Basel III: Makroprudentiel regulering ved hjælp af modcykliske kapitalbuffere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basel III: Makroprudentiel regulering ved hjælp af modcykliske kapitalbuffere"

Transkript

1 Kvartaloversigt - 4. kvartal Basel III: Makroprudentiel regulering ved hjælp af modcykliske kapitalbuffere Mads Peter Pilkjær Harmsen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den finansielle krise viste, at det finansielle system ikke var tilstrækkeligt kapitaliseret til at imødegå en periode med høje tab. Det skyldes bl.a., at reguleringen af banksektoren ikke i det nødvendige omfang tog højde for systemiske risici. Det vil sige risikoen for begivenheder, der hindrer det finansielle system i at fungere som effektiv formidler af kapital og finansielle tjenesteydelser i en grad, så det i væsentligt omfang påvirker økonomisk vækst og velfærd. Erfaringen fra krisen har vist, at regulering baseret på at sikre robustheden i de enkelte kreditinstitutter den mikroprudentielle regulering ikke er tilstrækkelig. Fremover vil reguleringen tillige blive baseret på risiciene i det finansielle system som helhed, også kaldet makroprudentiel regulering. De kommende kapitaldækningsregler, Basel III, indeholder skærpede regler med henblik på at sikre, at det finansielle system bliver mere robust i fremtiden. Bl.a. øges kapitalkravet, kvaliteten af kernekapital og basiskapital forbedres, og der indføres lovpligtige buffere over kapitalkravet. Derudover arbejdes der med at introducere et ekstrakrav til kapital for systemisk vigtige institutter. Målet med makroprudentiel regulering er at begrænse systemiske risici, da perioder med finansiel ustabilitet er forbundet med store samfundsmæssige omkostninger. Et af disse tiltag er introduktionen af en modcyklisk kapitalbuffer, der primært skal sikre, at kreditinstitutterne holder kapital til at modstå en periode, hvor de samtidig rammes af høje tab. Bufferen skal bygges op i gode tider, hvor systemiske risici øges, og nedbringes i dårlige tider. Det er sandsynligt, at selve opbygningsfasen i gode tider vil lægge en dæmper på udlånsvæksten, og bufferen derfor vil reducere opbygningen af systemiske risici. Et pejlemærke for virkningen af de nye kapitalkrav og bufferen er, om de ville have medført, at den danske banksektor havde været bedre kapitaliseret ved indgangen til den finansielle krise. Udviklingen i det aggregerede udlån i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, der i Baselkomiteens forslag skal danne udgangspunkt for at fastsætte den

2 Kvartaloversigt - 4. kvartal modcykliske kapitalbuffer, har i Danmark været en god indikator for både den nordiske bankkrise i slutningen af 198'erne og begyndelsen af 199'erne og den finansielle krise. Analysen viser, at hvis de nye regler havde været fuldt implementeret, havde banksektoren været bedre kapitaliseret og stødpuderne til at absorbere tab højere ved indgangen til krisen. BASEL III 1 De kommende Basel III-regler har til formål at styrke det finansielle systems modstandskraft over for perioder med økonomisk og finansiel stress og derigennem understøtte økonomisk vækst og stabilitet. Det sker bl.a. gennem en kombination af højere kapitalkrav, strammere definitioner af kapital, bedre dækning af risici (bl.a. likviditetsrisici og risici i handelsbeholdningen), loft over kreditinstitutternes gearing og introduktion af kapitalbuffere. Kravet til egenkapitalen hæves fra 2 pct. af de risikovægtede aktiver til 4,5 pct., kravet til kernekapitalen hæves fra 4 til 6 pct., mens kravet til basiskapital holdes uændret på 8 pct. af de risikovægtede aktiver, jf. figur 1. Introduktionen af en kapitalbuffer over kapitalkravet er et nyt tiltag. Den består af et fast element kapitalbevaringsbufferen og et variabelt element den modcykliske kapitalbuffer. Kapitalbevaringsbufferen er fastsat til 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver, og den modcykliske buffer fastsættes i intervallet mellem og 2,5 pct. Dermed vil den samlede buffer være på 2,5 pct. i normale tider og blive bygget op til 5 pct. i tider med overnormal udlånsvækst. Målet med kapitalbufferen er at sikre, at kreditinstitutterne holder kapital ud over kapitalkravet, der kan absorbere tab i perioder med stress. Hvis et institut ikke overholder kapitalbufferen, vil den blive underlagt restriktioner på udlodningen af indtjening. Det er i modsætning til kapitalkravet, der til enhver tid skal overholdes, hvis instituttet skal fortsætte driften. Basel III indfases over perioden De højere kapitalkrav indfases fra 213 til 215, mens kapitalbufferen indfases fra 216 til 218. Hvis der i perioden er overnormal udlånsvækst, kan kapitalbufferen indfases hurtigere. De nye snævrere definitioner af kernekapital og basiskapital indfases frem til Den præcise udformning af lovgivningen kendes ikke i skrivende stund. Beskrivelsen af Basel IIIreglerne og den modcykliske kapitalbuffer er baseret på Baselkomiteens tanker beskrevet i Basel Committee on Banking Supervision (21a og b). 2 Der må fx ikke være forfaldsdato på kernekapital og incitamenter til at indfri den. Samtidig skal kernekapital være fuldt fleksibel i forhold til dividendebetaling, der vil blive betragtet som udlodning af indtjening under kapitalbufferen. Se også Basel Committee on Banking Supervision (29).

3 Kvartaloversigt - 4. kvartal KRAV TIL KAPITALEN UNDER BASEL II OG BASEL III Figur 1 Pct. af risikovægtede aktiver Basel II Basel III Basel II Basel III Basel II Basel III Ikke-hybrid kernekapital Kernekapital Basiskapital Fast buffer Fast buffer Fast buffer Variabel buffer Variabel buffer Variabel buffer Anm.: Ikke-hybrid kernekapital er indeholdt i definitionen af kernekapital, og kernekapital er indeholdt i definitionen af basiskapital. Beregningen af kernekapital indeholder således egenkapitalen, og egenkapital og kernekapital er indeholdt i basiskapitalen. Det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, om kapitalbufferen vil blive implementeret for alle typer af ansvarlig kapital (illustreret) eller kun for kapital af højeste kvalitet, dvs. egenkapital. Kilde: Basel Committee on Banking Supervision (21b). Fastsættelse og frigivelse af den modcykliske kapitalbuffer Den modcykliske kapitalbuffer skal opbygges, når der bygges systemiske risici op i det finansielle system. Gabet mellem det aggregerede udlån til den private sektor i forhold til BNP og trendniveauet vil spille en central rolle i fastsættelsen af bufferen. 1 I Danmark har dette gab udvist stor variation over tid, og toppunkterne i dets størrelse faldt i perioderne op til den nordiske bankkrise i slutningen af 198'erne og begyndelsen af 199'erne og op til den nuværende krise, jf. figur 2. Den modcykliske buffer indføres, når gabet mellem udlån/bnp og trenden heri når et vist niveau. Derved øges den samlede kapitalbuffer i takt med gabets størrelse, indtil det når et vist niveau, hvor den modcykliske buffer når sit højeste på 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver. 2 Ifølge Basel Committee on Banking Supervision (21a) er det dog ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på forholdet mellem udlån og BNP for at 1 Detken og Smets (24) viser, at perioder, hvor de samlede udlån i forhold til BNP overstiger et vist niveau, ofte efterfølges af en finansiel opbremsning og konjunkturnedgang. Borio og Lowe (24) viser endvidere, at udviklingen i det samlede udlån i forhold til BNP er den bedste indikator på finansiel ustabilitet. Pedersen og Sørensen (29) undersøger udviklingen i aktivpriser, gældsætning, finanspolitik og kreditgivning i Danmark i perioden op til den finansielle krise. 2 I Baselkomiteens forslag begynder opbygningen af den modcykliske kapitalbuffer, når gabet mellem udlån/bnp og trendniveauet bliver højere end 2 pct., og bufferen når sit maksimale niveau, når gabet når 1 pct.

4 Kvartaloversigt - 4. kvartal SAMLET UDLÅN I FORHOLD TIL BNP I DANMARK Figur 2 Pct. af BNP 3 Procentpoint Afvigelse fra trend (højre akse) Samlet udlån/bnp Samlet udlån/bnp-trend -2 Anm.: Kvartalstal for udlån fra penge- og realkreditinstitutter sat i forhold til BNP. Trenden er beregnet rekursivt ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter med en høj udglatningsparameter (lambda = 4.), jf. Detken og Smets (24). De første 32 kvartaler anvendes til at initialisere trenden, derefter beregnes den rekursivt ved at tilføje ét kvartal ad gangen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. sikre, at bufferen opbygges rettidigt i alle tilfælde, og andre indikatorer skal derfor bidrage til at fastsætte den. Den modcykliske kapitalbuffer skal frigives, når de systemiske risici igen reduceres, enten fordi de materialiserer sig, eller fordi væksten i udlån i forhold til BNP falder tilbage til trendniveauet uden en krise. Bufferen kan frigives på én gang eller gradvis. Sanktioner når bufferkravet ikke overholdes Kapitalbufferen kommer oven i mindstekravet til kapital og et eventuelt yderligere kapitalkrav under den såkaldte søjle 2, der fastsætter det individuelle solvensbehov. Et institut, der opfylder kapitalbufferen, vil have en vis margin ned til kapitalkravet. Bufferen forventes derfor at reducere risikoen for, at instituttet går fra at være "going concern" til at være "gone concern". Hvis et institut ikke overholder de krav, der fastsættes af kapitalbufferen, bliver det pålagt restriktioner på udlodning af overskud i form af bonus, udbetaling af dividende, aktietilbagekøb mv. Restriktionerne strammes, jo nærmere på kapitalkravet instituttets kapitalnøgletal er, jf. tabel 1. Eksempelvis skal 4 pct. af instituttets indtjening tilbageholdes, når instituttet ligger inden for de øverste 25 pct. af bufferzonen, mens hele indtjeningen skal tilbageholdes, når den befinder sig i den nederste

5 Kvartaloversigt - 4. kvartal MULIG KALIBRERING AF GRÆNSEVÆRDIER FOR SANKTIONER VED MANGLENDE OVERHOLDELSE AF BUFFERKRAVET Tabel 1 Andel hvormed et instituts kapital overstiger kapitalkravet i procent af den samlede krævede kapitalbuffer Minimumskapitalbevaringsrate (i pct. af indtjening) -25 pct pct pct pct pct pct pct pct. Mere end 1 pct.... pct. Anm.: Minimumskapitalbevaringsraten angiver, hvor stor en del af overskuddet, der skal tilbageholdes med henblik på opbygning af kapitalbufferen. Tallene er illustrative og repræsenterer ikke en foreslået kalibrering. Kilde: Basel Committee on Banking Supervision (21a). fjerdedel af bufferzonen. Først når instituttets kapital overstiger bufferkravet, er instituttet fri for udlodningsrestriktioner. Fra det tidspunkt, hvor et institut ikke lever op til de krav, kapitalbufferen sætter for det, har det 12 måneder til at genoprette kapitalen, før restriktionerne træder i kraft. Denne periode og den gradvis stigende hårdhed af sanktionerne er med til at understrege, at bufferen ikke er et ekstra kapitalkrav, der altid skal være overholdt. Den modcykliske kapitalbuffer i det enkelte kreditinstitut Både kapitalkravet og kapitalbufferen gælder for alle kreditinstitutter i systemet. For dem, der kun har aktiviteter i Danmark, vil den modcykliske kapitalbuffer have samme størrelse og være fastsat af de danske myndigheder på baggrund af de systemiske risici i Danmark. For internationalt aktive kreditinstitutter det gælder både danske med aktiviteter i udlandet og udenlandske med aktiviteter i Danmark vil bufferen være en sammenvejning af bufferne fastsat i de lande, hvor instituttet har aktiviteter. Det vil sige, at kredit, der gives til låntagere i Danmark, skal vægtes med den buffer, der er fastsat i Danmark, uanset långivers hjemland. Kapital, der holdes til at dække kapitalbufferen, kan ikke samtidig bruges til at dække de krav, der måtte fastsættes under søjle 2. Hvis høj udlånsvækst i et enkelt institut vurderes at indikere, at det har slækket på kreditpolitikken og påtager sig højere risici, kan Finanstilsynet fastsætte et højere individuelt solvensbehov under søjle 2. Hvis den modcykliske kapitalbuffer samtidig er indført af hensyn til opbygning af systemiske risici, skal instituttet overholde begge krav. INDIKATORER FOR SYSTEMISKE RISICI I DANMARK Udgangspunktet for at fastsætte den modcykliske kapitalbuffer er gabet mellem udlån/bnp og trendniveauet for denne brøk. Samtidig er det

6 Kvartaloversigt - 4. kvartal nødvendigt at supplere med en række andre indikatorer for at sikre, at bufferen implementeres rettidigt. Sættet af indikatorer skal kunne indikere opbygning og materialisering af systemiske risici (i appendiks er udviklingen i en række supplerende indikatorer illustreret). Opbygning og materialisering af systemiske risici i form af høje og samtidige kredittab vil typisk relatere sig til korrektionen af en eller anden form for ubalance i aktivværdier (fx på ejendomsmarkedet). Når ubalancerne på et tidspunkt begynder at udlignes, er der risiko for, at kreditinstitutterne får behov for at nedgeare, og kreditcyklen vender og derved skaber selvforstærkende tilbageløbseffekter, se fx Geanakoplos (1997) og Kiyotaki og Moore (1997). Det er naturligt at styre den modcykliske buffer ud fra indikatorer, der måler disse ubalancer. Det er centralt for effektiviteten af bufferen, at fastlæggelsen tager højde for udviklingen i hele det finansielle system og ikke begrænser sig til kreditinstitutternes udlån. Opbygningen af risici kan finde sted mange steder og sprede sig til resten af det finansielle system, fx igennem brandudsalg af aktiver, og derved begrænse systemets udlånskapacitet. Udlån/BNP i forhold til trendniveau Udgangspunktet for at fastsætte den modcykliske kapitalbuffer er udviklingen i gabet mellem det aggregerede udlån i forhold til BNP og trendudviklingen i denne kvote. I dansk sammenhæng har det været en god indikator for opbygningen af systemiske risici, jf. figur 3. Både op til den nordiske bankkrise i slutningen af 198'erne og finanskrisen i anden halvdel af 2'erne som er de tidspunkter i perioden, hvor det kunne have været relevant at opbygge bufferen ville den være blevet indført og have nået det maksimale niveau før krisen. Da udlån i forhold til BNP først når ned i nærheden af trendudviklingen relativt sent i kriseforløbene, ville gabet mellem disse have været mindre velegnet som styringsinstrument for at frigive den modcykliske buffer. Det understreger behovet for, at andre indikatorer indgår i fastsættelsen af bufferen. Andre makrobaserede indikatorer Udviklingen i udlån i forhold til BNP kan opdeles i bidragene fra henholdsvis husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. Det kan give et indtryk af bagvedliggende årsager til udviklingen. En anden tilgang til at vurdere opbygningen af systemiske risici er at se på, om kreditinstitutterne har kapital til at modstå en korrektion af aktivpriserne, og om en sådan korrektion er sandsynlig. Opbygningen af en boble i aktivpriserne kan derfor indikere behov for at opbygge den modcykliske kapitalbuffer. I perioden op til den nuværende krise lå priserne på både aktier, boliger og erhvervsejendomme væsentligt over trendniveauet. For alle ak-

7 Kvartaloversigt - 4. kvartal GAB MELLEM AGGREGERET UDLÅN TIL DEN PRIVATE SEKTOR I FORHOLD TIL BNP OG TRENDUDVIKLING OG STØRRELSE AF DEN MODCYKLISKE KAPITALBUFFER Figur 3 Pct. af risikovægtede aktiver 3, Procentpoint 4 2,5 3 2, 2 1,5 1 1,,5-1, Bufferstørrelse Afvigelse fra trend (højre akse) Anm.: Størrelsen af den modcykliske kapitalbuffer er beregnet som,3125 (= 2,5 / 8) gange afvigelsen fra trendniveauet, når afvigelsen ligger mellem 2 og 1. Når afvigelsen er mindre end 2, er den modcykliske buffer, og når afvigelsen er større end 1, er den på 2,5. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. tivklasserne er den største afstand mellem udviklingen og trendniveauet lige før eller i begyndelsen af krisen, jf. figur 5 i appendiks. Det indikerer, at aktivprisernes afvigelse er relevante supplerende indikatorer i forhold til at fastsætte den modcykliske buffer. Indikatorer fra kreditinstitutternes resultater og balance Reduktion af rentemarginalerne og hastig udvidelse af balancerne kan indikere overdreven optimisme i kreditinstitutternes kreditpolitik og dermed opbygningen af systemiske risici. Modsat kan stigninger i institutternes nedskrivninger og rentemarginal samt reduktion af balancerne indikere behov for at frigive bufferen. Udviklingen i institutternes gearing kan give en indikation af, hvor robust banksektoren er over for korrektion af aktivpriser. Jo højere gearing, jo mere sårbar over for tab vil sektoren være. Tilsvarende vil sektoren være mere afhængig af markedsfinansiering, jo større indlånsunderskud den har. 1 1 For det enkelte institut kan et relativt stort indlånsunderskud betyde sårbarhed over for fortsat adgang til at låne på de finansielle markeder, men det kan imidlertid også være udtryk for, at instituttet diversificerer sammensætningen af sin finansiering ved at benytte sig af langsigtet og stabil finansiering på de finansielle markeder. Om det reducerer risikoen for likviditetsproblemer, afhænger af de specifikke karakteristika ved finansieringen. Danmarks Nationalbank (21) diskuterer pengeinstitutternes likviditet nærmere.

8 Kvartaloversigt - 4. kvartal 21 1 I perioden op til den finansielle krise faldt institutternes rentemarginaler, og den samlede balance steg markant, jf. figur 6 i appendiks. Samtidig steg gearingen, og indlånsunderskuddet steg. I 2. halvår 28 begyndte rentemarginalerne og særligt nedskrivningerne at stige markant, og balancen begyndte at falde. I forhold til den nuværende krise har indikatorerne været gode forvarsler om både opbygning og materialisering af systemiske risici. Markedsbaserede indikatorer Udviklingen i kreditinstitutternes markedsværdi og prisen på kreditbeskyttelse giver information om, hvordan markedsdeltagerne vurderer risiciene i sektoren. Prisfastsættelsen fx "kurs/indre værdi" udtrykker markedets forventning til institutternes indtjening, herunder nedskrivninger og tab. Et udtryk for institutternes konkurssandsynligheder kan beregnes på baggrund af deres kapitalforhold og variationen i, hvordan markedet prisfastsætter deres aktiver. Bankaktiernes afkast og fælles varians (samvariation) kan ses som et udtryk for, hvor meget af udviklingen markedet tilskriver forholdene i de enkelte institutter, og hvor meget der tilskrives forholdene i det finansielle system som helhed. Alle de markedsbaserede indikatorer giver udslag i begyndelsen af krisen og/eller i 2. halvår 28, jf. figur 7 i appendiks. De er derfor bedst egnede som indikatorer på materialiseringen af systemiske risici. Indikatorer fra udlånsundersøgelsen Nationalbankens udlånsundersøgelse er en indikator for, om kreditinstitutterne har ændret kravene til kreditkvalitet. Undersøgelsen bygger på institutternes kreditchefers kvalitative vurdering af udviklingen i kreditpolitikken. Fald i institutternes udlånsrenter, krav til sikkerhedsstillelse og stigning i institutternes risikovillighed kan indikere opbygning af systemiske risici, og vice versa. Udlånsundersøgelsen har eksisteret siden 4. kvartal 28 og indeholder derfor ikke udviklingen i perioden op til krisen. 1 Indikatorerne fra undersøgelsen viser en stor stigning i vurderingen af risikoen og et fald i risikovilligheden i 4. kvartal 28. Samtidig steg udlånsrenterne og kravene til sikkerhedsstillelse. Under den nuværende krise har indikatorerne således været gode indikatorer på behovet for at frigive bufferen. 1 Lignende undersøgelser fra andre lande har dog vist, at udviklingen i kreditpolitikken er tæt korreleret med bl.a. udlån, forbrug og investeringer, jf. Jensen og Sass (29).

9 Kvartaloversigt - 4. kvartal Diskretion i fastsættelsen af bufferen Vurderingen af, hvilke indikatorer der signalerer opbygningen af systemiske risici, er baseret på udviklingen de seneste 4 år. Samtidig er det et åbent spørgsmål, hvor relevant det er at bruge historiske sammenhænge til at forudsige fremtidige. Strukturen i økonomien og i det finansielle system udvikler sig over tid. Det gør det svært at identificere uholdbare ubalancer på det tidspunkt, hvor de opbygges, og skelne dem fra strukturelle ændringer i økonomien. Det er derfor svært at forestille sig en indikator, der vil virke i alle tilfælde, og en vis diskretion i fastsættelsen af den modcykliske kapitalbuffer vil være nødvendig. Den kan derfor ikke stå alene, men er et supplement til kapitalkravene og den faste buffer. DEN MODCYKLISKE KAPITALBUFFER OG KRISEN Man kan i sagens natur ikke vide med sikkerhed, hvordan den finansielle krise havde udviklet sig og om den overhovedet var opstået hvis de kommende regler havde været gældende tidligere. Alligevel kan det bidrage til vurderingen af Basel III-forslaget at kaste et blik på pengeinstitutternes historiske kapitalforhold og sammenholde dem med de nye regler. Der er her ikke taget højde for, at kravene til kernekapitalens kvalitet bliver strammet. Der er heller ikke taget hensyn til eventuelle søjle 2-krav, som kan betyde, at enkelte institutter ville skulle holde mere kapital. Tallene kan derfor bedst ses som en nedre grænse for, hvor meget yderligere kapital institutterne skulle have holdt, hvis de kommende regler havde været gældende i årene forud for finanskrisen. Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at de adfærdsændringer, som ændringerne i kapitaldækningsreglerne vil resultere i, ikke er indregnet. I perioden op til krisen ville en større del af den danske banksektor ikke have opfyldt kravet til kapitalbufferen, jf. figur 4. Fra 25, hvor bufferen når sin maksimale størrelse, gælder det mere end hvert fjerde pengeinstitut i gruppe Ultimo 27 ville 41 af de 14 institutter have haft behov for yderligere kernekapital for at ligge over bufferen. Særligt de store og mellemstore pengeinstitutter skulle have holdt mere kapital, end de gjorde i perioden op til krisen. Således havde fire ud af fem institutter i Finanstilsynets gruppe 1 en kernekapitalprocent, der ville have ligget inden for bufferzonen ultimo Tilsvarende lå 1 Grupperingen af pengeinstitutterne er baseret på deres arbejdende kapital. Gruppe 1-3 dækker pengeinstitutterne med en arbejdende kapital på mere end 25 mio. kr. Grupperingen er derfor dynamisk. Her bruges inddelingen ultimo 27 for alle perioderne (uanset at nogle pengeinstitutter har skiftet gruppering over perioden). 2 De fem pengeinstitutter i gruppe 1 ultimo 27 var Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank og FIH Erhvervsbank. Se desuden note 1 til tabel 2 vedrørende overgang fra Basel I til Basel II ultimo 27.

10 Kvartaloversigt - 4. kvartal DANSKE PENGEINSTITUTTERS KERNEKAPITAL I FORHOLD TIL BUFFEREN OP TIL KRISEN Figur 4 (Revideret) Pct. af risikovægtede aktiver pct. percentil 75-pct. percentil Median 25-pct. percentil 1-pct. percentil Bufferzone Kernekapitalkrav Anm.: Bankernes kernekapitalprocent er på koncernniveau. Opbygningen af bufferen antages at følge gabet mellem faktisk udlån i forhold til BNP og trenden heri i Danmark, jf. figur 3. Bufferen når sit maksimale niveau i 25. Der er ikke taget højde for, at nogle pengeinstitutter har udenlandske eksponeringer, hvor bufferkravet ville have været et andet. Der er heller ikke er taget hensyn til, at institutternes risikovægtede aktiver dækker andet end krediteksponeringer. Endvidere er der ikke taget højde for, at de nye regler strammer kravene til hvilken kapital, der kan regnes med som kernekapital. Kilde: Regnskaber og egne beregninger. kernekapitalprocenten for ni ud af ti institutter i gruppe 2 inden for bufferzonen. Hvis de store og mellemstore pengeinstitutter som helhed skulle have levet op til de kommende regler, ville det have krævet 41 mia. kr. i ekstra kapital. Det svarer til 25 pct. mere kernekapital. Alternativt skulle sektorens risikovægtede aktiver ikke have været bygget så højt op. Det kunne i givet fald have betydet, at risiciene ikke var blevet helt så høje i perioden op til krisen. De fem institutter i gruppe 1 skulle samlet have holdt mere end 32 mia. kr. kernekapital yderligere for alle at ligge over bufferzonen, og de ti institutter i gruppe 2 skulle samlet have holdt knap 9 mia. kr. mere, hvis de nye regler havde været indført ultimo 27, jf. tabel 2. Et andet interessant spørgsmål er, hvor store tab bufferen kan absorbere, før institutternes kapital ikke længere lever op til lovens minimumskrav. For de fem institutter i gruppe 1 ville bufferzonen have dækket svarende til et "her-og-nu"-tab på knap 78 mia. kr., mens det for de ti gruppe 2-institutter ville have dækket godt 17 mia. kr. Halvdelen af bufferen kan tilskrives den modcykliske kapitalbuffer, der er antaget at

11 Kvartaloversigt - 4. kvartal DANSKE PENGEINSTITUTTERS FRIVILLIGE KERNEKAPITALBUFFER, KONTRAFAKTISKE KAPITALBUFFERE OG ØGET KAPITALBEHOV SOM FØLGE AF Tabel 2 BASEL III, ULTIMO 27/PRIMO 28 1 (revideret) Mio. kr. Stødpude i forhold til kernekapitalkrav på 4 pct. 2 Modcyklisk kapitalbuffer 2,5 pct. af RWA 3 Samlet kapitalbuffer 5 pct. af RWA 4 Kapitalmangel til opfyldelse af ny (kerne-) kapitalbuffer 5 Gruppe 1 Danske Bank FIH Erhvervsbank Jyske Bank Nordea Bank Danmark Sydbank Gruppe 2 Alm. Brand Bank Amagerbanken Arbejdernes Landsbank Fionia Bank Forstædernes Bank Nykredit Bank Roskilde Bank Spar Nord Bank Sparbank Vestjysk Bank Anm.: Beregningerne af stødpuder, den modcykliske kapitalbuffer, kapitalbufferen og pengeinstitutternes kapitalmangel er på koncernniveau. Der er ikke taget højde for, at nogle institutter har udenlandske eksponeringer, hvor bufferkravet ville have været et andet, ligesom der ikke er taget højde for, at institutternes risikovægtede aktiver dækker andet end krediteksponeringer. Tilsvarende er der i beregningen af den frivillige kapitalbuffer ikke taget hensyn til institutternes selskabsrelationer. Nordea Bank Danmark, Alm. Brand Bank og Nykredit Bank er således datterselskaber i henholdsvis Nordea Bank, Alm. Brand og Nykredit. Relationen kan have betydning for institutternes valg af kapitalstruktur. Kilde: Regnskaber og egne beregninger. 1 Pr. 1. januar 28 overgik de danske pengeinstitutter til at opgøre de risikovægtede poster efter Basel II. Overgangen havde størst betydning for de fem IRB-institutter Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Sydbank og Nykredit Bank. For disse institutter er beregningerne i tabellen baseret på de risikovægtede poster pr. 1. januar 28 opgjort efter Basel II (uden hensyntagen til overgangsordningen). For øvrige institutter er anvendt de risikovægtede poster pr. 31. december 27 opgjort efter de dagældende regler (Basel I). 2 Institutternes "stødpude i forhold til kernekapitalkrav på 4 pct." er beregnet som forskellen mellem instituttets kernekapital og 4 pct. af instituttets risikovægtede aktiver (svarende til det eksisterende minimumskrav til institutternes kernekapital). 3 "Modcyklisk kapitalbuffer 2,5 pct. af RWA" er beregnet som 2,5 pct. af hvert instituts risikovægtede aktiver ultimo 27/primo 28 svarende til den modcykliske kapitalbuffer, hvis denne havde været fuldt opbygget. 4 "Samlet kapitalbuffer 5 pct. af RWA" er beregnet som 5 pct. af hvert instituts risikovægtede aktiver ultimo 27/primo 28 svarende til den samlede kapitalbuffer, hvis den faste del af bufferen havde været fuldt indfaset og den modcykliske kapitalbuffer fuldt opbygget. 5 "Kapitalmangel til opfyldelse af ny (kerne-)kapitalbuffer" er beregnet som forskellen mellem 11 pct. af instituttets risikovægtede aktiver svarende til at 6 pct.-kernekapitalkravet og den faste del af kapitalbufferen havde været fuldt indfaset, og at den modcykliske kapitalbuffer havde været fuldt opbygget og den kernekapital instituttet faktisk holdt ultimo 27/primo 28. have nået sit maksimale niveau på det tidspunkt. Til sammenligning har de fem institutter i gruppe 1 i perioden 28-9 samlet nedskrevet knap 52 mia. kr. Pengeinstitutterne har samtidig haft indtægter til at absorbere tab, idet deres samlede resultat for perioden er 13 mia. kr. For fire af de fem største pengeinstitutter ville den lovpligtige kapitalbuffer have oversteget den stødpude i forhold til kernekapitalkravet, som institutterne faktisk holdt, jf. tabel 2. For dem havde kapitalbufferen

12 Kvartaloversigt - 4. kvartal repræsenteret en forøgelse af instituttets stødpuder. Hovedparten af de mindre institutter holdt frivilligt en stødpude, der oversteg bufferen. 1 Kravet om bedre kvalitet af kreditinstitutternes ansvarlige kapital og introduktionen af kapitalbufferen sikrer ikke nødvendigvis, at institutter ikke bliver nødlidende og pådrager kreditorer tab. Det er ikke målet med bufferen. Målet er at sikre, at det finansielle system som helhed kan modstå en periode med store nedskrivninger, og at afviklingen af enkelte institutter ikke medfører stress i resten af systemet som følge af frygt for, om systemet som helhed er tilstrækkeligt kapitaliseret til at absorbere tabene. Det er i den optik sandsynligt, at kapitalbufferen ville have mindsket de negative konsekvenser for det øvrige finansielle system, når et institut som fx Roskilde Bank afvikles og pådrager kreditorer tab. SYSTEMISKE RISICI, BASEL III OG MAKROPRUDENTIEL REGULERING Basel III-reglerne adresserer systemiske risici dels ved makroprudentiel regulering, der er fast over tid, dels ved makroprudentielle instrumenter, der varierer over tid. Den faste regulering af de systemiske risici er bl.a. krav om bedre kvalitet af kapitalen, en fast kapitalbuffer, krav til kreditinstitutternes gearing, krav om øget brug af centrale modparter og et eventuelt ekstrakrav til kapital for systemiske institutter. Makroprudentiel regulering, der varierer over tid, er et nyt fænomen, og erfaringerne er begrænsede. Effekterne af disse instrumenter bør overvåges og undersøges nærmere, efterhånden som erfaringerne med deres anvendelse høstes. En risikofaktor er, at kapitalbufferen fortrænger den frivillige stødpude, som institutterne tidligere har holdt, og at banksektorens samlede stødpuder ikke forbedres væsentligt. 2 For at den modcykliske kapitalbuffer bliver et effektivt makroprudentielt instrument, kræver det, at den bliver implementeret korrekt. En erfaring fra krisen er, at det er svært at identificere og vurdere risici for det finansielle system. Samtidig vil der utvivlsomt opstå politisk pres for ikke at bygge bufferen op i gode tider. Den bør derfor fastsættes af en politisk uafhængig myndighed. For at bufferen kommer til at fungere, kræver det, at markedet betragter den som en buffer og ikke som et højere kapitalkrav. 3 Når et kreditinstitut går ned, sker det ofte med bemærkelsesværdigt store tab, 1 Formodentligt kan det tilskrives, at de mindre pengeinstitutter har ringere mulighed for at udstede hybride kapitalinstrumenter. 2 3 Det vil i princippet kunne imødegås ved at øge størrelsen af bufferen. Udfordringen er, at sanktionerne for ikke at overholde kapitalbufferen skal være tilstrækkeligt hårde til, at kreditinstitutterne overholder dem, og deres stødpuder øges. Samtidig skal de være tilpas bløde til, at de ikke bliver betragtet som bindende af markedet, så bufferen reelt kan absorbere tab.

13 Kvartaloversigt - 4. kvartal jf. fx James (1991), selv om instituttet var tæt på at overholde kapitalkravet. De store tab giver ikke blot tab til instituttets aktionærer, men også til dets kreditorer. Samtidig kan tabene skabe usikkerhed om institutterne i markedet. Hvis bufferen bliver betragtet som et kapitalkrav, vil et institut miste sin likviditetsadgang, allerede når den nærmer sig bufferzonen, og dens samlede stødpuder vil være mindre end forventet. Kapitalbufferen vil i det tilfælde give en falsk følelse af tryghed. Den modcykliske kapitalbuffer vil gælde for kreditinstitutter, mens mange andre finansielle virksomheder ikke vil blive omfattet af den. Det drejer sig fx om pensionskasser, hedgefonde, mv. En frygt kan være, at bufferen vil være med til at skubbe aktiviteten over i de dele af det finansielle system, der ikke er omfattet af den. Det er derfor vigtigt, at hele det finansielle system overvåges og indarbejdes i den makroprudentielle regulering. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Ideelt set skal implementeringen af den modcykliske kapitalbuffer være så ensartet som muligt på tværs af landegrænser, da det vil sikre mest mulig gennemsigtighed omkring fastsættelsen af den. Men det er vanskeligt at opstille en indikator, der over tid og på tværs af landegrænser pålideligt har forudsagt finansielle kriser, se fx Drehman mfl. (21) og Basel Committee on Banking Supervision (21a). Nogen diskretion vil derfor være nødvendig i forhold til både den nationale fastsættelse og frigivelse af bufferen. LITTERATUR Baldvinsson, Cato, Torben Bender, Kim Busck-Nielsen og Flemming Nytoft Rasmussen (25), Dansk bankvæsen, 5. udgave, Forlaget Thomson. Basel Committee on Banking Supervision (29), Strengthening the resilience of the banking sector, Consultative Document. Basel Committee on Banking Supervision (21a), Countercyclical Capital Buffer Proposal, Consultative Document. Basel Committee on Banking Supervision (21b), Group of Governors and Heads of supervision announces higher global minimum capital standards, pressemeddelelse. Borio, Claudio og Philip Lowe (24), Securing sustainable price stability: Should credit come back from the wilderness?, BIS Working Paper, nr. 157.

14 Kvartaloversigt - 4. kvartal Danmarks Nationalbank (21), Stresstest 2. halvår. Detken, Carsten og Frank Smets (24), Asset price booms and monetary policy, ECB Working Paper, nr Drehmann, Mathias, Claudio Borio, Leonardo Gambacorta, Gabriel Jiménez og Carlos Trucharte (21), Countercyclical capital buffers: exploring the options, BIS Working Papers, nr Geneakoplos, John (1997), Promises promises, i W. Brian Arthur, Steven N. Durlauf og David A. Lane (red.), The economy as an evolving complex system II, Addison-Wesley. James, Christopher (1991), The losses realized in bank failures, Journal of Finance, vol. 46, nr. 4. Jensen, Carina Mosegaard og Tania Al-Zagheer Sass (29), Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Kiyotaki, Nobuhiro og John Moore (1997), Credit Cycles, Journal of Political Economy, vol. 15, nr. 2. Pedersen, Erik Haller og Søren Vester Sørensen (29), Konjunktur, aktivpriser og kreditgivning, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal.

15 Kvartaloversigt - 4. kvartal APPENDIKS ANDRE MAKROBASEREDE INDIKATORER Figur 5 Pct Udlån til husholdninger Procentpoint Pct Udlån til ikke-finansielle virksomheder Procentpoint Afvigelse fra trend (højre akse) Afvigelse fra trend (højre akse) Udlån til husholdninger/bnp Udlån til ikke-finansielle virksomheder/bnp Udlån til husholdninger/bnp-trend Udlån til ikke-finansielle virksomheder/bnp-trend 2 = Udvikling i reale boligpriser Pct. 2 = = 1 16 Afvigelse fra trend (højre akse) Boligpriser Boligpriser trend Udvikling i reale ejendomspriser Pct Udvikling i reale aktiepriser Afvigelse fra trend (højre akse) Aktiekurser Aktiekurser trend 15 Pct Afvigelse fra trend (højre akse) Erhvervsejendomspriser trend Erhvervsejendomspriser Anm.: Kvartalstal for udlån fra penge- og realkreditinstitutter sat i forhold til BNP. Trend er beregnet rekursivt ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter med en høj udglatningsparameter (lambda = 4.), jf. Detken og Smets (24). De første 32 kvartaler anvendes til at initialisere trenden, derefter beregnes den rekursivt ved at tilføje ét kvartal ad gangen. Kvartalstal for prisindeks. Trend er beregnet rekursivt ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter med en høj udglatningsparameter (lambda = 4.). De første 32 kvartaler anvendes til at initialisere trenden, derefter beregnes den rekursivt ved at tilføje ét kvartal ad gangen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

16 Kvartaloversigt - 4. kvartal BALANCEBASEREDE INDIKATORER Figur 6 Procentpoint Rentemarginaler Mia. kr Gennemsnit (alle sektorer) Erhverv Husholdninger Balance og gearing Grp 1: Balance Grp 1-3: Balance Grp 1: Gearing (højre akse) Grp 1-3: Gearing (højre akse) Pct. 5,5 4,5 3,5 2,5 1,5,5 Gearing Tab og nedskrivninger i forhold til samlet udlån -, Samlet tab Tab til privat Tab til erhverv Nedskrivninger Balancesammenhænge Pct. 1,6, Grp 1: (Balance-kapital)/kapital Grp 1-3: (Balance-kapital)/kapital Grp 1: Udlån/indlån (højre akse) Grp. 1-3: Udlån/indlån (højre akse) Anm.: De to øverste figurer er baseret på kvartals- og månedstal og de to nederste på halvårstal, hvor halvåret før 2 er bestemt ved hjælp af lineær interpolation. Gearing er beregnet som den samlede balance i forhold til kernekapitalen. Kilde: Regnskaber, Finanstilsynet, MFI-statistik, Baldvinsson mfl. (25) og egne beregninger. 1,4 1,2 1,,8,6,4,2

17 Kvartaloversigt - 4. kvartal MARKEDSBASEREDE INDIKATORER Figur 7 Pengeinstitutternes kurs i forhold til deres indre værdi Gennemsnitlig markedsværdi Kurs/indre værdi Mia. kr. Mia. kr Gruppe 1 og 2 Gruppe 1 Gruppe 2 Nordiske finansielle koncern Gruppe 1 Gruppe 2 (højre akse) Afkast og fælles varians Konkurssandsynligheder for banker Pct. Andel Pct. 3,9 1, ,8 1,,7,8,6,6,5,4,4, ,3, Mindste afkast Største afkast Andel af fælles varians (højre akse) Gruppe 1 Gruppe 2 Gennemsnit Minimum Højst Anm.: Pengeinstitutters konkurssandsynlighed er beregnet ved hjælp af formlen e PD = Φ ln( individuel solvens) ln( solvens) E( yg) + σe 2 σ 2 hvor E( y g ) er trenden i markedskapitalisering, 2 e 1 σ er variansen på aktiekursen over de sidste tre måneder, og ρ udtrykker hvert pengeinstituts vægtede følsomhed over for sektorer dvs. approksimativt korrelationen med markedsfaktoren set fra udlånsporteføljen. Φ () er den kumulative standardnormalfordeling. Kilde: Bloomberg, regnskaber og egne beregninger. INDIKATORER FRA UDLÅNSUNDERSØGELSEN Figur 8 Forventet risiko Privat Erhverv Institutternes risikobedømmelse Institutternes risikovillighed Forventede kreditbetingelser Privat Erhverv Institutternes priser Institutternes krav til sikkerhedsstillelse Anm.: Udlånsundersøgelsen er en interviewbaseret undersøgelse, der baserer sig på svar givet fra en bred vifte af repræsentanter fra den danske finansielle sektor. Tallene for 4. kvartal 21 baserer sig på den betingede forventning for 4. kvartal givet af institutterne i 3. kvartal 21. Kilde: Danmarks Nationalbank.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2015 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer DSRR 8 pkt. 5 dok. 2 version 1 Notat til offentliggørelse 9. december 214 Den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen

Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen Den nye koncern BRF Renteforventninger Danske pengeinstitutter 2008 Egenkap. *) 1 Danske Bank 104.355 2 Jyske Bank 9.704 3 FIH Erhvervsbank

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV

ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV 29.1.2014 Den 26. juni 2013 blev den såkaldte "CRD IV"-pakke om ændring af EU-reglerne om kapitalkrav til banker og investeringsselskaber mv. vedtaget. I dette nyhedsbrev

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer Den kontracykliske kapitalbuffer 10. maj 2016 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark. 1 For at reducere eller forebygge opbygningen

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Konsekvenser og implikationer af BIS IV

Konsekvenser og implikationer af BIS IV www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere