Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S"

Transkript

1 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Rapport over Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed marts 2012 rev august 2013

2 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 IKKE-TEKNISK PROJEKTRESUMÉ 6 2 DEFINITIONER OG FORKORTELSER 23 3 INDLEDNING Baggrund Formål med vurderingen 25 4 POLITISKE, JURIDISKE OG FORVALTNINGSMÆSSIGE RAMMER Den politiske situation i Grønland Juridiske rammer National lovgivning Nationale vejledninger Skatter og indtægter Internationale Arbejdskonventioner Vejledninger 31 5 PROJEKTBESKRIVELSE Minens opbygning Projektalternativer Forarbejdning af råmalm Tailingshåndtering Gråbjerg Støvhåndtering Oplag af produkter Havneanlæg Anlæg Skibstrafik Infrastruktur Transport til og inden for mineområdet Elforsyning og oplag Vandforsyning Indkvartering Værksteder og opbevaring Håndtering af dagrenovation og andet brændbart affald Sanitetsspildevand på mineområdet 37

3 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side Forbrændingsegnet fast affald Arbejdsmiljøstyring Beredskab Anlægsarbejder Alternativer, der er overvejet ift. yderligere forarbejdning af koncentrat i Grønland Investorer og fremtidige ansøgninger Kemisk bearbejdning placering af et kemisk anlæg Ydereligere afklaring af mulighederne for at placere det kemiske anlæg i Grønland Et grønlandsk anlæg Sammendrag 45 6 METODE VSB-teamet Metode for VSB Generel metode Metode for scopingfasen Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger Baseline-undersøgelse Dataindsamling og studier af sekundære kilder Dataindsamling og studier af primære kilder Kvalitative metoder Kvantitative metoder Metode for analyse af påvirkninger 49 7 BESKRIVELSE AF SAMFUNDSMÆSSIGE FORHOLD I UDGANGSPUNKTET Indledning Demografisk profil Etnisk sammensætning Befolkning Alders- og kønsfordeling Fødselsrater og forventet levealder Dødelighed Ind- og udvandring Sociale og kulturelle trivselsindikatorer Vigtige goder Vigtige værdier Sprog Anvendelse af naturressourcer 62

4 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side Hjemløshed og kriminalitet Samfundsøkonomiske aspekter Indkomst: gennemsnit og uligheder Leveomkostninger, forbrugerprisindeks, byggeomkostningsindeks, sammenligning af priser mellem lande Erhvervsstruktur Arbejdsmarkedet i dag Offentlig sektor i forhold til privat sektor Uddannelsesniveau Indkomst- og selskabsskat Samfundets opbygning Sundhed Udsatte grupper Sundhedsstrategier 87 8 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER, MAKSIMERING AF FORDELE OG AFHJÆLPNING AF NEGATIVE PÅVIRKNINGER Økonomi Beskæftigelse Erhvervslivet Nedlukning af minen Konflikter med andre sektorer Ændringer i subsistensbaseret økonomi Lønfremgang Skatter og indtægter Uddannelse og træning Offentlige ydelser og planer Eksisterende infrastruktur og planer Pres på udviklingsplaner Social- og sundhedsydelser Sociale aspekter Demografi og befolkning Sociale konflikter Udsatte grupper Sundhed Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Folkesundhed og livskvalitet Miljøpåvirkninger Kultur- og naturværdier Vigtige lokaliteter med monumenter og kultur Adgang til naturområder 111

5 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 5 9 UDKAST TIL MONITERINGSPLAN OG EVALUERINGSPLAN Udkast til moniteringsplan OFFENTLIG DELTAGELSE Interessenter og fokusgrupper Interessenter Fokusgrupper og respondenter Inddragelse af interessenter i VSB-processen Anvendte dokumenter REFERENCER 126 ANNEX Anex 1: Anex 2: Rapport fra workshop den 16. april 2010 i Qaqortoq og den 20. april 2010 i Narsaq, Mining Project Mining Greenland A/S, Terms of Reference (ToR) for SIA

6 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 6 1 IKKE-TEKNISK PROJEKTRESUMÉ Nedenstående er et ikke-teknisk projektresumé af en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af -mineprojektet. -mineprojektet er beliggende i Sydgrønland (se Figur 1-1) i Kommune Kujalleq mellem Qaqortoq og Narsaq, Killavaat Alannguat, i den indre del af Kangerluarsuk Fjord (se Figur 1-2). I et tidligere projektforslag var der en vej fra mineområdet til Qaqortoq, som dog ikke er omfattet af dette projektforslag. Figur 1-1: Kort over Grønland og -projektområdet

7 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 7 Figur 1-2: Mineprojektets beliggenhed. Der er udarbejdet en separat Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Formål med VSB Det overordnede formål med VSB en er at identificere og analysere de mulige virkninger af en foreslået mineaktivitet og at komme med anbefalinger til at føre mulighederne for bæredygtig udvikling ud i livet samt at mindske de negative virkninger. I VSB en er interessenterne blevet involveret i høj grad. Lovgivning Den vigtigste lovgivning for dette projekt er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer (Råstofloven), som trådte i kraft 1. januar Vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed tager udgangspunkt i Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed i forbindelse med mineprojekter i Grønland, november 2009, som er udarbejdet af Råstofdirektoratet. Projektbeskrivelse -mineprojektet har til hensigt at udvinde råstoffet kakortokit. Kakortokit består af tre forskellige lag. Hvert lag har en særlig farve pga. de forskellige mineralkombinationer, nemlig arfvedsonit (sort), eudialyt (rød) og feldspat-nephelin (hvid).

8 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 8 er en forkortelse for de metaller, man planlægger at udvinde fra eudialyt (rød); (Ta for tantal, Nb for niobium, REE for sjældne jordarters metaller (Rare Earth Elements) og Z for zirkoniumoxid). Tantal er meget stabil og anvendes i legeringer pga. stoffets korrosionsbestandighed. Det anvendes ligeledes i kondensatorer i elektronisk udstyr. Endelig anvendes det i mobiltelefoner og andre elektronikbrancher såsom rum- og bilindustrien. Niobium ligner tantal meget og anvendes ligeledes til legeringer for at øge styrken af stål samt i legeringer med superledende egenskaber. Sjældne jordarters metaller anvendes i stigende grad til en række formål, fx indenfor adskillige nye grønne teknologier og forbrugsgoder såsom vindmøller, genopladelige batterier, hybridbiler, bærbare computere, mobiltelefoner og Ipods. Visse af disse metaller anvendes også som katalysatorer til biler og til at nedbringe udledningerne fra dieselbiler. Zirkonium er et letmetal, der er korrosionsbestandigt og ligeledes anvendes i legeringer. Derudover anvendes det i keramik og avanceret keramik med specielle anvendelsesområder, såsom i rumindustrien. Mineprojektet Projektet omfatter en åben mine, et forarbejdningsanlæg, en havn (inkl. en helikopterlandingsplads), en minelejr med understøttende faciliteter, et tailingsdepot samt interne veje. Forarbejdning af malm er en enkel proces, der ikke anvender kemikalier. Processen omfatter et knuseanlæg efterfulgt af en magnetseparator (en proces, der udnytter råstoffernes forskellige magnetiske egenskaber). Denne sortering giver tre fraktioner, nemlig et sort meget magnetisk koncentrat (mafic), et rødt koncentrat (eudialyt) og et hvidt ikke-magnetisk koncentrat (feldspat). Processen er illustreret i Figur 1-3. Det sorte magnetiske koncentrat (mafic) er et silikatmineral, der vil blive oplagret som tailings. Feldspat er ligeledes et silikatmineral og vil blive solgt. Feldspat kan bruges i fremstilling af glas, keramik og i bygge- og anlægsbranchen.

9 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 9 Råmalm Knusnings- og sigteanlæg Fine materialer Magnetseparatorer Stærkt magnetisk fraktion Svagt magnetisk fraktion Ikkemagnetisk fraktion Recirkuleret vand Tailings opsamlings kasse Alternativ strøm Tailings Magnetisk Koncentrat Feldspat 30% til 40% 0% 20% til 50% 20% til 40% Figur 1-3: Flowdiagram over mineprocessen. Koncentraterne oplagres før afskibning. Projektet vil bestå af: Mineområdet (åben mine) Procesanlæg (knusning og magnetseparering) Tailingsdepot (Fostersø) Minelejr Havneområde (beliggende i Kangerluarsuk Fjord. Dette vil være den primære adgangsvej for skibe, der leverer forsyninger og mandskab. Oplagringsområde for koncentraterne) Oplagring (beliggende ved havneområdet) Separat brændstoflager nær havnen

10 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 10 Helikopterlandingsplads Infrastruktur (veje mellem minen, procesanlægget, minelejren, tailingsdepotet samt til havnen) Energiforsyning (generatorer baseret på tung dieselolie) Vandforsyning (vandet hentes fra fjorden og eksisterende højsøer) Spildevandsbehandling (flydende affald fra lejren behandles og udledes i fjorden) Affald (fast affald fra lejren behandles på et forbrændingsanlæg på stedet) Det planlægges i projektet at udvinde ca tons malm årligt, hvoraf der produceres feldspatkoncentrat og eudialytkoncentrat. Forekomsten vurderes til en størrelse på 3 mia. tons og minen vil derfor kunne være i drift i adskillige generationer. P.t. forventes anlægsfasen at løbe i 2015 til 2017, mens driftsfasen forventes at starte i slutningen af Projektet forventes at løbe i ti år. Metode Råstofdirektoratets Retningslinjer af november 2009 er blevet anvendt til at fastlægge minimumskravene til information, indhold og generel opbygning af VSB en. Endvidere er det danske ordvalg i Råstofdirektoratets Retningslinjer anvendte i den danske oversættelse. VSB en anvender en involverende tilgang, hvor interessenterne engageres så ofte og så effektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. VSB en identificerer mulige samspil mellem de potentielle påvirkninger fra projektet og de samfundsøkonomiske elementer, der er blevet vurderet. Alle relevante potentielle påvirkninger er blevet identificeret; de påvirkninger, som interessenterne og myndighederne har været mest bekymret over, har fået højest prioritet. For de potentielle påvirkninger, der er fundet, omfatter VSB en en vurdering af påvirkningen (betydning) samt foreslår, hvordan den kan minimeres. Nettoeffekten efter iværksættelse af bæredygtighedstiltag vil blive beskrevet. For de potentielle fordele, der er fundet, omfatter VSB en en vurdering af fordelen samt foreslår, hvordan den kan maksimeres. Scopingfase Første skridt er scopingfasen, som blev udført med henblik på at sikre, at VSB en har fokus på de vigtigste emner, der blev fundet i samarbejde med interessenterne. Der blev afholdt scoping workshoppe med interessenterne i april Følgende emner blev bragt op under workshoppene: Beskæftigelse, uddannelse og træning samt forretningsmuligheder. Livsgrundlag og kulturelle forhold Scopingfasen resulterede i udarbejdelse af Kommissoriet (en detaljeret plan for VSB en). Dette Kommissorium findes i annex 2, hvor der også findes en rapport fra interessentworkshoppene. VSB en omhandler følgende faser i projektet: Anlægsfasen ( )

11 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 11 Driftsfasen ( ) VSB en omfatter endelig en række betragtninger over de samfundsmæssige påvirkninger ved lukning af minen. Baseline-undersøgelse Udgangspunktet for de samfundsmæssige forhold behandles i Baseline-undersøgelsen. Baseline-undersøgelsen omhandler demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokalsamfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Baseline bidrager ligeledes til at forudsige, hvorledes disse faktorer vil påvirke projektet. Udformning af baseline og identificering af påvirkninger hænger tæt sammen og udgør en parallel proces. Efter at kritiske emner er identificeret, er der udført detaljerede studier af særlige grupper (fokusgrupper), der forventes at blive påvirket af projektet. Baseline-undersøgelsen tager udgangspunkt i en gennemgang af sekundære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder. Metode for analyse af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på baggrund af en række sociale/samfundsøkonomiske aspekter. Dette gøres i en Matrix over påvirkninger. De sociale/samfundsøkonomiske aspekter (beskæftigelse, erhvervsliv, sundhed, udsatte grupper etc.) bruges til at vurdere påvirkningen fra hver enkelt aktivitet i projektet (transport, indkøb af varer, drift af lejren, minen og forarbejdningsanlæggene etc.). For hver kombination af projektaktivitet og social/samfundsøkonomisk aspekt (både i anlægs- og driftsfasen) er de positive og negative påvirkninger fra projektet forudsagt og så vidt muligt kvantificeret. Der er udarbejdet bæredygtighedstiltag for alle formodede negative påvirkninger, der er ugunstige og af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning [middel og høje (negative) påvirkninger] for at minimere eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået såkaldte udviklingsinitiativer for at maksimere udviklingsmulighederne. Begreberne bæredygtighedstiltag og udviklingsinitiativer er begreber fra Vejledningen (2009) og brugt i nærværende rapport. Beskrivelse af samfundsmæssige forhold i udgangspunktet Demografisk profil Grønlands befolkning består hovedsagligt af grønlændere (Kalaallit), mens ca. 10 % af befolkningen er danskere og andre europæere. Siden 2009 har landet været inddelt i fire kommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Der er tre byer i Kommune Kujalleq, nemlig Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

12 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 12 Grønlands samlede befolkning er på , hvoraf bor i Kommune Kujalleq. Både mænd og kvinder i aldersgruppen år er overrepræsenteret i befolkningsstatistikken. Dette skyldes babyboomet i 1960 erne. Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende, der er født i Grønland, er 22,7 år. I 2008 var mange kvinder førstegangsfødende som 19- årige (Grønlands Statistik, 2012). Dødeligheden for mænd fra 0-60 år er højere end kvinders, hvilket skyldes flere selvmord samt fiskeri- og jagtulykker på grund af de klimatiske forhold (Inuuneritta,2007). Grønlændere er generelt meget mobile. Når unge grønlændere flytter permanent, er det primært på grund af uddannelse og muligheder for faglærte jobs med deraf følgende højere løn. Unge kvinder, der flytter permanent, gør det primært på grund af uddannelse eller for at søge nye udfordringer (Mobilitetsstyregruppen, 2010). Kulturelle værdier I Grønland er traditionelle og kulturelle aktiviteter og skikke generelt meget vigtige for lokalsamfundene i følge Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Poppel, B. et al, 2004). Kulturarv Der er gjort fund fra Thulekulturen (Inuit kulturen, som de nuværende grønlændere nedstammer fra) samt fund af Nordbo-ruiner. Grønlands Nationalmuseum anbefaler, at disse fund registreres og dateres, før der påbegyndes aktiviteter i området. Nordbo Hvalsø ruinerne er beliggende på den samme halvø, dog ikke i nærheden af fremtidige aktiviteter. Anvendelse af naturressourcer Der findes tre grupper, der hovedsageligt bruger Grønlands naturressourcer. Den første gruppe er erhvervsfiskere og -fangere, mens den anden gruppe udgør fiskere og fangere, der supplerer den indtægt, de har fra faste jobs eller sæsonarbejde; den tredje gruppe er fritidsbrugere. Derudover er der en række fårehold i Sydgrønland. Samfundsøkonomiske aspekter Grønlands økonomi er baseret på fiskeri og fiskeprodukter. Derudover modtager Grønland et bloktilskud på ca. DKK 3,45 mia. (2012) fra Danmark, hvilket svarer til ca. 40% af de offentlige indtægter. Den private sektor i Grønland består hovedsageligt af mindre virksomheder inden for detailhandel og byggeri, fiskere, hotel og catering samt reparationsvirksomheder; dertil kommer nogle få store nationale virksomheder, der ejes af Selvstyret. Disse nationale virksomheder beskæftiger størstedelen af arbejdsstyrken, mens de små virksomheder kun beskæftiger en mindre del af den totale arbejdsstyrke (Skatte- og velfærdskommission, 2010). Antallet af arbejdsløse var i første kvartal af 2010 i gennemsnit personer om måneden, svarende til 7,0 % af den potentielle arbejdsstyrke. I 2006 var arbejdsløsheden på 5,6 %. I følge Grønlands Statistik var arbejdsløsheden i maj i ,8% i Qaqortoq, 10,8% i Nanortalik og 8,96 % i Narsaq. Udviklingsplaner Kommune Kujalleq har udarbejdet en kommunal strategi for (Kommune Kujalleq, 2010).

13 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 13 Uddannelse Det er gratis at tage en universitetsuddannelse i Grønland (betalt over skatten). Dette kan udelukkende ske i Nuuk. Der optages studerende med et vist karaktergennemsnit fra studentereksamen. Erhvervs- og faglige uddannelser er gratis (betalt over skatten) og optagelse kræver et vist karaktergennemsnit. De fleste studerende kan få økonomisk støtte. De fleste uddannelser tilbyder logi på kollegier (værelser eller lejligheder). Sundhed Alle sundhedsydelser er gratis, herunder medicin og tandbehandling. Det finansieres over skatten (www.nanoq.gl). Den grønlandske befolkning går i stigende grad væk fra den traditionelle grønlandske levevis og spisevaner, hvilket siden 1993 har ført til flere vestlige livsstilssygdomme såsom diabetes, hjerte- og karsygdomme samt overvægt (Bjerregaard, P. og Aidt, E.C., 2010). Tuberkulose (TB) anses for at være en udbredt lidelse i Grønland. I gennemsnit har 83 personer fået TB hvert år i de seneste fem år. Halvdelen af disse tilfælde er forekommet i Sydgrønland, særligt i Nanortalik, som havde mange tilfælde i Antallet af konstaterede seksuelt overførte sygdomme har været et problem i Grønland i flere år (Tusagassiivik, 2007). Udsatte grupper De befolkningsgrupper, som de lokale fokusgrupper og enkeltpersoner, der er blevet interviewet, anser for at være udsatte, er unge mødre, ældre, handikappede, familier, hvor et eller flere medlemmer har alkohol- eller stofmisbrugsproblemer samt arbejdsløse. Alkohol- og stofmisbrug er et tilbagevendende emne i sundhedsrelaterede problemer og forhold i udsatte familier. Potentielle påvirkninger Der er foretaget en vurdering af de potentielle påvirkninger, der forudses fra projektet i både anlægs- og driftsfasen samt i forbindelse med nedlukning af projektet. Vurderingen tager udgangspunkt i følgende sociale og samfundsøkonomiske elementer: Økonomiske aspekter (beskæftigelse, skatter og indtægter samt forretningsmuligheder) Uddannelse og træning Offentlige ydelser og planer Sociale aspekter Sundhed Kultur- og naturværdier Dette ikke-tekniske projektresumé beskriver udelukkende de påvirkninger, der er middel og høje. Beskæftigelse

14 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 14 Projektet er inddelt i en anlægs- og en driftsfase. Anlægsfasen vil i begyndelsen beskæftige arbejdere. Dette tal forventes at stige til i løbet af sommermånederne i år 1 og 2 af anlægsfasen (forventet i ). Driftsfasen vil have ca. 80 stillinger inden for de kategorier, der er beskrevet i Tabel 1.1. Catering, rengøring og vask vil formodentlig blive outsourcet til lokale firmaer, men dette er også omfattet af Tabel 1.1. Størsteparten af de ansatte arbejder i fire uger på projektet og holder to uger fri. Det er muligt, at arbejdsløse kan udnytte de jobmuligheder, som skaber både i anlægs- og driftsfasen. Dog er det mest sandsynlige scenarie, at projektet primært tiltrækker arbejdere, der allerede er beskæftiget i andre brancher. Indirekte vil dette dog skabe nye muligheder for de arbejdsløse. Nanortalik har en del arbejdskraft, som efter en mindre grad af relevant træning er egnet i forhold til de krav, -projektet stiller. Derudover er det sandsynligt, at personer, der har forladt Kommune Kujalleq på grund af manglende arbejde, vil vende tilbage til Narsaq og Qaqortoq, når der er skabt nye jobmuligheder. Generelt er grønlændere yderst mobile og det er sandsynligt, at folk vil flytte efter jobmulighederne (Mobilitetsstyregruppen, 2010; SLICA, 2007; Interview med Grethe Nielsen). Projektets målsætning er at anvende mest mulig lokal arbejdskraft i alle jobkategorier. Bortset fra centrale ledelsesmæssige og akademiske stillinger vil alle stillinger blive udbudt til lokale arbejdere. En vurdering af den forventede lokale involvering i arbejdsstyrken i starten af -projektet kan ses i Tabel 1.1. Tabel 1.1: Oversigt over forventet beskæftigelse og ønsket andel af grønlandsk arbejdsstyrke i driftsfasen. Jobkategori Forventet arbejdsstyrke Forventet lokal arbejdsstyrke Ledere % Akademikere % Operatører % Teknikere % Lærlinge % Anlægs- og maskinoperatører % Kontorpersonale % Ufaglærte % Kokke % I alt % Akademikere (fx arbejdsmiljøkoordinator og metallurg) Operatører (fx gravemaskinefører, truckfører, bore- og gummihjulslæsserfører) Teknikere (fx sprængningsmester, prøveudtagning, analysetekniker samt havnearbejdere). Forventet lokale % Påvirkningen fra direkte beskæftigelse i driftsfasen karakteriseres som positiv middel til høj; driften af minen og procesanlægget er de aktiviteter, der skaber flest jobs. Størstedelen af stillingerne er til rådighed for lokale arbejdere (fra Kommune Kujalleq), men der skal arbejdes på at maksimere den endelige andel af lokal beskæftigelse. Denne beskæftigelse vil ophøre, når projektet er afsluttet, men de fordele, der kommer af beskæftigelsen, såsom styrkelse af kvalifikationer og erfaring, pensioner og opsparing etc., vil række ud over beskæftigelsesperioden.

15 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 15 Erhvervslivet Mining vil outsource alle aktiviteter i forbindelse med transport af varer og personale såvel som serviceydelser i lejren, herunder catering, rengøring af lejren og kontorfaciliteter samt tøjvask. Betydningen af påvirkningerne på erhvervslivet vurderes at være høj sammenlignet med direkte beskæftigelse i Grønland. Den overvejende direkte positive påvirkning på erhvervslivet forventes at komme fra følgende områder: Transport af varer og ansatte Serviceydelser til lejren Køb af brændstof Køb af varer og mad Køb af tekniske ydelser Den samme tendens forventes for de indirekte påvirkninger på erhvervslivet som følge af arbejdernes forbrug. Den positive påvirkning vil mærkes mest i små og mellemstore byer, særligt i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq, men vil sprede sig, hvis arbejderne fx er bosat i Nuuk eller Sisimiut. For de planlagte og igangværende industrielle aktiviteter i Grønland (Alcoa projektet og olieaktiviteter) er der vurderet en multiplikationsfaktor for beskæftigelsen. For Nalunaq guldmineprojektet er multiplikationsfaktoren for beskæftigelsen vurderet til 1,3 1,6. Dette betyder, at for hvert job, der skabes i minen, skabes der 0,3-0,6 jobs i lokalsamfundet. På trods af, at der skabes visse afledte jobs i projektet, vurderes disse at være af lav vigtighed i sammenligning med direkte og indirekte jobs skabt af forretningsmulighederne. Den overordnede påvirkning for erhvervslivet vurderes at være positiv middel til høj. Skatter og indtægter De vigtigste direkte økonomiske fordele fra -mineprojektet kommer fra indkomstskatter fra lokale ansatte og internationale eksperter, som vil være skattepligtige i Grønland i følge grønlandsk skattelov (Lov om indkomstskat nr. 12 af 2. november 2006, ændret med landstingslove nr. 3 af 30. november 2009 og nr. 20 af 18. december 2010). Generelt er der en positiv middel til høj indkomstpåvirkning takket være skatter og indtægter. Disse stammer fra skatter (fx på udbytter), indkomstskat fra de beskæftigede, direkte lokal beskæftigelse og en saltvandsindsprøjtning til lokale virksomheder (som også vil føre til yderligere stigning i skatteindtægter). Uddannelse og træning I Grønland er der et generelt behov og ønske om at forbedre og udvikle kompetencer og færdigheder i arbejdsstyrken for at forberede sig på potentielle fremtidige aktiviteter, fx i udvindingsindustrien. Projekter som menes at kunne bidrage til den generelle udvikling af kompetencer i Grønland. Denne udvikling vurderes som middel positiv, da viden og erfaring fra mineprojekter er på relativt lavt niveau i Grønland.

16 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 16 Specifik jobtræning i truckkørsel og operationer i forbindelse med procesanlægget vurderes som middel positive, da uddannelsesniveauet i Grønland er relativt lav. Social- og sundhedsydelser De sociale ydelser i Kommune Kujalleq er p.t. under pres. Dette skyldes høj sæsonbestemt arbejdsløshed og mangel på midler til at støtte de arbejdsløse. Projektet vil have en positiv indvirkning på arbejdsløsheden og den sæsonbestemte arbejdsløshed, som dermed vil aflaste de sociale arbejdsløshedsydelser. Sundhedsydelser i Kommune Kujalleq og i Grønland generelt er under pres på grund af infrastruktur, mangel på tilstrækkelige medarbejderressourcer samt mangel på midler. Sociale aspekter - ubalance mellem byer Der formodes at komme en ubalance mellem fordele og påvirkninger fra projektet på de to byer Qaqortoq og Narsaq. Det nævnes, at Qaqortoq muligvis vil få relativt flere fordele af projektet end Narsaq. Transportservicen planlægges at være den samme fra begge byer til mineområdet. Derudover overvejes det at etablere en lagerfacilitet i Narsaq, som også kunne skabe nogen aktivitet i Narsaq. Sociale aspekter - udsatte grupper Under feltarbejdet i Narsaq og Qaqortoq har fokusgrupperne peget på en række familier med stof- og alkoholmisbrug, samt gravide unge kvinder som de mest udsatte grupper i lokalsamfundet. Følgerne af alkohol- og stofmisbrug samt et øget antal unge mødre er alvorlige for et lille samfund. Omfanget af denne vurdering og den information, der er indsamlet under feltundersøgelserne, har ikke givet tilstrækkelig basis for at forudsige betydningen af disse sociale risici. På grund af den offentlige bekymring, der blev udtrykt under interviewene og høringer samt i lyset af forsigtighedsprincippet, som bør anvendes i vurderingen af sociale risici, er følgerne imidlertid vurderet som negative, lave til middel, med de foreslåede bæredygtighedstiltag. Sundhed - arbejdsmiljø og risiko for ulykker Der er en risiko for ulykker under transport af varer, personale og koncentrater, primært på grund af de barske vejrforhold i Grønland samt anvendelsen af tungt maskineri i kombination med menneskelige fejl. Skønt følgerne er permanente, anses risikoen for ulykker ud fra en generel vurdering at være negativ lav. Driftsrisici i minen og forarbejdningsanlægget findes primært i driften af tungt maskineri, eksplosive stoffer samt i forarbejdningen i kombination med menneskelige fejl og de barske vejrforhold. Risikoen for ulykker i driften vurderes derfor til at være negativ middel. Der vil være krav om et sundhedstjek forud for ansættelse i for at sikre, at arbejderne ikke har kønssygdomme eller tuberkulose, når de påbegynder arbejdet i mineprojektet. Sundhed - folkesundhed Driften i et mineprojekt påvirker sundhed og livskvalitet hos de ansatte og befolkningen generelt. Disse negative påvirkninger hænger ofte sammen med interaktioner mellem lokalsamfundet og udenlandsk arbejdskraft.

17 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 17 I -mineprojektet forventes de ansatte hovedsageligt at komme fra Kommune Kujalleq, mens det forventede antal udenlandsk personale samt personer fra andre dele af Grønland vil være begrænset; derfor anses risikoen for påvirkninger på folkesundheden som følge af stigninger i kønssygdomme, tuberkulose, uønsket graviditet og aborter som lav. Dog vil det være nødvendigt at overvåge tilfælde af kønssygdomme, tuberkulose og uønsket graviditet som vigtige indikatorer for folkesundheden. Hvis situationen ændres og der bliver ansat flere udenlandske og udenbys arbejdere under projektet, vil der være behov for en yderligere vurdering af de potentielle påvirkninger. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og fordelene ved massive forebyggelses- og adfærdskampagner i forhold til sundhed og livsstil, anses påvirkningerne på sundheden at være middel negative. Miljøpåvirkninger Med Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) vurderes, hvorvidt det planlagte mineprojekt har negative virkninger på miljøet. De grønlandske retningslinjer for VVM kræver, at påvirkninger i forhold til potentiel forurening og forstyrrelser identificeres. Der er under VVM-processen udført en række specifikke studier. Disse omfatter studier af mineaffald (tailings og gråbjerg) med henblik på at afklare, hvorvidt der vil blive udvasket tungmetaller, hvis materialet deponeres i vand. Et studie har testet, om der kan udvaskes giftige stoffer fra tailings. Personale fra Grønlands Nationalmuseum har undersøgt projektområdet i forhold til kulturarven, mens biologer har studeret flora og fauna. Alle disse studier findes som annex til VVM-rapporten. Andre kilder til information i VVMprocessen omfatter tidligere studier i området samt studier fra andre mineprojekter i Arktis. Information om det planlagte mineprojekt og projektområdet, herunder dets biologiske mangfoldighed, blev indsamlet og alle aktiviteterne i mineprojektet, der potentielt kan være årsag til forstyrrelser eller forurening, er blevet identificeret. For hver mulige påvirkning er recipienten og potentielle transportveje blevet identificeret. Tailings og gråbjerg er potentielle kilder til forurening, da giftige tungmetaller kan udvaskes, hvis materialet opløses i vand. Sker dette, kan deponering af tailings eller gråbjerg i Fostersø føre til forurening af søen, vandløbene samt fjorden nedstrøms søen. Dette kan skade fisk i floden og sæler i fjorden. For at undersøge dette scenarie er resultaterne af kemiske analyser af tailings og gråbjerg blevet sammenholdt med en hydrologisk model af ferskvandssystemet for at vurdere den potentielle frigivelse af metaller fra tailingsdepotet i Fostersø. Modellen viser, at metalkoncentrationerne vil stige i løbet af driftsfasen, efterhånden som søen fyldes op. Efter ti års drift vil indholdet af bly marginalt overstige værdierne i de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet. Koncentrationen af andre metaller i søvandet vil være under de grønlandske retningslinjer. Eftersom Fostersø og vandløb og floder nedstrøms søen allerede har et naturligt højt blyindhold, vil påvirkningen være meget lille. Afstrømningen fra Fostersø bidrager til ca. 20% af vandet i Lakseelv og det forudses, at det højere blyniveau i vandet fra Fostersø ikke vil kunne spores i Lakseelv på grund af den store fortynding. Derfor anses følgerne af stigningen i blyindholdet i Fostersø som ubetydelige.

18 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 18 Der er udført lignende vurderinger af hele rækken af potentielle påvirkninger i forbindelse med -projektet. Den potentielle forstyrrelse samt tab af levesteder, når fx beplantningen dækkes af bygninger, er blevet vurderet for hav-, ferskvands- og landdyr og planter. Ligeledes er forurening fra andre potentielle kilder end tailings og gråbjerg blevet vurderet. Dette omfatter utilsigtet udslip af farlige stoffer, såsom olie og andet farligt affald. Konklusionen er, at såfremt de afværgetiltag, der foreslås i VVM-rapporten, indføres og mineaktiviteterne udføres i overensstemmelse med god miljømæssig skik, vil påvirkningerne på miljøet være lave. Der forventes ikke at forekomme betydelig forurening med giftige stoffer eller andre forurenende stoffer. Spredning af støv vil være lille og lokalt forekommende og mineprojektet forventes ikke at reducere antallet af eller fortrænge vigtige dyr (såsom havørn og fjeldørred) eller planter. Kultur- og naturværdier De grønlandske kultur- og naturværdier hænger tæt sammen med sociale værdier, da de traditionelle og kulturelle aktiviteter omfatter mange sociale begivenheder sammenlignet med vestlige samfund. Jagt og fiskeri, navngivningstraditioner samt brug af traditionelle dragter fortrænges i dag af vestlig indflydelse, men praktiseres stadig i vidt omfang. Påvirkningen på områder af kulturel vigtighed anses som middel, da ødelæggelse i anlægsfasen af visse af disse steder ikke kan undgås. Dog anses ingen af de arkæologiske fund som unikke eller fremtrædende. De unikke Hvalsø ruiner ligger uden for og ikke synlige fra projektområdet. Firmaet MTH, som er ansvarlig for dimensionering og anlæg, har været i dialog med kommunale og nationale myndigheder for at finde acceptable bæredygtighedstiltag. Angående arealanvendelse har konsulentfirmaet Orbicon udarbejdet en rapport om den lokale brug af naturressourcer i Killavaat Alannguat området i november Rapporten beskriver aktiviteterne i forhold til den nuværende brug af naturressourcer i dette område. Med lokal brug menes en lang række af lokalbefolkningens aktiviteter inden for fiskeri, jagt, fårehold, samling af sten, turisme samt rekreative aktiviteter. Konklusionen fra rapporten om lokalt brug anfører, at de generelle mineaktiviteter kun vil have en lille negativ påvirkning på den lokale brug af naturressourcerne. Resultaterne og konklusionerne fra dette studie blev bekræftet via de interviews og fokusgruppestudier, der blev udført af VSB-teamet. De lave negative påvirkninger vil finde sted fra anlægsfasen og gennem hele minens levetid. Forslag til bæredygtigheds/udvilkingstiltag Der vil blive udarbejdet bæredygtighedstiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der er ugunstige og af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning [middel og høje (negative) påvirkninger] for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået såkaldte udviklingsinitiativer for at maksimere udviklingsmulighederne.

19 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 19 Tabel 1.2: Oversigt over påvirkninger, foreslåede tiltag samt påvirkning efter afhjælpning. Beskrivelse af påvirkningen Nuværende tiltag Forslag til tiltag Påvirkninger efter afhjælpning Økonomi Beskæftigelse før/under anlægsfasen (direkte) Ansættelse af lokal arbejdskraft fra start af anlægsfasen +L Kursus på Råstofskolen Kortlægning af eksisterende kompetencer i Kommune Kujalleq som pilotstudie for Grønland. Beskæftigelse før/under driftsfasen (direkte) Påvirkningen fra direkte Kursus på Råstofskolen beskæftigelse i driftsfasen karakteriseres som positiv middel til Kortlægning af høj; driften af minen og eksisterende kompetencer i procesanlægget er de aktiviteter, Kommune Kujalleq som der skaber flest jobs. Størstedelen pilotstudie for Grønland. af stillingerne er til rådighed for lokale arbejdere (fra Kommune Kujalleq). Hjælp til at forstå kravene til den kommende arbejdsplads, såsom emner relateret til sikkerhed og sundhed, finansielle emner etc. i samarbejde med de lokale myndigheder. Beskrivelse af kravene til de forskellige arbejds- og jobkategorier i anlægsfasen. Vurdering af træningsbehov i samarbejde med de lokale myndigheder. Udfærdigelse af udviklingsprogram for menneskelige ressourcer samt personalegoder, for at gøre til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere. 1 Organisere en tværkulturel workshop for at styrke den tværkulturelle forståelse blandt personalet samt minimere de sociale påvirkninger på de omgivende samfund. Sikre transportordninger for personale fra både Narsaq og Qaqortoq. Udvikle jobrelateret oplæring på jobbet for de efterspurgte jobkategorier. Beskrivelse af kravene til de forskellige jobkategorier i driftsfasen. Udarbejde en kønsrelateret vurdering af arbejdsstyrken for at sikre, at både kvinder og mænd vil søge stillingerne. Udarbejde et program som del af en screeningsproces under ansættelse af arbejdsstyrken til driftsfasen. Udfærdige et udviklingsprogram for menneskelige ressourcer samt personalegoder, for at gøre til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere. Målet er 75% lokal arbejdskraft i projektet. +H Målet er ca. 90% lokal arbejdskraft i projektet. Målet er at tilbyde ca 90% af arbejdspladserne til den lokale arbejdsstyrke. +H Forretningsmuligheder Ledelse af minelejr samt transport vil blive outsourcet til lokale virksomheder. Indkøb af ydelser fra lokale virksomheder vil ske ad hoc. Sulisitsisut (Grønlands Arbejdsgiverforening) samt dens udvalg tager løbende initiativ til at promote lokale virksomheder overfor mineselskaberne. Alle tiltag forudsætter, at de er økonomisk rentable og konkurrencedygtige på pris eller ikke ugunstige for kontraktens overordnede omkostninger. Etablering af et forum for lokale virksomheder sammen med lokale myndigheder. Dette forum vil blive anvendt før og under udbudsprocessen for at skaffe information og afklaring for de kommende udbud. Udbudsperiode for forskellige udbudspakker, herunder spørgemøder. +H Ledelse af minelejren samt transport vil blive outsourcet til lokale virksomheder. Indkøb af ydelser fra lokale virksomheder vil ske ad 1 Dette skal sikre, at lokale arbejdere har mulighed for at fortsætte deres traditionelle livsstil inden for rammerne af s turnusordninger samt eksisterende logistikmuligheder. Såfremt logistikmulighederne ændres (nye veje, lufthavn etc.) kan der komme mere fleksibilitet i turnusordningerne.

20 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 20 Beskrivelse af påvirkningen Nuværende tiltag Forslag til tiltag Påvirkninger efter afhjælpning Fortrinsstilling for grønlandske leverandører (først og fremmest lokale, dernæst hoc. beliggende i Grønland) ved kontrahering af logistik, transport af personale og varer, brændstof etc. herunder omhyggelig udarbejdelse af udbudsdokumenter, specifikationer etc. +H Opdeling af kontrakter på ydelser og leverancer til lejren, hvor omkostningerne ikke hindrer dette. +H Fortrinsstilling ved køb af lokale varer og serviceydelser til minelejren. Vask, catering, kontorforsyning, IT vedligeholdelse etc. Krav i kontrakten med leverandører af catering om at levere lokal/traditionel mad. Lønfremgang vil generelt stimulere lokale økonomiske aktiviteter. +M Uddannelse Projektet vil øge uddannelsesniveauet i Grønland, både hvad angår generelle færdigheder og specifik træning. +M Offentlige ydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og planer Forbedre den lokale infrastruktur i lokalsamfundene -L Eksisterende pensions- og forsikringsordninger. Lokale og nationale planer og programmer Ansættelsespakker, der omfatter andre personalegoder end løn (såsom mulighed for efteruddannelse og træning). Etablere workshoppe med finansielle aktører for at sikre hjælp til direkte ansatte og deres familier. Udvikle et ansættelsesprogram i samarbejde med lokale myndigheder. Træningsprogram for personale om specifikke opgaver, sikkerhed etc. Generelle træningsprogrammer og arbejdsrelateret træning af personalet vil være en del af alle ansattes arbejdsprofil. Rettidig udvikling af genplaceringsprogrammer for arbejderne efter minens lukning i samarbejde med lokale myndigheder. Udvikle en beredskabsplan vedrørende transport og overnatning i tilfælde af dårligt vejr Udvikle et overblik over tilgængelige transportmuligheder (både, helikoptere og fly). -L vil generelt stimulere lokale økonomiske aktiviteter. + H De foreslåede bæredygtighedstiltag vil yderligere stimulere uddannelsesniveauet i Grønland, både hvad angår generelle færdigheder og specifik træning. + H Social sundhed og ydelser Det stigende pres på sundhedssystemet forventes at blive negativt, til dels på grund af den forventede stigning i kønssygdomme og andre smitsomme sygdomme. -L Sundhed Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Lokale og nationale planer og programmer Udvikle klare kriterier og betingelser for brugen af de lokale sundhedsydelser og kommunikere disse til sundhedsudbyderne i samarbejde med de lokale myndigheder og andre større lokale arbejdspladser. Etablere kontakt til de lokale sundhedsudbydere og sikre samarbejde mellem begge parter og andre større lokale arbejdspladser. -L

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Ikke-teknisk projektresumé marts 2012 rev august 2013 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 2 1 IKKE-TEKNISK

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

TANBREEZ Mining Greenland A/S

TANBREEZ Mining Greenland A/S TANBREEZ Mining Greenland A/S Terms of Reference (ToR) for SIA Juni 2010 Tanbreez SIA - Phase 1 ToR Page 2 INDHOLDSFORTEGNELSE PAGE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Anvendte begreber 3 1.2 Formål med SIA 4 2 LOVGIVNING

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq

Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq Departementet for Sundhed og Infrastruktur Juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ 5 1.1 Formål med VSB processen

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 Side 1 Published : 14 July 2011 Project : 80.4889.01 Prepared : Rikke Carlsen Checked : TNE, HIH Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION 4

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 1 2 Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 3 4 Forord I april 2013

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Impact Benefit Agreement (IBA)

Impact Benefit Agreement (IBA) Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel v/ole Fjordgaard Kjær Impact Benefit Agreement (IBA) Grønlandske erfaringer med IBA`ere på råstofområdet Præsentationens temaer Hvad er en IBA og hvem

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Januar Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

Januar Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag. Tilladelse 2007/02

Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag. Tilladelse 2007/02 Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag Tilladelse 2007/02 Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet Ironbark Zinc Limited) VURDERING AF DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BÆREDYGTIGHED 2015

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Report ILO-KONVENTION NR. 19 OM LIGEBERETTIGELSE FOR INDEN- OG UDENLANDSKE ARBEJDERE I HENSEENDE TIL ULYKKESTILFÆLDE, INDTRUFNE UNDER ARBEJDET, 1925

Report ILO-KONVENTION NR. 19 OM LIGEBERETTIGELSE FOR INDEN- OG UDENLANDSKE ARBEJDERE I HENSEENDE TIL ULYKKESTILFÆLDE, INDTRUFNE UNDER ARBEJDET, 1925 Greenland Report For perioden som sluttede den 31. maj 2012, udarbejdet af den danske regering i overensstemmelse med den Internationale Arbejdsorganisations (ILOs) forfatnings 22 om foranstaltningerne,

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Citronen Fjord basemetal projektet. Tilladelse 2007/02. Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet af Ironbark Zinc Limited)

Citronen Fjord basemetal projektet. Tilladelse 2007/02. Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet af Ironbark Zinc Limited) Citronen Fjord basemetal projektet Tilladelse 2007/02 Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet af Ironbark Zinc Limited) VURDERING AF DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BÆREDYGTIGHED 2015 8. rev. udgave Udarbejdet

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq.

Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. 1 RESUMÉ Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. Departementet hyret Grontmij og INUPLAN A/S til at udarbejde denne VSB. Der

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

Borgermøde i Kangaamiut

Borgermøde i Kangaamiut Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning - Med fokus på potentialer og udfordringer i Kommune Kujalleq Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Præsentation på Konference

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 TABLE OF CONTENTS PAGE 1 INDLEDNING 3 1.1 VVM-processen 3 1.2 Projektet 4 1.3 Scoping workshops 4 1.4 Terms of Reference 5 2 REGELSÆT ERROR! BOOKMARK

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB)

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Vejledning vedrørende mineralprojekter om processen og udarbejdelse af VSB rapporten April 2014 Grønland Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB)

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 13. januar 2011 FM 2011/28 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Formålet med forslaget er at få en mere effektiv håndhævelse af reglerne i Inatsisartutloven om indhentning

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Høringssvar Kommune Kujalleq

Høringssvar Kommune Kujalleq Høringssvar Kommune Kujalleq Den 6. oktober 2014 Kommune Kujalleq s kommentarer vedrørende kommissorium (TOR) for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed & for Vurdering af Virkninger på Miljøet for

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere