Redderen Nr. 7 september årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 7 september årgang

2 2 Redderen 35. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 4 Side 6 Side 18 Elever i aktion Læring, samarbejde, udfordringer og socialt samvær var blandt overskrifterne, da der blev afholdt Elevgame på Sjælland og i Midtjylland. Jyde på Vesterbro Østjysk redder på frivilligt studieophold i København oplevede både ligheder og forskelle i arbejdshverdagen. Foredrag og udstilling Der var interessante foredrag og spændende udstillere, da de kommunale beredskabschefer holdt årsmøde i Fredericia. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Flot debut for Elevgame i Region Sjælland... 4 På studietur til Vesterbro... 6 Kronjyder har sat Cobra på sprøjten... 8 Fokus på responstiden Sparringspartner til præhospitale emner En station med det hele Læren fra Pukkelpop Årsmøde i MESSE C EUC Vest søsætter Rescue Center Denmark Seminar om helikoptere Udrykning til 70 grader nord Brug de sociale medier... 24

3 Nr. 7 september Leder Husk fuglen I tidligere tider fungerede kanariefugle som en slags alarm i kulminerne. I tilfælde af giftige gasser eller iltmangel viste det sig hurtigt på fuglen, og det gav minearbejderne lidt tid til at komme ud. I fremtiden er det måske en anden slags fugl, som kan bruges til at advare om, at farlige hændelser er sket eller under opsejling. Det sociale netværk Twitter har en lille blå fugl som logo, og der tweetes ( kvidres, red.) i stadigt stigende omfang verden over. Et tweet er en ultrakort tekstbesked på højst 140 tegn, og der er efterhånden mange eksempler på, at ulykker og hændelser rapporteres lynhurtigt på Twitter hurtigere end myndighederne og medierne kan nå at komme på banen. Dette og mange andre perspektiver ved de sociale netværk som Twitter og Facebook skal vi være bedre til at udnytte og spille med på, lød det fra brandchefen i Antwerpen, da han i august gæstede Danmark. I et meget interessant foredrag, som vi omtaler her i bladet, berettede han om det uvejr, der i 2011 ramte den belgiske Pukkelpop musikfestival og kostede fem personer livet. En af lærerne fra Pukkelpop var utvetydigt, at de sociale netværk skal indtænkes i myndighedernes redningsarbejde: Som kilde til at skaffe oplysninger og billeder fra stedet. Til at skabe hurtig, direkte krisekommunikation og imødegå rygter. Og som seismograf for, hvor eksempelvis et uvejr har ramt hårdest. En togulykke i Belgien med 18 dræbte og 170 kvæstede illustrerer lidt om hastigheden på de informationer, de mange øjenvidner og reportere på stedet kan levere: Ulykken skete klokken 8.28, og minuttet efter ringes der 112. Klokken kommer det første tweet om ulykken, og tre minutter senere det første billede. Den første officielle pressemeddelelse sendes ud klokken Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 35. årgang Flot debut for Elevgame i Region Sjælland 45 sjællandske ambulanceelever og værnepligtige dystede og blev klogere. Også i Midtjylland blev der afholdt Elevgame Af Flemming F. Kyster Foto: Anders Sørensen, Jonas D. Morbech og Andreas Gorm Nielsen. Solen tilsmilede Ringsted-redder og tovholder Jonas D. Morbech og de øvrige arrangører og deltagere, da der lørdag den 1. september blev afholdt den første udgave af Elevgame i Region Sjælland. Det foregik hos Beredskabsstyrelsen Sjælland. Den sjællandske udgave afveg lidt fra det jyske forlæg, blandt andet ved at både ambulanceelever (fra Falck og Roskilde Brandvæsen) og værnepligtige (fra Beredskabsstyrelsen) deltog i dagen. - Det betyder, at parterne fra bered- skabet og ambulanceområdet får en god indsigt i hinandens kompetencer ved ulykker og lærer at samarbejde, konstaterer fællestillidsmand og bestyrelsesmedlem i Reddernes Landsklub Anders Sørensen, som deltog i arrangementet. Han roser de kræfter fra blandt andet Falck, Roskilde Brandvæsen og BRS, der planlagde og gennemførte det flotte arrangement, som han og RL bakker meget op om som en tilbagevendende begivenhed. Otte stationer De 45 deltagende elever og værnepligtige blev delt op i otte blandede hold, som hver skulle igennem otte såkaldte skillstations. Der var både ambulance- og redningsrelaterede opgaver, så der var undervejs brug for alle holdmedlemmers forskellige forcer og kompetencer. Holdenes indsats på de enkelte stationer blev bedømt af 12 instruktører fra Falck og Beredskabsstyrelsen, og til sidst kunne man så kåre det hold, der alt i alt havde klaret opgaverne bedst. Men mere end konkurrence var fokus på udfordringer, læring, samarbejde på tværs af faggrupper samt socialt samvær, og der var over en bred kam positive tilbagemeldinger fra alle involverede i dagen. Dagen blev afsluttet med et foredrag om kæntringsulykken i Præstø Fjord, hvor blandt andre Kurt Johansen og Alice Johansen fortalte om de udfordringer man stod overfor som henholdsvis Ambulanceleder og Supervisor på vagtcentralen. Dagen blev gennemført med støtte fra Reddernes Udviklings Sekretariat, Kompetencefonden samt Falck og Beredskabsstyrelsen Sjælland. Også i Midt En uge senere, den 8. september, blev der i øvrigt for anden gang afholdt Elevgame i Region Midtjylland (første udgave blev omtalt i REDDEREN nr. 8, 2011),

5 Nr. 7 september mens Elevgame i Region Syddanmark desværre måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger. Lige som sidst var der 33 deltagende redderelever, og lige som i premiereudgaven var vejrguderne med arrangørerne. - Vi var flere dommere og hjælpere end sidst og havde skruet lidt op for ambitionsniveauet i de enkelte opgaver og der var meget positive tilbagemeldinger fra de i alt 80 personer, som tog del i dagen, fortæller tovholder Andreas Gorm Nielsen, Aarhus Syd. Han og kollegerne fra Syddanmark og Sjælland sætter sig i november sammen med Grethe Gad fra RUS for at evaluere Elevgame og lægge linjen for fremtidige arrangementer. Det dygtige vinderteam i Region Sjælland. På Sjælland var der otte såkaldte skillstations, og i Midtjylland var der syv momenter: Flystyrt med traume og brandsårspatient. Sundhedsfaglig bord med spørgsmål og øvelser ved læge og to jordmødre. Færdselsuheld med to fastklemte - med hjælp fra frigørelseshold. Samarbejdsøvelse - med rappelling og forhindringsbane. Stafet med prioriteringskort. Mordforsøg - sikkerhedsøvelse. Simulationsambulance, HLR øvelse. Vinderholdet fik et termokrus med teksten "Elevgame vinder 2012" - ikke dårligt at prale lidt med i kantinen. Vinderholdet i Midtjylland: Emil Sølvsten, Jacob Holme, Kasper Kjeldsen, Maiken Nybro og Carsten Mailandt.

6 6 Redderen 35. årgang Kit Westergaard viste den jyske opdagelsesrejsende, hvordan arbejdshverdagen ser ud på Vesterbro og omegn. På studietur til Vesterbro Prøv at bytte station, lyder opfordringen fra jysk behandler, som oplevede en vagt i København Af ambulancebehandler Anders Vaagan, st. Randers Den 27. juli 2012 var jeg en tur på station Vesterbro og køre en dagvagt sammen med Kit Westergaard og hendes makker. Kit og jeg lærte hinanden at kende på førstehjælpsinstruktøruddannelsen i Middelfart sidste år, og blev den gang enige om at det kunne være sjovt at prøve at køre en vagt hos hinanden, for der er sikkert mange måder at gøre tingene på selvom det er samme firma vi er ansat i. Jeg tog derfor over til Kit og hendes kæreste dagen før, og ankom til spisetid. Vi sad i haven og begyndte allerede over maden at tale om de forskelle der er i hver vores ende af landet. Kontrasten til vore job er også særlig stor, idet Kit kører effektiv på station Vesterbro i København, mens jeg kører som områderedder på døgnvagt på Djursland. Vi mødte næste morgen 6.30 sammen med det andet hold ambulancefolk, og startede dagen med at snakke ved bordet over et par hjemmebagte boller. Jeg forklarede min baggrund for at være der, og vi gik derefter ud for at lave morgentjek på bilerne. Korte ture Vi kørte 8 ture den dag, og de var fordelt på 2 x kramper, 1 hjertestop, 2 x mavesmerter, 1 x ukontaktbar og 2 x hjemkørsel. En spændende dag hvor jeg fik et godt indblik i hvordan man griber tingene an i den anden ende af landet, og hvor turene bestemt ikke er ret lange minutter for en tur derovre, så varer den ikke meget længere. Det står i skærende kontrast til, når jeg f.eks. har en vagt på st. Grenå, og vi dels kører min. for at komme frem til adressen, dernæst behandler et stykke tid på stedet, for så bagefter igen at køre kørsel 1 i min inden ankomst til sygehuset! Så lange ture kendte man ikke til på

7 Nr. 7 september station Vesterbro, med mindre de selvfølgelig havde en overførsel til Jylland el. lign. Primært holdes bilerne inden for rimelig afstand, og kører ret lokalt og der er ikke ret langt til et sygehus eller en skadestue derovre. Vi var på fire forskellige sygehuse den dag, og jeg fik bl.a. en rundvisning på Rigshospitalets traumemodtagelse. Meget spændende at se det man kun har hørt om. Hvad siger manden? Jeg var behandler på en del af turene, og fik således lov at frembruse min jyske dialekt overfor patienterne. Dette gav dog anledning til smil på læben, idet den første patient jeg tiltalte ikke svarede på mine spørgsmål. Han kiggede på de andre og sagde på sin sjællandske måde: Hva siger manden? Og bagefter: Hvor faen er du fra? Det var ret komisk at stå i en situation hvor man i sit eget land kan opleve disse dialekter, og mangel på forståelse af visse ord men patienterne bar dog over med mig, og det var sjovt at opleve. Gør det gerne igen Det var ganske frivilligt jeg tog med på denne vagt, og betalt af egen lomme for transport, bro mv. Og jeg gør det gerne igen en anden gang, for hvor er det bare sundt at komme ud at se andet end sin egen lille rede. Jeg kommer i forvejen en del rundt og ser mange stationer i Falck. Har været på 38 forskellige til nu på de 9 år jeg har været ansat, og jeg har oplevet en masse på den konto. Vi er godt nok ansat i samme firma, men derfor er det altid sjovt at se de forskelle der er, og de forskellige måder vi gør tingene på, inden vi når det samme mål, netop at hjælpe den syge og gøre en forskel i hverdagen. Jeg er vant til et vist klientel og ofte de samme slags patienter i min del af landet, mens Kit og hendes kolleger også har patienter som vores, men også ret ofte har at gøre med svage borgere, og personer der tit lever et usselt liv og har en hverdag præget af lav social status og mangel på evnen til at klare sig selv. Prøv det Jeg vil med dette lille indslag blot opfordre alle mine gode kolleger rundt om i landet, til at prøve det samme. Det er meget lærerigt at se noget andet end kun sit eget, og det er da skønt at hilse på Falckkolleger på andre stationer, og lære disse personer at kende. Man får en masse gode kontakter og venskaber. Og det er netop det gode ved vores firma, der er mulighed for at udvikle sig, få en på opleveren og komme ud og se en masse geografi, hvis man altså selv vil! "Hva siger manden?", lød det fra en patient, da Anders Vaagan talte med sit jyske tungemål. Han oplever det som lærerigt og udviklende at besøge andre stationer og opfordrer kolleger til at prøve det samme.

8 8 Redderen 35. årgang Kronjyder har sat Cobra på sprøjten Der er trimmet og tænkt nyt i Falcks 10-årige brandkontrakt i Randers Af Flemming F. Kyster Igennem mere end et halvt århundrede har Falck stået for brandslukningen i Randers. Og med kontraktindgåelsen i år bliver det også Falck, som varetager opgaven med ét-minuts og fem-minuts brandvæsen de næste 10 år i den store Randers Kommune, som med sine næsten indbyggere er landets syvendestørste. Trods den mangeårige historie i byen var det dog ikke bare en formssag at få kommunens underskrift på kontrakten. Forud gik måneders lange forhandlinger i en meget god tone, hvor der blev givet og taget, fortæller stationsleder Brand, Bjarne Jørgensen. Tvunget til nytænkning - Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der skal spares i kommunerne. Men jeg synes, vi er nået frem til et godt resultat for begge parter, og jeg mener, vi har et fantastisk godt brandvæsen i Randers.

9 Nr. 7 september Det vakte behørig opsigt blandt nogle kursister på Langvang, at der var monteret en Cobra på sprøjten. Stationsleder Brand, Bjarne Jørgensen. Med små "jernspåner" i vandet kan Cobra skære igennem selv de hårdeste materialer. En "guldsmederude" penetreres på to sekunder, mens en sikkerhedsdør holder fem sekunder. En 33 mm pansret dør tager det 30 sekunder at få hul på, mens en 46 millimeter skudsikker rude holder 55 sekunder, lyder erfaringen fra Randers. Nogen gange er det, når pengene bliver færre, at man bliver tvunget til nytænkning og udvikling, og det har vi gjort sammen med kommunen, siger Bjarne Jørgensen. Blandt ændringerne i den nye kontrakt er, at man sløjfer den hjælpestation, man havde ved firmaet Fyns Kran Udstyr og fjerner der ud over en tankvogn og en sprøjte på hovedstationen på Hadsundvej. Til gengæld har stationen med d-brandfolk i Øster Tørslev fået en sprøjte med 5000 liter mod tidligere 2000, og i Langå er kapaciteten 7000 liter. To mand afsted En anden vigtig ændring er, at der nu kun kører to mand til ABA er (automatiske brandalarmer) mod tidligere fire til otte (undtagen hvis alarmen kommer fra sygehuset). Samme gælder eksempelvis knallertbrande, containerbrande i det fri, bilbrande etc. - Det letter naturligvis tingene for os, når folkene på værkstedet kan lave biler i stedet for at køre til blinde alarmer eller mindre hændelser. Det er faktisk flere end 200 udrykninger om året, hvor vi nu kører to i stedet for fire eller flere, så det batter noget, konstaterer Bjarne Jørgensen. Vil danne skole Besparelserne har givet plads til en investering, som Bjarne Jørgensen venter sig meget af: Der er netop blevet monteret en Cobra skæreslukker på sprøjten. - Det er første gang, en Falck-sprøjte får bygget en Cobra på, men jeg tror ikke, det bliver sidste gang. Jeg er overbevist om, at det kommer til at danne skole, lyder det entusiastisk fra brandstationslederen. Der er så vidt vides ni operative Cobra anlæg i Danmark. De sidder på forskellige køretøjer, fra sprøjter til HSE og drejestiger. Skal bruges I Randers vil de arbejde hårdt for, at Cobraen bliver BRUGT i de situationer, hvor den kan gøre en forskel. Det, at den er lige ved hånden med placeringen på sprøjten (og med 100 meter slange), giver ifølge Bjarne Jørgensen en stor fordel. Desuden bliver der på træningscentret Langvang trænet flittigt med Cobraen både med menige brandfolk og på holdleder- og indsatsleder niveau lige som der følges op på, hvis den IKKE anvendes i ellers relevante situationer. Fantastisk værktøj - Det at den kan lægge en vandtåge, som på 90 sekunder sænker temperaturen fra til under 100 grader, er den helt store force ved Cobraen. Skære-delen er der efter min opfattelse knap så ofte brug for. Men ved eksempelvis en brand i en guldsmedebutik, hvor der er indbrudssikret glas, eller bag en sikkerhedsdør, dér kan skæreslukkeren også gøre en forskel, bemærker Bjarne Jørgensen. Han tilføjer, at det især er i samspil med termisk kamera og overtryksventilation, at Cobra er et fantastisk værktøj. Brandvæsenet havde 723 udrykninger i 2011.

10 10 Redderen 35. årgang Fokus på responstiden Redderne i Randers er lynhurtigt afsted på udrykning Af Flemming F. Kyster For nogle år siden blev trappen ned fra soverummene "rettet ud", hvilket sparer brandfolkene nogle sekunder, når de skal afsted. Det kan måske virke overdrevet at lave en større ændring for at spare måske fem eller ti sekunder, når ambulance- og brandkøretøjerne skal rykke ud fra stationen i Randers. Men er det flere små gevinster, man kan hente, så batter det pludselig noget, også i det store billede. I Randers har et vedholdende fokus på tiderne ud fra de såkaldte LEAN-principper givet klart hurtigere responstider. Blandt tiltagene er, at lysene automatisk tændes på soverummene, når alarmen går (kan slås fra, hvis man ikke ligger for tur). En forlængelse af trappen har elimineret en lille omvej, og på en lystavle kan brandfolkene se, præcis hvilke køretøjer, der skal afsted, så de ikke spilder tid med at tage den forkerte. Når ambulancefolk kommer fra opholdsrum eller køkken, så kan de undervejs åbne porten med et tryk på en knap, så den er åben og klar, når de sidder i bilen. Lydhørhed - Hvis vi som reddere kommer med ideer eller forslag til, hvordan vi kan forbedre afgangstider eller andre forhold, så er der god lydhørhed og vilje til at prøve ting af, siger Jack Hvid, som er en af de 17 fuldtidsbrandfolk. Også d-brandfolkenes afgangstider er der kigget intensivt på. Der er indrettet velbeliggende p-pladser til dem. Dem der bor længst fra stationen har deres udstyr tættest på døren. Det er blevet gennemgået, hvordan man bør holde parkeret derhjemme og

11 Nr. 7 september at man skal have styr på bilnøgle, tøj med videre. Ingen afvigelser - Desuden følger vi afgangstiderne tæt, uge for uge, fortæller stationsleder brand, Bjarne Jørgensen. Som nabo til Falckstationen har han en ret god fornemmelse af, hvor hurtigt folk kommer ud af røret. - I dagtimerne er vi typisk afsted på sekunder, om natten sekunder. De seneste tre måneder har vi ikke haft en eneste afvigelse (forsinkelse, red.) på brandsiden, så det er virkelig flot. Der VIL forekomme afvigelser fra tid til anden det kan ikke undgås men kan vi holde det på et minimum, så er både vi, kommunen og byens borgere godt tjent med det, påpeger Bjarne Jørgensen. Fra sin bolig lige ved siden af stationen kan stationsleder brand, Bjarne Jørgensen, følge lidt med i, om folkene kommer raskt afsted. Knapper til åbning af ambulanceportene, lys der fortæller, hvilke køretøjer brandfolkene skal tage, samt stik, der selv springer ud, når bilerne kører - det er nogle af tiltagene for at spare sekunder og styrke afgangstiderne. I øvrigt er det både for brand og ambulance en selvfølge, at der først trykkes afgang, når køretøjerne ruller, så det er fuldstændig reelle tal, kommunen og regionen får. Sparringspartner til præhospitale emner 3F, som organiserer hovedparten af de danske ambulancereddere, ønsker at sætte skub i udviklingen på det præhospitale område. Derfor har 3F nedsat en referencegruppe, der skal fungere som sparringspartner for Reddernes Udviklingssekretariat i præhospitale spørgsmål, der vedrører redderfaget. Referencegruppen får mulighed for at diskutere konkrete emner, som f.eks. fordele og ulemper ved nationale retningslinjer for reddernes kompetencer og derved bidrage til det videre arbejde i 3F. Referencegruppens medlemmer er udpeget af Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub, således at alle dele af landet er repræsenteret. REDDERNES LANDSKLUB Medlemmerne er (bagest fra venstre): John Larsen (RL), Thomas Johansson (CF), Grethe Gad (RUS), Mikkel Schou (Sjælland), Jens Henrik Pedersen (region Midt). Forreste række fra venstre: Klaus Riknagel (region Nord), Jesper Friis (region H), Kenneth Lübke (Dansk Ambulanceråd), Mikkel Andersen (RUS), Allan Mose (region Syd). Allan Petersen (CF) - er ikke på billedet.

12 Redderen 35. årgang Falck Skadeservice hen over sommeren Netop som vores aftale med Lærerstandens Brandforsikring trådte i kraft, kom det første af 3 større skybrud over Danmark. Den første region, som skulle stå sin prøve var Region Syd, derefter fulgte Region Nord og senest var det Region Midt. Alle 3 regioner har klaret det rigtig flot. Der er blevet udvist stort engagement fra alle sider. Samtidig har det også vist os, på hvilke områder, der skal trænes lidt mere samt hvilke forretningsgange, der kræver lidt yderligere forklaring og beskrivelse. Her følger beretninger fra de 3 regioner om hvordan skybrudene forløb. Region Syd Sekretær Anna-Marie Degnbol Flere gange er vores region blevet ramt at kraftigt regnvejr, og hvis vi ikke har fået vand, så har vores kolleger i de andre regioner. Første gang efter Falck Skadeservice var blevet til ramte regnvejret Region Syd, specielt Fyn, fredag den 29. juni. Sidst på eftermiddagen havde Falcks vagtcentral Region Syd modtaget 26 vandskadeopgaver, hvoraf de 24 var på Fyn. Broballe på Nordals var ligeledes ramt efter skybrud. Der var mellem 3-5 vogne på gaden, og der er blevet løst rigtig mange opgaver med både vandstøvsugning og opsætning af affugtere. Alle affugterne fra Dalum, Fredericia og Odense var taget i anvendelse. Det blev i øvrigt aftalt med nogle kunder, at de skulle have besøg af fugttekniker, Jesper Faurholt Jacobsen. Lidt om team Brørup I Brørup er der opstået et lille team med 16 tilknyttede, som udrykningsleder Henning Holm har samlet både mandskab og materiel til. Søndag den 29. juli er en af de dage den timelønnede redder, Bjarne Nielsen, Brørup husker. Denne dag måtte redderne fra Brørup køre til Odense. Da alle indkøbte affugtere var lånt ud, havde man haft fat i et firma om lørdagen og købt 50 nye affugtere, som redderne pakkede ud og kørte over og satte op. I løbet af august måned kørte redderne i Brørup rigtig mange opgaver både små og store opgaver i Fredericia, Vejle og Odense. Brørup-redderne har ligeledes været i Legoland til den største vandskade, vi indtil nu har haft i Region Syd, for at sætte affugtere op. De timelønnede reddere i Brørup er næsten alle tidligere håndværkere. De er alle meget interesserede i skadesserviceopgaverne, og er gået ind i det med liv og sjæl, og alle kunderne har været tilfredse. De første opgaver blev kørt med en gammel trailer. Denne er nu udskiftet med 2 nye, der er pakket hensigtsmæssigt op. Den gamle trailer står nu som reserve. Statistikken over de sidste 2 måneders drift viser, at der er løst 100 opgaver i Region Syd. Region Nord Driftschef Jørn Johannesen I starten af august blev Aalborg / Nørresundby ramt af et større skybrud med i alt 120 assistancer. Der blev i løbet af 2-3 dage stillet over 100 affugtere op. Alle affugteropgaver blev løst af os selv. I Nord havde vi i løbet af sommeren fået ansat tre fugtteknikere, som i forbindelse med uvejrene virkelig viste deres værd. Efterfølgende har de sammen med Driftsleder Peder Mejlvang haft rigtigt travlt med at følge op på alle sagerne og har i skrivende stund udført næsten lige så mange besigtigelser, affugtertilsyn og fugtmålinger for at sikre, at alle sager bliver fulgt rigtigt til dørs og afsluttet til kundernes tilfredshed. Her i sensommeren er det utroligt dejligt at konstatere, at vi selv har løst 88 % af vores assistancer. Dertil skal lægges de opfølgende besigtigelser, fugtmålinger m.m. som vi alle selv har udført.

13 Nr. 7 september håndterede skybrud Skybrud i Lystrup ved Århus. Fra uvejret i Aalborg d. 6/8 fra Håndværkervej næsten lige uden for Falck Aalborg. Det opfølgende arbejde med de mange skader i Region Nord pågår stadigvæk. Regionalt har vi gjort os rigtig mange og gode erfaringer på alle niveauer, som vi i skrivende stund er ved at samle op på, så vi er klar til næste gang uvejret rammer Nord. Det har været en utrolig god og lærerig sommer, hvor alle har bidraget på bedste vis. Region Midt.. Redningschef Thomas Dietz Skybruddet ramte også Aarhus søndag morgen den 26. august De første meldinger omkring vandskade indløb til vagtcentral Midt kl og frem til kl var der modtaget 17 vandskader. Kort efter kl gik det for alvor løs, skybruddet havde ramt det nordlige af Aarhus Kommune. Flere veje og gader stod under vand og derudover var Djursland motorvejen ved Aarhus blev afspærret grundet de store vandmængder. Flere biler var mere eller mindre forsvundet under vandmængderne. Telefonerne på vagtcentralen i Skejby ringede uafbrudt med kunder, der ønskede vores hjælp i forbindelse med vandskaderne. Kl blev Region Nordjylland og Region Sydjylland anmodet om assistance til skadeserviceopgaver, og der blev afsendt hjælp derfra. Driftsleder Jan Nyvang var kaldt ind på vagtcentralen i Skejby for at hjælpe med visiteringen af de opgaver der indløb samtidig med, at han var sparringspartner for de ledere og reddere samt vagtcentralpersonale, der var involveret i skadeserviceopgaverne. Udover dette var Jan Nyvang også kontaktperson til en række af vore kunder, der havde behov for hjælp. Efter kl faldt der igen nogenlunde ro omkring opringningerne i forbindelse med skadeservicearbejdet. Men der var så også indløbet 115 henvendelser omkring vandskade relaterede opgaver. Der blev fra alle sider ydet en kæmpe indsats og alle gjorde deres bedste for at hjælpe vores kunder. Der hvor det vanskelig opstod, i forhold til at hjælpe vores kunder, var de steder, vi ikke kunne komme frem grundet vandmængderne, men heldigvis havde alle vore kunder stor forståelse derfor. Da dagen var omme var der modtaget i alt 130 vandskader, og efter en stor indsats fra alle var opgaverne klaret ved midnatstid. Da skadeservice indsatsen kørte på sit højeste var der indsat 16 enheder til at udfører skadeserviceopgaver. I øjeblikket pågår et større arbejde med opfølgning på affugtningen mv. Sommeren i år har altså givet nogle skybrud, som antalsmæssigt har været helt passende for os i Falck Skadeservice at starte op med. Vi har nu ansat 11 fugtteknikere på landsplan, og de er godt beskæftiget med opfølgning på affugtningen. Med vores præstation i år og de tiltag vi har planlagt omkring træning og uddannelse, så er jeg sikker på at Falck Skadeservice kan blive førende ift. håndtering af større uvejrssituationer. Helle Bønding Skadeservicechef

14 14 Redderen 35. årgang En station med det hele Falckstationen i Randers har mange strenge at spille på Af Flemming F. Kyster Specialisering, røropdeling, omstrukturering, centralisering. Sådan lyder nogle af de begreber, som har sat deres spor på mange Falckstationer landet over. Resultatet af disse givetvis nødvendige tiltag, har nogle steder været lidt kedeligere stationer, som ikke har så mange forskellige aktiviteter som i gamle dage. Affolkede og aflåste stationer fordi alle mand er på hjul er ikke noget særsyn. Men sådan er det ikke i Randers, og det nyder redder Jack Hvid og hans kolleger i fulde drag. - Her er der altid liv, altid nogen at tale med og hjælp at hente døgnet rundt. Det giver en helt særlig ånd og puls på stationen, som jeg er meget glad for, fortæller Jack Hvid. Brandmanden er en af de cirka 130 reddere på stationen. Med d-brandfolk, kontoransatte, værkstedsfolk, ledelse med mere er der i alt omkring 200 personer tilknyttet stationen i Randers, hvilket gør den til en af landets største. Mange specialer De store afdelinger er naturligt nok brandvæsenet, ambulancesiden og autohjælp/sygetransport. Af specialkompetencer kan nævnes en ny miljøvogn, bådberedskab til de mange kilometers fjord-, havne- og å-strækninger, dyreredning, koflytning,

15 Nr. 7 september Brandmand Jack Hvid nyder den store bredde, som findes på stationen i Randers, med blandt andet centralværksted, slangecentral, båreservicering med mere. På udstyrssiden er man godt kørende med blandt andet mulighed for tre klippere/ spredere i aktion samtidig, "gylletrailer", bådberedskab med videre. en gylletrailer, tavlevogn, alt i frigøringsværktøj og meget andet. Et par kilometer væk ligger træningscentret Langvang, som også er vævet meget ind i Randersstationens liv. Centralværksted Det store centralværksted på Falckstationen i Randers beskæftiger en snes mand. De kører i treholdsskift fra klokken seks om morgenen til otte om aftenen, og de er næsten alle branduddannede og kører med til brand, når der er behov herfor. Slangecentralen servicerer cirka 30 brandvæsener, og der er også en lille afdeling til vedligehold og servicering af bårer. Dertil kommer et kommunalt hjælpemiddeldepot på stationen. Blandt de nyere indslag på den livlige station er Falck Hjemmepleje samt skadeservice, og der er såmænd også en Healthcare afdeling med fysioterapeuter, massør med videre.

16 16 Redderen 35. årgang Chris Addiers er brandchef i Antwerpen og bosat i Hasselt, hvor ulykken på musikfestivalen fandt sted. Læren fra Pukkelpop Brandchef fortalte om redningsarbejdet efter et voldsomt uvejr, som i sommeren 2011 kostede fem livet på belgisk musikfestival Af Flemming F. Kyster Fem døde, 11 blev svært kvæstede og godt 120 personer fik skader i forskelligt omfang, da en voldsom storm sidste sommer ramte første dag af musikfestivalen Pukkelpop i Belgien. Under FKB s årsmøde i Fredericia fortalte brandchef Chris Addiers fra Antwerpen om de udfordringer, ulykken gav det lokale redningsberedskab, og om de erfaringer, der kunne drages i kølvandet på hændelsen. Op til 170 km/t Det var tidligt om aftenen torsdag den 18. august 2011, at det fatale uvejr ramte festivalområdet med cirka feststemte gæster. En front med tordenvejr, piskende regn, store hagl og voldsomme vindstød på op til 170 kilometer i timen raserede det meste på sin vej. Det største koncerttelt og andre telte kollapsede, træer blev rykket op med rode, diverse stilladser med lys og højttalere væltede og ting fløj igennem luften, mens ængstelige festivalgæster prøvede at beskytte sig bedst muligt. Cirka 20 minutter varede det ekstreme uvejr, som altså havde så katastrofale følger, at arrangørerne valgte at aflyse resten af firedages-festivalen. 25 års erfaring Ifølge Chris Addiers var der mange positive elementer i den umiddelbare håndtering af ulykken. Blandt andet spillede arrangørernes 25 års erfaring med at lave Pukkelpop festival gunstigt ind. Eksempelvis var arrangørerne hurtige til at åbne udgange/nødudgange fra det store koncerttelt, hvor det amerikanske band Smith Westerns havde afbrudt deres koncert, og folk søgte ud uden at der opstod panik. Festivalens eget sundhedsberedskab på flere end 140 mand, heriblandt mange paramedicinere, ydede også en stor indsats, som igen bar præg af organisationens 25 års erfaring og grundige planlægning. Arbejdet blev dog ikke nemmere af, at seks af de 11 ambulancer på pladsen blev skadet af stormen. I øvrigt er det værd at notere sig, fortalte Chris Addiers, at ulykken faktisk gav lidt mentale skrammer hos nogle af festivalens egne redningsfolk. De stod midt i situationen og nåede ikke at sætte det mentale skjold op, inden de pludselig gik fra fred og ingen fare til ragnarok, forklarer brandchefen. Et ødelæggende spor Redningsfolk fra et større område blev selvsagt også dirigeret til den kaotiske festivalplads, men samtidig skulle beredskabet også dække et stort antal indsatser UDEN for festivalen i lokalområdet, som naturligvis også blev ramt af stormen. Uheldigvis var det dog den tæt pakkede festival, som blev klart hårdest ramt. Luftbilleder viste efterfølgende, hvordan stormen havde trukket et cirka 100 meter bredt, ødelæggende spor henover pladsen. UDEN for sporet stod træerne intakte og ødelæggelserne var markant mindre. Civile hjalp til En af de opløftende faktorer ved redningsarbejdet var, hvordan utallige læger, reddere, brandfolk, sygeplejersker med videre, som var gæster på festivalen, straks påtog sig at hjælpe tilskadekomne personer, lige som naboer til festivalen hjalp til på forskellig vis. Seks katastrofemedicinske teams, 60 ambulancer og omkring 400 reddere, brandfolk, politifolk med videre deltog i redningsindsatsen, som også omfattede en effektiv triage, således at de tilskadekomne blev godt fordelt på sygehusene i regionen.

17 Nr. 7 september Dog var presset på det nærmeste sygehus (i byen Hasselt) ekstra stort, og det vil nok ikke kunne undgås, fordi tilskadekomne selv dukker op uden om visiteringen, og de vil typisk opsøge eller blive afleveret ved nærmeste sygehus, konstaterede Chris Addiers. Godt forberedt At et yderst sjældent vejrfænomen lige præcis rammer en musikfestival er sort uheld, og man KUNNE affinde sig med, at det var skæbnens ugunst, og at det nok aldrig sker igen. Men det har myndighederne og arrangørerne ikke stillet sig tilfreds med. Man har gjort alt for, at skulle det usandsynlige ske igen, så er man forberedt. Blandt de erfaringer, man gjorde sig efter Pukkelpop-ulykken, var at ambulancer og redningskøretøjer ikke alle bør køre helt hen til ulykkesstedet. I stedet etableres der i tilfælde af omfattende ulykker et opmarchområde nogle kilometer væk, hvorfra de nødvendige biler så kan rekvireres, uden at der opstår trafikpropper. I 2012-udgaven af Pukkelpop var der ingen lettere markedstelte, men kun stærke event-telte, og for hvert telt var der klare retningslinjer for, hvad der skulle iværksættes ved hvilke vindhastigheder, hvis der atter kom en storm. Samtidig var kravene til forankring og holdbarhed skærpet betydeligt, fortalte brandchefen, som på nationalt niveau savnede regler for opstilling af lette strukturer som eksempelvis telte. Færre risici På pladsen findes heller ikke længere tunge stativer og master til skilte, lys, lyd, skærme med videre, som kan vælte og kvæste personer. Blandt andet bruger man nu store balloner til exit -skiltning, og man har investeret i teleskop-lysmaster og musiktårne, som kan sænkes, hvis der er optræk til storm. Desuden er alle store træer fældet (hvilket så gav problemer med manglende skygge, da temperaturerne i 2012-udgaven var oppe omkring grader), og campingområdet er udvidet, så de besøgendes telte ligger mindre tæt. Endelig har festivalen døgnet rundt i de fire festivaldage forbindelse til en meteorolog, så man er på forkant, hvis ekstreme vejrfænomener skulle nærme sig. Det burde alle større udendørs festivaler og events skrive sig bag øret, mente Chris Addiers. Se også bagsiden Stærke telte En anden vigtig lære var omkring teltene. Nogle af dem viste sig sårbare over for stormen, og i hovedteltet svingede riggen med lys- og lydudstyr som et livsfarligt pendul. Telte kollapsede, lys- og lyd-installationer knækkede og ting fløj gennem luften, da et helt usædvanligt voldsomt uvejr ramte Pukkelpop musikfestivalen i Belgien sidste sommer.

18 18 Redderen 35. årgang Foreningen af Kommunale Beredskabschefer holdt årsmøde i MESSE C Fredericia den august. Mødet dannede også rammen om en række foredrag og Brandpunkter udstillingen, hvor knap 90 udstillere viste produkter og løsninger frem både indenfor og udenfor i messecentret. Her nogle af indtrykkene fra årsmødet og udstillingen. Mogens Petersen er chef for 187 brand- og redningsfolk, der er fordelt på fire byer og 10 bygder i den enorme kommune, som er 15 gange større end Danmark. Beredskabschef i verdens næststørste kommune Der er måske ikke så meget wow-faktor i at være beredskabschef i en kommune med omkring indbyggere. Men når man så lige tilføjer, at kommunen i areal er på størrelse med Frankrig, så aftvinger det en del respekt. Sådan er situationen for Mogens Petersen, beredskabschef i Sermersooq Kommune på Grønland, som har Nuuk med indbyggere som klart største by. På FKB s årsmøde fortalte beredskabschefen om de udfordringer, som de enorme afstande, manglende veje, ekstreme vejrforhold med videre bød på i arbejdshverdagen.

19 Nr. 7 september F 32 TLK hedder denne finske Bronto Skylift, som var blandt de udstillede køretøjer ved Brandpunkter udstillingen. Firmaet Lotek A/S demonstrerede de seneste nyheder inden for klippe- og spredeværktøj fra Holmatro på det udendørs udstillingsområde uden for MESSE C Fredericia. Livlig debat Politikerne Tom Behnke (C) og Bjarne Laustsen (A) debatterede beredskabsspørgsmål med blandt andre Carsten Iversen, Roskilde Brandvæsen, og Benny Jørgensen, Region Sjælland, mens Lars Vester og Ole Qvist Pedersen fra Falcks topledelse var blandt de interesserede tilhørere i debatteltet.

20 20 Redderen 35. årgang EUC Vest søsætter Rescue Center Denmark - Det skal ske ved, at vi i endnu højere grad fokuserer på at lave kundetilpassede trænings- og uddannelsesløsninger og yder rådgivning - også ude hos kunden. Rådgivningen kan handle om en lang række spørgsmål vedrørende for eksempel materialeanvendelse, køretøjsopbygning, redningsopgaver, sikkerhed, forebyggelse og regelservice. Sådan ser Rescue Center Denmarks nye logo ud. EUC Vests erhvervsuddannelser og kursusaktiviteter inden for brand, redning, ambulance, bjærgning, autohjælp, sikkerhed og førstehjælp på Storstrømsvej i Esbjerg har siden 17. august fået sit eget navn, nemlig Rescue Center Denmark. Hidtil er kursus- og uddannelsescentret blevet benævnt EUC Vest Storstrømsvej. Med navneskiftet er det ledelsens forventning, at centret vil kunne opbygge et stærkere brand, som vil gøre det nemmere at markedsføre den brede vifte af kompetencer, centret tilbyder. - Vi forventer at kunne tiltrække nye kundegrupper såvel nationalt som internationalt ikke mindst inden for offshore- og vindindustrien, oplyser afdelingschef Bjarne Knudsen. Større nærhed Endnu bedre service og større nærhed til kunderne er blandt målene for nyskabelsen, forklarer salgskonsulent John Møller Jensen: Fakta: - Rescue Center Denmark råder over 8066 kvadratmeter bygninger og et samlet grundareal på ca. 5,5 hektar, hvor der dagligt finder mange forskellige øvelsesaktiviteter sted. - Nogle af de mange øvelsesaktiviteter foregår hos forsvaret, på havnen og andre steder, der kan danne grundlag for realistiske øvelser. - Rescue Center Denmark har gennemsnitlig 180 elever/kursister per uge - hele året. - Kursisterne og eleverne kommer fra hele Danmark. - Centret har 32 medarbejdere og kompetencer, der bygger på mere end 20 års erfaring inden for brancherne. - I centret underviser 25 lærere, som hver især har spidskompetencer inden for de forskellige brancheområder. - Den nye hjemmeside kan ses på Nye specialkurser til brancherne og konsulentydelser er noget af det, afdelingschef Bjarne Knudsen(t.h.) og salgskonsulent John Møller Jensen fra Rescue Center Denmark arbejder på at videreudvikle.