Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse"

Transkript

1 Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese

2 Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen, apri 2012 Tekst: Henriette Homskov og Anne Skov Redigering og tiretteægning: arki tekst kommunikation Tegninger: Karina Bjerregaard Layout: Christen Tofte Grafisk Tegnestue Tryk: Oberthur Grafisk ISBN (Trykt udgave): ISBN (Eektronisk udgave): SOCIALSTYRELSEN Edisonsvej Odense C Teefon

3 Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese

4 Seksuaitet på dagsordenen Indhod 2 Indhodsfortegnese Kapite 1: Indedning... 3 Formå med håndbogen... 4 Værdigrundag for arbejdet med seksuaitet... 4 Hvem henvender håndbogen sig ti?... 6 Håndbogens indhod og opbygning... 6 De 1: Den professionee tigang Kapite 2: Seksuaitet på dagsordenen... 8 Hvordan kommunikerer man åbent om seksuaitet?... 8 Diaog og fagig refeksion bandt koeger Seksuapoitikker Kapite 3: Personig og professione etik Kapite 4: Afdækning af hjæp og støttebehov Hvornår tages temaet seksuaitet op? Hvem ska give den konkrete støtte ti seksuaitet? Kapite 5: Typer af rådgivning og støtte Niveauer for rådgivning og støtte Seksuavejedning som gruppeforøb Andre former for vejedning og støtte i reation ti seksuaitet Forebyggese og ændring af uacceptabe seksue adfærd Seksuaopæring Ekstern vejedning og støtte Kapite 6: Rådgivning og støtte ti særige mågrupper Unge over Mennesker med erhvervet funktionsnedsættese Mennesker uden taesprog De 2: Baggrundsviden Kapite 7: Værd at vide om emner i reation ti seksuaitet Amen viden om seksuaitet og ivsfaser Graviditet og forædreskab Hjæpemider Medicin Prævention Seksue mangfodighed Seksuet overførte sygdomme Kapite 8: Den ovgivningsmæssige ramme Samtykke Tavshedspigt Straffeoven og hjæp ti seksuaitet Kapite 9: Litteratur, materiaer og rådgivningsinstanser... 54

5 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 3 Kapite 1: Indedning Seksuaitet er en integreret de af ethvert menneskes personighed. Seksuaitet er et basat behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskies fra andre aspekter i ivet. Seksuaitet er ikke synonymt med sameje. Det hander heer ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endeig er det ikke summen af et erotisk iv. Det kan være en de af vor seksuaitet, men behøver ikke at være det. Seksuaitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os ti at søge efter kærighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føer, bevæger os på, rører ved og biver rørt ved. Det er ige så meget dette at være sensue som at være seksue. Seksuaitet har indfydese på vore tanker, føeser, handinger og samvær og derved på vor mentae og fysiske hese. Og da hese er en fundamenta menneskeret, så må også seksue hese være en basa menneskeret. 1 Seksuaitet kan forstås på mange måder og er angt fra nemt at definere. I denne håndbog benyttes ovenstående meget brugte og brede definition, som bandt andet pointerer: Seksuaitet hander ikke kun om erotik, men i ige så høj grad om sensuaitet, sanseighed, kontakt, varme og intimitet. Seksuaitet er en integreret de af ethvert menneske. Ae mennesker, unge som game, med eer uden en funktionsnedsættese 2, har grundæggende brug for kontakt, varme og intimitet. Hvordan behovene bedst kan opfydes, varierer fra menneske ti menneske og i forskeige ivsfaser. Mange opever undervejs i ivet små eer store probemer i forhod ti deres seksuaitet. Det kan fx hande om mangende kendskab ti egen eer en partners seksuaitet og om usikkerhed eer probemer med at udeve seksuaiteten. Også særige ivssituationer og kriser kan skabe ubaance i seksuaivet. Mennesker med funktionsnedsættese kan derudover have specifikke fysiske eer kognitive pro- 1. Oversat ti dansk fra Sexuaity and famiy panning. Report of a consutation and research findings. Langfedt, Begrebet funktionsnedsættese bruges i denne håndbog i samme betydning som begrebet nedsat funktionsevne, som er det begreb, der benyttes i bandt andet ov om socia service.

6 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 4 bemstiinger i reation ti deres seksuaitet, som gør, at de har behov for rådgivning og støtte. Formå med håndbogen At hjæpe mennesker, som har behov for støtte i reation ti seksuaitet, er en opgave, der inden for ovens rammer ska øses professionet, etisk forsvarigt og med respekt for borgerens integritet og ret ti sevbestemmese. Håndbogen beskæftiger sig med, hvad det vi sige at have en professione tigang ti andre menneskers seksuaitet. Hvad ska man vide, hvad ska man kunne, og hvordan yder man i praksis en professione indsats i forhod ti seksuaitet? Formået med håndbogen er at beskrive den rådgivning og støtte, der kan ydes ti voksne med fysiske eer psykiske funktionsnedsætteser, beskrive de retige rammer, så både fagpersoner og mennesker med funktionsnedsættese kan være trygge ved henhodsvis at give og modtage hjæp, angive pædagogiske retningsinjer, der kan imødekomme noge af de tvivsspørgsmå, som fagpersoner kan stå over for, når de ska vejede, støtte og opære i forhod ti seksuaitet, give eksemper på metoder og redskaber, der kan anvendes i det dagige arbejde. Håndbogen har fokus på voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsætteser. Funktionsnedsættesen kan være medfødt, fx udvikingshæmning, autisme eer cerebra parese, eer den kan være erhvervet senere i ivet som eksempevis ammese, hjerneskade, sindsidese eer demens. Håndbogen baserer sig på ovgivning og bestemmeser på voksenområdet. Mange af bogens overvejeser og redskaber kan dog i vidt omfang også anvendes som inspiration i arbejdet med unge. I reation ti unge under 18 år ska man være opmærksom på, at der gæder anden ovgivning. Reevant ovgivning findes på Håndbogen er en videreudviking af og erstatning for den tidigere og nu historiske Vejedning om seksuaitet uanset handicap (VEJ nr. 36 af 28/02/2001). Værdigrundag for arbejdet med seksuaitet Mennesker med fysiske eer psykiske funktionsnedsætteser har de samme grundæggende rettigheder som ae andre. Denne præmis er en væsentig de af værdigrundaget i såve dansk ovgivning som i internationae konventioner. Lov om socia service (serviceoven) indehoder ikke ydeser specifikt mårettet støtte ti seksuaitet, igesom den ikke angiver, hvordan rådgivning og støtte ti seksuaitet ska gives. Af serviceovens formåsbestemmese i 1, stk. 1, fremgår det bandt andet, at formået med hjæp efter serviceoven er at tigodese behov, der føger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eer særige sociae probemer. I serviceovens voksenafsnit præciseres det i 81, at voksne med nedsat fysisk eer psykisk funktionsevne eer særige sociae probemer ska tibydes en særig indsats, og at formået med indsatsen er at

7 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 5 forebygge, at probemerne for den enkete forværres, forbedre den enketes sociae og personige funktion samt udvikingsmuigheder, forbedre muighederne for den enketes ivsudfodese gennem kontakt, tibud om samvær, aktivitet, behanding, omsorg og peje, yde en hehedsorienteret indsats med servicetibud afpasset efter den enketes særige behov i egen boig, herunder i botibud efter ov om amene boiger m.v. eer i botibud efter denne ov. Da seksuaitet er en naturig de af ivet, vi formåsbestemmesen i serviceoven også i mange tifæde kunne omfatte vejedning og støtte i reation ti seksuaitet. Serviceoven præciserer desuden, at ae voksne bor i egen boig, uanset om de bor i ejighed, i hus eer på et botibud, og at de har ret ti et privativ, hvor der er muighed for at udfode sig på egne præmisser. Det betyder i praksis, at fagpersoner kun må træde ind i det private rum efter aftae, og at den hjæp, der tibydes og gives, ska ske i respekt for privativets fred. Internationae reger og konventioner I FN s standardreger om ige muigheder for handicappede 3, der bev stadfæstet ved en foketingsbesutning i 1993, understreges det bandt andet, at mennesker med handicap ikke må nægtes muighed for at opeve deres egen seksuaitet, have seksuee for- hod og bive forædre. Af regerne fremgår det også, at mennesker med handicap ska have samme adgang som andre ti svangerskabsforebyggende mider samt ti opysning i tigængeig form om deres seksuee funktion (rege nr. 9, stk. 2). FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen), som Danmark ratificerede i 2009, hvier på en række grundæggende principper om aes ret ti at træffe egne vag, om detagese og inkusion, ige muigheder, tigængeighed m.v. Konventionen indehoder også artiker, som har særigt fokus på privativet, herunder retten ti at indgå ægteskab, stifte famiie og få aderssvarende opysninger og undervisning om forpantning og famiiepanægning. Handicapkonventionens væsentigste artiker i forhod ti seksuaitet Artike 17: Beskyttese af personig integritet. Artike 22: Respekt for privativet. Artike 23: Respekt for hjemmet og famiien. FN-Handicapkonvention Sev om der ikke i ovgivningen findes konkrete anvisninger på, hvordan rådgivning og støtte ti seksuaitet kan gives, er der en række principper, man ska være opmærksom på. 3. Handicappede bruges her om mennesker som har en fysisk eer psykisk funktionsnedsættese.

8 Seksuaitet på dagsordenen Indedning 6 Hjæpen og støtten ska afspeje den enkete borgers behov, ønsker og forudsætninger, gives med respekt for den enketes integritet og værdighed, gives på en måde, der griber mindst muigt ind i borgerens intime iv. Hvem henvender håndbogen sig ti? Håndbogen henvender sig ti medarbejdere, edere og studerende fagpersoner på det sociae område. Fæes for fagpersonerne er, at de, med udgangspunkt i serviceoven har som opgave at vejede og støtte borgere med fysisk eer psykisk funktionsnedsættese. Sekundært kan håndbogen anvendes som informationsmateriae ti voksne, som modtager støtte efter serviceoven, samt pårørende. Håndbogens indhod og opbygning Håndbogen er det op i to. Første de, Den professionee tigang, består af kapiterne 2 6. Kapite 2 5 kan med forde æses i sammenhæng. De beskæftiger sig med forskeige grundæggende og generee aspekter af, hvordan man på arbejdspadsen og som individue fagperson sikrer professione vejedning og støtte i forhod ti seksuaitet. Kapiterne er mårettet både den uerfarne fagperson, som har behov for en indføring i temaet, og den mere erfarne, som ønsker at genopfriske emnet eer finde ny inspiration ti arbejdet med seksuaitet. Kapiterne understøttes af faktabokse, cases og refeksionsøveser, som ska inspirere ti, hvordan man i praksis kan udfyde og udvike sin professionee roe. Kapite 6 beskæftiger sig med særige probemstiinger i reation ti unge, ti mennesker med erhvervet funktionsnedsættese og mennesker uden taesprog. Dette kapite er primært reevant for personer, der arbejder med disse mågrupper. De 2 består af kapiterne 7 9, som indehoder forskeige typer af baggrundsviden. Har æseren begrænset kendskab ti temaet, anbefaes det at æse kapiterne i forængese af første de af håndbogen. Eers er anden de primært tænkt som opsagsværk. Kapite 7 beskæftiger sig med forskeige emner, fx prævention og hjæpemider, som det kan være reevant, at man som fagperson har kendskab ti. Kapite 8 beskriver den ovgivning, som udgør rammen for, hvad fagpersoner må, kan og ska, når de giver voksne vejedning og støtte ti seksuaitet. I håndbogens kapite 9 findes en oversigt over reevant itteratur, materiaer m.v. Specifikke probemstiinger i reation ti konkrete funktionsnedsætteser samt emner i tiknytning ti patoogisk seksuaitet og seksuee overgreb behandes ikke i bogen. Det er dog muigt at finde itteraturhenvisninger også i forhod ti disse emner i kapite 9.

9 Seksuaitet på dagsordenen De 1 7 De 1: Den professionee tigang

10 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 8 Kapite 2: Seksuaitet på dagsordenen Kommunerne ska ud fra rammerne i serviceoven støtte og kompensere mennesker med funktionsnedsættese ud fra en konkret individue vurdering af deres behov. Et af disse behov kan være støtte ti seksuaitet. Som fagperson kan man bive konfronteret med en borgers seksuaitet, fx når vedkommende verbat eer via kropssprog og handinger gør opmærksom herpå. Eer man kan i kraft af sin fagighed og erfaring forudse, at en borger i bestemte situationer kan have behov for professione støtte. Det har stor betydning, at fagpersoner forhoder sig professionet ti andres seksuaitet. Spørgsmå eer signaer om seksuaitet bør ikke ignoreres eer afvises. Er en borger én gang bevet ignoreret eer afvist, vi det formentig være svært for vedkommende at bede om hjæp en anden gang. I en trav og presset hverdag kan der måske være tendens ti, at seksuee spørgsmå og behov overses eer udsættes. Andre opgaver kan synes mere væsentige, eer der kan opstå usikkerhed i forhod ti, hvis opgave og ansvar det er at yde den reevante rådgivning og støtte. Derti kommer, at seksuaitet for mange fagpersoner som for mange borgere er et føsomt og privat emne. Bufærdighed og/eer mangende erfaring med at tae om seksuaitet kan gøre det svært at tae om emnet. Måske kommer det for tæt på en sev, eer måske er man bange for at komme ti at støde andre. Man kan være nervøs for, hvad koeger eer borgere vi tænke, hvis man tager seksuee spørgsmå op, eer man kan føe sig usikker på, om man ved nok ti overhovedet at kunne tae professionet om det. Men når mennesker på grund af funktionsnedsættese er afhængige af rådgivning og støtte for at kunne udvike sig og have et seksuaiv, ska både edese og medarbejdere prioritere arbejdet med borgerens seksuaitet. Ved at beskæftige sig med emnet i forskeige sammenhænge og gøre det ti et naturigt samtaeemne, vi usikkerhed og berøringsangst efterhånden kunne mindskes. Hvordan kommunikerer man åbent om seksuaitet? Kommunikation er et samspi, hvor parterne indbyrdes påvirker hinanden. Såve ord som mimik, tonefad og kropshodning har betydning for enhver kommunikation. Afhængigt af hvordan man bruger kropssprog, tonefad og ord, kan man åbne eer ukke kommunikationen eer dreje den i en ny retning.

11 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 9 Når man indgår i en samtae om seksuaitet, er det vigtigt, at samtaen bygger på gensidig tiid og respekt for den andens ivssituation, kutur, føeser og grænser, at man er bevidst om at bruge udtryk og vendinger, som borgeren kender og ikke opever som krænkende, at man er bevidst om sin spørgeteknik og om, hvordan man responderer på en andens kommunikation, at man spørger ind ti det, man hører, for derved at sikre, at man har den samme opfattese af situationen, at man tager sig god tid og ikke afbryder samtaen på et tidspunkt, hvor den reet ikke er færdig, at man føger op på et senere tidspunkt, idet der ofte dukker nye spørgsmå op efter den første samtae. Spørgsmå og gensvar Både spørgsmå og gensvar har indvirkning på, hviken drejning kommunikationen tager. Med gensvar menes her sprogige reaktioner på en andens kommunikation. I boksen på næste side ses fire eksemper på kommunikationsformer, der åbner for kommunikation (udforskende, ratione, føesesadet og konfronterende), og to former, som ukker for kommunikationen (ikke-udforskende og undvigende).

12 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 10 Refeksionsøvese: Kommunikation Nedenstående eksempe viser, hvordan forskeige gensvar drejer en samtae i vidt forskeige retninger. Brug eksempet ti at bive bevidst om kommunikationsmåder i forskeige situationer. Øvesen kan også bruges i samspi med koeger. Find nye eksemper og træn i forskeige gensvar. En kvinde med sindsidese udtrykker: Lysten er ikke så stor ængere. Fagpersonen svarer:. Udforskende kommunikation: Hvornår opever du særigt det? Ikke-udforskende kommunikation: Nej, men det er het amindeigt! Ratione kommunikation: Hvor ænge har du haft det sådan? Føesesadet kommunikation: Er det grunden ti, at du virker så trist en gang imeem? Konfronterende kommunikation: Har du brug for at tae om dit seksuaiv? Undvigende kommunikation: Det er nok fordi, du har været så meget igennem! Sti dig sev føgende spørgsmå eer diskuter med dine koeger: Hvordan åbner eer ukker forskeige gensvar for kommunikationen? Hvordan tror du/i, at kvinden i ovenstående eksempe reagerer på de forskeige gensvar? Hvordan fortsætter samtaen? Inspireret af Lene Sigaard: Seksuaitet en omsorgsdimension. Det er atid den konkrete situation, der bestemmer, hvordan man bedst kommunikerer. Som fagperson ska man ytte ti og reagere på den probemstiing, som en borger itaesætter, herunder vurdere om personen har behov for støtte. Det gør man bedst ved at bruge en kommunikationsform, der åbner for diaog. I ganske særige tifæde giver det mening at gøre brug af en ikke-udforskende eer undvigende kommunikationsform for at dreje samtaen hen på noget andet eer at få den ukket. Det kan for eksempe være i situationer, hvor den nødvendige tid ikke er ti rådighed, eer hvis der er andre mennesker ti stede. Muigvis er man ikke den rette ti at indgå i en diaog om emnet, eer man kan være usikker på sin roe. Diaogen åbnes igen ved at føge op på et andet tids-

13 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 11 punkt eer ved at sørge for, at andre tager hånd om probemstiingen. Overdrager man opgaven ti en anden, ska det atid ske med borgerens samtykke. (Se siderne vedr. reger for samtykke). Vær opmærksom på, at det ofte er tiid, der får en borger ti at åbne sig for en bestemt fagperson, hvorfor det kan være svært for borgeren at ade andre gå ind i diaogen. Diaog og fagig refeksion bandt koeger Ska arbejdspadsen udvike en høj grad af fagighed i reation ti seksuaitet, ska det være egitimt og naturigt at tage emnet op med koeger og edese på ige fod med andre temaer. Det ska være muigt at få sparring såve i reation ti retige probemstiinger og etiske diemmaer som i forhod ti konkrete Refeksionsøvese: Har vi et fagigt og åbent mijø i forhod ti seksuaitet? Nedenstående spørgsmå kan bruges som afsæt for en drøftese i personaegruppen: Er vi åbne for diaog, når en borger henvender sig ti os med spørgsmå eer probemstiinger vedrørende seksuaitet? Går vi ind i diaogen og forsøger at afkare årsagen ti henvendesen? Føger vi op? Reagerer vi på signaer, der kan reatere sig ti et behov for at drøfte seksuee spørgsmå? Spørger vi ind og forsøger at afkare behovet nærmere? Føger vi op? Respekterer vi aes ret ti et privativ, som en betingese for at kunne have et kærigheds- og seksuaiv? Kommer vi i borgerens hjem på borgerens præmisser? Udviser vi den nødvendige diskretion og respekt, eksempevis i forhod ti kun at træde ind i andres hjem efter aftae? Respekterer vi, at forskeige mennesker har forskeige seksuee interesser og behov? Har vi de nødvendige rammer for, at en borger kan få reevant vejedning og støtte ti at ære sin egen seksuaitet at kende og/eer at udvike den herunder ære egne og andres grænser at kende? Er vi åbne over for generee drøfteser omkring seksuaitet indbyrdes bandt koeger? Arbejder vi med at give medarbejderne de fornødne kompetencer ti at kunne varetage opgaver i reation ti seksuaitet, og anerkender vi, at der er forske på vores personige grænser? Hvis I svarer ja ti spørgsmåene, kom da med eksemper på, hvad I gør, og hvordan det kommer ti udtryk. Drøft, om det er tistrækkeigt, eer om I kan gøre mere og andet. Svarene kan indgå i en pan for fasthodese af det åbne fagige mijø. Hvis I svarer nej, drøft da, hvad der ska ti, for at I kan svare ja. Hvad vi og kan I gøre? Hvem ska sikre, at det biver gjort? Svarene kan indgå i en pan for etabering af et åbent fagigt mijø.

14 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 12 spørgsmå om, hvordan støtte bedst kan gives. Diaog og fagig refeksion bandt koeger bidrager ti at afkare både egne og andres hodninger og grænser. Et første skridt på vejen er at sætte seksuaitet på dagsordenen på fx personaemøder. Er det svært at komme i gang med diaogen, kan personaegruppen hente hjæp udefra fx fra en seksuavejeder (se side 36 37). Man ska være opmærksom på, at drøfteser i et fæes fagigt forum ska have genere karakter. Det er, jf. tavshedspigten, ikke tiadt at diskutere en bestemt borgers seksuaitet i et større forum, fx på personaemøder og ignende, idet der er tae om personføsomme opysninger. Se side for en uddybning af regerne om tavshedspigt. Seksuapoitikker Fere og fere kommuner og tibud væger at udarbejde retningsinjer for medarbejdernes arbejde med rådgivning og støtte ti seksuaitet. Mange steder kades sådanne retningsinjer for seksuapoitikker. En kommuna seksuapoitik er overordnet og omfatter generee retningsinjer for arbejdet med seksuaitet. Den skaber tydeighed, åbenhed og tryghed om rammerne for både medarbejdere og borgere og giver kommunen muighed for, inden for ovens rammer, at præcisere medarbejdernes råderum i arbejdet med seksuaitet. Seksuapoitikker bidrager ti at sikre, at ae ved, at det er et tema, man ska tage avorigt og yde støtte omkring. Det gæder, uanset om man er sagsbehander i den kommunae forvatning eer medarbejder på eksempevis dag- og aktivitetstibud eer botibud. Det vi ofte være nødvendigt at suppere en overordnet kommuna seksuapoitik med en oka, det vi sige en seksuapoitik, som kun gæder på en mindre enhed inden for kommunen, fx et botibud. Det skydes bandt andet, at der er forske på, hvad en sagsbehander i forvatningen og en pædagog på et botibud ska vide og kunne for at rådgive og støtte borgerne. Lokae retningsinjer kan desuden tage højde for tibuddets mågruppe samt øvrige retningsinjer og fokusområder. Processen med at udarbejde en seksuapoitik giver personaegruppen anedning ti at diskutere seksuaitet generet samt at drøfte personige og fæes grænser. Borgerne kan bidrage med informationer om, hvad der er vigtigt for dem at få med i en seksuapoitik, og denne viden kan være afsæt for diaog med dem om temaet. En seksuapoitik kan desuden være et godt afsæt for samtaer med borgerne om, hvad de kan forvente at få hjæp og støtte ti. Arbejdet med at udarbejde en poitik for området både overordnet og okat kræver en tydeig edesesmæssig prioritering og opbakning. Erfaring viser, at så mange som muigt ska invoveres i udarbejdesen af poitikken for at sikre ejerskabet. Inspiration og viden ti arbejdet kan findes i eksisterende seksuapoitikker (se side 55). Derudover kan man gøre brug af konsuentbistand, fx seksuavejedere. I forbindese med arbejdet kan man også rette bikket mod kompetencerne på arbejdspadsen. Er kompetencerne ti stede i forhod ti at impementere

15 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 13 poitikken? Kan man trække på kompetencer andre steder? Er der behov for fx efteruddannesesaktiviteter? Eksemper på emner, som en oka seksuapoitik kan forhode sig ti Hvad indehoder en seksuapoitik? En seksuapoitik kan være mere eer mindre omfattende. Det vigtigste er, at det tydeigt fremgår, hvem poitikken er rettet mod, og hvem der har ansvaret for at yde den nødvendige rådgivning og støtte ti borgerne. Desuden ska poitikken både beskæftige sig med hodninger, værdier og etik og på forskeig vis anvise retning for det konkrete arbejde. Impementering af seksuapoitikken For at sikre at en seksuapoitik uanset om den er overordnet kommuna eer oka føres ud i ivet, ska den gøres kendt og være tigængeig for ae. Den bør udeveres både ti medarbejdere og borgere og ægges ud på kommunens eer tibuddets hjemmeside. Derudover anbefaes det, at poitikken præsenteres mundtigt for borgerne på en måde, der er tipasset deres kognitive og kommunikative kompetencer. I noge tifæde kan den måske præsenteres for fere borgere på en gang og derved give anedning ti diskussion. Efterhånden som seksuapoitikken bringes i anvendese, dukker der typisk nye spørgsmå og temaer op. For at sikre en reevant og brugbar poitik ska den derfor øbende evaueres og opdateres. Hvad er vores fæes hodninger, værdier og grænser i forhod ti seksuaitet? Hvordan skaber vi et åbent og positivt mijø i forhod ti seksuaitet? Hvad igger der i at være åben? Hvordan sikrer vi, at kutur og omgangsformer understøtter den enketes integritet og grænserne for, hvad der tihører det offentige rum henhodsvis privatsfæren? Hvordan sikrer vi, at vi får afdækket den enkete borgers behov for rådgivning og støtte? Hvad ska ae medarbejdere vide og kunne i forhod ti rådgivning og støtte? Hvordan taker vi svære probemstiinger? Hvor/hos hvem kan vi søge viden/hjæp, når vi ikke sev er i stand ti at øse opgaven? Hvordan giver vi hinanden fagig sparring? Hvordan sikrer vi en øbende fagig refeksion? Hvike rammer og procedurer har vi for seksuaopæring? Fx inddragese af dagig eder, skriftigt samtykke, brug af eksterne seksuavejedere m.v. Hvordan sikrer vi, at ae medarbejdere er kædt på ti at øse deres opgave hvordan sikrer vi kompetenceudviking på området?

16 Seksuaitet på dagsordenen Seksuaitet på dagsordenen 14 Gode råd: Om at udarbejde en seksuapoitik Invover så mange som muigt i arbejdet, både bandt personaet og borgerne, så de hver især kan præge indhodet og føe ejerskab ti poitikken. Diskuter, hvad I ska bruge poitikken ti og de centrae eementer i den. Sørg for at de passer ti forhodene og jeres mågruppe(r). Sørg for, at poitikken er tigængeig for ae, og at både borgere, personae og pårørende introduceres ti den. Biv ved med at hode fokus på temaet, diskuter det indbyrdes, tag det op på personaemøder, afhod evt. temadage, sørg for kompetenceudviking i personaegruppen osv. Sørg for at have en uddannet seksuavejeder i kommunen, eer benyt jer af eksterne, som kan være med ti at hode fokus på temaet og udvike arbejdet.

17 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 15 Kapite 3: Personig og professione etik Som fagperson støder man af og ti på etiske probemstiinger eer diemmaer, der kan være vanskeige at øse. Det gæder ikke mindst på et føsomt område som det seksuee, hvor der kan opstå konfikt meem personige og professionee etiske værdisæt. Ofte vi man søge svaret på svære spørgsmå i sine personige erfaringer og præferencer. Hvad kender man sev, hvad synes man sev om, og hvad synes man er rigtigt/forkert i en given situation? Egne føeser og hodninger udgør formentig en af de største barrierer for at anerkende og identificere borgeres seksuee behov og eventuee frustrationer, tage ansvar for at håndtere borgeres seksuee behov og eventuee frustrationer professionet, fremkomme med fagige, juridiske og etisk begrundede øsningsforsag. Tisvarende kan man som fagperson komme i situationer, hvor man ader sig påvirke af, hvad man tror, at borgerens pårørende eer ens nærmeste koeger vi finde rigtigt. En forudsætning for at kunne arbejde med andres seksuaitet på en professione måde er, at man skærper sin bevidsthed om egne normer, værdier og grænser.

18 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 16 Refeksionsøvese: Egne normer, værdier og grænser i forhod ti seksuaitet Denne øvese har ti formå at skærpe fagpersoners opmærksomhed på egne normer, værdier og grænser, såedes at man kan tage højde herfor i det professionee arbejde. Sæt dig et sted, hvor du er aene, og sti dig sev føgende spørgsmå: Hvad har jeg af seksuee fantasier? Er mine grænser tydeige, eer kan jeg være eftergivende? Fornemmer jeg andres grænser, eer sker det, at andre føer sig stødt eer presset af mig? Hvordan giver jeg udtryk for mine ønsker, behov og grænser? Hvordan har min seksuee udviking været? Hvor stor en de af min egen seksuaitet er kropsig, og hvor stor en de er føesesmæssig? Hvor og hvordan finder jeg min krop titrækkende? Hvordan kan jeg ide at vise mine føeser for andre i det offentige rum versus i det private rum? Hvad gør jeg hvor? Hvike sanser vi jeg hest have stimueret og hvordan? Hvike former for seksue udfodese vi jeg være med ti? Hvad vi jeg ikke være med ti? Sti efterføgende dig sev disse spørgsmå: Hvad føte jeg ved at besvare spørgsmåene om min seksuaitet? Hvor mange mennesker drøfter jeg seksuee gæder og probemer med? Hvad tænker jeg om mennesker, der har andre seksuee præferencer end jeg sev? Begrænser mine egne normer, værdier og grænser mig i at udføre professionet arbejde i forhod ti seksuaitet? Hvis man ska afgøre, hvad der er etisk rigtigt i en given situation, må man ikke ade sig styre af egne værdier og normer. Etik er ikke et spørgsmå om personig smag her og nu. Etik hander om ament gydige principper for, hvordan man ska hande i forskeige situationer. En de af etikken er fæes. Der kan fx være fæes etiske værdier eer principper på en arbejdspads eer inden for en faggruppe. Inden for socia- og sundhedssektoren har eksempevis sociapædagoger og sygepejersker udarbejdet værdigrundag og etiske principper for deres fag. Et eksempe på et etisk princip kan være, at man som fagperson støtter borgerens ret ti sevbestemmese, medbestemmese og ti at træffe vag. Etiske principper og retningsinjer danner grundag for arbejdets udførese, men fritager ikke medarbejderne for ansvar. Man ska atid kunne begrunde sine vurderinger og handinger i hvert enket tifæde.

19 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 17 Et kassisk diemma for fagpersoner inden for sociaog sundhedssektoren er, at de på den ene side har en særig pigt ti at give omsorg og varetage borgerens interesser herunder at respektere borgerens vag og at støtte vedkommende i at nå sine må. På den anden side kan omsorgen kræve en reaktion, hvis borgerens vej mod sine må vi få avorige, negative konsekvenser for personen sev eer andre. I sådanne situationer kan der opstå et diemma meem omsorgspigten og respekten for retten ti sevbestemmese. I arbejdet med andres seksuaitet kan både den fagige og den personige etik bive udfordret, hvorved Den etiske refeksionsmode Den etiske refeksionsmode er en metode, som er særigt anvendeig, når man ska finde fagigt forsvarige handemuigheder i konkrete situationer. Metoden kan både bruges af den enkete medarbejder og af fere koeger sammen. 1. Hvike juridiske bestemmeser er reevante for sagen? Fx serviceoven, forvatningsoven, persondataoven og straffeoven. 2. Hvike værdier er reevante? Fx sevbestemmesesretten og omsorgspigten. 3. Hvordan er disse værdier i konfikt med hinanden? Sætter omsorgspigten fx grænser, der samtidig tisidesætter den enketes ret ti at bestemme over eget iv? 4. Hvordan påvirker de overordnede arbejdsbetingeser dig? Fx arbejdspadsens værdigrundag, samarbejdsreationer, økonomi, poitiske prioriteringer og administrative forhod. 5. Hvike faktorer i dig sev påvirker dig ti at væge en bestemt øsning? Fx din egen seksuaitet, dine egne hodninger, dine egne erfaringer og opeveser m.v. 6. Hviken øsning udtrykker din gode vije? Hvad tror du er bedst for den anden, uafhængigt af hvad den anden siger? 7. Hvad ønsker du at opnå, og er miderne for at nå mået etisk rigtige? Er det fx etisk rigtigt at ade en mand gå rundt i dametøj offentigt med den begrundese, at pågædende har en sevbestemmesesret, eer ska man heere nedtone mandens frie vije, for at vedkommende kan få et bedre forhod ti andre mennesker? 8. Hvike konsekvenser vi dine besutninger have på kort og på ang sigt? Vi det at sætte grænser for en anden fx være gavnigt på kort sigt, men skadeigt på ængere sigt, fordi vedkommende ikke får ært at tage ansvar for sit eget iv? Inspireret af Mona Johansen m.f.: Når seksuaitet tages avorigt.

20 Seksuaitet på dagsordenen Personig og professione etik 18 man biver sat i en vanskeig situation. Der er hjæp at hente i den etiske refeksionsmode (se side 17), som består af otte trin, der kommer rundt om de mange aspekter og faktorer, der er på spi i et diemma. Derudover kan man bandt koeger øve sig i at øse forskeige typer af udfordringer og diemmaer ved at benytte refeksionsøveser og -spi. Brug fx et personaemøde på at præsentere hinanden for forskeige situationer (cases), som indehoder fagige udfordringer. Læs på skift en case højt og diskuter i mindre grupper, hvordan I forhoder jer ti udfordringen og find i fæesskab frem ti en øsning. Se eksempe med tihørende refeksionsøvese i nedenstående case. Case: Perekæden Hun maer munden stor og rund. Så går hun et skridt tibage og ser sig fornøjet i spejet. Pæn? Ja, pæn! Ivrigt ægger hun bå øjenskygge på og trækker ti sidst øjenbrynene op med en sort byant. Så går hun hen ti kædeskabet og tager det ene kædningsstykke ud efter det andet. Ti sidst igger det meste af hendes tøj strøet ud over guvet, men pigen er stadig ikke tifreds. Så ser hun det, hun er på jagt efter. En ie sort kjoe, som kryber godt op over knæene og strammer over brystet. Den giver hende det udseende, hun er ude efter. Hun er atid bange for, at kjoen ska bive væk, men de har da adet hende behode den. Nu trækker hun den angsomt over hovedet. Pæn? Ja, vædig pæn! Hun ister forsigtigt ud af bagdøren og skynder sig, så hurtigt hun kan, ned ad grusgangen. Hun ved, det er mandag i dag, og hun har ovet at komme tibage på mandag. Hun gæder sig og kan næsten ikke vente, ti hun endeig er henne ved værtshuset. Så snart hun er indenfor, er hun tryg. De passer på hende. Frank, jeres pige er her igen. Jeg forstår ikke, du gider rende rundt med sådan en pige. Hod kæft. Frank rejser sig. Han har set bedre dage. En gang kunne han væge og vrage imeem de bedste prostituerede i de bedste havne. Nu er der angt imeem, at han har penge ti den sags. Og angt meem havnene. Hod kæft, mumer han igen, før han rejser sig og går hen imod pigen. Hun stråer imod ham. Se her. Han trækker en afang pakke i krøet papir frem. Jeg har købt en gave ti dig. Sev om hende her er mærkeig, er hun kvinde, og Frank har ært ektien. Kvinder ska kurtiseres, og de ska have gaver, sev om noge er biigere i drift end andre. Hun åbner pakken med rystende hænder og bankende hjerte. Åh, sukker hun ykkeigt, en perekæde. Frank får næsten dårig samvittighed. De biige gaskuger har ikke kostet ham mere end 20 kroner, men hendes ansigt stråer, som var de ægte. Pyt med det, siger han ti sig sev. Det er tanken, der tæer. Han giver hende hassmykket på og trækker hende utåmodigt hen mod trappen ti anden sa. fi

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning CFU - også for undervisere ved ungdomsuddanneserne og VUC - for dig og din undervisning Kender du VIA CFU? Engang var vi bedst kendt som Amtscentraen, men siden 2008 har vi heddet VIA Center for Undervisningsmider

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø Laboratorier og procesindustri Vejedning om gode øsninger om ergonomi, beysning, uykker og psykisk arbejdsmijø Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII

er blevet stadig bedre for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere,

Læs mere

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Mindre nedbrud Vejedning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri

Læs mere

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK ATOS Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Sikkerhed fra Lexmark til løsningskompatible printere og multifunktionsprintere

Sikkerhed fra Lexmark til løsningskompatible printere og multifunktionsprintere Sikkerhed fra Lexmark ti øsningskompatibe printere og mutifunktionsprintere Få bedre sikkerhed for virksomhedsdokumenter og -data Når det drejer sig om sikkerhed, ska din organisation være sikker på, at

Læs mere

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik 26. marts 997 5. årgang nr. 6 BRYGGEBLADET Brygge bo evakueret i sidste øjebik Som en af de sidste danske re i Abanien, ykkedes det for nyig bryggeboeren Vivi an Kruse at undsippe kam pene meem de regering

Læs mere

Vejledning Banksys terminaler

Vejledning Banksys terminaler Vejedning Banksys terminaer POINT TRANSACTION SYSTEMS A/S www.point.dk Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Point. Din termina er designet med henbik på nem betjening og stabi drift. I denne

Læs mere

Digital Kommuneplan 2013

Digital Kommuneplan 2013 Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier

Svanemærkning af Primærbatterier Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.2 22. juni 2011 30. juni 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

Godkendt i hele Norden SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5

Godkendt i hele Norden SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5 Godkendt i hee Norden SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5 SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning

Læs mere

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK VX Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre...

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre... Vinduer med kobede rammer Vinduer med kitfas Vinduer med buer Runde vinduer Skoddeeementer Speciaeementer Facadedøre i speciaudførese Fodedøre Hæveskydedøre Hæveskydedøre i træ/au Eementer i træ/au Eementer

Læs mere

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning af underguv udført med SPAANDEX K-GULV eer SPAANDEX UNIPAN K-GULV fra NOVOPAN

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm Sovarmesystemer Hvorfor Vaiant? Fordi vi udnytter soens stråer hee året. aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente varmesystemer. Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har været med ige fra

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.8 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

Oppun1pning af grundvand firedobles

Oppun1pning af grundvand firedobles 7.maj 1998 6. årgang nr. 9 BRYGGEBLADET METRO BYGGERIET: Oppun1pning af grundvand firedobes Samtidig afviser Comet at efterkomme de vikår, som Mijøkontroen har stiet for oppumpningen Metro-entreprenøren

Læs mere

Svanemærkning af Kosmetiske produkter

Svanemærkning af Kosmetiske produkter Svanemærkning af Kosmetiske produkter Version 2.6 12. oktober 2010 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærkede kosmetiske produkter? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvike kosmetiske

Læs mere

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse Standardiseret onine-øsning ti ECL Comfort 310 Beskrivese er et effektivt, nøgefærdigt onine-værktøj på Internettet, der gør det nemmere for professionee brugere, f.eks. servicepersonae på fjernvarmestationer,

Læs mere

Lexmark Print Management

Lexmark Print Management Lexmark Print Management Optimer jeres netværksudskrivning, og opret state-of-the-art udskriftsstyringsøsning, der kan benyttes okat og via the coud. Sikker og praktisk frigivese af udskriftsjobs Feksibet.

Læs mere

Netguide for journalister

Netguide for journalister Netguide for journaister 2 NETRESEARCH: Den computente journaist 4 GENEREL SØGNING: Menneskeig sortering eer rå maskinkraft 7 SØGEMASKINER: 286.349 hits og fem minutter ti deadine 12 KOMMENTAR: Nettet

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse Standardiseret onine-øsning ti ECL Comfort 310 Beskrivese er et effektivt, nøgefærdigt onine-værktøj på Internettet, der gør det nemmere for professionee brugere, f.eks. servicepersonae på fjernvarmestationer,

Læs mere

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler? Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på di og skoes praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT... Indhodsfortegnese INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT.... 7 TRIN 2: OPSTART AF ALARMSYSTEMET...

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP

INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP Forord Vovo Pentas marinemotorer anvendes i dag over hee verden. De anvendes under ae tænkeige driftsforhod af såve erhvervs- som fritidssejere. Og det er ingen tifædighed. Efter

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

MEETING PLANNER Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus C, denmark. velkommen til RAdiSSon blu

MEETING PLANNER Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus C, denmark. velkommen til RAdiSSon blu MEETING PLANNER Radisson Bu Scandinaia ote, Aarhus C, denmark ekommen ti RAdiSSon bu ekommen Radisson Bu Scandinaia ote er Århus største hote og byens mest naturige mødested. oteet er Sanemærket og har

Læs mere

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J ~~ FUG'T --,- 4 UDK 69.022.2:628.853 69.025.1 : 628.853 FUGT OG KÆLDRE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 Kædre bruges i dag ti mere end før I game dage bev kædre fte accepterede, sevm de var

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.5 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

Amager Fælled. bliver fredet

Amager Fælled. bliver fredet 18. august 1994 2. årgang nr. 13 Amager Fæed. biver fredet N a turkagenævnet enig i okarådets synspunkter Madin egepads I perioden 22. august ti 26. august fra k. 12 17 vi vi mae, save, hamre et nyt bevægeigt

Læs mere

Svanemærkning af Gulvplejemidler

Svanemærkning af Gulvplejemidler Svanemærkning af Guvpejemider Version 4.1 15. juni 2012 31. december 2015 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket guvpejemidde? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

ledelse Viden uddannelse i forening 2009-10 Kurser til din forening kommunikation n teambuilding n coaching n ledelse n uddannelse DGI Vestjylland

ledelse Viden uddannelse i forening 2009-10 Kurser til din forening kommunikation n teambuilding n coaching n ledelse n uddannelse DGI Vestjylland foto: ars om kommunikation n teamuiing n coacing n eese n uannese 2009-10 DGI Vestyan Kurser ti in forening uannese i forening Vien eese DGI uannese 1 eese i DGI - når et aner om eeruviking Foreninger

Læs mere

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder soleklare fordele med maksimalt udbytte. aurostep aurocompact aurotherm

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder soleklare fordele med maksimalt udbytte. aurostep aurocompact aurotherm Sovarmesystemer Hvorfor Vaiant? Fordi vi tibyder soekare fordee med maksimat udbytte. aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente varmesystemer. Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har i mere

Læs mere

Parkeringspladser, -popler og Pinen.-.; --

Parkeringspladser, -popler og Pinen.-.; -- 5. maj 1994 2. årgang nr. 9 BRYGGEBLADET, Sag & reparation o ar af TV-VIDEO-STEREO Gratis åne-tv under reparationen.. TV- og Videoui'ejning Batteriskift på ure. Pink Radio Service Center Isafjordsgade

Læs mere

Regnskab for året 1996

Regnskab for året 1996 Jeg esker de grønne unde Jeg esker de grønne unde med tonernes vuggende fad; jeg esker de banke sunde med sejernes tusindta. Jeg esker hver da, hver banke, med kornets bøgende fugt, hvor fittige hænder

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Vaillant solvarmesystemer Soleklare fordele med maksimalt udbytte

Vaillant solvarmesystemer Soleklare fordele med maksimalt udbytte Sovarmesystemer Vaiant sovarmesystemer Soekare fordee med maksimat udbytte aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente sovarmesystemer Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har i 140 år sat

Læs mere

Fyringsanlæg til brænde Fra 20 til 60 kw

Fyringsanlæg til brænde Fra 20 til 60 kw hdg-bavaria.com HDG Bavaria GmbH Varmesystemer for biobrændse Siemensstraße 22 D-842 Massing Tf. +4(0)8724/87-0 Fax +4(0)8724/87-888-100 info@hdg-bavaria.com Kontakt os, hvis du har brug for yderigere

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

PC-teknik I 1. udgave, 1. oplag 2002

PC-teknik I 1. udgave, 1. oplag 2002 PC-teknik I 1. udgave, 1. opag 2002 Origina Engish anguage edition pubished by The Coriois Group, LLC, 14455 N. Hayden Drive, Suite 220, Scottsdae, Arizona 85260, teephone (480) 483-0192, fax (480) 483-0193.

Læs mere

GULVLIME OG SPARTELMASSER Produktguide. DANA LIM A/S Københavnsvej 220 DK-4600 Køge. Teknisk Service: 5664 0075 Telefon: 5664 0070

GULVLIME OG SPARTELMASSER Produktguide. DANA LIM A/S Københavnsvej 220 DK-4600 Køge. Teknisk Service: 5664 0075 Telefon: 5664 0070 GULIME OG SPARTELMASSER Produktguide DANA LIM A/S Københavnsvej 220 DK4600 Køge Teknisk Service: 5664 0075 Teefon: 5664 0070 Fax.: 5664 0090 www.danai.dk GULIM Monteringsperiode efter ipåføring* (20 C,

Læs mere

Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6

Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6 wot2do: I got you on tape Queer party Aab-yngby The Bue Van // Torsdag 8. marts 2012 Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6 + Ny singe fra Niarn + Tanketorsken + Vind koncertbietter sushi:

Læs mere

-TEGNETERAPI. -,J_o _ BETYDNINGSFORMIDL1NG OG HANDLINGSFORSØG INDHOLD, 2,oHVAD ER NEUROSER?..2

-TEGNETERAPI. -,J_o _ BETYDNINGSFORMIDL1NG OG HANDLINGSFORSØG INDHOLD, 2,oHVAD ER NEUROSER?..2 -TEGNETERAP -- BETYDNNGSFORMDL1NG OG HANDLNGSFORSØG NDHOLD, L NDLEDNNG,,] 1.1 - Synopsens opbygning s. 1.2 - HvorFor tegneterapi? s. 2,oHVAD ER NEUROSER?..2 2.1 - Væsentige begreber fra den kritiske psykoogi

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 2. apri. - juni. Se mere på www.naagruppe.dk 2015 Spejderfest og generaforsaming Fra Nørreå Gruppe Referat fra aftenen Referat fra Spejderfesten den 11. marts 2015-

Læs mere

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l ----- N R., ~1 A R T S 9 9 Nyttig baggrundsviden om mijø! " Vor fæes fremtid" Denne serie med foreøbig 6 forskeige titer er udgivet med støtte fra fonde og firmaer. Derfor den ave pris. Anmederne skrev

Læs mere

ishavet Læs side 12-13 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 Hurra og champagne Fra musikvideoer til flagkonkurrence Læs side 16

ishavet Læs side 12-13 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 Hurra og champagne Fra musikvideoer til flagkonkurrence Læs side 16 Vinter 2011 Årgang 21 En Thurøkaptajn midt i ishavet Læs side 12-13 Hurra og champagne Læs side 3 Fra musikvideoer ti fagkonkurrence Læs side 16 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 1 Udgivet af: Svendborg

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Smart udskrivning. Fremragende farver.

Smart udskrivning. Fremragende farver. Lexmark C950de farveprinter Smart udskrivning. Fremragende farver. Lexmark C950de farveprinter Designet ti din trave arbejdsgruppe: Lexmark C950de indehoder A3- farveudskrivning i professione kvaitet,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Sammenhæne meem produktionsskoer o erhvervsskoer Reisterundersøese af produktionsskoeeevers uddannesesstatus før o efter deres produktionsskoeophod Udarbejdet af UN-C Bia Sammenhæne meem produktionsskoer

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Referenceiste Det gæder mig, at du har æst min bog og er interesseret i at fordybe dig i den viden, den bygger på. Jeg vi præsentere baggrunden ti bogens tanker

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Misfarvning ved direkte tørring med naturgas

Misfarvning ved direkte tørring med naturgas Misfarvning ved direkte tørring med naturgas Projektrapport Oktober 1996 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørshom Tf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Misfarvning ved

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap Vejledning Seksualitet - uanset handicap Socialministeriet 28. Februar 2001 Titel: Vejledning om Seksualitet - uanset handicap Udarbejdet af: Formidlingscenter Øst Ulla Rødgaard Henningsen Udgiver: Socialministeriets

Læs mere