Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten
|
|
- Kaare Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af ph regulerende midler til fjerkrægødningsmåtten kan reducere ammoniaktabet. Teknologien er endnu ikke undersøgt i Danmark. Pga. væsentligt anderledes produktionsforhold i Danmark vurderes de fundne effekter i de udenlandske forsøg ikke at kunne overføres til danske forhold. Lugt fra stald Dette er ikke undersøgt. Støv Det er ikke undersøgt, hvad der sker med de vandopløselige syreprodukter og om der afgives støv fra strøelsen når væsken tørrer. Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Dette er ikke undersøgt. Der forventes et øget arbejdsforbrug, når gødningsmåtten skal behandles. Arbejdsmiljø Smitterisiko Dyrevelfærd Der foreligger ingen danske brugsanvisninger for de udenlandske produkter, hvilket er et krav fra arbejdstilsynet. Ved behandling af strøelsen, med produkterne bør der bæres briller, handsker og støvmaske/åndedrætsværn. For Stalosan F påkræves der åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og overtræksdragt. Der kun foretaget undersøgelser af Stalosan F i forhold til effekten på parasitter. Effekten er ikke endelig påvist. Det vurderes, at der ved slagtekyllinger er risiko for trædepudesvidninger hos kyllingerne, hvis strøelsen behandles inden kyllingerne indsættes i stalden. For gulvdriftssystemer er det stærkt tvivlsomt, om produktet kan tilføres samtidig med, at der er mennesker og dyr tilstede i stalden. Der er ved anvendelse af aluminiumklorid (AlCl 3 ) observeret svidningsskader på benene hos hønsene. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til produktion af affald eller spildevand. Miljøfremmede stoffer Dette er ikke dokumenteret. Virkning på lager og mark Det er ikke dokumenteret. Driftssikkerhed Merinvestering Der er en aftagende virkning af produkterne og der kræves derfor gentagende behandlinger gennem produktionsperioden. Dette er ikke dokumenteret på danske forhold. Der kan forventes en merinvestering i udstyr til behandling af strøelsen herunder udspredning. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Driftsomkostninger Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Teknologien fører til øgede driftsomkostninger til indkøb af midler. Dosis og priserne af produkterne kendes ikke. Kort beskrivelse af teknologien Der er gennemført en del forsøg i udlandet med tilsætning af stoffer til strøelsen i slagtekyllingestalde, som kan binde fosforindholdet i gødningen samtidig med, at der via en sideeffekt opnås en ph reducerende effekt i gødningsmåtten. Ammoniakfordampningen øges med stigende ph (Reece et al., 1985) og der vil derfor kunne opnås en reduceret ammoniakfordampning fra gødningsmåtten, hvis gødningsmåttens ph kan sænkes. Der findes en række af midler, som udenlandske undersøgelser har vist potentielt har en ph reducerende effekt, eksempelvis alum, aluminiumklorid, jernsulfat og kaliumpermanganat. Tilførslen sker normalt ved at opblande midlerne i vand, som derefter doseres/spredes ud over strøelsen. I en undersøgelse foretaget af Anderson (1994) der har testet tilsætning af bl.a. Stalosan F fra firmaet Stormøllen til kvæggylle, påviste ammoniakreducerende effekt i op til 6 uger efter behandling. Effekten blev ifølge Anderson (1994) opnået som følge af, at calcium fra produktet Stalosan F udfælder carbonationer i gyllen, hvorved ph-værdien af gyllen sænkes og ammoniakemissionen reduceres. Det er ikke undersøgt, hvilken effekt der kan opnås, ved tilførsel af Stalosan F til gødningsmåtten hos fjerkræ. Tilsigtet effekt Ammoniak og fosfor Den tilsigtede effekt, ved at tilsætte ph reducerende midler til strøelsen i fjerkræstalde er, at nedbringe fordampningen af ammoniak fra gødningsmåtten samt at binde gødningens fosforindhold. Ved behandling med produktet alum, der indeholder aktivstoffet aluminiumsulfat, binder aluminium sig til fosfor (Penn & Zhang, Udat.). Tilsætningen af alum har desuden vist sig at kunne øge gødningens kvælstofindhold, hvilket kan forklares ved, at alum reducerer gødningens ph og derved potentialet for ammoniaktab. Det er ikke undersøgt, hvilken effekt i forhold til ammoniak der kan opnås ved tilførsel af Stalosan F til gødningsmåtten hos fjerkræ. Det vurderes, at effekten er stærkt begrænset, da gødningsmåtten hos fjerkræ er tør, hvorfor det vurderes at virkningen ved tilsætning af Stalosan F vil være begrænset. Tabel 1 viser resultaterne af to amerikanske forsøg udført i et laboratorium, hvor strøelsesmåtten fra en slagtekyllingestald blev behandlet med henholdsvis alum, alum opløst i vand, aluminium klorid, Poultry Litter Treatment og Poultry guard (Choi & Moore 2008). Navnene referer til produkterne der er afprøvet. Der blev tilført mellem 4-22,4 g/100 g gødningsstrøelse af de ph-regulerende midler (Choi & Moore 2008). Tabel 1. Oversigt over reduktion af ammoniakfordampning fra slagtekyllingestrøelse behandlet med forskellige ph regulerende tilsætningsstoffer under laboratorieforhold (Choi & Moore 2008). Reduceret ammoniakfordampning ift. kontrol Dosering Produkt Forsøg 1 Forsøg 2 Koncentration (g/100g gødning) Alum (Al 2 (SO 4 ). 3 14H 2 O (pulver, tørt) % % 4 g og 8 g Alum opløst i vand (Vandig % % 8,66 g og 17,3 g opløsning) High acid alum % % 11,2 g og 22,4 g AlCl % 4 g Poultry Litter Treatment % 4 g Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Poultry Guard + Flyveaske Ingen reduktion 4 g Forsøgene viste, at behandlingerne med forskellige koncentrationer af både tør og vandopløst alum signifikant reducerede ammoniakfordampningen med hhv % og %. Poultry Litter Treatment reducerede ammoniakfordampningen med mellem 76 og 87 %, mens aluminiumklorid reducerede ammoniakfordampningen med mellem 48 og 92 % sammenlignet med en kontrol uden tilsætning. Strøelsen behandlet med alum, alum opløst i vand, alum med høj syre, aluminiumklorid, Poultry Litter Treatment havde en lavere ph og et større indhold af kvælstof, mens der var en høj ph i strøelsen behandlet med Poultry guard (ler behandlet med syre). Forsøgene er gennemført i et laboratorium og resultaterne kan ikke direkte overføres til praksis, hvor andre forhold gør sig gældende med hensyn til temperatur og ventilation. Et andet forsøg udført i praksis med produktet Poultry guard og alum viste, at virkningen aftager ca. på dag 29 i en slagtekyllingeproduktion og at ph i strøelsen begynder at stige 14 dage efter tilførslen (McWard & Taylor 2000). Et forsøg udført i tre forskellige slagtekyllingestalde viste, at tilsætning af det ph-regulerende aluminiumklorid til gødningsmåtten (1,150 kg/m 2 gulv), inden indsættelse af slagtekyllinger, reducerede ammoniakkoncentrationen i staldluften med 97,2 %, mens tilsætning af jernsulfat reducerede ammoniakkoncentrationen med 90,77 %. Med jernsulfat steg dødeligheden til 25,5 %, hvor dødeligheden med de andre tilsætningsstoffer lå i intervallet 5,5-7,6 % (Do et al, 2005). I samme forsøg blev der opnået en reduktion i ammoniakkoncentrationen på 86 % 78 % 75 % og 69 % når gødningsmåtten blev tilsat henholdsvis alum, alum og calciumcarbonat (0,287 kg/m 2 ), aluminiumklorid og calciumcarbonat (0,287 kg/m 2 ) samt kaliumpermanganat (0,115 kg/m 2 ) inden indsættelse af slagtekyllinger. Alle behandlingerne blev sammenlignet med en kontrol, hvor strøelsen ikke var behandlet (Do et al, 2005). Et forsøg, hvor produktet Bio-Kat, der er et syreprodukt, blev tilsat strøelsen i en slagtekyllingeproduktion, viste en reducerende effekt på ammoniakkoncentrationen indtil dag 10, hvorefter effekten var aftagende (Shah et al., 2007). I forsøget blev gødningsmåtten genanvendt til flere hold slagtekyllinger, hvor der inden indsætning af nye kyllinger, er gødning i måtten fra de tidligere hold. Strøelsen, som blev behandlet med Bio-Kat, havde ved slutningen af forsøget en højere ammonium-n koncentration sammenlignet med strøelsen, som ikke blev behandlet med Bio-Kat. ph-værdien i strøelsen behandlet med Bio-Kat var ikke signifikant forskellig fra ph-værdien i den ubehandlede strøelse. For at opnå en virkning af produktet er der behov for tilførsel af vand, da produktet ikke virker i tør strøelse. Dette er problematisk, da det vil øge opfugtningen af strøelsen og dermed øge ammoniakemissionen. Der er stor variation i de opnåede forsøgsresultater og det skal understreges, at det er ammoniakkoncentrationerne, der er målt og ikke total ammoniakemissionen for Shah et al. (2007) og Do et al. (2005). I Danmark fjernes gødningsmåtten efter hvert hold kyllinger, hvilket gør, at de resultater, der er opnået i udlandet, ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. Resultaterne, der er opnået i de udenlandske undersøgelser med tilsætning af ph reducerende midler, vurderes ikke at kunne opnås i danske stalde af følgende to grunde. Første grund er, at der i Danmark er større fokus på trædepudesvidninger på hønsene end i udlandet. I tilfælde med trædepudesvidninger straffes landmanden i afregningsprisen, hvorfor der i Danmark er et langt større incitament til at undgå fugtig strøelse end i udlandet. Svidningerne fremkommer, som et resultat af fugtig strøelse og derfor er det en central del af den daglige management, at strøelsen holdes tør i stalden. De resultater, der er opnået i udlandet er derfor opnået ved en betydelig højere fugtighed i strøelsen, end under danske forhold og disse resultater kan derfor ikke umiddelbart overføres til danske produktionsforhold. Den anden grund til, at resultaterne der opnås med tilsætning af ph reducerende midler vurderes at give en reduceret effekt, sammenlignet med danske forhold, er, at strøelsesmåtten i danske fjerkræstalde er tyndere (1-3 cm) end i udenlandske stalde (22-30,5 cm). I danske stalde anvendes strøelsesmåtten kun til ét hold dyr, hvor den i udlandet kan anvendes til flere hold dyr. Det betyder, at det i Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 udlandet er langt svære at opretholde en tør strøelse som i Danmark, hvorfor det vurderes, at der under danske produktionsforhold kun vil kunne opnås en marginal effekt ved at reducere ph-værdien af strøelsen, så en større andel af ammoniakindholdet holdes på ammoniumform. En yderligere grund til at tilsætning af ph reducerende midler ikke vurderes at medføre lavere ammoniakemission er, at doseringen normalt sker via opblanding i vand, som spredes ud over strøelsen. Dette medfører en opfugtning af strøelsen, som fremmer omdannelsen af urinsyre til ammonium, hvilket fremmer potentialet for ammoniaktab. Lugt Der er ikke fundet litteratur, hvor det er undersøgt om lugtemissionen reduceres eller forøges, når strøelsen behandles med et produkt, hvor ph sænkes. Støv Der er ikke dokumenteret ændrede effekter mht. støv i stalde med dosering af ph-reducerende midler. Utilsigtede effekter Det er ikke undersøgt om tilsætning af kemiske tilsætningsstoffer til gødningen, påvirker fødevarekvaliteten specielt med henblik på æg, da æggene ikke rengøres inden de leveres til forbrugerne. Tilsætning af metaller som aluminium, jern og kalium til gødningsmåtten vurderes ikke at have betydning for udbringning af gødning på marker (Slambekendtgørelsen, 2006). Tilsætning af meget store doseringer af midlet alum kan dog betyde for høje koncentrationer af tungmetallet aluminium i gødningen (Lefcourt & Meisinger, 2001) Smitterisiko Stalosan F er undersøgt med hensyn til bekæmpelse af parasitterne Ascaridia galli, Heterakis gallinarum og Capillaria obsignata og det er fundet at Stalosan F sandsynligvis har en positiv effekt på bekæmpelsen, men skal bekræftes af en mere omfattende undersøgelse (Schou og Permin, 2003). Dyrevelfærd Ved behandling af strøelsen med alum, forventes det at syreeffekten aftager efter to til fire uger afhængig af, hvor ofte behandlingen gentages (Penn & Zhang, Udat.). Forsøget er udført i USA, hvor gødningsmåtten ikke fjernes efter hver rotation, og gødningsmåtten forventes derfor at have en forholdsvis høj ph, inden den behandles med et syreprodukt. Det vurderes, at slagtekyllingestalde i Danmark, hvor behandlingen vil blive foretaget på strøelsen inden produktionsstart, vil syren afhængig af koncentration, virke stærkere og dermed er der risiko for trædepudesvidninger 1. I forsøgene udført med tilsætning af syreprodukter til sænkning af ph udfases effekten i løbet af nogle uger. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at behandle strøelsen midt i en produktionsperiode, da der er tale om en syrebehandling og hvor bl.a. øjnene på dyrene ikke kan beskyttes. Det vurderes, at tilsætning af produkter til gødningsmåtter, som de beskrevne i denne udredning, øger risikoen for trædepudesvidninger, hvilket har betydning for dyrevelfærden. Teknologier der påvirker fugtindholdet i gødningsmåtter bør derfor frarådes. Der er endvidere observeret skader på benene hos hønerne, hvor behandlinger med aluminiumklorid (AlCl 3 ) er foretaget (Choi & Moore, 2008). Det kan ikke endeligt dokumenteres, at skaderne skyldes AlCl 3, men observationen vurderes at være vigtig i forbindelse med at hønerne udsættes for en direkte påvirkning. 1 Trædepudesvidning: I tilfælde hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 Tilsætning af produkter til gødningsmåtter som de beskrevne i denne udredning øger risikoen for trædepudesvidninger 2 der har betydning for dyrevelfærden. Teknologier der påvirker fugtindholdet i gødningsmåtter bør derfor frarådes. De danske produktionsforhold med tørre gødningsmåtter indenfor alle produktionsanlæg gør endvidere, at effekten af ph-reducerende stoffer vil være stærkt begrænsede. Arbejdsmiljø Der foreligger ingen danske brugsanvisninger på produkterne, hvilket er et krav fra arbejdstilsynet. Det er stærkt tvivlsomt om produktet kan tilføres samtidig med, at der er mennesker og dyr tilstede i stalden. Under behandling af strøelsen med alum bør der bæres briller, handsker og en luftmaske for at undgå inhalering af støv fra alum samt hudirritationer fra syren (Penn & Zhang, Udat.). Syreprodukter i vandig opløsning, som alum, vil have negativ indflydelse på inventaret i stalden, det det medfører korrosion (Penn & Zhang, Udat.). Generelt vil syrebaserede tilsætningsstoffer opløst i vand ikke være egnede til at blive spredt ud med et højtrykskølingsanlæg før indsættelse af dyr og heller ikke løbende i produktionsperioden, da dyrenes øjne ikke kan beskyttes og inventar vil korrodere. For Stalosan F skal der anvendes maske med partikelfilter P2, overtræksdragt med hætte og beskyttelsesbriller. Alle nye kemiske stoffer samt bestanddele af kemiske produkter, der ikke er optaget i EINECS (den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer), skal anmeldes til Miljøstyrelsen før markedsføring. Når Miljøstyrelsen har modtaget anmeldelsen, må der tidligst sælges eller importere et nyt kemisk stof efter en vis venteperiode. Dvs. før produktet kan markedsføres i DK, skal produktet anmeldes og registreres. Alle formalier skal være i orden dvs. også sikkerhedsdatabladet og faremærkning før en eventuel markedsføring kan træde i kraft. Energi og ressourceforbrug Der forventes at være et ekstra arbejdsforbrug ved anvendelse af teknikken. Udbredelse af teknikken Der er udelukkende fundet udenlandsk litteratur, og produkterne anvendes ikke i de danske fjerkræstalde. Helhedsvurdering af teknikken Slagtekyllinger Forsøg med ph ændring i gødningen før lagring er alle gennemført i udlandet, og der er ikke fundet dansk litteratur, som behandler området. De udenlandske resultater kan ikke uden videre overføres til danske forhold, da gødningsmåtten i Danmark er mere tør end i udlandet og fjernes efter hvert hold slagtekyllinger. Teknikken bør frarådes, indtil problemstillingerne omkring håndtering og dosering af produkterne, arbejdsmiljø og dyrevelfærd er afklaret. Desuden bør der foreligge undersøgelser, som kan dokumentere, hvilken effekt produkterne har under danske og europæiske produktionsforhold. Gulvdrift og etagesystem (volieresystem) I gulvdrift- og etagesystemer (voliere) ligner produktionsforholdene i Danmark tilnærmelsesvis forholdene i udlandet, da gødningsmåtten for høner er omkring 56 uger før den fjernes. I de undersøgelser der er beskrevet fra USA er de ph reducerende tilsætningsstoffer tilsat inden slagtekyllingerne indsættes i stalden. Produktionstiden for høns er længere end for slagtekyl- 2 Trædepudesvidning: I tilfælde hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
6 linger (ca. 1 år) og det vurderes, at det ikke er muligt at tilsætte syren i stalden under produktionsperioden så dyrevelfærdsforhold og arbejdsmiljø er i orden. Berigede burægssystemer Det er ikke muligt at anvende teknikken i berigede burægsstalde, da gødningen fra burene falder direkte ned på et bånd, hvorefter det føres ud til et lager. Det er ikke muligt, at håndtere produkterne samt behandle gødningen, når gødningen transporteres fra burene og til lager. Etableringsomkostninger Der kan forventes en etableringsomkostning i udstyr til behandling af strøelsen. Driftsøkonomi Produktet skal løbende indkøbes. Dosis af produkterne er ukendt og det samme gør sig gældende for priserne på produkterne. Der forventes et ekstra arbejdsforbrug ved behandling af strøelsen med produkterne. Litteratur Choi, I. H. and Moore, P. A. (2008): Effects of liquid aluminum chloride additions to poultry litter on broiler performance, ammonia emissions, soluble phosphorus, total volatile fatty acids and nitrogen contents of litter. Poultry Science, Vol. 87: Do, J. C., Choi, I. H. and Nahm, K. H. (2005): Effects of chemically amended litter on broiler performances, atmospheric ammonia concentration, and phosphorus solubility in litter. Poultry Science. Vol. 84: Lefcourt, A.M. og Meisinger, J.J. (2001) Effect of adding alum or Zeolite to dairy Slurry on ammonia aolatilization and chemical composition. J.Dairy Sci. 84: McWard, G. W. and Taylor, D. R. (2000): Acidified clay litter amendment. Journal of Applied Poultry Research. Vol. 9: Penn & Zhang (udat.): Alum-Treated Poultry Litter as a Fertilizer Source Oaklahoma State University Reece, F. N., Lott, B. D. and Bates, B. J. (1985): The performance of a computerized system for control of broiler-house environment. Poultry Science. Vol. 64: Shah, W.B., Baird, C.L. and Rice, J.M. (2007): Effect of a metabolic Stimulant on Ammonia Volatilization from Broiler Litter Poultry Science Association USA. Slambekendtgørelsen (2006) Bekendtgørelse nr af 13/ om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6
Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gylletilsætningsstoffer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Gylletilsætningsstoffer (gylleadditiver) kan have et ammoniakbegrænsende potentiale,
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereBenzoesyre til smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereAnders Permin DVM, PhD DTU
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.
KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereGLYPHOSAT FUP ELLER FAKTA V/ BENT BUCHWALD
GLYPHOSAT FUP ELLER FAKTA V/ BENT BUCHWALD Program Hvordan virker Glyphosat Hvordan opnås den bedste effekt af Glyphosat Additiver Sprøjteteknik Effekt på rodukrudt Forsvinder Glyphosat i 2022? Tilbageblik!
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle i sostalde
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé
Læs mereVores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereUNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
Læs mereTilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens
Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereSikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 26-11-2007 Revision: 10-11-2004 / HBN Erstatter den:
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereNY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle
NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)
Læs mereSikkerhedsdatablad. Lervejdal 10 Addit
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: 2179666 Leverandør: Revision: 24092009 / LW MARLON Tørmørtel A/S Lervejdal 10 Addit Anvendelse:.
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereDu kan læse en kort beskrivelse af, hvad det betyder for dig i resumeet, som er vedlagt dette brev.
x x x Partshøring i forbindelse med ændring og udvidelse af konsumægsproduktionen på Bygaden 42 Robert Beck som ejer et landbrug i dit nærområde, Bygaden 42, 6440 Augustenborg, ønsker at ændre og udvide
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR Frankrig - Evalor Dette anlæg blev etableret af en svineproducent (300 søer) for at afhjælpe en række problemer, bl.a. at erstatte propan til opvarmning af
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereBiogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden
Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff
Læs mereEkstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s
Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond,
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader
1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc
Læs mereDirekte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF(REACH), Artikel 31
Produktnavn: EQUITONE Tectiva Side: 1 af 6 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: EQUITONE Tectiva Anvendelse: Facadebeklædning Leverandør: Etex Nordic a/s, Kometvej 36, 6230
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF(REACH), Artikel 31
Produktnavn: Multiboard Exterior Side: 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: Eterboard HD Anvendelse: Facadebeklædning/beklædningsplade Leverandør: Etex Nordic a/s,
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF(REACH), Artikel 31
Produktnavn: Vertigo skiffer Side: 1 af 6 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: Vertigo Rektangulær Anvendelse: Tag og facade beklædning. Leverandør: Etex Nordic a/s, Kometvej
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereRevurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner
Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner Nye tider for revurderinger - Praksis i Esbjerg Kommune - Praksis i Hedensted Kommune - Diskussion af specifikke emner: - Generelle forhold -
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF(REACH), Artikel 31
Produktnavn: Equitone Linea Side: 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: Equitone Linea Anvendelse: Facadebeklædning Leverandør: ivarsson a/s, Kometvej 36, 6230 Rødekro,
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31
Produktnavn: ivarcem 700T, Villacem 702 Side: 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: ivarcem 700T, Villacem 702 Anvendelse: Tag og facade beklædning. Leverandør: ivarsson
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 91/155/EØF
Produktnavn: Frontline Natura Pro, Pictura Side: 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: Frontline Natura Pro, Pictura Anvendelse: Facadebeklædning Leverandør: ivarsson
Læs mereLeverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)
Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Udarbejdet den: 10-11-2005 / GPS Anvendelse: Rengøringsmiddel Leverandør: Tana-Chemie GmbH
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31
Produktnavn: Conchip Side: 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: Conchip Anvendelse: Byggeplade Leverandør: Etex Nordic a/s, Kometvej 36, 6230 Rødekro, tlf. 73 66
Læs mereLeverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)
Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 01-06-2005 Udarbejdet den: 14-10-2005 / HBN Anvendelse:
Læs mereMartin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.
Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mere