Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus"

Transkript

1 Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus Da jeg første gang læste om jordemoderforeningens prisopgave i forbindelse med 100-års jubilæet - ja - så tænkte jeg - den må jeg søge!! Jeg hedder Jytte Kargo Fisker, har været jordemoder siden Jeg har arbejdet som fuldtidsansat jordemoder i Århus i 8 år, 1½ år i Sønderborg. Har derudover vikarieret på Færøerne ½ år, i Illulissat (Jakobshavn) i Grønland, og i Tromsø i Nordnorge. Siden 1992 har jeg boet i Århus, og jeg har siden 1992 arbejdet både som frivillig- og som timelønnet jordemoder i Mødrehjælpen i Århus - ved siden af mit fuldtidsarbejde ved Århus Jordemodercenter. Mødrehjælpens arbejde og ikke mindst deres arbejdsform har altid ligget mit hjerte nært, og i 1993 var jeg med til at starte de allerførste grupper for "unge gravide" i Mødrehjælpen i Århus. Grunden til jeg skriver denne prisopgave er, at jeg pr blev fastansat, som jordemoder ved Mødrehjælpen i Århus. En ting er, at det er første gang i Mødrehjælpens historie, at de har fastansat en jordemoder. En anden ting er, at jeg samtidig også har lyst til at fortælle om, hvordan man som engageret jordemoder kan arbejde i et yderst jordemoderrelevant tværfagligt felt - UDENFOR det "stive" etablerede sundhedssystem. Jeg arbejder nu sammen med socialrådgivere, psykologer og sundheds-plejersker omkring især unge gravide/ unge mødre, men også andre sårbare gravide, sexuelt misbrugte kvinder, kvinder med traumatiske fødselsoplevelser og kvinder med svære efterfødselsreaktioner / fødselsdepressioner. Prisopgaven hedder: "Beskriv et område hvor jordemoderen gør en forskel" - og hertil kan jeg kun sige, at Mødrehjælpens arbejdsområde netop er et område, hvor jordemoderen gør en forskel - og, at det er derfor jeg er blevet fastansat! Når jeg tænker på jordemoderkundskabens muligheder i fremtidens svangreomsorg, tænker jeg specielt på to ting: vi skal blive bedre til at opspore - og arbejde tværfagligt omkring sårbare gravide, og bedre til at møde hende på hendes præmisser vi skal turde bevæge os ud fra de stive normer og rammer i det etablerede sundhedssystem, og vise - og bruge vores jordemoderkundskaber i nye tværfaglige sammenhænge. Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for svangreprofylakse ligger netop op til, at vi skal sætte mere focus på - og arbejde mere målrettet omkring sårbare gravide. Noget af det jeg har lært gennem mit arbejde i Mødrehjælpen er, at vi som jordemødre skal være mere åbne overfor andre faggrupper. Hvis vi virkelig vil nå de sårbare gravide, skal vi tænke tværfagligt omkring deres familiemæssige- og sociale forhold, og vi skal bryde vores "vanetænkning" omkring konsulta-tioner. Vi skal lytte til de mangeartede problemstillinger kvinderne står midt i, og så skal vi sammen med hende sætte realistiske og opnåelige mål. Vi skal lære at "give slip" på den måde, at det ikke er os der sætter dagsorden. Vi skal lære at varetage vores jordemoderfaglighed i et mere "kaotisk" rum, hvor jordemoderkunskaberne bliver en naturlig del af socialt omsorgsarbejde.

2 Kunsten er, at være med til at ruste kvinden til at tage ansvar for sit eget og sit barns liv, og samtidig være opmærksom på, at hverken kvinden eller fosteret / barnet må lide skade. At arbejde med sårbare gravide kræver tid, men det kræver også lyst til helhjertet at engagere sig i disse kvinders liv. Det kræver kommunikation og rammer som skaber tillid, for uden deres tillid og accept flytter vi INTET! MØDREHJÆLPEN - kort fortalt. Mødrehjælpen af 1983 er en privat, selvejende institution, hvis formål er at yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår. Mødrehjælpen arbejder for øget offentlig og politisk forståelse for enlige forsørgeres, gravides og børnefamiliers levevilkår og virker for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper. Mødrehjælpens "grundpiller" er socialrådgivere, og Mødrehjælpens væsentligste opgave er rådgivning. Der ydes bl.a støtte i forbindelse med at træffe valg om abort eller svangerskab, samværsproblemer, problemer i forbindelse med skilsmisse, forældremyndighed, unge mødre, kvinder med svære efterfødselsreaktioner og voldsramte. I Mødrehjælpen er følgende faggrupper repræsenteret: socialrådgivere, psykologer, jurister, læger, jordemødre, sundhedsplejersker, kontor- og regnskabsmedarbejder, økonomiske rådgivere, erhvervsvejledere, pædagoger og ikke mindst de såkaldte "miljømedarbejdere", som laver mad, passer børn o. lign, samt mange frivillige medarbejdere, som passer cafe og genbrugsbutikker. Mødrehjælpen har afdelinger i København, Århus og Odense. Mødrehjælpen har ansat en direktør, Hanne Simonsen, og organisationen ledes af en bestyrelse. Hanne Simonsen har været direktør for Mødrehjælpen siden juni Hun er advokat og socialrådgiver, og har i mange år været engageret i sociale forhold og socialpolitik. Endvidere kan nævnes, at Mødrehjælpens protektor er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra. Århusafdelingen af Mødrehjælpen består af: en leder socialrådgiver 6 socialrådgivere 2 psykologer 2 kontormedarbejdere 1 jordemoder 2 "husalfer" / miljømedarbejdere Herudover er tilknyttet timelønnede sundhedsplejersker, afspændingspædagog og pædagog samt mange frivillige, som bl.a. kører en flot og givtig genbrugsbutik med børnetøj.

3 MØDREGRUPPER FOR UNGE GRAVIDE / UNGE MØDRE. Mødrehjælpen har gennem de seneste ti år lagt mange kræfter og ressourcer i arbejdet med at hjælpe og støtte unge gravide og unge mødre. Det har vist sig, at flertallet af de unge kvinder har haft meget vanskelige opvækstvilkår, og har sjældent et bæredygtigt netværk. Det er sårbare unge kvinder med mange svigt bag sig, og de står ofte alene i verden med den store opgave foran sig at blive gode mødre for deres børn. Deres største ønske er at gøre det bedre, end deres egne forældre magtede, men reelt står de oftest uden forudsætninger for at indfri dette mål. Man kan dog gang på gang undres over, hvor "godt" de trods alt har klaret sig på trods af modgang og svære vilkår. Størstedelen af de unge kvinder, der deltager i gruppeforløbene, har gennemført meget lidt skolegang, og deres skoleforløb er ofte præget af dårlige oplevelser, negative forventninger til sig selv og afbrudte forløb. Fælles for mange af dem er, at de aldrig har oplevet, at der var noget de var gode til, og at de derfor ofte ikke har mod på at gå i gang med noget. Det er meget vigtigt at sætte ind med støtte og omsorg til disse unge kvinder i denne meget sårbare periode, at hjælpe dem til at udfolde og bruge de ressourcer de har - hver især. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vælger at få barn i en ung alder. Nogle kommer fra en familie, hvor det er almindeligt at føde tidligt. Vores erfaring er, at de fleste unge kvinder tager markant afstand fra abort, enten fordi de er bange for selve indgrebet, eller fordi de føler sig pressede til abort af omgivelserne. Mange af dem føler også pludselig, at nu er der "nogen at tage sig af", de ønsker sig en ny identitet, og ønsker sig nære relationer - at give og modtage betingelsesløst kærlighed til et andet menneske. Som én af dem sagde: "Jeg ville ikke have en abort, for nu betyder det noget, om jeg er her eller ej." 1½ års gruppeforløb Mødrehjælpens tilbud " Mødregrupper for unge gravide / unge mødre" er et 1½-års gruppeforløb omkring graviditet, fødsel og det at være nybagt mor. Grupperne består af 10 unge gravide under 24 år - oftest er deltagerne mellem 16 og 20 år. Det første år er delt op i to faser, og i disse to faser - hver af 5-6 måneders varighed, kommer de i grupperne en eftermiddag om ugen. Herefter fortsætter gruppen i en café fase, hvor de mødes én gang om måneden i ca. ½ år. I første fase, "Fødselsforberedelse" er det en socialrådgiver og jeg som jordemoder der kører grupperne. I fase to, "Mødregruppen", som starter efter alle har født, er det socialrådgiveren og sundhedsplejersken der kører grupperne videre, og jeg trapper langsomt ud af gruppen. I slutningen af denne fase bliver yderligere tilknyttet en jobkonsulent, som skal hjælpe de unge mødre med at finde overkommelige muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, eller finde uddannel-sesmuligheder, så de - så vidt muligt - på længere sigt bliver selvforsørgende. De unge gravide henvises til Mødrehjælpen af eksterne samarbejdspartnere; jordemødre, praktiserende læger, svangreambulatoriet eller kommunale forvaltninger / instanser. De skal følge de normale svangerskabskontroller hos deres "almindelige" jordemoder og hos egen

4 læge, selvom de er med i gruppen. Gruppeforløbet står ikke i stedet for det etablerede system, men det er et supplement hertil. Alle kommer til førstegangssamtale hos en af Mødrehjælpens socialrådgivere, der sammen med den unge gravide vurderer, om Mødrehjælpens tilbud kan bruges af hende. Der er ofte flere, der ønsker at deltage, end grupperne kan rumme, så vi må prioritere i forhold til de forskellige gravides behov. Der er en lang række målsætninger som overordnet ligger til grund for arbejdet i grupperne: at styrke de unge kvinders egenomsorg at øge deres kropsbevidsthed og deres forståelse for graviditetens udvikling at mindske angsten for at føde at hjælpe hende til "at tage imod barnet" og tage ansvar for barnet at reducere den del af brugen af sundhedsvæsenet som skyldes angst og uvidenhed at mindske de sociale konsekvenser ved graviditeten, så som ensomhed, problemer med barnefaderen, problemer i parforholdet at undervise i sundhed, omsorg og opdragelse at skabe trygge og stabile rammer for de unge kvinder at reducere antallet af nye graviditeter umiddelbart efter den første fødsel at støtte den unge mor i forhold til uddannelse og arbejde Basis for disse målsætninger er arbejdet og samværet i grupperne. Det er derfor vigtigt at vi som fagpersoner arbejder godt og tæt sammen, så vi sammen kan skabe et trygt, tillidsfuldt og nærende miljø i grupperne. Vores opgave er at lede hver unge kvinde gennem en proces så hun bliver i stand til at udvikle sig. At motivere hende til at forsøge at ændre sin situation og ruste hende til forældreopgaven. Når jeg som jordemoder arbejder med disse grupper, er jeg dels fagpersonen omkring graviditet og fødsel, men samtidig er jeg "mig" - med min opvækst og mit menneskesyn - som arbejder med tværfagligt socialt omsorgsarbejde. Jeg er kvindernes - og Mødrehjælpens - bindeled til jordemodercentrene, fødeafdelinger, til lægegruppen, svangreambulatoriet og praktiserende læger. Jeg laver en form for udvidet fødselsforberedelse, hvor jeg i høj grad tager udgangspunkt i kvinderne selv og deres forskellige problemstillinger. Hver gang gruppen mødes starter vi med en runde, hvor hver især fortæller hvad der er sket siden sidst. Alle skal sige noget, og de skal lære at lytte til hinanden. For nogle er det svært at rumme andre end sig selv, men meget hurtig finder de en samhørighed, i og med at de alle er unge og gravide, og de oplever, at de ikke er alene om problemer og oplevelser. I runden kommer ofte mange ting frem som de er bange for eller kede af. De ting der viser sig her snakker vi om, eller tager op som emner. Mange af kvinderne har dårlig erfaring med undervisning på traditionel vis, men ved hjælp af gruppeprocessen, og de emner der diskuteres, bliver det personlige gjort alment, og det almene bliver gjort personligt.

5 ALT kan drøftes i grupperne, eksempelvis emner som: Kvalme, plukkeveer, tvivl om barnefaderen, ensomhed, fosterbevægelser, angst, drømme og mareridt, økonomi, scanninger, fødsel, "hvorfor kan jeg ikke bare få et kejsersnit", problemer i parforholdet (fylder ofte meget), sexlivet, rygning, piercing, kost, forældre / svigerforældre, omsorg, smerter, "nu gider jeg ikke være gravid mere - kan man ikke bare sætte det i gang", boligproblemer - kommunens akutte boligliste, vold, svigt af barnefaderen, svigt fra venner og familie, hash, prævention, kropsbevidsthed / anatomi, netværk, aflastningsfamilier, moderfølelse, deres egen barndom, abort, temperament, motion, fosterets udvikling, alkohol, osv. Vi forsøger at forebygge angst og usikkerhed i forbindelse med graviditet og omkring fødslen. Vi ser film, og gruppen er med på fødegangen. Vi snakker om sundhedsmæssige aspekter for både mor og barn, og om fosterets udvikling. Vi værner meget om gruppefællesskabet, og vi lægger vægt på, at den enkelte unge er ventet. Der er lavet mad og dækket bord til dem hver gang de kommer, hvilket de nyder meget. Vi lærer dem, at det betyder noget at de kommer, og de skal melde afbud, hvis ikke de af en eller anden grund ikke kan komme. Hvis de udebliver, uden at melde afbud, ringer vi til dem - ikke for at være "kontrollanter", men for at høre om der er noget galt eller de ikke har det godt. Tavshedspligt er en forudsætning for at skabe den fortrolighed og respekt for hinanden, arbejdet i gruppen kræver. Alle unge i gruppen underskriver en af de første gange en "tavshedserklæring". Det kan i første omgang virke underligt for dem, men de lærer hurtigt, at det også er en måde at passe på hinanden og vise respekt for hinanden på. Flere af disse kvinder - eller deres kærester - kender i forvejen lidt til hinanden fra forskellige miljøer. Tavshedpligten er vigtig, da der ofte kommer mange svære ting frem, og så er det vigtigt at vide, at den enkeltes betroelser ikke bliver spredt. De unge ser gruppen som et fristed. De kan lide at komme hos os, og det er et sted hvor der hver gang bliver spurgt om, hvordan de har det, om barnet sparker fint, hvordan det går derhjemme osv. I gruppen er der plads til deres usikkerhed omkring deres nye rolle som mødre, det er legitimt at spørge flere gange, og det er accepteret, at der er brug for meget tid til spørgsmål. Ud over arbejdet i grupperne får de unge gravide, unge mødre, unge par undervejs tilbudt individuelle samtaler hos socialrådgiveren og jeg, og de har mulighed for gratis samtaler med vores psykolog eller jurist. Tværfagligheden i Mødrehjælpens organisering gør, at de har mulighed for at få hurtig og effektiv hjælp. Nogle gange kan tilbuddet om gruppeforløb og individuelle samtaler ikke stå alene. Der kræves mere hjælp end Mødrehjælpen er i stand til at give, og i disse tilfælde består støtten fra vores side i, at hjælpe den unge kvinde til at tage imod et tilbud om andre foranstaltninger, f.eks. en familierådgiver i hjemmet, en aflastningsfamilie, et ophold på en familiebehandlingsinstitution eller en anbringelse af barnet i samarbejde med kommunen. Arbejdet består i at støtte dem i, at det er i orden at have brug for hjælp - at det også er en del af det at være ansvarlig at erkende, at man ikke formår at give barnet det, som det har brug for, - selvom det er svært.

6 Omsorg for kvinder med svære efterfødselsreaktioner Gennem den senere tid har vi i Mødrehjælpen fået flere og flere henvendelser fra kvinder med svære efterfødselsreaktioner. Det kan være en fortvivlet og angst sundhedsplejerske som ringer, det kan være kvindens egen læge som henviser hende ned til os. Nogle kvinder, som i forvejen kender Mødrehjælpen kommer af sig selv, eller de hører om os fra veninder eller familie. Kvinden kommer til samtale hos mig eller hos en socialrådgiver så hurtig som mulig - hvis behovet er meget akut er det fra dag til dag, eller evt. samme dag. Her vurderer vi sammen med kvinden og evt. manden, hvad hun har brug for. Er hendes kraftige efterfødselsreaktion betinget af ting som skete omkring graviditet eller fødsel, tager jeg mig af det i første omgang. Er det betinget af andre ting i hendes livssituation, så som problemer med barnefaderen, dårlig bolig, økonomi, trusler eller lignende tilbydes hun samtaler og hjælp hos en socialrådgiver, og er hendes efterfødselsreaktion / depression betinget af mere personlige problemer, angst, tidligere depression, traumer fra barndommen, tidligere sexuelt misbrugt eller lign., tilbydes hun (gratis) samtaler hos en af vore psykologer. Her kan hun / parret få op til 10 samtaler - gratis. Vurderer vi, at hun er meget dårlig - og til fare for sig selv eller for barnet - inddrages egen læge eller psykiatrisk skadestue. Mødrehjælpen arbejder netop nu på at tilbyde et projekt for disse kvinder til Århus kommune. Vi - en psykolog, en socialrådgiver og jeg som jordemoder - tilbyder gruppeforløb for kvinder med svære efterfødselsreaktioner. Et sådan tilbud findes ikke i Århus i dag, men vi ved, at behovet er der. Vi tilbyder gruppeforløb over 10 gange, med ca. 5 kvinder i hver gruppe, og derudover kan de bruge os til individuelle samtaler. Denne tværfaglighed er eminent - både for den enkelte kvinde, men også for os som fagpersoner. Mere generelt - om arbejdet i Mødrehjælpen Mødrehjælpen i Århus findes i et tre-etagers byhus i midtbyen. Noget af det Mødrehjælpen bare kan er; samarbejde og tværfaglighed. Hele vores arbejde bygger på, at det er den enkelte bruger, der er i centrum - ikke fagfolk. Vi arbejder tæt sammen, socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker, jordemoder, frivillige og kontorpersonale, spiser frokost sammen, har kontorer ved siden af hinanden, og det betyder, at det bliver lettere at bruge hinanden. Mine samarbejdspartnere ud af huset er specielt jordemødrene, svangre-ambulatoriet og barselafdelingerne. Vi arbejder meget frit i Mødrehjælpen, justerer vores arbejde - dels med grupperne, men også mht. rådgivning og de andre ting som foregår - sådan, at vores tilbud hele tiden tilpasses de behov, der er fra brugerne. Vi inddrager andre faggrupper som er relevante, eksempelvis kan nævnes afspændingspæ-

7 dagogen til de unge gravide, tandlægestuderende til at fortælle om børns tænder, én gruppe ville gerne snakke med en præst om tro og barnedåb. Mødrehjælpen kan justere arbejdet og sætte nye ting i værk meget hurtigere, end jeg har oplevet i det etablerede sundhedssystem, dels fordi institutionen ikke er så stor forretningsgangen er ikke så besværlig - men også fordi det er en selvejende institution, hvor vi IKKE er afhængige af amtsrådspolitikere og valgperioder eller sygehusledelsernes prioriteringer. Mødrehjælpen er også for mænd. Mænd kan ligesåvel som kvinder henvende sig i Mødrehjælpen med problemer omkring børn, samvær, skilsmisse osv. Vi arbejder også bevidst med at inddrage de unge fædre mere og mere. I Århus forsøgte vi i 1999 og 2000 at køre et "Fædreprojekt", hvor en socialrådgiver og en mandlig pædagog tilbød gruppeforløb for kæresterne til de unge kvinder i Mødregrupperne. Det viste sig at være meget svær at "få fat i" de unge mænd, men det blev rigtig givtigt for de få som deltog. Det sker jævnligt, at både socialrådgiverne og psykologerne har samtaler med kvinder, som tidligere er sexuelt misbrugt / incestofre. Hvis de i løbet af samtalerne finder frem til, at disse kvinder endten gerne vil være gravide eller har det svært med tidligere graviditet og fødsel, så kontakter de mig. Kvinden får så tilbudt samtaler hos mig, hvor jeg kan gå ind og evt. afklare nogle ting i forhold til det / de tidligere forløb, eller jeg kan snakke med hende om, hvordan vi - både læger og jordemødre - kan hjælpe hende på bedst mulig måde gennem graviditeten og gennem fødslen. Om kvinden har behov for en eller mange samtaler, det bestemmer hun selv. AFSLUTNING Jeg håber, at opgaven her kan være med til at vise, hvad jeg mener jordemoderfaglighed også kan være. Jeg er jo ikke i tvivl om, at jordemoderen gør en forskel i Mødrehjælpen, og jeg vil gerne være med til at arbejde for, at vi bevæger os mere udenfor de vante rammer og gør jordemoderkundskaben til en uundværlig del af en bredere, fremtidig svangreomsorg, som bliver mere helhedsorienteret. Jordemoderfaglighed bygger på at vi er godt teoretisk velfunderet, men absolut også på, at vi trives i det praktiske felt. Samtidig kræver det, at vi har nogle rammer, som giver os tid til dette arbejde. Jordemoderfaglighed omkring sårbare gravide kræver et godt kendskab til andre faggrupper og deres arbejdsområder. Det kræver, at man - til en vis grad - er i stand til at tilsidesætte egne normer og holdninger, og det kræver nænsomhed. Vi skylder både kvinderne - og os selv - at vi styrker jordemoderfaget, og tænke bredere end vi gør i dag. Der findes sårbare gravide i alle landets kommuner og amter - og disse kvinder har brug for os! Samtidig kunne det være med til at give jordemødrene bredere arbejdsbetingelser, og forhindre, at så mange føler de "brænder ud" i faget. Jeg har vedlagt et par af vore brochurer, en kopi af artiklen i "Tidsskrift for Jordemødre " september 2000 samt bogen "Et nyt liv" Jeg kommer selvfølgelig gerne til Jubilæumskonferencen i Odense og fortæller mere om mit arbejde! Venlig Hilsen Jytte K. Fisker Jordemoder i Mødrehjælpen i Århus.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Tilbud om graviditetsbesøg Sekretæren træffes mandag-torsdag kl. 8-14 på telefon nr. 7259 6720. E-mail: sundhedstjenensten@egekom.dk

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Mødrehjælpen. Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen. Solvej fandt råd og netværk i Mødrehjælpen. 4 skarpe. interview. Nr.

Mødrehjælpen. Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen. Solvej fandt råd og netværk i Mødrehjælpen. 4 skarpe. interview. Nr. Nyt Nr. 31 / August 2013 4 skarpe Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen interview Solvej fandt råd og netværk i LEDER spørgsmål og svar Vi møder de unge forældre helt fordomsfrit og lige der, hvor

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Historien om Café Tumling

Historien om Café Tumling STOF nr. 20, 2012 Historien om Café Tumling - Mødre, der har haft et misbrugsproblem, har i Café Tumling fået et trygt mødested, hvor man kan være sammen om gode og dårlige erfaringer og holde ensomheden

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår?

I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår? Danmark I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår? Den danske regering ser en vellykket familiepolitik, som en familiepolitik, der giver familierne

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation Velkommen til Hånd om barnet Mødegang 1 Dagens program Velkomst og præsentation Økonomi Pause - kl. ca. 17.55 18.15 Netværk Hvad har barnet behov for? Evaluering Hvem er du? Præsentation af vores gruppe

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

MødrehjælpenNyt NR. 37 / AUGUST 2015

MødrehjælpenNyt NR. 37 / AUGUST 2015 MødrehjælpenNyt NR. 37 / AUGUST 2015 Michelle fik støtte til at starte uddannelse som ung mor Reportage Unge forældre i Odense får hjælp 360 rundt om deres situation Frivillig Frivillige gav indspark til

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

BILAG 1: ILLUSTRATION AF 3-TRINS SAMARBEJDSMODEL

BILAG 1: ILLUSTRATION AF 3-TRINS SAMARBEJDSMODEL BILAG 1: ILLUSTRATION AF 3-TRINS SAMARBEJDSMODEL Side 23 Illustration af 3-trins samarbejdsmodel Projekt Tidlig Indsats Visitator Jordemoder eller jordemoderfaglig nøgleperson Visiterer den gravide ved

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere