Brændselsomlægning på Avedøreværket:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brændselsomlægning på Avedøreværket:"

Transkript

1 Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 Januar 2010

2 HVAD ER EN VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne, der gælder på søterritoriet, fremgår af Transportministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt. Formålet med n er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden n bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. n påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVMredegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og n med ikke teknisk resume af VVM redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. for omlægning af brændselsindfyringen samt medforbrænding af affald på Avedøreværket. Tillæg til Hvidovre Kommuneplan. Udgivet januar 2010 af Ny Østergade Roskilde Telefon Kun internetudgave ISBE ISBN

3 Forslag til Kommuneplantillæg 1. Indledning VVM-proces Læsevejledning Referencer Rekvirering af rapporten Projektbeskrivelse Baggrund for projektet DONG Energy Avedøreværket Formål med projektet Brændselsomlægning Medforbrænding af affald Genindfyring af aske Hovedforslag Beskrivelse af det tekniske projekt Omlægning af Avedøreværkets Blok 1 til biomassefyring Omlægning af Avedøreværkets Blok 2 til kulfyring Genindfyring af bund- og flyveaske Genindfyring af bund- og flyveaske ved kulfyring Genindfyring af kulflyveaske ved biomassefyring Medforbrænding af affald på Blok Forventet national og regional udvikling af affaldsmængde til forbrænding Anlæggets placering og udformning Affaldsfraktion til medforbrænding Modtagelse, mellemlagring og indfyring af SRF Miljøanlæg, emissioner og restprodukter Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Projekter sideløbende med n Etablering af biomassesilo Udvidelse af fjernvarmebygning Opstilling af demonstrationsvindmøller Nyt driftslager til bundaske Driftsscenarier og alternativer til projektet Driftsscenarier i n Driftstimer og fuldlasttimer alternativet

4 Forslag til Kommuneplantillæg Hovedforslag Driftsscenarier (Biomasse, Kul og Affald) Biomasse Kul Affald Driftsscenarieroversigt Alternative placeringer af biomasseforbrænding Århus (Studstrupværket) Trekantsområdet (Skærbækværket) Esbjerg (Esbjergværket) Vurdering af alternative placeringer af biomasseforbrænding Alternativ teknisk løsning til forbrænding af biomasse: Tilsatsfyring Vurdering af alternativ teknisk løsning til forbrænding af biomasse: Tilsatsfyring Alternative placeringer af kulfyring Vurdering af alternative placeringer af kulfyring Alternativer til genindfyring af aske Vurdering af alternativer til genindfyring af aske Vurdering af alternative placeringer til genindfyring af aske Alternative placeringer af medforbrænding af affald Vurdering af alternative placeringer af medforbrænding af affald Alternative tekniske løsninger til forbrænding af affald Beskrivelse af alternativer Etablering af ny ovnlinje på Amagerforbrændingen Etablering af nyt forbrændingsanlæg i Tåstrup Medforbrænding af affald ved brug af forgasning Vurdering af alternative tekniske løsninger til forbrænding af affald Afgrænsning af n Valg og fravalg af alternative placeringer Valg og fravalg af alternative tekniske løsninger Konklusion Vurdering af mulige miljøpåvirkninger under anlæg og i drift Kumulative effekter Ressourceforbrug og affald Brændselsforbrug Kul Biomasse Affald Olie Naturgas

5 Forslag til Kommuneplantillæg Halm Genindfyring aske Forbrug af kemikalier og hjælpestoffer Ammoniak Dieselolie Kalk Mineralprodukter Mineralprodukter fra biomasseforbrænding på Avedøreværket Mineralprodukter fra kulforbrænding på Avedøreværket Mineralprodukter fra medforbrænding af affald på Avedøreværket Mineralprodukter fra biokedlen på Avedøreværket Affald i øvrigt Energiforbrug Kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Luftemissioner og -immissioner Nationale regler for emissioner og immissioner Beregningsforudsætninger Overlast Genindfyring af aske Driftsscenarier til OML-beregninger Emissioner Miljøpåvirkninger OML-beregninger Diffust støv Kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Vandforbrug og spildevand Nationale regler Vandforbrug Spildevand, udledning til renseanlæg samt Køge Bugt Direkte udledning Spildevand til renseanlæg Miljøpåvirkninger Vandforbrug Direkte udledning til recipient Spildevand Kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger

6 Forslag til Kommuneplantillæg 4.5 Klima Avedøreværkets frie brændselsvalg og beregningsgrundlaget for CO 2 udledning Udledningen af CO 2 fra Avedøreværket ved forskellige driftsscenarier Kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Vej- og skibstrafik Eksisterende trafik Vejtrafik Skibstrafik Trafik efter brændselsomlægningen Lastbiltrafik Skibstrafik Miljøpåvirkninger Lastbiltrafik Skibstrafik Kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Støj og vibrationer Definitioner og grænseværdier Støj Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Eksisterende forhold-0-alternativ Støj Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Miljøpåvirkninger Brændselsomlægning uden affald (driftsscenarierne Kul og Biomasse) Brændselsomlægning med affald (Hovedforslag og driftsscenariet Affald) Kumulative effekter Støj fra vejtrafik i området Støj fra DONG Energys vindmøller Støj fra skibe ved kaj Støj fra andre virksomheder i området Samlet vurdering af kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Natur og vand Forudsætninger og datagrundlag samt lovgivningsmæssige rammer Habitatdirektivet

7 Forslag til Kommuneplantillæg Fuglebeskyttelsesdirektivet Natura Vandrammedirektivet Vand og naturplaner Naturbeskyttelsesloven Eksisterende forhold Køge Bugt Natura Natur- og vildtreservater Fredninger Bilag IV arter områder Miljøpåvirkninger Kvælstofdeposition Tungmetaller Udledning af kølevand og overfladevand Trafik og støj Miljømæssige vurderinger og konsekvensvurderinger Kvælstofdeposition - påvirkning Kvælstofdeposition - vurdering Tungmetaller, deposition - påvirkning Tungmetaller, deposition - vurdering Udledning af kølevand - påvirkning Udledning af kølevand-vurdering Trafik og støj-påvirkning Trafik og støj-vurdering Kumulative effekter Kvælstofdeposition Natura 2000 område (Habitatområde 127 og Fuglebeskyttelsesområde 111) Bilag IV-arter områder Vandkvalitet Samlet vurdering af påvirkninger på natur og vand Afværgeforanstaltninger Landskab, kulturhistorie og visuelle forhold Landskabelige forhold og kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Visualiseringer Kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Befolkning Sundhed Risiko for større uheld Rekreative forhold

8 Forslag til Kommuneplantillæg Kumulative effekter Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Miljøafledte socioøkonomiske effekter Beskæftigelse i anlægs- og driftsfasen Erhvervslivet Trafikale forhold Støj og luftkvalitet Befolkningen Samlet vurdering Resumé af afværgeforanstaltninger og forslag til overvågningsprogram Afværgeforanstaltninger Støj Vandforbrug og spildevand Projektets reducerede miljøkonsekvenser Støj Vandforbrug og spildevand Forslag til overvågningsprogram Eventuelle mangler ved redegørelsen Ressourceforbrug og affald Luftemissioner og -immissioner Klima Vej- og skibstrafik Støj og vibrationer Vandforbrug og spildevand Natur og vand Landskab, kulturhistorie og visuelle forhold Befolkning Bilag 1: Metode til vurdering af miljøpåvirkninger Bilag 2: Referencer Baggrundsrapporter

9 1. Indledning Energipolitik er i stigende grad et europæisk anliggende, hvor udbygning af vedvarende energi, CO 2 -reduktion og mål for energieffektivisering samt organisering af energisektoren fastlægges af EU-fællesskabet. Et direktiv fra EU kommissionen i 2009 /21/ fastlægger, at andelen af vedvarende energi indenfor EU skal være 20% i 2020, hvor Danmark skal øge andelen af vedvarende energi fra 17 til 30% /21/, /22/. I samme periode som EU kommissionen fastlagde sine mål, præsenterede den danske regering sine planer for den danske energipolitik i årene Energiforliget fra februar 2008 /23/, har til formål at reducere Danmarks afhængighed af fossile brændsler, og fastsætter et mål om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20% af Danmarks bruttoenergiforbrug i For de danske kraftværker lægger energiforliget op til en større biomassefyring for at begrænse udledningen af CO 2. Derudover muliggør energiforliget en bedre udnyttelse af de fossile brændsler. Det sker ved, at forbuddet mod at afbrænde kul ophæves på to af DONG Energys eksisterende kraftværksblokke: Skærbækværket og Avedøreværkets Blok 2. Det er to af verdens mest effektive kraftværksblokke, idriftsat i henholdsvis 1997 og DONG Energy ønsker at imødekomme hensigterne i energiforliget, og har gennemført en række analyser af samspillet mellem hensigterne i det nye energiforlig, og de muligheder der er for at omlægge brændselssammensætningen på kraftværkerne. Analyserne viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at fyre de øgede mængder biomasse ind på mange enkelte anlæg, da dette bl.a. vil resultere i restprodukter af dårlig kvalitet, som det ikke vil være muligt at genanvende i byggeindustrien. Den optimale løsning vil være indfyring af større mængder biomasse på få anlæg, som er udrustet til det. DONG Energy er derfor også ved at lave VVM-screening af projekter på Skærbækværket og Studstrupværket, så de i fremtiden også vil have mulighed for at fyre med biomasse. På baggrund af energiforliget, som resulterede i en revision af Elforsyningsloven i juni 2008 /24/, /25/ ansøgte DONG Energy Energistyrelsen om tilladelse til ombygning af Avedøreværkets Blok 1 til biomassefyring og Blok 2 til kulfyring. Med det ansøgte projekt ønsker DONG Energy at omlægge brændselsindfyringen på Avedøreværket, således at Blok 2, det mest energieffektive anlæg, også kan fyres med kul, og den nuværende kulfyrede Blok 1 omlægges til også at kunne indfyres med biomasse. Anvendelsen af det mest energieffektive anlæg til kul betyder, at DONG Energy producerer mest mulig energi ved mindre forbrug af fossilt brændsel samtidig med, at Blok 1 kan fyre biomassen med uændret høj effektivitet. Med et frit brændselsvalg får DONG Energy således mulighed for brændselsfleksibilitet, så der i perioder kan anvendes kul eller biomasse på begge blokke samtidigt. 9

10 Energistyrelsen gav den 20. februar 2009 /26/ DONG Energy tilladelse til ombygning af Avedøreværkets Blok 1 og 2 således, at der også kan fyres med såvel biomasse som kul på de to blokke. Tilladelsen giver mulighed for frit brændselsvalg på Avedøreværket og Skærbækværket, mod, at DONG Energy øger sin anvendelse af biomasse med 10 PJ (ca tons træpiller) pr. år fra Dette svarer til en forøgelse af den samlede danske andel af vedvarende energi på 1,2 procentpoint, og at DONG Energy øger sin totale anvendelse af biomasse med over 60%. Tilladelsen er udformet således, at DONG Energy er forpligtet til at overholde vilkårene om biomassemængder for hvert kalenderår. Dog kan et eventuelt øget forbrug af biomasse anvendes til opfyldelse af kommende års forpligtelser. Er der derimod underskud i anvendelsen af biomasse fratages DONG Energy tilladelsen til anvendelse af kul på Avedøreværkets Blok 2 i et år. Sker dette tre år i træk bortfalder tilladelsen til anvendelse af kul. Når Blok 2 er omlagt til kulfyring, ønsker DONG Energy at kunne medforbrænde affaldsfraktionerne erhvervsaffald og storskrald på Blok 2. Medforbrænding af affald vil af forbrændingstekniske årsager altid skulle ske sammen med afbrænding af kul. Andelen af affald til medforbrænding på Avedøreværket forventes at blive imellem 5 til 10% i forhold til brændværdien af kul. Affaldsmængden til forbrænding i Danmark forventes at stige fra 3,5 mio. tons i 2008 til 4 mio. tons. i 2020 og til 5 mio. tons i 2030 /27/. Affaldsforbrændingskapaciteten på de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg vil derved om en række år være fuldt udnyttet, og der er derfor behov for en beslutning om udvidelse af forbrændingskapaciteten. Medforbrænding af affald på et traditionelt kraftværk er et alternativ til etablering eller udvidelse af dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. DONG Energy har miljøgodkendelse til genindfyring af aske på Blok 2 s hovedkedel /28/. Denne miljøgodkendelse er tidsbegrænset til den 31. december DONG Energy ønsker mulighed for at genindfyre aske på begge blokke. Genindfyring af aske sikrer, at den aske der produceres, kan genanvendes i fx betonindustrien, idet genindfyringen vil ske på de tidspunkter, hvor der er afsætningsmuligheder for asken. Desuden sikrer genindfyring af kulaske ved biomassefyring en bedre drift af kedlen. Denne omfatter derfor også de miljømæssige aspekter af genindfyring af aske på såvel Blok 1 som Blok 2 s hovedkedler. Denne danner baggrund for DONG Energys miljøansøgning om tilladelse til omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket samt genindfyring af aske på Blok 1 samt Blok 2. Der vil, når det bliver aktuelt, blive indsendt en miljøansøgning til medforbrænding af affald på Blok 2 i forbindelse med kulfyring. 10

11 For at belyse virkningerne på miljøet bedst muligt, arbejdes der, udover et 0-alternativ, der beskriver de nuværende forhold, med et Hovedforslag og tre driftsscenarier i denne. Tabel 1.1 giver et overblik over 0-alternativet, Hovedforslaget samt de tre driftsscenarier. Scenarier benyttet i n 0-alternativ (Reference Grønt Regnskab) Hovedforslag 1) Blok 1 på biomasse Blok 2 på kul (93%)/affald (7%) Driftsscenario: Biomasse 1) (maks. drift pr. år) Blok 1 på biomasse Blok 2 på biomasse Driftsscenario: Kul 1) (maks. drift pr. år) Blok 1 på kul Blok 2 på kul Beskrivelse Viser den nuværende situation før omlægningen af brændselsindfyring og medforbrænding af affald. Det er middelforbruget for perioden Viser situationen efter omlægningen af brændselsindfyring og medforbrænding af affald, med fastholdt energiforbrug i forhold til 0-alternativet. Blok 1 med 100% biomasse. Blok 2 med 93% kul og 7% medforbrænding af affald, på energibasis Begge blokke med fuldlast på 100% biomasse (7.500 timer årlig drift). Begge blokke med fuldlast på 100% kul (7.500 timer årlig drift). Driftsscenario: Affald 1) (maks. drift pr. år) Blok 1 på kul Blok 2 på kul (90%)/affald (10%) 1 ) I alle de fremtidige scenarier indgår genindfyring af aske. Blok 1 med fuldlast på 100% kul. Blok 2 med fuldlast på 90% kul og 10% medforbrænding af affald, på energibasis (7.500 timer årlig drift) Tabel 1.1 Oversigt over de scenarier som anvendes i n. Tabel 1.2 viser hvordan Avedøreværkets anlægsdata vil være efter omlægning af brændselsindfyringen samt medforbrænding af affald, hvor ændringer er markeret med rødt. Aske til genindfyring er ikke medtaget i tabellen, da det ikke har nogen brændværdi. Anlægsdata Brændselsindfyring Anlægseffekt Virkningsgrad Nuværende Ønsket Indfyring MW Kondensdrift Procent Hovedkedel Blok 1 Kul Olie Kul Olie Biomasse 595 (Overlast: 670) 42% Hovedkedel Blok 2 Biomasse Naturgas Olie Biomasse Naturgas Olie Kul Affald % Tabel 1.2 Anlægsdata efter omlægning af brændselsindfyringen. Ændringer i forhold til nuværende er markeret med kursiv og rødt. Der sker ingen ændring af anlægseffekt og virkningsgrad. Herudover består Avedøreværket af en biokedel, der anvender halm som brændsel og 2 gasturbiner. Begge anlæg er en del af Blok 2. Der sker ingen ændringer på disse anlæg som følge af projektet. 11

12 1.1 VVM-proces Brændselsomlægningen på Avedøreværket er omfattet af reglerne om VVM (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bilag 1, pkt. 38) /29/, hvilket medfører, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende. Desuden skal der laves en vurdering af kommuneplantillægget i forhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer /30/. Brændselsomlægningen kræver også en ny miljøgodkendelse iht. Miljøbeskyttelsesloven /31/, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed /32/. VVM-processen igangsættes med en offentlig høring. Hovedformålet med den første offentlige høring er at danne grundlag for fastlæggelsen af ns indhold, idet n dels skal tage udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels i de indkomne ideer og forslag for at sikre, at alle relevante/nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Procesdiagrammet for VVM er vist i Figur 1.1. Figur 1.1 Procesdiagram for VVM. Indkaldelse af idéer og forslag for brændselsomlægningen på Avedøreværket blev igangsat med annonce og ideoplæg. Annonceringen skete i den lokale ugeavis (Hvidovre Avis) og via s internetside fra 10. september 2008 og frem til den 10. oktober Ideoplægget: Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket blev udgivet i september 2008 /33/. I forbindelse med idéfasen blev der den 2. oktober 2008 afholdt et offentligt møde på Avedøreværket. Til dette møde deltog omkring 14 borgere i rundvisningen på Avedøreværket og i den efterfølgende debat. Der indkom i alt 5 breve med idéer og bemærkninger i høringsperioden. har på baggrund af de indkomne forslag og krav fra myndigheder udarbejdet planforslag samt inklusiv miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På nuværende tidspunkt er processen nået til 3. fase i Figur 1.1, hvor forslag til kommuneplanretningslinjer samt n fremlægges i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Miljøcenter Roskilde. 12

13 I fjerde og sidste fase skal tage stilling til de indkomne bemærkninger og eventuelle tilpasninger i projektet inden vedtagelse af planerne. 1.2 Læsevejledning Denne publikation er opbygget som tre dele. Del 1 indeholder Forslag til kommuneplantillæg. I kapitel 1 gennemgås forslag til kommuneplantillæg til Hvidovre Kommunes Kommuneplan. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af forholdet til anden planlægning. Kapitel 3 indeholder en miljørapport over kommuneplantillæggets virkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. /30/. Del 2 indeholder et ikke-teknisk resume af nærværende, s vurderinger af miljøpåvirkningerne fremgår af det ikke-tekniske resumé. Del 3 er nærværende VVM redegørelse. Del 1 og del 2 er udarbejdet af som myndighed i samarbejde med DONG Energy som bygherre og Hvidovre Kommune som den normale kommuneplanmyndighed. Del 3 er udarbejdet af DONG Energy som bygherre i samarbejde med som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling er betinget af, at VVM-myndigheden i henhold til Planlovens 57a /29/ kan anmode bygherren om at give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når bygherren påtænker at etablere VVM-pligtige anlæg. I de fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen med sine konsulenter, udarbejder et udkast til, som så færdigredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste ende VVM-myndigheden, der er ansvarlig for gennemførelsen af den offentlige høring omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM. Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg med tilhørende n, er der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse af brændselsomlægningen. Dette gælder dog ikke for medforbrænding af affald. Her vil DONG Energy, når det bliver aktuelt, fremsende miljøansøgning til for denne del af projektet. n består af nærværende hovedrapport samt 14 baggrundsrapporter med nærmere beskrivelse af væsentlige miljøforhold og påvirkninger. I kapitel 2 redegøres for projektets baggrund, hvor også projektets omfang og udformning gennemgås. 13

14 I kapitel 3 beskrives undersøgte alternativer til projektets Hovedforslag. I vurderingerne af brændselsomlægningens mulige miljøpåvirkninger opdeles projektet i to hovedemner: dels anlægsændringer og dels driftsændringer. Anlægsændringer er de bygningsmæssige og tekniske ændringer, der skal foretages på Avedøreværket for at muliggøre brændselsomlægningen. Driftsændringerne er opdelt i et Hovedforslag og tre driftsscenarier. For alle fire driftsformer belyses ændringerne og de mulige miljøpåvirkninger. Driftsscenarierne er valgt for at kunne beskrive den maksimale miljøpåvirkning ved anvendelse af de forskellige brændsler. Kapitel 4 rummer en gennemgang af de eksisterende natur- og miljømæssige forhold i området samt vurderinger af de påvirkninger, som projektet kan have på disse forhold, inklusiv en vurdering af mulige kumulative påvirkninger. Kumulative påvirkninger er de forstærkede miljøpåvirkninger, der kan forårsages af, at flere projekter etableres inden for samme område eller i samme tidsperiode. De miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser af projektet er belyst i kapitel 5, og i kapitel 6 gennemgås afværgeforanstaltninger og forslag til et overvågningsprogram iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer /30/. Afværgeforanstaltninger er de aktiviteter og foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller afbøde de miljøpåvirkninger, der kan følge af brændselsomlægningen på Avedøreværket. Afværgeforanstaltninger kan generelt være enten afbødende foranstaltninger eller ekstraordinære foranstaltninger. Afbødende foranstaltninger kan være selve udformningen af de tekniske anlæg eller tilrettelæggelse af driften (fx bygninger som skærmer for støjudbredelsen). Ekstraordinære foranstaltninger er foranstaltninger, der ikke har noget med selve anlægget eller driften at gøre. Kapitel 7 redegør for eventuelle mangler ved n. Bilag 1 redegør for den anvendte metode til vurderinger af miljøpåvirkninger beskrevet i kapitel 0. Baggrundsrapport /1/ beskriver de overordnede beregningsforudsætninger for n, herunder de driftsscenarier, der er foretaget beregninger for. Baggrundsrapport /2/ omhandler de visuelle forhold i forbindelse med projektet. Der er foretaget visualiseringer af de ændringer som brændselsomlægningen giver anledning til. Rapporten er udarbejdet af Gottlieb Paludan for DONG Energy. Baggrundsrapport /3/ omhandler beregningsforudsætninger og OMLberegninger af luftimmissionen som følge af brændselsomlægningen. I Baggrundsrapport /4/ er der med udgangspunkt i Baggrundsrapport /3/ foretaget beregninger af depositionen af kvælstof og tungmetaller i området omkring Avedøreværket. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser for DONG Energy. 14

15 Baggrundsrapport /5/ redegør for de trafikale ændringer for vej- og skibstrafik, der sker som en konsekvens af brændselsomlægningen. Baggrundsrapporterne /6/, /7/, /8/, /9/ og /10/ redegør for de støjmæssige konsekvenser af projektet. I Baggrundsrapport /11/ er der redegjort for Avedøreværkets vandflow, herunder forbrug af vand, samt udledning af spildevand. Der er desuden redegjort for rensningen af spildevandet på Spildevandscenter Avedøre. I Baggrundsrapport /12/ er der samlet information omkring medforbrænding af affald. Der er foretaget en gennemgang af de forventede miljøpåvirkninger fra medforbrænding af affald, herunder hvilke miljøkrav, der skal overholdes. Baggrundsrapport /13/ redegør for de arter på Habitatdirektivets bilag IV, der kan forekomme i nærheden af Avedøreværket. I Baggrundsrapport /14/ er der udarbejdet en oversigt over de miljøkvalitetskrav for en række tungmetaller, der skal overholdes i recipienten Køge Bugt. 1.3 Referencer Der anvendes i redegørelsen to referenceniveauer: Referencer nummereret /1/ til /14/ udgøres af de tekniske baggrundsrapporter. Referencer nummereret /21/ og opefter er kilder, der er umiddelbart tilgængelige for offentligheden. 1.4 Rekvirering af rapporten n samt de tekniske baggrundsrapporter kan læses og downloades fra 15

16 2 Projektbeskrivelse I dette kapitel redegøres for baggrunden for projektet, og det planlagte projekt beskrives. Dette inkluderer en beskrivelse af processen omkring brændselsomlægningen, genindfyring af aske og medforbrændingen af affald på Avedøreværket og de planlagte bygningsmæssige ændringer. 2.1 Baggrund for projektet I det følgende afsnit gives en beskrivelse af virksomheden, og der redegøres for, hvorfor behovet for projektet er opstået DONG Energy DONG Energy er Danmarks største producent af el og varme. Den primære produktion finder sted på 25 større og mindre kraftværker i Danmark, og er baseret på kul, naturgas, halm, træpiller, flis og affald. Derudover produceres el fra vindmøller, som i dag udgør cirka 10 procent af virksomhedens samlede elproduktion. DONG Energy arbejder på at forbedre virksomhedens nuværende produktionsanlæg inden for termisk udnyttelse af fossile brændsler samt vedvarende energi og på at udvide det eksisterende produktionsapparat. Resultatet er bl.a. en optimering af brugen af kul, og dermed mindre påvirkning af miljøet. I den forbindelse har DONG Energy søsat en række projekter. To af disse projekter er henholdsvis bedre kullogistik og større fleksibilitet for brændselssammensætningen. Regeringens energiforlig (februar 2008) /23/ lægger op til en større biomassefyring på de danske kraftværker for at begrænse udledningen af CO 2. I energiforliget lægges der desuden op til, at der fremover kan afbrændes kul på to af de eksisterende kraftværksblokke, som begge ejes og drives af DONG Energy. Dette giver bedre udnyttelse af de danske kraftværker i forhold til miljørigtig produktion. Hensigten er at tilpasse brændselsvalget på de eksisterende danske kraftværker således, at anvendelsen af kul foregår så effektivt som muligt, og udledningen af CO 2 dermed begrænses. DONG Energy ønsker på denne baggrund at muliggøre en større fleksibilitet for brændselssammensætningen på en række værker, heriblandt Avedøreværket Avedøreværket Avedøreværket producerer el og fjernvarme til hovedstadsområdet, og er placeret i det sydøstlige hjørne af Hvidovre Kommune, på Avedøre Holme syd for København. Avedøre Holme udgør med sine 450 hektar landets største samlede erhvervs-/industriområde, og er etableret på inddæmmede og opfyldte arealer. Amagermotorvejen (E20) adskiller området fra den øvrige del af Hvidovre Kommune. Figur 2.1 og Figur 2.2 viser placeringen af Avedøreværket. 16

17 Figur 2.1 Oversigt over DONG Energys centrale værker, inkl. Avedøreværkets placering syd for København. Figur 2.2 Avedøreværkets placering i på Avedøre Holme syd for København. 17

18 Avedøreværket har en samlet indfyret effekt på MW. Værket består af to blokke, Avedøreværket Blok 1, der gik i kommerciel drift i oktober 1990 og Avedøreværket Blok 2, der gik i kommerciel drift i januar På Blok 1 fyres der primært med kul, men der kan også fyres med olie. Blok 2 er et multibrændselsanlæg, der fyres med olie, naturgas og træpiller. Anlægsdata for Avedøreværket er vist i Tabel 2.1. I begyndelsen af 2002 fik DONG Energy tilladelse til at anvende tons træpiller om året i hovedkedlen på Blok 2. Til Blok 2 er desuden tilkoblet verdens største halmfyrede kedel (i det følgende benævnt: Biokedlen) med et forbrug på op til ca tons halm om året. Blok 2 har yderligere tilknyttet 2 gasturbiner. Anlægsdata År Nuværende Idriftsat Brændselsindfyring Anlægseffekt Indfyring MW Virknings grad Kondensdrift Miljøanlæg Hovedkedel Blok Kul Olie 595 (Overlast 2) : 670) 42% DeNO x Low-NO x - brændere Støvfilter Afsvovling Hovedkedel Blok 2 Gasturbiner (2 stk.) 2002 Biomasse Naturgas Olie % 2002 Naturgas % - DeNO x Low-NO x - brændere Støvfilter Afsvovling Biokedel 1) 2002 Halm 100 (45%) Støvfilter 1) Damp fra biokedlen blandes med damp fra Blok 2 s hovedkedel. Blandingen gør det vanskeligt at fastsætte virkningsgraden præcist, den er derfor en teoretisk beregnet størrelse. Virkningsgraden er derfor i parentes. Gasturbinerne og biokedlen berøres ikke af omlægningen af brændselsindfyringen. 2) Ved overlast forstås en driftssituation af kortere varighed, hvor der reelt produceres mere energi end anlægget er udlagt til ved maksimal drift. Teknisk sker det ved udkobling af to højtryksforvarmere. Tabel 2.1 Anlægsdata for Avedøreværket. Siden 1990 har DONG Energy reduceret udledningen af kvælstofoxider (NO x ) med mere end 70%, og udledningerne af svovldioxid (SO 2 ) med mere end 90%. Dette er opnået ved at installere miljøanlæg til røggasrensning og nedlægge de ældste kraftværksblokke. Avedøreværkets Blok 1 og hovedkedlen på Blok 2 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I DeNO x -anlægget reagerer røgens kvælstofoxider med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I støvfilteret opsamles mere end 99% af flyveasken og i afsvovlingsanlægget "vaskes" røgen med kalkvand, som reagerer med svovlet i røggassen og danner gips. Asken og gipsen er restprodukter fra værket, men betegnes oftere som mineralprodukter, da de erstatter ikke - fornybare råstoffer, der ellers skulle have været anvendt ved fx beton- og cementproduktion eller i gipspladeindustrien. Genanvendeligheden af 18

19 restprodukterne har en stor miljømæssig værdi, da alternativet til genanvendelse er deponering. Røggassen fra gasturbinerne renses ikke, da naturgassen har et meget begrænset indhold af aske og svovl. Røggassen fra biomassekedlen renses i et separat elfilter med en effektivitet på 99% til rensning for støv Formål med projektet I indledningen af n (kapitel 1) er det beskrevet hvordan Energiforliget fra februar 2008 /23/ resulterede i en revision af Elforsyningsloven i juni 2008 /24/, /25/. DONG Energy indsendte herefter to ansøgninger, én for Blok 1 og én for Blok 2, i henhold til Bekendtgørelse af lov om elforsyning, nr af 8. november 2006, kapitel 3 11 /34/, Kraftværksbekendtgørelse, nr. 493 af 12. juni 2006 /35/ samt Lov om ændring af lov om elforsyning, nr. 504 af 17. juni 2008 /25/. På baggrund heraf meddelte Energistyrelsen den 20. februar 2009 /26/ DONG Energy tilladelse til bl.a. ombygning af Avedøreværkets Blok 1 og 2, således at der kan fyres med såvel biomasse som kul på begge blokke. Tilladelsen forpligtiger DONG Energy til at afbrænde 10 PJ (ca tons træpiller) pr. år fra 2011, hvis der ønskes frit brændselsvalg på Avedøreværket og Skærbækværket. Da denne behandler brændselsomlægningen på Avedøreværket, ses der bort fra biomasseforpligtigelsen, hvis der sker brændselsomlægning på Skærbækværket. Af de 10 PJ er de 7,1 PJ knyttet til frit brændselsvalg på Avedøreværket og de 2,9 PJ er knyttet til brændselsomlægning på Skærbækværket Brændselsomlægning Efter brændselsomlægningen vil DONG Energys biomasseforpligtelse på Avedøreværket således stige med 7,1 PJ (ca tons træpiller) pr. år, og vil samlet være på 22,7 PJ (ca tons træpiller). Alene ombygningen af Avedøreværket vil således på årsbasis resultere i en 45% stigning i anvendelsen af biomasse for DONG Energy som helhed. For Avedøreværket betyder brændselsomlægningen en stigning med 7,1 PJ fra 5,6 PJ til 12,7 PJ, hvilket svarer til mere end en fordobling i biomasseanvendelsen. Tilladelsen fra Energistyrelsen er udformet således, at DONG Energy er forpligtet til at overholde vilkårene om biomassemængder for hvert kalenderår. Dog kan et eventuelt øget forbrug af biomasse anvendes til opfyldelse af kommende års forpligtelser. Er der derimod underskud i anvendelsen af biomasse fratages DONG Energy tilladelsen til anvendelse af kul på Avedøreværkets Blok 2 i et år. Sker dette tre år i træk, bortfalder tilladelsen til anvendelse af kul på Blok 2. Med det ansøgte projekt ønsker DONG Energy at omlægge brændselsindfyringen på Avedøreværket således, at der på Blok 1 og 2, udover de nuværende brændsler, fremover også kan indfyres med biomasse og kul. Blok 1 og Blok 2 bliver således multibrændselsanlæg, der kan fyres med både biomasse, kul og olie. Ved biomasse forstås i 19

20 denne de typer af biomasse, som fremgår af bilag 1 i Miljøministeriets Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr af 13. december 2006 /36/, og som er håndterbare i Avedøreværkets nuværende anlæg (træpiller og lignende). Anvendelsen af Blok 2, som er det mest energieffektive anlæg, til kul betyder, at DONG Energy producerer mest mulig energi ved mindre forbrug af fossilt brændsel samtidig med, at Blok 1 kan fyre biomassen med uændret høj effektivitet. Med et frit brændselsvalg får DONG Energy således mulighed for brændselsfleksibilitet, så der i perioder kan anvendes kul eller biomasse på begge blokke samtidigt Medforbrænding af affald Når det er muligt at fyre med kul på Blok 2, ønsker DONG Energy mulighed for at medforbrænde affaldsfraktionerne erhvervsaffald og storskrald på Blok 2. Affaldet afbrændes og omsættes på denne måde ved højere elvirkningsgrad end på et traditionelt affaldsforbrændingsanlæg. Der er tale om forbrændingsegnet affald, dvs. affald, der ikke kan genanvendes. Medforbrænding af affald på Avedøreværket forventes at blive fra 5 til maksimalt 10% af den indfyrede kulmængde udregnet på energibasis Genindfyring af aske DONG Energy har miljøgodkendelse til genindfyring af aske på Blok 2 s hovedkedel /28/. Denne miljøgodkendelse er tidsbegrænset til den 31. december DONG Energy ønsker mulighed for at genindfyre aske på begge blokke. Genindfyring af aske sikrer, at den aske der produceres, kan genanvendes i fx betonindustrien, idet genindfyringen vil ske på de tidspunkter, hvor der er afsætningsmuligheder for asken. Desuden sikrer genindfyring af kulflyveaske ved biomassefyring en bedre drift af kedlen, Asken produceres dels på Avedøreværket og dels på DONG Energys andre kraftværker. Denne omfatter derfor også de miljømæssige aspekter af genindfyring af aske på såvel Blok 1 som Blok 2 s hovedkedler Hovedforslag Ovenstående vil give Avedøreværket mulighed for at fyre med 100% biomasse på Blok 1 og med kul og medforbrænding af affald sammen med kul på Blok 2 samtidig med, at der sker genindfyring af aske på begge blokke. Denne driftsform er benævnt Hovedforslaget. Denne danner baggrund for DONG Energys miljøansøgning om tilladelse til omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket samt genindfyring af aske på Blok 1 samt Blok 2 samt efterfølgende miljøansøgning til medforbrænding af affald på Blok 2 i forbindelse med kulfyring. Generelt er omlægning til kulfyring på Avedøreværkets Blok 2, miljømæssigt den mest optimale løsning til opfyldelse af kravet om en større andel biomasse. Dette skyldes, at Blok 2 er en af verdens mest effektive kraftvarmeproducerende blokke, som ved kulfyring kan ud- 20

21 nytte sin fulde nominelle elvirkningsgrad på 48%. Muligheden for at udnytte den fulde nominelle virkningsgrad på Blok 2 er baggrunden for valget af Hovedforslag. På grund af risikoen for korrosion ved afbrænding af biopiller på Blok 2, begrænses elvirkningsgraden i dag til omkring 44%. Blok 1 er ikke konstrueret til så høje dampdata, og har dermed en lavere nominel elvirkningsgrad på 42%, der stort set er uafhængig af, hvilket brændsel der anvendes. Omlægningen vil derfor resultere i en samlet forøgelse af virkningsgraden for Avedøreværket, da Blok 1 forsætter med uændret virkningsgrad, mens Blok 2 stiger 4% point. 2.2 Beskrivelse af det tekniske projekt En skal indeholde en beskrivelse af både det ansøgte projekt og mulige alternativer. I dette afsnit beskrives det tekniske projekt, som ønskes gennemført. I kapitel 3 beskrives alternativerne som også omfatter 0-alternativet (konsekvenserne hvis projektet ikke gennemføres), alternative placeringer af anlægget og alternative tekniske løsninger. Projektet omhandler: Omlægning af Blok 1 til biomassefyring Omlægning af Blok 2 s hovedkedel til kulfyring Etablering af medforbrænding af affald på Blok 2 (sammen med kulfyring) Genindfyring af aske på Blok 1 og Blok 2 Tabel 2.2 viser, hvordan Avedøreværkets anlægsdata vil være efter omlægning af brændselsindfyringen. Anlægsdata Hovedkedel Blok 1 Hovedkedel Blok 2 For at imødekomme hensigterne i Energiforliget fra februar 2008, er det derfor DONG Energys plan at omlægge brændselsindfyringen på Avedøreværket, så begge blokke i fremtiden vil være multibrændselsanlæg. Brændselsindfyring Efter omlægningen Kul Olie Biomasse Biomasse Naturgas Olie Kul Affald Anlægseffekt Indfyring MW 595 (Overlast: 670) 42% % Gasturbiner (2 stk.) Naturgas % Biokedel Halm 100 (45%) Virkningsgrad Kondensdrift Tabel 2.2 Anlægsdata efter projektets gennemførelse. Ændringer i forhold til nuværende er markeret med rødt. Anlægseffekt og virkningsgrad ændres ikke ved brændselsomlægningen. For gasturbinerne og biokedlen sker der ingen ændringer. Genindfyring af aske fremgår ikke af tabellen, da det ikke har nogen brændværdi af betydning. 21

22 2.2.1 Omlægning af Avedøreværkets Blok 1 til biomassefyring Projektet omfatter omlægning af Avedøreværkets Blok 1 til også at kunne anvende biomasse som brændsel. Projektet omfatter etablering af følgende bygningsdele: Skivemøller (1a i Figur 2.3) Bloksiloer til skivemøller (1b i Figur 2.3) Bioflyveaskesilo (2 i Figur 2.3) Brændselsomlægning af Blok 1 sker ved etablering møller, der er særligt egnede til biomasseknusning, og medfører, at der etableres en mindre bygning samt fire siloer ved siden af Blok 1 (se nr. 1a og 1b på Figur 2.3). Bygningen vil indeholde skivemøllerne, og siloerne vil fungere som et mellemlager for biomassen på vej til møllerne for at sikre en vedvarende strøm af biomasse når blokken kører. Fra Avedøreværkets havn vil biomasse blive transporteret med det eksisterende transportbånd, som løber langs med havnekajen, til de eksisterende lagerfaciliteter. Transportbåndet forlænges således, at biomassen kan transporteres fra det eksisterende knudepunkt til det nye lager, se afsnit Herfra vil biomassen blive ført til de nye bloksiloer og derefter til den nye møllebygning, hvor de nye møller etableres. Møllerne formaler biomassen, som derefter bliver blæst i lukkede rør ind i blokbygningen til brænderne på samme vis, som der i dag blæses kulstøv fra kulmøllerne til brænderne. Når biomasse skal transporteres ind til blokken, foregår det via båndet i kultunnellen, som går fra bunden af driftslageret til de eksisterende transportbånd, der i dag skiftevis fører kul til Blok 1 og biomasse til Blok 2. Ved skift af brændsel rengøres båndene ved samme fremgangsmåde som i dag. Figur 2.3 Igangværende og planlagte projekter på Avedøreværket. VVM-pligtige projekter omfattet af denne VVM redegørelse er markeret med rødt: 1a: Skivemøller, 1b: Bloksiloer til skivemøller, 2: Bioflyveaskesilo, 6: Affaldslager. Sideløbende projekter er markeret med gult: 3: Driftslager til bundaske, 4: Biopillelager, 5: Udvidelse af fjernvarmebygning. 22

23 Fordelen ved at bruge dette koncept er, at det gør systemet til biomasse stort set uafhængigt af det eksisterende kulanlæg. Dette øger brændselsfleksibiliteten og driftsikkerheden på Blok 1. Desuden undgås store ombygninger af det eksisterende anlæg, som både er bekostelige, og kræver længere udetid for blokken under ombygningerne. Miljøanlæggene, der hører til Blok 1, vil være i drift uanset brændselsvalg. Ved biomassefyring vil afsvovlingsanlægget på grund af den lave svovlbelastning producere gips af ringere kvalitet. Der forventes desuden et forøget vedligeholdelsesbehov af DeNO x -anlægget ved biomassefyring. Der er på Avedøreværket siloer for flyveaske til beton- og cementindustrien. Når Blok 1 bliver 100% biomassefyret, vil der være behov for en ekstra silo til bioflyveaske (nr. 2 på Figur 2.3). Behovet skyldes udelukkende ønsket om at have mulighed for at kunne opbevare tre forskellige typer flyveaske Omlægning af Avedøreværkets Blok 2 til kulfyring Omlægning af Blok 2 til kulfyring kræver ingen bygningsmæssige ændringer, men kun mindre anlægsændringer inde i eksisterende bygninger. Blok 2 blev oprindeligt bygget til kul- og gasfyring, men blev efterfølgende gjort mere fleksibel, således at der kunne fyres med svær fyringsolie og træpiller. Ombygningen til træpillefyring blev foretaget med brug af kulfyringskomponenter bortset fra enkelte undtagelser. Der blev kun etableret tre af de fire planlagte kulmøller, og der er således ikke en overskydende mølle, der kan sikre rådigheden ved kulfyring. Brændselsomlægningen kræver mindre anlægsændring inde i blokbygningen. Der skal etableres en fjerde bloksilo og en mølle, inkl. kulføder, kulfaldrør. Der var i det oprindelige design af Blok 2 forberedt fundament til den fjerde silo ved, at der er spunset omkring området. Der må dog påregnes grundvandssænkning under arbejdet med støbning af fundament til den sidste mølle. Etableringen af den fjerde bloksilo vil være den største anlægsændring ved omlægning af Blok 2. Kul vil fortsat blive transporteret til Avedøreværket med pramme. Den eksisterende kulplads vil fortsat bruges til opbevaring af kul. Opkørsel af kul til blokken vil ske via det eksisterende transportbånd, der i dag skiftevis fører kul til Blok 1 og biomasse til Blok 2. Båndet vil fortsat skulle rengøres ved skift af brændsel Genindfyring af bund- og flyveaske Genindfyring af aske medfører ikke nogle bygningsmæssige ændringer. Genindfyring af kulflyveaske ved biomassefyring på Blok 1 vil ske på samme måde som nuværende for Blok 2. Den eksisterende silo til genindfyring af kulflyveaske ved siden af Blok 2 vil også blive anvendt til Blok 1. En mindre rørledning med en diameter på ca. 100 mm vil blive trukket fra siloen hen til Blok 1. Rørledning vil have me- 23

24 get begrænset visuel påvirkning, da det er et lille rør ført på eksisterende tracéer. Biprodukterne ved forbrænding af askeholdige brændsler i forbindelse med el og varmeproduktion er hovedsagelig bundaske (slagge), gips og flyveaske. Disse biprodukter genanvendes i stort omfang, og betegnes derfor ofte som mineralprodukter. DONG Energys overordnede målsætning på mineralproduktområdet er at sikre, at så stor en andel som muligt af restprodukterne genanvendes. Den prioriterede rækkefølge er: Genanvendelse som råstof eller færdigt materiale i industri eller landbrug. Genanvendelse som erstatning af naturlige fyldmaterialer i byggeog anlægsprojekter. Deponering. Denne prioritering vil også blive anvendt for de mineralprodukter, der produceres på Avedøreværket efter omlægning af brændselsindfyringen. For nuværende bliver kulflyveasken fra Blok 1 hovedsageligt anvendt i betonindustrien. Kulbundaske anvendes til blokstensproduktion i England. Flyveasken fra Blok 2 s hovedkedel bliver anvendt i cementindustrien, og blokkens bundaske anvendes som isoleringsmateriale eller, afhængig af brændselssammensætningen, også til blokstensproduktion i England. Flyveasken fra Blok 2 s biokedel sendes til Kommunekemi. Kommunekemi foretager en udvaskning af alkalier, som gør, at asken kan anvendes til jordforbedring. Kommunekemi får en mindre rest ved udvaskningen, som kaldes en pressekage. Denne del skal deponeres. Bundasken fra biokedlen (halmkedlen) kan anvendes direkte til jordforbedring. Efter brændselsomlægningen ønskes mulighed for genindfyring af aske på Avedøreværket fra DONG Energys øvrige kul og/eller biomassefyrede værker. Overordnet findes der to forskellige grunde til genindfyring, én for genindfyring ved kulfyring og én ved genindfyring ved biomassefyring. Genindfyring ved kulfyring sikrer den mest optimale genanvendelse af mineralprodukterne. Her vil der være tale om fugtig aske. Genindfyring ved biomassefyring sikrer, at kedlen ikke korroderer, og den høje virkningsgrad bibeholdes, her er der tale om tør kulflyveaske Genindfyring af bund- og flyveaske ved kulfyring I relation til genindfyring af aske ved kulfyring er det vigtigt at holde sig for øje, at dette kun har relevans, når den derved fremkomne flyveaske kan afsættes til enten betonmarkedet, efter standarden EN450 /37/, eller kan afsættes til cementproducenter inden for de krav, der er aftalt i kontrakterne med cementvirksomhederne. Det er derfor primært flyveaske fra kulfyring, det vil være relevant at genindfyre, men det vil også komme på tale at genindfyre flyveaske fra medforbrænding af affald eller ren biomasse og bundaske fra varierende brændselsandel af biomasse og kul. Der sker en løbende udvik- 24

25 ling af, hvilke andele af biomasseaske, der tillades i den endelige flyveaske. I alle tilfælde gælder der, at den genindfyrede aske, om det er bundaske eller flyveaske, efterfølgende vil blive udskilt som flyveaske i filteret, da næsten intet udskilles som bundaske. Grunden til behovet for genindfyring af aske skyldes udsving i produktionen af el i forhold til brugen af beton og cement. Derved opstår der ubalance mellem produktionen af flyveaske og den mængde flyveaske, der kan afsættes som tør flyveaske. Når elproduktionen er høj i forhold til afsætningen til beton- og cementindustri, opstår der et overskud af flyveaske. I første omgang fyldes lagersiloer. Overskud ud over dette befugtes, og mellemlagres på enten værkerne eller på separate mellemlagre. Dette overskud opstår typisk om vinteren og i år med lavt vandniveau i magasinerne til de nordiske vandkraftværker, hvor der så produceres mere el på de danske værker. I perioder med lav elproduktion sikres afsætningen til beton- og cementindustri ved at tage flyveaske fra lagersiloer. Når det er muligt at genindfyre bund- og flyveaske, kan aske, der tidligere er lagt befugtet ud, tages ind, og tørres i kedlen. Dette sikrer, at vandet i asken fordampes, og at eventuelle klumper knuses. Når asken er tør, kan den igen afsættes til cement og betonindustrien. Genindfyring medfører håndteringsomkostninger og slid på udstyr. Det er derfor forbundet med betydelige omkostninger at genindfyre. Derfor er det kun attraktivt at genindfyre når, der er sikkerhed for, at de genindfyrede mængder efterfølgende kan afsættes. Det er i begrænsede perioder af året, hvor det kan være relevant at øge flyveaskeproduktionen ved genindfyring. Det er målet at genindfyre op til 10% aske i forhold til kulmængden i disse perioder, men da det er en begrænset periode, vil den samlede mængde aske, der genindfyres på en blok ikke overstige tons på årsbasis ved kulfyring. Genindfyring fungerer altså som én knusnings- og tørringsproces, der øger muligheden for, at så stor en andel af asken afsættes til betonog cementindustrien. Det er i denne afsætning, at asken genererer den største værdi, både økonomisk og miljømæssigt. Når der tilsatsfyres biomasse sammen med kul, er det stadig muligt at anvende flyveasken på lige fod med kulflyveaske, altså til fremstilling af cement og beton. På DONG Energys værk i Studstrup er en del af kullet udskiftet med halm, og flyveaske fra dette værk afsættes på lige fod med anden flyveaske til cement- og betonproduktion. Det er derfor relevant at kunne genindfyre aske, der oprindeligt stammer fra hel eller delvis biomassefyring på samme måde som aske fra kulfyring. Det er de samme bevæggrunde og den samme proces, som gør sig gældende for aske fra biomassefyring, som beskrevet for aske fra kulfyring. I fremtiden ønskes der genindfyring af aske, når én eller begge blokke fyres med kul, med op til 10% befugtet aske fra DONG Energys 25

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne

Læs mere

Brændselsomlægning på Avedøreværket:

Brændselsomlægning på Avedøreværket: Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume

Læs mere

Indkaldelse af ideér og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket. September 2008

Indkaldelse af ideér og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket. September 2008 Indkaldelse af ideér og forslag Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket September 2008 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land

Læs mere

Brændselsomlægning på Avedøreværket:

Brændselsomlægning på Avedøreværket: Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Del 3 VVM-redegørelse

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Brændselsomlægning på Avedøreværket:

Brændselsomlægning på Avedøreværket: Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Januar

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals ApS Januar 2010 Indkaldelse af ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals

Læs mere

UDKAST. Brændselsomlægning Skærbækværket. VVM Redegørelse Juni 2012

UDKAST. Brændselsomlægning Skærbækværket. VVM Redegørelse Juni 2012 Brændselsomlægning Skærbækværket Fleksibelt brændselsvalg og mulighed for indfyring af træpiller Transit af biomasse VVM Redegørelse Juni 2012 UDKAST Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Miljøgodkendelse. Brændselsomlægning på Avedøreværket

Miljøgodkendelse. Brændselsomlægning på Avedøreværket Miljøgodkendelse Brændselsomlægning på Avedøreværket DONG Energy Power A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia Att.: Casper Frost Thorhauge cfrot@dongenergy.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00178

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20. 7000 Fredericia. Att.: Hubert Thomsen

Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20. 7000 Fredericia. Att.: Hubert Thomsen Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Hubert Thomsen DONG Energy Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy.dk

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse April 2012 HVAD ER EN VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger

Læs mere

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3.

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3. Amagerværket Vattenfall A/S Kraftværksvej 37 2300 København S Roskilde J.nr. MST- 1270-00680 Ref. melso/evnis Den 20. januar 2012 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for fyringsforsøg med tilsatsfyring

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Skærbækværket. November 2009

Indkaldelse af idéer og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Skærbækværket. November 2009 Indkaldelse af idéer og forslag Omlægning af brændselsindfyringen på Skærbækværket November 2009 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Esbjergværket. Oktober 2008

Indkaldelse af ideer og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Esbjergværket. Oktober 2008 Indkaldelse af ideer og forslag Omlægning af brændselsindfyringen på Esbjergværket Oktober 2008 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Kommuneplantillæg for brændselsomlægning på Avedøreværket. Endelig udstedt til Hvidovre Kommune den 14. oktober 2010.

Kommuneplantillæg for brændselsomlægning på Avedøreværket. Endelig udstedt til Hvidovre Kommune den 14. oktober 2010. Kommuneplantillæg for brændselsomlægning på Avedøreværket. Endelig udstedt til Hvidovre Kommune den 14. oktober 2010. Bilag: Udstedelsesbrevet VVM tilladelsen Kommuneplantillæg Ikke tekniske resume VVM

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

VVM redegørelse For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket

VVM redegørelse For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket VVM redegørelse For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket Del 1 Forslag til Kommuneplan retningslinjer Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM redegørelse Februar 2014 2 Titel: Etablering af

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Miljøvurdering. For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket

Miljøvurdering. For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket Miljøvurdering For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM redegørelse Del 4 Naturkonsekvensvurdering Oktober 2012 Øget biomasse-indfyring

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter (ARC) Februar 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Holstebro Kommune Marts 2010

Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Holstebro Kommune Marts 2010 Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Holstebro Kommune Marts 2010 VVM Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Nyt biomassevarmeværk i Horsens Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM og Kommuneplantillæg for nyt biomassevarmeværk i Horsens Udgivet juni 2015 af Miljøstyrelsen

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

NOTAT. Horsens Kommune. Virksomheder J.nr. MST Ref. surhe/mooes Den 8. august Sendt pr. mail til:

NOTAT. Horsens Kommune. Virksomheder J.nr. MST Ref. surhe/mooes Den 8. august Sendt pr. mail til: NOTAT Horsens Kommune Sendt pr. mail til: horsens.kommune@horsens.dk Virksomheder J.nr. MST-1274-00116 Ref. surhe/mooes Den 8. august 2016 Sammenfattende redegørelse for VVM for udvidelse af Horsens Kraftvarmeværk

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106 og kommuneplantillæg 5.016 Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

I brev af 27. januar 2014 har I fremsendt supplerende oplysninger om bilag IVarter omfattet af Habitatdirektivet.

I brev af 27. januar 2014 har I fremsendt supplerende oplysninger om bilag IVarter omfattet af Habitatdirektivet. DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia Att.: Kasper Justesen kajus@dongenergy.dk Virksomheder J.nr. MST-1274-00075 Ref. joern/vba Den 19. februar 2014 Afgørelse om at etablering

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Januar 2010 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering

Læs mere

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød Idéoplæg April 2013 Forslag til kommuneplantillæg Og VVM-redegørelse November 2013 Sammenfattende redegørelse Februar 2014 Kommuneplantillæg INDHOLD 1. Den sammenfattende

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

VVM for A. Henriksen Shipping A/S, Hundested Havn

VVM for A. Henriksen Shipping A/S, Hundested Havn VVM for A. Henriksen Shipping A/S, Hundested Havn Idéoplæg Forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse Sammenfattende redegørelse Juni 2013 Maj 2015 Oktober 2015 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Øget biomasseindfyring på Avedøreværket

Øget biomasseindfyring på Avedøreværket Virksomheder J.nr. MST-1274-00038 Ref. irbha Den 3. januar 2013 Øget biomasseindfyring på Avedøreværket Sammenfattende redegørelse Januar 2013 Miljøstyrelsen Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Notat om VVM-screening af 100 % biomassefyring på Studstrupværkets blok 3

Notat om VVM-screening af 100 % biomassefyring på Studstrupværkets blok 3 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00052 Ref. KABJE/HASKR/OLGRE Notat om VVM-screening af 100 % biomassefyring på Studstrupværkets blok 3 Bygherre Anlæg Dong Energy Power Studstrupværket Ny Studstrupvej

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 27. marts til 24. april 2013 Marts 2013 Vindmøller ved Notmarkskov Forord I Sønderborg Kommune har vi med ProjectZero

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Debatoplæg. Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg

Debatoplæg. Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg Debatoplæg Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 6 ÆNDRING AF KOMMUNE- PLANENS RAMMER 10 MYNDIGHEDSBEHANDLNG 12 Etablering af et

Læs mere

Indkaldelse af forslag og ideer

Indkaldelse af forslag og ideer Indkaldelse af forslag og ideer Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord TEKNIK OG MILJØ 2 INDKALDELSE AF FORSLAG OG IDEER Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord Danish Crown A/S

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE

UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE DONG Energy Power A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia Att.: Casper Frost Thorhauge cfrot@dongenergy.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00178 Ref. JLH / joriv UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE

Læs mere

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn.

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn. Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn. I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne oversigtsmæssigt beskrevet. 1.1 PLANLOVEN OG VVM

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Brændselsomlægning på Avedøreværket: Revurdering af vilkår for Avedøreværket

Brændselsomlægning på Avedøreværket: Revurdering af vilkår for Avedøreværket Miljøgodkendelse Brændselsomlægning på Avedøreværket: Øget biomasseindfyring og opnormering af værkets kapacitet Revurdering af vilkår for Avedøreværket DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Økonomiudvalget. Helle Moesgaard Adelborg, Niels Ulsing, Anders Wolf Andresen, Arne Bech, Karl Erik Høholt Jensen, Carsten Jelund

Økonomiudvalget. Helle Moesgaard Adelborg, Niels Ulsing, Anders Wolf Andresen, Arne Bech, Karl Erik Høholt Jensen, Carsten Jelund Referat Dato: Tirsdag den 29. januar 2013 Mødetidspunkt: 16:30 Møde afsluttet: 17:17 Mødelokale: Medlemmer: Fravær med afbud: Bemærkninger: Hvidovre Helle Moesgaard Adelborg, Niels Ulsing, Anders Wolf

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Kommuneplantillæg 7. til Hørsholm Kommune for Ny ovnlinje 5 på I/S Nordforbrænding

Kommuneplantillæg 7. til Hørsholm Kommune for Ny ovnlinje 5 på I/S Nordforbrænding Kommuneplantillæg 7 til Hørsholm Kommune for Ny ovnlinje 5 på I/S Nordforbrænding Del 1: Kommuneplantillæg Del 2: Ikke-teknisk resumé (Miljøstyrelsen) Del 3: VVM redegørelse (Miljøstyrelsen) Del 4: Sammenfattende

Læs mere

Projektområdet er omfattet af 2 rammeområder i både Kommuneplan 2009 2021 og Kommuneplan 2013 2025 for Mariagerfjord Kommune.

Projektområdet er omfattet af 2 rammeområder i både Kommuneplan 2009 2021 og Kommuneplan 2013 2025 for Mariagerfjord Kommune. NOTAT Mariagerfjord Kommune Sendt til sikkerpost@mariagerfjord.dk Virksomheder J.nr. MST-1274-00032 Ref. surhe/marip Den 24. januar 2014 Sammenfattende redegørelse for VVM for Rockwool - udvidelse og ændring

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

VVM-screening af forsøg med medforbrænding af ikke farligt affald på Esbjergværket afgørelse

VVM-screening af forsøg med medforbrænding af ikke farligt affald på Esbjergværket afgørelse DONG Energy Generation A/S Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00122 Ref. Johje/rukso Den 27. marts 2008 VVM-screening af forsøg med medforbrænding af ikke

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

MILJØGODKENDELSE TIL ANVENDELSE AF 950.000 TONS TRÆPILLER I HOVEDKEDLEN PÅ AVEDØREVÆRKETS BLOK 2 I 2012

MILJØGODKENDELSE TIL ANVENDELSE AF 950.000 TONS TRÆPILLER I HOVEDKEDLEN PÅ AVEDØREVÆRKETS BLOK 2 I 2012 DONG Energy Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Att.: Kasper Justesen kajus@dongenergy.dk Roskilde J.nr. MST-1270-00681 Ref. JOERN/VBA MILJØGODKENDELSE TIL ANVENDELSE AF 950.000 TONS TRÆPILLER

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere