50 år med transportvaneundersøgelser. Et historisk tilbageblik på udviklingen i undersøgelserne, deres formål og anvendelseformål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "50 år med transportvaneundersøgelser. Et historisk tilbageblik på udviklingen i undersøgelserne, deres formål og anvendelseformål"

Transkript

1 50 år med transportvaneundersøgelser Et historisk tilbageblik på udviklingen i undersøgelserne, deres formål og anvendelseformål

2 1. Transportvaneundersøgelse i 1967 Gennemført af Egnsplanrådet. Det var dem, der planlagde Køgebugt bydviklingen. Forløber for Hovedstadsrådet Formålet var at lave en trafikmodel for hovedstaden Baggrund var stor vækst i byudviklingen og i trafikken Behov for infrastrukturudvikling Data blev sendt til England for at modellen kunne udvikles hos konsulentfirmaet Freemann, Fox og Wilbur Smith En traditionel 4 trins model Det var det mest avancerede dengang Men modelarbejdet havde mange fjender, Model stormere Først og fremmest Københavns kommunes Generalplandirektorat med Kaj Lemberg og Søren B. Jensen Når modellen endelig var udviklet efter måneder / år(?) var udviklingen løbet fra den. Den skulle reestimeres med nye trafiktal 2 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

3 2. Transportvaneundersøgelse i 1975 Udføres af Akademiet for de Tekniske Videnskaber med prorektor ved DTU Niels I. Meyer, der var præsident for ATV som primus motor Oliekrisen i 1973 havde sat stopper for trafikudviklingen. Egnsplanrådets, nu Hovedstadsrådets, model var pakket bort Niels Meyer var inspireret af Grænser for vækst og den System Analyses metode de byggede på. Ville som forskning udvikle en trafikmodel, hvis metoder byggede på System analyses Der var skaffet forskningsrådsmidler i 1974 og projektet blev igangsat. Dataindsamling til persontrafikmodellen blev gennemført i efteråret 1975 Det viste sig sværere end ventet. Projektet tog 5 år. Skiftende ledelse. Ikke mindst godstrafikmodellen kæmpede man med. Mængder og længder blev der forklaret i faglige kredse. Model stormerne slog til igen 3 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

4 3. Transportvaneundersøgelse i 1981 I 1981 havde man så den 2. oliekrise og biltrafikken faldt igen Trafikministeriet havde nok brug for en prognosemodel for trafikkens udvikling (tror jeg, jeg arbejdede på det tidspunkt i Ringsted kommune langt fra de ministeriele cirkler) En ny 4-trins trafikmodel havde man absolut ikke brug for. Der skulle jo ikke investeres i veje Der blev dannet et stort konsortium af Trafikministeriets institutioner, Miljøministeriet og måske flere interview blev indsamlet. Væsentlig færre end de tidligere undersøgelser 4 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

5 3. Transportvaneundersøgelse i 1986 Nu steg trafikken igen. Man ville i Trafikministeriet gerne gentage TU, så man havde data for hvert 5. år Men samarbejdsparterne, bl.a. Miljøministeriet var ikke motiverede Det blev en spareundersøgelse Meget færre interview, 1800 Spørgeskemaer i stedet for telefoninterview Ringere efterbehandling Undersøgelsen blev ikke senere anvendt 5 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

6 4. Transportvaneundersøgelse fra 1992 I 1992 startede man så den kontinuerlige TU. Varetaget af Danmarks Statistik Blev en del af den løbende Omnibus Egen undersøgelse i januar, april og oktober, hvor omnibus ikke kørte I oktober eksperimenterde man med et interviewerpanel Men svarprocenten var lavere og meget skæv, så det droppede man Ingen undersøgelse i juli interview om året 6 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

7 Formålet med TU Trafikministeriet havde fortsat fra 1992 ikke ambitioner om at lave geografiske trafikmodeller. Formåle var nok mest prognoser Der var også ønske om at vide mere om transportmiddelfordelingen, som man ikke kunne få fra trafiktællinger. De viste kun udvikling relativt set, men ikke absolutte nivauer eller den indbyrdes størrelse Geografiske trafikmodeller havde man derimod ikke ønske om. Modelstormerne havde fortsat indflydelse I Hovedstadsområdet skulle der ikke bygges nye motorveje. Trafikken skulle over på kollektiv trafik Trafikmafiaen i Folketinget havde ikke brug for viden for at kunne investere i flere motorveje uden for Hovedstadsområdet Sorebæltsbroen krævede ikke de traditionelle 4-trins trafikmodeller o Sund og Bælt indsamlede egne trafiktal 7 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

8 Udvikling af trafikmodeller I Igen var det forskningen, der førte an i at udvikle trafikmodeller. De helt nye metoder med diskrete valgmodeller skulle udvikles og prøves af Hos COWI fik man støtte fra det nyoprettede Transportrådet til at udvikle trafikmodellen PETRA, der var en prognosemodel for persontrafik. Den byggede på modellering af 3 valg, som kunne baseres på data fra Transportvaneundersøgelsen: Valg af rejseformål Valg af transportmiddel Valg af rejsemål, men det krævede, at TU blev udvidet med geografiske zonedata Primus motorer: Mogens Fosgerau og Niels Buus Kristensen På Danmarks Miljøundersøgelser fik vi støtte til at udvikle en tilsvarende trafikmodel, ALTRANS der havde til formål at analysere effekten af forbedring af den kollektive trafik. Spørgsmålet var, kunne serviceforbedringer i den kollektive trafik ændre modal split så meget, at det gav mindre luftforurening og klimabelastning. Det krævede ud over Petras datakrav Udvikling af en model for serviceniveauet i kollekiv trafik Primus motorer: Lundertegnede, Henrik Gudmundsson og som modeludvikler Jeppe Rich 8 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

9 Udvikling af trafikmodeller II Endelig fik Transportministeriet øjnene op for behovet for trafikmodeller. Da man ville bygge en ny højhastighedsbane København-Ringsted etblerede man et sekrtriat under den nyoprettede Banestyrelse til at udvikle trafikmodellen. Den skulle modellere trafikudviklingen assigne denne til jernbanenettet danne grundlag køreplaner Daglig leder: Otto Anker Nielsen Men det tog tid og de kollektive trafikplaner var for ambitiøse (dyre), så København-Ringsted blev nedlagt af trafikmafiaen og sekretariatet opløst Endelig med bygning af Københavns metro indså man behovet for en mere overordnet geografik baseret trafikmodel. Den eksterne organisation Ørestadsselskabet fik gennemført udvikling af Danmarks første trafikmodel med fuld fordeling af trafikken geografisk og assignment på vej og bane, Ørestdstrafikmodellen, OTM for hovdstadsområdet Faglig leder: Christian Overgaard, Tetraplan 9 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

10 Udvikling af trafikmodeller III Behovet for en landsdækkende trafikmodel var blvet mere og mere åbenlyst for at få styr på infrastrukturinvesteringerne Et af formålene med etablering f Danmarks Transportforskning var at udvikle en trafikmodel Men motivationen i ministeriet var beskeden Indskrænkningen af DTF i 2002 og nedlæggels af Trnsportrådet stoppede ambitionerne Men DTF s nye direktør Niels Buus havde som en af sine hovedopgaver at motivere både ministerium og politikere til at få udviklet en model Med den gamle trafikmafias afgang fra Folketingt ved valget i 2005 kom der nye boller på suppen Så endelig i 2008 fik DTU som det nu var, til opgave at udvikle Landstrafikmodellen I 2010 blev der tilføjet en 1-årig selvstændig TU-lignende dataindsamling for rejser med overnatning I Blev antallet af respondenter fordoblet 10 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

11 Udviklingen af TU spørgeskemaet geografiske zoner 1967 og 1975 indgik spørgsmål om geografiske zoner. Nødvendigt i 1967 fordi man skulle lave en trafikmodel, en 4 trins trafikmodel, der byggede på strømme af trafik imellem OD zoner ud fra input-output tabel metoden I 1975 indgik zonerne måske kun af traditionelle grunde. Der var tilføjet spørgsmål om turlængde. Zonerne var i øvrigt dynamiske, således at de blev større jo længere man kom fra bopælen. Fra 1981 udgik spørgsmål om geografiske zoner helt. Jeg husker at TU udvalget havde besøg af en amerikansk delegation, der gerne ville lære af europæiske erfaringer. Ved deres besøg i DK, lærte vi vist mere end de. Mødet blev en øjenåbner for at man kunne spørge til geografi Med Petra blev der behov for geografiske OD zone oplysinger i TU for afstande skulle prognosticeres ud fra valg imellem geopgrafiske rejsemål Rejsemål kom derfor med i 1995, finansieret af COWI/Transportrådet Trafikministeriet valgte at bevare spørgsmålene efterfølgende Undertegnde udviklede metoden til at spørge til adresser og kombinere med bymæssigt definerede zoner 11 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

12 Fortsat udvikling af TU Fra 1996 gik det slag i slag fordi man besluttede en frigørelse fra Omnibussen Undersøgelsen blev kontinuert og ikke kun 1-2 uger per måned minus juli Aldersgrupperne blev udvidet til år fra år Ansvaret blev flyttet fra DST til Vejdirektoratet Med oprettelsen af Danmarks Transportforskning flyttedes ansvaret dertil med underegnede som daglig ansvarlig for spørgeskema, administration og data efterbehandling DST dog fortsat som operatør Spørgeskema blev udbygget yderligere bl.a. med flere familieoplysninger fra DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

13 Afvikling af TU Men sorte skyer trak op Vejdirektoratet opdagede at der var noget galt med trafikudviklingen i Jeg blev klar over at den var helt gal i 2001 Jeg gennemførte analyser af problemerne med udviklingen i trafikken fra , der blev færre og færre ture Det viste sig at det største problem var ringere og ringere kvalitet af interviewernes arbejde. Manglende overvågning og efterkontrol Fra maj 2002 havde Danmarks Statistik lovet bod og bedring, så kontrollen blev øget og turtallet sprang op (dalede lidt efter lidt til et mere dagligt men ordentligt leje) Der skulle spares. Der var ikke så mange mere, der brugte data. Manglen på eferspørgsel efter prognoser og trafikmodeller gjorde sin virkning Aldersgruppen blev indskrænket til år i foråret for at spare interview Rygeterne om dårlig kvalitet hang i ministerit. Så i 2004 blev TU nedlagt. 13 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

14 Genoplivning af TU Men så kom OTM ind som en redning I 2005 blev gennemført en særundersøgelse i Hovedstadsområdet Først skulle den bare være en panelundersøgelse med Gallups interviewerpanel Men jeg fik overtalt Trafikministeriet til at gennemføre den TU lignende med DST og eksperimentere med bl.a. famlieinterview. Det sidste gik nu ikke så godt, tkket være manglende omhu hos DST Med OTM var ministeriet klar over behovet for fortsat gennemførelse aaf TU, men uden DST. Underøgelsen blev sendt i udbud og kom endelig i gang igen som et eksperiment i maj 2006 Fra efteråret 2006 kørte den kontinuert med nye udbud Med 2005 dataindsamlingen var ansvaret for programmering af spørgeskema og datahåndtering overgået til Tetraplan med Hjalmar Christiansen som programmør Hjalmar blev efterfølgende ansat på DTF og opgaven endte her 14 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

15 Min forskning i adfærd 15 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

16 ALTRANS Alternative transportsystemer Kan serviceforbedringer i den kollektive trafik i sig selv skabe en mere bæredygtig trafik? Konklusion: Det er ikke muligt med frekvensforbedringer at skabe tilstrækkelig store overflytninger til at reducere CO 2 Emissionerne. 12 meter bussers emissioner krævede dengang en gennemsnitsbelægning på passagerer for at konkurrere med biler Mindre busser kunne have hjulpet, men trafikselskaber og operatører er ikke interesserede Derimod giver hastighedsopgradering en entydig forbedring 16 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

17 Byudvikling og Trafik Projekt sammen med Peter Hartoft-Nielsen Hvad betyder byfortætning? Central eller perifer loklisering? Stationsnærhed? Mit bidrag var først og fremmest statistiske analyser på Transportvaneundersøgelsen af betydningen lokalisering af Boliger i alle større byer Erhverv i Hovedstasområdet Spredt loalisering i Hovedstadsområdet (landsbyer, provinsbyer forstæder) Thomas Sick vil komme mere ind på det 17 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

18 Korte ture i bil Sammen med Thomas Jensen Formålet var at undersøge, hvor meget overflytning af korte ture i bil til cykel og gang ville bidrage til reduktion af biltrafikkens miljøbelastning Konklusion: Cykel og gang fylder for lidt i trafikarbejdet. Selv væsentlige overflytninger vil ikke bidrage ret meget Senere overvejelser over løsninger, der vil kunne batte noget: Supercykelstier Cykler med tog (og regionalbusser) Elcykler Se til Holland, hvor andelen af lange cykelture over 5 km er langt mere udbredt end i DK 18 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

19 Metodeudvikling af Transportvaneundersøgelser Analyse af det reducerede antal ture. Konklusion: Det største problem var personer, der erklærede ikke at have tur Stram kontrol med intrviewerne er afgørende Mange mindre ændringer i design og gennemførelse af survey har betydning for antal ture, ugefordeling og frafald af særlige grupper Indførelse af web interview forud for telefoninterview. Analyse af effekten: Antallet af personer uden tur er de samme som en godd interviewer baseret survey Påvirker antallet af ture, færre helt korte, men bedre resultat for ture op til 40 km Kan øge svarprocent i voksengrupperne Internationalt samarbejde Meget mere viden om andre metoder Viden om hvor ens resultater er imellem lande Senest rådgiver for Eurostat 19 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

20 Elbiler Mange mindre projekter Det vil Anders Fjendbo fortælle meget mere om 20 DTU Transport, Technical University of Denmark 50 år med transportvaneundersøgelser 29 September 2016

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Projektet 1. Behovsanalyse 2. Datagrundlag 3. Metodisk grundlag 4. Anbefalinger og arbejdsprogram Institutioner Trafikministeriets departement

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen Trafikdage på Aalborg Universitet, 24 og 25 august 2015 Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Thomas Sick Nielsen Ismir

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

TU overnatningsundersøgelsen. Hjalmar Christiansen, DTU Transport

TU overnatningsundersøgelsen. Hjalmar Christiansen, DTU Transport Hjalmar Christiansen, DTU Transport Baggrund for Ønske om at styrke vidensgrundlaget for lange rejser Transportvaneundersøgelsen indeholder masser af fjernrejser 5304 ture på over 100 km (maj 2006 til

Læs mere

Transportvaneundersøgelsen i Danmark (TU) Carsten Jensen og Hjalmar Christiansen, DTU Transport November 2013

Transportvaneundersøgelsen i Danmark (TU) Carsten Jensen og Hjalmar Christiansen, DTU Transport November 2013 Transportvaneundersøgelsen i Danmark (TU) Carsten Jensen og Hjalmar Christiansen, DTU Transport November 2013 Agenda Kort introduktion til den danske transportvaneundersøgelse (TU) Historien bag Vigtige

Læs mere

Stationsnærhed på Jysk

Stationsnærhed på Jysk Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Strukturbillede 2030

Strukturbillede 2030 Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften?

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften? Offentligt/privat F O A F A G O G A R B E J D E Hvem styrer busdriften? FOTO: JØRGEN HANSEN Kollektiv trafik er ikke en privatsag Vi er bekymrede for den kollektive trafik. Vi synes, at der bør bestå et

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Hvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene?

Hvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene? Hvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene? Hjalmar Christiansen, specialkonsulent, DTU Transport hjc@transport.dtu.dk På afbud fra Camilla Riff Brems, DTU Transport Agenda Lidt overordnet om Danskernes

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport, Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------

Læs mere

Strukturreformen og den kollektive trafik set fra Sjælland

Strukturreformen og den kollektive trafik set fra Sjælland 28.08.2006 Strukturreformen og den kollektive trafik set fra Sjælland Johannes Sloth Historie 5. større reform af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet og på Sjælland 1974 blev HT etableret under Hovedstadsrådet

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Danskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår?

Danskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår? Danskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår? Carsten Jensen, Modelcenter, DTU Transport Der er en ganske lang tradition i transportsektoren i Danmark for at indsamle og anvende statistiske

Læs mere

1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN

1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN TRAFIKDAGE PÅ AUC 96 TRANSPORTMIDDELVALG VED ØRESTADSPROJEKTET Af Hans-Ole Skovgaard, Carl Bro as 1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN 1.1 Introduktion og baggrund 1 maj 1994 underskrev Ørestadsselskabet

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

FAGLIGT FORUM DATA OG MULIGHEDER

FAGLIGT FORUM DATA OG MULIGHEDER 10. marts 2016 FAGLIGT FORUM DATA OG MULIGHEDER 15. Marts 2016 2 EMNER E boks undersøgelser Transportvane databasen Korrespondance muligheder Passagerpulsen Egne undersøgelser Realtid Tællebusser 3 E BOKS

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere