Når Don Quijote er en kvinde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når Don Quijote er en kvinde"

Transkript

1 Resumé: Den danske forfatter Karen Blixens forfatterskab blev til sent og på baggrund af tunge tab i hendes liv; kaffefarmen i Kenya og hendes store kærlighed, Denys Finch-Hatton, der omkom ved et flystyrt. Tabene er ikke blot knyttet til den personlige biografi. I hendes bearbejdning vokser de, og bliver til udtryk for en moderne erfaring af værditab, splittelse og tomhed. Er tabene voldsomme og konkrete i hendes liv, har livsudfoldelsen også været usædvanlig og rig. Denne kombination udgør et spændingsfelt og resulterer i, at hun går bag om den realistiske tradition tilbage til en fortælletradition, som stammer fra Tusind og én Nats Fortællinger, fra Boccaccio og fra Cervantes' Don Quijote, Hertil kombinerer hun 1700-tallets filosofiske romaner, der bevidst leger med illusionen og fortællingen, som i Diderots Jacques le Fataliste, 1773 (Fatalisten Jacques og hans Herre, 1944). Og ikke mindst H. C. Andersens eventyr med deres beskrivelser af menneskelig psykologi og forvandling. Ved siden af den gennemgående atmosfære af tab og fordrejede menneskelige forbindelser figurerer spørgsmålet om, hvor og hvordan mennesker kan finde håb. Indhold: Er det muligt at beskrive Karen Blixen ( ) som moderne? Både som kunstner og som bærer af den myte, hun selv i den anden halvdel af sit liv former og kødeliggør i en udelelig enhed af liv og forfatterskab? I sin litteraturhistorie, Dansk litteratur , placerer litteraturforskeren Sven Møller Kristensen Karen Blixen i den ældre moderne litteratur sammen med Nexø, Claussen, Pontoppidan og Gyrithe Lemche. Hun»virkede som noget isoleret og fremmed, som et indslag fra en anden verden, i 30rnes kritiske og samfundsskildrende danske litteratur«. Om Syv fantastiske Fortællinger hedder det, at de ikke lader sig referere,»dertil er de for indviklede, labyrintiske, raffinerede i kompositionen,... det drejer sig om fantasikunst, et spil af artistisk fantasi, der hovedsagelig har sig selv til mål«. Sven Møller Kristensen tilhørte på det tidspunkt den kulturradikale og socialistisk kritiske fløj i dansk kulturliv. Den kommunistiske forfatter Hans Kirk anmelder hendes bøger godt i dagbladet Land og Folk. I en radioanmeldelse fra 1958 karakteriserer den ligeledes kommunistiske forfatter, Hans Scherfig, Blixen i forbindelse med hendes feudale oprindelse med en analogi til udviklingshistorien om en fortidslevning:»ligesom den sjældne okapi, er forfatterinden Karen Blixen det, man i naturhistorien kalder en relikt en endnu levende efterkommer fra en uddød art«. At stille spørgsmålet om hendes modernitet er nok ikke så ringe en indfaldsvinkel til en karakteristik af hendes fremmede forhold til en dansk litterær sammenhæng, hvor den realistiske roman er en dominerende tradition. Men spørgsmålet om Karen Blixens modernitet kan også lede til en diskussion af hendes forhold til et stort område i vestlig litteratur i 1900-tallet, hvor kvindelige forfattere markerer konturerne af nogle højder i århundredets moderne litteratur og modernisme. Man kan i tankerne blot sammenligne med to af Karen Blixens samtidige, den engelske forfatter Virginia Woolf ( ) og den finlandssvenske lyriker Edith Södergran ( ). Med ingen af de to kommer man i tvivl om, at de henholdsvis har udvidet romanens grænser og til den modernistiske lyrik i Skandinavien har føjet et nyt selvbevidst og ekstatisk tonefald. Og det gælder for dem begge, at den kunstneriske udvikling og de former, de når frem til, er forbundet med en udvikling og en oplevelse af værdi som kvindeligt individ. I forhold til sådanne skikkelser kan Karen Blixen til trods for, at hendes berømmelse er lige så stor som de to andres, med sin myte som aristokrat og med sin genoptagelse af en forsvunden og gammelagtig fortælleform, forekomme at være en marginal og strålende kuriositet, som man kan glæde sig over, men også glemme i lange perioder. Side 1 af 11

2 Før myten. Foto af den unge Karen Blixen. Dinesen, Thomas ( ) (da.): Karen Blixen på den afrikanske farm Fotografi s/h. Det Kongelige Bibliotek, København Karen Blixens forfatterskab er blevet til sent og på baggrund af tunge tab i hendes liv. Fra»levende Menneske (at blive forvandlet) til en Tryksag«, som den unge forfatter, Charlie Despard, beskriver sig selv i»den unge Mand med Nelliken«, Vintereventyr, 1942, indgik ikke i den unge og yngre Karen Blixens livsplan, som det fremgår af hendes Breve fra Afrika , I denne brevveksling med familien og især med broderen, Thomas Dinesen, hvor Karen Blixen som person fremtræder mere nærværende og modsætningsfyldt end i noget andet værk, fremstår fortælleevnen blot som ét element blandt andre, der indgår i en samlet intens livs- og kærlighedsudfoldelse. Livsudfoldelsen er en handlen, og i et sådant forhold til tilværelsen bliver mennesket til for sig selv, og livsudfoldelsen er den centrale værdi i denne periode i mellemkrigstiden. Det er denne enhed med livet og sig selv, hun mister, da hun af økonomiske grunde ikke længere kan forblive i den livsform, hun har bygget op på sin kaffefarm i Kenya, samtidig med at hendes store kærlighed, Denys Finch-Hatton, omkommer ved et flystyrt. Fastholder man synspunktet omkring den samlede livsudfoldelse som en enhed af den enkelte og et menneskeligt fællesskab, så er tabene ikke blot noget, som er knyttet til den personlige biografi. I hendes bearbejdning vokser de og bliver til udtryk for en moderne erfaring af værditab, splittelse og tomhed. Er tabene voldsomme og konkrete hos Karen Blixen, så har livsudfoldelsen også været usædvanlig og rig. Denne kombination udgør et spændingsfelt, som kommer til at betyde, at Karen Blixen ikke som forfatter og beskriver af virkeligheden udfolder sig i den romanform, desillusionsromanen, der beskriver de langsomme tab af livsmuligheder i en stadig mere opslidende konflikt mellem den enkelte og de snævre forhold i samfund og familie. Desillusionsromanen er en form, som med sit udgangspunkt i 1800-tallets naturalistiske og realistiske litteratur bliver central for mange kvindelige forfattere i 1900-tallet. Karen Blixen går bag om den realistiske tradition tilbage til en fortælletradition, som stammer fra Tusind og én Nats Fortællinger, fra Boccaccio og fra Cervantes' fortællinger i Don Quijote, , og som hun kombinerer med 1700-tallets filosofiske romaner med en fortæller, der bevidst leger med illusionen og fortællingen, som det ses f.eks. i Diderots Jacques le Fataliste, 1773 (Fatalisten Jacques og hans Herre, 1944), og i Johannes Ewalds Levnet og Meeninger (skrevet 1775, udgivet 1804). Dertil slutter sig som en væsentlig forudsætning H. C. Andersens eventyr med deres komprimerede beskrivelse af menneskelig psykologi og forvandling. Den tyske forfatter og kulturfilosof Walter Benjamin gør i et essay,»der Erzähler«, 1936, opmærksom på, hvor arkaisk, gammelagtig, fortællingen kommer til at virke efter opfindelsen af bogtrykkerkunsten. Den moderne roman, som hænger sammen med borgerskabets udvikling, henvender sig til den enkelte i sin ensomhed, mens fortællingen er med til yderligere at knytte et fællesskab sammen. Romanen er udtryk for det enkelte individs angst for døden, mens selve Side 2 af 11

3 fortællerstemmen, som udtryk for et fællesskab og en genkendelse i fællesskabet kommer til at betyde en overvindelse af den enkeltes død. At det bliver stadig sjældnere at møde en fortæller hænger også sammen med den moderne tids tab af konkret erfaring, som er sat ind med rivende hast efter 1. Verdenskrig, hvor mennesket oven i købet er blevet straffet med løgne. Menneskene står forarmede i en verden, som er blevet fremmed og uigenkendelig for dem. Hendes fortællinger er en form, som ved at gribe bag om de romanformer, der er opstået i forbindelse med borgerskabets udvikling og krise, gennem fortællerstemmens rytmiske styring af fortællingen antyder et fællesskab, der står i modsætning til romanformens henvendelse til individet i sin ensomhed. Det arkaiske bliver ofte fremhævet i forbindelse med Karen Blixens prosa- og sprogform. Kun at fremhæve dette kan nemt føre til en forkortning. Fortællingen er, som hos de moderne fortællere fra Cervantes og videre frem, en iscenesættelse og en afdækning af menneskers illusioner, hvor selve fortællingen danner et mønster af betydning. Dette sætter sig spor i fortællingernes opfattelse af tilværelsen. Ved siden af den gennemgående atmosfære af tab og afbrudte og fordrejede menneskelige forbindelser er en bevægekraft for fortællingernes personer spørgsmålet om, hvor og hvordan mennesker kan finde et håb? I 1949 udkom H. C. Branners store psykologiske roman Rytteren. Den blev en stor succes hos kritikere og publikum, og alle diskuterede romanen, også Karen Blixen. Hun skrev et essay om romanen, hvori hun kritiserer den og dens hovedfigur, frelserskikkelsen Clemens, som et i virkeligheden æreløst menneske, der frelser pr. automatik uden at kræve nogen indsats eller handling af den, der vil frelses. Hendes essay cirkulerede i de litterære inderkredse, det blev først trykt i tidsskriftet Bazar i I essayets afslutning, hvor hun opfordrer de danske digtere til at øse af myten og eventyret som inspirationskilde i stedet for at skrive virkelighedsskildring, får hun samtidig givet en provokerende og paradoksal karakteristik af grundelementerne i sin egen fortælleform:»danske Digtere af det Herrens Aar 1949! Pers da Eventyrets eller Mytens Drue i det tørstende Folks tomme Bæger!Giv det ikke Brød, naar det beder om en Steen en Runesten, eller den gamle sorte Sten fra Kaaba'en giv det ikke en Fisk eller fem smaa Fisk eller noget der staar i Fiskens Tegn, naar det beder Eder om en Slange«. Læser man Karen Blixens forfatterskab bagfra, kan man mod dets afslutning finde et tydeligt svar på det spørgsmål. Det er et svar, der tilsyneladende er moderne i sin tillid til, at der i kunsten kan skabes en mening, som ikke findes andetsteds. I Sidste Fortællinger, 1957, lyder svaret i»kardinalens første Historie«, at det er historien (dvs. fortællingen), som kan give mennesker svar på deres mest brændende spørgsmål om, hvem de er, og hvad der er deres livs mening. Historien med dens omvæltende begivenheder og dens tydelige og på sin vis overfladiske persontegning, hvor hvert menneske har en klart afgrænset rolle at spille i et kompliceret mønster, stilles i kardinalens forklarende replik over for en nyere form for fortællekunst. Beskrivelsen antyder et tydeligt signalement af den naturalistiske og psykologiske roman:»'men jeg ser idag, Madame', fortsatte han eftertænksomt, 'en ny Art Fortællekunst vise sig og vinde Indpas i vor civiliserede Verden, ja den har allerede hævdet sig imellem os og faaet stor Magt over vor Tids Læsere... Denne nye Kunstart har en anden Ærgerrighed end de gamle Historier, den har foresat sig at gribe Mennesker fra det der kaldes det virkelige Liv, at placere dem i sine Romaner, hvor det saa kan føje sig, og der lade dem selv forme og bestemme Historien. Den er, for at kunne bevare disse sine virkelige Mennesker paa nært Hold og paa samme Plan som Læseren og for ikke at gøre ham bange, rede og villig til at ofre og give Afkald paa Historien Selv'«. Side 3 af 11

4 Blixen, Karen ( ) (da.): Næsehornsfugl, krukke og Holbergs Dannemarks Riges Historie, ca Olie på lærred. Karen Blixen Museet, Rungsted. Foto: Ole Woldbye I modsætning til den dagligdags nærhed og genkendelighed i forhold til sine personer, som romanen formidler, er historien med sin fortættede og ofte gådefulde form, der ikke gør sig umage for at afdække menneskets indre, et udtryk for det guddommeliges eller tilfældets indgriben i og formning af menneskeskæbner, så de hæves over hverdagslig kedsomhed og gennemsnitlighed. Det karakteristiske og altafgørende ved historien er for kardinalen og for Karen Blixen, at her eksisterer det heroiske, trangen til at handle og være strålende, som værdi og som et ideal, der sætter mennesker i bevægelse. Der er en helt, som med trofast hengivelse fastholder sit projekt. Det tragiske i form af et valg, der ikke kan gøres om, eksisterer i et rum og i en tid, hvor der ikke findes forsikringsordninger, der kan afbøde skaderne og de voldsomme fald, som den enkelte er udsat for. Som helten eksisterer også heltinden for både kardinalen og Karen Blixen. Heltindens opgave er i første omgang at være ekstremt tydelig i sin ydre fremtoning, som regel i besiddelse af overvældende skønhed og yndefuldhed. Karen Blixen er ikke ganske fri for det træk, som findes hos mange kvindelige romanforfattere og fortællere, at heltinden bliver til en projektionsflade for kvinders almagtsdrømme om at besidde en overvældende skønhed. Alligevel må skildringen af Benedettas, kardinalens mors, skønhed forstås som en metafor for en æstetisk moral i historiens univers. Efter sønnens fødsel folder hendes skønhed sig ud med vældig kraft som et resultat af den intense kærlighed til ham:»... men dit Køn har sine egne Kilder og Ressourcer, det skifter Blod efter en himmelsk Rytme, og for en smuk Kvinde vil hendes Skønhed altid være den ene ubestridelige og blivende Realitet. En meget smuk Kvinde som du selv, kan vel endog føle sig friest og sikrest, idet hun balancerer langs en smal Æg eller paa en Naalespids i Livet, med denne Realitet som Balancestang«. Koncentrationen, som muliggør balanceakten mellem det himmelske og faldet, er heltens kvalifikation. At skabe denne koncentration og balanceevne at synliggøre den som et spændingsfelt, at vise menneskets udspændthed er for Karen Blixen fortællerens og digterens opgave og historiens utopiske mål. Side 4 af 11

5 Kardinalen er selv et dobbeltvæsen i en balanceakt mellem det dionysiske og ophøjede guddommelige kræfter, så han i ét er menneskehedens tjener og skaber i samme person. Han fortæller sin historie til en dame, som trods sin ærefrygt til hans udredninger om historiens væsen bemærker, at det også forekommer hende at være et grumt og hjerteløst spil med menneskeskæbner. Grumt kan det forekomme som i»kardinalens tredje Historie«. Her får kæmpekvinden Lady Flora sammen med sin identitet som kvinde og sin delagtighed i et menneskeligt fællesskab ved tilfældighedernes spil syfilis. Hendes sår ved læben bliver et tegn på, at hun er blevet til i historiens forstand som en tragisk-heroisk skikkelse. Det er ikke fri for, at man kan opleve en tendens til storhedsvanvid i den rolle, som Blixen her tilskriver fortælleren. I en gudløs verden er det alene fortælleren, som kan bryde skabende ind i livsverdenen og forme den efter sin æstetiske og heroiske moral. I forhold til historiens meningsfuldhed viser sig da også dens modsætning. Den viser sig som en kunstnertematik, der især efter Vintereventyr i den sene del af forfatterskabet bliver til et dominerende selvstændigt tema. Ved siden af kunstens magtfuldhed kommer den som i skæbnefortællingen»storme«til at fremstå som en balanceakt i et tomrum. Den unge skuespillerinde, der spiller luftånden Ariel i Shakespeares Stormen, og som med den lethed og frygtløshed, som sidder i hende fra rollen, griber reddende ind i et skibbrud, kommer også til at opleve sit mod som en troløshed mod menneskenes verden. Hun hører til et andet sted, og dette gør hende ude af stand til at leve sig ind i andres liv og knytte virkelige forbindelser med dem. Og netop derfor bliver det mod slutningen af forfatterskabet alene fortællingen og kunstneren, der er i stand til at være balanceakten mellem tomhed og fylde, mellem tab og utopi om en anden slags mennesker. Fortællingen danner et strålende felt af lys og kulde i en sammensmeltning af drøm og virkelighed. Den franske digter og surrealismens chefideolog, André Breton, fremhæver i det første surrealistiske manifest, 1924, i sammenhæng med sin understregning af drømmens betydning for skabelsen af en ny virkelighed den fantastiske og gotiske fortælling på bekostning af den realistiske roman:»i litteraturen er det kun det underfulde, der er i stand til at befrugte de værker, der hører ind under en så inferiør genre som romanen og i det hele taget al fortællekunst... Men mulighederne ændrer sig ikke, dybest set. Angsten, det sælsommes tiltrækning, heldet, lysten til luksus, er kræfter, man aldrig appellerer forgæves til. Vi mangler fortællinger for voksne, fortællinger som endda nærmest skulle appellere til barnet i os«. (De surrealistiske manifester, dansk udgave ved Finn Hermann, 1969). Utopien om mennesket omfatter også kvinder, og Karen Blixens andet og på én gang gamle og nye menneskebillede besidder kvindelige træk, som kardinalens oprindelseshistorie viser. Hvad kvindelighed betyder for Karen Blixen er en af gåderne i forfatterskabet, selv om det ikke er svært at finde forslag herom fra hende selv, f.eks. i den berømte og berygtede båltale fra 1953, eller udtalelser om og refleksioner over kvindelighed hos mange forskellige personer i hendes fortællinger. Allerede i ungdomsfortællingen»karneval«fra midten af 1920'erne peger den gamle ræsonnør og maler på, at den nye forskelsløshed mellem kønnene har sin andel i retningsløsheden i den moderne tilværelse. Side 5 af 11

6 Karen Blixen havde stor sans for at lade sig fotografere sammen med mennesker, der på én gang fremhævede og relativerede hendes særegne personlighed. Her sammen med Thit Jensen ved festen for Gyldendals afgående direktør, Ingeborg Andersen, den 20. januar Portræt af Karen Blixen og Thit Jensen Fotografi s/h. Det Kongelige Bibliotek, København I essayet»moderne Ægteskab«, skrevet i (udgivet 1977), ser hun tilsyneladende positivt på denne forskelsløshed. Dette essay om udviklingen i ægteskabsforholdene og kønnenes forhold er skrevet med»videnskabelig«distance og humor, og der er en ideologikritisk intention i det. Hendes konklusion på sin undersøgelse af udviklingen i de objektive forhold er, at med ægteskabets mulige og faktiske opløselighed i den moderne tid og med kvinders uafhængighed af graviditeter så er det den frie kærlighed, man praktiserer bag ægteskabsinstitutionens teatralske ritualer. Efter afsløringen af denne sandhed må især kvinderne besinde sig og tage den frihed og kærlighed i besiddelse, som ligger lige foran dem. De skal tilegne sig den kærlighedsevne og det kærlighedsideal, som ligger gemt i kimform i historien. Kærligheden er en leg, som er frigjort fra ydre bundethed og indre skyldbetyngethed. Alligevel har denne form for kærlighed også sine love og stiller sine krav til mennesker, som hun formulerer positivt med ynden og generøsiteten som centrale værdier og krav. Men der viser sig en brist ved denne modernitetens strålende verden med dens lethed, lige så snart hun har fundet dens former. Hun har ikke nogen vanskelighed ved satirisk at fremstille det borgerlige ægteskab, som det opstod og udformedes i 1800-tallet med sin koncentration om den snævre familiekreds og med hjemligheden som en form for indespærring og åndelig kannibalisme i forhold til den enkelte. Den ægteskabsform, som hun i»moderne Ægteskab«beskriver med størst indlevelse, er den feudale, hvor den enkelte og ægteskabet er til for slægtens skyld. Den individuelle livsudfoldelse får transcendens og bliver til en del af menneskehedens historie ved at indgå i slægtens overordnede organisme. Det er denne transcendens, som bindingen til historien gennem slægten fører med sig, som Blixen fornemmer som en mangel i moderne tid. I essayet»moderne Ægteskab«fra , som beskriver kvinders spring fra victorianismen til det moderne liv, udformer Karen Blixen sit moderne kærlighedsideal. Når kærlighedsforholdet er frigjort fra alle nødvendighedens og kønsrollernes bindinger, kan det få karakter af leg:»der fordres ikke Side 6 af 11

7 saa lidt af den, som virkelig skal kunne lege. Mod og Fantasi, Humor og Intelligens, men især den Blanding af Uselviskhed, Generøsitet, Selvbeherskelse og Ynde, som kaldes Gentilezza... Ak den er blevet saa lidt fordret og opøvet i Kærlighedsforhold... Og dog er det Legens Aand, den sande Gentilezza, det som behøves allermest i Menneskers Kærlighedsforhold, og som har mest Magt til, med det samme den træder ind, at idealisere dem,... enten de er bestemte til at vare et Døgn, eller for Tid og Evighed«. Indirekte i»moderne Ægteskab«fremstår der en spaltethed i den kvindelige bevidsthed, som hverken kan se et tyngdepunkt i det enkeltstående kærlighedsforhold eller i udfoldelsen af sin egen individualitet. Denne spaltethed viser sig som en længsel efter at blive del af en større og levende helhed. I»Moderne Ægteskab«, i Breve fra Afrika og i ungdomsnovellen»karneval«, der har sit eget interessante, nutidige og desperate tonefald i forhold til den moderne vægtløshed, stilles det spørgsmål: Kan en kvinde, som forsøger at forbinde disse spaltninger og modstridende behov, eksistere og blive genkendt som det, hun er, af andre?»drømmerne«fra Syv fantastiske Fortællinger, 1935, er i fortællingens form en slags svar på dette spørgsmål samtidig med, at den er overgangsleddet mellem den unge og den modne og sene Karen Blixen, og der kan ikke være megen tvivl om, at fortællingen overvejende som svar udsiger et tragisk nej. Inden»Drømmerne«s maskerademotiv bliver diskuteret nærmere, er det værd at se på den tabte sammenhæng. Hun havde fundet den som levende og levet virkelighed. I den fiktive beretning om Den afrikanske Farm, 1937, træder den frem som lysende og skinbarlig virkelighed og åbenbaret utopi. I sin ungdom skrev Karen Blixen også digte. Et af de bedste af dem er»ex Africa«, som hun skrev i 1915, da hun var indlagt på hospital i Danmark. Det blev trykt i tidsskriftet Tilskueren i 1925 som mange andre af hendes tekster fra ungdommen under pseudonymet Osceola. I digtet udfoldes mange af de motiver og forhold i Afrika, som gør det til hendes fundne land: Over Gadens hvide Lygter, der bestandig vaager, vandrer Maanen frem i Nat, imellem Skyer og Taager. Længe ser jeg paa Dig, Maane, for at kende Dig igen, som jeg saa Dig før i Tiden, ide Nætter som svandt hen. For at vide, om Du ser i Nat Skyers Skygger skride overbardamat, hvor den lange Skraaning Sletten følger. Kan Du spejle Dig i Guaso Nyeri's Bølger? Bag Kijabe og Kedong, over Suswa og Ngong, i mit frie Land, mit vide Land, mit Hjertes Land. Over Steppens øde Egn staar det klare Sydkors' Tegn. Paa de store Luftsyns Sletter, i Masai-Reserve. Sød, naar jeg kom hjem fra Jagt, var Græssets Duft. Fra min Lejrild Røgen steg, i Aftnens blege Luft. Ismail fortalte, mens han satte Vildt paa Spid, Eventyr om Jagt og Elskov, fra en svunden Tid. Sabagathi svedte, mens han slæbte Brænde hjem, Farah bar min Bøsse bort, og satte Vinen frem. I det svale, klare Blaa de lange Gnister skød, Mange Ting da kommer, og gaar bort, i Baalets Glød. Og naar jeg vendte Blikket opad mod den dunkle Nattehimmel, saa jeg Dig, Du tavse Maane høj og ensom funkle, som, mens Du gaar fremad paa Din Vagt, ser ned paa Løverne paa Jagt. Paa de blide Aftners Sletter, i Masai-Reserve. [...] Side 7 af 11

8 Mødet med Afrika beskrives som en bevægelse fra at være inde, inde i et hus, inde i en overciviliseret kultur, der har mistet sin mening og sine udfordringer, til at komme ud i en rig og voldsom natur og ud til et møde med en kultur, hvor modsætningen mellem natur og kultur, akkurat som modsætningen mellem Gud og Djævlen, ikke eksisterer. De afrikanske folk ærer, som Blixen maksimeagtigt formulerer det,»dobbeltheden i Enheden og Enheden i Dobbeltheden«. Ved mødet med denne kultur er der for hende tale om at genfinde noget drømt og anet, som nu får en tydelig form. Akkurat som evnen til at fortælle og lytte til historier er en væsentlig del af kulturen som hos Somalikvinderne, der fortæller historier som i Tusind og én Nat. I denne virkelighed bliver mennesker til mere end sig selv, for deres handlinger kan blive til stof for historier, der igen fordobles og forbinder sig med et netværk af historier, der kan være mere end tusind år gamle. Sådan kan også alt, hvad et menneske møder, blive til et tegn, som er spejling og forlængelse af hende selv. Det er denne betydning, mødet med dyrene har, med antilopen Lullus dronningeagtige væsen og løvernes kraftfulde og frygtløse. Det er i denne betydningsrigdom, dannet af tegn og myter, at Blixens skæbnebegreb, forestillingen om at elske sin skæbne, at danne skæbne af det tilsyneladende tilfældige, bliver til i modsætning til nyttehensyn, forsigtig beregning og hyklerisk fromhed. I denne værdisammenhæng bliver ét menneskeligt forhold centralt, nemlig herre/tjener-forholdet. Det er et kvalitativt anderledes forhold end forretningsmæssige bytteforhold og de flygtige erotiske forhold. Dette forhold bliver billedet på det menneskelige forhold, der gør mennesket til mere end sig selv. I Skygger paa Græsset, 1960, Blixens senere refleksioner over opholdet i Afrika, sammenligner hun forholdet mellem sig selv og sin tjener og hushovmester Farah med forholdet mellem Don Quijote og Sancho Panza. Det er et forhold, som for Blixen trods det iøjnespringende over- og underordningsforhold er et lige forhold. Herren er lige så afhængig af tjeneren, som tjeneren er af herren for at kunne udføre sine pligter og eventyrlige bedrifter. Som i Diderots Jacques le Fataliste er tjeneren nødvendig for herren, for at han kan nå realiteten. Æresfølelsen og gavmildheden i herre/tjener-forholdet beskriver Karen Blixen i sin erindringsbog fra Afrika-årene Skygger paa Græsset, 1960, i forbindelse med sin somaliske tjener, Farah. Da hun er nær fallitten og må indse, at hun må opgive farmen, optræder Farah i hidtil ukendt pragt:»og nu skete det at han lukkede op for Kister som jeg ikke før havde kendt til, og udfoldede en virkelig storslaaet Pragt. Han hentede Silkekjortler og guldbroderede Veste frem, Turbaner i glø-dende og funklende røde og blaa Farver, eller i helt hvidt, som sjældent ses, og som maa høre til Somaliernes egentlige GalaHovedbeklædning, svære Guldringe, Dolke i sølvbesatte Elfenbensskeder og en Ridepisk af Girafskind, indlagt med Guld, og han tog sig i disse Ting ud som Harun al Raschid's egen Livtjener. Han fulgte mig meget rank, paa tre Skridts Afstand, paa min Tiggergang op og ned ad Nairobis Gader. Da blev vi en virkelig sand Enhed, og jeg tror en lige saa malerisk som den der er blevet skabt af Don Quixote og Sancho Panza: jeg i mine gamle Khakislacks og lappede Sko, og Farah i al sin Herlighed, tavs«. I»De standhaftige Slaveejere«, Vintereventyr, 1942, beskriver Karen Blixen dette forhold nærmere i et grusomt spil mellem to forarmede unge piger og en rig ung mand. Da han forklæder sig og optræder som deres familietjener for at afsløre og synliggøre deres hemmelighed, kommer han dem nærmere, end han gjorde som bejler. Den unge mand oplever i et glimt en tyngde og retning i sin tilværelse. Som herre/tjener-forholdet bliver beskrevet i den afrikanske sammenhæng, er det, som forbinder herren og tjeneren, forventningen. Det er tilliden til, at begge skal udfolde store menneskelige egenskaber, som bringer forholdet på niveau med både det heroiske og det tragiske. Som et balancepunkt mellem lethed og tyngde er den afrikanske verden også en døende verden, der åbenbarer sig i et glimt og giver sin vision fra sig som i flyveturene over bjergene, inden den bliver underlagt effektiv kapitalistisk udbytning og racisme. Side 8 af 11

9 Med sine heroiske værdier er det en usamtidig vision. I forhold til en dansk læseverden i 1900-tallet, der er præget af arbejderbevægelsen og en bestræbelse for udvidet demokrati og velfærd, kan den synes at give sig groteske udslag. Som f.eks. i fortællingen»sorg-agre«, 1942, hvor det feudale forhold mellem en fæsterenke og en godsejer trods den enes totale afmagt bliver eksempel på viljen til det tragiske. Denne usamtidighed kan også tydeliggøre splittelsen i Karen Blixens opfattelse af kvindelighed efter de unge år. Der er en stadig skiften i hendes synsvinkel mellem en kvindelig frihedstrang og en binding til former og institutioner, som er en betingelse for og muliggør en magtfuld kvindelig udfoldelse.»jeg ville saa gerne begynde at male igen og haaber jeg skal faa Tid, naar jeg faar alt i Orden hjemme. Naar jeg engang kommer hjem, skal jeg gaa paa en Malerskole. Jeg tror, man maa opleve noget, førend man kan samle sin Personlighed i nogen Slags Kunst, men jeg tror, man siden kan omsætte det igen i Kunsten; jeg tror, jeg har meget mere Sans for Farver og Linjer nu end for nogle Aar siden...«. (Brev til moderen februar 1917). Blixen, Karen ( ) (da.): Vase med blomster, u.å. Pastel. Karen Blixen Museet, Rungsted. Foto: Ole Woldbye I den afrikanske verden fortrylles Karen Blixen, der jo selv optræder som en moderne kvinde med kortklippet hår og bil, af den indfødte kulturs sans for kvindeligheden som værdi. Denne værdsættelse bliver synlig gennem dens anerkendelse af skønheden som en af de vigtigste værdier i samfundet f.eks. i en fremelskelse af en dobbeltbundet og yndefuld jomfruelighed, som med tiden forvandles til de gamle kvinders frygtløse kraft. Der er modsætninger mellem det moderne lighedsideal og oplevelsen af kvindeligheden som værdi, som magisk kraft. Samtidig er den magiske kvindelighed snævert betinget af den erotiske udfoldelse. Hos Karen Blixen forekommer den erotiske udfoldelse at være en kilde til denne kvindelighed, en form for nåleøje, den skal igennem, for at den kan forvandle sig til nye former og manifestere sin skjulte kulturelle magt. Denne forvandling har fundet sted i de lykkelige unge moderskikkelser, oftest mødre til smukke drengebørn, som nok er nogle af Blixens mest helstøbte kvindeskikkelser, som Ulrikke i»en Herregaardshistorie«, Sidste Fortællinger, 1957, som taler gavmildhedens sag, eller Rosina i»vejene omkring Pisa«, Syv fantastiske Fortællinger, Rammefortællingen med de tre mænd, hvoraf den ene er den østerlandske historiefortæller, Mira Side 9 af 11

10 Jama, om bord på en båd i Det indiske Ocean i»drømmerne«er som en forsiret indfatning omkring sangerinden Pellegrina Leonis skæbne. Dens mønstre og figurer blotlægges, efterhånden som de forskellige fortælleres brudstykker griber ind i hinanden. Kan formen og dens tid og rum forekomme eksotisk, så kan»drømmerne«alligevel læses også som en fortælling om, hvordan den omfattende viden og gavmilde kvindelighed ikke er synlig og en genkendelig magt i den moderne verden. For Karen Blixens kvindeskikkelser er det, som om denne mangfoldige enhed og mulighedsrigdom risikerer at ødelægges i selve det erotiske møde, så der sker en spaltning i den enkelte kvindes identitet, og det er her, disse kvinder nærmer sig tragedien. Denne iagttagelse bliver i forbindelse med Pellegrina Leoni formuleret af hendes ven og tjener, den rige jøde. Efter at have skildret hendes skønhed beskriver han hendes møde med hendes elskere:»hun var tilmode som en Dame, der har iført sig sin rigeste Klædning for at gaa til et stort Bal, hvor Kongen selv skulle være til stede, og saa finder, at hun er blevet indbudt til et borgerligt Aftenselskab til Ære for Politimesteren, og at de andre Gæster er i Dagligtøj«. Det er også i denne sammenhæng, Pellegrina bliver karakteriseret som en Donna Quixotta, en for hvem livet er for småt eller mændene for små. De ejer hverken modtagelighed eller forventning i forhold til den gave, som kvinden er; og det tragiske er, at når en gave ikke kan finde en modtager, så bliver den jo til noget næsten ikke eksisterende. Først da Pellegrina ved en ulykke mister stemmen, som er udtryk for hendes særlige og guddommelige væsen, bliver hun i sine mange skikkelser som prostitueret, revolutionær modist og nonne i stand til at leve det erotiske i en maskerade uden skuffelser, men også uden egentlig glæde. Hun er en drømmeagtig og flygtig skikkelse, en levendegjort tanke i mænds drømme, som lader andre og sig selv leve i en svimlende vægtløshed. Først i dødsøjeblikket sammen med sin trofaste tjener bliver hun igen hel og gennemskyllet af lidenskabens rødme i mødet med ham og i erindringen om sin egen stemmekraft. Pellegrinas kvindelighed både den autentiske og den, som findes hos den flygtende og rollespillende kvinde er præget af iscenesættelse og maskerade. Både den autentiske og den sjælsforladte og resignerede kvindelighed må ty til maskeraden for at overleve og blive synlig; det kvindelige lader sig ikke skille fra maskeraden eller iscenesættelsen af sig selv som billede. Derfor blander narcissisme, gavmildhed og hævntørst sig i hendes skikkelse. Det Don Quijoteske er misforholdet mellem den vældige livskraft og anstrengelse, som hun møder verden med, og de svage og latterlige svar, hun får fra verden i form af afgrænsning og besiddelsestrang. Alene i fortællingen med sin komplicerede komposition og sit slyngede mønster, som fremhæver de øjeblikke og brud, hvor tilfældigheden får tyngde og bliver til skæbne, får hun et virkeligt svar på, hvem hun er. Fortællingen gør hende synlig, for som i den afrikanske sammenhæng bliver virkeligheden til et mønster af tegn. Historien, at indgå i og skabe et sådant mønster af mening og fylde, bliver således det egentlige svar på, hvad kvindelighed er hos Karen Blixen. Det er et svar, som med sin opfordring til magisk heroisme og frygtløs munterhed ligger langt fra en mere end hundredårig kvindebevægelses mere jordbundne forestillinger om lighed og fra velfærdssamfundets bestræbelser på at skaffe sikkerhed. Det er et svar, som i Karen Blixens senere arbejder også kan få et skær af kitsch over sig, fordi der i de sene fortællinger er indbygget en patetisk imponerethed over fremmedhedsfølelsens dybde og mysterium hos den enestående kunstner. Alligevel er Karen Blixen ikke en glitrende kuriositet, der som sådan udøver en stadig større fascinationskraft i forhold til en vestlig verden og et mytetørstigt filmpublikum. Med sin romantiske antikapitalisme og med sin genoplivelse af gamle fortælleformer, der i sig rummer det sælsomme, og som skal synliggøre en anden mere intens og meningsfuld virkelighed bag den tilsyneladende virkelighed, er hun i egentligste forstand en forfatter, som tilhører 1900-tallet. Med sin søgen efter guddommelige kræfter i mennesket selv, med sin respektløse omvending af, hvad der er højt og lavt, og med sin tillid til drømmen, er der heller ikke så ringe en parallellitet mellem det, som var Karen Blixens projekt og surrealismens projekt.»der er en ufattelig lethed i drømmen«, skriver André Breton i det første surrealistiske manifest, Trods drømmens tragiske lethed er der en erkendelsesrigdom i den, som er det centrale i Karen Blixens heroiske og nye menneskebillede. Side 10 af 11

11 Aage Henriksen er den danske litteraturforsker, der mest vedholdende og gennemtrængende har beskæftiget sig med Karen Blixens motiver, psykologien og formen i hendes fortællinger i Det guddommelige barn, 1965, og De ubændige, Han tilslutter sig karakteristikken af hende som et udviklingsløst geni. Fra hjemkomsten i 1931 til hendes død i 1962»var hun støbt i en endelig form«. Hun er moderne, mener Aage Henriksen, ved på tværs af normer at søge det»naturlige Menneskes eget Rige«, som hun i brevene kalder Lucifer og i fortællingerne Gud:»Men mens denne passion hos mange andre fremragende ånder, Rimbaud, Nietzsche og Rilke munder ud i et uophørligt excelsior, der lægger hverdagen bag sig, beslaglægger deres følelsesliv og til sidst forstand og helbred, så vender idealets bevægelser i Karen Blixens fremstilling parabelagtigt tilbage til jordoverfladen. Hun forstår sig på midt i oprørets ødelæggelser at sætte grænse, vise mådehold. De andre, omverdenen, virkeligheden kommer igen som den ensomme transgressors medspiller og dommer, den partner, der i sidste instans afgør, hvad der kommer ud af alle anstrengelserne«. (De ubændige, 1984). Som et sådant drømmebillede og tegn på, at mennesket er mere end og kan overskride det politiskes og økonomiskes dominans i vestlig kultur, kan man læse Blixens beskrivelse af Kikuyuernes sminkning og dans i Den afrikanske Farm. Det er en beskrivelse, som er i slægt med 1900-tallets moderne billedkunst og dens genopdagelse af den primitive maskes og skulpturs fortættede stilisering og magiske udtrykskraft; Blixens beskrivelse af de unge Kikuyuer er et længselsbillede på et mangfoldigt og omfattende menneskeligt fællesskab, hvori kunsten ikke efterligner virkeligheden, men er gave og nødvendighed:»naar de unge Kikuyuer gik til Dans, gned de sig ind med en Slags lys Rødkridt, som de blandede op med Olie, og som var en efterspurgt Vare paa de indfødte Markeder. Det gav dem et ejendommeligt blondt Udseende. Denne særlige farve hørte ikke hjemme hverken i Dyreriget eller i Planteriget, i den tog de unge Folk sig ud som en slags levende Forsteninger, Skulpturer hugget ud i de røde Klipper. Pigerne smurte deres smaa Skørter og Kapper ind ligesom Kroppen, saa det hele blev eet, og de lignede draperede Statuer, hvor Foldekastet var modelleret af en stor Kunstner«. Destinations URL: Side 11 af 11 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Christensen Midfaste. 2/ Johs. 6, Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling

Jørgen Christensen Midfaste. 2/ Johs. 6, Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling Jørgen Christensen 10-201-450-298 662-457 Midfaste. 2/3-08. 10.00. Johs. 6,24-35. Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling om, hvordan Moses første gang møder Gud inde i den brændende

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

5.4. Litterær vurdering

5.4. Litterær vurdering 5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller 1 1 5 5 Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller Hvad betyder begrebet historisk tid? Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Fx under 1. verdenskrig, i 1930 erne

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK)

Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK) Joh 1,19-28, s.1 Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK) Genkendelsens glæde Vi har alle forskellige erfaringer af det, vi kalder genkendelsens glæde. Det kan være, når vi møder personer, vi

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Gymnastik og sanselighed

Gymnastik og sanselighed Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere