TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet

Transkript

1 B.M.I fodbold Aps Øvlevej 6, 8340 Malling Ved Lars Jensen, TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Afgørelse: Aarhus kommune har vurderet at der er ikke VVM-pligt i forbindelse med etablering af en kunstgræsbane på BMI s anlæg ved Egelund LH Consult har på vegne af BMI indsendt en anmeldelse efter VVM reglerne. Projektet består af ændring af baneanlægget i den nordlige del af BMI s anlæg ved Egelund, så der nedlægges en eksisterende grusbane og etableres en ny bane med kunstgræs. I forbindelse med omlægningen ændres dræningen og lysanlægget udskiftes. Aarhus kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, skal vurdere om projektet er VVM-pligtigt og dermed forudsætter udarbejdelse af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse) inden det kan tillade. Afgørelse Aarhus kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet afgør hermed, projektet kan gennemføres uden udarbejdelse af en VVM redegørelse, jf. planlovens 11 g og Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Dato: Sagsnr.: 14/ Journalnr.: 14/ Sagsbeh.: Ole Gregor Direkte: Direkte: grol@aarhus.dk Telefon: E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Oplysninger i sagen Aarhus kommunes byggesagsbehandlere har oplyst, at der i forbindelse med byggesagen er foretaget en partshøring af naboen nord for den nye kunstgræsbane. Der er givet tilladelse efter naturbeskyttelsesloven til etablering af en trykledning frem til regnvandsbassinet og der er blevet tilladelse til udledning af drænvandet via et eksisterende regnvandsbassin.

2 Baggrund for afgørelsen Aarhus kommune Center for Byudvikling og Mobilitet vurderer at projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 14, da Aarhus kommune vurderer at idrætsanlægget et er en ændring af et anlæg omfattet af bilag 2, pkt. 11a (området ligger i byzone) i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM). I følge bekendtgørelsens 3 skal det vurderes, om anlæg på bilag 2 vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen (en såkaldt VVM-screening) foretages med baggrund i bekendtgørelsens bilag 3. Bygherren må i henhold til bekendtgørelsens 2, stk. 3 ikke påbegynde projektet, før end kommunen skriftligt har meddelt sin vurdering af, om projektet er VVM-pligtigt. Vurderingen fremgår af vedlagte screeningsnotat (14/ ). Heri konkluderes, at projektet ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed kan gennemføres uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. I vurderingen er der bl.a. lagt vægt på, at banen drejes i forhold til den nuværende bane, således at målene kommer længere væk fra boligen nord for banen, at der etableres en støjvold, at drænvandet afledes via et eksisterende regnvandsbassin og at lysanlægget udskiftes så der kommer mindre lysspild på gavlen ved naboen. De detaljerede vurderinger fremgår af screeningsnotatet. Anden lovgivning m.v. Der gøres opmærksom på, at der med denne afgørelse, om at der ikke er VVM-pligt, ikke er taget stilling til evt. andre nødvendige tilladelser, som eksempelvis byggetilladelse, dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og tilladelse til afledning af drænvand. Klagevejledning Denne afgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i planlovens 58, 59 og 60 af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der repræsenterer mindst 100 medlemmer og har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse som hovedformål. Afgørelsen kan desuden påklages af miljøministeren ved Naturstyrelsen. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus Side 2 af 3

3 C, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, byudviklingogmobilitet@aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra annoncens dato. Det er en betingelse for nævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Hvis et spørgsmål ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder efter, at du modtager dette brev. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra annoncens dato. Klagen har ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar. Natur- og Miljøklagenævnet kan tillægge klagen opsættende virkning, herunder kræve igangsat arbejde standset, og ændre afgørelsen. Afgørelsen bliver annonceret på Aarhus Kommunes hjemmeside Med venlig hilsen Anne Schmidt Andersen Afdelingsleder, Planafdelingen Kopi til: Marion Ossa, Beder landevej 115, 8830 Beder LB Consult Miljøministeriet, Naturstyrelsen Center for Byens anvendelse Sport og Fritid Center for Miljø og Energi Ejendomsforvaltningen mho@lb-consult.dk nst@nst.dk byensanvendelse@aarhus.dk sport-fritid@aarhus.dk miljoeogenergi@aarhus.dk ejendomsforvaltningen@aarhus.dk Side 3 af 3

4 VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Projekt for etablering af kunstgræsbane, Egelund Idrætscenter, Malling Side 1 af 6 LB Consult har på vegne af BMI Fodbold Aps anmeldt et projekt for etablering af kunstgræsbane med lysanlæg på areal, hvor der i dag er eksisterende grusbane med lysanlæg og del af græsbane ved Beder-Malling Idrætscenter. Det eksisterende idrætsanlæg består af svømmehal, 2 idrætshaller, 3 store boldbaner, 2 mellemstore boldbaner, 5 tennisbaner og tilhørende 75 parkeringspladser, og grænser op til følsomme naboområder i form af boligområde syd for det samlede anlæg og fredskovs- og naturarealer øst for anlægget. Anlægget ligger i byzone. Idrætsanlægget vurderes at være et eksisterende infrastrukturanlæg opført som punkt 11 a på bilag 2 til miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Etablering af en kunstgræsbane med tilhørende lysanlæg er derfor omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, punkt 14 Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1), idet projekt i princippet kan være til skade for miljøet bl.a. ved påvirkning af omgivelserne med støj og lys. Aarhus Kommune er kompetent myndighed, da projektet ikke er omfattet af bestemmelser i VVM-bekendtgørelsens kapitel 8,. Kommunen skal derfor i en såkaldt VVM-screening foretage en vurdering af, om projektet på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og således i givet fald er VVM-pligtigt, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 1 og bilag 3. I tilfælde af VVM-pligt skal der, inden der gives tilladelse til projektet, gennemføres en VVM-procedure, herunder offentliggøres en VVM-redegørelse indeholdende en vurdering af virkningerne på miljøet TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Dato: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte grol@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Ole Gregor Projektet screenes efter nedenstående kriterier, der supplerer og samler op på projektanmeldelsen, der er vedhæftet som bilag. 1. Projektets karakteristika: Projektets karakteristika er beskrevet i anmeldeskemaet for så vidt angår Projektets dimensioner anmeldeskemaets punkter 1, 2, 3 og 5 Anvendelsen af naturressourcer anmeldeskemaets punkter 4, 5 og 7

5 Affaldsproduktion anmeldeskemaets punkter 6 og 37 Forurening og gener anmeldeskemaets punkter 8-22, 35 og 40 Risiko for uheld anmeldeskemaets punkt 23 Kumulation med andre projekter anmeldeskemaets punkt oktober 2014 Side 2 af 6 Supplering vedrørende projektets karakteristika: Emne Karakteristika Trafik For så vidt angår trafik er det i andre tilfælde vurderet, at den øgede brug af boldbanen i visse perioder af året kan øge årsdøgntrafikken med op til ca. 100 biler. Dette vurderes imidlertid at være en meget beskeden trafikmængde, som ikke vil have indflydelse på trafikafviklingen til og fra idrætsanlægget eller det omkringliggende vejnet. Ligeledes vil trafikstigningen ikke medføre hørbare ændringer i trafikstøjen i området. Støj Den nærmeste nabo er en bolig mod nord. I dag er grusbanen orienteret, så der er mål op imod boligen. Ved boldbaner er der er normalt mest støj i forbindelse med målene. Støjen består af råb og skrigen. Ved etableringen af kunststofgræsbanen drejes banen, således at målområderne kommer længere væk fra boligen. Desuden etableres der en støjvold af en del af den jord som fjernes i forbindelse etableringen af kunstgræsbanen. En kunstgræs bane kan anvendes mere end en grusbane, men med drejningen af banen og etableringen af en støjvold vurderes det ikke at der vil være en væsentlig påvirkning. Lys Der er lys på det eksisterende baneanlæg og der er mere lys på facaden på boligen nord for banen end man anbefaler. Boligen ligger med gavlen ind imod idrætsanlægget. Der etableres et nyt lysanlæg med LED lys. Masterne bliver højere, men påvirkningen af naboen mod nord bliver væsentlig mindre og kommer kun til at ligge lidt over de vejledende grænser for lys hos naboer. En kunstgræs bane kan anvendes mere end en grusbane, men med ændringen af lysanlægget vurderes det ikke at det vil medføre større gener. Drænvand Der er foretaget undersøgelser af udvaskningen fra kunstgræs0f1 og der er begrænsede mængder af miljøfremmede stoffer i drænvandet. Drænvandet ledes via 1 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner, Lynettefællesskabet I/S Rapport November 2013

6 et regnvandsbassin. Formålet med et regnvandbassin er primært at forsinke afstrømningen så der ikke for hurtigt tilføres vandløbene store så store mængder af vand, at dyr og planter spules væk. Derudover har regnvandsbassiner en anden effekt, da de også tilbageholder miljøfremmedestoffer1f2. Der skal ikke anvendes organisk baseret materiale (f.eks. kokos) i forbindelse med opbygningen af banen som vil kunne bidrage med næringsstoffer og det vurderes derfor at der ikke vil være en påvirkning af miljøet som følge af den ændrede type af banebelægning og af udledningen svarer til den der sker fra veje og p-pladser. Der er meddelt tilladelse til udledning af drænvandet via regnvandsbassinet. 1. oktober 2014 Side 3 af 6 2. Projektets placering Projektanmeldelsen indeholder en række oplysninger om den miljømæssige sårbarhed i og omkring det område, hvori projektet placeres. For så vidt angår Arealanvendelse anmeldeskemaets punkter 24 og 26 Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området anmeldeskemaets punkter 27 og 36 Det naturlige miljøs bæreevne: Vådområder anmeldeskemaets punkt 35 Det naturlige miljøs bæreevne: Kystområder anmeldeskemaets punkter 28 og 35 Det naturlige miljøs bæreevne: Skovområder anmeldeskemaets punkt 29 Det naturlige miljøs bæreevne: Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder anmeldeskemaets punkter 25, 30, 31, 32, 33 og 34 (Fuglereservat Norsminde Fjord stort set sammenfaldende med EFfuglebeskyttelsesområde og således inkluderet i anmeldeskemaets punkt 34). Det naturlige miljøs bæreevne: Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet anmeldeskemaets punkt 37 Supplering vedrørende projektets placering: 2 F.eks. Regnvandsbassiner deres funktion og fremtid fra Trafik og veje, august 2012

7 Emne Arealanvendelse Befolkningstæthed Naturressourcer (rigdom, kvalitet og gendannelse) Levesteder for strengt beskyttede arter Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æste- Områdets status/sårbarhed Det er et eksisterede idrætsanlæg, hvor belægningen ændres og hvor arealet forsat skal anvendes til idrætsformål. Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 7 for Beder-Malling kommune, der udlægger det til offentlige formål. Boligen nord for banerne er også omfattet af byplanvedtægten. Arealerne mod vest og øst er landzone. Området ligger nord for Malling og der er kun en enkelt bolig tæt på anlægget. Naboen er blevet orienteret om projektet som en del af byggesagsbehandlingen. Der er ca. 160 meter til den næste bolig som ligger mod vest i landzone. Det er et eksisterende idrætsanlæg, hvor der ændres på belægningen, orienteringen af banen og lysanlægget udskiftes. Der er ikke naturinteresser på selve banearealet. Drænvand udledes via et eksisterende regnvandsbassin. Ledningen til regnvandsbassinet skal passere et areal beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det gøres via en underboring og der er givet dispensation til passagen. En væsentlig del af råstofferne fra den nuværende bane genanvendes i forbindelse af etableringen af en støjvold ind mod naboen mod nord. Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Området er ikke nitratfølsomt, arealanvendelsen er uændret og drænvandet afledes via et regnvandsbassin. Det vurderes derfor samlet at der ikke vil være en væsentlig påvirkning. Det er et eksisterende idrætsanlæg, hvor der etableres en ny belægning. Der er ikke bilag IV arter på de nuværende banearealer. Det nærmeste vådområde ligger mere end 200 meter fra kunstgræsbanen. Der er registreret forekomst af løvfrø i vådområder øst og sydøst for idrætsanlægget, men de vil ikke blive påvirket af anlægget på grund af afstanden og opsamlingen af drænvandet. Der er ikke kulturhistoriske, landskabelige eller geologiske interesser i området hvor banen etableres. Der er ikke andre byggelinjer end skovbyg- 1. oktober 2014 Side 4 af 6

8 tisk eller geologisk synspunkt Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet gelinjen. Center for Miljø og Energi har vurderet, at opstilling af nye master i forbindelse med udskiftning af lysanlægget ikke forudsætter dispensation fra skovbyggelinjen (anmeldeskemaets punkt 25) Der er ikke registreret jordforurening på området. Drænvand opsamlet og vil ikke påvirke grundvandet og afledes via et regnvandsbassin, således at der heller ikke vil være en påvirkning af overfladevandet. 1. oktober 2014 Side 5 af 6 Vedrørende projektets placering lægges desuden til grund, at projekter i Aarhus kommune ikke forventes at medføre væsentlige virkninger på bjergområder eller til vadehavsområdet, idet der ikke er forbindelse til sådanne områder. 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Af anmeldeskemaets punkt 39 fremgår, om projektet kan påvirke nabolande. I givet fald er det Naturstyrelsen, der er kompetent myndighed, hvorfor påvirkningens grænseoverskridende karakter ikke indgår her. Projektet er lokalt og kan ikke påvirke nabolandene. Påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af de personer, der berøres) x Uvæsentlig/neutral påvirkning Væsentlig (pos. el. neg.) påvirkning Uddybende bemærkning: Det er udskiftning af belægningen på et eksisterende idrætsanlæg og der er taget hensyn til generne ved at banen vendes, der etableres en vold mod den nærmeste nabo og at lysanlægget udskiftes med et der giver færre lysgener ved naboen. Det forventes derfor at generne ved naboen vil blive som de nuværende eller mindre, på trods af øgende muligheder for anvendelse af banen. Påvirkningsgrad og -kompleksitet

9 x Uvæsentlig/neutral påvirkning Væsentlig (pos. el. neg.) påvirkning Uddybende bemærkning: Der er en begrænset påvirkning og påvirkningerne fra kunstgræsbaner er kendt fra andre baner. 1. oktober 2014 Side 6 af 6 Påvirkningens sandsynlighed x Uvæsentlig/neutral påvirkning Væsentlig (pos. el. neg.) påvirkning Uddybende bemærkning: Der er sandsynlighed for at der vil være en påvirkning, men den er begrænset og for nogle af forholdende positiv. Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet x Uvæsentlig/neutral påvirkning Væsentlig (pos. el. neg.) påvirkning Uddybende bemærkning: Der vil være en påvirkning så længe idrætsanlægget anvendes og der er en kunstgræsbane. 4. Samlet vurdering. Det vurderes på baggrund af overstående kriterier, at etablaeringen af en kunstgræsbane ved Egelund idrætscenter ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Kunstgræsbanen kan således etableres uden forudgående VVMprocedure, jf. planlovens 11 g, stk. 1 og 3 samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

10 Basisoplysninger Tekst VVM SCREENING UDFØRT AF BYGHERREN Projektbeskrivelse Beskrivelse af eksisterende anlæg 1. Grusbaneareal til fodbold. (fremtidig del af kunstgræsbanen) 2. Græsbaneareal til fodbold (2 stk. 11 mandsbaner) (delvis fremtidig del af kunstgræsbanen) 3. Græsbaneareal til fodbold (1 stk. 11 mandsbane og 2 stk. 7 mandsbaner) 4. Tennisbaner 5 stk, med tilhørende lille klubhus 5. Idrætshal nr Idrætshal nr Svømmehal

11 Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre 8. Omklædnings og cafeteria faciliteter 9. Parkeringsareal, skønnet til 75 parkeringspladser 10. Spejderhytte (ligger samme sted som idrætsanlægget, men er uvist om det er en del af selve anlægget) 11. Minifodboldbane belagt med asfalt (2 stk.) Opførelse af ny kunstgræsbane projekt udføres i område 1 og del af område 2 B.M.I fodbold Aps Øvlevej 6, 8340 Malling Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Lars Jensen, lars.jensen@pcdc.dk, Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Bredgade 5, matr. Nr. 3t, 3bl, Malling By, Malling Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok 1: Århus Kommune Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) 1:5.000

12 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse () Det vides ikke præcist om anlægget går under bilag 2 afsnit 11, omhandlende infrastrukanlæg. Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Ejer af B.M.I idrætscenter inkl. baner er SPORT OG FRITID, VESTERGADE 55, Århus C m 2 (Arealet der indvindes til kunstgræsbane, ændrer sig ikke fra eksisterende, da banen anlægges samme sted som eksisterende grus og græsbane) 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Nej m 2 Ikke aktuelt 500 m 2 Ikke aktuelt

13 Projektets maksimale bygningshøjde i m 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen 4 m 0-50 m 3 Fyldjord, og eksisterende 6 stk. elmaster og lamper samt opgravet dræn og regnvandsledninger m 3 Omlægges således der ikke ændres på eksisterende regnvandsforhold. marts 2015 september 2015 Tekst Der er i forbindelse med afgravning af muld og bærelag behov for at lægge dette overskudsjord i blivende depot på grunden. Dette udføres som en jordvold mod nord. Der skal dog stadig køres jord væk fra matriklen. Jorden forventes ikke at være forurenet og køres til nærliggende jorddepot. f.eks. Århus havn. Mængden som bortkøres er overslagsmæssigt beregnet til m 3. Til den nye bane skal der tilkøres bundsikring og sand, samt øvrige materialer for at bygge kunstgræsbanen. 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Ikke aktuelt Ikke aktuelt Det er aftalt med Aarhus vand og center for miljø og energi at drænvandet fra banen skal ledes til nærliggende regnvandsbassin matrikel 14ff. Dette gøres via en pumpebrønd hvorfra vandet pumpes ned til søen. Ledningen krydser 3 område som der er søgt og givet dispensation for at kunne grave igennem. Ikke aktuelt Ikke aktuelt Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREFdokumenter 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner Projektets karakteristika Ja Nej Tekst Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt. 12. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14.

14 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj. 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening. 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden I driftsfasen Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden I driftsfasen 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. I anlægsperioden I driftsfasen 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006 Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af den gældende lokalplan 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende byggeog beskyttelseslinjer jf. () Der findes ikke konkrete love omkring støj fra boldbaner til nærliggende boliger. Rambøll har dog lavet en meget fyldestgørende rapport Kløvermarken for Københavns kommune som bl.a. omhandler støj fra boldbaner. Jf. denne rapport overholder vi 50dB 40 m væk fra boldbanen, hvilket også er afstanden fra nærmeste beboelses husfacade til kanten af boldbanen. Udover dette opføres ligeledes en jordvold, som vil kaste lyden op og væk fra huset. Der er ikke regnet på en konkret støjdæmpning af volden. Der arbejdes ikke udenfor normal arbejdstid. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Der vil i forbindelse med jordkørsel til og fra byggefeltet opstår støv. Flyvestøv ved længere tørkeperioder forsøges tilbage holdt på egen matrikel ved at påføre vand på køreveje. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. I forbindelse med anlægningen af kunstgræsbanen er det en forventning at anlægget bruges oftere end det eksisterende grusbane anlæg. Ny brugstid er som følger: mandag-fredag Lørdag-søndag Gældende lokalplan Byggeriet er indenfor afstand til en gældende skovbyggelinje.

15 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder: jf. 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. ) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening Se pkt. 6. Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold) 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. Vi krydser igennem et 3 område på matrikel 15gs m Beder-Malling kirke som er nærmeste fredede område 200 m til mindre sø øst for den nye kunstgræsbane. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

16 Dato: Bygherre/anmelder: Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne»rød/gul/grøn«angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVMpligtigt.»Rød«angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og»grøn«en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.