GRÅBRØDREKIRKE NEDLAGT 1529

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRÅBRØDREKIRKE NEDLAGT 1529"

Transkript

1 891 Fig. 1. Situationsplan over klostrets område. Bogstaverne A-M angiver, hvor der er foretaget udgravning eller er sket iagttagelser. De liggende kors viser begravelser, de skraverede cirkler og ovaler omtrentlige fundsteder for murværk og fundamenter, der med sandsynlighed kan relateres til klosterkirken. Tegnet af Martin Holm Mogensen 2009 på grundlag af matrikelkort. 1:1000. Layout plan of the friary area. Letters A-M indicate where there have been excavations or observations. The horizontal crosses show burials, the shaded circles and ovals approximate find-spots for masonry and foundations that are probably related to the church. GRÅBRØDREKIRKE NEDLAGT 1529 Oversigt. Gråbrødreklostret 1 har muligvis haft sine første spirer 1238, men synes først oprettet 1288 af ridderen Henrik Dulmer, der som grundlag gav sin gård Dueholm med kapel. Klostrets sted var byens sydøstlige del i Klostergadekvarteret (fig. 1). De konstaterede fundamentsten og gravfund antyder, at kirken har dannet anlæggets nordfløj, og at dens rester skal søges under og nord for Klostergade. Efter klostrets opløsning 1529 blev det udstykket og forsvandt hurtigt. Håndgribelige levn er foruden nogle *formsten af tegl enkelte *ligkister og gravgaver i form af en *rosenkrans og to store *gravsværd. HISTORISK INDLEDNING. Ifølge en usikker efterretning blev der 1238 bygget nye klostre for franciskanerne både i Lund, Randers, Tønder og Kolding. 2 Hvis oplysningen om klostrets første stiftelse dette år er rigtig, 3 må det være opgivet igen eller have fungeret et andet sted end dets senere kendte. For klostrets oprettelse (eller nyoprettelsen) 1288 skete på grundlag af stifteren Henrik Dulmers gård og kapel, 4 der må antages at have bestemt institutionens placering. En sådan

2 892 FORSVUNDNE KIRKER I KOLDING grundlæggelse på basis af en stormandsgård i byen svarer til omstændighederne ved tiggerbrødrenes etablering også i Horsens, Vejle og Tønder. 5 Det tilhørende privatkapel har da i den første tid kunnet tjene brødrene som kirke, gårdens huse som konventbygninger. Den nye stiftelse blev 14. april 1288 taget under beskyttelse af dronning Agnes, idet hun bad alle om at modtage brødrene velvilligt, fremme deres anliggender og behandle dem gunstigt. 6 Trinitatis søndag (1. juni) blev brødrene indført i klostret, der blev indviet af bisp Bertold af Slesvig med samtykke af Ribebispen Kristiern. 7 Stifteren, ridderen Henrik Dulmer, endte selv sine dage som broder i klostret. 8 Der findes ingen middelalderlig oplysning om kirkens værnehelgen. Men da den nuværende Munkegade på Resens byprospekt (s. 589, fig. 5,20) er anført som»fruergade«, er der al grund til at antage, at kirken og klostret har været viet Vor Frue. 9 Dette så meget mere, som institutionen tidligt sikrede sig aflad ved ikke mindre end fire store Mariafester (jf. ndf.). Konventets arkiv er forsvundet, og der kendes end ikke noget seglaftryk. Institutionens historie belyses derfor kun gennem spredte oplysninger om klostrets funktion, personer og ejendomme. Kort efter grundlæggelsen erhvervede man sig 1291 særlige indtægtskilder, idet paven udstedte et afladsbrev på ét år og 40 dage til alle, der fromt besøgte franciskanernes kirke i Kolding på den hellige Jomfru Marias Bebudelses-, Fødelses, Renselses- og Himmelfartsdag og på de hellige bekendere Franciskus, Antonius og Claras dage. 10 Sådanne privilegier var særlig vigtige for tiggerbrødre, der ifølge deres fattigdomsløfte alene måtte leve af frommes gaver betænktes konventerne i Kolding og Haderslev af Anders Jensen»Tangæbierth«, en adelsmand på Haderslevegnen skete der et drab i kirken, og den skyldige, væbneren Peder Esgersen Bryning, måtte skøde Ribebispen en gård ved Brande som soning for desværre at dræbe en mand i gråbrødrenes kirke i Kolding havde konventet en strid med Koldings borgere om en fiskedam, som biskop Niels af Ribe havde skænket dem, men udfaldet kendes ikke skænkede Christian I brødrene den grund, som deres tegllade stod på, for at klostret i Kolding kunne ydermere bygges og forbedres og dets gudstjeneste øges ; 14 åbenbart et vidnesbyrd om senmiddelalderlige byggerier. Konventerne blev forestået af en guardian, og sammen med husene i Ribe, Slesvig, Haderslev, Tønder, Flensborg og (fra 1494) Husum hørte Koldings under kustodiet Ribe. Provinskonciler for alle nordens franciskanerklostre (provinsen Dacia) afholdtes øjensynligt kun et par gange i Kolding, 1322 og 1474; måske et vidnesbyrd om, at byens stiftelse ikke hørte til de mere fremtrædende. 15 Fra det sene 1400-tal prægedes ordenens historie af en strid mellem to fraktioner, de konservative konventualer og de såkaldte observanter, der ønskede at reformere klostrene til en anderledes streng overholdelse af de gamle fattigdomsidealer. Laurids Brandsen, der nævnes 1468 som den første kendte guardian i Kolding, søgte dette år forgæves at få sit kloster reformeret. Han forlod derfor Kolding og blev snart hovedkraften for observansen i Danmark. Hele 11 danske konventer reformerede han. Tre gange stod han som vikar i spidsen for landets observanter, og tre gange drog han til Rom for at kæmpe for sin sag. 16 Klostret i Kolding hørte til blandt de sidste, der blev reformeret. Måske var det institutionens stadige fastholden ved konventualerne, der var skyld i, at den observantvenlige dronning Christine kun et par enkelte gange ses at have betænkt klostret i Kolding: Hun skænkede 1507 brødrene fisk, som de skulle gengælde med messer, og 1520 en hamborgsk gylden til to forgyldte kalke. 17 Efter at kong Hans 1508 udtrykkeligt havde opfordret brødrene i Kolding, der førte et uærligt liv, til at lade sig reformere, 18 skete det endelig Overgangen til observansen indebar blandt andet, at brødrene skulle afhænde deres ejendomme og alene leve af deres betleri bortskødede guardianen Hans således klostrets tegllade. 20 Enkelte besiddelser var dog tilbage, da klostret blev nedlagt Klostrets nedlæggelse. Om konventets sidste tid beretter Krøniken om gråbrødrenes fordrivelse (o. 1533), hvordan kong Frederik I, der var for-

3 GRÅBRØDREKIRKE 893 dærvet af det lutherske kætteri, kom til Kolding 8. september På tilskyndelse af byens borgere og adelsmanden Hartvig Andersen Ulfeldt, der selv ønskede at overtage klosteret, sendte kongen først nogle adelsmænd ind i konventet og befalede brødrene at forlade stedet, idet de lagde 100 mark til dem som rejsepenge. Da brødrene blev i deres bolig og ikke ville røre kongens penge, sendte han på ny folk for at jage dem ud og samtidig tilbyde dem en kalk og udstyret til en præstedragt, for at de kunne læse en messe. De gik således bort berøvet de almisser, de havde samlet, samt det øvrige af deres klosters gods for deres kristne tros skyld og uden at vide, hvor de skulle begive sig hen. De fordrevne brødre blev i første omgang optaget i andre danske klostre, 21 dog ikke Niels Jespersen, der blev den første evangeliske præst i byen, og hvis epitafium stadig findes i Skt. Nikolaj Kirke (s. 729). Efter uddrivelsen synes klostergrunden snart at være udstykket og bygningerne revet ned. Allerede 1530 gav Frederik I sin kok på slottet brødrenes vaskehus, 22 og året efter nævnes et hus udi gråbrødre kloster i Kolding, hvori Hartvig Ulfeldt havde sine heste udmåltes en grund på gråbrødre kirkegård, 24 og 1551 var klosterbygningerne åbenbart borte, idet kongen tillod dem, der ville bygge og bo i Kolding, at måtte bebygge den plads, hvorpå gråbrødreklostret stod. 25 Ligeledes takserede man 1557 en grund og byggeplads, som kongen havde overladt en Klaus Fisker, liggende hvor Kolding kloster fordum stod. 26 BELIGGENHED OG ARKÆOLOGISKE IAGT TAGELSER Klostret var beliggende i middelalderbyens sydøstlige del, hvor det nu mindes af gadenavnene Klostergade, Munkegade og Gråbrødregade (fig. 1). 27 I dette område er der siden midten af 1800-tallet gjort et stort antal arkæologiske iagttagelser ved nedrivning af huse og nedlægning af kloak- og gasrør. I de første årtier af 1900-tallet blev disse arbejder nidkært overvåget af lokalhistorikeren J. O. Brandorff ( 1939), der som byens kæmner var velorienteret om alle anlægsarbejder. Han har i flere tilfælde leveret en smuk dokumentation (jf. fig. 2). Men som helhed er oplysningerne usystematiske og af begrænset værdi, blandt andet fordi det fremkomne er dårligt lokaliseret. Det er yderligere en vanskelighed, at de fundne bygningsspor ikke nødvendigvis alle stammer fra klostret, men kan hidrøre fra senere bebyggelse. Det fremkomne er koncentreret om den østlige del af Klostergade og parcellerne syd herfor, som nu for en stor del er ubebyggede. Undersøgelserne her er (tilfældigvis) stort set foregået fra øst imod vest, begyndende 1900 med gården i matrikel nr. 457a, fulgt 1922 og 1929 af nr. 457b, 1936 af nr. 459 og 1940 af nr Det er gennemgående fremkomsten af begravelser, der har vakt opmærksomhed og ført til observation og undersøgelse. Derfor er tilstedeværelsen af begravelser i det væsentlige en selvfølge og underforstået i følgende kronologiske oversigt og atter 1870 berettedes det, at man ved byggeri på hjørnet af Klostergade og Munkegade var stødt på menneskelige skeletter, til dels i aldeles opløst tilstand (fig. 1A) var der under et hus fundet indtil 40 dødningehoveder og dertil rester af kister. 28 Om tre gravsværd (fig. 8), der formodentlig er optaget i 1800-tallet, fremgår det, at i det mindste det ene var fundet ud for en ejendom ved Klostergades nordside (fig. 1B) fandtes ved kloakering i FDB s daværende gård ved Klostergades sydside (fig. 1C) to plankesatte brønde, en vandledning af træ og et antal begravelser af forskellig type, altsammen vist på J. O. Brandorffs plan af gården (fig. 2). 13 Blandt begravelserne tilhørte flere en ikke hidtil kendt type af tremmekister (jf. fig. 5-6) fandt man ved nedlægning af gas i Klostergade yderligere to af disse tremmekister, dels ud for Gråbrødregades udmunding, dels lidt østligere (fig. 1D). 30 Under brøndgravning ved Klostergades sydside ud for udmundingen af Gråbrødregade stødte man 1908 på munkestensmurværk (fig. 1E), hvis retning dog ikke lod sig bestemme. 31 Ved samme tid frilagdes på hjørnet af Klostergade og Munkegade to afsnit af munkestensfundamenter, der begge var orienteret øst-vest, men som stødte sammen på en så akavet måde, at de næppe kunne have været sammenhængende (fig. 1F). Herfra stammer muligvis nogle af fem stykker formtegl, Danmarks Kirker, Vejle 56

4 894 FORSVUNDNE KIRKER I KOLDING

5 GRÅBRØDREKIRKE 895 der er indgået til Museet på Koldinghus 1918 (fig. 3). 32 Ved udgravningsarbejde 1922 til en lang nordsydgående rørledning på FDB s grund ved Klostergades sydside stødte man på to øst-vestgående rækker af store grundsten med rester af munkestensmur, 27,5 og 35 m fra gadelinjen (fig. 1G). 33 De tolkedes som rester af en 7,5 m bred øst-vestorienteret bygning, dog ikke som nogen klosterfløj, idet Brandorff mente, at der snarere måtte være tale om Karen Holger Gyldenstjernes gård fra Frederik II s tid. Ved gravningen af en grøft 1929 i fortovet ved Klostergades sydside, fremkom der fundamenter på to steder. 34 Østligst (fig. 1H) fandtes foruden begravelser tre afsnit af et kraftigt kampestensfundament, vestligst (fig. 1I) foruden fundamentstenene nogle formsten, en gulvflise og en ligkiste. At dømme efter en gadeplan med påtegninger stødte man 1932 på stensætninger hele tre steder i forbindelse med nedlægningen af en kloak midt igennem Klostergade (fig. 1J) nedlagde man fra Klostergades sydside en sydgående gasledning (fig. 1K). 35 Nærmest gaden afdækkedes (i porten) tætliggende begravelser i flere lag og 9 m fra gaden et øst-vestgående fundament af syldsten. Herunder fandtes en knust kiste med skelet samt syd herfor endnu en grav og nogle mindre syldsten. 36 Efter nedrivningen 1940 af FDB s ejendomme ved Klostergades sydside foretoges der en lidt større undersøgelse af grunden under tilsyn af guldsmed Holger Kyster (fig. 1L). 37 Af hans beretning i Kolding Avis og en løst skitseret udgravningsplan fremgår det, at der foruden syldsten for lettere bygninger også blev fundet fundamenter til vestenden af en øst-vestgående bygning cirka 20 m fra gaden. Ud for gavlen havde der åbenbart været muret en ovn. Fig. 2. Situationsplan ved J. O. Brandorff over udgravning i en ejendom ved Klostergades sydside 1900 (nord nedad, jf. fig. 1C). De små bogstaver angiver de fundne begravelser: e: nr. 1, f: nr. 4, g: nr. 5, h: nr. 3 (s ). I Museet på Koldinghus. Layout plan by J. O. Brandorff of excavation in a property on the south side of Klostergade, 1900 (north at bottom cf. fig. 1C). The small letters indicate the burials found fandtes ved udgravning østligst på Klostergades sydside (fig. 1M) en begravelse med trækiste (nr. 38) og flere grave vestligere på FDB s tidligere grund. Her konstateredes det, at der næsten intet var tilbage af klostrets kulturlag, idet man blot fandt bunden af gravene overlejret af lag fra 1600-tallet. KIRKEGÅRD OG BYGNING Klostrets tomt omkring Klostergade er en lille højning ned imod åen, der vel oprindelig må have udgjort Henrik Dulmers Dueholm med hans gård og kapel. Som det fremgår, strækker de påtrufne begravelser sig over et område på omkring m (fig. 1). Kirkegårdens udstrækning kan ikke nærmere bestemmes, idet kun det sydvestre hjørne kan afgrænses nogenlunde, og det er usikkert, hvor langt begravelserne har strakt sig mod nord. 38 Ved sammenligning med andre tiggermunkeklostre må man antage, at klostret i sin seneste fase har været et firfløjet, grundmuret anlæg med en klostergård i midten og kirken som enten nord- eller sydfløj. De fundne grave kan dels høre hjemme på en kirkegård i tilslutning til klostret, dels i en central klostergård eller i selve klosterkirken, hvor de mere prominente grave som regel fandtes. Derimod vil der normalt ikke findes begravelser inde i andre klosterbygninger. En kombination af de sporadiske fund og iagttagelser giver kun et usikkert billede af anlægget. Men meget tyder på, at kirkebygningen skal søges under Klostergades nordside og dens nordre husrække. 39 Her er gravtætheden tydeligvis stor, og her kan de påtrufne fundamenter og rester af munkestensmurværk (fremdraget 1908, 1929 og 1932) være fingerpeg om kirkens plads. Således kunne fundamenterne og resterne af en teglstensmur i gadens midte (fig. 1J) og under dens sydlige fortov (fig. 1E, I og H) tænkes at repræsentere kirkens sydmur og/eller en tilstødende klostergang. Mens der ikke findes nærmere beskrivelse af de 1932 iagttagne fundamenter i gadens midte og ved hjørnet til Munkegade, 40 foreligger der enkelte oplysninger om det afdækkede i gadens sydlige fortov (fig. 1E) tales om syldsten med munkestensmurværk, hvis retning dog ikke 56*

6 896 FORSVUNDNE KIRKER I KOLDING Fig. 3. Formsten formentlig fra hjørnet af Klostergade og Munkegade (fig. 1F), og rimeligvis stammende fra klosterkirken (s. 893, 896). a. Karmsten fra stavværksvindue. b-c. Profilerede hvælvribbesten med platteryg. d. Hvælvribbesten med afrundet profil. e. To sten med henholdsvis skråfas og rundstav. Tegnet af Martin Holm Mogensen :10. Moulded bricks, presumably from the corner of Klostergade and Munkegade (fig. 1F), and probably from the church. a. Casing stone from bar tracery window. b-c. Profiled vault rib bricks. d. Vault rib bricks with rounded profiles. e. Two bricks, one with chamfering, one with billet. kunne bestemmes helt sikkert. 41 Og 1929 sås østligst (fig. 1H) adskillige fundamenter og granitsten, heriblandt et afsnit med en 80 cm bred mur af munkesten og et 4,5 m langt (øst-vestgående) fundament, der ikke havde bevaret murværk, men hvis fyld rummede brokker af munkesten og en enkelt hel tagsten (en såkaldt munk). For kirkebygningens lokalisering under og nord for Klostergade taler tillige fundet af nogle rigt profilerede *formsten af tegl fra hvælv, stavværksvinduer med mere (fig. 3). De er fremkommet før 1918 øjensynligt på hjørnet af Klostergade og Munkegade (fig. 1F) 42 og findes nu i Museet på Koldinghus. Det drejer sig om a) en karmsten med to rundstave fra et stavværksvindue; b og c) to halvstens hvælvribbesten med tre profilled og platteryg; d) en halvstens hvælvribbesten med af rundet profil; e) to formsten med henholdsvis skråfas og rundstav fra muråbninger. Såvel vinduesstenen (a) som de to ribbesten (b og c) er af højgotisk type og kendes tilsvarende fra tiggermunkekirkerne i Kalundborg, Horsens og Holbæk. 43 Dette antyder, at kirken har været påbegyndt ret snart efter klostrets grundlæggelse og vel opført i første halvdel af 1300-tallet. 44 Der kan således have været tale om en kultiveret bygning i stil med Skt. Nikolaj Kirkes kor, nedrevet 1886 (jf. s. 617 ff., fig. 26 ff.). Yderligere fund, der må tale for kirkens placering under og nord for Klostergade, er to *gravsværd (fig. 8), der formentlig begge er optaget nordligt i gaden (fig. 1B). Sådanne gravsværd hører nemlig normalt hjemme i mandlige adelsbegravelser foretaget inde i selve kirkerummet. 45 Sværdene bør således stamme fra begravelser i kirkegulvet eller i et tilstødende kapel (jf. s. 265). Kirken og klostret. Hvis klosterkirken således har ligget, hvor nu Klostergade løber, må den efter begravelsernes samlede udbredelse formodes at have udgjort klosterkompleksets nordfløj. Det vil betyde, at de mange grave syd for Klostergade i vid udstrækning må have hørt hjemme i klostergården og dens korsgange. De påtrufne fundamenter i syd kunne da, uanset Brandorffs betænkeligheder, tolkes som vidnesbyrd om den sydfløj, der bør have ligget her. 46 INVENTAR Af kirkens inventar kendes kun omtalen af de to kalke, som dronning Christine skænkede brødrene 1520; den kalk, som de øjensynligt fik tilbudt ved udjagelsen 1529 (jf. historisk indledning), er næppe kommet i brug i klostret. GRAVMINDER De væsentligste mindelser om gråbrødreklostret er de mange begravelser, der siden midten af 1800-tallet er iagttaget og dokumenteret inden for et område nord og syd for Klostergades østlige del (fig. 1). Kisterne og ligene var, bortset fra

7 GRÅBRØDREKIRKE 897 nogle enkelte (nr ), alle orienteret øst-vest med hovedet i vest. Øjensynligt varierede orienteringen lidt (jf. fig. 2), uden at man dog tør lægge noget heri. Typer og dateringer. Almindeligvis er begravelserne foretaget uden kiste. Derfor beskrives simple grave kun undtagelsesvis og opregnes ikke systematisk. Kun for ganske få begravelsers vedkommende giver form, type eller gravgaver grundlag for en lidt nærmere datering. To var murede (nr. 1-2, jf. fig. 4) og tilhører dermed en type, der kan gå tilbage til tallet. Der nævnes kun to grave med almindelige trækister. Den ene kiste var trapezformet (nr. 3, jf. fig. 5) og dermed snarest fra klostrets ældre tid, mens en rektangulær kiste (nr. 38) kan antyde en senere datering. 47 En ganske særlig udgave af trækisten er den såkaldte tremmekiste, en art båre, der udgøres af to på højkant stående planker, der står parallelt og forneden forbindes af indtappede rundstokke som leje for liget (fig. 5-6). Typen er tidligst påvist netop i Kolding og blev publiceret allerede 1906 af J. O. Brandorff, der 1900 havde optaget flere af denne type, og fik dem bevaret for eftertiden (jf. fig. 5-6). Siden er typen også påvist andre steder i landet, men har ikke generelt kunnet dateres nærmere end til middelalderen. 47 I Kolding har typen åbenbart været særlig anvendt, idet den med hen ved 34 eksempler (nr. 4-37) er langt den hyppigst registrerede, hvorfor den her fremlægges som en særlig gruppe. Tremmekisternes råt forarbejdede planker er almindeligvis af egetræ, men der er også anvendt bøg, fyr og lind. Til tværstokkene, der er anbragt i en afstand af cm, ses anvendt hassel og i enkelte tilfælde el. Fire begravelser må på grundlag af deres gravgaver kunne dateres til sent i klostertiden (nr ). En mulig fællesgrav blev påtruffet 1940 nær kirkegårdens øjensynlige sydvesthjørne (fig. 1L). Tidlige grave, tallet. 1) Muret af munkesten, afdækket 1900 under en gårdsplads ved Klostergades sydside (fig. 2e, 1C). Den rektangulære grav, indvendig ca cm, var muret i helstens tykkelse. Graven var kun to skifter høj. Liget lå urørt, bortset fra at hoved og hals var forrykket ved nedlæggelse af en drænledning. 2) (Fig. 4) muret af munkesten. Fundstedet er ukendt, og graven kendes kun fra en anonym tegning fra begyndelsen af 1900-tallet, der angiver længden til ca. 185 cm. Tegningen viser graven forstyrret og dens sider opmuret i helstens tykkelse. 3) (Fig. 5) med *kiste af egetræ i form som en langagtig pakkasse, fundet 1900 under samme gårdsplads som nr. 1 (fig. 2h, 1C). Bunden er i behold, trapezformet, ca /25 cm. Bevaret er også det nedre af langsiderne og et endestykke. Spor efter låg eller dække sås ikke. I Museet på Koldinghus. Tremmekistegrave, tallet. 4) (Fig. 5-6), fundet 1900 under samme gårdsplads som nr. 1 og 3 (fig. 2f, 1C). Den bevarede *kiste er trapez- Fig 4. Begravelse nr. 2, tallet, ukendt findested (s. 897). Usigneret tegning i Museet på Koldinghus. Burial, s, unknown find-spot.

8 898 FORSVUNDNE KIRKER I KOLDING Fig. 5. Tre *ligkister (s. 897 f.) optaget 1900 på ejendommen matr. nr. 457a syd for Klostergade (fig. 1C, jf. fig. 6). Fra venstre ses nr. 3, måske fra 1300-tallet (kun bunden bevaret), nr. 4 og 5, de to sidste tremmekister, der ikke kan dateres nærmere end til tallet. I Museet på Koldinghus. Foto urmager Ludvig Thomsen. Three *coffins raised in 1900 on the south side of Klostergade (fig. 1C, cf. fig. 6). From the left, no. 3, perhaps from the 1300s (only the bottom preserved), nos. 4 and 5, the latter two barred coffins that cannot be dated more precisely than to the s. formet, /28 cm, 27 cm høj, siderne af egetræ er lige afskåret ved hovedenden, skråt ved fodenden, så underkanten er længere end overkanten. Ved underkanten har begge planker indboret ni huller (tværmål ca. 2,5 cm), hvori der er indsat forbindende pinde (oprindelig af hassel, nu fornyede). Også overkanterne forbindes af to afstivende pinde. Bearbejdningen, med sav og økse, er yderst rå, og pindene havde ved fremdragelsen til dels rester af bark. Liget lå på ryggen, fuldt bevaret, og målte ca. 155 cm. Kisten opbevares nu i Museet på Koldinghus (inv. nr. 9130). 5) (Fig. 5) fundet 1900 under samme gårdsplads som nr. 1, 3 og 4 (fig. 1g, 3C). *Kisten, der ved fremdragelsen var stærkt forstyrret, er 169 cm lang, med huller til syv runde tværpinde forneden og én foroven ved hovedenden. Yderligere tre huller (fundet med rester af pinde) findes kun i den ene sideplanke og er derfor svært forklarlige. Museet på Koldinghus (inv.nr. 9131). 6) Kun rester af *kisten er fundet, vistnok i Klostergade 1900 af smedemester A. Olsen, der overdrog dem til J. O. Brandorff. 48 Bevaret er det ene sidestykke, 105 cm langt, stærkt afrådnet i højden. Begge enderne er lodret afhuggede, og nær underkanten er boret otte huller til tværpinde. I Museet på Koldinghus. 7) Fundet 1905 ved nedlægning af gasrør i Klostergade nogenlunde ud for Gråbrødregades munding (fig. 1D). 49 Af *kisten er bevaret sideplankerne, 130 cm lange, 22 cm høje, hver med 13 huller til lavt siddende tværpinde (rester fandtes). Herudover ses, noget højere nær fodenden,

9 GRÅBRØDREKIRKE 899 to lidt større, firkantede huller med rester af en tilsvarende, forbindende pind. Kisten findes nu i Nationalmuseet (inv.nr. D 6049). 8-18) Alle 11 fundet 1922 syd for Klostergade (fig. 1G). 50 De to sydligste grave fandtes ca. 36 og 34 m syd for gaden, henholdsvis lige syd for og inden for den da konstaterede bygning. Umiddelbart nord for denne, ca m fra gadelinjen, fandtes yderligere fem tremmekistegrave tæt sammen, dog med enkelte kisteløse grave ind imellem. 51 Den midterste af kistegravene var størst med en længde af 215 cm. Dens planketykkelse var 2,5 cm, og der fandtes ti huller til tværpinde langs underkanten, ét oventil. 52 Af de fundne kranier vakte ét interesse på grund af sin ringe størrelse og skønnedes at tilhøre et barn på ca år. Nordligere, ca m syd for gaden, fandtes yderligere fire grave af typen, der dog på grund af byggearbejder havde fået benenden amputeret. For disse som for de øvrige grave fundet 1922 gjaldt, at tremmekisterne ikke blot var af egetræ, men også af bøg og fyr. 19) Fundet 1932 i Klostergade (fig. 1J). Af kisten, der blev optaget under tilsyn af Hugo Matthiessen, Nationalmuseet, var den ene side udført af eg, den anden af lind ) Fundet 1936 ved Klostergades sydside i porten (fig. 1K). Gravene lå tæt sammen, kisterne var af 1½ tomme tykt egetømmer, tremmerne af elletræ, men stærkt opløste. Mærkeligt nok var gravene skiftevis orienteret imod øst og vest. De gravlagtes skeletter var velbevarede, enkelte ret små, andre store og kraftige med gode tænder, vurderet til mænd omkring år. Kisterne måtte af hensyn til ledningen hugges igennem, og under dem fandt man flere kisteløse grave direkte på sandlaget. Blandt de fundne var, mente man, en kvinde. 27) Fundet 1936 få meter syd for ovennævnte under en stor fundamentsten. Kistesiderne var en ubestemmelig træsort, som ikke var eg. Og såvel kisten som skelettet, der skønnedes at tilhøre en mand, var knust af stenen. 28) Fundet 1936 nogle meter syd for nr. 27 og kendt gennem et fotografi (i Museet på Koldinghus). Hovedet er på fotografiet retvendt, men blev ved fremdragelsen fundet nedadvendt ) Fundet 1940 ud mod Klostergades sydside (fig. 1L). 37 Kisterne stod ved siden af hinanden med ca. 1 meters afstand. Øst herfor fandtes endnu to tilsvarende rækker begravelser, hvis karakter ikke beskrives nærmere. 36) Fremdraget 1940 syd for de ovenstående (fig. 1L). Den havde nærmest stigeform, idet sidestykkerne dannedes af smalle lægter. 37) Fundet 1961 på grunden til det nye telefonhus (fig. 1M). Den lå ca. 2,5 m inden for husrækken og ca. 5 m øst for nærmeste gavl i Fig. 6. *Ligkiste af tremmetype fra begravelse nr. 4, tallet (s. 897 f.). I Museet på Koldinghus. Foto AM *Coffin of barred type from burial no. 4, s. In the Museum at Koldinghus.

10 900 FORSVUNDNE KIRKER I KOLDING Fig. 7. *Gravgaver fra begravelse nr. 39, o (s. 900), rosenkransperler samlet til en krans og en snor, den første med hængeamulet af bly. Endvidere et vokslys (dåbslys). Fremdraget 1936 (fig. 1L). Foto AM *Grave goods from burial no. 39, c , rosary and short string of beads, the former with a pendant of lead. Also a wax candle (baptismal candle). vest. Kisten var af egetræ, 180 cm lang, og havde et hældende låg. 53 Senmiddelalderlige grave ca ) Omtalt som en kassekiste og derfor snarest senmiddelalderlig. Fundet 1940 syd for nr (fig. 1L). 39) Af ukendt type, fundet 1936 syd for nr (fig. 1L). Liget havde som gravgave en *rosenkrans (måske to) med lille hængeamulet og et *vokslys, der må opfattes som et dåbslys (fig. 7). Kransen, der som så ofte var lagt i hænderne på liget, omfatter ti flere end de normale 52 perler, og er derfor rekonstrueret som to kranse. De i alt 62 perler er af træ undtagen én, som er af rav i sort indfatning. 54 Den blystøbte hængeamulet er nu afbrudt, 2 1,8 cm, og smykkes af et diminutivt krucifiksbillede. Gravfundene findes i Museet på Koldinghus (inv.nr ) ) Tre grave af ukendt form, hvoraf der tidligt, formentlig i 1800-tallet, 55 er optaget gravgaver bestående af tre *gravsværd. De to var store gravsværd (fig. 8), der via skomager P. M. Møllers ( 1916) privatsamling er kommet til Museet på Koldinghus; de er vistnok begge fremdraget i Klostergade ud for nr. 19 (fig. 1B). 56 Det ene sværd (fig. 8 th.) er 138,5 cm langt (klingen 80 cm), knappen pæreformet, og den beskadigede parérstang er 5 cm lang (inv.nr. 5392). På klingen ses et mærke i form af et indslået bogstav. Det andet sværd (fig. 8 tv.) er 102,5 cm langt (heraf klingen 87 cm), angelen er afbrudt, og på klingen er indpunslet et mærke i nøgleform (inv.nr. 5467). Endnu et gravsværd var mere kårdeagtigt og havde fået klingen bøjet på to steder, idet det åbenbart var forsætligt ødelagt inden nedlæggelsen.

11 GRÅBRØDREKIRKE 901 KILDER OG HENVISNINGER Arkivalier. Museet på Koldinghus. Indberetninger. Udskrifter af Brune Bog 1908 (fundament). Optegnelser af skomager P. M. Møller ( 1916). J. O. Brandorff, S. Borch og Chr. Jørgensen 27. sept (vandledning, brønde, begravelser m.m.). J. O. Brandorff 1922 (murværk, begravelser). J. O. Brandorff 1932 (brønde, formsten m.m., begravelse). Thure Schachner 1936 (fundament, begravelser). Usigneret, 8. marts 1961 (kistegrav). Vivi Jensen 1980 (begravelser). Bi Skaarup 1980 og 1982 (begravelser). Tegninger og opmålinger. Museet på Koldinghus. To skitseopmålinger af undersøgelse på matr. nr. 457a ved J. O. Brandorff Skitse af munkestensgrav ved J. O. Brandorff Tegning af munkestensgrav, udateret og usigneret. Indmåling af fundamenter på hjørnet af de to Klostergader, udateret, usigneret. To skitseopmålinger af undersøgelse på matr. nr. 457 med skitse af tremmekistegrav april-maj 1922 ved J. O. Brandorff. Skitseopmåling af undersøgelse i (Sønder) Klostergade ud for matr. nr. 458 ved J. O. Brandorff aug Gadeplan med angivelse af fund fra nedlægning af kloakrør i (Sønder) Klostergade Opmåling af udgravning for kloakledning i (Sønder) Klostergades sydside matr. nr. 459 ved J. O. Brandorff Udgravningsplan og 15 skitser ved Erik Lundgren Usigneret tegning af kiste, gengivet i Skalk 1961, nr. 2, 12. Litteratur. J. O. Brandorff,»Gråbrødre Klosteret i Kolding«, ÅrbVejle 1906, Vilh. Lorenzen, De danske Fransiskanerklostres Bygningshistorie, 1914, Johs. Lindbæk, De danske Franciskanerklostre, 1914, Hugo Matthiessen,»Det middelalderlige Kolding. Paa Grundlag af I. O. Brandorffs Undersøgelser«, ÅrbVejle 1929, Sigvard Skov,» tager kisten på bag«, Skalk 1961, nr. 2, Hans Krongaard Kristensen,»Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding«, ÅrbVejle 2003, Avisartikler. Kolding Avis 13. marts 1852, 21. maj 1870, 22. maj 1900, 25. jan. 1915, 15. juli og 3. nov Kolding Dagblad 23. marts Folkebladet Sydjylland 12. marts Redaktion ved Ebbe Nyborg. Engelsk oversættelse ved James Manley. Redaktionssekretær Heidi Lykke Petersen; teknisk og grafisk tilrettelæggelse ved Mogens Vedsø. Redaktionen afsluttet Fig. 8. To *gravsværd, o , fra adelsbegravelser (nr , s. 896, 900), vistnok begge fremdraget af Klostergade (fig. 1B). I Museet på Koldinghus. Foto AM Two *funerary swords, c , from aristocratic burials (nos ), apparently both excavated from Klostergade (fig. 1B). 1 Det har i Skandinavien hævd at benævne sådanne tiggermunkestiftelser klostre, selv om de rettelig ikke rummede munke, men brødre. I Tyskland taler man om et konvent i England om et friary. 2 Annales Ecclesiæ Danicæ Diplomatici I, 1741, For oplysningens autencitet taler, at klostrene både i Lund og Tønder (DK Sjyll 1024) faktisk blev grundlagt 1238, mens stiftelsen i Randers skal være oprettet Peder Olsens krønike trykt i Scriptores Minores Historiæ Danicæ Medii Ævi ved M. Cl. Gertz, II, 1922, 300 f. Om krønikens kildeværdi se Jørgen Nybo Rasmussen, Broder Peder Olsen som de danske Franciskaneres historieskriver, S. 259 f., DK Århus 553 f., DK Sjyll Jf. Hans Krongaard Kristensen,»Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding«, ÅrbVejle 2003, 31 f. 6 DiplDan 2. rk. III, 289. Stiftelsen skulle ske for at øge gudstjenesten og til bod for vor sjæl og samtidig

12 902 FORSVUNDNE KIRKER I KOLDING til bod for vore forfædres sjæle og især vor højtelskede ægtefælles sjæl, dvs. den nyligt myrdede kong Erik Klipping. 7 Peder Olsens Krønike (jf. note 4) 300 f. Jf. J. Lindbæk, De danske Franciskanerklostre, 1914, 120 f. med note Peder Olsens Krønike (jf. note 4) 300 f. Henrik Dulmer kendes ikke i øvrigt, men slægten var senere knyttet til Ribeområdet. Lindbæk 1914 (jf. note 7) og Ingrid Nielsen,»Ribeborgeres segl«, Heraldisk Tidsskrift 1976, Når HofmFund IV, 674 vil vide, at klostret var funderet»s. Francisco til Ære«må der blot menes, at det var franciskansk. 10 DiplDan 2. rk. IV, Årsberetninger fra det kongelige Geheimearkiv I, , 35 f. Ifølge Lindbæk 1914 (jf. note 7) 121, blev han begravet i Mariakirken i Haderslev. 12 Repert 1. rk. III, Gården Dysling hedder nu Dørslund. 13 J. O. Brandorff,»Graabrødre Klosteret i Kolding«, ÅrbVejle 1906, Repert 2. rk. II, Lindbæk 1914 (jf. note 7) 121, note 21, og Jørgen Nybo Rasmussen,»Die Franziskaner in den nordischen Ländern im Mittelalter«, Franziskanische Forschungen 43, Kevelaer 2002, 518 ff. 16 Lindbæk 1914 (jf. note 7) Dronning Christines Hofholdningsregnskaber, 1904, 261, Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ 2. rk., I, 2 (1889), Scriptores Minores (jf. note 4) II, 319. ActaPont VI, Lindbæk 1914 (jf. note 7) 75, Regesta (jf. note 18) 2. rk., I, 2, Scriptores Minores II, 351 ff. Dansk oversættelse: Krøniken om graabrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark, oversat af Henning Heilesen, 1965, 51 ff. 22 Regesta (jf. note 18) 2. rk., I, 2, Frederik I.s Registranter DaMag 4. rk, bd. 4, KancBrevb 10. marts Regesta (jf. note 18) 2. rk., II, 1 (1895), De to første hed tidligere Søndre og Østre Klostergade. 28 Kolding Avis 13. marts 1852 og 21. maj Matr. nr Brandorff 1906 (jf. note 13). Fundene gjordes ud for matr. nr. 58 og Fundet gjordes ud for matr. nr De fire af disse kom angiveligt fra nuværende Munkegade. Kun et af stykkerne er registreret (inv.nr ). 33 Matr. nr. 457b. 34 Matr. nr. 457b(?) og Matr. nr Planen er gengivet i Krongaard Kristensen 2003 (jf. note 5) 37, hvor den henføres til Matr. nr De 1852 og 1870 gjorte fund nord for Klostergade er kun stedfæstet inden for et matrikelnummer (398), hvis grundstykke strækker sig langt nordud. 39 Allerede en artikel i Kolding Avis 25. jan ville vide, at kapellet havde ligget på den nordre side af klostret og havde en længde på ca. 30 m eller 1½ gang så lang som kapellet på Koldinghus. 40 På gadeplanen 1932 er anført, at fundamenterne er fotograferet, men billederne kendes ikke mere. 41 Murværket forløb vistnok nogenlunde parallelt med husfacaden og strakte sig ind under denne. 42 De fire kommer udtrykkeligt fra Munkegade. 43 DK Holbæk 2840 og 3332 med fig. 11a samt DK Århus 5704 med fig. 44b. Jf. også Elna Møller, artiklen Hvælv i KultHistLeks VII, spalte Yderligere formsten, der var opsamlet tidligere af J. O. Brandorff, gav ham det indtryk, at»bygningerne have haft Krydshvælvinger og murede Vinduespiller«. Han omtaler det fundne således:»jeg har samlet Ribbesten fra Hvælvinger og Sprossesten fra Vinduer, begge svarende til den almindelige Størrelse af Munkesten«. Brandorff 1906 (jf. note 13) Lis Nymark,»Et nyfundet gravsværd fra Øm kloster med katalog over middelalderlige gravsværd fra det nuværende Danmark«, hikuin nr. 6, 1980, 121 ff. Jf. dog s. 907 et gravsværd, der er fundet et nok så beskedent sted som i Koldings Skt. Jørgensgård. 46 Fløjens karakter af økonomibygning bekræftes vel af de fundne brønde, vandrenderne og ovnen. 47 Jakob Kieffer-Olsen, Grav og gravskik i det middelalderlige Danmark 8 kirkegårdsudgravninger, Århus 1993, 122 f og 131 f. 48 Brandorff 1906 (jf. note 13) redegør s. 36 for stykket blandt de øvrige tremmekister fra Sønder Klostergades sydside, men der er næppe tvivl om, at der er tale om det (hos ham) s. 33 nævnte sidestykke, som han havde fået fra smedemester Olesen. 49 Ud for matr. nr Matr. nr. 157b. 51 På udgravningsplanen er kisternes bredde angivet som 55, 42, 47, 42 og 37 cm. 52 Kistens ene side er skitsemæssigt antegnet på J. O. Brandorffs opmåling af udgravningen. Enderne er vist lodret afskårne, fodenden med skrånende højde. 53 Kisten er præsenteret og afbildet af Sigvard Skov,»tager kisten på bag«, Skalk 1961, nr. 2, Om rosenkranse som gravgaver se Hanne Dahlerup Koch,»Rosenkranse i grave«, hikuin nr. 27, 2000, Fundene må antages gjort før Brandorffs funktionstid, da han ellers ville have nævnt dem i sine erindringer. Venligst meddelt af Vivi Jensen. 56 Kilden er dels P. M. Møllers optegnelser, der nævner det ene sværd som fundet dér, dels Hugo Matthiessen, der i ÅrbVejle 1929, 34 f hævder fundstedet for begge.

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

KAPEL I SKT. JØRGENSGÅRDEN

KAPEL I SKT. JØRGENSGÅRDEN 903 Fig. 1. Fundamenter til middelalderlig teglstensbygning, formodentlig Skt. Jørgensgårdens kapel (s. 906). Skitse i udgravningsprotokol udført af A. M. G. Friis 1908. Ca. 1:100. Foundations of a medieval

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008.

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Udarbejdet af Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum 2008 Bygherrerapport RESUME:

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen Øm Kloster Museums historie Denne artikel er et uddrag af bogen: "Øm Kloster - Kapitler af et middelalderligt cisterciencer-abbedis historie". Redigeret af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen. Udgivet

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk overvågning. HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn

Bygherrerapport. Arkæologisk overvågning. HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn Arkæologisk overvågning Bygherrerapport HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn Sted-SBnr.: 160303 82 og 113 KUAS: FOR 2003-2122-1737 Arbejdet bestod i overvågning

Læs mere

GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted GIM 3934 Fiolgade 7 sb. 010407-83 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig.1.Oversigtskort over Helsingør. Fiolgade 7 er markeret med en rød stjerne. Fig.2. Foto af Fiolgade 7 se fra nord (Google

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Prøvegravning forud for planlagt etablering af fjernvarmetracé KAM journal nr. 2012 003 Sagsnr. 12-36 Kalundborg Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednr. 03.03.01.

Læs mere

KBM 3594, Valdemarsgade mfl.

KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Beretning for de arkæologiske undersøgelser ved: KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Kuas. j.nr. 2008-7.24.02. KBM 3594, Valdemarsgade m.fl. Figur 1: 29/01-09. Der graves udfor Vesterbrogade 115. Arkæolog, cand.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Rapport. HOM2878, Ørridslevvej 1. Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr.

Arkæologisk forundersøgelse Rapport. HOM2878, Ørridslevvej 1. Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr. Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM2878, Ørridslevvej 1 Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr.: 8t Sted-SBnr.: 160514-83 2 undersøgelsesgrøfter blev anlagt

Læs mere

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby.

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Bistrup Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Undersøgelsens baggrund. I forbindelse med meddelelse om landzonetilladelse for ovennævnte

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

KALUNDBORG KLOSTERKIRKE

KALUNDBORG KLOSTERKIRKE Fig. 1. Nordre halvdel af kor og apsis set fra vest. I forgrunden til højre gravsten nr. 1 (s. 3337), til venstre spor af korstole (s. 3335). I baggrunden højalterbordet (s. 3335). Erik Skov fot. 1961.

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130.

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130. 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr. 23.02.08. Sb.nr. 130. Arkæologisk forundersøgelse med positivt resultat. Forud for eventuel nedrivning og ombygning af 4 i Sønderborg,

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

HAM 5297 Sønderborg Slot, Sønderborg sogn, sb 71

HAM 5297 Sønderborg Slot, Sønderborg sogn, sb 71 HAM 5297 Sønderborg Slot, Sønderborg sogn, sb 71 Arkæologisk overvågning i forbindelse med nedgravning af rør i slotsgården: Fund af kulturlag og rester af gårdsplads fra sen middelalder Af Frauke Witte

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

SVM1354 Valsølille, Valsølille sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 56.

SVM1354 Valsølille, Valsølille sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 56. SVM1354 Valsølille, Valsølille sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.18. Sb.nr. 56. KUAS nr. - Anmeldelse og besigtigelse af stensat brønd og løsfund ved kloakeringsarbejde på vejareal

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

Et Nålemagerværksted fra Aalborg

Et Nålemagerværksted fra Aalborg Et Nålemagerværksted fra Aalborg Af Stud.mag Lars Sass Jensen Baggrund I forbindelse med at der i vinteren 2007/2008 blev etableret lange parceller, i middelalderbyen Sundkøbing, var det oplagt at udnytte

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

STENGADE 58 GIM 4193. KULTURHISTORISK RAPPORT v. cand. pil. Tim Grønnegaard

STENGADE 58 GIM 4193. KULTURHISTORISK RAPPORT v. cand. pil. Tim Grønnegaard KULTURHISTORISK RAPPORT v. cand. pil. Tim Grønnegaard KULTURHISTORISK RAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af den bygningsfredede ejendom Stengade 58 i Helsingør, Ulla

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere