Byggeriet vil blive udført, når de nødvendige tilladelser foreligger.

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Tilladelsen er udarbejdet på grundlag af virksomhedens ansøgning modtaget 12. august 2008 samt supplerende oplysninger modtaget fra Landbosyd og Jørn Nielsen. Der er ansøgt om opførsel af en gyllebeholder på 2000 m3 samt en ensilageplads, beliggende Sebbelevmark 12, Augustenborg. Det nuværende tilladte dyrehold er på 22 ammekøer kg, 160 småkalve 3-6 mdr. tung race, 160 opdræt 6-24 mdr. tung race, 2 søer, 10 smågrise 7,2-30 kg, 10 slagtesvin kg, 2 heste under 300 kg, svarende til i alt 80,94 DE. Der ønskes en ændring af dyreholdet til 150 opdræt 6-24 mdr. tung race, 15 ammekøer under 600 kg, 1 avlstyr, 4 småkalve 0-6 mdr., 11 opdræt 6-28 mdr., 7 tyrekalve kg, 7 tyre kg, svarende til i alt 74,6 DE. Byggeriet vil blive udført, når de nødvendige tilladelser foreligger. Ejendommen er placeret i passende afstand fra fælles vandindvindingsanlæg, enkelt vandindvindingsanlæg, vandløb, offentlig vej. Sebbelevmark 10 er beliggende under 50 meter fra ejendommen. Der er dog mere end 50 meter til de nye anlæg. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af tilladelse gennemført en nabohøring af: Sebbelevmark 1, 6, 10 og 12, forpagtnings- og gylleaftaler samt internt i Sønderborg Kommune. Høringen gav kommentarer til gyllebeholderens beliggenhed, hvilket har medført en ændret beliggenhed i forhold til det oprindeligt ansøgte. Et udkast til tilladelsen har været i høring hos ejer/ansøger Jørn Nielsen og rådgiver Birgitte Popp Andersen. Afgørelsen er offentliggjort på og i Sønderborg Ugeavis den 26. december Fremover er der tilladelse til en produktion på: 150 opdræt 6-24 mdr. 15 ammekøer under 600 kg 1 avlstyr 4 småkalve 0-6 mdr. 11 opdræt 6-28 mdr. 7 tyrekalve kg 7 tyre kg, svarende til i alt 74,6 DE. Tilladelsen er udarbejdet af Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Christina Petersen Arealdel: Jane Ruby Hansen Sag nr.: 08/30600 KS: EHHA Vers. 1. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Ansøger og ejerforhold BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Landbrugets dyrehold Husdyrgødningsproduktion Anlægget Bedste tilgængelige teknik (BAT) Ammoniakpåvirkning fra anlægget AREALER Harmoni og arealkrav Fosfor Nitrat Beskyttet Natur Miljøteknisk beskrivelse Indretning og drift m.v Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Støj Luft/lugt, støv og lys Spildevand Flue og rotte bekæmpelse Affald GENERELLE REGLER HØRING KONKLUSION KLAGEVEJLEDNING VILKÅR FOR ETABLERING OG DRIFT Generelle vilkår Dyreholdet Drift og indretning Gødning Affald Uheld og risici Ved ophør Ikrafttrædelse og tidsfrister BILAG... 2 BILAG 1. ANSØGNINGSSKEMA 2. KORT OVER ANLÆGGET (ikke målfast pga. scanning) 3. KORT OVER PLACERING AF NYE BYGNINGER (foto) 4. UDTALELSE FRA SØNDERBORG KOMMUNES PLANAFDELING NATURA KORT OVER EJENDOMMENS UDBRINGNINGSAREALER 7. KORT OVER OVERFLADEVAND 8. KORT OVER TERRÆNHÆLDNINGER 9. KORT OVER GRUNDVAND 10. KORT OVER BESKYTTET NATUR Vers. 1. 3

4 11. KORT OVER REGISTREREDE PADDER 12. KORT OVER NATURGRUPPENS REGISTERINGER 13. BEREGNING GENEAFSTAND FOR LUGT 14. LOVGRUNDLAG Vers. 1. 4

5 Ansøger og ejerforhold Landbrugeta navn: Frejgård CVR-nr.: P-nr.: Adresse: Sebbelevmark 12 Kommune: Sønderborg Matr.nr.: Sebbelev, Ketting nr. 13 Ansøgerens navn: Jørn Nielsen Adresse: Mjangmark 6, 6470 Sydals Telefon: / Kontaktperson: Ansøger Ejer af ejendommen: Ansøger 1. Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt 1.1. Landbrugets dyrehold På ejendommen er der tilladelse til et dyrehold bestående af både svin, kvæg og heste svarende til 80,94 DE. Se tabel 1. Der ansøges om at ændre dyreholdet til kun at bestå af kvæg og heste svarende til 74,6 DE. Se tabel 1. Ejendommen benyttes til opdræt af kvier, der senere skal indgå i produktionen på ansøgers anden ejendom Mjangmark 6. Desuden ønsker ansøger at bibeholde sin ammekvægbesætning på ejendommen. Den bliver dog reduceret fra 22 til 15 ammekøer. Hesteholdet ønskes udvidet fra 2 til 6 heste. Hestene flyttes fra den nuværende placering (se bilag 2 og 3) nord for ammekvægstalden, til den gamle kostald. Ejendommens årlige dyrehold/produktion udregnet efter gældende Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 19/ Fordelingen af dyreholdet i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 1. Tabel 1: Dyreholdets størrelse Art og vægtklasse/alder Før udvidelse Efter udvidelse antal DE antal DE Slagtesvin kg 10 0,29 Årssøer 2 0,47 Smågrise 7,3-30 kg 10 0,06 Småkalve 3-6 mdr 160 9,0 Småkalve 0-6 mdr 4 0,82 Opdræt 6-24 mdr , ,5 Tyre kg 7 0,8 Tyre kg 7 2,0 Heste>300 kg 2 0,41 Heste kg 6 2,07 Ammekøer uden opdræt 22 13, ,38 Avlstyr 1 0,47 I alt 80,94 74,6 Vers. 1. 5

6 Miljømyndighedens vurdering For at sikre at miljøbelastningen ikke overstiger, hvad der er givet tilladelse til, stiller Sønderborg Kommune vilkår til at der skal føres en driftsjournal over dyreholdet. Driftsjournalen skal indeholde oplysninger og dokumentation for antal indkøbte dyr og evt. salg af levende dyr samt vægt heraf, antal dyr bortskaffet til destruktion samt antal og vægt af dyr sendt til slagtning. Driftsjournalen skal fremvises til miljømyndigheden på forlangende og dokumentationen skal gemmes i minimum 5 år. 1.2 Husdyrgødningsproduktion På ejendommen er der i dag dybstrøelse i alle staldafsnit. Ansøger ønsker at ændre den nyere kostald til præfabrikerede drænede gulve. Det medfører, at der efter ændringen produceres gylle fra ungdyrene og dybstrøelse fra ammekøerne og hesteholdet. Der er indsendt en kapacitetserklæring i forbindelse med ansøgningen. Erklæringen opgør gødningsmængden (inklusiv rengøringsvand, drikkevandsspild og regnvand) til i alt 750 m³ pr. år. Se tabel 2. Opbevaringskapaciteten fremgår ligeledes af tabel 2. Tabel 2: Gødningstyper og mængder samt opbevaringskapacitet Gødningstype M³/år Mængde Kapacitet Flydende gødning(overfladevand og møddingsvand) Fast gødning 250 Udkøres direkte Total 900 Ungdyrene er på græs fra maj til oktober måned. Der er opbevaringskapacitet til 16 måneder. Håndteringen af dybstrøelse er tilrettelagt således, at den altid kan køres direkte i mark og nedpløjes i henhold til gældende lovgivning. Miljømyndighedens vurdering Det er miljømyndighedens vurdering, at der er tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af husdyrgødning. Der vil blive stillet vilkår om, at der skal være 9 måneders opbevaringskapacitet. Der stilles vilkår til at håndtering af gylle fra gyllebeholder, skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 1.3 Anlægget Anlægget er i det følgende defineret som både dyrehold, driftsbygninger og opbevaringsanlæg. Anlæggets beliggenhed fremgår af bilag 2. På bilag 3 er angivet placering af den nye gyllebeholder og ensilageplads efter ændringen. Anlægget er placeret så afstandskravene til bl.a., vandløb, søer, vej, naboskel og byzone, vandforsyningsanlæg, levnedsmiddelvirksomhed (jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 6-8) overholdes. Se tabel 3 og 4, Anlægget overholder ikke kravet om afstanden til nabobeboelse, der skal være minimum 50 m. Der er dog mere end 50 meter til nye anlæg. Vers. 1. 6

7 Antallet af ammekøer, der er opstaldet nærmest naboen reduceres fra 22 til 15 ammekøer. Hesteholdet flyttes ligeledes længere væk fra naboen. Ifølge Kommuneplan for Sønderborg Kommune ligger anlægget i landzone og er rammelagt til landområde dvs. også landbrugsdrift. Tabel 3: Aktuelle afstande samt afstandskrav Afstand fra anlæg til: Afstandskrav Aktuel afstand Ikke almene vandforsyningsanlæg 25 meter 425 meter Vandforsyningsanlæg 50 meter 940 meter Vandløb, (herunder dræn) og søer 15 meter 385 meter Offentlig og privat vej (>der ikke er ejet af ansøger) 15 meter 166 meter Levnedsmiddelvirksomhed 25 meter Der ligger ikke en levnedsmiddelvirksomhed nærmere end 25 meter Naboskel 30 meter Der er mere end 30 meter fra naboskel til nye anlæg, og anlæg der ændres Beboelse på samme ejendom 15 meter Der er mere end 15 meter til nye anlæg, og anlæg der ændres Anlægget ligger delvist i et område med særlige drikkevandsinteresser og delvist i et område med drikkevandsinteresser. Ifølge Spildevandsplan for Augustenborg Kommune er områdets separatkloakeret, der er påbudt en bedre rensning af spildevandet. Ansøger har oplyst, at, at han efterkommer påbudet enten med et minirensningsanlæg, eller et pilerensningsanlæg. Ejendommen forsynes med offentligt vand fra Augustenborg vandværk. Ændringen medfører følgende ændringer på anlægget: Der opføres en gyllebeholder på 2000 m3 samt en ensilageplads på 750 m2. Ensilagepladsen vil blive placeret på vestsiden af den nyere kostald, parallelt med stalden. Pladsen får afløb til forbeholder, hvorfra det ledes videre gennem fast rørføring til gyllebeholderen. Gyllebeholdere placeres syd for den nyeste kostald, se bilag 3. Den ansøgte placering lå under 300 meter fra byzone. Det har bl.a. derfor været nødvendigt at finde en alternativ placering. Gyllebeholderen er placeret i henhold til en udtalelse fra Sønderborg Kommunes planafdeling og i dialog med ansøger. Bilag 4 viser udtalelsen fra planafdelingen. Den nye placering kom i høring hos den nærmeste nabo på Sebbelevmark 10 og gav anledning til en indsigelse. Indsigelsen drejede sig primært om formodet værdiforringelse af bolig pga. udsigt til den nye gyllebeholder. Vers. 1. 7

8 Det blev forsøgt, men ikke fundet muligt og hensigtsmæssigt, at finde en anden placering i tilknytning til eksisterende byggeri. Hvis gyllebeholderen blev trukket tættere på ensilagepladsen, ville den ikke være nær så synlig for naboen, men i så fald vil det ikke være muligt at køre gennem ensilagepladsen med traktor. Det er desuden nødvendigt for ansøger at kunne vende med en traktor, hvilket nødvendiggør, at beholderen trækkes lidt væk fra ejendommen. Umiddelbart nord for ejendommen ligger en sø, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. En gyllebeholder vil ikke kunne placeres her og samtidig overholde det nuværende afstandskrav på 15 meter. Desuden er der i øjeblikket et forslag om ændring af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug i høring. I lovforslaget er afstandskravet fra gyllebeholdere til søer og vandløb 100 meter. Hvis gyllebeholderne placeres vest for ejendommen vil den lukke af for en eventuel udvidelse af ejendommen i den retning, der ellers er meget hensigtsmæssig. Overvejelser om det nævnte lovforslag er også en meget sandsynlig hindring for denne placering. På østsiden af ejendommen vil den ligeledes ikke kunne ligge pga. lovforslaget. Desuden vil der være direkte udsigt fra terrasse mv. fra naboen på Sebbelevmark 10. For at imødekomme naboens indsigelse, stilles der vilkår om, at gyllebeholderen skal sænkes så langt under terræn som det er teknisk muligt. Det vil ifølge producenten af gyllebeholderen, være muligt at sænke gyllebeholderen så langt ned, at den øverste kan vil være ca. 1,5 meter over det nuværende terræn under hensyntagen til grundvandsforhold. Der bliver desuden stillet vilkår om, at der etableres en jordvold ca. 4 meter fra beholderen. Volden bliver minimum lige så høj som gyllebeholderen. Der stilles også vilkår om beplantning på volden. Beplantningen skal bestå af lave buskplanter, der er egnstypiske for området. Ejer har givet udtryk for ønske om, at der i beplantningen kommer bær og andre vildtvenlige plantearter. Sønderborg Kommunes Plan afdeling foreslår et hegn bestående af fx Hassel, Tjørn og Slåen. Den nyere kostald ændres fra dybstrøelsesbokse til en sengestald med præfabrikerede drænet gulve. Gyllen ledes via fast rørføring til forbeholder og videre til gyllebeholder. Den aktuelle afstand fra den nye stald til hhv. eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidige: byzoner og sommerhusområder, områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende, nabobeboelse, naboskel og beboelse på samme ejendom fremgår af tabel 4. afstandskravene til ovenstående efter 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug fremgår ligeledes af tabel 4. Som det fremgår af tabel 4, at alle afstandskrav overholdt. Tabel 4: Afstandskrav og aktuelle afstande fra den nye stald Afstand fra ny stald til: Afstandskrav Aktuel afstand Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidige byzoner og sommerhusområder Områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende. 50 meter 395 meter 50 meter 395 meter Vers. 1. 8

9 Nabobeboelse 50 meter Der er mere end 50 meter til nye anlæg Miljømyndighedens vurdering. Påvirkninger fra anlægget er vurderet på baggrund af det indsendte ansøgningsmateriale, Regionplan , samt kortmateriale fra Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune vurderer at afstande til vandforsyning, vandløb, søer, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse, naboskel og veje er overholdt. Den nye gyllebeholder og ensilageplads overholder afstandskravet til nuværende byzone og fremtidig byzone. Husdyrbruget er beliggende udenfor fredede områder og Natura Naboen har i sit høringssvar udtrykt bekymring om udsigten til gyllebeholderen. For at imødekomme naboens indsigelse, stilles der vilkår om, at gyllebeholderen skal sænkes så langt under terræn som det er teknisk muligt. Det vil ifølge producenten af gyllebeholderen, være muligt at sænke gyllebeholderen så langt ned, at den øverste kan vil være ca. 1,5 meter over det nuværende terræn under hensyntagen til grundvandsforhold. Der bliver desuden stillet vilkår om, at der etableres en jordvold ca. 4 meter fra beholderen. Volden bliver minimum lige så høj som gyllebeholderen. Volden skal etableres straks efter etablering af gyllebeholderen. Der stilles også vilkår om beplantning på volden straks efter etableringen. Beplantningen skal bestå af lave buskplanter, der er egnstypiske for området. Ejer har givet udtryk for ønske om, at der i beplantningen kommer bær og andre vildtvenlige plantearter. Planafdelingen foreslår fx Hassel, Slåen og Tjørn. Anlægget er omfattet af spørgsmål 1,2,3,5,9 og 10 i ansøgningsskemaet. Der er svaret ja til spørgsmål 1,2,3,5 og 10 jf. bilag 1. Der er svaret nej til spørgsmål 9, dette er med begrundelsen at nogle få arealer er beskyttet af naturbeskyttelsesloven 3, arealerne afgræsses. Det er ikke selve anlægget der er beliggende indenfor de i spørgsmål 9 nævnte områder. Endelig stilles der vilkår om at, at gyllebeholder og ensilageplads skal opføres og placeres i overensstemmelse med Sønderborg Kommunes Planafdeling udtalelse Bedste tilgængelige teknik (BAT) Det følger af FAQ nr. 57 fra Miljøstyrelsen, at for 10 husdyrbrug vil den generelle miljøregulering med krav til staldindretning, udbringning af husdyrgødning osv. jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen, normalt være tilstrækkelig i forhold til BAT-vurderingen. Der er ikke særskilt krav om redegørelse for BAT i disse ansøgninger. Sønderborg Kommune har ikke bedt om en BAT-redegørelse, og stiller ikke vilkår til BAT. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommunes vurderer på baggrund af ovenstående, at anlægget lever op til BAT når den generelle miljøregulering overholdes. Der stilles derfor ikke vilkår til BAT. Vers. 1. 9

10 1.4 Ammoniakpåvirkning fra anlægget Sønderborg Kommune har i forbindelse med sagsbehandlingen af ændringen på Sebbelevmark 12 beregnet påvirkningen af ammoniak fra den ansøgte produktion. Beregningen er foretaget i Beregningen viser, at den samlede emission fra anlægget bliver 618,48 kg N/år. Merbelastningen som følge af udvidelsen bliver 146,82 kg N/ha/år. Den samlede belastning og merbelastningen er beregnet i fire punkter: 300 meter N, S, Ø og vest for ejendommen. Beregningen er baseret på husdyrholdet og inkluderer ikke gødningsopbevaring. Resultaterne ses i tabel 5. Tabel 5: Beregning af ammoniakdeposition Samlet afsætning Merbelastning Punkt Afstand Vindretning (kg N/ha/år) (kg N/ha/år) nord 0,23 0, vest 0,27 0, syd 0,11 0, øst 0,46 0,11 7 natur og Natura 2000 Der er ca. 13 km fra anlægget på Sebbelevmark 12 til det nærmeste 7 areal et overdrev/hedeområde ved Nedre Lysabild. Overdrevet/heden er beskyttet i henhold til 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Se bilag 5. Nærmeste Natura 2000 område er Augustenborg Skov (H200), som ligger ca km sydvest for Sebbelevmark 12. Se bilag 5. Udpegningsgrundlaget for Augustenborg Skov er: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Bøgeskove på muldbund, Ege- og blandingsskove på mere eller mindre rig jordbund og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3 Sønderborg Kommunes naturafdelingen har gennemgået arealerne i en radius af 300 meter fra anlægget for beskyttet natur. Bilag 12 viser naturen inden for 300 meter fra anlægget. Der ligger et vandhul ca. 15 meter nord for anlægget. Vandhullet er anlagt i begyndelsen af 1990 erne og der er tilløb og afløb fra vandhullet. Det er anlagt som forsinkelses- og rensebassin for tagvand fra bygningerne for at skåne Ketting Nor. Vandhullet har nu en naturlig flora og fauna og et areal på ca. 800 kvadratmeter. Dette betyder at det nu er ved at blive registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der kan ikke foretages depositionsberegnigner inden for 300 meter fra anlægget, men det må formodes, at vandhullet vil blive væsentlig påvirket af anlægget pga. den korte afstand til anlægget. Vers

11 Bilag IV arter Af faglig rapport fra DMU nr. 637 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) fremgår en oversigt over arters udbredelse i grid på 10 X 10 km fordelt over hele landet. Af listen og ud fra kommunens egne registreringer fremgår det, at følgende arter registreret i nærområdet til Sebbelevmark 12: Pattedyr: Dværgflagermus Sydflagermus Brun Flagermus Padder: Løvfrø Stor vandsalamander (Pipistrellus pipistrellus) (Eptesicus serotinus) (Nyctalus noctula) (Hyla arborea) (Triturus cristatus) Naturgruppens registrering viser, at der er naturarealer og biotoper, som potentielt kan være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for bilag IV arter. Miljømyndighedens vurdering 7 natur og Natura 2000 Med henvisning til stor afstand og eksponentielt aftagende ammoniakdeposition fortynding med afstanden fra kilden samt meget begrænset meremission og totalbelastning, er det ikke fundet/fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i de førnævnte 7 og Natura 2000 områder. Bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i 7 og Natura 2000 områderne vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører/medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N- deposition. Det vurderes, at den øgede ammoniakemission gennem luftbåren N ikke direkte vil påvirke udpegningsgrundlagene for de nærmest liggende 7 arealer og Natura 2000 områder i negativ retning. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår om ammoniak. Beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3 Da vandhullet er anlagt som renseforanstaltning for tagvand inden dette ledes til Ketting Nor, vil det blive særligt belastet med kvælstof og fosfor fra bedriften. Med baggrund i vandhullets oprindelse vil der ikke blive stillet vilkår om begrænsning af N-deposition til vandhullet. Bilag IV arter Da vandhullet er anlagt som renseforanstaltning for tagvand inden dette ledes til Ketting Nor, vil det blive særligt belastet med kvælstof og fosfor fra bedriften. Der er fundet Løvfrø og Stor Vandsalamander i nærområdet. Vandet, der ledes til vandhullet, indeholder store mængder kvælstof og fosfor. Da det netop er vandhullets funktion, at modtage store mængder kvælstof og fosfor, stilles der ikke vilkår om at begrænse N-depositionen til vandhullet. 2 Arealer Påvirkninger fra udbringningsarealerne er vurderet på baggrund af det indsendte ansøgningsmateriale, Danmarks ArealInfo (DAI), Regionplan samt kortmateriale fra Sønderborg Kommune. Vers

12 Produktionen drives økologisk. Det betyder, at jorden kun kan tilføres 1,4 DE/ha. Der er en produktion på 74,6 DE på Sebbelevmark 12. Der er en produktion på 191 DE på Mjangmark 6. Der modtages husdyrgødning svarende til 23,9 DE. Den samlede produktion er på 289,5 DE fordelt med 243,5 DE kvæggylle, 12 DE svinegylle og 33,9 DE dybstrøelse. Udbringningsarealerne til bedriften består af 86,6 ha ejet areal og 129,9 ha forpagtet areal i alt 216,5 ha. Udbringningsarealerne fremgår af bilag 6. Ansøgers arealer modtager generelt 1,4 DE/ha. 18 ha afgræsses og belastes med 0,7 DE/ha, svarende til 12,6 DE. 276,9 DE kan udbringes på de resterende 203,5 ha fordelt med 1,4 DE/ha. Fordelingen af udbringningsarealer i ansøgt drift fremgår af tabel 6. Tabel 6: Oversigt over udbringningsarealer Ejerforhold Adresse DE / Antal ha DE Ha Ejet Sebbelevmark 12 74,6 40,7 Mjangmark ,8 Sebbelev 26 1,5 Forpagtet Kettingvej 89 7,9 Brovej 5 1,7 Mjanghøj 11 7,9 Tovrup 28 38,1 Neder Jestrup 10 2,4 Neder Jestrup 6 1 Elleskov 2 8,9 Sebbelevmark 6 3,1 Solbakken 1 Damgade 2,9 Ulkebøldam 99 3,3 Kirkestien 1,2 Sønderborg Kommune 50,1 Afsat ved græsning 0,7 12,6 18 Tilført husdyrgødning Fra Augustenborg ride 7,9 hal, Smedevænget 2 Svennesmølle Endnu ikke indgået aftale 4 Udskiftning af bedriftens udbringningsarealer eller udskiftning af markarealer hos 3. mand til udspredning eller afsætning af gødning skal anmeldes til kommunen før planårets begyndelse d. 1. august, jævnfør Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 15. Vers

13 2.1. Harmoni og arealkrav Harmonikravet ved en husdyrproduktion på 289,5 DE er på 215,8 ha, når hovedparten (289,5 DE -12,6 DE = 276,9 DE) må udbringes med 1,4 DE/ha og de resterende 12,6 DE må udbringes med 0,7 DE/ha. Harmonikravet er derfor opfyldt. Arealkravet jf. Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. om husdyrhold og arealkrav m.v. til den ønskede produktion er 11 ha. Da et udbringningsareal på 40,7 ha er ejet til Sebbelevmark 12, er arealkravet opfyldt. Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Da det ejede areal er større end det krævede ejede areal jf. Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv., vurderer miljømyndigheden ligeledes at dette krav er opfyldt. 2.2 Fosfor Bilag 7 viser de relevante data for fosfor. Der er ingen udspredningsarealer beliggende i opland til Natura-2000 områder, der er overbelastede med fosfor. Markerne 61, 16-1, 17 og 18-0 skråner mellem 6-12 grader mod vandløb. Se bilag 8. Sønderborg Kommune gør opmærksom på 26, stk. Stk. 3 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.: Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Størsteparten af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Mjang Dam, der er en målsat sø. Det drejer sig om mark 7, 8, 7-1, 16-1, 1-0, 2, 3, 4, 5, 6-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 16-0, 17-0, 18-0, 19-0, 20-0, 23-0, 25-0 og Af disse marker er 7, 8, 7-1 og 16-1 klassificeret som lavbundsarealer uden for okkerklasse 1. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen fosfortal for arealerne. Derfor er alle arealer i opland til Mjang Dam, som ikke er fosforklasse 2 (lavbundsarealer), angivet som fosforklasse 0. Første gang der tages fosforprøver af jorderne, indberettes de til Sønderborg Kommune. Hvis fosforprøverne giver anledning til at placere jorderne i fosforklasse 1 eller 3, indsendes der nye fosforberegninger. Mjang Dam har ifølge landsplandirektivet målsætningen A1. Målsætningen ikke er opfyldt. Bilag 7 viser markerne der ligger i opland til Mjang Dam. Mjang Dam er følsom over for påvirkning med fosfor. Mjang Dam er desuden udpeget med særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser (Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3). Det betyder, at der stilles vilkår til de udspredningsarealer, som afvander til Mjang Dam. Vilkårene som stilles, svarer til de vilkår, der stilles til udspredningsarealer beliggende i oplandet til fosforfølsomme søer i Natura-2000 områder. Ansøger har oplyst, at JB-tallet for arealerne er JB6 sandblandet lerjord. Alle arealer er drænede. Ansøger har svaret nej til spørgsmål 7. Se bilag 1. Vers

14 Ansøgers arealer tilføres årligt 25,8 kg fosfor og der fraføres årligt 24,7 kg fosfor. Der er et overskud på 1,1 kg fosfor/år. Tallene er vægtede gennemsnit for alle arealer. Tabel 7: oversigt over ejede og forpagtede arealer i P-klasse. P-klasse 0 P-klasse 1 P-klasse 2 205,6 ha med en belastning på 1,4 DE/ha 11 ha hvor der skal være fosforbalance. Miljømyndighedens vurdering Markerne 61, 16-1, 17 og 18-0 skråner mellem 6-12 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der er ingen udbringningsarealer beliggende i opland til Natura-2000 områder, der er overbelastede med fosfor. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til Natura-2000 områder. Størsteparten af udbringningsarealerne ligger i eller delvist i oplandet til Mjang Dam. Mjang Dam er desuden udpeget med særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser (Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3). Der stilles derfor vilkår til fosfor i forhold til disse arealer, svarende til de vilkår, der stilles til udspredningsarealer beliggende i oplandet til fosforfølsomme søer i Natura-2000 områder. Markerne 1-0, 2, 3, 4, 5, 6-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 16-0, 17-0, 18-0, 19-0, 20-0, 23-0, 25-0, 26-0 er drænede lerjorder beliggende i oplandet til Mjang Dam. Det vurderes, at dette kan give anledning til påvirkning af Mjang Dam med fosfor. Der stilles derfor vilkår om, at fosfortallene til de nævnte marker skal undersøges første gang inden for seks måneder fra godkendelsestidspunktet. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver taget på de nævnte marker. Resultatet skal meddeles kommunen inden for en frist på seks måneder fra godkendelsestidspunktet. Ved fosfortal under 4,0 stilles der ikke vilkår, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af kvælstof og fosfor til vandområder i Natura 2000 områder. Ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0, stilles der vilkår til, at overskuddet af fosfor højst må stige med 4 kg/ha/år fra nudrift til den ansøgte bedrift. Ved fosfortal over 6,0, svarer dette til, at den er i fosforklasse 3 og der vil derfor stilles vilkår om fosforbalance. Det vil sige, at fosforoverskuddet i den ansøgte produktion må ikke overstige 0 kg/ha/år. Hvis det viser sig, at fosfortallet for en mark er mellem 4-6, stilles der supplerende vilkår om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg/ha/år. Markerne 7, 8, 7-1, 16-1, 43-0 og 44-0 er drænede lavbundsjorder beliggende i oplandene til Mjang Dam (fosforklasse 2). Det vurderes, at dette kan give anledning til påvirkning af Mjang Dam med fosfor. Der stilles derfor vilkår om, at der skal være fosforbalance på de nævnte marker. Vers

15 For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår til, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan. 2.3 Nitrat Overfladevand Ansøger har svaret ja på spørgsmål 6. Se bilag 1. Ingen udbringningsarealer afvander til et udpeget kvælstoffølsomt Natura 2000 område og de ligger uden for nitratklasse 1-3. Dette medfører, at det generelle beskyttelsesniveau, som bestemmes af harmonikravet, regnes for at være tilstrækkeligt til at beskytte overfladevand mod påvirkning fra nitrat. Se bilag 7 og 9. Grundvand Ansøger har svaret nej for spørgsmål 8. Se bilag 1. Følgende arealer ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udenfor indvindingsoplande: 63, 64, 50-53, 37, 38, 39, 39-1, 43, 44, 33, 34. Der vurderes ikke at være særlige grundvandsinteresser knyttet til disse arealer. Følgende arealer ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsoplande: 62, 4, 35, 6, 30, 30-1, 32, 61. Der vurderes ikke at være særlige grundvandsinteresser knyttet til disse arealer. En del af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Se bilag 9. Det drejer sig om markerne 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 19-0, 20-0, 23 og 26. Der er indsendt ansøgningsskema gennem for at beregne nitratudvaskningen fra marker i nitratfølsomt indvindingsopland. Tabel 8 viser resultatet af beregninger af N-udvaskningen for arealer i nitratfølsomme indvindingsområder. Beregningen er foretaget i Farm-N: Tabel 8: Beregninger af N-udvaskning Mark Ansøgt Mg N pr. l Merbelastning (Ansøgt nudrift) Mg N pr. l. Udspredningsarealerne i tabel 7 er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde. Der kan ikke tillades nogen merbelastning med N på disse udspredningsarealer, såfremt Vers

16 udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i efter-situationen. Såfremt arealet ikke er en del af bedriften i før-situationen, skal kravet på 50 mg nitrat pr. liter overholdes. Hvis arealet indgår i bedriften i før-situationen, må nitratudvaskningen ikke stige i efter-situationen. Sædskifte Der benyttes sædskifte K2 på alle arealer. Beregningerne er lavet på baggrund af, at der anvendes samme sædskifte som referencesædskiftet på alle arealer. Indsatsplaner Markerne 70, 71, 72 ligger tæt på indvindingsboringer til Vollerup-Ulkebøl Vandværk, hvor der i 2010 forventes en indsatsplan. I indsatsplanen forventes på nuværende tidspunkt restriktioner mht. pesticider, men ikke nitrat i dele af markerne 70 og 71. Mark 41 og dele af 40 ligger i indvindingsopland til Blæsborg Vandværk. Også her forventes en indsatsplan i Der er i området ringe lertykkelse (mindre end 5 meter mange steder) og stor grundvandsdannelse ( mm/år). Der forventes på nuværende tidspunkt restriktioner mht. nitrat. Markerne 42, 1-9, 16-18, 25-0 ligger i indvindingsoplandet til Mjang Dam Vandværk, hvor der ligeledes forventes en indsatsplan i Der forventes dog ingen restriktioner pga meter tykke lerlag og ringe grundvandsdannelse (mindre end 50 mm/år). Miljømyndighedens vurdering I nitratfølsomme indvindingsoplande må nitratudvaskningen i efter-situationen ikke overstige 50 mg nitrat/liter eller udvaskningen i før-situationen. Da markerne indgik i bedriften i før-situationen og der ikke sker en merbelastning med nitrat som følge af udvidelsen, er dette overholdt. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til N-udvaskning. For at kunne dokumentere, at der ikke sker øget udvaskning af nitrat, stilles der vilkår om, at der skal foreligge dokumentation mindst fem år tilbage startende i 2009 for nitratindholdet i gødningen samt for det anvendte sædskifte. Dette kan ske i form af f.eks. gødningsregnskaber. Det til enhver tid gældende krav til efterafgrøder skal desuden overholdes. Det vurderes, at der ikke er grundlag for at stille vilkår til marker beliggende i indsatsområder, da den endelige indsatsplan med de præcise mål for områderne endnu ikke foreligger. Det må dog forventes, at markerne bliver pålagt restriktioner, når indsatsplanerne foreligger. 2.4 Beskyttet Natur Sønderborg Kommunes Naturafdeling har gennemgået den beskyttede natur på og omkring udbringningsarealerne og vurderet påvirkningen med næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Den beskyttede natur kan ses på bilag 10. Vurderingen af påvirkningen med næringsstoffer fra anlægget er foretaget i afsnittet om ammoniak, bilag IV og Natura Vers

17 3 områder Der er blevet registreret flere 3 områder i forbindelse med sagsbehandlingen. Det fremgår af bilag 10, hvilke arealer det drejer sig om. Fersk eng Der er registreret eng på markerne 7, 7-1, 8, 16-1, 16, 17, 18, 43-0, 39-1, 39, 44-0, 30-1, 30. og Alle enge afgræsses. Strandeng Der er registreret strandeng på mark 38. Strandengen grænser op til et vandløb, der afvander til Ketting Nor. Strandengen afgræsses. Overdrev Der er registreret overdrev på mark 18 og 17. Mose Der er registreret mose på mark 17. Vandhuller Der er vandhuller på markerne 2, 7 og 9, 50 (2 stk.) og Der stilles vilkår til nogle af vandhullerne pga. bilag-iv arter. Der redegøres for dette i afsnittet om bilag-iv arter. De nævnte overdrev og moser og overdrev afgræsses med et græsningstryk på 0,7 DE/ha. En del af disse arealer har ud over afgræsningen fået tilført anden husdyrgødning før udvidelsen. Denne praksis ændres ikke på de arealer, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Gødningsniveauet (0,7 DE/ha/år) eller typen af gødning til de vedvarende græsarealer ændres ikke fra nudrift til ansøgt drift. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Drift af beskyttede engarealer kan fortsætte efter sædvanlig praksis, men tilstanden må ikke ændres uden forudgående dispensation fra kommunen. Miljømyndighedens vurdering Bedriftens 3 arealer gødes og afgræsses som angivet i ovenstående afsnit. Naturbeskyttelseslovens 3 sikrer, at der ikke sker tilstandsændring på de marker, som indeholder 3 natur. Derfor stilles der ikke yderligere vilkår til enge og strandenge i udbringningsarealerne Beskyttede vandløb Mark 38 og 18 grænser op til et vandløb. Markerne 43-0, 39-1, 39 og 44-0 grænser op til et vandløb, der afvander til Ketting Nor. Den sydlige ende af markene 30-1, 30 og 61 grænser op til et vandløb, som ifølge Landsplandirektivet er målsat B1-F. Målsætningen betyder at vandløbet er gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Målsætningen er ikke opfyldt. Markerne 17, 25-0, 19 og 20-0 grænser op til et vandløb, som ifølge Landsplandirektivet er målsat B1-T. Målsætningen betyder at vandløbet er gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Målsætningen er opfyldt. Mark 62 grænser op til et vandløb, som ifølge Landsplandirektivet er målsat B3-F. Målsætningen betyder at vandet er karpefiskevand. Målsætningen er ikke opfyldt. Markerne 61, 16-1, 17 og 18-0 skråner mellem 6-12 grader mod vandløbet, hvilket giver risiko for overfladeafstrømning. Sønderborg Kommune gør opmærksom på 26, stk. Stk. 3 i Vers

18 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.: Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Miljømyndighedens vurdering Vandløbene er beskyttede med en 2 meter dyrkningsfri bræmme jf. vandløbsloven. Der er desuden krav om en bræmme på 20 meter, hvis arealet skråner over 6 grader mod vandløbet jf. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Det vurderes, at den lovpligtige beskyttelse er tilstrækkelig. Der bliver derfor ikke stillet yderligere vilkår. 7 områder Det 7 områder, som ligger tættest på et udbringningsareal, er et overdrev/hedeområde, som ligger ved Sarup/Nedre Lysabild ca. 5,5 km sydøst for mark 50. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at overdrevet ved Sarup/Nedre Lysabild ligger i så stor afstand fra udbringningsarealerne, at der ikke sker en væsentlig påvirkning fra udbringningsarealer på 7- området. Sønderborg Kommune stiller derfor ikke vilkår omkring udbringningsarealernes påvirkning på 7- områder. Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område er Augustenborg Skov (H200), som ligger ca. 820 m sydøst for mark 30. Se bilag 5. Ingen arealer afvander til Natura 2000 områder. Udpegningsgrundlaget for Augustenborg Skov er: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Bøgeskove på muldbund, Ege- og blandingsskove på mere eller mindre rig jordbund og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der ikke er behov for vilkår i forhold til Natura 2000 områdernes beskyttelse, da ingen arealer afvander til disse og da afstanden er så stor, at næringsstoffer fra markene ikke vurderes til at kunne påvirke Augustenborg Skov væsentligt. Bilag IV-arter Sønderborg Kommune har adskillige registreringer af Stor Vandsalamander og Løvfrø på Midtals. Nogle af registreringerne er på eller i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. Lysåbne vandhuller er meget vigtige for begge arter som fødesøgningsområder eller sporadisk opholdssteder. Vandhullerne på eller ved mark 51-1 (2 stk.), 2, 7 og 9 vurderes at være egnede levesteder, fødesøgningsområder eller sporadisk opholdssteder for både Stor Vandsalamander og Løvfrø. Tilstedeværelsen af de to arter er betinget af, at der er tilgængelige lysåbne vandhuller. Gødskning helt ned til vandhullerne kan accelerere tilgroningen af vandhullerne og dermed forringe levevilkårene for Stor Vandsalamander og Løvfrø. De udpegede vandhuller kan ses på bilag 11. Vers

19 Miljømyndighedens vurdering For at sikre, at projektet ikke har negativ indflydelse på udbredelsen af Stor Vandsalamander og Løvfrø, stilles der vilkår til, at der etableres dyrknings- og gødskningsfrie bræmmer ved de 5 vandhuller. Bræmmerne på vandhullerne må gerne slås eller afgræsses. Bræmmen skal måles fra vandhullets kronekant i lighed med bræmmen på et vandløb. Dvs. målt fra det punkt, hvor jorden ikke længere skråner ned mod vandhullet. Beliggenheden af vandhuller, hvor der stilles vilkår om bræmmer, fremgår af bilag 11. Beskyttede sten- og jorddiger Der findes beskyttede sten- og jorddiger langs markerne 31, 33, 34, 36, 1-0, 2, 8, 4, 5, 6-0 og 9. De beskyttede stendiger kan ses på bilag 10. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at de beskyttede sten- og jorddiger, der findes på udbringningsarealerne, er tilstrækkeligt beskyttede af Museumsloven. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til beskyttelse af sten- og jorddiger. Kultur- og fortidsminder Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder på udbringningsarealerne. Der er en fredning af vejtræer på mark 42. De beskyttede fortidsminder kan ses på bilag 10. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at stille vilkår til kultur- og fortidsminder. Vers

20 Miljøteknisk beskrivelse 3.1 Indretning og drift m.v. I den nyere kvægstald ændres fra dybstrøelse til præfabrikerede drænede gulve. I denne stald opstaldes ungdyrene fra ansøgers anden ejendom Mjangmark 6. Antallet af stipladser reduceres fra 150 til 110 stipladser. Ammekvægstalden forbliver uændret, dog reduceres ammekvægholdet fra 22 ammekøer til 15 ammekøer. Hesteholdet flyttes fra den nuværende placering nord for ammekostalden til den gamle kostald. Antallet af hestebokse ændres fra 2 til 6. Placering af dyreholdet efter ændringen fremgår af bilag 3. Tallene henviser til nedenstående tabel 9. Tabel 9: Indretning og drift Bygning/ Før ændring Efter ændring anlæg Anvendelse Stipladser Anvendelse Stipladser 1. Stuehus - Stuehus - 2. Kostald, ungdyrstald 150 Ungdyrstald, 110 Dybstrøelse præfabrikerede drænede gulve 3. Hestestald 5 Anvendes ikke - 4. Ammekostald, 25 Ammekostald, 25 dybstrøelse dybstrøelse 5. Gl. kostald - Hestestald 6 6. Lade - Lade - 7. Makinhus - Maskinhus - 8. Ensilageplads 750 m 2 9. Gyllebeholder 2000m 3 Miljømyndighedens vurdering Ændringen af dyreholdet sker i eksisterende bygninger, i ungdyrstalden og i ammekvægstalden reduceres antallet af stipladser. Hesteholdet udvides dog fra 2 til 6. På baggrund af dette vurderer Sønderborg Kommune at det ikke er relevant at stille yderligere vilkår, da ændringen sker i eksisterende bygninger og generelt er en reduktion af dyreholdet. 2.2 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Støj Nærmeste støjfølsomme område er naboen på Sebbelevmark 10. Der vil forekomme støj fra kørsel med landbrugsmaskiner, transport af foder og dyr samt håndtering og udkørsel af husdyrgødning. Antallet af transporter i nudrift er 101 pr. år. Efter udvidelsen forventes antallet af transporter at forblive uændret 101 pr. år, se tabel 10. Vers

21 Tabel 10: Transporter til og fra ejendommen Transporter Før Efter Husdyrgødning Foder (korn m.v.) Fyringsolie/brændstof 0 0 Levering af ungdyr 6 6 Afhentning af ungdyr 6 6 Afhentning af døde dyr 1 1 Antal i alt En transport vil omfatte både til- og frakørsel. Intern transport f.eks. i forbindelse med fodring er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at støjgenerne fra ejendommens daglige drift ikke forventes at overstige de vejledende grænseværdier udenfor ejendommen. Der er dog stillet vilkår om, at disse grænseværdier skal overholdes. Antallet af transporter forventes uændret. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at gener for omboende, i forbindelse med transporter er af underordnet betydning. Støjvilkårene er fastsat i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for ekstern støjbelastninger fra virksomheder beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1984: Ekstern støj fra virksomheder. Hvis der fra andre dele af ejendommen opstår støjproblemer, vil der i en afgørelse blive taget udgangspunkt i de samme støjgrænser Luft/lugt, støv og lys Virksomhedens bidrag til luftforurening stammer primært fra aktiviteter i stalde og i forbindelse med håndteringen af husdyrgødning. Forureningen vil være i form af lugt og ammoniak, fordampning, støv, mv. Der er ikke fra virksomhedens side oplyst noget om den forventede størrelse af lugtafgivelse, der vil forekomme fra virksomheden i forbindelse med den nuværende produktion eller den planlagte ændring. Sønderborg Kommune har i foretaget en teoretisk vejledende beregning af staldlugten efter både Ny og FMK s vejledning for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Beregningerne er vedlagt som bilag 13. Den beregnede geneafstand for boligområder i byzone enkelt beliggende boliger i landzonen samt samlet bebyggelse fremgår af tabel 11. Geneafstanden ændres fra 55 m til 54 m for afstanden til enkeltbolig, i forhold til lugtcentrum for det samlede anlæg. Ifølge beregningerne i ligger nærmeste enkeltbolig indenfor geneafstanden, men da lugtgenerne formindskes vil dette ikke være til større gene for beboelsen. Se bilag 13. Vers

22 Tabel 11: Geneafstande i forhold til lugt Zone Beregningsmodel m i ansøgt drift m i nudrift Byzone 171 Samlet bebyggelse 96 Enkeltbolig Med hensyn til støv sker der ingen ændring i antallet af transporter, der forventes derfor ingen ændring i forhold til støv. Med hensyn til lys, sker der ingen ændring, da der ikke opføres nye bygninger. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at ændringen af dyreholdet ikke vil medføre øgede lugtgener, da der vil blive færre dyr på stald. Ifølge mindskes geneafstanden fra 55 til 54 meter. Det vurderes derfor ikke relevant at stille yderligere vilkår til lugt. Da der ikke sker ændring i transporter og der ikke bygges nye bygninger, vurderer Sønderborg Kommune, at det ikke er relevant at stille vilkår i forhold til støv og lys Spildevand Tag- og overfladevand fra stalde afledes til en mindre sø og derfra til Ketting Nor. Spildevand ledes ligeledes til Ketting Nor. Vask af sprøjte og øvrigt materiale foregår på ansøgers anden ejendom Mjangmark 6. Det er påbudt ejendommen at rense sit spildevand bedre, hvorfor der etableres et minirensningsanlæg eller et pilerensningsanlæg. I tabel 12 er en oversigt over spildevandstyper og deres håndtering. Tabel 12: Afledning af spildevand Spildevandstype Vask af stalde Tagvand fra stalde Spildevand fra vask af sprøjte Spildvand fra stuehus Tagvand fra stuehus Ledes til Ingen vask, kun udmugning Ketting Nor Ingen vask af sprøjte på ejendommen Ketting Nor Ketting Nor Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer at spildevand fra stuehus og befæstede arealer ikke forøges. Der vil dog være en øget mængde overfladevand fra den nye ensilageplads, der skal ledes til gyllebeholder. Den øgede mængde vand er indregnet i kapacitetsberegning. Det vurderes derfor ikke at være relevant at stille yderligere vilkår Flue og rotte bekæmpelse Der anvendes ingen form for fluebekæmpelse. Ansøger oplyser, at dyrene går på græs om sommeren, hvorved flueproblemer er minimale. Der foretages rottebekæmpelse efter behov, via kommunen minimum 2 gange årligt. Vers

23 Miljømyndighedens vurdering Naboen Sebbelevmark 10 har udtrykt bekymring med hensyn til fluer. Sønderborg Kommune vurderer derfor at det er relevant at stille vilkår om, at der skal foretages flue og rottebekæmpelse efter Statens Skadedyrslaboratoriums gældende retningslinier Affald Døde dyr afhentes af DAKA efter behov. Pladsen til afhentning af døde dyr findes bag volden på nordsiden af den samlede ejendom. Dyrene lægges på spalter og er hævet over terræn. Erhvervsaffald flyttes til ansøgers anden ejendom Mjangmark 6470 Sydals og bortskaffes herfra via Meldgård. Der er ingen spildolie på ejendommen da alt omkring maskiner foregår på Mjangmark 6. Farligt affald flyttes ligeledes til Mjangmark 6 og bortskaffes herfra. Miljømyndighedens vurdering Døde dyr og affald vurderes af Sønderborg Kommune ikke at medføre forøgede gener. Virksomheden skal dog være opmærksom på, at alt affald skal opbevares, transporteres og bortskaffes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser og affaldsregulativer. Der henvises til fortegnelsen Lovgrundlag i bilag Generelle regler Gældende lovgivning og generelle regler for driften af en landbrugsejendom og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen forudsættes kendt og skal følges. I bilag 14 er nævnt en række af de gældende vejledninger og lovgrundlag. 5 Høring Der har forud for tilladelsen været foretaget en høring af ejere og lejere af ejendommene i Sebbelevmark 1, 6, 10 og 12 samt forpagtnings og gylleaftaler. Høringen fandt sted i perioden fra 1. december 2009 til den 21. december Ansøgningen har ligeledes været i høring hos Sønderborg Kommunes Plan afdeling. Høringen gav kommentarer omkring placering af gyllebeholderen fra naboen på Sebbelevmark 10 og Sønderborg Kommunes Planafdeling. Kommentarerne er indarbejdet i tilladelsen. Se afsnit 1.3. Et udkast har været i høring hos Rådgiver Birgitte Popp Andersen, LandboSyd og ansøger Jørn Nielsen, i perioden 17/ til 22/ Høringen gav ingen kommentarer. 6 Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om ændring af ejendommen Sebbelevmark 10, 6440 Augustenborg efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og vurderer, at det ansøgte må antages ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Der gives derfor tilladelse til ændring til 150 opdræt 6-24 mdr. tung race, 15 ammekøer under 600 kg, 1 avlstyr, 4 småkalve 0-6 mdr., 11 opdræt 6-28 mdr., 7 tyrekalve kg, 7 tyre kg, svarende til i alt 74,6 DE. Tilladelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen. Tilladelsen omhandler alene den del af virksomheden, der er berørt af ændringen. Tilladelsen skal være udnyttet senest 2 år efter denne tilladelse meddeles 26. december Vers

24 Sønderborg Kommune har vurderet svarene i ansøgningsskemaet, og finder at de er i overensstemmelse med kommunens oplysninger. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at påvirkningerne fra anlægget som følge af den ansøgte ændring, må forventes ikke at påvirke miljøet væsentligt. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikkeuvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med ændringen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Miljøbeskyttelseslovens Klagevejledning Denne tilladelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3, i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Tilladelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort i de lokale dagblade - påklages til Miljøklagenævnet af: Gårdejer Jørn Nielsen Rådgiver Birgitte Popp Andersen, LandboSyd Preben Johansen, Sebbelevmark 10, 6440 Augustenborg Miljøministeren, post@rib.mim.dk Sundhedsstyrelsen, syd@sst.dk Arbejdstilsynet, at@at.dk Det Økologiske råd husdyr@ecocouncil.dk Danmarks naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarkssportsfisker forbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening Tilladelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En kopi af denne tilladelse er sendt til: Gårdejer Jørn Nielsen Preben Johansen, Sebbelevmark 10, 6440 Augustenborg Miljøministeriet v. Miljøcenter Ribe Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark Arbejdstilsynet Danmarks Naturfredningsforening Det økologiske Råd Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen skal sendes til Sønderborg Kommune, Landbrugsafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg, som videresender den til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb mandag den 25. januar 2010 kl Vers