Transpersonlig udvikling med natur og heste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transpersonlig udvikling med natur og heste"

Transkript

1 Transpersonlig udvikling med natur og heste Koncept og udviklingsmodel - brug af natur og heste som pædagogisk og terapeutisk værktøj til udvikling af sociale kompetencer Linda Christensen.dk

2 Indhold: FORORD... 3 Indledning... 4 Definitioner hvad er hesteterapi, hvad er rideterapi... 4 Udviklingsmodel trins metode... 6 Rollemodeller Missioner Missioner uden heste - BILAG Missioner med heste - BILAG Afslutning

3 FORORD Jeg nyder at være i naturen og at være sammen med heste. Ridning og samvær med heste har en positiv indflydelse på fysikken og psyken. Dels trænes muskler, balance og sanser, men ofte får dyr også lov til at komme ind bag vores psykiske forsvar, fordi det er dannet i relation til andre mennesker, og ikke til dyr. Hestens oplevelse af omgivelserne kan straks sanses gennem hestens krop, når du sidder på den, dvs. at du bliver bevidst om din egen krop og mærker at du er levende og der er kontant afregning, hvis du laver fejltagelser. Og ved pasning af dyr lærer du at drage omsorg, som kan overføres til kammerater og familie. Det er derfor en oplagt mulighed at bruge heste og andre dyr til transpersonlig udvikling og healing. Transpersonlig udvikling betyder her, at opnå en dybere eller bredere oplevelse af sig selv og en følelse af en større forbundethed med andre mennesker og naturen - at transcendere det mentale egoistiske Jeg, og gå fra at handle ubevidst til at handle bevidst venligt. Brug af heste som terapi både til børn og voksne er blevet mere og mere udbredt, og er en del af mange behandlingssteders tilbud. Det er dejligt at have hestene gående lige udenfor døren men det kræver mange ressourcer, både i form af det daglige arbejde og investering i heste, udstyr, stald og driftsudgifter som foder, smed, dyrlæge m.m. Af hensyn til sikkerheden kræver det desuden viden om heste, og det kan derfor være svært at få det fulde udbytte af de muligheder som hesteterapi og rideterapi giver, da hesteinteressen konkurrerer med mange andre interesser, og det ikke altid er muligt at ansætte en ridelærer eller en person med den nødvendige hestekundskab. Det kan derfor være en idé at slå sig sammen med andre institutioner, eller at benytte en rideskole eller et ridested, der udlejer heste. Rideskoler har som udgangspunkt fokus på ridemæssige færdigheder, mens det pædagogiske personale har kendskabet til den unge, og det kan derfor være en fordel, at pædagogen kommer med input til det terapeutiske aspekt herunder motivering, behovet for forudsigelighed og viden om rytterens adfærdsmønstre og foretrukne læringsintelligens. Da jeg selv stod med ansvaret for at bruge heste i behandlingsarbejdet, manglede jeg en struktur og plan for arbejdet, og det inspirerede mig til efterfølgende at lave dette koncept, hvor jeg deler den viden og erfaring jeg har samlet gennem mit arbejdsliv og mit fritidsliv. Jeg håber, konceptet kan inspirere til udvikling og healing af børn og unge, og måske som ide-værktøj til samarbejdet mellem pædagoger/behandlere og rideskoler. GOD LÆSELYST og god fornøjelse Linda Christensen, transpersonlig healer 3

4 Indledning På behandlingssteder vil brugerne/rytterne ofte være uden erfaring med heste, og har brug for noget grundlæggende undervisning, inden de slippes løs på hesten. Bøger om heste og ridning er typisk meget omfangsrige og detaljerede, og for en nybegynder kan det være svært at skabe sig et overblik over, hvor man skal begynde, hvad der er need to know og nice to know. Og udsatte børn og unge taber ofte interessen, hvis de ikke fra starten har succes dels som følge af zapkulturen (fx hurtigt gennemsyn af tv-kanaler), ringe tålmodighed og koncentrationsevne og fordi de ofte er vant til at mislykkes. Der er derfor brug for undervisning, der fokuserer på succes, og kan fastholde interessen. Dette koncept beskriver en metode til udvikling af den sociale intelligens (sociale kompetencer) i et samspil mellem den unge, hesten og voksne rollemodeller. Med sociale kompetencer menes fx at lede sig selv, kunne sætte grænser, at nærme sig andre mennesker på en venlig måde, at respektere andre, at have omsorg for andre, kunne passe et dyr, at tage ansvar. Konceptet kan bruges til individuelle sessioner, til workshops og til længerevarende hesteterapiforløb. En workshop kan fx indeholde samarbejde med hesten, øvelse i lederskab, at sætte grænser, samarbejdsøvelser mellem teammedlemmer, dialog omkring konflikter, opstilling af værdier og leveregler. Øvelserne relateres til dagligdagen. Ved længerevarende terapiforløb tages udgangspunkt i forskellige læringsintelligenser og inddragelse i dagligdags pasningsopgaver og træning og ridning af hestene. Formålet er øget selvværd og selvtillid, og at lære at tage ansvar Definitioner hvad er hesteterapi, hvad er rideterapi Ved planlægningen af øvelser med heste skal tages hensyn til om deltagerne er øvede ryttere eller måske aldrig har været i nærheden af en hest før. Et progressivt forløb kan starte med hesteterapi, efterfulgt af rideterapi og egentlig turridning. Hesteterapi At være sammen med heste giver nærvær og glæde. Hesteterapi fokuserer på samvær med hesten, kommunikation og kropssprog, og at passe heste. At være nær et andet levende væsen, at mærke pelsen, varmen og en blød hestemule, at dele sine hemmeligheder med en som ikke sladrer = øvelse i tillid og nærhed med andre. At lære om kropssprog = øvelse i kommunikation At passe heste = øvelse i at drage omsorg for andre, at få og tage ansvar. Turridning Rideterapi Hesteterapi I omgangen med hestene øver vi os på kropssprog, respekt og tillid, at være en god ven og leder. Hestene spejler os, så vi får mulighed for at se vores ubalancer, fx. vores angst, vrede eller opgivenhed - og giver os dermed mulighed for at udvikle os. Heste spejler os ved at reagere på vores kropssprog = på det vi gør, og ikke det vi siger. Hvis du eksempelvis skal fange hesten, og er truende i dit kropssprog, på trods af at du jo vil i kontakt med hesten, så vil hesten flygte fra dig. Ved at tale om hestens adfærd, og hvad der er baggrunden for adfærden, kan der åbnes for at tale 4

5 om vores adfærd. På den måde får vi mulighed for at se os selv og lære os selv at kende følelser og adfærdsmønstre. Ved at blive stillet over for krav om deltagelse i pasningen af hestene, fx muge, feje og fodre, for at få lov til at ride, lærer børn nødvendigheden af ansvar, respekt, grænser og samarbejde jo hurtigere det sure arbejde er overstået, jo hurtigere kommer alle til det sjove ridningen. Rideterapi Det praktiske arbejde, kontakten med hesten og rideundervisningen giver deltagerne en mulighed for træning i social og følelsesmæssig kontakt. At ride kræver, at du hele tiden er i nuet og koncentrerer dig om samarbejdet med hesten (afhængig af hvor flink eller krævende hesten er) ellers vil hesten stoppe eller gå sine egne veje. At sætte sig op på en hest handler i en eller anden grad om at lægge sit liv i andres hænder - hesten er et levende væsen og rummer derfor en vis uforudsigelighed, hvilket gør, at det at ride kan virke ligeså grænseoverskridende som fx rapelling og elastikspring. Mange unge er vant til computerspil, hvor der hele tiden sker noget, og bliver utålmodige hvis netforbindelsen er forsinket et par sekunder. Via hestene læres både tålmodighed og at lytte. Og når du mestrer balance og at styre hesten, er der mulighed for vilde ridt. Rideterapi kan bruges som - øvelse i samarbejde med et andet væsen - øvelse i at være i nuet - for personer, som typisk tænker på fortiden eller fremtiden, og har svært ved at mærke sig selv - øvelse i fordybelse - for personer som lever i nuet og kræver at der sker noget, enten for at mærke sig selv eller for ikke at mærke sig selv. Fordybelse kræver at man tænker og føler efter, tænker og føler efter hvordan føles tankerne, er man enig/uenig/ved ikke hvordan mærkes kroppen, er der balance/ubalance - og følger sin intuition, sit hjerte og sin mavefornemmelse. Rytteren har en pædagogisk opgave over for hesten. I træningen opøves de tekniske færdigheder med fokus på opbygning af muskler og balance både hos hest og rytter, men kommunikationen og samspillet med hesten er det vigtigste. For at kunne kommunikere med hesten, skal du have hestens opmærksomhed. Rytteren skal få hesten til at udføre svære dressurøvelser uden straf og uden at hive i tøjlen. For den uerfarne hest, der lærer en ting ad gangen er ridningens mysterier ligesom at få en brik ad gangen i et puslespil, hvor låget mangler. Rytteren har derfor et ansvar for hele tiden at tage hensyn til hestens evner, modenhed og sind. På samme måde skal ridelæreren tage hensyn til eleven og ved at inddrage eleven i planlægningen, får eleven mulighed for at se låget til puslespillet. Og husk at det skal være sjovt!!! Heste sammen med børn kan løbe op og ned af den samme bakke i timevis simpelthen fordi børnene synes det er sjovt, og det derfor bliver en leg for hesten. Kræver du det samme af en hest i ridehus, vil den snart begynde at kede sig og det kan ende med at den taber gnisten. Og en hest der har tabt gnisten, er som en plante der er visnet den kommer ikke igen. Du kan skabe afveksling i træningen ved at gå lange ture i naturen med hesten og træne ude i naturen. Naturens store rum kan virke skræmmende på nogen, og hestene kan være sværere at styre på den udendørs ridebane end inde i ridehuset, hvilket kan være en grund til ikke at ride i naturen. Turridning At være i naturen har i sig selv en positiv virkning på humør og helbred. At være i naturen fremmer sindsro, opmærksomhed og at være i nuet. Ved naturridning fokuseres på at nyde naturen og hestene, samtidig med at der hele tiden skal tages hensyn til fællesskabet og hele gruppen. Turridning og planlægning heraf kan bruges til at øve de sociale kompetencer. 5

6 Udviklingsmodel I længerevarende forløb kan arbejdes efter følgende model: Rolle modeller Selvledelse Mestre Bidrage Social intelligens = at leve fra hjertet Kropsklog Musikklog Billedklog Selvklog Naturklog Ordklog Talklog Menneskeklog 3-trins metode Antagelse = man skal have overskud for at bidrage til fællesskabet og være social. De sociale kompetencer styrkes derfor efter denne trin-model: 1) Øge selvværd (= SELVLEDELSE) 2) Øge selvtillid (= MESTRE) 3) Øge social intelligens (= BIDRAGE) Første trin er selvledelse (at få selvværd), hvor deltageren er med i planlægningen, så der opleves indflydelse på egen læring. Der laves en plan med mål og delmål, så der sikres en progressiv udvikling, hvor man starter med opgaver, som man er sikker på at deltageren kan klare - hvis deltageren aldrig har redet før, kan det fx være at give vand til hesten, at strigle eller at blive trukket. Andet trin er at mestre (at få selvtillid), hvor der arbejdes med at forfine det man kan, og endelig fokuseres på samarbejde og at bidrage til andre. Ved observation af hestenes adfærd overfor hinanden og i interaktionen mellem menneske og hest opstår situationer, som kan bruges som udgangspunkt for dialog om konflikter, konfliktmønstre og konfliktløsning. Ved øvelser med hestene kan øves tillid og selvtillid, og ved at blive inddraget og få ansvar for opgaver med at passe hestene, opøves ansvarlighed og at drage omsorg for andre. Opgaverne planlægges, så man bygger på sine styrker: a. Find den stærke læringsintelligens. Lav en plan for aktiviteter, som understøtter den stærke læringsintelligens - SELVLEDELSE b. Gennemfør aktiviteterne med det formål at MESTRE c. Hjælp de øvrige elever og undervis i det du er god til - BIDRAGE Typisk vil forløbet starte med hesteterapi, før der gås videre til ridning og turridning. Teori og praksis gennemgås ved anvendelse af alle 8 læringsintelligenser. Der planlægges efter udvikling gennem følgende: 1. Forstå og mærke sig selv (selvklog/individualist) 2. Forstå og mærke dyr (naturklog/systematiker) 3. Forstå andre (menneskeklog/den sociale) Der anvendes aktiviteter og opgaver, som de andre intelligenstyper er gode til = krop, musik, billeder, ord og tal. Opgaverne følger en progressiv udvikling, så der er opgaver for begyndere, let øvede og øvede. Den enkelte opgave indeholder trinene FORBEREDELSE, UDFØRELSE og EVALUERING. Motivationen sker via principperne om SELVLEDELSE, at MESTRE og BIDRAGE. 6

7 De 8 indlæringsintelligenser Intelligens-type Gør: Er god til: Læringsstil Kropslig-kinæstetisk intelligens, at være krops-klog den fysisk aktive Bevæger sig, anvender kropssprog, god kropskontrol, i fysisk kontakt, handler gerne, bliver rastløs ved for få Fysiske aktiviteter, sport, dans, teater, håndværk, tekniske ting Røre ved, bevæge sig, bevæge sig i rummet, dramatisere det man lærer, oplever med hele kroppen, gentagende, joggende, Musikalsk intelligens, at være musik-klog musikelskeren Visuel-rumlig intelligens, at være billed-klog den visuelle Personlig intelligens (intrapersonel intelligens, at være selv-klog individualisten Naturalistisk intelligens, at være natur-klog - systematikeren Sproglig intelligens, at være ord-klog ordkunstneren Logisk-matematisk intelligens, at være talklog den nysgerrige Social intelligens (interpersonel intelligens), at være menneske-klog den sociale pauser Synger, nynner melodier, lytter til musik, spiller et instrument, lader sig påvirke af den følelsesmæssige kraft i musikken Tegner, bygger, skaber, dagdrømmer, ser på billeder, ser på film Dyrker egne interesser, arbejder alene, motiverer sig selv, bevidst om egne følelser, evner at nå sit indre Lydhør overfor naturen, skaber sammenhæng, tager ansvar for planter og dyr, sætter verden i system (Darwins evolutionslære, Mendels arvelighedslære, Linnes klassificerede blomster) Læser, skriver, fortæller historier Laver eksperimenter, udtænker forskellige ting, arbejder gerne med tal, stiller spørgsmål, undersøger tingene Har mange venner, er med i grupper, taler meget med folk, har let ved at omgås andre At opfange toner, at huske melodier, at lægge mærke til rytmer, at overholde tider At forestille sig, at fornemme ændringer, labyrinter, gåder, læse kort, læse tabeller, læse diagrammer At forstå sig selv, at koncentrere sig, at følge sin intuition, at være original At identificere og organisere, at opdage uventede ligheder, at forudsige, at læse spillets gang i fodbold m.m., at se forbindelse og mønstre i tilværelsen At huske navne, steder, tidspunkter, daglige ting Matematik, at tænke logisk, problemløsning At forstå mennesker, at kommunikere, at lede andre, at organisere, at forhandle, at mægle svømmende, gående Rytmer, melodier, sange, at lave lektier til musik, at rappe lektien, at koncentrere sig og slappe af med musik Visualisere, drømme, danner indre billeder, arbejder med farver, arbejder med billeder Diskutere hvordan det føles, stiller spørgsmål, arbejder i eget tempo, arbejder alene, har sit eget rum Studere naturen, lave eksperimenter, spørge for at finde sammenhænge, ordne og sætte i system, skabe orden i kaos, se ligheder og slægtskab Sige, se og høre ord Producerer, redigerer, debatterer, interviewer Kategorisere, klassificere, forsøge at forudsige, tænker abstrakt, sætter ting i system Undervise andre, dele med andre, samarbejde, interviewe, samtale, sammenligne, holder gerne pause for at snakke, fejrer at en opgave er afsluttet Adfærdsanalyse At finde den enkeltes primære indlæringsintelligens med det formål at bruge det man er god til (styrker) til at forbedre de svage sider. Metode A) Selvvurdering Lad personen selv (eller en der kender personen) sætte hak ud for de udsagn som passer på personen, og sammentæl derefter brug evt. nedenstående skema med skala fra = i hvilken grad udsagnet passer på personen 7

8 Din læringsintelligens Hvordan passer nedenstående udsagn på dig? Krop Musik Billeder Natur Selv Ord Tal Mennesker Hvad er du god til? Fysiske aktiviteter, sport, dans, teater, håndværk, tekniske ting At opfange toner, huske melodier, lægge mærke til rytmer, at overholde tider At forestille sig ting, huske ting i billeder, labyrinter, gåder, læse kort og tabeller At klassificere verden omkring sig, læse spillets gang, se mønstre i tilværelsen At arbejde alene, koncentrere sig, være vedholdende, følge sin intuition, original At tale, læse og skrive, huske navne steder tidspunkter og daglige ting, Arbejde med tal, tænke logisk, kategori-sere, problemløsning, tænke abstrakt At forstå mennesker, kommunikere, lede og organisere, forhandle, mægle 1 Aldrig 2 Sjælde nt 3 Nogen gange 4 Ofte 5 Altid Har du 5-taller i nogen af udsagnene? = bruges til at vælge type af aktiviteter til at nå målet Metode B) Hele gruppen vurderer Hvordan - Lav gule sedler om hvad personen er god til (alle bidrager), og organiser dem derefter i type Hvorfor kendskab til hinanden og til sig selv giver forståelse, og mindsker konflikter og selvkritik Motivation - selvledelse I planlægningen og under udførelsen af de enkelte aktiviteter skal der tages hensyn til hvad der motiverer den enkelte. At fastholde motivationen kræver engagement, at se at andre har det sjovt med opgaven, at du oplever at få noget ud af det, fx indflydelse, anerkendelse, selvtillid, en god følelse ved at hjælpe andre. Ifølge Enneagrammets visdom af Don Richard Riso & Russ Hudson som arbejder med ni personlighedstyper, er det forskelligt, hvad der motiverer os: Selvbestemmelse uafhængighed, mulighed for at hævde egen vilje og styre eget liv (Instinktive typer 8, 9 og 1) Opmærksomhed at ses og værdsættes af sine forældre (Følende typer 2, 3 og 4) Sikkerhed at omgivelserne er sikre og stabile (Mentale typer 5, 6 og 7) 8

9 Med det in mente tager jeg i det følgende udgangspunkt i det generelle princip om, at det der motiverer os er SELVLEDELSE, at MESTRE noget og at BIDRAGE. Indflydelse fås ved at være med til at lave mål og planer, og at det er frivilligt, hvad man bidrager med = SELVLEDELSE. Indenfor fastlagte rammer gives mulighed for at alle bliver inddraget i planlægning, udførelse, opfølgning og ændringer (plan, do, check, act) ligesom i selvstyrende grupper. Også gerne i udformning af belønningssystemet. Giv slip på kontrollen, lav en ramme af regler som legeplads og lad kreativiteten blomstre = det skal være frivilligt, hvad man vil bidrage med. Selvledelse er at sætte sig et mål = hvad vil du mestre, lav din egen plan med delmål, lav mål- /resultattavle, så dit mål er synligt for dig, følg op på planen, lav nødplaner/justering af målet. Og husk du kan spise en elefant, hvis du tager den i små bidder = på samme måde kan du blive god til det du ønsker, hvis du tager et trin ad gangen men start ved stigens bund og sørg for at opbygge et godt fundament. Og husk at sikkerheden skal være i orden Sæt mål del op i delmål og opgaver Balance Styre hesten Blive trukket Holde tøjler Trække hesten Sadle op Ride på ridebane Ride på vej Dagens missioner fortæl hvad du vil bidrage med og lav en overordnet plan i fællesskab = hvem gør hvad og hvornår, fx hvem fodrer heste, hvem samler hestepærer, hvornår skal der rides, hvem tæller point, hvem ajourfører måltavlen m.m. Sæt når opgaven er udført MA TI ON TO FR LØ SØ Morgenfodre Fylde vand Muge ud Aftenfodre 9

10 Det er vigtigt, at der er individuelle mål og delmål, for vi er ikke ens og vi er alle på et forskelligt niveau ligesom hos hestene = nogle heste kan man umiddelbart sætte sig op og ride, mens andre skal have en langsom tilvænningsproces med mange delmål, fx - at hoppe ved siden af hesten, så den vænner sig til bevægelse på siden - at sætte foden i stigbøjlen og stå op, så den mærker vægten - at læne sig indover sadlen, så den fornemmer noget oppe bagved - at svinge benet over, og stå let i stigbøjlerne - at sætte sig forsigtigt ned i sadlen Anerkendelse kan fx fås ved brug af resultattavle, fremskridtsoversigt, belønninger og at blive fejret. Belønninger gives for forskellige ting, så alle intelligenstyper fremmes. Selvtillid kan fås ved at blive bedre og bedre til den opgave du laver, fx at ride = at MESTRE noget. Og man kan hjælpe hinanden, både med at lave planer, opdatere resultatlister, ved at lave hesteøvelser sammen, og ved at passe hestene sammen = BIDRAGE. Positiv forstærkning Ved at arbejde med en positiv tilgangsvinkel overfor hinanden (fx rose god adfærd og rose når tingene går i den rigtige retning, frem for at fokusere på dårlig adfærd eller rette/kritisere) øges motivationen og udvikling og læring fremmes. Metoden bruges også i arbejdet med hestene, fx klikkertræning, hvor der arbejdes med at give hesten selvtillid ved at tage 1 lille trin ad gangen, dvs. du arbejder med delmål, belønner for det gode og overser det dårlige. Dvs. anerkendelse og belønning for at deltage og prøve og undgå at kritisere. Hvis noget ikke fungerer, vil man ofte i arbejdet med hestene vælge at lave en afledningsmanøvre, fx en anden opgave, frem for at skælde ud. Husk at vi alle er på forskellige trin i vores udviklingsrejse lad være at dømme nogen, men bed dem om at gøre deres bedste = gør det du kan. Ved nogle dominerende og frække heste kan det være nødvendigt at sætte dem på plads og man skal være varsom med at bruge godbidder (de kan blive grådige/for fokuserede på godbidden). Her anvendes JA/NEJ-metoden, dvs. JA når øvelsen går i den rigtige retning, og NEJ når hesten er uvenlig. Rollemodeller Rollemodeller bruges som brændstof i denne raket-model. Både heste, voksne og eksperter bruges som rollemodeller. Ved at sammenligne hvordan hestene kommunikerer, og hvordan mennesker kommunikerer, skabes mulighed for refleksion. Gennem fodring af hestene og at lave foderplaner bliver børnene introduceret til at næringsstoffer påvirker adfærd og indlæringsevne, og at sund kost spiller en vigtig rolle, både for dyr og mennesker. Ved at finde rollemodeller/referencepersoner gives et billede på, at tingene kan lykkes. Og ved at lave benchmarking, dvs. finde ud af hvordan de bedste gør, og sammenligne og lære af dem, skabes inspiration og nye måder at løse opgaverne på. Sammenligning bruges til at lære af andre ikke til at nedgøre sig selv. Lær af de bedste både af dine venner, men også indenfor andre sportsgrene/hesteverdener = se efter muligheder frem for begrænsninger og fordømmelse. Del viden og lær af hinanden. Mine værdier Det er en god ide at være bevidst om egne værdier, da de vil komme til udtryk i vores omgang med andre. Jeg tager udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, hvor bæredygtighed, respekt for naturen, dyrene og det enkelte menneske er i højsædet. 10

11 Mine værdier er: Glæde glæde over de små ting, naturens forunderlighed, et smil, at være levende Respekt respekt for at vi alle selv må bestemme over vores liv og tage ansvar for det Tillid tillid til at der findes noget godt i os alle, og at vi alle ønsker at bidrage Kærlighed kærlighed til alt levende Kommunikation videndeling, åbenhed overfor hinanden, at kende sig selv og sige til og fra Værdierne er grundlag for den måde, vi tilrettelægger arbejdet på: glæde = der vælges øvelser som fremmer leg, latter og kreativitet respekt = det enkelte barn bliver taget alvorligt, respekteret og anerkendt tillid = aktiviteter tilrettelægges ud fra den enkeltes evner og lyst, så barnet føler sig trygt, og med fornødne sikkerhedsforanstaltninger kærlighed = vi rummer børnene og lærer dem at give og modtage kommunikation = vi tager udgangspunkt i empatisk kommunikation (girafsprog) og deler viden Samtidig forsøger jeg at efterleve Miguel Ruiz 4 leveregler: o Tag ikke noget personligt o Lad være at formode noget o Vær ren i dit ord (tal kærligt om dig selv og andre) o Gør dit bedste = gør det du kan Følelser Når vi møder andre, aktiveres vores følelser. Som udgangspunkt er der 4 grundlæggende følelser: Vrede, frygt, tristhed og glæde. De grundlæggende følelser hænger sammen med rollerne på drama-trekanten: Når vi er vrede, bliver vi aggressive og dominerer andre (forfølger-rolle) Når vi er bange, flygter vi eller bliver submissive (underdanige) og opgiver fx at stå ved vores holdninger (redder-rolle) Når vi er kede af det, bliver vi passive og ligeglade, og opgiver måske overhovedet at forsøge at sige til og fra (offer-rolle) Når vi er glade, så har vi overskud til at være assertive, og til at undersøge uenigheder (krigerrolle) Viden om disse roller kan give en højere bevidsthed og forståelse af dig selv og andre. Og måske et ønske om at ændre sit humør. Vores tanker (ønsker og mål) påvirker vores følelser og handlinger og omvendt. Negative erfaringer afføder negative forventninger, og på den måde kan vi begrænse os selv til at give op og ikke prøve igen (negativ spiral). Ved at tage udgangspunkt i fysiske oplevelser og handlinger, som gør os glade og som giver os selvtillid, kan vi få en positiv spiral med flere positive tanker. Vores tiltrækningsevne: Oplevelse Tanke Følelse Vores vilje: Tanke Følelse Handling 11

12 Vi arbejder derfor med 1. fokus på den enkeltes styrker, og på at lave selvværds- og selvtillidsskabende aktiviteter 2. at blive bevidst om (opmærksom på) vores følelser og acceptere dem som de er 3. at give slip på negative tanker og at tilgive sig selv, 4. at finde nye rollemodeller. Fra involvering til at bidrage I starten arbejdes der med involvering af de unge, men målet er, at de unge selv tager ansvar. Involvering = inviteres til at bidrage At bidrage = tilbyder frivilligt sin hjælp Udover selve det at ride, er der masser af muligheder for at blive involveret i arbejdet omkring hestene, se figuren nedenfor. Alle de nævnte emner indgår i missionerne. Målet er, at den enkelte frivilligt tilbyder at bidrage med noget, fx kan en forslagstavle bruges til at komme med ønsker og forslag til forbedringer. Forslagsstilleren bør selv bidrage i gennemførelsen af forslaget. 12

13 Missioner Læg planer for omgangen med heste, så alle læringsintelligenser anvendes (vi bruger selvfølgelig alle intelligenser på et eller andet niveau, uanset hvad vi laver). I bilag er angivet forslag til opgaver (missioner). Menneske Krop Tal Musik Ord Billeder Natur Selv Opgaverne tager udgangspunkt i at ridning først sker i indhegnede omgivelser som fx ridebane eller ridehus, før du bevæger dig ud i trafikken og ud i naturen. Vi ønsker alle at trives, udvikles og at skabe gode resultater. Det der fungerer, er ENKLE RAMMER og STORT FRIHEDSRUM, for at aktivere kreativiteten = fortæl hvad man må, ikke hvad man ikke må. Hvis der er brokkerier, så spørg hvad kunne du tænke dig i stedet for? så der bliver fokus på hvad vi drømmer om og ønsker. Spørg rytteren om han har nogle gode historier om, hvordan han blev god til noget. Hvad var det, der gjorde det sjovt at træne og øve og blive bedre? Overfør de gode erfaringer til arbejdet med hestene, at lave planer eller hvad det nu er, der skal laves. Vis og gennemgå hele planen med rytteren, så han kan se formålet med opgaverne (SELVLEDELSE) og at han ikke skal blive ved at blive trukket (MESTRE). Og lad gerne rytterne hjælpe hinanden (BIDRAGE). Selvledelse Lad så vidt muligt den unge selv vælge emne i opgavelisten (missioner) og husk at starte med det sjove = at ride (husk sikkerheden). Eventuelt kan opgaverne tildeles numre 1-6 og en terning kan afgøre, hvad der er dagens/næste lektions emne Læs bøger og se film om heste og ridning for at blive inspireret. Tilpas opgaven, så den passer til dig/den enkelte, fx har du måske behov for at udføre opgaven flere gange eller i længere/kortere tid end der er angivet. Sæt mål og delmål for dagens træning (skal på samme tid være realistisk og udfordrende) + tilhørende XP erfaringspoint. Husk hesten skal være afslappet og løsgjort og synes det er sjovt og det samme gælder for rytteren Eksempel på praktisk forløb af en mission og pointgivning: 1. Dagens/lektionens opgaver oplistes før igangsætning husk beskrivelse af formålet. Tilhørende point synliggøres. Opgaver fordeles efter frivillighedsprincippet 13

14 2. Under opgaveforløbet tildeles point 3. Efter opgavens afslutning tæller den enkelte sine point sammen Resultattavlen opdateres i fællesskab Husk evaluering Metoder til at lykkes Keep it simple i starten der er ingen der bliver mestre uden at øve sig, og i starten gælder det bare om at finde balancen, blive tryg ved hesten og have det sjovt. Det er vigtigt at starte med opgaver, som kan overskues og er realistiske mht. at lykkes. Vi har meget forskellige ideer om, hvor udfordrende en opgave er, og det der synes let for den ene person, er en uoverkommelig opgave for en anden. Opgaver skal derfor tilpasses den enkelte. Gå frem trin for trin - opdel opgaven i delopgaver og delmål brug evt. princippet fra klikkertræning hvor en hest fx skal lære at dreje hovedet og holde det i en strækøvelse = så er det nok i starten til at få belønning, at den kigger den rigtige vej, og den opgave udføres 5 gange med belønning, før næste trin i delopgaven som også udføres 5 gange med belønning, før man går videre og måske er man nødt til at gå tilbage til et tidligere trin i øvelsen, som skal trænes 10 eller flere gange, før den sidder og fundamentet er i orden. På samme måde kan det være tilstrækkeligt for en ængstelig rytter, der skal sidde op på en hest, at sætte foden i stigbøjlen, og så er det fint for den lektion. Brug af rollemodeller kan hjælpe til at nå målet. Find en person det er lykkedes for, fx en af dine venner, og sig til dig selv Hvis han kan, så kan jeg også Brug af bekræftelser kan hjælpe til at nå målet, fx Jeg er villig til at lære at Anerkend succes er fx via mål-/resultattavle, fotocollage og lignende. Præmier I rideverdenen anvender man ridemærker, karakterer og rosetter til at synliggøre, hvor meget man har lært og hvor god en rytter man er. I institutionsverdenen er målet ikke at blive den bedste rytter, men at udvikle sig som menneske. Alligevel kan et belønningssystem være en god idé, til at synliggøre fremskridt og til at forstærke positiv adfærd. Der kan udarbejdes et belønningssystem indeholdende point, synlighed over mål, resultater og præmier. Belønningssystemet tilpasses den enkelte målgruppe, både mht. hvad der belønnes for og hvad præmierne er. Nogen er måske god til at ride, har en god intuitiv forståelse for hestene, eller er gode til at læse og lære teorien = ved at belønne det at dele viden og samarbejde, fremmes brugen af social intelligens. Børn og unge er vant til computerspil, hvor der er action og hele tiden sker en udvikling, og hvor fremgang fejres med fanfarer og nye færdigheder, og der skal derfor være nyheder, nye missioner, nye præmier og masser af engagement og samtidig skal systemet være enkelt at bruge. Målet er at fastholde interessen via et ønsket mål, og opdeling af opgaven i delmål, så det bliver realistisk og sjovt, herunder at se og anerkende succes. Det er derfor vigtigt, at opnåede resultater og delmål synliggøres og fejres (social intelligens). For nogen kan det føles utrygt at få opmærksomhed, fordi man ikke er vant til det, så det kan også være en øvelse eller at man roser hesten = belønningssystemet skal tilpasses. Eventuelt fastlægges belønningssystemets antal point m.m. umiddelbart inden lektionen, så det er i frisk erindring, og så det modsvarer sværhedsgraden af lektionen. Eksempel på point: For hver udført opgave/mission tildeles erfarings-point XP, vennepoint og bonus-point. Point tildeles den enkelte person, der max kan få 20 point pr. dag. 14

15 Erfaringspoint XP fås ved ridning og pasning af heste, fx strigle, sadle op, fodre, oprydning, fejning af staldgulv, rengøring af vandbaljer m.m. samt ved at læse bøger og se film om heste og ridning. Der kan kræves et bestemt antal XP for at gå videre til næste niveau/opgave. Hvis der er brug for det, kan erfaringspoint opdeles i flere kategorier/farver. Antal point er afhængig af missionens omfang, fx til niveau 1, til niveau 2 og til niveau 3 med ekstra til særlige opgaver. Når planlægning, fodring m.m. tæller med, så kan alle deltage, og ikke kun dem der vil ride: Fodre Ride i ridehus Ride i skoven Ajourføre logbog Ajourføre resultattavle Lave maleri af heste Lave plan for foder Gøre gymnastik, øve balance og smidighed Eventuelt kan der gives flere point til nødvendige, men mindre eftertragtede opgaver, som fx at rydde op, muge ud og samle hestepærer på folden. Vennepoint tildeles for opgaver, der udføres i samarbejde eller for andre/for fællesskabet, fx hjælpe hinanden, undervise hinanden (dele viden), bedømme hinanden med dommerøjne, lave lege for hinanden, arrangere ture, indkøbe ting til fællesskabet. Det kan overvejes, om vennepoint skal gives til den enkelte eller til gruppen hvis det gives til den enkelte, bliver det synligt, hvem der er rollemodel, hvis det gives til gruppen, bliver det en fælles ting at hjælpes ad, uanset hvem der gør det. Bonus-point tildeles automatisk for hver 50 XP og hver 25 Vennepoint. Bonus-point kan veksles til at købe hesteting for samt til ture/rideferie = ønskeliste og fotos af det der ønskes, hænges op på belønningstavlen med tilhørende bonus-point-pris, fx rideferie i Danmark (100 bonuspoint ). Eksempler på synlighed: Belønningstavle hvor point angives, fx med streger, stjerner eller billedmagneter på tavle. 120 Point tavle Grafer over opnåede point/fremskridt i forhold til delmål enten grafisk i et billede (lagkage-diagram, søjlediagram) eller fysisk i form af stablede legoklodser, bolde i en spand, penge i gennemsigtig sparebøsse Mål Antal point 0 Ole Anna Sofie Et billede af hest, som afdækkes (á la maleriudstilling, julekalender eller puslespil) eller males - først hoved, hals, forpart, bagpart, ben, hove, sko, sadel, hovedtøj, ridebane, spring, natursti osv. = ny brik/billede hver gang en mission er udført. Når hele hesten er afdækket udløses en bonuspræmie. Evt. kan et anatomi-billede anvendes, så viden om muskler eller skelet opnås. 15

16 Tag fotos og videofilm. Lav fotocollage af opnåede resultater, lege m.m. Lav puslespil af fotos. Mal billeder. Lav videofilm til den enkelte og læg på cd. Ludospil/spilleplade/tidsplan med opgaver = gå 1 trin frem, når opgaven er udført Start Mål Uddeling af point under opgaveforløbet kan gøres vha. velcro-mærker på tøjet/på et armbind, uddeling af kugler, kort el.lign., som overføres til måltavle ved opgavens slut gerne med personens refleksion over, hvad der gav belønningen. Eksempel på præmier: Adgang til næste læringsniveau. Fejre med klapsalve, fanfare, medalje, sang, hejsning af flag, kage, is, blomster. Gave fx bog, cd, dvd, plakat, udklædningstøj, penge til at købe rideudstyr for. Frø til at plante, en blomsterkrukke, et stykke jord = jordlod Et dyr at passe på fx hamster. Biograftur, koncerttur, helikoptertur, klatre-tur Klatre-bane, cykel, cykelkurv. Turbesøg i andre hesteverdener. Lege som skattejagt, orienteringsløb, agility for heste Rideoplevelse som madpakketur, overnatningstur, rideferie. 16

17 Evaluering Efter hver lektion foretages en evaluering og ajourføring af logbog eller resultattavle. Evalueringen indeholder både en feedback (hvordan gik det) og en feedforward (hvordan kan det gøres bedre). Eksempel på evaluering: Hvordan var din egen indsats? Hvordan var hestens indsats? Hvad lærte hesten? Hvordan var pædagogens/underviserens indsats? Opnåede du dine delmål? Hvad kan du gøre bedre næste gang? Ved evalueringen kan bruges en skala på 1-5, og synliggørelse ved tildeling af 1-5 sten, hestesko, bolde eller lignende, hvor 1 er dårligt, 2 er ringe, 3 er OK, 4 er godt og 5 er fantastisk. Nævn 3 gode ting og 1 forbedringspunkt så bliver der fokus på de positive ting, og plads til at komme af med brok og forslag til forbedringer. Erfaringspoint XP tildeles uanset hvordan lektionen gik. Vennepoint tildeles efter vurdering, enten under opgaveforløbet eller ved evalueringen. Bonus-point tildeles automatisk. Resultattavlen ajourføres med de tildelte point. 17

18 Logbog En individuel logbog kan være nyttig til at fastholde planen og registrere fremgang. LOGBOG for Udarbejdet dato Foretrukken læringsintelligens Kan lide at Kropsklog Musikklog Billedklog Naturklog Selvklog Ordklog Talklog Menneskeklog Formål (at blive bedre til...) Ønsker at deltage i Mål for ridningen Hesteterapi (passe heste)/rideterapi (ridebane/i naturen) På niveau - begynder, let øvet, øvet Tidslinie 1 uge 2 uger 1 måned 3 måneder 6 måneder 1 år Drøm Dato Aktivitet udført - hvad har jeg lært? Delmål for næste gang 18

19 Evaluering af kompetencer Ved evaluering af de personlige (selvledelse), faglige (mestre) og sociale kompetencer kan bruges nedenstående model: Selvtillid Følelser Vurdering Opgaveforståelse Kammeratskab Konflikthåndtering Opmærksomhed Organisere Udførelse Planlægning Lederskab Følgeskab Kompetencer Skala 1-5 Følelser Håndterer forstyrrende følelser og impulser Lader sig ikke stresse Opmærksomhed Kan fastholde fokus og koncentration Er opmærksom på detaljer, laver ikke sjuskefejl Organisere Kan planlægge og organisere en opgave, så den bliver løst Har overblik og styr på tiden under opgaveløsning Mødestabil Selvtillid Tror på egne evner til at løse opgaven Lærer af egne fejl og fortsætter ufortrødent Opgaveforståelse Forstår og husker instruktion Opsøger selv yderligere information, hvis nødvendigt Planlægning Valg af udstyr, værktøj og materialer Planlægge rækkefølge af handlinger/delopgaver Udførelse Håndelag, motoriske evner Fysisk styrke og udholdenhed Vurdering Vurderer kvaliteten af produktet Beder om hjælp, hvis nødvendigt Kammeratskab Hjælper andre, når de har behov Social aktiv i pauserne Følgeskab Underordner sig lærerens lederskab Underordner sig andre elevers lederskab i samarbejdssituationer Lederskab Påtager sig lederskab delegeret af læreren Påtager sig ad hoc lederskab i samarbejdssituationer Konflikthåndtering Indgår afbalanceret i egne konflikter (ikke aggressiv eller underdanig) Mægler i andres konflikter 19

20 Missioner uden heste - BILAG I det følgende er oplistet missioner, hvor heste ikke indgår. Missioner med heste- og rideterapi ses i det efterfølgende bilag. Ud for missionen er med farvede angivet forslag til hvilken læringsstil, der anvendes i opgaven. Ved brug af belønningssystem, kan anføres forslag til antal erfaringspoint (XP-point) pr. opgave. Nogle af missionerne udføres gerne dagligt, start fx dagen med 1 minuts meditation, og slut dagen af med at opdatere logbøger, evaluere dagen og planlægge næste dag. Missioner tilføjes løbende, afhængig af hvad børnene / de unge synes er interessant at arbejde med. Tjek fx skolen i skoven for inspiration til opgaver. Morgengymnastik 1) Morgengymnastik 2) Morgengymnastik 3) Morgengymnastik 4) Morgengymnastik 5) Balance Koordinering 1) Koordinering 2) Stræk alle lemmer Træk vejret dybt, helt ned i maven 7 gange Find øvelsen solhilsen Lav 10 solhilsner Find øvelsen 5 tibetanere Find styrkeøvelser Lav de 5 Tibetanere Lav knæløft, bagudspark, mavebøjninger Find strækøvelser Lav udstrækning Find en stor bold Koordinering = lav 50 krydsbevægelser = før højre hånd til venstre knæ (der løftes) og venstre hånd til højre knæ Styrkelse af højre/venstre-orientering = lav 50 bevægelser = før højre hånd til højre knæ (der løftes), mens du drejer hovedet til venstre og kigger på din løftede venstre hånd Lav øvelser på balancebold, sid på den Stå med et ben på 2 badevægte = har du ligevægt i kroppen? Stå med et ben på 2 badevægte = har du ligevægt i kroppen? 20

De mange intelligenser

De mange intelligenser De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Sommer Juni, Juli, August

Sommer Juni, Juli, August Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. Sproglig intelligens (at være ord-klog ) Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere. huske navne, steder,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

SANGE TIL VERDEN vejledninger til dans og bevægelse FOR ENDEN AF ET EVENTYR

SANGE TIL VERDEN vejledninger til dans og bevægelse FOR ENDEN AF ET EVENTYR Vi tager ud på en rejse. FOR ENDEN AF ET EVENTYR Tegn en rute med START - 5 STOP - og land ved START igen, så ruten kan gentages. Ved hvert stop/station viser I et billede af noget, I synes vi skal værne

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med

Læs mere

Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort

Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Kommer børn nok ud? Synes du, at det er vigtigt, at børn får oplevelser med og i naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Kommer dit barn nok ud og får de rigtige

Læs mere

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen

Læs mere

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kreativiteten findes i nuet

Kreativiteten findes i nuet Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Hej jeg hedder FLOBBY Jeg er en lille sød og dejlig pony, der mest bliver brugt på bobbelholdene. Jeg prøver at gøre alt for min rytter og elsker at lære børnene at ride galop. Nogen gange kan jeg dog

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere