Nilen Ægyptens gave. Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nilen Ægyptens gave. Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF"

Transkript

1 Nilen Ægyptens gave Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Tekst: etnograf Peter Bjerregaard

2 Øvre Ægypten i det 20. århundrede Siden oldtiden har man opdelt Ægypten i en øvre og nedre del. Nedre Ægypten dækker Nilens delta fra Kairo nordpå til Middelhavet, mens Øvre Ægypten betegner det frugtbare bælte omkring Nilen fra Kairo op ad flodens løb til Aswan i syd. Det er i dette område, man finder flere af de kendte grave og templer fra oldtidens Ægypten for eksempel i Luxor, Esna, Edfu og Aswan. Øvre Ægypten er i dag en landregion, hvor mange generelle livsvilkår er afhængige af beslutninger i de politiske og økonomiske centre mod nord, samtidig med at man holder fast i mange traditionelle skikke. Ind imellem støder traditionerne mod myndighedernes og andre centrale institutioners målsætninger om en verden bygget på rationelle og moderne principper. I dette hæfte vil vi vise, hvordan nogle af disse møder mellem det traditionelle og det moderne udspiller sig i Øvre Ægypten i dag. Det vises gennem tre temaer: familiemønstre, landbrug og religion. Se Tema 1:»Ægypten i korte træk«middelhavet Marsa Matruh Alexandria Al-Alamein Nedre Ægypten Damietta Mansura Port Said Tanta Suez Kanalen Al-Arish Ismailia Kairo Sahara Libyske Ørken Siwa Siwa-oasen Qattara Sænkningen Giza Suez Qarunsøen Al-Fayum Beni Suef Dandarah Bahariyaoasen Farafraoasen Dakhlaoasen Øvre Ægypten Nassersøen Dairut Minya Asyut Øvre Ægypten Nilen Sohag Tima Arabiske Ørken Akhmim Jirga Naga Hammadi Nagada Esna Edfu Aswandæmningen Hurghada Sinai Halvøen Suez Bugten Bur Safaga Qena Qift Al-Karnak Luxor Kom Ombo Daraw Aswan Sharm al-shaykh Arabiske Ørken Aqaba Bugten RØDE HAVET Abu Simbel Wadi Halfa 1

3 Befolkningen familier og stammer Øvre Ægypten strækker sig som et smalt opdyrket bælte langs Nilen. Det er et landbrugsområde, selv om turismen i dag er hovederhvervet i storbyerne Luxor og Aswan. Mellem 75 og 80 % af befolkningen bor på landet og er afhængig af landbrug. Jorden er fordelt på mange små jordejere, som i gennemsnit ejer et område på 1,2 feddan (svarende til m 2 ). Den vigtigste afgrøde er sukkerrør. Befolkningen i Øvre Ægypten, saidi erne, anses for at være fattige og tilbagestående af befolkningen i centrene mod nord. Disse antagelser bakkes op af økonomiske udviklingstal. Sammenlignet med resten af landet er Øvre Ægypten fattigere, der er færre læger pr. indbygger, gennemsnitslevetiden er kortere, der er flere analfabeter, og der er færre husstande med indlagt vand. De fleste af hverdagens opgaver er fordelt efter en gennemgående kønsopdeling. Det er mændenes opgave at sikre familiens forsørgelse, enten igennem landbrugsarbejde, småhandel eller kontorarbejde på et af de offentlige kontorer. Desuden deltager mændene i det offentlige liv, hvor de for eksempel repræsenterer familien ved de lokale politiske og religiøse møder i byens mødehus. Kvindernes arbejde er koncentreret om hjemmet. I modsætning til kvinderne i Deltaet mod nord deltager kvinderne i Øvre Ægypten for eksempel ikke i markarbejdet. Til gengæld er det deres opgave at stå for husholdningen, pasningen af børnene og døtrenes opdragelse. Nogle kvinder sikrer husholdningen en ekstra indtægt igennem salg af mælkeprodukter, spinding af garn eller drift af småbutikker med dagligvarer. Ved Nassers reformer i 1950 erne blev der oprettet et gratis skolesystem, men forældrene skal stadig betale for materialer og skoleuniformer. Nogle elever går tidligt ud af skolen for at hjælpe moderen i det hjemlige arbejde (for pigernes vedkommende) eller for at sikre familien en ekstra indtægt (for drengenes vedkommende). Mange fortsætter dog skolegangen og får en teknisk eller erhvervsfaglig uddannelse og måske endda en universitetsuddannelse. Det kræver større økonomiske ofre af familien, men desværre giver disse ofre ikke altid gevinst. Den højtuddannede arbejdskraft er ikke særlig efterspurgt, så derfor må mange af de højtuddannede gå ledige, hjælpe til i hjemmet eller arbejde som daglejere i landbruget. Et specielt træk ved Øvre Ægypten er eksistensen af stammer. En stamme er et stort familienetværk, der siges at nedstamme fra en fælles forfader. Denne forfader er typisk en af de arabere, der deltog i invaderingen af Ægypten i 600-tallet, da islam kom til landet, eller en af de beduiner, der oprindelig boede i området. De fineste stammer er dem, der oprinder fra et medlem af profeten Muhammads familie. Disse stammer kan kalde sig ashraf. Stammernes størrelse varierer meget fra små stammer, der kun findes omkring en enkelt landsby, til store stammer, der knytter tusindvis af medlemmer sammen. Stammerne har stor politisk betydning. I forbindelse med valg stemmer vælgerne ofte på en kandidat fra deres egen stamme, og i forbindelse med stridigheder om jordrettigheder eller andre konflikter kan 2

4 de implicerede parter søge opbakning fra deres stamme. Dette kan i sidste ende udvikle sig til egentlige fejder. Fra officielt hold har man forsøgt at nedtone betydningen af disse stammer, da de ikke går godt i spænd med en moderne stat. Alligevel ser stammerne ud til at have fået en stigende betydning de senere år. Ideelt burde alle borgere være lige over for staten, men stammerne bryder ind i dette forhold og tildeler bestemte personer særstatus på grund af deres stammetilhørsforhold. Tre mænd fra Ababda-stammen gennemgår deres families stamtræ. 3

5 Kunstvanding fra storpolitik til småbønder Det ægyptiske landbrug er fuldstændig afhængigt af udnyttelsen af Nilens vand til kunstvanding. Særligt i den sydlige del af landet kommer regnen i få, koncentrerede mængder, som gør den svær at udnytte. I forbindelse med bygningen af den første dæmning ved Aswan i slutningen af 1800-tallet påbegyndte man, med hjælp fra franske og engelske ingeniører, opbygningen af et stort sammenhængende kanalsystem, der skulle forsyne markerne langs Nilen med vand. Op til midten af det 20. århundrede bestod den mest almindelige form for kunstvanding dog stadig i opsamling af vand fra Nilens årlige oversvømmelser. Sidst på sommeren gik Nilen over sine bredder på grund af den kraftige sommerregn fra Etiopiens højland. Dette vand opdæmmede man i store bassiner på mellem 200 og hektar og ledte det kontrolleret ud på markerne, hvor det stod i en månedstid, indtil markerne var gennemvædede, og flodvandet havde aflejret sit næringsrige slam på jordene. Herefter blev det resterende vand ledt ud i Nilen igen. Det var først med opbygningen af Aswandæmningen, at der blev opbygget et kunstvandingssystem, som sikrede regelmæssige forsyninger af vand året rundt. Aswandæmningen og stormagtspolitik Aswandæmningen var ikke blot en kæmpemæssig konstruktion. Det var også en nationalistisk og stormagtspolitisk manifestation fra den ægyptiske præsident Gamal Abd al-nassers side. Allerede i 1930 erne blev ideen om en kæmpemæssig højdæmning, der kunne kontrollere Nilens løb fra det sydlige Ægypten, fremlagt af ægyptiske nationalister. En sådan dæmning ville ikke blot kunne effektivisere det ægyptiske landbrug, men også levere strøm til den industri, der var nødvendig, for at landet kunne blive økonomisk uafhængigt. Således var dæmningen en del af Nassers bestræbelser på at gøre Ægypten helt uafhængig af tilknytningen til de tidligere vestlige kolonimagter. I 1959 påbegyndte man bygningen af den store dæmning. I første omgang var aftalen, at dæmningen skulle bygges med støtte fra USA, men disse planer faldt til jorden på grund af uoverensstemmelser mellem Nasser og amerikanerne. I stedet blev byggeriet finansieret gennem beskatning af trafikken gennem Suezkanalen (til stor fortrydelse for de tidligere ejere af kanalen, Storbritanien og Frankrig) og støtte fra Sovjetunionen. I forbindelse med åbningen af dæmningen erklærede den sovjetiske leder Khruschev, at støtten til dæmningen var en del af Sovjetunionens bestræbelser på at»drukne kapitalismen«på det afrikanske kontinent. Dæmningen blev indviet i januar 1971 få måneder efter Nasser s død. 4

6 Aswandæmningen som grundlag for landbruget I dag er det ægyptiske landbrug helt afhængigt af Aswandæmningen. Nassersøen, som er opstået i forbindelse med etableringen af dæmningen, kan rumme op til 160 mia. m 3 vand, hvilket svarer til den mængde vand, der naturligt strømmer gennem Nilen på tre år. Det betyder, at man kan kontrollere de årlige udsving i Nilens vandstand. Når Nilen truer med at løbe over sine bredder efter sommerregnen, opsamles overskudsvandet i Nassersøen, så man undgår at floden oversvømmer de omkringliggende jorder. Derved opbygger man et lager af vand i Nassersøen, som kan ledes ud i Nilen i tilfælde af tørkeperioder. Således har dæmningen sikret det ægyptiske landbrug mod de katastrofale oversvømmelser og tørker, som nabolandene oplevede i 1980 erne og 90 erne. Desuden har etablering af de to dæmninger i Aswan effektiviseret det ægyptiske landbrug betydeligt. Man har indvundet store områder af tidligere ørken til landbrugsjord, og den regelmæssige forsyning af vand har betydet, at det i dag er muligt at dyrke to, og nogle steder tre, årlige afgrøder. Således er det ægyptiske landbrug et af de mest produktive i verden i dag. Fordelingen af Nilens vand administreres overordnet af Ministry of Public Works and Water Resources. Dette ministerium bestemmer, hvor meget vand der ledes ud i Nilen fra Aswandæmningen, og hvordan dette vand skal fordeles. Fra Nilen leder man kanaler ud til de enkelte marker gennem mindre og mindre forgreninger. I alt omfatter dette system omkring km kanaler. På grund af landskabets opbygning er det kun i den nordlige del af Øvre Ægypten, ved Fayum, at man kan lede vandet fra kanalerne ud til markerne ved at udnytte de naturlige højdeforskelle. Alle andre steder i Øvre Ægypten kommer vandet ud til bonden i et lavere niveau end selve marken. Dette»below level«- system er dog ikke kun begrundet i de naturlige forhold. Fra centralt hold er ideen i at lede vandet ud til bønderne under markniveau at sikre sig imod overforbrug af vand. Tanken, der ligger bag, er, at hvis bønderne skal investere tid og penge Nilen set fra den nye Aswandæmning. 5

7 i at løfte vandet op til deres marker, vil de først overveje, hvorvidt de har brug for vandet. Fordelingen af vand til de enkelte bønder styres gennem kanalerne. Den enkelte bonde har kun vand i sine kanaler, mesqa, halvdelen af tiden for eksempel en uge med vand og en uge uden. Fra mesqa en ledes vandet ud i små grøfter, der løber i deres eget system over flere bønders marker. Selve vandingen af marken foregår som en slags oversvømning af den enkelte mark, hvor vandet fra grøfterne ledes ud på marken og får lov til at stå og sive ned i jorden. Se Tema 2:»Vandløftning«Kunstvanding og miljøpolitik Selv om Aswandæmningen uden tvivl har været medvirkende til at styrke det ægyptiske landbrug, har den været under stærk kritik fra eksperter på grund af de miljøproblemer, den og den medfølgende kunstvanding har ført med sig. Indgrebet i det naturlige forløb har sikret mod naturkatastrofer, men måske bidrager det på andre måder til at skabe store problemer i fremtiden. Med en kraftig befolkningstilvækst og en forholdsvis stabil vandforsyning er det desuden nødvendigt at overveje, hvordan man kan udnytte vandressourcerne bedre. Man må altså overveje, hvordan man kan sikre både kvaliteten og kvantiteten af vandforsyningen. Når Nilens vand kommer sydfra til Nassersøen er det rigt på næringsrigt slam, som man førhen udnyttede ved bassinvanding af markerne. I dag bliver en stor del af dette slam aflejret i Nassersøen, inden vandet løber videre gennem Ægypten. Det betyder, at markerne ikke får tilført den samme mængde næring, som var tilfældet tidligere. Derfor må bønderne i dag i vid udstrækning bruge kunstgødning for at sikre deres høst. Overforbrug af kunstgødning og herbicider til at holde kunstvandingskanalerne rene for alger giver i dag et alvorligt forureningsproblem, når spildevandet fra landbruget ledes tilbage i Nilen. Desuden blev en stor del af slammet tidligere aflejret i Nilens delta og medvirkede dermed til, at landet arbejdede sig ud i Middelhavet. I dag er denne bevægelse ændret, og Middelhavet er nu begyndt at æde sig ind i Ægypten igen. Endelig forårsager en utilstrækkelig styring af kunstvandingen en stor ophobning af næringssalte i landbrugsjorden. Når vandet får lov til at ligge på markerne, fordamper vandet og efterlader saltene i jorden. Før i tiden blev disse skyllet bort med de jævnlige oversvømmelser, men i dag får de lov til at ligge og udpine jorden. For at udbedre dette er man i dag gået i gang med et stort dræningsprojekt, som skal sikre, at overskydende vand ikke ligger stille på markerne og forårsager forsaltning. Den overordnede fordeling af Nilens vand er bestemt af en aftale mellem Ægypten og Sudan fra Ifølge denne aftale forsyner Nilen 6

8 de to lande med 74 km3 brugbart vand om året. Af dette har Ægypten ret til brug af 55,5 km3. Omkring årtusindeskiftet havde Ægypten imidlertid et vandforbrug på omkring 70 km3, hvilket har gjort det nødvendigt at overveje, hvordan man bedre kan udnytte de eksisterende ressourcer. Der ser ud til at være tre overordnede indgreb, som man nu overvejer i Ægypten. For det første kan man ændre på sammensætningen af afgrøder. Langt den mest populære afgrøde i Øvre Ægypten er sukkerrør og ris. Disse afgrøder er imidlertid meget vandforbrugende. En feddan sukkerrør bruger m3 vand om året, mens sukkerroer kun bruger m3 og majs m3. Ved at dyrke andre afgrøder vil man derfor kunne spare betragtelige mængder vand. Det kan dog blive vanskeligt at overtale jordejerne til at skifte afgrøder, da sukkerrør er så populære, fordi de anses for at være en nem afgrøde. I modsætning til andre afgrøder kan sukkerrør vokse op til seks år på markerne, før de skal udskiftes. For det andet kan man indføre sprinklervanding i stedet for den nuværende oversvømningsvanding. Med sprinklervanding kan man styre vandforbruget langt bedre end med det nuværende system. Selv om man må gå ud fra, at bønderne ikke bevidst overvander deres marker, da det går ud over afgrøderne, medfører det nuværende system utvivlsomt et overforbrug. Det kræver imidlertid store økonomiske investeringer at indføre sprinklervanding, hvilket vil blive vanskeligt at leve op til især for de små bønder. Endelig kan man sænke det svind af vand, der opstår ved fordampning og udsivning, ved at lade vandet løbe i lukkede rør. Denne løsning vil dog også kræve en del etableringsudgifter. En bonde passer sin jord op mod Nilen. 7

9 Religion: folketro og ortodokse religioner Religion spiller en stor rolle i hverdagen overalt i Ægypten. På landsplan regner man med, at knap 90% af befolkningen er muslimer og et sted mellem 6 og 10% kristne. Den kristne kirke i Ægypten udgøres i langt overvejende grad af den koptiske kirke, som er et af de ældste kristne samfund i verden. Asyut er center for den koptiske kirke, og andelen af kristne er generelt lidt højere i Øvre Ægypten end i resten af landet. En stor del af muslimerne i Øvre Ægypten er medlem af en såkaldt sufiorden. Det er kendetegnende for både sufismen og den koptiske kirke i Øvre Ægypten, at man lægger stor vægt på sanselige oplevelser i udøvelsen af troen. På den anden side ser man inden for både kristendommen og islam en anden gruppe, der lægger stor vægt på en streng boglig udøvelse af deres tro. Der eksisterer altså et skel mellem folketroen og den mere bogligt orienterede ortodokse religion. Moderne islam Islam kom til Ægypten med den arabiske invasion i 639, men blev først den mest almindelige religion i landet omkring 400 år senere. Ægypterne er sunni-muslimer, og det centrale punkt i troen er overbevisningen om Guds enhed. I dag er der en bevægelse i Ægypten, der fokuserer på religionens grundlæggende overbevisninger og indlæring af islams love. Vejen til Gud opnås ved strengt at overholde religionens forskrifter, hvad angår for eksempel daglige bønner, faste, påklædning og fremtoning m.v. Religiøse eksperter har uddannet sig i Guds ord, som det kommer til udtryk i Koranen. Disse eksperter har stor betydning i denne forståelse af islam, da det er ved at følge islams love, man kan opleve Gud. Til venstre: Bøn ved rasteplads på landevej. Til højre: Ved fredagsbønnen er moskéen ofte så fyldt, at folk må gennemføre bønnen på fortovet uden for moskéen. 8

10 En af de vigtigste uddannelsesinstitutioner i hele den islamiske verden er Al Azhar Universitet i Kairo som uddanner imamer og skriftlærde. Rektoren for Al Azhar har stor indflydelse og prestige i det ægyptiske samfund. Også andre lærde fra de religiøse institutioner har en væsentlig politisk indflydelse. Det er ofte studenter uddannet fra de religiøse institutter, der holder fredagsbønnen, som både videregiver forståelsen af den rette tro og forbinder troen med aktuelle politiske begivenheder. Sufisme Sufismen er en vigtig del af islam i Øvre Ægypten. Sufismen er den mystiske vej inden for islam. Her opnås kontakten til Gud ikke gennem studier, men gennem mere sanselige oplevelser. Sufismen har sine egne profeter og filosoffer, men for den almindelige befolkning er det helgenerne, der er i fokus. Som sufi er man knyttet til en orden, tariqa. En sufi-orden er opstået som følge af en stor shaykh, en helgen, og har siden udviklet sig til en egentlig orden. Der verserer ofte fantastiske historier om disse shaykh es gerninger, og det er den udøvende sufis opgave at følge dette eksempel i sine egne handlinger. For eksempel fortælles det om den store shaykh Muhammad al-dandarawi, der levede i midten 1800-tallet, at en flok røvere engang blev omvendt til troende sufi er, da de kastede deres blik på ham. Desuden skulle han på mirakuløs vis have lettet arbejdet for nogle af sine disciple, der var i færd med at bygge en moske han skulle endog have genoplivet en person fra de døde. De mest overbeviste sufi er opgiver deres liv i landsbyen og opsøger en nulevende shaykh, hvis råd og vejledning de følger nøje. Medlemmerne søger tilladelse fra shaykh en i forbindelse med de fleste begivenheder i deres liv: hvornår man skal drage på en større rejse, om man skal gifte sig eller lade sig skille, navne til børnene m.v. Det er dog kun de mest overbeviste sufi er, der trofast følger en bestemt shaykh på denne måde. Der findes grene af flere forskellige sufiordener i de fleste landsbyer i Øvre Ægypten. Her følger man ikke den lokale shaykh s befalinger så nøje. Den lokale shaykh er typisk en efterkommer af en tidligere lokal helgen, og hans opgaver består først og fremmest i at opretholde de lokale traditioner og organisere den lokale fællesbøn, dhikr. Fællesbønnen er et af de vigtigste elementer i at være sufi.»dhikr«betyder ihukommelse, og bønnen går ud på at ihukomme ordenens oprindelige shaykh, så hans eksempel hele tiden står klart for medlemmerne. I forbindelse med dhikr fremsiger menigheden i fællesskab en kort bøn (f.eks.»ya RahmanÅh, du den barmhjertige«), og gentager denne op til flere hundrede gange. Bønnen bliver fremsagt rytmisk, og man bevæger kroppen i takt til bønnen. Denne form for bøn virker meget stærkt, og for mange af medlemmerne forårsager den bevidsthedsændringer, der kan gå fra et pludselig klarsyn til egentlig trance. En sufi vil typisk gå til dhikr en gang om ugen. For de fleste medlemmer af sufiordener er det væsentlige element i 9

11 troen hverken profeterne eller filosoffernes ord, men i stedet begivenhederne i den lokale orden (bøn m.v.) og det fællesskab, ordenerne giver. Størstedelen af det sociale liv er koncentreret omkring familierelationer, men medlemskab af en sufiorden kan give adgang til et andet fællesskab, der ligger uden for de familiemæssige forpligtelser. Som i mange andre aktiviteter i Øvre Ægypten er sufismen hovedsagligt et mandligt anliggende. I store byer som Kairo kan kvinder få speciel adgang til fællesbønnen, men i Øvre Ægypten sker det meget sjældent. Det eneste område, hvor kvinderne deltager aktivt i sufiordenerne, er i forbindelse med besøg til helgengrave, som vi vil komme ind på om lidt. Sufismen har siden 1800-tallet været under angreb fra de bogligt rettede muslimer. Ifølge deres opfattelse har sufismen ikke noget grundlag i Koranen eller Profetens ord. Derfor bliver sufismen af mange også anset for at være en u-islamisk retning, der bør ophæves. Sufismen har været på tilbagegang i Ægypten de sidste cirka 100 år. Ud over et fald i antallet af medlemmer, er det heller ikke længere god tone blandt folk, der er kendt i det offentlige liv, at skilte med, at de er sufier, eller at de kommer fra en familie, der er kendt inden for sufismen. Dermed er sufismen i højere og højere grad blevet en retning, der hører den uuddannede landbefolkning til. Mens landsby-sufismen tidligere var en del af en retning, der var tilstede overalt i den islamiske verden, er den i dag blevet afskåret fra højkulturen og identificeres med den landlige folketro. Til gengæld har sufismen oplevet en vis popularitet i nyreligiøse kredse i USA og Europa de senere år. Helgentilbedelse Et andet generelt træk ved islam i Øvre Ægypten er tilbedelsen af helgener eller hellige mænd. Disse helgener er oftest sufishaykhe, og helgentilbedelsen er derfor tæt knyttet til sufismen. Den muslimske forståelse af en helgen er en person, der er tæt på Gud. At være tæt på Gud indebærer, at man er fjern fra denne verden. Derfor er en person, der gør sig fortjent til at være helgen ofte uden for det almindelige sociale liv enten fysisk, ved at have levet isoleret, eller mentalt, ved at være enfoldig. Desuden er de helgener, der tilbedes, døde og dermed i sagens natur tættere på Gud end vi andre. Helgener anses for at kunne skabe kontakt mellem mennesker og Gud. Derfor opsøges deres grave af folk, der ønsker hjælp i forbindelse med sygdom eller andre påtrængende problemer. Gennem helgenen (som er fysisk tilstede ved sin grav) søger man Gud om hjælp og lover at give et offer til gengæld, hvis hjælpen indfinder sig. Der findes både mindre betydningsfulde helgengrave, som kun opsøges af den lokale befolkning, og mere betydningsfulde grave, som folk opsøger fra nær og fjern. Helgengravene bliver især besøgt i forbindelse med helgenernes fødselsdage, moulids. Disse festivaler omfatter naturligvis tilbedelse af helgenen, men også elementer, der kunne minde om byfester herhjemme: helligdommene bliver omkranset af boder og forlystelser, og ansete religiøse sangere optræder for de besøgende. 10

12 Der er mange forskellige motivationer for at deltage i en moulid; de mest troende sidder i selve gravkammeret, andre mødes og drikker te og lytter måske til religiøs sang, mens andre igen bruger det meste af tiden på de forlystelser, der omgiver helligdommen. På den måde har helgenfestivalerne ikke blot en religiøs funktion, men i høj grad også en social funktion. Nogle af de mest betydningsfulde helgengrave findes i Øvre Ægypten. Langt ude i ørkenen, øst for Edfu, finder man graven for Abu l-hasan al-shadhili, som døde i 1258 og har lagt navn til den store shadiliyaorden. På trods af sin afsides beliggenhed er denne grav mødested for pilgrimme fra hele Ægypten og nabolandene. Uden for Luxor findes graven for shaykh Ahmad Radwan, som boede i Luxorområdet fra 1895 til Tilbedelsen af helgener er ikke velset blandt skriftlærde muslimer. En af islams fem søjler er troen på Guds enhed, og den er ikke forenelig med tilbedelsen af helgener, mener de skriftlærde. Derfor bliver denne slags religiøs praksis også anset for at udgøre en vulgær form for islam. Desuden tillader helgenfestivalerne en mere fri omgang mellem kønnene, hvilket ikke passer med den regelrette overholdelse af islams love. Endelig tenderer tilbedelsen af helgengrave den dyrkelse af stenguder, Profeten fik udryddet i Arabien. Se Tema 3:»Ahmad Radwan en moderne helgen«den koptiske kirke Skellene mellem uddannede og uuddannede troende ses også inden for den koptiske kirke, der udgør ca. 90% af den kristne befolkning i Ægypten. Den koptiske kirke er et af de ældste kristne samfund, grundlagt kort efter Kristi død. Klostervæsnet stammer fra den koptiske kirke i Ægypten i det 3. århundrede, hvor den første munk, Antonius, i øvrigt kom fra Øvre Ægypten. Et af de store moderne tiltag inden for den koptiske kirke var»søndagsskolebevægelsen«, som blev oprettet i 1920 erne som reaktion på protestantiske missioner i Ægypten. Søndagsskolerne lagde vægt på uddannelse og fromhed. I begyndelsen mødte de stor modstand fra lokale præster, der så dem som en trussel mod deres egen autoritet og som en unødvendig vestlig indflydelse på religionen. I sidste ende overtog bevægelsen dog magten i den ortodokse koptiske kirke, der dermed blev baseret på uddannelse. På trods af denne udvikling har mange af de dårligt uddannede koptere på landet holdt fast i mange af de gamle traditioner. Og i modsætning til den ortodokse kirkes ønske om at religionen skal være eksklusiv, altså ikke blande sig med andre religioner, er den religiøse praksis på landet i høj grad inklusiv: muslimer og kristne deltager side om side i mange religiøse festivaler. Som sufierne lægger kopterne på landet stor vægt på nærhed og sanselighed som vejen til Gud. Man besøger helgengrave og henvender sig 11

13 til billeder eller relikvier for at bede om velsignelse. Desuden fejrer man, ligesom sufierne, store moulids på pilgrimssteder, hvor den religiøse tilbedelse går hånd i hånd med religiøs sang, markeder og en generel løftet stemning. Kirken modsætter sig denne sammenblanding af tro og morskab og søger at påvirke de mange moulids i retning mod tilbedelsen. Men samtidig tjener kirken mange penge på festivalerne. På denne måde minder den koptiske og den muslimske religiøse praksis på landet i høj grad om hinanden og de afspejler begge en modsætning mellem de veluddannedes ortodokse, boglige tro og de uuddannedes folkelige, sanselige tro. Koptisk kvinde tilbeder et billede af Jomfru Maria og Jesusbarnet. 12

14 Tema 1: Ægypten i korte træk Befolkning og erhverv Ægypten er en republik med et samlet areal på ca. 1 mio. km 2. Stort set hele landets befolkning bor enten i deltaområdet mod nord eller i den smalle Nildal, som til sammen har et areal på km 2. Med en befolkning, der anslåes til ca. 65 mio. mennesker, er befolkningstætheden i de beboede områder stor. Selv i landområderne ligger befolkningstætheden på omkring 1000 pers./km 2, hvilket er blandt de højeste i verden for landområder. I dag oplever man en stor vandring fra land til by, hvilket f.eks. har betydet, at indbyggertallet i Kairo er steget fra 2.5 mio. i 1950 til 18 mio. i Samtidig er landbrugsarealerne målt i forhold til antal indbyggere faldet kraftigt. Hvor der i 1950 var ca. 1/3 feddan (1 feddan = m 2 ) landbrugsjord pr. indbygger, er der i dag mindre end 1/8 feddan pr. indbygger. Dette lægger et kraftigt pres på udnyttelsen af de eksisterende landbrugsjorder, da landbruget stadig er en af landets vigtigste sektorer. Omkring 25% af Ægyptens bruttonationalprodukt kommer fra industri og omkring 18% fra landbruget. De sidste 57% omfatter alle andre aktiviteter som for eksempel service (heriblandt turisme) og den uformelle sektor af forskellige småhandlende, som ofte opererer uden for myndighedernes rækkevidde. De vigtigste afgrøder er hvede (vinter) og sukkerrør, ris og majs (sommer/efterår). Landet er overvejende muslimsk. Ca. 90% af befolkningen er muslimer, mens 6-10 % er kristne. Langt størstedelen af de kristne tilhører den koptiske kirke, som er et af de ældste kristne samfund i verden. Den moderne historie Ægyptens moderne historie er præget af kampen for selvstændighed. I 1805 overtog Muhammad Ali ( ) magten efter Napoleon og gennemførte en række moderne reformer inden for uddannelse og landbrug. Op gennem 1800-tallet fulgte Ismail Pasha op på faderens reformer og igangsatte blandt andet bygningen af Suezkanalen. Pashas projekter resulterede dog i en enorm gældsætning til engelske og franske banker, hvilket i 1882 fik englænderne til at gribe ind og besætte landet. På trods af at Ægypten officielt blev selvstændigt i 1922, fastholdt englænderne reelt magten helt frem til 1952, og deres indflydelse ophørte først helt ved nationaliseringen af Suezkanalen i I 1952 tog en gruppe officerer magten. De sendte Kong Faruk i landflygtighed og i 1953 blev Ægypten erklæret republik. Gamal Abd al- Nasser blev præsident og gennemførte dramatiske jordreformer, som især gik ud over de rige jordejere. Man begrænsede jordloddernes størrelse og fordelte lodderne til småbønder og jordløse. Gamal Abd al-nasser. 13

15 Anwar Sadat. Nassers pan-arabiske socialistiske ideologi bragte Ægypten på kollisionskurs med Vestmagterne, og Ægypten rettede sig i stedet mod Sovjetunionen. Da Nasser døde i 1970, blev han efterfulgt at Anwar Sadat, som gjorde op med Nassertidens arabisk-socialistiske ideologi og påbegyndte en liberalisering af økonomien. Desuden indgik Sadat en fredsaftale med Israel, hvilket indbragte ham Nobels fredspris, men gjorde ham upopulær i den arabiske verden. I 1981 blev Sadat dræbt under en militærparade. Sadat blev efterfulgt af sin vicepræsident Hosni Mubarak, som har fortsat de politiske og økonomiske liberaliseringer. Blandt andet har landet arbejdet sig hen imod en markedsøkonomi med privatisering af statsvirksomheder og ophævelse af Nassers jordreformer for at skabe et mere effektivt landbrug. I 2001 blev Mubarak valgt til sin tredje seksårs-regeringsperiode. 14

16 Tema 2: Vandløftning I dag anvender man fortrinsvis dieselpumper eller det oksetrukne jernhjul, saqiya, til at løfte vandet. Men man ser stadig flere af de teknikker i brug, som var fremherskende før i tiden. Det gælder blandt andet det persiske vandhjul, arkimedesskruen og brøndvippen. Det persiske vandhjul, saqiya Det persiske vandhjul er et oksedrevet trævandingshjul, der kom til Ægypten for cirka 2000 år siden. Trækdyret trækker et vandret tandhjul, som er forbundet med et mindre, lodret tandhjul. Dette tandhjul sidder på den samme aksel som selve vandhjulet, der dermed også bliver trukket rundt. Rundt om vandhjulet er fastgjort et rebværk med lerkrukker (eller metalbeholdere). Krukkerne fyldes med vand, når rebet er nede, og hælder vandet ud i et trug, når det er oppe. På den måde udnytter man trækdyrets vandrette bevægelse til at hæve vand lodret. Fra truget løber vandet ud i de grøfter, der forgrener sig ud på de enkelte marker. I dag anvendes saqiya en kun af ganske få bønder. Saqiya ens fordel er, at den kan løfte vandet højt op til syv meter. Dette var nødvendigt inden etableringen af kanalsystemet. I tiden op til sommerregnen stod Nilens vand meget lavt, og det var derfor nødvendigt at anvende en teknik, der kunne løfte vandet fra store dybder. Med etableringen af Aswandæmningen er der sikret en regelmæssig forsyning af vand året rundt, så man sjældent skal løfte vandet mere end én meter. Derfor er saqiya en i dag overflødig, og man finder den kun ganske få steder. En bonde driver sin okse ved en saqiya. Skitse af en saqiya. Det vandrette tandhjul til højre er faderen, mens det lodrette tandhjul i midten er sønnen. Læg mærke til, at det meste af sønnen og selve vandhjulet ligger under jorden. Faderen Vandhjul Sønnen Lerkrukker 15

17 Vandingshjul af jern I dag anvendes princippet fra det persiske vandhjul til at drive et spiralformet jernhjul, der også kaldes»saqiya«. Dette hjul fungerer på en anden måde end træ-saqiya en. Hvor den gamle saqiya sænker rebet med krukkerne ned i den nødvendige dybde og løfter dem op til toppen af hjulet, skovler jernhjulet vandet ind i selve hjulet og øser det ud gennem en rende fra midten af hjulet. Jernhjulet løfter altså ikke vandet så højt (typisk ca. en meter), men til gengæld er det meget effektivt. Faktisk er det så effektivt, at man risikerer at overvande markerne, hvis man ikke passer på. Vandingshjul af jern. Vandet bliver skovlet ind i hjulets midte, hvorfra det ledes ud på markerne. Arkimedesskruen, tombur Arkimedesskruen blev efter sigende opfundet af den græske matematiker Arkimedes i det 3. århundrede f.kr. Arkimedesskruen består af et rør med en skrue indeni. Ved at dreje skruen rundt kan man løfte vand op gennem røret, hvis det står i den rigtige vinkel. Skruen bliver trukket rundt i et håndtag, hvilket er hårdt arbejde. Til gengæld er arkimedesskruen meget effektiv. Arkimedesskruen kan ikke løfte vandet særlig højt, så den bruges kun, når der er kort afstand mellem kanaler og markerne. Til venstre: Arkimedesskrue. Skruen eller sneglen er opbygget af en mængde korte træstave. Til højre: En arkimedesskrue i brug. 16

18 Brøndvippe, shaduf En tredje måde at løfte vand på er ved hjælp af en shaduf. En shaduf består af en lang stang med et reb med en beholder i den ene ende og en kontravægt (f.eks. en stor sten eller en klump ler) i den anden ende. Stangen er lejret i et ophæng nærmest som man kender det fra en vippe. Når man trækker i rebet, sænker man beholderen ned i vandet og løfter samtidig stenen i den anden ende. Når man giver slip på rebet igen, falder stenen ned og løfter dermed beholderen op. Shaduf en anvendes stadig i dag, men kun når man skal vande små områder, der ligger tæt på selve kanalen, da den ikke kan løfte særlig meget vand ad gangen. En shaduf ved en vandingskanal. 17

19 Tema 3: Ahmad Radwan en moderne helgen Ahmad Radwan boede i Luxorområdet fra 1895 til Han lærte sig i en ung alder Koranen udenad og blev optaget i en sufiorden. Som 12-årig begyndte han at trække sig tilbage fra samfundet blandt andet til en hule i ørkenen. Hans åbenbaringer påvirkede ham fysisk på en række måder. Nogle gange blev han så ophedet, at han ikke kunne holde ud at have tøj på, og med tiden begyndte han at tale et hidtil ukendt sprog, som tillod ham at komme i kontakt med helgener og døde. I den sidste del af sit liv grundlagde han sin egen skole, hvor han fortolkede Koranen direkte inspireret af Gud. Som han sagde:»gud har givet mig dispensation til ikke at tænke på lovgivning og fortolkning. Jeg siger kun, hvad der sker i mit hjerte«. 18

Nilen Ægyptens gave. Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede 4.-6. klasse

Nilen Ægyptens gave. Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede 4.-6. klasse Nilen Ægyptens gave Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede 4.-6. klasse Tekst: etnograf Peter Bjerregaard Øvre Ægypten Siden oldtiden har man delt Ægypten op

Læs mere

Nilen Ægyptens gave. Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede 7.-10. klasse

Nilen Ægyptens gave. Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede 7.-10. klasse Nilen Ægyptens gave Skolemateriale til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede 7.-10. klasse Tekst: etnograf Peter Bjerregaard Øvre Ægypten Siden oldtiden har man delt Ægypten

Læs mere

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Nilen Ægyptens gave Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Tekst: etnograf Peter Bjerregaard Indledning Dette hæfte er lavet i forbindelse med

Læs mere

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Folkeskolen

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Folkeskolen Nilen Ægyptens gave Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Folkeskolen Tekst: etnograf Peter Bjerregaard Indledning Dette hæfte er lavet i forbindelse med

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

AQUA Naturfagscenter Lærervejledning: Vandeksperimentariet. Persisk vandhjul. interessemodsætninger

AQUA Naturfagscenter Lærervejledning: Vandeksperimentariet. Persisk vandhjul. interessemodsætninger Persisk vandhjul Fælles Mål Efter 4.klasse, Natur/teknologi vidensmål Modellering Naturen lokalt og globalt Eleven kan på enkle kort udpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort sammenhæng

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne

Læs mere

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

4. Rejsebrev. Den. 1-2-2013

4. Rejsebrev. Den. 1-2-2013 4. Rejsebrev. Den. 1-2-2013 I dag er det fredag, og jeg har i dag været til messe på Hospicio De San Jose, dette bliver holdt som noget ekstraordinært den første fredag i hver måned, og betyder utrolig

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

VISION Vi bygger kirke for fremtiden

VISION Vi bygger kirke for fremtiden VISION 2020 Vi bygger kirke for fremtiden Jerusalems fald og genoprejsning. I år 586 f.kr. overgås Jerusalem af den totale katastrofe. Byen falder endeligt til babylonierne, og både templet og byen lægges

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere