Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering"

Transkript

1 Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2 Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Jens W. Hansen, Ciarán Murray, Cordula Göke og Ditte L.J. Petersen Dato: August 2012 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (det tidligere DMU) samt notater og rapporter fra andre institutioner, udgøre det faglige grundlag for Naturstyrelsens udarbejdelse af den såkaldte basisanalyse i medfør af det europæiske havstrategidirektiv. Side 1/42 Notatet er udarbejdet af medarbejdere ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. 1. Definition Udledning og tab af næringsstoffer til vandmiljøet fører til eutrofiering, et ord som har sine rødder i to græske ord: eu som betyder godt og trope betyder næret. Den moderne brug er ordet eutrofiering er relateret til tilførsler og effekter af næringsstoffer og organisk stof i økosystemer, specielt næringsstofberigelse af akvatiske økosystemer. På trods af en udbredt fælles forståelse af årsager til og virkningerne af eutrofiering er der på europæisk plan ikke en fælles definition. Der har dog været en fagligt sund tradition for at fokusere indsatserne på kilderne (Elliot et al. 1999, Elliot & de Jonge 2002). Som en konsekvens heraf er eutrofiering defineret i forhold til kilder og sektorer. I byspildevandsdirektivet er eutrofiering defineret som the enrichment of water by nutrients, especially nitrogen and/or phosphorus, causing an accelerated growth of algae and higher forms of plant life to produce an undesirable disturbance to the balance of organisms present in the water and to the quality of water concerned (Anon. 1991a). Nitratdirektivet har en næsten enslydende definition, dog med fokus på tab af nitrater fra landbrug (Anon. 1991b). DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: dce@dmu.dk

2 Side 2/42 Nixon (1995) definerede eutrofiering som an increase in the rate of supply of organic matter to an ecosystem. Denne definition er kort og præcis og understreger, at eutrofiering er en proces, ikke en tilstand som sådan. Eutrofiering og definition(er) af eutrofiering har været genstand for debat som antydet ovenfor og som beskrevet af Jørgensen & Richardson (1996). Den mest almindelige brug af ordet er relateret til tilførsler af næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, til specifikke farvandsområder. Eutrofiering drejer sig derfor om både processen som sådan, de afledte effekter af næringsstofberigelse samt naturlige årsager i forhold til kultur-betingede årsager. På trods af definitionerne i eksisterende EU-direktiver (byspildevands- og nitratdirektiverne) afdækkede implementeringen af vandrammedirektivet (Anon. 2000) et behov for en fælles definition og stærkere koordinering direktiverne imellem. EU-kommissionen ledte derfor en proces med henblik på udvikling af fælles principper og retningslinjer for vurdering af eutrofiering i forhold til alle relevante vand -direktiver (Anon. 2009a). Denne proces førte ikke til en fælles definition af eutrofiering, men afdækkede, at uønsket forstyrrelse bør tolkes som en uacceptabel afvigelse fra referenceforhold, hvorved en fælles definition vil være stort set identisk med vandrammedirektivets normative definitioner (Andersen et al. 2006). I så fald vil en fælles definition på tværs af direktiver kunne lyde: the enrichment of water by nutrients, especially nitrogen and/or phosphorus, and organic matter, causing an increased growth of algae and/or higher forms of plant life to produce an unacceptable deviation in structure, function and stability of organisms present in the water and to the quality of water concerned, compared to reference conditions. Definitionen ovenfor inkluderer årsager ( nutrient enrichment ), direkte/ primære effekter og indirekte/sekundære effekter (også benævnte unacceptable deviation ). Definitionen muliggør desuden en klassifikation af eutrophication status samt tager højde for, at eutrofiering har både kvantitative og kvalitative implikationer et forhold der ikke er direkte indeholdt i Nixon s (1995) definition. 2. Datagrundlag Notatet er baseret på data anvendt i en række internationale vurderinger af eutrofieringstilstanden i Østersøen og Nordsøen. Data fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat hidrører fra OSPAR s anden vurdering af eutrofieringstilstanden, specifikt følgende rapporter: Andersen & Kaas (2008): Danish assessment of eutrophication status in the North Sea, Skagerrak and Kattegat: OSPAR Common Procedure

3 Side 3/ DHI Technical Report to the Danish Spatial and Environmental Planning Agency. 86 pp. OSPAR (2008): Eutrophication status of the OSPAR maritime area. Second OSPAR integrated report. OSPAR Commission, London, Publication 372/2008. Til de data, der er anvendt i OSPAR-vurderingen, skal der knyttes følgende bemærkninger: Referenceforholdene blev første gang fastlagt i Andersen & Kaas (2008), men er efter aftale med Naturstyrelsen opdateret for de indikatorer der er interkalibereret som følge af implementeringen af vandrammedirektivet. Data for tilstanden har sin oprindelse i NOVANA-overvågningsprogrammet og for de åbne farvandes vedkommende i Havmodellen, ligeledes en NOVANA-aktivitet (Andersen & Kaas, 2008). Data fra de indre danske farvande hidrører fra HELCOM s tematiske vurdering af eutrofiering og HELCOM s holistiske vurdering af Østersøens sundhedstilstand: HELCOM (2009): Eutrophication in the Baltic Sea. An integrated thematic assessment of the effects of nutrient enrichment in the Baltic Sea region. Baltic Sea Environment Proceedings N0. 115B. 148 pp. HELCOM (2010): Ecosystem Health of the Baltic Sea. HELCOM Initial Holistic Assessment. Baltic Sea Environment Proceedings pp. Til de data, der er anvendt i HELCOM-vurderingen, skal der knyttes følgende bemærkninger: 1) Referenceforholdene blev første gang fastlagt i Andersen et al. (2005), men er for enkelte indikatorer opdateret som følge af implementeringen af vandrammedirektivet samt Henriksen (2009), og 2) data for tilstanden har sin oprindelse i NOVANA-overvågningsprogrammet og for de åbne farvandes vedkommende i Havmodellen, ligeledes en NOVANA-aktivitet (se Andersen & Kaas, 2008). Arbejdet med den indikator-baserede klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande er således baseret på de danske bidrag til hhv. OSPAR og HELCOM. Det har inden for rammerne af udarbejdelsen af dette notat ikke være muligt at opdatere data for den aktuelle tilstand. Data fremgår af bilag 1. De anvendte data (indikatorer) er hovedsageligt: Næringssaltkoncentrationer, klorofyl-a, Secchi-dybde, bundplanter (bl.a. dybdegrænsen for ålegræs) og bunddyr (bl.a. DKI-indekset). Den begrænsende faktor for om en vurdering af eutrofieringstilstanden med HEAT 2.0-værktøjet (se kapitel 3) er mulig, er ikke adgang overvågningsdata fra NOVANA-programmet, men derimod informationer om referenceforholdene. En oversigt over anvendte data fremgår af Tabel 1.

4 Side 4/42 Tabel 1 Oversigt over antallet af indikatorer anvendt i hvert enkelt af de 26 havområder, per kriterium og samlet. K1 = årsager til eutrofiering (bl.a. næringssaltkoncentrationer), K2 = direkte effekter af eutrofiering (bl.a. algevækst), K3 = indirekte effekter af eutrofiering (bl.a. udskygning af bundplanter og/eller iltsvind) og K4 = andre mulige effekter af eutrofiering. Farvandsområde Antal indikatorer K1 K2 K3 K4 I alt 1. Vadehavet, danske dele Nordsøen, sydlige kystnære del Nordsøen åbne dele Nordsøen, kystnære dele Ringkøbing Fjord Nissum Fjord Skagerrak, åbne del Skagerrak, kystnære del Kattegat, nordvestlige dele Kattegat, vestlige kystnære del Limfjorden Mariager Fjord Randers Fjord Kattegat, centrale dele Kattegat, sydlige åbne dele Kattegat, sydlige vestlige dele Kattegat, sydlige kystnære del Isefjorden Roskilde Fjord Øresund, centrale dele Århus Bugt Fyn, nord for Odense Fjord Lillebælt Hjelm Bugt Fakse Bugt / Stevns Metodebeskrivelse Notatet er baseret på et eksisterende vurderingsværktøj, kaldet HEAT, som er anvendt i en række internationale vurderinger af eutrofieringstilstanden i Østersøen og Nordsøen. Historien bag HEAT-værktøjet er i korte træk: Vurderingsprincipperne er oprindeligt baseret på OSPAR s Comprehensive Procedure, hvor eutrofieringstilstanden er vurderet på baggrund af harmoniserede vurderingskriterier, herunder baggrundsforhold, acceptable afvigelse og informationer om den aktuel tilstand. På baggrund af informationerne om baggrundsforhold (identisk med referenceforhold sensu vandrammedirektivet) og aktuel tilstand beregner HEAT-værktøjet en såkaldt økologisk kvalitetsratio (EQR = referencefor-

5 Side 5/42 hold / aktuelle forhold 1 ) for hver af de anvendte indikatorer. EQRværdien giver mulighed for at integrere flere indikatorer inden for en gruppe. Der er med brugen af EQR-værdier skabt en tæt kobling til vurderingen af økologisk tilstand under vandrammedirektivet. HEAT-værktøjet er udviklet og anvendt i forbindelse med HELCOM s tematiske vurdering af eutrofieringssituationen i Østersøen inkl. Kattegat og de danske sunde og bælter (HELCOM 2009). Senest er HEAT-værktøjet i regi af HARMONY-projektet justeret en smule, så det nu er i overensstemmelse med EU-Kommissionens såkaldte kriterie-beslutning (se Anon., 2010). Denne version benævnes HEAT 2.0. HEAT 2.0-metoden går ud på at klassificere eutrofieringstilstanden i fem klasser, hvor de to bedste klasser (høj og god) er acceptable og svarer til god miljøtilstand, mens de tre laveste klasser (moderat, ringe, og dårlig) er uacceptable og ikke i god miljøtilstand. HEAT-værktøjet er veldokumenteret og transparent og kan anvendes, når der i et givent område er indikatorer med synoptiske informationer om hhv. referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status. Metoden er kortfattet summeret i HELCOM (2009) og HEL- COM (2010). For detaljer henvises til Andersen et al. (2010a) og Andersen et al. (2010b). De foreliggende informationer om referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status kombineres i følgende grundlæggende vurderingsprincip: EutroQO (indikator) = RefCon ± AcDev, hvor EutroQO er et Eutrophication Quality Objective (på dansk: miljømål), RefCon er referenceforhold og dermed et anker for vurderingen 2, og AcDev er acceptable afvigelse 3, altså et mål for hvilken afvigelse fra referenceforholdene der er acceptabel. HEAT 2.0-værktøjet gør følgende: 1) beregner en EQR-værdi per indikator, hvor 1,00 er uforstyrrede forhold og 0,00 er en ekstrem dårlig miljøkvalitet, 2) integrerer indikatorer i grupper (svarende til kriterierne i Anon. (2010)), 3) beregner en vægtet EQR-værdi per kriterium, 4) klassificerer tilstanden per kriterium ved at sammenligne den vægtede EQR-værdi med det vægtede gennemsnit af de enkelte indikatorers grænse mellem god og moderat, og 5) kombinerer klassifikationerne til en samlet vurdering af eutrofieringstilstanden baseret på et princip om, at det mest følsomme kriterium lægges til grund. Udover denne primære vurdering kan HEAT 2.0 også beregne konfidens af den primære vurdering. Dette sker på baggrund af en score for kva- 1 Omvendt for indikatorer med en negativ respons på øget tilførsel af næringsstoffer, eksempelvis Secchi-dybde og dybdegrænsen for ålegræs. 2 De i analyserne anvendte værdier for RefCon stammer alle fra tidligere gennemført analyser i regi af HELCOM, OSPAR eller vandrammedirektivet. 3 De i analyserne anvendte værdier for AcDev stammer alle fra tidligere gennemførte analyser i regi af HELCOM, OSPAR eller vandrammedirektivet.

6 Side 6/42 liteten af referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status, hvor en samlet konfidens over 50 % vurderes som acceptabel. For yderlige oplysninger henvises til Andersen et al. (2010b). 4. Resultater De åbne dele af Skagerrak (område 7) er klassificeret som høj status, og de åbne dele af Nordsøen (område 3) som god status (Tabel 2). Samtlige øvrige dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og de vestlige dele af Østersøen er klassificeret som eutrofieringspåvirkede. Farvandene omkring Bornholm er i anden sammenhæng bedømt som eutrofieringspåvirkede (HELCOM 2009). Tabel 2 Samlet vurdering af eutrofieringstilstanden i 26 danske havområder. For hver enkelt område er der desuden gjort rede for den vægtede økologiske kvalitetsratio (EQR). K1 = årsager, K2 = direkte effekter, K3 = indirekte effekter og K4 = andre mulige effekter. Se bilag 1 for detaljer. Farvandsområde Økologisk kvalitets-ratio Samlet K1 K2 K3 K4 vurdering 1. Vadehavet, danske dele 0,57 0,47 Ringe 2. Nordsøen, sydlige kystnære del 0,55 0,61 Moderat 3. Nordsøen åbne dele 0,79 0,77 God 4. Nordsøen, kystnære dele 0,71 0,52 Moderat 5. Ringkøbing Fjord 0,85 0,38 Dårlig 6. Nissum Fjord 0,55 0,50 Dårlig 7. Skagerrak, åbne del 0,83 0,91 Høj 8. Skagerrak, kystnære del 0,80 0,65 Moderat 9. Kattegat, nordvestlige dele 0,85 0,60 Moderat 10. Kattegat, vestlige kystnære del 0,74 0,57 Moderat 11. Limfjorden 0,65 0,65 0,39 Dårlig 12. Mariager Fjord 0,52 0,37 Dårlig 13. Randers Fjord 0,37 0,56 0,33 0,58 Dårlig 14. Kattegat, centrale dele 0,65 0,53 0,55 Ringe 15. Kattegat, sydlige åbne dele 0,56 0,35 Dårlig 16. Kattegat, sydlige vestlige dele 0,75 0,46 0,58 Dårlig 17. Kattegat, sydlige kystnære del 0,54 0,40 Ringe 18. Isefjorden 0,60 Moderat 19. Roskilde Fjord 0,76 0,53 Dårlig 20. Øresund, centrale dele 0,51 0,58 0,72 Ringe 21. Århus Bugt 0,53 0,60 0,66 Moderat 22. Fyn, nord for 0,54 0,35 0,58 Dårlig 23. Odense Fjord 0,28 0,46 0,42 Dårlig 24. Lillebælt 0,49 0,27 0,37 Dårlig 25. Hjelm Bugt 0,34 0,84 0,40 Ringe 26. Fakse Bugt / Stevns 0,53 0,84 0,35 Dårlig Et samlet overblik over eutrofieringstilstanden i de danske havområder fremgår af figur 1, hvor de i tabel 2 præsenterede resultater er interpolerede.

7 Side 7/42 Figur 1 Klassifikation af eutrofieringsstatus i de danske havområder baseret på de data, som er indberettet til hhv. OSPAR og HELCOM (se OSPAR 2008 og HELCOM 2009, 2010 for yderligere oplysninger). Blå = høj status; grøn = god status, gul = moderat status, orange = ringe status og rød = dårlig status. Illustrationen er fremkommet ved interpolation ved hjælp af en minimum curvature spline technique med barrierer 4. Havområderne omkring Bornholm er ikke vurderet. En rangering af havområderne, baseret på den laveste beregnede EQR-værdi i hvert enkelt område, fremgår af figur 2. EQR-værdi 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Havområde Figur 2 Rangering af laveste EQR-værdier. Områderne 7 og 3 er de åbne dele af Skagerrak og Nordøen og de eneste der vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af eutrofiering. 4 Punkterne i figuren blev grupperet i 3 kategorier: fjorde, kystnære områder og åbent hav. Kystzonen er her defineret bredden af den jyske kyststrøm, som i dette tilfælde er sat til ca. 22 km. Denne linje udgør sammen med kystlinjen barriererne i interpolationen. Fjordene fik tildelt én enkelt værdi. I anden omgang blev resultatet udglattet ved hjælp af focal mean over en søgeradius af 5 omkringliggende celler (5km).

8 Side 8/42 EQR-kortet giver et overblik over hvor meget tilstanden i de forskellige områder aktuelt afviger fra referenceforholdene (Figur 3). Figur 3 Aktuelle afvigelser, udtrykt i EQR-værdier, i forhold til reference forholdene. EQR-værdierne går fra 1, som er identisk med referenceforhold, mod 0, som svarer til dårlige miljøforhold. Havområder omkring Bornholm er ikke vurderet. Se figur 1 for forklaring af interpolationen. For områderne 1-8 i Nordsøen og Skagerrak gælder det at kun de helt åbne dele af Nordsøen og Skagerrak er klassificeret som ikke væsentligt påvirket af eutrofiering. De kystnære farvande langs den jyske vestkyst er klassificeret som ringe (Vadehavet) eller moderat (kystnære dele af Nordsøen og Skagerrak). Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge klassificeret som dårlig. For områderne 9-20 i Kattegat og det nordlige og centrale Øresund gælder det at samtlige er klassificeret som værende væsentligt på virket af eutrofiering. De nordlige og nordvestlige dele af Kattegat er klassificeret som moderat, det samme gælder Isefjorden. De centrale dele og sydlige kystnære dele af Kattegat er klassificeret som ringe, mens alle øvrige kystvande er klassificeret som dårlig. For områderne 21-26, alle lokaliseret i Bælthavet eller de danske dele af Østersøen, gælder at samtlige er klassificeret som væsentligt påvirket af eutrofiering. De to mest eutrofierede områder er Lillebælt og Odense Fjord. Farvandene omkring Bornholm er som nævnt ikke direkte vurderet. HELCOM har i forbindelse med dels den tematiske vurdering af eutrofieringen i Østersøen (HELCOM 2009), dels den overordnede vurdering af Østersøen sundhedstilstand (HELCOM 2010) vurderet at Bornholmer-bassinet øst for Bornholm og Arkona-bassinet vest for Bornholm er påvirket af eutrofiering.

9 Side 9/42 Tabel 3 Samlet vurdering af konfidens i de 26 gennemførte HEAT-vurderinger. For hver enkelt område er der desuden gjort rede for den vægtede konfidens for de fire kriterier. Konfidensskalaen er: = høj; = acceptabel; < 50 = uacceptabel. For forklaring af metoden, se Andersen et al. (2010b). Farvandsområde Konfidens (%) K1 K2 K3 K4 Samlet 1. Vadehavet, danske dele ,7 2. Nordsøen, sydlige kystnære del ,7 3. Nordsøen åbne dele ,0 4. Nordsøen, kystnære dele ,7 5. Ringkøbing Fjord ,1 6. Nissum Fjord ,8 7. Skagerrak, åbne del ,7 8. Skagerrak, kystnære del ,7 9. Kattegat, nordvestlige dele ,0 10. Kattegat, vestlige kystnære del ,7 11. Limfjorden ,0 12. Mariager Fjord ,3 13. Randers Fjord ,9 14. Kattegat, centrale dele ,0 15. Kattegat, sydlige åbne dele ,0 16. Kattegat, sydlige vestlige dele ,4 17. Kattegat, sydlige kystnære del ,7 18. Isefjorden 50 25,0 19. Roskilde Fjord ,8 20. Øresund, centrale dele ,6 21. Århus Bugt ,4 22. Fyn, nord for ,1 23. Odense Fjord ,0 24. Lillebælt ,3 25. Hjelm Bugt ,0 26. Fakse Bugt / Stevns ,0 Helt overordnet har de gennemførte vurderinger og klassifikation en acceptable eller høj konfidens (Fig. 4., panel C), kun Isefjorden har en uacceptabelt lav da der for dette områder ikke foreligger de nødvendige information om referenceforholdene. Dette generelle billede er i overensstemmelse med en lignende vurdering på Østersø-niveau, hvor Danmark lå i top-3 (Andersen et al. 2010b). Det er også interessant at data vedrørende både aktuel status og referenceforhold generelt har en høj konfidens (Fig. 4, panel B), mens data om acceptabel afvigelse i gennemsnit (Fig. 4, panel A) ligger lige under hvad der på Østersø-niveau betragtes som en acceptabel kvalitet af data.

10 Side 10/42 A B C 10 1,00 1,00 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 Frequency 5 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Final Confidence Rating (%) Figur 4 Sammenfatning af konfidens-vurderinger. Panel A = konfidens af informationerne om hhv. referenceforhold (RefCon), acceptabel afvigelse (AcDev) og aktuel status (AcStat). Panel B = konfidens for hvert af de fire kriterier (C1-C4 svarende til K1-K4). Panel C = frekvens af de samlede konfidens for de i alt 26 vurderede havområder. Område-specifikke opgørelser kan ses i bilag Konklusioner Det anvendte HEAT-værktøj må anses for at være veldokumenteret og velegnet til vurdering af eutrofieringstilstanden i de danske farvande, herunder også vurdering af usikkerheden på den gennemførte vurdering. Datagrundlaget er identisk med de data, som Danmark har lagt til grund for tidligere vurdering, bl.a. OSPAR s anden integrerede vurdering af eutrofieringstilstanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og HELCOM tematisk vurdering af eutrofieringstilstanden i de indre danske farvande. På baggrund af den i 26 danske havområder gennemførte klassifikation af eutrofieringstilstanden konkluderes følgende: 1) Kun de mest åbne havområder er ikke væsentlig påvirket at eutrofiering, 2) Alle øvrige hav- og kystområder er væsentlig påvirket af eutrofiering og 3) Usikkerheden i de gennemførte vurderinger er generelt lav. For de danske dele af Nordsøen og Skagerrak konkluderes: De åbne dele af Nordsøen og Skagerrak er ikke væsentlig påvirket af eutrofiering, tilstanden her er hhv. god og høj. Alle øvrige områder er påvirket af eutrofiering. Resultaterne af den gennemførte faglige vurdering af eutrofieringstilstanden i de danske havområder er sammenfattet i figur 4.

11 Side 11/42 For området bestående af Kattegat med Isefjorden/Roskilde Fjordkomplekset og de nordlige og centrale dele af Øresund konkluderes: De åbne områder er i større eller mindre grad påvirket af eutrofiering. Alle øvrige områder er i større eller lidt mindre grad påvirket, specielt de fjorde som har store oplande (Randers Fjord) eller ringe vandudveksling (Mariager Fjord og Isefjorden) med de åbne farvande. A North Sea/Skagerrak (8) Kattegat (12) Danish Belts/Baltic Sea (6) ALL (26) 0% 20% 40% 60% 80% 100% B North Sea/Skagerrak (8) Kattegat (12) Danish Belts/Baltic Sea (6) ALL (26) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5 Sammenfatning af status-klassifikation (panel A) og konfidens (panel B) i hhv. Nordsøen/ Skagerrak, Kattegat og Bælthavet/Østersøen samt samlet. Tallene i parentes angiver antallet af havområder. Klassifikationsfarverne er defineret i figur 2. For Bælthavet og de danske dele af Østersøen konkluderes: De åbne områder er i større (specielt de sydlige dele af Lillebælt) eller lidt mindre grad (de centrale dele af Øresund) påvirket af eutrofiering. Alle øvrige områder og fjorde er i større eller lidt mindre grad påvirket, specielt de fjorde som har relativt store oplande (såsom Odense Fjord). Farvandene omkring Bornholm er ikke klassificeret, men vurderes generelt som eutrofieringspåvirket (Miljøstyrelsen 2000, HELCOM 2009). Afslutningsvis skal det understreges, at konklusionerne i dette faglige notat er identiske med tidligere vurderinger af eutrofieringsstilstanden i de danske farvande (Miljøstyrelsen 2000, Ærtebjerg et al. 2003, OSPAR 2008, HEL- COM 2009).

12 Side 12/42 Referencer Andersen, J.H, F. Møhlenberg, T. Uhrenholdt, M.H. Jensen, B. Sømod & P. Henriksen (2005): Testing of the HELCOM Eutrophication Assessment Tool (HEAT) in Danish Marine Waters. DHI Technical Report. 32 sider. Andersen, J.H., L. Schlüter & G. Ærtebjerg (2006): Coastal eutrophication: recent developments in definitions and implications for monitoring strategies. Journ. Plankt. Res. 28(7): Andersen, J.H. & H. Kaas (2008): Danish assessment of eutrophication status in the North Sea, Skagerrak and Kattegat: OSPAR Common Procedure DHI Technical Report to the Danish Spatial and Environmental Planning Agency. 86 sider. Andersen, J.H., P. Axe, H. Backer, J. Carstensen, U. Claussen, V. Fleming- Lehtinen, M. Järvinen, H. Kaartokallio, S. Knuuttila, S. Korpinen, M. Laamanen, E. Lysiak-Pastuszak, G. Martin, F. Møhlenberg, C. Murray, G. Nausch, A. Norkko & A. Villnäs (2010a): Getting the measure of eutrophication in the Baltic Sea: towards improved assessment principles and methods. Biogeochemistry (published online; doi: /s ). Andersen, J.H., C. Murray, H. Kaartokallio, P. Axe & J. Molvær (2010b): A simple method for confidence rating of eutrophication status classifications. Marine Pollution Bulletin 60: Andersen, J.H., P. Axe, U. Brockman & K. Norling (in prep.): Towards harmonised and coordinated eutrophication status assessments in the North Sea, Skagerrak and Kattegat area. HARMONY project report. Anon. (1991a): Council Directive of 21 May 1991 concerning urban waste water treatment (91/271/EEC). Official Journal of the European Communities L 135. Anon. (1991b): Council Directive 91/676/EEC of 12 December 1991 concerning the protection of waters against pollution caused by nitrates from agricultural sources. Official Journal of the European Communities L 375. Anon. (2000): Directive 200/60/EC of the European Parliament and of the Council of 23 October 2000 establishing a framework for Community action in the field of water policy. Official Journal of the European Communities L 327/1. Anon. (2008): Directive 2008/56/of the European Parliament and of the Council of 17 June 2008 establishing a framework for community action in

13 Side 13/42 the field of marine environmental policy (Marine Strategy Framework Directive). Official Journal of the European Union L 164: Anon. (2009): Guidance document on eutrophication assessment in the context of European water policies. Guidance Document No. 23. Technical Report sider. Anon. (2010): Commission Decision of 1 September 2010 on criteria and methodological standards on good environmental status of marine waters. Official Journal of the European Union. L 232: Elliot, M., & V.N. de Jonge (2002): The management of nutrients and potential eutrophication in estuaries and other restricted water bodies. Hydrobiologia : Elliot, M., T.F. Fernandes V.N. de Jonge (1999): The impact of European Directives on estuarine and coastal science and management. Aquatic Ecology 33: HELCOM (2009): Eutrophication in the Baltic Sea. An integrated thematic assessment of the effects of nutrient enrichment in the Baltic Sea region. Baltic Sea Environment Proceedings N0. 115B. 148B. HELCOM (2010): Ecosystem Health of the Baltic Sea. An initial holistic assessment. Baltic Sea Environment Proceedings No sider. Henriksen, P. (2009): Reference conditions for phytoplankton at Danish Water Framework Directive intercalibration sites. Hydrobiologia 629: Jørgensen, B.B., & K. Richardson (eds.) (1996): Eutrophication in Coastal Marine Ecosystems. Coastal and Estuarine Studies, 52. American Geophysical Union. Washington, DC. 273 sider. Miljøstyrelsen (2000): Vandmiljø Status og perspektiver for et renere vandmiljø. Redegørelsen nr. 7/2000. Miljø- og Energimiinisteriet.48 sider. Nixon, S.W. (1995): Coastal marine eutrophication: a definition, social causes, and future concerns. Ophelia 41: OSPAR (2008): Eutrophication status of the OSPAR maritime area. Second OSPAR integrated report. OSPAR Commission, London, Publication 372/2008. Ærtebjerg, G., J.H. Andersen & O.S. Hansen (2003): Nutrients and Eutrophication in Danish Marine Waters. A Challenge for Science and Management. Ministry of the Environment, National Environmental Research Institute. 126 sider.

14 Side 14/42 Bilag 1: HEAT-beregninger fra havområderne 1-26 Bilag 1.1 HEAT 2.0 sheet for de danske dele af Vadehavet. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

15 Side 15/42 Bilag 1.2 HEAT 2.0 sheet for de sydlige kystnære danske dele af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

16 Side 16/42 Bilag 1.3 HEAT 2.0 sheet for de åbne danske dele af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

17 Side 17/42 Bilag 1.4 HEAT 2.0 sheet for de kystnære dele af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

18 Side 18/42 Bilag 1.5 HEAT 2.0 sheet for Ringkøbing Fjord. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

19 Side 19/42 Bilag 1.6 HEAT 2.0 sheet for Nissum Fjord. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

20 Side 20/42 Bilag 1.7 HEAT 2.0 sheet for de åbne danske dele af Skagerrak. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

21 Side 21/42 Bilag 1.8 HEAT 2.0 sheet for de kystnære danske dele af Skagerrak. Baseret på Andersen & Kaas (2008).

22 Side 22/42 Bilag 1.9 HEAT 2.0 sheet for de nordvestlige dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).

23 Side 23/42 Bilag 1.10 HEAT 2.0 sheet for de vestlige kystnære dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).

24 Side 24/42 Bilag 1.11 HEAT 2.0 sheet for Limfjorden. Baseret på HELCOM (2010).

25 Side 25/42 Bilag 1.12 HEAT 2.0 sheet for Mariager Fjord. Baseret på AHELCOM (2010).

26 Side 26/42 Bilag 1.13 HEAT 2.0 sheet for Randers Fjord. Baseret på HELCOM (2010).

27 Side 27/42 Bilag 1.14 HEAT 2.0 sheet for de åbne centrale dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).

28 Side 28/42 Bilag 1.15 HEAT 2.0 sheet for de sydlige åbne dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).

29 Side 29/42 Bilag 1.16 HEAT 2.0 sheet for de sydvestlige dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).

30 Side 30/42 Bilag 1.17 HEAT 2.0 sheet for de sydlige kystnære dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).

31 Side 31/42 Bilag 1.18 HEAT 2.0 sheet for Isefjorden. Baseret på HELCOM (2010).

32 Side 32/42 Bilag 1.19 HEAT 2.0 sheet for Roskilde Fjord. Baseret på HELCOM (2010).

33 Side 33/42 Bilag 1.20 HEAT 2.0 sheet for de centrale dele af Øresund. Baseret på HELCOM (2010).

34 Side 34/42 Bilag 1.21 HEAT 2.0 sheet for Århus Bugt. Baseret på AHELCOM (2010).

35 Side 35/42 Bilag 1.22 HEAT 2.0 sheet for farvandet nord for Fyn. Baseret på HELCOM (2010).

36 Side 36/42 Bilag 1.23 HEAT 2.0 sheet for Odense Fjord. Baseret på HELCOM (2010).

37 Side 37/42 Bilag 1.24 HEAT 2.0 sheet for de sydlige dele af Lillebælt. Baseret på HELCOM (2010).

38 Side 38/42 Bilag 1.25 HEAT 2.0 sheet for Hjelm Bugt. Baseret på HELCOM (2010).

39 Side 39/42 Bilag 1.26 HEAT 2.0 sheet for Fakse Bugt / Stevns. Baseret på HELCOM (2010).

40 Side 40/42 Bilag 2: Konfidens-vurderinger fra Nordsøen/Skagerrak, Kattegat og Bælthavet/Østersøen Opsplittede konfidens -vurderinger baseret på figur 5. Delområderne er Nordsøen/Skagerrak, Kattegat inkl. de nordlige dele af Øresund samt Bælthavet og Østersøen. A B C 10 Nordsøen/Skagerrak Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Frequency Final Confidence Rating (%) 1,00 1,00 10 Kattegat Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 Frequency 5 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Final Confidence Rating (%) 1,00 1,00 10 Bælthavet/Østersøen Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Frequency Final Confidence Rating (%)

41 Side 41/42 Bilag 3: Fotos Figur 3.1 Algeopblomstring, som er en direkte eutrofieringseffekt, ved kysten af Nordsjælland. Foto: Kristine Garde, DHI. Figur 3.2 Fisk kvalt af iltsvind, som er en indirekte effekt af eutrofiering i Ålborg Bugt. Foto: Christen Jensen, Naturstyrelsen.

42 Side 42/42 Bilag 4: Datablad Serie titel og nr.: Titel: Forfatter : Institut: Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikatorbaseret statusvurdering. Jesper H. Andersen, Ciarán Murray, Jens Würgler Hansen, Cordula Göke og Ditte Jansen Petersen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: År for udgivelse: August 2012 Redaktion afsluttet: 2011 Review: Peter Henriksen, Aarhus Universitet Lars M. Svendsen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Finansiering: Naturstyrelsen. Bedes citeret som: Andersen, J.H., C. Murray, J.W. Hansen, C. Göke og D.J. Petersen Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikatorbaseret statusvurdering. Fagligt notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi. 42 pp. Må citeres med kildeangivelse Sammenfatning: Keywords: Eutrofieringstilstanden i de danske farvande er i dette notat klassificerer ved brug af et indikator-baseret vurderingsværktøj, HEAT. Dette værktøj er i udgangspunktet baseret på værktøjer udviklet af hhv. OSPAR-kommissionen (OSPAR) og Helsinki-kommissionen (HELCOM). Vurderingen er baseret på de indikatorer og data, som Danmark har lagt til grund for eutrofieringstilstande i de danske dele af OSPAR- og HELCOM-konventionsområderne. For kystvande er der, i det omfang det er muligt, anvendt data fra vurderinger foretaget i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet. Overordnet kan det konkluderes at de danske havområder med undtagelse af de helt åbne dele af Nordsøen og Skagerrak er væsentligt påvirket af eutrofiering. Denne konklusion er i overensstemmelse med tidligere konklusioner, såvel national og internationale. Havstrategidirektivet, eutrofiering, næringsstoffer, karakterisering, klassifikation, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de danske bælter, Østersøen Sideantal: 42 Internet version: Bemærkninger: Dette notat kan downloades i elektronisk format (pdf) via DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi s hjemmeside Dette faglige notat er ét af i alt 18 notater udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelsen med en faglig karakterisering af miljøtilstanden i de danske havområder, herunder også en vurdering af påvirkningsfaktorer.

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4 Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Cordula Göke og Ciarán Murray Dato: August 2012

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Jakob Strand & Martin M. Larsen Institut for Bioscience

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Notat om falske tal i Note 5. I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Baggrunden er, at Esben Lunde

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Vandramme Direktivet implementering i EU

Vandramme Direktivet implementering i EU Vandramme Direktivet implementering i EU Henriette Faergemann Team Leader Directorate General for Environment European Commission Konteksten - The Water Blueprint Report on 2009 Report on on 2009 2009

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område

Læs mere

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans 1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM NOTAT Notat om DHI s rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af miljøkvalitet i havet Bo Riemann Forskningschef Dato: 22. december

Læs mere

Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer

Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Danske fjorde og kystnære havområder Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Rapport fra DHI og DCE Dato: 7. maj 2015 Forfattere: Hanne Kaas 1), Karen

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur

Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur D. 3. maj 2017 Tobias von Platen-Hallermund Interreg 2014-2020 med DK-deltagelse og relevante prioriteter Grænseoverskridende programmer Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data

Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2013 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse

Læs mere

Tildækning og befæstning af havbunden

Tildækning og befæstning af havbunden Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.1 Tildækning og befæstning af havbunden Jens W. Hansen Cordula Göke Anders Winderlin Dato: August 2012 Vurderingen af et havområdes miljømæssige status er baseret på en

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Modo finem justificat?

Modo finem justificat? Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer

Læs mere

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver Lærke Thorling Chefkonsulent De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-

Læs mere

Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder

Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere