Turismens økonomiske betydning i Destination Kongernes Nordsjælland 2014

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Destination Kongernes Nordsjælland 2014 Hillerød, Gribskov, Halsnæs, Fredensborg og Helsingør kommuner VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Kongernes Nordsjælland 2014 Udgivet af: VisitDenmark for Kongernes Nordsjælland september 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Kongernes Nordsjælland Forfattere: Charlotte Rømer Rassing Analytiker i VisitDenmark crr@visitdenmark.com Frederikke Blixencrone-Møller Student i VisitDenmark fbm@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 1

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 3 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 3 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 3 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 5 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR KONGERNES NORDSJÆLLAND... 5 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR KONGERNES NORDSJÆLLAND UDDYBENDE RESUMÉ... 6 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I KONGERNES NORDSJÆLLAND TURISMEFORBRUGET I KONGERNES NORDSJÆLLAND ER PÅ 4,9 MIA. KR DANSKE GÆSTER STÅR BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET I KONGERNES NORDSJÆLLAND FERIETURISME STÅR BAG STØRSTEDELEN AF TURISTFORBRUGET IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER OG ENDAGSBESØGENDE FYLDER MEST TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I GRIBSKOV KOMMUNE TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER KNAP JOB I KONGERNES NORDSJÆLLAND TURISMEN SKABER FLEST JOB I DETAILHANDLEN OG TURISMEERHVERVENE SKATTEINDTÆGTER FOR 2,2 MIA. KR DE TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER TEGNER SIG FOR 7 PCT. AF DE SAMLEDE SKATTEINDTÆGTER KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET MINDRE NEDGANG I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE ÅR KONGERNES NORDSJÆLLANDS SOMMERHUSE BRUGES PRIMÆRT AF EJERNE SELV FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE SAMT PÅ CAMPINGPLADSER OG HOTELLER HOVEDPARTEN AF OVERNATNINGER FORETAGES AF DANSKE GÆSTER I KONGERNES NORDSJÆLLAND FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I GRIBSKOV OG HELSINGØR TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Kongernes Nordsjælland i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i en række brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Kongernes Nordsjælland med udgangspunkt i de pr. september 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for destinationen op mod regionale og nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. 3

5 Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. [1] Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. [1] Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 4

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Kongernes Nordsjælland Turisterne i Kongernes Nordsjælland brugte i 2014 for i alt 4.9 mia. kr. i løbet af deres ophold på destinationen og foretog knap 1,4 mio. kommercielle overnatninger i Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, knap 2,9 mia. kr. i værditilvækst 1, knap 2,2 mia. kr. i skatteindtægter og job i området i Herved står turismen bag 5,8 pct. af al værditilvækst, 6,7 pct. af alle job og 7,0 pct. af det samlede skatteprovenu i Kongernes Nordsjælland. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Kongernes Nordsjælland opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Oversigtstabel 1. Kongernes Nordsjælland, 2014 Turismeforbrug i Kongernes Nordsjælland, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 3,8 Største markeder, 2014 Danmark Sverige Norge 147 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel forretning 449 Lejet feriehus 333 Hotel ferie 287 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Kongernes Nordsjællands samlede værditilvækst, pct. 5,8 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Kongernes Nordsjællands beskæftigede, pct. 6,7 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Kongernes Nordsjælland, pct. 7,0 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 5

7 Den turismeøkonomiske betydning for Kongernes Nordsjælland uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Kongernes Nordsjælland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i området og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Med en andel på 66 pct. udgør danske turister det største marked i Kongernes Nordsjælland målt på turismeforbrug i Danskernes andel er over niveauet for både Region Hovedstaden og landet som helhed, hvor andelen ligger på hhv. 53 pct. og 61 pct. Turismen som erhverv i Kongernes Nordsjælland har større betydning for destinationen end i Region Hovedstaden og landet som helhed. I Kongernes Nordsjælland står turismeomsætningen således for 3,8 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 2,0 pct. i gennemsnit for Region Hovedstaden og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. Hele 71 pct. af turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland stammer fra turister, der benytter sig af ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende. De resterende 29 pct. stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer herunder især hoteller (både ferie- og erhvervsturisme). Med 79 pct. stammer turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland især fra ferierejsende. De resterende 21 pct. stammer fra forretningsrejsende. Med 43 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Kongernes Nordsjælland størstedelen af turismeforbruget inden for detailhandlen. Hovedparten af dette forbrug kan tilskrives turisternes forbrug på føde- og drikkevarer samt tobak. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Kongernes Nordsjælland og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Endagsturister på ferie fylder relativt mest i Kongernes Nordsjælland med en andel på 30 pct. af det samlede turismeforbrug. På andenpladsen med 21 pct. følger turister i eget feriehus. Danskere tegner sig for 71 pct. af de kommercielle overnatninger i Kongernes Nordsjælland, mens udlændinge tegner sig for de resterende 29 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der har været en positiv udvikling i antallet af kommercielle overnatninger i Kongernes Nordsjælland med en stigning på 4 pct. fra Den positive udvikling har fundet sted inden for hovedparten af kommercielle overnatningsformer undtagen camping og lystbådehavne. Turismen i Kongernes Nordsjælland er sæsonbetonet og tiltrækker således flest turister i sommermånederne juni, juli og august. 6

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Kongernes Nordsjælland (Helsingør, Halsnæs, Hillerød, Fredensborg og Gribskov). På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland er på 4,9 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Hovedstaden i 2014 var på 37,8 mia. kr. Turisterne i Kongernes Nordsjælland havde i samme periode et samlet turismeforbrug på 4,9 mia. kr. svarende til 13 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Med et turismeforbrug over 21,5 mia. kr. er Københavns Kommune ikke overraskende - den kommune i Region Hovedstaden, der har det største turismeforbrug (jvf. tabel 1.1) Med knap 1,8 mia. kr. i turismeforbrug kommer Bornholms Kommune ind som nummer to. Herefter følger Helsingør, som nummer tre med 1,6 mia. kr. og Gribskov som nummer fire med 1,4 mia. kr. Hillerød, Halsnæs og Fredensborg har en turismeomsætning på mio. kr. og placerer sig som hhv. nummer syv, ni og 16 på listen over Region Hovedstadens 29 kommuner. Figur 1.1 viser den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Hovedstadens kommuner. Figur 1.1. Turismeforbruget i Region Hovedstadens kommuner 7

9 Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland 3,8 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed over niveauet i Region Hovedstaden og landet som helhed, hvor andelen er på hhv. 2,0 pct. og 1,9 pct. Der er stor variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Kongernes Nordsjælland. I Gribskov Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 7,5 pct. Dernæst følger Helsingør Kommune med en andel på 5,1 pct., Halsnæs med en andel på 4,3 pct., Hillerød med 2,0 pct. og Fredensborg med 1,9 pct. og en Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turisterne også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Hovedstadens kommuner 8

10 I Kongernes Nordsjælland stammer størstedelen af turismeforbruget fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende). Således tegner turister på ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende sig for 71 pct. af det samlede turismeforbrug, mens turister på kommercielle overnatningsformer tegner sig for 29 pct. I Region Hovedstaden samlet set er fordelingen noget anderledes. Her tegner turister på ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende sig for godt halvdelen (51 pct.) af turismeforbruget. 9

11 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Hovedstaden, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Hovedstaden ,0 Kongernes Nordsjælland ,8 pct. København ,5 Bornholm ,9 Helsingør ,1 Gribskov ,5 Tårnby ,0 Gentofte ,9 Hillerød ,0 Lyngby-Taarbæk ,4 Halsnæs ,3 Rudersdal ,7 Frederiksberg ,3 Frederikssund ,7 Brøndby ,2 Hvidovre ,0 Høje-Taastrup ,7 Fredensborg ,9 Ballerup ,5 Hørsholm ,9 Furesø ,9 Gladsaxe ,4 Glostrup ,9 Rødovre ,4 Herlev ,9 Albertslund ,8 Egedal ,3 Ishøj ,7 Dragør ,0 Allerød ,7 Vallensbæk ,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 10

12 1.2 Danske gæster står bag størstedelen af turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland Turismen i Kongernes Nordsjælland er særligt afhængig af danske gæster. Således står Danskerne med godt 3,2 mia. kr. for størstedelen (66 pct.) af områdets samlede turismeforbrug. Andelen af danskeres turismeforbrug er højere end regions- og landsgennemsnittet. I Region Hovedstaden lægger danskerne 53 pct. af det samlede turismeforbrug, og i landet som helhed er andelen på 61 pct. De mange svenske gæster i området forbruger for knap 1,1 mia. kr. eller 22 pct. af Kongernes Nordsjællands samlede turismeforbrug, hvilket er 15 pct. point over landsgennemsnittet og 10 pct. over andelen i Region Hovedstaden. Kongernes Nordsjælland er dermed mere afhængig af det svenske marked end tilfældet er i Region Hovedstaden og landet som helhed. Omvendt er Kongernes Nordsjælland noget mindre afhængige af det norske og tyske marked end landet som helhed. Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Heraf fremgår det, at øvrige lande primært med overnatninger i Kongernes Nordsjælland især er Belgien og Luxembourg, Storbritannien, Holland og Italien. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Kongernes Nordsjælland, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Kongernes Nordsjællands turismeforbrug Fordeling af Region Hovedstadens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Tyskland Frankrig USA Schweiz Øvrige lande Ferieturisme står bag størstedelen af turistforbruget Tabel 1.3 viser danske og udenlandske turisters forbrug opdelt efter formål, dvs. ferie- eller forretningsturisme. Det ses, at størstedelen (79 pct.) af forbruget i Kongernes Nordsjælland kan tilskrives ferierejsende. De resterende 21 pct. kan henføres til forretningsrejsende. Ift. forretningsrejser er det navnlig danskerne, der tegner sig for forbruget (93 pct.). Det skal nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. 11

13 Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Kongernes Nordsjælland, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende fylder mest I Kongernes Nordsjælland bliver størstedelen af turismeforbruget foretaget i forbindelse med ikke-kommercielle overnatninger og endagsbesøg. Som tabel 1.4 viser, kan 29 pct. af turismeforbruget henføres til de turister, som benytter de kommercielle overnatningsformer, mens hele 71 pct. er knyttet til turister, som bor på ikke-kommercielle overnatningsformer eller er endagsbesøgende. I forhold til resten af landet er turismen i Kongerens Nordsjælland relativt mere afhængig af ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme. Inden for gruppen af ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende fylder endagsbesøgende på ferie hele 30 pct. af turismeforbruget, mens turister i eget feriehus fylder godt en femtedel (21 pct.). Begge andele er markant over niveauet i Region Hovedstaden og landet som helhed. Forretningsgæster på endagsture fylder 12 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket stort set svarer til niveauet i Region Hovedstaden og landet samlet set. Inden for de kommercielle overnatningsformer tegner turister, der overnatter på hotel (både ferie- og forretningsturister) med 736 mio. kr. sig for hovedparten af forbruget. I kommunen bliver der til gengæld ikke brugt så mange penge af turister på familie-/vennebesøg (6 pct.) sammenlignet med regionen og resten af landet, hvor andelen ligger på 10 pct. Også turismeforbruget fra hotelgæster på ferie er i Kongernes Nordsjælland med 6 pct. lavere end i Region Hovedstaden (22 pct.) og i hele landet (15 pct.). Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i Kongernes Nordsjælland. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kommunerne hver især. 12

14 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Kongernes Nordsjælland, 2014 Turismeforbrug mio. kr. Fordeling for Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikkekommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet viser yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser opdelingen for Kongernes Nordsjælland. Forbruget inden for detailhandel fylder med 43 pct. mest af det samlede turismeforbrug. Inden for detailhandel er det især kategorien føde- og drikkevarer samt tobak, der har betydning. Forbruget inden for de turismekarakteristiske produkter tegner sig for 39 pct. af det samlede turismeforbrug i Kongernes Nordsjælland, mens andre produkter tegner sig for de resterende 18 pct. Det er især de danske gæster, der i Kongernes Nordsjælland bruger penge på turismeprodukter (48 pct.). Her er det navnlig lokal transport, der fylder. Udlændingene lægger en ganske stor del (60 pct.) af deres samlede turismeforbrug inden for detailhandel. Her er det især føde- og drikkevarer samt tobak, der fylder. Således bruger de udenlandske turister i Kongernes Nordsjælland knap halvdelen (45 pct.) af deres forbrug på fødevarer, drikkevarer og tobak. 13

15 Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er således noget anderledes med en lavere andel på turismeprodukter og en højere andel på detailhandel. Inden for detailhandel er det især de udenlandske turisters forbrug på føde- og drikkevarer samt tobak, der adskiller deres forbrug fra danskernes. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Kongernes Nordsjælland, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

16 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Kongernes Nordsjælland. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune være anledning til effekter i form af fx job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. 2.1 Turismen skaber mest værdi i Gribskov Kommune En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Kongernes Nordsjælland udgjorde i 2014 knap 2,9 mia. kr. inklusiv afledte effekter (jvf. tabel 2.1.). Dette svarer til 5,8 pct. af destinationens samlede værditilvækst. Sammenlignet med både regions- og landsgennemsnittet er denne andel højere. Turismen er således, hvad angår værditilvækst, et vigtigere erhverv i Kongernes Nordsjælland end i Region Hovedstaden og Danmark generelt. Gribskov Kommune har den højeste værditilvækst af de fem kommuner i Kongernes Nordsjælland. Turismen i Gribskov Kommune står for en værditilvækst på 847 mio. kr. Herefter følger Helsingør Kommune med en værditilvækst på 800 mio. kr., Halsnæs Kommune med 493 mio. kr. og Hillerød med 451 mio. kr. Nederst på skalaen figurerer Fredensborg Kommune med en værditilvækst på 284 mio. kr. Kommunen bidrager dog med en langt højere værditilvækst i regionen end fx Vallensbæk, Allerød og Dragør som hver især bidrager med 155 mio. kr. eller mindre. 15

17 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,3 Region Hovedstaden ,2 Kongernes Nordsjælland ,8 pct. København ,9 Bornholm ,6 Gribskov ,1 Helsingør ,3 Tårnby ,9 Gentofte ,9 Halsnæs ,4 Lyngby-Taarbæk ,4 Hillerød ,7 Frederikssund ,7 Frederiksberg ,9 Rudersdal ,2 Hvidovre ,7 Fredensborg ,5 Brøndby ,6 Høje-Taastrup ,2 Ballerup ,6 Gladsaxe ,7 Furesø ,0 Rødovre ,2 Hørsholm ,4 Glostrup ,3 Herlev ,6 Egedal ,7 Albertslund ,4 Ishøj ,0 Dragør ,7 Allerød ,6 Vallensbæk ,2 16

18 mio. kr. Pct. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår ligger turismens værdiskabelse i Gribskov, Helsingør og Halsnæs over regionsgennemsnittet. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Kongernes Nordsjælland, , , , , , ,0 0 Kongernes Nordsjælland Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg 0,0 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Turismeandel af Region Hovedstadens samlede værditilvækst, pct. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Kongernes Nordsjællands samlede turismeafledte værditilvækst på 2,9 mia. kr. stammer 697 mio. kr. (24 pct.) fra turismeerhvervene. Dette niveau er lavere end regions- og landsniveauet på hhv. 33 og 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Kongernes Nordsjælland, stammer halvdelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Dette er stort set på niveau med de tilsvarende andele i Region Hovedstaden og landet som helhed. 27 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Kongernes Nordsjælland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er over regions- og landsgennemsnittet på 20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Effekten af 1 million kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,59, hvilket svarer til landsgennemsnittet på 0,58. 17

19 I bilag 2A findes den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kongernes Nordsjælland, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.3 Turismen skaber knap job i Kongernes Nordsjælland Turisternes forbrug skaber arbejdspladser, også kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Helsingør Kommune og Gribskov Kommune er de største kommuner i Kongernes Nordsjælland målt på turismeskabte job. Her skabes hhv og job. I Halsnæs og Hillerød kommuner skabes hhv. 959 og 880 jobs som følge af turisternes forbrug. Længst nede følger findes Fredensborg med 538 turismeskabte fuldtidsstillinger i Samlet set skaber turismen i Kongernes Nordsjælland gennem direkte og afledte effekter årsværk. Der var i Kongernes Nordsjælland i 2014 godt fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisternes forbrug skabte 6,7 pct. af destinationens samlede beskæftigelse. Dette er over regions- og landsgennemsnittet på hhv. 4,4 og 4,2 pct. Beskæftigelsen i Gribskov Kommune er, relativt set, mest afhængige af turismen, idet 13,5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne kan henføres til turisme. Ballerup og Gladsaxe er de kommuner, som er mindst afhængige af turismens jobskabelse. 18

20 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Hovedstaden ,4 Kongernes Nordsjælland ,7 pct. København ,0 Bornholm ,6 Helsingør ,3 Gribskov ,5 Tårnby ,6 Gentofte ,6 Halsnæs ,6 Lyngby-Taarbæk ,7 Hillerød ,1 Frederiksberg ,0 Frederikssund ,3 Rudersdal ,0 Hvidovre ,2 Fredensborg ,3 Brøndby ,3 Høje-Taastrup ,6 Ballerup ,1 Furesø ,3 Rødovre ,9 Gladsaxe ,1 Hørsholm ,8 Herlev ,9 Glostrup ,6 Egedal ,1 Ishøj ,8 Dragør ,0 Albertslund ,6 Allerød ,8 Vallensbæk ,4 19

21 årsværk Pct. Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Gribskov Kommune og Halsnæs Kommune noget over regionsgennemsnittet. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Kongernes Nordsjælland, , , , , , ,0 0 0,0 Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Turismeandel af Region Hovedstadens samlede beskæftigelse, pct. 2.4 Turismen skaber flest job i detailhandlen og turismeerhvervene Den turismeafledte beskæftigelse i Kongernes Nordsjælland skaber i alt knap årsværk. Disse fordeler sig stort set ligeligt mellem grupperne: turismeerhverv (32 pct.), detailhandel (34 pct.) og andre brancher (34 pct.). Turismen i Kongernes Nordsjælland skaber hhv og årsværk inden for detailhandlen og turismeerhvervene (jvf. tabel 2.4.). Andelen af turismeskabte job inden for detailhandlen ligger over regions- og landsgennemsnittet, mens andelen af turismeskabte job inden for turismeerhvervene ligger under såvel regions- som landsgennemsnittet. Hermed er turismens jobskabelse i Kongernes Nordsjælland især vigtig for detailhandlen og relativt mindre vigtig for turismeerhvervene. De afledte jobeffekter er totaleffekter, hvilket vil sige, at de direkte og indirekte effekter bl.a. også spreder sig til diverse forsyningsbrancher. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (15 pct.), hvilket er noget under niveauet i Region Hovedstaden og landet som helhed. 20

22 I Kongernes Nordsjælland skaber turismen herudover årsværk inden for andre brancher. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er relativt set - stort set af samme betydning i Kongernes Nordsjælland som i Region Hovedstaden og landet som helhed. Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kongernes Nordsjælland, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Kongernes Nordsjælland er denne multiplikator 1,2. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således blive skabt 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er lige så beskæftigelsesintensiv i Kongernes Nordsjælland som i hele Danmark. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. 2.5 Skatteindtægter for 2,2 mia. kr. Turismen i Kongernes Nordsjælland skaber offentlige indtægter på 2,2 mia. kr. Heraf går knap 1,4 mia. kr. eller 63 pct. til vareskatter, herunder især moms med 877 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 796 mio. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Således kommer der samlet set omkring kr. tilbage i skatteindtægter for hver million i turismeomsætning, der lægges i området. 21

23 Person- og vareskatter afledt af turismeforbruget betyder stor det det samme i Region Hovedstaden som i landet som helhed. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Kongernes Nordsjælland, 2014 Kongernes Nordsjælland Region Hovedstaden Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift De turismeafledte skatteindtægter tegner sig for 7 pct. af de samlede skatteindtægter Som det fremgår af tabel 2.6, skaber turismen 7,0 pct. af Kongernes Nordsjællands samlede skatteprovenu, hvilket er over regions- og landsniveauet på hhv. 5,1 pct. og 5,0 pct. Dette skyldes vareskatters andel på 13,2 pct., som er betydeligt højere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 7,1 pct. og 7,6 pct. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Kongernes Nordsjælland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca kr. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,44. I landet som helhed ligger den på 0,41. 22

24 Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Kongernes Nordsjælland, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Danmark mio. kr. pct. I alt ,0 5,1 5,0 Personskatter 796 3,9 3,5 3,3 Statsskatter 270 3,2 2,9 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 113 5,0 4,4 4,1 Kirkeskatter 11 4,7 4,4 3,5 Kommuneskatter 402 4,2 3,8 3,5 Vareskatter ,2 7,1 7,6 Selskabsskatter 134 9,1 3,1 3,9 Vareafgifter/punktafgifter ,4 7,5 8,0 Moms/merværdiafgift ,3 8,9 8,5 23

25 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Kongernes Nordsjælland, dvs. overnatningsproduktet og i antallet af overnatninger i området jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Kongernes Nordsjælland kun udgør en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet vedrører år 2015 og udviklingen siden Mindre nedgang i overnatningskapaciteten de seneste år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Kongernes Nordsjælland registeret af Danmarks Statistik i juni måned. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Fra steg kapaciteten for overnatningssteder i Kongernes Nordsjælland med 5 pct., mens der fra var et fald på 7 pct. Kapaciteten i 2015 var på det laveste niveau i den betragtede periode ( ). Det er kapaciteten inden for feriecentre og camping, der er faldet. Trods en nedgang i kapaciteten er camping fortsat overnatningsformen med den klart største kapacitet i området. I 2015 var der således næsten sovepladser fordelt på 17 campingvirksomheder. Kongernes Nordsjællands 21 hoteller havde i 2015 en kapacitet på senge, hvilket er 343 flere end i 2008 og det højeste antal senge i den betragtede periode. Kapaciteten i lystbådehavne er med pladser i 2015 lavere end i 2008, men over niveauet i For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem længere tid ikke har indberettet, fjernes fra løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom. 24

26 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Kongernes Nordsjælland Antal senge I alt Hoteller Feriecentre og camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Kongernes Nordsjællands sommerhuse bruges primært af ejerne selv I Kongernes Nordsjælland er der feriehuse, men 4624 benyttes som helårsbolig af bl.a pensionister benyttes som deciderede feriehuse, og det er dette tal, som ligger til grundlag for beregningerne. Ifølge Sommerhusundersøgelsen 2014 er 4,4 pct. af feriehusene i Nordsjælland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Nordsjælland til 31 pct. Landsdelens udnyttelsesprocent er dermed noget lavere sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En ikke ubetydelig del af overnatningerne i Kongernes Nordsjælland finder sted i lejede feriehuse. I tabel 3.2 er vist udviklingen i udlejede feriehusuger fra Som det fremgår af tabellen, faldt antallet af udlejede feriehusuger fra Fra steg antallet af udlejede feriehusuger i Kongernes Nordsjælland med hele 34 pct. og lå således i 2015 på det hidtil højeste niveau i perioden Stigningen var bredt funderet i på tværs af destinationens kommuner. 25

27 Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Kongernes Nordsjælland Kongernes Nordsjælland Fredensborg, Helsingør og Hillerød Halsnæs Gribskov Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Flest overnatninger i feriehuse samt på campingpladser og hoteller Vendes blikket mod antallet af turistovernatninger blev 2015 et fint turismeår for Kongernes Nordsjælland. I området blev der i registreret 1,37 mio. overnatninger, hvilket var det højeste antal siden Dette var 4,0 pct. eller godt over niveauet i Overnatninger i feriehuse, på campingpladser og hoteller er dominerende i området med i alt knap 1,2 mio. overnatninger eller 86 pct. af det samlede antal overnatninger i området i I forhold til 2014 faldt antallet af overnatninger på campingpladser med 7,5 pct., mens antallet steg i såvel feriehusene (14,1 pct.) og på hotellerne (7,2 pct.). På hotellerne var det navnlig forretningsturismen, der steg fra Vandrerhjem tegnede sig for godt overnatninger svarende til 6 pct. af alle områdets kommercielle overnatninger i Overnatninger i lystbådehavne og feriecentre fyldte de resterende 8 pct. af områdets samlede kommercielle overnatninger i 2015 med hhv og Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Kongernes Nordsjælland Fordeling i 2015 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,0 Camping ,5 Feriehus ,1 Hoteller ,2 - ferie ,2 - forretning ,2 Vandrerhjem ,1 Feriecenter ,5 Lystbådehavne Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug. Forretningsgæster bruger typisk relativt mange penge pr. døgn i forhold til fx camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor noget anderledes. Fx fyldte camping 29 pct. af de kommercielle overnatninger i 2014, men kun 13 pct. af omsætningen inden for de kommercielle overnatningsformer. 26

28 3.4 Hovedparten af overnatninger foretages af danske gæster i Kongernes Nordsjælland 71 pct. af overnatningerne på kommercielle overnatningsformer i Kongernes Nordsjælland blev i 2015 foretaget af danske gæster, mens de resterende 29 pct. blev foretaget af udenlandske gæster. Danske og udenlandske turister i Kongernes Nordsjælland tegnede sig i 2014 for hhv og overnatninger. Denne fordeling passer ganske godt med afsnit 1.2, hvor danskernes turismeomsætning tegnede sig for 66 pct. og udlændingenes for 34 pct. Den seneste fremgang i overnatningstallet fra på 4,0 pct. var en kombination af både flere danske (+3,2 pct.) og udenlandske (+5,9 pct.) overnatninger i Kongernes Nordsjælland. I forhold til den seneste udvikling på landsplan, hvor antallet af overnatninger steg med 5 pct., klarede området sig således næsten lige så godt. Inddeles de udenlandske overnatninger i nationaliteter, fremgår det, at størstedelen var fra Tyskland, idet , dvs. 10 pct. af Kongernes Nordsjællands kommercielle overnatninger i 2015, blev foretaget af tyske gæster. Det tyske overnatningstal steg med hele 17,2 pct. fra og var i 2015 på det højeste niveau i den betragtede periode fra Gæster fra Sverige og Norge er med hhv og overnatninger nogenlunde lige vigtige markeder for Kongernes Nordsjælland. De norske overnatninger steg med 6,2 pct. fra , mens svenskernes faldt med 3,5 pct. i den tilsvarende periode. I forhold til turismeforbrug (tabel 1.2) bidrager svenskerne med betydeligt mere end nordmændene. Dette kan henføres til mange endagsbesøgende fra Sverige. Overnatninger fra Holland og andre lande var på hhv og i For Hollands vedkommende var det over niveauet de seneste otte år, mens der for andre lande var et fald på 7,1 pct. fra Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Kongernes Nordsjælland Fordeling 2015 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,0 Danmark ,2 Udlandet ,9 Tyskland ,2 Sverige ,5 Norge ,2 Holland ,3 Andre lande ,1 3.5 Flest kommercielle overnatninger i Gribskov og Helsingør Målt på såvel overnatninger som turismeforbrug er Gribskov og Helsingør kommuner de største turistkommuner i Kongernes Nordsjælland. Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for de fem kommuner i Kongernes Nordsjælland fra Som det fremgår, har der været en positiv vækst i antallet af overnatninger fra

29 Fra oplevede størstedelen af kommunerne en positiv vækst i antallet af overnatninger. Eneste undtagelse var Halsnæs, der oplevede et mindre fald. Navnlig i Helsingør og Fredensborg kommuner oplevede man en høj positiv vækst på 7,2 pct. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Kongernes Nordsjælland Udvikling (pct.) Udvikling (pct.) Hele landet ,8 4,9 Kongernes Nord ,1 4,0 sjælland Fredensborg ,9 7,2 Gribskov ,9 2,9 Halsnæs ,0-0,7 Helsingør ,1 7,2 Hillerød ,3 2,9 3.6 Turismesæsonen Turismen i Kongernes Nordsjælland er sæsonbetonet. Således blev knap halvdelen (47 pct.) af overnatningerne i 2015 foretaget i juni, juli og august. Sæsonfordelingen måned for måned kan ændre sig fra år til år afhængigt af feriens placering. Et fingerpeg kan fås gennem Danmarks Statistiks feriehus-bookingstatistik eller et kig i den tyske feriekalender, som kan variere år til år. Overnatningsformerne camping og lystbådehavne er mest vejrafhængige og har således en høj koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel (ferie), vandrerhjem og i feriecenter er mest koncentreret i sommermånederne. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Kongernes Nordsjælland, 2014 Alle Hotel Hotel ferie Hotel forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 28

30 Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i destinationen samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Kongernes Nordsjælland. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 29

31 vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 30

32 men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 31

33 4.1 Efterspørgselskilder Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel Usikkerhed 2014 Lille Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Kommuner Totaltælling Overnatnings-stati- Danmark Statistik* min. 40 senge stikken Feriecentre Totaltælling min. 40 senge Kommuner Overnatnings-statistikken Danmarks Statistik 2014 Lille Camping Vandrerhjem Kommuner Landsdele Danmarks Statistik* Kommuner Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medlemmer Totaltælling (frivillig) Overnatnings-statistikken Danmarks Statistik* Kommuner Overnatnings-statistikken Danmarks Statistik Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Krydstogt Kommuner Overnatnings-statistikken Feriehus-statistikken Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårdsferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhus-undersøgelsen Danmarks Statistik VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2014 Lille 2014 Lille 2014 Lille 2014 Lille 2011/20 14 Lille 2003 Medium 2005 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferie-rejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Kommuner National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvane-undersøgelsen Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Transportvane-undersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende DTU DTU Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor Medium- Stor Medium- Stor 2005 Medium 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 32

34 4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske endagsferie-rejsende grænseforskning Institut for National Undersøgelse 2003 Stor Danske endagsferie-rejsendsendstik Ferie- og forretningsrej- Danmarks Stati- Amter 2004 Stor Dansk endagsforret-ningsrejsenddestik Beregnet fra udbudssi- Danmarks Stati- National 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie og Amter Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati- venner i Danmark 2005 Medium Danskeres ophold Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati- familie Amter og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 33

35 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: 34