Tilgængelighed, nu og i studierne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilgængelighed, nu og i studierne"

Transkript

1 Tilgængelighed, nu og i studierne Skriftlig opgave udarbejdet af Kamma Laub Dencker Sennenvald, Cpr: VIA, Læse og skriveteknologi November 2013

2 INDHOLD Modaliteter i spil... 2 Metode... 2 Motivation og afgrænsning... 3 Modaliteternes affodans... 4 Fagsprog i modaliteterne... 4 Videnstab- fra efterskoleelev til studerende... 5 Slides og Google Drev i værktøjskassen... 6 Usability og didaktik... 7 Vurdering og perspektivering...10 Konklusion...11 Referencer...12 Bilag...13 Broen af værktøjer for den læseskriveudfordrede...13 Fortrolig med naturfag i Slides...14 Andre brugbare værktøjer end Slides...14 Side 1 af 14

3 MODALITETER I SPIL Denne opgave skal ses som en forlængelse af en undervisningspraksis, jeg har udarbejdet og i den forbindelse skrevet en artikel om, som led i min diplomuddannelse. Opgavefokus var en udvikling af elevens fagsprog, forståelse og motivation på bagrund af videoproduktion. Udfordringen ved denne modalitet er dog elever, som ikke får udtrykt sig tilstrækkeligt og ikke anvender fyldestgørende fagspecifikt sprog i udviklingen af video. Det er elever, der hver gang de skal producere video, er opgivende enten i redigeringen, eller ikke kan overskue de mange klip sammenholdt med forsøgene. En anden udfordring er, at en del elever i skriftsprogsvanskeligheder oplever at få frataget eller udskiftet deres personlige arbejdsværktøjer, når de efterfølgende starter på en ungdomsuddannelse. Det er frustrerende og dybt problematisk især psykosocialt og fagligt, når eleven oplever videnstab ved skiftet mellem efterskole og studier. Ønsket er, at eleven kan få flere modaliteter i spil på en kendt platform, uanset hvilken ungdomsuddannelse han vælger. På baggrund af ovenstående tanker vil jeg undersøge følgende: Hvordan kan Slides fra platformen Google Drev dels facilitere tilegnelsen af naturfaglig viden gennem egnede modaliteter for udskolingselever i skriftsprogsvanskeligheder, og dels lette overgangen til ny uddannelse, således at videnstab i videst muligt omfang undgås? METODE På baggrund af ovenstående problemstilling er det interessant at undersøge tilgængelighed og modalitetsmuligheder på Google Drev, som vi på Farsø Efterskole fra skolestart 2013 har benyttet til alle elever og medarbejdere. Der vil være et fokus på Slides, som er én af applikationerne i Google Drev, for deraf at udlede flere funktionaliteter, der er identiske for hele Google Drev. Nedenfor beskriver jeg, hvordan jeg vil anvende de forskellige teoretikere for at kunne komme med bud på problemstillingen. Jeg vil ud fra bl.a. Aase Holmgaard beskrive, hvilke udfordringer eleven i skriftsprogsvanskeligheder har. Derefter vil jeg ud fra Anne Løvland og Günther Kress anvende deres forståelse af begrebet multimodal affordans. Med Elisabeth Arnbaks teori vil jeg begrunde den multimodale tilgang til faglig formidling som essentiel for eleven. Dernæst vil jeg tage udgangspunkt i rapporten for Ungdomsforskning 1, hvor jeg ud fra rapportens pointer udleder, at der er nogle udfordringer, både efterskole og ungdomsuddannelse bør reflektere over og handle på. I analysen anvendes dele af Illum Hansens betragtninger om evaluering af digitale læremidler i undervisningen 2. Illum benyttes, da han er frontløber i at udtænke nyttige analyseværktøjer af digitale læremidler. Dele af Jakob Nielsens heuritikker 3 appliceres også. Han har opstillet forskellige parametre for vurdering af et sites usability 4, sociability og learnability, hvilket er brugbare betragtninger i forhold til analysen af Slides. Dog er disse begreber ikke nok til at forstå, hvilken kompleksitet denne gruppe elever er ude i, da de har udfordringer, som betyder, at værktøjet er nødvendigt for at have en naturfaglig udvikling. I den sammenhæng 1 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013) 2 (Hansen, 2013) 3 (Clausen & Jakobsen, 2008) 4 (Hansen, 2013, s. 4): Usability omhandler korrekthed, hurtighed og tilfredsstillelse ved at løse en opgave Side 2 af 14

4 benytter Illum netop Nielsens heuristikker, ved at implementere en didaktisk tænkemåde til analyseredskabet. På den baggrund vil jeg komme med bud på, hvilke overvejelser jeg skal gøre mig, for at Slides kan blive et integreret fremtidigt værktøj. Dernæst vil der være et perspektiverende og vurderende afsnit, hvor der diskuteres didaktiske og pædagogiske udfordringer. Til slut opsamles pointerne og konkluderes på problemstillingen. MOTIVATION OG AFGRÆNSNING Motivationen for min opgave er mit arbejde med elever i skriftsprogsvanskeligheder på Farsø Efterskole, hvor jeg arbejder som fysik/kemi-, biologi- og dansklærer. Da eleven er henvist fra PPR, bruger vi ikke yderligere tid på at afdække vanskeligheder. Det betyder, at vi i undervisningen ikke ved, hvem der er dyslektikere, og hvem der er elever i skriftsprogsvanskeligheder. Til trods for viden om forskellene bliver de på skolen alle beskrevet som værende i vanskeligheder og udfordret. For kvalitativt at have belæg for at vurdere og udtale mig om elevgruppens mulighed for at kunne lære, vil jeg kort beskrive udfordringerne. Eleven i skriftsprogsvanskeligheder udfordres på baggrund af de afledte problemstillinger, der tydeliggøres i forhold til elevens evne til bl.a. ordmobilisering, arbejdshukommelse, systematisering, uddragning af væsentligt stof og notattagning 5. Han kan have vanskeligt ved sproglig hukommelse, langsom indlæring af nye ord, der fører til begrænsninger i sprogforståelsen. Desuden kan eleven have vanskeligt ved inferensdannelse og et lille ordforråd, som kan have betydning i komplekse kognitive opgaver i forhold til bl.a. overvågning af egen læsning 6. I den forbindelse tydeliggør Anmarkrud i sin forskning vigtigheden af, at undervisningen bør være direkte, udpegende og modellerende, for at eleven hjælpes bedst på vej 7. I undervisningen lytte-læses vha. digitaliserede og OCR-behandlede materialer. Kompenserende hjælpemidler læser op, så overskuddet ikke bruges på afkodning, men på forståelse. Med mindre andet er beskrevet, er denne forståelse af læsning gennemgående i min opgave. Denne præmis og måde at anskue virkeligheden ud fra, kan komplicere læsning af bl.a. grafer og navigation i andre modaliteter. På Farsø Efterskole forsøger vi at tage højde for de kendte specifikke og afledte vanskeligheder. Ifølge Holmgaard, benævnes ikke udfordringerne som værende vanskeligheder, men hun vender om på rækkefølgen, således at mange sociale, psykologiske og emotionelle virkninger af læsevanskeligheder ikke er konsekvenser, men i virkeligheden en del af fænomenet og funderet i læsevanskelighederne 8. Ovenstående overvejelser vil jeg tage højde for i elevens arbejde med og forståelse af fagsprog i Slides og i overvejelserne om værktøjets brug i studierne. I bilag er der et afsnit om, hvilke kompensationsmuligheder, der er kompatibelt med Slides, hvor elevens udfordringer vurderes. I min opgave er fokus på fysik/kemi, dermed ikke sagt, at flere betragtninger ikke kan benyttes i andre fag. Når det drejer sig om fysik/kemi, benævnes det undervisningen. I min opgave nævner jeg eleven, som han, til trods for at det selvfølgelig også kan være en pige. Når jeg i opgaven beskriver eleven, er det en større elevgruppe i skriftsprogsvanskeligheder, der er fokus på. Jeg skriver oftest blot eleven i stedet for eleven i skriftsprogsvanskeligheder. 5 (Lauridsen, 2012, s. 56) 6 (Elwér, 2012, s. 159) 7 (Anmarkrud, 2008, s. 227) 8 (Holmgaard, Oktober, 2007, s. 9-10) Side 3 af 14

5 MODALITETERNES AFFODANS I min undervisning har jeg oplevet fordelene ved brug af mange modaliteter, når eleven producerer video. Jeg forstår multimodaliteter som både video, billeder, tekst og lyd, som kan udtrykke noget forskelligt om indholdet. Denne forståelse underbygges af Løvland, der anvender Kress begreb modal affordans. Hun beskriver at forskellige modaliteter tilbyder forskellige muligheder og begrænsninger for, hvad der er muligt at repræsentere og kommunikere gennem modaliteter 9. Eleven skal kunne skabe og forme meningsmossaikker ud fra modaliteterne, da de siger noget forskelligt om et bestemt fokus. Et billede eller Data Studio 10 kan beskrive én ting, mens en tekst kan beskrive noget helt andet om et forsøg. De spiller sammen, og siger mere end blot én modalitet 11. Eleven skal stilladseres til at kunne bedømme, hvilken modalitet, han bør benytte i en bestemt kontekst og kommunikationssituation, da meningsindholdet ændres afhængig af kontekst 12. Ifølge Bråten 13 er der overbevisende dokumentation for, at jo mere eleven udvælger strategier for at især elaborere og overvåge egen forståelse af indholdet, des større sammenhængende forståelse ved arbejde med multiple tekster. Læreren bør undervise, så der sker refleksion om programmers mulighed for multimodalitet, og en vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt at inddrage i et bestemt forsøg. FAGSPROG I MODALITETERNE Den væsentligste enkeltfaktor for sprogforståelsen, mener Carsten Elbro, er ordforråd og ordkendskab 14. Når eleven arbejder multimodalt, er det derfor essentielt, at han stadig udvikler fagsprog. Eleven bør lære fagsprog, da det karakteriserer faget. Et fag er dets sprog, og derfor formulerer man sig forskelligt i forskellige genrer afhængig af faget 15. Fagsproget kategoriserer verden i et fag og i naturfag er argumenterende stillingstagen også vejen til dannelse 16. Erkendelse sker gennem sproget, og i undervisningen bruges bestemte fagbegreber, da vi har en bestemt og selektiv optik på omverdenen 17. Fagsprog er med til at kvalificere de miljømæssige og kulturelle diskussioner. I en videoproduktion opøver eleven sit mundtlige fagsprog 18. Den næste opgave er at stilladsere, hvor fagsproget i stadig større grad kommer i fokus, så eleven kan arbejde med det i andre modaliteter. Det kan gøres ved at flytte det fra video og hen til Slides. Målet for flere studerende er på et tidspunkt, at de kan arbejde i større skriftlige produktioner. Men eleven kan oftest ikke gå direkte fra video til en rapport. Derfor er der grund til at undervise på multiple måder, så fagsprog præsenteres forskelligt, og eleven får forståelse for fagets problemstillinger gennem dets nøgle- og indholdsbegreber 19. Würtz indkredsning af digital literacy Digital literacy omfatter evnen til at anvende multimodalitet og hyperkompleksitet og inkluderer kompetencen til interaktivitet 20 Denne forståelse tilslutter jeg mig, og det må i den forbindelse være et mål for eleven i den multiple tekstjungle. Vi må medvirke til, at eleven bliver i stand til at bruge computeren bedst muligt, hvor mange literacies kommer i spil. Viden om modaliteter bør tilskynde eleven til, at tage stilling til, hvilken affodans der er hensigtsmæssig i en given kontekst, uanset om han vil være mekaniker eller arkitekt. 9 (Løvland, Sammensatte fagtekster - en multimodal udfordring?, 2009, s. 124) 10 Data Studio er et apparat, der kan måle, visualisere og gemme grafiske afbildninger af indsamlet data. 11 (Kress, 2012, s. 8) 12 (Løvland, Multimodalitet og mutimodale tekster, 2010, s. 3) 13 (Bråten & Strømsø, Forståelse af multiple tekster, 2008) 14 (Elbro, 2008, s. 249) 15 Maagerø (2009) s (Mulvad, 2012, s ) 17 (Imsen, 2011, s. 222) 18 (Sennenvald, 2012) 19 (Bråten, Læseforståelse - komponenter, vanskeligheder og tiltag, 2008, s. 283) 20 (Aamotsbakken & Knudsen, 2012, s. 35) Side 4 af 14

6 VIDENSTAB- FRA EFTERSKOLEELEV TIL STUDERENDE Center for Ungdomsforskning har udarbejdet en rapport, hvor elevens oplevelser og beskrivelser af tiden på en ordblindeefterskole er afdækket. Desuden blev der gengivet, hvilke problemstillinger eleven oplevede, når han forlod efterskolen. Essensen af rapporten er rosende ord til efterskolernes sociale og faglige arbejde med eleverne. De ordblindes opfattelse af at have fået et bedre liv på baggrund af at gå på en ordblindefterskole vokser fra 51 % til 79 % 21. At få en opfattelse af at have et bedre liv må siges at være et overordnet mål i sig selv. Imidlertid er der rum til forbedringer i forhold til studieforberedende foranstaltninger og overlevering af dyrebar viden om eleven, der går fra at være efterskoleelev til studerende. David McLoughlin beskriver, at overgangssituationer for ordblinde fremhæver elevens udfordringer 22. Rapporten pointerer, at ved at skabe bro mellem institutionerne kan det medvirke til at mindske frustrationer, videnstab og stop på uddannelser. I rapporten beskrives bl.a. Kendskabet til de teknologiske hjælpemidler og ordblindedidaktik bør udbredes blandt lærere i både grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det gælder i alle fag, hvor der kræves skriftsproglige kundskaber 23, hvilket accentuerer behovet for undervisning i didaktiske itløsninger, så eleven bevidstgøres om brugen af hjælpemidlerne, og om hvordan han kan bruge dem fremover. Dette understøttes også i flere interviews: Den tilgang, som Kajas lærer havde, kræver dog, at den 21 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013, s. 21) 22 (McLoughlin, 2012, s. 2-3) 23 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013, s. 31) Side 5 af 14

7 unge selv er i stand til at reflektere over egne læreprocesser, har en erkendelse af egne problemer og har været i succesfulde læreprocesser, som de kan have som referenceramme 24. I forlængelse af pointering af faglige kompetencer og elevens refleksion af faglig udvikling, analyseres Slides, som et muligt studieværktøj. SLIDES OG GOOGLE DREV I VÆRKTØJSKASSEN Udgangspunktet for min analyse er forståelsen af, at Slides er et værktøj, og derfor ikke et didaktisk læremiddel i sig selv. Hvorfor Slides og dermed Google Drev er et værktøj beskrives ifølge Slot 25 et al. En funktionel app løser opgaver med struktur og produktivitet. På skolen anvendes de til at understøtte arbejdet med indholdet f.eks. Google Drev, mail, kalender, vbooks og Capture. Google Drev er ikke en platform bygget til elever i læseskrivevanskeligheder. Der vil i analysen forekomme et dobbeltblik på værktøjet, hvor optikken er på de brugerorienterede muligheder. Fokus er på design og brugervenlighed, kaldet usability 26. Den anden optik vil være didaktisk orienteret, hvor fokus er på en læseskriveudfordret elevs anvendelighed af værktøjerne, hvor affodanserne tydeligøres for eleven. Nedenfor analyseres og diskuteres tilgængeligheden i Slides. 24 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013, s. 47) 25 (Slot, Bundsgaard, Gissel, Hansen, & Lorentzen, u.d.) 26 (Hansen, 2013, s. 4) Side 6 af 14

8 USABILITY OG DIDAKTIK I forhold til den ovennævnte coolness-faktor fra modellen er det nødvendigt, at der er et lækkert design, som er funktionelt og minimalistisk 27. På den øverste fane, når Slides åbnes, er der et lille ikon ud til venstre, der har direkte forbindelse til elevens Google Drev. Når cursoren er over ikonet, er der ét tryk til selve Drev. Således guides eleven på en simpel måde vha. et konsistent brug af terminologi på knapper og felter, og der anvises vejledning til genvejstaster, som flere elever benytter, for at minimere tidsforbruget og klikantal. Drevs brugerflade er simplificeret og opbygget på en visuel metafor, hvor mottoet Keep everything. Share anything henviser til mulighederne for vidensdeling, og den billedlige trekant understøtter den samlende funktionalitet og forståelse af mottoet. Der er et konsistent brug af farver, fonte og layout over hele sitet, hvilket medvirker til en effektiv kommunikation og hukommelsesstøtte for eleven 28. Et ikon af et biograflærred betyder f.eks. diasmulighed. 27 (Hansen, 2013, s. 2) 28 (Clausen & Jakobsen, 2008, s. 1) Side 7 af 14

9 Programmet er kompatibelt, så eleven, uanset næsten hvilken device han benytter, kan se sit produkt/logbog om et emne. Han kan samle sine refleksioner med forskellige affodanser i en mappe, hvor alt er tilgængeligt. Arbejdet i slides knytter sig an til elevens imaginære eget sted, hvor alle hans andre ting er, som opdateres til stadighed. Desuden kan eleven kollaborere og redigere undervejs, uanset hvor han er, når der er netforbindelse. Han kan gemme de opsamlede data, og andre fra gruppen kan arbejde med det fra deres computere, når de tager hjem på weekend, eller er forhindrede i at komme til undervisning. Det er en stor støtte for eleven, der er hukommelsesudfordret, så han kan repetere, se og lytte til det igen. Den konsistente brug af terminologi i forhold til værktøjslinjer og symboler er tilnærmelsesvist identiske, med det eleven kender både fra Power Point og Word. Det samme gør sig gældende for mappesystemets logik, funktionalitet og didaktiske muligheder, da der bl.a. er en velfungerende søgefunktion til Google ved højreklik på ord. Dette bevirker, at videnoverførsel fra ét værktøj til et andet bliver lettere, og videnstabet kan mindskes til studiebrug, hvilket netop er essentielt for eleven, så energien kan benyttes på indhold fremfor form. Side 8 af 14

10 Desuden vises hvem der er logget på, og hvor de befinder sig i Slidet vha. forskellige initialer og farver, hvilket understøtter elevens visuelle hukommelse, da det er enkelt og uden brug af unødig konventionel læsning. Læreren kan i Slides kommentere i løbet af processen og som evaluering. Arbejdet kan deraf blive procesorienteret 29 og asynkron kommunikationen, hvor der elaboreres og kollaboreres jf. Bråtens forskning. Motiverende faktorer der fremmer læring, kan bl.a. være synligheden af elevers indbyrdes arbejde, at de arbejder på samme Slide samtidig, at de kan få feedback af lærer og medstuderene, og at de kan bruge forskellige devices. Læreren er moderatoren, der igangsætter og motiverer vha. fagligt relevante diskussioner i kommentarfeltet. I chatten kan hun komme med inputs og kommentarer i forhold til elevens fagsprog, perspektivering og progression af arbejdet. Læreren kan henvise til fælles relevant teori, sites, nye apps og filmlinks. En stilladsering af eleven, kan gøres ved at udarbejde en skabelon i Slides. Kopiere den til alle grupper og give forskellige rettigheder til de personer, der er i gruppen, så det kun er gruppen, der kan redigere i deres arbejde. Ved at organisere skabelonen inspireret af Jesper Bremholms læseguides 30 kan eleven strukturere sin viden jf. Bråtens læsestrategier 31. Eleverne oplever, at brugerfriheden er høj, da de har mulighed for at oprette egne Slides og definere, hvem der kan få tilladelse til at vise, kommentere eller redigere, så det på mange måder kan benyttes som en platform for studie. Der forekommer en konsistent og enkel navigation med få museklik for at dele eller kommunikere, hvilket eleven kender fra andre sociale medier som Facebook og LinkedIn. Der er mulighed for undo og redo både 29 (Dysthe, 1997) 30 (Christensen, 2012) 31 (Sennenvald, 2012) Side 9 af 14

11 med enkelte handlinger og serier af handlinger, hvilket muliggør chancerne for, at eleven tør eksperimentere med flere affodanser, så indholdet kan skabe synergi for gruppens medlemmer. En synlighed i det forløbne arbejde er der vha. revisionsoversigten, hvor en tidslinje indikerer adressat og aktivitet. Der er en differentieringsmulighed i, at eleven kan koble de modaliteter, der er mest hensigtsmæssige for den enkelte elev og for forsøget. Når værktøjet kobles med forsøg og fagsprog, bliver eleven opmærksom på, at der er noget i naturfag, der er situationelt båret, og derfor har en bedre affodans end andet. En skriftsprogsudfordret elev bør undgå at bruge unødig tid og energi på at læse fejlmeldinger. Fejlmeldingerne i Slides er simple, og eleven forstår oftest intuitivt handlemulighederne ved gråskravering og deaktivering af ikke relevante knapper, f.eks. når han vil flytte et dias op, skal det først være aktivt ved tryk på dias i venstre bjælke. VURDERING OG PERSPEKTIVERING Det centrale er, at eleven kan benytte værktøjer og programmer videre i sin ungdomsuddannelse, så strategierne for tilegnelse af fagsprog kan overføres til studiet. Lærerens opgave er, som nævnt ifølge Anmarkrud at modellere og stilladsere 32. Efterskolen kan støtte forældrene eksplicit i overlevering af, hvilke værktøjer der er arbejdet med og bl.a. spørge til materialer og værktøjers tilgængelighed, for at undgå videnstab om elevens personlige, faglige og teknologiske progression. Det er ikke nødvendigt, at eleven lige præcist har arbejdet i Google Drev, da noget af universaliteten er identisk, så viden fra Drev kan anvendes i open Office eller Office pakken. I min undervisning, har jeg observeret, at når eleven stilles over for en opgave, der skal løses i Slides, sker der det, at en del elever bliver motiveret af de mange mulige modaliteter at arbejde i. En anden del, der både har deres læseskriveudfordringer og er it-novicer, skal i høj grad stilladseres i brugen af værktøjet for at de ikke viser indlært hjælpeløshed. Det kan gøres ved, at reducere kompleksiteten ved at kriterierne for valg af modalitet i højere grad sker individuelt fremfor i gruppen, og at der er en stramt struktureret forløbsplan og skabelon over forsøg. Desuden er der i endnu højere grad en kontinuerlig gentagelse af værktøjer og tydeliggørelse af fagbegreber. Slides er ikke et didaktisk værktøj, og derfor vil inddragelse af dette også kræve mere af lærerens didaktiske overvejelser for at kunne inddrage det. Ved at benytte et værktøj frem for en foruddidaktiseret app, kan det skabe en langt større læring, når eleven er i stand til at udnytte det. Eleven bliver ved at arbejde med forskellige værktøjer i fysik-kemi i højere grad skubbet i retningen af at blive selvprogrammerende 33 i sit valg af værktøj som studerende. Eleven skal i undervisningen arbejde med strategier for problemløsning vha. forskellige værktøjer 34. Den kyndige studerende 35 bør altså kunne eksperimentere mellem forskellige værktøjer og vide hvilken affodans, der er bedst i en given sammenhæng. Jeg har observeret, at når stilladset er udarbejdet, er der energi til at begynde at have fokus på fagsprog og forsøgets indhold. Det er vigtigt at stilladsets didaktiske redskaber rykker sig i takt med elevens faglige udvikling. Slides er et værktøj, der kræver tid. I al didaktisk tænkning bør overvejes, hvor lang tid eleven skal bruge på at lære værktøjet i forhold til udbyttet af at kunne det? Indsatsen skal stå mål med udbyttet. Det er lærerens sag at vurdere, om værktøjet har et potentiale, så eleven skal lære det. Jeg vurderer Slides som et værktøj, der har et potentiale, som rækker ud over efterskolen. 32 (Bråten & Strømsø, Forståelse af multiple tekster, 2008, s. 194) 33 (Levinsen, 2010, s. 17) 34 (Hansen, 2013, s. 6) 35 (Levinsen, 2010, s ) Side 10 af 14

12 Usability bliver oprindeligt anvendt i forhold til produktions- og kommunikationsteknologi. I denne opgave er det underordnet undervisningens læringsmål, hvilket er vigtigt for ikke at teknikken overskygger, så der levnes energi til nøgle- og indholdsbegreber samt den faglige progression. Mange elementer i brugerfladen er anvendelig for elevgruppen og deres fremtidige studier, uanset om det er eleven, der skal være tømrer og kan huske vha. et memo, eller det er eleven, der vil være noget helt andet, der bruger diktering til drev. KONKLUSION Hvordan kan Slides fra platformen Google Drev dels facilitere stilladseringtilegnelsen af naturfaglig viden gennem egnede modaliteter for udskolingselever i skriftsprogsvanskeligheder, og dels lette overgangen til ny uddannelse, således at videnstab i videst muligt omfang undgås? Lauritsen m.fl. er anvendt for at beskrive, hvilke udfordringer eleven i skriftsprogsvanskeligheder har. Udfordringerne ses på mange planer bl.a. i forhold til arbejdshukommelse og ordforråd, som har betydning for elevens tilegnelse af fagbegreber, arbejdsværktøjer og læsning af forskellige modaliteter. Derfor bør læreren være direkte, udpegende og modellerende, for at eleven hjælpes bedst på vej. Der er et tydeligt behov for at undervise i pædagogiske IT-løsninger 36. Refleksion og bevidsthed om 37, hvordan eleven kan jonglere og overføre viden om programmer, hjælpemidler og multimodal affordans, er grundlæggende for at benytte dem i studiet. Derfor bør læreren undervise i dette, samt lære eleven at bruge et fagsprog, så faglig erkendelse kan ske 38. Forældre kan også være en vigtig brik i at overlevere viden, hvilket bør overvejes mulighederne i. Didaktikken og Slides usability bør netop medtænkes jf. Illums model. Slides er effektivt at anvende både for it-novicen, når denne er stilladseret vha. bl.a. skabeloner og den kompetente eller sågar innovatoren 39, da strukturen er enkel og genkendelig, og der er et konsistent sprog- og ikonbrug. Der er i høj grad mulighed for interaktion og at eksperimentere med flere affodanser, så indholdet kan skabe synergi for gruppens medlemmer. Den procesorienterede kommunikation kan bruges igennem hele forløbet, og har et stort evalueringspotentiale. At eleven selv kan oprette og definere Slides betyder, at der er en stor brugerfrihed og kontrol, hvilket underbygger muligheden for at benytte platformen til studiebrug, og er efterfølgende let at bruge i en prøvesituation eller fremlæggelse. Slides funktionalitet giver mulighed for at elaborere og kollaborere, så videnoverførsel fra ét værktøj til et andet bliver lettere. Ved at benytte værktøjer der i opbygningen ligner kendte platforme på efterskolen som i studierne, er der store chancer for at videnstabet mindskes, hvilket netop er essentielt for eleven. Det kompenserende hjælpemiddel CD-ORD har ikke fuld integration men generel i Slides, hvilket betyder at der ikke highlightes, så eleven kan følge de markerede ord i teksten. Indlæring af fagbegreber giver derfor flere musetryk. Jeg synes, det peger hen mod, at eleven kan støttes ved at benytte Slides, der samler nogle teknikker, som eleven i forvejen bruger; bl.a. et skriveprogram, billedbehandling, Excel og et videoredigeringsprogram 40. Disse teknikker, kan være relevante i forhold til en videregående uddannelse. Det er mange af de samme værktøjer, som eleven i forvejen bruger, der benyttes i Slides, hvilket taler for, at det, der er vundet ved at lære dette program eller bruge andre på Googles platform, er større end den tid det tager at lære det. 36 Jf. Rapporten for Ungdomsforskning 37 Jf. Bråten 3838 Jf. Arnbak 39 (Levinsen, 2010, s. 19) 40 Via Youtube Side 11 af 14

13 REFERENCER Anmarkrud, Ø. (2008). Særligt dygtige læreres læseundervisning - med fokus på læseforståelse. I I. Bråten, Læseforståelse - Læsning i vidensamfundet - teori og praksis. Klim. Bråten, I. (2008). Læseforståelse - komponenter, vanskeligheder og tiltag. I I. Bråten, Læseforståelse - Læsning i videnssamfundet - teori og praksis. Klim. Bråten, I., & Strømsø, H. I. (2008). Forståelse af multiple tekster. I I. Bråten, Læseforståelse - Læsning i videnssamfundet - teori og praksis. Klim. Christensen, E. (April 2012). En guide ind i teksten. Hentet fra folkeskolen.dk. Clausen, S. K., & Jakobsen, K. M. (2008). Et bud på heuristisk evaluering. I Læringspotentialer i social software. Aalborg Universitet. Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum - skrivning og samtale for at lære. Klim. Elbro, C. (2008). Læsevanskeligheder. Gyldendal. Elwér, Å. (2012). Specifikke læseforståelsesproblemer. I S. Samuelsson, Dysleksi og andre vanskelighder med skriftsproget. Dansk psykologisk forlag. Hansen, T. I. (2013). Evaluering af digitale læremidler. Hentet fra Læremiddler.dk. Holmgaard, A. (Oktober, 2007). Viljen til læsning læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv. Danmarks Pædagogiske Universitet. Imsen, G. (2011). Elevens Verden. Juul, T. M., Brahe, T., & Hansen, N.-H. (2013). Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse. CEFU: Center For Ungdomsforskning. Kress, G. (September nr ). Materialiseret meningsskabelse: tanker om literacy, læsning og skrining i konteksten af multimodal kommunikation. Viden om læsning. Lauridsen, L. L. (September 2012). Læse- skrivevanskeligheder, veludviklet literacy og kreativitet ved studerende med dysleksi. Viden om læsning. Levinsen, K. T. (Marts 2010). HJÆLP nu er der kommet ny it igen! IT og undervisning. Løvland, A. (2009). Sammensatte fagtekster - en multimodal udfordring? I E. Maagerø, & E. S. Tønnesen, At læse i alle fag. Klim. Løvland, A. (Marts 2010). Multimodalitet og mutimodale tekster. Viden om læsning nr. 7. McLoughlin, D. (2012). Dysleksi i et livsperspektiv. Ord 12- konferencen. Mulvad, R. (2012). Sprog i skole - Læseudviklende undervisning i alle fag. Akademisk Forlag. Sennenvald, K. (2012). Video, en vej til fagsproget i fysik/kemi. Slot, M. F., Bundsgaard, J., Gissel, S. T., Hansen, T. I., & Lorentzen, R. F. (u.d.). Fra app ernes planet til klasserummet - Apps i fagundervisningen. Hentet fra Læremiddel.dk. Aamotsbakken, B., & Knudsen, S. V. (2012). Digital literacy. I At tænke teori. Klim. Side 12 af 14

14 BILAG Nedenfor beskrives og vurderes hvilke kompenserende værktøjer, der kan benyttes i Slides i Google Drev og på mange andre platforme. BROEN AF VÆRKTØJER FOR DEN LÆSESKRIVEUDFORDREDE Elevens udfordringer kan kompenseres i en kombination af forskellige programmer, alt afhængig af, hvilke udfordringer han har. Udfordringerne er bl.a. at skolens netværk kører stabilt, så eleven kan bruge de online-værktøjer, der er undervist i og med 41. Noget så lavpraktisk som, at strømstik er tilgængelige eller batteriet er opladt skal være i orden. Hardware og software skal fungere, uanset hvilken device eleven er på, så de nødvendige værktøjer og programmer kan installeres og fungerer sammen. Eleven må ikke have installeret for mange spil, så arbejdsredskabet bliver langsomt. Der er mulighed for at oplæse med syntetiske stemmer for at hjælpe eleven med fonologisk afkodning, (der kan skyldes dårlig korttidshukommelse, fejlafkodning eller langsom afkodning). Eleven kan bl.a. afhjælpes vha. IT-programmerne Vital eller CD-ORD, applikationerne intowords, Appwriter, den indbyggede VoiceOver eller mobil 112. I Slides kan eleven naturligvis også benytte sin fagordbog fra CD-ORD om f.eks. et lydemne. Ovennævnte programmer har mange forskellige stemmer, hvilket for nogle kan gøre det vanskeligt at vænne sig til. Den digitale stemme skal eleven vænne sig til, før det bliver hans indre stemme. Eleven må være bevist om, hvordan han læser i de forskellige modaliteter og regulerer sine programmer derefter, så han kan bruge sin individuelle læse- og skriveprofil 42. Bevidstheden om læsestrategier er mere påkrævet eleven der er læseudfordret, i forhold til en ordinær læser, som regulerer automatisk. Eleven kan også i Slides benytte diktering, ordforslag og ordprædiktion. Der kan nævnes Voice Texter, Dragon Dictation, og Voice Pages. På PC er Dictus mulig til dansk diktering, men virker bl.a. ikke på Windows 8- computere. Voice Pages er rigtig brugbar i arbejdet i Drev, da indtalingen kan overføres direkte dertil. Refleksion og bevidsthed om, hvordan eleven kan jonglere og overføre viden om programmer og hjælpemidler, er grundlæggende for at benytte dem i studiet. Når eleven dikterer, er der behov for ro, tid, tålmodighed og en vis form for privatlivspolitik. Desuden et godt headsets til at lytte til oplæsning af digitale stemmer. Headsettet skal være i god kvalitet for, at de ikke går i stykker med det samme, når de kommer i tasken. Når man er læse-/skriveudfordret vil der typisk være en hastighedsnedsættelse. Selvom det kan være vanskeligt at læse, når man har hastighedsnedsættelse (til trods for kompensation), er det stadig et værktøj, der er aktuelt, da alternativet for eleven er, at han ikke kan bevæge sig i modaliteten, og dermed ikke lærer noget, som han kan tage med sig videre. Når eleven skal lytte til teksten, kan han ikke gå ind i teksten lige så hurtigt, som andre kan skimme ned over og læse ord i slides. Der er betydelig flere klik og tid før forståelse opnås. Dette er en præmis, hvor hjælpemidlerne er nødvendige for at kunne opnå faglig forståelse. 41 jf. Bråtens strategier til læseforståelse 42 Læseprofiler reguleres efter om eleven skal gå dybt ned i teksten, læse kort eller langt. Skriveprofilen er individuelt tilpasset til eleven, således han får bestemte ordforslag alt efter hvilken fejltype han har: Om det f.eks. er diftonerne ej der skulle have været eg i et ord, der er problemer med. Side 13 af 14

15 FORTROLIG MED NATURFAG I SLIDES Eleven bliver i arbejdet fortrolig med: Hvad er det en fysikrapport skal kunne? Hvad er det du bruger den til? Hvad er det for elementer, der er i en fysikrapport? Hvilken rækkefølge give bedst mening for at vise, at du har forstået forsøgene? Hvilke fagbegreber er væsentlige for at vise, at du kan stoffet? Hvilke modaliteter til de forskellige forsøg og hvorfor? Hvornår skal forsøgsopstillingen være et billede, og hvornår er det smart, at læreren kan høre, at du kan materialernes navne og fagbegreber? Hvornår kan modaliteterne kombineres, så det giver synergi og merværdi? Hvad skal der med til hvilke forsøg? Hvornår er det smart at benytte regneark for at vise databehandlingen? Disse fagdidaktiske overvejelser er væsentlige uanset hvilken modalitet, der præsenteres vha. et teknisk værktøj. ANDRE BRUGBARE VÆRKTØJER END SLIDES I Slides er der mulighed for at indsætte billede, tekst og video som et link fra ens YouTube-kanal, hvilket kræver, at man kender navnet på filen. Når der er optaget i applikationen Capture bliver klippet sendt direkte til egen YouTube-kanal. Desuden kan eleven redigere i YouTube, hvor linket efterfølgende indsættes i Slides i forhold til hvilket forsøg eleven forklarer. Ved at indsætte links i Slides, giver det mulighed for uanede mængder af film, da selve Sliden så ikke fylder mere end et almindeligt dokument på Google Drev. I brugen af værktøjerne oplever jeg, at eleverne i høj grad benytter tablets og telefoner til inputs og computer til redigering, da redigeringsmulighederne er mere overskuelige derpå. Det til trods, vil jeg præsentere et andet værktøj til ipad kaldet Book Creater. Det er opbygget som en virkelig bog, hvor man kan bladre, hvilket giver en fornemmelse af en rigtig bog. Eleven kan også her elaborere ved at være multimodal i præsentationer som memoer, billeder, tekst og video, samt kopiere stilladserende skabelon. App en er ikke gratis, hvilket kan være en hindring for flere elever. En anden mulighed er, at samle elevens produkt i Smart Notebook eller på et realtimeboard, der er placeret på nettet, hvor man kan indsætte video, lyd, billeder og tekst. Der er mange andre værktøjer, men ovenstående har jeg haft positive erfaringer med i forhold til at stilladsere eleven til senere studiebrug og til at opøve det naturfaglige sprog. Side 14 af 14

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI OPGAVEFORSIDE Modulnavn- og nr.: Skriftsprog (165612104) Vejleders navn: Vejle Helle Bonderup Grene (HEBS) Eksamenstermin (skriv måned og år) Titel på opgaven: December 2012 Andet: Faglig artikel Opgaven

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed... Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

INDLEDNING 3 METODEAFSNIT 3 MOTIVATION OG AFGRÆNSNING 4 ANALYSE AF STORE NØRDAFSNIT 4 ANALYSE AF FYSIK-KEMI.GYLDENDAL.DK 8

INDLEDNING 3 METODEAFSNIT 3 MOTIVATION OG AFGRÆNSNING 4 ANALYSE AF STORE NØRDAFSNIT 4 ANALYSE AF FYSIK-KEMI.GYLDENDAL.DK 8 Skriftlig opgave udarbejdet af Kamma Laub Dencker Sennenvald Cpr: 210381 VIA, 163015301 Fortællinger og genrer Maj 2015 INDHOLD INDLEDNING 3 METODEAFSNIT 3 MOTIVATION OG AFGRÆNSNING 4 ANALYSE AF STORE

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer Tilgængelighed er nøgleordet Af Kirsten Bach, lærer Som lærer i såkaldte specialklasser for børn med særlige behov og it-vejleder for børn med læsevanskeligheder på alle niveauer har jeg gennem to årtier

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker Den digitale Underviser Videoredigering Windows Live Movie Maker Indhold Indhold... 1 Windows Movie Maker... 2 Om at oprette et projekt... 3 Optage og downloade video... 4 A. Optage din egen video:...

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen i Hvidovre Kommune Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen Læring i skyen Med Google Apps kan du: Arbejde med elever og kollegaer i det samme dokument - på samme tid Nemt og hurtigt dele dokumenter,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on En didaktisk model til ipadagogik Fagligt indhold Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog Rammesætning Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Kobling )l praksis Produk)on Individuelt Gruppe

Læs mere

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog : version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.42, 7. maj 2007 Indholdsfortegnelse Den Talende Bog... v 1. Kom godt i gang... 1 1.1. Hjælp...

Læs mere

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

portal.microsoftonline.com

portal.microsoftonline.com Office Online Office Online er et supplement til Officepakken, som du har liggende på computeren. Office Online ligger i skyen og åbnes i din webbrowser på adressen: portal.microsoftonline.com Du skal

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

SccaanDis ViT Trre USB Brugervejledning

SccaanDis ViT Trre USB Brugervejledning ScanDis ViTre USB Brugervejledning Velkommen til vejledningen i hvordan ViTre USB enheden anvendes. ViTre leveret på USB indeholder licenser til programp pakken samt ViTre programmerne samt et særligt

Læs mere

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik Erik Arendal Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder - Lærer, Master i Specialpædagogik Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts en del af Socialstyrelsen. Fusioneret til

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Manual til WordPress CMS

Manual til WordPress CMS Manual til WordPress CMS 1. Log ind på din Wordpress-side For at arbejde på din hjemmeside skal du først logge ind på administrationsdelen. Muligvis har du et direkte link på siden. Ellers er adressen

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Apps til personer med læse-stavevanskeligheder

Apps til personer med læse-stavevanskeligheder Apps til personer med læse-stavevanskeligheder IntoWords IntoWords er et App / program til Ipad / MAc. IntoWords kan ikke sammenlignes med CD- Ord, men bygger på nogle af de samme principper. IntoWords

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

De har ikke et tastatur. Nogle funktioner er mere besværlige end på en pc. Kræver lidt tilvænning i ft. specialfunktioner.

De har ikke et tastatur. Nogle funktioner er mere besværlige end på en pc. Kræver lidt tilvænning i ft. specialfunktioner. App Formål/anvendelse Fordele Udfordringer Hvad skal de lære Tip Pages Skrive opgaver og notater Keynotes imovie Splice Lave præsentationer og vise dem for klassen Små videoproduktioner, med film, musik,

Læs mere

portal.microsoftonline.com

portal.microsoftonline.com Office Online og OneDrive Office Online er et supplement til Officepakken, som du har liggende på computeren. Office Online ligger i skyen og åbnes i din webbrowser på adressen: portal.microsoftonline.com

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

CSU Center for Specialundervisning

CSU Center for Specialundervisning LÆSETEK HANDS-ON I VITRE ViTal (oplæsningsprogram) ViTal-bjælken Ikonforklaringer Hvis du bliver i tvivl om, hvad ikonerne på ViTal-bjælken betyder, kan du bruge ikonforklaringen. Når musen placeres på

Læs mere

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for IT Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for Boulevarden 19D DK - 7100 Vejle tel: +45 7216 2830 www.campusvejle.dk GRUNDLÆGGENDE KURSER ER DU NYBEGYNDER, BØR DU OVERVEJE

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Gratis kontorpakke til din tablet

Gratis kontorpakke til din tablet OPRET, REDIGER OG LÆS DOKUMENTER PÅ DIN TABLET: Gratis kontorpakke til din tablet DET FÅR DU OVERBLIK SVÆRHEDSGRAD Let Middel Svær Tekstbehandling Præsentation Regneark FOR ENHEDER MED Android ios (Apple)

Læs mere

Den komplette guide Copy of Android-tablet

Den komplette guide Copy of Android-tablet KRISTIAN LANGBORG - HANSEN Den komplette guide Copy of Android-tablet Introduktion... 11 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 13 Hvad er Android? Android-apps... 14 Forskellige enheder... 15 Android-telefoner...

Læs mere

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Find det du skal bruge Klik på en fane på båndet for at

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Tilpas: Hurtig adgang

Tilpas: Hurtig adgang Tilpas: Hurtig adgang Genveje, Se skærmtips Se tips Hold alt tasten nede. Og brug bogstaver Word Fanen Filer PDF dokument Brug skabelon Visninger Husk Luk ved fuldskærmsvisning Brug zoom skyder Marker,

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Pædagogisk IT. Vejledning i Office 365 til elever og deres familier. Version 4 Side 1. Kan udfyldes for at hjælpe med at huske

Pædagogisk IT. Vejledning i Office 365 til elever og deres familier. Version 4 Side 1. Kan udfyldes for at hjælpe med at huske Navn: Uni-login: Uni-login kode: Office365 email: Kan udfyldes for at hjælpe med at huske UNI-LOGIN @undervisning.kk.dk Version 4 Side 1 Indledning Velkommen til denne vejledning i Office 365, som introducerer

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Apps til læsning og stavning

Apps til læsning og stavning Aalborg 7/4-15 Apps til læsning og stavning v/ Rasmus Hasselbalch www.produktionsskoleprojekt.dk Nedenstående liste viser et udvalg af fortrinsvist læse- og skriveapps. De er udvalgt til produktionsskoleelever,

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Arbejde i faner Google Apps arbejder i faner, derfor er det vigtigt, du er bekendt med det. Mappen

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

om YouTube og barcodes i undervisningen

om YouTube og barcodes i undervisningen Broadcast yourself om YouTube og barcodes i undervisningen På dette mediacard skal vi arbejde med video og videodokumentation af faglige emner i undervisningen, som skal deles på YouTube og omsættes til

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere