Matrikulær sagsudarbejdelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matrikulær sagsudarbejdelse"

Transkript

1 Matrikulær sagsudarbejdelse Udarbejdet af gruppe L6AAL-01 Catrine Gylling Jensen Marie Søndergaard Jensen Kathrine Schmidt Landinspektøruddannelsens 6. semester Aalborg Universitet

2 2

3 Titelblad Titel: Matrikulær sagsudarbejdelse Tema: Ejendomsdannelse Projektperiode: 3. januar maj 2012 Projektgruppe: L6AAL-01 Deltagere: Catrine Gylling Jensen Marie Søndergaard Jensen Kathrine Schmidt Vejledere: Bent Hulegaard Jensen Oplagstal: 5 Samlet sidetal og antal ord 104 sider, ord Bilagsantal og art: 49 bilag i bilagsmappe og på CD Afsluttet: 3. maj 2012 Synopsis: Projektet Matrikulær sagsudarbejdelse handler om den privatpraktiserende landinspektørs arbejde. Rapporten er delt op i to faser. Fase 1 handler om det overordnede grundlag for at landinspektørens arbejde. Her bliver landinspektørens ansvar, profession samt et oplæg til landinspektørens rolle i fremtiden behandlet. Ligeledes bliver de forskellige ejendomsdataregistre præsenteret, og deres information bliver afprøvet i gis-analyser. Fase 2 handler om en af den privatpraktiserendes landinspektørs væsentligste arbejdsopgaver, den matrikulære sagsudarbejdelse, som beskikkede landinspektører har eneret på. Der arbejdes med udgangspunkt i en udleveret opgave, som løses igennem fase 2. Fase 2 er bygget op over en generel introduktion til de forskellige matrikulære sagstyper, skelfastlæggelse, behandling af opgaveoplægget, arbejdet med det Matrikulære Informations- og Ajourføringssystem(MIA), CAD og LandInspektørens Matrikulære Administrations og kvalitetsstyringssystem(limaks). Desuden vendes økonomien i forhold til den matrikulære sag og en undren gruppe har haft i forbindelse med dele af sagen. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3

4 4

5 Title sheet Title: Cadastral work Subject: Property formation Project period: 3rd January rd May 2012 Project group: L6AAL-01 Group members: Catrine Gylling Jensen Marie Søndergaard Jensen Kathrine Schmidt Supervisor: Bent Hulegaard Jensen Circulation: 5 Total number of pages and number of words 104 pages, words Numbers of enclosures and type: 49 enclosures Synopsis: The project is about Cadastral work and how the private surveyor executes their work. The report is divided into two phases. Phase 1 is about the overall basis for surveyor's work. Here it s about the land surveyor responsible, professional, and the land surveyor's role in future treatment. Phase one will also contribute to present the various data records and their information, and it will be tested by gis-analysis. Phase 2 is about one of the private surveyor primary work situations, the cadastral work. The work is based on a given task, solved through phase 2. Phase 2 is composed of a general introduction to the various cadastral case types, boundary determination, the processing of the task presentation, the work with the Cadastral Information and Updating System (MIA), CAD and land surveyor Cadastral Administration and quality management system (LIMAks). The economy will also get mentioned together with the groups puzzle about parts of the case. Finished: 3rd May 2012 The report content s is available, but publication (with source reference) is only legal with permission from the authors. 5

6 Indholdsfortegnelse 1 FORORD LISTE MED LOVE, BEKENDTGØRELSER OG VEJLEDNINGER PRÆSENTATION AF OPGAVEN RAPPORTSTRUKTUR FASE LANDINSPEKTØROPGAVER OG ANSVAR DATASAMLINGER Matriklen Tingbogen Bygnings- og boligregister (BBR) Det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR) Planregister AREALBINDINGER Oversigt over bindingerne Beskrivelse af bindingerne SERVITUT-BINDINGER Ejendommen 2h m.fl Ejendommen 4a m.fl Ejendommen 6a m.fl GIS-ANALYSER Noteringer fra matriklen Fordeling af bygningsareal Opførelsesår AFRUNDING AF FASE Landinspektøren i fremtiden FASE TYPER AF MATRIKULÆRE FORANDRINGER Centrale dokumenter Matrikulering Udstykning Arealoverførsel Sammenlægning Ejendomsberigtigelse Vejes registrering i matriklen Teknisk ændring Skelforretning SKELFASTLÆGGELSE Metode Indledende undersøgelse af skel Skellenes oprindelse i matrikelkortet og måleoplysninger Fejl i matrikelkortet Labil grænse ved matr.nr. 10ø Uoverensstemmelser mellem matrikelkort og ortofoto Skel mod offentlig vej Skel med måleoplysninger

7 12.9 Skel uden måleoplysninger Opsamling på skelfastlæggelsen DEN MATRIKULÆRE SAG Tekniske ændringer Ejendomsberigtigelse Ændringer af veje Arealoverførsel Udstykning af matr.nr. 10ø Udstykning af 10aa og 4z SAGEN I MIA OG CAD Import af data i MIA CAD-arbejde Processen i MIA s kortvindue Kort i MIA Dokumenter DEN MATRIKULÆRE SAGS ØKONOMI Registreringsgebyr Udstykningsafgift Tinglysningsafgift Landinspektørhonorar De samlede omkostninger for sagen AFRUNDING FASE Opsamling på problematikker BIBLIOGRAFI BILAGSOVERSIGT

8 8

9 1 Forord 1 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 1 på 6.sem. i perioden 03/ / på landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet. Det overordnede tema for dette semester er Ejendomsdannelse. Formålet med denne rapport er at give de studerende viden om den privatpraktiserende landinspektørs arbejde, mere specifikt den matrikulære sagsudarbejdelse. Rapporten er opdelt i to faser. Fase 1 refererer primært til undervisningen i januar måned om ejendomsdata, rådgivning og landinspektøransvar, mens der i fase 2 indgår ting fra undervisningen i februar-april om udvikling og omsætning af fast ejendom samt matrikulær sagsudarbejdelse. I projektet er der anvendt følgende softwareprogrammer for at løse overnævnte opgaver; ArcGIS, GeoCAD, MIA, LIMAks og PLF oversigtskort. Lovene som er anvendt er i rapporten omtalt med kaldenavn. I afsnit 2 er der en liste over lovenes officielle navn, kaldenavn, nr. og dato. Når lovene bliver anvendt skrives der hvilken lov samt hvilken informationen kommer fra. Kilder er angivet som (forfatter år, side). I kildelisten står alle kilder, der er læst i under projektet, og som er brugt som inspiration, selvom de ikke er direkte indsat som kilder i rapporten. Alle bilagene er listet i bilagsoversigten, afsnit 18, og kan findes i den separate bilagsmappe. I bilagsmappen er der desuden en CD, hvor alle bilag også ligger. På CD-en er der derudover tingbogsopslag fra ejendommene, måleblade der er benyttet i projektet og selve projektrapporten. 9

10 2 Liste med love, bekendtgørelser og vejledninger 2 Liste med love, bekendtgørelser og vejledninger I rapporten omtales love, bekendtgørelser og vejledninger med deres kaldenavn. I tabellen ses deres juridiske navn, gyldighedsdato, type og nummer. Listen er sorteret alfabetisk efter kaldenavnet. Juridisk navn Kaldenavn Gyldighedsdato Type Nummer Vejledning om matrikelkortet Ajourføringsvejledningen VEJ 9892 og det ajourføring Bekendtgørelse af om BEK Tingbog BEK 834 tinglysning i tingbogen (fast ejendom) Bekendtgørelse om BEK. afgifter og gebyrer BEK 1136 matrikulære afgifter og gebyrer m.v. Bekendtgørelse om reglerne i BEK. landbrugsejendomme BEK 306 lov om landbrugsejendomme Bekendtgørelse om BEK. skelforretning BEK 1084 skelforretninger Bekendtgørelse om BEK. udstykningskontrollen BEK 1089 udstykningskontrollen Bekendtgørelse om BMA BEK 1088 matrikulære arbejder Bekendtgørelse af byggelov Byggeloven LBK 1185 Kong Christian Den Femtis Danske Lov LOV Danske Lov Lov om beskatning af Ejendomsavancebeskatningsloven LBK 891 fortjeneste ved afståelse af fast ejendom Bekendtgørelse af lov om Jordforureningsloven LBK 1427 forurenet jord Bekendtgørelse af lov om Landbrugsloven LBK 616 landbrugsejendomme Bekendtgørelse af lov om Landinspektørloven LBK 439 landinspektørvirksomhed Bekendtgørelse af lov om Lov om bygnings- og LBK 160 bygnings- og boligregistrering boligregistrering Bekendtgørelse af lov om Lov om folkekirkens økonomi LBK 1352 folkekirkens økonomi Lov om stormflod og Lov om stormflod og LOV 349 stormfald stormfald Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Miljøbeskyttelsesloven LBK

11 2 Liste med love, bekendtgørelser og vejledninger Juridisk navn Kaldenavn Gyldighedsdato Type Nummer Bekendtgørelse af lov om Miljømålsloven LBK 932 miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder Bekendtgørelse af Museumsloven LBK 1505 museumsloven Bekendtgørelse om tilskud til MVJ-bekendtgørelsen BEK 140 miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Bekendtgørelse af lov om Naturbeskyttelsesloven LBK 933 naturbeskyttelse Bekendtgørelse af lov om Planloven LBK 937 planlægning Bekendtgørelse af lov om Privatvejsloven LBK 1537 private fællesveje Bekendtgørelse of lov om Råstofloven LBK 950 råstoffer Bekendtgørelse af lov om Skovloven LBK 945 skove Lov om afgift af tinglysning Tinglysningsafgiftsloven LBK 382 og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Bekendtgørelse af lov om Tinglysningsloven LBK 158 tinglysning Lov om afgift ved udstykning Udstykningsafgiftsloven LBK 42 m.m. Lov om udstykning og anden Udstykningsloven LOV 137 registrering i matriklen Vejledning om VEJ. skelforretning VEJ 61 skelforretninger Vejledning om reglerne i lov VEJ. Landbrugslov VEJ 97 om landbrugsejendomme KMS vejledning om VEJ. Uskadelighedsattest uskadelighedsattest Bekendtgørelse af lov om Vejloven LBK 1048 offentlige veje Vejledning om matrikulære VMA VEJ 46 arbejder Bekendtgørelse af lov om Vurderingsloven LBK 740 vurdering af landets faste ejendomme DDL s vedtægt for landinspektørvirksomhed DDL s vedtægt for landinspektørvirksomhed Tabel 1 Liste over love, bekendtgørelser og vejledninger 11

12 3 Præsentation af opgaven 3 Præsentation af opgaven Projektet tager udgangspunkt i en udlevet opgave med flere delopgaver i. Opgaven kommer rundt om flere forskellige matrikulære forandringer. Afsnittet skal skabe et overblik over opgaven og hvilke parter der er i sagen. I opgaven indgår tre ejendomme: Ejendommen 6a. m.fl. Nøvling By, Nøvling (blå), ejes af Henning Pedersen Ejendommen 2h m.fl. Nøvling By, Nøvling (rød), ejes af Arne Houmann Thomsen Ejendommen 4a m.fl. Nøvling By, Nøvling (gul), ejes af Inger Borup På oversigtskortet, Figur 1og bilag 1, ses hvordan de forskellige ejendomme ligger i forhold til hinanden. Figur 1 Oversigtskort over berørte ejendomme, ses også i bilag 1 De tre parter har følgende aftaler/ønsker: a) En del af matr.nr. 10aa og 4z (den sydlige del) ønskes anvendt til udstykning af parcelhusgrunde b) Matr.nr. 5k, 10æ og 10z ønskes afhændet til landbrugsejendommen 6a m.fl. c) Ejendomsgrænsen omkring matr.nr. 10ø ønskes fastlagt d) Matr.nr. 10ø ønskes oprettet som en selvstændig ejendom e) Vejen over matr.nr. 10aa ønskes nedlagt 12

13 4 Rapportstruktur 4 Rapportstruktur Opgaven vil blive behandlet i to faser i projektet, der hver især knytter sig til forskellige dele af opgavens løsning. Fase 1 handler om ejendomsdata og tager udgangspunkt i januars kursus Ejendomsdata, rådgivning og landinspektøransvar. De forskellige ejendomsdata beskrives og benyttes praktisk i GIS, til at vise data og til at analysere på data. Fase 1 vil fungere som en overordnet dataindsamling af ejendomsdata og arealbindinger for de ejendomme der indgår i projektet. Fase 2 handler om den matrikulære sag og det er her den stillede opgave løses. Der tages udgangspunkt i de kurser der har kørt fra februar til april; Udvikling og omsætning af fast ejendom og Matrikulær sagsudarbejdelse. I fase 2 bliver de forskellige matrikulære forandringer beskrevet generet og bagefter vil der konkret blive set på hvordan den stillede opgave løses og hvilke matrikulære forandringer der er nødvendige. De matrikulære forandringer vil til sidst blive behandlet i CAD og MIA. Introduktion til projektet Fase 1 Ejendomsdata og arealbindinger GIS Fase 2 De matrikulære forandringer GeoCAD, MIA og LIMAks Figur 2 Rapportstruktur 13

14 14 4 Rapportstruktur

15 Fase 1 Fase 1 Denne fase er den indledende del, hvor landinspektørens rolle og ansvar i det matrikulære arbejde beskrives. De forskellige ejendomsregistre gennemgås og der ses på hvilke arealbindinger der er på ejendommene.det suppleres af GIS-analyser, hvor det grundlæggende handler om at georeferere ejendomsdata og vise dem på kort. 15

16 Fase 1: 5 Landinspektøropgaver og ansvar 5 Landinspektøropgaver og ansvar Landinspektøren har eneret på at udføre matrikulære arbejder, så derfor er der et specielt ansvar i forhold til, hvordan arbejdet udføres. For at en landinspektør kan udføre matrikulære arbejder, skal han være ansat i en privatpraktiserende landinspektørvirksomhed, have en beskikkelse og en ansvarsforsikring. Det kan både være et alm. forsikringsselskab, eller Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring (LgE), som er landinspektørbranchens eget forsikringsselskab. Derudover må landinspektøren ikke udføre sager, hvor han er inhabil. I forbindelse med selve udførselen af den matrikulære opgave er der ligeledes nogle krav jf. landinspektørloven og DDL s vedtægt for Landinspektørvirksomhed (Sørensen og Jensen u.d.), som forventes overholdt. Som udgangspunkt skal landinspektøren, jf. landinspektørloven 7, udvise en adfærd, der stemmer overens med god landinspektørskik, herunder udføre opgaven med omhu og nøjagtighed i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger. Det vil sige landinspektøren skal udføre opgaven hurtigt, præcist og have fokus på klientens tarv. Dette forventes idet landinspektøren har det bedste kendskab til, hvordan opgaven skal løses og hvilket krav der er til løsningen. God landinspektørskik indebærer desuden de tre pligter: Undersøgelsespligt o Undersøge hvilke bindinger der er for ejendommene i de relevante registre Vejledningspligt o Præcisering af opgaven o Hvilken kvalitet der kræves o Sammenspil med andre rådgivere o Formidling af myndighedernes krav Oplysningspligt o Muligheder for sagens gennemførelse o Vilkår for godkendelse o Begrænsninger i ejerens råden over ejendommen o Dispensations- og ankemuligheder o Pris og omfang Derudover forventes det også, at landinspektøren yder en kompetent ressourceanvendelse ved at udføre de arbejdsopgaver, der er nødvendige for at sikre, at opgaven udføres så effektivt som muligt. I DDL s vedtægt for landinspektørvirksomhed beskrives, hvordan de mest almindelige opgaver bør udføres, og den kan med fordel følges for at sikre, at der ikke begås fejl i sagsbehandlingen. 16

17 Fase 1: 6 Datasamlinger 6 Datasamlinger For at klarligge de informationer som findes for den enkelte ejendom er det nødvendigt at have kendskab til forskellige registrer. Nedenfor beskrives de relevante registre kort med udgangspunkt i bogen Ejendomsdata (Daugbjerg og Hansen 2000) og forelæsningerne i De ejendomsrelaterede datasamlinger (Jensen og Sørensen 2011) som kilde. I Tabel 2 vises en oversigt over de forskellige datasamlinger, herunder hvilken information der kommer fra hvilket register, deres lovgrundlag samt hvor ofte de ajourføres. Register Data Lovgrundlag Ajourføres Matriklen Samlet fast - Matrikelnumre Udstykningsloven Dagligt ejendom - Noteringer Tingbogen Bestemt fast - Adkomster Tinglysningsloven Dagligt ejendom - Pantehæftelser - Rådighedsindskrænkelser/byrder - Servitutter og deklarationer ESR Vurderings- - Ejendommens værdi Vurderingsloven Ugentligt ejendom BBR Bygninger - Bygnings- og boligforhold (enheds-, bygnings-, og ejendomsniveau) PlansystemDK Fysiske planer jf. Planloven Tabel 2 Ejendomsrelaterede registre 6.1 Matriklen - Lokalplaner - Kommuneplaner - Kommuneplanrammer - Kommuneplantillæg - Kommuneplansretningslinjer - Zonekort Lov om bygningsog boligregistrering Planloven og Tinglysningsloven Ugentligt Løbende ca. ugentligt Den danske matrikel blev indført tilbage i Matriklen blev oprettet for at sikre, at den enkelte ejer betalte den rette skat af sine ejendomsbesiddelser, dog kun jordarealer. Matriklen er siden blevet fornyet af flere omgange, når der er sket strukturelle ændringer i ejendomsbesiddelserne som f.eks. ved Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Den seneste fornyelse af matriklen er fra 1844, hvor Sønderjylland blev matrikuleret. Matriklen består af et register, et matrikelkort og måleoplsyninger. Matriklen findes i dag på digital form, hvor også måleoplysninger bliver indscannet. Matriklen er et ejendomsretlig register, og er dermed juridisk bindende for den enkelte borger. Registret indeholder information om den samlede faste ejendom, herunder ejendommenes matrikelbetegnelser, arealstørrelse og lovbestemte noteringer. Matrikelkortet er en visualisering af de i registret indførte matrikelnumre og noteringer. Yderligere vises administrative grænser, som f.eks. ejerlavsgrænser. Matrikelkortet ajourføres på baggrund af oplysninger fra målebladene. Det er 17

18 Fase 1: 6 Datasamlinger dog ikke alle skel, der findes måleoplysninger til, da de kan være af ældre dato, hvor kravene til indmålingen ikke var af samme karakter som i dag. Matriklen opdateres når der sker matrikulære ændringer f.eks. i form af en udstykning eller en arealoverførsel. Kort & Matrikelstyrelsen står for ajourføringen, og giver meddelelse til andre registrer. Kort & Matrikelstyrelsen skal godkende alle matrikulære ændringer. 6.2 Tingbogen Et af de registre der er nært knyttet til matriklen er tingbogen, dette skyldes, at man i 1845 valgte at anvende matrikelbetegnelsen i tingbogen, således den samme ejendom har en tilsvarende betegnelse i de to registre. Tingbogen administreres af Tinglysningsretten, som findes i Hobro. Når Matrikelmyndigheden modtager og godkender en matrikulærsag sendes oplysningerne videre til tingbogen. Tingbogen sikrer at rettigheden til en fast ejendom offentliggøres, derudover indeholder tingbogen oplysninger om pantehæftelser, rådighedsindskrænkelser og andre byrder på ejendommen. For Tingbogen gælder det lige som ved matriklen, at det er et ejendomsretligt register. Tingbogen indeholder oplysninger om adkomstforhold, hæftelser og byrder på en ejendom. Når f.eks. en pantehæftelse er indfriet aflyses dokumentet og arkiveres, historikken er altså bevaret i tingbogsregistret. 6.3 Bygnings- og boligregister (BBR) BBR-registret blev oprettet i 1976 og er et landsdækkende administrativt register, der indeholder informationer om boliger og bygninger på flere niveauer. Disse niveauer indeholder forskellige oplysninger om den samme ejendom, f.eks. areal og anvendelse. BBR-registret indeholder også oplysninger om tekniske installationer og tilslutninger, samt data om ændringer i bygningsmassen. Registret opdateres løbende ved byggesagsbehandlinger. BBR-registret blev underlagt omlægning i 2009, hvor målsætningen er at skabe et basisregister for bygninger, tekniske anlæg, erhverv mm. BBR registrets overordnede niveauer ejendom, bygning og enhed suppleres af et nyt niveau tekniske anlæg. Det nye BBR skal ligeledes indeholde basisadressen (den offentlige adresse) for en hvilken som helst ejendom, inklusiv en adressekoordinat. Det nye BBR-register henvender sig til den offentligt sektor, men med tiden skal det også være anvendeligt for den private sektor. Registret ønskes mere fleksibelt, omstillingsparat og brugervenligt, så indberetning, ajourføring og anvendelse bliver lettere. 6.4 Det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR) ESR-registret er oprettet i 1966, og har fra starten været på digital form. ESR-registret er et administrativt register, som kommunerne anvender til opkrævning af afgifter. Registret er dog særligt anvendt til ejendomsvurderingen, der tager udgangspunkt i en vurderingsejendom. Told og Skat fastsætter en m 2 -pris på bygninger og jord i forhold til jorden/bygningens kvalitet og 18

19 Fase 1: 6 Datasamlinger beliggenhed. Denne pris tager udgangspunkt i seneste ejendomshandler i det pågældende område. Data i ESR-registret er i høj grad hentet fra tingbogen og matriklen, hvorfor datakvaliteten er afhængig af datakvaliteten i de andre registre. 6.5 Planregister Planregisteret er i dag digitalt tilgængeligt på hjemmesiden Her indberettes alle fysiske planer, der udarbejdes jf. Planloven. Planerne kan ses af alle, og alle har adgang til at hente dem. Med indførelsen plansystemdk skal lokalplaner ikke længere tinglyses. Målet med plansystemdk er endvidere at sikre en ensartethed i planerne, og lette arbejdsprocessen, så planer kun indberettes én gang, ét sted. (Miljøministeriet u.d.) 19

20 Fase 1: 7 Arealbindinger 7 Arealbindinger Ikke alle bindinger på området kan findes i de ovenfor nævnte registre, da de kun vedrører ejendommene. Derfor søges der også efter offentligretlige arealbindinger på Danmarks Miljøportal (Miljøministeriet, et al. u.d.). Herfra, samt få andre steder hentes data til udarbejdelse af kort over arealbindingerne. Bindingskortene viser de tre involverede ejendomme med bindinger i en radius af 500 m. Bindingerne har grundlag i forskellige lovgivninger, og der er forskellige myndigheder, der er ansvarlig for registreringen af bindingerne, og det er dem man skal søge hos, hvis der f.eks. skal søges om dispensationer fra en arealbinding. Der er udarbejdet tre bindingskort. På bilag 2 og 3 findes kort over offentligretlige bindinger, og på bilag 4 findes et kort over kommuneplanrammerne. 7.1 Oversigt over bindingerne Binding Lovgrundlag Ansvarlig myndighed Fortidsmindebeskyttelseslinier Naturbeskyttelsesloven Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet Skovbyggelinier Naturbeskyttelsesloven Kommunerne Kirkebyggelinier Naturbeskyttelsesloven Kommunerne Beskyttede sten- og jorddiger Museumsloven Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet Beskyttede naturtyper Naturbeskyttelsesloven Kommunerne Beskyttede vandløb Naturbeskyttelsesloven Kommunerne Fredskov Skovloven Naturstyrelsen, Miljøministeriet Fredede fortidsminder Museumsloven Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet Fredede områder Naturbeskyttelsesloven Naturstyrelsen, Miljøministeriet Jordforurening Jordforureningsloven Regionsrådet/Kommunerne Drikkevandsinteresser Miljømålsloven Naturstyrelsen, Miljøministeriet Nitratfølsomme Miljømålsloven Naturstyrelsen, Miljøministeriet indvindingsområder SFL-områder MVJ-bekendtgørelsen NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri Boringer og anlæg - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Kommune- og lokalplaner Planloven Kommunerne Tabel 3 Typer af arealbindinger 7.2 Beskrivelse af bindingerne Fortidsmindebeskyttelseslinier: Beskyttelseslinien er en 100 m bred zone rundt om de fortidsminder, der er beskyttet jf. museumsloven. Beskyttelseslinien er defineret i naturbeskyttelsesloven 18, og der må ikke foretages ændringer inden for zonen. Registreringerne fra Danmarks Miljøportal er vejledende. 20

21 Fase 1: 7 Arealbindinger Skovbyggelinier: Skovbyggelininen er en 300 m bred bufferzone omkring skove, der er større end 20 ha. Inden for byggelinien er der forbud mod bebyggelse for at bibeholde skovene som landskabselementer og sørge for at skovbrynene til stadighed vil være et godt levested for dyr. Skovbyggelinien har grundlag i naturbeskyttelsesloven 17. Kirkebyggelinier: Kirkebyggelinien er en 300 m bred beskyttelseszone rundt om kirkebygninger. Inden for byggelinien må der ikke opføres bygninger højere end 8,5 m eller bygninger, som virker skæmmende på kirken. Kirkebyggelinien har grundlag i naturbeskyttelsesloven 19. Beskyttede sten- og jorddiger: Nogle sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer jf. museumsloven 29a. Registreringen i Danmarks Miljøportal er vejledende og de faktiske forhold kan derfor afvige herfra. Beskyttede naturtyper: Beskyttede naturtyper omfatter naturtyper, der er beskyttet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelsesloven 3. Det drejer sig om søer og vandhuller på mindst 100 m 2 og moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m 2. I de beskyttede naturtyper indgår alle de moser, der ligger i forbindelse med vandhuller, søer eller vandløb. Beskyttelsen skal sørge for at der ikke sker tilstandsændringer i de beskyttede naturtyper. Registreringen på Danmarks Miljøportal er vejledende. Beskyttede vandløb: Beskyttede vandløb er vandløb er der udpeget som beskyttet. Beskyttelsen har grundlag i naturbeskyttelsesloven 3. Fredskov: Fredskovsnoteringen ligger i matrikelregistret og har grundlag i skovloven 3. Fredskov betyder, at arealerne skal bruges til skovbrugsformål. Arealerne skal derfor være bevokset med træer, der enten er en skov af højtstammede træer, eller er ved at vokse til en sådan skov. Fredede fortidsminder: Fysiske spor af Danmarkshistorien f.eks. gravhøje, dysser, ruiner m.m. Alle synlige fortidsminder er fredet for at bevare den fælles kulturarv. Der må ikke ske matrikulære ændringer, der vil betyde, at skel går gennem et fredet fortidsminde. Fredningen af fortidsminder har baggrund i museumsloven 29e og 29f. Fredede områder: Områder eller lokaliteter der er fredet gennem en fredningssag efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Den geografiske udbredelse i temaet er kun vejledende, idet det er fredningsafgørelserne, der er juridisk bindende. Jordforurening: Jordforurening kortlægges på to vidensniveauer. Vidensniveau 1 hvis der er tilvejebragt faktisk viden og aktiviteter på arealet eller i nærheden der kan have været en kilde til jordforurening. Vidensniveau 2 hvis der er et dokumentationsgrundlag, hvorpå man med høj sikkerhed kan afgøre, at der er en jordforurening på arealet. Jordforureningen skal være af art og koncentration, der kan have en skadelig virkning på både mennesker og miljø. Drikkevandsinteresser: Drikkevandsinteresser inddeles i to grupper. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD). OSD har den højeste prioritet for drikkevand. Inden for de områder laves grundvandskortlægning efter miljømålsloven 8a, og der udarbejdes indsatsplaner efter Vandforsyningslovens kapitel 3. 21

22 Fase 1: 7 Arealbindinger Nitratfølsomme indvindingsområder: Udpeges inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er steder, hvor grundvandet er særligt følsomt over for nitrat. Udpegningen er sket for at gøre en ekstra indsats for at beskytte drikkevandet og kan betyde rådighedsindskrænkelser af f.eks. landbrugsproduktion. SFL-områder: Steder hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Boringer og anlæg: Viser hvor der ligger vandværk og hvor der er boringer til vand, geologiske undersøgelser og monitering. Kommune- og lokalplan: Nøvling ligger i byzone, og det er derfor undersøgt om der er gældende lokalplaner, der berører de ejendomme, som indgår i opgaven. Det er der ikke. I stedet vises de kommuneplanrammer, der gælder for Nøvling, da disse kan få betydning for en evt. udstykning med et efterfølgende byggeprojekt. 22

23 Fase 1: 8 Servitutter 8 Servitutter For de tre ejendomme gælder en del forskellige servitutter. En servitut er en retslig binding/rådighedsindskrænkning, som gælder på den matrikel, den er tinglyst på. Servitutterne er listet med deres løbenr., hvilken matrikel de vedrører og hvilken type det er. De servitutter som kan illustreres på et rids såsom ledninger, byggelinjer m.m. kan ses i bilag Ejendommen matr.nr. 2h m.fl. For ejendommen 2h gælder der servitutter om veje, færdselsret, forsyningsledninger og samdrift. Servitut Matr. nr. Type bb Dok om færdselsret x Dok om vej z Dok om vej mv z Dok om færdselsret æ Dok om vej æ Dok om vej bb Dok om færdselsret x Dok om færdselsret aa Dok om forsyning ø, 10aa Dok om oversigt k, 5r Dok om fredning z, 10aa Dok om forsynings-/afløbsledninger z, 10aa Dok om forsynings-/afløbsledninger z, 10aa Dok om forsynings-/afløbsledninger k, 5r Dok om forsynings-/afløbsledninger æ Dok om fredning aa Dok om ekspropriation mv x Dok om forsynings-/afløbsledninger mv ø, 10aa Ekspropriationsfortegnelse vedr. naturgas æ Dok om bebyggelse, benyttelse mv r, 10ab Dok om forsynings-/afløbsledninger mv Dok. om samdrift m.v. i h.t. lov Anvendelsesforhold Tabel 4 Servitutoversigt for ejendommen 2h m.fl. Nøvling By, Nøvling 23

24 Fase 1: 8 Servitutter 8.2 Ejendommen matr.nr. 4a m.fl. For ejendommen 4a gælder der servitutter om færdselsret, forsyningsledninger, og dyrkning af jorden. Servitut Matr. nr. Type a, 4z Dok om færdselsret f Dok om forsynings-/afløbsledninger mv a, 2f, 4z Dok om forsynings-/afløbsledninger mv f Dok om ekspropriation mv f Ekspropriationsfortegnelse vedr. naturgas Dyrkningsdeklaration Tabel 5 Servitutoversigt for ejendommen 4a m.fl. Nøvling By, Nøvling 8.3 Ejendommen matr.nr. 6a m.fl. For ejendommen 6a gælder der servitutter om grænserne, forsyningsledninger, bebyggelse/benyttelse, boringer og affaldsdepoter. Servitut Matr. nr. Type a Dok om grænserne mv h Dok om forsynings-/afløbsledninger mv a Dok om bebyggelse, benyttelse mv, jordbrugsmæssig anvendelse mv, h Dok om byggelinier mv h Dok om forsynings-/afløbsledninger mv ct Dok om bebyggelse, benyttelse mv a Dok om observationsboringer mv a Dok om boringer mv Dok om affaldsdepoter mv iht lov Tabel 6 Servitutoversigt for ejendommen 6a m.fl. Nøvling By, Nøvling 24

25 Fase 1: 9 GIS-analyser 9 GIS-analyser I dette afsnit udarbejdes GIS-analyser som omhandler notering i matriklen for de involverede ejendomme, bolig og erhvervsareal for Nøvling by og opførselsår for seneste bygning i Aalborg Kommune. Analysernes hovedformål er at få kendskab til at georeferere registerdata fra BBR og SVUR. 9.1 Noteringer fra matriklen Denne analyse tager udgangspunkt i matriklen, det er en visualisering af de noteringer, der findes på den samlede faste ejendom. Alle tre ejendomme er noteret til landbrug, en af ejendommene, matr. nr. 2h m.fl. Nøvling By, Nøvling, er dog ikke en alm. landbrugsejendom, men landbrug uden beboelse. Disse noteringer kan få betydning i det matrikulære arbejde. Kortet ses på bilag 5. = Shapefil = Handling Jordstykke Vælg SFE ejendomsnr. Berørte Ejendomme Definerer farverne i kortet på baggrund af noteringerne i matriklen Labels overføres til en geodatabase og redigeres her Berørte Ejendomme med matr. nr. Figur 3 Flowdiagram for analysen Noteringer i matriklen 25

26 Fase 1: 9 GIS-analyser 9.2 Fordeling af bygningsareal Formålet med denne analyse er at identificere fordelingen mellem erhvervsareal og boligareal på adresserne i Nøvling By med udgangspunkt i BBR-Bygning. Kortet kan anvendes til at identificere om de nye udstykninger på matr. nr. 10aa og 4z Nøvling By, Nøvling kommer til at ligge ved siden af et bolig- eller et erhvervsområde. Flowdiagram ses nedenfor i figur 3 og selve kortet ses i bilag 6. = Shapefil = Tabel = Handling BBR-Bygning Tilføj en kolonne og dan en adressekode Adresse Summerer erhvervsareal og boligareal på adresser Join vha. adressen Tabel med arealerne Konstruerer lagkagediagram med fordelingen mellem erhvervsareal og boligareal samt lad antal m 2 definerer størrelsen af lagkagen Figur 4 Flowdiagram for analysen bolig og erhvervsareal 9.3 Opførelsesår GIS-analysen viser, hvor der senest er bygget bygninger inden for de sidste 50 år; fra 1960 til Der er taget udgangspunkt i BBR-bygning som efter en sammenlægning til ejendomme er vist på et ejendomskort. Ejendomskortet er dannet ud fra jordstykkerne i matrikelkortet. Analysen er foretaget på hele Aalborg Kommune og er visualiseret med raster. På rasterne er der lavet en focal analyse for at vise tendenserne i kommunen. Til sidst er byzonerne lagt ind over for at se om opførslen af bygninger i de senere år har været i byerne eller udenfor byerne. Det ses at det som hovedregel ikke er i byerne at der er opført flest nye bygninger i perioden fra til Figur 5 viser flowdiagrammet for analysen og resultatet findes i Bilag 7. 26

27 Fase 1: 9 GIS-analyser = Shapefil = Tabel = Raster = Handling Jordstykke BBR-bygning Jordstykkerne samles til ejendomme Bygninger på samme ejendom lægges sammen og opførselsåret vælges som det seneste Ejendomme Opførselstabel Tabellen lægges over på polygonerne ved ha ERS-ejd.nr. Felt med ESR-ejd.nr. tilføjes til tabellen Opførselstabel Alle ejendomme med byggeaktivitet efter Eksporter valgte data Ejendomme_opført Polygontemaet konverteres til raster med opførselsåret som værdi og en cellestørrelse på 50. Opførelsesår Focal analyse på hver celle, der tager gennemsnittet af alle celler inden for en radius af 500 m Gennemføres 3 gange Focal statistik på opførelsesår Layout Figur 5 Flowdiagram for opførelsesår 27

28 Fase 1: 10 Afrunding af fase 1 10 Afrunding af fase 1 Der er nu fundet ud af hvilke bindinger, der ligger på de ejendomme, der indgår i projektets opgave. Fase 1 afsluttes med et bud på landinspektørens rolle i fremtiden Landinspektøren i fremtiden Der vil i fremtiden blive lagt et helt andet fokus på landinspektørens rolle. Landinspektøren har beskæftiget sig med opmåling, kortlægning, afsætning og matrikulært arbejde i over to århundreder og gør det stadig, men landinspektøren har og får stadig nye typer opgaver, der skal varetages. Her tænkes bl.a. på rådgivning og formidling, hvor landinspektøren bliver et bindeled mellem dataproducent og dataanvender, landinspektørens opgave bliver at have kendskab til data og dets anvendelsesmuligheder. Herunder skal landinspektøren også i større grad kunne anvende og fremstille GIS-analyser. Det bliver nødvendigt med et større teknisk kendskab til computersoftware, således at programmering også kan blive en af landinspektørens redskaber. På den måde sikres det, at landinspektørrelevant IT udvikles til at håndtere de nye opgaver, landinspektøren får. Landinspektøren skal med sin brede uddannelse være en dataformidler, der ved, hvordan data opstår, håndteres og visualiseres. Landinspektørbranchen er under udvikling og firmaerne fusionerer og bliver større, denne tendens vil højest sandsynligt fortsætte for at sikre en kapacitet i et firma, som kan varetage de forskellige opgaver, som landinspektøren må påtage sig for at følge med tiden og forny sig. Samtidig må landinspektørbranchen kæmpe med et faldende antal studerende, hvilket bidrager til diskussionen om, hvorvidt det er den privatpraktiserende landinspektør, der skal have eneret på det matrikulære arbejde, eller om dette ligeså vel kan udføres af andre rådgivende ingeniørvirksomheder med landinspektører ansat. 28

29 Fase 2 Fase 2 Fase 2 handler om den matrikulære sags udarbejdelse. Det vil sige hvordan processen er, når landinspektøren skal opfylde grundejerens ønsker om ændring i matriklen. Udgangspunktet for fase 2 er løsningen af den udleverede opgave. Opgaven er beskrevet i starten af rapporten. Opgaven berører de fleste elementer i udstykningsloven, BMA og VMA. Fase 2 er bygget op i seks kapitler. Hvert kapitel behandler den matrikulær sags udarbejdelse, men med hvert sit fokus. Kapitel 1 Typer af matr. forandringer: Omhandler de forskellige typer af matrikulære forandringer der findes jf. udstykningsloven. Det lovmæssige grundlag beskrives på baggrund af udstykningsloven, BMA og VMA. Kapitel 2 Skelfastlæggelse: Omhandler, hvordan skelfastlæggelse laves med udgangspunkt i den udleverede opgave. Der beskrives både den praktiske og teoretiske del af skelfastlæggelsen. Dette kapitel er grundlag for de ændringer der er i forhold til skellet i den matrikulære sag. Kapitel 3 Den matrikulære sag: Omhandler den praktisk del af den matrikulære sags udarbejdelse. Den udleverede opgave behandles ved at beskrive hvordan de matrikulære arbejder udføres i praksis herunder udarbejdelse af de nødvendige dokumenter. Kapitel 4 Sagen i MIA og CAD: I kapitlet behandles de processer og problemer der har været i forbindelse med MIA og CAD arbejdet. Genereringen af dokumenter fra LIMAks vil også blive omtalt her. Kapitel 5 Økonomi: Omhandler det økonomiske aspekt i den matrikulære sags udarbejdelse. Kapitel 6 Problematikker: Her vil der blive set på hvilke problematikker, som projektgruppen er stødt på i forhold til den matrikulære proces. 29

30 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer 11 Typer af matrikulære forandringer Matrikulære forandringer, det vil sige ændringer i matriklen, laves med udgangspunkt i udstykningsloven. I udstykningsloven defineres de forskellige typer af matrikulære forandringer. De forskellige matrikulære forandringer beskrives i forhold udstykningsloven, BMA og VMA. Som udgangspunkt definerer udstykningsloven følgende forandringer: Matrikulering 5 Udstykning 6 Arealoverførsel 7 Sammenlægning 8 Ejendomsberigtigelse 9 Derudover findes der følgende matrikulære ændringer som er nævnt andre steder i udstykningsloven: Veje 18 Teknisk ændring 31 Skelforretning 35 De matrikulære forandringer bliver defineret i udstykningsloven, men det er i BMA og VMA, at det bliver udspecificeret, hvordan de matrikulære forandringer skal foretages. Afsnittene i kapitlet indeholder både, hvad de matrikulære forandringer bruges til samt en oversigt over hvilke dokumenter, der skal udarbejdes i forbindelse med den matrikulære ændring. I forbindelse med disse dokumenter er der en række centrale dokumenter, som går igen i flere af de matrikulære sager. De beskrives i et afsnit for sig, idet de er relevante for mere end en enkelt sagstype. I dag bliver nogle af dokumenterne udarbejdet digitalt, herunder tingbogsdokumenterne, såsom skøder og servitutter. Da det ikke er muligt for projektgruppen at udarbejde tingbogsdokumenterne digitalt, laves disse som analoge dokumenter. De centrale dokumenter vil blive beskrevet først, og derefter vil de forskellige matrikulære forandringer blive beskrevet i den rækkefælge de defineres i udstykningsloven Centrale dokumenter Ved matrikulære forandringer er der en nogle dokumenter, der altid skal være med og nogle, der skal bruges til de fleste typer af forandringer. Nedenfor nævnes de forskellige dokumenter, som går igen i de fleste typer af matrikulære forandringer. Skematisk redegørelse: Hver gang der foretages ændringer i matriklens oplysninger, skal der være en skematisk redegørelse jf. BMA 42. Redegørelsen skal tydeligt angive de ønskede arealforandringer. De nye samlede faste ejendomme og deres areal skal fremgå, ligesom 30

31 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer eksisterende samlede faste ejendomme der ændres. Derudover skal grundlaget for arealberegningen fremgå af redegørelsen. Måleblad: Skal foreligge jf. BMA 36, når der er foretaget indmåling efter BMA 28. Mål til punkterne skal være angivet i et retvinklet koordinatsystem, godkendt af KMS, og det skal angives, hvilket koordinatsystem der er tale om. Koordinaterne opstilles i en koordinatliste og en koordinatfil. I koordinatlisten skal punkttypen og kvalitetsklassen desuden angives. Derudover skal der på målebladet angives nordretning, ejerlavsbetegnelse og oplysninger om, hvornår opmålingen har fundet sted, og hvilken RTK-tjeneste der er benyttet ved måling med GPS. Data til ajourføring af matriklen: Efter BMA 38 skal en matrikulær sag indeholde data til ajourføring af matriklen, når sagen sendes til KMS. Dataene skal være udfærdiget på grundlag af et gældende udtræk fra matriklen. Data til ajourføring af matriklen kan også benævnes indlægningskort. Ændringskort: Når der foretages ændringer i matrikelkortet, skal der jf. BMA 39 være et ændringskort, der tydeligt viser de matrikulære ændringer, der foretages. Ændringskortet skal fremstilles med sort streg og skrift for eksisterende skel, og rød streg og skrift for ændringernes. Fredskovspligt, strandbeskyttelse, klitfredning og forurening skal angives på kortet, ligesom nordretning, ejerlavsbetegnelse og dato. Skelerklæring: Når der registreres nye skel skal der jf. BMA 3 forelægge en erklæring fra ejerne af de berørte ejendomme om, at de godkender skellet, som det er eller vil blive afmærket på stedet. Foretages der ikke ændringer af skellene, er det ikke nødvendigt med måleblad eller skelerklæring fra ejerne. Yderligere er der i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning også behov for at lave udstykningskontrol Udstykningskontrol Udstykningskontrollen er beskrevet i BEK. om udstykningskontrollen og har hjemmel i udstykningslovens 20 og 29. Formålet med udstykningskontrollen er at sikre, at den matrikulære ændring ikke giver problemer i forhold til gældende lovgivning og planlægning jf. BEK. om udstykningskontrollen 1 og 2. Udstykningskontrollen skal anvendes før udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, den laves ved at udfylde de to erklæringer; den grønne erklæring og den hvide erklæring. Grøn erklæring: Den grønne erklæring skal udfyldes af kommunalbestyrelsen jf. BEK. om udstykningskontrollen 1. Formålet er at sikre, at den matrikulære forandring ikke vil medføre strid imod anden lovgivning, hvor kommunalbestyrelsen er myndighed. Der er tale om: Planloven Vejloven Privatvejsloven Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven 31

32 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Jordforureningsloven Den grønne erklæring udfyldes af landinspektøren i en standard formular udarbejdet af KMS jf. BEK. om udstykningskontrollen 1, stk. 3 skal indsende og senere indhente erklæringen fra kommunalbestyrelsen. Hvid erklæring: Den hvide erklæring skal udfyldes jf. BEK. udstykningskontrollen 2. Den skal sikre, at den matrikulære ændring ikke strider i mod anden lovgivning, hvor det ikke er KMS eller kommunalbestyrelsen som er myndighed. Det gælder følgende love: Planloven Vejloven Miljøbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Skovloven Landbrugsloven Lov om folkekirkens økonomi Råstofloven Jordforureningsloven Lov om stormflod og stormfald Hvis den matrikulære ændring er i strid med lovene, skal der medsendes tilladelse fra den ansvarlige myndighed. Det er landinspektørens ansvar at indhente de relevante tilladelser. Det gøres ved en stjernehøring blandt de forskellige myndigheder Opsamling på centrale dokumenter I Tabel 7 ses en oversigt over de centrale dokumenter, og hvornår de skal benyttes. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der benyttes, skal vurderes under hver sag. Udover de centrale dokumenter er der andre dokumenter og erklæringer, der er specifikke for den enkelte sag, disse behandles i resten af kapitel 11 og i kapitel 13. Vedrører Dokument Lovgrundlag Altid - Skematisk redegørelse BMA 42 Skel - Måleblad - Skelerklæring - Ændringskort - Data til ajourføring af matriklen BMA 36 BMA 3 BMA 39 BMA 38 Udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning - Grøn erklæring - Hvid erklæring Tabel 7 Oversigt over centrale dokumenter BEK. udstykningskontrollen 1 BEK. udstykningskontrollen 2 32

33 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer 11.2 Matrikulering Matrikulering vil sige, at et umatrikuleret areal bliver registreret i matriklen jf. udstykningslovens 5 stk. 1: Ved matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom. Et umatrikuleret areal forstås i forhold til definitionen i udstykningslovens 4: Stk. 1 Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der 1. ikke er optaget i matriklen eller 2. er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse. Stk. 2 Ved en umatrikuleret ejendom forstås i denne lov et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed. En matrikulering foregår ved at lave udstykningskontrol, fastlægge skel og udarbejde et ejendomskort jf. BMA 40. Der skal ved matrikulering ikke tages højde for adkomst, pant og servitutter. Der er i BMA 12 og VMA afsnit 10 nævnt to særtilfælde inden for matrikulering hhv. matrikulering af nedlagt offentlig vej og matrikulering af et areal, der er fremkommet ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning på søterritoriet. Hvis det er et af de to særtilfælde, skal der tages højde for de anderledes krav, der er til dokumentationen Dokumenter ved matrikulering I Tabel 8 ses en oversigt over de dokumenter der skal benyttes ved matrikulering. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der benyttes, skal vurderes under hver sag. Vedrører Dokument Lov Generelt - Skematisk redegørelse BMA 42 Udstykningskontrol - Grøn erklæring BEK udstykningskontrollen - Hvid erklæring Skel - Måleblad - Skelerklæring - Ændringskort - Data til ajourføring af matriklen BMA 36 BMA 3 BMA 39 BMA 38 Sags specifik - Ejendomskort BMA 40 Tabel 8 Udstykningskontrollens dokumenter 33

34 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer 11.3 Udstykning Udstykning sker efter udstykningslovens 6: Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. Derudover er der en række andre paragraffer i udstykningsloven, der også skal tages højde for. 14: Omhandler udstykningskravet, der siger at der ikke må ske ejerskifte eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom 18: Der skal i forbindelse med en udstykning sikres adgang til offentlig vej fra både de involverede og de omkringliggende matrikelnumre, en vejadgang i denne forbindelse må ikke være tidsbegrænset. Oprettes der en privat fællesvej, skal denne optages på matrikelkortet. 20: En udstykning må ikke ske hvis den tilsigtede arealanvendelse vil medføre strid mod anden lovgivning Der skelnes mellem to forskellige slags udstykninger; almindelige udstykninger, hvor udstykningen sker fra én ejendom, eller udstykning i særlige tilfælde, hvor udstykningen sker fra to eller flere ejendomme. Det betyder, at der er forskellige regler for, hvordan udstykningen kan ske. De to former for udstykning er dog ens på mange punkter. Der skal i begge tilfælde udarbejdes de dokumenter, der er beskrevet i afsnit 11.1 om centrale dokumenter. Ved en almindelig udstykning skal der ikke tages stilling til servitutter og pant, dette sker først, når den nye ejendom registreres i tingbogen første gang. Foretages der udstykning i særlige tilfælde, skal der jf. BMA 11 foreligge matrikelmyndigheden følgende dokumenter: 1. Dokumentation for, at overdragelsesdokumentet er tinglyst på mindst en af de ejendomme, som afgiver areal. Overdragelsesdokumentet skal være udstedt til samme erhverver. 2. Erklæring fra parterne om, at overdragelsen er endelig eller ikke er betinget af anden registrering i matriklen. 3. Dokumentation for, at der af hensyn til servitutter og pantehæftelser ikke er noget til hinder for, at arealerne fraskilles de pågældende ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. 11 i BMA er skrevet med sigte på, at de udstykkede arealer overdrages efter udstykningen, men overdrages arealerne ikke, og det er den samme ejer før og efter udstykningen, så kan betingelserne i 11 ikke opfyldes, og derfor er der kun krav om, at der foreligger en rådighedsattest på den ny udstykkede ejendom. Der skal udarbejdes et ejendomskort for hver ny fast ejendom der oprettes. Ejendomskortet skal bruges ved tinglysning af første skøde på ejendommen. Ejendomskortet er en kopi af matrikelkortet, hvorfor det skal suppleres af udstykningens måleblad, jf. BMA 40. Ved almindelig udstykning er det en beskikket landinspektør, der danner ejendomskortet med den information om matrikelbetegnelse, som landinspektøren modtager fra KMS. Herefter kan 34

35 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer landinspektøren sende ejendomskortet til rekvirenten med en meddelelse fra KMS om, at ejendommen er optaget i matriklen. Ved udstykning i særlige tilfælde er det matrikelmyndigheden, der fremsender materiale til tinglysningsdommeren, sammen med meddelelse om, at nye ejendomme er optaget i matriklen. Derfor skal ejendomskortet sendes med sagen til KMS. Det er så KMS s opgave at påføre ejendomskortet matrikelbetegnelse og erklæring om overensstemmelse med matrikelkortet. Det er kun nødvendigt at medsende ejendomskortet, når nye ejendomme ønskes overdraget, jf. VMA afsnit Der er diskussion om ejendomskort, er den rigtige betegnelse for det kort, der sendes med til KMS, i praksis er det nærmere et tinglysningsrids, da landinspektøren kun er i stand til at påføre delnumre. Se senere afsnit Dokumenter ved udstykning I Tabel 9 ses en oversigt over de dokumenter, der skal benyttes i forbindelse med udstykning. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der benyttes, skal vurderes under hver sag. Vedrører Dokument Lov Generelt - Skematisk redegørelse BMA 42 Skel - Måleblad - Skelerklæring - Ændringskort - Data til ajourføring af matriklen - Ejendomskort BMA 36 BMA 3 BMA 39 BMA 38 BMA 40 Udstykningskontrol - Grøn erklæring BEK. udstykningskontrollen Tingbogen, kun ved udstykning i særlige tilfælde Udstykning i særlige tilfælde Tabel 9 Udstykningens dokumenter - Hvid erklæring - Servituterklæring - Dommerattest om panteforhold - Relaksation/høring af panthavere - Dokumentation for tinglyst overdragelsesdokument (eller rådighedsattest, hvis arealet ikke overdrages) - Erklæring fra ejeren om at overdragelsen er endelig og ikke betinget - Dommerattest om pant og servitutter 11.4 Arealoverførsel Arealoverførslen er defineret i udstykningsloven 7: Tinglysningsloven 23 Tinglysningsloven 21 Tinglysningsloven 23 BMA 11 Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. 9, overføres 1. areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom, til offentlig vej eller til søterritoriet eller 2. umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej 35

36 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Det vil sige, at arealoverførsel anvendes, når det kun er en del af en samlet fast ejendom, der ønskes overført til en anden samlet fast ejendom. Det kan være både en del af et matrikelnummer eller hele matrikelnumre. I forbindelse med arealoverførsler tages der udgangspunkt i udstykningslovens 7, som nævnt ovenfor. I udstykningsloven 25 er der ligeledes nævnt, hvordan registreringen bør foregå. Dette er udspecificeret i BMA kap. 5( 13-15). I BMA 13 nævnes det, at der sammen med den matrikulære sag skal være dokumentation for, at der er taget højde for pantehæftelser og servitutter jf. tinglysningslovens 23. Det vil sige, at panthaverne skal høres, og der skal udarbejdes en servituterklæring. BMA 14 siger, at der skal være tinglyst et overdragelsesdokument på begge ejendomme, der er involveret i arealoverførselen, samt en erklæring fra ejeren om, at det er en endelig overdragelse, der ikke er betinget af andet end registreringen i matriklen. Overdragelsesdokumentet kan dog undlades, hvis overdragelsen opfylder reglerne i 23. stk. 3, og der dermed kan laves en uskadelighedsattest. BMA 15 omhandler tilfældet, når det er den samme person, som ejer de to samlede faste ejendomme, der indgår i arealoverførslen. Der gælder, at der skal foreligge en erklæring fra ejeren om, at han er indforstået med arealoverførslen samt en rådighedsattest, der dokumenterer, at han er ejeren af ejendommene. Derudover skal der udarbejdes en skematisk redegørelse jf. BMA 42 og derudover udføres udstykningkontrol Dokumenter ved arealoverførsel I Tabel 10 ses en oversigt over de dokumenter, der skal benyttes ved arealoverførsel. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der benyttes, skal vurderes under hver sag. Vedrører Dokument Lov Generelt - Skematisk redegørelse BMA 42 Skel - Måleblad - Skelerklæring - Ændringskort - Data til ajourføring af matriklen BMA 36 BMA 3 BMA 39 BMA 38 Udstykningskontrol - Grøn erklæring - Hvid erklæring BEK. om udstykningskontrollen Tingbogen - Servituterklæring - Dommerattest om panteforhold - Relaksation/høring af panthavere Samme ejer - Erklæring fra ejeren om godkendelse af arealoverførsel - Rådighedsattest Forskellige ejere - Overdragelsesdokument - Erklæring fra ejerne om at overdragelsen er endelig - el. uskadelighedsattest Tabel 10 Arealoverførslens dokumenter Tinglysningsloven 23 Tinglysningsloven 21 Tinglysningsloven 23 BMA 15 BMA 14 stk. 1. Tinglysningsloven 23 stk. 3 36

37 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer 11.5 Sammenlægning En sammenlægning er, når to samlede faste ejendomme lægges sammen, ikke at forveksle med inddragelse, hvor to matr. nre. slås sammen, se afsnit Sammenlægning er defineret i udstykningslovens 8: Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom. For at en sammenlægning kan lade sig gøre, er der flere hensyn, der skal tages jf. tinglysningsloven 21, BMA kap. 6 og VMA afsnit 12 samt udstykningslovens 20 og 16. Det gælder for sammenlægning, ligesom med arealoverførsel, matrikulering og udstykning jf. udstykningslovens 20, at der skal udføres udstykningskontrol, beskrivelsen af denne kan ses i afsnit Også i udstykningsloven 26 nævnes det, at før der kan ske en sammenlægning, skal det være den samme som ejer de to ejendomme, der ønskes sammenlagt, samt at der skal tages højde for tinglysningslovens 21 stk. 1: Forinden en sammenlægning af ejendomme tillades af matrikelmyndighederne, således at ejendommene ikke på ny må adskilles uden disse myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest fra retten om, at der mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller om, at ejendommene er undergivet de samme hæftelser, eller at kun den ene af ejendommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på pantebrevene. I forlængelse af tinglysningslovens 21 stk. 1. står der i BMA 16, at Før sammenlægning skal der for matrikelmyndigheden foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for sammenlægningen Dokumenter ved sammenlægning I Tabel 11 Sammenlægningens dokumentertabel 11 ses en oversigt over de dokumenter, der skal udarbejdet ved en sammenlægning. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der benyttes, skal vurderes under hver sag. Vedrører Dokument Lov Generelt - Skematisk redegørelse BMA 42 Udstykningskontrol - Grøn erklæring BEK. udstykningskontrollen - Hvid erklæring Tingbogen - Dommerattest om panteforhold Tinglysningsloven 21 Tabel 11 Sammenlægningens dokumenter 37

38 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer 11.6 Ejendomsberigtigelse Ejendomsberigtigelse er defineret i udstykningsloven 9, stk. 1: Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 1. en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller 2. et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom. Fælles for alle typer af ejendomsberigtigelse er at der ikke kan ændres på interne skel mellem matr.nre. på den samme samlede faste ejendom, men at kommune- og sognegrænser godt kan ændres. Reglerne for ejendomsberigtigelse er at finde i udstykningsloven 28, BMA kapital 7 ( 17-20) og i VMA afsnit 13. Grundlæggende er der tre grunde til ejendomsberigtigelse: Hævd, labile grænser og hævd vundet af offentlig vej. Normalt vil der ændres på skellene ved en ejendomsberigtigelse og dokumenterne om skel i afsnit 11.1skal derfor indgå i sagen Ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse En ejendomsberigtigelse som følge af hævd betegnes ofte grænsehævd, fordi det er grænsen mellem to ejendomme, der ændres. Det areal, der kan vindes hævd over, skal ligge op til ens egen ejendom. For at der kan vindes hævd skal naboen selv eller igennem andre eksempelvis tidligere ejere, have haft en uberettiget faktisk råden over arealet i mindst 20 år. Denne råden må ikke på behørig vis være afbrudt. En sådan afbrydelse kan ske ved aktiv modråden eller ved at indlede en skelforretning. For at ejendomsberigtigelsen kan foretages, skal der være enighed mellem de to ejere om, at der er tale om hævd, og de skal være enige om hvor skellet går. Ejendomsberigtigelse bruges derfor mest i situationer, hvor der er uoverensstemmelser mellem ejendomsgrænser registret i matriklen og den fysiske ejendomsgrænse i marken. Ved ejendomsberigtigelse som følge af hævd skal der efter BMA 17, stk. 1 være følgende dokumenter: 1. Erklæring fra ejerne af begge berørte ejendomme om, at ændringen af ejendommenes afgrænsning skyldes hævd, og at de enten har påvist landinspektøren det skel mellem deres ejendomme, som de anser for det gældende, eller er enige om, at hævden er vundet over den tilgrænsende samlede faste ejendom i dens helhed 2. Rådighedsattest vedrørende de pågældende ejendomme, jf. BMA 43, og 3. Erklæring fra landinspektøren om, at han ikke finder grund til at tvivle på, at der er tale om hævdserhvervelse. Hvis der vindes hævd over et fællesareal som f.eks. gadejord eller fælles grusgrave, gælder der særlige regler. Problemet med fællesarealer er at de ofte er herreløse og at der derfor ikke er nogen ejer til at lave erklæringen om ejendomsberigtigelsen. Når der ikke findes ejer på fællesarealerne antages det at vedkommende kommune ejer arealet og derfor skal kommunalbestyrelsen underrettes jf. BMA 18, når der vindes hævd over fællesarealer. 38

39 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Kommunalbestyrelsen skal gøres opmærksomme på reglerne i BMA 18, der siger, at de første to dokumenter efter BMA 17 vedr. fællesarealet, kan erstattes af: 1. Kommunalbestyrelsens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen, eller 2. Tinglysningsdommerens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke inden 4 måneder efter at have modtaget landinspektørens underretning om sagen har begæret adkomst til det tidligere fællesareal tinglyst efter udstykningslovens 46, stk. 2. Der er en enkelt undtagelse til reglerne for grænsehævd og ejendomsberigtigelse. Efter vejloven 88, stk. 2 kan der ikke vindes hævd over offentlige veje der er udskilt i matriklen Ejendomsberigtigelse ved labile grænser Definitionen af ejendomsberigtigelse i udstykningsloven 9 nævner naturlig tilvækst eller fraskylning. De begreber dækker over ændringer af labile grænser. Det kan være grænser mod havet, søer eller vandløb. En betingelse for ejendomsberigtigelsen er, at ændringen af den labile grænse er naturlig og er sket uden menneskelig indblanding. Ved en ejendomsberigtigelse som følge af ændringer af labile grænse skal der efter BMA 20 være følgende dokumenter: 1. Erklæring fra ejeren om at ejendomsberigtigelsen skyldes naturlig tilvækst eller fraskylning 2. Erklæring fra ejerne af begge ejendommen hvis nyt skel fastlægges 3. Rådighedsattest når ejeren af en ejendom har afgivet erklæring efter nr. 1 og 2. Kravet om erklæring fra naboejeren kan fraviges af matrikelmyndigheden på baggrund af redegørelse fra landinspektøren om hvordan skellet fremtræder og årsagen til at naboejeren ikke har afgivet erklæring Ejendomsberigtigelse ved hævd vundet af offentlig vej Den sidste mulighed for ejendomsberigtigelse er ved hævd vundet af offentlig vej. Hovedlandeveje, landeveje, kommuneveje og offentlige stier skal udskilles af matriklen. Hvis den offentlige vej eller sti har stået i vej- eller stifortegnelsen i de sidste 20 år sker udskillelsen som en ejendomsberigtigelse. Når det sker skal følgende dokumenter efter BMA 19 forelægge: 1. Erklæring fra vejbestyrelsen om, at vejen eller stien har været optaget i vej- eller stifortegnelsen i de sidste 20 år 2. Tilladelse fra DSB eller Banedanmark hvis vejen eller stien fører over jernbaneareal. 3. Skelerklæring fra ejeren Når et areal der grænser op til en offentlig udskilt vej i mere end 20 år har været en del af vejen skal ejendomsberigtigelsen ske efter reglerne i BMA 17 om ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse. 39

40 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Pantehæftelser og servitutter Ved en ejendomsberigtigelse skal der ikke tages hensyn til pant og servitutter. Undtagelsen er, hvis ejendomsberigtigelsen gælder et helt matr.nr. eller en hel ejendom. Hvis ejendomsberigtigelsen vedr. et helt matr.nr., der er en del af en samlet fast ejendom, skal der efter BMA 17, stk. 2 og 19, stk. 2 foreligge en dommerattest om, at matr.nr. ikke er særskilt behæftet. Hvis ejendomsberigtigelsen vedr. en hel ejendom skal der efter BMA 17, stk. 3 og 19, stk. 3 foreligge en dommerattest om at ejendommen er ubehæftet. Disse særlige regler skyldes, at det skal registreres i tingbogen, at arealerne eller ejendommen er udgået af matriklen og at denne registrering kun kan foretages, hvis der ikke er hæftelser på dem. Hvis der ingen hæftelser er, kan dommerattesten erstattes af en udskrift fra tingbogen der viser oplysnings-, adkomst-, byrde- og hæftelsesbilledet jf. BMA 17, stk. 4 og 19, stk Dokumenter ved ejendomsberigtigelse I Tabel 12 ses en oversigt over de dokumenter, der benyttes ved en ejendomsberigtigelse. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der benyttes, skal vurderes under hver sag. Vedrører Dokument Lovgrundlag Generelt - Skematisk redegørelse BMA 42 Skel - Måleblad - Skelerklæring - Ændringskort - Data til ajourføring af matriklen BMA 36 BMA 3 BMA 39 BMA 38 Hævd Hævd over fællesareal Labile grænser Offentlige veje - Erklæring fra ejerne - Rådighedsattest - Landinspektørerklæring - Erklæring fra kommunalbestyrelsen el. tinglysningsdommeren - Erklæring fra ejeren - Rådighedsattest - Landinspektørerklæring - Erklæring fra ejerne - Skelerklæring - Rådighedsattest - Erklæring fra vejbestyrelsen - Evt. tilladelse fra DSB eller Banedanmark - Skelerklæring BMA 17 BMA 17 BMA 17 BMA 18 BMA 17 BMA 17 BMA 17 BMA 20 BMA 20 BMA 20 BMA 19 BMA 19 BMA 19 Helt matr.nr. eller hel ejendom - Dommerattest BMA 17 og 19 Tabel 12 Ejendomsberigtigelsens dokumenter 40

41 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer 11.7 Vejes registrering i matriklen Lovgrundlaget for at ændre private fællesveje på matrikelkortet findes i BMA kapitel 3, hvilket suppleres af VMA kapitel 8. Yderligere regler findes i vejloven og privatvejsloven. En privat fællesvej er en vej, som tjener som adgangsvej for en anden ejendom end den, som den ligger på, når ejendommen ejes særskilt. Når vejen er optaget på matrikelkortet er vejretten sikret. Ejendomsretten til en privat fællesvej tilkommer ejeren af den eller de ejendomme som vejen forløber over. Den/dem der har ejendomsretten er også dem som har muligheden for at give andre ejendomme vejret. Veje findes i matriklen, fordi det fra gammel tid har været bestemt, at der skal sikres vejadgang for alle ejendomme til offentlig vej, jf. udstykningslovens 18, som gælder ved udstykning, arealoverførsel og matrikulering. Dette forhold skal dokumenteres på en grøn erklæring, og hvis adgangsvejen til offentlig vej er af privat fællesvej skal denne optages på matrikelkortet. Veje kan på matrikelkortet hhv. optages, slettes, indsnævres eller omlægges Optagelse af privat fællesvej Private fællesveje kan optages på matrikelkortet på to måder, enten som særskilte matrikelnumre eller som en del af et matrikelnummer. Lovgrundlaget for optagelse af private fællesveje på matrikelkortet findes i BMA 5. Der skal foreligge følgende dokumentation jf. BMA 5, stk. 1: 1. Erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen ønskes optaget på, om godkendelse af vejudlægget eller 2. Anden dokumentation for, at vejen er adgangsvej for anden ejendom Nr. 1. anvendes hvis der eksisterer en vejret, og ejeren af den ejendom hvor denne ret ligger giver sit samtykke til at vejen optages på matrikelkortet. Hvis denne ret opstår i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal det uddybes hvilke arealer vejen skal være adgangsvej for. Nr. 2. anvendes hvis der findes anden dokumentation for at vejen skal fungere som adgangsvej for anden ejendom. Denne dokumentation kan f.eks. være erklæring fra kommunen om, at vejen er omfattet af en fysisk plan. Kommunen har hjemmel i privatvejsloven til at bestemme vejens forløb, hvis denne ikke er fastlagt i en fysisk plan. Yderligere kan anden dokumentation være udstykningsplaner, domme, tinglyst aftale mm. Hvis en privat fællesvej skal optages på matrikelkortet, uden at det sker i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal der ud over ovenstående dokumenter være en erklæring fra kommunalbestyrelsen om at privatvejsloven ikke er til hinder for vejudlægget jf. BMA 5, stk. 2. Ved en udstykning, matrikulering eller arealoverførsel kan der opstå det forhold, at adgangen til offentlig vej skal ske over en privat fællesvej, der allerede er optaget på matrikelkortet. I så fald skal der jf. BMA 6 stk. 1 foreligge: 41

42 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer 1. Erklæring fra ejeren af vejen om accept af vejretten 2. Erklæring fra ejeren af den ejendom der udstykkes, at arealet efter hans bedste overbevisning har vejret, og landinspektøren skal erklære at han ikke finder grund til at tvivle på dette eller 3. Anden dokumentation (se ovenfor). Når en vej optages på matrikelkortet er der forskel på om vejen ligger i byen eller på landet. I byen skal kommunalbestyrelsen godkende et skitseprojekt af vejen, der angiver vejens forløb, bredde og tilslutning til andre veje jf. privatvejsloven 27. Hvis den private fællesvej ligger på landet skal kommunalbestyrelsen blot godkende vejudlægget jf. privatvejsloven Nedlæggelse og omlægning af privat fællesvej En privat fællesvej kan slettes på matrikelkortet efter to principper, efter BMA eller efter privatvejsloven, men generelt gælder, at en vej ikke kan slettes på matrikelkortet hvis den er eneste adgangsvej for en ejendom Nedlæggelse og omlægning af privat fællesvej efter BMA Hvis vejen nedlægges efter BMA 7, skal der foreligge: 1. Erklæring fra ejeren om at vejen ikke fungerer som adgangsvej for en anden ejendom 2. Erklæring fra landinspektøren om at der ikke er tinglyst servitutter til hinder for at vejen kan slettes, og at landinspektøren ikke finder grund til at tvivle på ejerens erklæring. Endelig skal der foreligge dokumentation for at vejens nedlæggelse ikke forhindres af naturbeskyttelseslovens 26a, der siger at Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper der er omfattet af og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan inden for de 4 uger vælge at tage stilling til vejen eller stiens rekreative betydning, har de ikke gjort det inden tidsfristen kan nedlæggelsen af vejen påbegyndes, tilladelsen gælder dog kun 6 måneder. Kommunalbestyrelsen kan også nægte at lade vejen nedlægge, hvis den rekreative betydning er for høj og der ikke findes tilfredsstillende alternativer for vejen eller stien. Hvis vejen skal slettes fra matrikelkortet, uden at det er i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal der derudover være en erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven ikke er til hinder for sletningen, jf. BMA 7, stk. 3. Når en vej omlægges efter BMA 8 skal der foreligge 1. Godkendelse fra ejeren af den ejendom vejen fører over 2. Godkendelse fra de vejberettigede. 3. Landinspektøren skal erklære, at han ikke finder grund til at antage, at der er flere vejberettigede end de der har godkendt ændringen og at der ikke findes tinglyste dokumenter til hinder for omlægningen. 42

43 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer En vej kan også slettes eller omlægges på matrikelkortet, hvis vejen har været nedlagt eller har ligget et andet sted i hævdstid, dvs. 20 år, når landinspektøren kan erklære dette, og der ikke findes tinglyste dokumenter om vejret. Hvis vejen ved omlæggelse fører over en ny ejendom, skal optagelsen af vejen på matrikelkortet ske jf. BMA Nedlæggelse eller omlægning af privat fællesvej efter privatvejsloven Der skelnes mellem private fællesveje på landet og private fællesveje i byen eller bymæssigt område. Når vejen er på landet kan denne nedlægges efter privatvejslovens 12, der siger, at grundejerne kan nedlægge vejen uden kommunalbestyrelsens godkendelse, men at kommunalbestyrelsen har mulighed for at tage stilling til nedlæggelsen, hvis en grundejer med fornøden interesse anmoder om det. Skal vejen omlægges kræver det godkendelse af kommunalbestyrelsen, medmindre vejen hører under kategorierne i privatvejsloven 11 stk. 3. Er vejen i byen eller bymæssigt område er proceduren omkring nedlæggelse mere omfattende, her tages udgangspunkt i privatvejsloven Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om en privat fællesvej skal nedlægges eller omlægges hvis en grundejer med fornøden interesse henvender sig. Kommunalbestyrelsens beslutning skal meddeles til ejere af de ejendomme, der grænser op til vejen, ejere af de ejendomme hvis adkomst eller rettigheder til vejen er tinglyst og andre ejere som må antages at have en vejret. Meddelelsen skal give en frist på otte uger til at komme med indsigelser eller ændringsforslag. Yderligere skal meddelelsen indeholde oplysninger om de efterfølgende adgangsforhold og om udgifter vedr. sagen og en evt. fordeling af disse udgifter. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at berigtige tingbog og matrikel i forhold til ændringerne Udskillelse af offentlig vej Ifølge vejlovens 88 og 89 påhviler det vejmyndigheden at sikre sin ejendomsret over en offentlig vej ved udskillelse i matriklen. Vejmyndigheden er pålagt at sørge for at alle hovedlandeveje og kommuneveje udskilles i matriklen. Offentlige veje kan eksistere på matrikelkortet som ikke udskilte veje, derfor er opslag i kommunens vejregister eneste mulighed for at finde ud af om vejen er offentlig. Ved en offentlig vej forstås jf. privatvejslovens 10 nr. 1 Vej, gade, bro eller plads, der er åben for almindelig færdsel, og som staten eller en kommune administrerer efter lov om offentlige veje. Der kan ikke vindes hævd over en udskilt vej jf. vejlovens 88 stk. 2. Når vejene udskilles skal grænsen mellem ejendom og vej fastlægges, men det skal først dokumenteres, at vejbestyrelsen også er ejer af vejen. Offentlige veje kan udskilles på 3 måder: 1) Vejmyndigheden erklæres som ejer af vejen ved hævd 2) Vejmyndigheden kan ekspropriere vejen 3) Der kan også laves en aftale med ejerne af de berørte ejendomme, hvorved vejen udskilles ved en arealoverførsel 43

44 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Ved mulighed 1) og 3) skal der jf. BMA 3 stk. 2 foreligge en erklæring fra ejerne om, at de godkender skellet. Erklæringerne fra ejerne kan erstattes af en erklæring fra landinspektøren om, at han har sendt skriftlig meddelelse til ejendommenes ejere om skelafsætningen, og at de inden for 4 uger kan få påvist skellet. De ejere der har fået påvist skellet skal erklære at de godkender skellet. Vil ejerne ikke acceptere skellet er en sidste mulighed skelforretning. Ved vejudskillelse gælder forskellige regler i forhold til pant og servitutter, alt efter om udskillelsen sker ved hævd, ekspropriation eller aftale. En offentlig udskilt vej kan nedlægges efter kapitel 9 i vejloven. Når en offentlig udskilt vej nedlægges som offentlig, men stadig fungerer som vej, skal vejbestyrelsen kundgøre sin beslutning om, hvordan vejen fremtidig ønskes anvendt i stedlige blade, og ejere der skønnes at blive berørt skal underrettes, der skal gives en frist på otte uger til at komme med indsigelser. Hvis den udskilte vej helt skal slettes og ophøre med at fungerer som vej tilbydes vejarealet til naboejendommene. Vejarealet fordeles efter nærhedsprincippet og ofte vil det være midten af vejen Dokumenter ved ændring af veje I Tabel 13 se en oversigt over de dokumenter, der ligger til grund for ændring af veje. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der konkret skal bruges, skal vurderes efter omstændighederne i den enkelte sag. Derudover er der så mange specielle situationer, når det drejer sig om veje, at det her kræver ekstra opmærksomhed. 44

45 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Type af vejændring Optagelse af vej på matrikelkortet Der skal foreligge ovenstående plus Sletning af vej på matrikelkortet Omlæggelse af vej på matrikelkortet Dokument - Erklæring om godkendelse af vejudlægget fra ejeren af den ejendom vejen optages på eller anden dokumentation for at vejen er adgangsvej for en anden ejendom - Rådighedsattest - Erklæring fra kommunalbestyrelsen I byen - Godkendelse fra kommunalbestyrelsen af vejudlæg og skitseprojekt På landet - Godkendelse af vejudlægget fra kommunalbestyrelsen - Erklæring fra ejeren om at vejen ikke er adgangsvej - Erklæring fra landinspektøren - Dokumentation for at vejen ikke har rekreativ betydning - Ved hævd: Erklæring fra landinspektøren om hævd - Rådighedsattest - Erklæring fra kommunalbestyrelsen I byen - Tilladelse fra kommunalbestyrelsen - Godkendelse fra ejeren af den ejendom vejen fører over - Godkendelse fra de vejberettigede - Erklæring fra landinspektøren - Ved hævd: Erklæring fra landinspektøren om hævd - Omlægges over ny ejendom: Dokumenter jf. 5 i BMA - Rådighedsattest - Erklæring fra kommunalbestyrelsen I byen - Tilladelse fra kommunalbestyrelsen Lovgrundlag BMA 5 BMA 9 BMA 5 Privatvejsloven 27 Privatvejsloven 11 BMA 7 BMA 7 BMA 7 BMA 7 BMA 9 BMA 7 Privatvejsloven 71 BMA 8 BMA 8 BMA 8 BMA 8 BMA 8 BMA 9 BMA 8 Privatvejsloven 71 Udskillelse af offentlig vej Tabel 13 Dokumenter ved ændring af veje På landet - Godkendelse af vejudlægget fra kommunalbestyrelsen - Skelerklæring fra ejerne - Panthaverhøring - Servituterklæring - Evt. dokumenter jf. arealoverførsel Privatvejsloven 12 BMA 3 Tinglysningsloven 23 45

46 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Generelt gælder, at hvis en sag omkring veje udføres i forbindelse med en anden matrikulærsag, der kræver udstykningskontrol, så er det ikke nødvendig med kommunens særskilte tilladelse. Kommunen bliver da hørt i forbindelse med grøn erklæring Teknisk ændring Tekniske ændringer i matriklen er omtalt i udstykningsloven 31 og uddybet i BMA kapitel 10 og i VMA afsnit 16. En teknisk ændring er jf. VMA afsnit 16 kendetegnet ved, at den ikke ændrer på de berørte ejendommes retsforhold. Det er de oplysninger, der er i matriklen om ejendommen, der ændres og kan bl.a. være matr.nr., mål til skel og arealstørrelser. En teknisk ændring kan normalt foretages uden ejernes samtykke, men det forventes at landinspektøren underretter ejerne om ændringen Tildeling af matrikelnummer Bestemmelsen i BMA 23 giver mulighed for ved en teknisk ændring at tildele et areal et selvstændigt matr.nr.. Tildelingen af matr.nr. sker som regel kun, hvis arealet bliver brugt særskilt. Matrikelmyndigheden kan dog godkende andre begrundelser når særlige forhold taler for det. Det kan f.eks. være med henblik på at registrere zonegrænser, der skærer gennem en ejendom eller ved forurenet jord, hvor det forurenede areal ønskes afgrænset i forhold til resten af ejendommen. For at der kan tildeles særskilt matr.nr., skal der forelægge en erklæring fra ejeren om, at arealet er eller vil blive givet særskilt i brug, eller at arealet af andre grunde ønskes identificeret ved egen matrikelbetegnelse jf. BMA Inddragelse af matrikelnummer Inddragelse af et matr.nr. er den modsatte situation i forhold til tildeling af matr.nr.. Når et matr.nr. inddrages under et andet matr.nr. udgår det af matriklen, og de to arealer betegnes herefter under samme matr.nr.. Inddragelse af matr.nr. er ønskeligt for at forenkle ejendommenes matrikelbetegnelse. En forudsætning for at et matr.nr. kan inddrages er, at de to arealer grænser op til hinanden. Efter BMA 24 skal der ved inddragelse af matr.nr. foreligge en attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for inddragelsen, medmindre arealet er blevet tildelt matr.nr. efter BMA Fejl i matriklen Hvis en landinspektør konstaterer at der er fejl i de registrerede mål til skellet i matriklen skal fejlen indberettes til KMS jf. BMA Kortforbedring Når skelpunkter er indlagt i matrikelkortet kan der være behov for at foretage kortforbedring for at afhjælpe en deformation af matrikelkortet jf. ajourføringsvejledningen kap 5. En 46

47 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer kortforbedring må aldrig selv være skyld i en deformation. Ved en kortforbedring må der ikke flyttes på skelpunkter i kvalitetsklasse 1 og 2. De punkter kan kun flyttes hvis de er målt på ny. Der findes to typer af kortforbedring for skelpunkter i kvalitetsklasse 3; udokumenteret og dokumenteret kortforbedring. Den udokumenterede kortforbedring anvendes for et mindre område, og omfatter en tilpasning af den nærmeste skellinje mellem et nyindlagt punkt og et eksisterende punkt, dvs. det gamle skelpunkt i kvalitetsklasse 3 flyttes til det nye mål af det samme skelpunkt, og skellinjerne knyttet til det gamle skelpunkt flyttes med. Skellinier bør kun ændres uden dokumentation når mindst et af endepunkterne er nymålt. Man kan betragte det ved at tage alle nymålte punkter og derefter slå en lille buffer rundt om. Det er kun de skellinier der skærer bufferen der må flyttes og deres andet endepunkt fastholdes derfor som det oprindeligt var i matriklen. Se illustration på Figur 6 Flytning af skellinier uden dokumentation. De grønne punkter er nymålte. De røde er gamle punkter der fastholdes. Der må kun flyttes på de skellinier der skærer bufferen, samt skellinierne mellem de nymålte punkter. Den dokumenterede kortforbedring anvendes, når et større område omkring en skelmåling berøres. Her er det i orden at lave en transformation af de gamle skelpunkter i kvalitetsklasse 3 i et større område på baggrund af de nyindmålte skelpunkter, som anvendes til fællespunkter. Fællespunkterne kan suppleres med indlægningsmål. De skelpunkter, der transformeres, ændrer sig ikke fra kvalitetsklasse 3. Til den dokumenterede kortforbedring stilles der krav om, at der som minimum skal foreligge et måleblad, og for et større område skal der også ligge en kopi fra transformationsprogrammet med hvilken type transformation og hvilke parametre der er brugt Dokumenter ved tekniske ændringer I Tabel 14 ses en oversigt over de dokumenter, der benyttes ved tekniske ændringer. Oversigten er generel og hvilke dokumenter der skal bruges skal vurderes i den konkrete sag. 47

48 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer Vedrører Dokument Lovgrundlag Generelt - Skematisk redegørelse BMA 42 Tildeling af matr.nr. - Erklæring fra ejeren BMA 23 Inddragelse af - Dommerattest BMA 24 matr.nr. Dokumenteret kortforbedring - Måleblad - Evt. kopi fra transformationsprogram Udokumenteret kortforbedring Tabel 14 Dokumenter ved teknisk ændring 11.9 Skelforretning Ajourføringsvejledningen kap. 5 Ajourføringsvejledningen kap. 5 Ajourføringsvejledningen kap. 5 Reglerne for skelforretning findes i udstykningsloven 35 41, BEK. skelforretninger og i VEJ. skelforretninger. Udstykningsloven 35, stk. 1 siger: Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning... Skelforretningen foretages af en praktiserende landinspektør og angår kun den rette beliggenhed af skellet mellem to ejendomme med forskellige ejere. Når skelforretningen rekvireres skal landinspektøren indkalde ejerne til skelforretningen med mindst 14 dages varsel. Ved indkaldelsen skal ejerne gøres opmærksomme på reglerne for skelforretning, hvordan omkostningerne kan fordeles, og at hegnssynsmænd kan deltage i skelforretningen, hvis det ønskes. Landinspektøren skal være opmærksom på, om han/hun er inhabil. Derudover spørges parterne i sagen om de har noget imod at landinspektøren leder skelforretningen, hvis de ikke har indsigelser er det den pågældende landinspektør der forestår skelforretning. Afgørelsen af skelforretningen bygger på flere ting, og det er op til landinspektøren at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre skellet beliggenhed. Det kan være oplysninger fra matriklen, gamle mål, forholdene i marken, parternes forklaringer, andres forklaringer og diverse andre dokumenter eller billeder, der kan sige noget om skellets placering. Når skelspørgsmålet er tilstrækkeligt belyst, kan landinspektøren forsøge at opnå enighed mellem parterne om skellet placering. Opnås der enighed, skal parterne efter udstykningslovens 36 skriftligt tiltræde afsætningen af skellet. Hvis der ikke opnås enighed mellem parterne skal landinspektøren udarbejde en erklæring om skelforretningen, der også indeholder en udtalelse. Erklæringen skal sendes til parterne, og de skal gøres opmærksomme på udstykningsloven 36, stk. 2, nr. 2, der siger, at skellet er bindende, hvis der ikke inden 8 uger er anlagt retssag mod afgørelsen. Hvis parterne tiltræder afsætningen af skellet eller der ikke anlægges retssag inden 8 uger, er skellet bindende for ejerne. Normalt er det rekvirenten, der hæfter for omkostningerne til skelforretningen, men hegnssynet kan pålægge andre parter i sagen at være med til at betale jf. udstykningsloven 39. Hertil skal der, hvis parterne har tiltrådt afsætningen af skellet, foreligge en udtalelse fra landinspektøren, 48

49 Fase 2: 11 Typer af matrikulære forandringer og hvis parterne ikke var enige, erklæringen om skelforretningen. De bruges af hegnssynet til at fastlægge fordelingen af omkostningerne Dokumenter ved skelforretning I Tabel 15 ses en oversigt over de dokumenter, der benyttes ved en skelforretning. Oversigten er generel og hvilke dokumenter, der er nødvendige, skal vurderes til hver enkelt sag. Vedrører Dokument Lovgrundlag Generelt - Skematisk redegørelse BMA 42 Vedr. skel - Måleblad - Ændringskort - Data til ajourføring af matriklen BMA 36 BMA 39 BMA 38 Ved enighed - Erklæring fra ejerne om at de tiltræder afsætningen af skellet - evt. udtalelse om skelforretning BEK. skelforretninger 4, stk. 1 BEK. skelforretninger 4, stk. 2 Ved uenighed - Erklæring landinspektøren om skelforretningen BEK. skelforretninger 5 Tabel 15 Dokumenter ved skelforretning 49

50 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse 12 Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse er ofte en forudsætning for størstedelen af de matrikulære forandringer, enten er det påkrævet af lovgivningen eller også ønsker ejeren at få skellet fastlagt. Der findes dog også sager, hvor der ikke er et lovmæssigt krav og ejeren ikke har et ønske om skelfastlæggelse. En skelfastlæggelse foretages f.eks. når nye eller bestående skel ønskes fastlagt, når der foretages bygningsafsætning, eller ved nyberegning af et areal. Formålet med skelfastlæggelse er at fastlægge ejendomsgrænsers beliggenhed. I BMA 4 er der krav om at landinspektøren, ved afsætning af skel, skal undersøge om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Hvis der er uoverensstemmelser skal de berørte ejere have lejlighed for at udtale sig før skellet afsættes. Det er landinspektøren, der derefter tager stilling til om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel, teknisk ændring eller skelforretning. En beskrivelse af de matrikulære forandringer findes i kapitel 11. I projektet skal ejendomsgrænsen fastlægges omkring matr.nr. 10ø, som herefter skal oprettes som selvstændig ejendom, se afsnit Derudover skal rammen for udstykningen af matr.nr. 10aa og 4z, se afsnit 13.6, lægges fast ved en skelfastlæggelse. Begge dele bliver behandler her i kapitlet Metode Indledende undersøgelse af skel Indhentning og digitalisering af måleoplysninger Afsætning og vurdering af skel i marken Vurdering af skelfastlæggelsen Skelfastlæggelse Figur 7 Processen omkring skelfastlæggelse Skelfastlæggelsen starter med en indledende undersøgelse af de skel, der skal fastlægges. Her ses på matrikelkortet og et ortofoto. Matrikelkortet er et udtryk for matriklens oplysninger, men skel må ikke afsættes efter data herfra. Data til selve afsætningen af skellet skal komme fra de måleblade, der ligger til grund for matrikelkortet. Ortofotoet er et udtryk for forholdene i marken. Ved at sammenholde matrikelkortet og ortofotoet kan det ses, om der er nogen 50

51 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse umiddelbare problemer. Denne undersøgelse er ikke retningsgivende for, hvordan resten af skelfastlæggelsen forløber, men den giver et indtryk af, hvordan forholdene omkring skellene er. Næste skridt i skelfastlæggelsen er indhentning og digitalisering af måleoplysninger. Det vil sige, de måleblade, der ligger til grund for matrikelkortet, skal hentes, og det er disse oplysninger, der bruges til afsætning og fastlæggelsen af skellet. Er der ingen måleoplysninger skal skellet fastlægges på anden vis. Det kan være efter mål på det matrikelkort, hvor skellet første gang optræder, eller efter en vurdering af de faktiske forhold i marken og ejernes oplysninger om hvor de mener skellet går. Når alle måledata er klar skal skellet fastlægges i marken. Det gøres normalt med GPS eller totalstation. Gamle skelmærker forsøges fundet og målt ind. De forskellige data, der benyttes til skelfastlæggelsen, kan ses som lag, der lægges oven på hinanden, se Figur 8. De lag bruges i næstsidste fase i skelfastlæggelsen, som er en vurdering af, om skellet er i overensstemmelse Egne med matriklens oplysninger, eller om der skal foretages en ændring Måleoplysninge af matriklen efter reglerne om Matrikelkort ejendomsberigtigelse, arealoverførsel, teknisk ændring Ortofoto eller skelforretning, jf. BMA 4. Figur 8 Data til skelfastlæggelsen Data og projektioner Det er vigtigt at have styr på de projektioner, som det data der bruges ligger i. Afslutningsvis ønskes det at aflevere måleblade og koordinater i DKTM2, fordi den projektion har en lille afstandskorrektion. Måleoplysningerne fra matriklen kan komme i andre projektioner, og det er derfor vigtigt, at alle måleoplysninger transformeres til samme system. Når måleoplysningerne skal bruges på GPS en i marken benyttes UTM32, så her skal der igen konverteres fra et system til et andet. Nye punkter målt i marken skal ligeledes konverteres fra UTM32 til DKTM2, så de passer med det endelige produkt. Konverteringen mellem projektionerne er illustreret på Figur 9. Figur 9 Projektioner 51

52 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse 12.2 Indledende undersøgelse af skel Den indledende undersøgelse af skellene tager udgangspunkt i matrikelkortet og ortofotoet for at finde ud af, om der er nogen umiddelbare uoverensstemmelser mellem skellene i matriklen og de faktiske forhold i marken Skel omkring matr.nr. 10ø På Figur 10 ses matrikelkortet og ortofotoet for matr.nr. 10ø. Der ser ikke ud til at være uoverensstemmelser mellem skellet på matrikelkortet og vejene Brådalvej og Nøvling Kirkevej. Skellet mellem matr.nr. 10ø og 2q er en labil grænse i midten af et vandløb. Den grænse skal undersøges nærmere, selvom der ikke ser ud til at være uoverensstemmelser, kan forholdene i marken have ændret sig. Skellet mellem matr.nr. 10ø og 43 ser ikke ud til at passe. Matr.nr. 43 er en gammel fælles grusgrav. Det skal her undersøges, hvordan skellet er i marken, og om der er tale om en arealoverførsel eller en ejendomsberigtigelse. Brådalvej Nøvling Kirkevej Figur 10 Skel ved matr.nr. 10ø. Kort og Matrikelstyrelsen (matrikelkort) og COWI (otofoto) Skel i forbindelse med udstykning af matr.nr. 10aa og 4z På Figur 11 ses matrikelkortet og ortofotoet for den sydlige del af matr.nr. 10aa og 4z. Der er uoverensstemmelser ved skellet mellem matr.nr. 10aa og 42b, hvor det ser ud som om marken 52

53 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse på matr.nr. 10aa dyrkes ind over matr.nr. 42b. Det forhold skal undersøges nærmere. Derudover ser der ikke ud til at være uoverensstemmelser mellem matrikelkort og ortofoto. Nøvlingvej Brådalvej Figur 11 Skel ved matr. nr. 10aa og 4z. Kort og Matrikelstyrelsen (matrikelkort) og COWI (otofoto) 12.3 Skellenes oprindelse i matrikelkortet og måleoplysninger Skellenes oprindelse i matrikelkortet undersøges for at vide, hvordan data er fremkommet, og hvor gode de er. Oplysningerne findes i matriklen og består af koder for, hvilket grundmateriale der er brugt og hvilken kvalitetsklasse punkterne har jf. ajourføringsvejledningen. Kvalitetsklasse 0 omfatter fikspunkter, og der derfor ikke relevant i forhold til skelpunkterne. Kvalitetsklasse 1 er skelpunkter, der er indmålt i forhold til UTM32/ETRS89. Punkterne er derfor ofte målt med GNSS-måling tilknyttet et referencenet. Den absolutte nøjagtighed forventes at være. Kvalitetsklasse 2 er skelpunkter, der er indlagt i matrikelkortet med en konform transformation over mindst 2 punkter i kvalitetsklasse 0, 1 eller 2. Det kan også være punkter, der er digitaliseret fra måleblade. Den absolutte nøjagtighed forventes at være. Kvalitetsklasse 3 er skelpunkter, der ikke er indlagt på baggrund af systemkoordinater. Det er ofte tale om punkter fra de analoge historiske matrikelkort. Her forventes den absolutte nøjagtighed at være, alt efter hvilke historiske matrikelkort der er tale om Kvaliteten af skelpunkterne hænger sammen med, hvilket grundmateriale der er tale om. I matrikelkortet bruges følgende betegnelser jf. ajourføringsvejledningen: 53

54 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Betegnelse Beskrivelse Kvalitetsklasse MI punktet er indlagt med koordinaterne fra en skelmåling 1 el. 2 MD et måleblad, der er digitaliseret 2 RS digitalisering af et rammekort i målforhold 1:500 til 1: RL digitalisering af et rammekort i målforhold >1: SK digitalisering af et skelkort eller en konstruktion 3 MK digitalisering af et økort 3 UK ukendt oprindelse 3 Tabel 16 Skelpunkters kvalitetsklasse Oversigt over skellenes grundmateriale og kvalitet ses i Tabel 17. Skel mellem Grundmaterialklasse Kvalitets- Måleblad Matr.nr. 10ø og Brådalvej MI 2 Vejplan M.C.J fra 1956 Matr.nr. 10ø og Nøvling Kirkevej MI 2 Vejplan UJ6574 fra 1977 Matr.nr 10ø og 2q (labil grænse) MK/UK 3 - Matr.nr. 10ø og 43 MK/UK 3 - Matr.nr. 10aa og 45 MI 2 Vejplan UJ470 fra 1979 Matr.nr. 10aa og Brådalvej MI 2 Vejplan M.C.J fra 1956 Matr.nr. 10aa og 4z UK 3 - Matr.nr. 4z og 42b UK 3 - Matr.nr. 10aa og 13g, samt matr.nr. UK 3 U1978/ z og 13g Matr.nr. 4z og 5a MI 2 U1978/05918 Tabel 17 Skellenes grundmateriale og kvalitetsklasse Digitalisering af måleblade Der er fundet måleblade for nogle af de skel, der skal fastlægges. For at måleoplysningerne kan bruges skal de digitaliseres i et CAD program, her anvendes GeoCAD, og lægges i samme projektion. Jf. afsnit benyttes DKTM2 i projektet. Vejplanerne for Brådalvej og Nøvling Kirkevej er i System 34 og består af ortogonalmålinger mellem MV fikspunkter. Siden målingerne blev foretaget i 1950 erne og 70 erne er der foretaget en fikspunktsrenovation, der betyder, at koordinaterne på fikspunkterne kan have ændret sig i forhold til, hvad de var dengang. Det betyder, at referencegrundlaget ikke er helt det samme og derfor undersøges det om afstanden mellem to MV punkter stemmer overens når den beregnes i GeoCAD og når den aflæses på målebladene. Er der en gennemsnitlig forskel på mere end 10 cm transformeres alle afstandsmålingerne på målebladet. I Tabel 18 og Tabel 19 ses kontrollen, og her ses det også, at ingen af målebladene transformeres. Når målebladene er digitaliseret i System 34, konverteres de til DKTM2. 54

55 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Vejplan fra 1956 over Brådalvej (plan MCJ1022) Fra Til Måleblad (m) GeoCad (m) Forskel (cm) Gennemsnit 7 Tabel 18 Kontrol af måleblad Vejplan fra 1977 over Nøvling Kirkevej (plan UJ6574) Fra Til Måleblad (m) GeoCad (m) Forskel (cm) Gennemsnit 4.5 Tabel 19 Kontrol af måleblad Målebladet U1978/01597, der fastlægger skellet rundt om matr.nr. 13g, har en koordinatliste med koordinater i System 34. Koordinaterne er tastet ind GeoCad i System 34 og er bagefter transformeret til DKTM2. Målebladet U1978/05918, der fastlægger skellet mellem 4z og 5a, består af en koordinatliste med lokale koordinater på skelpunkter og MV-fikspunkter. Ved hjælp af MV-fikspunkterne er målebladet transformeres til DKTM Fejl i matrikelkortet I forbindelse med digitalisering af måleoplysningerne fra vejplan UJ6574 fra 1977 er der fundet flere fejl i matrikelkortet. Fejlene er sandsynligvis opstået i forbindelse med produktionen af det digitale matrikelkort. Det første, der blev digitaliseret i matrikelkortet, var målingerne fra vejudskillelsessagerne, og vejene er derfor noget af det første, der er digitaliseret (Gøtø 2005). Under denne digitalisering kan der være sket fejl i indtastningerne af vejplanerne, fordi der måske er gået hurtigt eller at man ikke har været opmærksom på rækkefølgen af vejudskillelserne. Hvis en landinspektør konstaterer fejl i matrikelkortet skal fejlen jf. BMA 25 indberettes til matrikelmyndigheden med den nødvendige dokumentation til at rette fejlen. I projektet forudsættes det at fejlene i matrikelkortet bliver rettet af KMS, og fordi de har betydning for beregning af arealer senere i sagsudarbejdelsen, behandles fejlene som tekniske ændringer. Den første fejl omhandler et skelpunkt nær MV fikspunktet På Figur 12 er situationen vist, og der er her tale om punkt 208, som ligger til højre for fikspunktet. Forskellen på det indtastede punkt og punktet i matrikelkortet er 2,7 m. Det er netop det dobbelte af den måling der er i ortogonalmålingen. På målebladet står, at punktet skal ligge 1,35 m til højre, men 55

56 Nøvling Kirkevej Fase 2: 12 Skelfastlæggelse det ser ud som om punktet på matrikelkortet er placeret til venstre. Tastes målebladet ind så punktet kommer til at ligge til venstre for ortogonallinien, så passer det med matrikelkortet. På Figur 13 ses samme situation med et ortofoto bag. Her ses det også, at punktet fra målebladene ser ud til at passe bedre med forholdene i marken end punktet fra matrikelkortet. På den baggrund konstateres, at der er en fejl i matrikelkortet. Samme problematik gør sig gældende ved punktet 210 på venstre side af MV fikspunktet , se Figur 12. Her er der en forskel på den indtastede måleoplysning og matrikelkortet på 0,62 m. Det er også her den dobbelte afstand af, hvad ortogonalmålingen angiver og tastes ortogonalmålingen ind med punktet liggende til venstre for linien i stedet for til højre, så passer det med matrikelkortet. Fejlen her er ikke umiddelbart lige så tydelig som i tilfældet før, fordi afstanden af mindre. Alligevel kan det konstateres, at det er endnu en fejl i matrikelkortet. Figur 12 Fejl i matrikelkortet pga. forkert indtastning. Kort og Matrikelstyrelsen (matrikelkort) Nøvling Kirkevej Figur 13 Fejl i matrikelkortet pga. forkert indtastning inkl. Ortofoto. Kort og Matrikelstyrelsen (matrikelkort) og COWI (otofoto) Den tredje fejl, der er fundet på matrikelkortet, er i området hvor Nøvling Kirkevej møder Brådalvej. Det er her de to vejplaner fra 1956 og 1977 mødes og har et lille overlap. Der hvor de overlapper hinanden, er det vejplanen fra 1977, der gælder, fordi det er den nyeste. I tilfældet her stemmer de to planer nemlig ikke overens. I planen fra 1977 er et skel blevet sløjfet, se Figur 56

57 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse 14. På matrikelkortet, som det ser ud i dag, optræder det sløjfede skel dog stadig, se Figur 15. Det burde være blevet rettet, da målebladene fra vejplanen blev indtastet. På baggrund af dette konstateres endnu en fejl i matrikelkortet. Figur 14 Måleblad fra vejplan UJ6574 fra Pilene viser det sløjfede skel. Brådalvej Nøvling Kirkevej Figur 15 Matrikelkortet som det ser ud i dag. Det sløjfede skel er der stadig. Kort og Matrikelstyrelsen Den fjerde fejl, der er fundet i matrikelkortet, er ved matr.nr. 45 og 10aa. Her skal matr.nr. 45 ifølge målebladene gå helt ned til punkt 252 og 253, se Figur 16. På matrikelkortet stopper den dog meget før. Når der ses på forholdene i marken ser det også ud som om matr.nr. 45 først slutter der, hvor målebladet viser, at den gør. Der er ikke fundet andre måleblade for matr.nr. 45, så derfor konstateres endnu en fejl i matrikelkortet. 57

58 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Brådalvej Skel på matrikelkort Skel på måleblad Figur 16 Fejl i matrikelkortet. Kort og Matrikelstyrelsen (matrikelkort) og COWI (otofoto) 12.5 Labil grænse ved matr.nr. 10ø Grænsen mellem 10ø og 2q er en labil grænse, her et vandløb. En labil grænse er et skel, som ikke ligger fast, men defineres af vandets forløb. Det vil sige, at ved naturlige forandringer af vandets løb, kan skellet forandres. Sker det, kan der foretages en ejendomsberigtigelse, uden at der skal være vundet hævd over arealerne. I små vandløb ligger skellet ofte midtstrøms, og for større vandløb kan skellet ligge på den ene side. I begge tilfælde kan der dog være afvigelser, og det er en vurdering af de enkelte tilfælde sammenholdt med matriklens oplysninger, der afgør, hvor skellet ligger. I projektet antages skellet at ligge midtstrøms i vandløbet. Definitionsusikkerheden og det faktum at vandløb ofte er krumme betyder, at skelfastlæggelsen foretages som en tilnærmet grænse. Ligeledes er fastlæggelsen af skellet kun et udtryk for den aktuelle situation og ændres hele tiden med vandløbets forløb (Ramhøj 1998, 26-31). Til skelfastlæggelsen er vandløbet indmålt med GPS midtstrøms med et passende antal punkter, se Figur 17. De nye målinger sammenlignes med oplysningerne på matrikelkortet. Den største forskel mellem de nye målinger og matrikelkortet er på ca. 2 m, men det er ikke nok til at afgøre, hvordan den labile grænse skal fastlægges. Delarealerne er derfor fundet, se Figur 17, og dem er der 17 af. De fleste er små arealer hvor den nye måling hele tiden krydser ind over matrikelkortet. I alt er der 349,5 m 2 der skal overføres fra matr.nr. 2q til matr.nr. 10ø og 48,9 m 2 der skal den anden vej. 58

59 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Figur 17: Midten af vandløbet måles med GPS De fleste delarealer er så små, at det formodes, at der er tale om en teknisk ændring. En teknisk ændring bruges i tilfælde, hvor man har nye og bedre mål til den labile grænse, men at vandløbet ikke har ændret forløb. Det ene delareal midt mellem Brådalvej og Nøvling Kirkevej er på 180 m 2, og derfor en del større end de andre. Det er også et areal, der breder sig over et længere stykke. Arealet begynder at være i en størrelsesorden, hvor ejendomsberigtigelse kan overvejes. I overvejelserne skal arealet på de to berørte matrikler også indgå, fordi det er betydende for, hvornår et areal er stort nok til at have en reel betydning for de enkelte matrikler. I projektet vælges det at bruge en teknisk ændring i den nordlige og sydlige ende af vandløbet (se Figur 18), fordi ændringerne er så små, at det formodes at være en teknisk ændring. Det midterste stykke (se Figur 18) søges ordnet med en ejendomsberigtigelse, fordi arealet er så stort, at det vurderes, at vandløbet kan have ændret forløb. Denne løsning benyttes også i projektet for at komme omkring begge typer af matrikulære forandringer. I praksis skal der nok mere til før der foretages en ejendomsberigtigelse, når man tager i betragtning, hvor stort arealet ellers er på matr.nr. 10ø. 59

60 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Figur 18 Vurdering af hvilke matrikulære forandringer der skal benyttes for at fastlægge skellet langs den labile grænse. Alle arealer er opgivet i m Uoverensstemmelser mellem matrikelkort og ortofoto I afsnit 12.2 blev matrikelkortet sammenlignet med et ortofoto for at se, om der var nogen umiddelbare uoverensstemmelser mellem de to. De uoverensstemmelser, der blev fundet, vil her blive undersøgt nærmere Skel mellem matr.nr. 10ø og 43 Matr.nr. 43 er en gammel fælles grusgrav og som nævnt i afsnit , ser grænsen på ortofotoet ikke ud til at passe med grænsen på matrikelkortet. Skellet mellem matr.nr. 10ø og 43 er derfor målt ind i marken for at finde de faktiske forhold. Det ses på Figur 19 hvordan skellet 60

61 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse på matrikelkortet (sort) og skellet i marken (orange) ikke stemmer overens. For at rydde op i det forhold er der to muligheder. Den første er arealoverførsel og den anden er ejendomsberigtigelse som følge af hævd. Det undersøges først om der er tale om en hævdserhvervelse. Figur 19 Sammenligning af matrikelkort og ny måling i marken. Sort = skel på matrikelkort. Orange = skel i marken. Kort og Matrikelstyrelsen (matrikelkort) og COWI (otofoto) For at der kan være tale om hævd, skal ejeren af matr.nr. 10ø have haft naturlig råden over arealet i mindst 20 år. I tilfældet her kan der være tale om hævd, fordi jorden er blevet dyrket som en del af matr.nr. 10ø. Det kan afgøres om der er tale om hævd ved at se på gamle ortofoto og inddrage parterne for at høre deres mening om sagen. I projektet vil parterne dog ikke blive kontaktet og vurderingen om hævd vil derfor hovedsageligt hvile på undersøgelsen af ældre ortofotos. På Figur 20, ses ortofotos fra 2010, 2002 og 1995 for området omkring grusgraven. Ovenpå er matrikelkortet vist. Det ses, at grusgraven i alle tre tilfælde er mindre end det matrikelkortet viser. Før det kan fastslås, at der er tale om hævd skal der ses 20 år tilbage. Det vil sige at der skal ses tilbage til Her findes der ikke ordentlige ortofotos, men der er et godt udvalg af flyfoto fra flyfotoarkivet (JO Informatik ApS u.d.). På Figur 21 ses flyfotos fra 1992 og 1985, hvor det også ses, at grusgraven ikke har samme form, som der er registreret i matriklen. Det kan dog ikke siges med 100 procents sikkerhed om formen er den sammes som på det seneste ortofoto fra 2010, og her ville en inddragelse af parterne kunne hjælpe med at afklare sagen. På baggrund af ortofotoene vurderes det, at der er tale om hævd og der derfor skal foretages en ejendomsberigtigelse, se afsnit

62 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Figur 20 Ortofoto og matrikelkort over grusgraven fra 2010, 2002, og Kort og Matrikelstyrelsen (matrikelkort) og COWI (otofoto) Figur 21 Luftfoto over grusgraven fra 1992 og Flyfotoarkivet Skel mellem matr.nr. 10aa og 42b Som nævnt i afsnit ser der ud til at være uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og ortofotoet omkring skellet mellem matr.nr. 10aa og 42b. Det ser ud som om, marken på matr.nr. 10aa dyrkes ind over matr.nr. 42b. For at finde ud af om det forholder sig således er forholdene undersøgt i marken. Det konstateres i marken, at jorden på matr.nr. 42b på nuværende tidspunkt ikke dyrkes som en del af matr.nr. 10aa, se Figur 22. Det betyder, at der ikke kan være tale om en hævderhvervelse. Hvis arealet på matr.nr. 42b ønskes at indgå som en del af udstykningen af matr.nr. 10aa og 4z skal arealet overføres ved en arealoverførsel. I projektet antages det, at ejeren af matr.nr. 10aa ikke er interesseret i en arealoverførsel, og skellet fastlægges derfor ud fra matriklens oplysninger. 62

63 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Figur 22 Jorden dyrkes ikke på matr.nr. 42b (forrest i billedet) 12.7 Skel mod offentlig vej Matr.nr. 10ø er afgrænset af både Brådalvej og Nøvling Kirkevej. Skellene er fastlagt ved to vejplaner som omtalt i afsnit Ejendomsgrænsen undersøges dog alligevel i marken, og her viste det sig, at skellet fra vejplanerne og som det er registret i matriklen ligger omkring to meter inde på marken langs Nøvling Kirkevej, og op til en meter inde langs Brådalvej, se Figur 23. Det passer ikke overens, fordi marken i realiteten dyrkes ude på vejens areal. Det kan umiddelbart se ud som en sag lignende den om grusgraven hvor der enten skal laves en arealoverførsel eller en ejendomsberigtigelse på grund af hævd. Ejendomsberigtigelse på grund af hævd er ikke en mulighed fordi der i vejloven 88, stk.2 står at der ikke kan vindes hævd over offentlige veje, hvis de er udskilt af matriklen. En arealoverførsel er heller ikke muligt, fordi det antages at kommunen ikke vil gøre vejen mindre. Skellet omkring matr.nr. 10ø ud til de to offentlige veje Brådalvej og Nøvling Kirkevej fastholdes, derfor som de er beskrevet i vejplanerne. De fejl der er fundet i afsnit 12.4, skal dog stadig indberettes til KMS, så fejlene kan blive rettet, og i projektet stadig håndteres som en teknisk ændring. 63

64 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Figur 23 Skel mod offentlig vej. GPS-stokken viser hvor skellet går ifølge matriklens oplysninger. Matr.nr. 10aa har også et skel ud mod Brådalvej. Der er måleoplysninger til skellet og et tjek i marken viser, at det passer godt overens med, hvor brugsgrænsen for marken ligger. Igen fastholdes måleoplysningerne fra vejplanen Skel med måleoplysninger De skel, der er måleoplysninger på, vil herunder blive gennemgået for at se om måleoplysningerne passer med forholdene i marken og eventuelle jernrør der findes i marken Skel mod matr.nr. 13g Matr.nr. 13g ligger mellem matr.nr. 10aa og 4z. I matriklen står skelpunkternes oprindelse til ukendt, men der findes et måleblad fra en udstykning i 1977, hvor der er en koordinatliste med koordinater i System 34. Målebladet oplyser derudover, at skelpunkterne er afmærket med jernrør. På Figur 24 ses en figur over skellet mod matr.nr. 13g og punkterne er nummeret efter deres nummerering på målebladet. I marken er jernrørene fundet i punkt 16, 17, 18 og 19. Her er jernrørene målt ind med GPS. Afvigelserne mellem de målte koordinater i marken og målebladet er omkring 10 cm for alle punkterne. Ved punkt 20 lå der en betonpæl løst i græsset. Der blev ikke fundet et jernrør eller andet er entydigt fortalte hvor skellet var. Ved punkt 14 blev der ligeledes ikke fundet noget jernrør. 64

65 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse De punkter der blev målt ind i marken beholdes i stedet for de måleoplysninger der er på målebladet. De nye målinger bruges fordi de, målt med GPS, ligger i kvalitetsklasse 1 og de oprindelige punkter i matrikelkortet ligger i kvalitetsklasse 3. Der hvor punkterne ikke er fundet i marken, bibeholdes koordinaterne fra målebladet. Figur 24 Skel omkring 13g. Orange viser hvilke skelpunkter der er fundet og målt ind. Kort og Matrikelstyrelsen Skel mellem matr.nr. 4z og 5a Der er måleoplysninger til skellet mellem matr.nr. 4z og 5a og skelpunkterne skal efter målebladet være afmærket med jernrør. På Figur 25, ses punkterne mellem de to matrikler nummeret efter målebladet. I marken er der fundet og målt jernrør til punkterne 112, 111, 110, 109 og 103. Ved punkt 117 blev der ikke fundet noget jernrør. Afvigelserne mellem de målte koordinater i marken og koordinaterne på målebladet ligger mellem 5 og 15 cm, bortset fra ved punkt 103 hvor der er en afvigelse på omkring 2 m. I marken blev de fundne jernrør målt ind og der er ingen grund til at tro, at det ikke står i skellet eftersom det var placeret på samme måde i forhold til træerne i læbæltet som de øvrige jernrør i skellet mellem matr.nr. 4z og 5a. Målingen fra marken til punkt 103 fastholdes derfor, selvom det afviger meget fra målebladet. De nye målinger i kvalitetsklasse 1 fastholdes og erstatter de gamle i kvalitetsklasse 2. Punkt 117 bibeholdes som det er ifølge målebladet. 65

66 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Figur 25 Skel mellem matr.nr. 4z og 5a. Orange viser hvilke skelpunkter der er fundet og målt ind. Kort og Matrikelstyrelsen I forbindelse med skelfastlæggelsen af skel uden måleoplysninger, se afsnit 12.9, blev der fundet endnu et måleblad for skellet mellem matr.nr. 4z og 5a til de punkter, der er markeret på Figur 25. Det er fra 1997 og er derfor nyere end det måleblad der lå til grund for skelfastlæggelsen. Det burde derfor også være det måleblad der blev brugt som grundlag. Det nye måleblad er sammenlignet med det tidligere måleblad og de nye målinger der er lavet i marken. De to måleblade passer godt overens med afvigelser mellem punkterne på 1-2 cm. Det betyder også at afvigelserne mellem det nye måleblad og de nye målinger er nogenlunde ligesom den tidligere sammenligning. Afvigelserne er 5-15 cm, og på punkt 103 er den omkring 2m. Fordi de to måleblade ligner hinanden og at der er fundet jernrør til punkterne i marken, beholdes de målte koordinater og datagrundlaget ændres ikke til det nye måleblad. 66

67 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse 12.9 Skel uden måleoplysninger Skellet mellem matr.nr. 10aa og 4z samt skellet fra begge matrikler til matr.nr. 42b er der ingen måleoplysninger på, se Figur 26. Der er fundet en enkelt skelpæl, der viser, hvor matr.nr. 10aa, 42b, 2l og 33 grænser op til hinanden. Skelpælen er et jernrør og er målt ind i marken. Figur 26 Skel mellem matr. nr. 10aa og 4z, samt skel mod 42b. Grøn = skellet er fastlagt. Orange = skelpæl fundet og målt i marken. Gul = Ingen oplysninger om skel. Kort & Matrikelstyrelsen. For at være helt sikker på, at der ikke findes måleoplysninger på de gule punkter på Figur 26, er der endnu engang forsøgt at fremskaffe relevante måleblade. Det gav et måleblad for skellet mellem matr.nr. 4z og 5a, samt et måleblad for udstykningen af matr.nr. 2l. Målebladet fra matr.nr. 2l kunne bruges til det ene skelpunkt som blev fundet i marken. Ellers er der ingen måleoplysninger på skellet. Der vil være to muligheder for at fastlægge skellet: 1. Der kan optages mål på et analogt matrikelkort, der hvor skellet optræder første gang. 2. Skellet kan fastlægges i marken ved at inddrage parterne. Den første mulighed med at optage mål på et analogt matrikelkort vil ikke virke her, fordi skellinien, der er en cirkelbue, er ændret i 2007 altså et godt stykke tid efter digitaliseringen af matrikelkortet. Det er ikke til at sige, hvorfor skellet er ændret fra rette linier, som det er på de analoge matrikelkort, til en cirkelbue og der er som nævnt ikke fundet måleblade for skellet. Den anden mulighed er at fastlægge skellet i marken ud fra de faktiske forhold. For at det kan lade sig gøre, skal parterne inddrages, og der skal opnås enighed om, hvor skellet ligger. Ved skellet her skal ejeren af matr.nr. 10aa, 4z og 42b altså inddrages, og skellet må fastlægges ud fra forholdene i marken og deres oplysninger om, hvor skellet ligger. I projektet kan parterne ikke inddrages, men skellet fastlægges alligevel i marken ud fra de aktuelle forhold. 67

68 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Mellem matr.nr. 4z og 13g ligger skellet midt i det læbælte, der er, og det vil derfor være det princip, der bruges til at fastlægge skellet rundt i buen mellem matr.nr. 10aa, 4z og 42b.. Desuden står der nogle store træstubbe, som også kan indikere hvor skellet ligger. Skellet er målt ind med totalstation, fordi der ikke kan måles med GPS i krattet. De nye skel ses på Figur 27, hvor de er sammenlignet med de skel, der er i matrikelkortet. Afvigelsen mellem dem er på omkring 2 m, hvor den er størst. Det nymålte skel ser fint ud i forhold til omgivelserne og det antages, at parterne er blevet enige om, at det er der skellet ligger. Figur 27 Orange punkter er fastlagt skel mellem matr. nr. 10aa og 4z. Kort & Matrikelstyrelsen. Næste del er at fastlægge skellet mellem matr.nr. 10aa og 42b. Der er som tidligere nævnt målt et jernrør ind i bunden af linien. Spørgsmålet er, hvordan linien skal skære det nymålte skel. Det er nærliggende at føre linien direkte hen til punkt 24, fordi der i den retning er indmålt en brugsgrænse, se Figur

69 Fase 2: 12 Skelfastlæggelse Figur 28 Brugsgrænse mellem matr. nr. 10aa og 42 b. Grøn linje er brugsgrænse, rød linje er forslag til skel. Kort & Matrikelstyrelsen. Den løsning vil ikke være den bedste, fordi brugsgrænsen på marken nok afhænger af, hvor langt ud der lige er blevet sået det år og kan svinge med en plovfuge. Det vil være bedre at beholde retningen for, hvor linien går i matrikelkortet, og selvom det digitale matrikelkort normalt ikke benyttes, bruges det her i projektet til at fastlægge skellet. Det gøres, fordi der ikke er mulighed for at inddrage parterne og punkt 24 udskiftes derfor med punktet i matrikelkortet. Ændringen af skellet mellem matr.nr. 10ø, 4z og 42b foretages som en teknisk ændring Opsamling på skelfastlæggelsen Skellene mod de to offentlige veje Brådalvej og Nøvling Kirkevej fastholdes. De fundne fejl burde indberettes til KMS, men behandles i projektet som en teknisk ændring, se afsnit Det labile skel mellem matr.nr. 10ø og 2q er målt på ny. Ændringen af den nordlige og sydlige del foretages som en teknisk ændring, se afsnit , mens det midterste stykke behandles som en ejendomsberigtigelse, se afsnit Skellet mellem matr.nr. 10ø og 43 fastlægges med en ejendomsberigtigelse som følge af hævd, se afsnit Til skellene med måleoplysninger omkring matr.nr. 13 og mellem matr.nr. 4z og 5a bruges de nye målinger, hvor gamle skelpæle er fundet. Resterende punkter fastholdes i overensstemmelse med måleoplysningerne. Skellet mellem matr.nr. 10aa og 4z, samt ud til matr.nr. 42b er fastlagt efter forholdene i marken og ændres i matriklen med en teknisk ændring. 69

70 Fase 2: 13 Den matrikulære sag 13 Den matrikulære sag Kapitel tre omhandler udarbejdelsen af den matrikulære sag i den udleverede opgave og hvilke problemer, der er opstået i processen. Den udleverede opgave består af fem delopgaver. Nedenfor står opgaveteksten, samt hvilken type matrikulær forandring, der jf. kapitel 11 er nødvendig for at gennemføre opgaven. a) En del af matr.nr. 10aa og 4z (den sydlige del) ønskes anvendt til udstykning af parcelhusgrunde. Der er foretaget skelfastlæggelse for rammen af udstykningen jf. kapitel 0 Udstykning, hvor der både kan opstå alm. udstykninger og udstykninger i særlige tilfælde Omlægning af privat fællesvej Udskillelse til offentlig vej b) Matr.nr. 5k, 10æ og 10z ønskes afhændet til landbrugsejendommen 6a m.fl. Arealoverførsel af tre hele matr. nr. fra en landbrugsejendom til en anden c) Ejendomsgrænsen omkring matr.nr. 10ø ønskes fastlagt Her er der foretaget skelfastlæggelse jf. kapitel 0 Teknisk ændring af skel i vandløb Ejendomsberigtigelse af skel i vandløb som følge af naturlig tilvækst eller fraskyldning Ejendomsberigtigelse ved hævd d) Matr.nr. 10ø ønskes oprettet som en selvstændig ejendom Almindelig udstykning af et helt matr. nr. e) Vejen over matr.nr. 10aa ønskes nedlagt Nedlæggelse af privat fællesvej på matrikelkortet De lovmæssige aspekter omkring de forskellige opgaver er behandlet i kapitel 11. I dette kapitel vil de forskellige opgaver blive gennemgået i forhold til, hvordan de praktisk bliver udført. Kapitlet er bygget op i den rækkefølge som de matrikulære forandringer håndteres i MIA. I hvert afsnit er der Kort introduktion og præsentation til afsnittet med evt. flowdiagram Gennemgang af de dokumenter, som er nødvendige for at sagens gennemførsel Opsamling på de udarbejdede dokumenter og deres placering i bilag Tekniske ændringer I kapitel 0 om skelfastlæggelse blev der fundet frem til en række situationer, hvor der skal benyttes tekniske ændringer i forhold til at løse de stillede opgaver Fejl i matrikelkortet Der blev i alt fundet fire fejl i matrikelkortet. Det er ikke en del af opgaven at indberette fejl til KMS, men ændringen af fejlene vil have indflydelse på de efterfølgende matrikulære 70

71 Fase 2: 13 Den matrikulære sag forandringer, hvorfor de udføres som en teknisk ændring. Fejlene rettes som en udokumenteret kortforbedring hvor koordinater fra de måleblade der oprindeligt er brugt til digitaliseringen af matrikelkortet anvendes. I tilfældet her er det vejplaner for Brådalvej og Nøvling Kirkevej Labil grænse Den nordlige og sydlige del af skellet i vandløbet mellem matr.nr. 10ø og 2q, er jf. afsnit 12.5 vurderet til at skulle ændres med en teknisk ændring. Der bruges nye målinger til skellet, og de gamle punkter fra matrikelkortet flyttes over på de nye. De nye punkter får samme kode som de gamle, og kommer derfor ikke til at optræde som nye punkter i sagen. Punkterne vil derudover ligge i kvalitetsklasse 3, selvom de er målt med GPS, fordi det er skel i en labil grænse. Ændringen foretages som en dokumenteret kortforbedring og der laves derfor måleblad for de nye punkter Skel mellem matr.nr. 10aa, 4z og 42b Det er vurderet at skellet ikke er ændret, men at de nye punkter, der er målt ind, skal bruges til skellet mellem matr.nr. 10aa, 4z og 42b. Ændringen foretages som dokumenteret kortforbedring, hvor de målinger, der er foretaget, er bedre end de foregående. Skellinjerne må ikke fremstå som nye og skal derfor, have samme kode som de oprindelige skellinjer. Skelpunkterne vil være i kvalitetsklasse 1, og der skal laves et måleblad med de nye punkter og deres koordinater Dokumenter ved teknisk ændring Til de tekniske ændringer er dokumenterne i Tabel 20 vedlagt i bilagsmappen. Dokument Skematisk redegørelse Måleblad (Labil grænse) Måleblad (skel mellem matr.nr. 10aa, 4z og 42b) Tabel 20 Dokumenter til de tekniske ændringer i projektet Bilag A1 A9 A Ejendomsberigtigelse I kapitel 0 om skelfastlæggelse blev det konstateret, at der skal foretages to ejendomsberigtigelser omkring matr.nr. 10ø. Den første er en hævdserhvervelse mellem matr.nr. 10ø og 43. Den anden er en ejendomsberigtigelse på grund af den labile grænses ændring mellem matr.nr. 10ø og 2q. Reglerne for ejendomsberigtigelse er beskrevet i afsnit 0. For at finde ud af hvordan sagsgangen skal være på ejendomsberigtigelserne, skal ejerforholdene afklares. Det gøres fordi der ikke kan foretages en ejendomsberigtigelse på skel mellem matrikelnumre på samme ejendom (interne skel). Ligeledes skal det i situationen med hævd, undersøges hvem der ejer grusgraven, fordi der er forskel på sagsgangen alt efter om der er vundet hævd over et fællesareal eller en anden ejendom. Matr.nr. 10ø er en del af ejendommen 2h m.fl. Nøvling By, Nøvling, som ejes af Arne Houmann Thomsen. Ejendommen 2h m.fl. indgår i begge ejendomsberigtigelser. 71

72 Fase 2: 13 Den matrikulære sag I forhold til ejendomsberigtigelsen med hævd, er der tvivl om ejerskabet af matr.nr. 43, der er en gammel grusgrav. Sådanne arealer, der har været udlagt til fælles benyttelse for ejerlavets bymænd, er ofte herreløse. Det er også tilfældet her, hvor ejeren er ukendt. Arealet anses derfor efter udstykningsloven 46, stk. 1 at tilhøre den vedkommende kommune, her Aalborg kommune. Det betyder, at Arne Houmann Thomasen har vundet hævd over et fællesareal, og at det derfor er de særlige regler om fællesarealer, der gælder. Ved ejendomsberigtigelsen mod den labile grænse, er ejeren af matr.nr. 2q Eigil Myrhøj Nielsen. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt u.d.) Er der tvivl om ejerskabet, kan der afsiges en ejendomsdom der fastslår, hvem der ejer jorden. Det er civilretten, der står for dommen og inden, den kan afsiges, skal der indrykkes en annonce i Statstidende og et lokalt dagblad. Annoncen skal give alle, der mener at have en ejendomsret til jorden, mulighed for at henvende sig. Når dommen er afsagt, kan den bruges til at få tinglyst ejendomsretten på ejendommen (Tinglysningsretten 2011). Sagens forløb ved ejendomsberigtigelserne er som vist på Figur 29. Ejendomsberigtigelse Hævd over fællesareal Labil grænse Underretning af kommunen Erklæring fra kommunalbestyrelsen Rådighedsattest Rådighedsattest Erklæring fra ejer Erklæring fra ejerne Landinspektørerklæring Udarbejdelse af sagen i MIA CAD-arbejde Indsendelse af sagen Figur 29 Flowdiagram over ejendomsberigtigelsen 72

73 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Generelt For begge ejendomsberigtigelser skal der laves måleblade, fordi skellenes beliggenhed ændres. Det betyder også, at der skal laves et ændringskort, og at ejerne af de berørte matr.nr. skal erklære, at de godkender skellet. Det betyder, at skellet skal godkendes af Arne Houmann Thomsen som ejer af matr.nr. 10ø og Eigil Myrhøj Nielsen som ejer af matr.nr. 2q. På Figur 30 ses hvilke arealer, der har hvilke delnumre i sagen. Når arealerne omtales er det de delnumre, der refereres til Figur 30 Oversigt over delnumrene i ejendomsberigtigelsen. Kort & Matrikelstyrelsen Ejendomsberigtigelse som følge af hævd over fællesareal Situationen er som vist på Figur 31. Et større areal (delnr. 2) skal overføres fra matr.nr. 43 til matr.nr. 10ø, mens et mindre areal (delnr. 4) skal føres den anden vej. 73

74 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Figur 31 Nyt og gammlet skel mellem matr. nr. 10ø og 43. Kort & Matrikelstyrelsen (matrikelkort) og COWI (ortofoto) For at gennemføre sagen skal landinspektøren underrette kommunalbestyrelsen om ejendomsberigtigelsen over fællesarealet jf. BMA 18. Kommunalbestyrelsen underrettes og det forudsættes i projektet, at de svarer tilbage med en erklæring om, at de ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen. Erklæringen ses i bilag C2. Udover erklæring fra kommunalbestyrelsen skal der bruges en erklæring og en rådighedsattest fra ejeren af matr.nr. 10ø, Arne Houmann Thomsen. På erklæringen skal det erklæres, at ændringen af ejendomsgrænsen skyldes hævd, og at ejeren har påvist landinspektøren den grænse, han mener, er gældende. Erklæringen fra Arne Houmann Thomsen er i bilag C1 og rådighedsattesten i bilag A2 Det sidste, der skal bruges, er en landinspektørerklæring, hvor landinspektøren erklærer, at han ikke finder grund til at tvivle på, at der er tale om hævdserhvervelse. Landinspektørerklæringen er i bilag C Beregning af arealer De arealer, der skal overføres mellem de to ejendomme, skal beregnes, så de rigtige arealer kan lægges til eller trækkes fra. Delnr. 2 skal overføres fra matr.nr. 10ø til matr.nr. 43 og delnr. 4 skal den anden vej. Det betyder, at ejendomsberigtigelsen foretages af to omgange, når sagen behandles i MIA. En hvor der er tale om hævd vundet over fællesareal, og en hvor der er tale om almindelig hævd. Dokumentationen til begge ejendomsberigtigelser er den samme, idet det er de samme parter, 74

75 Fase 2: 13 Den matrikulære sag der indgår i sagen. Begge arealer, der skal overføres, beregnes efter kortet. Arealet, der er opgivet i Matriklen for matr.nr. 43, passer ikke med, hvad arealet kan beregnes til i GeoCAD, og da der er målt nye punkter hele vejen rundt om matrikelnumret, kan arealet nyberegnes, når ejendomsberigtigelsen har fundet sted. Arealet på matr.nr. 10ø nyberegnes senere, når alle ændringer er foretaget, se afsnit Metode Areal (m2) Heraf vej (m2) Oprindeligt areal på matr.nr. 10ø k Oprindeligt areal på matr.nr. 43 k Areal delnr. 2 (overføres til matr.nr. 10ø) k Areal delnr. 4 (overføres til matr.nr. 43) k 51 0 Nyberegnet areal på matr.nr. 43 o Tabel 21 Arealer ved ejendomsberigtigelse som følge af hævd Ejendomsberigtigelse ved labil grænse Som besluttet i kapitel 0 om skelfastlæggelse skal der laves en ejendomsberigtigelse på det midterste stykke af vandløbet mellem matr.nr. 10ø og 2q. Ejendomsberigtigelsen ved den labile grænse er mellem to private ejendomme. De to ejere, Arne Houmann Thomsen (matr.nr. 10ø) og Eigil Myrhøj Nielsen (matr.nr. 2q), skal afgive erklæring om, at ejendomsberigtigelsen skyldes naturlig tilvækst eller fraskylning. Erklæringen er i bilag C3 Der skal også bruges en rådighedsattest fra begge ejendomme. Rådighedsattesten for matr.nr. 10ø og for matr.nr. 2q er at finde i bilag A Beregning af arealer Ved denne ejendomsberigtigelse er der ét areal (delnr. 6), der skal overføres fra matr.nr. 2q til matr.nr. 10ø. Arealet beregnes efter kortet. Dette er sidste ændring af skellene på matr.nr. 10ø, og i kapitel 0 blev skellene i øvrigt fastlagt. Derfor kan arealet på matr.nr. 10ø nu nyberegnes. Metode Areal (m2) Heraf vej (m2) Oprindeligt areal på matr.nr. 10ø k Oprindeligt areal på matr.nr. 2q k Areal delnr. 6 (overføres til matr.nr. 10ø) k Nyberegnet areal på matr.nr. 10ø o Tabel 22 Arealer ved ejendomsberigtigelse ved labil grænse 75

76 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Dokumenter ved ejendomsberigtigelserne Der er foretaget to ejendomsberigtigelser, der hver især indeholder en række dokumenter. I Tabel 23 ses en oversigt over hvilke dokumenter, der er i sagen, og hvilket bilag de kan findes i. Dokument Skematisk redegørelse Måleblad Skelerklæring (Hævd) - Arne Houmann Thomsen (matr.nr. 10ø) Skelerklæring (Labil grænse) - Eigil Myrhøj Nielsen (matr.nr. 2q) og Arne Houmann Thomsen (matr.nr. 10ø) Ændringskort Erklæring fra kommunalbestyrelsen Erklæring om hævd - Arne Houmann Thomsen (matr.nr. 10ø) Landinspektørerklæring om hævd Erklæring om naturlig tilvækst eller fraskyldning - Eigil Myrhøj Nielsen (matr.nr. 2q) og Arne Houmann Thomsen (matr.nr. 10ø) Rådighedsattest - Arne Houmann Thomsen (matr.nr. 10ø) Rådighedsattest - Eigil Myrhøj Nielsen (matr.nr. 2q) Tabel 23 Dokumenter ved ejendomsberigtigelse af matr. nr. 10ø Bilag A1 A9 C1 C3 A13 C2 C1 C1 C3 A2 A Ændringer af veje Der er i den matrikulære sag flere opgaver vedrørende veje. Det er et ønske i den stillede opgave, at der nedlægges en privat fællesvej på matr. nr. 10aa. Derudover kommer der flere opgaver omkring veje som følge af udstykningen af matr. nr. 10aa og 4z, se afsnit Nedlæggelse af privat fællesvej på matr. nr. 10aa Det vurderes, at vejen kan slettes fra matrikelkortet som følge af hævd. Vejen kan ses på flyfotos fra , se Figur 33. På flyfoto fra 1979, Figur 32, ses det at vejen ikke længere optræder. Det antages derfor, at vejen har været dyrket som en del af matrikelnumret i over 20 år, og der kan derfor vindes hævd over arealet. Af matrikelkortet kan læses, at vejen har fungeret som en tidligere byvej, men vejen er nedlagt som byvej på ø-kortet fra Der findes ingen servitutter på matr.nr. 10aa som hindrer sletningen af vejen. Det vurderes, at vejen ikke har rekreativ værdi jf. naturbeskyttelseslovens 26a. Vejen er ikke eneste adgangsvej for ejendommen matr. nr. 11a m.fl. Nøvling By, Nøvling, da det ser ud som om, ejendommen har en vejret over ejendommen matr. nr. 12a Nøvling By, Nøvling, men vejen er ikke optaget på matrikelkortet. Det undersøges derfor om der er tinglyst en vejret på matr. nr. 12a. I tingbogsattesten findes der flere servitutter dog af ældre dato vedr. veje og færdselsret, men servitutterne er ikke at finde i akten, men det må antages, at vejen over matr. nr. 12a er tinglyst. Forholdene omkring den private fællesvej der ønskes slettet ses på bilag D7. 76

77 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Figur 33 Flyfoto fra Flyfotoarkivet Til sletning af vej, som følge af hævd, skal der foreligge følgende dokumenter: Dokument Skematisk redegørelse Ændringskort Erklæring fra landinspektøren om at vejen ikke tjener som adgangsvej for andre ejendomme Erklæring fra landinspektøren om, at der er vundet hævd og ingen tinglyste servitutter er til hinder for sletningen Erklæring fra landinspektøren om at intet i naturbeskyttelseslovens 26a hindrer for sletningen Forhold omkring privat fællesvej Tabel 24 Dokumenter til nedlæggelse af privat fællesvej Bilag A1 A14 D Omlægning af privat fællesvej på matr. nr. 10aa For at sikre vejadgang til matr. nr. 13g, som ikke bidrager med areal til udstykningen, er det nødvendigt at omlægge den private fællesvej, der er optaget på matrikelkortet, for samtidig at sikre harmoni i det område, der udstykkes, så det ikke deles af en vej. Desuden afskæres matr. nr. 10aa fra vejadgang til offentlig vej, som følge af udstykningen. Derfor omlægges vejen, hvilket betyder, at vejen nu forløber over matr. nr. 4z. Det må antages, at parterne kan blive enige om denne løsning, da de begge bidrager til udstykningen og har en fælles interesse i at få denne gennemført. Vejens fremtidige brug vil være til landbrugsformål, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke skal godkende vejudlægget. Vejen får et forløb, der ses på udstykningsplanen, se Figur 34. Figur 32 Flyfoto fra Flyfotoarkivet D1 D1 D7 77

78 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Figur 34 Udstykningsplan med omlægning af privat fællesvej En anden mulighed kunne være at søge kommunen om tilladelse til overkørsel til Brådalvej, nord for udstykningen og samtidig omlægge vejen hertil. Overkørslen skal etableres nord for udstykningen, hvis den skal være mest hensigtsmæssig for ejerne af 10aa og 13g. Det forventes dog ikke, at kommunen vil give tilladelse til overkørsel, da denne vil være placeret gennem en dæmning, og er derfor heller ikke en realistisk løsning. Der findes ikke servitutter, der hindrer for omlægningen af vejen. Til omlægningen af vejen skal der foreligge følgende dokumenter: Dokument Skematisk redegørelse Rådighedsattest Arne Houmann Thomsen (matr. nr. 10aa) Rådighedsattest Inger Borup (matr. nr. 4z) Erklæring fra Arne Homann Thomsen (matr. nr. 10aa) og Sanny Thomsen (matr. nr. 13g) om, at de godkender omlægningen Erklæring fra Inger Borup (matr. nr. 4z om), at hun godkender vejudlægget Erklæring fra landinspektøren om, at der ikke findes grund til at antage, der er flere vejberettigede, og at ingen servitutter strider mod omlægningen. Tabel 25 Dokumenter til omlægning af privat fællesvej Udvidelse af offentlig udskilt vej på matr. nr. 10aa Bilag A1 A2 A2 D2 Den sydligste del af matr. nr. 10aa (delnr. 8 på Figur 35) er en privat fællesvej, der skal sikre vejadgang til fællesjorden omkring gadekæret og de ejendomme, der har udkørsel dertil. Vejen vil også komme til at fungere som adgangsvej for udstykningen. Den private fællesvej ønskes D3 D2 78

79 Fase 2: 13 Den matrikulære sag udskilt til offentlig vej, som en forlængelse af Brådalvej. Vejen fortsættes i samme bredde ad samme forløb som den private fællesvej. 15 Brådalvej Figur 35 Udstykningsplan Normalt vil en vejudskillelsessag forløbe efter 20-års reglen, altså hævd, men det har ikke været muligt at klarlægge, om vejen har fungeret som offentlig vej i 20 år. Matr. nr. 42b, som er gammelt fællesjord, har direkte vejadgang til Brådalvej, da matrikelnumret ligger op ad denne, se Figur 36. Figur 36 Rids af matr. nr. 42b Nøvling By, Nøvling. Kort & Matrikelstyrelsen 79

80 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Det antages derfor at vejudskillelsen sker som følge af en aftale mellem ejeren af matrikelnummer 10aa og kommunen, og udgør derfor en arealoverførsel. Det undersøges, hvor stor værdien af det overførte areal har ved at se på ejendommens grundværdi. Ejendommens grundværdi: kr. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt u.d.) Ejendommens areal: m 2 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt u.d.) Areal der overføres til vej: 458 m 2 Prisen på det overførte areal: Det betyder, at arealoverførslen kan foretages jf. BMA 13 stk. 2, der siger, at der ikke behøver foreligge dommerattest vedr. pantehæftelser, når værdien af det overførte areal ikke overstiger 9000 kr. og ellers ikke har særlig påvirkning på ejendomsværdien. Der skal jf. BMA 13 stk. 3 ikke tages hensyn til servitutter, når arealet overføres til offentlig vej. Der skal foreligge følgende dokumenter: Dokument Skematisk redegørelse Erklæring fra landinspektøren om at værdien af det overførte areal ikke overstiger 9000 kr. Erklæring fra ejerne om værdien af ejendommen og det overførte areal Bemyndigelse Rådighedsattest for matr. nr. 10aa og vejlitra d Overdragelsesdokument Grøn erklæring Hvid erklæring Tabel 26 Dokumenter til udvidelse af offentlig vej Bilag A1 D4 D5 D5 A2 D6 A3 A Arealoverførsel Arne Houmann Thomsen, ejer af ejendommen matr.nr. 2h m.fl., ønsker at afhænde en del af sin ejendom. Det drejer sig om matr.nr. 5k, 10æ og 10z, der skal overføres til ejendommen matr.nr. 6a m.fl., der ejes af Henning Pedersen. Begge ejendomme er landbrugsejendomme og ændringen sker med en arealoverførsel. Arealer, der skal overføres kan ses på Figur 37 og på oversigtskortet i bilag E3. Proceduren for arealoverførslen ses på Figur 38. Figur 37 Oversigtskort, se også bilag E3 80

81 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Forespørgsel om omlægning af landbrugsjord Indhentning af tingbogsoplysninger, matrikeloplysninger og 29 erklæring(landbrugslov) samt bemyndigelse fra køberen Udarbejdelse af oversigtskort Udstykningskontrol Udarbejdelse af 29 erklæring(landbrugslov) fra landinspektøren Dokumenter sendes til Jordbrugskommissionen Indhentning af dommerattest Skøde + erklæring om overdragelse Høring af panthaverne Udarbejdelse af servituterklæring Udarbejdelse i MIA CAD-arbejde Sagen indsendes til KMS Figur 38 Flowdiagram over arealoverførslen Arealoverførsel mellem landbrugsejendomme Ejendommen matr.nr. 2h m.fl. er en landbrugsejendom uden bebyggelse, mens ejendommen matr. nr. 6a m.fl. er en alm. landbrugsejendom. Det er derfor relevant at se på landbrugslovens 29 omhandlende arealoverførsel mellem landbrugsejendomme: En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør,, hvis 1) ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha, 2) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. stk. 3, regnet fra ejendommens beboelsesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod og 3) pligten til fast bopæl, jf. 8, er opfyldt inden 6 måneder, hvis der er tale om erhvervelse af suppleringsjord NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet to erklæringer, de såkaldte 29-erklæringer, der udfyldes af hhv. ejeren af modtagerejendommen og landinspektøren. 81

82 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Den erklæring som landinspektøren skal udfylde hedder Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme Formålet med erklæringen er at identificere om der er problemer i forhold til landbrugslovens 29 når der omlægges jorder mellem landbrugsejendomme. Det er landinspektørens ansvar at undersøge om der er noget i forbindelse med omlægningen som giver problemer, og her give erklæring om at omlægningen kan foregå korrekt. Der bliver i erklæringen taget hensyn til: Bopælspligten Arealgrænser Luftlinjeafstanden mellem ejendomme og suppleringsjorden Fortrinsstilling Ejendommens bygninger Fradragsarealer Hvordan landinspektøren udfylder erklæringen kan ses i bilag E5. Den erklæring som ejeren af modtagerejendommen skal udfylde hedder Erklæring ved køb af suppleringjord I erklæringen skal ejeren give erklæring om hvor mange ejendomme og hvor meget jord han ejer i forvejen. Samtidig skal det også beskrives hvordan bopælspligten bliver opfyldt. Formålet med udfyldelsen af erklæringen er at landinspektøren har behov for oplysningerne i forbindelse med udfyldelse af Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme Bemyndigelse For at landinspektøren kan få lov til få sagen godkendt hos KMS, skal han have en fuldmagt/bemyndigelse fra ejeren til at gøre det. Derfor udarbejdes et bemyndigelse som ejeren skriver under på. Denne kan ses under bilag E Tingbogen Jf. tinglysningslovens 23 skal der foreligge en attest fra dommeren om, at der er taget højde for pantehæftelserne og servitutterne i forhold til arealoverførslen. For at det kan lade sig gøre, skal der være tinglyst påtegninger på pantebrevene om, at arealerne frigøres fra pantet. Med hensyn til servitutterne kan dommeren udbede sig en servituterklæring fra landinspektøren. Derefter udarbejder landinspektøren en dommerattest som sendes til tinglysningsretten hvor dommeren kan skrive den under. Dommerattesten ses i bilag A Servituterklæring Servitut erklæringen udarbejdes, så de forskellige servitutter kan stedfæstes, i forhold til om de vedrører nogle af de relevante matrikelnumre eller restejendomme. Desuden tilføjes dato og løbenummer, så det er muligt at identificere servitutten. Servituterklæringen kan ses i bilag A Pantehæftelser Der udarbejdes et brev til pantehaverne om, at Arne Houmann Thomsen har solgt de tre matr. nre.. Panthaverene bedes derfor om at relaksere det solgte areal. Da både Nykredit og Sparnord Bank er panthavere jf. tingbogsattesten, udarbejdes der et brev til hver af realkreditinstitutionerne. Brevene kan ses i bilag A5 og A6. 82

83 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Overdragelsesdokument Jf. BMA 14 skal der tinglyses et overdragelsesdokument i form af enten en erklæring eller et skøde. I dette tilfælde skal der udarbejdes et skøde, idet salgssummen vil være over de , som er grænsen mellem erklæring og skøde. Salgsprisen er udregnet på baggrund af grundværdien. Ejendommens grundværdi: kr. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt u.d.) Ejendommens areal: 195,48 ha (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt u.d.) Areal der sælges: 36,25 ha Prisen på det solgte areal: Dokumenter ved arealoverførslen Ved arealoverførselen af landbrugsjord med forskellige ejere skal følgende dokumenter udarbejdes/indhentes. Sagen er en skrivebordssag, idet det er hele matr. nr., der bliver overført, og dermed er der ikke behov for nogen opmåling. Derudover bliver der ikke ændret anvendelse for jordstykkerne. Dokument Skematisk redegørelse Grøn erklæring Hvid erklæring Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme ( 29-erklæring) Erklæring ved køb af suppleringsjord fra Henning Pedersen Oversigtskort over begge ejendomme Overdragelsesdokument om arealoverførselen Høring af panthavere/relaksation af nykredit og SparNord Bank Servituterklæring på ejendommen matr. 2h mfl. Dommerattest om servitutter og pant på ejendommen matr. 2h m.fl. Erklæring fra Arne Houmann Thomsen og Henning Pedersen om endelig overdragelse Bemyndigelse til arealoverførsel Tabel 27 Dokumenter til arealoverførslen Bilag A1 A3 A4 E1 E2 E3 E4 A5 og A6 A7 A8 E4 E Udstykning af matr.nr. 10ø Matr.nr. 10ø skal udstykkes til en selvstændig ejendom. Det gøres som en almindelig udstykning, fordi der kun udstykkes fra en ejendom. Se reglerne for udstykning i afsnit I projektet afhændes den nye ejendom til en fiktiv køber, med en fiktiv ejendom og adresse. Processen for udstykningen er som vist på Figur 39, når der udstykkes et helt matr.nr.. 83

84 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Ønske om udstykning til ny landbrugsejendom Evt. skelfastlæggelse Udfyldelse af grøn og hvid erklæring Afhændes ikke Afhændes Pant og servitutter Udarbejdelse af deklaration om landbrugsejendom uden beboelsesbygning Skøde Udarbejdelse af sagen i MIA Evt. CAD-arbejde Indsendelse af sagen Figur 39 Flowdiagram over udstykningen af matr.nr. 10ø Når der udstykkes, kan det være nødvendigt at undersøge de bestående skel omkring det areal, der skal udstykkes. Skal skellet afsættes må det kun ske i overensstemmelse med matriklens oplysninger. Ved udstykningen af et helt matr.nr. er der ikke krav om at fastlægge skellet, så derfor skal skellet heller ikke godkendes af ejerne. Skellet omkring matr.nr. 10ø, er dog fastlagt under skelfastlæggelsen, som en selvstændig opgave. Skelfastlæggelsen kunne godt have været en del af processen omkring udstykningen, hvis ejeren ønsker at få fastlagt den rette beliggenhed af ejendomsgrænsen. I projektet er skelfastlæggelsen foretaget, og der er lavet de ændringer, der fandtes nødvendige for at fastlægge den rigtige ejendomsgrænse. Derfor vil det ikke blive videre behandlet her. Se skelfastlæggelsen i kapitel Landbrugsejendom uden beboelsesbygning Ejendommen matr.nr. 2h m.fl. Nøvling By, Nøvling er en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Det forudsættes, at matr.nr. 10ø ikke ændrer anvendelse, og derfor stadig skal bruges som landbrugsjord. Det betyder at den nye ejendom med matr.nr. 10ø, også bliver en landbrugsejendom uden beboelsesbygninger. På den oprindelige landbrugsejendom matr.nr. 2h m.fl. er der tinglyst en deklaration om at den skal drives og ejes sammen med en anden landbrugsejendom med bygninger. Den servitut skal aflyses, med jordbrugskommissionens tilladelse, på den nye ejendom matr.nr. 10ø, og der skal i stedet tinglyses en ny deklaration jf. landbrugsloven 10, stk. 2: 84

85 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Når beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og 3) at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2. Det vil sige at der på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning skal være en deklaration. Deklarationen udfyldes af køberen af ejendommen, fordi det er ham der skal eje og drive ejendommen fremadrettet. Deklarationen er i bilag F Tingbogen Ved en almindelig udstykning skal der ikke tages højde for pant og servitutter før den nyudstykkede ejendom afhændes og oprettes som en selvstændig samlet fast ejendom i tingbogen. Det forudsættes dog i projektet, at ejeren ønsker matr.nr. 10ø afhændet, og derfor skal have styr på pant og servitutter. Det gøres, fordi panthaverne i forvejen skal høres i forbindelse med udstykningen af 10aa og arealoverførsel af 5k, 10z og 10æ. Servituterklæringen udvides derfor til også at omfatte matr. nr. 10ø, fordi der i forvejen tages stilling til servitutterne på de andre dele af ejendommen, der udstykkes eller arealoverføres Pantehæftelser Der udarbejdes et brev til pantehaverne om, at ejeren udstykker og sælger matr. nr. 10ø. Da der er andre matrikulære forandringer på ejendommen, der også kræver at panthaverne høres udarbejdes der et samlet brev til panthaverne, hvor der bedes om at de solgte arealer relakseres. Både Nykredit og Sparnord Bank er panthavere jf. tingbogsattesten, så der udarbejdes et brev til hver af realkreditinstitutionerne. Brevene kan ses i bilag A5 og A Servituterklæring Servituterklæringen for matr.nr. 10ø og restejendommen er lavet som en samlet servituterklæring for hele ejendommen hvor alle arealer der afhændes ejendommen indgår. Af servituterklæringen vil det fremgå hvilke servitutter, der er relevante for de enkelte arealer, der afhændes og hvilke der forbliver på restejendommen. Servituterklæringen er i bilag A Overdragelsesdokument Når matr.nr. 10ø skal afhændes skal der også være et overdragelsesdokument. Inden det besluttes om der skal benyttes et skøde eller en kr-erklæring, beregnes salgsprisen på baggrund af grundværdien. Ejendommens grundværdi: kr. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt u.d.) Ejendommens areal: 195,48 ha (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt u.d.) Areal der sælges: 21,55 ha Prisen på det solgte areal: Når salgsprisen overstiger kr. skal der udarbejdes et skøde. Skødet er i bilag F8. 85

86 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Dokumenter til udstykningen af 10ø Til udstykningen af matr.nr. 10ø til en selvstændig landbrugsejendom skal der bruges de dokumenter der er opstillet i Tabel 28. Dokument Skematisk redegørelse Ejendomskort Grøn erklæring Hvid erklæring Brev til Nykredit og Sparnord Bank om relaksation Servituterklæring for 10ø Skøde for matr.nr 10ø Deklaration om landbrugsejendom uden beboelsesbygning (køber) Tabel 28 Dokumenter til udstykning af matr.nr. 10ø Bilag A1 F8 A3 A4 A5 og A6 A7 F8 F Udstykning af 10aa og 4z Ejerne af matrikelnumrene 10aa Nøvling By, Nøvling og 4z Nøvling By, Nøvling ønsker i fællesskab at lave en udstykning til parcelhusgrunde af den sydlige del af deres matrikelnumre. Dette sker efter følgende fremgangsmåde Ønske om udstykning til parcelhusgrunde Undersøgelse af servitutter og plangrundlag Eksisterende lokalplan Udarbejdelse af lokalplan Skelfastlæggelse (ramme) Udarbejdelse af udstykningsplan Udarbejdelse af sag i MIA CAD arbejde Kommunens godkendelse Udarbejdelse af div. erklæringer Indsendelse af sag til KMS Figur 40 Flowdiagram over udstykning af matr.nr. 10aa og 4z Planloven Den af parterne ønskede udstykning vil være omfattet af planlovens 13 om lokalplanpligt ved større udstykninger og anlægsarbejder, så før udstykningen kan påbegyndes, skal der godkendes en lokalplan for området. 86

87 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Lokalplanen kan udarbejdes af kommunen på foranledning af en rekvirent, og hvis byggearbejdet er i overensstemmelse med kommuneplanen påhviler det kommunen at fremme sagen. Rekvirenten sender kommunen skitse og ideforslag. Kommunen kan også bede rekvirenten om selv at få udarbejdet en lokalplan. Rekvirenten kan stille private konsulenter til rådighed for kommunen, således kommune og rekvirent samarbejder om indholdet af lokalplanen. Det varer i praksis ca. et år at få en lokalplan godkendt, fordi den skal i gennem en række demokratiske processer. Aalborg Kommune har på deres hjemmeside lavet en oversigt over de forskellige processer i udarbejdelsen af en lokalplan (Aalborg Kommune 2010): 1. Lokalplanen udarbejdes og høres i de forskellige forvaltninger internt i kommunen (3 måneder) 2. Lokalplanforslaget anbefales af de ansvarlige udvalg, og vedtages af byrådet. I denne proces kan der forekomme ændring (2 måneder) 3. Lokalplanen sendes i offentlig høring (2 måneder) 4. Indsigelser behandles og lokalplanen rettes til (1 måned) 5. Det ansvarlige udvalg anbefaler godkendelse af lokalplan evt. med rettelser (2 måneder) 6. Lokalplanen bekendtgøres (1 måned) Det antages, at der er vedtaget en lokalplan for det område hvor udstykningen ønskes foretaget Lokalplan XX Det område, der ønskes udstykket, er omfattet af kommuneplanramme 7.8.L1 Brådalvej m.m. Der tages udgangspunkt i, at området ønskes anvendt til parcelhusgrunde. Bestemmelser fra kommuneplanramme (Aalborg Kommune 2009): - Blandet anvendelse o Boliger åben-lav eller tæt-lav - 6 boliger pr. projekt for at undgå en ensartethed i landsbystrukturen - Bebyggelsesprocent: Maks. 30 % - Etager: Maks. 1½ - Højde: Maks. 8,5 m (Kirkebyggelinje) - Byzone Generelle bestemmelser i Aalborg Kommune (Aalborg Kommune 2009) - Seks boliger pr. ha i parcelhusområder (grundstørrelse på maks m 2 ) 87

88 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Disse bestemmelser omsættes til bestemmelser fra den lokalplan, der antages vedtaget for området. Bestemmelser fra lokalplan: - Projektet omfatter 6 parcelhusgrunde i Nøvling - Etager: Maks. 1½ - Højde: Maks. 8,5 m - Grundstørrelse: m 2 - Adgang fra Brådalsvej - Adgangsvejen ønskes udskilt som offentligvej med en bredde på 10 m. - Fordelingsvej ønskes optaget med en vejbredde på mindst 9,0 m. med kørebanebredde på mindst 6,0 m. Yderligere er der hentet information fra Fase 1 vedrørende offentligretlige bindinger og servitutter. Offentligretlige bestemmelser: - Kirkebyggelinje - Særlige drikkevandsinteresser - Nitratfølsomt indvendingsområde Servitutter: Der er ingen servitutter til hinder for udstykningen Skelfastlæggelse Første skridt i udstykningen er at få fastlagt skellet omkring den del af matrikelnumrene der indgår i udstykningen. Dette gøres for at sikre, at de nye skel afmærkes korrekt i forhold til de gamle. Der skal også foretages arealberegninger, så det vides hvor stort et areal, der skilles fra de oprindelige matrikelnumre. Processen omkring skelfastlæggelsen ses i kapitel 12 om skelfastlæggelse Udstykningsplan Der er udarbejdet en udstykningsplan for det ønskede område, se Figur

89 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Brådalvej Figur 41 Udstykningsplan Udstykningsplanen viser hvordan grundene ønskes udstykket og danner samtidig grundlag for de processer i forbindelse med veje, der yderligere sker ved denne udstykning. Omlægning af privat fællesvej og udvidelse af udskilt vej findes i afsnit Udstykning i almindelig tilfælde Der er i denne udstykning tre almindelige udstykninger. Der skal ved de almindelige udstykninger som hovedregel, ikke tages højde for pant og servitutter, men da den samlede udstykning også involverer udstykning i særlige tilfælde, hvor der skal tages hensyn til servitutter og pant, findes det oplagt at lave en samlet servituterklæring og panthaverhøring. Således er materialet til videresalg af parcelhusgrundene på plads og gebyret til panthaverne skal kun betales en gang pr. panthaver Udstykning i særlige tilfælde Der opstår ifølge udstykningsplanen tre udstykninger i særlige tilfælde, dvs. de går på tværs af et eksisterende skel. Det betyder, at der skal tinglyses en overdragelsesaftale mellem ejerne af matrikelnumrene 10aa og 4z, aftalen skal være endelig og må ikke være betinget af andet end registrering i matriklen. Det aftales at ejeren af matr.nr. 10aa overtager alle tre delnumre fra matr.nr. 4z, der indgår i de tre udstykninger i særlige tilfælde. Det er delnr. 14, 16, og 18, som også ses på Figur 41. Overdragelsesdokumentet skal tinglyses inden sagen kan gennemføres ved KMS, fordi den originale aftale med tinglysningspåtegning skal medsendes. Tinglysningen af det endelige skøde skal KMS have bemyndigelse til at gøre, da de skal videresende skødet og den matrikulære sag til tinglysningsretten, så den nye ejendom kan oprettes i tingbogen. Der udfærdiges ved denne sag en kr. s erklæring jf. BMA 14 som overdragelsesdokument, da købsprisen på de tre delarealer er kr., se endvidere afsnit om uskadelighedsattest. 89

90 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Servitutter Det er relevant at undersøge de på ejendommen i forvejen tinglyste servitutter, for at udarbejde en servituterklæring. Servituterklæringen skal vedrøre det areal, der udstykkes, så servitutter der ikke har betydning ikke videreføres. Servituterklæringen for matr. nr. 10aa og 4z findes på hhv. bilag A7 og F Overvejelse vedr. uskadelighedsattest for matr.nr. 4z Den udstykning der sker på matr. nr. 4z under ejendommen matr. nr. 4a m.fl. Nøvling by, Nøvling, ønskes gennemført ved en uskadelighedsattest, da denne godt kan anvendes ved udstykning jf. tinglysningslovens 22 stk. 7, der siger, at reglerne i samme lovs 23 også finder anvendelse ved udstykning. Tinglysningslovens 23 stk. 3 giver muligheden for at udfærdige en uskadelighedsattest, når den påtænkte matrikulære ændring ikke har væsentlig betydning for værdien af pantet. Oplysninger om ejendommen fra OIS og Tingbog Ejendommens værdi: kr. Grundværdi: kr. Ejendommen areal: m 2 Det udstykkede areal udgør: 3624 m 2 Hovedstol på lån i ejendommen: kr. Der er nu to muligheder for gennemførelse af uskadelighedsattest jf. BEK om tinglysning 43 stk.: Stk. 1 nr. 5: Værdien af det udskilte areal må højest udgøre 2 % af den seneste ejendomsvurdering, dog højest kr. Stk. 2.: Værdien af det udskilte areal må højest udgøre 4 % af den seneste ejendomsvurdering, dog højest kr. Og kan kun gennemføres med samtykke fra panthaver. Værdien af det areal, der udgår fra en ejendommen, skal være den aftalte købesum, hvor mindsteprisen er arealets andel af den offentlige ejendomsvurdering jf. 43 stk. 3 i BEK om tinglysning. Kvadratmeterpris: 6 kr. Det udstykkede areals mindstepris: kr. 2 % af ejendommens værdi: kr. Udstykningen og overdragelsen kan altså gennemføres ved uskadelighedsattest, og skal foregå i samme attest, da der ikke må laves to uskadelighedsattester på samme ejendom inden for fem år jf. VEJ. uskadelighedsattest. Det vurderes, at det overdragede areal (1112 m 2 ) har en realistisk salgsværdi på kr. for det overdragne areal. 90

91 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Optagelse af ny vej på matrikelkortet Udstykningen af delnr. 10 og 14 vil fremover fungere som adgangsvej for de andre udstykkede ejendomme. Derfor skal der optages en privat fællesvej på delnr. 10 og 14. Da vejen er beskrevet i lokalplanen for området, skal kommunen ikke godkende vejudlægget, jf. privatvejslovens 43 og vejn kan derfor frit anlægges. Lokalplanen er dokumentation for at vejen skal fungere som adgangsvej for de nyudstykkede ejendomme. Den nye vej vil bestå af sit eget matr. nr. og skal fremtidig hedde Safirvej. Brådalvej bliver udvidet som offentlig vej og derfor skal der etableres en overkørsel til denne. Tilladelsen til overkørslen gives af vejmyndigheden, som i dette tilfælde er Aalborg Kommune jf. 70 i vejloven. Vejmyndigheden kan stille betingelser for godkendelsen. Derudover skal der søges tilladelse om overkørsel fra de seks parceller, der opstår ved udstykningen. Tilladelserne gives som følge af grøn erklæring, da vejen optages i forbindelse med udstykning Landbrugspligt Begge matrikelnumre i udstykningen er landbrugspligtige, og der må ikke opføres andet end driftsbygninger på landbrugspligtigt jord. Landbrugspligten kan ophæves som følge af en lokalplan jf. 6 stk. 1 nr. 1 i landbrugsloven. Ifølge stk. 2 i samme paragraf, skal beboelsesbygningen ligge på restejendommen, hvis en del af ejendommen udstykkes og landbrugspligten ønskes opretholdt på restejendommen. Det gælder dog ikke hvis ejendommen er bygningsløs og lovligt ejes sammen med en anden landbrugsejendom. Det er derfor nødvendigt at udfylde en erklæring om ophævelse af landbrugspligt på matrikelnumrene, se Bilag F Skøder Det antages, at der er fundet købere til de fem parcelhusgrunde, derfor skal der udarbejdes et skøde, som kan tinglyses efter registreringen i matriklen. Der udarbejdes dog kun et skøde som eksempel, da de andre vil være tilsvarende. Det skøde, der er udarbejdet, er meget simpelt, og der findes ikke særlige betingelser i skødet. Skøder tinglyses digitalt, derfor kan køber og sælger ikke skrive fysisk under, men må gøre det digitalt. Der laves dog i denne sag et fysisk skøde, som køber og sælger kan forholde sig til. Køber og sælger behøver i praksis ikke at skrive under på skødet, hvis de ikke har et Nem ID til at logge ind på digital tinglysning. De kan i stedet give anmelderen en fuldmagt til at gennemføre tinglysningen. Fuldmagten skal underskrives fysisk også af to vitterlighedsvidner, og sendes med posten til tinglysningskontoret Dokumenter til udstykningen af 10aa og 4z Til udstykningen skal der udarbejdes følgende dokumenter: 91

92 Fase 2: 13 Den matrikulære sag Dokument Skelerklæring fra ejerne af matr. nr. 10aa og 4z Bemyndigelse til udstykning Dokumentation for tinglyst overdragelsesdokument ved udstykning i særlige tilfælde Servituterklæring for matr. nr. 10aa Servituterklæring for matr. nr. 4z Uskadelighedsattest Endeligt skøde for delnr. 11 af matr. nr. 10aa Lokalplanen XX, som dokumentation for at privat fællesvej er adgangsvej for anden ejendom, herunder hvilke ejendomme Landinspektørerklæring jf. landbrugslovens 6 om ophævelse af landbrugspligt Grøn erklæring Hvid erklæring Måleblad Tabel 29 Dokumenter ved udstykning af matr.nr. 10aa og 4z Bilag F1, F2 og F3 F1, F2 og F3 F4 A7 F7 F6 F9 - F5 A3 A4 A11 92

93 Fase 2: 14 Sagen i MIA og CAD 14 Sagen i MIA og CAD Dette kapitel omhandler sagens udarbejdelse i MIA og CAD. MIA står for Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem og er det program som bruges, når en matrikulær sag skal sendes til KMS og godkendes. Processen vil blive kort beskrevet og der bliver gjort rede for forløbet i praksis. Kapitel er opbygget efter den fremgangsmåde, der skal følges for at få sagen gennem MIA. I Figur 42 vises dataflowet. Oprettelse af ny sag i MIA MIAdistributionsserver Målinger Download af matrikeldata WEB Import til MIA og eksport til CAD Kortediteringer i GeoCAD.dsfl Import fra CAD og sagsudarbejdelse i MIA KMS Udfærdigelse af dokumenter i Limaks Andre dokumenter.xml Import af erklæringer og sagsdokumenter Afsendelse af sagspakke I MIA Hos KMS I Limaks I GeoCAD Figur 42 Flowdiagram over sagen i MIA 14.1 Import af data i MIA Kortdelen af den matrikulære sag skal udarbejdes på baggrund af et ajourført materiale. Derfor skal der hentes et til dato ajourført udsnit af matrikelkortet hos KMS. Matrikelkortet hentes via MIA-distributionsserver. Matrikelkortet er suppleret med registerdata, altså oplysninger om de enkelte matrikelnumre. Registerdata findes kun på de matrikelnumre eller ejendomme og nabomatrikelnumre, der specifikt er udpeget til sagen. Det vælges at importere de berørte matrikler og nabomatriklerne. Nabomatriklerne medtages, fordi der ændres på skelpunkter og skel mod nabomatriklerne. Desuden medkommer matrikelnumre i en radius af 50 meter omkring de valgte ejendomme for at give et pænere billede af de faktiske forhold, når der udarbejdet ændringskort mm.. Når data hentes fra distributionsserveren er det standard, at man bliver skrevet op på en kontrolliste (advarselsliste). På den måde ved man, at andre landinspektører har hentet de samme data og endnu ikke har færdiggjort en sag. Det giver den enkelte landinspektør mulighed 93

94 Fase 2: 14 Sagen i MIA og CAD for at orientere sig om de ændringer, en anden landinspektør foretager, har betydning for den berørte ejendom. Da dette er et projekt, og da sagen ikke indberettes, er det ikke nødvendigt at blive skrevet på advarselslisten. Figur 43 Udklip fra MIA-distributionsserver Sagen oprettes i MIA og data fra MIA-distributionsserver pakkes som zip-filer og downloades til en mappe på computeren. Filen indlæses i MIA. MIA anvendes til at danne en dsf-fil af matrikelkortudsnittet. Når filen dannes vælges hvilken projektion, der skal bruges. I projektet benyttes DKTM 2. Dsf-filen konverteres til en dsfl-fil, som konverteres til en bnr-fil, der kan læses i et CAD-program. I projektet benyttes GeoCAD CAD-arbejde Den efterfølgende proces vedrører de editeringer, der foregår i CAD-delen. Der er i forbindelse med de matrikulære forandringer udarbejdet selvstændige CAD-filer med nye punkter til ajourføring af matrikelkortet. De nye punkter benyttes til at føre data om nye skelpunkter og linier ind i filen med det ajourførte matrikelkort. Generelt gælder det, at nye eller nymålte skelpunkter skal have ID 0 (skrives i korttekst 1 i GeoCAD), for at MIA opfatter ændringen som ny. Nye skellinjer skal også have ID 0. Når der er tale om en teknisk ændring, skal det eksisterende ID bibeholdes. Det gælder også, at der ikke må være objekter der består af flere linjestykker, ligesom der ikke må forekomme to skelpunkter med samme koordinat. Når nye punkter eller linier registreres i CAD er det vigtigt, at de får den rigtige objektkode. For skelpunkter betyder det, at de skal have koden med den rigtige kvalitetsklasse. For skellinier kan objektkoden eksempelvis være skel mod anden ejendom eller skel mod vej. I matriklen er der en række rådighedsindskrænkninger, der er vist på matrikelkortet, de såkaldte temalinier. Det er f.eks. fredskovsnotering, klitfredning og strandbeskyttelse. Disse linier skal der 94

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3, og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder BEK nr 1676 af 20/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-202-00073 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Matr.nr.: NORD. Sagen omhandler følgende: Ejerlavskode: Udstykning

Matr.nr.: NORD. Sagen omhandler følgende: Ejerlavskode: Udstykning NORD Kortet er ajour indtil: 04-09-2015 Geodatastyrelsen Copyright Signaturforklaring: Eksisterende skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt Ny privat fællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, tansk@land.aau.dk ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, tgj@geopartner.dk

Læs mere

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af

Læs mere

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3, og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven),

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i

Læs mere

Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev

Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev Forsidefoto: Eget foto Titel: Matrikulær sagsudarbejdelse Tema: Ejendomsdannelse Projektperiode: 3. januar til 3. maj 2012 Projektgruppe: L6AAL-3 Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

GeoForum Rogaland seminar i DK. Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark

GeoForum Rogaland seminar i DK. Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark GeoForum Rogaland seminar i DK --- Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark Torben Juulsager, tgj@geopartner.dk Partner: Geopartner Landinspektører A/S Formand: Praktiserende Landinspektørers

Læs mere

2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK

2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK Udstykningsloven, 2003 1 of 10 2. Udstykningsloven Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 5. sem. kursus: Udstykningsprocessen Aalborg Universitet, Efterår 2003 Oversigt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen LBK nr 1213 af 07/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-201-00019 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007. Matrikel- og Juraområdet J.nr. KMS-200-00010 Ref. jes Den 26. oktober 2007 Høring om udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder,

Læs mere

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven

Læs mere

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love LOV nr 80 af 24/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., j.nr. KMS-620-00049 Senere ændringer

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4. Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling

Ejendomsforeningen Danmark. Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling Ejendomsforeningen Danmark Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling Baggrund Lars Astrup-Hansen 35 år Landinspektør fra Aalborg Universitet 2005, beskikkelse 2008 Ansat i privat praksis i Hørsholm

Læs mere

KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT

KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. februar 2014 14/01667-20 x x x KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT Vejdirektoratet har modtaget jeres brev af 29. januar 2014. I har

Læs mere

Aalborg Universitet København

Aalborg Universitet København Aa l bor guni v er s i t et Ba c hel or pr oj ek t E j endoms da nnel s e -Ma t r i k ul ær ta r bej de Opga v e2 U d a r b e j d e t a f : Br i a nba yj oha ns en Kr i s t offergul dbæks t ent ebj er g

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering)

Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Denne vejledning er senest ændret den 10. juli 2015. Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Indhold 1. Fredskovspligt før og nu... 2 2. Definition af skov... 2 3.

Læs mere

MatSys3_Infrastrukturen, of 13. af matrikulære (geogr.) enheder ( 1-4) og sagstyper ( 5-9) Organisation, opgaver, kompetence

MatSys3_Infrastrukturen, of 13. af matrikulære (geogr.) enheder ( 1-4) og sagstyper ( 5-9) Organisation, opgaver, kompetence MatSys3_Infrastrukturen, 2006 1 of 13 Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen Erik Stubkjær Landinspektøruddannelsen, 6. semester Forår 2006 Oversigt 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udstykningslovens

Læs mere

Spørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013

Spørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013 Hvor finder jeg ejendommens SFE-nr.?... 2 Hvad kan der dispenseres for i tinglysningsbekendtgørelsens 46, stk. 1?... 2 Kan der dispenseres fra kravet om, at en dispensation kræver panthaversamtykke?...

Læs mere

Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen

Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen Erik Stubkjær Landinspektøruddannelsen, 6. semester Forår 2006 Oversigt 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udstykningslovens hovedafsnit Definitioner af 'matrikulært

Læs mere

Vejledning om præstegårdsbrug m.v.

Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Side 1 af 9 Dato for udstedelse 16-05-2006 Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x NEDLÆGGELSE AF VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 30. januar 2013 på vegne af C. I har klaget over Kommunens afgørelse

Læs mere

Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: 5. januar april 2009

Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: 5. januar april 2009 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsens 6. semester Tema: Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: 5. januar 2009 27. april 2009

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 VEJLOVGIVNINGENS EJENDOMSBEGREB Kommunen har i brev af 23. januar 2013 bedt Vejdirektoratet besvare

Læs mere

Vejledning om skelforretninger

Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel

Læs mere

Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister.

Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister. Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister. Følgende tabel beskriver matrikelflader og de tilknyttede attributter fra matrikelregistret, samt de værdier de enkelte attributter kan antage. Redigering

Læs mere

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Videregivelsesregler for KMD e-distribution Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Efter en tilmelding til KMD e-distribution, vil du modtage

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne De registre, der videregives oplysninger fra gennem OIS, indeholder i vidt omfang personoplysninger. Ved personoplysninger

Læs mere

Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning

Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning Dette notat er senest ændret den 25. august 2015. Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning Indhold 1. Formål... 2 2. Definitioner... 3 3. Sagsbehandling... 4 3.1 Særligt om majoratsnoterede ejendomme...

Læs mere

TIL SALG. Ca. 20,5 HA LANDBRUGSJORD VED 8544 MØRKE. Jorden sælges fra ejendommen beliggende Nybrovej 2, Dagstrup, 8544 Mørke.

TIL SALG. Ca. 20,5 HA LANDBRUGSJORD VED 8544 MØRKE. Jorden sælges fra ejendommen beliggende Nybrovej 2, Dagstrup, 8544 Mørke. 1 TIL SALG Ca. 20,5 HA LANDBRUGSJORD VED 8544 MØRKE Jorden sælges fra ejendommen beliggende Nybrovej 2, Dagstrup, 8544 Mørke. Jorden udbydes til salg på de i materialet nævnte vilkår. Det bemærkes, at

Læs mere

3. I 13, stk. 2, og i 31, stk. 2, ændres Kort- og Matrikelstyrelsen til: Matrikelmyndigheden.

3. I 13, stk. 2, og i 31, stk. 2, ændres Kort- og Matrikelstyrelsen til: Matrikelmyndigheden. Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 59 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed, lov om afgift ved udstykning m.m. og

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold

Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold Gruppe L6-04. Landinspektør Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 80 80 http://land.aau.dk

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

For ejendommen Munke Mose Allé 7, 5000 Odense C

For ejendommen Munke Mose Allé 7, 5000 Odense C For ejendommen, Ejendommens adresse:..., Matr.nr... 41c Vestermarken, Odense Jorder Grundareal...3480 m² Ejendomsnummer:...171532 Kommune:... Odense Kommune Ejerforhold:... Forening, legat eller selvejende

Læs mere

Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af

Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af enhver der har en retlig retlig interesse i 187 Skelforretning eller skelafsætning? at få den rette ejendomsgrænse

Læs mere

BEHANDLING AF ANSØGNINGER OM MATRIKULÆRE FORANDRINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE

BEHANDLING AF ANSØGNINGER OM MATRIKULÆRE FORANDRINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE BEHANDLING AF ANSØGNINGER OM MATRIKULÆRE FORANDRINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne pjece henvender sig til grundejere, som ansøger om matrikulære forandringer. Du kan her finde praktiske oplysninger om ansøgning,

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger

Læs mere

Landinspektøruddannelsen - 6. semester

Landinspektøruddannelsen - 6. semester 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav. 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov 1) ét matrikelnummer eller 2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen

Læs mere

Releasenote MIA 3.0.31 alle ændringer og fejlrettelser

Releasenote MIA 3.0.31 alle ændringer og fejlrettelser KMS 02-02-2010 Releasenote MIA 3.0.31 alle ændringer og fejlrettelser Opdateringen medfører databaseopgradering! Læs nærmere i udsendt mail. Skematisk redegørelse CQ034 Ved ændring af skovnotering, kommer

Læs mere

SERVITUT. EJENDOM: Adresse: Surlykke 5 6400 Sønderborg. Matrikelnummer: 0052. EJER: MØLLEBUGTEN ApS Pilene 10 6470 Sydals CVR: 35402012

SERVITUT. EJENDOM: Adresse: Surlykke 5 6400 Sønderborg. Matrikelnummer: 0052. EJER: MØLLEBUGTEN ApS Pilene 10 6470 Sydals CVR: 35402012 SERVITUT EJENDOM: Adresse: Surlykke 5 Landsejerlav: Stovgård, Dybbøl Matrikelnummer: 0052 EJER: MØLLEBUGTEN ApS Pilene 10 6470 Sydals CVR: 35402012 Underskrevet i henhold til fuldmagt af: Fuldmagtsordning

Læs mere

Matrikulære registerdata

Matrikulære registerdata Matrikulære registerdata Matrikulære registerdata Kort & Matrikelstyrelsen version 2008-07-03 side 1 af 12 Matrikulære registerdata Kort & Matrikelstyrelsen version 2008-07-03 side 2 af 12 Matrikulære

Læs mere

For ejendommen Bredgade 29, 1, 1260 København K

For ejendommen Bredgade 29, 1, 1260 København K For ejendommen, Ejendommens adresse:..., Matr.nr... 192 Sankt Annæ Øster Kvarter, København Grundareal... 495 m² Ejendomsnummer:... 805476 Kommune:... Københavns Kommune Ejerlejlighedsnummer:... 2 Ejendomstype:...

Læs mere

Notat vedrørende ansøgning om mulighed for udstykning af Tingstedet 58-69

Notat vedrørende ansøgning om mulighed for udstykning af Tingstedet 58-69 Notat vedrørende ansøgning om mulighed for udstykning af Tingstedet 58-69 Dette notat er udarbejdet for at belyse en ansøgning vedrørende udstykning af Forsvarets eksisterende boliger på adressen Tingstedet

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

4. 13, stk. 3, ophæves.

4. 13, stk. 3, ophæves. Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m. (Ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde m.m.

Læs mere

LOKALPLAN NR. B 51.30.01

LOKALPLAN NR. B 51.30.01 LOKALPLAN NR. B 51.30.01 FOR DØGNINSTITUTION PÅ FRØRUPVEJ 34A ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 51.30.01 Lokalplanens redegørelse. Side Lokalplanens baggrund

Læs mere

4. 13, stk. 3, ophæves.

4. 13, stk. 3, ophæves. Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m. (Ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde m.m.

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Konfliktsøgning - Bygge & beskyttelseslinier Dato : 02-06-2015 Thisted Kommune KortInfo Konfliktsøgning - Konfliktsøgning - Bygge & beskyttelseslinier 1 af 8 Konfliktsøgnings

Læs mere

Introduktion til matrikulære data

Introduktion til matrikulære data Introduktion til matrikulære data Matrikulære data kan deles op i tre grupper: - elementer i basismatriklen - temaer - øvrige elementer Elementer i basismatriklen omfatter elementer, der indgår i den matrikulære

Læs mere

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere.

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere. ADMINISTRATIV INFORMATION BA/1 1. ADMINISTRATIV INFORMATION 1.1. Videregivelse af ejendomsrelaterede oplysninger Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger

Læs mere

HEDEDANMARK A/S Klostermarken Viborg. Ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 20, 7830 Vinderup

HEDEDANMARK A/S Klostermarken Viborg. Ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 20, 7830 Vinderup Side 1/6 HEDEDANMARK A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Dato: 20-11-2015 Sagsnr.: 01.13.25-P19-11-15 Henv. til: Torben Høj Nielsen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7804 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Når et mastermatrikelnummer flyttes i MIA, skal der i SPXML tilføjes en 'ret' for denne flytning. Denne ændring er tilføjet til SPXML

Når et mastermatrikelnummer flyttes i MIA, skal der i SPXML tilføjes en 'ret' for denne flytning. Denne ændring er tilføjet til SPXML MIA version 3.0.37-2 - Releasenote Matrikel og Jura J.nr. KMS-212-00016 Ref. lahni@kms.dk Den 18. september 2012 1. XML til KMS...1 2. Sagsudarbejdelse i MIA...2 3. Kontroller og sagsindsendelse...4 4.

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Ved sammenlægning tildeles der JordstykkeOpdat for de jordstykker, der indgår i sammenlægningen.

Ved sammenlægning tildeles der JordstykkeOpdat for de jordstykker, der indgår i sammenlægningen. KMS d. 2. november 2011 Releasenote til MIA 3.0.36 Oversigt over indholdet i releasenoten XML til KMS... 1 Sagsudarbejdelse... 3 Skematisk redegørelse... 4 Temaer... 5 Forurening og boligerklæring... 6

Læs mere

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne I det følgende anføres det, i hvilket omfang de enkelte registre er omfattet af bestemmelserne i lov om behandling

Læs mere

Ejendomsoplysninger før: J. nr.: U Sags ID: Dato: 15. maj 2012

Ejendomsoplysninger før: J. nr.: U Sags ID: Dato: 15. maj 2012 Matrikel- og Juraområdet Rentemestervej 8 2400 København NV Email: maj@kms.dk Hjemmeside: www.kms.dk Telefon: 7254 5000 CVR-nr.: 62965916 Dato: 15. maj 2012 J. nr.: U2012-54983 Sags ID: 100057374 Registreringsmeddelelse

Læs mere

Fast ejendoms begreb

Fast ejendoms begreb Fast ejendoms begreb Køb af fast ejendom Indledning Ejendomsdannelsen Behovet for individualisering af ejendomme matrikelsystemet Individualisering af ejendomme Der er behov for nem individualisering af

Læs mere

2009/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Fremsat den 8. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag.

2009/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Fremsat den 8. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. 2009/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., KMS-219-00014 Fremsat den 8. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1 Lovhjemmel til anvendelse af påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26 a v/ Sten W. Laursen Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1 Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens

Læs mere

SERVITUT. DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: :30:28

SERVITUT. DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: :30:28 SERVITUT Spring navigeringselementer over til sideindhold domstol.dkkontaktspørgsmål og svarordbogfå teksten læst optinglysningsrettensøg ForsideNy anmeldelseforespørgmine tinglysningeropret digital fuldmagtunderskriv

Læs mere

BØGH & KRABBE LANDINSPEKTØRFIRMA aps

BØGH & KRABBE LANDINSPEKTØRFIRMA aps BØGH & KRABBE LANDINSPEKTØRFIRMA aps Rosensgade 36 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 63 88 bk@bk-land.dk www.bk-land.dk cvr-nr. 17013491 J.nr.:7816 Dato:21-01-16 SERVITUTREDEGØRELSE Ny lokalplan, del af matr.nr.

Læs mere

Udkast. Forslag. til. 6. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Udkast. Forslag. til. 6. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Udkast Forslag til Lov om udstykning og salg af statens arealer, som er udlejet som sommerhusgrunde i Rødhus Klit, Blokhus Klitplantage, Bjerghuse ved Fjand og Tranum Ejstrup Strand 1. Loven gælder for

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Areal = m². Areal = 977 m². Udkast til Redegørelse for R-områder i den tidligere Ebeltoft Kommune. Juni 2011

Areal = m². Areal = 977 m². Udkast til Redegørelse for R-områder i den tidligere Ebeltoft Kommune. Juni 2011 Udkast til Redegørelse for r 101 82 Uoverensstemmelser imellem udlagt sommerhusområde, og gældende ejendomsskel i marken. Uudnyttede arealer af sommerhusområde, som har uhensigtsmæssig afgræning burde

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!

# # # % )*+, - ,5 7-3-*! !"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet

Læs mere

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk Kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den 5.

Læs mere

Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang

Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Dato 5. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/00867-18 Side 1/6 Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Vejdirektoratet

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard og Torben Juulsager Tanja L. Skovsgaard and Torben Juulsager: Boundary disputes prevention and resolutions KART OG PLAN, Vol. 72, pp. 216 220, P.O.B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

Ansøgning om skovrejsning Borbjerg Byvej 1, 7500 Holstebro

Ansøgning om skovrejsning Borbjerg Byvej 1, 7500 Holstebro Side 1/6 Erik Dalby Korreborgvej 29 8850 Bjerringbro Dato: 24-11-2016 Sagsnr.: 01.13.25-P19-6-16 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.: 9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Afgørelse om skovbrynsdeklaration og dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af tilbygning til beboelse.

Afgørelse om skovbrynsdeklaration og dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af tilbygning til beboelse. Christina og Lasse Wind Schanz Østerbakken 3 Høruphav 6470 Sydals Afgørelse om skovbrynsdeklaration og dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af tilbygning til beboelse. Afgørelse

Læs mere

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering 28. oktober 2009 Rev. 6./11. november 2009 Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering Sag 07/ mli 1. Indledning Dette notat skal søge at svare på en række spørgsmål som KL har modtaget,

Læs mere

Forslag til ophævelse af lokalplan S14 for forsøgsdambrug ved Enstedværket

Forslag til ophævelse af lokalplan S14 for forsøgsdambrug ved Enstedværket Teknik og Miljø Plan Dato: 04-10-2012 Sagsnr.: 12/43177 Dokumentnr.: 5 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Forslag til ophævelse af lokalplan S14 for forsøgsdambrug ved Enstedværket Indledning På anmodning

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m.

Forslag. Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m. Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed

Læs mere

Attraktive erhvervsgrunde

Attraktive erhvervsgrunde Udbudsmateriale Maj 2015 Attraktive erhvervsgrunde - for enden af Det nordlige hængsel Sag 13.06.02-G10-3-14 Assentoft/Virkevangen, 8960 Randers SØ 4 min. til E45 (afkørsel 43, Sdr. Borup) God eksponering

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Stedfæstelse af servitutter

Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter - en opgave i e-tinglysning, marts 2010 Lars Storgaard Kort & Matrikelstyrelsen laers@kms.dk 1 Indhold 10.00 til 12.00 E-tinglysning og stedfæstelsesdatabasen - procedurer for

Læs mere