Resultatrevision 2010 jobcenter Odder

Transkript

1 1 Resultatrevision 2010 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet fra 2007 styrkedes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyere styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret fra 1. august 2009 er der udelukkende tale om en enstrenget kommunal indsats, hvor de tidligere statslige opgaver vedr. primært de forsikrede ledige overgik til kommunerne. Resultatrevisionen opgøres fortsat én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcentret får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Som følge af en ændret arbejdsmarkedslovgivning med større kommunal medfinansiering af beskæftigelsesindsatsen, foregår der p.t. en analyse af det samlede område. Analysen skal munde ud i en politisk prioritering af indsatsen på området medio 2011, og det er derfor ikke muligt med sikkerhed i denne at perspektivere, hvorledes resultaterne for 2010 vil påvirke indsatsen for 2011 og frem. Dette vil derfor blive grundigere beskrevet i beskæftigelsesplanen for Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen på jobindsats.dk, som der skal kommenteres og reflekteres på. Heraf fremgår status for indsats og resultater i jobcentret nu og i det forgangne år, og jobcentrene har mulighed for at sammenligne deres resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen). Resultatrevisionen på jobindsats.dk består af fire dele: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for rettidigheden i indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet.

2 2 Disse tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren havde, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i Målene var, at: 1. Jobcentret skal sikre, at antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt til i forhold til året før. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. I nedenstående tabel Scorecard Odder er angivet, hvorledes de enkelte jobcentre i Odder Kommunes klynges udvikling har været for de 3 ministermål i Nederst i tabellen er angivet den gennemsnitlige udvikling. Som det fremgår at tabellen, har Odder Kommune haft den 3. bedste udvikling i klyngen for de 3 mål, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende, da Odder Kommunes resultatrevision for 2008 og 2009 viste, at Odder Kommune i de 2 år havde den næstbedste udvikling. Sådan en placering vil altid være svær at fastholde, da der vil være et lavere antal forløb som udgangspunkt for målingen. Kommunernes indbyrdes placering vil derfor normalt variere år for år, hvorfor udgifterne på området pr indbygger samt den gennemsnitlige udvikling i klyngen også er vigtige parametre for at vurdere kommunens udvikling.

3 3 Scorecard - Odder Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Dec 2010 Nov 2010 Dec 2010 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Skanderborg , , ,2 1 Favrskov 475-7, , ,9 2 Odder 204-7, , ,5 3 Hedensted 471 5, , ,5 4 Ringkøbing- Skjern 693 9, , ,6 5 Gribskov , , ,0 6 Tårnby/Dragør 730 3, , ,9 7 Stevns , , ,9 8 Hele klyngen , , ,7. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen.

4 4 Ad. 1. Arbejdskraftreserven Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Beskæftigelsesplan 2010s mål for arbejdskraftreserven: Stigningen i antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed skal stoppes og skal i december 2010 svare til antallet i december 2009 Tabellen viser, at Odder Kommune fra december 2009 til december 2010 havde et fald i arbejdskraftreserven på 7 % jævnt fordelt over både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om relativt få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, hvorfor der er tale om store procentvise svingninger i de enkelte måneder, og vigtigste fokus er derfor udviklingen for de ledige på A-dagpenge. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 4,6 % i arbejdskraftreserven, og Odder Kommune ligger således pænt i.f.t. den gennemsnitlige udvikling, men de seneste 3 mdr. har udviklingen været dårligere i Odder end i klyngen, så udviklingen skal følges tæt. Arbejdskraftreserven udgør 39,7 % af det samlede antal ledige og er 2,6 % lavere end gennemsnittet i Region Midtjylland. Den procentvise andel af de ledige er generelt stigende, så samtidigt med, at ledigheden stagnerer og falder, stiger den procentvise andel af længerevarende ledige, og der er således en stadig udfordring i at understøtte de ledige med størst risiko for længerevarende ledighed. Det er fortsat følgende A-kasser, der har det forholdsvist største antal ledige: 3F, Byggefagene, HK og Kristelig A-kasse, og det er også herfra, at flertallet i arbejdskraftreserven findes. Set i lyset af udviklingen og afkortning af dagpengeperioden til 2 år, er der fortsat brug for en intensiv vejlednings- og opkvalificeringsindsats for især disse målgrupper for at modvirke en på længere sigt alvorlig langtidsledighed og risiko for tab af dagpengeret. Dette skal ske primært ved en tæt kobling mellem det lokale vejledningsforløb ( Jobklub ), som blev iværksat oktober 2010 og de vejledere, der sidder med myndighedsindsatsen dels ved et intensiveret samarbejde med A-kasserne og her specielt med de A-kasser, hvor de fleste længerevarende ledige forventes at komme fra.

5 5 Ad. 2. Sygedagpengeforløb over 26 uger. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. Ift. samme udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Beskæftigelsesplan 2010s mål for langvarige sygedagepengeforløb: at antallet af langvarige sager med over 26 ugers varighed skal reduceres med 10 helårspersoner i forhold til 2009 fortrinsvis på sager med varighed over 52 uger svarende til 15 % af sager over 26 uger at max 40 % af sager over 26 uger må have en varighed udover 52 uger. Målene blev fastlagt marts 2009, hvor der var 120 sager over 26 ugers varighed og 65 sager over 52 ugers varighed. Både det samlede antal sager over 26 uger og antallet af sager over 52 ugers varighed er siden faldet men dog ikke svarende til målsætningen for FIGUR 11. SYGEFRAVÆRSFORLØB I SEPTEMBER 2010 FORDELT PÅ VARIGHED

6 6. Odder kommune er dog jf ovenstående tabel markant den kommune i hele regionen, der har lavest varighed af sygemeldinger herunder antallet af sygemeldte over 26 uger og 52 ugers varighed. Og de 4 kommuner, som Odder Kommune er i klynge med fra regionen ( Hedensted, Favrskov, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern ) indgår også i denne opgørelse. Selvom sygedagpenge ikke er et ministermål i 2011 er det fortsat et vigtigt mål at holde antallet af sager over 26 ugers varighed på et lavt niveau. Det er derudover naturligvis meget tilfredsstillende også med de økonomiske briller -, at det samlede antal forløb over 52 uger er faldet, men der er fortsat udfordringer i at mindske antallet af de længerevarende sager over 52 ugers varighed. Opgaven fremadrettet er at fastholde dette fokus og sikre et fortsat lavt antal at forløb mellem ugers varighed. Et af midlerne til dette er kommunens aktive projekt for sygemeldte, som startede i oktober 2009, og hvor der for sygemeldte indholdsmæssigt er tale er et 4 ugers kursus, tilbud om fittnes, mulighed for individuel coaching og udarbejdelse af erhvervsprofiler i en dynamisk ramme. Ad. 3. Unge på offentlig forsørgelse. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec

7 7 Beskæftigelsesplan 2010s mål for unge-indsatsen: Stigningen i antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere skal stoppes og skal i december 2010 svare til antallet i december Odder Kommune har i 2010 haft en lidt dårligere udvikling end gennemsnittet i klyngen i.f.t. unge ledige på offentlig forsørgelse med en stigning på 7,5 %, hvor gennemsnittet for kommunerne i klyngen er en stigning på 5,7 %. I regionen er stigningen gennemsnitligt på ca. 4,8 %. Især de sidste 9 mdr. har medført en kraftig stigning af især ledige kontanthjælpsmodtagere og på et år er det steget fra 100 til 126 personer, medens der er et mindre fald i unge på dagpenge. Årsagen til stigningen er altovervejende konjunkturerne på arbejdsmarkedet, og hvor især gruppen af personer med andre problemer end ledighed hyppigere bliver ramt af ledighed eller har vanskeligt ved at finde et job efter endt skolegang, hvor det før finanskrisen var lettere at finde og fastholde et job på trods af, at de faglige og personlige kompetencer ikke var i top. Endvidere er det for mange unge vanskeligt at finde praktikpladser trods de bedrede tilskudsmuligheder. Men det øgede antal unge ledige har også lagt pres på både administration og tilbud, og det har ikke været muligt at lave det antal virksomhedsrettede løsninger, som havde været hensigtsmæssig for at skabe den fornødne progression. I stedet har det ofte været et minimumstilbud på Højmarken eller et andet vejlednings- og opkvalificeringstilbud men ikke så håndholdt som nødvendigt i.f.t de svagere grupper af unge ledige. Mere end. 2/3 af de unge på kontanthjælp i Odder er ikke-arbejdsmarkedsparate, og det er også her, at en væsentlig del af stigningen sker, og der skal umiddelbart ske en kraftig bedring i konjunkturerne, før der er udsigt til et større fald i denne gruppe. Da mange ufaglærte jobs forsvinder, er prognoserne generelt svære for de ikke-uddannelsesmindede unge. Jobcentret har grundlæggende haft den samme tilgang som tidligere år med et tæt samarbejde med og en god vejledningsindsats fra UU ( Ungdommens Uddannelsesvejledning ), der fysisk er placeret i jobcentret og dermed skabt en tæt koordinering omkring den enkelte ledige. Der er fokus på straks- / hurtig aktivering, uddannelsespålæg og generelt stort fokus på uddannelse. Fremadrettet skal der være et fortsat stort fokus på igen at minimere ungdomsledigheden via vejledning, opkvalificering, virksomhedsrettet indsats og uddannelse. Unge-indsatsen er også et ministermål i 2011, hvilket er yderst relevant at fokusere på, da der er stigende risiko for, at mange unge vil være længerevarende ledige og dermed i stigende grad vanskelige at få ud på arbejdsmarkedet, når arbejdskraft behovet om få år vil være større p.g.a. de store årganges afgang fra arbejdsmarkedet. 2. Udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning

8 8 Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan Tabellen viser, at antallet af personer (omregnet til fuldtidspersoner) på offentlig forsørgelse er steget med 2 % på et år, hvor det for gennemsnittet i klyngen er uændret. Der har især været et fald i antallet af forsikrede ledige, hvor der generelt har været en mindre men positiv ledighedsudvikling i Odder Kommune, der i ledighedsprocent (5,3 % ) ligger under både gennemsnittet i regionen ( 5,9% ) og på landsplan ( 6,5 % ). Tallene er anderledes end sidste år, da aktiverede personer også tælles med nu. I den negative retning i.f.t. ledigheden trækker især et stigende antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Også personer, der afventer fleksjob er fortsat stigende - på et år fra 53 til 67 personer: Selvom antallet nominelt er relativt lavt er 2/3 ledige i mere end 3 mdr., og ca. ¼ har gået over 18 mdr., og der er markante vanskeligheder ved at finde nye fleksjob til både de, der bliver afskediget og de, der er nyvisiterede. Antallet af personer på fleksjob stiger også fortsat og mere end gennemsnittet i klyngen det er især som arbejdsfastholdelse, at fleksjob benyttes, og det er en fortsat udfordring at søge at lave en tidlig indsats, så tilgangen kan begrænses. Der er en stigende efterspørgsel på ordningen ofte i et samarbejde mellem virksomhed og medarbejder, og der er derfor et pres på jobcentret for hurtige afklaringer og tilkendelser. Odder Kommune har en arbejdsstyrke, der er ældre end f.eks. i Skanderborg og Favrskov kommuner, og det i sig selv medfører en øget efterspørgsel af helbredsmæssige årsager Den særlige fleksjobrevision, som kommunens revisor årligt foretager viser dog, at det retlige og faglige grundlag for bevilling er tilstede i alle de udtagne sager.

9 9 På førtidspensionsområdet er der også en mindre stigning primært begrundet i, at flere kontanthjælpsmodtagere bliver berettiget til ordningen med baggrund i en psykisk lidelse. En kommende revision af førtidspensions- og fleksjobområdet fra regeringens side skal efter hensigten medvirke til mindre efterspørgsel efter ordningen. Ministermålene for 2011 sætter fokus på personer på varig offentlig forsørgelse ( Førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob ), hvor der på alle områder i Odder Kommune har været en mindre stigning. Målene for 2011 er at fastholde december 2010 niveauet, og set med udviklingen i 2010 er det ambitiøst og vil umiddelbart kræve en ændret lovgivning, der strammer på tildelingskriterierne. Der er mindre fald i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge, som ellers var stigende det meste af 2009 men har holdt faldet fra slutningen af Der er et rimelig konstant antal personer på revalidering, en foranstaltning som bruges aktivt i Odder Kommune i.f.t. især sygedagpengemodtagere i forlængelse af sygedagpengeforløb. Da mange på det tidspunkt har væsentlige helbredsmæssige problemer, har det betydning for effekten af revalidering, hvor Odder Kommunen ligger lavt med hensyn til effekt i.f.t. ordinær beskæftigelse men høj på effekt i.f.t. at bevilge fleksjob i umiddelbar forlængelse af revalideringsplanen. Odder Kommune har fortsat en højere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen, men de seneste 3 år har resultatrevisionen vist en mere positiv udvikling i Odder Kommune sammenlignet med den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Det er især ledigheden blandt forsikrede ledige, der trækker forholdsvis nedad, hvilket også er set i tidligere resultatrevisioner. Dette faktum understreger behovet for en aktiv arbejdsmarkedsindsats med opkvalificering, omskoling og uddannelse for de dårligst uddannede ledige og her især de unge, så de kan opnå en mere varig beskæftigelse og uddannelse. 4. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2010 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,31 3, ,6 Kontant- og starthjælp 1,78 1, ,5 Introduktionsydelse 0,18 0, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,76 0, ,2 Sygedagpenge 2,41 2, ,6 Ledighedsydelse 0,44 0,44 0 0,0 Fleksjob 2,07 1, ,9 Førtidspension 5,52 5,46 8 0,7 I alt 16,48 15, ,5 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.)

10 10 A-dagpenge 2,69 2, ,0 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,36 0, ,8 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,25 1, ,7 Introduktionsydelse 0,12 0,08 6 0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,66 0, ,5 Sygedagpenge 2,29 2, ,5 Ledighedsydelse 0,37 0, ,4 Førtidspension 5,51 5, ,8 I alt 13,26 12, ,0 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. For sammenligningens skyld vises ovenfor det teoretiske besparelsespotentiale de seneste 2 år. Opgørelsesmetoderne er ændret for dagpengemodtagere (- aktiverede er nu med ) og for kontanthjælpsmodtagere ( der nu er opgjort samlet og ikke opdelt i arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate). Fleksjob har heller ikke tidligere har været med, så de 2 tabeller er ikke umiddelbart sammenlignelige. Jobcentrets teoretiske besparelsespotentiale ligger primært indenfor fleksjob og revalideringsområdet og i mindre omfang indenfor A-dagpenge og førtidspension. Men da der er tale om de forbundne kar, nemlig at en bevægelse på ét forsørgelsesområde påvirker et andet forsørgelsesområde, med mindre der opnås selvforsørgelse, er potentialet reelt ikke de fulde 7,5 mill. kr. 1. Revalideringsområdet skal ses i en tæt sammenhæng med sygedagpengeområdet, hvor en bevidst del af indsatsen er alt iværksætte en tidlig revalidering. Der er 65 % refusion på udgifter til revalidering, og der er - udover det menneskelige og samfundsmæssige aspekt god kommunaløkonomisk mening i at revalidere personer med nedsat arbejdsevne. Det er derfor ikke en strategi for jobcentret at sænke niveauet for revalidering. Samlet giver det intet besparelsespotentiale. 2. Fleksjobområdet er jf. tidligere et område, hvor Odder Kommune i mange år som en bevidst strategi for at undgå førtidspensionering har bevilget et højere antal fleksjob end sammenligningskommunerne. Da disse ligesom førtidspensioner ikke kan frakendes, må en evt. nedgang primært ske ved dels en ændret og mindre attraktiv lovgivning, og dels ved den demografiske udvikling, hvor flere fleksjobbere vil gå på efterløn og folkepension. Hvis

11 11 efterlønsreglerne ændres, må der forudses et endnu større pres på ordningen fra de fysisk og mentalt nedslidte personer, der ikke vil kunne gå på efterløn. 3. Førtidspensionsområdet vil kunne udløse en besparelse på 0,7 mill. kr. ved 8 færre personer. Dette skal ses ud af et tal på 782 fuldtidspersoner, der modtager førtidspension i Odder Kommune. Odder Kommune har på dette område en lille overrepræsentation af førtidspensionister i forhold til sammenlignelige kommuner. Området påvirkes derudover af afgang og tilgang ved flytning, overgang til folkepension og død. Derfor er besparelsespotentialet i en øget indsats minimalt. 4. Vedr. A-dagpenge for forsikrede ledige, hvor besparelsespotentialet opstår hvis ledigheden er højere i Odder Kommune end i sammenligningskommunerne. Her er besparelsespotentialet faldet væsentligt med baggrund i den faldende ledighed Det er fortsat et vigtigt område at fokusere på politisk da den kommunale medfinansiering øges gradvist. Der skal derfor være fokus på at udnytte incitamenterne i lovgivningen i forhold til indsatsen for de forsikrede ledige, men en mere aktiv aktiveringsindsats må ikke flytte fokus fra ordinære jobs og uddannelse som det primære fokus for ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Indsatsen december 2010 Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Indsatsen december 2009 Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Dec Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Dec

12 12 Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Ovenstående tabel viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Odder Kommune har i løbet af 2010 samlet haft en stigning i aktiveringsgraden fra 17 % til 28 % af tiden. For A-dagpenge er stigningen primært begrundet i, at flere ledige skulle i tilbud, altså i.f.t. de minimumskrav som lovgivningen foreskriver. Her er øgningen især sket ved at henvise ledige til vejledningsforløb primært ved anden aktør, ved slutningen af 2010 dog også ved henvisning til det kommunale vejledningstilbud i jobklubben. Endvidere er der sket en kraftig øgning af brugen af løntilskudspladser i det offentlige, især til de personer der skal i intensiv aktivering. En forbedret rettidighed i løbet af 2010 har også medvirket til, at flere er kommet hurtigere i tilbud. For kontanthjælpsmodtagere har der i mange år været fokus på den aktive indsats, og det øgede antal arbejdsmarkedsparate i denne gruppe og særligt de unge har i øget omfang fået tilbud om aktivering i form af vejledningsforløb og virksomhedspraktikker. Den store stigning for de indsatsklare kan for en stor dels vedkommende begrundes i, at mange af de svageste ledige har fået et særligt tilrettelagt tilbud med mentorstøtte, som i omfang ikke har været stort men som har gjort, at personen er indberettet som aktiv. Generelt har lovgivningen, som den var til udgangen af 2010 tilskyndet til alle former for aktivering uanset indhold og omfang, og kommunaløkonomisk har der derfor også været fokus på at udnytte lovgivningen bedst muligt for de svageste grupper. Incitamentstrukturen er ændret fra 2011, og der må derfor herfra forudses et fald i aktiveringen for de svageste ledige men et fortsat højt niveau for de arbejdsmarkedparate ledige. Af menneskelige grunde, men også udfra de samlede samfundsmæssige omkostninger vedr. de svageste ledige er det dog fortsat vigtigt løbende at aktivere og opkvalificere denne gruppe. Arbejdsmarkedsområdet er p.t. ved at blive analyseret, og medio 2011 vil der blive taget politisk stilling til den fremtidige strategi og prioriteringer på dette område.

13 13 6. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabellen viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der mangler at få en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Selv om især rettidigheden for de forsikrede ledige er blevet forbedret i 2010 ved en styrket indsats, viser tallene, at der fortsat er problemer med rettidigheden for de forskellige målgrupper. Vedr. ledige på A-dagpenge: Sårbarheden er stor i jobcentret i.f.t. medarbejderes fravær, og det vil derfor generelt være vanskeligt helt at undgå overskridelser af rettidigheden p.g.a. især et fortsat relativt højt antal længerevarende ledige. Der er 2 problemstillinger ved den manglende rettidighed: 1. Fra 2011 vil kommunen som det nu foregår med kontanthjælpsmodtagere blive økonomisk sanktioneret ved manglende rettidighed for afgivelse af tilbud til forsikrede ledige. Det er derfor vigtigt, at kommunen fortsat forbedrer rettidigheden til et niveau, så der undgås en betydelig økonomisk sanktionering i 2011 og frem. 2. Aktiveringen bliver i for stort omfang til minimumsaktivering og ikke i tilstrækkelig grad brugt til målrettet at opkvalificere de ledige, der har det største behov for en kontinuerlig indsats. Vedr. ledige kontant- og starthjælpsmodtagere: Der er her samme problemstillinger som ovenfor især i.f.t. sanktionering for manglende tilbud. For 2 år siden var der ingen arbejdsmarkedsparate i denne gruppe, der skulle i gentagne tilbud, og der var 100 % rettidighed på de gentagne tilbud til de ikke-arbejdsmarkedsparate. Men denne rettidighed er gradvist blevet dårligere i løbet af 2009 og 2010 primært begrundet i det øgede antal samtaler og opgaver på området.

14 Vedr. jobsamtaler er der for denne gruppe også tale om et fald i rettidighed. Af den grund blev Odder kommune udtaget til visitationstilsyn for 4. kvartal sager er udtaget opgørelsen viste dog, at rettidigheden er overholdt i ca. 95 % af sagerne. Der blev ved gennemgangen også fundet flere fejlindberetninger eller manglende indberetning fra medarbejdernes side på trods af, at samtalerne har været afholdt, så et vigtigt fokus ledelsesmæssigt er at følge op på medarbejdernes data-disciplin vedr. indberetning af samtalerne, således at kommunen ikke uberettiget fremstår dårligere end den reelle situation. Det øgede sagstal og opgaver på kontanthjælpsområdet vanskeliggør dog den rettidige indsats, og i 2010 har der derudover været medarbejderudskiftning og 2 sygemeldinger i medarbejdergruppen, som har medvirket til den lavere rettidighed 14

15 Jobcenter Odder Att. Ole Stounbjerg Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax Vedr. resultatrevision for 2010 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, og resultatrevisionen er blevet drøftet med jobcentret i april Dato: 12. maj 2011 Journalnr.: Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2010, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår, jf. resultatrevisionen på Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision fuldt ud forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Resultatrevisionen kommenterer således på de opnåede resultater og foretager relevante sammenligninger med klyngen, ligesom besparelsespotentiale og udviklingen i personer på offentlige ydelser er behandlet. Resultatrevisionen indeholder desuden begrundede overvejelser over indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Der peges således på relevante udfordringer og i den sammenhæng på konkrete initiativer, der enten er eller vil blive iværksat. Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der på flere områder er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2010 og har konkluderet, at udviklingen i regionen i de 3 ministermål har været mere negativ end forventet, da kontrakten blev udarbejdet:

16 Antallet af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet i Midtjylland. Det gælder dog for Midtjylland som helhed, at stigningen har været relativ mindre end i landet som helhed, og andelen af ledige i arbejdskraftreserven har været mindre. For Jobcenter Odder gælder, at arbejdskraftreserven er faldet, mens der har været en stigning i de sammenlignelige jobcentre. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nåede et højere niveau end forventet i Midtjylland, men der har dog været et fald i forhold til december For Jobcenter Odder gælder, at der har været en større stigning end i de sammenlignelige jobcentre. Antallet af kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år er steget mere end forventet i Midtjylland. Stigningen har været mindst for unge klare til at overtage job, medens der har været en større stigning blandt ikke-jobklare. Der er dog relativt færre unge på ydelserne end i de øvrige regioner. For Jobcenter Odder gælder, at der har været en lidt større stigning end i klyngen. Regionen vurderer, at der i 2010 er gjort en stor indsats for at sikre udbuddet af arbejdskraft. Det handler i høj grad om at minimere perioden, hvor personer modtager offentlig forsørgelse, idet al erfaring viser, at længevarende perioder på offentlig forsørgelse øger risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Jobcenter Odder har et relativt højt niveau for personer på permanent offentlig forsørgelse, og regionen vil pege på, at en styrket indsat for at mindske det langvarige sygefravær kan være medvirkende til at øge udbuddet af arbejdskraft i området. Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 2

17 LO Århus Til Jobcenter Odder. Hermed fremsender LO siden i LBR deres bemærkninger til resultatrevision 2010 for Jobcenter Odder. Overordnet vil LO siden i LBR rose Jobcenter Odder for en velbeskrevet resultatrevision for LO siden finder at det at sammenholde målene i beskæftigelsesplan 2010 op imod resulraterne giver god læring når beskæftigelsesplan 2012 skal udfærdiges. Derudover peger resultatrevisionen også på områder, udover ministermålene, som LO siden mener skal være i fokus lokalt ved udfærdigelse af beskæftigelsesplan Disse beskrives hermed: Afkortningen af dagpengeperioden til 2 år betyder, at der skal laves konkret mål for hvordan man kan modvirke langtidsledighed og de lediges risiko for tab af dagpengeret. Herunder at anvendelsen af redskaber såsom jobrotation, revalidering og voksenlærlingeordningen mm indgår. Sygedagpengeområdet nåede ikke de opsatte mål, der bør stadig være lokalt fokus på området og sættes klare mål for indsatsen i Der bør opsættes mål for arbejdet med ledige kontanthjælpsmodtagere. LO er bekymret for, om der er nok resurser i jobcenteret til at varetage denne gruppes rettidigheder. Det fremgår af resultatrevisionen, at det er den gruppe (som nok har mest behov) hvor 29 % mangler at få jobsamtaler til tiden. Unges praktikpladser, det bør overvejes om der kan indgås et samarbejde med LBR Skanderborg om denne problemstilling. LO finder det bekymrende at der i resultatrevisionen nævnes, at der er et øget antal unge ledige der har lagt pres på både administration og tilbud, så det ikke har været muligt at lave det antal virksomhedsrettede løsninger, som havde været hensigtsmæssig for at skabe den fornødne progression. Vi mener, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2012 skal sættes yderligere resurser af i forhold til disse unge. Vi er helt på linje med Jobcenterets vurdering af revalidering som en aktiv foranstaltning, som gerne kan udbygges i 2012 som et væsentlig redskab til selvforsørgelse for flere grupper. Vi er enige i, at der er et behov for en aktiv arbejdsmarkedsindsats med opkvalificering, omskoling og uddannelse for de dårligst uddannede og at denne indsats og mål og beskrives i plan LO finder det problematisk at sårbarheden i jobcentret i.f.t. medarbejderes fravær betyder at man ikke kan løfte opgaven til tidenden. Vi vil derfor opfordre til, at der i budget for plan 12 tages højde for og beskrives hvordan man vil undgå, at der ikke sker overskridelser af de lediges rettidigheder. På vegne af Inge Jensen Pedersen, Jytte Breum Hansen og Linda Raufort Med venlig hilsen Søren Larsen Arbejdsmarkedskonsulent LO Djursland, LO Horsens-Hedensted, LO Randers, LO Silkeborg-Favrskov, LO Viborg og LO Århus Telefon: Mobil: Mail: sl@lo-aarhus.dk