D Kulturteknik. AI Carl Åge Pedersen. Jordbehandling. ro, Ugod

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D Kulturteknik. AI Carl Åge Pedersen. Jordbehandling. ro, Ugod

Transkript

1 D Kulturteknik delle afsnil ollllale.\jordbehandling. meteorologi. randing og a!,'olldillg mml læplajlllling. Jordbehandling A Carl Åge Pedersen P,l grund ~f den \ClC host og det 'lade eflcr~r 1987 blev planlægnmgss<t:,oncn p~ plantca\,.;ontorcme en måned.;onere elld nurmalt. og. del bc\'lrkooe. at amallet af Jordbehandling..rnr...g ble reduceret Cl llimnlum. Jordbehandhng...forsog ræ\er ld Hl planlægning og lf1alcr med for-.g~\ænen god ud for anlæg. Del er Hxhcndlgl. al for:-'llg..arocjdcl indenfor Jordbc handhng..omrldct illlcn\l\cre. i de kommende ~r. Eli korrekt JordbL'lulu.lling og etahlenng af 'iåbed er af afgorende belydl1111g for Cl godt rc...uha! ; planleavkll. En H..letahlerel pl:.hlte~land er del produl..tlollsgrund lag. der..ka bære udb) lel Etablering af vintersæd efter frøgræs Ocr er ofte prohlemcr mcd dfrcd~stillcllde ovcrvin trlllg af vlll1erhvcde s!lel efler fmgn~. For at under '~'ge. tl\orvldt ror~kelllge jordl.>ch:uullingcr og god~klllng efter!lrel p~vlrker O\crvinlrmg og udbytte. er der gennemfort 2 for'l,g p jordtype J hh\. 4 for,ogene er fon'g..lcd med plojlllug uden forudg. endc 'luhbehandhng sammenlignet med for...og... ll.d. h\(lfl der rndglir paknrng moo furt'pj.kker. opm nillg af gmn'i\xren med...tubku!tl\ator.2 uger fur plojl1lng, ncc:lpmjlllrng af grons\;:cren med Roundup 2 uger for pløjning. -.amt normal \'illlerplnjnillg med efterfølgende ccmenflromllng. rorsog...bchltmlllngcrne er gennemfor! hhv. med og uden eftcrlirs!wdsklllng mcd 150 kg N)K \cd såmng \amt spmjlmng Jtlcd 3 19 mangan.. ulfat pr ha no\ember måned. Forsog~bchandJingernehar kke haft 'kkcr mdflydcl..c på plantcllllcl om forårel Alle pi allier haro\cn-mtrcll dcn milde \nter 1987/88 fof'i0gcllc har der \<cret Cl 'i'vag hlkbcstand. som gcnnernsnll af for...ogenc er reduceret ved sllscj RoundupsprOjllllllg <;om harvning for pojll1tlg. tabel l cr vi~1 kerneudbylel fors'lgenc. Merudb)lcrne for pakmng af furen med hclontromlc eller furepakkcr afdelingen uden efkr'...god..lmng nærmer...g del...tallsllsl slhe. Tllføn.cl :fgoolllllg efter5rd har yncladendc kunnel kompencere for en lid dårligere rodud'vll\lmg kle-s.ammcnlryhcl jord, del der lun er <;må merulj bytter for furepakning i del efterårc;gd,kede af~nil. For\ng'iopg:l\cn bor fonsa.:t1~ og~å \ intrc mcd barfro' og...nelag Øvrige jordbehandlingsforsøg J for\og nr er undcr\ogl fu... kelhbe,:'lbcd...llberedninger forud for ærtcr. FONlgel er udfen på jordt) pc og ophar... ning mt:d...tuhhar\ e uplejct Jonl er...ammenlignel mcd ophurvning med 'ubhan c hhv...:'lbedsha... e i forc1r...plujel jurd. Ocr har ikke været fo... kejle udbytternc eflcr hehandllllgerne. Desuden abc.'!. Hlob/erlllg afl'ltll'rlllwk t!fta jrowlf!.'i. (57) Antal pj3.1ler Hk, kerne pr. ha Mer Vinterh\'ede P' m 24/3 Udb)'le OB m~dbytte udbytte ro, Ugod<t Q«hkel UJødel Gedske! G«hkn } jrm,1( /WlH ngen \uhtjchandhng pløjning 2. okt H ngen Mubbebchandling pløjlljllg med furepakkcr 2. ok! J ,.1 lannlllg med \lrubkultl\:lor 16...ept plojllmg mcd furepakker 2 okl ' ,,edplujlllng med Round up 16 ~pt. plojllmg med furepakker 2, oll ngen slubbehandhng plojlllng 2. oll beton! romlmg 2. ok! herlcn eje,cd dkr kll[lek~d'nlh)gc for'{!lnc 63

2 Kullurteknik Dårlig fremspring af.\'lkkerroer. et tort forar som i 1988 spirer kun de roefro, der er placeret tilstrækkelig dybt. Ved forårspløjning forudfor roer er det ljigtigt, atfuren pakkes udmiddelbart ejler pløjning, saml at ophar'ljning til bed finder sted hurligf efter plojning og pakning. dybden afpasses sdledes. atfroene placeres i konto't medfugtig jord. (Foto Bo Secher) Direktesåef hvede. Halmenfra denforegdendeafgrode er ikke ble~'etfjernet tilstrækkeligl effektiw. Ved direkle sanlng skal jorden være fri for generende plollterester og ukrudt. er undersøgt effekten af tromling på ca. 10 cm hoje ærter. Denne behandhng har ikke påvirket udbyttet. forsøg nt er forsogsopgaven med plojnmg forud for vårbyg viderefort. Forsøget er gennemfort på jordtype 4. EfterArspløjnillgen har forårsaget lavere udbytte, end hvor b)'ggell er sået på forårspløjct jord eller på upløjet jord. forsøg nr er efterår,, pløjning sammenlignet med forårsplojuing på jordty pc 5. Udbyttet af ærter har været upåvirket af plcjetidsplmktel. forsøg nr er der opnået et sikkert merudbytte for Jordlosnmg lorud for vårbyg p Jordtypc= 7. Der har ikke været synlig strukturskade i vækstperioden. Forsog!>Opga..'en med direkte såning af vmterhvede er fortsat i foj'\0g nr P jordtype 7 er opnået et hcljerc udbytic efter direkte sånmg afhvede efter hvede. end hvor der er forelaget en traditionel jordbehandling forud for såningen. forsag nr er der nedmuldet halm forud for vårbyg. Udbyttet har være upåvirket af, om halmen er nedmuldet. afbrændt eller fjernet fra marken. Tilførsel af 30 kg kvælstofom efteråret har ikke ændret p dette forhold. Meteorologi, vanding og afvanding Af Bente Andersen Aktuel nedbørsinformation fra vejrradar ). Bliver det regnvejr her i de næste 4--6 timer') Ja eller nej.n Vejrradaren giver nu mulighed for, at sådanne!!opørgs ma kan besvares pra.'cist for den enkelte landmand. Der er tale om specialudstyr. som kan registrere atom5 færens indhold af nedborsparukler og såledo give et øjeblikkeligt ovcrblik over fordelingen af nedhør. Danmark erder kun en vejrradar. som Slår i Ka~trup. Vejrradaren har et begræn~1 dækningsområde med en radiu på ca. 120 km. efteråret 1988 foretog Land\kontoret for PlantC3vl i samarbejde med Landbrugets EDB-Center (LEC) og Danmarks Melcorologlske nstitut (DM) en afprøv< ning af vejrradarbilleder til forudsigelse af nedbøren ved pro..ekorsler hos 7 landma~nd og 5 koniulenter l det o\tlige Danmark figur 1 ses el vejrradarblilede fra torsdag den L august kj GMT (kj dansk lid). Nedbøren er vist med 3 forskellige fanrer afh(englg af nedborsinten~iteten. Let regn Begyndende eller aftagende dråbedannelse i skyerne. Der er mulighed for regn. Middel regn SlOre og/eller mange dr ber <,kyerne. Der falder regn. Kraf1ig regn \<fange store dråber \k)cme. Der falder kraftig regn. 64

3 Kulturtcknik Ve}rradarbillede jra d. aukust /988 J... J5.00 danå tul (kl. J3.00 GM 1). Jo større ned!xtrsomr(u/cr se.. Ol'er Sjælland. Nf!dborsi,,~ tf!lsitf.'{f!t1 lor h, op pli krafrig rf!k (mrt l'ix'wlur). --OBSys-- OMl Radar :00 let --- bid: 2 -) figuren C t't... orre nedbormlmr de o..er Sjælland. En bruger fck... Holbæk har hart mullgbed for at bcdomme, h\or hurtigt deltc ncdootiomr dc Ville nærme 'g, Ved al hente 2-] \ejrradarblllcde hjcm med feks. 20 llljlutlers ljltcr\'al kan man bcdol1lmc, h\'or hurtlgl yerne nyller 'S og hene<! forulhlge. h\'orn r omtrent regnen vil 111\ området og i hvor.. lorc mængder. Vejrrlldurhllledcr er indtil videre kuli cn mulighcd for Ulldrna:nd på 0erne og i del willigc jylland. For at llc kan rn dcnne..crvlce illel (il ddighcd, krævc.., al der opll1e.. )'dcrhgere O \'cjrradar Danmar EDB-program til styring af vanding MA f{ K VA D er Cl E.oB-vandmgsstynng'i5ystem. der cr undcr udvikling,xi jordbrugsmeteorologl'ik Tjeneste ~marbejdc med jyndevad Forsog<;;~tatioll og land.. kolli oret for Plancavl. Form1'tC med MARKVAND er al kumle lilhyde t: værklnj lil..lyring af vanding. d.v.~. cl program, der kan..!ellie hcslutningcn om, hvorn:\r der hor vande<. og med h\or mangl' mm. vandmg..nc...hllmngen kan programmet Cnd\lderc lage he,,;~ n j-dcgn\progno <;en for ncdbor, dcn endellgc udga\c af programmct.. en pnontenng'imodel bll\e ndbygget, således at afgroderne kan \andt... l dcn r:ckkefulge, de betaler tx.'d.., for...ndll1g. h...,.. andlllg..kapac!clcn er bcgr:cn-.cl væ..,.-.;c\oncn lq~8 blev den fof\c PC-udgavc af V1ARKVANJ afphet hos 5 kon..ulclllcr,...orn an \cndle programmel l vanding'ivcjlcdnlllgen overfor en gruppe lamlrna:nd. Dc n:.c...te 3-4 ar er ejet hc..lglcl1 ljt vldcrclldvlle programmel.-.amtidig ml,(1, al der forelagc. en løbende afprmnmg hos enkelte ko1\ulclhcr og landlll.cnd Vandingsbehovet 1988 ;-':edoorsmæ'i\!!t adll!e \Olllllleren 1988 <;g \ t'\.\elllllgt fra den \ de og ode -.ommel' maj ogjul m;tlld 1988 \ar der Okalilt.'ler mt.d..tore \ andlllgsbcho\ penoden kom en del noohur forbllldclsc med tordcl1\ejr, men nedooren fald' med..tor goografi:i>k \'anallon og forskelllg mængde Vl e nkaliteter fik 'i~ledc... llcgel :i>lorc mængder, men andre lokaliteter kun fik ~må nedbør~rnamgdcr. J resten afperiodell var der l gclllcll51l11 kun v;lndlng behov i augu..,l kanoftel- og grovfodcrlllarker p!' Sjælland, Lolland-Fal..ter og Bornholm. Også l dcnllc (lcriode var dcr dog lokalltetcr i de 0\ nge land...clclc med \'andlllg..hchm pg.a uen-.arlel noooor-.fordcllllg. Tahcl 2 \'tcr dc gcnncmllll1gc \andlllgsbcho\ 1198K for græ'i. \'åncd, kartoflcr. roer og majs. Bcho..et er anfen for 7 land~elc og hele landet. Til sammenligning er \1'1 de tllrc:ndc lal for 9 forudg!l.endc :t' 1'orkes!adet Jllwh'mark i j\-fidtjyllond. l maj ogjuf mr der el\lorl /f(!dboufldenåud. hvilkel /or(srsoge(/e Wr..!ader ph leffen' }orda. JH'or der 'Åke er mulighed ji)r 'odig. 65

4 Kulturteknik ]j Tabel} Gellnernsilsligwwdigsbehol' mm pj sandjord i 1988 a.., v Kanoner Roer/ma~l Lan<bdel Maj Ju. Jul Aug,,p lah Maj Ju. Jul Aug lait Ju. Jul Aug S<p Jah Jul Aug p lat Nordjylland 45 Ol O O O O O 11, 'O O O O lo O O O O Midt og VC:SJ)land 80 lo O O O O O 125 O O O., O O O O <htjllland lo O O O 10'., O O O O O 40 O O O O SøndcfJ)'l- land 40., O O O 40 ]j O O 75 ]j O O O ]j O O O O Fyn.,., lo O O O O O 80 ]j O O O ]j O O O O SFCl1and og loll Rasler lo 60 O., O l O O O O O., O &O O ns O &O O 80 Bornholm 90 lo O 80 O O O '0 O Gs, Ude lodtt S4 O 19 O JO '1 O O '1 O 19 O 1987 O l O 19 J.l O H, 76 O O 26,., JO O 4 4, J4 6' O 'J 43 O zg O., 14' 1985 JO O 4J H J' O O 11' O gg J6 O O 40 J4 O O.\ '6 O 182 O l' l' O O 116 J2 O g O 6' , 2i! O 6',. O l , 177 \982, 64, O.g 2. O 77,. 6J O 1JO 6J, O 6 21,.., O O O O O O lo O 4 O J4 l' O O '1 O O 4 O O 4 O 1979, J4,. l' O 111 O J4 '1 O 8crcgnct som sllpt'h gellllem'ionil i lighed med tidligere Ar 1 1, J2 14 O O 2' Vandingsbeho\ er her angivel som den mængde \and. det i gennemsnit har værel nødvendigl at lilfore for at sikre afgrøderne oplimal vandforsyning. Tallene er baseret på nedbørs og fordampningsmalinger pa 37 lokaliteter fordelt over landet og er indsamlel af Slatens Planteavlsforsøg og Jordbrugsmeteorologisk Tjencste. Behovet er beregnet for den dominerende sandjordstype i de enkelte regioner. Vesh Syd- og Sønderjylland, hvor de grove s3ndjordstyper er dominerende, er mængden af plantetilgængeligt vand i rodzonen sat til 60 mm. det øvrige Danmark, hvor sundjordene er mere finkornede og rodudviklingen oflest dybere. er den plantelilgængeligc vandmængde sat til 75 mm. 1 beregningen af vllndingshehovet for de enkelte afgrøder er der taget hensyn til, at afgrødernes torkefolsomhed varierer afhængigl af udviklingstrin. Den accepterede udtørring varierer mellem 30 og 65 pet. af den plantetilgængelige vandmængde i rocbonen. Kartofler Underskudsbcregningen blcv startet den 6. juni (kartoffelplanterne ca. 12 cm hoje). Kartoffelmarkernes vandingsbchov varierede fra gennemsnitlig 35 mm i Sydog SOllderjylland og Fyn lil 125 mm på Bornholm. Roer og majs Underskudsberegningen blev startet den 20. juni (80% af jordoverfladen dækket af afgroden). Kun på Sjælland. Lolland-Falster og Bornholm opstod der i august måned vandingsbehov i roerne. Del er vigligl at bemærke. at de anførte vandingsbehov er gcnllcm<o;nit~værdier for de enkelte landsdele. For hver afgmdetype er endvidere foretaget en gennemsolsbelragtning for afgrodens udvikling på bestemte tidspunkter. På grund af forskelle i afgrodernes ud \ kllllg og den betydelige nedborsvariation var der store forskelle vandingsbchovet fra ejendom til ejendom. Græs og vintersæd Underskudsberegmngen blev startet den 25. april (begyndende \'ækst og Jorden afdrænet). Allerede første uge i maj var det aktueh at vande nere græs og vntersædsmarker. Græsmarkernes samlede vandingsbehov \arierede fra gennemsnitlig 95 mm i Syd og Sonderj) Hand og Fyn til 220 mm på Bornholm. VArsæd VA.rsæden var mange steder \eletableret og kmflig allerede omkring den 10. maj. Underskudsberegningen for varbyg blev derfor starlet den 9. maj (stadium 3-4), hvilket var en uge tidligere end normall. Del blev aktueh at vande flere bygmarker i sidste uge af maj. Dræningsaktivitet i Danmark 1979 \urderede Landskontoret for Planteavl. at der \:ar drænel 1.4 mil!. ha i Danmark. Der \8r behov for om og pletdræning p ha og behov for nydne ning ~ ca. SO.<XX> ha - iah et dræningsbchov i 1979 på ha. For al kunne opretholde en tllfredsstillende afvandll1gs. tilstand på de drænedejorder er det derudover nødven digt al omdræne SHure arealer h\-ert år. Der er drænet ca. 2SD.lXX) ha Hhumusjorder(( Danmark Dnens)stemeOle5 le\etid på disse jorder kan -..elle. til ca. 30 Ar. h\of\ed der vil \'ære behov for omdræning af ca. 8.<XlQ ha r1igt. Sættes levetiden for de re<.terende drænsymemer fm 80 lil 100 Ar findo. at der for dis!>e arealer er Cl omdræningsbehov svarende til mll1dst 12.<xXl ha pr. Ar. Årligt vil der saledes være et omdrænll1gsbehov p~ ca ha pr. år Danmark. 66

5 Kultlrteknik l'abd J. Oh'r'ilgt th'a /wjr \lore art'uler du er bel'flllger drællmgsllhl..ud ii. (JordbTllgdlreklorater) Drænet real ha )00 19~ J OQ ()() OQ ~1 ~ UOO -okl 19lH~ labcl J '>(..~. h\or O;lOrt el areal derer bevilgel drælllllg' t,l..ud. Dcrudolrcr er der udfort omdr:cning...arbcj der uden 11,l..ud. men langl fra lok al opfylde behmel p<120.(xx) ha om Mel. Af\anding'llslanden p dan...l..c Jorder bil\er ~oof.', dårhgcrc dl~ år. og...a -.elvol11 der..e!ol bort fm margmalcjorder og okkerpolcnlcle <ltealer Resultalet hlivcr, H bctlllgdsentc for Jordhchandltng, afgrodernc'l...piring, vækl og ldn)'ltcl...c af nærings...toter forringes, h\llkd dc'\ærrc og,~ er pral..tl.. '}lhgl mange.!'leder Læplantning AfAnnemarie Bisgaard Omfanget af den..ollektl\ c læplalltnmg. udført af HedC\Cl<,kabcl læplantlllllg'\lrk..omhcd. er anfon regionwi.. i label 4 La:planlning..arbcJdct har og.!>å i 1987/88 haft en rolig og 'labil lldvlkllllg, Udenfor de lraditiollcllc!<cplal1llling..eglle er der Migcllde inlcrcs'le for læhegn. Delle har medført dallllcl'c af C1 planlnlllg,forelllllg pti F},ml oprettelse af Cl læplanl llng'llaug \'t..-'d lon:l../vcjlc, på Nordfyn og på 0t'rn~. \111t:rcn 1988/89 er der de-.uden planlagl el læplanlnmg,laug \cd 'al....l..ov Stlglllng~n den l..ollcklllrc læpl<llllllllg er l eftcrård 1987 og forliret 198R p!i b pt:l. mod 4 pet,ret for. D~1l storre tlgllmg 'll..yldt... al der ved årssl..lftel 1987/88,,om cn ehlra hc\llling. p..~ Fmam,lo\en,.-, dc:! ar Treræl..kel læhegn. (fold Frode OlewmJ multgl at udvide de enkelte læplantlllllg~laug. Dc,cne 'c, ro,; udvkling saml den pialliage frcllllidige plantning fremgår af figur. Km 00 ' O 200.'4.,'. 'l, O,.t. / rigur /. OmfulgN afde J..olh l..ltl'e læplallllllg 1976/77-87/ 88. mml plafrlagl plcuzlntllg 1988/89. Ta/)f!/ 4. Læpla//lnwg Udlcverede,rlanler m, J rtd:kel ~heln lilskud pnvlll Orgalli~rel Anlal plalllc~1 1987/ 8 læplantning Vedllgeholdelsc:sarbejde Region planuunaslaul km 000 slk km VCll(hY'l~d j llmlll~rland O Vihorg.1 ~O 110 O Arhu' O Vejle Rllgkoblng Rbe SondcrJ~llalld FYl 39 JJ Sjtclland O l~ Hele lamet 87/88 ~70 JRR le1e landc 86/S7 ~

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer

Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer 20. juni 2013 Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer Fra Grontmij A/S er der fremsendt ansøgte udledningsværdier

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Maj 2016 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i maj 2016 Foto:

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Avvattning från produktionsperspektiv

Avvattning från produktionsperspektiv Avvattning från produktionsperspektiv i Danmark Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Indlæg til Vattendagen. Hydrotekniska Sällskapet 30. januar, 2014. SLU Uppsala, Sverige

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Erfaringer fra Isbjerg Møllegård Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. . . Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 555 Jersey køer,355 på spalter,200 på dybstrøelse. 465 ha, grovsandet

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere