Lærerne på Gasværkvejens Skole oplevelse af seminaret og Trioens tiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerne på Gasværkvejens Skole oplevelse af seminaret og Trioens tiltag"

Transkript

1 Lærerne på Gasværkvejens Skole oplevelse af seminaret og Trioens tiltag Arbejdslivsstudier, Specialforberedende projekt, K2 Vejleder: Leif Emil Hansen Rikke Gade, antal tegn 2. juni 2014

2 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING VIDENSKABSTEORI OM EVALUERING METODE SEKUNDÆR EMPIRI PRIMÆR EMPIRI TEORI JOB-DEMANDS OG RESSOURCES MODELLEN KRAV OG RESSOURCE BALANCEN FRA BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENE CASEBESKRIVELSE AF GASVÆRKVEJENS SKOLE ANALYSE OPLEVELSEN AF SEMINARET OPLEVELSEN AF TRIOEN OG DE ØNSKEDE TILTAG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ PÅ SKOLEN DISKUSSION DE TO INTERVENTIONER DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ OG BALANCEN MELLEM KRAV OG RESSOURCER TRIOENS ROLLE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

3 1 Indledning I 2013 gik Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i gang med projektet Fastholdelse af arbejdsevne og arbejdstilknytning blandt folkeskolelærere med mentale helbredsproblemer 1, i daglig tale kaldet BALANCE projektet, hvilket det vil blive refereret til fremover. Projektet er finansieret af Folketinget, og er et af projekterne i Statspuljeprogrammet Nye veje til at øge arbejdsevnen for udsatte grupper.(url 3) Projektet har relevans for folkeskolelærere, da det har vist sig at denne jobgruppe rapporterer signifikant flere tilfælde af depression end andre jobgrupper. (URL 1) Ligeledes er folkeskolelærerne valgt, da de også rapporterer om konflikter mellem arbejdsliv og privatliv og høje følelsesmæssige krav i jobbet. På den anden side rapporterer de også højere oplevelse af indflydelse, samt mening og engagement. Det har vist sig, at alle disse faktorer er relateret til både arbejdsevne og mentale helbredsproblemer.(url 3) Mentale helbredsproblemer har i mange studier vist sig at hænge sammen med langtids sygefravær og nedsat arbejdsevne, (Oostrom mfl, s 2) og hvis de mentale helbredsproblemer fører til en sygemelding, har forskning vist at jo længere sygefraværet bliver, jo højere er risikoen for at blive helt sat udenfor arbejdsmarkedet, og derved både miste arbejdsevnen og arbejdstilknytningen. (Analyse af sygefraværet, s 3) Ved at designe en intervention der både har et fokus på individet men også på arbejdspladsen, mener forskere at sygefravær relateret til mentale helbredsproblemer kan reduceres. (Oostrom mfl, s 2) Navnet BALANCE projektet refererer til, at nyere forskning har evidens for at balance skal findes på flere forskellige planer. For den enkelte medarbejder skal der findes en balance mellem krav og ressourcer.(url 3) Ligeledes har det vist sig at være relevant at finde en balance mellem interventioner der er møntet på den enkelte medarbejder, og interventioner for hele organisationen (Bhui mfl, s 1). Dette er også indarbejdet i BALANCE-projektet. 1 Mentale helbredsproblemer: denne definition kommer fra NFA s Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet udarbejdet af seniorforsker Vilhelm Borg med flere, og indeholder både lettere mentale helbredsproblemer og mentale helbredsproblemer i form af diagnosticerbare, psykiske lidelser som depression og angst. Herunder er også stress, udbrændthed og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). (Borg mfl, s 61-62) 2

4 Figur 1: Viser programteorien for den organisationsrettede del af BALANCE projektet I figur 1 kan ses i den første kolonne de interventionskomponenter der er i BALANCE-projektet, med både er en individrettet del, en Trio udannelse, samt en organisationsrettet del. Den individrettede del er en indsats for de lærere, der er screenet gennem et spørgeskema, til at have mentale helbredsproblemer og være i dårlig trivsel, og har derefter fået tilbud om blandt andet stresshåndteringskursus. Betegnelsen Trio står for en gruppe bestående af arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten samt ledelsen for den enkelte skole. Trioen har været på 3 dages uddannelse ved konsulenter fra Arbejdsmiljø København (AMK). Formålet med uddannelsen er at Trioen skulle blive bedre til at samarbejde, samt opnå viden omkring hvordan problemstillinger om lærernes mentale helbred på skolen kan håndteres. Denne ide om Trio uddannelsen kommer fra Hvidbog for mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, der anbefaler at leder og tillidsrepræsentant lærer om emnet for at kunne støtte og møde medarbejderen med mentale helbredsproblemer, og derigennem bevare medarbejdernes arbejdsevne. (Borg mfl, s 18) Trio uddannelsen er en forløber til den organisationsrettede del, da efter den afsluttede Trio uddannelse, skal Trio i samarbejde med AMK planlagt et seminar for alle lærere på skolen. 3

5 Seminaret er den ene intervention i den organisationsrettede indsats på skolen. Seminaret indeholder både et specifikt tema for skolen, samt en generel del med fokus på hvordan lærere med mentale helbredsproblemer kan hjælpes. Efter seminaret er det meningen, at Trio skal iværksætte tiltag ude på skolerne, tiltag som ligger i forlængelse af seminaret og som forbedrer det psykiske arbejdsmiljø og styrker balancen mellem krav og ressourcer for lærerne, som det ses i figur 1. Som støtte har Trio to opfølgningsmøder med AMK. Det er denne proces med tiltagene på skolerne der kaldes Trioen og tiltagene, og er den anden intervention i den organisationsrettede indsats på skolerne. Seminaret og Trioen og tiltagene er de to interventioner, som den organisationsrettede del af BALANCE består af, og er de to interventioner, der i dette projekt fremover vil blive fokuseret på. Som det ses i figur 1, lægger programteorien op til, efter de to organisationsrettede interventioner er gennemført, er at lærerne oplever en øget rummelighed 2 samt en generelt forbedret balance mellem krav og ressourcer. Den virkning den samlede intervention NFA forestiller sig, er for lærerne at få et forbedret psykisk velbefindende, hvilket i sidste ende er målbart i form af forbedrede resultater af arbejdsevnen. Når et projekt af denne størrelsesorden bliver søsat, er der mange parter involveret: Folketinget, Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, de deltagende skoler i Københavns Kommune og lærerne, Kommunernes Landsforening, Arbejdsmiljø København, Psykiatrifonden og NFA. Alle disse interessenter har fokus på, hvorvidt projektet har den ønskværdige effekt som beskrevet ovenfor. Derfor har evalueringen af BALANCE-projektet en væsentlig betydning. Dette specialeforberedende projekt er en forundersøgelse til mit speciale, der vil omhandle en dyberegående evaluering af den organisationsrettede del af BALANCE projektet. For at lave denne forundersøgelse til evalueringen er valgt én enkelt skole ud af de 8 deltagende skoler i projektet, nemlig Gasværkvejens Skole. 2 Rummelighed: Her er rummeligheden defineret ud fra om der tages hensyn til personer med færre kræfter af eksempelvis grunde som mentale helbredsproblemer. Definitionen er inspireret af undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred fra NFA i 2012 (URL 2). 4

6 Hele BALANCE-projektet startede i september 2013 med en spørgeskemaundersøgelse. På Gasværkvejens Skole viste undersøgelsen, at 83% af lærerne på skolen oplevede at de havde et behov for at forbedre balancen mellem egne ressourcer og krav i arbejdet. Til sammenligning er dette tal 67% for lærerne på de øvrige skoler i BALANCE-projektet. (Bilag 1, s 23) Dette tal synes højt, og det er derfor interessant at undersøge, både lærernes oplevelse af de to interventioner, samt hvorvidt seminaret afholdt i januar 2014 og Trioens tiltag på Gasværkvejens Skole har medført ændringer i lærernes balance mellem krav og ressourcer. 1.1 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemfelt, bliver min problemformulering: Hvordan oplever lærerne seminaret og Trio-tiltagene? Har seminaret og Trio-tiltagene medvirket til at ændre lærernes balance mellem krav og ressourcer og rummelighed, og i givet fald hvordan? 1.2 Afgrænsning Jeg vil kun kigge på den organisationsrettede del af BALANCE-projektet, og ikke den individrettede del, vel vidende at lærerne på skolen både bliver påvirket af den individrettede del samt den organisationsrettede del. Jeg har valgt i denne opgave at fokusere på den ene proces i det psykiske arbejdsmiljø, nemlig omkring balancen mellem krav og ressourcer. Dette skyldes at empirien omkring rummeligheden viste sig at hænge sammen med den individrettede del af projektet. Jeg går ikke i dybden med Trio eller ledelsens rolle i denne opgave, grundet opgavens størrelse. Dog er jeg af den overbevisning at jeg umiddelbart kan sige at disse faktorer kan have en væsentlig betydning for arbejdet med at nå målene samt i den samlede evaluering, og jeg vil derfor i specialet behandle dette område dybere. 5

7 2 Videnskabsteori om evaluering Når man taler om at evaluere, er der flere muligheder fra effektevaluering, procesevaluering, virkningsevaluering, realistisk evaluering, responsiv evaluering til en mere pragmatisk evaluering, der inddrager alle de ovenstående evalueringsformer. Selve begrebet evaluering, beskrives i bogen Kvalitative Metoder i kapitlet omkring evaluering af Peter Dahler-Larsen som en systematisk bedømmelse af udfald, præsentationer og organisering i forbindelse med offentlig virksomhed, og det er en bedømmelse, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. (Dahler-Larsen, s 167) Evalueringen i BALANCE-projektet fokuserer på, om den organisationsrettede indsats har ført til synlige og målbare effekter. Dette vil NFA undersøge gennem en virkningsevaluering. I en virkningsevaluering starter man med at opstille en programteori, hvor beskrivelsen af indsatsen og hvilket resultat der forventes, kan ses. (Dahler-Larsen, s 173) Dernæst er opgaven så gennem en egnet metode at få bekræftet programteorien. (Dahler-Larsen, s ) BALANCE-projektet er som et naturvidenskabeligt projekt bygget op med positivismen som hovedtanken, og med måling af en forbedring af arbejdsevnen som det ønskværdige afsluttende mål. Det er blevet valgt lavet som et randomiseret kontrolleret forsøg med kontrolgrupper, for igennem randomiseringen at forsøge at gøre projektet mindre kontekstafhængigt. Ved kun at evaluere virkningen i form af målbare resultater, kan det ske, at de oprindelige forudsætninger som projektet er bygget op omkring, såsom konteksten og implementeringen, kan ændres inden evalueringen er afsluttet, og det kan afgøres om projektet er testet positivt eller negativt. Derfor vælges yderligere den proces-orienterede tilgang, hvor det anerkendes at årsag-virkningen hænger sammen med den kontekst de dannes i, da den omkringliggende verden ikke kan gøres statisk. Man kan derfor i den procesorientrede analyse godt konkludere på årsag-virkning uden at have data om den selvsamme situation, hvor begivenheden ikke fandt sted. (Dahler-Larsen, s 173) Det afgørende er, at processen kan følges baglæns, og man derigennem kan undersøge hvad der egentlig har fundet sted i perioden som BALANCE- projektet har kørt. I procesevalueringen ønsker 6

8 NFA at undersøge hvorvidt interventionerne har ført til øget rummelighed og en forbedret balance mellem krav og ressourcer for lærerne, som det kan ses af figur 1. I procesevalueringen ligger også en evaluering af selve implementeringen, og hvorvidt projektet er implementeret som planlagt, hvilket ikke vil blive gennemgået her. Jeg vil i denne opgave lægge mig op af en realistisk evaluering af den organisationsrettede indsats på Gasværkvejens Skole, hvor jeg vil undersøge hvordan denne del opleves af og virker for lærerne. Dette er for at kunne bidrage med læring til den dyberegående evaluering af den organisationsrettede del, og for at starte op på undersøgelsen om hvad der skulle justeres, hvis der skal laves en tilsvarende intervention i lighed med BALANCE-projektet senere. Den realistiske evaluering er valgt, fordi jeg finder denne mest relevant, idet indsatsen og effekten er kontekstafhængig. To af de førende forskere indenfor realistisk evaluering, beskriver det således; Realist evaluations asks not, What works? or, Does this program work? but asks instead, What works for whom in what circumstances and in what respects, and how? (Pawson og Tilley, side 2) Den realistiske evaluering tager udgangspunkt i den kritiske realisme. I den kritiske realisme er udgangspunktet, at virkeligheden eksister uafhængigt af både hvilke teorier natur- og samfundsvidenskaberne samt forskerne kommer frem til, og at vi aldrig kan opnå den endelige forståelse af hvordan virkeligheden hænger sammen, da relationer, aktører og institutioner ændrer adfærd og struktur gennem tiden. (Jespersen, s ) I problemformuleringen spørger jeg om lærernes oplevelse af interventionen, for derigennem at lægge mig op af en kritisk evaluering. Yderligere ønsker jeg også at effektevaluere, og vil derfor diskutere hvorvidt at interventionen muligvis har medvirket til at ændre balancen mellem krav og ressourcer generelt. 7

9 3 Metode 3.1 Sekundær empiri Størstedelen af den sekundære empiri er udarbejdet af NFA og består først og fremmest af en spørgeskemaundersøgelse besvaret af alle lærere på Gasværkvejens skole i september 2013 inden interventionen startede. Spørgeskemaundersøgelsen er kaldet baseline. Endvidere har jeg haft adgang til powerpoints fra seminaret afholdt på skolen, samt spørgeskemaevalueringer udfyldt efter seminaret af lærerne, som deltog. Både baseline og den resterende sekundære empiri vil blive brugt som baggrundsmateriale til at få et indtryk af, hvad der er foretaget på skolen, samt hvordan dette skal tages op i interviewene. Den anden del af den sekundære empiri er en caseundersøgelse af lærernes arbejdsliv på to danske grundskoler foretaget i 2008/2009. Undersøgelsen er beskrevet i bogen Et arbejdsliv i acceleration af Helle Holt, Helge Hvid, Annette Kamp og Henrik Lund. Undersøgelsen er gennemført for at undersøge lærernes tidsmiljøer, og fortæller om det arbejdsmiljø lærerne fungerer under. Undersøgelsen er brugbar til sammenligning med Gasværkvejens Skole, da undervisningen også her er tilrettelagt med fokus på projekter, og med høje krav fra leder og kollegaer, og store muligheder for at realisere faglige ambitioner. 3.2 Primær empiri I og med at BALANCE-projektet opfattes som et komplekst projekt med mange aktører, og aktiviteter på flere niveauer og med forskellige formål, og fordi jeg har valgt at evaluere gennem kritisk realisme, lægger jeg fokus på en kvalitativ dataindsamling, da det her igennem virker som en egnet metode til at undersøge den dynamik, der også opstår i et sådant projekt. (Dahler-Larsen, s 169) 8

10 Case udvælgelse I samråd med NFA valgte jeg at spørge AMK, hvilken skole som de oplevede med det bedste Trio samarbejde, da det var min forventning at det bedste samarbejde havde medført flest tiltag fra Trio med størst synlig ændring, mest synlighed og størst ændring i balancen mellem krav og ressourcer. Denne caseudvælgelse betegnes som en extreme case udvælgelse, og vælges da den giver mere information end blot en tilfældig stikprøve. (Flyvbjerg, s 149) Ønsket om fokusgruppe Gennem intranettet blev alle lærerne opfordret til at deltage i et fokusgruppeinterview, samtidig var både Trio og ledelsen også sat i gang med at rekvirere lærere til denne undersøgelse. Med fokusgruppeinterviewet som metode, var det ønskværdigt at betragte samspillet lærerne i- mellem, og herunder den sociale interaktion, hvilket er en af styrkerne ved fokusgruppeinterview. (Halkier 2008, 14) Ligeledes var fokusgrupper valgt, da jeg ønskede at undersøge lærernes forskellige fortolkninger og måske derigennem deres forskellige nuancer af både hvad der er sket på skolen i interventionsperioden, samt hvorvidt det for dem har medført ændringer i deres arbejdsliv og balancen mellem krav og ressourcer. (Halkier 2008, 13) Ved at vælge fokusgrupper havde jeg også mulighed for at få koncentreret data omkring få emner på en forholdsvis nem måde.(halkier 2008, 13) Det skulle vise sig at være meget svært at finde minimum de 4 lærere på en skole til et fokusgruppeinterview, som jeg havde planlagt. Årsagerne var blandt andet at interviewet skulle foregå i lærernes fritid. Jeg fandt ud af, at nogle lærere er meget provokeret af den nye arbejdstidsreform, hvilket gjorde at deres engagement til at involvere sig ud over deres skoletimer og forberedelse, var meget lille. Derfor blev de to lærere der havde meldt sig til fokusgruppeinterview på Gasværkvejens skole spurgt om de ønskede at deltage i et individuelt interview i stedet, hvilket de accepterede. Individuelle interviews Formålet med interviewet var hovedsagligt en eksplorativ dataindsamling, om temaer som seminaret, Trio tiltagene, det psykiske arbejdsmiljø og rummeligheden og balancen mellem krav og ressourcer. 9

11 Gennem interviewet kunne jeg få en dybere beskrivelse af de to læreres arbejdsliv, og deres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø og balancen mellem krav og ressourcer. (Kvale og Brinkmann, s 47-49) Forud for interviewene er gennemgået diverse sekundær empiri, for at få en fornemmelse af hvordan skolen fungerer, samt hvilke udfordringer som Trioen og AMK ser. Interviewet blev optaget på diktafon, for efterfølgende at blive transskriberet. Transskriberingen gør at interviewet bliver klart til analyse. (Kvale og Brinkmann, s 202) En fordel ved at transskribere selv, er at jeg allerede under transskriberingen begyndte min analyse, ved at lægge mærke til både det sagte samt de emotionelle og sociale aspekter i interviewet. (Kvale og Brinkmann, s 202) Min intention var, at jeg i transskriberingen ville transskribere ordret, samt pauser og øh, for derigennem ikke at miste stemningen eller meningen i interviewet. (Kvale og Brinkmann, s 203) Men grundet dårlig lydkvalitet har det til tider været svært, og jeg har nogle steder i transskriberingen måtte erkende at optagelsen var for dårlig, og jeg har i stedet for taget noter af den del af lydoptagelsen der kunne forstås. Derfor er transskriberingen blevet mere en meningstransskribering. 10

12 4 Teori I Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde kommer forskere med en række anbefalinger for forebyggelse af sygefravær forårsaget af mentale helbredsproblemer, og derved bevarelse af arbejdsevnen. Anbefalingerne er inddelt i to områder: Skabelse af en god rummelig kultur på arbejdspladsen samt forebyggende indsatser. (Borg mfl, s 18-19) De forebyggende indsatser der anbefales, er blandt andet indsatser der fremmer det mentale helbred gennem en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, herunder balancen mellem krav og ressourcer, samt en reducering af stressfaktorer. (Borg mfl, s 19) Dette lægger op til de to områder som programteorien for interventionen forventer at påvirke, nemlig at denne skaber både en øget rummelighed for lærerne samt en forbedret balance mellem krav og ressourcer. Rummeligheden vil her kun blive nævnt, mens næste afsnit handler om balancen mellem krav og ressourcer, som er den teori jeg undersøger. Der er dog ikke entydig evidens for hvorvidt organisatoriske interventioner kan påvirke det mentale helbred. Dette fremføres i Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde på baggrund af review af 37 interventionsforsøg, hvor det generelt må konkluderes at der har været store implementeringsvanskeligheder med at iværksætte de planlagte ændringer. Selve implementeringen mangler der også information omkring, og der konkluderes derfor at effekten af interventionerne er usikre. (Borg mfl, s 234) Der er dog tendens til, at de interventioner der både arbejdede med øget indflydelse og formindskede krav, viste forbedringer i det mentale helbred, hvor de interventioner hvor kravene forøges, viste forværringer i det mentale helbred. (Borg mfl, s ) Der er også indikation for at forbedringer i den sociale støtte, som fortolkes som en ressource i arbejdet, uden samtidig forøgede krav, ligeledes også kan medføre en vis forbedring i det mentale helbred. (Borg mfl, s 225) 11

13 I BALANCE-projektet stammer fokus på balancen mellem krav og ressourcer to steder fra; Job- Demands og Ressource modellen af forskerne Bakker og Dererouti og et hæfte udgivet af BrancheArbejdsmiljøRådene Stress i Skolen. Jeg vil i det følgende kort beskrive de to tilgange. 4.1 Job-Demands og Ressources modellen Job-Demands og Ressources modellen er en nyere model, der viser en sammenhæng mellem krav, ressourcer og medarbejderens helbred, og er udarbejdet som en kritik af Karaseks Demand-Control model og Siegriest effort-reward imbalance model, som den anser som to ufleksible modeller, fordi de forventer at alle medarbejdere uanset jobtyper reagerer ens. (Bakker og Demerouti, s 309) Job-Demands og Resources (J-D R) modellen giver et mere nuanceret billede af medarbejderens helbred og præstation, da en af pointerne i modellen er, at hver jobtype har sine egne specifikke jobkrav og jobressourcer og herunder motivations potentialer og risici faktorer. (Bakker og Demerouti, s 312) Job-Demands oversættes i dansk kontekst til begrebet krav i arbejdet. Kravene kan både være psykiske og fysiske, sociale men også organisatoriske. Det er den indsats, evne eller omkostning, der ligger i arbejdet eller at udføre arbejdet. Det kan være belønning, eller mangel på belønning, faglighed, opgavemængde, autonomi, eller mangel på autonomi, social support fra kollegaer, support og anerkendelse fra ledelsen. (Bakker og Demerouti, s ) Job ressourcerne er også både fysiske, psykiske, sociale og organisatoriske forhold på jobbet, der enten medfører at job mål nås, eller som reducerer kravene, eller som lægger op til personlig udvikling og læring. (Bakker og Demerouti, s 312) Ressourcerne findes på flere niveauer, fra det organisatoriske niveau hvor løn, jobmuligheder og jobsikkerhed findes, til det personlige med sociale relationer, til de job specifikke om kerneydelsen i jobbet og opgave afveksling. (Bakker og Demerouti, s ) Jobressourcerne skal både forståes som en faktor der nedsætter kravene i jobbet, men også som et område der er vigtig i sig selv. (Bakker og Demerouti, s 312) 12

14 Figur 2: Job-demands og Ressource model, URL 6 Ud over selve kravene og ressourcerne i jobbet, er der også to underliggende psykologiske processer i modellen. I disse processer kan både jobkravene eller ressourcerne virke enten som belastninger eller som motivering i jobbet. Eksempelvis kan jobressourcer have motivations potentiale og medvirke til højt engagement og bemærkelsesværdig præstationer. (Bakker og Demerouti, s 313). Når jobressourcer er til stede, medfører de altid engagement, men omvendt når de mangler, medfører de en kynisk og laissez faire holdning til jobbet. (Bakker og Demerouti, s 314) På samme måde kan kravene i jobbet også både agere i samspillet mellem motivationsfaktor og belastning. Eksempelvis kan medarbejdere godt motiveres af et højt krav omkring en stor faglighed, men for at honorere kravet kræves ressourcer. Bakker og Dermouti argumenterer i deres artikel for, at det især har vist sig, at jobressourcerne har en stor indflydelse når kravene i jobbet er høje. I et finsk studie af folkeskolelærere blev forholdet mellem krav og specifikke ressourcer undersøgt. Det viste sig at især ressourcer som social støtte, anerkendelse og organisationens arbejdsmiljø var væsentlige jobressourcer i arbejdet med høje krav. (Bakker og Demerouti, s 319) 4.2 Krav og ressource balancen fra BrancheArbejdsmiljøRådene En mere simplificeret tilgang til krav og ressourcer findes i hæftet Stress i skolen. Her tales der om at enhver opgave eller funktion har en række krav i sig, men samtidig at hver lærer rummer en mængde ressourcer. Det er derfor vigtigt at afveje, hvorvidt en bestemt opgave med en række af krav kan rummes af de faglige, personlige og pædagogiske ressourcer læreren har at trække på. 13

15 Figur 3: Stress i skolen, side 14 I figur 3 ses først og fremmest en uddybende liste over de krav og ressourcer som der kan være i spil i lærerjobbet. Ligeledes ses balancen mellem ressourcer og krav, som er den vippe som BALANCE-projektet har brugt som logo, og som lærerne er blevet undervist i på seminaret. Med baggrund i at formindskede krav, og herunder en forbedret balance mellem ressourcer og krav, faktisk kan vise forbedring i det mentale helbred, ligger dette som en ønsket proces i projektet. 14

16 5 Casebeskrivelse af Gasværkvejens skole Gasværkvejens Skole ligger i smørhullet på Vesterbro. Et Vesterbro som gennem de senere år har gennemgået en del byfornyelse, og hvor de gamle arbejderkvarter ligeså stille er ved at forsvinde og blive til moderne andelsboligkomplekser til storbyfamilier. (URL 7) Dette har betydning for forældrene til eleverne på skolen, hvor en gruppe af disse er ressourcestærke men krævede forældre der stiller høje krav til lærerne, og forventer særlige forhold og undervisning til netop deres barn. (Bilag 2, side 19, afsnit 1) Gasværkvejens Skole er en ny skole under opbygning. Den startede i 2006 med to børnehaveklasser, for derefter at blive udbygget med en årgang om året. Her i skoleåret 2013/14 er der 2-3 spor fordelt på 0-7. klasse. På skolen er der 29 lærere. Den ene af lærerne beskriver skolen således, det er en "lille skole der er vokset op fra ingenting, fra en lille klynge af lærere der har kendt hinanden rigtig godt,..., til at blive en større skole nu, hvor der er kommet nye til, og der er både de nye og de gamle, så der er ingen tvivl om, tror jeg, at vi også er sådan i en mellemperiode, som måske også gør det lidt besværligt". (Bilag 3, side 20, afsnit 1) Skolen er en innovation skole, hvor der ikke er traditionelle skoleskemaer, men undervisningen er i stedet fleksibel organiseret, med tværfaglighed, musisk profil samt projekt og basisuger. Yderligere arbejder skolen både som udeskole, med fokus på at eleverne i indskolingen skal ud af huset en gang om ugen, samt som en af Københavns 6 madskoler, hvor mellemtrinnet også deltager i madlavningen.(url 4) Lærerne på skolen er organiseret i medstyrende teams. På skolens egen hjemmeside står det beskrevet således: Det betyder, at teamet har frihed til at planlægge og udføre arbejdet under de vilkår, som rammesættes gennem skolens værdigrundlag, overordnede politikker og principper samt dialog og sparring med skolens ledelse. (URL 4) Men det viser sig også i høje krav til i teamet selv, at forvalte tiden og kontrol over arbejdsopgaverne, som undersøgelsen om tidsmiljøer i grundskolen viser. For at kunne honorere de høje faglige krav og pædagogiske og kreative krav, må lærerne her forlænge arbejdsdagen, som en strategi for blot at løse det arbejde der er.(holt mfl, s ) Når arbejdsdagen bliver mindre rutinepræget, bliver der større brug for ad-hoc planlægning, hvor teammøderne er utilstrækkelige, og derfor bliver pauserne inddraget, så der reelt 15

17 ingen pauser er i løbet af en arbejdsdag. (Holt mfl, s 129) Det at tiden på skolen er kendetegnet ved afbrydelser, gør, at forberedelsen lægges derhjemme, og arbejdstiden har derfor bredt sig ud over hele dagen.(holt mfl, 117) I baseline undersøgelsen foretaget i september 2013, blev lærerne på Gasværkvejens Skole screenet ud fra en trivselsskala 3, og her var der 26% af lærerne på Gasværkvejens skole der bonnet ud, det vil sige vurderes som have risiko for stress eller depression. De to lærere der deltog i interviewene er begge kvinder. Viola er 44 år, og har været ansat på skolen i 1½ år. Katrine er 46 år, har været med siden skolens 2. år, og har derfor været ansat i 7 år og er følgelig en af de gamle på skolen. Katrine har ud over seminaret deltaget i stresshåndteringskursuset, da hun var en af de 26% der bonnede ud i baseline undersøgelsen, og blev vurderet til at have risiko for stress. Viola har blot deltaget i den organisationsrettede del. Viola og Katrine er ikke deres rigtige navne. 3 WHO-5 trivselsskala benyttes, med 5 spørgsmål omkring hvordan trivslen har været inde for de seneste 2 uger. Skalaen går fra De lærere der scorede under 50, vurderes som i dårlig trivsel og som risiko for at få stress og/eller depression. 16

18 6 ANALYSE I problemformuleringen spørger jeg først og fremmest om lærernes oplevelse af seminaret og Trio tiltagene, og vil derfor beskrive de to interventioner set med Katrine og Violas øjne. For at kunne diskutere om hvorvidt interventionerne har medført en ændring i balancen mellem krav og ressourcer, vil jeg i afsnittet derefter beskrive og vurdere hvordan lærerne oplever balancen på nuværende tidspunkt, for slutteligt at diskutere hvorvidt at interventionerne har skabt ændringer af den. 6.1 Oplevelsen af seminaret Seminaret var tilrettelagt af Trioen i samarbejde med AMK, og indeholdt en generel del omkring BALANCE-projektet, teori omkring arbejdsglæde, teori omkring balancen mellem krav og ressourcer, hvordan ubalancen kan blive til stress samt hvordan man kan hjælpe og bistå sine kollegaer der har mentale problemer. Selve teorien, oplæggene og oplægsholderne fra AMK får af de to lærere kun rosende ord, og begge mener at det var utrolig spændende. Efter seminaret var slut udfyldte lærerne en evaluering af seminaret, og her var svarene meget positive, både om seminarets indhold og den viden de havde fået. Udover den rene viden og teorier der blev fremført, var der en række øvelser for hele lærerstaben. Øvelserne bliver af de to informanter beskrevet meget negativt. Blandt andet var der en talerstol, hvor medarbejderne kunne komme op og fortælle om deres arbejdsglæde. Interviewpersonerne er begge enige i at øvelsen fungerede langt fra efter hensigten, og virkede både mærkelig og søgt, da det kun var de forventelige der rejste sig op og udtrykte sig, det vil sige ledelsen. Der var andre øvelser i samme stil. Katrine siger til disse: "Det var måske mere de der øvelser, hvor man skulle sidde og klappe hinanden på skulderen og sige "hvor er du fantastisk", hvor jeg var sådan liiiiidt...". (Bilag 2, side 6, linie 1) Underforstået mener hun, at de var lidt for meget, og et andet sted udtrykker hun: "...Når jeg tænker tilbage på det, synes jeg måske at det seminar var en 17

19 lille tand for positivt. Altså sådan lidt vi må kun sige det gode. Kun fortælle de gode historier..." (Bilag 2, side 3, linie 10) Ud over den generelle del bestod seminaret af et specifikt tema valgt af Trio; "Arbejdstidsaftalen - holde fast i arbejdsglæden". Viola synes, at lockouten tilbage i 2013 medførte at lærerne på skolen fik et skår i arbejdsglæden, og finder det derfor relevant at have som tema. Katrine er derimod provokeret over temaet, og udtrykker det således; "Jeg har det sådan at en arbejdstidsaftale som er blevet presset ned over hovedet på os, og nu skal vi så bare sidde og holde fast i vores arbejdsglæde!?". (Bilag 2, side 4, afsnit 7) Årsagen til at det virker provokerende, forklarer hun med at hele trenden omkring at de skal være positive egentlig er i orden, men at der samtidig skal være en åbenhed i organisationen omkring at der er nogle ting der kan ændres der. Katrine forklarer det således: Jeg kan i hvert tilfald tale for mig selv. Jeg har stadig min arbejdsglæde i behold, og jeg ved godt hvad det er der gør mig glad ved mit arbejde, men jeg savner måske bare lidt at have et rum til hvor jeg også kan sige, hvad er det så, som jeg synes der er svært her. (Bilag 2, side 3, afsnit 1) Viola er helt enig i at organisationen også mangler at ændre noget, for som hun siger; Men altså der er jo et eller andet i hele organisationen der ikke virker. (Bilag 3, side 6, afsnit 5) Katrine kunne godt have tænkt sig at seminaret blev brugt til noget opsamling i organisationen, og kan ikke forstå at ledelsen ikke interesserer sig for de erfaringer som de stressramte i organisationen har haft, hvis vi ikke forsat skal gå ned med stress på stribe. (Bilag 2, side 20, afsnit 2) Hun foreslår; Man kunne godt have en øvelse, hvor man skulle sidde og reflektere lidt over hvad er det for nogen belastninger hvad tænker du, der er af belastninger på den her arbejdsplads?, hvor mærker du at tingene er en belastning? er der et mønster i det?. (Bilag 2, side 21, afnit 3) Viola synes heller, ikke at hendes forventninger til seminaret blev helt indfriet, da der var nogle lærere der forinden havde meldt sig til på seminaret at blive interviewet om arbejdsglæde, og havde derfor brugt tid på at gennemtænke hvad de skulle sige. På seminaret var øvelsen dog blevet lavet om, og de lærere der havde meldt sig blev ikke spurgt. Det synes hun virkede mærkeligt, men slår det lidt hen med, at det jo er en del af processen. (Bilag 3, side 3, afsnit 1) Viola ville ønske at der var sket noget mere konkret på seminaret; Jeg kan ikke huske at vi gik hjem med noget konkret, i morgen skal jeg huske et eller andet (Bilag 3, side 12, afsnit 1) 18

20 Men hun er samtidig generelt tilfreds med det teorimæssige indhold; Jeg ville gerne sige og jeg mener også at de der ting, der blev lagt i hænderne på os, var brugbare nok, men der er så meget på spil lige nu. Vi er også på vej ind mod den her nye skolereform, og folk er smadder bange for hvor vi skal ende henne. (Bilag 3, side 10, afsnit 3) 6.2 Oplevelsen af Trioen og de ønskede tiltag Et indslag på seminaret som begge lærere var positive om var en seance, hvor Trioen i samråd med lærerne på forhånd havde valgt nogle afgrænsede temaer blandt andet; samarbejde om kerneydelsen, pauser og arbejdstid. Trioen delte sig så op i lokalet, og lærerne kunne så gå rundt til Trioen, der hver havde et tema, og her kunne lærerne så komme med konkrete forslag til hvilke ændringer de så som nødvendige for det enkelte tema. Begge lærere have flere konkrete forslag til ting de gerne ville have kigget på. Viola fortalte om, at et af punkterne der blev drøftet på seminaret var pauser. Hun referer til at lærerne oplever de manglende pauser som en stor barriere for deres trivsel, og at det at der ikke er tid til at sidde og snakke, skaber en ensomhed, og en tendens til at folk blot varetager sit eget. (Bilag 3, side 12, afsnit 1) Disse tiltag og konkrete forslag lægger BALANCE-projektet så op til at Trioen på de efterfølgende møder med AMK skulle arbejde videre med hvordan de kunne implementeres. Ingen af lærerne kan dog huske at der er sket noget med de tiltag og ønsker de er kommet med. De er begge klar over at der bliver arbejdet meget med den nye arbejdstidsaftale i forhold til den nye skolereform der træder i kraft august 2014, men alle de andre forslag har de ikke hørt noget om siden seminarets afholdelse i januar "Der er en anden arbejdstidsaftale, og der er nogle andre arbejdsvilkår, så ja, vi arbejder videre med det, men jeg ved ikke, om vi arbejder mod arbejdsglæden, det tror jeg, at hvis de gør, så gør de det nok i det stille, det er ikke så tydeligt for medarbejderen", siger Viola. (Bilag 3, side 3, afsnit 5) Begge er også i tvivl om hvad Trioen egentlig har til opgave at lave på skolen, både i BALANCEprojekt samt generelt. Viola udtaler: "Altså jeg ved at der er noget der hedder Trio, og at de mødes en gang i mellem og planlægger nogle ting... så man engang imellem hører på møderne at der har Trio været med, så man ligesom kan få dokumenteret at tillidsmanden og arbejdsmiljørepræsentanten har været inde over, men ellers har jeg ingen anelse..." (Bilag 3, side 19

21 13, afsnit 2) Udover at de to lærere ikke er klar over hvad Trioen laver, finder de dem heller ikke tilstede og synlige på skolen. Katrine; "..men jeg tror ikke, at de er så synlige. Jeg ved faktisk heller ikke hvad det er de skal....". (Bilag 2, side 15, afsnit 6) Begge lærere er dog positive omkring Trioen, og har tillid til at både tillidsmanden og arbejdsmiljørepræsentanten arbejder på deres vegne, og varetager deres interesser. Der er også en tro på at ledelsen ønsker at skolen skal være udtryk for en demokratisk proces, for som det udtrykkes om lederen; "hun er jo sådan en gammel hippie". (Bilag 3, side 20, afsnit 1) På spørgsmålet omkring hvilke tiltag som Trioen har iværksat efter seminaret, er svarene meget vage. Katrine "Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke huske noget om lige nu." (Bilag 2, side 15, afsnit 8) Viola siger stort set det samme "Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Det kan sagtens være, og sagtens ikke være." (Bilag 3, side 14, afsnit 2) Viola ser det som en ulempe, og en forklaring på at der ikke er sket så meget, at der ikke har været afsat tid til at arbejde med tiltagene, og bemærker igen at tiden her i foråret bliver brugt på forberedelse af skolereformen og det nye skoleår. (Bilag 3, side 11-12) Hun er også bekymret over om Trioen tiltag forsvinder, fordi der ikke er nogen direkte ansvarlige, og der ikke er dedikeret ressourcer til det. Hun forklarer det med; Barrieren er, at der ikke er nogen der er ansvarlige for det. Jo Charlotte er ansvarlig for arbejdsmiljøet, samtidig med at hun har en fuldtidsstilling ved siden af. Hun sætter sig jo i Trio møderne, og så kan man ikke forvente at hun sætter sig altså det kræver jo tid. (Bilag 3, side 17-18, afsnit 1) Charlotte - arbejdsmiljørepræsentanten er så senere på foråret blevet langtidssyg med stress. Viola fortæller; Og vores arbejdsmiljørepræsentant er blevet langtidssyg eller har fået stress, det er selvfølgelig lidt paradoksalt. (Bilag 3, side 3, afsnit 5) Til at løse ressource problematikkerne, foreslår Viola at der bliver udvalgt 5-6 medarbejdere, der kan være en slags ambassadører for arbejdsmiljøet. De kunne så have fået lidt uddannelse indenfor feltet, og kunne eksempelvis hjælpe til i teamsamarbejdet. (Bilag 3, side 22) 20

22 6.3 Det psykiske arbejdsmiljø på skolen I de to interviews bliver der talt meget om det psykiske arbejdsmiljø på skolen, og derved indirekte om de ressourcer der er på skolen, samt om kravene til lærerne. For at kunne diskutere hvorvidt seminaret og Trio-tiltagene har medvirket til at ændre på balancen mellem krav og ressourcer, vil jeg først beskrive de krav og ressourcer som de to lærere oplever Ressourcer Social kollegial støtte På spørgsmålet om hvordan lærerne vil beskrive deres psykiske arbejdsmiljø, starter Katrine ud med at sige, at hun oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er lærernes eget ansvar, og at det derfor kommer til at afhænge af det team som læreren er tilknyttet. Så på en eller anden måde så laver man sit eget lidt sted, hvor der er omsorg for hinanden, for jeg vil tro at mange af os savner lidt anerkendelse. Oppefra, ikke?. (Bilag 2, side 17, afsnit 2) Teamet ses som lærerens trygge base, og opfattes næsten som familie, og det er derfor væsentlig for den enkelte lærer at det fungerer godt for at blive en ressource i dagligdagen. Viola oplever mange udfordringer i teamsamarbejdet, og at det kun er blevet dårligere i interventionsperioden. Udfordringerne går både på forskellige forventninger samt dårlig kommunikation og en hård tone...nogen af de udfordringer der er på teamsamarbejdet er at vi nok bliver dårligere og dårligere til at lytte til hinanden. (Bilag 3, side 7, afsnit 1) Viola prøver at forklare både den manglende sociale støtte og anerkendelse fra kollegaerne med at de faktisk ikke rigtig kender hinanden. Det er måske netop en af ulemperne hos os, at folk kender ikke konteksten for dem de arbejder sammen med. De forventer noget af hinanden, men de gør sig ikke den mange gør sig faktisk ikke rigtig umage for eller kender vigtigheden af, at det er vigtigt at kende jamen hvor er du i dit liv, er du lige blevet skilt, eller har du et barn der ikke fungerer i skolen eller et eller andet. (Bilag 3, side 7, afsnit 1) På trods af at de ansatte på skolen ikke rigtig kender hinanden, har Viola dog lagt mærke til, at der er en god stemning og stor rummelighed i den forstand at alle faggrupper er lige værd. Hun fortæller, at hun ikke har været vant til at man hilste på pedeller og rengøringspersonale, men at dét gør man her på hendes skole. 21

23 Anerkendelse Allerede i forbindelse med den sociale støtte kommer en anden ressource, nemlig anerkendelse, i spil. Temaet på seminaret handlede om arbejdsglæde. Katrine mener at de fleste lærere på skolen stadig har arbejdsglæden intakt, mens Viola er mere skeptisk og savner anerkendelse. Hun mener, at årsagen til at Trio har valgt det tema, skyldes at lockouten har været meget negativ for lærernes arbejdsglæde, og at den hænger sammen med lærernes identitet og status i samfundet. "Jeg kan jo ikke åbne en avis eller åbne en radio eller tv uden at høre... at hvor vi i gamle dage blev sammenlignet med sygeplejerskerne og nogen gange med gymnasielærerne, nu bliver vi lagt sammen med social- og sundhedshjælperne, det er da en nedadgående... altså decideret en intellektuel nedvurdering synes jeg." (Bilag 3, side 18, afsnit 3) For Viola hænger arbejdsglæden sammen med forældrenes anerkendelse, og da hun er ny lærer på skolen, og har et hold forældre, der ikke har været vant til så meget drive, så får hun meget anerkendelse derfra. Hun udtrykker selv, at det er anerkendelsen fra dem, der holder hende ansat. Begge lærere er enige i, at der også internt på skolen mangler anerkendelse, både fra ledelsen og fra kollegaerne. Viola udtrykker direkte, at der ikke kommer anerkendelse eller feed back andre steder fra end fra forældrene; Og man kan jo heller ikke bebrejde ledelsen det. De har som regel ikke særlig meget syn. De har jo ikke blik for hvad der bliver lavet i den daglige praksis sådan set, så man kan ikke bebrejde dem hvad skal de lave feed back på men på en eller anden måde vil det være rigtig rigtig sundt for os at få nogle mere feed back, eller få muligheden for det. (Bilag 3, side 16, afsnit 1) Det at både den sociale støtte og anerkendelse kan være udfordret på skolen, bekræftes i baseline undersøgelsen foretaget på skolen, hvor Gasværkvejens Skole har en lavere score på social støtte og feedback fra kollegaer end de øvrige 7 skoler der er med i BALANCE-projektet. (Bilag 1, side 28) Andre ressourcer 22

24 Udover de to ressourcer, som kommer tydeligt til udtryk i de to interviews, har lærerne naturligvis flere ressourcer at trække på, jævnfør teorien omkring balancen mellem krav og ressourcer. Dette kan være personlige ressourcer og faglige ressourcer Krav Innovation og nytænkning De krav som lærerne på Gasværkvejens Skole oplever, er først høje krav omkring innovation og kreative projekter. Det vil sige, at de parametre som skolen selv promoverer sig med på deres hjemmeside, med åbne fleksible skemaer og tema undervisning, opleves som et højt krav af især Katrine. Vi er rigtig rigtig gode til at lave rigtig mange projekter og nytænkende undervisning, men altså, kunne vi ikke bare få en grundbog nogen gange?! (Bilag 2, side 18, afsnit 1) Evalueringskultur og mængden af arbejdsopgaver Arbejdsmængden på skolen er også høj, og de to lærere lægger mange timer i arbejdet. Samtidig ser de også at ledelsen arbejder meget. Men hvornår er det nok, spørger Katrine, og forsætter "mange af os er jo rigtig gode til at sætte rigtig rigtig høje krav til os selv... Hvornår er det godt nok?". (Bilag 2, side 17, afsnit 2) Specialiseret undervisning Forældrene er også med til at sætte høje krav i og med at de kommer med ønsker til deres børn, de mener er lidt anderledes end de andre. Dette udtrykker Katrine med: i min klasse er der måske 7 børn, hvor forældrene synes at jeg skal gøre noget SÆRLIGT med dem hver time, og det kan jeg jo ikke når jeg står der alene, og jeg har 27 børn. (Bilag 2, side 19, afsnit 1) Mere effektiv Lige om hjørnet ligger den nye skolereform. Hos begge lærere skaber denne en stor utryghed og usikkerhed på hvordan dagligdagen vil være. Viola fortæller: Vi er også på vej ind mod den her nye skolereform, og folk er smadder bange for hvor vi skal ende henne. (Bilag 3, side 10, afsnit 3) Katrine ved dog ikke hvor stor en forskel den nye reform vil gøre; Jeg tror ikke, at jeg vil mærke den store forskel, andet end jeg så skal nå alt inden klokken fire. Det når jeg jo ikke nu. Nu sidder 23

25 jeg jo også om aftenen, ikke. Så jeg skal til at være mere effektiv i den tid jeg er her. Jeg skal holde færre møder med forældre og sådan noget. Ellers kan jeg ikke nå det. (Bilag 2, side 22, afsnit 4) Kravene til lærerne bliver ikke sat ned med den nye skolereform, og Katrine frygter ineffektiviteten, for som hun siger; man er så smadret når man har stået 6 timer med en klasse. (Bilag 2, side 22, afsnit 1) Hun uddyber det med; Vi har bare stået i vores team når klokken var to, altså den ene lå nede på gulvet, og de andre sad sådan helt slattede efter sidste time, og nogen havde været på tur, og nogen havde bare haft en fuldstændig kulret klasse, og så kiggede vi på hinanden og sagde det er NU vi skal være mest skarpe til næste år, det er lige præcis NU vi skal planlægge i morgen. (Bilag 2, side 22, afsnit 1) 24

26 7 Diskussion 7.1 De to interventioner Umiddelbart virker det som om at seminaret på tidspunktet det blev afholdt gav nogen viden om balancen mellem krav og ressourcer, arbejdsglæde og mentale helbredsproblemer. Men når de to informanter bliver spurgt 4 måneder efter, er den viden glemt, og det der huskes er øvelserne. Både de øvelser der virkede, og de der ikke gjorde det. Begge lærere nævner, at de var rigtig glade for det indslag på seminaret, hvor de kunne komme med konkrete tiltag, der skulle arbejdes videre med, som er den intervention der kaldes Trioens tiltag. Men i ovenstående kan det læses, at hverken Viola eller Katrine kan huske at der er blevet arbejdet videre med de tiltag, der kom som forslag efter seminaret. Viola siger på et tidspunkt, at det kan være at der bliver arbejdet med dem, men så er det ikke synligt for medarbejderne. Jævnfør Viola er årsagen til at disse tiltag ikke er blevet udført den manglende ansvarlighed, i og med, at der er ingen der er ansvarlige overfor at gøre det. Jo, Trioens medlemmer er ansvarlige overfor arbejdsmiljøet, men de tre har samtidig fuldtidsstillinger ved siden af. Violas løsning på det er, at der skal tillægges nogle ressourcer i form af ekstra timer til arbejdet. Dette kunne være i form af at udnævne 5-6 arbejdsmiljøambassadører, som et team af uddannede kollegaer, der havde tid til at lytte og tid til at hjælpe deres kollegaer i arbejdsmiljøspørgsmål. Dette er en erkendelse af, at en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant ikke alene kan gennemføre et sådant projekt af denne størrelsesorden. Dette ligger i stil med sundhedsfremmeambassadører og trivselsambassadører, der er brugt i sundhedsfremme projekter. Katrine udtrykker, at hun fra start af har været bekymret for om BALANCE-projektet og stress problematikkerne blev gjort alt for individuelle, og at hun derfor var glad for seminaret og runden med Trio-tiltagene. Jeg kan godt være rigtig rigtig bange for den der med at individualisere for meget, at det er den enkeltes ansvar, at det er den enkelte der bare skal være tilfreds, i forhold til at kigge på organisationen. (Bilag 2, side 2, afsnit 3) At der så ikke er kommet noget ud af Triotiltag, eller at de ikke er synlige, virker det, som om at hun nu i højere grad er frustreret over at der 25

27 ikke er nogen der vil lytte på hendes erfaringer og oplevelser med stressbelastninger. For Katrine føles det som om at der bliver sat en masse skibe i søen, og lovet en masse, men når det så kommer til stykket, forsvinder tiltagene i arbejdet med næste skoleår og reformen. Holdningen om at intentionerne for at arbejde med tiltagene og arbejdsglæden er der, men det forsvinder i arbejdet med den nye skolereform, deler Viola fuldt ud. Når Katrine taler om hun havde ønsket sig øvelser, der lagde op til at organisationen samlet fik noget læring, lægger hun sig op af teorien omkring forebyggelse af stress også kan ske ved at reducere stressbelastningen. Dette er også en af de anbefalinger, der er nævnt i Hvidbogen. Men ønsket bliver ikke rigtig indfriet. Intentionen var på seminaret at få konkrete input til de problematikker, som lærerne selv så. Dette indslag blev også gennemført, men efter det har lærerne hverken hørt eller set noget til de tiltag, de er kommet med. Forskning viser at en intervention i form af et seminar eller event, der ikke bliver fulgt op på, kan gøre mere skade end gavn, i og med at det skaber nogle forventninger af deltagerne. Forventninger der så ikke bliver indfriet, og projektet får så i stedet en negativ effekt. (Aust mfl, s 106) 7.2 Det psykiske arbejdsmiljø og balancen mellem krav og ressourcer I interviewet bliver der direkte spurgt, hvorvidt det psykiske arbejdsmiljø har ændret sig siden seminaret, hvilket Viola svarer klart; Nej jeg synes ikke det har ændret sig siden. Af ressourcer kredser Katrine og Viola om to ressourcer: social kollegial støtte og anerkendelse. Som beskrevet i teoriafsnittet har Bakker og Demerouti forsket i, at især ressourcer som social støtte, anerkendelse og organisationens arbejdsmiljø var væsentlige jobressourcer i arbejdet med høje krav. Både Katrine og Viola oplever mange krav i arbejdet. At kravene til lærerne er høje, bliver også bekræftet i undersøgelsen foretaget af de to grundskoler med lærerne har ligesom mange andre faggrupper høje ambitioner for løsningen af arbejdsopgaverne. (Holt mfl, side 126) På trods af at Katrine og Viola oplever de samme ressourcer i arbejdet, virker deres balance dog ikke ens jævnfør Job-Demands og Ressource modellen. 26

28 Viola har ressourcen anerkendelse, som hun høster fra forældrene, der virker motiverende på hende. Dog døjer hun med at få ressourcen kollegial støtte, i form af teamsamarbejdet, til at fungere, og det virker derfor som en belastning for hende. Kravene i arbejdet taler Viola ikke om. Katrine har en stor ressource i den sociale støtte fra teamsamarbejdet, mens anerkendelsen fra ledelsen mangler. Denne har i BALANCE-projketet fået endnu et knæk. Ikke i forbindelse med de to organisatoriske interventioner, men i forbindelse med opsamling efter stresshåndteringskurset. Dette kunne hun dog godt have tænkt sig havde foregået på seminaret. Det er bemærkelsesværdigt, at det mest er Katrine der udtaler sig om kravene, da hun var en af de 26% på skolen der vurderes som i risikogruppen for stress, og har derfor været på stresshåndteringskursus. Noget kunne tyde på at hun stadig er meget opmærksom på de krav der bliver stillet til hende. Katrine er meget opmærksom på at hun ikke føler at hun er blevet lyttet til, og at hun ikke har fået mulighed for at fortælle om sin stress, og hvilke belastninger hun oplever. Hun føler sig negligeret af skolen, og den ressource der kunne ligge i skolens anerkendelse af hendes behov, er efter BALANCE-projektet blevet mindre for hende. Viola kunne have tænkt sig at styrke ressourcen anerkendelse ved at BALANCE-projektet medvirkede til at opbygge en stærk feedback kultur, som de ville have godt af. Denne skulle også synliggøres i dagligdagen enten i form af intranettet eller postere på gangene. (Bilag 3, side 16) Viola er bekymret for, om hvorvidt at BALANCE-projektet faktisk har rystet organisationen lidt, og derved påvirket det psykiske arbejdsmiljø negativt, idet hun synes at det skaber en utryghed i organisationen når en lærer ser at deres kollega ikke har det godt. Det er ekstremt sårbart for sådan en organisation, at det bliver synliggjort, at folk ikke har det godt. (Bilag 3, side 25, afsnit 5) Hun forklarer det yderligere ved, at lærerne tænker: nu er jeg i risiko eller en der decideret melder sig langtidssyg, det får jo alle andre til lige at gentænke deres egen situation. Jeg er da sikker på at alle de sidder og tænker hvordan har jeg egentlig haft det i sidste uge, eller lige åbner jobannoncerne endnu en gang.. (Bilag 3, side 25, afsnit 5) 7.3 Trioens rolle 27

BALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer. Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16.

BALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer. Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16. BALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16. november 2016 BALANCE-projektet NFA projektgruppe: Jesper Kristiansen,

Læs mere

BALANCE-projektet. TRIO ens rolle i forebyggelse og håndtering af trivselsproblemer

BALANCE-projektet. TRIO ens rolle i forebyggelse og håndtering af trivselsproblemer BALANCE-projektet TRIO ens rolle i forebyggelse og håndtering af trivselsproblemer Astrid Jørgensen, Cand.scient.soc. Videnskabelig assistent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Stressbehandlingskonferencen

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen:

Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation NOTAT Til BUU Redegørelse af læreres stress i BUF 2014 Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen: -

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere