Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu"

Transkript

1 Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu CARSTEN RAHBEK, KASPER THORUP OG JESPER JOHANNES MADSEN Sjaggeren, der hopper rundt i haven og spiser af vinterens udbud af rådne æbler, er ankommet fra Norge eller Sverige. Samtidig er havens ynglepar af Solsorte forsvundet. Måske huserer de nu et andet sted i kvarteret, eller måske tilbringer de vinteren i England. De sæsonmæssige omvæltninger i den danske fuglefauna er enorme. Forårets og sommerens myriader af sangfugle trækker om efteråret til sydligere himmelstrøg, mange af dem til vinterresidenser i tropisk Afrika. Hundredtusindvis af spurvefugle, rovfugle, ænder, gæs og vadefugle passerer hen over Danmark i træksæsonerne. Nogle af dem yngler i Danmark, andre er her kun som vintergæster, men langt størstedelen passerer bare igennem landet. Kun en lille andel af de danske arter forbliver hele deres liv inden for Danmarks grænser (Bønløkke et al. i trykken). Fænomenet med de vandrende fugle er globalt. Fugletrækket er et af naturens vidundere. De årlige vandringer af millioner af fugle verden over har bjergtaget mennesket i århundreder og sat sine spor i civilisationer gennem historien. Omkring 200 arter, der yngler i den vestpalæarktiske region (som Danmark er en lille del af), trækker hvert år i et anslået antal på mellem 3 og 5 mia. individer til Afrika og tilbage igen (Moreau 1972, Curry- Lindahl 1981). Halvdelen af verdens ca fuglearter foretager vandringer, som formentlig involverer i størrelsesordenen 50 mia. individer (Berthold 2001). Ved et øjebliks betragtning kan det synes som et stort globalt kaos af omkringflyvende fugle, men vandringerne giver både biologisk mening og er yderst strukturerede. De voksne sangfugle og de fleste af ungerne, som har overlevet det første års strabadser vender tilbage mere eller mindre til udgangspunktet, oftest med en ufattelig præcision. Fugles orienteringsevner er legendariske. Uerfarne unger af Høgesangere kan på egen hånd finde fra deres opvækststed i Nordøsteuropa gennem ukendte egne over to kontinenter til et relativt snævert overvintringsområde i det sydøstlige Afrika (Thorup & Rabøl 2001). Der er masser af eksempler på, at den sangfugl, som en varm forårsdag sidder i toppen af en busk og synger, nyligt ankommet fra vinterkvarteret syd for Sahara, er den samme som året før. Det samme gør sig gældende på overvintringspladserne fuglene vender også Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 100 (2006): her ofte tilbage til den samme lille plet i f.eks. en vestafrikansk skov. Den tilsyneladende homogene vinterbestand af Grønirisker i Danmark er i virkeligheden sammensat med primært norske ynglefugle i den vestlige del af landet og svenske i den østlige (Bønløkke et al. i trykken). Fuglenes evne til at orientere sig og finde vej er sagnomspunden og veldokumenteret. Al den viden udspringer af den simple, men geniale idé at sætte en metalring med et unikt nummer og en afsenderadresse på benet af en fugl. Det har man nu gjort i over hundrede år, og millioner af fugle er blevet mærket verden over. I dag ringmærkes der ca 4 mio. fugle om året alene i Europa, og det har givet resultater. Det er ikke uden grund, at ringmærkning betegnes som den mest vidensgivende metode i ornitologien. Vi ved faktisk uendelig meget mere om adfærd og biologi hos fugle end hos nogen anden dyregruppe, og en stor del af denne viden er tilvejebragt gennem ringmærkning. At ringmærkningen har haft en central rolle i formningen af dansk ornitologi og fagligheden i Dansk Ornitologisk Forenings arbejde, er et faktum (Preuss 1981; se også kapitlet side 165). Og ringmærkningen spiller stadigvæk en stor rolle, når der skal reelle fakta på bordet. At kunne identificere, følge og genkende et individ giver en sikkerhed i oplysningerne, der er lige så relevant i dagens moderne naturforvaltning som den var i det tidlige 1900-tals udforskning af fugletrækket (Salomonsen 1953). I dag giver teknikker som radiomærkning, satellitmærkning og isotopanalyse nye muligheder, men de har ikke afløst ringmærkningen metoderne supplerer hinanden. Metalringmærkningen er lige så vigtig og givende som i forrige århundrede. Ringmærkningen en dansk opfindelse At den moderne ringmærkning er en dansk opfindelse gjort af skolelærer Hans Christian Cornelius Mortensen fra Viborg, ved formentlig alle danske fuglekiggere. Mortensens indsats og historie er allerede velbeskrevet (Helms 1921, Oldendow 1976, Rosendahl 1974, Erritzøe 1999, Preuss 2001), bl.a. i det særnummer af DOFT, som blev udgivet i 1999 i forbindelse med ringmærkningens 100-års jubilæum (Jakobsen 1999). Heri beskrives i særskilte

2 Ringmærkningen i Danmark 243 artikler både Mortensens liv og indsats og den danske ringmærknings historie efter Mortensen. Mortensen fangede den 6. juni 1890 to Stære i en af sine stærekasser. Den første fik en zinkring med påskriften "Ynglede i Viborg 1890 M", den anden fik en mindre ring med lignende påskrift. Mortensen observerede efterfølgende fuglene og fandt, at ringene var for tunge. I årene derefter arbejdede Mortensen uden tvivl med at løse problemet, da han tydeligvis havde set potentialet i mærkningen. Den 5. juni 1899 ringmærkede han sin første Stær med en lille aluminiumsring med inskriptionen "VIBORG 1", og inden årets udgang var 165 primært voksne Stære mærket med lignende ringe. Der havde i årene forud været gjort gentagne forsøg med mærkning af fugle rundt omkring, hvor ringene typisk bar inskriptioner med sted og/ eller årstal. Mortensens fortjeneste var at nummerere ringene med fortløbende numre. Det, at hver ring bar et unikt nummer, gjorde, at de indsamlede oplysninger kunne relateres til bestemte individer. Ringmærkningen var dermed født som en videnskabelig metode. Mortensens metode bredte sig hurtigt. I 1903 begyndte man ringmærkning i Østpreussen og Ungarn, i 1904 på Helgoland og i Aberdeen og London, i 1909 i New York, i 1911 i Göteborg, Leiden, Bern og Skt. Petersborg, og omkring 1930 var der fungerende ringmærkningsaktiviteter i stort set alle europæiske lande samt Nordamerika, Indien, Australien, New Zealand og enkelte lande i Afrika og Sydamerika (Preuss 2001). De danske ringmærkningscentralers historie I Danmark blev Mortensens arbejde hurtigt kendt og anerkendt. I efteråret 1906 fik han finansiel støtte fra Carlsbergfondet, der fortsatte med at støtte ham frem til 1921 (Preuss 2001). I alt modtog han 3000 kr., som i forhold til udgifterne måske var et beskedent beløb, men den anerkendelse, der lå i støtten, var nok så væsentlig, idet Carlsbergfondet administreres af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, dengang som nu præget af samtidens mest anerkendte danske videnskabsmænd. I alt nåede Mortensen med sine hjælpere at mærke ca 5300 fugle i perioden Det gav ca 500 genfund. Alle genmeldingsbrevene blev omhyggeligt arkiveret og opbevares den dag i dag i deres originale cigarkasser på Zoologisk Museum i København. Mortensen døde efter flere års sygdom i 1921 i en alder af 63 år. Ud over sin fortjeneste som ringmærkningens fader var Mortensen Ringmærkningens opfinder, lærer H.C.C. Mortensen fra Viborg. Foto: Viborg Stiftsmuseum. også en af medstifterne af Dansk Ornithologisk Forening i Mortensen fik hjælp til sin ringmærkning af en række lokale 'Viborg-drenge' (Oldendow 1976). I 1913 flyttede Peter Skovgaard til byen og begyndte at hjælpe Mortensen med ringmærkningen, men allerede i 1914 begyndte han at mærke med sine egne ringe og fik frem til 1919 mærket lidt over 3000 fugle (Rosendahl 1970). Samarbejdet mellem Mortensen og Skovgaard begyndte hurtigt at knirke, og Mortensen forsøgte at få DOF til at blande sig i striden, men uden det store held (Rasmussen 1999). Skovgaard ragede dog alligevel uklar med DOF (Rasmussen 1999), og i 1920 etablerede han sin egen organisation under navnet Dansk Ornithologisk Central (DOC) (Rosendahl 1970). DOC udgav eget blad samt foretog lokale undersøgelser og landsdækkende analyser (se kapitlet side 188). Skovgaard fik i DOC organiseret ringmærkningsarbejdet og inddraget mere end 300 frivillige ringmærkere, der i perioden frem til 1968 mærkede ca en kvart million fugle (Rosendahl

3 års festskrift 1970, Rasmussen 1999; Tabel 1). En imponerende indsats i betragtning af, at arbejdet blev udført i privat regi og med private midler. Efter Mortensens død i 1921 og indtil 1931 blev hans aktiviteter videreført af en af hans hjælpere, Holger Pedersen (senere Holger Munk), der i denne periode mærkede ca fugle; heraf en del på Færøerne. I 1928 påbegyndte man også at mærke med ringe bærende Zoologisk Museums adresse. Ringmærkningen blev sat i værk i 1928 af Naturfredningsrådet på det naturvidenskabelige reservat Tipperne i Ringkøbing Fjord. Naturfredningsrådet administrerede selv mærkningerne og genmeldingerne frem til Fra 1931 begyndte Zoologisk Museum (ZM) også selv at ringmærke, og efter en beskeden start kom man op på et aktivitetsniveau som DOC i slutningen af 1930erne. Arbejdet på ZM blev ledet af R. Hørring frem til dennes død i Hørrings bortfald gav ZM et problem, idet den naturlige arvtager, Finn Salomonsen, ikke umiddelbart kunne overtage stillingen, da han opholdt sig i Sverige pga. jødeforfølgelserne i Danmark. Mens andre opgaver kunne udskydes, fandt museet det tvingende nødvendigt at skaffe en midlertidig ansvarlig for ringmærkningen, hvorfor Valentin Jensen og Holger Poulsen blev ansat som vikarer. Ved krigens afslutning kom Finn Salomonsen tilbage til København, hvorefter amanuensisstillingen som ringmærkningscentralens leder blev besat af Hans Johansen. Efter krigen blomstrede ringmærkningen op igen. Aktivitetsniveauet var faldet markant hos DOC, mens Vildbiologisk Station på Kalø blev en ny aktør, da den i 1950 begyndte at mærke primært jagtbare arter med egne ringe under ledelse af Knud Paludan, senere efterfulgt af Jørgen Fog og Ib Clausager. I begyndelsen af 1950erne begyndte ZMs ornitologiske konservator, Erik Petersen, der også arbejdede med ringmærkning, at undervise på DOFs feltornitologiske lejre. Herved påbegyndtes et langvarigt og tæt samarbejde mellem DOF og ZM omkring motiveringen for og uddannelsen af nye ringmærkere (Preuss 1981). Således fik Feltornithologisk Udvalg i 1954 under kyndig vejledning af Erik Petersen etableret en mindre Helgolandsruse på Koefoed Skoles grund på Amager. I samme periode kom rigmanden Poul Tholstrup, der havde været en ivrig jæger, i kontakt med Nikolaj Mardal Jensen, der på det tidspunkt var dyrepasser i Zoologisk Have. Denne kontakt udviklede sig til et nært samarbejde gennem de følgende næsten 40 år, hvor Tholstrup finansierede Mardals ringmærkning på det militære område på Amager. Her blev der fanget betydelige mængder af vadefugle og rørskovsfugle, og i 1953 blev der etableret en andefælde på Tholstrups tidligere jagtterræn ved Elverdammen. Senere blev der indrettet en andefælde på det inddæmmede areal på Amager og siden også i Nakskov Indrefjord, hvor Tholstrup havde købt en mindre ejendom til formålet. Personlig ringmærkede Tholstrup meget få fugle, hvorimod Mardal nåede at ringmærke over Senere finansierede Tholstrup den af Svend Christoffersen ('Stoffer') udførte ringmærkning på Sydamager, og desuden støttede han Zoologisk Museums indkøb af ringe. I 1962 blev N.O. Preuss leder af ringmærkningsaktiviteterne på ZM. I de følgende år steg antallet af ringmærkere og af mærkede fugle i takt med, at fangstmetoderne ændrede sig tidligere var der primært udført ungemærkninger, nu kom Helgolandsruser og andekøjer i brug, og man begyndte at fange rastende småfugle i spejlnet. I 1968 overgik ansvaret for ledelsen af DOC fra Skovgaard til Sigurd Rosendahl, som fortsatte DOCs arbejde med ringmærkning frem til Med Rosendahl kom ny energi til, og mærkningsaktiviteterne steg ganske betydeligt. I alt mærkede DOC noget over fugle under Rosendahls ledelse. Spejlnet og moderne tider Anvendelsen af spejlnet fik karakteren af ringmærkningsaktiviteterne til at ændre sig. Rundt omkring i landet påbegyndte man systematiske mærkninger af de trækkende småfugle forår og efterår. Initiativet kom i høj grad fra DOFs medlemmer, og udviklingen faldt sammen med fremkomsten af en ny generation af feltorienterede fuglekiggere (se kapitlet side 100). At mange af ZMs frivillige ringmærkere også var eller blev aktive DOF-medlemmer, styrkede de i forvejen eksisterende bånd mellem Zoologisk Museum og DOF. Intensiv småfuglemærkning blev påbegyndt ved Blåvandshuk i 1963, på Hesselø i 1964 og på Christiansø i 1965 (se kapitlet side 215). Formålet med mærkningerne var selvklart at få genmeldinger til at belyse fuglenes trækveje og yngle- og overvintringsområder, men også at få en bedre indsigt i forekomsten af sjældne og halvsjældne fugle i tid og rum. Sådanne fund kan bruges til at belyse mange problemstillinger (Rabøl 1999, Thorup 2004a, Thorup & Rahbek 2006) hvis en sjælden arts optræden f.eks. skyldes fejlorientering, siger forekomstmønstret noget om det bagvedliggende orienteringssystem. I denne

4 Ringmærkningen i Danmark 245 Fremkomsten af spejlnettet også kaldet mistnet i 1960erne revolutionerede ringmærkningen, og nu fanges der hvert år titusinder af fugle i spejlnet til ringmærkning. Foto: Peter Lyngs. opblomstringsperiode af feltbaserede aktiviteter påbegyndte Jørgen Rabøl sin forskning af fuglenes orientering, og i dag er området taget op af en ny generation af danske forskere, så dansk trækfugleforskning står centralt i den internationale forskning på området (Mouritzen 1998, Thorup et al. 2000). Flere af de tanker og ideer, som Jørgen Rabøl udviklede på baggrund af sit pionerarbejde, har efter en trængselsperiode i 1980erne fået en renæssance i den nyeste trækfugleforskning (Mouritzen 1998, Thorup et al. 2000, Thorup & Rabøl 2001, Thorup 2004a). I 1976 systematiserede Rabøl småfuglefangsten på Christiansø Fuglestation (Rabøl 1999), og frem til det sluttede i 1997 var det resulterende ringmærkningsprogram enestående i verden (se Lausten & Lyngs 2004 for en totaloversigt). Men selv om Danmark tilsyneladende var for fattigt og visionsløst til at køre dette langsigtede program, kaster de indhentede data stadig resultater af sig (Rabøl & Rahbek 2002, Tøttrup et al og i trykken). Bl.a. har data fra Christiansø vist, at mange trækfuglebestande trives udmærket, men at fuglenes ankomst- og afrejsetidspunkt (fænologien) er under forandring givetvis pga. klimaforandringer. Spejlnettene, fuglestationerne og det stadigt stigende antal af yderst aktive ringmærkere skabte i slutningen af 1960erne og gennem 1970erne en eksplosiv vækst i antallet af mærkede fugle (Fig. 1). Samtidig fik N.O. Preuss moderniseret ZMcentralens arbejde, så den fremstod som en af de mest moderne i Europa. Bl.a. forudså Preuss tidligt betydningen af de nye teknologier og fik computeriseret genmeldingerne. ZMs aflæsnings- og genmeldingsdata vedrørende svaner blev allerede omkring 1970 lagret på hulkort, så de (fra 1974) kunne indlæses i og håndteres af Risøs store regnemaskine vha. specialprogrammer udviklet af Erik Hansen (en af museets ringmærkere). Compute-

5 års festskrift riseringen på ZM blev hjulpet på vej af, at man allerede i 1965 begyndte at kode genmeldingerne på en standardiseret måde, og med støtte fra EFmidler påbegyndtes sidst i 1970erne en elektronisk indtastning af alle de historiske genmeldinger (udført som akkordarbejde uden for museet). Det arbejde blev afsluttet i 1983, hvor det samtidig var blevet rutine at indtaste nye genmeldninger i databaser. Preuss' virke med at modernisere administrationen af ringmærkningsdata begrænser sig ikke til danske forhold. I 1963 var han med til at grundlægge EURING på et møde i Paris. Denne sammenslutning af europæiske ringmærkningscentraler har fået kodningen af genfundsdata standardiseret, så data fra forskellige lande kan samkøres. I dag vedligeholder EURING også en central database med hele det europæiske genfundsmateriale. Ringmærkningen har været foregangsområde mht. computerisering, håndtering og samkøring af store biologiske datamængder. Ringmærkningen bliver et statsanliggende Mens Preuss fik moderniseret Ringmærkningscentralen på ZM, dukkede der en ny privat central op i Danmark. Det var Odense Ringmærkestation, som blev etableret i 1964 af J. Larsen og T. Simonsen. I perioden frem til 1967 blev der mærket ca fugle med Odense-ringe, resulterende i ca 500 genmeldinger (Tabel 1). Således var der i midten af 1960erne hele fire ringmærkningscentraler i Danmark, to private (DOC ved Skovgaard og Odense ved Larsen og Simonsen) og to offentlige (Zoologisk Museum og Vildtbiologisk Station, Kalø). Det var naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Derfor blev al privat ringmærkning i Danmark forbudt med vedtagelsen af en ny jagtlov i Mens Odense hurtig fik omlagt aktiviteten og begyndte at bruge ZM-ringe, ønskede DOC at fortsætte med egne ringe, og i anerkendelse af Skovgaards livslange indsats for dansk ringmærkning fik han en dispensation på anbefaling fra ZM og Vildtbiologisk Station. Dispensationen bortfaldt ved Skovgaards død i 1972, og selv om Rosendahl forsøgte at få lov til at fortsætte, blev han og DOC efter nogen tids tovtrækkeri henvist til at bruge ZM-ringe. Samarbejdet kom dog aldrig til at fungere, og efter ombudsmandens behandling af sagen blev DOCs tilladelse endegyldigt inddraget i 1977 (Rasmussen 1999). Herefter var ZM og Vildtbiologisk Station på Kalø eneste aktører på den danske ringmærkningsscene. I slutningen af 1980erne og starten af 1990erne Niels Otto Preuss, der var chef for ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum , deltog selv i flere store ringmærkningsprojekter. Foto: Geert Brovad. begyndte kritiske røster at sætte spørgsmålstegn ved værdien af de mange ringmærkninger, især den del, der blev udført af de frivillige ringmærkere. En årsag var utvivlsomt, at mens aktivitetsniveauet steg og mængden af data voksede, udeblev en tilsvarende vækst i mængden af resultater. I hvert fald var den svær at få øje på for kritikerne, og det stigende aktivitetsniveau og de øgede krav til administrationen var da heller ikke blevet modsvaret af øgede mandskabsressourcer. I stedet er landets universiteter og dermed ZM (der hører under Københavns Universitet) blevet ramt af den ene nedskæring efter den anden siden starten af 1980erne, og det har også betydet en reduktion i antallet af stillinger på Ringmærkningscentralen. Ringmærkningens fremtid og brugen af frivillige ringmærkere i dyb krise Efter 33 års arbejde på ZM blev Preuss pensioneret i I den forbindelse, og givet de økonomiske

6 Ringmærkningen i Danmark 247 H.C.C Mortensen, Viborg Dansk Ornithologisk Central (Skovgaard) Vildtbiologisk Station, Kalø Zoologisk Museum, inkl. Naturfredningsrådet H. Pedersen, Frederikssund (Roskildefjordens Ringmærkningsstation) Odense Ringmærkestatio n Fig. 1. Den tidsmæssige fordeling i antallet af mærkninger af danske fugle (grå søjler) og genfund (sorte søjler) i fem-års intervaller for seks ringmærkningscentraler. trængsler, overvejede museet ikke at genbesætte stillingen. Det ville have betydet en de facto nedlæggelse af Ringmærkningscentralen og et ophør af næsten 100 års brug af frivillige ringmærkere i Danmark. Kalø havde i de mellemliggende år neddroslet aktiviteterne, og de brugte kun egne folk og udførte kun ringmærkning i forbindelse med specifikke, kortvarige udredningsprojekter for staten. I 1995 stod den brede ringmærkning i Danmark derfor i fare for at afgå ved døden. På foranledning af professor Jon Fjeldså på ZM tog museet dog en dyb indånding og besluttede sig for ikke at tage et så drastisk skridt. Man ansatte Carsten Rahbek som konstitueret leder af Ringmærkningscentralen på halv tid og for et halvt år, med den klare opgave at holde tingene i gang og udfærdige en udredning til museet om den potentielle forskningsmæssige fremtidsværdi i at opretholde en bredt sigtende ringmærkningscentral på museet. Sideløbende hermed foregik der en lignende udredning og diskussion af ringmærkningens fremtid i Mærkningsudvalget nedsat af Vildtforvaltningsrådet. Årsagen var en længere tids kritik af ringmærkningen, især det der kaldtes den "tilfældige ringmærkning" udført af frivillige (se f.eks. Meltofte & Jensen 1987 vedr. DOFs holdning til kritikken). Denne kritik kulminerede i midten af 1990erne. Den interne udredning fra Rahbek i 1995 fik museet til at anlægge et mere positivt syn på ringmærkningen, idet man accepterede, at den stadigvæk havde meget at bidrage med. Men det stod klart, at der skulle tilvejebringes ekstra ressourcer udefra museets økonomi kunne ganske simpelt ikke følge med centralens stigende omkostninger til administration af en datamængde omfattende 3,1 mio. mærkede fugle og genmeldinger (inklusive aflæsninger), samt en stab på 180 frivillige ringmærkere. Museet meddelte Mærkningsudvalget, at man gerne ville fortsætte med at bidrage med midler i samme størrelsesorden som hidtil (altså ingen nedskæringer), men kun hvis andre bidrog til den nødvendige opgradering af Ringmærkningscentralens ressourcer.

7 års festskrift Tabel 1. Oversigt over ringmærkningscentraler i Danmark i perioden Central Periode Antal mærkninger Antal genfund Mortensen, Viborg Skovgaard, Viborg (excl. Island) H. Weis, Hellerup H. Pedersen, Frederikssund Odense Zoologisk Museum - Danmark Naturfredningsrådet) a - Danmark b - Færøerne - Grønland Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø b,c a Genfund er indberegnet under "Danmark" b Genfund er eksklusive farveaflæsninger af Skarver, gæs, svaner og måger, og eksklusive metalaflæsninger af svaner og til dels måger c Eksklusive genfund og til dels mærkninger af udsatte Fasaner og Gråænder I den efterfølgende tid blev dansk ringmærknings fremtid og den bedst mulige varetagelse af de samfunds- og forskningsmæssige interesser diskuteret mellem relevante NGOer, politiske partier, Zoologisk Museum, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Skov- og Naturstyrelsen. I den sammenhæng var især DOF yderst aktiv. Foreningen havde været blandt kritikerne af dele af ringmærkningen, men i debatten om ringmærkningens fremtid var foreningens holdning både nuanceret, kritisk og samtidig meget klart for en fortsættelse af ringmærkningen vel at mærke en styrket og moderniseret ringmærkning, der fortsat primært byggede på indsamling af data ved brug af frivillige ringmærkere. Mærkningsudvalget under Vildtforvaltningsrådet blev bedt om at lave en udredningsrapport. Det afstedkom en til tider meget hed debat, hvor det hurtigt stod klart, at DMUs repræsentanter, nemlig den daværende leder af DMU-Kalø bistået af lederen af DMUs ringmærkningscentral, var grundlæggende uenige med ZMs repræsentanter om værdien af en bred ringmærkning udført af frivillige. DMU-repræsentanterne mente, at kun ringmærkning udført som led i et specifikt og oftest tidsbegrænset projekt havde værdi, mens ZM fremførte, at den brede baggrundsmærkning havde en værdi i sig selv, dels fordi den frembragte lange tidsserier, og dels fordi den sikrede eksistensen af et netværk af mærkere, som man kunne trække på i uforudsete situationer (som f.eks. det aktuelle spørgsmål om fugleinfluenza). Det var et klassisk sammenstød mellem en sektorforskningskultur som DMUs og en grundforskningskultur som ZMs. Udvalgets arbejde blev ledet med indsigt, forståelse, diplomati og visioner af nu afdøde Klaus Vestergaard, der bemærkelsesværdigt nok repræsenterede Dyrenes Beskyttelse i udvalget. Under hans ledelse, og med støtte fra DOFs repræsentant i udvalget, Peter Lyngs, blev stemningen i udvalget langsomt vendt til fordel for museets synspunkter. Udvalget barslede i 1996 med en udredningsrapport (Rahbek 1996), som efter endnu et par holmgange i udvalget blev fremsendt til Vildtforvaltningsrådet af et på papiret enigt Mærkningsudvalg. I Vildtforvaltningsrådet gjorde DOFs formand, Christian Hjorth, et stort arbejde for at forhindre at ringmærkningen skulle blive en politisk brik mellem de grønne organisationer og jagtorganisationen. Mærkningsudvalgets rapport blev således godt behandlet i rådet, og et enigt Vildtforvaltningsråd godkendte udredningsrapporten og anbefalede, at Miljøministeriet via f.eks. jagttegnsmidlerne tilvejebragte de øgede ressourcer, der var nødvendige for at fastholde en aktiv ringmærkningscentral på Zoologisk Museum. Men modstand fra DMU og Skov- og Naturstyrelsen truede med at sylte sagen. Museet pressede på at få en afgørelse, og politisk lobbyarbejde dels fra de frivillige ringmærkere (især i Jylland) og dels fra DOFs formand Christian Hjorth satte skred i sagen, der i hele to omgange blev behandlet i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Dette udvalg afsluttede behandlingen i foråret 1997 og bekendtgjorde sammen med miljøminister Svend Auken, at ringmærkningen i Danmark fortsat skulle administreres af Zoologisk Museum, samt at Skov- og Naturstyrelsen skulle bidrage med et årligt tilskud på ca 45% af det samlede budget på dengang 1,25 mio. kr. Samarbejdsaftalen mellem Zoologisk Museum og Skov- og Naturstyrelsen (SNS) trådte i kraft 1. august 1998, og den skal fornys hvert tredje år.

8 Ringmærkningen i Danmark 249 Trækforskeren Jørgen Rabøl har i en menneskealder været inspirator og aktiv deltager i brugen af ringmærkning til overvågning af de trækkende fuglebestande bl.a. på Christiansø. Foto: Jørn Skeldahl. Ringmærkningen bragt ind i det 21. århundrede Den 1. februar 1998 blev Carsten Rahbek ansat som lektor i ornitologi med 50 procent forskningspligt og 50 procent administrations- og kurateringspligt (herunder ledelse af Ringmærkningscentralen). Kort forinden var Henning Noer tiltrådt som leder af DMU-Kalø, og han fik hurtigt etableret et nært og positivt samarbejde med Ringmærkningcentralen på ZM omkring ringmærkningen. Et resultat af samarbejdet var, at Kaløs ringe blev udfaset, så DMUs metalringmærkning fra 1. januar 1999 skulle udføres med ZM-ringe, mens ZM skulle varetage det praktiske arbejde med genmeldingerne. DMU har stadigvæk sin egen ringmærkningslicens fra SNS og har den fulde beslutningsret vedrørende brugen af ringene. Samarbejdet er forløbet uden gnidninger, og der har heller ikke været problemer med at få fornyet de treårige aftaler med SNS. En af årsagerne til den hurtige og positive 'klimaforandring' var givetvis, at ZM fik formuleret en langsigtet strategiplan for både administrationen af og formål med ringmærkningsaktiviteterne, der uden at gå på kompromis med museets ønsker i videst mulige udstrækning forholdt sig til den kritik, som den brede ringmærkning havde affødt (Rahbek & Madsen 1998). De nye tider med nye regler for fangst og mærkning af fugle fik en blandet modtagelse blandt museets ringmærkere, og enkelte grupperinger havde svært ved at forstå de begrænsninger, der blev lagt på den frivillige ringmærkers aktivitet. At forandringerne skabte usikkerhed hos nogle, var åbenbart, men generelt var der dog en bred opbakning til, eller i hvert fald forståelse for, at det ikke kunne fortsætte som hidtil. Og da de første dønninger havde lagt sig, var antallet af frivillige ringmærkere på samme niveau som før, om end der havde været en vis udskiftning. I DOFTs jubilæumsnummer for 100-året for 'opfindelsen' af ringmærkningen som videnskabelig metode har Carsten Rahbek og Jesper Johannes Madsen i detaljer beskrevet den 'nye ringmærkningscentral' samt givet en status for ringmærkningsaktiviteterne (Rahbek & Madsen 1999). I sommeren 2005 forlod Rahbek stillingen som leder af ringmærkningscentralen i forbindelse med oprettelse af et professorat i makroøkologi på naboinstituttet til ZM, Biologisk Institut. Som hans afløser er Kasper Thorup foreløbig ansat for tre år. Nye tider bedre tider Museets hovedformål med ringmærkningen blev i sidste halvdel af 1990erne formuleret derhen, at den skulle bidrage til en udbygning og vedligeholdelse af den del af museets faunistiske 'vidensbank', som udgøres af ringmærknings- og genmeldingsdata. Dette skulle ske gennem projektet Baggrundsmærkning, der har fokus på ringmærkning af danske ynglefugle og på arter, hvor den eksisterende viden er ringe. Formålet var endvidere at tilvejebringe en basal viden om alle de danske fuglearters grundlæggende biologiske og faunistiske forhold, inkl. f.eks. ungespredning, træk- og flytningsfænologi, rastelokaliteter, overvintringsområder og 'trofasthed' over for yngleområdet. ZMs ringmærkningscentral arbejder i dag efter denne strategi, om end med løbende finjusteringer (se afsnittet "Moderne anvendelser af ringmærkningen"). En anden årsag til, at ringmærkningen med brug af frivillige ringmærkere kom ud af den hårde kritik uden større skrammer og faktisk mødte påskønnelse, var at det i stor udstrækning lykkedes at få gen-

9 års festskrift nemanalyseret de store datamængder, der for visse arter havde hobet sig op (Meltofte 1993, Hansen 1999, Andersen 2000, Main 2000, Heldbjerg 2001, Kampp & Preuss 2005). Hertil kom bearbejdningen af hele det grønlandske materiale (Lyngs 2003) og udgivelsen af det danske ringmærkningsatlas (Bønlykke et al. i trykken). Med Rahbek som leder af ringmærkningscentralen begyndte museet igen at få speciale- og ph.d.-studerende, som arbejdede med ringmærkningsdata (f.eks. Heldbjerg 1999, Thorup 2004b, Tøttrup 2004), og bistod DMU-Kalø med lignende projekter (Kahlert 2001). Ligeledes kom museet hurtigt med i store nationale og internationale forskningsprojekter omkring trækfugle, således et stort, tværfagligt forskningsprojekt om forekomst og spredning af Salmonella og Campylobacter blandt vilde fugle og danske husdyrbesætninger (Skov et al. 2003). I et forskningssamarbejde mellem den tyske gæsteforsker Bruno Walther og Rahbek lykkedes det også at få et stort EU-finansieret projekt til museet om kortlægning af forekomsten af palæarktiske trækfugle i de afrikanske vinterkvarterer, bl.a. baseret på hele det eksisterende europæiske genfundsmateriale (Walther & Rahbek 2002; se også Walther et al. 2004, Schäffer i trykken, Wisz i trykken). Mange danske fuglekiggere har bidraget med data til disse undersøgelser. Endelig var Zoologisk Museum med i et af European Science Foundation's hidtil største forskningsprojekter, "Optimality in Bird Migration" ( ), med bl.a. Rahbek i styringskomiteen, og med flere danske delprojekter og en international konference på DMU-Kalø i efteråret 2004 (Tøttrup et al. i trykken). Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i dag Zoologisk Museums ringmærkningsdatabase har i perioden 1999 til 2005 haft en årlig tilgang på mærkede fugle, heraf langt hovedparten fra Danmark, men også lidt fra Færøerne og Grønland. Langt hovedparten af de danske ringmærkningsdata, inklusive data fra de tidligere centraler, ligger på kartotekskort eller i ringmærkningsrapporter. Målsætningen er, at Ringmærkningscentralen i løbet af kort tid modtager alle mærkernes data på elektronisk form. Det vil betyde en mere smidig og hurtig administration. I 2005 forelå godt af de danske mærkninger på elektronisk form, ud af de i alt 4,5 mio., der er akkumuleret i perioden Den årlige tilgang til genmeldingsdatabasen har i perioden ligget på genmeldinger, aflæsninger af farveringe ikke medregnet. Mellem 1000 og 1500 genfund modtages årligt fra den almene befolkningen, resten fra ringmærkere. Genmeldingsdatabasen rummer nu genfund, inklusive dem fra de andre danske ringmærkningscentraler, der har overdraget data til Zoologisk Museum. Hertil kommer godt genfund og aflæsninger fra farvemærkningsprojekter vedr. Grågæs, svaner og måger. Samtlige genfund i Zoologisk Museum genmeldingsdatabase findes på elektronisk form. Endvidere er samtlige genfund og aflæsninger af Grågæs, svaner og måger indtastet i databaser. Danmarks Miljøundersøgelsers genmeldingsmateriale er ligeledes indtastet, dog med undtagelse af Fasan og Gråand. Det er Zoologisk Museums målsætning i videst muligt omfang at stille data vedr. ringmærkning til rådighed for andre forskere, institutioner, organisationer og privatpersoner. Dette sker for at få mest muligt udbytte af de indsamlede data. Data udleveres i dag ved skriftligt begrundet henvendelse til Zoologisk Museum. En sådan ekstern anvendelse af museets data ses som et vigtigt bidrag til bevarelsen af en aktiv dansk ringmærkning. Zoologisk Museums ringmærkningsdatabaser er blandt de samlinger af danske zoologiske data, der har været mest benyttet, og som der er publiceret flest resultater ud fra. Zoologisk Museum fører en referencedatabase over de publikationer, hvori der indgår anvendelse af museets ringmærkningsdata. Referencedatabasen er ikke komplet, men i 2005 indeholdt den omkring 1800 publikationer. Ringmærkningscentralens arbejde, og dermed ringmærkningen i Danmark, følges løbende af en styringsgruppe med repræsentanter fra Vildtforvaltningsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og Zoologisk Museum. Ringmærkerne Ringmærkerstaben består af ca 175 ringmærkere, størstedelen frivillige, og mange er aktive i DOF, men der er også en del danske og udenlandske forskere og biologistuderende. Ca tre fjerdedele af alle de fugle, der årligt ringmærkes i Danmark, mærkes af kvalificerede frivillige under licens fra Zoologisk Museum. De frivillige ringmærkere bidrager således i meget høj grad til indsamlingen af de data, som Zoologisk Museum ønsker til sin forskning. Mange ringmærkere er organiseret i ringmærkergrupper (RG) med tilknytning til en feltstation eller et geografisk område. På nuværende tidspunkt (2005) findes der syv fungerende grupper: Nordvestjysk RG, Nordjysk RG, Østjysk RG, Sydvestsjællands RG, Lolland-Falster-Møn RG, Færøernes RG og Grønland RG. Endvidere findes et

10 Ringmærkningen i Danmark 251 antal mere eller mindre ringmærkningsaktive felteller fuglestationer: Tipperne under Danmarks Miljøundersøgelser, Blåvand, Keldsnor, Gedser og Gilbjerg under DOF samt Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation og Vorsø i privat regi. Igennem tiderne har der været mange forskellige artsrelaterede grupper, bl.a. Ternegruppen, Vandstæregruppen og Rovfuglegruppen (se kapitlet side 226). I dag er der aktive ringmærkningsgrupper med fokus på henholdsvis svaner, måger, rovfugle og ugler. Ringmærkerne har også deres egen forening, Danmarks Ringmærkerforening, som bl.a. organiserer kurser, åbent hus-arrangementer m.v. (se Moderne anvendelser af ringmærkningen Selvom Mortensens hovedformål med ringmærkningen var at afdække mysterierne omkring fuglenes vandringer, brugte han allerede fra første færd ringmærkningen til at belyse mange andre aspekter vedrørende fugles adfærd og populationsbiologi; to områder, der i høj grad har anvendt ringmærkningen som metode i de følgende 100 år. Således handlede den første større artikel af Mortensen på basis af hans ringmærkning ikke om fuglenes vandringer, men om familiehistorien for en Stær (Mortensen 1902). I dag bruges ringmærkning især til at beskrive den tidsmæssige og rumlige fordeling af populationer ved anvendelse af genfundene. Ved mærkning og genmelding af den samme fugl får man oplysninger om to forskellige positioner, hvor et individ har befundet sig på to forskellige tidspunkter. Ved et større antal genfund tegnes et ret præcist billede af, hvor bestanden befinder sig på forskellige årstider. Hovedformålet med Projekt Baggrundsmærkning er at skaffe data af denne art. Sådanne data kan pludselig vise sig at få uventet værdi, eksempelvis ved vurderingen af spredningsveje for fuglesygdomme, som det i øjeblikket ses i forbindelse med fugleinfluenza. De fleste projekter med sjældnere arter/rødlistearter (bl.a. Hedehøg og Skestork) har ligeledes til formål at skaffe helt basal viden om arterne. Genfund af ringmærkede fugle kan også bruges til at beregne demografiske parametre som f.eks. dødelighed. Ringmærkning bruges ligeledes til at beregne bestandsstørrelser og bevægelser mellem forskellige bestande/ynglekolonier i såkaldte fangst/genfangst-forsøg, der har stor udbredelse inden for naturforvaltning, hvor der ofte ikke findes egnede alternativer. I dag laves sådanne analyser især på større arter, hvor man får et større antal genfund. Undersøgelserne af Grågæssene i Utterslev Mose (Kampp & Preuss 2005) og flere rovfuglearter (eksempelvis Nielsen & Drachmann 1999) er typiske eksempler på sådanne projekter under ZM, ligesom DMU har gennemført flere sådanne projekter med eksempelvis gæs og Skarver (f.eks. Bregnballe & Rasmussen 2000). Ringmærkning har ligeledes været brugt til at lave indekstal for, hvordan en bestand udvikler sig. Her er det primære ikke genfundene, men antallet af ringmærkede fugle fanget ved en standardiseret indsats. Denne metode har haft vid udbredelse både internationalt og herhjemme, hvor standardiserede ringmærkninger har været udført i Blåvand og på Christiansø (Rabøl & Lyngs 1988, Rabøl & Rahbek 2002). I de senere år er flere af disse langtidsprogrammer dog stoppet pga. manglende bevillinger, hvilket som tidligere nævnt også gælder Christiansø (Rabøl 1999). Det store materiale indsamlet i disse projekter er dog til stadighed kilde til nye bearbejdninger. En del projekter anvender ikke så meget selve fangsttallene, men andre data indsamlet i forbindelse med fangsten, for eksempel foderstand eller vingelængder. Ligeledes giver fangst af sjældne fugle ofte unikke muligheder for at få biometriske data eller vævsprøver/dna fra arter, hvor sådanne prøver/data savnes. Hertil kommer en række projekter, hvor avancerede former for sporing anvendes. Til denne kategori hører flere intensive naturforvaltningsprojekter, hvor man har anvendt jordbaseret radiopejling af eksempelvis Kirkeugle og Rød Glente (ZM) og satellitbaseret pejling af gæs (DMU). Et rent grundforskningsprojekt med satellitbaseret pejling af Sildemåger er udført af ZM. Atlas Det enorme materiale over genmeldinger af danske fugle har ikke hidtil været bearbejdet samlet, men en sådan bearbejdning i form af bogen Dansk Trækfugleatlas nærmer sig sin afslutning efter godt fire års arbejde, og bogen forventes at udkomme i efteråret 2006 (Bønløkke et al. i trykken). Dette projekt er muliggjort gennem økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Projektet har endvidere med bistand og accept fra DMU og DOC fået mulighed for også at inddrage disse stationers materiale. Da materialet fra Mortensen og de andre små hedengangne danske centraler allerede befandt sig på museet, vil bogen give en samlet bearbejdning af hele det danske ringmærkningsmateriale. Og modsat tilsvarende atlasbearbejdninger i andre lande er det desuden lykkedes at inddrage genfundene i Danmark af udenlandsk mærkede fugle. Art for

11 års festskrift Kodede farveringe og andre metoder, der giver flere data end blot genmeldninger af dødfundne fugle, finder stigende anvendelse i fugleforskningen. Foto: Kjeld T. Petersen. art bliver de danske fugles vandringer beskrevet på basis af ringmærkningsmaterialet, underbygget og illustreret af kort, figurer og tabeller. Zoologisk Museums erklærede ønske var, på baggrund af de til tider ophedede diskussioner i midten af 1990erne, at kunne gøre status efter mere end 100 års ringmærkning og dermed formidle data og viden tilbage til de mange hundrede frivillige ringmærkere og de tusindvis af danskere, der gennem tiderne har fundet og indberettet en fuglering og derved aktivt bidraget til vores viden om de danske fugles træk. Vi håber også, at en sådan bog vil udfylde behovet for et detaljeret referenceværk om de danske fugles træk- og bevægelsesmønstre hos de organisationer, myndigheder og enkeltpersoner, der arbejder med bevarelsen af den danske fuglefauna. Endelig vil publiceringen af et dansk trækfugleatlas komplementere den viden om de danske fugles yngleudbredelse, der blev tilgængelig ved DOFs publicering af Fuglenes Danmark (Grell 1998). Begge værker er at betragte som milepæle i dansk ornitologi, der på bedste vis illustrerer, hvad man kan opnå gennem et frugtbart samarbejde mellem fuglekiggere og forskere. Referencer Andersen, J.S. 2000: Bestandsdynamik og dødelighed for danske stormmåger Larus canus. Bachelorafhandling, Syddansk Universitet. Berthold, P. 2001: Bird migration. 2nd edition. Oxford University Press. Bregnballe, T. & T. Rasmussen 2000: Post-breeding dispersal of Great Cormorants Phalacrocorax carbo sinensis from Danish breeding colonies. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 94: Bønløkke, J., J.J. Madsen, K. Thorup, K.T. Pedersen, M. Bjerrum & C. Rahbek i trykken: Dansk Trækfugleatlas. Forlaget Rhodos, Humlebæk. Curry-Lindahl, K. 1981: Bird migration in Africa, vol Academic Press, London.

12 Ringmærkningen i Danmark 253 Erritzøe, J. 1999: Hans Chr. C. Mortensen. Panurus 3-99: Grell, M. 1998: Fuglenes Danmark. Gads Forlag og Dansk Ornitologisk Forening, København. Hansen, T.B. 1999: Bevægelser og opholdsområder hos danske Sølvmåger (Larus argentatus). Specialeafhandling, Århus Universitet. Heldbjerg, H. 1999: De danske hættemåger - en historisk udvikling, trækforhold og populationsbiologiske aspekter. Specialeafhandling, Københavns Universitet. Heldbjerg, H. 2001: Migration and survival of Blackheaded Gulls Larus ridibundus ringed as chicks in Denmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 95: Helms, O. 1921: H. Chr. C. Mortensen 27. Aug Juni Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 15: Jakobsen, B. 1999: Hans Christian Cornelius Mortensen - ringmærkningens opfinder. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Kahlert, J. 2001: Decision-making in wing moulting greylag geese - the trade-off between feeding opportunities and predation risk. Ph.d.-afhandling, Danmarks Miljøundersøgelser og Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Kampp, K. & N.O. Preuss 2005: The Greylag Geese of Utterslev Mose. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 99: Lausten M. & P. Lyngs 2004: Trækfugle på Christiansø Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation. Lyngs, P. 2003: Migration and winter ranges of birds in Greenland. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97: Main, I.G. 2000: The partial migration of Fennoscandian Greenfinches Carduelis chloris. Ringing & Migration 20: Meltofte, H. 1993: Vadefugletrækket gennem Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: Meltofte, H. & A. Jensen 1987: Ringmærkning. Fugle 7(3): 2-3. Moreau, R.E. 1972: The Palearctic-African bird migration system. Academic Press, London. Mortensen, H.C.C. 1902: Stær Nr. 839 og hans familie. Vor Jord (Frem) 2. Mouritsen, H. 1998: Modelling migration: the clockand-compass model can explain the distribution of ringing recoveries. Anim. Behav. 56: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 1999: Dispersal of Danish Goshawks Accipiter gentilis as revealed by ringing recoveries. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Oldendow, K. 1976: Fugle-Mortensen fra Viborg. Dansk Ornithologisk Central. Preuss, N.O. 1981: Ringmærkningen har altid været præget af DOF. Fugle 1(4): 27. Preuss, N.O Hans Christian Cornelius Mortensen: aspects of his life and of the history of bird ringing. Ardea 89, special issue: 1-6. Rabøl, J. 1999: Fuglestationerne og ringmærkningen. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Rabøl, J. & P. Lyngs. 1988: Monitoring Baltic passerine populations by ringing of migrants on Christiansø. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 82: Rabøl, J. & C. Rahbek 2002: Population trends in Baltic passerine migrants, elucidated by a combination of ringing data and point- and summer-count indices. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96: Rahbek, C. 1996: Ringmærkningen i Danmark - med fokus på ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum. Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg, Skov- og Naturstyrelsen, København. Rahbek, C. & J.J. Madsen 1998: Retningslinier for ringmærkning under licens fra Zoologisk Museum - mærknings- og strategiplan for Ringmærkningcentralen på Zoologisk Museum til ZMs ringmærkere, december Zoologisk Museum, København. Rahbek, C. & J.J. Madsen 1999: Zoologisk Museums Ringmærkningscentral og ringmærkningen i Danmark i 100-året for ringmærkningens opfindelse. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Rasmussen, T. 1999: Dansk ringmærkning efter Mortensen. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Rosendahl, S. 1970: Dansk Ornithologisk Centrals arbejde Danske fugle 6: Rosendahl, S. 1974: 75 års ringmærkning i Danmark. Danske fugle 8: Salomonsen, F. 1953: Fugletrækket og dets gåder. Munksgaard, København. Schäffer, N, B.A.Walther, K. Gutteridge & C. Rahbek i trykken: The African migration and wintering grounds of the Aquatic Warbler Acrocephalus paludicola. Bird Conservation International. Skov, M.N., B. Hald, E.M., Nielsen, J.J. Madsen, C. Rahbek, J. Lodal, J.B. Jespersen, J.C. Jørgensen, K. Pedersen, H.H. Diets, M. Chriél & D.L. Baggesen 2003: Zoonoser i fugle og vildt. Dansk Veterinærtidsskrift 86: Thorup, K. 2004a: Reverse migration as a cause of vagrancy. Bird Study 51: Thorup, K. 2004b: The migratory orientation programme in birds. Ph.d.-afhandling, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Thorup, K. & J. Rabøl 2001: The orientation system and migration pattern of long-distance migrants: conflict between model predictions and observed patterns. J. Avian Biol. 32: Thorup, K., J. Rabøl, & J.J. Madsen 2000: Can clockand-compass explain the distribution of ringing recoveries of pied flycatchers? Anim. Behav. 60: F3-F8. Thorup, K. & C. Rahbek 2006: Rariteter. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 100: 3-4. Tøttrup, A. 2004: Changing phenology of migratory passerines in Northern Europe. Specialeafhandling, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Tøttrup, A.P., K. Thorup & C. Rahbek 2006: Patterns of change in timing of spring migration in North European songbird populations. J. Avian Biol. 37: Tøttrup, A.P., K. Thorup & C. Rahbek i trykken: Changes in timing of autumn migration in North European songbird populations. Ardea. Walther B.A., M.S. Wisz & C. Rahbek 2004: Known and predicted winter distributions and habitat use of the endangered Basra reed warbler (Acrocephalus griseldis) and the near-threatened cinereous bunting (Emberiza cineracea). J. Orn. 145: Walther, B.A. & C. Rahbek 2002: Where do Palearctic migratory birds overwinter in Africa? Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96: 4-8. Wisz, M.S., B.A. Walther & C. Rahbek i trykken: Using potential distributions to explore determinants of Western Palearctic migrant songbird species richness in sub-saharan Africa. J. Biogeogr.

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Mødereferat. Mødeleder:

Mødereferat. Mødeleder: Mødereferat Mødeformål: Dansk Fuglekollisionskomité, møde 74 Sted: Trafikstyrelsen Mødedato og tid: Tirsdag den 24. maj 2011, kl. 10.15 Journal nr.: Deltagere: Mogens Hansen, KLH Kim Skriver, DANSAM Jens

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for pulished version

Læs mere

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området ERIK HANSEN (2003) (With a summary in English: Population dynamics of Common Tern Sterna hirundo and

Læs mere

Ringmærkningens historie på Færøerne

Ringmærkningens historie på Færøerne Ringmærkningens historie på Færøerne JENS-KJELD JENSEN og BERGUR OLSEN (With a summary in English: Bird ringing in the Faeroes) Den kendte færøske ornitolog Mikkjal Dánjalsson á Ryggi foretog i 1923 de

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august)

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Deltagere: Klaus, Carsten, Lis, referent: Lis. Afbud fra Rikke, Karin og Helle 1. Fastsættelse af

Læs mere