81. årgang 3. hæfte CLBMBNSTRYKKBRIBT AARHUS 1955

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "81. årgang 3. hæfte CLBMBNSTRYKKBRIBT AARHUS 1955"

Transkript

1 81. årgang 3. hæfte Tidsskriftet er medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster", "Naturhistorisk Forening for Fyn", "Naturhistorisk Forening for Bornholm" og "Lepidopterologisk Forening" Dette hæfte er redigeret af Edwin Nørgaard med assistance ar Sigfred Knudsen l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLBMBNSTRYKKBRIBT AARHUS 1955

2 NATUR og MUSEUM Populær-videnskabelige småskrifter Udgivet af NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS Udkommer med fire numre årligt. Enkelte numre kr. 1,50. Abonnement kr. 5,00 Abonnenter får foruden tidsskriftet tilsendt meddelelser om "Søndagens filmserie", ekskursioner, udstillinger, årsberetning m. m. Museet er åbent hverdage (undtagen mandag) 14-17, søndage 13ao- 17. Kontortid Tlf. Aarhus

3 49 Oversigt over Bornholms plante- og dyreliv. Af Arne Larsen (Rønne). With nn English Suwmnry. Danmarks femte største Ø, Bornholm, der udgør et selvstændigt amt, ligger isoleret fra det øvrige land, ikke som traditionelle kort fejlagtigt antyder eksporteret til og indlemmet i det store svenske broderland, men solidt forankret ensomt mod øst ude i Østersøen. I luftlinie ligger Bornholm ca. 150 km fra landets hovedstad, men den korteste afstand til dansk jord, Møens Klint, er kun 135 km. Øen ligger dog nærmere to nabolande, idet det 50 m dybe Hammervand, der adskiller Bornholm fra Sverige, kun er 37 km bredt, og det mindre dybe farvand mellem Øen og Rugen måler 88 km - til nærmeste Sovjetkyst er der over 300 km. Om aftenen kan man se fyrene blinke på den svenske kyst og under særlig gunstige forhold tillige på Rugen, medens moderlandet end ikke anes. Bornholm ligger på højde med Sydfyn og Sydsjælland, vel nok sydligere end de fleste har på fornemmelsen, og gennemskæres af den femtende længdegrad, hvilket forøvrigt vil sige, at det er det eneste sted i Danmark, hvor klokken går helt rigtigt! Bornholms isolerede beliggenhed parret med det forhold, at Øen har en fra det øvrige land afvigende jordbund og tillige i visse henseender afvigende klimaforhold, har medvirket til, at der her er opstået et plante- og dyreliv, som er karakteristisk og på mange måder anderledes end i moderlandet Organismernes indvandring til Bornholm har fundet sted gennem luften (planter med lette frø eller sporer, dyr med vinger), over havet (planter med frø, som kan tåle saltvand, svømmende dyr, og dyr, der kan lade sig transportere af isflager, træstammer o. lign.) eller over land på tidspunkter, hvor Øen muligvis har været forbundet med andre landområder. Jordbu11d, overrade og kyst. Bornholm måler knap 600 km2, hvoraf den nordlige del, ca. 3 af det samlede areal, er præget af granitten, der her kommer tæt til overfladen eller endog gennembryder denne, medens den sydlige del af Øen, til trods for at undergrunden også her består af ældre dannelser - fra jordens oldtid, den palæozoiske tid - dog ligner det øvrige land mere, idet granitten ligger dybt nede og intet sted kommer frem. Som overalt i landet er det istidens gletsjere, der har tilført det øverste løse materiale, hvad enten det drejer sig om egentlig moræne, aflejret af isen selv,

4 50 eller om smeltevandssand fra isen, aflejret i floder eller søer. Morænen i Øens centrale dele er sandet og for en meget stor del dækket af skov, medens de kysh1ære egne består af fed lerjord, enkelte steder dog af morænesand, som f. eks. området Blemme Lyng i sydvest; også her mod syd, på sh ækningen fra Arnager mod Rønne, har senglaciale floder aflejret goldt, lagdelt sand. På den sydøstlige del af Øen findes hævet havbund fra senglacial- og littorinatid. Store dele af den bornholmske kyst består af flyvesand, der stedvis er ophobet i klitter af imponerende højde. Navnlig er Fig. l. Klippekysten udgør ca. halvdelen af Øens omrids. (Frede Kjøller fat.) dette tilfældet på sh ækningen fra Balka over Dueodde til Boderne, men også mellem Rønne og Hasle findes en sammenhængende sandkyst, og selv enkelte steder mellem klipperne, som ved Sandvig og j\ilelsted, afløses den hårde granit af blødt sand. Klinter af ler eller leret sand fra jura- og kridttid findes fra Boderne til Rønne, afbrudt af Bornholms eneste kalkklint ved Amager, medens regnirere moræneklinter kun findes på en sh ækning nord for Hasle. Sammenlagt udgør den del af kysten, der består af mere løse jordarter, ca. halvdelen af Øens omrids, medens den hårde kyst, granitkysten, sh ækker sig fra Gines Minde på vestkysten over Hammeren, langs hele nordkysten - af mange fejlagtigt benævnet Østkysten - til Svaneke og herfra

5 51 videre langs Østkysten til en lille km nord for Nexø. Egentlig fortsætter den»hårde kyst«helt til Balka; denne sidste strækning består dog ikke af granit, men af flade sandstensklipper, der giver plads for bløde sb andenge omend i mindre format og udad går over i fladvand. Her står vi over for et af de få steder på Øen, hvor der er betingelser for vadefugleliv, og en del af denne strækning er da også fredet. Klippekysten varierer fra stejle forkløftede partier, hvor der stilles store kra til plantelivets vedhængningskraft, til strækninger med flad skærgård, hvor der på rolige partier mellem klipperne bliver muligheder Fig. 2. Klitter ved Dueodde. (Frede Kjøller fot.) for miniatur-sb andenge, eller hvor der skabes betingelser for dannelse af grusede strandvolde, som igen giver andre muligheder for planter og dyr. Selv om glacialtidens ismasser var i besiddelse af uhyre kraft, har denne styrke dog ikke været stor nok til at udviske det, der allerede dengang var og endnu i dag er det væsentligste karaktertræk ved Bornholms overflade. Der tænkes her på de talrige og for de flestes vedkommende allerede i urtiden dannede >Sprækkedale<<, som mange steder præsenterer sig ved stejle klippevægge hævende sig op fra fugtig engbund, og som gang på gang afbryder det kulturtæppe, der har lagt sig hen over øen. Næsten lineære og parallelle forløber de i retningen nordøst-

6 52 sydvest, ofte strækkende sig over adskillige km - Ekkodalen, den længste og den af turister bedst kendte, endog 12,5 km - og stedvis ligger de ret tæt på hinanden, hvilket f. eks. er tilfældet i de stærkt forkløftede Paradisbakker. Disse sprækkedale virker idag som»oaser«i det af mennesket arnprægede landskab, util- Fig. 3. Sprækkedal (Kjeldseå). (Frede KjØller fot.) gængelige som de er for plov og harve, bevoksede med en sprudlende, ofte næsten uigennemh ængelig vegetation og med et mylder af karakteristiske zoologiske fænomener. Det er klart, at et område med så afvekslende geologiske forhold, både med hensyn til overflade, som egentlig jordkvalitet, og med en kystlinie, der ustandselig skifter i typen, må give et rigt og stærkt varierende udtryk for livsformer, og Bornholm har d<-i også ord for at have ganske særlig afvekslende naturforhold, såvel i geologisk som i biologisk henseende. Klilna. Bornholms klima afviger kun i mindre grad fra det Øvrige lands. Det kan dog nævnes, at den omgivende vandmasse er årsag til, at foråret kommer senere til Øen, men at sensommeren til gengæld er af længere varighed. Det kan ikke skjules, at blæst på Bornholm er en almindelig foreteelse - vindblæst vegetation taler sit tydelige sprog herom - og som i det øvrige land

7 53 er det vestenvinden, der dominerer. Den årlige nedbør ligger ved vestkysten på 54 cm, stigende med højden til Almindingens 71 cm for igen at falde mod den østlige kyst, der ligger i regnlæ af den vestlige landmasse, og har Øens laveste regnmængde. Christiansøs nedbør er helt nede på 42 cm, noget af det mindste, der er målt i Danmark. Bornholm har således betydelig ringere nedbør end store dele af landet, og navnlig kan forsommeren visse år have karakter af»tørtid«. Dette forhold i forbindelse med stærk ophedning og næsten afsvidning af sydvendte skråninger, kan her skabe betingelser, der minder om forholdene på fastlandenes stepper, og dermed give Bornholm et islæt af organismer, der egentlig hører hjemme sådanne steder. Muligt er det, at den kølige og klamme havgus, der navnlig på lune forårsog forsommerdage brat kan forvandle det lune og gæstfri til noget brutalt, koldt og barskt, det er muligt, at dette meget almindelige bornholmske fænomen indvirker på Øens liv. Hvad ved vi i grunden om, hvordan dyr og planter >>synes om«og reagerer på en så pludselig ændring i den Øjeblikkelige klimatiske situation? Ved vi i det hele taget noget om, hvad organismerne kan tåle af den slags, vi, der selv flygter ind og lader pejsen agere varmekilde? Livet i havet. Livet i havet omkring Øen, der er bestemmende for, hvad man finder ved og på kysten, er stærkt påvirket af ØstersØens ringe saltl1oldighed (ca. 0,8% ved Bornholm). P l a n t e l i v e t består væsentligst af algevegetation, der imidlertid er meget artsfattig; mange af de arter, der forekommer, er defom1e, men danner dog undervandstæpper på såvel klippeskær som løse sten. Indenfor frøplanterne mangler Bændeltang (Zostera) næsten helt, vel mere på grund af det urolige vand end på grund ringe saltholdighed, og opskyllede tangmasser (borrih.»edja«el.»evja<<) består næsten udelukkende af blæretang, der bedre kan tåle bølgeslag og heller ikke er så saltkrævende. Brakvandsplan ter, som Vandkrans (Zann ichelua) og Havgræs (Ruppia), er hyppige, og rene ferskvandsformer, som arter af slægterne Vanchanunkel (Batrachium) og Vandaks (Potam.ogeton), træffes; navnlig den sidste kan i havnebassiner danne tæpper, der minder om bændeltang bevoksninger. - D y r e l i -v e t i havet er karakteriseret ved l) m a n g e l e n a f a d s k i Il i g e u d p r æ g e d e s a l t v a n d s f o r m e r, hvoriblandt Søanemoner (Actinia), Br ndegople (Cyanea capill.ata), Søstjerner (Asterioidea.), Søpindsvin (Echinoidea.) og Krabber (B-rachyura), altsammen dyr, hvis fravær gør badelivet ved Bornholm me.re betryggende end andre steder i landet. Desuden mangler de allerfleste ellers

8 54 almindelige saltvandsbløddyr (Mollusca), således også den almindelige Strandsnegl (Littorin a littorea), der muligvis dog vil kunne findes noget uden for kysten i det mere saltholdige bundvand. Også Pæleorm (Teredo) mangler ved øen, men da dette dyr i de senere år har vist tendens til at brede sig længere ind i Østersøen, og bl. a. på Møen har lavet stor ravage, er man på Bornholm for at gardere sig mod eventuelle angreb begyndt at anvende betonpæle ved nye havneanlæg. Adskillige udprægede saltvandsfisk (P isces) forekommer ikke ved Bornholm, og såvel Makrel (Scom.ber scombrus) som Hornfisk (Belone belone) er ret sjældne. Endvidere er det karakteristisk, at 2) d e f l e s t e f o r e - k o m m e n d e s a l t v a n d s a r te r optræder i d i m i n u - t i v e r a c e r: dette gælder Sild (Clupea harengus)- en»røget bornholmer«er en voksen sild - Rejer (Natant ia), Blåmusling (Mytilus edulis), der her kun opnår en længde på et par cm, Hjertemusling (Cardium) o. m. a. Endelig tillader den lave saltprocent, 3) at a d s k i Il i g e f e r s k v a n d s d y r t i l l i g e f o r e k o m m e r i h a v e t. Således er Gedde (Esox luci-us), Aborre (Perca fluviatius) og Skalle (Leuciscus mtilus) alle almindelige. Om foråret samles de gydende fisk på lavere vand, og det er bevist, at æggene, saltholdigheden i vandet til trods, også klækkes. Endvidere vrimler det med ferskvandssneglen, Theocloxus (Ne1'itina) fluviatilis, på stenene, hvor den synes at have indtaget Littorinas plads, og imellem tangbuskene kan man undertiden træffe Vandkalve (Dytiscus) svømmende. Øens planteliv. De fleste almindelige planter har Bornholm fælles med moderlandet, og også plantesamfundene er stort set de samme. Specielle er de samfund, man finder ved k l i p p e k y s t e n, og her er de ellers bare klipper af nøjsomme sporeplanter - Vortelav (Verrucaria maura), i\!iessinglav.(placoclium mumle) og Busklav (RamaU-na scopulonnn) - inddelt i tre iøjnefaldende bælter: et sortfarvet,»:tvlaurabæltet«, på de steder, hvor bølgesprøjtet når op, et messinggult, > Placodiumbæltet«, længere fra vandet og et grågrønt,»ramalinabæltet«, højest oppe. På lave steder mellem klipperne er der små vegetationsrige strandenge med Harrilgræs (Juncus geranli), Jordbærkløver (TrifoUum fragifenun) og ofte helt gule af Kantbælg (Tetragonolobus), men frodigere vegetation begynder først over ramalinabæltet og er her karakteriseret ved Dværgmispel (Cotoneaster), flere arter Røn (Sorbus), Kirsebær (Cerasus avhun) (bornh.»kjyssabær«) og en urteflora, hvori Svalerod (Cynanchum vincetox icum), Blodrød Storkenæb ( Geran ium sangu:ineum), Aksblomsh et Ærenpris (V emnica spicata) o. a. ret sjældne danske arter er almindelige. Ligeledes findes der i s p r æ k k e cl a l e n e en

9 55 Fig. 4. Farve-Vajd (Isatis Unctoria) t. v, Melet Kodriver (Pri.mula farinosa) t.h. (Frede KjØller fot.) for Bornholm særegen vegetation, hvoriblandt Kirsebærtræerne sammen med TjØrn (Cmtaegus), Avnbøg (Carpinus), mange Rosearter (Rosa), Ene (Jwniperus) og Ørnebregne (PtericUum) skjuler et utal af sjældne danske arter. Endvidere danner de af stengærder omringede o v e r d r e v m e d I a v e r u n d - k I i p p e r o g k r a t (bornh.»løkkjar), og hvori landmandens kvier finder føde, et karakteristisk plantesamfund. Her i det lave græstæppe er det navnlig Hulkravet Kodriver (P1'in1-ula veris) og mange arter Gøgeurt (01 chis), der sætter farve til, mens Lav Tidsel (Circium acau1e), Bakketidsel (Cadina), Slåen (Prunus spinosa) og Roser leverer et ubehageligt moment under botaniseringen. Den bornholmske l y n g h e d e, oftest med klipper og bakker, er påfaldende artsfattig og dannes udelukkende af Hedelyng (Callu11a) og i kystnære områder tillige af Revling (Em.petnnn), medens Klokkelyng (Erica), Tyttebær (Vaccinium vius-idaea) og Tranebær (O:rycoccus) er sjældne. Hist og her træder også Blåbær (Vacci'n:ium myrtulus) til; men den synes dog at være almindeligere i de lyse nåleskove. J\1Iange steder på lyngarealerne er opvækst af Bævreasp (Popul:us tremula), Kirsebær og Skovfyr (Pinus silvestris) blevet et problem. Da det fortrinsvis er den dårligere jord, der beplantes med træer, består de bornholmske s k o v e i hovedsagen af nåletræer, hvoriblandt Skovfyrren er påfaldende almindelig. Til mange bøndergårde er knyttet smålunde, regulære blandingsskove med Avnbøg mellem Eg (Quercus) og Hassel (Corylus), og også her mængder af Kirsebær. Karakteristisk er det tillige, at smalle skovbræmmer

10 56 Fig. 5. Rederod (Neottia nidus avis) og Liden VintergrØn (Pi'rola minor) ved Kattemyr i Almindingen t.v. Bl och ød Storkenæb (Geraniu,m sangu'i.newm) t.h. (Frede Kjøller fot.) indrammer alle bornholmske vandløb og danner basis for særlige, såvel botaniske som zoologiske, biotoper. StØrre e n g d r a g mangler på Bornholm, men»våd«vegetation med sjældnere arter træffes dog omkring Øens mange små søer og vandhuller, samt, som allerede beskrevet, mellem kystklipperne. l) P l a n t e r, d e r i k k e f i n d e s i d e t Ø v r i g e l a n d : Sort Radeløv (Aspleniu.m adiantwn-nigrum), Vår-Spergel (Spergu.la vernalis), Mur-Draba (Draba. muraiis), Vedvarende Måneskulpe (Lu1w.ria. mdiviva.), Farve-Vajd (Isa.tis tinctoria.), Takkeklap (Bunias orientalis), Apennina-Anemone (Anemone a.pennina. var. pallida.), Sump-Viol (Viola uliginosa), Skinnende Storkenæb (Geranium luciclmn), Rød Rundbælg (Anthylltts vulgaris var. coccinea), Bornholmsk Røn (Sorbus intenneclia.), Akselbær-RØn (S. aria), Rød Dværgmispel (Cotoneaster i.ntegerrima.), Sort Dværgmispel (C. melanocarpa), Spydbladet Skjolddrager (Scutella.ria hastifolia.) m. fl. 2) P l a n t e r, s o m e r r e t s j æ l d n e i d e t Ø v r i g e land, men hyppige på Bornholm: Hylster-Guldstjerne (Gagea spa.ta.cea), Vår-Potentil (Potentilla. venw.), Bakke-Jordbær (Fra.ga.ria viridis), Kassubisk Vikke (Vicia. cassubica), Smalbladet Klokke (Cmnpa.nu.la persicifolia), Svalerod (Cyna.nchu.m vincetoxicum), Engskær (Serratu.la tinctoria.) o. a.

11 57 Fig. 6. Nordisk Radeløv (Asplenirnn septentrionale). (Frede KjØller fot. 3) P l a n t e r. d e r l i g e s o m i d e t Ø v r i g e l a n d også er sjældne på Bornholm: Nordisk Radeløv (Aspleniwn septentrionale), Flad Ulvefod (Lycopodiwn complanatwn), Topspirende Rapgræs (Poa bulbosa), Fin Kæruld (E1 iophorl/.1n gracile), Skrueaks (Spiranthes spiralis), Poselæbe (Coeloglossum viride), Hjertebladet Fliglæbe (Listera co'i data), Bakke-Gøgeurt (Orchis ttstulattts), Dværg Åkande (Nuphar pwmilwm), Enblomstæt Fladbælg (Lathyrus sphæricus),bakke-svolvrod (Peucedanwn oreoselintt:ln),brændeskærm (Cniclium venoswn), Bjerg-Kløver (Trifolium montanum), de fleste arter VintergrØn (Nrola), lvielet Kodriver (P1 i.m:ula farinosa), Linnæa (Linnaea borea.us) m. fl. 4) P l a n t e r, s o m m a n g l e r p å B o r n h o l m : Frøbid (Hydrocharis morsus-mnae), Krebseklo (Stratiotes aloides), Vandpest (Helodea canadensis), Benbræk (N111thecium ossifra.gltm), Engblomme (Trollius europaeus), Klatrende Lærkespore (Corydalis clal)iculata), alle arter Visse (Genista), Dansk Astragel (Astragalus danicus), Småbladet Milturt (ChrysospleniLI!m oppositifolium), Fladkravet Kodriver (Primula elatior), Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum), begge arter Balsamin (Im:patiens), Guldblomme (A-mica montana) o. fl. a. Som s æ r l i g s e v æ r d i g e b o t a n i s k e l o k a l i t e t e r kan nævnes: skråningerne ved Hammershus, Stevelen ved Rø,

12 58 Kleven i Klemensker, Sandflugtskoven mellem Rønne og Hasle, Kystklinterne fra Arnager til Boderne, Loftsgårdsskoven i Aker, Bastemose i Almindingen, Vallensgårdsmosen i Aker og Ølene. Øens dyreliv. Som på andre isoleret beliggende øer er artsantallet inden for flere dyregrupper ret ringe, og i det følgende vil tal i [ J angive artsantallet i hele landet, medens andre tal angiver artsantallet for Bornholm. Isolationen er dog ikke så effektiv, at der på Øen findes endemiske arter, altså dyre- eller planteformer, som ikke forekommer andre steder på jorden; Bornholm er en udpræget,,fastlandsø«, hvis organismer, forskelligheder til trods, dog biologisk må følge det omgivende fastlands love og ikke som»oceanøerne«kan møde frem med noget, som Øen har eneret på, noget endemisk. Pattedyr (Mmnmalia) 19 [ 45] : R o v d y r (Cm n-ivom) l [8] Ræv (Vulpes vu.lpes). Knogle af Skovmår (Mmtes mmtes) er fundet i køkkenmødding, men hele mårfamilien, altså også Husmår (Martes foi.na), ilder (Ptltorius putorius), Hermelin (lvlustela ermi.nea), Brud (lvfustela ni.valis), Grævling ("Me/,es meles) og Odder (Lutra lutra) mangler i vore dage. Hverken den brune LandbjØrn (Ursus arctus), Vildkat (Felis silvestris), Los (Lynx lyn :) eller Ulv (Canis lupus) er fundet i bornholmske tørvemoser. G n a v e r e (Rodentia) 7 [16] : Egern (Sciums vu.lgaris) indført 1886 (rødbrun race), Hare (Lepus eu:ropæus) (bornh.»hara«), lviarkmus (M-icrotus agrest is) (bornh.»agerstaggra«), Brun Rotte (Rattus norveg-icus), Husmus (Mus Jnuscu.lus), Skovmus (Apodemus sylvaticus), Halsbåndmus (Apodemus flavicolus). Vandrotte (Arvicola terrestris) angives i Danmarks Fauna som forekommende på Bornholm, men beviser derfor foreligger ikke, og den er forgæves eftersøgt. En enkelt Branelmus (Apodemus agrarius) blev 1942 fanget i en fabrik i Rønne, men det viste sig, at den var indslæbt med en varekasse. - Vild Kanin (Oryctolagus cuniculus) forekommer ikke; forvilelede Sumpbævere (Myocaster coypus) er undertiden truffet, men disse holeler sig næppe i mange år. Tre kranier af Bæ ver (Castor fiber) er fundet i bornholmske tørvemoser. Insektædere (l11sectivora et Chiroptem) 9 [17] : Pindsvin (Erinaceus eu.ropæus) (bornh. "Jylkatt«), Spidsmus (Sorex amneus), Dværgspidsmus (Sorex minutus), Skægflagermus (Myolis m.ystacinus), Frynseflagermus ( M. nattere1 i), Vandflagermus (M. dau.bentonii), Langøre (Plecotus attrittts), Brunflagermus (Nyctal-is noctula), Sydflagermus (Eptesicus serotinus). NB. : Mulelvarp (Talpa europaea) fineles ikke.

13 59 Fig. 7. Rådyrlam (Capreolus capreolus), 2 timer gamle. (Frede Kjøller fot.) H o v d y r (Ungulata.) l [ 4]: Rådyr (Ca.preolus ca.preolus) er indført omkring 1880 og nu almindelig i alle større skove. Kronhjort (Cervus elaplms) uddøde omkring 1780, men indtil da havde øen en meget stor bestand, hvorfra bl. a. Dyrehavens hvide krondyr skal stamme. - Rensdyr (Rangifer tarandrts), Elsdyr (Alces alces), Kronhjort og Vildsvin (Sus scrofa. ferus) er fundet i mængde i tørvelagene, medens hverken Urokse (Bos tau rus w rts) eller Bison (Bos bonasus) er påvist i bornholmske moser. Såvel Gråsæl (Ha.lichoerus gryphus), Spættet Sæl (Phoca. vitulina.) som Ringsæl (P. hispida.) kan (sjældent) træffes på kysten, men ingen af dem yngler på Øen; unger af gråsælen er i hårde vintre truffet på isflager. Marsvin (Phoca.ena. phocaena.) ses og fanges undertiden i farvandet omkring Bornholm. Fugle (Aves) l) A l m i n d e l i g e y n g l e f u g l e Gråspurv (Passer damest-ic u s) (bornh.,, Sporr«), Skovspurv (P. montanus), Gulspurv (Emberiza citrinella.) (bornh.»gulvælminj «), der på Bornholm, når den synger typisk, har en ekstra tone i afslutningen af trillen, Bogfinke (FringUla. coelebs) (bornh.» Bofinka «), Tornirisk (C arduelis ca:nabina.) (bornh.» Gråirsk a«), GrØniTisk (Chloris chloris), Krage (Corvus corone cornix) (bornh.»ktåga<<), Råge (Corvus fntgilegus) (bornh.»råg<<), der har

14 60 redekolonier i næsten alle lunde og i store flokke ses på markerne året rundt, Almindelig Allike (Coloeus moneclula moneclula) (bornh.»kaja«), som er talrig i byernes skorstene og ofte på mange måder til plage, yngler tillige kolonivis i klippespalter, f. eks. i Ekkodalen, og desuden i Almindingen i gamle stengærder, Husskade (P.ica p'ica) (bornh.»skadda«), Skovskade (Garmlus glanclarius), Stær (Sturnus vulga1'is), Solsort (Turclus merula) (bornh.»bækkjastarr«), Sangdrossel (Tu1'cltts ericetarum ericetorum), der endnu ikke på Bornholm er blevet byfugl, Rødhals (Erithacus ntbecula) (bornh. >>RØkjælh,»RØkroes«), Sanglærke (Alaucla arvensis) (bornh.»larka«), Skovpiber (Anthus trivial-is), Hvid Vipstjert (Motac'illa alba alba) (bm nh.»haurafoul«), Gærdesmutte (Trogloclytes trogloclytes) (bornh.»gjarekonge«), Jernspurv (Pnmella modular-is), Digesmutte (Oenanthe oenanthe oenanthe) (bornh.»stenjælpa«), Nattergal (LusC'inia lusdnia) (bornh.»fjælstaun«), er meget almindelig i sprækkedalene, åkrattene og i bondegårdenes»løkkjer«, og Bornholm benævnes undertiden Nattergalenes Ø, Havesanger (Sylvia botin), Tornsanger (S. communis), Gærdesanger (S. CU1'1'Uca.), Munk (S. atricap'illa), Almindelig Løvsanger (Phylloscopus trochilus trochilus), Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix), Gulbug (Hippolais icteri na.), Musvit (Pa. rus major) (bornh.»flæskatjiv«,»rainfoul«,»savfilijn«,»sjitafoul<), Blåmejse (P. caeruleus caeru.letts), Sortmejse (P. ater), Fuglekonge (Regulus 1'egulus) (bornh.»tøm- Fig. 8. Unger af Musvåge (Buteo buteo). (Frede Kjøller fot.)

15 61 malidijnj«, >>Kongefouh), Bysvale (Delichon urbica), Landsvale (Hinmdo rustica), Digesvale (Riparia riparia). - Gøg (Guculus canorus) (bomh. >>GjØj«). - Stor Flagspætte (Dryobates mafor pinetorum) (bm nh.»træpikkara«).- Alm. tlusvåge (Buteo buteo buteo), Almindelig Spurvehøg (Accipiter nisus nisus) (bm nh.»sporrahøj«,»habah). - Gråand (Anas platyrhynchos), Ederfugl (Somateria mollissima) (bm nh.»abo«), der mange steder næsten tam svømmer rundt i havnebassinerne; de fleste ederfuglekuld stammer fra Græsholm ved Christiansø, Toppet Skallesluger (Mergus serrator) (bm nh.»skræjkka«), der er almindelig såvel ved klippekysten som ved de»blødere«kyster. - Stormmåge (Lants ca:nus), der, efter at være næsten helt fordrevet fra Græsholm ved Christiansø, nu er almindelig ynglende ved kysten, og også træffes h. og h. ved fersk vand, f. eks. ved Spellingemosen og Ølene. - Skovsneppe (Scolopax rusticola), som på Bornholm er fredet om foråret og antagelig derfor taget til i mængde, Vibe (Vanelltts vanellus), der ikke er særlig talrig. - Blishøne (FuUca atm), Grønbenet Rørhøne (Gallinula chlompus). - Ringdue (Columba palumbus) (bornh.»skuda«), der endnu ikke er blevet byfugl. - AgerhØne (Perdix perdix) er ikke hjemmehørende på Øen, men indført omkr. 1875, Fasan (Phasianus colchicus) indført omkr ) M i n d r e a l m i n d e l i g e y n g l e f u g l e Stillits (CardueUs carduel-is), Stor Dompap (Pyrrhula pyr'l'lwla pyrrh:ula), Grønsisken (CardueUs spinus), Rødstjert (Phoenicu1 us phoenicurus), Bynkefugl (Saxicola rubetra), Gul Vipstjert (Motacilla flava flava), Engpiber (Anthus pratensis), Sivsanger (Acrocephalus schoenobaenus), Nordlig Træløber (Certhia fam-iliaris familiaris ), medens det de fleste steder i landet drejer sig om en anden race: Den syd. lige Træløber (C. f. macrodactyla), Broget Fluesnapper (Ficedula hypoleuca), Grå Fluesnapper (Mttscicapa st1 iata), Almindelig Tornskade (Lan ius collurio). - Mursejler (Apus apus) (bm nh.»rainsvala<<). - Krikand (A1ws crecca) (bornh.»årt<<), Atlingand (A querquedula), Gravand (Tadorna tadorna) (bm nh.»graugåz<< ).- Gråstrubet Lappedykker (Podiceps griseigena). - Baltisk Sildemåge (Larus fuscus fuscus), der er talrig på Græsholm ved Christiansø, yngler også på klippeafsatser flere steder ved Hammershus, Sølvmåge (L. ærgentatus argentatus), Hættemåge (L. ridibundus), som først begyndte at yngle på Øen omkr. 1935, og hvoraf der nu findes kolonier ved Vanensgårdsmosen og Ølene, Fjordterne (Sterna hirundo) (bm nh.»svårthætta<<,»kjirra<<), både på klippeskær og ved Dueoddes sandstrand. Stor Præstekrave (Charadritts hia-

16 62 Ucula hiaucula) (bornh. >> Fjærepist«,»Stranrujlja«), såvel ved Ølene som flere steder ved kysten, Lille Præstekrave (Chamdrius clubius cw onicus) i grusgrave ved Arsdale og sandstensbrud ved Akirkeby og Nexø, Dobbeltbekkasin (Capella gallinago) (bmtih.»horsagjøj«). 3) S j æ l d n e y n g l e f u g l e Bomlærke (Emberiza calandra) (bornh.»gråvælmijnj«) har efter ældre sagkyndiges udsagn været almindelig på Øen i forrige århundrede; efter i de sidste menneskealdre at være anset som uddød blev den i sommeren 1954 set Øst for Akirkeby under omstændigheder, der talte for, at det drejede sig om en ynglefugl, Rørspurv (Ernberiza schoeniclus), Kærnebider (Coccothmustes coccothmustes ), Rørsanger (Acmcephalus scirpaceus) (? ), DrosselrØrsanger (Acrocepha1us arunclinaceus ), har sandsynligvis ynglet ved Bastemose 1951; nogen rede blev dog aldrig fundet, Sydlig Halemejse (AegUhalos eauelatus eumpaeus) (bomh.»gompafoul«). - Natravn (Caprimulgus europaeus). - Vendehals (Jynx torquilla). - Duehøg (Accipite1' gentilis) (?), Rørhøg (Cir cus aemginosus) er i de senere år begyndt at ruge flere steder i Almindingen, Tårnfalk (Falco Unnunculus), Vandrefalk (F. peregrinus), som yngler enkelte steder på klippeafsatser, men sjældent får ro, Lærkefalk (Falco subbuteo). - Skeand (Spatula clypeata), Troldand (Aythya fujigula), som enkelte år har ynglet i Hundsemyre. - Baltisk Alk (Alca torda torda) (bornh.»sjøpapegøja«,»mula«) og Baltisk Lomvie (Uria aalge interm.edia) (bm nh.»ringvia«,»mula <) yngler i vore dage kun på Græsholm ved Christiansø. Lille Lappedykker (PocUceps r uficollis). Fiskehejre (A1'Clea cinerea) er fornylig begyndt at yngle på Øen, men hidtil kun ganske få par. Sh andskade (Haematopus ostralegus), Rødben (Tringa totanus), Brushane (Philomachus pugnax), der i hvert tilfælde 1939 ynglede ved Ølene. - Engsnarre (Cr ex crex), Vandrikse (Rallus aquaticus), Plettet RØrvagtel (Porzana porzana). - U gier er sjældne på Bornholm; med sikkerhed kendes kun Skovhornuglen (Asio otus) som ynglende. 4) F u g l e, d e r h a r y n g l e t e n e n k e l t g a n g i nyere tid Pibeand (Anas penelope) blev 1916 set med unger ved Hundsemyre. Ringdrossel (Tur dus torquatus) blev 1935 fundet med rede i vedbend på klippevæg ved Jons Kapel. Pirol (Oriolus oriolus) blev set med unger ved Onsbæk s. f. Rønne Isfugl (Alceclo atthis ispida) har i 1940 sandsynligvis ynglet i kaolingrav v. Rabækkeværket i Knudsker, hvor der ind i kaolinskrænten blev fundet et rederør med fiskerester. Biæder (Merops apiaster) yng-

17 63 lede (to par) 1948 i grusgrav n. f. Hasle; to forulykkede, flyvefærdige unger står på Bornholms Museum. Hærfugl (Upupa epops) ynglede sandsynligvis ved Hundsemyre 1949, da fuglen blev set sommeren igennem; rede blev dog ikke fundet, men udfløjne unger menes set. Mellem 1862 og 1879 blev der i Almindingen 9 gange fundet reder af Tyknæbbet Nøddekrige ( Nucifmga caryocatactes caryocatactes). 5) N o g l e r e t a l m i n d e l i g e d a n s k e f u g l e, d e r s y n e s at mangle helt på Bo r nholm Gransanger (Phylloscopus collybita.), Kærsanger (Acrocephalus palu. stris), Spætmejse (S-itta eu.ropaea), Sumpmejse (Parus palustris), Topmejse (P. cristat us), Sortkrage (Corvus corone corone), Toplærke (Galerida. crista.ta). - Mosehornugle (Asio flammeus), Kirkeugle (Athene noctua), Natugle (Strix aluco). - Sortterne (Chlidonias niger), Dværgterne (Stema albifrons), Havterne (S. paridisaea), Splitterne (S. sandvicønsis). - Almindelig Ryle (Calidris alpina schi.nzu), Klyde (Recurvirostm. avosetta), - Spidsand (Anas acuta), Grågås (Anser anser), Knopsvane (Cygnus olor). - Stork (Ciconia ciconia), der dog i slutningen af forrige årh, gjorde forsøg på at yngle ved Åkirkeby, - Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus). 6) F u g l e, d e r f o r s Ø g s v i s h a r v æ r e t u d s a t p å Ø e n Tjur (Tetrao urogallus) inehørtes første gang 1891 (2 haner, 4 høner); bestanden slog godt an og holdt sig, trods efterhånden hensynsløs jagt, indtil omkr Ved et nyt forsøg i 1928 (6 haner, 5 høner), holdt bestanden sig til 1931, og ved de sidste i 1952 (3 haner, 4 høner) og 1953 (l hane, 3 høner), menes fuglene allerede at være forsvundne. Skandinavisk Urfugl (Lyrunts tetrix tet'l'ix) blev sidst i halvfemserne (7-8 stk.) udsat i Almindingen; de syntes at slå an, men den sidste blev skudt vistnok Dalrype (Lagopus subalpirw) blev udsat ved Hammeren og i Almindingen 1910, men fuglene forsvandt allerede den følgende vinter. Adskillige fuglearter passerer henover Bornholm under trækket, men nogen større rolle som støttepunkt for fugletrækket spiller Øen ikke. Ivlan ser dog såvel forår som efterår adskillige småfugle fouragere i skov og mark, og ved sh anden, navnlig ved den flade strand s. f. Nexø, vadefugle, der dog nok kan have vanskeligt ved at finde føde ved øens fattige kyst. Et sikkert forårstegn er de store flokke af hækkende Traner (Grus grus), der ofte slår sig ned på markerne eller ved større moser som f. eks. Ølene og Bastemose. Krybdyr (Reptilia) 5 [6] Markfirben (Lacerta agilis) (bm nh.»hujnaøla«) er meget almindelig overalt ved kysten, i særlig grad knyttet til klinteky-

18 64 sterne, men kan også træffes inde i landet. Skovfirben (L. vivipam) er hyppig i fugtige skov- og lyngområder, men ses også nærmere havet; et helt sort individ blev 1954 fanget ved Bølshavn. Stålorm (Anguis fmgilis) (bornh. >>Ormslå«) træffes overalt, hvor der er skov. Snog (Nat1 ix natrix) er kun stedvis almindelig, navnlig i visse sprækkedale, andre steder sjælden. Hugorm (Vipera berus) (bm nh.»orm«) er ikke så hyppig på Bornholm, som den har ord for at være; sorte hugorme er ikke påvist. Glatsnog (Coronella a.ustriaca) er det eneste danske krybdyr, som ikke er påvist på Øen. Skjold af Sumpskildpadde (E-mys europaea) er flere gange fundet i bornholmsk tørv fra egeskovstiden. Padder (Amphibia) 9 [13] Grøn FrØ (Rana esculenta) (bornh.»pugga«) er meget almindelig; den større, Østeuropæiske race, R. ridibunda, som ikke er påvist andre steder i landet, blev 1949 konstateret på Bornholm, hvor den har vid udbredelse. Springfrø (R. agil-is) er almindelig overalt på øen, særlig knyttet til krah ige skov- og lyngområder, og der er på sådanne steder næppe et vandhul, hvor det ikke i det meget tidlige forår vrimler med dens æggeklumper. Løvfrø (Hyla arborea) (bornh.»lævskræj«) er så hyppig, at det kan være vanskeligt af afgøre, om det er denne, springfrøen eller den grønne frø, der er den talrigste på Øen; de bornholmske forårsnætter præges af løvfrøens enorme kvækken fra yngle- Fig. 9. Løvfrø (Hyla. arborea) t. v. Skovfirben (Lacerta vivipam) t. h. (Frede KjØller fot.)

19 65 dammene, om sommeren og efteråret kommer dens skrattende lyde fra buske og træer. Klokkefrø (Bombina bomb-i-na) (bornh. "Jordrønn«,»RØrdromm«) synes nu at være helt uddød på Bornholm; den fandtes for en menneskealder siden i damme ved Tingsted Mølle og i Rø Plantage. Skrubtudse (Bufo bufo) (bornh.»skrobtusa«, >>Tusa«) er meget almindelig og opnår på de frugtbare jordområder en langt anseligere størrelse, end på sandet jord; forskellen kan være så påfaldende, at man kan få fornemmelsen af, at man her står over for noget, der ikke blot skyldes jordbund, men at der måske kan være tale om to forskellige racer. Strandtudse (Bufo calamita) er almindelig ved klippekysten, men sjældnere uden for denne; inde i landet forekommer den ved Ølene og ved sandstensbrud nær Akirkeby. Grønbroget Tudse (Bufo viridis) (bm nh.»klokkefrø«) er almindelig; den synes navnlig at være knyttet til den dyrkede jord og yngler i så godt som alle damme uden for bøndergårdene. Den grønbrogede tudse træffes også hyppigt ved kysterne, og ligesom strandtudsen lægger den sine æg i klippekystens rock-pools (se senere), hvor det kort tid efter kan vrimle med begge arters haletudser. Lille Salamander (Triturus vulgaris) og Stor Salamander (T. cristatus) (bornh. "Kongesalamander«) er begge almindelige, dog navnlig den første. Danske padder, der mangler på Bornholm: Løgfrø (Pel.obates fuscus), Butsnudet Frø (Rana temporaria), Spidssnudet Frø (R. amalis) og Bj ergsalamander (T1 itums alpestris). Et skelet af den butsnudede frø fra bornholmsk tørv tyder på, at denne art har levet på Bornholm. Fisk (Pisces) (kun ferskvandsfisk) 13 [30] Damkarudse (Carassius carassius f. gibelio) er almindelig i gadekær og klippebrud, dens nære slægtning, Søkarudse (Cm assius carassius f. typica) (bm nh.»karpa«) er bemærket i de fleste af Øens moser. Karpe (Cyprinus carpio) er indført i adskillige damme. Suder (T-inea tinca) har ord for at blive særlig velvoksen på Bornholm. Gråskalle (Rutilus rutilus) fandtes indtil for en menneskealder siden kun i Hammersø, nogle enkelte moser i Klemensker, samt i Hundsemyre, men drenge har spredt den ud over Øen, og den er nu almindelig overalt. RegnlØje (Leucaspius delineatus) findes i et gammelt kalkstensbrud i Aker, stammende fra en gårdmand, der var blevet ked af sit akvariums»sølvfisk«. De bornholmske Gedder (Esox lucius) var indavlede og små, indtil man for ca. 40 år siden begyndte at indføre nyt blod. Aborre (Perca fluviatius) er nu almindelig så godt som overalt, ligeledes befordret rundt af drenge; dens udbredelse for en menneskealder siden lignede skallens, men den fandtes dog allerede den gang i Almindingens moser. Bækørred (Sal-mo trutta f. fa-rio)

20 66 har en trang tilværelse i de vandfattige bornholmske åløb, hvis vandmængde fra oktober til februar dog er tilstrækkelig til, at Havørred (Salmo trutta f. trutta) går op for at gyde. Undslupne RegnbueØrreder (Salnw irideus) er undertiden fanget i åerne eller i havet uden for disse. Trepigget Hundestejle (Gastemsteus aculeatus) (bm nh.»pijnnstagg«, >> Hujnnfish) og Nipigget H. (Pungitius pungit-ius) er hyppigst i vandløbene. Alen (Angu:illa anguilla) er almindelig overalt, og Bæklampret (Lampetra planeri) er iagttaget i Øleå, Vellenså og Blykobbeå. Påfaldende er det, at bl. a. følgende fisk mangler på Øen: Brasen (Abramis bmma), Flire (Blicca bioerkna), Rudskalle (Sca.,-dinius eryth.,-ophthalmus), Løje (Albu.m.us alburnus), Elrits (Phoxinus phoxinus), Ferskvandskvabbe (Lota vulgaris) og Hork (Acerina cemua). I det foregående er nævnet alle på Bornholm hjemmehørende hvirveldyr (V ertebmta.). At omtale samtlige forekommende h v i r v e 1 1 Ø s e d y r (Inve1tebmta) vil være uoverkommeligt, og det i det følgende foretagne udvalg vil måske synes noget tilfældigt. Bløddyr (Mollusca.) Foldsneglen (LaC'inia:ria (Clausilia) plicata) og»den lille Lampe<< (Helicigona. lapicida) hører til karaktersneglene for klippeområderne. I skovene er kratsnegl (H elicigona arbustorum) meget talrig sammen med de almindelige Havesnegle-arter (Cepaea (Helix) holtensis og C. nemoml is). Vinbjergsnegl (Helix pomatia) blev omkr indført til Kannikegård i Bodilsker, hvor der siden har udviklet sig en kraftig, men lokalt begrænset bestand; de senere år er den tillige indført ved Rønne, Akirkeby og Rutsker. Den røde Skovsnegl (Arion ruftts), oprindelig stammeride fra Tyskland, er for få år siden sat ud i Dynddalen, hvor der nu er adskillige af disse for Øens fauna helt fremmedartede og derfor uønskede dyr. Det skal her stærkt frarådes at indføre fremmede organismer, det være sig dyr eller planter, til Øen og derved udviske dennes særpræg! I byerne er den indslæbte Kældersnegl (Limax flavus) mange steder almindelig og generende. Den store Dammusling (Anodonta cygnea cygnea) forekommer i moser i Klemensker og Rutsker, samt i Hundsemyre. Malermusling (Unio pictorrun) mangler. Orme (Platyhelminthes, Nenwtodes et Annulata) De trådformede rundorme, Merm is og Gordius, der på ungdomsstadiet snylter i insekter, men som voksne lever henholdsvis på jord (ses navnlig efter en sommerregn) og i vand, er begge almindelig forekommende. Karakteristisk for Øen er det, at den

21 67 i det Øvrige land sjældne Lægeigle (Hiruclo meclic'inalis) adskillige steder, navnlig i Øens centrale dele, er særdeles hyppig og lokalt kan være til gene for drikkende kreaturer. Ligeledes er den ellers sjældne Andeigle (Theromyzon tesselata) almindelig i bornholmske skovsøer, selvom et uøvet Øje næppe vil bemærke det næsten helt gennemskinnelige dyr, når det sidder på åkandebladene og lurer på bytte. Om fladormen, Planaria alpina, se afsnittet om dyresamfund! Krebsdyr (Crustaceae) Flodkrebs (Potmnobius astacus) er ikke oprindelig på Bornholm, men nu bl. a. udsat i søer i Almindingen. Den kinesiske Uldhåndskrabbe (Eriocheier sinensis) er taget enkelte gange ved kysten. Strandkrabbe (Carcinus maenas) findes ikke, og de ejendommelige krebs dyr, Bladfødderne : Lepidunts (Apus), Chirocephalus og Bmnchi.prts er hidtil forgæves eftersøgt på Øen. Insekter (Insecta) Et særtræk for Bornholm er det, at Øen med års mellemrum tangeres af Østeuropas mægtige guldsmedevandringer. Således drog millioner af Vandrelibellen (Libellula quaclrhnaculata) hen over øen i maj 1934 og maj 1949; denne art hører iøvrigt med til Øens almindeligere guldsmede. Disse imponerende vandringer danner en parallel til de i Østeuropa og andre steder hærgende græshoppesværme, hvorom Bornholm undertiden også kan få en lille mindelse. Der blev således ved Rønne taget en Vandregræshoppe (Locusta migratoria), og da der blev iagttaget flere individer - den er vanskelig at fange - er der åbenbart dengang kommet en lille flok til Øen. - Til insekterne hører et af Bornholms interessanteste dyr, Markfårekyllingen (Gryllus campestris), der ikke forekommer andre steder i landet, og er et insekt, som ellers har hjemme på græsstepper, sh ækkende sig fra Mellem- og Sydeuropa gennem Asien helt til Kina. Måske drejer det sig om en relikt fra den kontinentale egeskovstid, men muligheden for, at dyret i nyere tid kan være indslæbt fm eligger. Markfårekyllingen, der i modsætning til Husfårekyllingen er kulsort, blev fundet første gang 1897 (et enkelt individ), men derefter ikke iagttaget før 1943, for efter 1946 at være almindelig på alle sandede lokaliteter mellem RØnne og Dueodde. - Jordkrebsen (Gryllotalpa gryllotalpa) forekommer i mængde i det bløde, halvfugtige grønsand ved foden af klinterne ved Bavnodde, hvor man under ganske lignende forhold også iagttager de ret sjældne løbebiller, Omophron limbatum og Nebria Uvida. På denne lokalitet kan man tillige løbe på Bombarderbil-

22 68 len (Brach:in:us crepitans), der hidtil kun er truffet på Bornholm. Et ret nyt dyr for øen er Næsehornsbillen (Oryctes nasicornis), der de sidste 20 år har bredt sig voldsomt på Øen og nu fonnodentlig optræder i samtlige gartnerier og savskærerier og desuden er at finde i det fri i kompostdynger o. lign. Eghjorten (Lu- Fig. 10. Sørgekåbe (Vanessa antiopa), der suger saft fra et birketræ. Under den ses en Mariehøne. (Frede KjØller fot.) canus cervus) findes endnu enkelte steder på øen, men er meget sparsom. - Den her i landet sjældne :tvlyreløve (Myrmeleon formicatus) er almindelig i alle bornholmske klitområder, hvor det navnlig på overgang mellem klit og skov ofte vrimler med larvens fangsttragte, medens man kun yderst sjældent ser noget til det voksne dyr. På lignende lokaliteter træffer man hyppigt den

23 69 ellers ikke almindelige og meget store gravehveps, Betnbex 1'0- strata, der kan danne omfattende kolonier; også >> Biulven<< (Philanthus tr-iangulum) kan man møde her. - Blandt tægerne er Soldatertægen (Lygaeus equestr-is) en typisk bornholmer. Den forekommer udelukkende i granitområdet, da den er nær knyttet til Svalerod (Cynanchwn vincetoxicum), der her er en af karakterplanterne, og hvorpå man sjældent leder forgæves efter denne smukke, røde tæge. Mange steder i huse h æffer man Rovtægen (Reduvius personatus), hvis støvbeklædte nymfe, når den da opdages, vækker forståelig interesse. I skovsøernes rørbælte kravler den træge og meget lange tæge, Rmwtra Unearis, rundt. Øen synes at mangle Nmtcoris ci>micoides, tægen, hvis stik vel nok er det mest smertende, man kan komme ud for i Danmark. Inden for sommerfugle kan nævnes, at SØrgekåben (Vanessa ant-ioba) er ret almindelig, medens DagpåfugleØje (V. io) er relativ fåtallig. Den store Ræv (V. polychloros) kan i enkelte år oph æde i stort antal, og dens nære østeuropæiske slægtning, V. xanthom.elas, er på sine træk fornylig nået helt til Bornholm. Den hvide Admiral (Liminitis cam-illa) og SkovrandØje (Pm arge egeria egericles) har i de sidste tyve år bredt sig til alle Øens skove. Vandrende larver af Fyrreprocessionsspinderen (Thaumatopoea pinivore) er iagttaget flere steder i sandede skovområder, og Det blå Ordensbånd (Catocala fraxini) er ret almindeligt. Af Danmarks seks arter køllesvænnere (Zygaena) er kun de to, Z. lonicera og Z. filipenclula, fundet på Bornholm. En del sommerfugle har Øen som eneste danske findested. Hertil hører f. eks. uglerne, Con isania lehwr i p01nmerana (kun ved Dueodde), Conistra vau-punctatum (kun ved Gudhjem og RØ), Cucullia lactucae, C. frauclatrix og Habrostola asclepiadis, samt målerne, Acidalia clecorata og Sterrha deuersaria. Påfaldende er det, at Bornholm mangler flere ellers almindelige danske sommerfugle, således bl. a. Glanspåfugleøje (Aglia. tau) og Lindesværmeren (Mim:ts tilias). Blandt edderkopper bør nævnes, at Danmarks eneste fugleedderkop, Atypus affinis, er fundet flere steder på Øen. Endelig bør det omtales, at Skovflåt (Ixodes) er meget almindelig, og visse steder på Øen ved sine stik på kvæget til dette overfører en, undertiden dødelig, blodsygdom, piroplasmose. Specielle dyresa10fund. Bornholm rummer enkelte specielle dyresamfund. Et sådant findes i de såkaldte r o c k - p o o l s, vandsamlinger i klippehuller langs kysten med en stærkt svingende saltholdighed (snart stærkt fordampet og dermed koncentreret saltvand, snart fersk regnvand). Sådanne forhold betinger et samfund af særlig

24 70 Fig. 11. Rock-pool ved Gyldensåens udløb. Østermarie. (Frede Kjøller fot.) hårdføre organismer med en tilpasningsevne udover det almindelige, og der er her iagttaget samliv mellem fisk, insekter og snegle fra såvel fersk- som saltvand. - Også steder, hvor vandet året rundt siler ned ad klippevæggen, er særlig interessante. I det her voksende mos lever en speciel h y g r o p e t r i s k f a u n a bl. a. med larver af særlige arter myg og vårfluer. Endelig betinger det kolde vand ved flere bornholmske åers udspring en særlig k o l d t v a n d s f a u n a, og her kan man iagttage flere relikter fra senglacialtiden. Hertil hører den ganske lille, sorte fladorm, Plana ria alpina og larver af såvel døgnfluer (Ephemeridae) som slørvinger (Plecoptera). Summary. Sm vey of the Fl01 a and Fauna of Bornholm. The Danish island of Bornholm is situated in the Baltic 40 km. south of Sweden, at a distance of 135 km. from the rest of Denmark. - To same extent, its flora and fauna deviates from that of Denmark proper. The flora and fauna along the coasts of the island (p. 53) is influenced by the low percentage of salt (0,8): several typical marine animajs do not occur (p. 53, l), most marine species occur in diminutive forms (p. 54, 2), and several fresh-water animajs occm in the sea (p. 54, 3). The flora of the island: the rocky coast (p. 54), the crevices (p. 54), commons with low rounded rocks and slu ubbery (p. 55), heathery maor Iand (p. 55), forest (p. 55), and meadows (p. 56), plants not occurring in Denmark proper (p. 56, l), plants comparatively rare in Denmark proper, but frequent in Bornholm (p. 56, 2), plants rarely occurring in Bornholm as

25 71 well as in Denmark proper (p. 57, 3), Danish plants not occuning in Bornholm (p. 57, 4). Within the division vertebrata all specimens occurring in Bornholm are mentioned. The figure denotes number of species for Bornholm. A figure in brackets [ ] denotes corresponding m1mber for Denmark including Bornholm. BiJ. ds usually breeding in Bornholm (p. 59, l), Jess common breeders (p_ 61, 2), rare breeders (p. 62, 3), birds having been found once or on a few occasions (p. 62, 4), some rather common Danish birds apparently not occurring in Bornholm (p. 63, 5), birds that have experimentally been planted in the island (p. 63, 6). - Ve1tebrata that have been found in Bornholm peat, but do not occm in the island to day: Castor fiber, Ra.ngifer tarandus, Alces alces, Ceruus elaphus, Sus scrofa ferus, E-mys europaea, Rana. tem.poraria. Vertebrata that have been found in peat in Denmark proper, but not in Bornholm: Ursrrs arcticus, Felis siluest ris, Lynx lynx, C a11-is lupus. Of the division of invertebrata have only been inelucled species particularly characteristic of the island. - Tluee characteristic faunas are described: The fauna of the rock-pools, i. e. pools close to the sea-shore with a greatly varying percentage of salt (p. 69), hygropetric fauna, i. e. the fauna on rocky walls where water trickles down throughout the year (p. 70), the cold-water-fauna of piaces where cold water wells out of the ground (p. 70). Zoologisk litteratur. Larsen, Arne, 1945: Fortegnelse over bøger og afhandlinger om Bornholms Zoologi. Bornholmske Samlinger bd. 30 (heri såvidt muligt alt om Bornholm indtil ). I det følgende er kun medtaget meddelelser efter Christensen, Hj., Østergård, 1951: Nøddekrigen som ynglende på Bornholm. Dansk Orn. For. Tidsskr. 45. årg. Jensen, J. Chr., 1947: Ny dansk Sommerfugl: Platyptilia rhododactylus. F. og F. 53. årg. Jensen, J. Chr., 1947: Nogle Neuroptera fra Bornholm. F. og F. 53. årg. Jensen, J. Chr., 1948: Hvor længe kan sommerfuglepupper ligge i vand uden at drukne? F. og F. 54. årg. Jensen, J. Chr., 1950: Sommerfugle på Bornholm F. og F. 56. årg. Jensen, J. Chr., 1950: Sommerfuglen, Pyraliden Selagia argyrella på Bornholm. F. og F. 56. årg. Jensen, J. Chr., 1952: Sedina buttneri på Bornholm. F. og F. 58. årg. Jensen, J. Chr., 1952: Bornholmske fangster. F. og F. 58. årg. Johnsen, Palle, 1946: The Rock-Pools of Bornholm and their Fauna. Vid. Medd. Bd Larsen, Arne, 1949: Ynglende Biæder (Merops apiaster) i Danmark. Dansk Orn. For. Tidsskr. 43. årg. Larsen, Arne, 1950: Guldsmedetræk over Danmark. F. og F. 56. årg. Larsen, Arne, 1950: Stylteløber, Himantopus candidus, aflægger yisit på Bornholm. F. og F. 56. årg. Larsen, Arne, 1950: Latterfrøen, Rana ridibunda. F. og F. 56. årg. Larsen, Arne, 1951: Ekskursionsberetninger for 1950 fra Bornholms Naturhistoriske Forening. F. og F. 57. årg.

26 72 Larsen, Arne, 1952: Ekskursionsberetninger for 1951 fra Bornholms Naturhistoriske Forening. F. og F. 58. årg. Larsen, Arne, 1952: Meddelelser om fugle på Bornholm. F. og F. 58. årg. Larsen, Arne, 1953: Ekskursionsberetninger for 1952 og 1953 fra Bornholms Natmhistoriske Forening. F. og F. 59. årg. Larsen, Arne, 1954: Mere om Rana ridibunda og R. esculenta ( De grønne frøer ) - en undersøgelse fra Bornholm. F. og F. 60. årg. Larsen, Arne, 1955: Skovgårdsløkken ved Rønne - et lille fredet område. F. og F. 60. årg. Larsen, Knud, 1952: Stor makrel fanget ved Bornholm. F.og F. 58. årg. Leth, K. 0., 1946: Fund af vandbiller på Bornholm. F. og F. 52. årg. Løppenthin, B., 1949: Tinksmed på Bornholm. Dansk Orn. For. Tidsskr. 43. årg. Paludan, Knud, 1947: Alken. Einar Munksgaard. Paludan, Knud, 1951: Contributions to the breeding biology of Larus argentatus and Lan1s fusens. Einar Munksgaard. Pedersen, Kaj, 1949: Sommerfuglen Taracha Hbn. luctuosa Esp. på Bornholm. F. og F. 55. årg. Tuxen, S. L., 1946: Vandregræshopper i Danmark F. og F. 52. årg. Botanisk litterotnl'. Andersen, Svend, 1935: Danske Vegetationsbilleder 12. Ølene. F. og F. 41. årg. Andersen, Svend, 1949: Danske Vegetationsbilleder 29. Hammeren på Bornholm. F. og F. 55. årg. Bergstedt, H. H., 1883: Bornholms Flora. Bot. Tidsskr. bd. 33. Gelting, Poul, 1943: De bornholmske Heder. De danske Heder. Bd. I. Hansen, Ellen, 1943: Historiske optegnelser om trævæksten på Bornholm. Dansk Skovforenings Tidsskr Supplement hertil (samme artikel i Bornholmske Samlinger XXXI, XXXII og XXXIII). Køie, M., 1944: Vegetationen på Bornholm. Bornholmernes land - Øen i Øst. Rønne. Larsen, Arne, 1950: Kåltidslens, Cirsium oleracium, forekomst på Bornholm. F. og F. 56. årg. Larsen, Arne, 1950: En bevoksning af Alpeviol, Cyclamen emopaeum, på Bornholm. F. og F. 56. årg. Larsen, Arne, 1954: Bo rnholms botaniske seværdigheder. Bat. Tidsskr. bd. 51. Larsen, Arne: Bornholms Flora (Fanerogama et Pteridophyta) findes i manuskript og vil foreligge i Bot. Tidsskr. i slutningen af Møller, Hans, 1908: Sandflugtskoven. Bornholmske Samlinger. bd. 3. Møller, Hans, 1909: Arnagerbakken. Bornholmske Samlinger. bd. 4. Møller, Hans, 1910: Lehnsklinten. Bornholmske Samlinger. bd. 5. Hammer Pedersen, 0., 1938: Hedevegetationen på Paradisbakkernes Sprækkedalsskråninger. Bo t. Tidsskr. bd. 44. Warming, Eug., : Dansk Plantevækst, bd. l: Klippekystens Vegetation. Warming, Eug., : Dansk Plantevækst, bd. 2: Krat ved Dueodden.

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Det nordøstlige Polen

Det nordøstlige Polen Det nordøstlige Polen 15. maj 25. maj 2012 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 5 Forord DOFs Københavnsafdeling arrangerede stortur til det nordøstlige Polen i perioden

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv

Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv Vejledning til indsamling af edna DNA & liv 2 Indsamling af edna til DNA & liv Miljø-DNA, også kaldet edna (environmental DNA) kan indsamles fra en sø eller et vandhul i Danmark, hvor padder og fisk lever

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

Hvilke dyr kender du?

Hvilke dyr kender du? Hvilke dyr kender du? Hvad skal du kunne: Vise hvilke dyr du kender. Hvorfor: Du skal bruge det du allerede ved, når du skal lære nyt. Nævn 10 danske dyr du kender. Dyr 1 Dyr 2 Dyr 3 Dyr 4 Dyr 5 Dyr 6

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.: 2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Bornholm. Scanbird ApS Fugle, blomster & natur maj med Dagbladet Information

Bornholm. Scanbird ApS  Fugle, blomster & natur maj med Dagbladet Information Bornholm Fugle, blomster & natur 25. - 28. maj 2017 med Dagbladet Information Scanbird ApS www.scanbird.com Bornholm er ikke bare kendt for at være solskinsøen. Den smukke ø har en helt enestående natur

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Sydfrankrig Juni 1999

Sydfrankrig Juni 1999 Sydfrankrig Juni 1999 En tur med DOF København af John Andersen og Frands Jensen (internet-version) Forord DOF s Københavnsafdeling arrangerede en tur til Sydfrankrig i perioden 6. - 15. juni 1999 med

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

RUMÆNIEN. Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

RUMÆNIEN. Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark RUMÆNIEN Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009 DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Jan Hjort Christensen Indledning Der hersker næppe tvivl om,

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5 Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7 af Henning Heldbjerg Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5. Forfatter: Henning

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Dansk ringmærkning 2013

Dansk ringmærkning 2013 Dansk ringmærkning 2013 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup Kernebider, Gedser, 28. maj 2013. Foto:

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Samsø den 24. 26. maj 2013. Vi var i alt 11 deltagere på turen, som var

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 14 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger 1)

Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger 1) BEK nr 936 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

IRLAND 24. 30. august 2009

IRLAND 24. 30. august 2009 IRLAND 24. 30. august 2009 Atlanterhavet i oprør. T. S. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen Forord Fra den 24 30/8 2009 afholdt DOF-Travel sin tredie

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering

Læs mere

Dansk ringmærkning 2014

Dansk ringmærkning 2014 Dansk ringmærkning 2014 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup I 2014 blev ringmærket 121.730 vildtlevende

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere