Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu"

Transkript

1 Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu CARSTEN RAHBEK, KASPER THORUP OG JESPER JOHANNES MADSEN Sjaggeren, der hopper rundt i haven og spiser af vinterens udbud af rådne æbler, er ankommet fra Norge eller Sverige. Samtidig er havens ynglepar af Solsorte forsvundet. Måske huserer de nu et andet sted i kvarteret, eller måske tilbringer de vinteren i England. De sæsonmæssige omvæltninger i den danske fuglefauna er enorme. Forårets og sommerens myriader af sangfugle trækker om efteråret til sydligere himmelstrøg, mange af dem til vinterresidenser i tropisk Afrika. Hundredtusindvis af spurvefugle, rovfugle, ænder, gæs og vadefugle passerer hen over Danmark i træksæsonerne. Nogle af dem yngler i Danmark, andre er her kun som vintergæster, men langt størstedelen passerer bare igennem landet. Kun en lille andel af de danske arter forbliver hele deres liv inden for Danmarks grænser (Bønløkke et al. i trykken). Fænomenet med de vandrende fugle er globalt. Fugletrækket er et af naturens vidundere. De årlige vandringer af millioner af fugle verden over har bjergtaget mennesket i århundreder og sat sine spor i civilisationer gennem historien. Omkring 200 arter, der yngler i den vestpalæarktiske region (som Danmark er en lille del af), trækker hvert år i et anslået antal på mellem 3 og 5 mia. individer til Afrika og tilbage igen (Moreau 1972, Curry- Lindahl 1981). Halvdelen af verdens ca fuglearter foretager vandringer, som formentlig involverer i størrelsesordenen 50 mia. individer (Berthold 2001). Ved et øjebliks betragtning kan det synes som et stort globalt kaos af omkringflyvende fugle, men vandringerne giver både biologisk mening og er yderst strukturerede. De voksne sangfugle og de fleste af ungerne, som har overlevet det første års strabadser vender tilbage mere eller mindre til udgangspunktet, oftest med en ufattelig præcision. Fugles orienteringsevner er legendariske. Uerfarne unger af Høgesangere kan på egen hånd finde fra deres opvækststed i Nordøsteuropa gennem ukendte egne over to kontinenter til et relativt snævert overvintringsområde i det sydøstlige Afrika (Thorup & Rabøl 2001). Der er masser af eksempler på, at den sangfugl, som en varm forårsdag sidder i toppen af en busk og synger, nyligt ankommet fra vinterkvarteret syd for Sahara, er den samme som året før. Det samme gør sig gældende på overvintringspladserne fuglene vender også Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 100 (2006): her ofte tilbage til den samme lille plet i f.eks. en vestafrikansk skov. Den tilsyneladende homogene vinterbestand af Grønirisker i Danmark er i virkeligheden sammensat med primært norske ynglefugle i den vestlige del af landet og svenske i den østlige (Bønløkke et al. i trykken). Fuglenes evne til at orientere sig og finde vej er sagnomspunden og veldokumenteret. Al den viden udspringer af den simple, men geniale idé at sætte en metalring med et unikt nummer og en afsenderadresse på benet af en fugl. Det har man nu gjort i over hundrede år, og millioner af fugle er blevet mærket verden over. I dag ringmærkes der ca 4 mio. fugle om året alene i Europa, og det har givet resultater. Det er ikke uden grund, at ringmærkning betegnes som den mest vidensgivende metode i ornitologien. Vi ved faktisk uendelig meget mere om adfærd og biologi hos fugle end hos nogen anden dyregruppe, og en stor del af denne viden er tilvejebragt gennem ringmærkning. At ringmærkningen har haft en central rolle i formningen af dansk ornitologi og fagligheden i Dansk Ornitologisk Forenings arbejde, er et faktum (Preuss 1981; se også kapitlet side 165). Og ringmærkningen spiller stadigvæk en stor rolle, når der skal reelle fakta på bordet. At kunne identificere, følge og genkende et individ giver en sikkerhed i oplysningerne, der er lige så relevant i dagens moderne naturforvaltning som den var i det tidlige 1900-tals udforskning af fugletrækket (Salomonsen 1953). I dag giver teknikker som radiomærkning, satellitmærkning og isotopanalyse nye muligheder, men de har ikke afløst ringmærkningen metoderne supplerer hinanden. Metalringmærkningen er lige så vigtig og givende som i forrige århundrede. Ringmærkningen en dansk opfindelse At den moderne ringmærkning er en dansk opfindelse gjort af skolelærer Hans Christian Cornelius Mortensen fra Viborg, ved formentlig alle danske fuglekiggere. Mortensens indsats og historie er allerede velbeskrevet (Helms 1921, Oldendow 1976, Rosendahl 1974, Erritzøe 1999, Preuss 2001), bl.a. i det særnummer af DOFT, som blev udgivet i 1999 i forbindelse med ringmærkningens 100-års jubilæum (Jakobsen 1999). Heri beskrives i særskilte

2 Ringmærkningen i Danmark 243 artikler både Mortensens liv og indsats og den danske ringmærknings historie efter Mortensen. Mortensen fangede den 6. juni 1890 to Stære i en af sine stærekasser. Den første fik en zinkring med påskriften "Ynglede i Viborg 1890 M", den anden fik en mindre ring med lignende påskrift. Mortensen observerede efterfølgende fuglene og fandt, at ringene var for tunge. I årene derefter arbejdede Mortensen uden tvivl med at løse problemet, da han tydeligvis havde set potentialet i mærkningen. Den 5. juni 1899 ringmærkede han sin første Stær med en lille aluminiumsring med inskriptionen "VIBORG 1", og inden årets udgang var 165 primært voksne Stære mærket med lignende ringe. Der havde i årene forud været gjort gentagne forsøg med mærkning af fugle rundt omkring, hvor ringene typisk bar inskriptioner med sted og/ eller årstal. Mortensens fortjeneste var at nummerere ringene med fortløbende numre. Det, at hver ring bar et unikt nummer, gjorde, at de indsamlede oplysninger kunne relateres til bestemte individer. Ringmærkningen var dermed født som en videnskabelig metode. Mortensens metode bredte sig hurtigt. I 1903 begyndte man ringmærkning i Østpreussen og Ungarn, i 1904 på Helgoland og i Aberdeen og London, i 1909 i New York, i 1911 i Göteborg, Leiden, Bern og Skt. Petersborg, og omkring 1930 var der fungerende ringmærkningsaktiviteter i stort set alle europæiske lande samt Nordamerika, Indien, Australien, New Zealand og enkelte lande i Afrika og Sydamerika (Preuss 2001). De danske ringmærkningscentralers historie I Danmark blev Mortensens arbejde hurtigt kendt og anerkendt. I efteråret 1906 fik han finansiel støtte fra Carlsbergfondet, der fortsatte med at støtte ham frem til 1921 (Preuss 2001). I alt modtog han 3000 kr., som i forhold til udgifterne måske var et beskedent beløb, men den anerkendelse, der lå i støtten, var nok så væsentlig, idet Carlsbergfondet administreres af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, dengang som nu præget af samtidens mest anerkendte danske videnskabsmænd. I alt nåede Mortensen med sine hjælpere at mærke ca 5300 fugle i perioden Det gav ca 500 genfund. Alle genmeldingsbrevene blev omhyggeligt arkiveret og opbevares den dag i dag i deres originale cigarkasser på Zoologisk Museum i København. Mortensen døde efter flere års sygdom i 1921 i en alder af 63 år. Ud over sin fortjeneste som ringmærkningens fader var Mortensen Ringmærkningens opfinder, lærer H.C.C. Mortensen fra Viborg. Foto: Viborg Stiftsmuseum. også en af medstifterne af Dansk Ornithologisk Forening i Mortensen fik hjælp til sin ringmærkning af en række lokale 'Viborg-drenge' (Oldendow 1976). I 1913 flyttede Peter Skovgaard til byen og begyndte at hjælpe Mortensen med ringmærkningen, men allerede i 1914 begyndte han at mærke med sine egne ringe og fik frem til 1919 mærket lidt over 3000 fugle (Rosendahl 1970). Samarbejdet mellem Mortensen og Skovgaard begyndte hurtigt at knirke, og Mortensen forsøgte at få DOF til at blande sig i striden, men uden det store held (Rasmussen 1999). Skovgaard ragede dog alligevel uklar med DOF (Rasmussen 1999), og i 1920 etablerede han sin egen organisation under navnet Dansk Ornithologisk Central (DOC) (Rosendahl 1970). DOC udgav eget blad samt foretog lokale undersøgelser og landsdækkende analyser (se kapitlet side 188). Skovgaard fik i DOC organiseret ringmærkningsarbejdet og inddraget mere end 300 frivillige ringmærkere, der i perioden frem til 1968 mærkede ca en kvart million fugle (Rosendahl

3 års festskrift 1970, Rasmussen 1999; Tabel 1). En imponerende indsats i betragtning af, at arbejdet blev udført i privat regi og med private midler. Efter Mortensens død i 1921 og indtil 1931 blev hans aktiviteter videreført af en af hans hjælpere, Holger Pedersen (senere Holger Munk), der i denne periode mærkede ca fugle; heraf en del på Færøerne. I 1928 påbegyndte man også at mærke med ringe bærende Zoologisk Museums adresse. Ringmærkningen blev sat i værk i 1928 af Naturfredningsrådet på det naturvidenskabelige reservat Tipperne i Ringkøbing Fjord. Naturfredningsrådet administrerede selv mærkningerne og genmeldingerne frem til Fra 1931 begyndte Zoologisk Museum (ZM) også selv at ringmærke, og efter en beskeden start kom man op på et aktivitetsniveau som DOC i slutningen af 1930erne. Arbejdet på ZM blev ledet af R. Hørring frem til dennes død i Hørrings bortfald gav ZM et problem, idet den naturlige arvtager, Finn Salomonsen, ikke umiddelbart kunne overtage stillingen, da han opholdt sig i Sverige pga. jødeforfølgelserne i Danmark. Mens andre opgaver kunne udskydes, fandt museet det tvingende nødvendigt at skaffe en midlertidig ansvarlig for ringmærkningen, hvorfor Valentin Jensen og Holger Poulsen blev ansat som vikarer. Ved krigens afslutning kom Finn Salomonsen tilbage til København, hvorefter amanuensisstillingen som ringmærkningscentralens leder blev besat af Hans Johansen. Efter krigen blomstrede ringmærkningen op igen. Aktivitetsniveauet var faldet markant hos DOC, mens Vildbiologisk Station på Kalø blev en ny aktør, da den i 1950 begyndte at mærke primært jagtbare arter med egne ringe under ledelse af Knud Paludan, senere efterfulgt af Jørgen Fog og Ib Clausager. I begyndelsen af 1950erne begyndte ZMs ornitologiske konservator, Erik Petersen, der også arbejdede med ringmærkning, at undervise på DOFs feltornitologiske lejre. Herved påbegyndtes et langvarigt og tæt samarbejde mellem DOF og ZM omkring motiveringen for og uddannelsen af nye ringmærkere (Preuss 1981). Således fik Feltornithologisk Udvalg i 1954 under kyndig vejledning af Erik Petersen etableret en mindre Helgolandsruse på Koefoed Skoles grund på Amager. I samme periode kom rigmanden Poul Tholstrup, der havde været en ivrig jæger, i kontakt med Nikolaj Mardal Jensen, der på det tidspunkt var dyrepasser i Zoologisk Have. Denne kontakt udviklede sig til et nært samarbejde gennem de følgende næsten 40 år, hvor Tholstrup finansierede Mardals ringmærkning på det militære område på Amager. Her blev der fanget betydelige mængder af vadefugle og rørskovsfugle, og i 1953 blev der etableret en andefælde på Tholstrups tidligere jagtterræn ved Elverdammen. Senere blev der indrettet en andefælde på det inddæmmede areal på Amager og siden også i Nakskov Indrefjord, hvor Tholstrup havde købt en mindre ejendom til formålet. Personlig ringmærkede Tholstrup meget få fugle, hvorimod Mardal nåede at ringmærke over Senere finansierede Tholstrup den af Svend Christoffersen ('Stoffer') udførte ringmærkning på Sydamager, og desuden støttede han Zoologisk Museums indkøb af ringe. I 1962 blev N.O. Preuss leder af ringmærkningsaktiviteterne på ZM. I de følgende år steg antallet af ringmærkere og af mærkede fugle i takt med, at fangstmetoderne ændrede sig tidligere var der primært udført ungemærkninger, nu kom Helgolandsruser og andekøjer i brug, og man begyndte at fange rastende småfugle i spejlnet. I 1968 overgik ansvaret for ledelsen af DOC fra Skovgaard til Sigurd Rosendahl, som fortsatte DOCs arbejde med ringmærkning frem til Med Rosendahl kom ny energi til, og mærkningsaktiviteterne steg ganske betydeligt. I alt mærkede DOC noget over fugle under Rosendahls ledelse. Spejlnet og moderne tider Anvendelsen af spejlnet fik karakteren af ringmærkningsaktiviteterne til at ændre sig. Rundt omkring i landet påbegyndte man systematiske mærkninger af de trækkende småfugle forår og efterår. Initiativet kom i høj grad fra DOFs medlemmer, og udviklingen faldt sammen med fremkomsten af en ny generation af feltorienterede fuglekiggere (se kapitlet side 100). At mange af ZMs frivillige ringmærkere også var eller blev aktive DOF-medlemmer, styrkede de i forvejen eksisterende bånd mellem Zoologisk Museum og DOF. Intensiv småfuglemærkning blev påbegyndt ved Blåvandshuk i 1963, på Hesselø i 1964 og på Christiansø i 1965 (se kapitlet side 215). Formålet med mærkningerne var selvklart at få genmeldinger til at belyse fuglenes trækveje og yngle- og overvintringsområder, men også at få en bedre indsigt i forekomsten af sjældne og halvsjældne fugle i tid og rum. Sådanne fund kan bruges til at belyse mange problemstillinger (Rabøl 1999, Thorup 2004a, Thorup & Rahbek 2006) hvis en sjælden arts optræden f.eks. skyldes fejlorientering, siger forekomstmønstret noget om det bagvedliggende orienteringssystem. I denne

4 Ringmærkningen i Danmark 245 Fremkomsten af spejlnettet også kaldet mistnet i 1960erne revolutionerede ringmærkningen, og nu fanges der hvert år titusinder af fugle i spejlnet til ringmærkning. Foto: Peter Lyngs. opblomstringsperiode af feltbaserede aktiviteter påbegyndte Jørgen Rabøl sin forskning af fuglenes orientering, og i dag er området taget op af en ny generation af danske forskere, så dansk trækfugleforskning står centralt i den internationale forskning på området (Mouritzen 1998, Thorup et al. 2000). Flere af de tanker og ideer, som Jørgen Rabøl udviklede på baggrund af sit pionerarbejde, har efter en trængselsperiode i 1980erne fået en renæssance i den nyeste trækfugleforskning (Mouritzen 1998, Thorup et al. 2000, Thorup & Rabøl 2001, Thorup 2004a). I 1976 systematiserede Rabøl småfuglefangsten på Christiansø Fuglestation (Rabøl 1999), og frem til det sluttede i 1997 var det resulterende ringmærkningsprogram enestående i verden (se Lausten & Lyngs 2004 for en totaloversigt). Men selv om Danmark tilsyneladende var for fattigt og visionsløst til at køre dette langsigtede program, kaster de indhentede data stadig resultater af sig (Rabøl & Rahbek 2002, Tøttrup et al og i trykken). Bl.a. har data fra Christiansø vist, at mange trækfuglebestande trives udmærket, men at fuglenes ankomst- og afrejsetidspunkt (fænologien) er under forandring givetvis pga. klimaforandringer. Spejlnettene, fuglestationerne og det stadigt stigende antal af yderst aktive ringmærkere skabte i slutningen af 1960erne og gennem 1970erne en eksplosiv vækst i antallet af mærkede fugle (Fig. 1). Samtidig fik N.O. Preuss moderniseret ZMcentralens arbejde, så den fremstod som en af de mest moderne i Europa. Bl.a. forudså Preuss tidligt betydningen af de nye teknologier og fik computeriseret genmeldingerne. ZMs aflæsnings- og genmeldingsdata vedrørende svaner blev allerede omkring 1970 lagret på hulkort, så de (fra 1974) kunne indlæses i og håndteres af Risøs store regnemaskine vha. specialprogrammer udviklet af Erik Hansen (en af museets ringmærkere). Compute-

5 års festskrift riseringen på ZM blev hjulpet på vej af, at man allerede i 1965 begyndte at kode genmeldingerne på en standardiseret måde, og med støtte fra EFmidler påbegyndtes sidst i 1970erne en elektronisk indtastning af alle de historiske genmeldinger (udført som akkordarbejde uden for museet). Det arbejde blev afsluttet i 1983, hvor det samtidig var blevet rutine at indtaste nye genmeldninger i databaser. Preuss' virke med at modernisere administrationen af ringmærkningsdata begrænser sig ikke til danske forhold. I 1963 var han med til at grundlægge EURING på et møde i Paris. Denne sammenslutning af europæiske ringmærkningscentraler har fået kodningen af genfundsdata standardiseret, så data fra forskellige lande kan samkøres. I dag vedligeholder EURING også en central database med hele det europæiske genfundsmateriale. Ringmærkningen har været foregangsområde mht. computerisering, håndtering og samkøring af store biologiske datamængder. Ringmærkningen bliver et statsanliggende Mens Preuss fik moderniseret Ringmærkningscentralen på ZM, dukkede der en ny privat central op i Danmark. Det var Odense Ringmærkestation, som blev etableret i 1964 af J. Larsen og T. Simonsen. I perioden frem til 1967 blev der mærket ca fugle med Odense-ringe, resulterende i ca 500 genmeldinger (Tabel 1). Således var der i midten af 1960erne hele fire ringmærkningscentraler i Danmark, to private (DOC ved Skovgaard og Odense ved Larsen og Simonsen) og to offentlige (Zoologisk Museum og Vildtbiologisk Station, Kalø). Det var naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Derfor blev al privat ringmærkning i Danmark forbudt med vedtagelsen af en ny jagtlov i Mens Odense hurtig fik omlagt aktiviteten og begyndte at bruge ZM-ringe, ønskede DOC at fortsætte med egne ringe, og i anerkendelse af Skovgaards livslange indsats for dansk ringmærkning fik han en dispensation på anbefaling fra ZM og Vildtbiologisk Station. Dispensationen bortfaldt ved Skovgaards død i 1972, og selv om Rosendahl forsøgte at få lov til at fortsætte, blev han og DOC efter nogen tids tovtrækkeri henvist til at bruge ZM-ringe. Samarbejdet kom dog aldrig til at fungere, og efter ombudsmandens behandling af sagen blev DOCs tilladelse endegyldigt inddraget i 1977 (Rasmussen 1999). Herefter var ZM og Vildtbiologisk Station på Kalø eneste aktører på den danske ringmærkningsscene. I slutningen af 1980erne og starten af 1990erne Niels Otto Preuss, der var chef for ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum , deltog selv i flere store ringmærkningsprojekter. Foto: Geert Brovad. begyndte kritiske røster at sætte spørgsmålstegn ved værdien af de mange ringmærkninger, især den del, der blev udført af de frivillige ringmærkere. En årsag var utvivlsomt, at mens aktivitetsniveauet steg og mængden af data voksede, udeblev en tilsvarende vækst i mængden af resultater. I hvert fald var den svær at få øje på for kritikerne, og det stigende aktivitetsniveau og de øgede krav til administrationen var da heller ikke blevet modsvaret af øgede mandskabsressourcer. I stedet er landets universiteter og dermed ZM (der hører under Københavns Universitet) blevet ramt af den ene nedskæring efter den anden siden starten af 1980erne, og det har også betydet en reduktion i antallet af stillinger på Ringmærkningscentralen. Ringmærkningens fremtid og brugen af frivillige ringmærkere i dyb krise Efter 33 års arbejde på ZM blev Preuss pensioneret i I den forbindelse, og givet de økonomiske

6 Ringmærkningen i Danmark 247 H.C.C Mortensen, Viborg Dansk Ornithologisk Central (Skovgaard) Vildtbiologisk Station, Kalø Zoologisk Museum, inkl. Naturfredningsrådet H. Pedersen, Frederikssund (Roskildefjordens Ringmærkningsstation) Odense Ringmærkestatio n Fig. 1. Den tidsmæssige fordeling i antallet af mærkninger af danske fugle (grå søjler) og genfund (sorte søjler) i fem-års intervaller for seks ringmærkningscentraler. trængsler, overvejede museet ikke at genbesætte stillingen. Det ville have betydet en de facto nedlæggelse af Ringmærkningscentralen og et ophør af næsten 100 års brug af frivillige ringmærkere i Danmark. Kalø havde i de mellemliggende år neddroslet aktiviteterne, og de brugte kun egne folk og udførte kun ringmærkning i forbindelse med specifikke, kortvarige udredningsprojekter for staten. I 1995 stod den brede ringmærkning i Danmark derfor i fare for at afgå ved døden. På foranledning af professor Jon Fjeldså på ZM tog museet dog en dyb indånding og besluttede sig for ikke at tage et så drastisk skridt. Man ansatte Carsten Rahbek som konstitueret leder af Ringmærkningscentralen på halv tid og for et halvt år, med den klare opgave at holde tingene i gang og udfærdige en udredning til museet om den potentielle forskningsmæssige fremtidsværdi i at opretholde en bredt sigtende ringmærkningscentral på museet. Sideløbende hermed foregik der en lignende udredning og diskussion af ringmærkningens fremtid i Mærkningsudvalget nedsat af Vildtforvaltningsrådet. Årsagen var en længere tids kritik af ringmærkningen, især det der kaldtes den "tilfældige ringmærkning" udført af frivillige (se f.eks. Meltofte & Jensen 1987 vedr. DOFs holdning til kritikken). Denne kritik kulminerede i midten af 1990erne. Den interne udredning fra Rahbek i 1995 fik museet til at anlægge et mere positivt syn på ringmærkningen, idet man accepterede, at den stadigvæk havde meget at bidrage med. Men det stod klart, at der skulle tilvejebringes ekstra ressourcer udefra museets økonomi kunne ganske simpelt ikke følge med centralens stigende omkostninger til administration af en datamængde omfattende 3,1 mio. mærkede fugle og genmeldinger (inklusive aflæsninger), samt en stab på 180 frivillige ringmærkere. Museet meddelte Mærkningsudvalget, at man gerne ville fortsætte med at bidrage med midler i samme størrelsesorden som hidtil (altså ingen nedskæringer), men kun hvis andre bidrog til den nødvendige opgradering af Ringmærkningscentralens ressourcer.

7 års festskrift Tabel 1. Oversigt over ringmærkningscentraler i Danmark i perioden Central Periode Antal mærkninger Antal genfund Mortensen, Viborg Skovgaard, Viborg (excl. Island) H. Weis, Hellerup H. Pedersen, Frederikssund Odense Zoologisk Museum - Danmark Naturfredningsrådet) a - Danmark b - Færøerne - Grønland Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø b,c a Genfund er indberegnet under "Danmark" b Genfund er eksklusive farveaflæsninger af Skarver, gæs, svaner og måger, og eksklusive metalaflæsninger af svaner og til dels måger c Eksklusive genfund og til dels mærkninger af udsatte Fasaner og Gråænder I den efterfølgende tid blev dansk ringmærknings fremtid og den bedst mulige varetagelse af de samfunds- og forskningsmæssige interesser diskuteret mellem relevante NGOer, politiske partier, Zoologisk Museum, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Skov- og Naturstyrelsen. I den sammenhæng var især DOF yderst aktiv. Foreningen havde været blandt kritikerne af dele af ringmærkningen, men i debatten om ringmærkningens fremtid var foreningens holdning både nuanceret, kritisk og samtidig meget klart for en fortsættelse af ringmærkningen vel at mærke en styrket og moderniseret ringmærkning, der fortsat primært byggede på indsamling af data ved brug af frivillige ringmærkere. Mærkningsudvalget under Vildtforvaltningsrådet blev bedt om at lave en udredningsrapport. Det afstedkom en til tider meget hed debat, hvor det hurtigt stod klart, at DMUs repræsentanter, nemlig den daværende leder af DMU-Kalø bistået af lederen af DMUs ringmærkningscentral, var grundlæggende uenige med ZMs repræsentanter om værdien af en bred ringmærkning udført af frivillige. DMU-repræsentanterne mente, at kun ringmærkning udført som led i et specifikt og oftest tidsbegrænset projekt havde værdi, mens ZM fremførte, at den brede baggrundsmærkning havde en værdi i sig selv, dels fordi den frembragte lange tidsserier, og dels fordi den sikrede eksistensen af et netværk af mærkere, som man kunne trække på i uforudsete situationer (som f.eks. det aktuelle spørgsmål om fugleinfluenza). Det var et klassisk sammenstød mellem en sektorforskningskultur som DMUs og en grundforskningskultur som ZMs. Udvalgets arbejde blev ledet med indsigt, forståelse, diplomati og visioner af nu afdøde Klaus Vestergaard, der bemærkelsesværdigt nok repræsenterede Dyrenes Beskyttelse i udvalget. Under hans ledelse, og med støtte fra DOFs repræsentant i udvalget, Peter Lyngs, blev stemningen i udvalget langsomt vendt til fordel for museets synspunkter. Udvalget barslede i 1996 med en udredningsrapport (Rahbek 1996), som efter endnu et par holmgange i udvalget blev fremsendt til Vildtforvaltningsrådet af et på papiret enigt Mærkningsudvalg. I Vildtforvaltningsrådet gjorde DOFs formand, Christian Hjorth, et stort arbejde for at forhindre at ringmærkningen skulle blive en politisk brik mellem de grønne organisationer og jagtorganisationen. Mærkningsudvalgets rapport blev således godt behandlet i rådet, og et enigt Vildtforvaltningsråd godkendte udredningsrapporten og anbefalede, at Miljøministeriet via f.eks. jagttegnsmidlerne tilvejebragte de øgede ressourcer, der var nødvendige for at fastholde en aktiv ringmærkningscentral på Zoologisk Museum. Men modstand fra DMU og Skov- og Naturstyrelsen truede med at sylte sagen. Museet pressede på at få en afgørelse, og politisk lobbyarbejde dels fra de frivillige ringmærkere (især i Jylland) og dels fra DOFs formand Christian Hjorth satte skred i sagen, der i hele to omgange blev behandlet i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Dette udvalg afsluttede behandlingen i foråret 1997 og bekendtgjorde sammen med miljøminister Svend Auken, at ringmærkningen i Danmark fortsat skulle administreres af Zoologisk Museum, samt at Skov- og Naturstyrelsen skulle bidrage med et årligt tilskud på ca 45% af det samlede budget på dengang 1,25 mio. kr. Samarbejdsaftalen mellem Zoologisk Museum og Skov- og Naturstyrelsen (SNS) trådte i kraft 1. august 1998, og den skal fornys hvert tredje år.

8 Ringmærkningen i Danmark 249 Trækforskeren Jørgen Rabøl har i en menneskealder været inspirator og aktiv deltager i brugen af ringmærkning til overvågning af de trækkende fuglebestande bl.a. på Christiansø. Foto: Jørn Skeldahl. Ringmærkningen bragt ind i det 21. århundrede Den 1. februar 1998 blev Carsten Rahbek ansat som lektor i ornitologi med 50 procent forskningspligt og 50 procent administrations- og kurateringspligt (herunder ledelse af Ringmærkningscentralen). Kort forinden var Henning Noer tiltrådt som leder af DMU-Kalø, og han fik hurtigt etableret et nært og positivt samarbejde med Ringmærkningcentralen på ZM omkring ringmærkningen. Et resultat af samarbejdet var, at Kaløs ringe blev udfaset, så DMUs metalringmærkning fra 1. januar 1999 skulle udføres med ZM-ringe, mens ZM skulle varetage det praktiske arbejde med genmeldingerne. DMU har stadigvæk sin egen ringmærkningslicens fra SNS og har den fulde beslutningsret vedrørende brugen af ringene. Samarbejdet er forløbet uden gnidninger, og der har heller ikke været problemer med at få fornyet de treårige aftaler med SNS. En af årsagerne til den hurtige og positive 'klimaforandring' var givetvis, at ZM fik formuleret en langsigtet strategiplan for både administrationen af og formål med ringmærkningsaktiviteterne, der uden at gå på kompromis med museets ønsker i videst mulige udstrækning forholdt sig til den kritik, som den brede ringmærkning havde affødt (Rahbek & Madsen 1998). De nye tider med nye regler for fangst og mærkning af fugle fik en blandet modtagelse blandt museets ringmærkere, og enkelte grupperinger havde svært ved at forstå de begrænsninger, der blev lagt på den frivillige ringmærkers aktivitet. At forandringerne skabte usikkerhed hos nogle, var åbenbart, men generelt var der dog en bred opbakning til, eller i hvert fald forståelse for, at det ikke kunne fortsætte som hidtil. Og da de første dønninger havde lagt sig, var antallet af frivillige ringmærkere på samme niveau som før, om end der havde været en vis udskiftning. I DOFTs jubilæumsnummer for 100-året for 'opfindelsen' af ringmærkningen som videnskabelig metode har Carsten Rahbek og Jesper Johannes Madsen i detaljer beskrevet den 'nye ringmærkningscentral' samt givet en status for ringmærkningsaktiviteterne (Rahbek & Madsen 1999). I sommeren 2005 forlod Rahbek stillingen som leder af ringmærkningscentralen i forbindelse med oprettelse af et professorat i makroøkologi på naboinstituttet til ZM, Biologisk Institut. Som hans afløser er Kasper Thorup foreløbig ansat for tre år. Nye tider bedre tider Museets hovedformål med ringmærkningen blev i sidste halvdel af 1990erne formuleret derhen, at den skulle bidrage til en udbygning og vedligeholdelse af den del af museets faunistiske 'vidensbank', som udgøres af ringmærknings- og genmeldingsdata. Dette skulle ske gennem projektet Baggrundsmærkning, der har fokus på ringmærkning af danske ynglefugle og på arter, hvor den eksisterende viden er ringe. Formålet var endvidere at tilvejebringe en basal viden om alle de danske fuglearters grundlæggende biologiske og faunistiske forhold, inkl. f.eks. ungespredning, træk- og flytningsfænologi, rastelokaliteter, overvintringsområder og 'trofasthed' over for yngleområdet. ZMs ringmærkningscentral arbejder i dag efter denne strategi, om end med løbende finjusteringer (se afsnittet "Moderne anvendelser af ringmærkningen"). En anden årsag til, at ringmærkningen med brug af frivillige ringmærkere kom ud af den hårde kritik uden større skrammer og faktisk mødte påskønnelse, var at det i stor udstrækning lykkedes at få gen-

9 års festskrift nemanalyseret de store datamængder, der for visse arter havde hobet sig op (Meltofte 1993, Hansen 1999, Andersen 2000, Main 2000, Heldbjerg 2001, Kampp & Preuss 2005). Hertil kom bearbejdningen af hele det grønlandske materiale (Lyngs 2003) og udgivelsen af det danske ringmærkningsatlas (Bønlykke et al. i trykken). Med Rahbek som leder af ringmærkningscentralen begyndte museet igen at få speciale- og ph.d.-studerende, som arbejdede med ringmærkningsdata (f.eks. Heldbjerg 1999, Thorup 2004b, Tøttrup 2004), og bistod DMU-Kalø med lignende projekter (Kahlert 2001). Ligeledes kom museet hurtigt med i store nationale og internationale forskningsprojekter omkring trækfugle, således et stort, tværfagligt forskningsprojekt om forekomst og spredning af Salmonella og Campylobacter blandt vilde fugle og danske husdyrbesætninger (Skov et al. 2003). I et forskningssamarbejde mellem den tyske gæsteforsker Bruno Walther og Rahbek lykkedes det også at få et stort EU-finansieret projekt til museet om kortlægning af forekomsten af palæarktiske trækfugle i de afrikanske vinterkvarterer, bl.a. baseret på hele det eksisterende europæiske genfundsmateriale (Walther & Rahbek 2002; se også Walther et al. 2004, Schäffer i trykken, Wisz i trykken). Mange danske fuglekiggere har bidraget med data til disse undersøgelser. Endelig var Zoologisk Museum med i et af European Science Foundation's hidtil største forskningsprojekter, "Optimality in Bird Migration" ( ), med bl.a. Rahbek i styringskomiteen, og med flere danske delprojekter og en international konference på DMU-Kalø i efteråret 2004 (Tøttrup et al. i trykken). Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i dag Zoologisk Museums ringmærkningsdatabase har i perioden 1999 til 2005 haft en årlig tilgang på mærkede fugle, heraf langt hovedparten fra Danmark, men også lidt fra Færøerne og Grønland. Langt hovedparten af de danske ringmærkningsdata, inklusive data fra de tidligere centraler, ligger på kartotekskort eller i ringmærkningsrapporter. Målsætningen er, at Ringmærkningscentralen i løbet af kort tid modtager alle mærkernes data på elektronisk form. Det vil betyde en mere smidig og hurtig administration. I 2005 forelå godt af de danske mærkninger på elektronisk form, ud af de i alt 4,5 mio., der er akkumuleret i perioden Den årlige tilgang til genmeldingsdatabasen har i perioden ligget på genmeldinger, aflæsninger af farveringe ikke medregnet. Mellem 1000 og 1500 genfund modtages årligt fra den almene befolkningen, resten fra ringmærkere. Genmeldingsdatabasen rummer nu genfund, inklusive dem fra de andre danske ringmærkningscentraler, der har overdraget data til Zoologisk Museum. Hertil kommer godt genfund og aflæsninger fra farvemærkningsprojekter vedr. Grågæs, svaner og måger. Samtlige genfund i Zoologisk Museum genmeldingsdatabase findes på elektronisk form. Endvidere er samtlige genfund og aflæsninger af Grågæs, svaner og måger indtastet i databaser. Danmarks Miljøundersøgelsers genmeldingsmateriale er ligeledes indtastet, dog med undtagelse af Fasan og Gråand. Det er Zoologisk Museums målsætning i videst muligt omfang at stille data vedr. ringmærkning til rådighed for andre forskere, institutioner, organisationer og privatpersoner. Dette sker for at få mest muligt udbytte af de indsamlede data. Data udleveres i dag ved skriftligt begrundet henvendelse til Zoologisk Museum. En sådan ekstern anvendelse af museets data ses som et vigtigt bidrag til bevarelsen af en aktiv dansk ringmærkning. Zoologisk Museums ringmærkningsdatabaser er blandt de samlinger af danske zoologiske data, der har været mest benyttet, og som der er publiceret flest resultater ud fra. Zoologisk Museum fører en referencedatabase over de publikationer, hvori der indgår anvendelse af museets ringmærkningsdata. Referencedatabasen er ikke komplet, men i 2005 indeholdt den omkring 1800 publikationer. Ringmærkningscentralens arbejde, og dermed ringmærkningen i Danmark, følges løbende af en styringsgruppe med repræsentanter fra Vildtforvaltningsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og Zoologisk Museum. Ringmærkerne Ringmærkerstaben består af ca 175 ringmærkere, størstedelen frivillige, og mange er aktive i DOF, men der er også en del danske og udenlandske forskere og biologistuderende. Ca tre fjerdedele af alle de fugle, der årligt ringmærkes i Danmark, mærkes af kvalificerede frivillige under licens fra Zoologisk Museum. De frivillige ringmærkere bidrager således i meget høj grad til indsamlingen af de data, som Zoologisk Museum ønsker til sin forskning. Mange ringmærkere er organiseret i ringmærkergrupper (RG) med tilknytning til en feltstation eller et geografisk område. På nuværende tidspunkt (2005) findes der syv fungerende grupper: Nordvestjysk RG, Nordjysk RG, Østjysk RG, Sydvestsjællands RG, Lolland-Falster-Møn RG, Færøernes RG og Grønland RG. Endvidere findes et

10 Ringmærkningen i Danmark 251 antal mere eller mindre ringmærkningsaktive felteller fuglestationer: Tipperne under Danmarks Miljøundersøgelser, Blåvand, Keldsnor, Gedser og Gilbjerg under DOF samt Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation og Vorsø i privat regi. Igennem tiderne har der været mange forskellige artsrelaterede grupper, bl.a. Ternegruppen, Vandstæregruppen og Rovfuglegruppen (se kapitlet side 226). I dag er der aktive ringmærkningsgrupper med fokus på henholdsvis svaner, måger, rovfugle og ugler. Ringmærkerne har også deres egen forening, Danmarks Ringmærkerforening, som bl.a. organiserer kurser, åbent hus-arrangementer m.v. (se Moderne anvendelser af ringmærkningen Selvom Mortensens hovedformål med ringmærkningen var at afdække mysterierne omkring fuglenes vandringer, brugte han allerede fra første færd ringmærkningen til at belyse mange andre aspekter vedrørende fugles adfærd og populationsbiologi; to områder, der i høj grad har anvendt ringmærkningen som metode i de følgende 100 år. Således handlede den første større artikel af Mortensen på basis af hans ringmærkning ikke om fuglenes vandringer, men om familiehistorien for en Stær (Mortensen 1902). I dag bruges ringmærkning især til at beskrive den tidsmæssige og rumlige fordeling af populationer ved anvendelse af genfundene. Ved mærkning og genmelding af den samme fugl får man oplysninger om to forskellige positioner, hvor et individ har befundet sig på to forskellige tidspunkter. Ved et større antal genfund tegnes et ret præcist billede af, hvor bestanden befinder sig på forskellige årstider. Hovedformålet med Projekt Baggrundsmærkning er at skaffe data af denne art. Sådanne data kan pludselig vise sig at få uventet værdi, eksempelvis ved vurderingen af spredningsveje for fuglesygdomme, som det i øjeblikket ses i forbindelse med fugleinfluenza. De fleste projekter med sjældnere arter/rødlistearter (bl.a. Hedehøg og Skestork) har ligeledes til formål at skaffe helt basal viden om arterne. Genfund af ringmærkede fugle kan også bruges til at beregne demografiske parametre som f.eks. dødelighed. Ringmærkning bruges ligeledes til at beregne bestandsstørrelser og bevægelser mellem forskellige bestande/ynglekolonier i såkaldte fangst/genfangst-forsøg, der har stor udbredelse inden for naturforvaltning, hvor der ofte ikke findes egnede alternativer. I dag laves sådanne analyser især på større arter, hvor man får et større antal genfund. Undersøgelserne af Grågæssene i Utterslev Mose (Kampp & Preuss 2005) og flere rovfuglearter (eksempelvis Nielsen & Drachmann 1999) er typiske eksempler på sådanne projekter under ZM, ligesom DMU har gennemført flere sådanne projekter med eksempelvis gæs og Skarver (f.eks. Bregnballe & Rasmussen 2000). Ringmærkning har ligeledes været brugt til at lave indekstal for, hvordan en bestand udvikler sig. Her er det primære ikke genfundene, men antallet af ringmærkede fugle fanget ved en standardiseret indsats. Denne metode har haft vid udbredelse både internationalt og herhjemme, hvor standardiserede ringmærkninger har været udført i Blåvand og på Christiansø (Rabøl & Lyngs 1988, Rabøl & Rahbek 2002). I de senere år er flere af disse langtidsprogrammer dog stoppet pga. manglende bevillinger, hvilket som tidligere nævnt også gælder Christiansø (Rabøl 1999). Det store materiale indsamlet i disse projekter er dog til stadighed kilde til nye bearbejdninger. En del projekter anvender ikke så meget selve fangsttallene, men andre data indsamlet i forbindelse med fangsten, for eksempel foderstand eller vingelængder. Ligeledes giver fangst af sjældne fugle ofte unikke muligheder for at få biometriske data eller vævsprøver/dna fra arter, hvor sådanne prøver/data savnes. Hertil kommer en række projekter, hvor avancerede former for sporing anvendes. Til denne kategori hører flere intensive naturforvaltningsprojekter, hvor man har anvendt jordbaseret radiopejling af eksempelvis Kirkeugle og Rød Glente (ZM) og satellitbaseret pejling af gæs (DMU). Et rent grundforskningsprojekt med satellitbaseret pejling af Sildemåger er udført af ZM. Atlas Det enorme materiale over genmeldinger af danske fugle har ikke hidtil været bearbejdet samlet, men en sådan bearbejdning i form af bogen Dansk Trækfugleatlas nærmer sig sin afslutning efter godt fire års arbejde, og bogen forventes at udkomme i efteråret 2006 (Bønløkke et al. i trykken). Dette projekt er muliggjort gennem økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Projektet har endvidere med bistand og accept fra DMU og DOC fået mulighed for også at inddrage disse stationers materiale. Da materialet fra Mortensen og de andre små hedengangne danske centraler allerede befandt sig på museet, vil bogen give en samlet bearbejdning af hele det danske ringmærkningsmateriale. Og modsat tilsvarende atlasbearbejdninger i andre lande er det desuden lykkedes at inddrage genfundene i Danmark af udenlandsk mærkede fugle. Art for

11 års festskrift Kodede farveringe og andre metoder, der giver flere data end blot genmeldninger af dødfundne fugle, finder stigende anvendelse i fugleforskningen. Foto: Kjeld T. Petersen. art bliver de danske fugles vandringer beskrevet på basis af ringmærkningsmaterialet, underbygget og illustreret af kort, figurer og tabeller. Zoologisk Museums erklærede ønske var, på baggrund af de til tider ophedede diskussioner i midten af 1990erne, at kunne gøre status efter mere end 100 års ringmærkning og dermed formidle data og viden tilbage til de mange hundrede frivillige ringmærkere og de tusindvis af danskere, der gennem tiderne har fundet og indberettet en fuglering og derved aktivt bidraget til vores viden om de danske fugles træk. Vi håber også, at en sådan bog vil udfylde behovet for et detaljeret referenceværk om de danske fugles træk- og bevægelsesmønstre hos de organisationer, myndigheder og enkeltpersoner, der arbejder med bevarelsen af den danske fuglefauna. Endelig vil publiceringen af et dansk trækfugleatlas komplementere den viden om de danske fugles yngleudbredelse, der blev tilgængelig ved DOFs publicering af Fuglenes Danmark (Grell 1998). Begge værker er at betragte som milepæle i dansk ornitologi, der på bedste vis illustrerer, hvad man kan opnå gennem et frugtbart samarbejde mellem fuglekiggere og forskere. Referencer Andersen, J.S. 2000: Bestandsdynamik og dødelighed for danske stormmåger Larus canus. Bachelorafhandling, Syddansk Universitet. Berthold, P. 2001: Bird migration. 2nd edition. Oxford University Press. Bregnballe, T. & T. Rasmussen 2000: Post-breeding dispersal of Great Cormorants Phalacrocorax carbo sinensis from Danish breeding colonies. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 94: Bønløkke, J., J.J. Madsen, K. Thorup, K.T. Pedersen, M. Bjerrum & C. Rahbek i trykken: Dansk Trækfugleatlas. Forlaget Rhodos, Humlebæk. Curry-Lindahl, K. 1981: Bird migration in Africa, vol Academic Press, London.

12 Ringmærkningen i Danmark 253 Erritzøe, J. 1999: Hans Chr. C. Mortensen. Panurus 3-99: Grell, M. 1998: Fuglenes Danmark. Gads Forlag og Dansk Ornitologisk Forening, København. Hansen, T.B. 1999: Bevægelser og opholdsområder hos danske Sølvmåger (Larus argentatus). Specialeafhandling, Århus Universitet. Heldbjerg, H. 1999: De danske hættemåger - en historisk udvikling, trækforhold og populationsbiologiske aspekter. Specialeafhandling, Københavns Universitet. Heldbjerg, H. 2001: Migration and survival of Blackheaded Gulls Larus ridibundus ringed as chicks in Denmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 95: Helms, O. 1921: H. Chr. C. Mortensen 27. Aug Juni Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 15: Jakobsen, B. 1999: Hans Christian Cornelius Mortensen - ringmærkningens opfinder. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Kahlert, J. 2001: Decision-making in wing moulting greylag geese - the trade-off between feeding opportunities and predation risk. Ph.d.-afhandling, Danmarks Miljøundersøgelser og Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Kampp, K. & N.O. Preuss 2005: The Greylag Geese of Utterslev Mose. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 99: Lausten M. & P. Lyngs 2004: Trækfugle på Christiansø Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation. Lyngs, P. 2003: Migration and winter ranges of birds in Greenland. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97: Main, I.G. 2000: The partial migration of Fennoscandian Greenfinches Carduelis chloris. Ringing & Migration 20: Meltofte, H. 1993: Vadefugletrækket gennem Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: Meltofte, H. & A. Jensen 1987: Ringmærkning. Fugle 7(3): 2-3. Moreau, R.E. 1972: The Palearctic-African bird migration system. Academic Press, London. Mortensen, H.C.C. 1902: Stær Nr. 839 og hans familie. Vor Jord (Frem) 2. Mouritsen, H. 1998: Modelling migration: the clockand-compass model can explain the distribution of ringing recoveries. Anim. Behav. 56: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 1999: Dispersal of Danish Goshawks Accipiter gentilis as revealed by ringing recoveries. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Oldendow, K. 1976: Fugle-Mortensen fra Viborg. Dansk Ornithologisk Central. Preuss, N.O. 1981: Ringmærkningen har altid været præget af DOF. Fugle 1(4): 27. Preuss, N.O Hans Christian Cornelius Mortensen: aspects of his life and of the history of bird ringing. Ardea 89, special issue: 1-6. Rabøl, J. 1999: Fuglestationerne og ringmærkningen. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Rabøl, J. & P. Lyngs. 1988: Monitoring Baltic passerine populations by ringing of migrants on Christiansø. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 82: Rabøl, J. & C. Rahbek 2002: Population trends in Baltic passerine migrants, elucidated by a combination of ringing data and point- and summer-count indices. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96: Rahbek, C. 1996: Ringmærkningen i Danmark - med fokus på ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum. Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg, Skov- og Naturstyrelsen, København. Rahbek, C. & J.J. Madsen 1998: Retningslinier for ringmærkning under licens fra Zoologisk Museum - mærknings- og strategiplan for Ringmærkningcentralen på Zoologisk Museum til ZMs ringmærkere, december Zoologisk Museum, København. Rahbek, C. & J.J. Madsen 1999: Zoologisk Museums Ringmærkningscentral og ringmærkningen i Danmark i 100-året for ringmærkningens opfindelse. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Rasmussen, T. 1999: Dansk ringmærkning efter Mortensen. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Rosendahl, S. 1970: Dansk Ornithologisk Centrals arbejde Danske fugle 6: Rosendahl, S. 1974: 75 års ringmærkning i Danmark. Danske fugle 8: Salomonsen, F. 1953: Fugletrækket og dets gåder. Munksgaard, København. Schäffer, N, B.A.Walther, K. Gutteridge & C. Rahbek i trykken: The African migration and wintering grounds of the Aquatic Warbler Acrocephalus paludicola. Bird Conservation International. Skov, M.N., B. Hald, E.M., Nielsen, J.J. Madsen, C. Rahbek, J. Lodal, J.B. Jespersen, J.C. Jørgensen, K. Pedersen, H.H. Diets, M. Chriél & D.L. Baggesen 2003: Zoonoser i fugle og vildt. Dansk Veterinærtidsskrift 86: Thorup, K. 2004a: Reverse migration as a cause of vagrancy. Bird Study 51: Thorup, K. 2004b: The migratory orientation programme in birds. Ph.d.-afhandling, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Thorup, K. & J. Rabøl 2001: The orientation system and migration pattern of long-distance migrants: conflict between model predictions and observed patterns. J. Avian Biol. 32: Thorup, K., J. Rabøl, & J.J. Madsen 2000: Can clockand-compass explain the distribution of ringing recoveries of pied flycatchers? Anim. Behav. 60: F3-F8. Thorup, K. & C. Rahbek 2006: Rariteter. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 100: 3-4. Tøttrup, A. 2004: Changing phenology of migratory passerines in Northern Europe. Specialeafhandling, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Tøttrup, A.P., K. Thorup & C. Rahbek 2006: Patterns of change in timing of spring migration in North European songbird populations. J. Avian Biol. 37: Tøttrup, A.P., K. Thorup & C. Rahbek i trykken: Changes in timing of autumn migration in North European songbird populations. Ardea. Walther B.A., M.S. Wisz & C. Rahbek 2004: Known and predicted winter distributions and habitat use of the endangered Basra reed warbler (Acrocephalus griseldis) and the near-threatened cinereous bunting (Emberiza cineracea). J. Orn. 145: Walther, B.A. & C. Rahbek 2002: Where do Palearctic migratory birds overwinter in Africa? Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96: 4-8. Wisz, M.S., B.A. Walther & C. Rahbek i trykken: Using potential distributions to explore determinants of Western Palearctic migrant songbird species richness in sub-saharan Africa. J. Biogeogr.

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Retningslinjer for ringmærkning af fugle i Danmark

Retningslinjer for ringmærkning af fugle i Danmark Retningslinjer for ringmærkning af fugle i Danmark under licens fra Zoologisk Museum Marts/august 2009 Zoologisk Museum Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet Retningslinjer for ringmærkning

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Hvorfor ringmærkes fugle?

Hvorfor ringmærkes fugle? Hvorfor ringmærkes fugle? Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Ringmærkning udføres i videnskabeligt øjemed Hvorfor ringmærker vi fugle? En let metalring med et løbenummer

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Strategi for Ringmærkningscentralen November 2007

Strategi for Ringmærkningscentralen November 2007 Strategi for Ringmærkningscentralen November 2007 Zoologisk Museum Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet Strategi for Ringmærkningscentralen November 2007 Side 2 af 35 Kolofon: Strategi

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark

Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Dansk Ornitologisk Forening 24. november 2014 Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Henning Heldbjerg og Iben Hove Sørensen Projekt Fokuseret

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere.

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere. Handlingsplan for DOF-Vestsjælland, 2011 DOF arbejder i Danmark og internationalt indenfor følgende fire spor: indsamling og udbredelse af viden om fugle formidling af fugleoplevelser i naturen beskyttelse

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2009 Knud Falk & Søren Møller for Zoologisk Museum, Københavns Universitet Indhold 1. Formål... 2 2. Feltarbejde 2009... 2 3. Metoder

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte

Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte Hættemåge Larus ridibundus lack-headed Gull Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte mågeart i Danmark, som kendes af de fleste pga. yngledragtens brunsorte hoved. Hættemågerne ses næsten overalt,

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Gedser Fuglestation. Strategi og drift 2015 og frem

Gedser Fuglestation. Strategi og drift 2015 og frem Gedser Fuglestation Strategi og drift 2015 og frem Af Bo Kayser, Hans Lind, Rune Tjørnløv og Michael Thelander August 2015 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. HISTORIE... 3 3. VISION... 3 3.1 Gedser Fuglestations

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 5

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 5 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. august 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 5 MARTS - JUNI 2016 Af Henrik Knudsen og John Frikke Efter en lang pause

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Konsolidering og fokusering 2013-16

Konsolidering og fokusering 2013-16 Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter DanmarksJægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Uddannelses og rådgivningsafdelingen DJ, Kalø, Peter Smærup 2015 Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang:

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere