4. Metode. 4.1 Fremgangsmåde

Transkript

1 4. Metode 4.1 Fremgangsmåde Redegørelse Formålet med dette afsnit er at afdække, hvorfor LO har valgt at inkorporere Facebook som en del af deres samlede kommunikationsstrategi. Dette gøres ved at redegøre for LO s politiske historie og fagforeningers nødvendighed, da historien og LO s udvikling hænger sammen med nødvendige overvejelser, om hvad der skal indgå i deres kommunikation. Derfor sættes LO s kommunikation ligeledes i fokus for at give et indtryk af nogle af de bagvedliggende årsager, der har ledt frem til LO s nuværende anvendelse af Facebook. I tråd med dette behandles efterfølgende, hvad Facebook kan som kommunikationsplatform ift. politisk kommunikation, da Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation er omdrejningspunktet for analysen. Herefter intensiveres fokusset på Facebook som platform for politisk kommunikation yderligere i en magtteoretisk optik. Formålet med dette er at belyse, hvilken potentiel indflydelse Facebook kan have i samfundet. Redegørelsens afsluttes med en statistisk behandling af LO s tilstedeværelse på Facebook. Opmærksomheden retter sig særligt mod aktiviteten på LO s hovedside og deres tre kampagnesider med henblik på at give læseren en forståelse af måden, hvorpå LO anvender Facebook og et øjebliksbillede af den eksponering som LO opnår ved anvendelse af Facebook Behandling af anvendt statistisk materiale I redegørelsesafsnit 5.6 behandles LO s ageren på Facebook på baggrund af et udsnit af statistisk materiale, leveret internt fra LO, fra det statistikmodul, der knytter sig til alle facebooksider og hermed også LO s facebooksider. På baggrund af det kvantitative empiriske materiale bliver LO s hovedside og kampagnesider på Facebook behandlet, hvor fokus bl.a. er på kampagnesidernes størrelse og på disse kampagnesiders rækkevidde. Helt konkret er fokus på behandlingen af statusopdateringernes rækkevidde og værdi forstået som bl.a. antal synes godt om -tilkendegivelser, kommentarer, spredning og lignende. Dette er gjort ved at sætte udvalgte eksempler på statusopdateringer i relation til det gennemsnitlige billede af en statusopdatering, for på den måde at skabe et samlet billede af omfanget af LO s hidtidige ageren på Facebook. De benyttede gennemsnitstal er egne 5

2 beregninger ud fra det statistisk-empiriske materiale, hvor det skal pointeres, at gennemsnittet ikke repræsenterer et samlet hele, men er beregnet på baggrund af det vedlagte materiale (Bilag 9, Bilag 10, Bilag 11 og Bilag 12) Den tematiserede analyse Fremgangsmåden for den tematiserede analyse af interviewene med Søren Gisselmann og Rasmus Jønsson, henholdsvis afsnit 6.1 og 6.2 i nærværende projektrapport, fremgår af et særskilt afsnit. I afsnit behandles således både fremgangsmåden for denne del af analysen, samt de bagvedliggende metodiske overvejelser Den kommunikationsteoretiske analyse I denne del af analysen behandles resultaterne fra den tematiserede analyse i et kommunikationsteoretisk perspektiv. Først og fremmest analyseres der på resultaterne fra den tematiserede analyse ud fra Preben Sepstrups begreber om målgruppe og relevansopfattelse, for at komme et skridt nærmere, hvordan en optimal kommunikationsstrategi kan se ud. Dernæst behandles et af den tematiseredes analyse altdominerede resultater, italesættelsen af dialogen på Facebook, ud fra Brenda Dervins kommunikationsideal og Sense-Making metodologi. Dette gøres igen for at kunne give et bud på, hvilke kommunikationsteoretiske værktøjer der ville kunne indgå som en del af en kommunikationsstrategi på Facebook. I tredje og sidste afsnit af denne del af analysen er fokus på LO s facebookanvendelse ud fra Everett Rogers diffusionsteori. Formålet med dette er at tydeliggøre, hvordan Facebook giver LO muligheden for at sprede deres budskaber, og hvordan de i sidste ende kan optimere deres kommunikationsstrategi på Facebook. 4.2 Metodeovervejelser - Interviews Præsentation af interviewpersoner At være ekspert er ikke en beskyttet titel og er altså noget alle kan påberåbe sig. En folkeskoleelev kan således siges at være ekspert i at gå i skole og en mor være ekspert i at være mor. Derfor mener vi, at det er relevant at gøre klart for læseren, hvad vi forstår ved en ekspert, og hvordan man kan bruge denne titel, så det lægger vægt bag de benyttede citater. Vi tilslutter os ikke den traditionelle opfattelse af en ekspert som en person, der i 6

3 kraft af sin viden kan komme med endegyldige udsagn om sit felt. Vores opfattelse er derimod, at eksperten får sin autoritet på baggrund af opfattelsen af den titel, stilling og erfaring eksperten besidder, hvorfor vi for hvert enkelt tilfælde redegør for vores opfattelse, af interviewpersonernes kvalifikationer. Rasmus Jønsson er ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet og hyppigt benyttet som politisk kommentator i medierne. Han var fra maj 2007 til januar 2008 spindoktor for Ny Alliance og driver i dag, sammen med journalist Michael Jeppesen, et PR-firma for private og halvoffentlige interesseorganisationer og laver bl.a. kommunikationsstrategier for disse på de sociale medier. Han har været med til at skrive flere bøger og adskillige artikler om politisk kommunikation. Dog skal det pointeres, at Facebook er et forholdsvis nyt fænomen med begrænset forskning i dette felt til følge. Rasmus Jønssons udsagn kan derfor heller ikke benyttes uden forbehold og ikke anses som den eneste sandhed, hvilket ej heller fordres i vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Vi mener om end stadig, at Rasmus Jønsson, qua hans baggrund, kan betegnes som ekspert i politisk kommunikation på Facebook, og at vi derfor kan benytte hans synspunkter i forbindelse med vurderingen af LO s facebookstrategi, dog med hensyntagen til LO s unikke struktur. Søren Gisselmann er fastansat hos LO som kommunikationskonsulent. Han har en kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitet og arbejder for LO inden for områderne: Presse og kommunikation, Kommunikationsstrategier og analyse og Kampagne- og udviklingsarbejde. Sørens tilgang til LO s facebookstrategi fremstår i interviewet praktisk orienteret og erfaringsbaseret med afsæt i hans indgående forståelse for LO s struktur og arbejdsgang. Han benyttes som ekspert i LO og som informant af LO s facebookstrategi. Katrine Emme Thielke er chefrådgiver i Advice A/S. Advice A/S er et kommunikationsbureau, som står bag bl.a. kampagnen Skævt som er én blandt mange kommunikationsprodukter, de har produceret for både det private og det offentlige. Katrine selv arbejder primært med udvikling af kommunikationsstrategier og branding med fokus på de sociale og digitale medier. Katrines vidnesbyrd vil blive brugt som supplement til kommunikationsteorien i anden del af vores analyseafsnit og i diskussionen. 7

4 4.2.2 Interviews Under interviewet med Søren Gisselmann kommer vi ind på to centrale temaer for nærværende projektrapport, nemlig LO s facebookstrategi og Sørens forståelse af Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation. Disse to temaer er, i vores optik, stadig flydende begreber og indgår derfor, i forskellig grad, i løbende genforhandlinger af deres meningsudfyldning. LO s kommunikationsstrategi vil igennem Sørens vidnesbyrd blive forstået og fortolket af os som forskere, og indholdet af vores udlægning kan derfor være forskellig fra andres. Vi vil dog om end stadig benytte denne vidnesbyrd som platform for kritik og kommunikationsteoretisk efterprøvning af LO s strategi. Dette mener vi retfærdiggøres af, at LO selv har nedskrevet en handlingsplan om deres kommunikationsstrategi, som før vores indblanding er blevet forhandlet, og dermed kun bliver refereret til under interviewet. Dermed vil vi behandle Sørens vidnesbyrd om LO s kommunikationsstrategi som mere statisk empiri end hans forståelse af Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation, som vi anser for værende et mere flydende udtryk. Dette ud fra en betragtning om at Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation er et nyt og derfor flydende udtryk, som forsøges meningsudfyldt af diskurser i indbyrdes kamp om hegemoni. Således forhandles Facebooks anvendelighed i den kontinuerte hermeneutiske forståelsesproces under hele interviewet. Under denne proces opdager interviewpersoner selv ( ) nye relationer i løbet af interviewet, ser nye betydninger i det, de oplever og foretager sig på grundlag af deres spontane beskrivelser, upåvirket af fortolkninger fra interviewerens side (Kvale & Brinkmann, 2009:217). Herefter ( ) kondenserer og fortolker intervieweren under interviewet meningen med det, den interviewede beskriver, og sender meningen tilbage (ibid.). Dette kommer til udtryk i, hvad vi mener at kunne identificere som et skift i Sørens egen holdning til Facebooks anvendelighed under interviewet. Søren bliver i løbet af interviewet mere og mere bevidst om, at LO bliver nødt til at sætte noget mere på spil og deltage aktivt i debatter på deres facebooksider. I vores interview med Rasmus Jønsson kredser vi udelukkende om Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation som tema og sætter det i relation til LO s formåen til at udnytte denne anvendelighed. Rasmus Jønsson har status som ekspert og befinder sig qua sit arbejde som konsulent et sted imellem teoretiker og praktiker mht. kommunikation. Som konsulent skal han være klar til at levere svaret på alt inden for sit felt uden tøven. Vi mener, at der af den grund, under interviewet, eksisterer et magtforhold 8

5 imellem Rasmus og os som interviewere i Rasmus favør og at meningerne i samtalen derfor kun i begrænset omfang indgår i en forhandlingsproces. Som Hanne Fredslund også noterer: Den interviewede sidder inde med viden, som intervieweren ønsker at få adgang til, og det placerer den interviewede i en privilegeret situation (magtposition) (Fredslund iflg. Højberg, 2004:343f). Vi er samtidig bevidst om, at vi som interviewere ligeledes befinder os i en privilegeret situation i kraft af, at vi kan styre samtalen med de spørgsmål, vi vælger at stille (Højberg, 2004:343). Under dette interview opvejer vores privilegerede situation dog ikke det asymmetriske magtforhold Interviewguides Forud for udarbejdelsen af de to interviewguides (Bilag 1 og Bilag 2) er foregået en tematisering, fordi Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan metode stilles (Kvale & Brinkmann, 2009:122). Vi har derfor på forhånd formuleret et fælles formål, altså interviewets hvorfor, med de to interviews, vi har foretaget. Formålet med både interviewet med Søren Gisselmann og Rasmus Jønsson er at indsamle empiriske data om, hvordan de italesætter Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation for at kunne give en samlet besvarelse af, hvordan Facebooks anvendelighed meningsudfyldes. For at være i stand til at udarbejde en fyldestgørende interviewguide, der kan opfylde vores formål, har vi derfor på forhånd sat os ind i emnet, dvs. undersøgelsens hvad. Dette er gjort både ud fra praktisk kendskab til Facebook som socialt medie samt teoretisk viden om politisk kommunikation begrundet ud fra interviewets formål og genstandsfelt. Ud fra afklaringen af interviewenes hvorfor og hvad har vi således overvejet interviewenes hvordan, metoden. Disse overvejelser har udmøntet sig i designet af interviewguiden. Vores interviewguides indeholder en række på forhånd formulerede spørgsmål, sorteret efter relevante temaer (Bilag 1 og Bilag 2). Der er således en overordnet struktur, som dog er fleksibel i den forstand, at den ikke er låst, men giver plads til udforskning af eventuelle nye temaer og spørgsmål, der måtte opstå i den konkrete interviewsituation. Dette giver vores interviewguides en semistruktureret karakter (Kristensen, 2010:282). Ligeledes vekselvirker spørgsmålene i interviewsituationen mellem at være sonderende og dybdegående, hvilket begrundes ud fra ønsket om både at opnå indsigt i interviewpersonernes umiddelbare fremstilling af Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation samt at indhente mere specifik viden om emnet (ibid.). Således har 9

6 intentionen været at formulere korte og præcise hv-spørgsmål, hvilket åbner op for, at interviewpersonen kan give detaljerede beskrivelser ud fra de forhold, der kredses om. Samtidig har fokus været på at stille opfølgende og mere specifikke spørgsmål. Herved understreges sondringen mellem de dybdegående og sonderende spørgsmål: Interviewpersonen skal gives tid og mulighed for at beskrive og forklare de fænomener, der nu spørges til. Og vigtige elementer i svarene skal udforskes gennem yderligere spørgsmål. De detaljerede beskrivelser og vurderinger giver både en god indsigt i den interviewedes forståelse af de valgte interviewtemaer og danner et righoldigt grundlag for den senere analyse (Kristensen, 2010:287). De sonderende og dybdegående spørgsmål supplerer altså hinanden i vores interviews, hvilket er med til at understrege interviewets semistrukturerede form. Vekselvirkningen i spørgsmålenes karakter kan endvidere begrundes med henblik på den senere tematiserede analyse af disse interviews, hvor en del af analysen af interviewmaterialet beror på kodning og senere gruppering af koderne i en række kategorier: Hvis analysen vil indebære kodning af svarene, bør forskeren under interviewet kontinuerligt afklare betydningen af svarene med henblik på de kategorier, der senere skal bruges (Kvale & Brinkmann, 2009:152). Denne udformning af interviewguiden, med vekselvirkning mellem sonderende spørgsmål, der følges op af afklarende og mere dybdegående spørgsmål, kommer til udtryk i interviewguiden og derved også i den konkrete interviewsituation i både interviewet med Søren Gisselmann og Rasmus Jønsson, hvilket eksemplificeres i begge tilfælde. Et eksempel på dette, i interviewet med Søren Gisselmann, er, at der først spørges sonderende til LO s nuværende situation for at opnå en righoldig beskrivelse af denne (Bilag 4:1). Dette efterfølges af det ikke-planlagte, men spontant opståede spørgsmål i interviewsituationen, om han, ud fra den forrige beskrivelse af LO s situation, vil mene, at LO står over for en kulturel udfordring ift. deres faldende medlemstal (Bilag 4:2). Samme fremgangsmåde eksemplificeres i interviewet med Rasmus Jønsson, hvor der, under interviewguidens overordnede tema Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation, spørges til Facebook som platform for politisk debat, og hvad det kræver at omsætte debat til politisk indflydelse (Bilag 5:5). Disse spørgsmål efterfølges af spørgsmålet: Vil du sige, at Facebook overvurderes? (Bilag 5:6), hvilket tydeliggør interviewets semistrukturerede form, og at det på denne måde er muligt både at undersøge interviewpersonens forståelse af Facebooks anvendelse og samtidig opnå dybere indsigt i 10

7 den præcise mening bag, for endeligt at danne det mest pålidelige svargrundlag for analysen af interviewene: Interviewere, der ved hvad de spørger om, og hvorfor de spørger, vil under interviewet forsøge at afklare den mening, der er relevant for projektet. Sådanne forsøg på tydeliggørelse af interviewpersonens udsagn vil give den senere analyse et mere sikkert grundlag (Kvale & Brinkmann, 2009:154). Ovenstående tæller som de grundlæggende og generelle overvejelser for udformningen af spørgsmålene i interviewguiden. Derudover er der foretaget en række metodiske valg ift. de to interviewguides opbygning samt vores egne roller som interviewere. Som det kan ses af begge interviewguides indledes de begge med en introduktion og afsluttes med en afrunding. Introduktionen bruges til at anskueliggøre interviewets formål og sætte den overordnede ramme for interviewsituationen (Kvale & Brinkmann, 2009:149). Den forud fastsatte afrunding af begge interview indeholder muligheden for at spørge ind til, om der er noget interviewpersonen mangler at få sagt eller lignende. For den overordnede opbygning gælder det altså, at det er foretaget en såkaldt briefing, som afsluttes med en debriefing (Kristensen, 2010:285). Inden selve interviewenes udførelse har vi ligeledes, på forhånd, defineret vores roller som interviewere. Således har rollefordelingen været udformet sådan, at der har været én person, der har haft til formål at styre interviewet og stille de planlagte spørgsmål, og at gruppens øvrige medlemmer har indtaget rollen som bisiddere. Formålet med bisidderrollen har været at opfange spørgsmål undervejs, få belyst et specifikt emne eller en bestemt udtalelse yderligere, stille opfølgende spørgsmål etc. for på den måde at sikre, at interviewets temaer dækkes på bedste vis (Kristensen, 2010:287). Dette kan ligeledes siges at være et udtryk for, at vi i selve interviewsituationen arbejder hermeneutisk inspireret ud fra en opfattelse af, at meningsfuld viden opstår i samtalesituationen (Højberg, 2004:343). Via dialogformen søger vi altså indsigt i vores interviewpersoners ( ) praksis, forståelseshorisont, handlinger og fællesskaber (ibid.). Vi anerkender, at disse overvejelser bevæger sig inden for et omdiskuteret felt ift. dialogen som forskningsteknik, men tillægger os den opfattelse, at der kan opnås gyldig viden i interviewsituationen på trods af de herskende asymmetriske magtforhold (ibid.). 11

8 4.2.4 Transskribering af interviews I forlængelse af de metodiske overvejelser for udarbejdelsen af interviewguiden, vil vi kort skitsere de metodiske overvejelser vedrørende den efterfølgende transskribering af interviewene. Interviewene er transskriberet med henblik på den senere tematiserede analyse, hvor det har været nødvendigt og fordelagtigt at have interviewene på skrift til den efterfølgende behandling og inddeling af interviewet i veldefinerede koder og kategorier. Interviewene er ligeledes transskriberet i deres fulde længde, da en udvælgelsesproces ville kunne føre til at potentielt vigtige emner kunne blive sorteret fra, og at den efterfølgende analyse ville lide under dette. (Kristensen, 2010:289). Dog har vi alligevel sorteret i transskriberingen, men kun ift. det rent sproglige, hvor udtryk som øh og dets lige er blevet sorteret fra, hvorfor der altså ikke er blevet ændret i selve meningen med udsagnene. De sproglige elementer er kun udeladt for at lette læsningen. Interviewet med Katrine Thielke er ikke transskriberet i dets fulde længde, da det ikke indgår i den tematiserede analyse, men udelukkende bruges som supplement i analysen og diskussionen. Det er derfor kun de uddrag, der anvendes i projektrapporten, der er vedlagt som bilag (Bilag 6). Dog er en cd med interviewet som lydfil vedlagt bagerst i nærværende rapport Tematiseret analyse af kvalitative interviews I behandlingen af de to første interviews anvender vi en kvalitativ analyseform, i form af en tematiseret analyse, med det tematiske formål at undersøge Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation (Kvale & Brinkmann, 2009:227). Analysen vil fokusere på at udlede den mening, som udtrykkes i interviewene, og tager derfor afsæt i det transskriberede materiale ved hjælp af en sammensmeltning af tre forskellige fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse (ibid.:237ff). De tre fortolkningskontekster leder til forskellige former for analyse, som i projektet er styrende for de niveauer, den samlede analyse repræsenterer. Disse fortolkningskontekster vil blive anvendt igennem den tematiserede analyses fire overordnede faser: 1) kodning og kategorisering, 2) interviewinterne meningskondenseringer, 3) sammenligninger og sammenfatninger på tværs af interviewene og 4) den endelige analyse som led i besvarelse af problemstillingen (Kristensen, 2010:290). Det skal her pointeres, at disse fire faser ikke er skarpt opdelt, men flyder ind i 12

9 hinanden. Ved at benytte denne analysemetode bliver vi i stand til at fokusere på de kategorier, der er opstået i behandlingen af de to interviews, hvilket muliggør en sammenligning af disse, både ift. det interview, de er en del af, men også på tværs af hinanden. Formålet med at kategorisere i få overordnede kategorier, for hver af de to interviews samt den efterfølgende meningskondensering, er at skabe overblik over både interviewenes helhed samt de enkelte dele. Vi forholder os derudover til det transskriberede materiale ud fra en hermeneutisk forståelse og vores egen forforståelse, der her indbefatter vores forhåndsviden om Facebook. Vores analyse er altså baseret på hermeneutikkens to dialektikker: del-helhed og forforståelse-forståelse (Kristensen, 2010:290). Gennem en hermeneutisk sondring, har vi gjort os klart, at formålet med analysen er at benytte Søren Gisselmanns og Rasmus Jønssons opfattelse af Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation som grundlag for en bredere fortolkning af Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation. Vi analyserer derfor interviewene på det åbenbare plan, da det er interviewpersonernes italesættelse af Facebooks anvendelighed, som er vores fokus (Kvale & Brinkmann, 2009:235). Det er netop denne italesættelse, som danner grundlag for at kunne fremanalysere, hvordan de interviewede meningsudfylder Facebooks anvendelighed. I den første fase af analysen har vi identificeret koder og herefter inddelt disse i fem kategorier i begge interviews (Bilag 4 og Bilag 5). De enkelte koder er fremkommet gennem en identificering af naturlige meningsenheder i interviewmaterialet. Interviewmaterialet er med andre ord blevet fragmenteret i en lang række meningsenheder ud fra deres udsagn og er herpå hver især blevet tildelt en kode. De steder hvor de fragmenterede meningsenheder omhandler det samme er blevet tildelt samme kode, hvorfor det er forskelligt hvor mange meningsenheder, der er knyttet til hver enkelt kode. Efterfølgende er disse koder blevet kategoriseret under dækkende titler, hvorpå fem overordnede kategorier, for hver af de to interviews, er opstået. Grundet spørgsmålenes forskellighed i interviewene (Bilag 1 og Bilag 2) er det ikke fem overordnede kategorier, der indfanger begge interviews, men i stedet fem kategorier for hver, der tværgående kredser om de samme emner. Denne kodningsproces har således synliggjort forskellige mønstre både inden for hvert enkelt interview, men også på tværs af de to. 13

10 I anden fase har vi udarbejdet en såkaldt loyal meningskondensering, hvor vi, i forkortet form, omformulerer de udsagn interviewpersonerne selv frembringer, ud fra hvordan vi, som forskere, forstår det, de siger (Kristensen, 2010:291). Denne kondensering er vedlagt som hhv. bilag 7 og bilag 8. Meningskondenseringen har et deskriptivt sigte, idet kondenseringen forsøger at være så tro mod det der siges i interviewet som muligt, hvorfor vi i denne fase, i videst muligt omfang, ikke fortolker (ibid.). I de første to faser forsøger vi dermed at fastholde interviewpersonernes egne fremstillinger og de betydninger, de lægger i det de siger, og vi analyserer således ud fra fortolkningskonteksten selvforståelse (Kvale & Brinkmann, 2009:237). I den tredje fase retter analysens fokus sig mod hver enkelt hovedkategori, hvor koderne herunder sammenlignes med henblik på at udlede ligheder, forskelle, paradokser, brud og kontinuitet (Kristensen, 2010:292). Vi forholder os derfor kritisk og spørgende til interviewmaterialet i forsøget på at identificere de fænomener, der kommer til syne, og anlægger herfor en kritisk commonsense-forståelse (Kvale & Brinkmann, 2009:238). Hver kategori vil således blive analyseret med henblik på, hvordan hver hovedkategori kan bidrage til at besvare vores problemstilling. Kategorierne vil ydermere blive sammenlignet med hinanden i de enkle interviews, men igen også på tværs af de to interviews, hvorigennem det tydeliggøres, at nogle kategorier har mere relevans end andre ift. problemstillingen, hvorfor disse har analysens fokus. Hovedkategoriernes analyser sammenfattes dernæst og sættes i relation til hinanden, hvilket danner baggrund for en efterfølgende samlet sammenfatning af de to interviews. Sammenfatningens resultater bearbejdes herefter igennem den valgte kommunikationsteori, hvor hensigten med inddragelsen af teorien er at opnå forøget indsigt i de meningssammenhænge, vi har fremanalyseret, hvilket naturligt også inddrager fjerde og sidste fase i analysen. Vi sætter således den udledte mening af interviewene ind i en teoretisk ramme, hvorfor vi her gør brug af fortolkningskonteksten teoretisk forståelse (ibid.:239). 4.3 Præsentation af anvendt teori Den valgte teori har vi valgt at præsentere i detaljer de steder i analysen og diskussionen, hvor den benyttes. Dette valg har vi taget ud fra overvejelser om, at læsningen af projektet skal være flydende og uden behov for at springe i teksten. Derfor vil vi her nøjes med kort at præsentere de enkelte teorier, vi bringer i spil, og hvad de anvendes til. I anden del af 14

11 vores analyse, hvor vi behandler problemstillinger ved LO s kommunikationsstrategi, bringer vi teori om relevansopfattelse, Sense-Making og diffusion af innovationer i spil. Vi anvender desuden teorien om magtdimensioner, der præsenteres i redegørelsen, som et supplerende element. Dette teorivalg er foretaget ud fra den tematiserede analyses resultater, hvor vigtigheden af dialogen synliggøres. Således har vi valgt teori der i større eller mindre grad kan anvendes til at behandle dialogen som element. Relevansopfattelse: Benyttes til at beskrive nødvendigheden af at tale ind i brugernes problemstillinger, hvis man vil have deres opmærksomhed (Sepstrup, 2006:146). Sense-Making: Her anvender vi Brenda Dervins kommunikationsideal, som underbygger relevansbegrebet og udbygger med, at man bør indgå i ligeværdig dialog med oprigtig interesse for at kunne afdække hvilke problemstillinger, der beskæftiger brugerne. Diffusion af innovationer: Med denne teori binder vi de to forrige teorier sammen og udbygger igen relevansbegrebet ved at introducere homogenitet- og heterogenitetsbegrebet. Denne teori benytter vi til at introducere en mulig måde at imødekomme relevansbehovet. Magtdimensioner: Denne teori kommer i spil i diskussionen, hvor vi bruger den til at komme med et bud på, hvorledes LO s tilstedeværelse på Facebook kan opfattes som potentiel magt. 4.4 Videnskabsteoretisk afsæt og metodologi Nærværende projektrapport er særlig i sin art qua de designmæssige valg, vi har taget, ud fra overvejelser om hvilke elementer, der bedst kan tjene til at besvare projektets problemformulering. Mere konkret handler det om empiriens vægtning i analyseafsnittet, som er større end den benyttede eksisterende teori i feltet Politisk kommunikation på Facebook. Dette er et bevidst valg, som er begrundet ud fra en nøje opvejning og vurdering af mængden og kvaliteten af den teori, som eksisterer i dette både snævre og nye felt. Vi er af den overbevisning, at den traditionelle kommunikations- og magtteori kun i begrænset omfang kan bruges til at forstå, hvilke problemstillinger der knytter sig til feltet. Således har vi frembragt empirien og metoden som værktøj til at afdække disse problemstillinger ud fra projektets erkendelsesinteresser og videnskabsteoretiske sondring. 15

12 Igennem vores arbejde har vi benyttet os af, hvad der bedst beskrives som filosofisk hermeneutik som ontologisk og epistemologisk pejlemærke. Vi tager dog samme forbehold som Kvale for Gadamers forståelse af samtalesituationen ved, at vi vedkender os, at der eksisterer asymmetriske magtforhold i samtalesituationer, som gør det umuligt at opnå herredømmefri dialog (Højberg, 2004:343). Fra denne position og med vores metodiske tilgang til emnet arbejder vi abduktivt igennem den vekselsvirkende hermeneutiske proces imellem del- og helhedsforståelse (ibid.:312). Dette gør vi især i første del af analysen, i samspil med vores forståelse og til dels også teorien, i et forsøg på at forstå hvilke problemstillinger, der eksisterer inden for feltet, og hvilke strukturer der ligger bag disse. Således sætter vi rammen for projektets videnskabelige slutninger. Disse slutninger beror på vores opfattelse af, at vi aldrig kan opnå universelt gældende viden, men at vi i stedet, som Habermas, anser viden for at være kontekstafhængig, i evig udvikling og ikke umiddelbart tilgængelig uafhængigt af vores fortolkning heraf. Vores slutninger vil derfor repræsentere en fortolkning af et øjebliksbillede af virkeligheden (ibid.:337). 4.5 Reliabilitet og validitet af interviewviden Da vores resultater i nærværende projektrapport bygger på vores kvalitative interviews, kan vi ikke efterleve et krav om objektivitet forstået som, at der findes én og kun én gyldig sandhed, som man igennem en analyse forsøger at afdække. Vi tilslutter os i stedet den hermeneutiske og postmoderne tænkning, som plæderer for ( ) en legitim mangfoldighed af fortolkninger (Kvale & Brinkmann, 2009:234). Forstås objektivitetsbegrebet således ud fra en bredere betydningsramme, kan viden produceret i et interview, i den forstand, stadig betragtes som en objektiv forskningsmetode (ibid.:270). Vi forsøger ud fra denne betragtning at producere viden gennem en intersubjektiv konsensus ud fra en dialogisk opfattelse af objektivitet (ibid.:268). Vi mener således, at vores resultater af analysen kan betragtes som videnskabelige, bl.a. fordi vi konstant igennem processen har foretaget en kommunikativ validering, både indbyrdes imellem os som forskere, men også ift. vores interviewpersoner. Sidstnævnte er forsøgt realiseret ud fra en hensyntagen til det asymmetriske magtforhold, der eksisterer mellem forskere og interviewpersoner (ibid.:269). Da et interview altid vil bero på samtale og dermed er en forhandling mellem parterne, har vi således været opmærksomme på, at vi i de konkrete interviewsituationer har forstået meningsindholdet af det vores interviewpersoner siger, og 16

13 at interviewpersonerne har forstået vores spørgsmål korrekt. Disse overvejelser bunder i, at vi for det første har ville skabe et fælles rum for dialog, og for det andet at ville sikre, at vi opnår grundlag for at kunne udlægge interviewpersonerne selvforståelse pålideligt. Dette er eksemplificeret under metodeovervejelserne ift. interviewguides, afsnit Vi mener desuden, at vores resultater opfylder kravene for videnskabelighed, fordi processen besidder en høj grad af gennemsigtighed og gensidig forankring af teori og empirisk materiale (Kristensen, 2010:293). Gennemsigtigheden består her i, at det i vores projektrapport er anskueliggjort, hvilken proces der har ledt os fra problemformuleringen til konklusionen. Herunder er det således også synligt, hvad der ligger til grund for vores valg af teori, og hvordan vi anvender den i forbindelse med vores empiri. Dokumentationen af vores argumentation og fortolkninger danner således grundlag for, at andre kan efterprøve vores resultater, hvilket bidrager til en højere reliabilitet. Vores problemstilling beror på en case. Disse kritiseres ofte for ikke at kunne producere gyldig viden (Kvale & Brinkmann, 2009:290). Dette modargumenterer Bent Flyvbjerg gennem en udpegning af fem misforståelser vedrørende casestudier, hvilket vi tilslutter os (Flyvbjerg, 1992:137f). Vi mener derfor at kunne finde belæg for videnskabeligheden i vores projekt, selvom resultaterne hviler på en konkret kontekstafhængig viden. Vi er her bevidste om, at der ikke findes en universel sandhed i undersøgelsen af menneskelige konstruktioner, hvilket umuliggør produceringen af en generel kontekstuafhængig viden. Da en sådan viden således ikke kan realiseres, får den kontekstafhængige viden, vi rent faktisk er i stand til at producere, altså en værdifuld karakter. Netop af denne grund har vi i rapporten valgt at give den metodiske behandling af vores empiri hovedfokus i analysen. Et andet alment kritikpunkt af casestudier er, at generaliserbarheden ikke kan opfyldes, hvilket Bent Flyvbjerg også afviser (ibid.). Vi mener i forlængelse heraf godt, at projektets konklusioner kan være brugbare for andre politiske organisationer eller enheder, der ønsker at udvikle en kommunikationsstrategi på Facebook. De konkrete resultater vi når frem til ud fra LO s konkrete situation kan derfor, ud fra vores opfattelse som forskere, således godt overføres til andre lignende situationer, hvorfor vi altså vurderer, ud fra en analytisk generalisering (Kvale & Brinkmann, 2009:289), at vores resultater er generaliserbare. 17

14 4.6 Afgrænsning Da vi fandt vores projekt på RUC s projektforum var opgaven, til en vis grad, givet på forhånd, hvilket allerede, da vi valgte denne, afgrænsede vores projekt betydeligt. Projektforslaget lød, at vi skulle undersøge, hvilke effekter og resultater, der kan opnås ved politisk debat på Facebook. Gennem et indledende møde med Søren Gisselmann fra LO blev projektets afgrænsninger yderligere afklaret ud fra en gensidig forhandling af vores forudsætninger og dertilhørende formelle projektkrav sat overfor LO s ønsker og tanker for projektsamarbejdet. Ud fra projektforslaget og den efterfølgende samtale med LO, har vi derfor valgt at fokusere på, hvordan LO bedst kan opnå politisk indflydelse igennem deres tilstedeværelse på Facebook. Dette har vi undersøgt med udgangspunkt i LO s facebookstrategi og en efterfølgende analyse af, på hvilke områder denne strategi kan optimeres. Vi er klar over, at LO s politiske indflydelse, også på Facebook, er præget af mange andre faktorer, som vi i dette projekt har måtte afgrænse os fra at behandle. Man kunne f.eks. have valgt at behandle årsagerne til LO s faldende medlemstal over de seneste år. Dette har vi dog måtte afgrænse os fra, velvidende om, at det er en af de bagvedliggende årsager til, at LO har valgt at anvende Facebook som kommunikationskanal. I denne forbindelse kunne det også have været interessant at undersøge, hvordan strukturelle påvirkninger i samfundet, har haft indflydelse på LO s samfundsrolle, hvilket dog heller ikke behandles i rapporten. Med denne projektrapport afgrænser vi os ligeledes fra at behandle årsagerne til de udfordringer, LO står over for, men behandler derimod, hvordan en optimeret kommunikationsstrategi på Facebook kan være et led i at øge det offentlige fokus på arbejdsmarkedsspørgsmål og derved styrke LO s position i det danske samfund. Projektrapporten skal dermed ikke ses som et endegyldigt svar på LO s udfordringer, men som et led i en større proces, i forsøget på at bringe LO tilbage til fordums styrke. Ovenstående tæller som den overordnede afgrænsning, der har dannet grundlag for det undersøgelsesfelt, vi bevæger os i. Dog har vi også måtte foretage en række afgrænsninger inden for vores undersøgelsesfelt. Undersøgelsesfeltets udformning kommer først og fremmest til udtryk i dette projekts overvejende prioritering og hovedfokus på selvstændig behandling af det interviewmateriale, der figurerer i opgaven. Begrundelse og forklaring af dette valg fremgår i afsnit 4.4 omhandlende videnskabsteori og metodologi. Denne empiri er lige såvel som valget om at stille teorien i baggrunden til fordel for empirien, omfattet af 18

15 et valg og en afgrænsning. Vores udvælgelse af interviewpersoner beror på vores personlige vurdering af fagpersonernes kompetencer og renommé inden for deres felt. Denne udvælgelse har betydet et naturligt fravalg af andre fagpersoner, der også bevæger sig inden for dette projekts undersøgelsesfelt. Et interview af andre fagpersoner kunne sandsynligvis have givet projektet et andet sigte, hvilket i sig selv også er en afgrænsning. Som et led i at undersøge LO s facebookstrategi kunne det eksempelvis have været interessant at have set nærmere på de retoriske virkemidler, LO bruger i deres statusopdateringer. De retoriske virkemidler har vi dog i dette projekt valgt at afgrænse os fra, da vi i højere grad har fundet det interessant at undersøge nogle bredere linjer i LO s kommunikationsstrategi. I forbindelse med udarbejdelsen af en facebookstrategi er der også nogle ressourcemæssige spørgsmål, som melder sig som en helt grundlæggende rammesætning af hvilke muligheder, en given strategi har. Denne problemstilling kunne have været interessant at inddrage i opgaven i undersøgelsen af en optimal facebookstrategi for LO. Vi afgrænser os dog fra at lave en dybdegående behandling af LO s ressourcer, da dette ville fordre et økonomisk aspekt, som vi har valgt ikke at fokusere på. 4.7 Begrebsafklaring Synes godt om : Er en tilkendegivelse en facebookbruger kan benytte sig af, hvis han/hun vil følge en facebooksides statusopdatering. F.eks. skal man klikke på synes godt om - knappen for at følge opdateringerne fra en af LO s facebooksider. Ligeledes bruges synes godt om -tilkendegivelsen også, når en facebookbruger aktivt vil vise, at han/hun som minimum har set en given statusopdatering fra enten en brugers facebookprofil eller fra en facebookside. Like : Er det engelske udtryk i rapporten for en synes godt om -tilkendegivelse, og er det almene anvendte udtryk i facebookjargon. Fans: Når der i denne rapport anvendes ordet fans refererer dette til de unikke facebookprofiler, der har tilkendegivet, at de synes godt om en facebookside. 19

16 Brugere: Skal forstås som en person, der benytter sig af Facebook som medie, men som ikke nødvendigvis synes godt om eksempelvis LO s facebookside. Når en bruger synes godt om LO s facebookside, gør dette brugeren til en fan. Medlemmer: Bruges i denne projektrapport, når der refereres til folk, der er tilknyttet LO som fagforbund. At være medlem af LO fører ikke nødvendigvis til, at man er medlem af LO s hovedside eller kampagnesider på Facebook. LO mener : Når der i denne projektrapport refereres til LO s kommunikationsstrategi på Facebook, eller andet LO mener, gøres dette ud fra Søren Gisselmanns, fra LO s kommunikationsafdeling italesættelser herom. Vi tillader os altså at siddestille disse italesættelser med LO s officielle holdning til de områder, der berøres i interviewet. Italesættelse: I denne projektrapport danner interviewpersonernes respektive italesættelser af Facebooks anvendelighed grundlag for analysen af, hvordan interviewpersonerne meningsudfylder denne anvendelighed. Begrebet italesættelse refererer således til den sproglige formulering af den mening, der tillægges et bestemt begreb eller emne. 5. Redegørelse 5.1 LO s politiske betydning og fagforeningernes nødvendighed Fagbevægelsen i Danmark har i mere end 100 år spillet en stor rolle for organiseringen af lønarbejdernes vilkår og rettigheder samt arbejdsmarkedets udformning. Dette kommer til udtryk gennem den udvikling som fagbevægelsen har gennemgået fra den spirende begyndelse i 1870 erne til stiftelsen af De samvirkende Fagforbund i 1898, der i 1967 skiftede navn til det, vi kender i dag, nemlig LO Landsorganisationen i Danmark. Det er i den historiske udvikling, at man finder begrundelserne for LO s politiske betydning og fagforeningernes nødvendighed, hvorfor dette redegørelsesafsnit tager sit afsæt i det historiske perspektiv. Helt grundlæggende opstod fagbevægelsen for alvor, da socialismen kom til Danmark personificeret ved Louis Pio og hans Socialistiske Blade. Her blev der argumenteret for, at ( ) arbejderne skulle bryde med alle de gamle organisationsformer i laug og 20

17 arbejderforeninger, og de skulle så i stedet organisere sig selvstændigt med deres egen ledelse (Christiansen, 2008:7). Dette skete i 1871, hvor grundstene til en socialistisk bevægelse blev lagt. Under en af strejkerne i Danmark blev der derfor stiftet en organisation med en særlig organisatorisk struktur, hvor det politiske parti ikke var adskilt fra fagbevægelsen (ibid.). Siden blev denne enhedsbevægelse delt op i parti og fagbevægelse, hvor det var fagbevægelsens opgave at organisere arbejderne uanset deres politiske holdning. I kølvandet på dette fulgte der i de efterfølgende årtier, 1880 og 1890, en lang række konflikter mellem arbejdere og arbejdsgivere, hvor arbejderne på den ene side kæmpede for en højere mindsteløn og retten til at organisere sig, hvorimod arbejdsgiverne på den anden side eksempelvis krævede, at arbejderne ikke måtte være medlem af en fagforening (ibid.:16). Konflikterne mellem arbejdere og arbejdsgiver udmøntede sig i 1899 i DA s, Dansk Arbejdsgiverforening, storlockout af næsten to tredjedele af De samvirkende Fagforbunds medlemmer, hvilket blev starten på en konflikt, der skulle vise sig at vare i næsten 3 måneder (LO, 2012d). Konflikten blev afsluttet ved det såkaldte Septemberforlig: Det grundlæggende i forliget var de to hovedorganisationers gensidige anerkendelse af hinanden som forhandlings- og konfliktberettigede parter. Dermed var det også den endegyldige accept fra arbejdsgivernes side af arbejdernes ret til at organisere sig (Christiansen, 2008:24). Septemberforliget repræsenterer således grundlaget for den udformning af arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag, hvor ( ) forholdet mellem arbejdsgivere og fagbevægelse er gennemreguleret og stort set uden statslig indblanding (LO, 2012d). Historien er altså et vidnesbyrd om, hvordan det vi i dag kender som den danske model blev en integreret del af måden, hvorpå det danske arbejdsmarked er indrettet. Der er selv sagt sket meget siden Septemberforliget i 1899, som lagde grund for LO s konsolidering i samfundsstrukturen og skabelsen af den danske model. Dog vil der ikke blive gået i dybden med disse lidt over 100 mellemliggende år. Det der i stedet vil være i fokus er LO s nuværende politiske betydning, herunder fagforeningernes nødvendighed. LO s politiske betydning kan siges at være koncentreret om opretholdelsen af den danske model, der er et aftalesystem (.) baseret på regulering af løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster (LO-dokumentation, 2010). I dette såkaldte aftalesystem 21

18 varetager LO en lang række opgaver koncentreret omkring forholdet til politiske system samt andre nationale og internationale hovedorganisationer (Christiansen, 2008:62). Opgaverne består bl.a. i overenskomstforhandlinger, deltagelse i trepartsforhandlinger, forhandlinger i forbindelse med hovedaftaler og forvaltningen af disse samt at repræsentere medlemsforbundene i Arbejdsretten og ved de civile domstole etc. (LO Kerneopgaver, 2012). De mange opgaver LO varetager er altså med til at understrege deres politiske betydning. Ikke desto mindre står LO i dag over for nogle udfordringer i forbindelse med den fortsatte opretholdelse af den danske model. Disse udfordringer er hovedsageligt knyttet til den nuværende medlemsudvikling, der de seneste mange år har været stødt nedadgående, hvilket fremgår af rapporten LO-dokumentation Nr.1/2010 omhandlende udviklingen i den faglige organisering og dets årsager og konsekvenser for den danske model: Det markante fald i a-kassernes dækningsgrad og i de faglige organisationers organisationsgrad kan derfor udlægges som en svækkelse af forudsætningerne for opretholdelsen af et reguleringssystem, der bygger på parternes selvregulering (LOdokumentation, 2010). Helt konkret har medlemsudviklingen været nedadgående siden 1994, hvor LO havde medlemmer (LO Medlemstal, 2012a), hvilket står som det højeste antal medlemmer nogensinde. Siden da har udviklingen i medlemstallet været stødt nedadgående til det nuværende medlemstal på medlemmer pr (LO Medlemstal, 2012b). Af andre negative indvirkninger på medlemstilslutningen kan nævnes de strukturelle og uddannelsesmæssige forandringer i samfundet, øget individualisme samt de forskelligartede internationale påvirkninger (LO, 2012e). Af rapporten LO-dokumentation nr.2/2012 fremgår det dog, at til trods for den faldende medlemstilslutning er der alligevel stor opbakning blandt de nuværende medlemmer, hvilket er med til at understrege, at de interesser fagforeninger varetager, stadig er relevante i medlemmernes optik (LOdokumentation, 2012). Ligeledes anskueliggøres det i rapporten, at de unge mellem 18 og 30 år anser fagforeningerne som en nødvendig størrelse for samfundet. Organisationsgraden blandt denne aldersgruppe er imidlertid faldende, hvilket, som det 22

19 også påpeges i rapporten, kan siges at være paradoksalt. Forklaringen på dette paradoks er ekstremt interessant ift. denne projektrapports tema om LO s politiske kommunikation: Men de unge anno 2011 ser ikke individualisme og kollektivisme som modsætninger. De lever med deres egne begreber og forestillinger, der også har faglig organisering som en mulighed. ( ) unge melder sig ikke automatisk ind i fagforeningen. De skal også overbevises om, at medlemskab er fornuftigt ( ) men der er oftest ikke gjort nok for at få aktiveret og organiseret de unge (LO-dokumentation, 2012). Som det fremgår af citatet, står LO altså for en kommunikativ udfordring ift. at få engageret de unge mellem 18 og 30 år i en fagforening. Den kommunikative udfordring gør sig dog ikke kun gældende for denne aldersgruppe, men som en generel udfordring i forbindelse med at bremse den faldende medlemstilslutning og i forsøget på forsat at udbrede kendskabet til den danske model og andre af de interesser, som LO varetager. Den kommunikative udfordring figurerer således også i LO s Kerneopgaver for årene , hvor LO ønsker at Kommunikere sammenhængen mellem overenskomstsystemet og opnåede rettigheder til medlemmerne, således at der opnås en bredere forståelse for og opbakning til det danske aftalesystem (LO Kerneopgaver, 2012). Som det ses, er der en klar sammenhæng mellem LO s kommunikation og den forsatte sikring og opretholdelse af den danske model. En af de vigtige opgaver for LO er altså kommunikativt relateret, hvorfor det er interessant at fokusere yderligere på, hvordan udviklingen i LO s kommunikation har været, samt hvilke kommunikationskanaler LO anvender for at udbrede kendskabet til deres arbejdsopgaver. 5.2 LO s kommunikationsudvikling udviklingen der ledte frem til anvendelsen af Facebook Kommunikationen i fagbevægelsens spirende fase tog sit udspring fra bladet Socialisten, der blev udgivet på daglig basis fra Dette blad skiftede i 1874 navn til Social- Demokraten, hvilket var med til at understrege de tydelige bånd mellem fagbevægelsen og partiet. Allerede dengang var en del af det kommunikative fokus rettet mod at argumentere for fagforeningernes nødvendighed, og bladet indeholdt af denne årsag meddelelser om møder samt referater fra disse (Christiansen, 2008:9). Meningstilkendegivelsesartikler og referater var de store genremæssige kendetegn for det, der karakteriseres som den 23

20 daværende partipresse (Andersen, m.fl.,1977:56), og fagbevægelsen prægede i høj grad den socialdemokratiske del af partipressen: Det blev en uskreven Lov, at der altid gaves Plads for, hvad en fagforeningsformand ønskede optaget i Bladet. Social-Demokraten i København bragte og bringer hver Dag en særlig Side med fagligt Stof (Thorsen, 1947:59). Den socialdemokratiske presse var en del af det såkaldte firebladssystem, hvor hvert af de fire store partier i perioden fra ca havde deres egen avis rundt omkring i landets byer (ibid.:67). Som tidligere nævnt var det i høj grad fagforeningerne, der dikterede den socialdemokratiske gren af partipressens indhold. Dette udmøntede sig i, at avisen udviklede sig til at blive fagforeningens kommunikative organ, og derfor behandlede arbejdsmarkedsrelaterede emner, såsom strejker, lockouter og arbejdernes sociale forhold (ibid.:56). Dette var ikke kun noget der gjorde sig gældende i landets hovedstad. Således var det også fagforeningens folk i provinsen, der stod for oprettelsen af de socialdemokratiske aviser i disse områder af landet (ibid.:57). I perioden var det partipressen som dominerede i det danske pressebillede. I årene efter 1920 skete der imidlertid en koncentration af avisproduktionen, hvilket betød, at antallet af aviser blev kraftigt reduceret, hvorimod de tilbageværende avisers oplagstal dog voksede (Andersen, m.fl., 1977:51). Ligeledes betød en række samfundsændringer inden for staten og erhvervene, samt centraliseringen af fagforeningerne, også ændringer for pressen og måden, hvorpå fagbevægelsen kunne anvende denne. Således førte samfundsændringerne til opløsningen af partipressen (ibid.:63). Denne blev afløst af den såkaldte omnibusavis 1, hvor avisens samlede indhold skiftede karakter: Fordelingen af avisens samlede indhold betød også en neddæmpning af partipolitikken. Godt nok skrev bladene lige så meget om politik, som de tidligere havde gjort, ja snarere skrev de lidt mere, men dette stof blev nu»druknet«i de nye stoftyper: populærstoffet (Andersen, 1977:64). Denne presseudvikling havde ikke overraskende også konsekvenser for fagbevægelsens udadrettede kommunikation, der ikke længere fremgik lige så direkte i aviserne som tidligere pga. avisernes ændrede struktur og indhold (Andersen, 1977:64). Fagbevægelsens 1 Omnibus betyder for alle, og udtrykket omnibusavis er således med til at understrege, at denne avistype markerede overgangen til en avistype, hvor det politiske tilhørsforhold trådte i baggrunden (Andersen, m.fl., 1977:64). 24

21 blad hed dog stadig Social-Demokraten frem til 1959, hvor det skiftede navn til Aktuelt, hvilket også kan forklares ud fra overgangen fra partipresse til omnibusavis: ( ) det nye navn Aktuelt symboliserede et ønske om som andre tidligere partipresser at blive en mere uafhængig omnibusavis. I praksis beholdt LO og Socialdemokratiet dog en stærk indflydelse på avisen, som forblev fagbevægelsens blad og partiets talerør (Jensen, m.fl., 1997:249f). Aktuelt oplevede hård konkurrence fra de dominerende formiddagsaviser, B.T og Ekstra Bladet, hvilket betød, at oplagstallet fra 1980 var nedadgående (Jensen, m.fl., 1997:251). Bladet fortsatte med at eksistere frem til 2001, hvor det bl.a. efter en ændring i navnet til Det fri Aktuelt i 1987 og et forsøg på at løsrive sig fra parti og fagbevægelse måtte lukke (Christiansen, 2008:69). Til trods for dette udgør fagbladene stadig en betydelig del af LO s samlede kommunikation udadtil, og med et oplag på næsten to millioner leverer de ikke blot nyheder og information til medlemmerne, men influerer også på det samlede mediebillede. Således anslås det i en forskningsrapport af professor på CBS, Anker Brink Lund, at den samlede fagpresse i 2005 leverede over nyheder årligt til det, der i rapportens betegnes som den journalistiske fødekæde (CBS, 2005). Af ovenstående ses det, at der er sket en stor udvikling fra den tidlige partipresse til det nuværende mediebillede, hvor det er selve nyheden, der er omdrejningspunktet for den nuværende journalistik, da journalistikken i høj grad er blevet adskilt og selvstændiggjort fra politikken: ( ) den politiske nyhed går fra at være underlagt de politiske institutioners mødekalender og dagsorden, til at være et resultat af selvstændige nyhedskriterier og en konkurrence mellem mange aktører om at sætte den politiske dagsorden (Pedersen & Horst, 2000:146). Medieudviklingen og udviklingen for den politiske nyhed har således også haft indflydelse på, hvordan LO kommunikerer og forsøger at sætte ting på den offentlige dagsorden. Det er således i denne forbindelse, at Facebook som kommunikationskanal kommer ind i billedet, og ovenstående presse- og medieudvikling tæller således som en del af forklaringen på, hvorfor LO har valgt at satse på Facebook som kommunikationskanal. I 25