Bilag 1: Påbud om at forebygge risikoen for vold, trusler og grænseoverskridende adfærd i jobcentret. Langeland kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Påbud om at forebygge risikoen for vold, trusler og grænseoverskridende adfærd i jobcentret. Langeland kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing"

Transkript

1 Bilag 1: Påbud om at forebygge risikoen for vold, trusler og grænseoverskridende adfærd i jobcentret Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold Langeland kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Arbejdstilsynet har besøgt Langeland Kommune, og herunder Jobcenter Langeland ved et tilsynsbesøg. Besøget er foranlediget af, at Arbejdstilsynet i perioden gennemfører en række nye tilsyn, hvor fokus udelukkende rettes mod det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen er en del af flere initiativer vedrørende bedre psykisk arbejdsmiljø, som Beskæftigelsesministeren lancerede i I 2015 gennemføres tilsynsindsatser med bl.a. socialrådgiveres arbejde. Arbejdstilsynet har modtaget virksomhedens høringssvar den 6. marts og har indsat centrale pointer i teksten herunder i kursiv, hvor der ikke har været tale om faktarettelser eller elementer der helt kan udelades. Der er også lavet sammenfatning af høringssvaret et enkelt sted, da der i høringssvaret både forekommer medarbejdernes (praktikergruppens) kommentarer og ledelsens seperate kommentarer og herefter praktikergruppens kommentarer af ledelsens kommentarer. Virksomheden Jobcenter Langeland udgøres af tre enheder, hvoraf Arbejdstilsynet har besøgt Myndighedsafdelingen: Prod.: Jobcenter Langeland, Havnegade 118, st., 5900 Rudkøbing. Jobcenter Langeland flyttede ind i en renoveret og nyindrettet bygning den 1. januar Afdelingen Myndighedsafdelingen har 24 ansatte, og ud over en reception med 2 ansatte, arbejder de ansatte med sagsbehandling indenfor disse områder: - Voksne (30+ år), incl. flygtninge/indvandrer sager (FI sager) - Unge (under 30 år) - Syge-/dagpenge Der er desuden ansat 2 jobkonsulenter, der arbejder med at formidle kontakt mellem jobsøgere og virksomheder Ved hjemtagelse af beskæftigelsesindsatsen til Langeland kommune var den oprindelige normering i Jobcentret 18. Der er siden udvidet med tilsammen 2 normeringer, én i fleksjob, ligesom der på tidsbegrænset bevilling har været 2 normeringer som "fleksjobambassadører" 12 af disse tilsammen 23 normeringer sidder med egentligt myndighedsområde på A- dagpenge mv, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse. Grundlag for påbuddet Besøg på virksomheden - Tilsynsbesøg den 20. januar Fra Jobcenter Langeland deltog Torben Lønberg, daglig leder og Linda Bach, afdelingsleder samt Mai Stensege, arbejdsmiljørepræsentant. Tilsynet bestod i møde med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen, en kort rundgang og gruppesamtale med 7 ansatte.

2 - Tilsynsbesøg den 22. januar Tilsynet bestod i samtale med ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten, hvor man bl.a. drøftede de data, som Arbejdstilsynet har indsamlet. Tilsynet blev afsluttet med et møde med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen, hvor vi redegjorde for Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsmiljøet. Samtaler med ledelse og medarbejdere Arbejdstilsynet har afholdt 1 gruppesamtale med 7 medarbejdere i afdelingen, den 20. januar Deltagerne var indkaldt via mail fra ledelsen men deltog frivilligt i gruppesamtalen. Vi tog ved samtalen udgangspunkt i spørgeguiden for både kontorarbejde og for døgninstitutioner. Vi spurgte om tilstedeværelsen af følgende risikofaktorer: Vold og trusler, høje følelsesmæssige krav, ledelsesmæssig støtte og opbakning, samt stor arbejdsmængde og tidspres. Desuden spurgte vi, om medarbejderne har kendskab til konsekvenser for afdelingen i form af eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har afholdt 1 samtale med ledelsen. Emnerne for samtalen var følgende risikofaktorer: Vold og trusler, samt stor arbejdsmængde og tidspres. Desuden drøftede vi de data, som Arbejdstilsynet har indsamlet. Skriftlige materialer Kopi af sikkerhedsberedskab. Forekomst af risiko for vold, trusler om vold og grænseoverskridende adfærd. I Jobcenter Langeland arbejdes der med opgaver såsom: Formidling af ordinære job Formidling af beskæftigelsesfremmende tilbud Vejledning for ledige og sygemeldte Opfølgning og afklaring af sygemeldte borgere Koordination af tværfaglig og helhedsorienteret sagsbehandling Udredning af udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevne med henblik på ressourceforløb Revalidering, fleksjob eller førtidspension Information og vejledning til virksomheder om det rummelige arbejdsmarked Integration/udlændinge Jobcenter Langeland er flyttet ind i nye lokaler i januar 2014, og har altså været i drift i den nuværende form i ca. et år på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg. Der trådte en ny kontanthjælpsreform i kraft den 1. januar 2014, en ny syge- /dagpengereform den 1. juli 2014 og 5. januar 2014, og en del nye tiltag i forbindelse med beskæftigelsesreformen med ikrafttrædelse 1. januar 2015 og 1. juli Dette har blandt andet medført, at sagsbehandlerne skal have væsentlig flere, op til dobbelt så mange, samtaler med borgerne indenfor det første ½ år i sygedagpengesager. - Medarbejderne oplyste, at arbejdet med borgerne er kendetegnet ved mange

3 enkeltsamtaler med borgere, der er pressede af de nye regler ifm. de nye reformer. Medarbejderne har ugentligt mellem 6-12 personlige samtaler med borgere. Størstedelen af medarbejdernes samtaler foregår som alenearbejde, hvor der i de 2 ud af 5 mindre mødelokaler er delvis auditiv og visuel kontakt med kollegaer i kontorer, hvis gardinerne ikke er trukket for i mødelokalerne og der opholder sig kollegaer i de tilstødende kontorer. I 3 ud af 5 samtalerum vender rummene ud mod gangen og her er der auditiv og visuel kontakt med forbipasserende kollegaer - Medarbejderne oplyste, at der er flest konflikter i det team der arbejder med kontanthjælpssager, men der kan også være det i sygedagpenge- og ungeteamet. Der har været en del verbale trusler fra borgere, fx. høje råb "Nu har jeg fået nok", og andre forskellige verbale udladninger, der af medarbejderne er opfattet som truende adfærd. Dette forekommer minimum 2 gange om året for flere medarbejderes vedkommende. - Der har været en borger, der i frustration og vrede kastede et bæger kakao gennem den fælles gang, dog uden nogen kom til skade. - En anden borger har i vrede kastet en papirkugle efter receptionsmedarbejderen. - Ledelsen oplyste, at de var bekendt med tre episoder hvor medarbejderne har oplevet noget ubehageligt, siden indflytningen i bygningen den 1. januar Disse episoder er ikke blevet registreret på de interne anmeldelses skemaer. - En medarbejder har for nylig oplevet, at en borger stillede sig truende og råbende op foran glasdøren i et lille møderum, og spærrede vejen for hende, så hun ikke kunne komme ud af døren. Det var meget grænseoverskridende og ubehageligt for medarbejderen. På grund af borgerens høje råb, kom der tililende kollegaer til møderummet, for at hjælpe medarbejderen. - Medarbejderne oplyste, at der heldigvis ikke er nogen der er blevet udsat for fysisk vold endnu. - Ledelse og medarbejdere oplyste, at "tonen er blevet grovere" blandt de stadigt mere lovgivningsmæssigt pressede borgere. "De er mere oppe på dubberne" udtalte ledelsen. Samtidig oplyste ledelsen, at medarbejdernes grænser nok har rykket sig, så de "tåler" mere nu end for 10 år siden. Borgernes bisiddere er desuden blevet meget grove verbalt, i forhold til tidligere. De anvender ofte et grimt sprogbrug og har, efter ledelsens opfattelse, bredt set misforstået hvad bisidderrollen går ud på. De er ofte med borgere til samtale, for at presse medarbejderne. Af høringssvaret giver ovenstående anledning til 4 bemærkningsudvekslinger mellem ledelsen og medarbejderne (praktikergruppen): 1) Det er kun nogle af sygedagpengesagerne, hvor der på nuværende tidspunkt skal afholdes op til dobbelt så mange samtaler med borgerne. Det er først pr. 1. juli 2015, at der skal afholdes månedlige samtaler det første halve år (i mod hver tredje måned på nuværende tidspunkt) og det er på området for A-dagpenge som ikke er en del af det opgavesæt som ligger hos de medarbejdere der deltog i gruppesamtalen. Jobcentret afventer DUT-midler til sidstnævnte. -- Praktikergruppens bemærkning: Der er sket en temmelig stor ændring, da det er størstedelen af sygedagpengesagerne, som har forhøjet samtalefrekvens. Dvs. der skal afholdes dobbelt så mange samtaler nu hver 4. uge for størsteparten af sagernes vedkommende. Vi konstaterer, at ledelsens høringssvar indeholder flere forskellige sagstyper og

4 områder. 2) Det er korrekt og derfor har der været afholdt temaeftermiddag med håndtering af konfliktsamtaler på dagsordenen. Det er endnu mere sjældent at disse situationer forekommer for de øvrige medarbejdere med andre målgrupper. -- Praktikergruppens bemærkninger: Vi har, som oplyst, haft en temaeftermiddag på 3 timer, hvor en politimand berettede om konflikthåndtering indenfor hans fag. Han oplyste bl.a., man altid var to sammen på vagt indenfor Politiet. 3) Episoden med papirkuglen og cacao bægeret er opfattet helt forkert, idet der sker følgende: I receptionen står en borger med et stykke papir i hånden. Han hidser sig op og bliver højrystet. Lige ved siden af receptionen har gruppelederne kontor. Da gruppeleder LEN hører den højrystede stemme rejser han sig umiddelbart og da han indfinder sig i kontoret kaster borgeren papiret, som han har krøllet sammen. Derefter forlader borgeren straks Jobcentret. Ca. 14 dage efter skal han til samtale med sin jobrådgiver. Under samtalen bliver han højrystet, gruppeleder LEN bliver straks tilkaldt, jobrådgiveren forlader mødelokalet og gruppelederen eskorterer borgeren ud og oplyser borgeren om, at han ikke må indfinde sig igen uden forudgående aftale da den form for opførsel ikke tolereres. En lille uge efter kommer borgeren igen, uden aftale, og sætter sig uden for receptionen. Han sidder stille og roligt og venter. Gruppeleder LEN sætter sig ved siden af ham og forklarer, at han har forbud mod komme her. Han bliver bedt om at gå, og idet han går ud af hoveddøren smider han sit cacaobæger. I alle tre episoder som er nævnt, er der tale om den samme borger, som allerede efter anden episode var bortvist fra jobcentret. Alle medarbejderne er bekendt med at møder kan afholdes med deltagelse af leder, men da medarbejderne naturligvis selv styrer deres aftaler skal de gøre opmærksom på behovet. -- Praktikergruppens bemærkninger: Det er korrekt, hændelserne ikke er registrerede som sådan i Jobcenter Langeland. 4) De tre episoder strækker sig tilbage til etableringen af Jobcentret i andre lokaler. Den ene episode opstod selv om der deltog to kolleger i samtalen, og der blev efterfølgende handlet på den. De andre to er nævnt i nærværende skrivelse. -- Praktikergruppen: Alle tre episoder foregår på nuværende arbejdssted i efteråret Virksomhedens forebyggelse Ledelsen oplyste, at de opfatter arbejdspladsen som generelt fredelig. De har som udgangspunkt den holdning, at borgerne ikke er ude efter dem. Det er ikke et spørgsmål om holdning i forhold til borgerne. Det er ledelsens opfattelse at borgerne ikke går efter medarbejderne, men at nogle borgere i pressede situationer reagerer i frustration og på den måde kan optræde uhensigtsmæssigt. Forebyggelse før hændelser: Ledelsen oplyste, at der hen over sommeren 2014 blev udarbejdet nogle skriftlige procedurer: Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland. Den

5 blev udarbejdet for at "være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads", som der står beskrevet i indledningen. - Medarbejdere kunne ikke tydeligt besvare, hvad indholdet i denne sikkerhedspolitik var. Nogle medarbejdere kunne slet ikke huske, om de var informeret om den, andre mente de måske havde hørt om den på et husmøde. De var ikke klar over hvor på intranettet skemaet kunne findes, men måtte spørge deres AMR. - Medarbejderne oplyste, at de ikke havde kendskab til procedurer vedr. psykisk 1. hjælp, der står beskrevet i deres interne sikkerhedspolitik - Ledelsen oplyste, at de første visitationssamtaler foregår enten 2:1 eller 3:1. Her er der mulighed for at vurdere borgerens tilstand og om vedkommende evt. udviser truende eller udadreagerende adfærd. Dette vil så blive noteret på forsiden af IT arbejdsredskabet "Workbase" i et gult felt. Så kan medarbejderen altid se, om der er behov for at have en kollega eller leder med til næste møde med borgeren. Man tager ikke imod borgerne med forventning om truende adfærd. Der er tale om en professionel tilgang af uddannet fagpersonale. Ved førstegangs samtaler med kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere er man henholdvis 2 eller 3 medarbejdere tilstede med henblik på at visitere ud fra en tværfaglig vinkel. Nye sygedagpengemodtagere starter med et fællesmøde sammen med andre på sygedagpenge, og hvor to medarbejdere giver fælles informationer. Umiddelbart, og i forlængelse heraf afholdes individuelle samtaler, hvor borger møder sagsbehandler. - Ledelsen oplyste, at det kan aftales, at man tager en kollega eller en leder med til samtalen. Ledelsen har instrueret medarbejderne i, at man altid skal gøre det hvis man er utryg. Medarbejderne oplyste, at nogle af dem fravælger dette, hvis de kan se at kollegaer har meget travlt med andre opgaver. - En medarbejder oplyste, at hun har haft tre alenesamtaler med en psykisk syg borger (skizofreni). I den kommune, hvor borgeren tidligere havde været til kommunale samtaler/møder, talte medarbejderne kun med borgeren, hvis politiet var til stede. Disse oplysninger videregives ikke altid til de nye relevante medarbejdere i Jobcentret, der skal afholde samtaler med den pågældende borger. Det skal borgeren først godkende. Det ville hun godt have vidst, så hun kunne forebygge evt. udadreagerende adfærd. Grunden til at oplysninger om tidligere foranstaltninger fra jobcenter i anden kommune ikke var tilgået Jobcenter Langeland var, at borgeren ikke havde givet samtykke til at indhente oplysninger fra tidligere bopælskommune. Det er således ikke alene de relevante medarbejdere som ikke kender dette, men det er oplysninger som Jobcentret ikke har, under hensyntagen til borgerens retssikkerhed. Hvis sagsbehandlerne føler sig utrygge ved en borger, er det tidligere aftalt, at enten leder eller kollega kan sidde med til samtalen eller lytte ved døren, hvordan samtalen forløber. Af høringssvaret fremgår der en udveksling af synspunkter mellem medarbejdere og ledelse om hvorvidt det er muligt at få en leder med til en samtale. Medarbejderne oplyser, at de som udgangspunkt tager imod alle borgere, hvilket ikke stemmer overens med ledelsens udmeldinger om at der ikke tages imod borgere der udviser truende adfærd. Medarbejderne oplyser også, at der ikke altid er en leder til stede på arbejdsstedet til at sidde med ved en samtale, hvilket ikke stemmer overens med ledelsen oplysninger om at dette altid er en tilgængelig mulighed. Medarbejderne

6 oplyser også, at når der skal ledelse med ved en samtale skal det sædvanligvis planlægges, hvilket ikke altid er muligt. Af høringssvaret fremgår det endvidere at efter Arbejdstilsynets besøg er sikkerhedspolitikken blevet rundsendt på mail og der er lagt et eksemplar på hvert skrivebord. Af høringssvaret fremgår det også, at virksomheden samlet ønsker en hændelse udeladt af beskrivelsen. Virksomheden har dog truffet foranstaltninger siden Arbejdstilsynets besøg: For ikke at sætte sagsbehandleren i en utryg situation, er det besluttet i Jobcenter Langeland, at sagsbehandlerne ikke skal tage alene ud til nogen aktivitetsparate borgere eller møde op på nogen af deres kendte opholdssteder, som f.eks. bænken eller hashklubber. Tidligere er der ydet den service til borgerne, at sygedagpengesagsbehandlere om nødvendigt tager ud til borgere i hjemmet eller på sygehuset, hvis borgeren er for syg til at møde op på Jobcentret og det i øvrigt er nødvendigt med en personlig opfølgning. Medarbejderne oplyste, at borgere har fri adgang til deres kontorer, fra den lange fælles gang i Jobcentret. Dørene kan dog låses indefra. De oplever ofte, at de møder klienter på gangen, når de lige skal hente noget, eller skal ud på toilet. Borgerne kan så henvende sig til dem dem med spørgsmål, selvom de ikke har en aftalt tid. Nogle medarbejdere har oplevet utryghed ved at skulle gå ud i gangen, da de aldrig ved hvem de møder af borgere. Borgerne kan også ofte se, om deres pågældende sagsbehandler er på sit kontor, da der i mange af kontorerne er glas vægge. Ledelsen oplyste, at alle medarbejdere skal deltage i et oplæg om konflikthåndtering i uge 5. Fysisk indretning: En stor del af de efterfølgende samtaler foregår 1:1, i 5 små samtalerum med et bord og to-tre stole. Der er vægge af glas, med mulighed for at rulle gardiner for, så ikke alle kan se hvem der befinder sig i rummet. Alle de små samtalerum er placeret på en fælles gang og der er èn indgangsdør til rummene, også i glas, der åbnes indad. Umiddelbart i nærheden af samtalerummene, har sagsbehandlerne deres kontorer. Det er med til at forstærke medarbejdernes utryghed, at der ikke er en yderligere flugtvej i samtale rummet. Inden de når at rejse sig for at forlade rummet, kan borgeren være henne ved døren, da den højst er 2-3 meter væk. I virsomhedens Sikkerhedspolitik står der: "Arbejdspladsen skal indrettes så flugtvej sikres". Dette er ikke muligt i praksis, da der ikke kan placeres flere døre i de 5 små samtalerum. Lederen oplyste, at man ikke har risikovurderet i forhold til den fysiske indretning i Jobcentret. Arkitekter har stået for indretningen af bygningen, efter ombygningen, og ledelsen regner med at forholdene så er sikkerhedsmæssige forsvarlige Der er mulighed for, at benytte større mødelokaler med flere døre (flugtvej), på anden sal i huset, hvis medarbejderne skal tale med en borger de er utrygge ved. Men på den etage er der ingen kollegaer der har fast placering. Så nogle fravælger den mulighed, da det ikke giver følelsen af større tryghed hos nogle medarbejdere.

7 Af høringssvaret fremgår følgende bemærkningsudveksling i forhold til ovenstående mellem ledelse og praktikergruppen: Det er en kendt sag, og det blev oplyst til Arbejdstilsynet, at benyttelsen af samtalerummene skal gennemtænkes på ny. Dette har været drøftet via arbejdet med trivselsundersøgelsen og i MED udvalget. BST Nordfyn er antaget til at rådgive i denne sammenhæng og der har dels været møde og gennemgang med deres repræsentant og dels er der gennemført målinger i forbindelse med indeklimaproblematik. Rapporten herfra ventes indenfor 14 dage. Dog skal, for en god ordens skyld nævnes, at dørene til kontorerne ikke låses indefra men udefra og da alle medarbejdere har adgang til hinandens kontor via nøgle brik er der intet til hinder for at dørene holdes låst hele dagen. Det skal også nævnes at mødelokalerne på 2.sal ikke har flugtvej, men dog skal bemærkes at der er medarbejdere i alle lokalerne selv om disse ikke er tilknyttet Jobcentret. Der er mødelokaler i kælderen og her er der flugtvej. I kælderen, der blandt andet rummer kantinen, har ingen medarbejder fast ophold. -- Praktikergruppen erfarer, der ikke kan påregnes bemanding på nabokontorerne på 2. sal. Der er ligeledes gentagne gange påpeget, at de ikke finder de sikkerhedsmæssige foranstaltninger tilstrækkelige. Forebyggelse under og umiddelbart efter hændelser: Ledelse og medarbejdere oplyste, at der ikke er effektive alarmprocedurer. Hvis man er utryg ved at skulle have samtale med en evt. udadreagerende borger, så oplyser man det til sine nærmeste kollegaer, så de kan være opmærksomme på uro/støj fra møderummet. Eller man skal vælge at bede en kollega om at deltage i samtale. Hvis rullegardinerne ikke er rullet for i møderummene, så kan de også fysisk se deres kollegaer. Der er ingen effektive alarmprocedurer i samtalerummene eller på kontorerne. Medarbejderne er ikke udstyret med tekniske foranstaltninger, fx. en alarm der kan udløses. Lederen oplyste, at alarmerings muligheder blev drøftet med personalet inden indflytningen, men at medarbejderne ikke ønskede dette, fordi samtalerummende er af glas og de kan se deres kollegaer når de har samtaler. I den interne Sikkerhedspolitik er beskrevet en akut handleplan for den voldsramte og for kollegaer, men medarbejderne oplyste, at de ikke kan redegøre for indholdet. Det skal præciseres at alarmer på kontorerne er fravalgt da der ikke holdes samtaler der, men at medarbejderne gerne ser alarmer i samtalerummene. Også i denne forbindelse afventes rapporten fra BST Nordfyn. Opfølgning på længere sigt: Medarbejdere og ledelse oplyste, at de har mulighed for, at modtage psykolog bistand, hvis de har været udsat for voldsomme episoder. Medarbejdere oplyste, at de har været ude for, ikke at få tilstrækkelig ledelsesmæssig støtte og opbakning i forbindelse med episoder, der for den enkelte er oplevet som

8 voldsom. De kan opleve, at de bliver negligeret af ledelsen. Sikkerhedspolitikken indeholder desuden et Skema vedrørende voldsepisoder for ansatte ved Jobcenter Langeland. Ledelsen oplyste dog ved forespørgsel, at de ikke havde kendskab til indholdet i ovennævnte skema, men at de ville bruge det fremover. Skemaet til registrering af voldsepisoder er aldrig blevet udfyldt af medarbejderne, i de min. 3 voldsomme episoder der har været. Så der kunne ikke fremvises nogle registreringer af de omtalte episoder. Der foregår desuden ikke registreringer af nærved hændelser, oplyste medarbejderne. Skemaet er ikke blevet brugt ved de tre omtalte episoder, fordi beskrivelsen af nærved hændelser har været uklar. Man mente på fællesmøde i 2013, at enten var der en voldsepisode eller også var der ikke. Ingen af de omtalte episoder har været med vold som udfald og er derfor ikke blevet rapporteret. Episoderne har i stedet resulteret i, at situationen blev drøftet igennem/bearbejdet med leder og i et enkelt tilfælde med en ekstern fagperson. -- Praktikergruppen vil gerne understrege, at der ikke er tale om uklare beskrivelser eller opfattelser i forbindelse med selve hændelserne. Arbejdsmæssige og personlige konsekvenser Medarbejderne oplyste, at der generelt er en vis utryghed forbundet med det daglige arbejde. Nogle er mere påvirkede af det end andre, alt efter hvor mange konflikter og voldsomme episoder de har været ude for. Flere i medarbejdergruppen er "på vagt" og har en "indre uro" i løbet af arbejdsdagen. Nogle kan "have en knude i maven" og være "berøringsangste", når de skal have samtaler med borgere de er utrygge ved. Generelle bemærkninger fra medarbejdere, som ikke deltog i møde med Arbejdstilsynet Der er forskellige oplevelser af, hvordan de beskrevne forhold på Jobcenter Langeland betragtes. Rapporten beskriver nogle af de ansattes følelser og holdninger, mens det ikke kan genkendes for alle ansatte. En stor del af de ansatte genkender især ikke punkterne omkring utryghed. En stor del af de ansatte føler sig fuldt ud trygge ved den på MED-udvalget vedtagne sikkerhedspolitik og tænker sjældent over, at der på jobcentret skulle være ret megen "farlig" adfærd. Vi er klar over, at det muligvis også kan bunde i, at alle har forskellige grænser og forskellige måder at takle konflikter og konfrontationer på. -- Praktikergruppen vil gerne gøre opmærksom på, de nævnte konsekvenser som f.eks. søvnbesvær og hovedpine etc. ikke er noget, som AT har fundet på og der er således ikke tale om en overfortolkning. Hvor stor en del af de øvrige ansatte, som ikke genkender de beskrevne forhold, skal praktikergruppen ikke gøre sig klog på. Begrundelse for påbud Begrundelsen for påbuddet tager udgangspunkt i en vurdering af, om og hvordan problemer i forhold til risikoen for vold og trusler om vold er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har søgt at forebygge problemerne.

9 Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med borgerkontakt i afdelingen Jobcenter Langeland ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med utilstrækkelig forebyggelse af risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet kan have indvirkning på medarbejdernes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Arbejdstilsynet har hørt og taget til efterretning, at virksomheden har inddraget BST Nordfyn som rådgiver i forhold til brugen dels af samtalerummene, men også i forhold til indretning og indeklima generelt. Men på Arbejdstilsynets besøg forelå der ingen resultat af denne undersøgelse og derfor ingen konkret handleplan, der kan være med til at sikre at arbejdet med samtaler med borgere i samtalerummene, kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvis en borger skulle blive udadreagerende. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: - Medarbejderne arbejder med sagsbehandling i forbindelse med borgerne. Der kan være tale om sagsbehandling i forhold til kontanthjælp, syge-/dagpenge og beskæftigelse. - Arbejdet med borgerne er kendetegnet ved mange enkeltsamtaler med borgere, der er pressede af de nye regler ifm. de nye reformer. Medarbejderne har ugentligt mellem 6-12 personlige samtaler med borgere. Størstedelen af medarbejdernes samtaler foregår som alenearbejde. - Medarbejderne i et jobcenter er generelt i en kontrol- og magtfunktion overfor borgere der kan have store personlige/sociale/økonomiske problemer. Der er borgere, der stiller krav til medarbejdernes brug af bestemt sprogbrug eller adfærd. Der kan også være borgere, der desuden har forskellige psykiatriske diagnoser, fx. skizofreni. Det stiller særlige krav til medarbejderne, da de skal kunne håndtere borgernes følelser, skal kunne udvise indlevelse og empati for borgerne, skal opbygge et kendskab til den enkelte borger og desuden skal medarbejderne kunne skjule og håndtere deres egne følelser. Arbejdet kræver desuden, at medarbejderne har et kendskab til konflikthåndtering, da de ved afslag på ydelser til borgerne, jævnligt kommer til at stå i konfliktfyldte situationer. - Der har, ifølge de oplysninger Arbejdstilsynet har fået, været minimun 3 voldsomme episoder i Jobcentret siden 1. januar 2014, hvor medarbejderne har syntes det var ubehageligt. - Medarbejderne oplyste om episoder med råb, verbale trusler, kast med genstande og en episode hvor en medarbejder ville forlade samtalerummet på grund af utryghed, men hvor den eneste dør i rummet blev blokeret af en opfarende borger. Virksomheden har ikke kortlagt og vurderet risikoen for vold og trusler tilstrækkeligt. Virksomheden har ikke i tilstrækklig grad planlagt arbejdet hensigtsmæssigt i forhold til at reducere forekomsten og alvorligheden af voldsepisoder i arbejdet, da planlægningen ikke tager højde for de klienter eller kunder, som medarbejderne møder, og for at medarbejdernes møde med disse personer

10 indebærer en risiko for, at medarbejderne udsættes for vold og trusler. Virksomheden har ikke foretaget en tilstrækkelig oplæring og instruktion af medarbejderne. Medarbejderne ved som følge heraf ikke, hvordan de kan udføre arbejdet på en farefri måde, fx hvordan de kan håndtere konflikter med klienter eller kunder, så risikoen for vold forebygges, eller hvordan de skal håndtere konkrete episoder med vold og trusler. Medarbejderne er ikke bekendte med og kan ikke svare på, hvad indholdet i virksomhedens sikkerhedspolitik, eller hvor skema til registrering af voldsepisoder, er. Virksomheden har ikke indrettet arbejdspladsen hensigtsmæssigt i forhold til risikoen for vold og trusler i arbejdet. Der er fysiske forhold i virksomheden, fx. små samtalerum med utilstrækkeligt antal flugtveje, der kan medvirke til en optrapning af konflikter eller forhindre medarbejdere i at komme væk. Der mangler effektive kalde- og alarmeringssystemer hvis medarbejdere får akut behov for hjælp. Arbejdstilsynet vurderer, at alenearbejde med potentielt udadreagerende borgere kan medføre en særlig fare i form af fx øget risiko for overfald eller anden form for vold. Samtidig er det Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet ikke er tilrettelagt, så faren imødegås tilstrækkeligt, idet det er ikke muligt for medarbejderne at få hurtig og effektiv hjælp, da der ikke er alarmsystemer i samtale rummene. Medarbejderne er afhængige af, at deres kollegaer ser eller hører at en borger bliver udadreagerende. Der er heller ikke bærbare alarmeringssystemer til medarbejderne. Virksomheden har ikke registreret og undersøgt de episoder der er forekommet i Jobcentret siden 1. januar 2013, med henblik på at evaluere forebyggelsen. Fx. risikovurderet i forhold til flugtveje i de 5 små samtalerum, hvor der for nylig var en medarbejder der blev hindret i at komme ud af rummet, af en borger. Arbejdstilsynet lægger særligt vægt på, at den magelfulde forebyggelse og opfølgning på forekomsten af vold og truende adfærd og at der er personlige konsekvenser heraf: Der er en generel utryghed hos nogle medarbejdere i forbindelse med alenesamtaler med borgere. Flere i medarbejdergruppen er "på vagt" og har en "indre uro" i løbet af arbejdsdagen. Nogle kan "have en knude i maven" og være "berøringsangste", når de skal have samtaler med borgere de er utrygge ved. Der er en utryghed overfor de fysiske sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som medarbejderne finder utilstrækkelige Arbejdstilsynet vurderer yderligere, at de uenigheder der er afspejlet i virksomhedens høringssvar peger på væsentlige forskelle i opfattelser af hvad der er sket og ikke sket og alvorsgraden i det, samt hvordan virksomheden har implementeret sin sikkerhedspolitik og hvordan den er efterlevet. Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med borgere i Jobcenter Langeland udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af risiko for vold og trusler om vold forøger medarbejdernes risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold. Udsættelse for vold og trusler kan forøge medarbejdernes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst, depression og i nogle tilfælde posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Medarbejderne risikerer endvidere at få fysiske helbredsskader, herunder at komme alvorligt til skade.

11 Påbud Virksomheden påbydes at forebygge risikoen for vold, trusler og grænseoverskridende adfærd i jobcentret. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor forebygge/reducere/nedbringe risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet med borgere i Jobcenter Langeland. Påbuddet skal være efterkommet senest den 1. oktober Hjemmel for påbud 38 og 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning Arbejdstilsynet kan rådgive generelt om metoder til at forebygge problemer med vold og trusler om vold. Områder, som kan være centrale med henblik på varige løsninger, er nævnt nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at I selv finder frem til konkrete og specifikke løsninger til at forebygge risikoen for vold og trusler om vold, og at I inddrager medarbejderne i dette arbejde. For at forebygge risikoen for vold og trusler kan I fx: Drøfte risikoen ved alenearbejde i de 5 små samtalerum og udarbejde klare, tydelige procedurer for, hvilke borgere der afholdes samtaler med i disse rum, samt hvornår man SKAL være minimun to medarbejdere til samtalen. Dette gælder også i spidsbelastnings- og travle perioder, hvor det kan være svært at finde en kollega der har tid. Lave faste procedurer for, at der ved samtaler med kendte, potentielt udadreagerende borgere, kun benyttes samtalerum med dertil egnede flugtveje og at dette foregår med minimun to medarbejdere og/eller en ledelsesperson. Dette bør også sikres, hvis den enkelte medarbejder er utryg over samtalen pga. tidligere episoder med borgeren. Lave et sagsbehandlerskift, hvis en medarbejder har været udsat for udadreagerende og/eller krænkede adfærd fra en borger, samt en opfølgende ledelsesmæssig samtale med borgeren vedr. den uønskede adfærd i Jobcentret. Sikre at alle medarbejdere, både faste, nyansatte eller vikarer, har modtaget den fornødne instruktion i at kunne udføre arbejdet på en farefrimåde. Drøfte om der er en forøget risiko for medarbejderne ved, at borgerne har fri adgang til gangen hvor alle sagsbehandlere har deres kontorer og de derfor også kan møde uønskede borgere på gangen. Klare instrukser: Hvis den ansatte arbejder alene, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med: ansættelsen

12 forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne indførelse eller ændring af arbejdsudstyr indførelse af ny teknologi. I kan læse mere om at forebygge risikoen for vold og trusler om vold i Atvejledningen om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Se flg. link: Virksomheden kan bruge denne vejledning i sit arbejde med at reducere forekomsten og alvorligheden af voldsepisoder. Vejledningen kan også bruges i virksomhedens arbejde med at forebygge varige fysiske og psykiske reaktioner, hvis nogen i virksomheden udsættes for voldsepisoder i arbejdet. Virksomheden kan fx bruge Atvejledningen, når den gennemfører sin arbejdspladsvurdering, eller når den evaluerer sit arbejde med at reducere, håndtere og følge op på voldsepisoder. Der står fx. flg: Håndtering af voldsepisode: Hvis der opstår en voldsepisode, skal medarbejderne: Følge instruktionen for håndtering af voldsepisoder. Anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler, fx alarm- og kaldesystemer. Det er også vigtigt: At bevare roen og kommunikere på en konfliktnedtrappende måde. At komme hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare. Bearbejdning og opfølgning efter en voldsepisode: Det er vigtigt, at opfølgningen på en voldsepisode både omfatter handlinger i forhold til dem, det er gået ud over, og eventuelle vidner, samt efterfølgende analyse og vurdering af omstændighederne omkring volden og indsatsen efter voldsepisoden. I forhold til de skadelidte kan opfølgning bestå af såvel akut hjælp og støtte som hjælp og støtte på længere sigt. Umiddelbart efter en voldsepisode: Efter en voldsepisode har arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at medarbejdere, der har været udsat for vold, enten direkte eller som vidner, får førstehjælp 31. Førstehjælpen skal iværksættes af de personer, arbejdsgiveren har udpeget til at varetage førstehjælpen 32 se afsnit Det er en god idé, at medarbejderne ikke lades alene det første døgns tid efter episoden. Herudover kan det i nogle tilfælde være en god idé at gennemføre en opfølgende samtale med de personer, der har været involveret i voldsepisoden, et til tre døgn efter episoden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være medarbejdere, der efter en voldsepisode har så stærke reaktioner, at de ikke umiddelbart kan genoptage deres arbejde, herunder særligt varetage opgaver, der indebærer kontakt med klienter eller kunder.

13 Psykisk førstehjælp Psykisk førstehjælp gives af en hjælper, der er udpeget til at stå for førstehjælp, til en medarbejder, der har været udsat for vold. Hjælperen kan være en person fra virksomheden eller en ekstern person. Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp). Psykisk førstehjælp består af handlinger, der viser, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv, og den kan hjælpe medarbejderen til en første bearbejdning af de ubehagelige oplevelser og til, at medarbejderen kan bevare sin faglighed og sit selvværd. Det er vigtigt, at den, der yder førstehjælp, er opsøgende, fordi den skadelidte ikke har overskud til at henvende sig til andre med et ønske om hjælp og støtte. Hjælperen bør skabe ro omkring medarbejderen, fx ved at skærme af for nysgerrige og finde egnet lokale. Det er vigtigt, at hjælperen tager styringen, bevarer overblikket og taler klart og tydeligt. Hjælperen bør lytte venligt, nærværende, roligt og tålmodigt til den skadelidte, som kan have behov for at fortælle om episoden flere gange. Hjælperen bør ikke spørge til og tolke på medarbejderens følelser og oplevelser. Det er også vigtigt, at hjælperen undgår at tale om egne erfaringer og være belærende, omklamrende, bebrejdende eller bagatelliserende. Hjælperen bør ikke give urealistiske løfter, men indgive håb og give korte beskeder til den skadelidte om, hvordan episoden bliver håndteret på virksomheden, herunder hvem der er orienteret om episoden. Medarbejdere, der har været direkte udsat for vold, vil ofte bebrejde sig selv, at episoden indtraf. For at dæmpe chokeffekten af episoden bør kolleger og ledelse undgå at placere skyld for, at episoden indtraf. Voldsepisoder kan påvirke medarbejdernes evne til at handle rationelt og som aftalt. Det er derfor vigtigt, at den enkelte medarbejder ikke efterfølgende bebrejdes at have handlet uhensigtsmæssigt. Når medarbejdere har været udsat for vold, bør virksomheden følge op på deres tilstand, før de tager hjem. Det er en god idé, at virksomheden afklarer, hvordan de kommer hjem, og at de ikke er alene, når de kommer hjem. Hvis medarbejderne er chokerede eller omtågede, er det vigtigt, at hjælperen sørger for, at de bliver kørt hjem. Inden medarbejderne tager hjem, kan virksomheden desuden overveje, om den skal indgå aftaler med medarbejderne om forløbet for de kommende dage og uger fx med hensyn til sygemelding og lægebesøg. Det kan være gavnligt, at skadelidte får udleveret skriftligt informationsmateriale om forventelige reaktioner og om, hvilke reaktioner der kan give anledning til at kontakte egen læge, psykolog eller en krisestøtteenhed, fx psykiatrisk skadestue. Det kan desuden være en god idé at orientere kolleger om episoden og forventelige reaktioner Opfølgende samtale med de involverede i episoden Det kan være en god idé at gennemføre en opfølgende samtale med de personer, der har været involveret i en voldsepisode, når episoden har været voldsom. Den type samtale kaldes nogle gange for debriefing. Alle involverede bør medvirke i samtalen, også eventuelle vidner og personer, der har fulgt episoden via telefon eller på anden vis. Der bør dog maksimalt indgå 15 personer i samtalen. Det er vigtigt, at alle deltagerne kender og har tillid til hinanden. Samtalen kan være af praktisk-teknisk karakter og af en mere støttende karakter. Ved samtalen fortæller medarbejderne, der har oplevet voldsepisoden, om deres oplevelser til hinanden. Herved hjælper medarbejderne hinanden med at rekonstruere episoden. Formålet med samtalen er:

14 At tilvejebringe en ramme for praktisk gennemgang af hændelsen. At foretage en bearbejdning og evaluering af hændelsen med henblik på fremtidig læring. At øge forståelsen for, at den enkeltes indtryk, følelser og reaktioner er normale. At forberede sig på mulige kommende reaktioner. At identificere medarbejdere, der har brug for at blive henvist til behandling. Den opfølgende samtale med de involverede kan være starten på virksomhedens evaluering af en voldepisode. Afsnit om psykologisk krisehjælp og afsnit om evaluering af forebyggelsen beskriver henholdsvis bearbejdning og evaluering på længere sigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den opfølgende samtale kan anvendes til at identificere medarbejdere, der har brug for at blive henvist til behandling, men at samtalen ikke i sig selv kan forventes at modvirke PTSD. Det er derfor vigtigt, at samtalen altid suppleres med andre handlinger efter en særligt voldsom voldsepisode. Endvidere kan samtalen styrke sammenholdet og give mulighed for at sætte ord på oplevelser og reaktioner. Hvis virksomheden har valgt at gennemføre denne type samtale efter voldsomme episoder, er det afgørende, at samtalen finder sted relativt kort tid efter episoden, men ikke samme dag. Det er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at komme igennem chok og følelse af uvirkelighed inden samtalen. Et godt tidspunkt for samtalen er mellem et og tre døgn efter voldsepisoden. Hvis den gennemføres før, vil medarbejderne endnu ikke være i stand til at bearbejde episoden. Gennemføres den senere, vil effekten være mindre. Det er vigtigt, at samtalen ledes af en person, der har gennemgået en særlig træning På længere sigt Den senere opfølgning på en voldsepisode kan i forhold til de skadelidte omfatte psykologisk krisehjælp (se afsnit ) og kontakt med den sygemeldte (se afsnit ). I forhold til de skadelidte er det vigtigt at være opmærksom på, at eftervirkningerne af en alvorlig voldsepisode eller flere mindre alvorlige voldsepisoder kan strække sig over dage, måneder og i værste fald flere år. Et godt råd er derfor, at virksomheden bevarer fokus på, at medarbejdere kan have brug for hjælp længe efter, at sådanne episoder har fundet sted. Lav fx en plan for opfølgning på medarbejdernes tilstand og trivsel. En del af planen kan bestå i, at medarbejderne får mulighed for at deltage i psykologisk krisehjælp. Planen kan også omfatte opfølgning i form af møder og løbende støtte og kontakt. Medarbejderne kan have brug for praktisk støtte og aflastning i forhold til arbejdsopgaver. Ved sygemelding på grund af voldsepisoder kan den løbende kontakt til medarbejderne omfatte samtaler om at vende tilbage til arbejdet. Opfølgning på længere sigt omfatter også anmeldelser, hvoraf nogle er lovpligtige (se afsnit ), samt analyse af voldsepisoden med henblik på at evaluere forebyggelsen (se afsnit ) Psykologisk krisehjælp Professionel hjælp til at bearbejde oplevelserne kan for nogle medarbejdere medvirke til, at de kommer sig hurtigere oven på en voldsepisode og lettere undgår varige krisereaktioner. Det kan derfor være en hjælp for medarbejdere, at virksomheden

15 tilbyder professionel krisehjælp, men virksomheden er ikke forpligtet til det. Ønsker virksomheden at tilbyde psykologisk krisehjælp, er det en fordel, hvis virksomheden på forhånd har taget stilling til, hvornår og hvordan man tilbyder psykologisk krisehjælp, fordi det efter en voldsepisode kan være svært at vurdere, om der er behov for krisehjælp. Fx kan det være gavnligt, at virksomheden har taget stilling til, hvilke typer af voldsepisoder der skal følges op med tilbud om psykologisk krisehjælp. I kan også læse mere om planlægning af beredskab på flg. link: I kan læse mere om, hvordan I kan arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden i pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø - hver dag" på adressen Til Arbejdstilsynets brug P-nr Vores sag: /15 - Arbejdsmiljøproblem nr Kategori: Psykisk arbejdsmiljø

16 Tilbagemelding om efterkommelse af påbud Sendes til: Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Postboks København C Tilbagemelding om efterkommelse af påbud om at forebygge risikoen for vold, trusler og grænseoverskridende adfærd i jobcentret Afgivet til: Langeland kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Afdeling: Jobcenter Langeland Havnegade 118, st., 5900 Rudkøbing P-nr Blanketten skal indsendes til Arbejdstilsynet, så vi har den senest den 8. oktober Blanketten skal underskrives af virksomheden og arbejdsmiljørepræsentanten. Beskriv, hvordan påbuddet er efterkommet: Undertegnede bekræfter at være blevet gjort bekendt med ovenstående Dato Underskrift ledelse Dato Underskrift arbejdsmiljørepræsentant Til Arbejdstilsynets interne brug: Vores sag: /15 Arbejdsmiljøproblem nr Vores ref.: Lars Sørensen T

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Bilag 1: Påbud om at sikre en tilstrækkelig voldsforebyggelse Udkast. Arbejdstilsynet har ført tilsyn på XXX Jobcenter.

Bilag 1: Påbud om at sikre en tilstrækkelig voldsforebyggelse Udkast. Arbejdstilsynet har ført tilsyn på XXX Jobcenter. Bilag 1: Påbud om at sikre en tilstrækkelig voldsforebyggelse Udkast Virksomhed XXXXXXXXXXXX Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Arbejdstilsynet har ført tilsyn på XXX Jobcenter. Afdelingen

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Bilag 3: Afgørelse om at forebygge, at stor arbejdsmængde og tidspres forringer medarbejdernes sikkerhed eller sundhed

Bilag 3: Afgørelse om at forebygge, at stor arbejdsmængde og tidspres forringer medarbejdernes sikkerhed eller sundhed Bilag 3: Afgørelse om at forebygge, at stor arbejdsmængde og tidspres forringer medarbejdernes sikkerhed eller sundhed Virksomhed Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Langeland kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

Langeland kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Bilag 2: Påbud om at Forebygge den sundhedsmæssige belastning fra stor arbejdsmængde og tidspres Virksomhed Langeland kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Beskrivelse af de faktiske forhold Arbejdstilsynet

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Konferencen Vold og trusler i arbejdet med børn og unge en faglig udfordring Høje Taastrup d. 9. marts 2015 Karsten Kiraz

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Oplysningerne blev bekræftet af afdelingsleder XXXX.

Oplysningerne blev bekræftet af afdelingsleder XXXX. Bilag 9: Påbud om at sikre at arbejdet med gryder ved komfur kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme

Læs mere

At-VEJLEDNING. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. At-vejledning D.4.3

At-VEJLEDNING. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. At-vejledning D.4.3 At-VEJLEDNING Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse At-vejledning D.4.3 Juni 2011 Erstatter At-meddelelse nr. 4.08.4 af februar 1997 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om,

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes

Læs mere

Giv volden en skalle. Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner. Arbejdsmiljødagene. Den 25. marts 2015

Giv volden en skalle. Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner. Arbejdsmiljødagene. Den 25. marts 2015 Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner Giv volden en skalle Arbejdsmiljødagene Den 25. marts 2015 v/ Kirsten Elkjær Schrøder Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo 06-11-2014

Læs mere

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Arbejdsmiljøkonference Indhold Lovgivning Tilsyns metoder Risikofaktorer

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Voldspolitik for Lind skole

Voldspolitik for Lind skole Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Erfaringerne fra pilotprojektet kan bruges til at vurdere, hvorvidt konceptet for kollegial debriefing skal udbredes yderligere.

Erfaringerne fra pilotprojektet kan bruges til at vurdere, hvorvidt konceptet for kollegial debriefing skal udbredes yderligere. Psykiatri og Social Administrationen Resumé af projektbeskrivelse om kollegial debriefing i Specialområde Dømte og Kriminalitetstruede Børn og Unge til møde i HMU den 23. oktober 2015. Socialplanlægning

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

FOA Møllergade 56 5700 Svendborg. Afgørelse

FOA Møllergade 56 5700 Svendborg. Afgørelse FOA Møllergade 56 5700 Svendborg Afgørelse Virksomheden har nu haft mulighed for at komme med sine bemærkninger til vores beskrivelse af de forhold, som vi konstaterede ved tilsynbesøget den 23. januar

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når et påbud er efterkommet, erstattes den gule eller røde smiley af en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Den grønne smiley gælder i 5 år.

Når et påbud er efterkommet, erstattes den gule eller røde smiley af en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Den grønne smiley gælder i 5 år. Arbejdstilsynets reaktioner over for Viborg Kommune 3. kvartal 2015 FORORD: Viborg Kommune samler løbende en række data om personaleforhold for de ansatte ved Viborg Kommune til brug for borgere, politikere,

Læs mere

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614 KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning

Læs mere

Forebyg vold på jobbet

Forebyg vold på jobbet Forebyg vold på jobbet Arbejdsmiljøorganisationen Den 22. april 2015 kl. 12.00 15.00 v/ Stig Erichsen, cand. mag., MEd. Videncenter for Arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i oktober måned 2014 truffet 40 afgørelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i oktober måned 2014 truffet 40 afgørelser. Nyhedsbrev nr. 9/2014 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i oktober måned 2014 truffet 40 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Vold mod socialrådgivere i Danmark

Vold mod socialrådgivere i Danmark Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Voldspolitik. Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler

Voldspolitik. Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Indholdsfortegnelse 1. Voldspolitik for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D...3 2. Hvorfor kan vold opstå...3 3. Forebyggelse af vold...3

Læs mere