Det gør en forskel... krigergrave i et nationalt erindringsperspektiv John V. Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gør en forskel... krigergrave i et nationalt erindringsperspektiv John V. Jensen"

Transkript

1 Det gør en forskel... krigergrave i et nationalt erindringsperspektiv John V. Jensen Det gør en forskel, om man dør for en tabt sag eller for sejren også for de overlevende! har den tyske historiker Reinhart Koselleck ( ) engang sagt. 1 Hermed sigtede han til, at krigens døde har et nationalt erindringsperspektiv med stor betydning for eftertidens selvforståelse, og det er derfor aldrig ligegyldigt, hvem og hvad man ofrede sit liv for. I det følgende vil jeg kort fortælle om krigskirkegårdenes kultur, der adskiller sig noget fra den almindelige danske kirkegård. Derefter har jeg, med udgangspunkt i eksempler fra henholdsvis Horne kirkegård og Flygtningekirkegården i Oksbøl, set lidt nærmere på de lokale krigergrave, og det er der kommet to spændende, men vidt forskellige historier ud af. 2 Mindelunden i Ryvangen, København. Gravplads og mindested for faldne i den danske frihedskamp under Anden Verdenskrig, indviet 5. maj En nation har brug for historier, der skaber identitet til de nulevende og eftertiden. Foto: Niels A. Hansen. 79

2 Intet navn bør gå tabt Med ordene Intet navn bør gå tabt mente Koselleck at finde frem til det princip eller den tankegang, der ligger bag den måde, som vi organiserer krigens døde på. 3 Således er de færreste måske klar over, at der alene i Danmark findes knap grave med relation til til Anden Verdenskrig. De fordeler sig på ca. 750 fredede grave for døde modstandsfolk, knap 1100 grave for allierede soldater, fortrinsvis britiske flyvere. 4 Dertil kommer grave for døde tyskere. Disse fordeler sig igen på hhv døde soldater og døde civile tyske flygtninge. 5 Tallene vil nok forbavse mange, ikke mindst fordi Danmark, når talen falder på Anden Verdenskrig, jo ofte omtales som flødeskumsfronten. 6 Intet navn bør gå tabt kan måske tydeligst illustreres med Omaha Beach krigskirkegården i Normandiet med sine endeløse rækker af hvide kors, men vi kan også finde princippet taget i anvendelse lokalt fx på flygtningekirkegården i Oksbøl. Koselleck henleder derefter opmærksomheden på krigskirkegårdenes dobbelte funktion. På den ene side er de personlige perspektiver og på den anden, at den gravlagte døde i en konflikt, der vedkommer folket, nationen og eftertiden som en påmindelse om det blod, der blev udgydt for de overlevende. Det er ifølge Koselleck i det nationale perspektiv, at vi finder forklaringen på de endeløse rækker af kors og gravsten for faldne på krigskirkegårdene rundt om i verden. I den sammenhæng er det uden betydning, om graven indeholder resterne af den 17-årige soldat, der omkom i en tilfældig ulykke, inden han overhovedet nåede at komme i kamp eller den kun én dag gamle baby, der døde i en dansk flygtningelejr, og hvis død reelt kun udstiller den meningsløshed, der er krigens trofaste følgesvend. Udgifterne til varetagelsen og vedligeholdelse af disse millioner af krigergrave afholdes typisk af medlemsforeninger for efterladte, pårørende og nationalsindede. I Danmark drejer det sig om Commonwealth-landene (bl.a. England, Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika og Indien) samt Tyskland. Krigsgravforeningerne i disse lande nyder statslig opbakning og understøttes også økonomisk, hvorved de politisk-nationale interesser i krigskirkegårdene bliver synlige. Krigskirkegårdene har således betydning for den nationale identitet og for dannelsen af den nationale sammenhængskraft. Sådan har det vel altid været, fristes man til at tro. Der har vel altid eksisteret et naturligt og menneskeligt behov for de efterladte og for nationen for at mindes krigens faldne. Dette anser Koselleck imidlertid ikke for at være tilfældet. Krigskirkegårde eller krigsmonumenter er en del af en national erindringskultur, hvis rødder i virkeligheden ikke går længere tilbage end til den franske revolution i 1789, og som siden blev taget op af Napoleons modstandere. Det er med den franske borgerrevolution, at den enkelte borgers død bliver en del af et abstrakt begreb. Dette begreb kunne hedde folk, nation, fædreland eller demokrati, og i disse hellige navne bør intet navn gå tabt! Opfattelsen falder altså sammen med opkomsten af de moderne vesteuropæiske nationalstater og betegner samtidig et skifte fra en feudal-religiøs verdensforståelse til en borgerlig-politisk verdensforståelse. Den gamle fyrstestat afløstes af den moderne, der bestod og består af folket, hvad enten det undertrykkes eller er frit. Militært afløstes fyrsternes lejesoldater af nationale hære bestående af borgerne. Koselleck taler i den sammenhæng om skabelsen af en national dødekult dødekulten er imidlertid en fælles løsning, når det drejer sig om at finde mening i massedøden. 7 De faldnes død får en mening, der rækker ud over det liv og det blod, de ofrede for fædrelandet og frem til eftertiden og i princippet for altid. Den fælles historie, de fælles helte, de fælles mindesmærker er det, der kommer til at adskille den ene nationalstat fra den anden, hvor det tidligere var fyrstedynastierne og adelslægterne, hvorom interessen samlede sig, så var det fra og med den franske revolution i tiltagende grad folket og nationen, der blev hovedaktør. En ny opfattelse, der ikke nødvendigvis var i strid med kristelig tankegang, men som gik og går ud over denne, hvorpå de faldne borgere og soldater foruden at blive et anliggende for Gud ikke mindst blev et anliggende for nationen, staten, som de tilhørte. 80 John V. Jensen

3 Hermed bliver det også klart, hvorfor der kan være en verden til forskel, om man døde for sejren eller nederlaget. Heltene bliver i døden forbilleder for mod og mandshjerte. Det er straks vanskeligere med taberne, der, især hvis det gamle regime tilintetgøres og erstattes af et nyt styre, som det var tilfældet med Nazi-Tyskland, ikke kan fungere som nationalt identitetsobjekt, fordi de døde for idéer, der ikke længere er gyldige. Det er faktisk på denne måde, at vi organiserer vores krigskirkegårde og princippet kan man iagttage på de regulære krigergrave, som vi finder dem i Danmark fx den store gravlund Fovrfeld (Esbjerg), Vestre Kirkegård (København) og mange andre steder, men altså også for de tyske flygtningegrave i Oksbøl, også selvom de fleste af dem teknisk set ikke var krigsdøde, hvilket senere gav anledning til problemer. 8 Efter denne korte skitsering af krigskirkegårdenes kultur vil jeg give et par lokale eksempler på, at døde kroppe ikke altid bare er døde kroppe. Han kæmpede og faldt ogsaa for os Efter at det fra blev stadig mere åbenlyst, at tyskerne ville tabe krigen, intensiveredes modstanden herhjemme også betydeligt for at kulminere i den regerings- og politiløse tid efter hhv. 29. august 1943 og 19. september Fra England forsynedes danske modstandsgrupper med våben fra luften og allierede flyverangreb hørte ligeledes i krigens sidste fase til almindeligheder, og uundgåeligt mistede en hel del flyvere livet i luftrummet over Danmark. En tilsvarende skæbne overgik også flere hundrede danske modstandsfolk, der blev henrettet, deporteret eller dræbt i ildkamp mod besættelsesmagten. Fælles for de allierede og de danske modstandsfolk var imidlertid, at de døde for sejren som helte. Helte ærer man, og umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning og fem års besættelse var behovet for at ære nationens helte særlig stort. Det ses i national målestok med anlæggelsen af Mindelunden i Ryvangen, København, hvor man kort efter befrielsen havde fundet ligene af 202 henrettede modstandsfolk, hvorefter man få år senere, 5. maj 1950, kunne indvi et anlæg til ære for nationens virkelige helte, der havde gjort deres pligt og betalt den højeste pris, da det virkelig gjaldt. 9 I samme tidsrum rejstes over hele landet mindesten og -plader for landets befriere danskere og allierede. Lokalt har vi på Horne kirkegård et eksempel på, hvordan liget af en engelsk flyver blev begravet og af menighedsrådet forsynet med en traditionel dansk gravsten, og senere blev graven også forsynet af det britiske luftvåben med en såkaldt head stone. Historien bag graven er, at der natten til den 27. april 1945 landede et engelsk Stirling fly på vandet ved Tipperne i forbindelse med en luftbåren våbenleverance til Sjælland. Flyets bombekaster flying officer Geoffrey Charles Smale blev hårdt kvæstet ved landingen og efterfølgende bragt til det tyske feltlazaret i Horne by, 10 hvor han døde d. 8. maj Smale blev begravet på Horne kirkegård allerede den 10. maj Snart efter blev graven forsynet med en dansk gravsten, der foruden Smales navn og data også bar indskriften Han kæmpede og faldt ogsaa for os. Eksemplet fra Horne illustrerer, hvordan man i samtidens Den engelske flyver Charles Geoffrey Smale blev begravet på Horne kirkegård og fik hele to gravsten. 81

4 Danmark både nationalt og helt lokalt havde et behov for at vise sine sympatier og sin respekt for disse luftens helte, der gav deres liv for en lille befolkning, som de delte friheds- og demokratiske idealer med. Horne-borgernes gestus over for den allierede flyver er selv mange år efter fuldt forståelig og på mange måder også meget smuk. Det nationale perspektiv og den nationale betydning er imidlertid ikke til at tage fejl af med den patos-fyldte tilføjelse ogsaa for os. For både Smale og de døde modstandsfolk i Ryvangen og andre steder gælder det, at deres heltedød får mening med forestillingen om os selv dvs. nationen Danmark, der igen forstås som et frihedselskende folk, der holdt fast på frihed og demokrati. Det er en tradition med historisk kontinuitet til de grundlæggende værdier, der endnu i dag danner basis for vores danske værdisæt, og som går tilbage til i hvert fald den første grundlov i 1849 og videre til det Danmark, der tilsluttede sig Atlantpagten i 1949 og som i de seneste år i demokratiets navn har udkæmpet krige i Irak og Afghanistan. Graven på Horne kirkegård, mindelunden i Ryvangen og andre steder erindrer os om ofrene, der blev bragt, for at Danmark kunne bestå som en fri nation, og det er vigtigt for såvel en fri som en ufri nation at have nogle historier, der fortæller de nulevende og eftertiden noget om, hvem vi var og er. Gravene skal bevares paa den mest nødtørftige Maade De tyskere, der døde i Danmark under og i årene efter Anden Verdenskrig fortæller en noget anden historie. Her var man fra dansk side mere tøvende end tilfældet var i Horne eller i Ryvangen. Usikkerheden skyldtes ikke kun dansk modvilje, men også usikkerhed omkring de tyske flygtninges status, dvs. hvorvidt de i lighed med fjendens faldne soldater, der siden den fransk-preussiske krig i 1871 traktatligt havde bundet krigsførende nationer til at respektere hinandens faldne. 12 Sideløbende med at danskerne efter befrielsen hædrede modstandsfolk og allierede flyveres heltedød, stod myndighederne med et meget stort problem, nemlig de mere end tyske flygtninge, der befandt sig i landet, hvoraf mere end en overgang levede bag pigtråd i Oksbøl. Indtil de danske myndigheder i løbet af efteråret og vinteren fik ordentlig kontrol med flygtningenes sundhedstilstand, døde i tusindvis af tyske flygtninge efter deres ankomst ved krigens slutning. 13 De mange døde tyske flygtninge udgjorde et problem og nogen heltebegravelse kunne der i sagens natur ikke blive tale om bl.a. fordi antallet var uoverskueligt i sammenligning med de allierede og modstandsfolkene, og fordi de tilhørte fjenden. Allerhelst ville man fra dansk side gerne undgå deres jordiske rester i Danmark, og derfor var kremering af de døde flygtningene en oplagt mulighed, for så kunne de pårørende bringe asken med tilbage. Desværre var kremeringen problematisk grundet tidens knappe ressourcer (brændsel) samt religiøse hensyn, og de mange døde gjorde derfor begravelser uundgåelige. Som en skribent (P.N.) formulerede det i Præsteforeningens Blad i 1945: C Lig er blevet brændt og Asken opbevares i Urner, der kan sendes Sydpaa. Der er dog den Vanskelighed ved de store kollektive Ligbrændinger, at Ligbrænding er forbudt af Paven, og virker stærkt krænkende paa dem, der er Katolikker, ja det kan medføre sjælelige Bekymringer hos Mennesker, hvem man intet ondt ønsker. Ligbrænding er tillige kostbar og kræver et stort Forbrug af vore knappe Brændstoffer. 14 Kremeringen var imidlertid ikke den eneste grund til bekymring, og artiklen fortsætter: Men der er ogsaa Tusinder af døde Flygtninge, som er blevet begravet. På dette Punkt er det ikke kun økonomiske Momenter, men ogsaa følelsesbetonede Momenter, der gør sig gældende, naar Hundreder af Grave paa den knapt tilmaalte Plads, især paa By-Kirkegaarde, der skal optages af Grave, der rettelig hører hjemme i et helt andet Land. [ ] Tillige er det en Erfaring, at disse Flygtningegrave ikke vedligeholdes paa samme Maade som Familiegravsteder, og i løbet af kort Tid vil flygtningegravene ligge som et misprydende Ar i det naturlige Kirkegaardsbillede John V. Jensen

5 Man fornemmer pludselig alvoren i indlægget, og samtidens yderst ambivalente stemning i forhold til de problemer, som de døde tyske flygtninge gav anledning til bl.a. med understregningen af, at gravene slet ikke hørte til i Danmark. Forfatteren holdt sig da heller ikke tilbage med at profetere, at flygtningegravene snart ville skæmme de danske kirkegårde. I det hele taget er forløbet omkring de døde tyskere præget af usikkerhed og betænkeligheder, der ikke gjorde sig gældende i forbindelse med den hurtige begravelse af Smale på Horne kirkegård. Hvad skulle der ske med tyskergravene? Skulle de på længere sigt sløjfes eller bevares? Skulle man, som nogen foreslog det, gøre dem til ukendte grave? Herved kunne man løse det endnu ubesvarede spørgsmål omkring den fremtidige vedligeholdelse, og samtidigt undgå at kirkegårdene blev mål for pilgrims- og turistrejser for tyske revanchister, sådan som nogen kunne frygte. 16 Det fremgår tydeligt af de tidlige indlæg, at frygten og mistilliden til tyskernes hensigter var særdeles nærværende. Fuldmægtig i flygtningeadministrationen Knud Wiell udlagde den officielle holdning således: Det er Meningen, at Gravene skal bevares paa den mest nødtørftige Maade. Hver Grav bliver sandsynligvis forsynet med et Trækors med den dødes Navn og Data. Flygtningekirkegaardene vil antageligt desuden blive forsynet med et Fællesmindesmærke med Inskription, men endnu er der ikke truffet endelig Bestemmelse om Udformningen af Retningslinierne. 17 Det fremgår, at man i Flygtningeadministrationen i 1946 næppe havde haft overskud til at beslutte sig for, hvorledes de tyske flygtningekirkegårde skulle indrettes på længere sigt. Det manglende fremtidsperspektiv understreger sagens nationale aspekt, som i tilfældet med de tyske flygtninge var vendt helt om. Ingen kunne i årene umiddelbart efter rigtigt forstå, at der også i Tyskland blandt de overlevende kunne være et behov for at have en grav at opsøge. Begivenhederne var for tæt på til, at nogen kunne overskue, hvilken interesse disse grave kunne have for eftertiden. Og ingen kunne i 1946 forudse, i hvilken form Tyskland ville genopstå. Gravene blev derfor dels af økonomisk-praktiske og dels af følelsesmæssige nationale grunde forsynet med simple trækors. Simple trækors holder imidlertid ikke evigt, og i den bredere befolkning var der næppe nogen entusiasme omkring en evt. anlæggelse af store eller små mindelunde for de tyske flygtninge. Således ville mange i samtiden nok have fundet spørgsmålet om sløjfning rimelig. Ansatser til en generel dansk-tysk overenskomst vedr. gravene fra Anden Verdenskrig fandt først sted i løbet af 1950 erne. Indtil da havde pleje af kirkegårdene haft et mere tilfældigt præg. Til eksempel kan nævnes, at Aal menighedsråd i 1949 havde indgået en 20-årig aftale med flygtningeadministrationen og klitvæsnet (Landbrugsministeriet) omkring pleje og vedligeholdelse af flygtningegravene i Oksbøl. 18 Her havde man fra 1950 erne haft kontakt til en tysk organisation Gemeinschaft Junges Ostpreussen, der var interesseret i gravenes pleje og historie. 19 Eksemplet behøver ikke at være enestående. Hvorvidt de danske myndigheder var begyndt at spekulere i, at der nok snart ville komme en mellemstatslig ordning omkring gravene i lighed med den aftale, som var blevet indgået med briterne i og som det ny Vesttyskland samtidig forberedte med sine naboer, er sikkert i hvert fald, når vi nærmer os Den 3. oktober 1962 blev den nuværende løsning omkring bevarelsen og vedligeholdelsen af de tyske grave i Danmark i form af en 60-årig aftale med mulighed for yderligere forlængelse, underskrevet af den danske og den tyske regering. 22 En mellemstatslig aftale mellem Danmark og den unge nation Vesttyskland, hvorved begge 83

6 nationer tog et skridt ud af katastrofens skygge i retning af internationalt samarbejde. Den tyske medlemsorganisation Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge 23 kom til at stå for varetagelsen af aftalens praktiske forpligtelser. Dermed var de tyske flygtninges gravfred dog ikke sikret. Dansk modstand mod forstyrrelse af gravfreden Tyskerne og Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge ønskede nemlig at reducere det store antal af kirkegårde, hvor der var begravet tyske flygtninge. Dette ønske krævede imidlertid den danske stats tilladelse til at opgrave og genbegrave (Umbettung) i tusindvis af døde. Dette forehavende virkede imidlertid stødende og ligefrem uetisk på mange danskere, og det tog en årelang strid fra ca og til slut en højesteretsdom at lukke munden på modstanderne. Modstanderne fremsatte tre argumenter imod gravflytningerne. Det handlede om respekten for gravfreden, og det handlede om spørgsmålet om menighedsrådenes selvstændige ret og pligt til at værne om gravfreden på deres kirkegårde. Det tredje og sidste argument handlede om, at det tyske ønske var i strid med dansk kristen tankegang, sæd og skik. 24 Retssagen førtes af 90 jyske menighedsråd, og det hang sammen med, at gravflytningerne var begyndt på Sjælland og Fyn, hvor også antallet af tyske grave var mindst (når der ses bort fra København, hvor der ikke blev foretaget store forandringer). Derfor var der endnu håb om at få standset tyskernes forehavende i Jylland. Allerede i samtiden kan man dog finde røster, der havde gennemskuet det dobbeltmoralske hos modstanderne, når kronikøren Svend Hansen spurgte, hvorfor det var krænkende, usømmeligt og stridende mod dansk kristen tankegang at grave tyskere op, men ikke amerikanere eller danskere. 25 Med det sidste hentydede kronikøren til, at de allierede efter krigen havde genbegravet nogle af deres faldne, og at problemet reelt var, at det var døde tyskere og ikke døde allierede eller døde danskere. For at man her i eftertiden skal kunne forstå modstanden mod gravflytningerne skal man huske, at krigen i slutning af 1950 erne først var ved at komme på afstand, og at mistroen til Tyskland og tyskerne endnu sad i mange danskere. Således havde mange danskere oplevet, at tyskerne inden for en kort årrække havde været årsag til to af verdenshistoriens grusomste krige og nu protesterede man mod, at tyskerne skulle udføre dette makabre forehavende på dansk grund med myndighedernes velsignelse. 26 Sagen blev prøvet først ved Østre Landsret og siden ved Højesteret i 1967, der endte med at stadfæste landsrettens dom. Dommen vægtede, at der var tale om en aftale mellem to stater, der fulgte international sædvane, og derved undgik man at tage stilling til spørgsmålene om gravfred og menighedsrådenes kompetencer i forhold til kirkegårdene. Selvom retssagen havde en urban tone, konkluderer Finn Riber Jensen, der har undersøgt sagen, alligevel, at der bag modstandernes argumenter lå nationalistiske, anti-tyske efterklange fra besættelsestiden. 27 Disse rummede en mere eller mindre uudtalt angst for at give ny næring til tysk revanchisme og dødekult, som man frygtede kunne blive en konsekvens af store tyske gravpladser i Danmark. Frygten for et nyt revanchistisk Vesttyskland deltes imidlertid hverken af Staten, kirkeministeriet eller skiftende kirkeministre. Og set i bakspejlet viste frygten for tysk revanchisme sig ubegrundet og i stedet sejrede tilliden. Når den danske stat var imødekommende, skyldtes det ikke blot danske politikeres fremsynethed, men også en erkendelse af, at man i småstaten Danmark gjorde klogest i at følge trop i forhold til udviklingen mellem Tyskland og dets store naboer først og fremmest Frankrig, hvor netop frygten og hadet var i gang med at blive afløst af ny tro på fremtiden. Kirkeminister Bodil Koch udtrykte denne holdning ganske præcist: Hvis Danmark fulgte den linje og modsatte sig ønsket om samling af de tyske grave, ville man mig bekendt være det eneste land blandt mange, der indtog en sådan holdning. Jeg kan f.eks. nævne, at man i Norge har samlet de tyske grave på kun tre kirkegårde John V. Jensen

7 Gravflytningerne går i gang Retssagen faldt altså ud til Vesttysklands, Statens og Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorges fordel og genbegravelserne gik i gang og forøgede og forandrede de i forvejen store kirkegårde, der lå tæt på de store lejre, især Oksbøl, Grove- Gedhus med hundredevis af nye grave og navne. For Oksbøls vedkommende forøgedes antallet efter gravflytningerne med godt 500 grave, hvorved det nuværende antal på 1796 grave opstod. 29 Det samlede resultat blev, at Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge flyttede og genbegravede omkring 5000 krigsdøde og reducerede antallet af kirkegårde med tyske flygtninge og soldater fra 475 til I 1960 erstattede man de gamle trækors med hvide kors og efter den dansk-tyske aftale i 1962 begyndte udvidelserne og nyanlæggelserne. I august 1969 indviedes flygtningekirkegården i Oksbøl i dens mere eller mindre nuværende skikkelse med stenkors. Gravflytningerne var en opgave, hvis uhyggelige karakter modstanderne heller ikke undlod at kommentere, og sagen krævede, at de implicerede gik diskret til værks. Det ses af et brev fra oberstløjtnant og menighedsrådsformand i Aal sogn Christian baron Gyldenkrone, der bad om tilladelse til at tage et aflåseligt rum i militærlejren i Oksbøl i anvendelse i forbindelse med opbevaringen af ligresterne af et antal opgravede, emballeret luft- og vandtæt, indtil nedgravningen kunne finde sted. I samme brev står der: Hele processen skal efter ønske fra Kirkeministeriet køres så stilfærdigt som muligt. 31 Trods stilfærdighed kunne man alligevel i tidens aviser læse kritiske artikler om Knoglerester på gangene og om Spøgelser fra krigens tid. 32 De tyske flygtninges gravfred skulle imidlertid nu være traktatlig sikret indtil i hvert fald 2022 og mon ikke Danmark og Tyskland bliver enige om at benytte sig af muligheden for yderligere forlængelse. Skulle man fra dansk side være imod en forlængelse, må en diplomatisk krise vel kunne forventes, fordi gravene i dag udgør et pant på forsoningen med og tilgivelsen af den stærke og ikke altid lige venlige nabo i syd. Uden aftalen med Vesttyskland er det uvist, hvad der ville være sket med de tyske flygtninge- og soldatergrave. Således realiseredes alle flygtningelejrene, barakkerne blev pillet ned og materialerne solgt, og flygtningegravene kunne meget vel være blevet sløjfet, når man fandt det passende, hvorefter et enkelt fællesmindesmærke kunne have markeret stedet. 33 Derved havde kirkegården mistet meget af sin kraft. En kraft, der virker ved at være meget konkret, og som må tilskrives de lange rækker af kors. En enkelt mindesten ville gøre oplevelsen på kirkegården til en mere abstrakt anliggende, og stedet ville højst sandsynlig miste hele sin evne til at mane de besøgende til eftertanke om den katastrofe Anden Verdenskrig var for millioner af familier. Og i så fald havde historien og mindelserne om et dystert kapitel i Danmarkshistorien været endnu bedre gemt og glemt end tilfældet trods alt er i dag. Afrunding Det gør en forskel, om man dør for en tabt sag eller man dør for sejren i samtiden som i eftertiden. Krigergravene i Danmark er ikke bare én historie om krigens døde, for som Gravlunden for tyske flygtninge i Oksbøl. Antallet af grave blev i 1960 erne på tysk foranledning forøget med 500 nye grave. 85

8 det er fremgået af artiklen har det stor betydning i en krig, hvem og hvad man dør for. I samtiden var der måske ikke så overraskende forskel på, hvorvidt man var død for Danmark eller bare død i Danmark. Eksemplet fra Horne kirkegård viste, hvorledes danskerne følte anledning til at takke deres befriere og noget tilsvarende gælder naturligvis for de faldne danske modstandsfolk, som æres mange steder i Danmark med Ryvangen, som det vigtigste sted, set i et nationalt perspektiv. Traktatlige regler sikrede de i Danmark døde tyske soldater. Derimod voldte de tyske civile flygtninge de danske myndigheder problemer ad flere omgange også i døden. Således herskede der i årene umiddelbart efter krigen nogen usikkerhed omkring, hvad der på længere sigt skulle ske med de ca grave. Den nuværende løsning fandt man først i 1962, da Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge påtog sig det økonomiske ansvar for den fremtidige vedligeholdelse af gravene og ved samme lejlighed fik de civile flygtninge defineret som krigsdøde hvilket havde været en af årsagerne til usikkerheden omkring gravenes fremtidige status. Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorges indtræden gav imidlertid anledning til nye problemer, fordi der i Danmark opstod modstand mod tyskernes planer om at samle de krigsdøde på et mindre antal kirkegårde, som det fremgik. Disse planer førte til en højesteretssag, der i 1966 åbnede for, at en reduktion af de tyske kirkegårde i Danmark med opgravningen og flytningen af resterne af lig. Den danske regering bakkede op om gravflytningerne og denne holdning kan kun ses i et internationalt perspektiv som skridt på vejen til en forsoning med det daværende Vesttyskland. Aftalen mellem Danmark og Tyskland understreger netop krigergravenes nationale aspekt og betydning. De faldne modstandsfolks og de allierede flyveres grave giver stadig god mening i en dansk national sammenhæng, fordi historien rummer en national opbyggelighed og er et bærende element i den danske version af fortællingen om Anden Verdenskrig og i fortællingen om os selv. Sådan har det ikke helt været med de tyske flygtningegrave, bl.a. fordi den nationale opbyggelighed ikke var til stede, og vores viden om denne historie er generelt mindre, måske fordi de døde flygtninge egentlig blot demonstrerer den totale meningsløshed, der er en følge af krigen. Den nationale erindring spiller 60 år efter stadig en afgørende rolle for vores opfattelse af krigergrave og ikke mindst flygtningegravene i Danmark. Det tyder således på, at Koselleck har ret i, at der er forskel på, om man dør for sejren eller den tabte sag også for de overlevende. John V. Jensen kan kontaktes på Noter 1. Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København 2008, s Artiklen er en forkortet og omarbejdet version af artiklen Versöhnung über den Gräbern: Krigskirkegårde fra Anden Verdenskrig i Danmark. Kirkegårdskultur 2011/ Koselleck s Anders Bjørnvad: Krigens monumenter. Odense 1999, s. 46. Ca grave fra Anden Verdenskrig er under tilsyn af Commonwealth War Graves Commission. 5. Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge: Am Rande der Strassen. Kriegsgräber in Europa und Übersee. Kassel u.å., s Næsten begravede krigsofre kunne tyde på, at Anden Verdenskrig var meget blodig i Danmark. De høje tal dækker imidlertid over de mange sårede tyske soldater, der sammen med flygtningene blev evakueret til Danmark fra de nordøsttyske områder. Langt hovedparten af de i Danmark afdøde soldater døde altså ikke af sår, de fik i Danmark. Alene på Vestre Kirkegård i København ligger godt 5000 tyske soldater begravet. De døde tyske flygtninge døde i Danmark fra februar 1945 og frem mod hjemsendelsen af den sidste flygtning 15. februar Koselleck s I den dansk-tyske overenskomst fra 1962 løste man problemet ved at definere flygtningene som krigsdøde: Ved tyske krigsflygtninge forstås i denne overenskomst medlemmer af den tyske værnemagt eller dermed ligestillede personer såvel som andre personer med tysk statsborgerskab, der døde i forbindelse med krigsbegivenheder under den anden verdenskrig. 86 John V. Jensen

9 9. Bjørnvad 1999 s Det store tyske feltlazaret i Horne havde til huse på Horne Skole. 11. Anders Bjørnvad: Faldne allierede flyvere Odense 1978, s Både Koselleck s. 261 og Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge: Schicksal in Zahlen. Berlin u.å., s. 11 refererer til Frankfurttraktaten mellem Tyskland og Frankrig fra januar 1871, Artikel Dødstallet kunne efterhånden normaliseres, dels fordi de mest svækkede flygtninge døde i den første periode, og dels fordi man fik organiseret en flygtningeforsorg. Således havde de første måneder været præget af, at danskerne håbede på, at flygtningene snart kunne sendes retur til Tyskland. 14. Præsteforeningens Blad Præsteforeningens Blad Johannes Trolle: Den danske Jord og de døde tyske Flygtninge. Kronik i Nationaltidende 13. juli Holbæk Amtstidende 6. november tyske Flygtninge begravet i Danmark. 18. Mødereferat af 21. marts 1949, Aal sogns meninghedsprotokol. Blåvandshuk lokalhistoriske arkiv A448, nr Korrespondance med Hans Linke i Blåvandshuk lokalhistoriske arkiv A448, nr Cirkulære om en overenskomst med det britiske statssamfund om fredning af og tilsyn med krigsgrave 10. april Brev fra H. Klittegaard af 15. juni 1960, der meddelte at forhandlingerne mellem de danske og tyske udenrigsministerier ventedes afsluttet i nær fremtid, hvorfor kirkeministeriet ikke ønskede at forhøje honoraret til Aal sogns menighedsråd. Blåvandshuk lokalhistoriske arkiv A448, nr Bekendtgørelse af overenskomst med Forbundsrepublikken Tyskland om tyske krigsgrave i Danmark fra den anden verdenskrig, 16. november Den tyske organisation Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge har hovedkvarter i Kassel og er en medlemsorganisation, der administrerer 827 kirkegårde og ca krigergrave i 45 lande med et årligt budget på ca Euro (ca kr.). Pengene til arbejdet kommer fra de ca medlemmer og derudover ca lejlighedsvise donatorer. De sidste % af budgettet betales af Forbundsrepublikken og delstaterne. Siden 1946 har organisationens selvforståelse været pacifistisk/humanitært orienteret under mottoet: Versöhnung über den Gräbern. Arbeit für den Frieden. Organisationens opgaver består i dag i, at registrere, bevare og vedligeholde gravsteder for krigsdøde i udlandet. Hvert eneste år bruger organisationen millioner af Euros på at passe krigergrave ikke mindst i Østeuropa, som efter murens fald blev organisationens vigtigste arbejdsområde. Omkring tyskere mistede livet i Østeuropa og i det daværende Sovjetunionen, hvilket er dobbelt så mange, som der faldt i Vesteuropa. Siden organisationen fik mulighed for at operere i disse områder har man flyttet og genbegravet ca krigsdøde. 24. Finn Riber Jensen: De tyske gravflytninger. Fra Ribe Amt bd. 28, 1999, s Svend Hansen: Døde tyskere og kristne danskere. Kronik i Vestkysten 28. maj De jordiske rester af ca. 130 amerikanske soldater faldet i Danmark blev i foråret 1948 overført til bl.a. US Military Cemetery Neuville-en-Condroz ved Liege i Belgien og for nogens vedkommende overført til USA. Kun fem amerikanske flyvere er endnu begravet i dansk jord og alle har gravsten rejst af danskere. Bjørnvad 1999 s. 48f. 26. Lokalt var en af hovedkræfterne blandt modstanderne sognepræsten Knud Høgsbro-Østergaard i Aastrup ved Glejbjerg. 27. Jensen s Folketingstidende 23. oktober I Norge varetager Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge grave fra Anden Verdenskrig. 29. I et mødereferat af 21. marts 1949, Aal sogns menighedsprotokol opgøres antallet af kister og urner til Blåvandshuk lokalhistoriske arkiv A448, nr Henrik Havrehed: De tyske flygtninge i Danmark. Odense 1987, s Havrehed anslår antallet af gravflytninger til ca krigsdøde. I Am Rande der Strassen, s. 10 anfører Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge selv reduktionen fra 475 til 34 kirkegårde. 31. Brev til chefen for Vestre Landsdelskommando 13. maj Blåvandshuk lokalhistoriske arkiv A448, nr Jyllands-Posten 15. oktober 1966; Højesteretssagfører Ove Rasmussen: Spøgelser fra krigens tid. Kronik i Politiken 15. oktober Med hensyn til tyskergravene kan det tænkes, at enkelte, fx et menighedsråd eller andre i privat regi, havde bevaret et mindre antal grave, fordi de følte en forpligtelse over for historien eller det enkelte menneske, også selvom der ikke var tale om hverken helte eller landsmænd. 87

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Allierede flyvergrave og mindesmærker fra verdenskrigen i Danmark. Artikel i Herning Folkeblad, april 2004. Arne Mosgaard.

Allierede flyvergrave og mindesmærker fra verdenskrigen i Danmark. Artikel i Herning Folkeblad, april 2004. Arne Mosgaard. Allierede flyvergrave og mindesmærker fra verdenskrigen i Danmark. Artikel i Herning Folkeblad, april 2004. Arne Mosgaard. Besættelsestid og begravelsen af allierede flyvere. Den almindelige begravelse

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Oksbøl Den tyske flygtningelejr

Oksbøl Den tyske flygtningelejr Oksbøl 1949-45 Den tyske flygtningelejr Find en, der kan svare på spørgsmålet Underskrift: Hvornår ankom de første flygtninge til Oksbøllejren? Hvor mange flygtninge boede der i flygtningelejren, da der

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Mødestedet var Troldbjergvej 13, 7451 Sunds hvor vi skulle besøge Børge Frode Jensen.

Mødestedet var Troldbjergvej 13, 7451 Sunds hvor vi skulle besøge Børge Frode Jensen. Grundlovsdag: Motorhistorisk Køredag, Vest. Af: Povl Graakjær Mødestedet var Troldbjergvej 13, 7451 Sunds hvor vi skulle besøge Børge Frode Jensen. Da dagen sluttede, havde vi haft en rigtig god og hyggelig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård.

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård. En englænder lægger krans på sin fars grav - med 66 års forsinkelse Skrevet maj 2013 af Niels Nørgaard Nielsen, der var vært for Ann og Colin Jordan fra 8. til 11. maj 2013. Ann, født Emery, er datter

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015 FREDAGSNYT Udeskole, mellemgruppen: HUSK varmt tøj til om torsdagen samt en madpakke, der ikke skal varmes. Matematik Der er lektier til mandag FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015 På

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Hvidsten gruppen blev dannet

Hvidsten gruppen blev dannet Af Linda Hvidsten Jeg har valgt at skrive om Hvidsten gruppen som var en modstandsgruppe i anden verdenskrig. Artiklen kommer til at handle om: Hvad Hvidsten gruppen var, hvad de kæmpede for, hvem der

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015.

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Først vil jeg gerne sige tusind tak for muligheden for at tale her i aften. Det er altid dejligt at komme hjem til Bylderup-Bov og se så mange kendte ansigter.

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere