Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus"

Transkript

1 Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus Da jeg første gang læste om jordemoderforeningens prisopgave i forbindelse med 100-års jubilæet - ja - så tænkte jeg - den må jeg søge!! Jeg hedder Jytte Kargo Fisker, har været jordemoder siden Jeg har arbejdet som fuldtidsansat jordemoder i Århus i 8 år, 1½ år i Sønderborg. Har derudover vikarieret på Færøerne ½ år, i Illulissat (Jakobshavn) i Grønland, og i Tromsø i Nordnorge. Siden 1992 har jeg boet i Århus, og jeg har siden 1992 arbejdet både som frivillig- og som timelønnet jordemoder i Mødrehjælpen i Århus - ved siden af mit fuldtidsarbejde ved Århus Jordemodercenter. Mødrehjælpens arbejde og ikke mindst deres arbejdsform har altid ligget mit hjerte nært, og i 1993 var jeg med til at starte de allerførste grupper for "unge gravide" i Mødrehjælpen i Århus. Grunden til jeg skriver denne prisopgave er, at jeg pr blev fastansat, som jordemoder ved Mødrehjælpen i Århus. En ting er, at det er første gang i Mødrehjælpens historie, at de har fastansat en jordemoder. En anden ting er, at jeg samtidig også har lyst til at fortælle om, hvordan man som engageret jordemoder kan arbejde i et yderst jordemoderrelevant tværfagligt felt - UDENFOR det "stive" etablerede sundhedssystem. Jeg arbejder nu sammen med socialrådgivere, psykologer og sundheds-plejersker omkring især unge gravide/ unge mødre, men også andre sårbare gravide, sexuelt misbrugte kvinder, kvinder med traumatiske fødselsoplevelser og kvinder med svære efterfødselsreaktioner / fødselsdepressioner. Prisopgaven hedder: "Beskriv et område hvor jordemoderen gør en forskel" - og hertil kan jeg kun sige, at Mødrehjælpens arbejdsområde netop er et område, hvor jordemoderen gør en forskel - og, at det er derfor jeg er blevet fastansat! Når jeg tænker på jordemoderkundskabens muligheder i fremtidens svangreomsorg, tænker jeg specielt på to ting: vi skal blive bedre til at opspore - og arbejde tværfagligt omkring sårbare gravide, og bedre til at møde hende på hendes præmisser vi skal turde bevæge os ud fra de stive normer og rammer i det etablerede sundhedssystem, og vise - og bruge vores jordemoderkundskaber i nye tværfaglige sammenhænge. Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for svangreprofylakse ligger netop op til, at vi skal sætte mere focus på - og arbejde mere målrettet omkring sårbare gravide. Noget af det jeg har lært gennem mit arbejde i Mødrehjælpen er, at vi som jordemødre skal være mere åbne overfor andre faggrupper. Hvis vi virkelig vil nå de sårbare gravide, skal vi tænke tværfagligt omkring deres familiemæssige- og sociale forhold, og vi skal bryde vores "vanetænkning" omkring konsulta-tioner. Vi skal lytte til de mangeartede problemstillinger kvinderne står midt i, og så skal vi sammen med hende sætte realistiske og opnåelige mål. Vi skal lære at "give slip" på den måde, at det ikke er os der sætter dagsorden. Vi skal lære at varetage vores jordemoderfaglighed i et mere "kaotisk" rum, hvor jordemoderkunskaberne bliver en naturlig del af socialt omsorgsarbejde.

2 Kunsten er, at være med til at ruste kvinden til at tage ansvar for sit eget og sit barns liv, og samtidig være opmærksom på, at hverken kvinden eller fosteret / barnet må lide skade. At arbejde med sårbare gravide kræver tid, men det kræver også lyst til helhjertet at engagere sig i disse kvinders liv. Det kræver kommunikation og rammer som skaber tillid, for uden deres tillid og accept flytter vi INTET! MØDREHJÆLPEN - kort fortalt. Mødrehjælpen af 1983 er en privat, selvejende institution, hvis formål er at yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår. Mødrehjælpen arbejder for øget offentlig og politisk forståelse for enlige forsørgeres, gravides og børnefamiliers levevilkår og virker for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper. Mødrehjælpens "grundpiller" er socialrådgivere, og Mødrehjælpens væsentligste opgave er rådgivning. Der ydes bl.a støtte i forbindelse med at træffe valg om abort eller svangerskab, samværsproblemer, problemer i forbindelse med skilsmisse, forældremyndighed, unge mødre, kvinder med svære efterfødselsreaktioner og voldsramte. I Mødrehjælpen er følgende faggrupper repræsenteret: socialrådgivere, psykologer, jurister, læger, jordemødre, sundhedsplejersker, kontor- og regnskabsmedarbejder, økonomiske rådgivere, erhvervsvejledere, pædagoger og ikke mindst de såkaldte "miljømedarbejdere", som laver mad, passer børn o. lign, samt mange frivillige medarbejdere, som passer cafe og genbrugsbutikker. Mødrehjælpen har afdelinger i København, Århus og Odense. Mødrehjælpen har ansat en direktør, Hanne Simonsen, og organisationen ledes af en bestyrelse. Hanne Simonsen har været direktør for Mødrehjælpen siden juni Hun er advokat og socialrådgiver, og har i mange år været engageret i sociale forhold og socialpolitik. Endvidere kan nævnes, at Mødrehjælpens protektor er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra. Århusafdelingen af Mødrehjælpen består af: en leder socialrådgiver 6 socialrådgivere 2 psykologer 2 kontormedarbejdere 1 jordemoder 2 "husalfer" / miljømedarbejdere Herudover er tilknyttet timelønnede sundhedsplejersker, afspændingspædagog og pædagog samt mange frivillige, som bl.a. kører en flot og givtig genbrugsbutik med børnetøj.

3 MØDREGRUPPER FOR UNGE GRAVIDE / UNGE MØDRE. Mødrehjælpen har gennem de seneste ti år lagt mange kræfter og ressourcer i arbejdet med at hjælpe og støtte unge gravide og unge mødre. Det har vist sig, at flertallet af de unge kvinder har haft meget vanskelige opvækstvilkår, og har sjældent et bæredygtigt netværk. Det er sårbare unge kvinder med mange svigt bag sig, og de står ofte alene i verden med den store opgave foran sig at blive gode mødre for deres børn. Deres største ønske er at gøre det bedre, end deres egne forældre magtede, men reelt står de oftest uden forudsætninger for at indfri dette mål. Man kan dog gang på gang undres over, hvor "godt" de trods alt har klaret sig på trods af modgang og svære vilkår. Størstedelen af de unge kvinder, der deltager i gruppeforløbene, har gennemført meget lidt skolegang, og deres skoleforløb er ofte præget af dårlige oplevelser, negative forventninger til sig selv og afbrudte forløb. Fælles for mange af dem er, at de aldrig har oplevet, at der var noget de var gode til, og at de derfor ofte ikke har mod på at gå i gang med noget. Det er meget vigtigt at sætte ind med støtte og omsorg til disse unge kvinder i denne meget sårbare periode, at hjælpe dem til at udfolde og bruge de ressourcer de har - hver især. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vælger at få barn i en ung alder. Nogle kommer fra en familie, hvor det er almindeligt at føde tidligt. Vores erfaring er, at de fleste unge kvinder tager markant afstand fra abort, enten fordi de er bange for selve indgrebet, eller fordi de føler sig pressede til abort af omgivelserne. Mange af dem føler også pludselig, at nu er der "nogen at tage sig af", de ønsker sig en ny identitet, og ønsker sig nære relationer - at give og modtage betingelsesløst kærlighed til et andet menneske. Som én af dem sagde: "Jeg ville ikke have en abort, for nu betyder det noget, om jeg er her eller ej." 1½ års gruppeforløb Mødrehjælpens tilbud " Mødregrupper for unge gravide / unge mødre" er et 1½-års gruppeforløb omkring graviditet, fødsel og det at være nybagt mor. Grupperne består af 10 unge gravide under 24 år - oftest er deltagerne mellem 16 og 20 år. Det første år er delt op i to faser, og i disse to faser - hver af 5-6 måneders varighed, kommer de i grupperne en eftermiddag om ugen. Herefter fortsætter gruppen i en café fase, hvor de mødes én gang om måneden i ca. ½ år. I første fase, "Fødselsforberedelse" er det en socialrådgiver og jeg som jordemoder der kører grupperne. I fase to, "Mødregruppen", som starter efter alle har født, er det socialrådgiveren og sundhedsplejersken der kører grupperne videre, og jeg trapper langsomt ud af gruppen. I slutningen af denne fase bliver yderligere tilknyttet en jobkonsulent, som skal hjælpe de unge mødre med at finde overkommelige muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, eller finde uddannel-sesmuligheder, så de - så vidt muligt - på længere sigt bliver selvforsørgende. De unge gravide henvises til Mødrehjælpen af eksterne samarbejdspartnere; jordemødre, praktiserende læger, svangreambulatoriet eller kommunale forvaltninger / instanser. De skal følge de normale svangerskabskontroller hos deres "almindelige" jordemoder og hos egen

4 læge, selvom de er med i gruppen. Gruppeforløbet står ikke i stedet for det etablerede system, men det er et supplement hertil. Alle kommer til førstegangssamtale hos en af Mødrehjælpens socialrådgivere, der sammen med den unge gravide vurderer, om Mødrehjælpens tilbud kan bruges af hende. Der er ofte flere, der ønsker at deltage, end grupperne kan rumme, så vi må prioritere i forhold til de forskellige gravides behov. Der er en lang række målsætninger som overordnet ligger til grund for arbejdet i grupperne: at styrke de unge kvinders egenomsorg at øge deres kropsbevidsthed og deres forståelse for graviditetens udvikling at mindske angsten for at føde at hjælpe hende til "at tage imod barnet" og tage ansvar for barnet at reducere den del af brugen af sundhedsvæsenet som skyldes angst og uvidenhed at mindske de sociale konsekvenser ved graviditeten, så som ensomhed, problemer med barnefaderen, problemer i parforholdet at undervise i sundhed, omsorg og opdragelse at skabe trygge og stabile rammer for de unge kvinder at reducere antallet af nye graviditeter umiddelbart efter den første fødsel at støtte den unge mor i forhold til uddannelse og arbejde Basis for disse målsætninger er arbejdet og samværet i grupperne. Det er derfor vigtigt at vi som fagpersoner arbejder godt og tæt sammen, så vi sammen kan skabe et trygt, tillidsfuldt og nærende miljø i grupperne. Vores opgave er at lede hver unge kvinde gennem en proces så hun bliver i stand til at udvikle sig. At motivere hende til at forsøge at ændre sin situation og ruste hende til forældreopgaven. Når jeg som jordemoder arbejder med disse grupper, er jeg dels fagpersonen omkring graviditet og fødsel, men samtidig er jeg "mig" - med min opvækst og mit menneskesyn - som arbejder med tværfagligt socialt omsorgsarbejde. Jeg er kvindernes - og Mødrehjælpens - bindeled til jordemodercentrene, fødeafdelinger, til lægegruppen, svangreambulatoriet og praktiserende læger. Jeg laver en form for udvidet fødselsforberedelse, hvor jeg i høj grad tager udgangspunkt i kvinderne selv og deres forskellige problemstillinger. Hver gang gruppen mødes starter vi med en runde, hvor hver især fortæller hvad der er sket siden sidst. Alle skal sige noget, og de skal lære at lytte til hinanden. For nogle er det svært at rumme andre end sig selv, men meget hurtig finder de en samhørighed, i og med at de alle er unge og gravide, og de oplever, at de ikke er alene om problemer og oplevelser. I runden kommer ofte mange ting frem som de er bange for eller kede af. De ting der viser sig her snakker vi om, eller tager op som emner. Mange af kvinderne har dårlig erfaring med undervisning på traditionel vis, men ved hjælp af gruppeprocessen, og de emner der diskuteres, bliver det personlige gjort alment, og det almene bliver gjort personligt.

5 ALT kan drøftes i grupperne, eksempelvis emner som: Kvalme, plukkeveer, tvivl om barnefaderen, ensomhed, fosterbevægelser, angst, drømme og mareridt, økonomi, scanninger, fødsel, "hvorfor kan jeg ikke bare få et kejsersnit", problemer i parforholdet (fylder ofte meget), sexlivet, rygning, piercing, kost, forældre / svigerforældre, omsorg, smerter, "nu gider jeg ikke være gravid mere - kan man ikke bare sætte det i gang", boligproblemer - kommunens akutte boligliste, vold, svigt af barnefaderen, svigt fra venner og familie, hash, prævention, kropsbevidsthed / anatomi, netværk, aflastningsfamilier, moderfølelse, deres egen barndom, abort, temperament, motion, fosterets udvikling, alkohol, osv. Vi forsøger at forebygge angst og usikkerhed i forbindelse med graviditet og omkring fødslen. Vi ser film, og gruppen er med på fødegangen. Vi snakker om sundhedsmæssige aspekter for både mor og barn, og om fosterets udvikling. Vi værner meget om gruppefællesskabet, og vi lægger vægt på, at den enkelte unge er ventet. Der er lavet mad og dækket bord til dem hver gang de kommer, hvilket de nyder meget. Vi lærer dem, at det betyder noget at de kommer, og de skal melde afbud, hvis ikke de af en eller anden grund ikke kan komme. Hvis de udebliver, uden at melde afbud, ringer vi til dem - ikke for at være "kontrollanter", men for at høre om der er noget galt eller de ikke har det godt. Tavshedspligt er en forudsætning for at skabe den fortrolighed og respekt for hinanden, arbejdet i gruppen kræver. Alle unge i gruppen underskriver en af de første gange en "tavshedserklæring". Det kan i første omgang virke underligt for dem, men de lærer hurtigt, at det også er en måde at passe på hinanden og vise respekt for hinanden på. Flere af disse kvinder - eller deres kærester - kender i forvejen lidt til hinanden fra forskellige miljøer. Tavshedpligten er vigtig, da der ofte kommer mange svære ting frem, og så er det vigtigt at vide, at den enkeltes betroelser ikke bliver spredt. De unge ser gruppen som et fristed. De kan lide at komme hos os, og det er et sted hvor der hver gang bliver spurgt om, hvordan de har det, om barnet sparker fint, hvordan det går derhjemme osv. I gruppen er der plads til deres usikkerhed omkring deres nye rolle som mødre, det er legitimt at spørge flere gange, og det er accepteret, at der er brug for meget tid til spørgsmål. Ud over arbejdet i grupperne får de unge gravide, unge mødre, unge par undervejs tilbudt individuelle samtaler hos socialrådgiveren og jeg, og de har mulighed for gratis samtaler med vores psykolog eller jurist. Tværfagligheden i Mødrehjælpens organisering gør, at de har mulighed for at få hurtig og effektiv hjælp. Nogle gange kan tilbuddet om gruppeforløb og individuelle samtaler ikke stå alene. Der kræves mere hjælp end Mødrehjælpen er i stand til at give, og i disse tilfælde består støtten fra vores side i, at hjælpe den unge kvinde til at tage imod et tilbud om andre foranstaltninger, f.eks. en familierådgiver i hjemmet, en aflastningsfamilie, et ophold på en familiebehandlingsinstitution eller en anbringelse af barnet i samarbejde med kommunen. Arbejdet består i at støtte dem i, at det er i orden at have brug for hjælp - at det også er en del af det at være ansvarlig at erkende, at man ikke formår at give barnet det, som det har brug for, - selvom det er svært.

6 Omsorg for kvinder med svære efterfødselsreaktioner Gennem den senere tid har vi i Mødrehjælpen fået flere og flere henvendelser fra kvinder med svære efterfødselsreaktioner. Det kan være en fortvivlet og angst sundhedsplejerske som ringer, det kan være kvindens egen læge som henviser hende ned til os. Nogle kvinder, som i forvejen kender Mødrehjælpen kommer af sig selv, eller de hører om os fra veninder eller familie. Kvinden kommer til samtale hos mig eller hos en socialrådgiver så hurtig som mulig - hvis behovet er meget akut er det fra dag til dag, eller evt. samme dag. Her vurderer vi sammen med kvinden og evt. manden, hvad hun har brug for. Er hendes kraftige efterfødselsreaktion betinget af ting som skete omkring graviditet eller fødsel, tager jeg mig af det i første omgang. Er det betinget af andre ting i hendes livssituation, så som problemer med barnefaderen, dårlig bolig, økonomi, trusler eller lignende tilbydes hun samtaler og hjælp hos en socialrådgiver, og er hendes efterfødselsreaktion / depression betinget af mere personlige problemer, angst, tidligere depression, traumer fra barndommen, tidligere sexuelt misbrugt eller lign., tilbydes hun (gratis) samtaler hos en af vore psykologer. Her kan hun / parret få op til 10 samtaler - gratis. Vurderer vi, at hun er meget dårlig - og til fare for sig selv eller for barnet - inddrages egen læge eller psykiatrisk skadestue. Mødrehjælpen arbejder netop nu på at tilbyde et projekt for disse kvinder til Århus kommune. Vi - en psykolog, en socialrådgiver og jeg som jordemoder - tilbyder gruppeforløb for kvinder med svære efterfødselsreaktioner. Et sådan tilbud findes ikke i Århus i dag, men vi ved, at behovet er der. Vi tilbyder gruppeforløb over 10 gange, med ca. 5 kvinder i hver gruppe, og derudover kan de bruge os til individuelle samtaler. Denne tværfaglighed er eminent - både for den enkelte kvinde, men også for os som fagpersoner. Mere generelt - om arbejdet i Mødrehjælpen Mødrehjælpen i Århus findes i et tre-etagers byhus i midtbyen. Noget af det Mødrehjælpen bare kan er; samarbejde og tværfaglighed. Hele vores arbejde bygger på, at det er den enkelte bruger, der er i centrum - ikke fagfolk. Vi arbejder tæt sammen, socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker, jordemoder, frivillige og kontorpersonale, spiser frokost sammen, har kontorer ved siden af hinanden, og det betyder, at det bliver lettere at bruge hinanden. Mine samarbejdspartnere ud af huset er specielt jordemødrene, svangre-ambulatoriet og barselafdelingerne. Vi arbejder meget frit i Mødrehjælpen, justerer vores arbejde - dels med grupperne, men også mht. rådgivning og de andre ting som foregår - sådan, at vores tilbud hele tiden tilpasses de behov, der er fra brugerne. Vi inddrager andre faggrupper som er relevante, eksempelvis kan nævnes afspændingspæ-

7 dagogen til de unge gravide, tandlægestuderende til at fortælle om børns tænder, én gruppe ville gerne snakke med en præst om tro og barnedåb. Mødrehjælpen kan justere arbejdet og sætte nye ting i værk meget hurtigere, end jeg har oplevet i det etablerede sundhedssystem, dels fordi institutionen ikke er så stor forretningsgangen er ikke så besværlig - men også fordi det er en selvejende institution, hvor vi IKKE er afhængige af amtsrådspolitikere og valgperioder eller sygehusledelsernes prioriteringer. Mødrehjælpen er også for mænd. Mænd kan ligesåvel som kvinder henvende sig i Mødrehjælpen med problemer omkring børn, samvær, skilsmisse osv. Vi arbejder også bevidst med at inddrage de unge fædre mere og mere. I Århus forsøgte vi i 1999 og 2000 at køre et "Fædreprojekt", hvor en socialrådgiver og en mandlig pædagog tilbød gruppeforløb for kæresterne til de unge kvinder i Mødregrupperne. Det viste sig at være meget svær at "få fat i" de unge mænd, men det blev rigtig givtigt for de få som deltog. Det sker jævnligt, at både socialrådgiverne og psykologerne har samtaler med kvinder, som tidligere er sexuelt misbrugt / incestofre. Hvis de i løbet af samtalerne finder frem til, at disse kvinder endten gerne vil være gravide eller har det svært med tidligere graviditet og fødsel, så kontakter de mig. Kvinden får så tilbudt samtaler hos mig, hvor jeg kan gå ind og evt. afklare nogle ting i forhold til det / de tidligere forløb, eller jeg kan snakke med hende om, hvordan vi - både læger og jordemødre - kan hjælpe hende på bedst mulig måde gennem graviditeten og gennem fødslen. Om kvinden har behov for en eller mange samtaler, det bestemmer hun selv. AFSLUTNING Jeg håber, at opgaven her kan være med til at vise, hvad jeg mener jordemoderfaglighed også kan være. Jeg er jo ikke i tvivl om, at jordemoderen gør en forskel i Mødrehjælpen, og jeg vil gerne være med til at arbejde for, at vi bevæger os mere udenfor de vante rammer og gør jordemoderkundskaben til en uundværlig del af en bredere, fremtidig svangreomsorg, som bliver mere helhedsorienteret. Jordemoderfaglighed bygger på at vi er godt teoretisk velfunderet, men absolut også på, at vi trives i det praktiske felt. Samtidig kræver det, at vi har nogle rammer, som giver os tid til dette arbejde. Jordemoderfaglighed omkring sårbare gravide kræver et godt kendskab til andre faggrupper og deres arbejdsområder. Det kræver, at man - til en vis grad - er i stand til at tilsidesætte egne normer og holdninger, og det kræver nænsomhed. Vi skylder både kvinderne - og os selv - at vi styrker jordemoderfaget, og tænke bredere end vi gør i dag. Der findes sårbare gravide i alle landets kommuner og amter - og disse kvinder har brug for os! Samtidig kunne det være med til at give jordemødrene bredere arbejdsbetingelser, og forhindre, at så mange føler de "brænder ud" i faget. Jeg har vedlagt et par af vore brochurer, en kopi af artiklen i "Tidsskrift for Jordemødre " september 2000 samt bogen "Et nyt liv" Jeg kommer selvfølgelig gerne til Jubilæumskonferencen i Odense og fortæller mere om mit arbejde! Venlig Hilsen Jytte K. Fisker Jordemoder i Mødrehjælpen i Århus.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Velkommen i Mødrehjælpen

Velkommen i Mødrehjælpen Frivillighåndbog Velkommen i Mødrehjælpen Indhold Velkommen... 3 Forskellige indsatser fælles mål... 3 Kontaktinformationer... 4 Frivilligkonsulent for Mødrehjælpens butikker... 4 Frivilligkonsulent for

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

MØDREHJÆLPEN, DER ER EN SELVEJENDE INSTITUTION, ER ØKONOMISK AFHÆNGIG AF FONDSMIDLER, GAVER OG BIDRAG FRA VELVILLIGE BIDRAGYDERE.

MØDREHJÆLPEN, DER ER EN SELVEJENDE INSTITUTION, ER ØKONOMISK AFHÆNGIG AF FONDSMIDLER, GAVER OG BIDRAG FRA VELVILLIGE BIDRAGYDERE. ÅRSBERETNING 2004 MØDREHJÆLPENS FORMÅL ER AT HJÆLPE, RÅDGIVE OG VEJLEDE ENLIGE FORSØRGERE, GRAVIDE OG BØRNEFAMILIER FOR AT SIKRE DERES BØRN EN BEDRE OPVÆKST OG LEVEVILKÅR. MØDREHJÆLPEN ARBEJDER TILLIGE

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune 1 Evaluering af projekt Ung Mor et gruppetilbud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Udarbejdet i juni 2015 af Vejen Kommune

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Bl.a. i dette nummer: Det er jo håbløst med den her jobplan Når hun kan, så kan jeg også Fællesskab styrker unge mødre I (valg)kamp for mærkesager

Bl.a. i dette nummer: Det er jo håbløst med den her jobplan Når hun kan, så kan jeg også Fællesskab styrker unge mødre I (valg)kamp for mærkesager Bl.a. i dette nummer: Det er jo håbløst med den her jobplan Når hun kan, så kan jeg også Fællesskab styrker unge mødre I (valg)kamp for mærkesager NR. 12 DECEMBER 2007 Tema: Fællesskab styrker unge mødre...

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

KVALITATIV EVALUERING

KVALITATIV EVALUERING KVALITATIV EVALUERING af Sundhedsplejens tilbud til sårbare mødre Nylandsgruppen Udarbejdet af Jane Vejen Boniface, antropolog Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune Juni 2014 Layout og tryk: Skole.5087 07.2014

Læs mere

Mødrehjælpshåndbog. Om Mødrehjælpen. For dig der er interesseret i at blive frivillig

Mødrehjælpshåndbog. Om Mødrehjælpen. For dig der er interesseret i at blive frivillig Mødrehjælpshåndbog Om Mødrehjælpen For dig der er interesseret i at blive frivillig Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpens tilbud...2 Frivillig i Mødrehjælpens lokalforening og butikker...2 Mødrehjælpens

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Tilbud om graviditetsbesøg Sekretæren træffes mandag-torsdag kl. 8-14 på telefon nr. 7259 6720. E-mail: sundhedstjenensten@egekom.dk

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Jordemødre i kommuner. Hvad har de i tasken?

Jordemødre i kommuner. Hvad har de i tasken? Jordemødre i kommuner Hvad har de i tasken? Denne folder er tænkt som et katalog med inspiration til de forskellige opgaver, som en jordemoder kan løse i en kommune. Folderen beskriver forskellige roller,

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen.

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen. Region Nordjylland Anny Winther (Venstre) Jeg vil langt hellere forebygge at de komplicerede forløb og jeg tror det er billigere og moren kommer hurtigere til hægterne igen. samfundsborger hvis deres forældreskab

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Velkommen til Familieambulatoriet

Velkommen til Familieambulatoriet Patientinformation Velkommen til Familieambulatoriet Et tilbud til kommende familier og børn Revideret 10.2014 Region Midtjylland Familieambulatoriet Velkommen til Familieambulatoriet At vente et barn

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Værd at vide om Center for Børn & Familier

Værd at vide om Center for Børn & Familier Støttepædagogkorpset Rådhusholmen 10 43 97 96 05 jaru@greve.dk Familierådgivningen Rådhusholmen 10 Hundige Distrikt 43 97 84 12 Midt og Syd Distrikt 43 97 91 07 boern@greve.dk Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

- Involverer hele familien

- Involverer hele familien - Involverer hele familien 1/1 2008 Holbæk Sygehus børneamb. Geografisk placeret på 3 sygehuse Efteråret 2011 Ringsted og Holbæk sygehus laborant sygeplejerske psykolog diætist sekretær socialrådgiver

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Patienthuset Genvej til fremtidens hospital

Patienthuset Genvej til fremtidens hospital Patienthuset Genvej til fremtidens hospital Phase XX. YYYY-MM-DD Ny jordemoderpraksis Jordemoderforeningens medlemsmøde d. 3. oktober 2011 Digital kommunikation i jordemoderpraksis OPI (Offentlig Privat

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ)

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Børne- og Ungerådgivningscentret Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Hvorfor gør mit barn ikke, som jeg siger? Det spørgsmål stiller mange forældre sig med jævne mellemrum.

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere