10. oktober årgang Dansk Psykolog Forening. Stresset på arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. oktober 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Stresset på arbejde"

Transkript

1 oktober årgang Dansk Psykolog Forening Stresset på arbejde Nogle gange er godt nok faktisk godt nok. På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har man indhentet nye erfaringer med at reducere stress. Side 3

2 Leder De finske skud Forklaring blev til bortforklaring, da medier, politikere og offentlighed skulle forholde sig til massakren i Finland sidst i september, hvor en ung mand dræbte ti personer på sin skole og herefter tog sit eget liv. Flere finske ministre måtte både hjemme og i udlandet stille op til spørgsmål om den finske våbenlov, der tillader 15-årige at besidde håndvåben. Overskrifterne var primært her og ikke på en dybere forståelse af, hvordan det kan komme så vidt. Blot kunne man i stort set hele spektret konstatere omtaler af en sikkert sindssyg person, der havde for let adgang til våben. Forklaring og forståelse er til for at blive brugt og at skabe forklaringer, der kommer til at dække over centrale og væsentlige forhold, er direkte farligt. Havde denne mand blot haft et kosteskaft, ville vi aldrig have hørt om en eller anden episode på en finsk skole, hvor en ung mand var gået amok på sine medstuderende. Nu er situationen imidlertid så forfærdelig og dramatisk, at ti personer bliver dræbt uden at have forbrudt sig mod noget som helst, og hændelsen er blot endnu et eksempel i en længere række. Desuden spiller internettet med, fordi drabsmanden som andre før ham havde lagt et filmklip med sig selv i hovedrollen ud på nettet. Det hører også med, at han blot dagen forinden havde været til afhøring hos politiet om netop dette, men at man her ikke kunne konstatere, at han havde forbrudt sig mod loven. Hvis det var reglen, at unge mennesker i Finland går og skyder omkring sig, ville der være ræson i at sætte fokus på de temaer, der trak overskrifterne, men det er jo netop ikke tilfældet. Internettet er i realiteten uden grænser og har været det i lang tid. Man kan godt argumentere for, at nogle ville kunne blive inspireret, men i så fald er det jo ikke velfungerende unge godt i gang med tag på livet. Kunne man forestille sig, at en politibetjent også under en afhøring skulle kunne danne sig et klinisk billede? næppe. Hovedsagen er den, at den psykologiske profil er afgørende for både at forstå den forfærdelige hændelse og agere på den. Det er her, man finder punkter, der kan og skal gøre os agtpågivende. Derfor burde den offentlige debat have haft sit centrum her og ikke primært på våbenlovgivning, internet og afhøring hos politiet. Selv må jeg sige, at jeg føler mig og den psykologiske side af historien godt behandlet af både DR1 og TV2 og i begge kanaler blev mødt af oprigtig interesse for journalistisk at formidle, hvad der kan bidrage til en dybere forståelse af drabsmandens handlinger. Problemet er, at forklaringerne kun i ringe omfang havner på de avisforsider, der genererer den offentlige debat. De forsvinder så at sige i æteren og bliver ikke en del af det grundlag, de politiske beslutningstagere må forholde sig til. Dansk Psykolog Forening er flittig deltager i den offentlige debat, men vi kunne ønske i langt højere grad at sætte debatternes dagsorden. Historien fra Finland er eksemplarisk i så henseende. Vi kan glæde os over i befolkningen at have en god allieret, men skal ikke overse, at det i situationer som denne er en opgave for enhver politiker at få talt sagen ned. Det gør man nemt ved at finde enkle forklaringer og også gerne syndebukke. De debatter, der bliver sat i gang i befolkningen, bliver derfor let til skindebatter, og resultatet er, at vi ikke kommer nogen steder. Netop dette forfærdelige eksempel viser tydeligt, at de fokuspunkter, man har brugt gennem årene, faktisk ikke har flyttet noget. Havde det været anderledes, ville vi måske slet ikke have oplevet, hvad der nu er sket i Finland. Så ville vi have fået reelle forklaringer og ikke blot hjørner af sandheden, der tjener til bortforklaring. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8169 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 20 20/10 7/ /11 21/ /11 5/12

3 fotos: bam/scanpix Stress Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert Kognitiv gruppe behandling af stress Stress har været genstand for et projekt på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital. Her har man implementeret et gruppebaseret stresshåndteringsprogram til personer med arbejdsrelateret stress. Begreberne stress og arbejdsrelateret stress er hverken i daglig tale eller i den videnskabelige litteratur synderligt velafgrænsede. Stress benyttes både som en betegnelse for en bestemt tilstand (med forskellige psykiske og somatiske ledsagesymptomer), en bestemt form for eksponering (noget, den enkelte udsættes for), og endelig anvendes det i mange sammenhænge synonymt med tilstande som nervøsitet, anspændthed og travlhed. Dette bidrager ikke til at gøre arbejdet med fænomenet nemmere. Alligevel er det et faktum, at en betydelig andel af den danske arbejdsstyrke oplever sig tiltagende negativt påvirkede af en række arbejdsmæssige forhold (Netterstrøm, 2007), hvilket blandt andet viser sig i form af øgede sygemeldinger, øget tildeling af invalidepension på stressindikation og et øget antal henvendelser til de praktiserende læger. Der er i de senere år kommet mere og mere fokus på stress og herunder særligt de negative konsekvenser af igen- Psykolog nyt

4 nem længere tid at befinde sig i en stresstilstand. Det drejer sig både om konsekvenserne for den enkeltes helbred og for det psykiske velbefindende. Stress er blevet sat i forbindelse med blandt andet forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme og diabetes (Chandola, Brunner, & Marmot, 2006), og for den enkelte har en langvarig stressreaktion ofte store følger for psykisk velbefindende, kognitiv formåen, energiniveau i hverdagen og tilknytning til arbejdspladsen. På et samfundsmæssigt plan er stress også et problem i form af langvarige sygemeldinger og øget risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der tilbydes i både offentligt og privat regi forskellige former for behandling af stress, men evidensen for effekten af de forskellige interventioner er indtil videre sparsom (Nielsen, Curtis, Grønbæk, & Nielsen, 2007). Siden midten af 1990 erne er der sket en støt stigning i antallet af henviste til Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus med henblik på udredning af den enkeltes reaktion på de belastninger, som denne har oplevet. Mange af de henviste har været ved at miste troen på, at de kunne magte et arbejde igen. Henviser har ofte oplevet, at det, man har gjort hidtil fx sygemelding ikke har haft den ønskede effekt. I kølvandet på det stigende antal henvisninger har der været øget efterspørgsel efter viden om, hvilke former for støtte eller intervention der bedst kan afhjælpe stress. Den eksisterende viden på området var sparsom, specielt hvad angår behandlingsindsatser af psykologisk karakter, som er tilpasset vores nuværende arbejdskultur. Der var på den baggrund basis for at udvikle et evidensbaseret behandlingstilbud. Stressforståelse og coping Et ofte benyttet udgangspunkt for at forstå stress er den biopsyko-sociale model (Engel, 1977). Stress kan i denne model forstås som den reaktion, der opstår i individet, når der er ubalance inden for eller imellem de biologiske, psykologiske og sociale systemer, som individet rummer og indgår i. På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus er der med stedets tværfaglige personalesammensætning gode forudsætninger for at implementere flere facetter af den bio-psyko-sociale model i forståelsen af stress og behandlingen af stress. I overvejelserne om virksomme måder at håndtere arbejdsrelateret stress på kom Lazarus og Folkmans (1984) trans aktionelle stressdefinition til at stå centralt. Stress (i bred forstand) defineres her som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. Coping eller mestring forstås af Lazarus og Folkmann som de måder, hvorpå individet forsøger at håndtere den ubalance, der er mellem personens ressourcer og omgivelsernes krav. Den enkeltes coping-adfærd kan antage forskellige former, fx problem- eller emotionsfokuseret coping. Det vil alt efter personen og den konkrete situation være forskelligt, hvilken type coping der vil have den største beskyttende effekt. For at mindske virkningen af en given belastning kan det således forstås som en beskyttelse at have en indøvet coping-adfærd, men må antages, at det er endnu bedre at have indøvet flere forskellige former for copingadfærd og være i stand til at skifte fleksibelt mellem disse. fakta Projekt og forfattere Artiklen bygger på erfaringer indhentet i forbindelse med gennemførelsen af forskningsprojektet Midler mod Arbejds-Relateret Stress, MARS, som forfatterne alle har taget del i. Ud over kvalitativ erfaringsopsamling, som denne artikel er et udtryk for, arbejdes der p.t. på at analysere data vedrørende de kvantitative effekter af behandlingen. Projektet er støttet af midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og udgår fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital. Se Janne Hertz, har været med til at udvikle den kognitive behandlingsmanual, som ligger til grund for interventionen samt stået for halvdelen af gruppeforløbene. Hun er tidligere ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik, nu medejer af Kognitiv Terapi Center Århus Greta Lassen Lund, er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik og har stået for halvdelen af gruppeforløbene. Morten Vejs Willert, er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik som projektleder på MARS-projektet. 4 Psykolog nyt

5 Psykolog nyt

6 Stress og kognitiv terapi Med baggrund i den øgede efterspørgsel efter virksomme behandlingsindsatser og ovenstående teoretiske overvejelser begyndte psykologerne Janne Hertz og Rikke Brix i 2005 at udvikle den stresshåndteringsmanual, som denne artikel beskriver erfaringerne med at implementere. Interventionen blev udviklet på basis af velkendte kognitive adfærdsterapeutiske metoder, som de kendes fra fx behandling af angst og depres sion metoder, som i en række studier er fundet virksomme over for disse tilstande (Butler, Chapman, Forman, & Beck, 2006). Da stress-symptomer er højt korrelerede med både angstog depressionssymptomer, var det nærliggende at danne den hypotese, at kognitiv adfærdsterapi kunne danne en virksom behandlingsmodel for arbejdsrelateret stress. I arbejdet med at udvikle manualen til behandling af arbejdsrelateret stress kom begreberne coping, leveregler og dysfunktionelle antagelser til at stå centralt. I grupperne kom dette til at udmønte sig i to forskellige arbejdsfoci: Arbejdet med coping-strategier, som primært retter sig mod at ændre adfærd, og arbejdet med leveregler og dysfunktionelle antagelser, som giver indblik i de mekanismer og mentale strukturer, der danner baggrund for den enkeltes typiske adfærd. Rammer for behandlingen Det blev besluttet at lade grupperne mødes 8 gange a 3 timer over en periode på 3 måneder. De første fire gange mødes grupperne hver uge, og de sidste fire gange hver anden uge for at give mere tid til det hjemmearbejde, der lig- 6 Psykolog nyt

7 ger mellem møderne. I hver af grupperne er der 9 deltagere, og gruppen ledes af en psykolog. For at være egnet til deltagelse i grupperne skal der være tale om en betydelig grad af oplevet arbejdsrelateret stress (>4 uger) og betydelige psykologiske og fysiologiske stresssymptomer. Deltagerne er sygemeldte via deres egen læge på tidspunktet for henvendelse, medens ikke-sygemeldte deltagere skal score over en fastsat tærskelværdi på en anerkendt stress-skala (Perceived Stress Scale, PSS-10 (Cohen & Williamson, 1988)) for at være egnede til at deltage. Alle deltagere skal have en tilknytning til deres arbejde under gruppeforløbet og være motiverede for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Selve behandlingen følger et manualiseret program, hvor det skriftlige materiale foreligger i form af et slideshow og en mappe til hver deltager med kopi af de viste slides og de øvelsespapirer, der skal bruges i øvelserne. Arbejdet i grupperne foregår som en vekslen mellem oplæg ved psykologen ud fra slides, diskussion i plenum, gruppearbejde i mindre grupper samt hjemmearbejde. Indhold i behandlingen Det blev besluttet at følge den etablerede arbejdsform i kognitiv adfærdsterapi bestående af: 1) Identifikation af situationer, der udløser eller vedligeholder symptomerne. 2) Identifikation af negative automatiske tanker i disse situationer og identificere bagvedliggende, vedligeholdende dysfunktionelle antagelser. 3) Gennem vejledt opdagelse, kognitiv omstrukturering og adfærdseksperimenter at modificere de negative automatiske tanker og dysfunktionelle antagelser, således at de kritiske situationer kan håndteres mere hensigtsmæssigt. Ud over de centrale kognitive teknikker indgår der i interventionen et omfattende element af psykoedukation (viden/dokumentation om stress, symptomer, sygdomsrisici), enkle opmærksomhedsøvelser, træning af kommunikationsfærdigheder og arbejde med tilbagefaldsforebyggelse. Det overordnede mål for stresshåndteringsprogrammet er således at give deltagerne et udvidet og mere fleksibelt repertoire til at håndtere svære arbejdsmæssige situationer. Fokus på løsninger Som nævnt tager interventionen/programmet klart udgangspunkt i individuelle copingstrategier. Dette kan forveksles med at tilskrive individuelle og psykologiske forhold som den primære årsag til, at deltagerne har udviklet stress-symptomer. Det at tage udgangspunkt i individuelle strategier er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er den enkeltes skyld eller fejl, at de er blevet overbelastede. Vores udgangspunkt for interventionens fokus er simpelt hen pragmatisk og til dels evidensbaseret: Med ret enkle midler kan vi give den enkelte strategier til at håndtere arbejdsmæssige krav på nye måder, der giver umiddelbar lettelse og reducerer risikoen for overbelastning. Valget af fokus siger således intet om årsagerne til problemerne, dvs. om det er faktorer ved individet eller arbejdets beskaffenhed, som har udløst den problematiske situation. Deltagernes baggrund Deltagerne er som gruppe karakteriseret ved være hårdtarbejdende, ansvarsfulde, engagerede og med høje krav til egne præstationer. Det er mennesker, som gennem lang tid har ydet en ekstraordinær indsats, og som har været tilbøjelige til at ignorere fysiske og psykiske belastningssymptomer i form af søvnproblemer, nedtrykthed, nedsat energi, smerter og ængstelse. Det fremtrædende problem for størstedelen af deltagerne har været at håndtere det oplevede misforhold mellem forestillinger om, hvordan arbejdet burde udføres, og de reelle rammer for arbejdets udførelse. Og ikke mindst deres egne muligheder for at påvirke dette. Det er i dette felt, arbejdet i grupperne har haft sit fokus ved kognitivt at udfordre deltagernes antagelser og tilbyde dem alternative strategier. De typiske arbejdshistorier er i nogen udstrækning præget af multiple omstruktureringer, oplevet organisatorisk utryghed, nedskæringer, ændrede krav og øget kompleksitet i arbejdet. Der er dog langt fra altid tale om arbejdsvilkår præget af ekstraordinære belastninger. I nogle tilfælde ser vi også en langvarig faglig og personlig udmattelse, som ikke udelukkende lader sig begrunde med specifikke arbejdsbelastninger. Fem centrale temaer I arbejdet med at identificere vedligeholdende psykologiske faktorer er der fem temaer, som vi har fundet centrale for deltagerne: Præstation, Perfektion, Kontrol, Sociotropi og Ansvarlighed. Alle deltagere har ret hurtigt i projektfor- Psykolog nyt

8 løbet beskrevet, at deres primære leveregler er centreret omkring mindst ét af ovenstående temaer. Disse leveregler (se eksempler i boks) er tæt relateret til, hvad deltagerne hidtil har opfattet som centrale værdier. I sig selv er der på ingen måde tale om karakteristika, som er negative, men som set i lyset af deltagernes konkrete arbejdsmæssige rammer ikke er hensigtsmæssige. Arbejdet med de individuelle leveregler handler således om at udforske og udfordre reglernes hensigtsmæssighed samt fordele og ulemper ved disse. Altså modificering snarere end forkastelse af levereglerne. Det er vores erfaring, at arbejdet med at modificere levereglerne kunne udfordre deltagernes ofte dikotome forestillinger om godt og dårligt ( Hvis jeg ikke gør det på den gamle måde (dvs. perfekt), går det helt galt. ). Dette har givet anledning til at opstille gode tanke- og adfærdseksperimenter for at efterprøve effekten af den gamle og den modificerede leveregel. strering har været et hjælpsomt redskab til at stoppe op i tide i hverdagen og også til at få planlagt åndehuller fremadrettet. Hjemmearbejdet har fra gang til gang været omdrejningspunktet og ifølge deltagerne været det, der har fastholdt fokus og motiveret til forandring. Det er også deltagernes erfaring, at arbejdet med at forandre vaner og holdninger tager tid og kræver en vedholdende indsats. Deltagerne har været motiverede, frafaldet har været lavt, og de fælles erfaringer og berøringspunkter så mange, at der hurtigt er blevet skabt en fornemmelse af solidaritet, genkendelighed og høj overførselsværdi blandt deltagerne. En god nok indsats Et centralt tema i denne intervention har været deltagernes tilbøjelighed til at overpræstere arbejdsmæssigt og stille urealistisk høje krav til deres egen indsats. Derfor har der gennem forløbet været arbejdet målrettet med at motivere den enkelte til at tilpasse sin indsats til de reelle præmisser og aktuelle ressourcer. Vi vurderer, at deltagernes arbejdsindsats normaliseres, så at de tangerer en mere afbalanceret indsats, som opfylder kravet om at være god nok (men ikke perfekt). Der kan ofte være gode grunde til, at deltagerne har oppebåret de høje krav. Det kan have haft indlysende fordele: Respekt, selvtillid, central organisatorisk placering, anerkendelse og ikke mindst meningsfuldhed. Ikke at leve op til de sædvanlige standarder er forbundet med forestillinger om tab af image og identitet. En stor del af arbejdet går således ud på, at deltagerne øver sig i nye strategier og i at acceptere og rumme de konsekvenser også negative som dette får. Og her har de øvrige gruppedeltagere en helt central funktion, som vi tror langt overgår, hvad der kunne skabes i en individuel terapi: At bidrage med sympati, solidaritet, opbakning og ikke mindst gode ideer til nye strategier. Deltagernes erfaringer Ifølge samtlige deltagere har været et vigtigt element i behandlingen, at de har fået almengjort deres stressproblematik. Dette har været en medvirkende faktor i erkendelsesprocessen med at forstå og tage egne symptomer alvorligt. Her har gruppen spillet en afgørende rolle for at lade deltagerne spejle sig i hinandens historier og erfaringer. Deltagerne angiver også, at det har været hjælpsomt at få adskilt tanker og følelser og herudover at få udfordret egne dysfunktionelle antagelser. Dette arbejde har ført til en øget opmærksomhed på egne kognitive forvrængninger samt uhensigtsmæssige leveregler med efterfølgende tiltag mod at modificere uhensigtsmæssige mønstre. Deltagerne oplever, at det har givet såvel et større psykisk overskud som en ændret adfærd. Af mere konkrete redskaber nævner deltagerne, at symptomregigod nok? Typiske leveregler Hvis jeg ikke når alle opgaver til tiden, er jeg ikke dygtig nok. Det er mit ansvar og min pligt at få tingene til at fungere. Jeg bør være i stand til at gøre alle tilfredse. Hvis ikke jeg klarer det, er jeg svag. Jeg bør altid være god/dygtig til mit arbejde, ellers dur jeg ikke. 8 Psykolog nyt

9 En helt konkret erfaring fra forløbene har også været, at enkelte deltagere på baggrund af den erkendelsesproces, de har været igennem, vælger at søge andet arbejde. I og med at interventionen bevæger sig på grænsen mellem undervisnings-/kursusformen og kognitiv adfærdsterapi og samtidig involverer ni deltagere, har det været en konstant kunst at balancere mellem det at tilgodese gruppen og tilgodese den enkelte. Vores erfaring er, at en relativt stram struktur med fokus på at aktivere alle i gruppen har været mere effektiv end lange ophold hos den enkelte. I mange af sessionerne har vi delt gruppen op i mindre enheder, som har arbejdet ud fra fastlagte spørgeguides, og det har i det store og hele fungeret godt og været med til at sikre den mere personlige refleksion og intimitet. Deltagerne har overordnet accepteret og værdsat den relativt stramme form med fokus på undervisning, gruppe og hjemmearbejde. Dette ser vi i sammenhæng med, at der fra begyndelsen er givet klare udmeldinger om, hvad deltagerne kan forvente med hensyn til indhold og arbejdsform i forløbet. Erfaringer opsamlet Vi arbejder ud fra den antagelse, at det at være sygemeldt med stress ikke er en udtømmende beskrivelse af den enkeltes situation. Stressbegrebets mangetydighed fordrer en grundig afdækning af de nærmere forhold, og ofte ses betegnelsen anvendt om alt fra depressions- og angsttilstande, over reaktioner på konflikter til emotionelle tilstande som frustration, skuffelse, vrede og sorg. Det er vores erfaring, at den intervenerende psykolog ud over et grundigt kendskab til stressfeltet bør besidde en god klinisk erfaring med tilgrænsende lidelser. Ofte kan arbejdsmæssige belastninger forekomme at være den umiddelbare figur men disse begrænsninger kan udkrystalliseres på baggrund af sociale, personlighedsmæssige eller psykiske problemer. Det er derfor ikke altid kun det arbejdsmæssige fokus, der kan være relevant for at begribe den enkeltes vanskeligheder. Projektet viser, at det giver god mening for såvel deltagere som intervenerende psykologer at tilbyde stresshåndteringsgrupper i dette format. Fremmødet er stort, og de umiddelbare tilbagemeldinger fra deltagerne er stort set samstemmende positive. Programmet er ét bud på en konkret og praktisk gennemførlig behandling af stressrelaterede problemstillinger og ikke nødvendigvis den eneste anvendelige. Dette tilbud har sin begrænsning, idet ikke alle stressramte vil være i stand til at abstrahere på det niveau, der lægges op til i kursets opbygning, hvor såvel symptomniveau som habituelt refleksionsniveau spiller en rolle for udbyttet af kurset. Den valgte gruppeform kræver, at psykologen tillader sig en mere direktiv rolle, end det er normen i mange former for terapi, da ønsket fra deltagerne om konkret rådgivning er stort, både med henblik på viden om stress og om det typiske forløb, der ses ved arbejdsrelateret stress. For deltagerne bliver der i gruppen sat en proces i gang, som forhåbentlig også på længere sigt kan hjælpe dem til at håndtere de belastninger, livet vil byde dem. Janne Hertz, cand.psych. Greta Lassen Lund, cand.psych., specialist i psykoterapi Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d.-studerende referencer Butler, A.C., Chapman, J.E., Forman, E.M., & Beck, A.T. (2006). The empirical status of cognitive-behavioral therapy: A review of meta-analyses. Clinical Psychology Review, 26, Chandola, T., Brunner, E., & Marmot, M. (2006). Chronic stress at work and the metabolic syndrome: prospective study. British Medical Journal, 332, Cohen, S. & Williamson, G. (1988). Perceived stress in a probability sample of the United States. In S. Spacapan & S. Oskamp (Eds.), The social psychology of health: Claremont Symposium on applied social psychology. Newbury Park, CA: Sage. Engel, G.L. (1977). The Need for a New Medical Model: A Challenge for Biomedicine. Science, 196, Lazarus, R.S. & Folkman, S. (1984). Stress, appraisal and coping. New York: Springer. Netterstrøm, B. (2007). Stress. In M. Kjøller, K. Juel, & F. Kamper-Jørgensen (Eds.), Folkesundhedsrapporten (pp ). København: Statens Institut for Folkesundhed. Nielsen, L., Curtis, T., Grønbæk, M., & Nielsen, N.R. (2007). Forebyggelse og behandling af stress i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. Psykolog nyt

10 Psykolog bliv ved din læst Organisationspsykologien er ved at flytte sig fra en status som seriøs videnskab til at være en redskabsdisciplin. Det handler om at finde ud af, hvilke håndtag der skal trækkes i, for at en organisations ledelses ønsker skal ske fyldest. Dask! Af Helgi Rasmussen Grænsen for, hvad der er klinisk psykologi, og hvad der er erhvervs- og organisationspsykologi, er ret flydende. Med det følgende tænker jeg i organisationspsykologiske baner, men vælger alligevel at tale om psykologien. Som et led i udvikling af organisationer, grupper og individer spiller psykologien en alt større rolle. Psykologer bliver brugt til OD, teambuilding, coaching, supervision, konflikthåndtering. Listen kan næsten gøres så lang som man ønsker. Krisehjælp er nok (?) det største forretningsområde hos psykologer i dag. Psykologien har succes, den bliver brugt, og psykologer tjener gode penge. Men hvor er psykologien henne i vores samtid? Man kan se på psykologien med teorien om produkters livscyklus, den såkaldte Boston-model, for at nærme sig et muligt svar. Boston-modellens første fase er produktudvikling og afsøgning for at finde farbare veje for et produkt, det er dyrt at tjene penge på. Siden udvikler det sig til et stjerneprodukt, og herefter transformeres produktet til cashcow, hvorefter det visner og slutter som død hund. Fra at organisationspsykologien har haft et centralt forskningsfokus Mayo, Taylor; Hjelholt, Bion m.fl. bevæger den sig til at have et værktøjsfokus, der bruges af særlige virksomheder, som har evnen til at gå efter det unikke. Herefter følger andre virksomheder. Når det er sket, flytter de unikke fokus og distancerer sig fra flertallet, hvorefter værktøjerne langsomt udfases og ender som død hund. Som jeg ser det, har psykologien været i stjerneproduktfasen. Nu er vi i fase tre, hvor psykologien er i cash-cow fasen. Har der været en ulykke, spørges der som noget af det første, om der er tilbudt krisehjælp. Det var ikke sket 10 Psykolog nyt

11 illustration: henning christensen værks- og redskabsdisciplin, hvor det handler om at finde ud af, hvilke håndtag der skal trækkes i, for at en organisations ledelses ønsker skal ske fyldest. Muligvis fordi det primært er direktører og ledere, der grundlæggende definerer vores felt? Hvor er universiteterne i alt det her? Jeg håber, at den grundlæggende psykologi fortsat er nyttig, også efter at psykologiens håndværksmetoder som erhvervslivets foretrukne valg er afgået ved døden. Det kræver, at det er psykologiens forskere, der skal til at definere forskningsfeltet. Psykologien skal undlade at genopfinde sig selv, men gå tilbage til det, faget er bedst til, nemlig at udforske, undres, analysere og forsøge at forstå de dynamiske kræfter, som ligger bundet i de strukturer, der findes på alle niveauer i sociale systemer. En parameter, der går igen hos virksomfor kun få år tilbage. Det er særdeles positivt, men det spørgsmål, der samtidig bliver aktuelt, er, hvordan vi kan undgå at ende som død hund? Den psykologiske værktøjskasse I mit perspektiv som konsulent er psykologien i fuldt firspring ved at producere nye værktøjer, som skaber hurtigt afkast og mange opgaver. Primært gældende for disse værktøjer er, at de retter sig imod enhver direktørs ønske om at få lykke og produktivitet til at hænge sammen som perler på snor. Psykologien, måske er det kun gældende for organisationspsykologien, er ved at flytte sig fra at være en seriøs videnskab med formål at forstå, hvilke mekanismer der ligger bag vores menneskelige adfærd til at være en hånd- Psykolog nyt

12 heder, der har succes over tid, er skomager bliv ved din læst det gør sig velsagtens også gældende for psykologien. Psykologiske værktøjer og lykke Gældende for de fleste håndværksdiscipliner, hvor konsulentens opgave er baseret på fx AI eller positiv psykologi, er at skabe lykke, værdsættelse og anerkendelse i organisationer. Disse værktøjer beskæftiger sig i meget lille grad, om overhovedet, med den fortid, der bringes ind. uanset om der arbejdes med organisationer, grupper eller individer. Det er relationen her og nu og fremtiden, det gælder. Der er stort set ingen interesse for ubevidste processer. At mennesker i almindelighed ønsker at afskrive sådan noget som ubevidste processer, vidste Freud godt. Institutter som Tavistock i England, OPU og MPO på RUC i Danmark, forsøger dog at holde fast i forståelsen, der tænker psykoanalytisk teori ind i en systemisk sammenhæng. Det er dog ikke den store salgsvare af en eller anden grund. Måske fordi disse metoder frembringer mange erfaringer, som medfører smerte og frustration i erkendelsesfasen, og som vores kulturpsyke forsøger at undertrykke og tøjle? Positiv psykologi er det nyeste skud på stammen inden for psykologiens værktøjsdiscipliner. Den går som steppebrand over hele verden og bringer efter sigende lykke med sig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Melanie Kleins gode- og onde bryst. Man har i positiv psykologi valgt det gode bryst. Det er kun sød mælk, der strømmer ud, ingen sur mælk. Man skal sætte fokus på kompetencer og færdigheder. Man skal se bort fra handicap, inkompetence, svigt og forfængelighed, fordi så bliver man ked af det. Selv har jeg oplevet som konsulent at komme til en skole, der havde arbejdet med udelukkende at fokusere på det positive. Det resulterede i, at hver gang der kom en antydning af kritik, der satte fokus på en dysfunktionalitet, blev der nedlagt forbud mod at snakke om det, fordi her skulle man være positiv. Det var, som man kan tænke, en pilrådden organisation, og stanken var voldsom i renselsesprocessen. fra over for tanken om det ubevidste og fortidens hændelser som levende kraft i nuet. Men hvis psykoanalysen som psykologisk teori er død, hvad skal vi så med alle de begreber, psykoanalysen har udviklet med udgangspunkt i forskning i det ubevidste. Hvad med sublimering, hvad med projektion, hvad med projektiv identifikation, hvad med containing, hvad med holding, hvad med rationalisering, hvad med intellektualisering, hvad med benægten, hvad med splitting? Hvad sker der med den grundlæggende viden, psykoanalysen har fundet frem til i bestræbelsen på at forstå, hvad der ligger i det menneskelige sind af strukturer til udvikling, vækst og overlevelse? Min erfaring er, at det ubevidste lever i bedste velgående og spiller os et puds både den ene vej og den anden vej. Projektioner er her og der og alle vegne, fx hende, der siger til sidemanden: Jeg kan se på dig, at du er smøgsyg han var ikke ryger, det var hun. Denne erfaring kan i høj grad opfanges og håndteres ved hjælp af de psykoanalytiske begreber. En anden erfaring er, at der sjældent findes smarte løsninger af det svære. Oftest er det hårdt arbejde, hvor man som konsulent skal kunne containe de kræfter, som systemet må af med for at kunne sætte sig i bevægelse. Det arbejde er hårdt slid og forbundet med megen smerte både for medlemmerne af organisations- og konsulentsystemet. At benægte, at de besværlige processer er nødvendige, og at forandring er let og smertefrit, bare man sætter kikkerten for det positive øje, er efter min opfattelse som at mene, at man kan lave en bundvending uden at det kommer til at stinke i perioden, hvor havebunden bliver iltet igennem. Helgi Rasmussen, cand.psych. Selvstændig erhvervspsykolog Psykoanalysens begrebers berettigelse Mange psykologer smider stor set alt det, psykoanalysen har skabt af landvindinger, ud med badevandet ved at sige 12 Psykolog nyt

13 Nye bøger Michael Hviid Jacobsen. Mette Haakonsen (red.): Memento mori døden i Danmark i tværfaglig belysning. Det, at vi skal dø, er en vanskelig erkendelse for mange mennesker. Følgen har været, at det latinske ordsprog memento mori husk du skal dø igennem en længere årrække har været afløst af carpe diem grib dagen. Denne bog forsøger at vise, at disse to tilgange til tilværelsen ikke skal forstås som diametrale modsætninger, men at en forudsætning for at leve livet fuldt ud er en anerkendelse af, at døden er en iboende del af det. Syddansk Universitetsforlag, 2008, 419 sider, 398 kr. indb. Arne Poulsen: Børns udvikling. Om børns psykiske udvikling fra nyfødt til teenager. Bogen beskriver, hvad barnet kan, hvornår det kan det, og hvorfor det kommer til at kunne det. Den gennemgår den følelsesmæssige udvikling, sprogudviklingen og udviklingen af selvstændighed og selvværd. Desuden fortæller den om den nødvendige omsorg og om beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer i barnets liv og gør rede for forskellige former for fejludvikling. 2. udgave. Gyldendal, 2008, 264 sider, 269 kr. indb. Svend Brinkmann. Peter Triantafillou (red.): Psykens historie i Danmark. En analyse af, hvordan vores opfattelser af det åndelige har ændret sig radikalt op gennem det 20. århundrede, samt hvilken betydning disse opfattelser har haft for vores varetagelse af politiske og samfundsmæssige problemer. Bogen undersøger bl.a., hvordan vores håndtering af psykisk syge, børneopdragelse, uddannelse af børn og unge og kriminalitetsbekæmpelse har været formet af de måder, hvorpå vi forstår vores indre liv. Samfundslitteratur, 2008, 220 sider, 198 kr. Kim Rasmussen: (Udviklingshæmmede) børns hverdagsliv. Bogen følger fire børn med Downs syndrom. Vi ser og hører, hvad børnene laver, hvordan de kommunikerer, og hører omverdenens reaktioner. Bogen sætter fokus på, hvad børnene kan, på deres talenter uden at ignorere børnenes behov for støtte. Eksempelvis peges der på behovet for at støtte og hjælpe til at styrke børnenes sårbare relationer og spinkle sociale netværk. Bag dette ligger spørgsmålet: Hæmmer vi unødigt de udviklingshæmmede? Har vi organiseret en parallel barndom til dem ud fra fortidens stereotype billeder og forestillinger? KLIM, 2008, 353 sider, 345 kr. Mogens R. Radmer: Det er bare DAMP-drengen i mig. En stor præstation ligger bag bogen. Debutforfatter Mogens R. Radmer lider selv af ADHD tidligere DAMP og har skrevet bogen om sit liv, sine tanker og overvejelser om, hvordan mennesker med ADHD kan klare sig bedre i tilværelsen. Siesta, 2008, 120 sider, 189 kr. indb. Eleanor Duckworth: At få vidunderlige ideer og andre essays I bogen præsenteres en række af Piagets teoretiske standpunkter i en ny og spændende udgave som (i modsætning til Piagets eget arbejde) retter sig direkte mod undervisningssituationer. Bogen er en udforskning af læreprocessernes kompleksitet, dvs. hvorfor de vidunderlige ideer er så vigtige. Disse ideer repræsenterer nemlig det, vi bringer med os ind i læringssituationen. Samtidig er de også essentielle for den videre forståelse som byggeblokke for fortsat læring og opdagelse. KLIM, 2008, 219 sider, 249 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

14 Det virkelige modelfotos: bam/scanpix 14 Psykolog nyt

15 barn og PPR Skal det kunne lade sig gøre at gennemføre en fornyelse af metoderne i PPR, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvad det lovmæssige/ organisatoriske grundlag betyder for psykologisk praksis Paradigme Af Ingrid Busck I den tankevækkende artikel Den narrative PPR-psykolog (Psykolog Nyt 13/2008) åbnede Katrine Dall Jørgensen og Anne Sofie Møller Sparre for en diskussion om metoder og tilgange i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Artiklen beskriver meget præcist den sædvanlige arbejdsgang, når et barn er indstillet til PPR-psykolog, og retter fokus på noget meget vigtigt, nemlig at indgangen til enhver PPR-intervention er en problematiserende, individualiseret beskrivelse af et barn. Jørgensen og Sparre har meget ret i, at PPR må finde nye og mere tidssvarende tilgange, og at et paradigme som det narrative univers åbner for psykologfaglig udvikling og tiltrængte muligheder for vidensdeling. At der udvikler sig nye psykologfaglige universer i PPR, er en entydig gevinst. Derfor er det besynderligt, at det er så tungt et arbejde at ændre og udvikle den traditionelle, individualiserende, problemfokuserede PPR-praksis. Skal jeg byde på en forklaring, kan det handle om, at forsøg på at udvikle metoder og tilgang i PPR på alt for ofte Psykolog nyt

16 kolliderer med den grundhypotese, som følger af det organisatoriske/juridiske grundlag for PPR s virke: At problemet ligger hos barnet, og at al intervention kredser om det problembærende barn. Systemets betingelser Det formelle system lægger op til, at PPR s opgaver defineres via objektgørelse af børn og individualisering af samspilsproblemer mellem børn og voksne. Det kan ikke udgås, at der er bad fit mellem den formelle, individualiserende, objektgørende procedure og en psykologisk forståelse, som inddrager kontekst, systemers interaktion, narrativers magt. Samtidig er det jo nødvendigt at drive en fornuftig psykologpraksis i PPR-regi, også når systemets problemdefinition er i modstrid med god psykologisk viden og praksis, ligesom professionens udvikling kræver udvikling af metoder og tilgang. Når virkeligheden nu engang er den, at det juridiske og politiske grundlag for PPR s eksistens ligger temmelig fast, og at der ikke kan skimtes en PPR-revolution i nær fremtid, kan det være sundt at gøre sig klart, hvad disse systemets betingelser betyder for PPR-psykologisk praksis. I det korte perspektiv er systemets betingelser tavse eller eksplicitte medspillere i PPR-psykologfaglige interventioner, i det længere perspektiv bestemmer de samme betingelser rammerne for udviklingen i PPR. Det organisatorisk-ideologiske fundament sætter betingelserne for, hvordan udviklingsarbejde i PPR kan lykkes og må tages med som betingelser for udviklingsprocesser. Derfor kan det være nødvendigt at se nærmere på temaer i de diskurser, som udspringer af PPR s eksistensgrundlag. Her er der flere, som straks springer i øjnene. Et er voksenverdenens magt over børn, som den fremtræder i PPR-praksis. Et andet er en objektgørelse af børn, som opstår igennem magtforholdet børn-voksne, og som blandt andet fører til en udbredt optagethed af IQ-testning som grundlag for interventioner. Du -position til Ich und Es -position, hvor den anden bliver til objekt en genstand, som kan forstås og sanses, men som jeg-personen ikke involverer sig i. Relationer skifter uundgåeligt mellem de to positioner. For den professionelle relation betyder det, at omsorg umærkeligt kan glide over i magtmisbrug, fra forståelse til bedreviden. Risikoen for, at omsorg forvandles til magtmisbrug, er konstant til stede. I ulige magtforhold er magthaverens respekt for den magtløses integritet en sårbar ting. Magt indeholder blandt andet fristelsen til bedreviden. Det forhold, at voksne har magt over børn, kan forlede samme voksne til at tiltro sig automatisk at have ret over for barnet, som efter den voksnes mening ikke kender sit eget bedste. Voksnes magt over børn er i sig selv en velmenende magt, ansvaret for at hjælpe børn til at udvikles bedst muligt. Dagsordenen for voksensamfundets, herunder PPR s, interventioner er den positive interesse i at fremme børns udvikling bedst muligt. Alligevel er magtrelationen lidt mere kompliceret end som så. For eksempel kan vi aldrig få garantier for, at de interventioner, vi selv oplever som baseret på nagelfast viden, faktisk virker, som vi forestiller os. Gennem årene har der fx været meget forskellige teorier om, hvordan myndigheder bør sikre børns positive udvik- Objekt for magt og omsorg Uden at vi altid er bevidste om det, er magt en dimension af alt relationelt. Magt betyder først og fremmest en fordring om ansvar, omsorg for den anden (Løgstrup, 1991) Men som Martin Buber (1923, 1992) påpeger, er relationer ustabile, de glider umærkeligt over fra indlevelse, fra Ich und 16 Psykolog nyt

17 ling. På den baggrund er generationer af børn blevet udsat for velmente interventioner, som vi i dag ville se som skandaløse: Tvangsfjernelser af roma- og grønlandske børn, tvangsanbringelser af retarderede, tvangssteriliseringer osv. Hver gang det sker, er omsorgen oprigtigt ment, men uundgåeligt præget af en historisk og politisk bestemt omsorgsdiskurs. Nikolas Rose er en sværvægter i forskningen i humanvidenskabernes historie, herunder psykologiens og psykiatriens. Rose er særligt interesseret i de politiske og etiske implikationer af udviklingen her. I Governing the Soul (1989) beskriver Rose udviklingen af en politisk styret omsorg for børns udvikling: the child ( ) has become inextricably connected to the aspirations of authorities. And universal and compulsory schooling catches up the lives of all young citizens into a pedagogic machine that operates not only to impart knowledge but to instruct in conduct and to supervise, evaluate, and rectify childhood pathologies. Sat ind i vores egen praksis betyder det fx, at PPR-psykologer bliver nøglepersoner i skolens, daginstitutionens, forældres opdragelsesprojekter, hvor målet er at normalisere børn, og normalisering sættes i fokus også for den psykologfaglige intervention. Barnet som diagnosticeret objekt Igennem sammenfiltringen af omsorg og myndighedsudøvelse opstår der et behov for systematiske diskurser til beskrivelse af børns udvikling på forskellige fokusområder og til at strukturere den pædagogiske indsats. At fremme diagnosticering, at supervisere ud fra diagnoser og samarbejde med diagnosticerende instanser udgør en stor del af PPR-arbejdet. Fokuseringen på børnepsykiatriske, især neurologiske, diagnoser som udgangspunkt for interventioner over for børns vantrivsel hænger sammen med et alment skift i fortolkningen af psykiske vanskeligheder og vantrivsel til det mere psykiatriske. Det hænger også sammen med en dramatisk ekspansion af antallet af diagnoser. Ifølge Kenneth Gergen (2008) kom der med introduktionen af DMS-III-systemet (som i alt væsentligt svarer til det, der bruges i Danmark, OCD-10) en stigning fra ca mulige diagnoser i 1951, til i dag omkring 200. Det diagnosestyrede syn på børns udvikling kan være med til at gøre problematikker og hensigtsmæssig indsats tydelige, men det indeholder også problemer. Kenneth Gergen beskriver nogle af disse problemer i et essay: The Self: Colonization in Psychology and Society (2008). Det problematiske hænger sammen med en tvivl Psykolog nyt

18 om, hvor anvendelige psykiatriske/psykologiske diskurser egentlig er til at beskrive personer. Tvivlen udspringer af det faktum, at diagnoser er baseret på teorier, som i lighed med teorier i hvilket som helst videnskabeligt vidensfelt aldrig kan være andet eller mere end tilnærmelser, provisoriske redskaber for forståelse, i et afgrænset historisk øjeblik. Især gælder det for teorier med ambitioner om at beskrive menneskelig adfærd og personlighed, at de ikke kan være andet end forsøgsvise tolkninger, ud fra den på et givet tidspunkt eksisterende viden. En diagnose kan aldrig være mere end et hypotetisk, fragmenteret billede. I den diagnostiske diskurs bliver fejludviklingen, det manglende, det primære. I psykologisk praksis kan det føre til, at fejludviklingen kommer i fokus for interventioner og vurderinger. Det stemmer dårligt med, at fornuftig psykologisk praksis først og fremmest handler om at arbejde med strategier for positiv forandring. Det har vist sig at passe, at forandring skabes bedre igennem fx principperne i Appreciative Inquiry (Cooperrider, 2003): Søg udvikling, visioner og gode ønsker i stedet for at hænge fast i problemdefinitioner. Diagnoser vil gerne fortrænge andre identitetshistorier, barnet egne eller andres. Der er en historie, som udrydder alle andre. Det gør tilsyneladende alting mere overskueligt. Men det er ikke sikkert, at vi derved er kommet sandheden nærmere. Det testede barn Kommet så langt i refleksioner over konsekvenserne af systemets betingelser for PPR-praksis kan det være interessant at reflektere over den udbredte IQ-testpraksis som et eksempel på en tilgang mere begrundet i indstillingsprocedurens bagvedliggende logik, end testredskabernes potentiale for forklaring af børns vanskeligheder i skole og daginstitution Det er ukontroversielt at konstatere, at kognitiv udvikling ikke lader sig indfange af et WISC-III-test. Der er mange faktorer i barnets opvækstmiljø, som psykologisk set hører med til billedet af et barns kognitive udvikling. Michael Cole (1996), som har beskæftiget sig med sammenhænge mellem børns mentale udvikling, skole og kultur, taler for en kulturel, økologisk forståelse af barnets mentale udvikling, i modsætning til en testmæssig, endimensional. Faktisk ser Cole barnets mentale udvikling som uadskillelig fra de sociokulturelle kontekster, som barnet er en del af: Hverdagskonteksten, den måde, barnet deltager i hverdagspraksis på. De genstande, redskaber, som bruges i det genkendelige hverdagsliv. Den kulturelt bestemte temporalitet, fx hvordan kulturen forstår fremtid, hvordan historien flettes ind i billeder af barnets fremtid og personlighed. Den måde, de forskellige elementer væves sammen på, som barnet udvikles. Et retvisende billede af et barns kognitive udvikling burde indeholde alle disse dimensioner. Men det er der ikke endnu standardiserede testprocedurer for. Den endimensionale fremstilling af mentalt liv i skalaer er praktisk og let at håndtere, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at den er et trofast billede af en mental virkelighed. Intelligenstesten deler den grundlæggende egenskab med andre psykometriske redskaber, at det er en menneskeskabt kvantificering af en teoretisk konstruktion. At psykologiske genstande er teoretiske konstruktioner, gør dem ikke indholdsløse. Men der kan aldrig etableres sikkerhed for, at psykologiske begreber har en tilsvarende konkret virkelighed. Intelligens er ikke en ting i den konkrete virkelighed, men en betegnelse for noget, udtænkt af mennesker. IQ-test opstod som svar på behovet for redskaber til kategorisering af børn. Nikolas Rose peger på forbindelsen mellem retten til skolegang og behovet for den kategorisering og iagttagelse af individer, som Michel Foucault beskrev: a means of control and a method of domination. (Rose, 1989) Også børn blev indpasset i modernitetens individualisering som objekter for undersøgelser, redegørelser, vurderinger. Det individuelle barns liv blev geometrizised, forvandlet til endimensional, kvantitativ beskrivelse, af bestemte fikspunkter. Herved opstod et redskab til at ordne og kategorisere børn, efter let håndter bare skalaer. Binet skulle selv have været betænkelig over denne kvantificering af den menneskelige begavelse og citeres for følgende kommentar: denne skala, ret beset, (kan) ikke give et mål på intelligens, fordi intellektuelle kvaliteter ( ) ikke kan måles på samme måde som endimensionelle flader måles. (Strydom, 2000) 18 Psykolog nyt

19 En anden kommentar kommer fra Linda S. Siegel, som har forsket i diagnosticering af og pædagogisk praksis omkring learning disabilities, fra sit professorat i British Colombia. Siegel medgiver, at IQ-test selvfølgelig måler noget. Men dette noget er ikke skjulte faktorer bag ved indlæringsvanskeligheder, det er konkrete kompetencer: IQ tests such as the WISC-R do not measure potential or basic reasoning skills and seem to depend more on expressive language skills, memory, fine motor abilities, and specific factual knowledge. Thus it seems inappropriate to use IQ tests as measures of intelligence... (1989). Ifølge Siegels undersøgelser er der ikke noget i IQ-test, som gør det til et bedre redskab til at forudsige indlæringsvanskeligheder end observationer i klasselokalet (1989, 2003). Det er med andre ord usikkert, hvad det er, vi måler, når vi måler et barns begavelse. Det er heller ikke sikkert, at en beskrivelse ud fra en IQ-test er bedre eller mere anvendelig end en direkte, nøjagtig observation af et barns faktiske vanskeligheder og præstationer i læringssituationen. Siegel foreslår at forlade IQ-testprakis, når det handler om at diagnosticere børns indlæringsvanskeligheder, og i stedet for rette fokus mod observationer af barnets faktiske færdigheder. En konklusion kan blive, at den traditionelle WISC-Rprocedure ikke blot har en etisk slagside og er i vis modstrid med vores viden om den kognitive udviklings kontekstuelle afhængighed. Den bidrager egentlig ikke med noget særligt ud over det, som kan findes ved en pædagogisk vurdering. At finde veje for udvikling Det er svært at undgå konklusionen, at store dele af de traditionelle paradigmer for PPR-arbejdet er i foruroligende opløsning, udsat for ny psykologisk viden og filosofisk erkendelse. Den psykologiske virkelighed, inklusive PPR s, er blevet flertydig, paradigmer er udskiftelige og gør ikke mere krav på at besidde den endelige sandhed. Oversat til PPR-praksis kan alt dette inspirere til at flytte fokus til noget, som handler om at søge det forskellige, det særlige, i de historier om børn, som kommer til orde i indstillinger og møder. Hvis ingen har monopol på sandheden, kan der opstå nye, fælles historier, som giver rigere beskrivelser og handlemuligheder. Det må alt sammen rimeligvis have betydning for PPR s psykologiske praksis, at udviklingen i vores profession kalder på at udvikle praksis. For at nye tilgange kan fungere, er det nødvendigt at bygge dem på en bevidst forholden sig til virkningerne af de ideologiske og organisatoriske rammer, som PPR-arbejdet historisk er vokset ud af. Hvis vi lader, som om de ikke findes, blander de sig utidigt i de optimistiske udviklingsprojekter og risikerer at kvæle det, der ikke passer ind i de traditionelle rammer. Ingrid Busck, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi, PPR i Greve referencer Buber, Martin: Jeg og Du. Hans Reitzels Forlag, Cole, Michael: Cultural Psychology, A Once and Future Discipline. Belknap Press, Cambridge, Mass. and London, 1996 Cooperrider. D., Whitney, D., Stavros, J.: Appreciative Inquiry Handbook. Berrett-Koehler Publishers, Foucault, Michel: Discipline and Punish: The birth of the prison, Vintage, New York, Gergen, Kenneth: The Self: Colonization in Psychology and Society, 2008, (Kenneth Gergens hjemmeside). Løgstrup, K.E.: Den Etiske Fordring, Gyldendal, Rose, Niklas: Governing the Soul, The Shaping of the private Self, Free Association Books, London Siegel, Linda S.: IQ is irrelevant to the definition of learning disabilities, Journal of Learning Disabilities, 1989, Oct; 22 (8). Siegel, Linda S.: IQ Discrepancy Definitions and the Diagnosis of LD, Journal of Learning Disabilities, Jan/Feb 2003, 36 (1). Strydom, Jan: IQ test: Where Does It Come From and What Does It Measure, Psykolog nyt

20 Hvor krop-intention-verden Man får den der strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid på og se, om man bare lige kan være i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og tilbage Mindfulness Af Jakob Skov Knudsen, Kristina Grünenberg og Hanne Kjærgaard Walker Mindfulness-meditation er oprindelig en buddhistisk praksis, som i modificeret udgave har vundet tiltagende udbredelse i Danmark i de senere år. Selv om der i udgangspunktet ikke er tale om en behandlingsform, åbner mindfulness, som den er blevet udviklet og tilpasset vestlig livsstil af blandt andre Jon Kabat-Zinn (1990), mulighed for terapeutisk arbejde. Kabat-Zinn har udviklet mindfulness til at kunne anvendes som et stressreducerende redskab via MBSR-metoden (mindfulness-based stress reduction), og metaundersøgelser viser, at mindfulness i denne udformning ser ud til at have god virkning både for alvorligt stressramte og for mennesker ramt af midlertidige stressbelastninger (Grossman 2004). For at undersøge om metoden egner sig som efterbehandlingstilbud til patienter efter fx en hospitalsindlæggelse, valgte vi i Københavns Universitets Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling at undersøge oplevelser af cdbaseret mindfulness-meditation. I kraft af vores netværk, dvs. gennem sneboldmetoden, fandt vi 15 personer, der gerne ville deltage i et særligt tilrettelagt femugers cd-guidet mindfulness-program, bestående af fem minutters daglig meditation, 45 minutters meditation/bodyscan eller et yogaprogram tre gange ugentligt samt daglige opmærksomhedsøvelser. To personer faldt fra undervejs, så vores samlede materiale består af 13 gange to interview, deltagernes dagbøger fra meditationsperioden samt de observationsnoter, vi skrev, når vi mødte deltagerne. Vores deltageres begrundelser for at være med var pri- mært, at de følte sig for stressede, at de var nysgerrige eller begge dele. Deltagerne blev sat i gang ved, at en af os besøgte dem hjemme eller på deres arbejdsplads og gennemgik programmet for de fem uger. Desuden gav vi en meget kort introduktion til, hvad mindfulness-meditation er, og udleverede en kort artikel skrevet af den person, der har indtalt de cd er, vi brugte. Frem for det ligefremme spørgsmål, om mindfulness virker, valgte vi at fokusere undersøgelsen på, hvordan deltagerne gav det at meditere plads og mening i deres hverdag. Vi har andetsteds analyseret vores empiriske materiale ud fra et fokus på to fremherskende fortællinger i materialet, nemlig produktivitets- og naturlighedsfortællingen, som indfanger dels ønsket om at være effektiv og begrænse spildtiden i ens liv, dels ønsket om at finde ind til sin oprindelige natur, sin kerne. Begge dele så vi udfolde sig i de beskrivelser, deltagerne gav i deres forsøg på at indfange gode og mindre gode sider ved meditationen (Grünenberg et al., 2008) Her vil vi i stedet forholde os til det kropslige perspektiv og forfølge tankerne fra den amerikanske filosof Drew Leder, der bygger videre på Merleau-Pontys tænkning om kroppen som et uomgængeligt element i vores erkendelse og vores oplevelse af os selv uanset i hvilket omfang man faktisk er bevidst om sin krop. Leder argumenterer for, at det moderne liv er præget af en særlig ikke-kropslig tilgang til livet. Leder kæder denne ukropslige eksistens og fremhævelsen af rationalitetens 20 Psykolog nyt

Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert. Kognitiv gruppe behandling af

Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert. Kognitiv gruppe behandling af fotos: bam/scanpix Stress Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert Kognitiv gruppe behandling af stress Stress har været genstand for et projekt på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Stressbehandlingskonferencen, KU, 8. januar, 2016 Greta Lassen Lund, psykolog Hanne Knudsen, psykolog Dansk Ramazzini

Læs mere

MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress)

MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress) MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress) - En evidensbaseret stressbehandlingsform Arbejdsmedicinsk Afdeling, Region Sjælland v/ Sanna Koch Jacobsen, (psykolog) Det generelle tilbud: MARS Rådgivning om

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Hvor krop-intention-verden

Hvor krop-intention-verden Hvor krop-intention-verden Man får den der strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid på og se, om man bare lige kan være i sådan en

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

MINDFULNESS - LÆR DET MED LETHED

MINDFULNESS - LÆR DET MED LETHED VEJEN UD AF FØLELSES- MÆSSIG SMERTE - OG IND I LYKKE Flere og flere mennesker har fået øjnene op for mindfulness meditationens evne til at skabe følelsesmæssig balance, styrke det fysiske helbred - og

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere