Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten"

Transkript

1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af ph regulerende midler til fjerkrægødningsmåtten kan reducere ammoniaktabet. Teknologien er endnu ikke undersøgt i Danmark. Pga. væsentligt anderledes produktionsforhold i Danmark vurderes de fundne effekter i de udenlandske forsøg ikke at kunne overføres til danske forhold. Lugt fra stald Dette er ikke undersøgt. Støv Det er ikke undersøgt, hvad der sker med de vandopløselige syreprodukter og om der afgives støv fra strøelsen når væsken tørrer. Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Dette er ikke undersøgt. Der forventes et øget arbejdsforbrug, når gødningsmåtten skal behandles. Arbejdsmiljø Smitterisiko Dyrevelfærd Der foreligger ingen danske brugsanvisninger for de udenlandske produkter, hvilket er et krav fra arbejdstilsynet. Ved behandling af strøelsen, med produkterne bør der bæres briller, handsker og støvmaske/åndedrætsværn. For Stalosan F påkræves der åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og overtræksdragt. Der kun foretaget undersøgelser af Stalosan F i forhold til effekten på parasitter. Effekten er ikke endelig påvist. Det vurderes, at der ved slagtekyllinger er risiko for trædepudesvidninger hos kyllingerne, hvis strøelsen behandles inden kyllingerne indsættes i stalden. For gulvdriftssystemer er det stærkt tvivlsomt, om produktet kan tilføres samtidig med, at der er mennesker og dyr tilstede i stalden. Der er ved anvendelse af aluminiumklorid (AlCl 3 ) observeret svidningsskader på benene hos hønsene. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til produktion af affald eller spildevand. Miljøfremmede stoffer Dette er ikke dokumenteret. Virkning på lager og mark Det er ikke dokumenteret. Driftssikkerhed Merinvestering Der er en aftagende virkning af produkterne og der kræves derfor gentagende behandlinger gennem produktionsperioden. Dette er ikke dokumenteret på danske forhold. Der kan forventes en merinvestering i udstyr til behandling af strøelsen herunder udspredning. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

2 Driftsomkostninger Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Teknologien fører til øgede driftsomkostninger til indkøb af midler. Dosis og priserne af produkterne kendes ikke. Kort beskrivelse af teknologien Der er gennemført en del forsøg i udlandet med tilsætning af stoffer til strøelsen i slagtekyllingestalde, som kan binde fosforindholdet i gødningen samtidig med, at der via en sideeffekt opnås en ph reducerende effekt i gødningsmåtten. Ammoniakfordampningen øges med stigende ph (Reece et al., 1985) og der vil derfor kunne opnås en reduceret ammoniakfordampning fra gødningsmåtten, hvis gødningsmåttens ph kan sænkes. Der findes en række af midler, som udenlandske undersøgelser har vist potentielt har en ph reducerende effekt, eksempelvis alum, aluminiumklorid, jernsulfat og kaliumpermanganat. Tilførslen sker normalt ved at opblande midlerne i vand, som derefter doseres/spredes ud over strøelsen. I en undersøgelse foretaget af Anderson (1994) der har testet tilsætning af bl.a. Stalosan F fra firmaet Stormøllen til kvæggylle, påviste ammoniakreducerende effekt i op til 6 uger efter behandling. Effekten blev ifølge Anderson (1994) opnået som følge af, at calcium fra produktet Stalosan F udfælder carbonationer i gyllen, hvorved ph-værdien af gyllen sænkes og ammoniakemissionen reduceres. Det er ikke undersøgt, hvilken effekt der kan opnås, ved tilførsel af Stalosan F til gødningsmåtten hos fjerkræ. Tilsigtet effekt Ammoniak og fosfor Den tilsigtede effekt, ved at tilsætte ph reducerende midler til strøelsen i fjerkræstalde er, at nedbringe fordampningen af ammoniak fra gødningsmåtten samt at binde gødningens fosforindhold. Ved behandling med produktet alum, der indeholder aktivstoffet aluminiumsulfat, binder aluminium sig til fosfor (Penn & Zhang, Udat.). Tilsætningen af alum har desuden vist sig at kunne øge gødningens kvælstofindhold, hvilket kan forklares ved, at alum reducerer gødningens ph og derved potentialet for ammoniaktab. Det er ikke undersøgt, hvilken effekt i forhold til ammoniak der kan opnås ved tilførsel af Stalosan F til gødningsmåtten hos fjerkræ. Det vurderes, at effekten er stærkt begrænset, da gødningsmåtten hos fjerkræ er tør, hvorfor det vurderes at virkningen ved tilsætning af Stalosan F vil være begrænset. Tabel 1 viser resultaterne af to amerikanske forsøg udført i et laboratorium, hvor strøelsesmåtten fra en slagtekyllingestald blev behandlet med henholdsvis alum, alum opløst i vand, aluminium klorid, Poultry Litter Treatment og Poultry guard (Choi & Moore 2008). Navnene referer til produkterne der er afprøvet. Der blev tilført mellem 4-22,4 g/100 g gødningsstrøelse af de ph-regulerende midler (Choi & Moore 2008). Tabel 1. Oversigt over reduktion af ammoniakfordampning fra slagtekyllingestrøelse behandlet med forskellige ph regulerende tilsætningsstoffer under laboratorieforhold (Choi & Moore 2008). Reduceret ammoniakfordampning ift. kontrol Dosering Produkt Forsøg 1 Forsøg 2 Koncentration (g/100g gødning) Alum (Al 2 (SO 4 ). 3 14H 2 O (pulver, tørt) % % 4 g og 8 g Alum opløst i vand (Vandig % % 8,66 g og 17,3 g opløsning) High acid alum % % 11,2 g og 22,4 g AlCl % 4 g Poultry Litter Treatment % 4 g Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

3 Poultry Guard + Flyveaske Ingen reduktion 4 g Forsøgene viste, at behandlingerne med forskellige koncentrationer af både tør og vandopløst alum signifikant reducerede ammoniakfordampningen med hhv % og %. Poultry Litter Treatment reducerede ammoniakfordampningen med mellem 76 og 87 %, mens aluminiumklorid reducerede ammoniakfordampningen med mellem 48 og 92 % sammenlignet med en kontrol uden tilsætning. Strøelsen behandlet med alum, alum opløst i vand, alum med høj syre, aluminiumklorid, Poultry Litter Treatment havde en lavere ph og et større indhold af kvælstof, mens der var en høj ph i strøelsen behandlet med Poultry guard (ler behandlet med syre). Forsøgene er gennemført i et laboratorium og resultaterne kan ikke direkte overføres til praksis, hvor andre forhold gør sig gældende med hensyn til temperatur og ventilation. Et andet forsøg udført i praksis med produktet Poultry guard og alum viste, at virkningen aftager ca. på dag 29 i en slagtekyllingeproduktion og at ph i strøelsen begynder at stige 14 dage efter tilførslen (McWard & Taylor 2000). Et forsøg udført i tre forskellige slagtekyllingestalde viste, at tilsætning af det ph-regulerende aluminiumklorid til gødningsmåtten (1,150 kg/m 2 gulv), inden indsættelse af slagtekyllinger, reducerede ammoniakkoncentrationen i staldluften med 97,2 %, mens tilsætning af jernsulfat reducerede ammoniakkoncentrationen med 90,77 %. Med jernsulfat steg dødeligheden til 25,5 %, hvor dødeligheden med de andre tilsætningsstoffer lå i intervallet 5,5-7,6 % (Do et al, 2005). I samme forsøg blev der opnået en reduktion i ammoniakkoncentrationen på 86 % 78 % 75 % og 69 % når gødningsmåtten blev tilsat henholdsvis alum, alum og calciumcarbonat (0,287 kg/m 2 ), aluminiumklorid og calciumcarbonat (0,287 kg/m 2 ) samt kaliumpermanganat (0,115 kg/m 2 ) inden indsættelse af slagtekyllinger. Alle behandlingerne blev sammenlignet med en kontrol, hvor strøelsen ikke var behandlet (Do et al, 2005). Et forsøg, hvor produktet Bio-Kat, der er et syreprodukt, blev tilsat strøelsen i en slagtekyllingeproduktion, viste en reducerende effekt på ammoniakkoncentrationen indtil dag 10, hvorefter effekten var aftagende (Shah et al., 2007). I forsøget blev gødningsmåtten genanvendt til flere hold slagtekyllinger, hvor der inden indsætning af nye kyllinger, er gødning i måtten fra de tidligere hold. Strøelsen, som blev behandlet med Bio-Kat, havde ved slutningen af forsøget en højere ammonium-n koncentration sammenlignet med strøelsen, som ikke blev behandlet med Bio-Kat. ph-værdien i strøelsen behandlet med Bio-Kat var ikke signifikant forskellig fra ph-værdien i den ubehandlede strøelse. For at opnå en virkning af produktet er der behov for tilførsel af vand, da produktet ikke virker i tør strøelse. Dette er problematisk, da det vil øge opfugtningen af strøelsen og dermed øge ammoniakemissionen. Der er stor variation i de opnåede forsøgsresultater og det skal understreges, at det er ammoniakkoncentrationerne, der er målt og ikke total ammoniakemissionen for Shah et al. (2007) og Do et al. (2005). I Danmark fjernes gødningsmåtten efter hvert hold kyllinger, hvilket gør, at de resultater, der er opnået i udlandet, ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. Resultaterne, der er opnået i de udenlandske undersøgelser med tilsætning af ph reducerende midler, vurderes ikke at kunne opnås i danske stalde af følgende to grunde. Første grund er, at der i Danmark er større fokus på trædepudesvidninger på hønsene end i udlandet. I tilfælde med trædepudesvidninger straffes landmanden i afregningsprisen, hvorfor der i Danmark er et langt større incitament til at undgå fugtig strøelse end i udlandet. Svidningerne fremkommer, som et resultat af fugtig strøelse og derfor er det en central del af den daglige management, at strøelsen holdes tør i stalden. De resultater, der er opnået i udlandet er derfor opnået ved en betydelig højere fugtighed i strøelsen, end under danske forhold og disse resultater kan derfor ikke umiddelbart overføres til danske produktionsforhold. Den anden grund til, at resultaterne der opnås med tilsætning af ph reducerende midler vurderes at give en reduceret effekt, sammenlignet med danske forhold, er, at strøelsesmåtten i danske fjerkræstalde er tyndere (1-3 cm) end i udenlandske stalde (22-30,5 cm). I danske stalde anvendes strøelsesmåtten kun til ét hold dyr, hvor den i udlandet kan anvendes til flere hold dyr. Det betyder, at det i Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

4 udlandet er langt svære at opretholde en tør strøelse som i Danmark, hvorfor det vurderes, at der under danske produktionsforhold kun vil kunne opnås en marginal effekt ved at reducere ph-værdien af strøelsen, så en større andel af ammoniakindholdet holdes på ammoniumform. En yderligere grund til at tilsætning af ph reducerende midler ikke vurderes at medføre lavere ammoniakemission er, at doseringen normalt sker via opblanding i vand, som spredes ud over strøelsen. Dette medfører en opfugtning af strøelsen, som fremmer omdannelsen af urinsyre til ammonium, hvilket fremmer potentialet for ammoniaktab. Lugt Der er ikke fundet litteratur, hvor det er undersøgt om lugtemissionen reduceres eller forøges, når strøelsen behandles med et produkt, hvor ph sænkes. Støv Der er ikke dokumenteret ændrede effekter mht. støv i stalde med dosering af ph-reducerende midler. Utilsigtede effekter Det er ikke undersøgt om tilsætning af kemiske tilsætningsstoffer til gødningen, påvirker fødevarekvaliteten specielt med henblik på æg, da æggene ikke rengøres inden de leveres til forbrugerne. Tilsætning af metaller som aluminium, jern og kalium til gødningsmåtten vurderes ikke at have betydning for udbringning af gødning på marker (Slambekendtgørelsen, 2006). Tilsætning af meget store doseringer af midlet alum kan dog betyde for høje koncentrationer af tungmetallet aluminium i gødningen (Lefcourt & Meisinger, 2001) Smitterisiko Stalosan F er undersøgt med hensyn til bekæmpelse af parasitterne Ascaridia galli, Heterakis gallinarum og Capillaria obsignata og det er fundet at Stalosan F sandsynligvis har en positiv effekt på bekæmpelsen, men skal bekræftes af en mere omfattende undersøgelse (Schou og Permin, 2003). Dyrevelfærd Ved behandling af strøelsen med alum, forventes det at syreeffekten aftager efter to til fire uger afhængig af, hvor ofte behandlingen gentages (Penn & Zhang, Udat.). Forsøget er udført i USA, hvor gødningsmåtten ikke fjernes efter hver rotation, og gødningsmåtten forventes derfor at have en forholdsvis høj ph, inden den behandles med et syreprodukt. Det vurderes, at slagtekyllingestalde i Danmark, hvor behandlingen vil blive foretaget på strøelsen inden produktionsstart, vil syren afhængig af koncentration, virke stærkere og dermed er der risiko for trædepudesvidninger 1. I forsøgene udført med tilsætning af syreprodukter til sænkning af ph udfases effekten i løbet af nogle uger. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at behandle strøelsen midt i en produktionsperiode, da der er tale om en syrebehandling og hvor bl.a. øjnene på dyrene ikke kan beskyttes. Det vurderes, at tilsætning af produkter til gødningsmåtter, som de beskrevne i denne udredning, øger risikoen for trædepudesvidninger, hvilket har betydning for dyrevelfærden. Teknologier der påvirker fugtindholdet i gødningsmåtter bør derfor frarådes. Der er endvidere observeret skader på benene hos hønerne, hvor behandlinger med aluminiumklorid (AlCl 3 ) er foretaget (Choi & Moore, 2008). Det kan ikke endeligt dokumenteres, at skaderne skyldes AlCl 3, men observationen vurderes at være vigtig i forbindelse med at hønerne udsættes for en direkte påvirkning. 1 Trædepudesvidning: I tilfælde hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

5 Tilsætning af produkter til gødningsmåtter som de beskrevne i denne udredning øger risikoen for trædepudesvidninger 2 der har betydning for dyrevelfærden. Teknologier der påvirker fugtindholdet i gødningsmåtter bør derfor frarådes. De danske produktionsforhold med tørre gødningsmåtter indenfor alle produktionsanlæg gør endvidere, at effekten af ph-reducerende stoffer vil være stærkt begrænsede. Arbejdsmiljø Der foreligger ingen danske brugsanvisninger på produkterne, hvilket er et krav fra arbejdstilsynet. Det er stærkt tvivlsomt om produktet kan tilføres samtidig med, at der er mennesker og dyr tilstede i stalden. Under behandling af strøelsen med alum bør der bæres briller, handsker og en luftmaske for at undgå inhalering af støv fra alum samt hudirritationer fra syren (Penn & Zhang, Udat.). Syreprodukter i vandig opløsning, som alum, vil have negativ indflydelse på inventaret i stalden, det det medfører korrosion (Penn & Zhang, Udat.). Generelt vil syrebaserede tilsætningsstoffer opløst i vand ikke være egnede til at blive spredt ud med et højtrykskølingsanlæg før indsættelse af dyr og heller ikke løbende i produktionsperioden, da dyrenes øjne ikke kan beskyttes og inventar vil korrodere. For Stalosan F skal der anvendes maske med partikelfilter P2, overtræksdragt med hætte og beskyttelsesbriller. Alle nye kemiske stoffer samt bestanddele af kemiske produkter, der ikke er optaget i EINECS (den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer), skal anmeldes til Miljøstyrelsen før markedsføring. Når Miljøstyrelsen har modtaget anmeldelsen, må der tidligst sælges eller importere et nyt kemisk stof efter en vis venteperiode. Dvs. før produktet kan markedsføres i DK, skal produktet anmeldes og registreres. Alle formalier skal være i orden dvs. også sikkerhedsdatabladet og faremærkning før en eventuel markedsføring kan træde i kraft. Energi og ressourceforbrug Der forventes at være et ekstra arbejdsforbrug ved anvendelse af teknikken. Udbredelse af teknikken Der er udelukkende fundet udenlandsk litteratur, og produkterne anvendes ikke i de danske fjerkræstalde. Helhedsvurdering af teknikken Slagtekyllinger Forsøg med ph ændring i gødningen før lagring er alle gennemført i udlandet, og der er ikke fundet dansk litteratur, som behandler området. De udenlandske resultater kan ikke uden videre overføres til danske forhold, da gødningsmåtten i Danmark er mere tør end i udlandet og fjernes efter hvert hold slagtekyllinger. Teknikken bør frarådes, indtil problemstillingerne omkring håndtering og dosering af produkterne, arbejdsmiljø og dyrevelfærd er afklaret. Desuden bør der foreligge undersøgelser, som kan dokumentere, hvilken effekt produkterne har under danske og europæiske produktionsforhold. Gulvdrift og etagesystem (volieresystem) I gulvdrift- og etagesystemer (voliere) ligner produktionsforholdene i Danmark tilnærmelsesvis forholdene i udlandet, da gødningsmåtten for høner er omkring 56 uger før den fjernes. I de undersøgelser der er beskrevet fra USA er de ph reducerende tilsætningsstoffer tilsat inden slagtekyllingerne indsættes i stalden. Produktionstiden for høns er længere end for slagtekyl- 2 Trædepudesvidning: I tilfælde hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

6 linger (ca. 1 år) og det vurderes, at det ikke er muligt at tilsætte syren i stalden under produktionsperioden så dyrevelfærdsforhold og arbejdsmiljø er i orden. Berigede burægssystemer Det er ikke muligt at anvende teknikken i berigede burægsstalde, da gødningen fra burene falder direkte ned på et bånd, hvorefter det føres ud til et lager. Det er ikke muligt, at håndtere produkterne samt behandle gødningen, når gødningen transporteres fra burene og til lager. Etableringsomkostninger Der kan forventes en etableringsomkostning i udstyr til behandling af strøelsen. Driftsøkonomi Produktet skal løbende indkøbes. Dosis af produkterne er ukendt og det samme gør sig gældende for priserne på produkterne. Der forventes et ekstra arbejdsforbrug ved behandling af strøelsen med produkterne. Litteratur Choi, I. H. and Moore, P. A. (2008): Effects of liquid aluminum chloride additions to poultry litter on broiler performance, ammonia emissions, soluble phosphorus, total volatile fatty acids and nitrogen contents of litter. Poultry Science, Vol. 87: Do, J. C., Choi, I. H. and Nahm, K. H. (2005): Effects of chemically amended litter on broiler performances, atmospheric ammonia concentration, and phosphorus solubility in litter. Poultry Science. Vol. 84: Lefcourt, A.M. og Meisinger, J.J. (2001) Effect of adding alum or Zeolite to dairy Slurry on ammonia aolatilization and chemical composition. J.Dairy Sci. 84: McWard, G. W. and Taylor, D. R. (2000): Acidified clay litter amendment. Journal of Applied Poultry Research. Vol. 9: Penn & Zhang (udat.): Alum-Treated Poultry Litter as a Fertilizer Source Oaklahoma State University Reece, F. N., Lott, B. D. and Bates, B. J. (1985): The performance of a computerized system for control of broiler-house environment. Poultry Science. Vol. 64: Shah, W.B., Baird, C.L. and Rice, J.M. (2007): Effect of a metabolic Stimulant on Ammonia Volatilization from Broiler Litter Poultry Science Association USA. Slambekendtgørelsen (2006) Bekendtgørelse nr af 13/ om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en

Læs mere

Afbrænding af gødning

Afbrænding af gødning Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gylletilsætningsstoffer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Gylletilsætningsstoffer (gylleadditiver) kan have et ammoniakbegrænsende potentiale,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Benzoesyre til smågrise

Benzoesyre til smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Lervejdal 10 Addit

Sikkerhedsdatablad. Lervejdal 10 Addit Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: 2179666 Leverandør: Revision: 24092009 / LW MARLON Tørmørtel A/S Lervejdal 10 Addit Anvendelse:.

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Direkte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger

Direkte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s

Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond,

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

SIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Produktnavn: ivarcem 700T, Villacem 702 Side: 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: ivarcem 700T, Villacem 702 Anvendelse: Tag og facade beklædning. Leverandør: ivarsson

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Udarbejdet den: 10-11-2005 / GPS Anvendelse: Rengøringsmiddel Leverandør: Tana-Chemie GmbH

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 91/155/EØF

SIKKERHEDSDATABLAD Ifølge 91/155/EØF Produktnavn: Frontline Natura Pro, Pictura Side: 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: Frontline Natura Pro, Pictura Anvendelse: Facadebeklædning Leverandør: ivarsson

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 01-06-2005 Udarbejdet den: 14-10-2005 / HBN Anvendelse:

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Klasseprodukter til fjerkræ. Fokus på optimale løsninger

Klasseprodukter til fjerkræ. Fokus på optimale løsninger Klasseprodukter til fjerkræ Fokus på optimale løsninger Problemløser Problem Succes ADE-60000/Selenen eller Rød Suplex Succes E-50000/K/Selen eller Suplex E-30000/Selen Succes B-Complex Succes Multi Micro

Læs mere

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel 11. januar 2016 PRODUKTRESUMÉ for Vilocare, premix til foderlægemiddel 0. D.SP.NR. 29440 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Vilocare 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Zinkoxid 1000 mg/g.

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Side: 1 / 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Emballage: (liter) 25 og 200 l Leverandør: IPS-Group

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Dankemi Bilplejemidler, Kolding ApS Erstatter den: 05-09-2007. Jernet 35

Sikkerhedsdatablad. Dankemi Bilplejemidler, Kolding ApS Erstatter den: 05-09-2007. Jernet 35 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 22-04-2008 / LBN Dankemi Bilplejemidler, Kolding ApS Jernet 35 Anvendelse:

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Svovlsyrebehandling af kvæggylle Kvæg Malkekvæg Revideret: 19.05.2009 Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485 Mogens Elnegaard Haveskovvej 2 5932 Humble Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 21-04-2015

Læs mere

Frisk luft til kyllingerne. - måling af luftkvalitet i slagtekyllingestalde. Camilla Fisker

Frisk luft til kyllingerne. - måling af luftkvalitet i slagtekyllingestalde. Camilla Fisker Frisk luft til kyllingerne - måling af luftkvalitet i slagtekyllingestalde Camilla Fisker September 7 Indholdsfortegnelse Sammendrag... Offentliggørelse... Baggrund... Formål... 3 Definition af luftkvalitet

Læs mere

Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner

Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner Nye tider for revurderinger - Praksis i Esbjerg Kommune - Praksis i Hedensted Kommune - Diskussion af specifikke emner: - Generelle forhold -

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Reduces smell. Easy to use. Better homogeneity. Easy and secure manure handling. SeoFoss. Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst

Reduces smell. Easy to use. Better homogeneity. Easy and secure manure handling. SeoFoss. Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst Reduces smell Better homogeneity Easy to use Easy and secure manure handling SeoFoss Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst SeoFoss SeoFoss er et gylleadditiv, som består af en nøje udvalgt blanding

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle

Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Dyrlæge Stig Milan Thamsborg, Dyrlæge Kiran K. Katakam, Biolog Heidi Huus Pedersen & Biolog Helena Mejer Veterinær Parasitologi København

Læs mere

Produktnavn: AntiKlor Anvendelse: Klorfjerner.

Produktnavn: AntiKlor Anvendelse: Klorfjerner. Version 1.0, september 2012 Produktnavn: AntiKlor Anvendelse: Klorfjerner. Beskrivelse Pulver der anvendes til at reducere et for stort indhold af klor eller brom. Indholdet af frit klor må højst være

Læs mere

Andy Jensen Borrebyvej Odense S. Afgørelse om ændring af dyrehold på Borrebyvej 30

Andy Jensen Borrebyvej Odense S. Afgørelse om ændring af dyrehold på Borrebyvej 30 Andy Jensen Borrebyvej 30 5260 Odense S By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512525

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted. Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et Pr. nr.

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et Pr. nr. Ædelkorund Udstedelsesdato: Middelfart, den 6. maj 2011 1. Identifikation Produktnavn: Produktnummer: Anvendelse: Ædelkorund Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et Pr. nr. Produktet

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere