Den 19. september 1944 iværksatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 19. september 1944 iværksatte"

Transkript

1 Modstandsarbejdet Slotsholmsgade Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper og det illegale blad Danske Tjenestemænd, Afcand. mag. Jesper Skov Den 19. september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en overrumplende aktion, der opløste det danske politi. Op imod politifolk og gendarmer blev arresteret og efterfølgende deporteret til tyske lejre. Samme dag blev også ministerialbygningerne i Slotsholmsgade i København besat og gennemrodet. Det skabte en særlig nervøsitet i centraladministrationens hjerte, Statsministeriet. For på det tidspunkt fungerede Som en ophøjet indpakning dækker Børsen og Frederik Vils rytterstatue for indkørslen til Slotsholmsgade, der i september 1944fik uventet besøg af tyske polititropper. En begivenhed som blandt meget andet bragte hemmeligheden om Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper i fare.

2 Statsministeriets kælder som basis for modstandsorganisationen "Frit Danmarks! jenestemandsgrupper" og det illegale månedsblad Danske Tjenestemænd. Foruden lokaler leverede ministeriet duplikatorer, kontormateriel og sågar et par studenter, som tog del i det praktiske arbejde i forbindelse med trykningen af Danske tjenestemand. Alt sammen arrangeret af Statsministeriets unge ekspeditionssekretær - den senere Finans- og statsminister-viggo Kampmann, der kunne ånde lettet op da det stod klart, at hemmeligheden om Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper undgik tyskernes opmærksomhed. Bortset fra retshistorikeren Ditlev Famms korte beskrivelse af Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper og deres rolle i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen, er det ikke meget den ellers uhyre omfattende forskning om Danmark fortæller herom. 1 Det Kongelige o Umiddelbart til højre for rytterstatuen ses Den røde Bygning med den vældige segmentbuede frontispicepå østfacaden mod Slotsholmsgade (Det Kongelige Bibliotek.)

3 o Biblioteks danske samlinger findes imidlertid et antal kilder, der er med til at kaste lys over modstandsarbejdet i Slotsholmsgade som det formede sig i besættelsestidens sidste halvdel. Udover naturligvis monografierne samt den meget omfattende samling illegale blade og avismikrofilm, har også bibliotekets båndsamling været et godt sted at lede i jagten på en grundigere fortælling om Tjenestemandsgrupperne'. En fortælling, der begynder umiddelbart efter regeringen Scavenius' demission og samarbejdspolitikkens ophør den 29. august Augustoprøret og et ufordøjeligt tysk ultimatum havde på det tidspunkt tvunget det repræsentative system fra magten. Konsekvensen blev en pragmatisk politisk opfindelse kaldet "departementschefstyret", der i overensstemmelse med et stærkt tysk pres blev trukket ned over de generelt modvillige administrationschefer. Departementscheferne - og med dem hele landets øvrige tjenestemandsstand - fortsatte således arbejdet efter den 29. august, men til modstandsbevægelsens store skuffelse, førte den store omvæltning ikke til et brud med samarbej dsstrategien. Departementscheferne var på linie med de afgåede politikere og de så sig selv som den sidste danske bastion, der kunne forhindre en forværrelse af tingenes tilstand, hvorfor de forsøgte at opretholde en elastisk frontlinie overfor besættelsesmagten. Det skabte voldsom utilfredshed i modstandsorganisationerne, der i forvejen havde opfattet forvaltningen som kollaborationspolitikkens forlængede arm. Som en konsekvens heraf besluttede en ganske lille kreds af statslige embedsmænd, at der som et led i modstandsarbejdet i forhold til besættelsesmagten og departementschefstyret, også var særlig behov for at stå vagt om demokratiets tilstand i Slotsholmsgade. Med det udgangspunkt dannedes Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper. Organisationen Frit Danmarks Tjenesteman dsgrupper Initiativtagerne var to yngre embedsmænd, nationaløkonomerne Isi Griinbaum og førnævnte Viggo Kampmann. Formålet var i første omgang at holde kontakt mellem modstandsbevægelsen og sympatiserende embedsmænd i centraladministrationen. Primært gennem det illegale blad Danske Tjenestemænd. Grtinbaum var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og blev derfor interneret i juni 1941 og indsat i Vestre Fængsel, men løsladt samme sommer. Han levede herefter i illegalitet som følge af kommunistloven. Gennem det partipolitiske arbejde havde han tæt kontakt til især Børge Houmann i DKP og den tværpolitiske modstandsorganisation Frit Danmark, som dog i mange tilfælde var på linie med kommunisterne. Den indledende kontakt mellem hovedorganisationen Frit Danmark og Tjenestemandsgrupperne blev derfor skabt gennem Isi Grtinbaum, mens det udviklende arbejde skete i fællesskab med den overvejende socialdemokratisk indstillede Kampmann 2.1 de første mange måneder udgjorde de tilsammen et dynamisk centrum, men i længden kunne konstellationen ikke holde til to så markante personligheders forskellige temperamenter og politiske opfattelser. Det vender vi tilbage til. Istarten fungerede samarbejdet efter hensigten, og det lykkedes hurtigt at rekruttere et lille dusin medlemmer, som for størstedelens vedkommende arbejdede i Slotsholmsgade. I forbindelse med udarbejdelsen af Danske Tjenestemænd, mødtes man

4 Den senere finans- og statsminister Viggo Kampmann ( ) som ung ekspeditionssekretær, ca Sideløbende med arbejdet i Statsministeriet fungerede han under besættelsen som et markant medlem af Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper (Det Kongelige Bibliotek). et par gange om måneden for at orientere hinanden om tingenes tilstand i de forskellige ministerier. Særligt med fokus på departementschefernes optræden i forhold til besættelsesmagten, men også omkring aktuelle kriser og kollegaers nazistiske sympatier. Og snart omfattede netværket også tjenestemænd i Københavns kommune (derved blev gruppe' ændret til 'grupper' i selve navnet). Bagmændene Grunbaum og Kampmann forsøgte således at samle de kollegaer, som delte Tjenestemandsgruppernes syn på besættelsesmagten og den

5 Modstandsarhejdet blandt tjenestemændene i Slotsholmsgade blev først organiseret i sensommeren 1943, da DKP'eren Isi Grimbaum ( ) tog initiativ til stiftelsen af Frit Danmarks Tjen estema rids grupper og det illegale blad Danske Tjenestemænd. Initiativetfandt opbakning hos den socialdemokratisk sindede Viggo Kampmann, men de havde svært ved at samarbejde. Godt etårsenere førte interne stridigheder om den politiske linie således til Griinbaums afgang fra den sammenslutning, han selv havde stiftet. (Det Kongelige Bibliotek). officielle danske samarbejdslinie. Et syn der ikke nødvendigvis lagde sig i forlængelse af holdningen hos Frit Danmark. For trods forbindelsen til hovedledelsen i Frit Danmark og trods Griinbaums lederskab, er det vigtigt at understrege, at DKP var relativt svagt repræsenteret i Tjenestemandsgrupperne. Den dominerende politiske grundholdning hos medlemmerne aftjenestemandsgrupperne er forholdsvis uklar, men formandsopgøret mellem Griinbaum og Kampmann i slutningen af 1944 viste, at de kommunistiske synspunkter var i undertal. En af forklaringerne findes formentlig i det forhold, at Tjenestemandsgruppernes medlemmer næsten alle var rekrutteret fra det øvre sociale lag, hvor DKP traditionelt stod svagere 3. Inderkredsen talte personer og bestod udelukkende af mandlige akademikere. Kredsen havde i 1943 en gennemsnitsalder på kun 31 år (undlader man at regne studenterne fra Statsministeriet med, var den knap 34 år). Der var med andre ord tale om en københavnsk elite af yngre mænd, som i lighed med Frihedsrådets medlemmer ikke var tilknyttet magtens formelle centrum. At godt halvdelen var økonomer giver en markant overrepræsentation af denne erhvervsgruppe i forhold til centraladministrationen generelt og der findes kun ganske få oplysninger om

6 deres politiske tilhørsforhold, men sandsynligvis var der mange partiløse medlemmer. Kredsen bestod af to kommunale kontorchefer, otte ministerielle fuldmægtige og sekretærer, en arkitekt og endelig tre universitetsstuderende. De færreste af medlemmerne besad altså en position, hvorfra der var kort afstand til beslutningstagerne i departementschefstyret og dermed til informationskilderne på den legale side. Det ændrede sig i efterkrigstiden, hvor mange karrieremæssigt klarede sig fremragende. En blev finansminister og senere statsminister (Kampmann), en anden blev stiftamtmand (Florian Martensen-Larsen), en tredje blev rigsrevisor (Jørgen Bredsdorff), en fjerde præsident for Sø- og Handelsretten (Hans Topsøe-Jensen) og en femte blev formand for invalideforsikringsretten (Frits Michael Hartmann). De resterende ernærede sig bl.a. som amtsforvalter (Grtinbaum), som arkitekt (FlemmingTeisen), som professorer ved Handelshøjskolen (Poul Milhøj) og University of California (Bent Hansen) eller som ambassadør og bankdirektør (Poul Kryger) 4. På den baggrund er det vanskeligt at argumentere for, at deltagelse i det illegale modstandsarbejde var ødelæggende eller hæmmende for det videre karriereforløb. Og i øvrigt dementerer Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper samtidig bl.a. den franske historiker Henri Michels opfattelse af, at modstandsarbejde i de besatte lande under 2. Verdenskrig ikke var for de højtuddannede 5. Stort set alt arbejdet fandt sted i København, men trods den begrænsede geografiske spredning, var det imidlertid langt fra sådan, at alle konfererede med hinanden. Som de fleste andre modstandsorganisationer var man organiseret på en sådan måde, at medlemmerne kendte hinanden så lidt som muligt. Ingen har formentlig anet, hvor mange eller hvor få, der samlet set var involveret i det illegale arbejde. Man vidste det ikke, og af sikkerhedsmæssige årsager ønskede man ikke at vide det. Af samme årsag anvendte man hverken camouflerede medlemskort eller fortegnelser over de involverede, og de respektive medlemmer benyttede sig alle af dæknavne. Eksempelvis hed Viggo Kampmann "Sophus" og Michael Hartmann "Mikkel". En del af Tjenestemandsgruppernes organisatoriske historie står derfor i mørke. Alligevel dukker der hist og her - bl.a. i Det Kongelige Biblioteks samlingeret antal brikker op, der hver især gør det muligt at samle en del af puslespillet. Det praktiske arbejde foregik ved, at Tjenestemandsgruppernes kontaktpersoner i centraladministrationen og i Københavns kommune, hver især indsamlede oplysninger, der skønnedes nyttige for modstandsarbejdet. Medlemmerne udnyttede på den måde deres faglige tjeneste til at få indblik i det aktuelle politiske og samfundsmæssige landskab. Man forsøgte at indsamle og videreformidle de andenhåndsberetninger, der dukkede op i de respektive ministerier, styrelser og direktorater, efterhånden som beslutningerne på departementschefmøderne kom i cirkulation på Slotsholmen. Eksempelvis modtog Hans Topsøe-Jensen i Justitsministeriet uformelt og med jævne mellemrum informationer fra sin departementschef Eivind Larsen om de beslutninger man på departementschefmøderne var blevet enige om. Oplysningerne blev videregivet uden eksplicit antydning af, at de evt. kunne anvendes i modstandsarbejdet 6. Tjenestemandsgrupperne fik derved indblik i de overvejelser og drøftelser, der lå til grund

7 Tjenestemand! Man lægger Vægt paa Deres Udtalelser, fordi De er Tjenestemand. Vær derfor særlig forsigtig med hvad De siger. JUSTITSMINISTERIET. Forbalg; al Propagandakontoret orm. 4 miu Boarmun Anker He«flaardsgade 3, København V. Åbenmundede danske tjenestemænd blev opfattet som en trussel mod det officielle Danmarks overlevelsesstrategi under besættelsen. Detforanledigede Justitsministeriet til at opslå denne formaning. (Det Kongelige Bibliotek).

8 i. AaXo-ang Nr. i. Udyivet al' i'rlt Danmarks Tjenesteinandsgrapuer. Jan. 1^4^. Aaret 1944 nar for den danske Tjenestemandsstand som for den ævrige Befolkning betydet Sorg og Savn. Snigmordet paa Kaj Munk len 4. Januar og Politiets Opløsning og Deportationerne den 19. December, der foreløbig har resulteret i 42 Polititjenestemænds Liød, er Milestenene i denne Udvikling. Men samtidig har Aaret 194f Detydet yderligere Fremgang for Modstandsbevægelsen og dens Sammensvejsning med hele det danske Folk, hvilket sorrig manifesterede sig under Foliiestr jkerne i Sommer. Tjenestemandene har paa lige Fod med Befolknin., j øv."i^e Gruppe:,- deltaget i Frihedsbev»: ueisens Arbejde, og FRIT DANMAi&.S TJENW..TifiMANDSGrtUpi'i'jK har jjaa sit Felt gjort sit til at fremme dette Arbejde. Idet vi takker for godt Medarbejderskab i det Aar, der er gaaet, ønsker vi samtlige vore Medaroejdare og vore Jjæsere et godt Nytaar. - Ril DANMAHKS 1 JENESigMA-. BEFOIiKNINGBNS FuriBY^IN i'sr - KARTUFFWLMISEHEN Bet har va&t almindelig Undren, og mange Steder Forargelse, at PriskuntruLraadet ikke naaede frem til at fastsætte en Maksimalpris paa Kartofler, Handelsministeriets daarllge Samvittigued nai' ogsau fundet Udtryk ved Indføreise af en hø.jst utiifreaestiiiénde Rabatordning. Mange Steder har man forsøgt at placere Ansvaret for denne høj ét uheldige Affære veajførend Befolkningens vigtigste Næx*in asæiadel hot forskellige Myndigheder, Mellemhandlere og Producenter, kun eet Led har man glemt j Besætt ei se smagten. Sagen er dog ganske klar. Tyskerne ønsker at opkøbe saa stor en Dei af den danske Kartoffelproduktion som muligt og betaler durfor saa høj en Pris, at hele Niveauet forskydes opefter. Det ^r derimod mindre indlysende at denne Fremgangsmaa de har vaer^t og er ^odkendt af de danske Myndigheder, ja endo«, af s-lve PrisKontrolraad-jt, elier rotte to dets Forretningsadvalg. Fori'etningsudvalget har nemlig først for ganske 'nylig fundet Anledning til efter direkte opfordring fraset Raadsmedlem nærmere at klarlægge Dagen for det samlede Kaad. Fremgangsmaaden for Kartofiv Lp.vigen gældende for K/b af Kartof feiexportudvaiget, der foretager de større Opkøb til Skspert til Værnemagten m.v., er den, at Kartoffelekspert udvalget foresiaar en Pris, soa skal godkendis af PrisKontroiraadets Forretningsudvalg. Siden i. Oktober 1944 nar den godkendte Pris vasret 15 Kr. pr. Tønde med en Godtgørelse af Sorteringsomkostninger tit Leverandøren paa 2,5o Kr. Forretningsudvalget-har godkendt denne Pris for tarvelijie, usert.r,a, Spise-kar toile-r, hvorimod Kartoffeleksportudvalget er gaaet ud fra, 'at Jet drejede sig om Kartofler leveret løst i Vogn, og det har direiite foresiaast ueve.canaør.;rne at lever-e almindelige Industri- og FoaorKartofler til Vasmeaagten til dan anført- Pris, 1?-, 5 Kr., alt saa TncTT Sortex'iagsvederlaget til Trods for, at Sorte ring s- arbejaet ved de omhandlede ueveringt-r i Virkeligheden er næx-mest ik^ce eksistei'ende. Den af Priskonti-olraadet fastsatte Pris paa saadanne Kartofler,.f. iiks. til Spx*itfabrikiverne er paa 10,$0 Kr. pr. Tønde. I Betragtning af Tyskernes store Købbi. a. eksportei-es der for Tiden Tønd r Kartofler alene til oalo - maa denne Ansætteis, selvsagt hav«drevet hele Kartoff lprlsniveauet i Vejret, samti- -, det vola støi insjveiigieder at faa tilført f. ik&.... de laest nødtørftig«lagre til Vinterforbruget. Px'iskontrolraadets Formand hax 1 som Svar uaa den rejste Kritik oplyst, at "e. e ikke fra Priskontro Lx'aad«ts Side har været giv^.t (Jdtryk for, hvilic-e ijurtex' 1, der.. - r,.. _ fra t forud«... 1 Sorter Sp 1..." ndvid ''at i Forsiden af Tjenestemandsgruppernes Danske Tjenestemænd, Oftest var det Isi Grunbaum, Viggo Kampmann og de øvrige medlemmer af inderkredsen, der leverede stof til bladet. Med mellemrum modtogman imidlertid bidrag fra udenforstående. Bl.a. fra Jens Otto Krag, der under besættelsen var ansat som f ildmægtig i Direktoratet for Vareforsyning under Handelsministeriet. Krag er derfor den sandsynlige forfatter bag denne artikel om kartoffeleksporten til Tyskland (Det Kongelige Bibliotek). e

9 for flere af departementschefstyrets beslutninger. Hartmann drog nytte af sin nære kontakt til vennen Mogens Fog, men generelt måtte medlemmerne klare sig med andenhåndsberetninger. Ved de jævnlige møder gik de indsamlede oplysninger så videre til Kampmann og Grtinbaum, der anvendte dem i forbindelse med fremstillingen af Danske Tjenestemænd. Når der var opnået enighed om bladets indhold, afleverede Grtinbaum materialet til Jørgen Jensen - kaldet Den Lange - i den såkaldte rullegruppe, der stod for trykningen, som foregik forskellige steder i byen hos betroede medhjælpere, heriblandt studenterne i Statsministeriet. Det rent finansielle klarede man ved at sælge kvitteringsmærker for økonomiske bidrag, der blev ført til regnskab, når medlemmerne løbende meldte sig hos Bredsdorff, der varetog rollen som kasserer. f.eks. i forbindelse med Folkestrejken i København i juli 1944 eller i tilfælde af en allieret invasion. Men brodden i Danske Tjenestemænd, var især rettet mod departementscheferne og de såkaldt unationale kollegaer, så på flere måder videreførte Danske TjenestemændÅtn linie, der blev praktiseret af Frit Danmark. En linie som i vidt omfang bl.a. kritiserede den anvendte forvaltningsmæssige praksis. Eksempelvis gjorde Frit Danmark inden bruddet den 29. august, meget ud af at stille især de mest fremtrædende ministre til ansvar for deres personlige andel i den førte samarbejdspolitik 8. Protesterne mod den påståede underkastelse og forståelse for tyskernes fremgangsmåder blev gentaget i Danske Tjenestemænds regi. Her var det blot departementscheferne, der måtte tage imod de verbale øretæver. Det illegale blad Danske Tjenestemænd Resultatet af arbejdet kunne læses i Danske Tjenestemand, der altså kom ril at fungere som Tjenestemandsgruppernes illegale kontaktorgan. Bladet havde tre primære formål. For det første ønskede man på tjenestemændenes vegne at udøve kritik af departementschefstyrets dispositioner. Dermed håbede man at kunne gøre en indsats for, at departementscheferne efter den 29. august ikke kom til at fungere som besættelsesmagtens medspillere. For det andet ønskede man løbende at informere læserne om kollegaer, som angiveligt lagde et unationalt sindelag for dagen, dvs. tjenestemænd der ansås for at være nazister, eller som på anden måde optrådte som kollaboratører i forhold til besættelsesmagten. For det tredje ønskede man via artiklerne i Danske Tjenestemænd at instruere centraladministrationens ansatte i, hvorledes det skulle forholde sig i særligt tilspidsede situationer. Når man læser Danske Tjenestemænds stillingtagen til de større sager, er det tydeligt, at tonen i bladets artikler fra og med Folkestrejken, var præget af den medvind modstandsbevægelsen efter D-dag for alvor kunne konstatere i den folkelige opinion. Optimismen blev naturligt nok mere synlig, og samtidig skete der et skift med hensyn til, hvilke emner der fra da af kom til at præge bladet. Fra november 1944 rettede bladet således i høj grad fokus mod de unationale embedsmænd og - i forlængelse heraf - mod efterkrigstidens retsopgør. Danske Tjenestemænd udkom for sidste gang i april 1945 og var med et oplag på gennemsnitligt pr. nummer et relativ lille blad. Til sammenligning udkom Trit Danmark i de sidste måneder i et oplag på ca pr. nummer 4. Og mens Frit Danmark var et landsdækkende byfænomen, var Danske Tjenestemænd\ alt væsentligt begrænset til hovedstadsregionen.

10 :r:, /:\ i \nrv/ Danmark aastereandsgrup S D?». A.V. ' B * V ~ - V' i 3 ^ H A O V i- S '^cioade ^t^49 -,. ar ^ v«1 4 f! P iot -»f fa**«* 4 * te Mr - or o orffiat.o +n( -oooret. ^, 0 -),d n ^ ens - v!f,, r.ioi8^. 00 d08 i vor *<> irtw*" te Fortw ulba-,... /,A Vo#b t ' Aor fi" 11 K-iiai-...v«va* 0 <*«««<sa4 o^atver-del* 01 ' ' ac lv VMO^ ft ' A "* dor ;' ci jngof". y-^do ' vo.' ;'' ic '^ ^itisvpp 61 ' 3 o» ^ aa i^8 _,, a taue^^l^ffooo^5' 10 *' Etr a f f dofts- HV/iD 8K.A : VI J2 I-PiilMOKR/CISKE TJSNiSTE-'lSSD f Kaar denno Krig år slut c.; Si;,; ty kland beoojrot, staar dot endnu tiibago at vinde lo ^don< sj> af do vigtigste Botlv-oVe; hv fo jr o ti aaadan Hoorgani soring af Doraokratlot; at do lotto bi vo- p»-re nodstandnirrafti ;:. cv: rfcr I foiotjak'irgrob ot.d F^rkrigatldons Dousokrati via.o vj alg at vure«i dor.no f'crblndeloo upill^r '»r.p ) or.o toijor.deitandon "t; en mrlig Rolle, Oj det cr solvs^t soivsa^;, so] af earllg Botydnings at dan offefttiiga a,i3tratlor. ; Statens og KoJBfflu-.-stiaos, nos er l i Hs»u Jfcaidorno paa Kalk, oc hvis oktlva Ii.toi'coae; - for Eo;uok * t o Ir 1 Ac * «- 1 - n * t n -f 1- -»1 - -n-srs A ~ i -»- o ir.. -r^tido^2 & ^0P ^ ^f7 0 doto ^»1.": 0S S 'i 0 """ " Briar ' i, d foro^- J ^cr0 ^, Cc - ^ 1 ^xv al^aro4c 1 _.. ^A<10 ' otoro^,? ^ aui^0400?^d * ri ** ^0^0 06 4^6 0^ ^ '^orvod on ^ i BoJ or^fvr^ f ^ 0^rV-= on nlonc -Vp tfv-* p & oåvv^ -wioloo no^8. rtqti on at ^ ^ via V ^ axo d0^ :. at 1 iilog 3-10 J 4oU',,rtvto. a si-a ^jxatto 7. 1 ov^r æ^evt Ctto ^4i 'tt for ^T:id n^cr 0 ',d ^r ' ^. V "or ^,ar. c sag, 7. ta,or ^ - FOUrøfR^i^- 02 TJENÉSTliMiKDÆE. Bon københavnsko Folkoatrajko fra Frodag d. '}c, Jiinl til Tirsdag d. 4«Juli, dsr efterfulgtes to-f Troi on Mtko ftf Landats store Kisbalæder, var on paostaaondo Dsncnotratlon af vort daneko. Folks frlbaama doiaokratlake Hankr/jgothed. Dot va;' ikko en.jctlcr. atartot af on orgarilsoret Ijodel»o for at opaaa bostemte Forsiaal, iaun Iiole Polkota apontane Rcaktlou laod dan tyako liovløshod, dor 1 da lange ijxt efter don 9«/ipril l?4o havds sprodt alg eom cn anlgends Post over Lindot, havda taget rigtig Fart oftor d. 29. /ugust 1945, for sluttelig mod dot naningelåso UdgangBforbud ag Bclialburgbaiidittoraoa tfepgen at n.-u dat P^idcti hvor det danske Folk eom oon a&tiå eagde 8top» -» Kertt øtartot visto Polkot sin donokrctisko Disciplin aaavel uadc. - StroJkonB Korløb vad ola ««8taiMindo ganeldlge ajelpaoiihod og flajaeonhold og vod oa as^d onirolto uvæaontligo Undtagolsor st f*igo Mhodferaadota Opfordring til at undga^ vsjbnodo Saiæion3t<»d. øoæ navnlig vod 1 fuld J&Aghod at genoptage irbojdot paa Frihodaroadots Opfordring, da dot Punkt vor naaot, hvor Stra JJcan paa don ono Si do kunde uadferu Faro for on Vidoroud vikling til væbnet Kajsp mollota Boaeettoleaalaagtoji og de illageda vsebnodo Styrkor, hvad dor for onhvor Prla Danske Tjenestemænd indeholder forst ogfirnunest en kritik af Departementschef tyret og de såkaldt unationale tjenestemand, der begge efer Tjene stemands gruppernes opfattelse havdefor let ved atføje sig efer de nye herrer. Iforlængelse herafbidrog Danske Tjenestemand også til diskussionen om retsopgøret efer besatteisen. (Det Kongelige Bibliotek).

11 Opgøret mellem Griinbaum og Kampmann Generelt lader det sig ikke gøre at tillægge Danske Tjenestemænd en entydig politisk tone. De politiske standpunkter placerede ikke bladet i en bestemt bås, for overordnet set fulgte Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper Frihedsrådets tværpolitiske linie. Fra tid til anden dukkede der imidlertid synspunkter op - anonyme naturligvis som lå entydigt nærmere DKP. Disse kan med stor sandsynlighed spores tilbage til organisationens stifter Isi Griinbaum, der frem for nogen var manden som gav det kommunistiske islæt i Danske Tjenestemænd liv. Efterhånden måtte han dog lade sine kommentarer stå for egen regning. Det fremgik bl.a. af artiklen Demokratiets aktivisering^ marts 1944, hvor der sås tvivl om det ønskværdige i et repræsentativt demokrati. I hvert fald blev der ikke gjort anstrengelser for at afhjælpe den udbredte skepsis omkring, hvilken rolle DKP ønskede at tildele parlamentarismen efter besættelsen. Trods det gennemgående standpunkt om, at demokratiets redning lå i dets udfoldelse og ikke i dets beskæring, blev det ikke understreget, at et traditionelt demokratisk-parlamentarisk scenario var den vej man ønskede at gå. Artiklen gjorde det med andre ord ikke klart for læseren, hvilken styreform demokratiet definerede i denne sammenhæng. På den måde forblev Demokratiets aktivisering, som DKP's efterkrigsprogram Tolkets vilje landets lov (udsendt i oktober 1944) både diffus og utydelig i sit konkrete budskab'". Når Viggo Kampmann senere påpegede, at de politiske uoverensstemmelser ind i mellem førte til heftige diskussioner mellem ham selv og Griinbaum, er der næppe tvivl om, at netop denne artikel har været et varmt emne. I dette tilfælde endte diskussionen med et kompromis, der sikrede artiklen antagelse i Danske Tjenestemænd, men ikke uden en tydelig understregning af, at indholdet ikke var et udtryk for den redaktionelle holdning. Andre artikler i Danske Tjenestemænd afspejler ligeledes en kommunistisk ånd, som undertiden, men bestemt ikke konsekvent, prægede indholdet i bladet. Dette interne skisma mellem to forskellige politiske opfattelser, førte i slutningen af 1944 til et logisk og uundgåeligt brud. Den kommunistiske linie som Griinbaum ville føre igennem, var en linie som ikke blot Kampmann, men også Topsøe-Jensen, Bredsdorff og Martensen- Larsen var meget imod. Hvor Hartmann stod i denne sag er mere uklart 11. Men under alle omstændigheder kom der i løbet af 1944 så megen uro i inderkredsen, at den selv indberettede problemet til Frit Danmarks hovedledelse, der blev opfordret til at gribe ind. Inderkredsen ønskede orden i eget hus og en ledelse, der i højere grad var afklaret omkring det, der skulle ske når befrielsen engang var en realitet. Der blev derfor omkring årsskiftet 1944/45 arrangeret et møde med Frit Danmarks Børge Houmann, der blev orienteret om den tilspidsede situation. Få dage senere blev Kampmann sat i stævne af to andre repræsentanter fra Frit Danmarks hovedledelse, Elias Bredsdorff og Teit Kærn, der kunne meddele, at Isi Griinbaum som følge af de mange uoverensstemmelser, var blevet flyttet til anden beskæftigelse indenfor Frit Danmark. Dermed var stifteren kørt ud på et sidespor og i stedet blev Kampmann tildelt formandskabet. Tjenestemandsgrupperne stod herefter som en mere homogen og stabil enhed og det influerede også på indholdet i Danske Tjenestemænd, hvorfra det kommunistiske islæt endegyldigt

12 forsvandt i besættelsestidens sidste måneder. Opgøret om lederskabet markerede, at Frit Danmarks hovedledelse trods alt havde det sidste ord i selve organiseringen aftjenestemandsgrupperne. Mere væsentligt er det imidlertid at hæfte sig ved det forhold, at Frit Danmark i slutningen af 1944, hellere så Kampmann som leder frem for Grunbaum. Det kan skyldes flere årsager. For det første, at Frit Danmarks hovedledelse på det tidspunkt også oplevede samarbejdsvanskeligheder med den hidtidige formand. For da Mogens Fog i oktober 1944 blev arresteret af tyskerne og efterfølgende anbragt i Shellhuset, trådte anglicisten C.A. Bodelsen i hans sted som ordfører i Frit Danmark og som dettes repræsentant i Frihedsrådet. Det er ikke utænkeligt, at Bodelsens vikarieren - til Griinbaums ugunst - overordnet set har trukket Frit Danmarks synspunkter mod den politiske midte. For det andet erkendte Frit Danmark måske nytteværdien i, at Tjenestemandsgrupperne stod som en stabil og velfungerende enhed, når arbejdet i forbindelse med retsopgøret skulle indledes. I hvert fald signalerede Frit Danmarks præference i denne sag en vis realisme i den selvforståelse, der generelt prægede 1 jenestemandsgrupperne. En selvforståelse, der handlede om, at man ikke opfattede sig som et instrument i DKP's overordnede strategi. Fjenestemandsgruppernes reformkrav Allerede inden skiftet på formandsposten blev Tjenestemandsgrupperne i stigende grad optaget af overvejelser vedrørende en reformering af især centraladministrationen. De nye tanker blev første gang præsenteret i den principielle pjece Tjenestemændene og Demokratiet, der i et oplag på stk. blev udsendt i april Som en del af demokratiseringsprocessen ønskede tjenestemændene, at efterkrigstidens politikere skulle gennemføre en omfattende reformering af den offentlige forvaltning. Hensynet til demokratiet blev efter deres opfattelse alt for ofte underordnet hensynet til individet. Man krævede bl.a., at den daværende fuldstændigt lukkede forvaltning - efter svensk forbillede fik dokumentoffentlighed så presse og borgere kunne kontrollere, hvad der foregik i administrationen. Desuden blev der stillet krav om etableringen af en ombudsmandsinstitution, der skulle kontrollere, at forvaltningen efterlevede lovgivningen. Forvaltningen skulle ikke længere kontrollere sig selv, hvilket også var den bærende filosofi bag idéen om at løsrive de fire hovedrevisorater fra Finansministeriet og i stedet overføre dem til Rigsdagen. Kravet om offentlighed i forvaltningen levede i øvrigt videre i mange år efter besættelsen, indtil det delvist blev imødekommet med loven om offentlighed i forvaltningen af Ombudsmandsinstitutionen blev muliggjort ved ændringen afgrundloven i 1953 og effektueret to år senere og så sent som i 1991 blev rigsrevisionen underlagt Folketinget. Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper var således i høj grad med til at formulere en række af de forvaltningsmæssige tiltag, som blev realiseret i løbet af de følgende 50 år 12. Med besættelsestiden som bagtæppe for debatten om fremtidens forvaltning, tog Tjenestemandsgrupperne dermed teten i overvejelserne om demokratiets vilkår i administrationen 1 '. Efterkrigstidens diskussion om demokratisering blev dog inden længe afløst af debatten om administrationens rationalisering. Så trods O

13 Tjenestemændene oej Vcmokraiid Udgivet af Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper APRIL! april 1945 udsendte Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper pjecen Tj e ncsre m æ n de n e og Demokratiet. Ganske vist havde den ligget klar siden december 1944, men blev udsendt da forventningen om en nært forestående befrielse, skabte en øget interesse for spørgsmål vedrørende den

14 I N I) H 0 L D Side 3 1, Hvor staar den danske Tjenestemand i Dag? Hvad er demokratisk Administration? 10 II. Forslag til Reformer til Sikring af en demokratisk Tjenestemandssland. A. Sikring af Tjenestemændenes Stilling Ansættelse og Forfremmelse 1 t Styrkelse af Tjenestemandsorganisationerne Forbedring af Lønningerne 11) B. Kontrollen med, at Administrationen udøve Offentlighed i Forvaltningen Udvidet Adgang til Domstolsprøvelse Tjenestemændenes egen Kontrol 'lillids - i.") 4. Et særligt Kontrolorgan første efterkrigstid. Pjecen handlede om tjenestemandenes stilling i centraladministrationen og om, hvordan man sikrede demokratiske tilstande i den offentlige forvaltning (Det Kongelige Bibliotek).

15 etableringen af en Forvalmingskommission i 1946, hvis kommissorium stort set var et udtræk af pjecen Tjenestemændene og Demokratiet, kom økonomiværdierne alligevel i det lange løb til at dominere demokrativærdierne. Pjecen indeholdt endvidere et vidtgående afsnit om afskedigelse af de tjenestemænd, der angiveligt havde svigtet fællesskabets interesser. Grundtanken var, at personer der under besættelsen havde været medlem af et nazistisk parti eller en nazistisk organisation, hørte til i gruppen af tjenestemænd, der havde fejlet, og som derfor måtte afskediges uden pension og give plads til nye kræfter med en større demokratisk bevidsthed og ansvarsfølelse. Man gik så vidt som til at tale om et svigt, der gik imod ubestridelige og selvindlysende objektive garantier for demokratiet. Under henvisning til Tjenestemandsloven formanede pjecen, at de uønskede tjenestemænd skulle opdeles i fire grupper med a) egentlige forbrydere, der havde gjort sig skyldige i landsforræderi 14, mord, vold osv., b) personer, der under besættelsen var medlem af nazistiske partier uden at kunne overbevises om deltagelse i forbrydelser, c) tjenestemænd, der af politisk indstilling viste sig som antidemokrater, men som meldte sig ud af nazistpartiet på et tidspunkt, og som aldrig gjorde sig skyldig i andet end offentligt at udtale sin antidemokratiske overbevisning, og endelig d) de upolitiske tjenestemænd, der havde haft alt for let ved at føje sig efter de nye herrer, dvs. besættelsesmagten. Derudover fokuserede Tjenestemandsgrupperne også på et opgør med de ledende tjenestemænd, dvs. departementschefer, styrelseschefer osv. Det blev fremhævet, at der udover et juridisk ansvar også tilkom de ledende tjenestemænd et selvstændigt ansvar over for det danske demokrati i forholdet til tyskerne' s. Dette blev udgangspunktet for en gennemførelse af tjenestemandsopgøret Mod befrielse og retsopgør DitlevTamm har beskrevet, hvordan Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper på mange måder blev involveret i det lovforberedende arbejde, der allerede under besættelsen blev udført i forbindelse med oprettelsen af en ekstraordinær tjenestemandsdomstol, som skulle indgå i efterkrigstidens retsopgør 16. Ilølge Mogens Fog var Kampmann ligefrem den ledende kraft bag tjenestemandsopgøret, men også Hans Topsøe-Jensen var særdeles aktiv 1. Da den endelige version blev vedtaget, kunne det således konstateres, at man i vidt omfang havde fulgt et udkast af 12. maj 1945, der først og fremmest var udarbejdet af Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper 18. Lov nr. 322 af 7. juli 1945 om oprettelsen af en ekstraordinær tjenestemandsdomstol m.v. blev således vedtaget blot to måneder efter Danmarks befrielse. Loven bestemte bl.a., at udrensningen blandt tjenestemændene ville gå efter personer, som stod registreret som medlem af et nazistisk parti. Dette punkt forårsagede flere gange både under og efter besættelsen, at loven og dermed hele tjenestemandsopgøret blev ramt af en omfattende kritik. Det skabte undren, at den lovhjemmel til at sanktionere og afskedige tjenestemænd, der kunne findes i Tjenestemandslovens 60, ikke blev taget i anvendelse bestemte, at den tjenestemand, der afskediges fordi han har begået en i den offentlige mening vanærende handling, mister retten til pension.

16 Man kunne derfor have holdt sig til Tjenestemandslovens almindelige regler. Det synes således oplagt, at andre end juridiske årsager foranledigede såvel lovskaberne som lovgiverne til at kriminalisere en tjenestemands grundlovssikrede ret til at tilhøre et lovligt stiftet parti, som f.eks. DNSAP. Fuldmægtig i Finansministeriet, Hans Degen, skrev i den forbindelse, at man ikke uden videre kunne "... antage, at det skulde være \ nazi ] I'artiets menige Medlemmer bekendte hvorvidt der mellem Partiet (ved dets Ledelse eller enkelte Medlemmer) og Besættelsesmagten bestod et ulovligt og derfor strafbart Samarbejde" 20. Hans Topsøe-Jensen svarede kritikken med en bemærkning om, at"... en nazist, der med rette kan fremkomme med dette argument, maatte være saa aandssløv og naiv, at han allerede af den grundfor længst var afskediget af statens tjeneste n. Ikke just noget overbevisende argument for, at udrensningen blandt tjenestemændene også ville gå efter at ramme personer der var medlem af et lovligt politisk parti. Det er trods alt sagen uvedkommende, hvorvidt det var visse personers smalsporethed, der hindrede dem i at indse nødvendigheden af i tide at bryde med deres politiske fortid. Topsøe-Jensen undlod da også at kommentere det forhold, at loven indeholdt bestemmelser der var i strid med grundloven. Et forhold disse velkvalificerede folk næppe var uvidende om. Lov nr. 322 er derfor et eksempel på, hvor problematisk det kan være, når personer eller grupper med et stort personligt engagement bedriver jura. Selv stor faglig kompetence kan som regel domineres af dedikerede personlige målsætninger, hvilket syntes at have været tilfældet for bl.a. Topsøe-Jensen, der fra alle sider betegnes som en særdeles kompetent jurist. Tjenestemandsgrupperne svigtede derfor de demokratiske idealer, idet man i arbejdet med lovforslaget, slet ikke levede op til det moralske ansvar, der følger indsigten i, at loven kriminaliserede personer på baggrund af et lovligt forhold. Som bekendt forløb det følelsesladede tjenestemandsopgør heller ikke problemfrit. Auditøren blev forelagt knap sager, hvoraf omkring 600 førte til tiltalerejsning. Godt 300 tjenestemænd blev afskediget, ca. 100 blev mødt med en mildere sanktion, mens ca. 200 sager førte til frifindelse^. Kritikken af udrensningslovene - og dermed indirekte af det arbejde Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper leverede i den forbindelse - fortsatte imidlertid og kan føres helt frem til i dag, men i mange år efter besættelsen blev det nærmest anset for unationalt at kritisere retsopgøret. En holdning der - da den politiske og folkelige interesse fortonede sig - ikke blev afløst af en bearbejdning eller en revision, men af tavshed. Kritikken handlede (og handler) især om udrensningslovenes brud på hidtil anerkendte retsprincipper og for tjenestemandsdomstolens vedkommende om den uforholdsmæssige hårdhed, der blev udvist i starten af retsopgøret. Man må imidlertid ikke glemme, at besættelsestidens handlinger skal ses i datidens optik. Store dele af den danske befolkning var under befrielsessommeren præget af en særlig opstemthed, der inkluderede en iver i opgøret med dem, der havde trådt ved siden af under besættelsen. Det er også i lyset af denne særlige stemning, man skal vurdere Tjenestemandsgruppernes indsats. En indsats der fortsatte i nogle få år efter befrielsen. Den legale version af Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper havde

17 som erklæret mål at fortsætte den illegale sammenslutnings arbejde. Viggo Kampmann skrev i december 1945 i datidens DJØF-blad, Samraadet, at man ville virke for en demokratisering af den offentlige administration 2 '. Desuden fremhævede han diskussionen om, hvordan offentlighed i forvaltningen kunne fremmes. Fællesledelsen udsendte herefter - i december folderen Henvendelse til alle beskæftigede inden for Stat, Kommuner og koncessionerede Virksomheder, der redegjorde for reformkravene. Disse tanker blev i marts 1946 yderligere konkretiseret i en kronikrække i Information, der fulgte temaet om demokratiseringen at den udøvende magt op. Her fremlagde ikke blot Viggo Kampmann, men også Jørgen Bredsdorff og Florian Martensen-Larsen i udvidet form det, der under besættelsen havde været Tjenestemandsgruppernes hovedsynspunkter vedrørende den offentlige administration 24 : Viggo Kampmann tilhørte aldrig andre politiske partier end Socialdemokratiet, alligevel var han formelt set ikke socialdemokrat under besættelsen. I 1935 meldte Kampmann sig ind i Frederiksberg-kredsen, men da han i 1939 flyttede til Amager gled han ud af partiet. Angiveligt fordi han glemte at sende en flytteanmeldelse. Først efter oktobervalget 1945, hvor Socialdemokratiet mistede 18 mandater i forhold til martsvalget 1943, fik han igen officiel tilknytning til partiet. Hvad enten udmeldelsen skyldtes en forglemmelse eller ej, tyder alt dog på, at Kampmanns politiske grundholdninger også i besættelsestiden var overvejende socialdemokratiske. 3 Eksempelvis var et af de mere fremtrædende medlemmer juristen Frits Michael Hartmann - efterkommer af komponisten J.P.E. Hartmann og i øvrigt far til filminstruktør Lars von Trier. 4 Korte biografier om Frit Danmarks Tjenestemandsgruppers medlemmer findes i bilagssektionen til mit speciale Frit Danmarks Fjenestemandsgrupper og det illegale blad Danske Fjenestemænd, (2003). 5 Henri Michel: Fhe shadow war, London Jf. samtale mellem Hans Topsøe-Jensen og Noter 'John T. Lauridsen har udarbejdet en omfattende fortegnelse over båndoptagelser på Det Kongelige Bibliotek vedrørende den illegale presse. Fortegnelsen findes som bilag til artiklen "Undergrundspressen" i Danmark , bragt i Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger. Bd. 36, 1997, s DitlevTamm SeTamm: Retsopgøret efter besatteisen, København 1984, s Samtale mellem Jørgen Bredsdorff og Jesper Skov, juni Båndede samtaler med Bredsdorff, Liner Engberg, Kai Lemberg og Fanny Hartmann er afleveret til Det Kongelige Bibliotek. En udskrift af samtalerne findes ligeledes som bilag til mit speciale. 8 Se f.eks. Frit Danmark, marts 1943.

18 9 Jf. Kirchhoff, Lauridsen og Trommer (red.): Gads leksikon om dansk besættelsestid om Frit Danmark, København 2002, s Se Michael Kjeldsens "Folkets vilje - landets lov", i H. Dethlefsen og H. Lundbak (red.); Fra mellemkrigstid til efterkrigstid, København 1998, s og Svend Rybner: "Cirklens kvadratur. DKP under besættelsen" i Joachim Lund (red.): Partier under pres demokratiet under besættelsen, København 2003, s Kampmann har oplyst, at Hartmann var en stærk tilhænger af Mogens Fog og som sådan søgte et kompromis mellem de to opfattelser, (jf. interview med Viggo Kampmann, d. 28. maj, 1974, Det Kongelige Biblioteks båndsamling). Udsagnet støttes af det faktum, at Flartmann efter besættelsen blev kontorchef i Ministeriet for særlige anliggender, hvor Mogens Fog som Frit Danmarks repræsentant i Befrielsesregeringen netop var blevet minister. 12 Se Tim Knudsen og Jesper Skov: "Embedsmænds rolle", kronik i Politiken, 29. august Tim Knudsen: Offentlighed i det offentlige - Om historiens magt. Magtudredningen. Århus 2003, s I juridisk forstand forudsatte en anklage for landsforræderi imidlertid, at der herskede krig mellem mindst to stater. Umiddelbart ikke noget problem, for krig var vel netop hvad der gik for sig i Danmark under besættelsen. Lige bortset fra, at der i særtilfældet Danmark var tale om en fredsbesættelse. Rent juridisk blev fiktionen om, at Danmark ikke var i krig jo opretholdt og derfor var det - igen rent juridisk - dybt problematisk at tale om landsforræderi, ikke mindst i relation til Forræderiloven, der blev gennemført med tilbagevirkende kraft i forbindelse med retsopgøret. 15 Pjecen Tjenestemandene og Demokratiet, april 1945, s Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen, bd. LI I, København Jf. referat af samtale mellem Mogens Fog og Ditlev Tamm den 30. august 1978,Tamms privatarkiv. Se også Mogens Fog: Efterskrift , København 1976, s Tamm 1984, bd. II, s Se Hans Salicath: "Om tjenestemænds loyalitet overfor demokratiet", Nordisk Administrativt Tidsskrift, København 1945, s Hans Degen: "Nogle Bemærkninger vedrørende Loven om Oprettelse af en ekstraordinær Tjenestemands-domstol m.v", Ugeskrift for Retsvæsen, 1945 B, s Hans Topsøe-Jensen; "Om Tjenestemandsudrensningen", Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B, København 1945, s Tamm 1984, bd Viggo Kampmann: "En Tjenestemandsgruppe under Landsorganisationen Frit Danmark", Samraadet, nr. 12/45, s Viggo Kampmann: "Kan demokratiet befæstes inden for Administrationen?", kronik i Information, 25. marts 1946, Jørgen Bredsdorff: "Forvaltning under demokratisk kontrol", kronik i Information, 27. marts 1946 og Florian Martensen- Larsen: "Mere søgelys på forvaltningen", kronik i Information, d. 28. marts 1946.

19

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Baggrund

1. Indledning. 1.1 Baggrund Advokatpartnerselskab Finn Overgaard ESC 2014 LETT S BEMÆRKNINGER TIL ERHVERVSSTYRELSENS A GTERSKRIVELSE II Advokat Anne Wissing Advokat 1. Indledning J.nr. 296483-7-ALK 1.1 Baggrund 26. august 2016 1.1.1

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås.

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås. 2015-46 Advarsel til kommunalt ansat opfyldte ikke de almindelige krav om klarhed En kommunalt ansat fik en skriftlig advarsel, med den begrundelse at hun ikke forvaltede sin faglige rolle professionelt.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn)

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn) Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) for A (advokat Maria Muñiz Auken) mod Vejen Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen)

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Den politiserende embedsmand i Danmark

Den politiserende embedsmand i Danmark 206 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Den politiserende embedsmand i Danmark Af professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Fortolkninger til folkeoplysningsloven

Fortolkninger til folkeoplysningsloven Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/3-2009 Referat Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Lanterna og grundejerforeningen bød på kaffe/te med hjemmebag samt øl og vand. Fremmødet var større

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010

Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010 Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00161-6/PH 2/12 Indholdsfortegnelse Ad 1. Indledning... 3 Ad 2. Detentionslokalerne... 4 Ad 3. Rapportgennemgang...

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen D A G S O R D E N 1. Valg af dirigent 2. Beretning for 1982 3. Regnskab for

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt Udvalget for Forretningsordenen 2015-16 B 169 Bilag 2 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VISSE SPØRGSMÅL, SOM BESLUTNINGSFORSLAG NR. B 169 KAN GIVE ANLEDNING TIL 1. På sit møde den 4. maj 2016 drøftede

Læs mere

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 70 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 3. november 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2122902 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Sag 2015-09: Emilie, Helle og Henrik Kampmann-Lassen klager over berider Jørgen Olsens adfærd i forbindelse med indøvning af piaff

Sag 2015-09: Emilie, Helle og Henrik Kampmann-Lassen klager over berider Jørgen Olsens adfærd i forbindelse med indøvning af piaff J.nr. 2015-09 Sag 2015-09: Emilie, Helle og Henrik Kampmann-Lassen klager over berider Jørgen Olsens adfærd i forbindelse med indøvning af piaff BAGGRUND Disciplinærudvalget modtog den 6. september 2015

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer December 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer Energi-,

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Årsmøde i Grimstrup Lokalråd 19. november 2007

Årsmøde i Grimstrup Lokalråd 19. november 2007 Årsmøde i Grimstrup Lokalråd 19. november 2007 1. Valg af dirigent Per Strand blev valgt uden modkandidat. Konstaterede herefter at årsmødet vat lovligt indkaldt via Bramming Ugeavis. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede,

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede, 3HUVRQDOHIRUKROGYHGGHQIRUHVWnHQGHNRPPXQDOUHIRUP LO har modtaget udkast til en række af regeringens lovforslag i forbindelse med den forestående kommunalreform med henblik på vores bemærkninger. LO vil

Læs mere

Den tidligere SR-regering foreslog i Vækstpakken fra juni 2014 en modernisering af reglerne på dette område.

Den tidligere SR-regering foreslog i Vækstpakken fra juni 2014 en modernisering af reglerne på dette område. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1134 Offentligt TALEMANUSKRIPT (Det talte ord gælder) Side 1 af 13 Samrådstale spg. BP og BQ vedr. den nye bekendtgørelse for godkendelse

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Spørgsmålet om, hvorvidt en omklassificering af normerede stillinger som ungdomsskoleinspektører måtte bero på aftale i overensstemmelse med de almindelige regler

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 19.01.2017 FAGFORENING IDØMT BOD FOR IKKE AT FORHINDRE ARBEJDS- NEDLÆGGELSE 19.1.2017 Arbejdsretten har idømt fagforeningen CAU (Cabin Attendants Union) bod på 1 mio.

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere