Beskæftigelsesplan Indhold

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Favrskov og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Faldende ledighed Stigende beskæftigelse Pendling De beskæftigelsespolitiske mål i Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes Status og udfordringer Indsats Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Status og udfordringer Indsats Flere uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal i uddannelse og job Status og udfordringer Indsats Fastholdelsen af sygemeldte beskæftigede på arbejdspladsen skal styrkes Status og udfordringer Indsats Fastholdelsen af fleksjobbere på arbejdspladsen skal styrkes Status og udfordringer Indsats

3 1. Indledning Favrskov Byråd skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende år. Formålet med planen er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, mål og prioriteringer for indsatsen. Indsatsen i Jobcenter Favrskov tilrettelægges og fastsættes ud fra de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Det sker indenfor de lovgivningsmæssige rammer, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt de budgetog ressourcemæssige rammer, som indgår i Favrskov Kommunes budget. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål og indsatsområder for den landsdækkende beskæftigelsesindsats, som alle kommuner kan tage udgangspunkt i, men ikke har pligt til at efterleve. Denne plan vedrører beskæftigelsesindsatsen i 2017 i Favrskov Kommune. Favrskov Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har med afsæt i beskæftigelsesministerens fire landsdækkende vejledende mål drøftet mål for indsatsen i 2017, som efterfølgende er drøftet med Favrskov ArbejdsmarkedsForum. På den baggrund er der fastsat fem mål for beskæftigelsesindsatsen i Favrskov Kommune for det kommende år. 3

4 2. Arbejdsmarkedet i Favrskov og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Udviklingen i kommunens ledighed og beskæftigelse kan være påvirket af en lang række forhold. Der kan eksempelvis være særlige demografiske udviklingstræk, hvor der sker en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken i den erhvervsaktive alder eller en stor til- eller fraflytning fra kommunen. På den baggrund er det relevant at beskrive nogle af de særlige udviklingstendenser, der gør sig gældende for arbejdsstyrken i Favrskov Kommune inden gennemgangen af de enkelte beskæftigelsespolitiske mål og udfordringer for Favrskov Kommune Faldende ledighed I figur 1 vises udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed i perioden august til august Figur 1: Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken august til august ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - Pct. Hele landet Region Midtjylland Favrskov Kilde: Danmarks Statistik Figuren viser, at Favrskov Kommune fra august til august 2016 har oplevet et fald i ledigheden på 0,3 %-point til 2,7 %, mens Region Midtjylland tilsvarende har oplevet et fald på 0,2 %-point til 3,8 % Stigende beskæftigelse I figur 2 vises udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i Favrskov Kommune i perioden januar til juni

5 Figur 2: Antal beskæftigede lønmodtagere i Favrskov Kommune juni Jan Feb Mar Apr Maj Jun Kilde: Danmarks Statistik, Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Figuren viser, at der overordnet set er sket en mindre stigning i antallet af beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Favrskov Kommune fra juni til juni Mens der var beskæftigede lønmodtagere bosiddende i Favrskov Kommune i juni, var antallet steget til lønmodtagere i juni Dette svarer til en stigning på 0,7 %. Målingen er ikke sæsonkorrigeret. Der sker derfor et fald i juli som følge af lønmodtagernes sommerferie og et fald i vintermånederne som følge af de mere sæsonbetingede brancher, såsom byggebranchen Pendling I tabel 1 vises de ti største ind- og udpendlingskommuner for Favrskov Kommune i Tabel 1: Top 10 ind- og udpendlingskommuner for Favrskov Kommune i 2014 Indpendlingskommune Antal indpendlere til Favrskov Udpendlingskommune Antal udpendlere fra Favrskov Aarhus 2828 Aarhus 8006 Randers 1802 Randers 1419 Silkeborg 907 Viborg 1142 Viborg 588 Silkeborg 858 Skanderborg 554 Skanderborg 776 Syddjurs 384 Syddjurs 209 Norddjurs 155 Horsens 207 Horsens 131 Aalborg 160 Mariagerfjord 94 København 133 Aalborg 92 Norddjurs 112 Kilde: Danmarks Statistik, (PEND100) Tabellen viser, at pendlingen til og fra Favrskov kendetegnes ved størst pendling mellem Favrskov og Aarhus, samt de øvrige nabokommuner. Pendlingen til Aarhus Kommune udgør alene 61 % af udpendlingen fra Favrskov Kommune og 39 % af indpendlingen til Favrskov Kommune. 5

6 3. De beskæftigelsespolitiske mål i 2017 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en række overordnede vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, hvor ministeren ønsker at fremhæve nogle af de væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer. Disse mål angiver dog alene retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats. Kommunerne har dermed mulighed for frit at fastsætte fokusområder i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren udmeldte juni 2016 følgende vejledende mål for 2017: Tabel 2: Vejledende beskæftigelsesmål i 2017 Beskæftigelsesministerens mål Mål 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Mål 2: Flere unge skal have en uddannelse Mål 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Mål 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Favrskov Kommune vurderer, at målene for beskæftigelsesindsatsen i 2016 fortsat er de væsentligste fokusområder for beskæftigelsesindsatsen. Flere af områderne er prioriteret i Budget samt i Favrskov Kommunes Integrationspolitik og Erhvervspolitik. Derfor videreføres målene for beskæftigelsesindsatsen fra 2016 til Det vurderes desuden, at disse mål er i overensstemmelse med de vejledende mål fra Beskæftigelsesministeren. På baggrund af ovenstående har Favrskov Kommune opstillet følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017: Tabel 3: Favrskov Kommunes mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017 Favrskov Kommunes mål Mål 1: Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes Mål 2: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Mål 3: Flere uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal i uddannelse og job Mål 4: Fastholdelsen af sygemeldte beskæftigede på arbejdspladsen skal styrkes Mål 5: Fastholdelsen af fleksjobbere på arbejdspladsen skal styrkes I nedenstående gennemgås strategier og målsætninger for de enkelte mål. 6

7 3.1. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes Mål Jobcenter Favrskov skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen og styrke jobcentrets opsøgende virksomhedsindsats Målsætning Jobcenter Favrskovs samarbejdsgrad med virksomhederne skal være på 32,6 % i Dette svarer til en stigning på 3 %-point fra eller kontakt med i alt 43 flere virksomheder indenfor kommunen. Favrskov Kommunes vil fortsat styrke samarbejdet med virksomhederne. Det er på virksomhederne, at arbejdspladserne findes. Derfor har opfyldelsen af dette mål afgørende betydning for, at Favrskov Kommune opnår de øvrige mål for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Favrskov vil styrke samarbejdet med virksomhederne om hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Samtidig er der behov for, at virksomhederne bidrager til uddannelse og opkvalificering af ledige. Der er også et behov for at samarbejde målrettet med virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne om at undgå arbejdskraftmangel i brancher (flaskehalse) på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem Jobcenter Favrskov og virksomhederne er også afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på arbejdsplads Status og udfordringer I tabel 4 ses udviklingen i Jobcenter Favrskovs samarbejdsgrad fra perioderne januar-juli og januar-juli 2016 i forhold til klyngen. Målingen opgør andelen af virksomheder i den valgte kommune, som har et samarbejde med jobcentret i den valgte kommune. Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor samt personlig assistance. Uanset antallet af jobcentrenes virksomhedskontakter til en virksomhed, kan virksomheden kun indgå én gang i samarbejdsgraden. Målingen giver derfor ikke et fuldstændigt billede af jobcentrets samarbejde med virksomhederne, men er en indikator samarbejdet med virksomheder indenfor kommunen. I beregningen af samarbejdsgraden indgår kun de virksomheder indenfor Favrskov Kommune, som Jobcenter Favrskov samarbejder med. Favrskov Kommune er en pendlerkommune med stor ind- og udpendling af borgere. Jobcenter Favrskov følger den lokale arbejdsmarkedsstruktur og samarbejder med en lang række virksomheder, som er beliggende udenfor kommunen. Der kan dog ikke opgøres en samarbejdsgrad for samarbejdet med disse virksomheder. 7

8 Tabel 4: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Kommune Antal Virksomheder Januar juli Januar juli 2016 Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Antal virksomheder Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Favrskov , ,0 Ballerup , ,0 Fanø , ,0 Fredensborg , ,1 Gladsaxe , ,1 Glostrup , ,8 Greve , ,1 Gribskov , ,0 Hedensted , ,0 Høje-Tåstrup , ,8 København , ,1 Odder , ,0 Rebild , ,9 Kilde: Tabellen viser, at Favrskov Kommune havde den femtestørste samarbejdsgrad mellem jobcentret og virksomhederne i perioden januar til juli 2016 i forhold til klyngen af sammenlignelige kommuner. Målingen er lavet således, at nye virksomhedskontakter bliver lagt til virksomhedskontakterne fra de tidligere måneder Indsats Det overordnede formål med den virksomhedsrettede indsats er, i lighed med tidligere år, at bistå virksomhederne med at finde eller fastholde kvalificeret arbejdskraft. Jobcenter Favrskov skal være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder i og uden for Favrskov Kommune. Indsatsen skal være koordineret, sammenhængende og effektiv. Der indebærer et tæt samarbejde med andre beskæftigelsespolitiske aktører herunder andre jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og private jobformidlere. Jobcenter Favrskov skal i 2017 øge samarbejdsgraden med de lokale virksomheder, og fortsat også øge samarbejdet med andre virksomheder på tværs af kommunegrænserne. En øget samarbejdsgrad søges opfyldt gennem følgende initiativer: Virksomhederne skal have kendskab til jobcentrets service Det skal være let for virksomhederne at få hjælp i jobcentret Den opsøgende virksomhedsindsats skal styrkes Øget koordinering af virksomhedskontakten Jobcenter Favrskov fortsætter i 2017 anvendelsen af et såkaldt kunderelationsstyringssystem (CRMsystem). Systemet giver yderligere mulighed for at professionalisere og systematisere kontakt og samarbejde med virksomhederne. Derudover bliver jobkonsulenterne udstyret med bærbare computere, som giver jobkonsulenten mulighed for at yde en bedre og hurtigere service ude på virksomhederne f.eks. lette virksomhedernes administrative arbejde/hjælp til at udfylde blanketter ude på virksomheden. 8

9 Derudover vil der i 2017 blive arbejdet på at udbygge og professionalisere samarbejdet med virksomhederne ved at tilknytte faste kontaktpersoner til virksomhederne og derigennem at opnå et smidigt samarbejde med virksomhederne. Styrket overordnet samarbejde Jobcenter Favrskov har de seneste år arbejdet med at styrke det overordnede samarbejde med virksomhederne i kommunen. Dette prioriteres også fremadrettet. På den baggrund fortsætter virksomhedspanelet i Gennem virksomhedspanelet iværksættes en række spørgeskemaundersøgelser blandt virksomhederne i kommunen. Undersøgelserne skal give et overblik over forventningerne til samarbejdet med jobcentret og virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov. Resultaterne fra disse undersøgelser vil dermed også sætte retning for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Favrskov vil i 2017 supplere dette med et virksomhedspanel bestående af en række virksomheder, som mødes ca. fire gange årligt. Virksomhedspanelets opgave vil være at rådgive og ideudvikle i samarbejde med jobcentret med henblik på at levere en endnu bedre service overfor virksomhederne og samtidigt få flere borgere i job og uddannelse. Opsøgende indsats Samtidigt vil der i 2017 fortsat være fokus på at få kontakt til nogle af de virksomheder, som jobcentret ikke har kontakt med i øjeblikket. Jobcenter Favrskov har frem til 2017 et projekt vedrørende den opsøgende indsats, hvor virksomheder, der ikke er samarbejde med p.t., kontaktes og tilbydes et møde med en virksomhedskonsulent. Virksomhedskonsulenten tager efterfølgende på besøg i virksomheden med henblik på at oplyse om jobcentrets forskellige servicemuligheder, ligesom virksomhedskonsulenten kan få et indtryk af virksomheden og virksomhedens nuværende samt fremtidige behov. Serviceberedskab I forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen oprettede Jobcenter Favrskov i 2014 et serviceberedskab for virksomhederne. Serviceberedskabet i Jobcenter Favrskov er en særlig indgang for virksomhederne, der skal sikre, at jobcentret hurtigt og kompetent betjener virksomhedernes spørgsmål indenfor de tre servicespor: Rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af medarbejdere. Den særlige indgang tager form af en direkte telefonlinje (en hotline) til jobcentrets virksomhedskoordinator. Jobcenter Favrskov skal derfor fortsat arbejde på at gøre virksomhederne opmærksomme på indgangen. Fastholdelsesindsatsen beskrives yderligere under mål 4 og 5. Serviceberedskabet supplerer den generelle service, som allerede tilbydes i Jobcenter Favrskov af jobkonsulenter, virksomhedskoordinator og øvrige medarbejdere. Hjælp til rekruttering Jobcenter Favrskov vil fortsat støtte virksomhederne i deres rekruttering. Dette inkluderer blandt andet en fortsættelse af samarbejdet med omkringliggende jobcentre om at løfte rekrutteringsopgaven på tværs af kommunegrænserne. Mentorkurser og mentornetværk Jobcenter Favrskov skal fortsat afholde mentorkurser og mentormøder for medarbejdere (virksomhedsmentorer) i de lokale virksomheder. 9

10 Jobcenter Favrskov hjælper gennem mentorkurser og mentormøder medarbejdere på virksomhederne med redskaber til at indsluse, støtte og fastholde udsatte medarbejdere i virksomheden. Disse medarbejdere bliver herigennem kvalificeret til at kunne varetage en støttende indsats i virksomheden en mentorrolle overfor kolleger. Dette kan give positive afledte effekter såsom nedbringelse af sygefravær, god modtagelse af nye medarbejdere, støtte af borgere i virksomhedspraktik samt medarbejdere ansat på særlige vilkår. De udvalgte medarbejdere deltager i et todages mentorforløb sammen med jobcentermedarbejdere, hvor de bliver uddannet til mentor. Mentorerne inviteres desuden til netværksmøder i jobcentret, hvor de har mulighed for at erfaringsudveksle på tværs af virksomhederne. Mentorkurset og mentornetværket er en veletableret indsats, som også er en vigtig brik i arbejdet med at etablere et tættere samarbejde og styrke dialogen mellem jobcenteret og de deltagende virksomheder. 10

11 3.2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Mål Jobcenter Favrskov skal sikre, at flere flygtninge kommer i job eller uddannelse Målsætning Flygtninge skal som udgangspunkt senest fire uger efter ankomst til Favrskov Kommune deltage i en virksomhedsrettet indsats. Som minimum skal yderligere 47 flygtninge være kommet i job eller uddannelse i løbet af 2017 (det svarer til 15 % af flygtninge på offentlig forsørgelse pr. september 2016). Favrskov Kommune har fokus på, at arbejdsmarkedsindsatsen for flygtninge skal styrkes, så flere flygtninge hurtigt kommer i job eller uddannelse. Målet understøtter Integrationspolitik for Favrskov Kommune, som Byrådet vedtog august I politikken er et af temaerne, at flygtninge og familiesammenførte hurtigt skal i job eller uddannelse Status og udfordringer Nedenstående figur 3 giver et overordnet billede af udviklingen i antallet af flygtninge på offentlig forsørgelse i Favrskov Kommune. Figur 3: Flygtninge på offentlig forsørgelse i Favrskov Kommune oktober til oktober Kilde: KMD Opus LIS Figuren viser en stigning i antallet af flygtninge på offentligt forsørgelse i Favrskov Kommune. Mens der var 239 flygtninge på offentlig forsørgelse i oktober, var der 311 personer i oktober 2016, svarende til en stigning på 30 % i perioden. Årsagen findes i tilgangen af flygtninge til Favrskov Kommune i samme periode. 1 Derfor er der i målsætningen fokus på selvforsørgelsesgraden for flygtninge indenfor integrationsperioden. Selvforsørgelsesgraden beregnes ud fra det samlede antal voksne flygtninge indenfor integrationsperioden. Dvs. sygemeldte, barslende samt flygtninge over 65 år er også medtaget, selvom disse personer er fritaget for at deltage i den job- og uddannelsesrettede indsats. 11

12 I tabel 5 vises antallet af flygtninge indenfor integrationsperioden, som er i aktivering, job eller uddannelse pr. 14. oktober Tabel 5: Flygtninge og familiesammenførte fordelt på indsatser, job eller uddannelse i 2016 Indsatstype 31. december 14. oktober 2016 Ændring pr. oktober 2016 Danskuddannelse inkl. Ungeprojektet, Integrationsværkstedet m.m Øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb Virksomhedspraktik inkl. danskundervisning Løntilskud inkl. danskundervisning Ikke i aktivering (primært pga. fritagelse grundet sygdom, alder eller barsel) Ledige flygtninge og familiesammenførte indenfor integrationsperioden Job Uddannelse IGU Flygtninge og familiesammenførte i job eller uddannelse I job og afsluttet integrationsperioden i I uddannelse og afsluttet integrationsperioden i Flygtninge og familiesammenførte i job eller uddannelse inkl. personer afsluttet integrationsperioden i Flygtninge og familiesammenførte indenfor integrationsperioden i alt Kilde: KMD Opus LIS Som det fremgår af tabellen, deltager størstedelen af ledige flygtninge på offentlig forsørgelse i en indsats, i form af danskundervisning eller en virksomhedsrettet indsats kombineret med danskundervisning. De flygtninge, der ikke deltager i danskuddannelse eller beskæftigelsesrettede indsatser, er fritaget som følge af sygdom, alder eller barsel. Pr. 14 oktober 2016 er 24 flygtninge indenfor integrationsperioden i job eller uddannelse. Dertil kommer, at yderligere seks flygtninge er kommet i uddannelse i Disse seks flygtninge har samtidig også afsluttet integrationsperioden i I alt er der, siden 31. december, kommet 21 flere flygtninge i job eller uddannelse i Favrskov Kommune Indsats I 2017 vil Jobcenter Favrskov intensivere den virksomhedsrettede indsats for målgruppen, som skal medvirke til, at flere kommer i job eller uddannelse. Indsatsen tilrettelægges med afsæt i ændringerne af Integrationsloven, som trådte i kraft 1. juli 2016, hvor flygtninge som udgangspunkt skal deltage i en virksomhedsrettet indsats senest fire uger efter ankomst til kommunen. Indsatsen i 2017 vil bygge på den prioritering af indsatser, som Arbejdsmarkedsudvalget vedtog oktober 2016, der understøtter og supplerer Integrationspolitikken og tilhørende handlingskatalog. 12

13 For at sikre den tidlige virksomhedsrettede indsats, iværksættes i de første uger før og efter ankomst til kommunen blandt andet: Indhentning af flygtningens CV fra asylcentret med henblik på en indledende kompetenceafklaring Afklaring af den rette virksomhedsrettede indsats og eventuelle øvrige indsats for flygtningen Visitation til sprogskolen. For at understøtte, at flygtningene kan komme hurtigt ud i virksomhederne, bliver der i efteråret 2016 oprettet et introduktionsforløb vedrørende det danske arbejdsmarked og kultur. Flygtningene deltager i forløbet den første måned efter ankomst. Forløbet vil være et månedligt forløb med faste emner, så den enkelte har været igennem hele forløbet efter en måned. Forløbet foregår sideløbende med danskundervisningen. Senest fire uger efter ankomst begynder flygtningen som udgangspunkt i en virksomhedsrettet indsats. Der er løbende opfølgning på virksomhedens tilfredshed med flygtningen samt vedkommendes arbejdsindsats og udvikling. Den fremadrettede indsats bygger på tidligere og flere virksomhedspraktikker samt øget virksomhedskontakt. Det indebærer, at ressourcer, der tidligere er anvendt til eksterne forløb, i stedet primært anvendes til jobkonsulenter og mentorer, således at indsatsen i forhold til etableringen af og opfølgningen på virksomhedspraktikker mv. opjusteres. Indsatsen tager afsæt i et princip om, at flygtninge som udgangspunkt kontinuerligt er i en beskæftigelsesrettet indsats. På den baggrund deltager flygtninge mellem virksomhedsrettede indsatser i Integrationsværkstedet sideløbende med deres danskundervisning. Integrationsværkstedet underviser i dansk kultur, normer samt det danske arbejdsmarked. Favrskov Kommune fik juli 2016 tilsagn om deltagelse i projekt Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge. Projektet skal være med til at understøtte ovenstående indsats og tager form af tilrettelæggelse af et udviklingsforløb, som skal styrke kvaliteten i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. I projektet er der særligt fokus på udvikling og implementering af virksomhedsrettede indsatser og brancheorienterede forløb for flygtninge og familiesammenførte. Hertil kommer, at Jobcenter Favrskov i 2016 har påbegyndt samarbejde med en række erhvervsskoler om udvikling af kompetenceudviklingsforløb for flygtninge, herunder IGU-forløb. Disse samarbejder videreføres og udbygges i

14 3.3. Flere uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal i uddannelse og job Mål Jobcenter Favrskov skal sikre, at flere borgere på uddannelseshjælp og kontanthjælp påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse Målsætning Mindst 25 aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal i job eller uddannelse i aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal visiteres til fleksjob i Favrskov Kommune vil have flere aktivitetsparate uddannelseshjælps og kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Målet tager afsæt i Budget for Favrskov Kommune, hvor Byrådet besluttede at investere i en styrket indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere. Målet omfatter også aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsperioden og ikke er berettiget til ydelserne uddannelseshjælp og kontanthjælp, men modtager den samme indsats. Den intensiverede indsats skal være med til at sikre, at borgernes varighed på offentlig forsørgelse begrænses ved, at flere kommer tidligere i ordinært job eller uddannelse Status og udfordringer Aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere er de borgere, som har de længste forsørgelsesforløb blandt borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i Favrskov Kommune. Hovedparten af aktivitetsparate borgere har forsørgelsesforløb på over et år. I figur 4 vises udviklingen i antal aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) i Favrskov Kommune fra september til september I figuren er endvidere medtaget aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsperioden. De er ikke berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, da de ikke har været i Danmark syv ud af de seneste otte år. Men de er omfattet af den samme indsats som aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere. Figur 4: Antal aktivitetsparate uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsperioden) Integrationsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Kilde: 14

15 Figuren viser, at der overordnet er sket et fald i antal aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere i Favrskov Kommune. Mens der samlet var 332 fuldtidspersoner i september, var dette faldet til 299 fuldtidspersoner i september Der er i perioden overordnet set sket en stigning i aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere på 17 fuldtidspersoner, mens der samtidigt er sket et fald i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på 50 fuldtidspersoner. 2 Faldet i antallet af aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp skyldes blandt andet, at der pr. september 2016 er 35 fuldtidspersoner overgået til integrationsydelse, som pr. 1. juli 2016 ikke længere er berettiget til uddannelses- og kontanthjælp. Derudover er der også sket et fald som følge af den intensiverede indsats i 2016, der har medført, at flere er kommet i job, uddannelse og fleksjob, jf. nedenstående. I tabel 7 vises mål og status for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere pr. 3. kvartal Tabel 7: Mål og status for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere Helårspersoner Målsætning for 2016 Status pr. 3. kvartal 2016 Kilde: Jobcenter Favrskovs manuelle optællinger Ordinært job / uddannelse Fleksjob Tabellen viser, at 28 aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere (helårspersoner) er kommet i job eller uddannelse pr. 3. kvartal 2016, svarende til 112 % af målsætningen for Figuren viser endvidere, at 12 aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere (helårspersoner) er tilkendt fleksjob pr. 3. kvartal 2016, svarende til 75 % af målsætningen for Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har typisk komplekse fysiske, psykiske og/eller sociale problematikker. De sociale barrierer kan eksempelvis være en socialt belastet opvækst, uafsluttede grundskole- eller uddannelsesforløb, ingen eller begrænset erhvervserfaring, ressourcesvage netværk mv. Målgruppen er generelt kendetegnet ved en manglende arbejdsidentitet, hyppige sygdomsperioder, diffuse smerter, psykiske lidelser og/eller misbrugsproblematikker Indsats Jobcenter Favrskovs indsats for de aktivitetsparate borgere fra 2016 fortsættes i Indsatsen vil fortsat være individuelt tilrettelagt, og indeholder følgende grundelementer: Tæt kontakt mellem borger og sagsbehandler Tæt samarbejde mellem borger, sagsbehandler og jobkonsulent Coaching af og motivationsarbejde med borgeren Opfølgning på borgens udvikling mod arbejdsmarkedet (progressionsmåling) Tæt kontakt mellem borger og sagsbehandler Indsatsen indebærer en tæt kontakt mellem borger og sagsbehandler. For at sikre borgerens deltagelse og at borgeren motiveres til at tage ansvar for eget liv og selvforsørgelse skal der opbygges et stærkt tillidsforhold mellem borger og sagsbehandler. Der skal først og fremmest samarbejdes tæt omkring en afklaring af borgerens situation. 2 Job og Økonomi har iværksat en analyse af gruppen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget ultimo

16 Samtidigt prioriteres en hurtig igangsættelse af de rigtige indsatser for borgerens udvikling mod et arbejdsliv og dermed selvforsørgelse. Der følges løbende op på indsatserne med henblik på en afvejning mellem ressourcer og resultater og om flere indsatser kan iværksættes parallelt. Hyppige samtaler er et at de mest effektfulde værktøjer i beskæftigelsesindsatsen i forhold til, at borgere uden for arbejdsmarkedet (igen) får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil der blive afholdt samtaler mellem borger og sagsbehandler/jobkonsulent ca. hver fjerde uge, dvs. mindst 12 samtaler årligt. Samtalerne tager afsæt i borgerens egne ønsker og perspektiv, og der tilrettelægges et individuelt samtaleforløb for den enkelte, hvor coaching og motivationsarbejde vil være grundstene. De månedlige samtaler vil give sagsbehandleren en større indsigt i borgerens situation. Det vil understøtte sagsbehandlerens muligheder for at tilrettelægge en intensiv indsats rundt om den enkelte borger, hvor der sker: Afklaring af borgerens kompetencer og motivation Helbredsmæssig afklaring og eventuel behandling af borgeren Optræning af borgerens arbejdsmarkedserfaring gennem virksomhedspraktik Tæt samarbejde mellem sagsbehandler og jobkonsulent samt andre aktører I den intensiverede indsats skal der endvidere sikres en tættere tværgående samarbejde mellem sagsbehandler og udfører/jobkonsulent omkring den enkelte borger. Der skal også sikres opfølgning i forhold til de øvrige aktører, der er omkring borgeren, såsom praktiserende læge, psykiatrien, bostøtte mv. Der vil derfor blandt andet fortsat være øget brug af rundbordssamtaler, hvor der med borgeren i centrum aftales en konkret og tydelig plan for den fælles indsats. Det skal sikre, at alle aktører er bevidste om målet med indsatsen og støtter op om det fælles aftalte mål for borgeren. Flere borgere i småjobs Jobcenter Favrskov har primært samarbejdet med virksomhederne om at få borgerne i virksomhedspraktik og herefter i ordinær beskæftigelse fuldtid (eller fleksjob). Fremadrettet vil jobcentret i højere grad have fokus på, at aktivitetsparate borgere opnår ansættelse i ordinære timer på virksomhederne, men måske færre timer end en normal arbejdsuge. Det vil sige, at borgerne får løn for de opgaver, som de udfører tilfredsstillende. Frivilligt mentorkorps til unge ledige Jobcenter Favrskov vil fortsat benytte frivillige mentorer til at understøtte, at unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Ordningen skal være et supplement til den kommunale beskæftigelsesindsats. Primo 2016 blev der indgået et samarbejde om etablering af en frivillig mentorordning i Favrskov Kommune, som videreføres i

17 3.4. Fastholdelsen af sygemeldte beskæftigede på arbejdspladsen skal styrkes Mål Jobcenter Favrskov skal styrke fastholdelsen af sygemeldte beskæftigede på arbejdspladsen Målsætning Den gennemsnitlige varighed for sygemeldte beskæftigede med forløb på under 22 uger skal så vidt muligt reduceres yderligere i 2017 og som minimum fastholdes på niveau med Favrskov Kommunes har fokus på, at flere sygemeldte beskæftigede fastholdes på arbejdspladsen. Målet tager afsæt i Budget for Favrskov Kommune, hvor det blev besluttet at investere i en styrket fastholdelsesindsats. Den intensiverede indsats skal sikre, at færre beskæftigede sygemeldes, samt at de beskæftigede, der sygemeldes, bliver hurtigere raskmeldt og kommer tilbage på arbejdspladsen. Den gennemsnitlige varighed for sygemeldte beskæftigede i Favrskov Kommune ligger relativt lavt som følge af den intensiverede indsats i Jobcenter Favrskov vil derfor sikre, at denne positive udvikling fastholdes Status og udfordringer En fastholdelsesindsats er blevet endnu vigtigere med sygedagpengereformens ikrafttræden, hvor sygedagpengeperioden er forkortet fra 52 uger til 22 uger. Med reformen er der indført såkaldte jobafklaringsforløb (efter de 22 uger) for borgere, hvis sygedagpenge ikke kan forlænges efter forlængelsesmulighederne. Ydelsen under jobafklaringsforløb er lavere end sygedagpengesatsen. For de arbejdsgivere, hvis ansatte overgår til jobafklaringsforløb, vil det indebære en merudgift, idet evt. lønrefusion svarer til ydelsen i et jobafklaringsforløb. Det kan medføre, at arbejdsgiverne er nødsaget til at afskedige medarbejdere, der overgår til jobafklaringsforløb. Det er dermed vigtigt, at flest muligt afklares og raskmeldes indenfor sygedagpengeperioden og fastholdes på arbejdspladsen. Indsatsen mindsker risikoen for, at borgere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet som følge af sygdom. Indsatsen vil derfor give borgerne mulighed for at fastholde deres arbejdsliv og fællesskabet på arbejdsmarkedet. Indsatsen er samtidigt en ekstra service til virksomhederne, da indsatsen kan medvirke til at nedbringe sygefraværet i virksomheden. I tabel 8 vises den gennemsnitlige varighed for sygedagpengesager mellem 8 og 22 uger 3 for hhv. januarseptember og januar-september Tabel 8: Gennemsnitlig varighed på sygedagpengesager mellem 8 22 uger Periode Gennemsnitligt antal sager mellem 8 og 22 uger pr. måned Gennemsnitlig Varighed (uger) Januar- september ,7 Januar-september ,9 Kilde: KMD Opus LIS 3 Alle borgere, som forventes at være syge i mere end otte uger indkaldes til første samtale inden ottende sygefraværsuge, hvorfor gruppen er afgrænset til borgere, som har været sygemeldt i mindst otte uger. 17

18 Tabellen viser, at 482 forløb havde en varighed mellem otte og 22 uger i perioden januar-september. I perioden januar til september 2016 havde 431 forløb en varighed på otte til 22 uger. Tabellen viser endvidere, at den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge var 14,7 uger i januarseptember og 13,9 uger i januar-september 2016 blandt sygemeldte beskæftigede med en varighed mellem otte og 22 uger. Den gennemsnitlige varighed for sygemeldte beskæftigede med forløb på under 22 uger er således reduceret med 0,8 uge i januar-september 2016 ift. januar-september Indsats Den intensive fastholdelsesindsats fra 2016 fortsættes i 2017 og bygger på en videreførelse og udbredelse af en forsøgsordning, som Jobcenter Favrskov iværksatte oktober Den intensive fastholdelsesindsats indeholder følgende: Tidlig kontakt Indsatsen består af tidlig kontakt til arbejdsgiver og borger, som enten er sygemeldt eller tæt på sygemelding. Den tidlige kontakt består af en samtale med både arbejdsgiver og den sygemeldte på arbejdspladsen. Ved samtalen gives råd og vejledning og dialog med henblik på at etablere en fælles forståelse/viden parterne imellem. Omdrejningspunktet er borgerens tilbagevenden til arbejdspladsen. Den tidlige kontakt til arbejdsgiver er med til at sikre en forventningsafstemning mellem virksomhed, borger og jobcentret. Det sikres, at alle parter er opmærksomme på de forskellige muligheder for raskmelding, og der sikres dermed en rummelighed i forhold til tilbagevenden til arbejdspladsen. Tæt opfølgning I forløbet frem mod raskmelding foregår der en meget tæt opfølgning. I forbindelse med løbende opfølgning evalueres på konkrete delmål, der fastsættes sammen med borgeren og virksomheden. Ifølge lovgivningen skal der være kontakt hver 4. uge i disse sager er der ofte væsentligt hyppigere kontakt i perioder. Indsatsen indebærer, at borgeren kun har kontakt til én fastholdelseskonsulent, der er tovholder på borgerens forløb. Fastholdelseskonsulenten agerer således både jobkonsulent, der vejleder om hjælpemidler, personlig assistance mv. og myndighedssagsbehandler der kan bevillige ovenstående. Fastholdelsesteam På baggrund af vigtigheden af at sikre, at flere borgere generelt fastholdes på arbejdsmarkedet, er der i 2016 etableret et fastholdelsesteam i Jobcenter Favrskov. Fastholdelsesteamet retter sig mod det ordinære arbejdsmarked og vil bestå af følgende funktioner: Fastholdelse af sygemeldte beskæftigede Koordinering og rådgivning om handicapkompenserende foranstaltninger (hjælpemidler, personlig assistance mv.) Rådgivning vedrørende revalidering. 18

19 3.5. Fastholdelsen af fleksjobbere på arbejdspladsen skal styrkes Mål Jobcenter Favrskov skal styrke fastholdelsen af fleksjobbere på arbejdspladsen Målsætning Antallet af fleksjobbere, der tilkendes førtidspension, skal begrænses med 7 personer i 2017 i forhold til. Antallet af borgere på ledighedsydelse skal reduceres med 10 helårspersoner fra 108 personer i januar-august 2016 til 98 personer i Favrskov Kommune har fokus på, at fleksjobbere fastholdes på arbejdspladsen. Målet tager afsæt i Budget for Favrskov Kommune, hvor Byrådet har besluttet at investere i en styrket fastholdelsesindsats for borgere i fleksjob. Indsatsen skal medvirke til, at flere borgere fastholdes i fleksjobordningen i længere tid, og færre borgere overgår fra fleksjob til førtidspension. Samtidigt vil en styrket fastholdelsesindsats kunne nedsætte antallet af borgere, der skifter fleksjob. En styrket indsats vurderes derfor at give borgerne mulighed for at fastholde deres arbejdsliv og fællesskabet på arbejdsmarkedet samt udnytte deres potentiale trods begrænsningerne i deres arbejdsevne Status og udfordringer Pr. september 2016 er 663 fuldtidspersoner i fleksjob i Favrskov Kommune. Borgere i fleksjob har problematikker af social, psykisk og/eller fysisk karakter, der medfører en varigt nedsat arbejdsevne. Med førtidspensions- og fleksjobreformen er gruppen, der får tilkendt fleksjob, endvidere kendetegnet ved at have flere begrænsninger. En del fleksjobbere har ofte ikke de fornødne ressourcer til at håndtere problematikker, der kan opstå på arbejdspladsen. Det kan medføre afskedigelse eller opsigelse, hvilket kan vanskeliggøre borgerens fastholdelse på arbejdsmarkedet og øge risikoen for tilkendelse af førtidspension. I tabel 9 vises antallet af hhv. borgere i fleksjob og ledige fleksjobberettigede borgere (ledighedsydelsesmodtagere), der er tilkendt førtidspension i hhv. og pr. september Tabel 9: Antal tilkendte førtidspensioner fra fleksjob og ledighedsydelse Pr. september 2016 Borgere i fleksjob 9 5 Ledighedsydelsesmodtagere 10 2 I alt 19 7 Kilde: KMD Opus LIS Tabellen viser, at 19 borgere i fleksjob og på ledighedsydelse i blev tilkendt førtidspension, mens syv borgere i fleksjob og på ledighedsydelse pr. september 2016 er blevet tilkendt førtidspension. 19

20 I figurerne 5-6 vises hhv. udviklingen i antallet af fleksjobberettigede borgere i fleksjob samt fleksjobberettigede borgere på ledighedsydelse. Figur 5-6: Udvikling i antal fleksjobberettigede borgere Figur 5: Antal fleksjobbere Figur 6: Antal borgere på ledighedsydelse Kilde: KMD Opus LIS Figurerne viser, at antallet af borgere i fleksjob er steget fra 662 borgere i september til 698 borgere i september 2016, mens antallet af borgere på ledighedsydelse er faldet fra 125 borgere i september til 105 borgere i september Faldet i antallet af borgere på ledighedsydelse sammenholdt med stigningen i samt antallet af borgere i fleksjob, indikerer, at færre borgere i fleksjob overgår fra fleksjob til ledighedsydelse Indsats Den intensive fastholdelsesindsats overfor fleksjobbere fra 2016 videreføres i 2017 og indeholder de samme elementer som fastholdelsesindsatsen for sygemeldte beskæftigede (jf. afsnit 3.4.2). Indsatsen består af tidlig kontakt til arbejdsgiver og borgeren i fleksjob. Dette drejer sig både om fleksjobbere, som er sygemeldt eller tæt på sygemelding, eller hvor der er kendskab til forhold på arbejdspladsen, som kan betydning for fleksjobberens fastholdelse på arbejdspladsen. Ved samtalen gives råd og vejledning og dialog med henblik på at etablere en fælles forståelse parterne imellem. Den tidlige kontakt til arbejdsgiver er med til at sikre en forventningsafstemning mellem virksomhed, borger og jobcentret. Det sikres, at alle parter er opmærksomme på de forskellige muligheder for nedsættelse af arbejdstid, hjælpemidler, personlig assistance mv., som kan være med til at lette arbejdsdagen for fleksjobberen. 20