Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S"

Transkript

1 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Rapport over Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed marts 2012 rev august 2013

2 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 IKKE-TEKNISK PROJEKTRESUMÉ 6 2 DEFINITIONER OG FORKORTELSER 23 3 INDLEDNING Baggrund Formål med vurderingen 25 4 POLITISKE, JURIDISKE OG FORVALTNINGSMÆSSIGE RAMMER Den politiske situation i Grønland Juridiske rammer National lovgivning Nationale vejledninger Skatter og indtægter Internationale Arbejdskonventioner Vejledninger 31 5 PROJEKTBESKRIVELSE Minens opbygning Projektalternativer Forarbejdning af råmalm Tailingshåndtering Gråbjerg Støvhåndtering Oplag af produkter Havneanlæg Anlæg Skibstrafik Infrastruktur Transport til og inden for mineområdet Elforsyning og oplag Vandforsyning Indkvartering Værksteder og opbevaring Håndtering af dagrenovation og andet brændbart affald Sanitetsspildevand på mineområdet 37

3 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side Forbrændingsegnet fast affald Arbejdsmiljøstyring Beredskab Anlægsarbejder Alternativer, der er overvejet ift. yderligere forarbejdning af koncentrat i Grønland Investorer og fremtidige ansøgninger Kemisk bearbejdning placering af et kemisk anlæg Ydereligere afklaring af mulighederne for at placere det kemiske anlæg i Grønland Et grønlandsk anlæg Sammendrag 45 6 METODE VSB-teamet Metode for VSB Generel metode Metode for scopingfasen Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger Baseline-undersøgelse Dataindsamling og studier af sekundære kilder Dataindsamling og studier af primære kilder Kvalitative metoder Kvantitative metoder Metode for analyse af påvirkninger 49 7 BESKRIVELSE AF SAMFUNDSMÆSSIGE FORHOLD I UDGANGSPUNKTET Indledning Demografisk profil Etnisk sammensætning Befolkning Alders- og kønsfordeling Fødselsrater og forventet levealder Dødelighed Ind- og udvandring Sociale og kulturelle trivselsindikatorer Vigtige goder Vigtige værdier Sprog Anvendelse af naturressourcer 62

4 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side Hjemløshed og kriminalitet Samfundsøkonomiske aspekter Indkomst: gennemsnit og uligheder Leveomkostninger, forbrugerprisindeks, byggeomkostningsindeks, sammenligning af priser mellem lande Erhvervsstruktur Arbejdsmarkedet i dag Offentlig sektor i forhold til privat sektor Uddannelsesniveau Indkomst- og selskabsskat Samfundets opbygning Sundhed Udsatte grupper Sundhedsstrategier 87 8 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER, MAKSIMERING AF FORDELE OG AFHJÆLPNING AF NEGATIVE PÅVIRKNINGER Økonomi Beskæftigelse Erhvervslivet Nedlukning af minen Konflikter med andre sektorer Ændringer i subsistensbaseret økonomi Lønfremgang Skatter og indtægter Uddannelse og træning Offentlige ydelser og planer Eksisterende infrastruktur og planer Pres på udviklingsplaner Social- og sundhedsydelser Sociale aspekter Demografi og befolkning Sociale konflikter Udsatte grupper Sundhed Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Folkesundhed og livskvalitet Miljøpåvirkninger Kultur- og naturværdier Vigtige lokaliteter med monumenter og kultur Adgang til naturområder 111

5 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 5 9 UDKAST TIL MONITERINGSPLAN OG EVALUERINGSPLAN Udkast til moniteringsplan OFFENTLIG DELTAGELSE Interessenter og fokusgrupper Interessenter Fokusgrupper og respondenter Inddragelse af interessenter i VSB-processen Anvendte dokumenter REFERENCER 126 ANNEX Anex 1: Anex 2: Rapport fra workshop den 16. april 2010 i Qaqortoq og den 20. april 2010 i Narsaq, Mining Project Mining Greenland A/S, Terms of Reference (ToR) for SIA

6 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 6 1 IKKE-TEKNISK PROJEKTRESUMÉ Nedenstående er et ikke-teknisk projektresumé af en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af -mineprojektet. -mineprojektet er beliggende i Sydgrønland (se Figur 1-1) i Kommune Kujalleq mellem Qaqortoq og Narsaq, Killavaat Alannguat, i den indre del af Kangerluarsuk Fjord (se Figur 1-2). I et tidligere projektforslag var der en vej fra mineområdet til Qaqortoq, som dog ikke er omfattet af dette projektforslag. Figur 1-1: Kort over Grønland og -projektområdet

7 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 7 Figur 1-2: Mineprojektets beliggenhed. Der er udarbejdet en separat Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Formål med VSB Det overordnede formål med VSB en er at identificere og analysere de mulige virkninger af en foreslået mineaktivitet og at komme med anbefalinger til at føre mulighederne for bæredygtig udvikling ud i livet samt at mindske de negative virkninger. I VSB en er interessenterne blevet involveret i høj grad. Lovgivning Den vigtigste lovgivning for dette projekt er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer (Råstofloven), som trådte i kraft 1. januar Vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed tager udgangspunkt i Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed i forbindelse med mineprojekter i Grønland, november 2009, som er udarbejdet af Råstofdirektoratet. Projektbeskrivelse -mineprojektet har til hensigt at udvinde råstoffet kakortokit. Kakortokit består af tre forskellige lag. Hvert lag har en særlig farve pga. de forskellige mineralkombinationer, nemlig arfvedsonit (sort), eudialyt (rød) og feldspat-nephelin (hvid).

8 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 8 er en forkortelse for de metaller, man planlægger at udvinde fra eudialyt (rød); (Ta for tantal, Nb for niobium, REE for sjældne jordarters metaller (Rare Earth Elements) og Z for zirkoniumoxid). Tantal er meget stabil og anvendes i legeringer pga. stoffets korrosionsbestandighed. Det anvendes ligeledes i kondensatorer i elektronisk udstyr. Endelig anvendes det i mobiltelefoner og andre elektronikbrancher såsom rum- og bilindustrien. Niobium ligner tantal meget og anvendes ligeledes til legeringer for at øge styrken af stål samt i legeringer med superledende egenskaber. Sjældne jordarters metaller anvendes i stigende grad til en række formål, fx indenfor adskillige nye grønne teknologier og forbrugsgoder såsom vindmøller, genopladelige batterier, hybridbiler, bærbare computere, mobiltelefoner og Ipods. Visse af disse metaller anvendes også som katalysatorer til biler og til at nedbringe udledningerne fra dieselbiler. Zirkonium er et letmetal, der er korrosionsbestandigt og ligeledes anvendes i legeringer. Derudover anvendes det i keramik og avanceret keramik med specielle anvendelsesområder, såsom i rumindustrien. Mineprojektet Projektet omfatter en åben mine, et forarbejdningsanlæg, en havn (inkl. en helikopterlandingsplads), en minelejr med understøttende faciliteter, et tailingsdepot samt interne veje. Forarbejdning af malm er en enkel proces, der ikke anvender kemikalier. Processen omfatter et knuseanlæg efterfulgt af en magnetseparator (en proces, der udnytter råstoffernes forskellige magnetiske egenskaber). Denne sortering giver tre fraktioner, nemlig et sort meget magnetisk koncentrat (mafic), et rødt koncentrat (eudialyt) og et hvidt ikke-magnetisk koncentrat (feldspat). Processen er illustreret i Figur 1-3. Det sorte magnetiske koncentrat (mafic) er et silikatmineral, der vil blive oplagret som tailings. Feldspat er ligeledes et silikatmineral og vil blive solgt. Feldspat kan bruges i fremstilling af glas, keramik og i bygge- og anlægsbranchen.

9 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 9 Råmalm Knusnings- og sigteanlæg Fine materialer Magnetseparatorer Stærkt magnetisk fraktion Svagt magnetisk fraktion Ikkemagnetisk fraktion Recirkuleret vand Tailings opsamlings kasse Alternativ strøm Tailings Magnetisk Koncentrat Feldspat 30% til 40% 0% 20% til 50% 20% til 40% Figur 1-3: Flowdiagram over mineprocessen. Koncentraterne oplagres før afskibning. Projektet vil bestå af: Mineområdet (åben mine) Procesanlæg (knusning og magnetseparering) Tailingsdepot (Fostersø) Minelejr Havneområde (beliggende i Kangerluarsuk Fjord. Dette vil være den primære adgangsvej for skibe, der leverer forsyninger og mandskab. Oplagringsområde for koncentraterne) Oplagring (beliggende ved havneområdet) Separat brændstoflager nær havnen

10 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 10 Helikopterlandingsplads Infrastruktur (veje mellem minen, procesanlægget, minelejren, tailingsdepotet samt til havnen) Energiforsyning (generatorer baseret på tung dieselolie) Vandforsyning (vandet hentes fra fjorden og eksisterende højsøer) Spildevandsbehandling (flydende affald fra lejren behandles og udledes i fjorden) Affald (fast affald fra lejren behandles på et forbrændingsanlæg på stedet) Det planlægges i projektet at udvinde ca tons malm årligt, hvoraf der produceres feldspatkoncentrat og eudialytkoncentrat. Forekomsten vurderes til en størrelse på 3 mia. tons og minen vil derfor kunne være i drift i adskillige generationer. P.t. forventes anlægsfasen at løbe i 2015 til 2017, mens driftsfasen forventes at starte i slutningen af Projektet forventes at løbe i ti år. Metode Råstofdirektoratets Retningslinjer af november 2009 er blevet anvendt til at fastlægge minimumskravene til information, indhold og generel opbygning af VSB en. Endvidere er det danske ordvalg i Råstofdirektoratets Retningslinjer anvendte i den danske oversættelse. VSB en anvender en involverende tilgang, hvor interessenterne engageres så ofte og så effektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. VSB en identificerer mulige samspil mellem de potentielle påvirkninger fra projektet og de samfundsøkonomiske elementer, der er blevet vurderet. Alle relevante potentielle påvirkninger er blevet identificeret; de påvirkninger, som interessenterne og myndighederne har været mest bekymret over, har fået højest prioritet. For de potentielle påvirkninger, der er fundet, omfatter VSB en en vurdering af påvirkningen (betydning) samt foreslår, hvordan den kan minimeres. Nettoeffekten efter iværksættelse af bæredygtighedstiltag vil blive beskrevet. For de potentielle fordele, der er fundet, omfatter VSB en en vurdering af fordelen samt foreslår, hvordan den kan maksimeres. Scopingfase Første skridt er scopingfasen, som blev udført med henblik på at sikre, at VSB en har fokus på de vigtigste emner, der blev fundet i samarbejde med interessenterne. Der blev afholdt scoping workshoppe med interessenterne i april Følgende emner blev bragt op under workshoppene: Beskæftigelse, uddannelse og træning samt forretningsmuligheder. Livsgrundlag og kulturelle forhold Scopingfasen resulterede i udarbejdelse af Kommissoriet (en detaljeret plan for VSB en). Dette Kommissorium findes i annex 2, hvor der også findes en rapport fra interessentworkshoppene. VSB en omhandler følgende faser i projektet: Anlægsfasen ( )

11 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 11 Driftsfasen ( ) VSB en omfatter endelig en række betragtninger over de samfundsmæssige påvirkninger ved lukning af minen. Baseline-undersøgelse Udgangspunktet for de samfundsmæssige forhold behandles i Baseline-undersøgelsen. Baseline-undersøgelsen omhandler demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokalsamfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Baseline bidrager ligeledes til at forudsige, hvorledes disse faktorer vil påvirke projektet. Udformning af baseline og identificering af påvirkninger hænger tæt sammen og udgør en parallel proces. Efter at kritiske emner er identificeret, er der udført detaljerede studier af særlige grupper (fokusgrupper), der forventes at blive påvirket af projektet. Baseline-undersøgelsen tager udgangspunkt i en gennemgang af sekundære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder. Metode for analyse af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på baggrund af en række sociale/samfundsøkonomiske aspekter. Dette gøres i en Matrix over påvirkninger. De sociale/samfundsøkonomiske aspekter (beskæftigelse, erhvervsliv, sundhed, udsatte grupper etc.) bruges til at vurdere påvirkningen fra hver enkelt aktivitet i projektet (transport, indkøb af varer, drift af lejren, minen og forarbejdningsanlæggene etc.). For hver kombination af projektaktivitet og social/samfundsøkonomisk aspekt (både i anlægs- og driftsfasen) er de positive og negative påvirkninger fra projektet forudsagt og så vidt muligt kvantificeret. Der er udarbejdet bæredygtighedstiltag for alle formodede negative påvirkninger, der er ugunstige og af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning [middel og høje (negative) påvirkninger] for at minimere eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået såkaldte udviklingsinitiativer for at maksimere udviklingsmulighederne. Begreberne bæredygtighedstiltag og udviklingsinitiativer er begreber fra Vejledningen (2009) og brugt i nærværende rapport. Beskrivelse af samfundsmæssige forhold i udgangspunktet Demografisk profil Grønlands befolkning består hovedsagligt af grønlændere (Kalaallit), mens ca. 10 % af befolkningen er danskere og andre europæere. Siden 2009 har landet været inddelt i fire kommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Der er tre byer i Kommune Kujalleq, nemlig Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

12 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 12 Grønlands samlede befolkning er på , hvoraf bor i Kommune Kujalleq. Både mænd og kvinder i aldersgruppen år er overrepræsenteret i befolkningsstatistikken. Dette skyldes babyboomet i 1960 erne. Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende, der er født i Grønland, er 22,7 år. I 2008 var mange kvinder førstegangsfødende som 19- årige (Grønlands Statistik, 2012). Dødeligheden for mænd fra 0-60 år er højere end kvinders, hvilket skyldes flere selvmord samt fiskeri- og jagtulykker på grund af de klimatiske forhold (Inuuneritta,2007). Grønlændere er generelt meget mobile. Når unge grønlændere flytter permanent, er det primært på grund af uddannelse og muligheder for faglærte jobs med deraf følgende højere løn. Unge kvinder, der flytter permanent, gør det primært på grund af uddannelse eller for at søge nye udfordringer (Mobilitetsstyregruppen, 2010). Kulturelle værdier I Grønland er traditionelle og kulturelle aktiviteter og skikke generelt meget vigtige for lokalsamfundene i følge Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Poppel, B. et al, 2004). Kulturarv Der er gjort fund fra Thulekulturen (Inuit kulturen, som de nuværende grønlændere nedstammer fra) samt fund af Nordbo-ruiner. Grønlands Nationalmuseum anbefaler, at disse fund registreres og dateres, før der påbegyndes aktiviteter i området. Nordbo Hvalsø ruinerne er beliggende på den samme halvø, dog ikke i nærheden af fremtidige aktiviteter. Anvendelse af naturressourcer Der findes tre grupper, der hovedsageligt bruger Grønlands naturressourcer. Den første gruppe er erhvervsfiskere og -fangere, mens den anden gruppe udgør fiskere og fangere, der supplerer den indtægt, de har fra faste jobs eller sæsonarbejde; den tredje gruppe er fritidsbrugere. Derudover er der en række fårehold i Sydgrønland. Samfundsøkonomiske aspekter Grønlands økonomi er baseret på fiskeri og fiskeprodukter. Derudover modtager Grønland et bloktilskud på ca. DKK 3,45 mia. (2012) fra Danmark, hvilket svarer til ca. 40% af de offentlige indtægter. Den private sektor i Grønland består hovedsageligt af mindre virksomheder inden for detailhandel og byggeri, fiskere, hotel og catering samt reparationsvirksomheder; dertil kommer nogle få store nationale virksomheder, der ejes af Selvstyret. Disse nationale virksomheder beskæftiger størstedelen af arbejdsstyrken, mens de små virksomheder kun beskæftiger en mindre del af den totale arbejdsstyrke (Skatte- og velfærdskommission, 2010). Antallet af arbejdsløse var i første kvartal af 2010 i gennemsnit personer om måneden, svarende til 7,0 % af den potentielle arbejdsstyrke. I 2006 var arbejdsløsheden på 5,6 %. I følge Grønlands Statistik var arbejdsløsheden i maj i ,8% i Qaqortoq, 10,8% i Nanortalik og 8,96 % i Narsaq. Udviklingsplaner Kommune Kujalleq har udarbejdet en kommunal strategi for (Kommune Kujalleq, 2010).

13 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 13 Uddannelse Det er gratis at tage en universitetsuddannelse i Grønland (betalt over skatten). Dette kan udelukkende ske i Nuuk. Der optages studerende med et vist karaktergennemsnit fra studentereksamen. Erhvervs- og faglige uddannelser er gratis (betalt over skatten) og optagelse kræver et vist karaktergennemsnit. De fleste studerende kan få økonomisk støtte. De fleste uddannelser tilbyder logi på kollegier (værelser eller lejligheder). Sundhed Alle sundhedsydelser er gratis, herunder medicin og tandbehandling. Det finansieres over skatten (www.nanoq.gl). Den grønlandske befolkning går i stigende grad væk fra den traditionelle grønlandske levevis og spisevaner, hvilket siden 1993 har ført til flere vestlige livsstilssygdomme såsom diabetes, hjerte- og karsygdomme samt overvægt (Bjerregaard, P. og Aidt, E.C., 2010). Tuberkulose (TB) anses for at være en udbredt lidelse i Grønland. I gennemsnit har 83 personer fået TB hvert år i de seneste fem år. Halvdelen af disse tilfælde er forekommet i Sydgrønland, særligt i Nanortalik, som havde mange tilfælde i Antallet af konstaterede seksuelt overførte sygdomme har været et problem i Grønland i flere år (Tusagassiivik, 2007). Udsatte grupper De befolkningsgrupper, som de lokale fokusgrupper og enkeltpersoner, der er blevet interviewet, anser for at være udsatte, er unge mødre, ældre, handikappede, familier, hvor et eller flere medlemmer har alkohol- eller stofmisbrugsproblemer samt arbejdsløse. Alkohol- og stofmisbrug er et tilbagevendende emne i sundhedsrelaterede problemer og forhold i udsatte familier. Potentielle påvirkninger Der er foretaget en vurdering af de potentielle påvirkninger, der forudses fra projektet i både anlægs- og driftsfasen samt i forbindelse med nedlukning af projektet. Vurderingen tager udgangspunkt i følgende sociale og samfundsøkonomiske elementer: Økonomiske aspekter (beskæftigelse, skatter og indtægter samt forretningsmuligheder) Uddannelse og træning Offentlige ydelser og planer Sociale aspekter Sundhed Kultur- og naturværdier Dette ikke-tekniske projektresumé beskriver udelukkende de påvirkninger, der er middel og høje. Beskæftigelse

14 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 14 Projektet er inddelt i en anlægs- og en driftsfase. Anlægsfasen vil i begyndelsen beskæftige arbejdere. Dette tal forventes at stige til i løbet af sommermånederne i år 1 og 2 af anlægsfasen (forventet i ). Driftsfasen vil have ca. 80 stillinger inden for de kategorier, der er beskrevet i Tabel 1.1. Catering, rengøring og vask vil formodentlig blive outsourcet til lokale firmaer, men dette er også omfattet af Tabel 1.1. Størsteparten af de ansatte arbejder i fire uger på projektet og holder to uger fri. Det er muligt, at arbejdsløse kan udnytte de jobmuligheder, som skaber både i anlægs- og driftsfasen. Dog er det mest sandsynlige scenarie, at projektet primært tiltrækker arbejdere, der allerede er beskæftiget i andre brancher. Indirekte vil dette dog skabe nye muligheder for de arbejdsløse. Nanortalik har en del arbejdskraft, som efter en mindre grad af relevant træning er egnet i forhold til de krav, -projektet stiller. Derudover er det sandsynligt, at personer, der har forladt Kommune Kujalleq på grund af manglende arbejde, vil vende tilbage til Narsaq og Qaqortoq, når der er skabt nye jobmuligheder. Generelt er grønlændere yderst mobile og det er sandsynligt, at folk vil flytte efter jobmulighederne (Mobilitetsstyregruppen, 2010; SLICA, 2007; Interview med Grethe Nielsen). Projektets målsætning er at anvende mest mulig lokal arbejdskraft i alle jobkategorier. Bortset fra centrale ledelsesmæssige og akademiske stillinger vil alle stillinger blive udbudt til lokale arbejdere. En vurdering af den forventede lokale involvering i arbejdsstyrken i starten af -projektet kan ses i Tabel 1.1. Tabel 1.1: Oversigt over forventet beskæftigelse og ønsket andel af grønlandsk arbejdsstyrke i driftsfasen. Jobkategori Forventet arbejdsstyrke Forventet lokal arbejdsstyrke Ledere % Akademikere % Operatører % Teknikere % Lærlinge % Anlægs- og maskinoperatører % Kontorpersonale % Ufaglærte % Kokke % I alt % Akademikere (fx arbejdsmiljøkoordinator og metallurg) Operatører (fx gravemaskinefører, truckfører, bore- og gummihjulslæsserfører) Teknikere (fx sprængningsmester, prøveudtagning, analysetekniker samt havnearbejdere). Forventet lokale % Påvirkningen fra direkte beskæftigelse i driftsfasen karakteriseres som positiv middel til høj; driften af minen og procesanlægget er de aktiviteter, der skaber flest jobs. Størstedelen af stillingerne er til rådighed for lokale arbejdere (fra Kommune Kujalleq), men der skal arbejdes på at maksimere den endelige andel af lokal beskæftigelse. Denne beskæftigelse vil ophøre, når projektet er afsluttet, men de fordele, der kommer af beskæftigelsen, såsom styrkelse af kvalifikationer og erfaring, pensioner og opsparing etc., vil række ud over beskæftigelsesperioden.

15 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 15 Erhvervslivet Mining vil outsource alle aktiviteter i forbindelse med transport af varer og personale såvel som serviceydelser i lejren, herunder catering, rengøring af lejren og kontorfaciliteter samt tøjvask. Betydningen af påvirkningerne på erhvervslivet vurderes at være høj sammenlignet med direkte beskæftigelse i Grønland. Den overvejende direkte positive påvirkning på erhvervslivet forventes at komme fra følgende områder: Transport af varer og ansatte Serviceydelser til lejren Køb af brændstof Køb af varer og mad Køb af tekniske ydelser Den samme tendens forventes for de indirekte påvirkninger på erhvervslivet som følge af arbejdernes forbrug. Den positive påvirkning vil mærkes mest i små og mellemstore byer, særligt i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq, men vil sprede sig, hvis arbejderne fx er bosat i Nuuk eller Sisimiut. For de planlagte og igangværende industrielle aktiviteter i Grønland (Alcoa projektet og olieaktiviteter) er der vurderet en multiplikationsfaktor for beskæftigelsen. For Nalunaq guldmineprojektet er multiplikationsfaktoren for beskæftigelsen vurderet til 1,3 1,6. Dette betyder, at for hvert job, der skabes i minen, skabes der 0,3-0,6 jobs i lokalsamfundet. På trods af, at der skabes visse afledte jobs i projektet, vurderes disse at være af lav vigtighed i sammenligning med direkte og indirekte jobs skabt af forretningsmulighederne. Den overordnede påvirkning for erhvervslivet vurderes at være positiv middel til høj. Skatter og indtægter De vigtigste direkte økonomiske fordele fra -mineprojektet kommer fra indkomstskatter fra lokale ansatte og internationale eksperter, som vil være skattepligtige i Grønland i følge grønlandsk skattelov (Lov om indkomstskat nr. 12 af 2. november 2006, ændret med landstingslove nr. 3 af 30. november 2009 og nr. 20 af 18. december 2010). Generelt er der en positiv middel til høj indkomstpåvirkning takket være skatter og indtægter. Disse stammer fra skatter (fx på udbytter), indkomstskat fra de beskæftigede, direkte lokal beskæftigelse og en saltvandsindsprøjtning til lokale virksomheder (som også vil føre til yderligere stigning i skatteindtægter). Uddannelse og træning I Grønland er der et generelt behov og ønske om at forbedre og udvikle kompetencer og færdigheder i arbejdsstyrken for at forberede sig på potentielle fremtidige aktiviteter, fx i udvindingsindustrien. Projekter som menes at kunne bidrage til den generelle udvikling af kompetencer i Grønland. Denne udvikling vurderes som middel positiv, da viden og erfaring fra mineprojekter er på relativt lavt niveau i Grønland.

16 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 16 Specifik jobtræning i truckkørsel og operationer i forbindelse med procesanlægget vurderes som middel positive, da uddannelsesniveauet i Grønland er relativt lav. Social- og sundhedsydelser De sociale ydelser i Kommune Kujalleq er p.t. under pres. Dette skyldes høj sæsonbestemt arbejdsløshed og mangel på midler til at støtte de arbejdsløse. Projektet vil have en positiv indvirkning på arbejdsløsheden og den sæsonbestemte arbejdsløshed, som dermed vil aflaste de sociale arbejdsløshedsydelser. Sundhedsydelser i Kommune Kujalleq og i Grønland generelt er under pres på grund af infrastruktur, mangel på tilstrækkelige medarbejderressourcer samt mangel på midler. Sociale aspekter - ubalance mellem byer Der formodes at komme en ubalance mellem fordele og påvirkninger fra projektet på de to byer Qaqortoq og Narsaq. Det nævnes, at Qaqortoq muligvis vil få relativt flere fordele af projektet end Narsaq. Transportservicen planlægges at være den samme fra begge byer til mineområdet. Derudover overvejes det at etablere en lagerfacilitet i Narsaq, som også kunne skabe nogen aktivitet i Narsaq. Sociale aspekter - udsatte grupper Under feltarbejdet i Narsaq og Qaqortoq har fokusgrupperne peget på en række familier med stof- og alkoholmisbrug, samt gravide unge kvinder som de mest udsatte grupper i lokalsamfundet. Følgerne af alkohol- og stofmisbrug samt et øget antal unge mødre er alvorlige for et lille samfund. Omfanget af denne vurdering og den information, der er indsamlet under feltundersøgelserne, har ikke givet tilstrækkelig basis for at forudsige betydningen af disse sociale risici. På grund af den offentlige bekymring, der blev udtrykt under interviewene og høringer samt i lyset af forsigtighedsprincippet, som bør anvendes i vurderingen af sociale risici, er følgerne imidlertid vurderet som negative, lave til middel, med de foreslåede bæredygtighedstiltag. Sundhed - arbejdsmiljø og risiko for ulykker Der er en risiko for ulykker under transport af varer, personale og koncentrater, primært på grund af de barske vejrforhold i Grønland samt anvendelsen af tungt maskineri i kombination med menneskelige fejl. Skønt følgerne er permanente, anses risikoen for ulykker ud fra en generel vurdering at være negativ lav. Driftsrisici i minen og forarbejdningsanlægget findes primært i driften af tungt maskineri, eksplosive stoffer samt i forarbejdningen i kombination med menneskelige fejl og de barske vejrforhold. Risikoen for ulykker i driften vurderes derfor til at være negativ middel. Der vil være krav om et sundhedstjek forud for ansættelse i for at sikre, at arbejderne ikke har kønssygdomme eller tuberkulose, når de påbegynder arbejdet i mineprojektet. Sundhed - folkesundhed Driften i et mineprojekt påvirker sundhed og livskvalitet hos de ansatte og befolkningen generelt. Disse negative påvirkninger hænger ofte sammen med interaktioner mellem lokalsamfundet og udenlandsk arbejdskraft.

17 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 17 I -mineprojektet forventes de ansatte hovedsageligt at komme fra Kommune Kujalleq, mens det forventede antal udenlandsk personale samt personer fra andre dele af Grønland vil være begrænset; derfor anses risikoen for påvirkninger på folkesundheden som følge af stigninger i kønssygdomme, tuberkulose, uønsket graviditet og aborter som lav. Dog vil det være nødvendigt at overvåge tilfælde af kønssygdomme, tuberkulose og uønsket graviditet som vigtige indikatorer for folkesundheden. Hvis situationen ændres og der bliver ansat flere udenlandske og udenbys arbejdere under projektet, vil der være behov for en yderligere vurdering af de potentielle påvirkninger. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og fordelene ved massive forebyggelses- og adfærdskampagner i forhold til sundhed og livsstil, anses påvirkningerne på sundheden at være middel negative. Miljøpåvirkninger Med Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) vurderes, hvorvidt det planlagte mineprojekt har negative virkninger på miljøet. De grønlandske retningslinjer for VVM kræver, at påvirkninger i forhold til potentiel forurening og forstyrrelser identificeres. Der er under VVM-processen udført en række specifikke studier. Disse omfatter studier af mineaffald (tailings og gråbjerg) med henblik på at afklare, hvorvidt der vil blive udvasket tungmetaller, hvis materialet deponeres i vand. Et studie har testet, om der kan udvaskes giftige stoffer fra tailings. Personale fra Grønlands Nationalmuseum har undersøgt projektområdet i forhold til kulturarven, mens biologer har studeret flora og fauna. Alle disse studier findes som annex til VVM-rapporten. Andre kilder til information i VVMprocessen omfatter tidligere studier i området samt studier fra andre mineprojekter i Arktis. Information om det planlagte mineprojekt og projektområdet, herunder dets biologiske mangfoldighed, blev indsamlet og alle aktiviteterne i mineprojektet, der potentielt kan være årsag til forstyrrelser eller forurening, er blevet identificeret. For hver mulige påvirkning er recipienten og potentielle transportveje blevet identificeret. Tailings og gråbjerg er potentielle kilder til forurening, da giftige tungmetaller kan udvaskes, hvis materialet opløses i vand. Sker dette, kan deponering af tailings eller gråbjerg i Fostersø føre til forurening af søen, vandløbene samt fjorden nedstrøms søen. Dette kan skade fisk i floden og sæler i fjorden. For at undersøge dette scenarie er resultaterne af kemiske analyser af tailings og gråbjerg blevet sammenholdt med en hydrologisk model af ferskvandssystemet for at vurdere den potentielle frigivelse af metaller fra tailingsdepotet i Fostersø. Modellen viser, at metalkoncentrationerne vil stige i løbet af driftsfasen, efterhånden som søen fyldes op. Efter ti års drift vil indholdet af bly marginalt overstige værdierne i de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet. Koncentrationen af andre metaller i søvandet vil være under de grønlandske retningslinjer. Eftersom Fostersø og vandløb og floder nedstrøms søen allerede har et naturligt højt blyindhold, vil påvirkningen være meget lille. Afstrømningen fra Fostersø bidrager til ca. 20% af vandet i Lakseelv og det forudses, at det højere blyniveau i vandet fra Fostersø ikke vil kunne spores i Lakseelv på grund af den store fortynding. Derfor anses følgerne af stigningen i blyindholdet i Fostersø som ubetydelige.

18 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 18 Der er udført lignende vurderinger af hele rækken af potentielle påvirkninger i forbindelse med -projektet. Den potentielle forstyrrelse samt tab af levesteder, når fx beplantningen dækkes af bygninger, er blevet vurderet for hav-, ferskvands- og landdyr og planter. Ligeledes er forurening fra andre potentielle kilder end tailings og gråbjerg blevet vurderet. Dette omfatter utilsigtet udslip af farlige stoffer, såsom olie og andet farligt affald. Konklusionen er, at såfremt de afværgetiltag, der foreslås i VVM-rapporten, indføres og mineaktiviteterne udføres i overensstemmelse med god miljømæssig skik, vil påvirkningerne på miljøet være lave. Der forventes ikke at forekomme betydelig forurening med giftige stoffer eller andre forurenende stoffer. Spredning af støv vil være lille og lokalt forekommende og mineprojektet forventes ikke at reducere antallet af eller fortrænge vigtige dyr (såsom havørn og fjeldørred) eller planter. Kultur- og naturværdier De grønlandske kultur- og naturværdier hænger tæt sammen med sociale værdier, da de traditionelle og kulturelle aktiviteter omfatter mange sociale begivenheder sammenlignet med vestlige samfund. Jagt og fiskeri, navngivningstraditioner samt brug af traditionelle dragter fortrænges i dag af vestlig indflydelse, men praktiseres stadig i vidt omfang. Påvirkningen på områder af kulturel vigtighed anses som middel, da ødelæggelse i anlægsfasen af visse af disse steder ikke kan undgås. Dog anses ingen af de arkæologiske fund som unikke eller fremtrædende. De unikke Hvalsø ruiner ligger uden for og ikke synlige fra projektområdet. Firmaet MTH, som er ansvarlig for dimensionering og anlæg, har været i dialog med kommunale og nationale myndigheder for at finde acceptable bæredygtighedstiltag. Angående arealanvendelse har konsulentfirmaet Orbicon udarbejdet en rapport om den lokale brug af naturressourcer i Killavaat Alannguat området i november Rapporten beskriver aktiviteterne i forhold til den nuværende brug af naturressourcer i dette område. Med lokal brug menes en lang række af lokalbefolkningens aktiviteter inden for fiskeri, jagt, fårehold, samling af sten, turisme samt rekreative aktiviteter. Konklusionen fra rapporten om lokalt brug anfører, at de generelle mineaktiviteter kun vil have en lille negativ påvirkning på den lokale brug af naturressourcerne. Resultaterne og konklusionerne fra dette studie blev bekræftet via de interviews og fokusgruppestudier, der blev udført af VSB-teamet. De lave negative påvirkninger vil finde sted fra anlægsfasen og gennem hele minens levetid. Forslag til bæredygtigheds/udvilkingstiltag Der vil blive udarbejdet bæredygtighedstiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der er ugunstige og af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning [middel og høje (negative) påvirkninger] for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået såkaldte udviklingsinitiativer for at maksimere udviklingsmulighederne.

19 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 19 Tabel 1.2: Oversigt over påvirkninger, foreslåede tiltag samt påvirkning efter afhjælpning. Beskrivelse af påvirkningen Nuværende tiltag Forslag til tiltag Påvirkninger efter afhjælpning Økonomi Beskæftigelse før/under anlægsfasen (direkte) Ansættelse af lokal arbejdskraft fra start af anlægsfasen +L Kursus på Råstofskolen Kortlægning af eksisterende kompetencer i Kommune Kujalleq som pilotstudie for Grønland. Beskæftigelse før/under driftsfasen (direkte) Påvirkningen fra direkte Kursus på Råstofskolen beskæftigelse i driftsfasen karakteriseres som positiv middel til Kortlægning af høj; driften af minen og eksisterende kompetencer i procesanlægget er de aktiviteter, Kommune Kujalleq som der skaber flest jobs. Størstedelen pilotstudie for Grønland. af stillingerne er til rådighed for lokale arbejdere (fra Kommune Kujalleq). Hjælp til at forstå kravene til den kommende arbejdsplads, såsom emner relateret til sikkerhed og sundhed, finansielle emner etc. i samarbejde med de lokale myndigheder. Beskrivelse af kravene til de forskellige arbejds- og jobkategorier i anlægsfasen. Vurdering af træningsbehov i samarbejde med de lokale myndigheder. Udfærdigelse af udviklingsprogram for menneskelige ressourcer samt personalegoder, for at gøre til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere. 1 Organisere en tværkulturel workshop for at styrke den tværkulturelle forståelse blandt personalet samt minimere de sociale påvirkninger på de omgivende samfund. Sikre transportordninger for personale fra både Narsaq og Qaqortoq. Udvikle jobrelateret oplæring på jobbet for de efterspurgte jobkategorier. Beskrivelse af kravene til de forskellige jobkategorier i driftsfasen. Udarbejde en kønsrelateret vurdering af arbejdsstyrken for at sikre, at både kvinder og mænd vil søge stillingerne. Udarbejde et program som del af en screeningsproces under ansættelse af arbejdsstyrken til driftsfasen. Udfærdige et udviklingsprogram for menneskelige ressourcer samt personalegoder, for at gøre til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere. Målet er 75% lokal arbejdskraft i projektet. +H Målet er ca. 90% lokal arbejdskraft i projektet. Målet er at tilbyde ca 90% af arbejdspladserne til den lokale arbejdsstyrke. +H Forretningsmuligheder Ledelse af minelejr samt transport vil blive outsourcet til lokale virksomheder. Indkøb af ydelser fra lokale virksomheder vil ske ad hoc. Sulisitsisut (Grønlands Arbejdsgiverforening) samt dens udvalg tager løbende initiativ til at promote lokale virksomheder overfor mineselskaberne. Alle tiltag forudsætter, at de er økonomisk rentable og konkurrencedygtige på pris eller ikke ugunstige for kontraktens overordnede omkostninger. Etablering af et forum for lokale virksomheder sammen med lokale myndigheder. Dette forum vil blive anvendt før og under udbudsprocessen for at skaffe information og afklaring for de kommende udbud. Udbudsperiode for forskellige udbudspakker, herunder spørgemøder. +H Ledelse af minelejren samt transport vil blive outsourcet til lokale virksomheder. Indkøb af ydelser fra lokale virksomheder vil ske ad 1 Dette skal sikre, at lokale arbejdere har mulighed for at fortsætte deres traditionelle livsstil inden for rammerne af s turnusordninger samt eksisterende logistikmuligheder. Såfremt logistikmulighederne ændres (nye veje, lufthavn etc.) kan der komme mere fleksibilitet i turnusordningerne.

20 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 20 Beskrivelse af påvirkningen Nuværende tiltag Forslag til tiltag Påvirkninger efter afhjælpning Fortrinsstilling for grønlandske leverandører (først og fremmest lokale, dernæst hoc. beliggende i Grønland) ved kontrahering af logistik, transport af personale og varer, brændstof etc. herunder omhyggelig udarbejdelse af udbudsdokumenter, specifikationer etc. +H Opdeling af kontrakter på ydelser og leverancer til lejren, hvor omkostningerne ikke hindrer dette. +H Fortrinsstilling ved køb af lokale varer og serviceydelser til minelejren. Vask, catering, kontorforsyning, IT vedligeholdelse etc. Krav i kontrakten med leverandører af catering om at levere lokal/traditionel mad. Lønfremgang vil generelt stimulere lokale økonomiske aktiviteter. +M Uddannelse Projektet vil øge uddannelsesniveauet i Grønland, både hvad angår generelle færdigheder og specifik træning. +M Offentlige ydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og planer Forbedre den lokale infrastruktur i lokalsamfundene -L Eksisterende pensions- og forsikringsordninger. Lokale og nationale planer og programmer Ansættelsespakker, der omfatter andre personalegoder end løn (såsom mulighed for efteruddannelse og træning). Etablere workshoppe med finansielle aktører for at sikre hjælp til direkte ansatte og deres familier. Udvikle et ansættelsesprogram i samarbejde med lokale myndigheder. Træningsprogram for personale om specifikke opgaver, sikkerhed etc. Generelle træningsprogrammer og arbejdsrelateret træning af personalet vil være en del af alle ansattes arbejdsprofil. Rettidig udvikling af genplaceringsprogrammer for arbejderne efter minens lukning i samarbejde med lokale myndigheder. Udvikle en beredskabsplan vedrørende transport og overnatning i tilfælde af dårligt vejr Udvikle et overblik over tilgængelige transportmuligheder (både, helikoptere og fly). -L vil generelt stimulere lokale økonomiske aktiviteter. + H De foreslåede bæredygtighedstiltag vil yderligere stimulere uddannelsesniveauet i Grønland, både hvad angår generelle færdigheder og specifik træning. + H Social sundhed og ydelser Det stigende pres på sundhedssystemet forventes at blive negativt, til dels på grund af den forventede stigning i kønssygdomme og andre smitsomme sygdomme. -L Sundhed Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Lokale og nationale planer og programmer Udvikle klare kriterier og betingelser for brugen af de lokale sundhedsydelser og kommunikere disse til sundhedsudbyderne i samarbejde med de lokale myndigheder og andre større lokale arbejdspladser. Etablere kontakt til de lokale sundhedsudbydere og sikre samarbejde mellem begge parter og andre større lokale arbejdspladser. -L

TANBREEZ Mining Greenland A/S

TANBREEZ Mining Greenland A/S TANBREEZ Mining Greenland A/S Terms of Reference (ToR) for SIA Juni 2010 Tanbreez SIA - Phase 1 ToR Page 2 INDHOLDSFORTEGNELSE PAGE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Anvendte begreber 3 1.2 Formål med SIA 4 2 LOVGIVNING

Læs mere

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 Side 1 Published : 14 July 2011 Project : 80.4889.01 Prepared : Rikke Carlsen Checked : TNE, HIH Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION 4

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag. Tilladelse 2007/02

Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag. Tilladelse 2007/02 Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag Tilladelse 2007/02 Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet Ironbark Zinc Limited) VURDERING AF DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BÆREDYGTIGHED 2015

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med RD-retningslinjerne for VSB af november 2009) Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

(i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009)

(i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009) Terms of Reference for Vurdering af den Samfundsmæsige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Inc. (i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 TABLE OF CONTENTS PAGE 1 INDLEDNING 3 1.1 VVM-processen 3 1.2 Projektet 4 1.3 Scoping workshops 4 1.4 Terms of Reference 5 2 REGELSÆT ERROR! BOOKMARK

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV Det vigtigste først Vores guide til et godt CV Hos Kelly Services vil vi gerne hjælpe dig til at lykkedes på arbejdsmarkedet. Derfor har vi dedikeret noget tid, til at udarbejde en guide, som skal hjælpe

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Alluitsup Paa og Qaqortoq, Grønland Introduktion Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Nuuk, forår 2012 Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Baggrund for undersøgelsen Arktisk Råd arbejder med emner, som er relevante for både ICC Grønland og KNAPK. Især arbejdsgruppen

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc.

Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc. Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009)

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere