolen skal være i toppen internationalt, at flere tager en ungdomsuddannelse, at det faglige niveau skal hæves mv. er rigtige. Der er heller ikke tvivl om, at vi som skoleledere skal gå i spidsen for en konsekvent opfølgning på skolens læreprocesser, ligesom vi skal sætte mål for undervisningen og sætte fokus på lærernes resultater. 5

6 Men foreningen går stadig ind for en skole uden niveaudeling og mener også, at offentliggørelse af test skal holdes internt. Det kan også være svært at forestille sig nye store reformer, når omlægningerne i kommunerne mange steder fortæller om flere elever i klasserne, færre lærere til at undervise og mindre ledelse. Kommunal økonomi Undersøgelser viser, at der er flere besparelser i vente. Senest viser en Politiken-rundspørge blandt skolelederne, at 5 ud af 6 skoler skal skære i det kommende skoleår. Besparelserne vil ramme følgende hovedområder: Færre lærere 70 % Indkøb af nye materialer 61 % Vikardækningen 51 % Færre undervisningstimer 49 % Klassestørrelser øget 35 % Færre hytteture/ekskursioner 35 % Sparerunden betyder, at endnu flere skoler vil nå grænsen til det lovbestemte minimumstimetal. I undersøgelsen estimeres, at besparelserne kan koste op til 650 lærere og et stort antal ledere jobbet. Skolelederforeningen har svært ved at se, hvordan kvaliteten af folkeskolen på den måde skal blive bedre. Nye skole- og ledelsesstrukturer Foreningen mener, at den samlede ledelsesresurse ved sammenlægning mv. som minimum skal bevares ikke mindst med henvisning til, at alle parter anerkender ledelsens store betydning for skolens kvalitet. Der er ingen anden vej end at gå i dialog med de lokale politikere og forvaltningen. Vi må som ledergruppe sætte fokus på skolens kvalitet og dermed på vores egne forhold. Vi må pege på, at hvis folkeskolen skal (ledes til at) score i top og skal 95 % have en ungdomsuddannelse, vil det kræve en anderledes positiv satsning på skolen. En velfungerende folkeskole skal være en samlet organisatorisk helhed, og en evt. afdelingsopdeling skal være præget af overskuelighed og nærhed samt understøtte den fælles organisation og det ledelsesmæssige råderum. Antallet af afdelinger bør begrænses, ligesom der bør være korte geografiske afstande mellem afdelingerne. Der skal være en ledelsesperson knyttet til hver afdeling, og organiseringen skal i øvrigt respektere lokale hensyn og geografiske forhold. Ledere og lærere i dialog om A 08 DLF og Skolelederforeningen har startet et samarbejde for at støtte intentionerne i A 08. Det har ført til en konference i december 2010, hvor 160 skoleledere og kredsformænd mødtes. Herudover lægges der op til aktiviteter på kommune- og skoleniveau. Sigtet er at styrke den fælles opfattelse af, hvad god skoleledelse er samt at ledere og lærere styrker den faglige dialog baseret på tillid og samarbejde. Skolelederforeningen ønsker samtidig at skærpe opmærksomheden om de ledelsesmæssige muligheder i A 08 ved bl.a. at fokusere på: Lærernes tilstedeværelse på skolen Differentieret faktor for forskellige undervisningsopgaver Udnyttelse af aftalens fleksible muligheder Frem for alt er målet at opnå effektive skoler med gode resultater, mindre bureaukrati og mulighed for at omprioritere, så arbejdsopgaverne tilpasses til de aktuelle behov. Omlægning af specialundervisningen Langt færre elever skal udskilles til specialklasser og specialskoler og undervisningen af børn med særlige behov skal i højere grad skal foregå på de almindelige folkeskoler. Regeringen og KL er enige om, at lovgivningen om specialundervisning skal ændres, så specialundervisning fremover omfatter minimum 12 timers støtte om ugen samt undervisning i 6

7 specialskoler og specialklasser, og at elever med diagnoser kun får tildelt specialundervisning efter en nøjere individuel vurdering. Skolelederforeningen støtter målsætningen og peger på vigtigheden af, at resurserne ikke forsvinder i omlægningen. Samtidig må man være opmærksom på, at skoleledernes ansvar bliver øget ved, at rollen som gate-keeper lander på ledernes skuldre, hvor forældreønsker, ekspertvurderinger og økonomi m.m. skal balanceres. PISA 2010 Dagsordensættende er også den seneste PISA-undersøgelse, der viste uændret placering i læsning, en lidt bedre score i naturfag og en let faldende præstation i matematik. Særligt det forhold, at læse-resultatet ikke var bedre oven på den indsats, der er gjort, var skuffende. Men ellers lå Danmark nærmest status quo i en stor midtergruppe, hvor kun små marginaler skiller, men hvor der selvfølgelig er plads til forbedringer, fx: Vi er stadig slet ikke gode nok til at bryde den sociale arv Danmark ligger lavt med hensyn til lærernes efter- og videreuddannelse Alle parter skal blive bedre til at arbejde sammen om at nå målene Undervisningen skal organiseres med en langt større fleksibilitet Læs hovedkonklusionerne i PISA 09 på hjemmesiden. Undersøgelsen gav fornyet fokus på højtpræsterende asiatiske landes skolesystemer, herunder Singapores. Overenskomst, løn og ansættelse Lederoverenskomsten har været gældende i næsten to år. Leder-TR erne er anerkendt, kommunerne har taget godt mod dem, og det er de fleste steder er lykkedes at forhandle tilfredsstillende vilkår på plads. På hjemmesiden ses de leder-tr aftaler, der er indgået. Men ikke alle steder er det gået glat. Der er 64 lokalafdelinger, der har indgået aftaler og afsluttet forhandlingerne, 3 lokalafdelinger har indgået en aftale, der ikke omfatter en tidsfastsættelse, 21 afdelinger er ikke færdig med forhandlingerne, og så er der pt. 7 uenighedssager mellem KL og LC, hvor kommunerne ikke lever op til gældende aftaler. Foreningen henholder sig til aftale om TR, samarbejde og samarbejdsudvalg, samt protokollaterne om Vilkår for TR s tidsanvendelse og Aflønning af TR. Det betyder, at de lokale leder-tr aftaler skal omfatte en tidskompensation og et funktionslønstillæg. Det betyder også, at varetagelsen af TR-funktionen ikke kan henføres til, at ledere er ansat uden højeste arbejdstid. Og det betyder, at leder-tr er omfattet af TR-beskyttelsen. Noget andet er, at strukturændringerne med de nye organiseringer af skolen, sammenlægninger, nye indskolingsafsnit mv. giver anledning til drøftelse og forhandlinger af omplaceringer, nye indplaceringer mv. Det tætte samarbejde mellem undervisning/sfo giver desuden udfordringer for de to personalegrupper og ledelsen. Konsulentbistand, sagsbehandling mv. Foreningen får dagligt et stort antal henvendelser fra medlemmer med henblik på sparring om ledelsesmæssige udfordringer, rådgivning om løn og ansættelse, bistand i forbindelse med ansættelsesretlige problemstillinger m.m. Strukturændringerne i skolevæsnerne med deraf følgende ændringer i stillingsindhold og stillingsnedlæggelser fylder. Ofte medfører det sager med afskedigelser, samarbejdsvanskeligheder eller stress. Der er ekstra travlt med at få lavet nogle gode aftaler for de ledere, som skal afskediges samt påse, at kommunerne lever op til deres ansvar for, at processen foregår anstændigt. Sagerne løses de fleste gange med omplaceringer og aftrædelsesordninger. Centralt tager foreningen sig af opgaver, der ikke bliver løst / kan løses lokalt, men som udgangspunkt søges forhandlingerne af medlemmernes løn- og arbejdsvilkår løst lokalt, sådan at hovedforeningen træder til i vanskelige situationer. 7

8 Hovedforeningen varetager bisidderrollen, når medlemmets stilling er eller vil komme i spil, eller når medlemmet ønsker det. Det gælder også forhandlinger og aftaler om kontrakt- og åremålsansættelse og senioraftaler. Sager og sagsregistrering Langt de fleste henvendelser fra medlemmerne til Skolelederforeningens sekretariat og konsulenter besvares umiddelbart uden at blive registreret. Men sager, som omfatter konkret rådgivning, indstillinger, aftaler eller myndighedsafgørelser, og som kan have afgørende eller principiel betydning for medlemmets retsstilling, bliver registreret i foreningens elektroniske sagsregistreringssystem. En oversigt over 378 centralt registrerede sager i efteråret 2010 viser, hvilke kategorier sagerne falder ind under: Pensionering 126 sager Ansættelseskontrakter 76 sager Samarbejdsproblemer 39 sager Sygdom 39 sager Løn 36 sager Tjenstlig samtale 19 sager Ansættelsesvilkår 4 sager Pædagogiske forhold 3 sager Andet 36 sager Det er stadig småt med eksempler på kontraktansættelser og åremålsansættelser som alternativ til tjenestemandsansættelsen. I en kommune er en skoleleder fejlagtigt blevet overenskomstansat, og der er udarbejdet et uenighedspapir. Der rådgives fortsat i sager om nye grundlønsindplaceringer og i fordeling af lokalløn. Endelig er der et stigende antal henvendelser om pensionsrådgivning. Organisationsuddannelse Foreningens organisationsuddannelse for leder-tr og TR-suppleant fungerer på tredje år med bl.a. følgende indhold: Det organisatoriske landskab, overenskomster mv. Lovgivning ifm. ændringer i skolestrukturer, stillingsindhold Rollen som skoleleder og tillidsrepræsentant, bisidder mm. Etiske dilemmaer i TR-rollen og det lokale samspil Konflikthåndtering i forbindelse med TR-arbejdet Tillidsmandssystemet, leder-tr s opgaver og TR-håndbog Den gode forhandling teori og praktiske eksempler Lokal lønpolitik, forhandlinger og forhåndsaftaler Lederrollen i A 08-lærerarbejdstidsaftalen Undervisningen gennemføres af foreningens egne konsulenter. Der har desuden været oplæg ved erfarne TR ere, HB-medlemmer samt eksterne konsulenter. Der har været fokus på TR-rollen i én person at være formand og kollega med sine medledere, forhandler, formidler, netværksdanner, den der mægler mv. OK 11-forhandlingerne Forhandlingerne om OK 11 er indledt med en viden om, at den vil give en lav lønudvikling. LC-Lederforum er blevet mødt af KL med ønsket om en fuldstændig reform af lederoverenskomsten. Det handler om individualisering af forhandlingsretten, fjernelse af normeringsbestemmelser, afskaffelse af regler om ledelsestid, ingen krav om uddannelsesbaggrund, ingen barrierer for overenskomstansættelse og øget lokal løn. Det har kun to år efter vores lederoverenskomst er trådt i kraft, og efter den har vist at give ro og stabilitet på lederområdet, overrasket. Men OK-kravene er udvekslet, og forhandlingerne er nu gået ind i slutfasen. 8

9 Skolelederne og OK 11 Foreningens krav til overenskomstforhandlingerne har været debat i lokalafdelingerne. Lidt over en fjerdedel meldte tilbage, og de indkomne forslag koncentrerede sig om: Løn (forbedringer) Rekruttering og fastholdelse Kompetenceudvikling (vilkår) Hovedbestyrelsens har fastsat Skolelederforeningens krav til OK 11 både de generelle krav og organisationskrav til lederoverenskomsten. De er siden blevet godkendt i LC-Lederforum. Forhandlingerne startede november og ventes afsluttet med februar. Der skal så stemmes om resultatet, og bliver det et ja, træder den nye OK i kraft 1/ LC-Lederforums og arbejdsgivernes OK-krav, tidsplan mv. ligger på hjemmesiden. Skolelederforeningens formand deltager som formand for LC-Lederforum og medlem af LC's forretningsudvalg i forhandlingsforløbet. Sekretariatet forestår i tæt samarbejde med LC s sekretariat de konkrete forhandlinger. Pædagogisk-didaktiske lederkompetencer Skolelederforeningen anerkender kommunernes ret og pligt til at ansætte den bedst egnede ansøger på posten som skoleleder. Den bedst egnede forventes imidlertid også at have praktiske og teoretiske kompetencer, når det gælder didaktik, pædagogik, psykologi samt grundlæggende indsigt i bl.a. de mål, arbejdsmetoder og evalueringsformer, som finder anvendelse i skolens undervisning og læreprocesser. Som konsekvens af lederoverenskomstens bestemmelser om ledernes kompetencer, har foreningen / LC-Lederforum i flere tilfælde været inddraget i kommunernes overvejelser forud for lederansættelser i skolen, og kun i ganske få tilfælde har kommunerne ansat skoleledere uden baggrund i en læreruddannelse. I alle konkrete tilfælde er det konstateret, at overenskomstens bestemmelser har været tilgodeset, idet de pågældende ledere har erhvervet sig de nødvendige kompetencer på anden måde end gennem en læreruddannelse. Foreningen mener, at stærk didaktisk, psykologisk og pædagogisk kompetence og undervisningserfaring er nødvendige forudsætninger for at lede og udvikle en skole. Større krav til elevernes faglige resultater stiller utvetydige krav til skolelederen om at kunne lede læringsmiljøer overbevisende og træffe de rigtige valg for personale og elever. Organisatoriske relationer Med egen forening, bestyrelse, sekretariat og lederoverenskomst er Skolelederforeningen en selvstændig ledelsesfaglig og forhandlingsberettiget organisation, der varetager skoleledergruppens interesser i alle spørgsmål. Foreningen er en del af det fagretslige og aftaleberettigede system og indgår i forhandlinger og interessevaretagelse alliancer dér, hvor vi mener, vi kan opnå størst indflydelse og de bedste resultater for skolelederne. Lederoverenskomsten har ud over de løn- og ansættelsesmæssige vilkår afledte organisatoriske konsekvenser. En række opgaver, der før blev varetaget på et andet niveau i LC, er nu overgået til behandling i LC-Lederforum/Skolelederforeningen. Danmarks Lærerforening Som medlem af Skolelederforeningen er man også medlem af DLF. Foreningens formand er medlem af DLF s hovedstyrelse, og foreningen har 10 pladser i DLF s kongres. Medlemskabet af DLF sikrer adgangen til forhandlingsfællesskaberne LC og KTO. Det er afgørende for, at foreningen kan være aktive deltagere i forhandlingerne af løn- og ansættelsesvilkår for medlemmerne i kommuner, regioner og stat. 9

10 Skolelederforeningens medlemmer er også med i FTF og KTO, der har den generelle aftaleret for mere end ansatte i kommuner og regioner. Foreningen mener, at lederne som overenskomstsystemet er indrettet får den stærkeste indflydelse ved at være tilknyttet det organisatoriske fællesskab. Foreningens medlemmer får via medlemskabet af DLF også tilbudt relevant psykologbistand og juridisk støtte i tjenstlige sager, ligesom foreningen kan trække på den ekspertise LC/DLF besidder og ikke mindst i OK-forhandlingerne få opbakning herfra. Organisationsbilledet ændrer sig imidlertid, og Skolelederforeningen følger udviklingen nøje. En række organisatoriske ændringer er i den forbindelse gennemført: LC-lederforum/Skolelederforeningen har egen overenskomst med ret og pligt til at varetage den i yderste led Vi har etableret et lokalt forhandlingssystem med leder-tr og forvalter egne AKUT midler til uddannelse mv. Foreningen varetager selv sagsbehandling af medlemssager, herunder i forbindelse med opsigelse og afsked Tilknytningen til DLF s lokalkredse er fjernet, og basiskontingentet er nedsat Som led i bestræbelsen på at øge selvstændigheden, har foreningen fra i år overtaget ansvaret for foreningens økonomiske administration og foreningens IT-funktion fra DLF. Kontingentets sammensætning Medlemskabet af DLF giver som nævnt adgang til forhandlingssystemet, LC og KTO samt en række serviceydelser, og medlemmerne i Skolelederforeningen betaler som alle andre medlemmer af DLF et fælles, ens basiskontingent hertil. Herudover går kontingentet til Skolelederforeningens egne aktiviteter og interessevaretagelse. Over fire år ser kontingentsammensætningen pr. måned således ud: 2008 Total: 548 kr., Skolelederforeningen: 324 kr., DLF: 224 kr Total: 568 kr., Skolelederforeningen: 344 kr., DLF: 224 kr Total: 568 kr., Skolelederforeningen, 355 kr., DLF: 213 kr Total: 568 kr., Skolelederforeningen, 355 kr., DLF: 213 kr. Hovedbestyrelsen har drøftet sammensætningen og den fremtidige fastsættelse af det samlede kontingent og har nedsat en analysegruppe med deltagelse af lokale formænd, medlemmer af HB og medarbejdere fra sekretariatet for at se på spørgsmålet. Rammerne for dette arbejde bliver drøftet på repræsentantskabsmødet, jf. dagsordenen. LC-lederforum ledere fra forskellige skoleformer er repræsenteret i ledernes paraplyorganisation i LC. Her koordineres ledergruppernes overenskomstforhandlinger, og LC-Lederforum varetager alle aftaleretslige forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet samt på andre områder. LC-LF består pt. af: Skolelederforeningen Ledergruppen i Uddannelsesforbundet Frie skolers ledere Konkrete lønaftaler for skoleledere, forstandere m.fl. indgås mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling af LC-LF. Medlemskab af LC-Lederforum indebærer medlemskab af en basisorganisation i LC. Se mere på Internationalt samarbejde Skolelederforeningen er engageret i det internationale skoleledersamarbejde på nordisk og europæisk niveau. Målene er bl.a. at udvikle samarbejdet, følge udviklingen mv. 10

11 Foreningen er medlem af Nordisk Lederforum (NLS), som afholder et årligt møde på skift i medlemslandene. Sidst i Stockholm i september Foreningen er desuden medlem af den europæiske skoleledersammenslutning, European School Headmasters Association (ESHA), der bl.a. arbejder på at fremme skoleledernes synspunkter over for EU og samarbejder med OECD. Foreningens formand er repræsentant for foreningens bestyrelse. Medlemmer af HB deltog i november 2010 i en ESHA-konference på Cypern. ESHA arbejder på at øge kommunikationen og netværksdannelsen mellem skoleledere i Europa og udgiver bl.a. et e-magasin om skoleledelse se mere på esha.org. Foreningen er desuden via DLF en del af verdens største faglige organisation Education International (EI), der informerer om og varetager interesser i forhold til nye fælleseuropæiske aktiviteter og politikdannelse på uddannelsesområdet. Synlighed og interessevaretagelse Skolestoffet er der fokus på fra statsministeren, politiske partier, organisationer, eksperter og kommentatorer. Samtidig konkurrerer medierne om at formidle og holder sig ikke tilbage fra selv at sætte dagsordenen. Skolelederforeningen er som en af de betydningsfulde aktører jævnligt citeret i et eller flere medier og optræder i nyhedsudsendelserne i radio og TV. Medieomtale og spin Hovedbestyrelsen drøfter løbende mediedækningen af folkeskolen, formulerer politikker på vigtige skolepolitiske områder og vurderer, hvor foreningen selv kan være offensiv, fx i forbindelse med projekt Det gode skolelederliv og de skolepolitiske reformforslag. Foreningen har kommenteret Rejseholdets anbefalinger og andre oplæg og har udarbejdet egne forslag til udvikling af (ledelsen af) folkeskolen, fx Skoleledelsen sikrer kerneydelsen og Strategisk udvikling af læringsmiljøer. Skolelederforeningen søger via sin kommunikation at fremme skoleledernes synspunkter og præge de politiske beslutningsprocesser. Foreningen har løbende deltaget med statsministeren, undervisningsministeren, KL m.fl. i den møde- og medierunde, der har udspillet sig i forbindelse med 360 graders eftersynet. Decentralt udtaler den lokale formand sig til pressen på ledergruppens vegne og er omfattet af TR-beskyttelsesreglerne. En del lokalforeninger bruger de lokale medier til at fremme sine synspunkter, fx i forbindelse med strukturomlægningerne. I TR-håndbogen er et kapitel om pressekontakt, ligesom sekretariatet står klar med rådgivning/bistand i mediesager. Interessevaretagelse Interessevaretagelsen sker i et samspil mellem sekretariatet og den politiske ledelse oftest formand og næstformand som repræsenterer foreningen i medierne og i udvalg, styregrupper og tværgående arbejdsgrupper i relation til Undervisningsministeriet, KL og de mange interesseorganisationer omkring skolen. Aktuelt er foreningen engageret i Vores Skole (DI), Fælles viden fælles handling (KL), Partnerskab om folkeskolen (UVM), Væksthus for ledelse (KL-KTO), Skolerådet (UVM), Branchearbejdsmiljørådet for Uddannelse og Forskning samt et samarbejde om udviklingsprojekter med organisationerne (KTO, FTF, LC), Skolestyrelsen, Børne-og Kulturchefforeningen, DLF, BUPL, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og professionshøjskolerne. Skolelederforeningen har med Tosprogs-Taskforcen/Skolestyrelsen og Integrationsministeriet søsat en kampagne om udvikling af skole/hjem-samarbejdet. Vi har været medarrangør af konference om LP-modellen, etableret skoleteknologiske netværk for ledere med Teknologisk Institut og er med i et storstilet læseprojekt, som DLF har sat i gang. 11

12 Endelig er foreningen høringsberettiget ved lovændringer, bekendtgørelser mv. Høringssvar kan læses på hjemmesiden. Foreningens medier Skolelederforeningens blad har fra i år skiftet grafisk design og udkommer under nyt navn i en magasinagtig udgave. Det sker for at friske bladet op, skærpe journalistik og billeder. Dermed har vi taget hul på en udvikling, som ses hos tilsvarende foreninger, hvor man går fra de traditionelle trykte medier mod de moderne elektroniske. En udvikling, der for tiden accelererer pga. et presset annoncemarked og forringet indtjening. Foreningens medier vil stadig formidle viden, erfaringer om skoleledelse og udvikling af folkeskolen og ledelsen af den samt foreningens politikker, aktiviteter og det arbejde, foreningen er engageret i. Der er pt. følgende medier: Bladet Plenum; moderne skoleledelse, udkommer 7 gange/årligt Nyhedsbrevet Skoleleder-Nyt, udsendes ca. 14 gange/årligt Hjemmesiden Skoleleder.org, der løbende opdateres Det sociale medie Lederspace, der lever af medlemmernes feedback SL-udsendelser, faktuel information, ca. 10 gange/årligt Formandsbreve og medlemsudsendelser efter behov Ligesom med bladet vil der i år ske en modernisering af opbygningen og layout af foreningens nyhedsbrev og hjemmeside. Foreningen er begyndt at bringe video-indslag på hjemmesiden, og nye medier vil blive afsøgt i takt med, at udviklingen går mod en større anvendelse af mobil teknologi. Samtidig overvejer vi, hvordan Lederspace kan blive brugt mere af medlemmerne. Beretningens behandling Denne skriftlige beretning udgør sammen med formandens mundtlige beretning et hele, der lægges frem til godkendelse på repræsentantskabsmødet den 9. marts. Dagsorden er udsendt i henhold til vedtægterne i slutningen af januar. Når det lykkes at hævde skoleledernes vilkår og rettigheder, skyldes det, at der er skoleledere, som påtager sig opgaven og stiller deres arbejdskraft til rådighed. Alle foreningens aktive skal derfor have tak for indsatsen! Det store engagement er kernen i vores forening. Vel mødt derfor på repræsentantskabsmødet i Odense, hvor vi kan se frem til vigtige og spændende drøftelser om foreningens opgaver og fremtid! 12