Tilgængelighed, nu og i studierne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilgængelighed, nu og i studierne"

Transkript

1 Tilgængelighed, nu og i studierne Skriftlig opgave udarbejdet af Kamma Laub Dencker Sennenvald, Cpr: VIA, Læse og skriveteknologi November 2013

2 INDHOLD Modaliteter i spil... 2 Metode... 2 Motivation og afgrænsning... 3 Modaliteternes affodans... 4 Fagsprog i modaliteterne... 4 Videnstab- fra efterskoleelev til studerende... 5 Slides og Google Drev i værktøjskassen... 6 Usability og didaktik... 7 Vurdering og perspektivering...10 Konklusion...11 Referencer...12 Bilag...13 Broen af værktøjer for den læseskriveudfordrede...13 Fortrolig med naturfag i Slides...14 Andre brugbare værktøjer end Slides...14 Side 1 af 14

3 MODALITETER I SPIL Denne opgave skal ses som en forlængelse af en undervisningspraksis, jeg har udarbejdet og i den forbindelse skrevet en artikel om, som led i min diplomuddannelse. Opgavefokus var en udvikling af elevens fagsprog, forståelse og motivation på bagrund af videoproduktion. Udfordringen ved denne modalitet er dog elever, som ikke får udtrykt sig tilstrækkeligt og ikke anvender fyldestgørende fagspecifikt sprog i udviklingen af video. Det er elever, der hver gang de skal producere video, er opgivende enten i redigeringen, eller ikke kan overskue de mange klip sammenholdt med forsøgene. En anden udfordring er, at en del elever i skriftsprogsvanskeligheder oplever at få frataget eller udskiftet deres personlige arbejdsværktøjer, når de efterfølgende starter på en ungdomsuddannelse. Det er frustrerende og dybt problematisk især psykosocialt og fagligt, når eleven oplever videnstab ved skiftet mellem efterskole og studier. Ønsket er, at eleven kan få flere modaliteter i spil på en kendt platform, uanset hvilken ungdomsuddannelse han vælger. På baggrund af ovenstående tanker vil jeg undersøge følgende: Hvordan kan Slides fra platformen Google Drev dels facilitere tilegnelsen af naturfaglig viden gennem egnede modaliteter for udskolingselever i skriftsprogsvanskeligheder, og dels lette overgangen til ny uddannelse, således at videnstab i videst muligt omfang undgås? METODE På baggrund af ovenstående problemstilling er det interessant at undersøge tilgængelighed og modalitetsmuligheder på Google Drev, som vi på Farsø Efterskole fra skolestart 2013 har benyttet til alle elever og medarbejdere. Der vil være et fokus på Slides, som er én af applikationerne i Google Drev, for deraf at udlede flere funktionaliteter, der er identiske for hele Google Drev. Nedenfor beskriver jeg, hvordan jeg vil anvende de forskellige teoretikere for at kunne komme med bud på problemstillingen. Jeg vil ud fra bl.a. Aase Holmgaard beskrive, hvilke udfordringer eleven i skriftsprogsvanskeligheder har. Derefter vil jeg ud fra Anne Løvland og Günther Kress anvende deres forståelse af begrebet multimodal affordans. Med Elisabeth Arnbaks teori vil jeg begrunde den multimodale tilgang til faglig formidling som essentiel for eleven. Dernæst vil jeg tage udgangspunkt i rapporten for Ungdomsforskning 1, hvor jeg ud fra rapportens pointer udleder, at der er nogle udfordringer, både efterskole og ungdomsuddannelse bør reflektere over og handle på. I analysen anvendes dele af Illum Hansens betragtninger om evaluering af digitale læremidler i undervisningen 2. Illum benyttes, da han er frontløber i at udtænke nyttige analyseværktøjer af digitale læremidler. Dele af Jakob Nielsens heuritikker 3 appliceres også. Han har opstillet forskellige parametre for vurdering af et sites usability 4, sociability og learnability, hvilket er brugbare betragtninger i forhold til analysen af Slides. Dog er disse begreber ikke nok til at forstå, hvilken kompleksitet denne gruppe elever er ude i, da de har udfordringer, som betyder, at værktøjet er nødvendigt for at have en naturfaglig udvikling. I den sammenhæng 1 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013) 2 (Hansen, 2013) 3 (Clausen & Jakobsen, 2008) 4 (Hansen, 2013, s. 4): Usability omhandler korrekthed, hurtighed og tilfredsstillelse ved at løse en opgave Side 2 af 14

4 benytter Illum netop Nielsens heuristikker, ved at implementere en didaktisk tænkemåde til analyseredskabet. På den baggrund vil jeg komme med bud på, hvilke overvejelser jeg skal gøre mig, for at Slides kan blive et integreret fremtidigt værktøj. Dernæst vil der være et perspektiverende og vurderende afsnit, hvor der diskuteres didaktiske og pædagogiske udfordringer. Til slut opsamles pointerne og konkluderes på problemstillingen. MOTIVATION OG AFGRÆNSNING Motivationen for min opgave er mit arbejde med elever i skriftsprogsvanskeligheder på Farsø Efterskole, hvor jeg arbejder som fysik/kemi-, biologi- og dansklærer. Da eleven er henvist fra PPR, bruger vi ikke yderligere tid på at afdække vanskeligheder. Det betyder, at vi i undervisningen ikke ved, hvem der er dyslektikere, og hvem der er elever i skriftsprogsvanskeligheder. Til trods for viden om forskellene bliver de på skolen alle beskrevet som værende i vanskeligheder og udfordret. For kvalitativt at have belæg for at vurdere og udtale mig om elevgruppens mulighed for at kunne lære, vil jeg kort beskrive udfordringerne. Eleven i skriftsprogsvanskeligheder udfordres på baggrund af de afledte problemstillinger, der tydeliggøres i forhold til elevens evne til bl.a. ordmobilisering, arbejdshukommelse, systematisering, uddragning af væsentligt stof og notattagning 5. Han kan have vanskeligt ved sproglig hukommelse, langsom indlæring af nye ord, der fører til begrænsninger i sprogforståelsen. Desuden kan eleven have vanskeligt ved inferensdannelse og et lille ordforråd, som kan have betydning i komplekse kognitive opgaver i forhold til bl.a. overvågning af egen læsning 6. I den forbindelse tydeliggør Anmarkrud i sin forskning vigtigheden af, at undervisningen bør være direkte, udpegende og modellerende, for at eleven hjælpes bedst på vej 7. I undervisningen lytte-læses vha. digitaliserede og OCR-behandlede materialer. Kompenserende hjælpemidler læser op, så overskuddet ikke bruges på afkodning, men på forståelse. Med mindre andet er beskrevet, er denne forståelse af læsning gennemgående i min opgave. Denne præmis og måde at anskue virkeligheden ud fra, kan komplicere læsning af bl.a. grafer og navigation i andre modaliteter. På Farsø Efterskole forsøger vi at tage højde for de kendte specifikke og afledte vanskeligheder. Ifølge Holmgaard, benævnes ikke udfordringerne som værende vanskeligheder, men hun vender om på rækkefølgen, således at mange sociale, psykologiske og emotionelle virkninger af læsevanskeligheder ikke er konsekvenser, men i virkeligheden en del af fænomenet og funderet i læsevanskelighederne 8. Ovenstående overvejelser vil jeg tage højde for i elevens arbejde med og forståelse af fagsprog i Slides og i overvejelserne om værktøjets brug i studierne. I bilag er der et afsnit om, hvilke kompensationsmuligheder, der er kompatibelt med Slides, hvor elevens udfordringer vurderes. I min opgave er fokus på fysik/kemi, dermed ikke sagt, at flere betragtninger ikke kan benyttes i andre fag. Når det drejer sig om fysik/kemi, benævnes det undervisningen. I min opgave nævner jeg eleven, som han, til trods for at det selvfølgelig også kan være en pige. Når jeg i opgaven beskriver eleven, er det en større elevgruppe i skriftsprogsvanskeligheder, der er fokus på. Jeg skriver oftest blot eleven i stedet for eleven i skriftsprogsvanskeligheder. 5 (Lauridsen, 2012, s. 56) 6 (Elwér, 2012, s. 159) 7 (Anmarkrud, 2008, s. 227) 8 (Holmgaard, Oktober, 2007, s. 9-10) Side 3 af 14

5 MODALITETERNES AFFODANS I min undervisning har jeg oplevet fordelene ved brug af mange modaliteter, når eleven producerer video. Jeg forstår multimodaliteter som både video, billeder, tekst og lyd, som kan udtrykke noget forskelligt om indholdet. Denne forståelse underbygges af Løvland, der anvender Kress begreb modal affordans. Hun beskriver at forskellige modaliteter tilbyder forskellige muligheder og begrænsninger for, hvad der er muligt at repræsentere og kommunikere gennem modaliteter 9. Eleven skal kunne skabe og forme meningsmossaikker ud fra modaliteterne, da de siger noget forskelligt om et bestemt fokus. Et billede eller Data Studio 10 kan beskrive én ting, mens en tekst kan beskrive noget helt andet om et forsøg. De spiller sammen, og siger mere end blot én modalitet 11. Eleven skal stilladseres til at kunne bedømme, hvilken modalitet, han bør benytte i en bestemt kontekst og kommunikationssituation, da meningsindholdet ændres afhængig af kontekst 12. Ifølge Bråten 13 er der overbevisende dokumentation for, at jo mere eleven udvælger strategier for at især elaborere og overvåge egen forståelse af indholdet, des større sammenhængende forståelse ved arbejde med multiple tekster. Læreren bør undervise, så der sker refleksion om programmers mulighed for multimodalitet, og en vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt at inddrage i et bestemt forsøg. FAGSPROG I MODALITETERNE Den væsentligste enkeltfaktor for sprogforståelsen, mener Carsten Elbro, er ordforråd og ordkendskab 14. Når eleven arbejder multimodalt, er det derfor essentielt, at han stadig udvikler fagsprog. Eleven bør lære fagsprog, da det karakteriserer faget. Et fag er dets sprog, og derfor formulerer man sig forskelligt i forskellige genrer afhængig af faget 15. Fagsproget kategoriserer verden i et fag og i naturfag er argumenterende stillingstagen også vejen til dannelse 16. Erkendelse sker gennem sproget, og i undervisningen bruges bestemte fagbegreber, da vi har en bestemt og selektiv optik på omverdenen 17. Fagsprog er med til at kvalificere de miljømæssige og kulturelle diskussioner. I en videoproduktion opøver eleven sit mundtlige fagsprog 18. Den næste opgave er at stilladsere, hvor fagsproget i stadig større grad kommer i fokus, så eleven kan arbejde med det i andre modaliteter. Det kan gøres ved at flytte det fra video og hen til Slides. Målet for flere studerende er på et tidspunkt, at de kan arbejde i større skriftlige produktioner. Men eleven kan oftest ikke gå direkte fra video til en rapport. Derfor er der grund til at undervise på multiple måder, så fagsprog præsenteres forskelligt, og eleven får forståelse for fagets problemstillinger gennem dets nøgle- og indholdsbegreber 19. Würtz indkredsning af digital literacy Digital literacy omfatter evnen til at anvende multimodalitet og hyperkompleksitet og inkluderer kompetencen til interaktivitet 20 Denne forståelse tilslutter jeg mig, og det må i den forbindelse være et mål for eleven i den multiple tekstjungle. Vi må medvirke til, at eleven bliver i stand til at bruge computeren bedst muligt, hvor mange literacies kommer i spil. Viden om modaliteter bør tilskynde eleven til, at tage stilling til, hvilken affodans der er hensigtsmæssig i en given kontekst, uanset om han vil være mekaniker eller arkitekt. 9 (Løvland, Sammensatte fagtekster - en multimodal udfordring?, 2009, s. 124) 10 Data Studio er et apparat, der kan måle, visualisere og gemme grafiske afbildninger af indsamlet data. 11 (Kress, 2012, s. 8) 12 (Løvland, Multimodalitet og mutimodale tekster, 2010, s. 3) 13 (Bråten & Strømsø, Forståelse af multiple tekster, 2008) 14 (Elbro, 2008, s. 249) 15 Maagerø (2009) s (Mulvad, 2012, s ) 17 (Imsen, 2011, s. 222) 18 (Sennenvald, 2012) 19 (Bråten, Læseforståelse - komponenter, vanskeligheder og tiltag, 2008, s. 283) 20 (Aamotsbakken & Knudsen, 2012, s. 35) Side 4 af 14

6 VIDENSTAB- FRA EFTERSKOLEELEV TIL STUDERENDE Center for Ungdomsforskning har udarbejdet en rapport, hvor elevens oplevelser og beskrivelser af tiden på en ordblindeefterskole er afdækket. Desuden blev der gengivet, hvilke problemstillinger eleven oplevede, når han forlod efterskolen. Essensen af rapporten er rosende ord til efterskolernes sociale og faglige arbejde med eleverne. De ordblindes opfattelse af at have fået et bedre liv på baggrund af at gå på en ordblindefterskole vokser fra 51 % til 79 % 21. At få en opfattelse af at have et bedre liv må siges at være et overordnet mål i sig selv. Imidlertid er der rum til forbedringer i forhold til studieforberedende foranstaltninger og overlevering af dyrebar viden om eleven, der går fra at være efterskoleelev til studerende. David McLoughlin beskriver, at overgangssituationer for ordblinde fremhæver elevens udfordringer 22. Rapporten pointerer, at ved at skabe bro mellem institutionerne kan det medvirke til at mindske frustrationer, videnstab og stop på uddannelser. I rapporten beskrives bl.a. Kendskabet til de teknologiske hjælpemidler og ordblindedidaktik bør udbredes blandt lærere i både grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det gælder i alle fag, hvor der kræves skriftsproglige kundskaber 23, hvilket accentuerer behovet for undervisning i didaktiske itløsninger, så eleven bevidstgøres om brugen af hjælpemidlerne, og om hvordan han kan bruge dem fremover. Dette understøttes også i flere interviews: Den tilgang, som Kajas lærer havde, kræver dog, at den 21 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013, s. 21) 22 (McLoughlin, 2012, s. 2-3) 23 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013, s. 31) Side 5 af 14

7 unge selv er i stand til at reflektere over egne læreprocesser, har en erkendelse af egne problemer og har været i succesfulde læreprocesser, som de kan have som referenceramme 24. I forlængelse af pointering af faglige kompetencer og elevens refleksion af faglig udvikling, analyseres Slides, som et muligt studieværktøj. SLIDES OG GOOGLE DREV I VÆRKTØJSKASSEN Udgangspunktet for min analyse er forståelsen af, at Slides er et værktøj, og derfor ikke et didaktisk læremiddel i sig selv. Hvorfor Slides og dermed Google Drev er et værktøj beskrives ifølge Slot 25 et al. En funktionel app løser opgaver med struktur og produktivitet. På skolen anvendes de til at understøtte arbejdet med indholdet f.eks. Google Drev, mail, kalender, vbooks og Capture. Google Drev er ikke en platform bygget til elever i læseskrivevanskeligheder. Der vil i analysen forekomme et dobbeltblik på værktøjet, hvor optikken er på de brugerorienterede muligheder. Fokus er på design og brugervenlighed, kaldet usability 26. Den anden optik vil være didaktisk orienteret, hvor fokus er på en læseskriveudfordret elevs anvendelighed af værktøjerne, hvor affodanserne tydeligøres for eleven. Nedenfor analyseres og diskuteres tilgængeligheden i Slides. 24 (Juul, Brahe, & Hansen, 2013, s. 47) 25 (Slot, Bundsgaard, Gissel, Hansen, & Lorentzen, u.d.) 26 (Hansen, 2013, s. 4) Side 6 af 14

8 USABILITY OG DIDAKTIK I forhold til den ovennævnte coolness-faktor fra modellen er det nødvendigt, at der er et lækkert design, som er funktionelt og minimalistisk 27. På den øverste fane, når Slides åbnes, er der et lille ikon ud til venstre, der har direkte forbindelse til elevens Google Drev. Når cursoren er over ikonet, er der ét tryk til selve Drev. Således guides eleven på en simpel måde vha. et konsistent brug af terminologi på knapper og felter, og der anvises vejledning til genvejstaster, som flere elever benytter, for at minimere tidsforbruget og klikantal. Drevs brugerflade er simplificeret og opbygget på en visuel metafor, hvor mottoet Keep everything. Share anything henviser til mulighederne for vidensdeling, og den billedlige trekant understøtter den samlende funktionalitet og forståelse af mottoet. Der er et konsistent brug af farver, fonte og layout over hele sitet, hvilket medvirker til en effektiv kommunikation og hukommelsesstøtte for eleven 28. Et ikon af et biograflærred betyder f.eks. diasmulighed. 27 (Hansen, 2013, s. 2) 28 (Clausen & Jakobsen, 2008, s. 1) Side 7 af 14

9 Programmet er kompatibelt, så eleven, uanset næsten hvilken device han benytter, kan se sit produkt/logbog om et emne. Han kan samle sine refleksioner med forskellige affodanser i en mappe, hvor alt er tilgængeligt. Arbejdet i slides knytter sig an til elevens imaginære eget sted, hvor alle hans andre ting er, som opdateres til stadighed. Desuden kan eleven kollaborere og redigere undervejs, uanset hvor han er, når der er netforbindelse. Han kan gemme de opsamlede data, og andre fra gruppen kan arbejde med det fra deres computere, når de tager hjem på weekend, eller er forhindrede i at komme til undervisning. Det er en stor støtte for eleven, der er hukommelsesudfordret, så han kan repetere, se og lytte til det igen. Den konsistente brug af terminologi i forhold til værktøjslinjer og symboler er tilnærmelsesvist identiske, med det eleven kender både fra Power Point og Word. Det samme gør sig gældende for mappesystemets logik, funktionalitet og didaktiske muligheder, da der bl.a. er en velfungerende søgefunktion til Google ved højreklik på ord. Dette bevirker, at videnoverførsel fra ét værktøj til et andet bliver lettere, og videnstabet kan mindskes til studiebrug, hvilket netop er essentielt for eleven, så energien kan benyttes på indhold fremfor form. Side 8 af 14

10 Desuden vises hvem der er logget på, og hvor de befinder sig i Slidet vha. forskellige initialer og farver, hvilket understøtter elevens visuelle hukommelse, da det er enkelt og uden brug af unødig konventionel læsning. Læreren kan i Slides kommentere i løbet af processen og som evaluering. Arbejdet kan deraf blive procesorienteret 29 og asynkron kommunikationen, hvor der elaboreres og kollaboreres jf. Bråtens forskning. Motiverende faktorer der fremmer læring, kan bl.a. være synligheden af elevers indbyrdes arbejde, at de arbejder på samme Slide samtidig, at de kan få feedback af lærer og medstuderene, og at de kan bruge forskellige devices. Læreren er moderatoren, der igangsætter og motiverer vha. fagligt relevante diskussioner i kommentarfeltet. I chatten kan hun komme med inputs og kommentarer i forhold til elevens fagsprog, perspektivering og progression af arbejdet. Læreren kan henvise til fælles relevant teori, sites, nye apps og filmlinks. En stilladsering af eleven, kan gøres ved at udarbejde en skabelon i Slides. Kopiere den til alle grupper og give forskellige rettigheder til de personer, der er i gruppen, så det kun er gruppen, der kan redigere i deres arbejde. Ved at organisere skabelonen inspireret af Jesper Bremholms læseguides 30 kan eleven strukturere sin viden jf. Bråtens læsestrategier 31. Eleverne oplever, at brugerfriheden er høj, da de har mulighed for at oprette egne Slides og definere, hvem der kan få tilladelse til at vise, kommentere eller redigere, så det på mange måder kan benyttes som en platform for studie. Der forekommer en konsistent og enkel navigation med få museklik for at dele eller kommunikere, hvilket eleven kender fra andre sociale medier som Facebook og LinkedIn. Der er mulighed for undo og redo både 29 (Dysthe, 1997) 30 (Christensen, 2012) 31 (Sennenvald, 2012) Side 9 af 14

11 med enkelte handlinger og serier af handlinger, hvilket muliggør chancerne for, at eleven tør eksperimentere med flere affodanser, så indholdet kan skabe synergi for gruppens medlemmer. En synlighed i det forløbne arbejde er der vha. revisionsoversigten, hvor en tidslinje indikerer adressat og aktivitet. Der er en differentieringsmulighed i, at eleven kan koble de modaliteter, der er mest hensigtsmæssige for den enkelte elev og for forsøget. Når værktøjet kobles med forsøg og fagsprog, bliver eleven opmærksom på, at der er noget i naturfag, der er situationelt båret, og derfor har en bedre affodans end andet. En skriftsprogsudfordret elev bør undgå at bruge unødig tid og energi på at læse fejlmeldinger. Fejlmeldingerne i Slides er simple, og eleven forstår oftest intuitivt handlemulighederne ved gråskravering og deaktivering af ikke relevante knapper, f.eks. når han vil flytte et dias op, skal det først være aktivt ved tryk på dias i venstre bjælke. VURDERING OG PERSPEKTIVERING Det centrale er, at eleven kan benytte værktøjer og programmer videre i sin ungdomsuddannelse, så strategierne for tilegnelse af fagsprog kan overføres til studiet. Lærerens opgave er, som nævnt ifølge Anmarkrud at modellere og stilladsere 32. Efterskolen kan støtte forældrene eksplicit i overlevering af, hvilke værktøjer der er arbejdet med og bl.a. spørge til materialer og værktøjers tilgængelighed, for at undgå videnstab om elevens personlige, faglige og teknologiske progression. Det er ikke nødvendigt, at eleven lige præcist har arbejdet i Google Drev, da noget af universaliteten er identisk, så viden fra Drev kan anvendes i open Office eller Office pakken. I min undervisning, har jeg observeret, at når eleven stilles over for en opgave, der skal løses i Slides, sker der det, at en del elever bliver motiveret af de mange mulige modaliteter at arbejde i. En anden del, der både har deres læseskriveudfordringer og er it-novicer, skal i høj grad stilladseres i brugen af værktøjet for at de ikke viser indlært hjælpeløshed. Det kan gøres ved, at reducere kompleksiteten ved at kriterierne for valg af modalitet i højere grad sker individuelt fremfor i gruppen, og at der er en stramt struktureret forløbsplan og skabelon over forsøg. Desuden er der i endnu højere grad en kontinuerlig gentagelse af værktøjer og tydeliggørelse af fagbegreber. Slides er ikke et didaktisk værktøj, og derfor vil inddragelse af dette også kræve mere af lærerens didaktiske overvejelser for at kunne inddrage det. Ved at benytte et værktøj frem for en foruddidaktiseret app, kan det skabe en langt større læring, når eleven er i stand til at udnytte det. Eleven bliver ved at arbejde med forskellige værktøjer i fysik-kemi i højere grad skubbet i retningen af at blive selvprogrammerende 33 i sit valg af værktøj som studerende. Eleven skal i undervisningen arbejde med strategier for problemløsning vha. forskellige værktøjer 34. Den kyndige studerende 35 bør altså kunne eksperimentere mellem forskellige værktøjer og vide hvilken affodans, der er bedst i en given sammenhæng. Jeg har observeret, at når stilladset er udarbejdet, er der energi til at begynde at have fokus på fagsprog og forsøgets indhold. Det er vigtigt at stilladsets didaktiske redskaber rykker sig i takt med elevens faglige udvikling. Slides er et værktøj, der kræver tid. I al didaktisk tænkning bør overvejes, hvor lang tid eleven skal bruge på at lære værktøjet i forhold til udbyttet af at kunne det? Indsatsen skal stå mål med udbyttet. Det er lærerens sag at vurdere, om værktøjet har et potentiale, så eleven skal lære det. Jeg vurderer Slides som et værktøj, der har et potentiale, som rækker ud over efterskolen. 32 (Bråten & Strømsø, Forståelse af multiple tekster, 2008, s. 194) 33 (Levinsen, 2010, s. 17) 34 (Hansen, 2013, s. 6) 35 (Levinsen, 2010, s ) Side 10 af 14

12 Usability bliver oprindeligt anvendt i forhold til produktions- og kommunikationsteknologi. I denne opgave er det underordnet undervisningens læringsmål, hvilket er vigtigt for ikke at teknikken overskygger, så der levnes energi til nøgle- og indholdsbegreber samt den faglige progression. Mange elementer i brugerfladen er anvendelig for elevgruppen og deres fremtidige studier, uanset om det er eleven, der skal være tømrer og kan huske vha. et memo, eller det er eleven, der vil være noget helt andet, der bruger diktering til drev. KONKLUSION Hvordan kan Slides fra platformen Google Drev dels facilitere stilladseringtilegnelsen af naturfaglig viden gennem egnede modaliteter for udskolingselever i skriftsprogsvanskeligheder, og dels lette overgangen til ny uddannelse, således at videnstab i videst muligt omfang undgås? Lauritsen m.fl. er anvendt for at beskrive, hvilke udfordringer eleven i skriftsprogsvanskeligheder har. Udfordringerne ses på mange planer bl.a. i forhold til arbejdshukommelse og ordforråd, som har betydning for elevens tilegnelse af fagbegreber, arbejdsværktøjer og læsning af forskellige modaliteter. Derfor bør læreren være direkte, udpegende og modellerende, for at eleven hjælpes bedst på vej. Der er et tydeligt behov for at undervise i pædagogiske IT-løsninger 36. Refleksion og bevidsthed om 37, hvordan eleven kan jonglere og overføre viden om programmer, hjælpemidler og multimodal affordans, er grundlæggende for at benytte dem i studiet. Derfor bør læreren undervise i dette, samt lære eleven at bruge et fagsprog, så faglig erkendelse kan ske 38. Forældre kan også være en vigtig brik i at overlevere viden, hvilket bør overvejes mulighederne i. Didaktikken og Slides usability bør netop medtænkes jf. Illums model. Slides er effektivt at anvende både for it-novicen, når denne er stilladseret vha. bl.a. skabeloner og den kompetente eller sågar innovatoren 39, da strukturen er enkel og genkendelig, og der er et konsistent sprog- og ikonbrug. Der er i høj grad mulighed for interaktion og at eksperimentere med flere affodanser, så indholdet kan skabe synergi for gruppens medlemmer. Den procesorienterede kommunikation kan bruges igennem hele forløbet, og har et stort evalueringspotentiale. At eleven selv kan oprette og definere Slides betyder, at der er en stor brugerfrihed og kontrol, hvilket underbygger muligheden for at benytte platformen til studiebrug, og er efterfølgende let at bruge i en prøvesituation eller fremlæggelse. Slides funktionalitet giver mulighed for at elaborere og kollaborere, så videnoverførsel fra ét værktøj til et andet bliver lettere. Ved at benytte værktøjer der i opbygningen ligner kendte platforme på efterskolen som i studierne, er der store chancer for at videnstabet mindskes, hvilket netop er essentielt for eleven. Det kompenserende hjælpemiddel CD-ORD har ikke fuld integration men generel i Slides, hvilket betyder at der ikke highlightes, så eleven kan følge de markerede ord i teksten. Indlæring af fagbegreber giver derfor flere musetryk. Jeg synes, det peger hen mod, at eleven kan støttes ved at benytte Slides, der samler nogle teknikker, som eleven i forvejen bruger; bl.a. et skriveprogram, billedbehandling, Excel og et videoredigeringsprogram 40. Disse teknikker, kan være relevante i forhold til en videregående uddannelse. Det er mange af de samme værktøjer, som eleven i forvejen bruger, der benyttes i Slides, hvilket taler for, at det, der er vundet ved at lære dette program eller bruge andre på Googles platform, er større end den tid det tager at lære det. 36 Jf. Rapporten for Ungdomsforskning 37 Jf. Bråten 3838 Jf. Arnbak 39 (Levinsen, 2010, s. 19) 40 Via Youtube Side 11 af 14

13 REFERENCER Anmarkrud, Ø. (2008). Særligt dygtige læreres læseundervisning - med fokus på læseforståelse. I I. Bråten, Læseforståelse - Læsning i vidensamfundet - teori og praksis. Klim. Bråten, I. (2008). Læseforståelse - komponenter, vanskeligheder og tiltag. I I. Bråten, Læseforståelse - Læsning i videnssamfundet - teori og praksis. Klim. Bråten, I., & Strømsø, H. I. (2008). Forståelse af multiple tekster. I I. Bråten, Læseforståelse - Læsning i videnssamfundet - teori og praksis. Klim. Christensen, E. (April 2012). En guide ind i teksten. Hentet fra folkeskolen.dk. Clausen, S. K., & Jakobsen, K. M. (2008). Et bud på heuristisk evaluering. I Læringspotentialer i social software. Aalborg Universitet. Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum - skrivning og samtale for at lære. Klim. Elbro, C. (2008). Læsevanskeligheder. Gyldendal. Elwér, Å. (2012). Specifikke læseforståelsesproblemer. I S. Samuelsson, Dysleksi og andre vanskelighder med skriftsproget. Dansk psykologisk forlag. Hansen, T. I. (2013). Evaluering af digitale læremidler. Hentet fra Læremiddler.dk. Holmgaard, A. (Oktober, 2007). Viljen til læsning læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv. Danmarks Pædagogiske Universitet. Imsen, G. (2011). Elevens Verden. Juul, T. M., Brahe, T., & Hansen, N.-H. (2013). Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse. CEFU: Center For Ungdomsforskning. Kress, G. (September nr ). Materialiseret meningsskabelse: tanker om literacy, læsning og skrining i konteksten af multimodal kommunikation. Viden om læsning. Lauridsen, L. L. (September 2012). Læse- skrivevanskeligheder, veludviklet literacy og kreativitet ved studerende med dysleksi. Viden om læsning. Levinsen, K. T. (Marts 2010). HJÆLP nu er der kommet ny it igen! IT og undervisning. Løvland, A. (2009). Sammensatte fagtekster - en multimodal udfordring? I E. Maagerø, & E. S. Tønnesen, At læse i alle fag. Klim. Løvland, A. (Marts 2010). Multimodalitet og mutimodale tekster. Viden om læsning nr. 7. McLoughlin, D. (2012). Dysleksi i et livsperspektiv. Ord 12- konferencen. Mulvad, R. (2012). Sprog i skole - Læseudviklende undervisning i alle fag. Akademisk Forlag. Sennenvald, K. (2012). Video, en vej til fagsproget i fysik/kemi. Slot, M. F., Bundsgaard, J., Gissel, S. T., Hansen, T. I., & Lorentzen, R. F. (u.d.). Fra app ernes planet til klasserummet - Apps i fagundervisningen. Hentet fra Læremiddel.dk. Aamotsbakken, B., & Knudsen, S. V. (2012). Digital literacy. I At tænke teori. Klim. Side 12 af 14

14 BILAG Nedenfor beskrives og vurderes hvilke kompenserende værktøjer, der kan benyttes i Slides i Google Drev og på mange andre platforme. BROEN AF VÆRKTØJER FOR DEN LÆSESKRIVEUDFORDREDE Elevens udfordringer kan kompenseres i en kombination af forskellige programmer, alt afhængig af, hvilke udfordringer han har. Udfordringerne er bl.a. at skolens netværk kører stabilt, så eleven kan bruge de online-værktøjer, der er undervist i og med 41. Noget så lavpraktisk som, at strømstik er tilgængelige eller batteriet er opladt skal være i orden. Hardware og software skal fungere, uanset hvilken device eleven er på, så de nødvendige værktøjer og programmer kan installeres og fungerer sammen. Eleven må ikke have installeret for mange spil, så arbejdsredskabet bliver langsomt. Der er mulighed for at oplæse med syntetiske stemmer for at hjælpe eleven med fonologisk afkodning, (der kan skyldes dårlig korttidshukommelse, fejlafkodning eller langsom afkodning). Eleven kan bl.a. afhjælpes vha. IT-programmerne Vital eller CD-ORD, applikationerne intowords, Appwriter, den indbyggede VoiceOver eller mobil 112. I Slides kan eleven naturligvis også benytte sin fagordbog fra CD-ORD om f.eks. et lydemne. Ovennævnte programmer har mange forskellige stemmer, hvilket for nogle kan gøre det vanskeligt at vænne sig til. Den digitale stemme skal eleven vænne sig til, før det bliver hans indre stemme. Eleven må være bevist om, hvordan han læser i de forskellige modaliteter og regulerer sine programmer derefter, så han kan bruge sin individuelle læse- og skriveprofil 42. Bevidstheden om læsestrategier er mere påkrævet eleven der er læseudfordret, i forhold til en ordinær læser, som regulerer automatisk. Eleven kan også i Slides benytte diktering, ordforslag og ordprædiktion. Der kan nævnes Voice Texter, Dragon Dictation, og Voice Pages. På PC er Dictus mulig til dansk diktering, men virker bl.a. ikke på Windows 8- computere. Voice Pages er rigtig brugbar i arbejdet i Drev, da indtalingen kan overføres direkte dertil. Refleksion og bevidsthed om, hvordan eleven kan jonglere og overføre viden om programmer og hjælpemidler, er grundlæggende for at benytte dem i studiet. Når eleven dikterer, er der behov for ro, tid, tålmodighed og en vis form for privatlivspolitik. Desuden et godt headsets til at lytte til oplæsning af digitale stemmer. Headsettet skal være i god kvalitet for, at de ikke går i stykker med det samme, når de kommer i tasken. Når man er læse-/skriveudfordret vil der typisk være en hastighedsnedsættelse. Selvom det kan være vanskeligt at læse, når man har hastighedsnedsættelse (til trods for kompensation), er det stadig et værktøj, der er aktuelt, da alternativet for eleven er, at han ikke kan bevæge sig i modaliteten, og dermed ikke lærer noget, som han kan tage med sig videre. Når eleven skal lytte til teksten, kan han ikke gå ind i teksten lige så hurtigt, som andre kan skimme ned over og læse ord i slides. Der er betydelig flere klik og tid før forståelse opnås. Dette er en præmis, hvor hjælpemidlerne er nødvendige for at kunne opnå faglig forståelse. 41 jf. Bråtens strategier til læseforståelse 42 Læseprofiler reguleres efter om eleven skal gå dybt ned i teksten, læse kort eller langt. Skriveprofilen er individuelt tilpasset til eleven, således han får bestemte ordforslag alt efter hvilken fejltype han har: Om det f.eks. er diftonerne ej der skulle have været eg i et ord, der er problemer med. Side 13 af 14

15 FORTROLIG MED NATURFAG I SLIDES Eleven bliver i arbejdet fortrolig med: Hvad er det en fysikrapport skal kunne? Hvad er det du bruger den til? Hvad er det for elementer, der er i en fysikrapport? Hvilken rækkefølge give bedst mening for at vise, at du har forstået forsøgene? Hvilke fagbegreber er væsentlige for at vise, at du kan stoffet? Hvilke modaliteter til de forskellige forsøg og hvorfor? Hvornår skal forsøgsopstillingen være et billede, og hvornår er det smart, at læreren kan høre, at du kan materialernes navne og fagbegreber? Hvornår kan modaliteterne kombineres, så det giver synergi og merværdi? Hvad skal der med til hvilke forsøg? Hvornår er det smart at benytte regneark for at vise databehandlingen? Disse fagdidaktiske overvejelser er væsentlige uanset hvilken modalitet, der præsenteres vha. et teknisk værktøj. ANDRE BRUGBARE VÆRKTØJER END SLIDES I Slides er der mulighed for at indsætte billede, tekst og video som et link fra ens YouTube-kanal, hvilket kræver, at man kender navnet på filen. Når der er optaget i applikationen Capture bliver klippet sendt direkte til egen YouTube-kanal. Desuden kan eleven redigere i YouTube, hvor linket efterfølgende indsættes i Slides i forhold til hvilket forsøg eleven forklarer. Ved at indsætte links i Slides, giver det mulighed for uanede mængder af film, da selve Sliden så ikke fylder mere end et almindeligt dokument på Google Drev. I brugen af værktøjerne oplever jeg, at eleverne i høj grad benytter tablets og telefoner til inputs og computer til redigering, da redigeringsmulighederne er mere overskuelige derpå. Det til trods, vil jeg præsentere et andet værktøj til ipad kaldet Book Creater. Det er opbygget som en virkelig bog, hvor man kan bladre, hvilket giver en fornemmelse af en rigtig bog. Eleven kan også her elaborere ved at være multimodal i præsentationer som memoer, billeder, tekst og video, samt kopiere stilladserende skabelon. App en er ikke gratis, hvilket kan være en hindring for flere elever. En anden mulighed er, at samle elevens produkt i Smart Notebook eller på et realtimeboard, der er placeret på nettet, hvor man kan indsætte video, lyd, billeder og tekst. Der er mange andre værktøjer, men ovenstående har jeg haft positive erfaringer med i forhold til at stilladsere eleven til senere studiebrug og til at opøve det naturfaglige sprog. Side 14 af 14

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014 Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI OPGAVEFORSIDE Modulnavn- og nr.: Skriftsprog (165612104) Vejleders navn: Vejle Helle Bonderup Grene (HEBS) Eksamenstermin (skriv måned og år) Titel på opgaven: December 2012 Andet: Faglig artikel Opgaven

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader Konference Elever i ordblindevanskeligheder Skal have adgang til alderssvarende tekster. Dette kan ske ved at benytte f. eks. disse: 1. E17/Nota 2. Materialebasen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse:

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Uddannelse

Læs mere

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed... Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med

Læs mere

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)

Læs mere

IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense IT I DANSK-FAGET Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense OM MIG... Iben Brink Haahr Dansk- og klasselærer i 6a Læsevejleder Supplerende undervisning IT-vejleder ang. IT-demo - Inklusion og differentiering

Læs mere

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Når man er udfordret Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Multimodale læremidler og de læse-og skriveudfordrede elever i skolen. Hvordan kan multimodale læremidler, multimodale læringsdesigns og kompenserende

Læs mere

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter

Læs mere

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever.

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Digitale værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag. Inkluder ordblinde og tosprogede elever med læse- og skrivestøtte. Differentier

Læs mere

IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense IT I DANSK-FAGET Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense MIT PROGRAM Min baggrund Forventninger IT i et forløb Progression i IT LMS Mundtlighed Skriftlighed Følg med på: ibenblog.skoleblogs.dk

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole

Læs mere

Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver

Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver Læse- og skriveteknologi en ny udfordring Er it-rygsækken erklæret død - af LST? Organisatoriske og didaktiske konsekvenser LST i nye klæder hvordan takler

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Skabelon til slutrapport

Skabelon til slutrapport Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

At inkludere ikke-inklusionselever. En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab

At inkludere ikke-inklusionselever. En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab At inkludere ikke-inklusionselever En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab Hvem er jeg? Stinne Yde-Lakmann Læreruddannet i 2007 Pædagogisk diplom færdig 2014 Farsø Efterskole siden 2007 Interesser:

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Gør tanke til handling VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet Lektor i dansk v. læreruddannelsen og

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 2014

Ordblinde og it-konferencen 2014 Ordblinde og it-konferencen 2014 Tema og perspektiver på konferencen Pædagogisk og teknologisk status i 2014 Grundskolen Ungdomsuddannelser Voksen og videregående uddannelser Digitale tilgængelige læremidler

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

Indhold. Jennie Mathiasen. Google Drev

Indhold. Jennie Mathiasen. Google Drev Indhold Opret Googlekonto... 2 Åbning af Google Drev... 5 Værktøjet Ny... 8 Værktøjet Mappe... 8 Værktøjet Upload fil... 10 Værktøjet Google Docs... 13 Værktøjet Google Sheets... 16 Værktøjet Google Slides...

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)

Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen i Hvidovre Kommune Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen Læring i skyen Med Google Apps kan du: Arbejde med elever og kollegaer i det samme dokument - på samme tid Nemt og hurtigt dele dokumenter,

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Inklusion i Den Digitale Skole

Inklusion i Den Digitale Skole Inklusion i Den Digitale Skole 22.5.2012 Learning Lab, Skolegade 1 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune www.vejledigitaleskoler.net www.skolenibevaegelse.nu Denne PPT ligger på www.vejledigitaleskoler.net

Læs mere

TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium

TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium Tablets er nyt element i pædagogikken? ipad vs Windows 8 tablet 1/2 Infrastruktur er klar: - Tablet med Windows 8 passer

Læs mere

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog : version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.42, 7. maj 2007 Indholdsfortegnelse Den Talende Bog... v 1. Kom godt i gang... 1 1.1. Hjælp...

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til

Læs mere