Niels-Holger Larsen 1979 Af gangsopgave Arkitekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels-Holger Larsen 1979 Af gangsopgave Arkitekt"

Transkript

1 BORNHOLMSK BYGGESKK Niels-Holger Larsen 1979 Af gangsopgave Arkitekt

2 BORNHOLMSK BYGGESKK Niels-Holger Larsen Afgangsopgave foråret 1979 ved Kunstakademiets arkitektskole, institut <~ afdeling for dansk arkitekturhistorie og opmåling ved docent arkitekt Hans Henrik Engqvist. Dette skrift er ikke bearbejdet til en sammenhæng, men indeholder blot kopier af udvalgt materiale fra ophængningen i forbindelse med bedømmelsen. ophængningen var tillige en afdeling med fotografier med forklarende tekst om forskellige bygningsdele; teksterne derfra er her samlet i et resume. NDHOLD Side Emne 3 Opgavens mål og indhold. 5 Konklusion - resume. 6 Bornholm - orientering. 11 Grundplaner Stuehusplaner med løst bilagte tegninger. 40 Konstruktioner. 59 Fundamenter, kældre, tavl, tage og gavle. 61 Sammenfattende konklusion. 66 Litteratur.

3 BORNHOLMSK BYGGESKK Afgangsopgave foråret 1979 ved Kunstakademiets Arkitektskole. Niels-Holger Larsen OPGAVENS MÅL Hensigten med opgaven har været at fremstille et billede af byggeskikken i de bornholmske bøndergårde gennem ca. to hundrede år, , og samtidig inddele dette åremål i perioder, hver med sine karakteristiske træk, med det formål at kunne tidsbestemme og rekonstruere bygninger. De forhold, der betinger bygningernes udformning og ændringer gennem tiden, er kun delvis berørt. Det er således hovedsagelig de fysiske rammer der belyses, og her begrænset til råhuset, det vil sige at der ikke gøres rede for vinduer og døre og indvendigt snedkerarbejde. BAGGRUND Når det overhovedet har været muligt at løse denne opgave, skyldes det først og fremmest, at Nationalmuseet i flere perioder fra 1925 til 1960 har foretaget omfattende undersøgelser, som foreligger i form af tegninger, optegnelser og fotografier. nstitutionen "Nationalmuseets bondegårdsundersøgelser" har siden 1960 ikke gjort undersøgelser på Bornholm, men i 1976 igangsatte Bornholms Museum et supplerende undersøgelsesarbejde, som en direkte påbygning til det foreliggende materiale i Nationalmuseets arkiv. Uden opfordringen og den medfølgende store Økonomiske støtte fra "Fonden for Dansk Bygningskultur". har det ikke været muat gennemføre disse sidste undersøgelser, der nu har løbet i 3 år, og forventes afsluttet i år. Den direkte årsag til at jeg har valgt at løse denne opgave er, at jeg har forestået og for størsteparten har udført disse tre års undersøgelser i tilknytning til mit studie.

4 OPGAVENS NDHOLD Det ophængte materiale består af 6 hovedafsnit. 1. Bornholm - orientering om bebyggelsesforholdene på landet og bøndergårdenes ejerforhold og antal. 2. Grundplaner fra 16-og 1700-årene, tegnet på grundlag af arkivalier. 3. Grundplaner fra slutningen af 1700-tallet frem til 1880~erne. 4. Konstruktioner. Få eksempler fra 1649 frem til 1770~erne, og derefter fyldigere belyst frem til 1890~erne. ~ 5. Gavle, tage, tavl, sokler og kældre. Belyst med fotografier og tilhørende tekst. : 6. Opmålinger og arbejdsmetode ved opgavens løsning. K0~~entarer med angivelse af kilder til de enkelte afsnit: 1. Landskabsformernes betydning for bebyggelsen og de specielle ejerforhold er belyst. Oplysningerne hertil er hentet i litteraturen. 2. Først efter ca findes bevarede og daterede bygninger. For at undersøge grundlaget for de kendte planer er en del arkivstof gennemgået og ca. 60 planer udtegnet. Et udpluk af disse er ophængt og inddelt i grupper efter type og kronologi. Kilderne hertil er tingbogs-og skifteprotokoludskrifter, som findes makinskrevet i Nationalmuseets 3. afdeling. 3. forløbet af grundplanudviklingen er der et "hul" på ca. 30 år. Det skyldes, at arkivudskrifterne slutter omkring 1740 og at de tidlige planer, der er målt, først er fra 1770~erne. Der er, på nær een plan, som jeg selv har målt, udelukkende anvendt kopier fra Nationalmuseets bondegårdsundersøgelser, da disse er målt på et tidspunkt, hvor bygningerne endnu var nogenlunde bevaret, og der endnu var folk, der kunne huske de gamle indretninqer. Daterede eksempler danner det grundlæggende "net" i typeopdelingen. Mange gårde var allerede daterede, men jeg har ved hjælp af brandtaksationer i Landsarkivet suppleret listen, således at så godt som alle udvalgte eksempler er daterede efter 1800, hvor brandforsikringen startede på landet på Bornholm.

5 4. Mens det kun i mindre grad har været nødvendigt og muligt at måle grundplaner ved de sidste 3 års undersøgelser, så har suppleringen af oplysninger om konstruktioner, materialer og snedkerarbejde været den tungest vejende del af mit undersøgelsesresultat. Det er derfor her, at min største insigt og selvstændige indsats ligger udtrykt. Der findes forholdsvis meget litteratur om disse forhold, og denne har jeg gennemgået. Tegningerne er imidlertid alle på grundlag af opmålinger, som jeg selv har fortaget eller taget del i. Brandtaksationerne har givet værdifulde oplysninger om datering rumbetegnelser m.v. For Østre herred ligger perioden udskrevet, men for de øvrige herreder og ud over denne periode har jeg måttet hente oplysningerne på Landsarkivet. 5. Fotografier fortæller på en god måde om materialerne, og der findes i Nationalmuseet meget fine og fortællende billeder fra undersøgelserne i 1920'erne, 1944 og 1959,60. Af disse har jeg udvalgt nogle få suppleret med billeder, som jeg selv har taget. Oplysnigerne i teksterne er hentet i litteratur og på prundlag af egne iagttagelser. 6. På grund af opgavens lidt specielle karakter som afgangsopve har jeg illustreret min arbejdsmetode med nogle eksempler. Arbejdsperioden startede med ca. 3 ugers litteraturstudier og orientering om og indsamling af egnet kildemateriale. Det væsentligste kildemateriale var bondegårdsundersøgelserne, som Bornholms Museum har kopi af. Ved hjælp af skemaer sorterede jeg oplysningerne herfra ved en gennemgang af hele materialet, små 300 ejendomme. Ved slutningen af marts måned var dette sorteringsarbejde afsluttet, hvorefter ca. to uger gik med udtegning af planer fra arkivmaterialet. Efter en to ugers periode med udvælgelse af eksempler og skitsemæssig typeopdeling, blev de sidste tre uger brugt til optegning og færdiggørelse af materialet.

6 KONKLUSON - Resume. De meget få vidnesbyrd fra 1600-tallets første halvdel antyder en byggeskik, der i sit princip ikke ændrer sig væsentligt gennem de følgende små 250 år, hvor der bygges i bindingsværk. På visse punkter er der tale om tilbagegang og forenkling. Bindingsværkets glansperiode ligger tydeligt i hele 1700-tallet med et højdepunkt lige efter århundredets midte, og her skabes i plan og konstruktion nogle mønstre, som forbliver meget faste frem til 1850~erne. årene omkring 1800 sker en forenkling af bindingsværket. Der bygges ikke meget i de første årtier, men der sker små udvidelser og ændringer af stuehusene. Endelig i 1840'erne sker der ændringer i konstruktionerne, og år senere dukker nye plantyper op. Det grundmurede byggeri er så småt startet i 1840'erne og tiltager jævnt, men frem til 1880'erne er bindingsværket stadig den fremherskende byggemåde. De sidste krampetrækninger med forsimpling af bindingsværket viser sig tydeligst i husmandsstederne, hvor man ikke helt kan slippe traditionen, og vel ikke har råd til større og dyrere materialeforbrug.

7 BORNHOLM - ORENTERNG Bornholm er opdelt i 4 herreder, hver opdelt i sogne: Vestre herred: Knudsker, Nyker, Nylars og Vestermarie. Nørre herred Østre herred Klemensker, Rutsker, Olsker og RØ. Østerlars, Østerrnarie og bsker. Søndre herred: Åker, Pedersker, Poulsker og Bodilsker. BØNDERGÅRDENE Gårdene har~tilbage til starten af 1600-tallet)været placeret i en uændret nummerrække. Når der for eksempel tales om 20.selvejergård i bsker er dette en fast betegnelse, hvorimod navnet kan være ændret flere gange. Nummerrækken var egentlig oprettet som et skatteregister, og har flere kategorier, hvoraf de to har nummerrække, selvejergårde og vornedgårde. På kortet øverst fra 1783 ses i kanten de to nummerrækker opdelt efter herred og sogn. Gårdene har ikke som i det øvrige land været samlet i landsbyer under herregårde. De bornholmske bønder har altid været selvejere og fri, dog med visse pligtarbejder på "slottet", Hamrnershus. Den danske adel har i 1500-og 1600-årene haft storgårde på øen, og i en vis udstrækning har der været en form for fæstebønder. GÅRDKATEGORER Selvejergårde. - Slg., Selg. Som ordet siger ejede bonden selv gården, dens jordtiljiggende. skove og eventuelt strandenge. Gårdene kaldes også "jordegne". følge en gammel arvelov gik gårdene i arv til yngste søn 11 gårdsdrønten" eller ældste datter. Blandt andet derfor findes gårde, som har været i slægtens eje i år. Vornedggårde. - Vgd. Betegnes normalt som kongens gårde."v!rned'' siges at betyde, at gården var under særlig beskyttelse af kongen, og vornedbonden var lige så fri som selvejerbonden. Enkelte vornedgårde kan have været private.og ikke kongens fæstegårde. Nogle selvejergårde har formelt været eller blevet til vornedgårde, når bonden ikke kunne svare landgilde, og måtte lade gården overgå til kongen. Gården beholdt dog sit selvejernummer.

8 Alle kongens ejendomme blev i 1744 solgt på en auktion, hvor de fortrinsvis blev købt af vornedbønderne. Gårdene beholdt dog sine betegnelser og numre. Frivornedaårde Kaldes også "frigårde", og har sit navn fordi ejeren havde "indkøbt", foreengang betalt jordebogsafgiften, og var dermed fri for at yde landgilde til kongen. Proprietærgårde Kaldes også "frimandsgårde" eller "hovedgårde". De var fri for landgilde, og var for en dels vedkom~ende tidligere adelsgods. Præste-og degnegårde Af disse var een af hver i hvert sogn ved kirken. Udbyggerhuse - Udb. De ganske små ejendomme kunne ligge som fæstehuse på Kongens udmark "HØjlyngen" eller på Bøndergårdenes jord. Udbyggerne ejede som regel selv husene og skrev fæstekontrakt med bønderne på et bestemt åremål eller for livstid. ndfæstningen, lejen, kunne være arbejde og naturalier. Udbyggerne havde 2-3 tdr. land, nogle kun en have. På kongens højlyng kunne udbyggerne langsomt opdyrke mere og mere jord - og dette ses blandt andet i bygningerne, der også gradvist blev udvidet. Udbyggerne levede iøvrigt i udstrakt grad af lyngrivning og tørvskæring. Bygårde Udenfor nurnmerrækkerne lå i byerne en del gårde, som havde jord på byvangen. Flere byer har mere haft præg af en landsby end en købstad. Byggeskikken i byerne og på landet var da også meget lig hinanden.

9 GÅRDENES ANTAL selvejergårde 207 vornedgårde selvejergårde. 218 vornedgårde. 15 proprietærgårde huse med jord. 608 huse, højst med haveplads. 280 bygårde med 1-17 tdr. land. Heraf størsteparten, 134 i Rønne, 37 i Nexø, 27 i Svaneke, 21 i Hasle, 37 i Allinge, 16 i Sandvig og 6 i Åkirkeby gårde husmandssteder. Gårdenes antal fordeler sig ligeligt i de fire herreder, og som det ses, er gårdantallet ret konstant frem til 1830;erne. Til det store antal bygårde skal det bemærkes, at der for en stor del var tale om små gårde. De største var vel på 5-18 tdr.l..

10 Terrænforholdene sætter sit præg på gårdene. Nordlandets og Østlandets kuperede og mod havet skrånende landskab medfører store høje sokler ved den ene gavl eller side på længerne, for at opnå et vandret plan i gulvene. Placeringen på den faldende mark er bevidst for at få en god afvanding af gårdspladsen, og samtidig en naturlig kælder i den høje del af stuelængens sokkel. Herover placeres salen, hvis vinduer da meget naturligt vender mod havet. Disse høje sokler og de mange sorte gavltrekanter giver de større gårde et stateligt og næsten fæstningsagtigt præg. De høje kampestenssokler var dog t.ilsyneladende ikke så almindelige i 15-og 1600-årene, idet man da byggede gårdene direkte på terrænet med skrånende og trinvis opdelte gulve tallet nævnes tillige sjældent kældre. Gårdene er nok lagt solret, men ofte lidt skråt af hensyn til terrænnets fald. Det store fald medførte tillige, at alle længer sjældent var sammenbyggede, da det ville give urimeligt høje sokler på de lavere liggende længer. Sydlandets landskab har en helt anden karakter, og især sognene Poulsker og Pedersker, der ligger ved de udstrakte sandstrande. HØje sokler og kældre er sjældnere, og af og til findes slet ingen, eller kun meget lave nedgravede kældre, der tit plages af vand og fugt. Her i Bornholms sydøstre hjørne præ9es bygningerne mere af naturforholdene. Gårdene er knapt så rige på de flade og magre jorder. Her stikker ikke grundfjeldets granit op, som det er karakteristisk mange andre steder, men derimod ligger sandstenen eller lignende skifrede stenarter mange steder tæt under jordoverfladen. Disse skifrede sten benyttes til sokler, tavl og mure, og tidligere også til skorstene. Nærheden til havet og strandende ses tydeligt i bygningernes tømmer, som meget tit er opskåret af skibs-eller drivtømmer, master,bordplanker m.v.. Stråtagenes mønninger er også forskellige fra det øvrige Bornholm, idet der hyppigt bruges tørv fremfor lyng, som det ellers er skik.

11 GRUNDPLANER KLDEKRTK Det er noget usikkert at benytte synsforretningerne som et udtryk for en byggeskik på det pågældende tidspunkt. Det skal mere tages som et udtryk for nogle samtidige tilstande, og det vel at mærke på "brøstfældige" og gamle gårde. udskrifterne oplyses det ikke, hvorfor vurderingerne er foretaget, men da det klart fremgår, at der overvejende er tale om "brøstfældige" gårde, er det tænkeligt, at vurderingerne er foretaget i forbindelse med gæld, skatterestance el. lign. Gårdene har altså en vis alder og har rimeligvis gennemgået nogle ændringe~fra deres oprindelige skikkelse. Selv om der ikke oplyses noget om opførelsesår, kan man dog ved at sortere planerne, med forsigtighed opbygge en kronologisk rækkefølge. PLANER Kilderne til denne periode er udelukkende skriftlige arkivalier, tingbøger og skifteprotokoller, og af disse kun hvad der forefindes udskrevet på Nationalmuseets afdeling. Det udskrevne materiale dækker ikke hele perioden for samtlige fire herreder, hvilket gør det umuligt at skelne mellem lokale forskelle. Arkivalierne rummer et væld af oplysninger, som det ville være interessant at analysere nøjere, men det vil være meget tidskrævende og ligger tillige i periferien af denne opgaves indhold. En grundig gennemgang af skifternes inventarlister vil kunne fortælle om gårdenes brug og møblering, mens tingbøgernes synsforretninger giver oplysninger til optegning af bygningernes grundplaner efter fagangivelse uden mål, og i nogle tilfælde også om den faste møblering. De ca. 60 udtegnede planer som er behandlet, er således hovedsagelig fra tingbøg~rnes vurderinger. Der gives ret nøje besked om stuehusene, mens udlængerne sjældnere er detaljeret beskrevet. Desuden er der oplysninger om haver, brønde, damme og skov samt jordtilliggender. enkelte tilfælde er også fæstehuse - udbyggerhuse på gårdens jord beskrevet. En supplering til arkivmaterialet er udgravningsresultatet fra Damaskegård i 1975, hvor der under det nedtagne stuehus blotlagdes spor af fire forgængere tilbage til ca Omend der er mange oplysninger, mangler der dog meget, for at give et helt præcist billede af husene og deres ruminddeling.

12 Et centralt problem er ildstedernes placering og opbygning. stuehusene findes en kakkelovn i stuen, en skorsten eller "ildersted", en bageovn og en kølle i forstue, køkken og stegers. Kun i få tilfælde beskrives skorstenene som gående op gennem og over taget. Spørgsmålene er da: - om det er skorstensløse ildsteder, evt. med røgfang ført op til tagrummet, - om stuens kakkelovn har indføring fra stuen, eller det er en bilægger m. indfyring fra forstue eller stegers; - om de forskellige ildsteder samles omkring en skorsten, eller kun nogle er skorstensløse, mens andre har skorsten. Som nævnt er der eksempler på skorstene ført over taget med en pibe, og der er eksempler på at ildstederne fordeles på en eller to skorstene. Men, til trods for, at der nævnes en skorsten, kan det ikke med sikkerhed fastslås, om skorstenen rent faktisk er ført op over taget. Tager man Damaskegårds udgravningerne i betragtning, kan man med rimelighed antage, at kakkelovnene har været bilæggere, men sikkert skorstensløse, da de alle har været placeret i et hjørne ved en ydervæg. Daroaskeudgravningerne viser iøvrigt, at bygningerne helt tilbage i 1500-tallet har været lerklinede bindingsværkshuse, bygget på det skrånende terræn. det ældste hus fra slutningen af 1500-tallet, fandtes fundamenter af kløvede granitsten og i vestgavlen en fodrem af eg. Husbredden var 5,50 meter, medens de senere huse kun var 5 meter. Nøjere besked om konstruktionerne giver en bygning i Svaneke fra 1649, hvor dele af bindingsværket er bevaret. Bygningen er 5,20 meter bred med fagbredder på 1,90-2,20 meter. Desværre kan det ikke fastslås, om bygningen har haft fodtømmer. Bindingsværket og bjælker er af svært egetømmer og vidner om gedigent håndværk. Der er ganske vist tale om en bygård, men byggemåden har næppe været meget anderledes på landet.

13 STUEHUSPLANER - omkring Oversigt - se tegning.(~,. i~) UDEN FORSTUE Denne plan skiller sig ud fra de øvrige ved ikke at have forstue. Der er i disse huse bemærkelsesværdig store stegerhuse. flere mangler herbergshuset. Typen vurderes til at være blandt de ældste. De 7 eksempler udgør 10% og findes i 1671,-71,-79,-79,-81,- og 1710, og-13. HERBERG UDLÆNGE Herberget har i flere tilfælde været et selvstændigt hus, men fortrinsvis på de større gårde. Derimod er det mere almindeligt, at herberget er placeret i en udlænge ved gavlen nærmest stuehuset, og ofte sammen med et drengehus. Herbergene i udlængerne beskrives med samme udstyr som de, der i samme periode ligger i stuehusene. Der findes et par eksempler med herberg både i udlænge og stuehus. Det er uden tvivl nyt og garrunelt, der mødes, og i eet tilfælde betegnes herberget i udlængen da også som brøstfældig. Ladehusene ved gavlene er almindelige. De 9 eksempler udgør 13% og findes i 1678,-82,-82,-83,-88, og 1713,-13,-31,-og -38. TVÆRLÆNGER På større gårde, hvor stuehusene var meget lange, blev stegerset ofte lagt i en tværlænge, formentlig ud for forstuefagene. På ganske få gårde kunne en mindre stue tillige være placeret i tværlængen. Efter stuehusenes øvrige rumplacering at dømme er tværlængerne en gammel skik. Ligeledes er det et gammelt træk, at herberget lægges ved stegerset, mod senere ved krobhuset. De 10 eksempler udgør 14%, hvor tværlænger ~indes i 1671,-78,og -81,-88,-94, 1702,-22,-28,-49,-og -SO. HERBERG VED GAVL Her genkendes det mønster, som senere bliver det faste i de bornholmske bøndergårde. Herberget placeres ved gavlen, gerne med en kælder under. Krobhuset har eet eller to afdelte kamre, hvoraf et af dem næsten altid er låsfast og således nok et spisekammer. Forstuefaget er altid med afdelt ildsted. At det er en sen plandisposition ses af de årstal hvor den omtales: 1679, 1710,-22,-23,-2,6,-28,-28,-29,-30,-38,-39,ialt 15%.

14 RUMBETEGNELSER STUEN STEGERS FORSTUE KROBHUS HERBERG KÆLDER Eneste opvarmede boligrum, hvor man både har spist, sovet og arbejdet; normalt tre gennemgående fag, vinduer til sydsiden, dog altid mindst et mod gården i sydlænger. 2-5 fag. Stegerset har både køkken- og bryggersfunktion. Små kamre kan være afdelt i stegersfagene. Rummer bageovn, kølle og ofte ildersted eller skorsten; sjældent vinduer, men døre mod gård eller forstue og evt. mod haven. 1-2 fag, ofte opdelt med ildersted eller skorsten bagtil; altid med halvdøre til gården. 1-2 fag, sengekammer, evt. med et eller to små adskilte rum, hvoraf det ene er låsfast og da et spisekammer. 2-3 gennemgående fag, kombineret sove- og opbevaringsrum, vinduer og udvendig låsfast adgang. de tidligste beskrivelser synes beliggenheden at være tilfældig, i 1600-tallet finder vi endog hyppigt rummet i en udlænge. Senere er rummet placeret ved en stuehusgavl. Optræder sjældent i 1600-tallet, hyppigere i 1700-tallet og da altid under herberget ved gavlen. Benyttes til opbevaring af forråd. LLLESTUE Normalt 2 fag, i mindre gårde uopvarmet, benyttet enten som aftægtsbolig, daglig- eller folkestue. Sjældent forekonunende. DRENGEHUS Karlekammer, som regel beliggende i en udlænge nær stuehuset; ofte vinduer og låsfast dør. HUGGEHUS MELHUS LYNG- OG TØRVEHUS Placeret i et eller to yderfag, redskabs- og værkstedsrum, ofte med låsfast dør. Rum til forarbejdning og opbevaring af mel. Kan evt. betegne et rum, der blot ligger imellem herberg og krobhus. 1-2 fag, oftest ved stegerset og benyttet til brændsel. LADE HUS Det er ikke usædvanligt at finde ladehus i yderfagene af stuehuset, som regel op til stegerset. Ladehus betegner på Bornholm både stalde og lader.

15 STUEt-iUS'PLANE_R - OMK!{., SK.E.MATiS,(. OYEJ2_,Sl~L_ UDE:...N F O'R.S 1 U ~ K.ROBHlJS STUE. LADE. HUS ild~ STED LADE.HUS K.'R...OBtWS STUE. STE~E.R.S FOR.S. 1ADEl4US M to.li ~us LYN~-TØld s TE.SEQ.S TYÆP.LÆNSE KAM M E.C<, LADE~\JS HE.R.f>EØ1 ~ E..R,BER,(\ STUt=. KÆLDER. l4er.be.~.ladej-lus ME..l.f+OS KRDf>Hl)S FOR..SlUE 1-il..lÆS\UE HE:.R...BER..-S 'VED SAVL OS VE.u 'K.ROBH US KAM. KAM..l,ULllllt (L.Q - &TE.D KAMR.E l+er.j3erq srut:.. STE<itQ.S MEJ"t-tt>:, K.QOBHUS RJQS\. ~J...DEQ. 1.. YN<; ~ 'rø' R.Y

16 STUEHUSE Rumbeskrivelse Rumbetegnelserne i beskrivelserne skifter fra vurdering til vurdering og op gennem tiden. Da nogle udtryk er bornholmske, skal de samt rummenes funktion nøjere forklares. Hvad inventar angårjnævnes kun det væsentligste. Stuen er som regel tre fag, af og til to og sjældnere fire fag; i hele bygningens bredde. Stuen er det eneste opvarmede rum, lx>rtsetfra køkken og stegers, og derfor det daglige opholdsrum, hvor der spises, soves og sikkert også arbejdes f.eks. med tekstilfremstilling. Vinduerne er fordelt sådan, at de fleste vender mod syd, uanset det er til gården eller mod haven. Nordvæggen har normalt et vindue eller to, og altid hvis det er til gården. Loftet er et "dælletilde", d.v.s. brædder. Der nævnes aldrig bræddegulve. Under vinduer i et hjørne ved bordet er der vægfaste bænke, og der er tillige senge. Kakkelovnen kan være "tagteglkakkelovn", "rød teglkakkelovn", grøn eller rød "potterkakkelovn". skifterne fra 1680'erne nævnes kun meget sjældent en "jernkakkelovn". Stegerhus. Dette rum findes i meget forskellige størrelser fra 1-5 fag og med forskellige placeringer og opdelinger. Betegnelsen stegers står normalt for køkken, men er her,ligesom i Skåne en klar betegnelse for bryggers, dog i bred betydning, idet den daglige madlavning kan foregå i stegerhuset. Kun i få tilfælde bruges ordet køkken i stedet for stegerhus, og i flere tilfælde, især de senere, bruges begge ord i samme hus for hvert sit rum. et enkelt tilfælde i 1683 er betegnelsen "brøgerset" brugt. Rummet er simpelt udstyret. Der er sjældent vinduer, men gerne en dør mod nord og en mellemdør til forstuen. Et kammer kan være afdelt i stegerset, formentlig som pigekammer. Loftet er "flagetilde", d.v.s _. af rafter, eventuelt dækket med lyng, tørv eller ler, og hyppigt kun over en del af rummet, formentlig over ovn og kølle for at hindre ilden i at antænde taget. Stegerset rummer bageovn, kølle til malttørring og ofte nævnes også "ildersted" eller skorsten. Placeringen af ildstederne er sjældent nævnt, og i nogle tilfælde er det muligt, at alle sarn-

17 les om een skorsten - hvis der er skorsten. Det oplyses heller ikke altid om ovn og kølle blot er placeret i stegerhuset, men har indfyring fra f.eks. forstuens skorsten. Den sanune tvivl opstår,når der angives to stegerhuse ved siden af hinanden. Forstuen. Rummet er i langt de fleste tilfælde ~t fag, men kan også være over to fag. Det nævnes især i de ældre beskrivelser, at forstuen ligger sammen med stegerhuset, og vel da blot afdelt i dette; men det typiske er, at forstuefaget er opdelt i en forstue og et "ildersted" eller en "skorsten". de tidlige beskrivelser benævnes rummet ofte som "forstue med fyrsted", og der kan da være tale om blot en eventuelt skorstensløs indfyring til stuens kakkelovn. Senere er det helt klart, at ildstedet er afdelt. Når der i nogle vurderinger nøje angives, at skorstenen går "oven taget" er det ikke givet, at de ikke gør det, når det ikke nævnes; dertil er beskrivelserne for uensartede. Nogle er dog meget fortællende, som "skorsten, muret med gråsten (kampesten), strogsten (ubrændte lersten) og oven taget brændte sten (mursten)" og, iøvrigt i samme hus, en "skorsten oven på tildet (loftet) af ler og træ". Et andet sted " en skorsten opmuret af strøgne sten, norden deroptil er en bagerovn med ovnskjul over, tækket med tegl", d.v.s. en ovn der stikker udenfor husvæggen i det fri og dækket med teglhalvtag for at skåne ovnens lerkappe, og teglene lægges desuden for at hindre varme og gnister i at antænde taget. Forstuen har altid halvdøre til gården, men kun sjældent til haven, og der er mellemdøre til stue og stegers. Der nævnes af og til en bænk eller et skab i forstuen. Krobhuset. Ligesom stegerhus, forstue og stue er krobhuset et fast rum i alle planerne, liggende op til stuen i eet eller to fag, og ofte med eet eller to afdelte kamre mod nord. følge skifterne må krobhuset tolkes som sengekammer, og de små kamre som spisekamre, eller en art depotrurn, idet kamrene meget tit har låsfaste døre. Som regel er der en dør fra stuen til krobhuset, men dør direkte til gården ses også. Sjældnere og kun i de sene vurderinger, findes også dør fra krobhus til herbergshuset. Normalt er krobhuset forsynet med vinduer og bræddeloft; det kan dog være et sirnplere flagetilde (rafteloft). Krobhuset har måske en parallel i det skånske "bakhus", som

18 har sarrune funktion og placering. Herberghuset. Dette er måske det mest spændende rum, der sender tankerne tilbage til middelalderen, hvor herbergshuset kunne være en selvstændig bygning, en egentlig loftbod, der fungerede som et kombineret forrådsrum og gæstehus, ofte med kælder under. en artikel "Loftboden fra Småland" i Budstikken 1961 har Bjarne Stoklund gjort rede for begrebet loftbod i en større sammenhæng, og giver her oplysninger om de bornholmske lofthuse. Benævnelsen "loftet", "herbergshuset", "huset", "loftsalen" og "salen" er synonymer, og ordet sal har holdt sig til idag. Amtmand Urne har i midten af 1700-tallet set sådanne fritliggende høje "trappehuse eller sale", som kaldes "loftet". De fritliggende lofthuse har hørt til på større gårde. På S ko\sholm i bsker nævnes i 1688 en 9 fag lang bygning "med steentag og lervægge, hvorudi et Herbergs Huus med en liden skorsten och 1 drengekarruner med kielder under". Blandt de vurderinger,som jeg har gennemgået findes ingen fritliggende herbergshuse, men i flere af de ældre beskrivelser findes herbergshuset i en udlænge, og da i den ende, der ligger nærmest stuelængen. Det mest almindelige er imidlertid at finde herbergshuset i stuelængen, hvor det kan være placeret forskellige steder. de ældre huse synes der ikke at være nogen fast placering af rummet, det findes såvel ved stegers som ved krobhus. Først senere bliver det mere almindeligt 1 at hergerget ligger op til krobhuset og da ofte ved gavlen; og når der er kælder under; benævnes det ofte som "loftet". Herbergshuset er som regel to fag og sjældnere tre,i hele husets bredde. Der er bræddeloft og vinduer, og tit en låsfast dør til gården. Rummet er altid uopvarmet, og der er sædvanligvis senge, ligesom der nævnes borde, skabe, bænke og kister. Skånes Osterlen findes også herbergshuse, ligedes ofte i en udlænge, og det har de samme funktioner som de bornholmske herbergshuse. Kælderen. Der nævnes sjældent kælder i de tidlige vurderinger, i men hvis de nævnes er~f.anbragt i stuelængen ved stegerhuset. Senere korruner dog flere eksempler på kælder under herberghuset ved gavlen. J \, ~ ')

19 Udgravningen på Damaskegård viste,at alle stuelængerne frem til omkring 1800 havde fulgt det hældende terræn og tilsyneladende var uden kældre, og formentlig har kældre ikke været almindelige i den form vi kender dem fra gårdene idag. Lillestue. Denne betegnelse bruges om rum på omkring to fag. De ligger ofte ved stegerhuset, er opvarmede og har loft og vinduer. Funktionen er usikker, men der kan være tale om både aftægtsbolig, dagligstue eller folkestue. flere større stuelænger findes foruden den større faste stue tillige en mindre stue med opvarmning, ikke benævnt som l.i llestue, men formentlig med samme funktioner, som antaget ovenfor. Drengehus. Karlekammeret, som på Bornholm altid har været benævnt "drengehus-eller kammer" lå som regel i en udlænge nærmest stuehuset, men det kunne også være placeret i stuelængen ved stegerset. Rummet er eet til to fag, uopvarmet, med loft, af og til med vinduer og selvfølgelig med senge. Huggehus. stuelængen er huggehuset placeret i eet eller to fag ved gavlene, men kan også findes i en udlænge. Huggehuset har som regel loft og i enkelte tilfælde en låsfast dør til gården. Meelhus. Umiddelbart opfattes dette rum som et kværnhus, hvor der males og opbevares mel, men man skal være opmærksom på, at "meel" også kan betyde mellem, f.eks. i "meeldør". Senere i 1700-og 1800-årene kendes rurrunene "melsal"og "melstaua", mellemsal og mellemstue. På nogle gårde er melhuset placeret mellem krobhus og herbergshus som et eet-fagsrum, og her kunne det meget vel være et mellemkairuner. Mere almindeligt er det dog at rurrunet ligger ved )\Q..r stegerset og endda ved gavlen, ogvsynes betydningen mellem at være ulogisk. enkelte tilfælde kan meelhuuset være placeret i en udlænge. Lyng-og tørvehus. Br~ndslet var fortrinnsvis lyng og tørv, og et rum på eet eller to fag til dette brændsel lå gerne ved stegerset eller i en udlænge nær stuehuset. Ladehus er på bornholmsk betegnelsen for såvel stald som lade. Det har måske oprindelig alene været stald, "Laa". 10 _:;

20 STATSTK De 70 udvalgte eksempler er tilfældigt udvalgt og næppe tilstrækkeligt for statistiske beregninger i alle tilfælde. Tallene må derfor blot tages som antydninger, og formålet er blandt andet at kunne pege på forhold, som må undersøges nøjere. Længeantal 1 længe - 1 eksempel Antal fag boligrum antal eksempler antal fag gennemsnit udgør boligens fagantal 35% af gårdenes totale fagantal. Denne procent er et gennemsnit for udregning af samtlige gårdes %-del. Variationen ligger mellem 25-45% uden nogen tydelig sammenhæng mellem fagantal ialt, og boligens størrelse. For eksempel er de største gårde på ialt 67 og 62 fag med henholdsvis 44-og 25%. De mindste på 15 fag har 47-og 54%. Enkelte rums f agantal Herbergshuse: 2 fag - 37 eksempler. 3 fag - 9 eksempler. Stue: 4 fag - 2 eksempler'" 3 fag - 35 eksempler. 2 fag - 11 eksempler. Krobhus: 1 fag - 17 eksempler. 2 fag - 31 eksempler. Stue/krobhus: fciq: 4/1-4/2-3/2-3/1-2/1-2/2-2/3 antal eksempler :~,,..._,C)

21 KONKLUSON - Stuehusplaner Denne periode må langtfra tages som færdigbehandlet. De anvend'::e 70 eksempler bør og kan suppleres, hvilket uden tvivl vil rokke ved flere talangivelser. Desuden må husene studeres nøjere via især skifter for nøjere at klarlægge husenes møblering og brug. Trods dette har arbejdet med stoffet alligevel givet så meget, at jeg tør stille en forsigtig kronologi, der indirekte er udtrykt i rækkefølgen på den skematiske oversigt.(s.i5) Som den ældste form må planen uden forstue være ret klar. Den hører til de tidligst nævnte, den er ofte uden herberg og har altid ret stort areal ladehus,selv med flere udlænger. Det er vanskeligere at vælge den efterfølgende type. Forsøg med opdeling i endnu flere typer gør ikke billedet klarere. Placeringen af herberget i en udlænge synes dog at være et gammelt træk. Det kan enten være en tilføjelse eller reminicens af det fritliggende og selvstændige loft-eller herbergshus. Ladehuse og stegersets store areal taler tillige for, at det er en tidlig planform. Stuehusene med tværlænger falder til en vis grad udenfor, da de tilsyneladende hører til på de større og færre gårde. Det er en skik, der optræder meget tidligt og holder sig længe, men ved nybyggeri oph0rer den sikkert i sidste halvdel af 1700-tallet. Den sidste plantype med herberg liggende ved gavlen opad krobhuset> og med kælder under) står klarest placeret tidsmæssigt. Den optræder før 1700 kun med eet eksempel i 1679, og den svarer i sin opbygning nøje til de senere og mere faste planer i tallets seneste årtier og 1800-tallets første halvdel. Desværre mangler der i det materiale, der her er samlet, eksempler fra omkring 1750 frem til 1770~erne. dette forholdsvis korte åremål kan der imidlertid temmelig præcist peges på de ændringer, der sker. Den væsentligste tilførsel er lillestuen, som placeres over normalt to fag sammen med det bagvedliggende køkkenildsted. Der bliver da mulighed for opvarmning af to stuer mod tidligere kun storstuen gennem bilæggerkakkelovnen, der afløses af "jerneilæggerkakkelovnen". Der sker altså en ændring af den daglige måde at opholde sig på i stuehuset. -"":.".:..

22 Ved herberget og krobhuset sker også ændringer. Den låsfaste udvendige indgang til herberget flyttes hen i krobhusfagene, og der opstår her en forstue med "mælsal", mellemsal og spisekammer. Fra storstuen til herberget bliver der tillige indvendig adgang gennem melsal eller forstue. Måske mister krobhuset sin funktion som sengested, ved at der skabes flere sengesteder i lillestue og storstue. Supplerende oplysninger i tingbøger og skifteprotokoller kan muligvis give svar på disse meget spændende og radikale ændringer i stuehusenes planer.

23 A i727.2.,0. SLC1 Å K. ER_, N t ( 0 ~ l - DR..E.N~E..H ~! i FAHUSO J ~ T. l LO ~ ( li HØ~OLV ) li M ( - ~ 11 \. ii l KOR...NSUL\' n li ri!; li ' i' li!1 LO j; ~ ~! l\ u F:r: ~ ~ i! KOR Nc; u t,v ri LO FA~US! i l u

24 i SJ..,~. NYK~R.! (? li j / =:L ===.:ii' / 1... UL- _,_r: : 1, s r ECi t:rf. 1 '1-Mr'.EOv'r-l ti KAMMER. -==-===i1 \.s1e.4er-~?.s1ue. 0= -- 1? /f FO'itSl k.r.o..bl-lu~ 1 il ~~~~~~~~~~ ~ HE ll..ber.c; ~ ---~ DREN~EHU5 ~ ~ Huw~us ~ STALDE -BQ.ØNDKAR..M -SReNPv'~ NDE KOR.NS Ul.V' ~.LO i - STALDS. M.M.? "UDHUS PÅ ~ÅROCNS C,RUND 11 HU.St1.AND5S TE.P. STUE ae; STECi l::_r..s i LA.DC.HUS - KÅL HAVE. MED EN LTOSN A'OK. -DAM ae; OAMSTED - SKOV. Mt:..ST k::llt. RAFTER,5.Ac;jK..E..! "B.JÆLKE oq SPAR, STÅR i ROD~N 11 7 E.C,ETR.,AE<.. ~.i.\- S?ÆR STORE.,..:3 NOqET STØR?..E. NiELS - HOLGE..R. l..,arse_n 1.979

25 itr39 2,.J.i.. 51_,<4 NY LAR.S - K.ÅUiAYE NOR.DEN T~L : - 5\ENC.,AC...R.DE -U Nc;E:. f:'.w<1 TTR.Æ.E.R.. K.ALYE..HUS u FÆHUS =r. - ==--=: r \ li l! TARSKE.LO i ;J. li!l - ~~~====:it:::====iit:::===x===~======== ~ ~ 11 i\ l PORT LO i i STALDE 1.LO l,/ 'POR.? TØRYE.HVS ~ HAYR.E~ULV -~BitØNDK'..A.R..M MED BRØNDS TOKKi:;" 11.BRØN.Dv'lNDE. MED 5TA~S OG K.R..CS 1 -! n 9 FA R.E-Hll.S t, FR.U(iT"l-tAv'E..sØN.DE..N r~ l._.,; - ~AR.,DE - t. PÆR...E. -r~ - \0 A"..BLE.. l~e::q.., - E.T Al(5E..L~Q.. T~ - f:emten \(.~~~~R.T~E.Q... - To ~MÅ ASKE. i.~\.(ove..n SØNDEN ~Å"'K...t)~N: - :log E~ E - OCj A$kE. T~E:R., - L>NDE-R...$kCY AF ~MÅ A!>KE oc; H AS.5 E-J...

26 STUEHUSE, 11'""\rN i li- ' V..L/ j i ;,L,LL ET D 167i J.;,. su;. NY LARS 1 1 i -0YN -,Sl(.O R,..$ r;;_ N -køll..,t. SiE.4S..R.S u STUE, : ' KMe! '2 HOS! i ~ li li LAt>t..HUS!i ll! i 1 JJ ~ LJ - ~ÅR.rn-R..Æ-a.R... -1<.ÅL~ÅRDSRUM M~D.BRØND BR.ØND.STE_D oq ~RASP-UZ5KKE. -.DAM aq t>ak.ste FR...U~TTR~E.R -SKOV. N 1 n i /ii / LJ l'poq, io tj KR.OSHOS.5TUE. (. 5TEGt:=.RS -BA~E.OYN -l(øll.,e. LADE.HUS '. N i!6' $!...<:;. KLt.ME.NS~E R. l,ade.hu$ NiE..L.5-KOL<;ER. LARS~ N - i9f'fj RE.i(ONSRJKTiON - i:ioo -E~k;R. YURDER.iN<i c ' ~.t

27 SMÅ STUEHUSE i68q, 5. Y<;D. RØ. LADE.HUS H E Rf:> E. Q..q KR.OS { btoi= HUf> ( < R)Q.5,t~ cii -=-=== SlE(tE..R.5 ~ lad~hæ ~ ~ a L N t i702, 54-..$LG KLE.ME...N9KE.JL K..STUE krob- HUS LADE.HOS N f i SLq. PE.DER5Kt=_R... N i L ~LC1 ø'ste_r-.marie. D OYN ~e>o i S 'TE..N

28 F 1678 VOR-N E.D BO i KLE.MENSK.E..l<.-. < !?--- N t Dit1=..N<; E...H U S, -vinoue..lt M H E R..Bt.R..Cf 11 Ml:.E.LL1-1 uusl' li LAPE..l-US \ NiE.LS -t-lol~e..r LARSE"N R.E..KONSTRUK.TiON -i:.2.oo - E.FT~R. VUROE...R,iNq.

29 i SL<~- KLS.ME..NSK.ER.! \R.A?PE..~U.S! K..lEl,,t>E..Q.. ~ ~ -f>.t..<;eoyn -K.ØJ...L.E l Jl N t 1! 1p l.am MEJ:(_ li / li il F01<..SL>f! \ 1. " 1/ J!.b1LJE ii.aa-11ufi 1! ' n 11!! '1 l1!{ kt2.0.b~us il li ti c::c::..u, _i_j ~ -==---] ~ ~ M r:::a:j i. f:or.stue.. il 5t(ORSn.~ \(. 2. K.. LtLl.E...SnJE R.EkONSTWK.TiON - Uioo - E.FiE.JL VURlJC.j(JNq.,-i:/...-,.;./

30 ~ H GQ.. SLC~. KLE.ME._NSK_~R - F'OR.MENTLiC, O?l-=ØR_ :L650. N t li ii il LADEf WS i! li l -.BA.GE.JtoVN -t<..øj...1.e - HR. TE. O 2 n---~--- STUE.NS MØ3l.ER1 NC: - ~ STK. 'PAN E..L - i VR.ÅSK..AB - i STE..N BOR 'D - i E.SEB.~NK - i K~ST't::BÆN1<._ ~;),,.BAqs-: ol E ig94: i E.C1E..SE.Nc;E-STED MED A,$K.. indt,,.\.c;;\ X>1tE..NG~l-US -PA:N5.L -.SEN~E HESiE.STA.LO ~ 2 ~ i. i ~ HØ(iU.lV :1 l i\!i F=A-HUS (T 1\ 11 ' li il 1/ LO - KOR..NqULV - FÆ-HU.S..,() HAYR.,E...HUS - - l R..E.KONSTR.UK.,T\ON - i:q,oo - C.J:TER VURDE..RiN~. '... '1("

31 172~.i0..su;. Ål-(E..R.,. li! i i'750 i 6. SL~ - \-.BSZE~. l(cu)smus N ~( 8 t _ io.j R.E_ kon ~ Q..U K Ti ON ~ i; ~00- E.HE. R YUQ DER.\Nq. --t_ ~ "-...:..;.

32 ,J i726 J. 0L~. Ak.~R N t i' l<'..or-nc; Ul..,V n -~ ~ f 1 li li li! il 1-0Q.- i ~o \ il!i n J}/y~ 1 ii 1: i - t:æhus høquly j/?oll.t rus ~ li FAQJ:_HU.S KALV'E..14 ljg ' /?or<:r14us? LO ~U<.iC1 ~J-\U~ KYÆ.Q..N-0~ TQA'??HWS ~ DQ.t.Ns~~us f - kamr..e MUHUS

33 STUEHUSPLANER - OMKRNG Oversigt - se tegning, s..:s~ Det mønster, som tager form i første halvdel af 1700-tallet bliver senere i en lidt ændret og udvidet form den typiske bornholmske stuehusplan. Salen og mælsalen er både opbevaringsrum, sengested og festrum. Begge rum kan være prydet med loft-og vægmalerier. Kælderen placeres altid under salen i samme størrelse som denne. Det er et forrådsrum, og ofte er der indvendige opgange til forstuen eller et kammer,- se B. Ved forstuen er tit et spisekammer, og ofte kun med dør til storstuen, - se C. brandtaksationerne fra første halvdel af 1800-tallet bruges ofte betegnelsen"mellemkamre", i stedet for "mælsal", - se C. Storstuen er sikkert forbeholdt bonden og hans familie, mens lillestuen bruges til det daglige ophold med spisning og arbejde, samt sengested, som regel med en alkove "sengahul" ved skorstenen. de meget lange stuehuse på fag indskydes, også i de tidlige planer, en mellemstue. samme fag som denne findes tillige tit et sengekammer. Bryggerset rummer den store skorsten med bageovn, kølle og murgryder. På eksemplerne A og B vises de to brugte placeringer, der er mest almindelige. Senere, da husene hliver bredere, ligger ovnen altid på tværs ud mod en ydervæg, indenfor denne. Husbredderne svinger mellem ca. 5,50 meter til 6,60 meter. Plan E.: Stuehusenes bredde forøges væsentligt i 1850~erne fra 7,6-8,5 m. Det medfører, at bygningerne deles med langsgående skillevægge. Samtidig vinder jernovne mere frem, og flere rum kan derved opvarmes. Salen ved gavlen med kælder under får kamre, enten langs den ene side eller ved gavlen. køkkenet af løser komfuret det store køkkenildsted med åben skorsten. Folkestuen er et nyt tilkommet rum, hvor gårdens folk spiste og opholdt sig. Mælkekælderen er ligeledes et nyt rum. Kælderen er blot forsænket ca. 120 cm, og har stenbænke langs væggene til mælkefade m.v. Samtidige grundmurede stuehuse ses indrettet på lig~endt måde. "' fif...,,..._~:.;)

34 STUEHUSPLANE_R OM Kil. j_ i88 Q - o. i KØ K.1<.E.N STORSTUE MtL. KAM. ~AH. FOR5_T.1..._L_i_L_~_E_S_T_U_~...&._~~ ys_s_~_~_5-6?. KAJ'{. KAM. A l1illj KA.M. F D RS1_. ) J_ K.AH. SPi.SE- KAN. ~!="OR.Si. _L:.L - o. i850 - i890 - BAL 5TO R..Sfl.JE SOVE...KAM.~ KØK.r<. E.._N. - ME..LKAM. ME..),..,lE...MSTUE,. DA<;J...i<:jS Ul::. FOLK.l:STlJE. f::"or..st ~------' ' ~fors-r~l K_A_M_. K_A_M

35 -Melstedgård i Østerlars. 20 fag stuehus, dateret til 1796, men bygget i flere omgange, blandt andet er de fire østre fag med fodrem tilføjet.(~;', Planen er ændret lidt fra sit oprindelige udseende, for eksempel har der i sovekammer og mellemstue utvivlsomt været køkken og lillestue. Disse rum er senere flyttet til nuværende køkken og dagligstue. Fuldt udbygget repræsenterer stuehuset den klassiske plans lange form, hvor der er plads til en mellemstue og fire fag mælsal og kamre ved "bedstforstauan" sker en del forbedringer, idet vurderingen stiger fra 1260 til 1800 rigsdaler. Mælkekælderen ud for bryggerset er tilbygget øvrigt oplyser brandtaksationerne følgende: ny østre længe ny søndre længe ny vestre længe ~ ny gårdlænge som tværlænge, en ottekantet bygning syd til for en hestegang. - Fåregård i Olsker. Dateret fag lang og eksempel på mindre plan med to fag sal, som iøvrigt har usædvanlig brede fag på 230 og 260 cm. Oplysning om, at der i sovekammeret op mod storstue tidligere har været åben skorsten, bekræftes af det meget brede fag her på 250 cm. Der har altså været den traditionelle lillestue med bagvedliggende køkken, hvorfra der har været dør til storstuen. Det kolossalt store bryggersildsted synes at have været planlagt her med sit 275 cm brede fag. Dørhammeren med Ano 1780 sidder sikkert i det oprindelige dørfag, der traditionelt er placeret her op til lillestuen. Bertelegård i bsker. Dateret til fag langt og eksempel på en mindre plan, hvor storstuen er reduceret fra normalt tre fag til her to fag, mens salen er på de sædvanlige tre fag. Den store forstue har sikkert indeholdt et mindre kammer. Der er ingen dør fra køkken til lillestuen, hvor manspiste dagligt, Man har da måttet gå gennem storstuen eller bryggerset med maden, hvilket dog ikke har været usædvanligt. Årsagen er ganske enkelt den, at alkoven har optaget dørens plads. '--;~ t. ~.,_..

36 Helletsgård i bsker. Dateret til Med sine 19 fag har der været plads til fire fag sal, forstue og kammer over 3 fag, og et ret stort bryggers, der dog har været for lille og derfor udvidet med en hodda i 1840, hvilket er meget typisk for de smalle stuehuse. Marevadsgård i Klemsker. Stuehus opført De 19 fag giver plads til en mellemstue og et sovekammer mellem storstue og lillestue. Gæsteværelserne ved sto~stuen er måske senere indbygget. Fra forstuen skal man gennem mellemsalen til salen; i forstuen findes den meget almindelige trappe til loftet. Kornet lå som regel på sals- og stuelofterne. Det er usædvanligt at køkkenet vender mod syd, til gården. Reglen er den, at lillestuen ligger mod syd - også i søndre stuehuslænger. Gårdspladsen er iøvrigt opdelt i en "mandgård" ved stuelængen og en "fægård" ved staldlængerne. Gårdkonen er meget stor, men indeholder typiske rum. - Offergården i Østermarie. Det 15 fag lange stuehus er opført i 1828 med en typisk plan for den tid. Der er ikke melsal, men mellemkamre og et spisekammer hvortil der er adgang fra stuen. Lillestue og bryggers har fået den meget almindelige halvtags tilbygning, hodda. Køkkenet er forholdsvist bredt, og har derfor ikke behøvet nogen udvidelse, som det ellers tit ses. Vævestuen ved bryggerset optræder normalt ikke her. Væven kunne være opstillet på salen, i storstuen eller evt. i en udlænge.

37 - Klintebygård i bsker. Stuelængen har først fået en hodda ud for bryggers og køkken og senere en heltagssidebygning som aftægtsbolig i Lillestuen er her 3 faa bred mod de normale 2 fag. -- Maegård i Pedersker. 14 fag stuehus bygget i to omgange. De 8 vestre fag, (bryggers), blev bygget o og de 6 østre fag, (sal) o Planen er ellers meget typisk, men mangler kælder under salen p.g.a. det flade terræn. Til gengæld findes en lille kælder ved bryggerset. ldstedet med bageovn ligger på tværs, hvilket er et senere træk i stuehusene. Blæsbjerggård i Nyker. Dette 16 fag lange og 8,5 meter brede stuehus repræsenterer den seneste type med delt plan, som dukker op i 1850-erne. Salen har fået kamre langs den ene side, og vinduerne er placeret i den modsatte side og ikke i gavlen som i a~ tidligere planer. Kælderen ligger under salen. Flere rum kan opvarwes med kakkelovne tilsluttet de to skorstene, men salen er stadig uop~armet. placering er uklar, men optræder ofte her. Sovekarnrnerets Mælkekælderen er et nyere rum, forsænket ca. 120 cm. med stenbænke langs væggene. Køkkenet har sandsynligvis ikke haft åben skorsten, men oprindelig komfur.

38 - Hundehusgård i Østermarie. Det 9 fag lange stuehus kan være opført meget tidligt i 1777 iflg. indskrift på en salsbjælke. Mere sandsynligt er det dog, at det er opført af genbrygte materialer. Det er en meget lille gård, men har imidlertid både sal og storstue. (Se rekonstruktion). Sammenlign gårdens størrelse med de øvrige, der også er i mål 1:200. Der er brugt meget simple og genbrugte materialer, især i udlængerne, hvor alt er meget skævt og krumt. Bemærk spærene med tveje foroven, således at hanebånd kan undværes.

39 - Ringebybro i Vesterrnarie. Dette vinkelbyggede husmandssted med en lille tofags bod er meget simpel og sammenstykket af genbrugte materialer. Der har ikke været sal, og storstuen er blot over to fag - skorstenen deler fag med lillestuen, som til det daglige ophold e~ blevet meget lille. Stedet er imidlertid typisk for de små husmandssteder, eller udbyggere som de kaldes. - Hus i BØlshavn. Et lille enlænget husmandssted, hvor der trods alt er plads til en sal, omend den er på et 3 meter bredt fag. Stuen er lidt mindre og eneste opvarmede rum. Bageovnen stikker ud fra det store skorstensrum. Her har man klaret sig med en skorsten, hvilket er meget almindeligt på de små gårde og husmandssteder. - Mosevang i Bodilsker. Dette husmandssted er efterhån- den vokset til et lille f irlænget anlæg, der bærer præg af knopskydning. Stuehuset har fået en trefags sal, men forstuen med kammeret er kun over et fag og den uopvarmede storstue over to fag. Kun lillestuen er opvarmet og ligger ved siden af køkkenet og ikke i samme fag som dette. Forholdene her har imidlertid nok været anderledes med den tidligere hodda. ~9

40 FODTØMMER OG GAVLKNÆGTE tallet Allerede i slutningen af 1600-tallet forekommer fodtømmer, og måske også gavlknægte. På klokketårnene forekommer gavlknægte i første halvdel af 1600-tallet. Om de tidlige eksempler med fortørnroer vides ikke om der også har været fodrem i gavlene; det først kendte eksempel er fra Selvom fodtørnrner og gavlknægte hører sammen er der dog sene eksempler på, at det ene findes uden det andet. Gavlfodrem alene kendes fra 1760'erne. Fodrernmene synes at forsvinde i slutningen af 1790'erne og gavlknægtene omkring På nogle gårde i Østerlars findes syldstykker mellem stolperne. Det har næppe været meget udbredt, men er vanskeligt at konstatere, idet syldstykker ikke efterlader sig spor, når de fjernes. det øvrige land samles fodremmene normalt i hjørnerne til en sammenhængende ramme, og når hjørnestolperne placeres ovenpå remmenes hjørnesamlinger bliver dette knudepunkt svagt. På Bornholm løses dette problem ved at lade sidernes fodrernme løbe igennem under hjørnestolpen og afslutte med en udragende ende på ca. 10 cm. Gavlfodremmene samles ikke med sideremmene, men tappes ind i siden på hjørnestolpernes nederste ende. Fodremmene ligger derfor i forskellig højde og knudepunktet bliver stærkere. Hvor kun gavlfodremme isættes, bliver de på samme måde tappet ind i hjørnestolperne små 5 cm oppe. Stolperne rejses gerne "på stred", d.v.s. m~hældning indad foroven på cm. Det er muligvis gjort for at give husene en bedre stabilitet. Denne skik holder sig resten af tiden, hvor der bygges i bindingsværk, men mindre udpræget i slutningen. Bindingsværket er af svært egetræ med 9-10" stolper. Også tagremmene kan være eg, og hvor de er af andre træsorter, afsluttes de med et stykke af eg, der bedre modstår vejrliget ved de udragende ender i gavlene. Foruden at være dekorative har gavlknægtene også en konstruktiv funktion, idet bræddegavlen med not-gavlspæret kan trækkes ud over den underliggende bindingsværksgavl. Gavlknægtene har varierede former fra gård til gård. Der er dog to meget almindelige former, som hver samler sig i den vestre og østre del af Bornholm. Afbindingsnumre er sjældne, og findes både som arabertal og romertal.

41 1,1,, j' f_ F\ ~_..--i: [\' ~ ,,3\ 1;- 1,, nr ' '1 V~ :--.e ,. i ~'-' - i : i ' ' ' \ ' i ; : i i i '! g µ l 1 J L ---~~~ LJ_- ~ ~-~---~~ ~~ L--==~ ~~ ~~----- lcfl:il!t:lj:i! \! ~ cot- 1!! ---r---r r-~---- -~ rt Ln_!' 191>1 fw: ' f1i l :1' ~ i ' i i ' l J 1 \oo ool lo -i1 ~---~~,~----<\ ' 11 i 11 _ c:= :-: < ~A~ \i i~ ~ i~~ i ot ol ' 1- ~ i \! oi-----~ io ol! i [J _GJ ~---~ ~r 1 ~ooj.\ ~ il JL- 1 1 i o.0 1 do l ' 1 1 l j.~ - EHE..Q. <:. TKO(l_.$E.~ :l9i~ - <;A\1).,-!:."rOl...i'E ~tvafte \-. MAL :i : se """.1 -'-

42 FODTØM M E. R. OC1 ~AYLKNACiTE. 1~, / / ' i// / -S?ÆQ.FOD :i...o. vc;n. KL\ Nltf>Y, )BSKER. H::Sø'R.NE.~TOtPE <;AVl..'<.N~...s X. :t:.t)) \ O 0 ~ w

43 FODTØM MER OG ~AYLKNÆ~\E - TYPE...Q., 6. Y~D. l(linte.by - i.b.skf...r.,. $10~~u~, 6A~S~AvL. -<;AY;..,K.NA..ST as SAY.Lf::OOQ..EM. - f:oi)q..e. M R.E C.0 N.S R,. t..~ t R, ~POP... A.t:: A.F~otti N q l79t;z 65. SL~. Ø. ELLE.BY - SUE.HU5 Ø.SrER. MA\{JE... -SAVL><N""-<;T, ihttff <'Ol)~HME'R.. 1 -><.NAqn~~ ER. \'Å~PiGn..tOE,e>S i-t.l_~e t:ol<..nyi:..o.e.. i lto[)s~ire. S,A\/.l... ~R. K.NÆGTl=NE:. U05KAR.-t.r i S'rOLPt.N. ~1 it!~ h~~ UJ i LU Ø \ 1. 'DAMASl<.E.c;_ÅR., 0, ØSE.Q.J.AR.,~. -510~ HU$,.SAi..SSAYJ... MOD fisr. -CjAYL-O<;.$iDE..\:Ot>RE..M, hj<;e..n SAVLK.N~<)l~. l - S,~VL R. t.kon ~R.. ~~rs: Q.. i=.q.,1 L-J\.N'.il5.Mt>.StEl5 opmal,1 N ~. N; C: l «:.. - Ur-11 r- C f') A Fl <e. C::: ""' <7 0

44 ~AVLKNÆ~T~ - DE.. TiDUSST K.E:.NDTE.. C1A.YLK.NÆ<;TE. PÅ BØNDE...Rc,)" R.DE... E..R. l:r.a { 'E-R..NE_ OCi 'DE. Si'DCTE.. OHK..Ri N<:i i8do c;ayl - SPÆC( '\ \ Sl(UNK t 12-..E.Y\ i4.v;o. BA'.<.K'E-~ÅR:u, NYK'E:...R... <;AVL BR.ADDE..R - E..N Al= DE S\ØQ,STE oc; ME_ST PRA.<;ll==L)LO&- SAYLKNÆSTE.. -t=inde.s l'å BQR,NHO.L.MS M0~EUM. lo'ft ~AVL&:vtlxE. - l,odrc...t SN1T i ~AVL -?~JNC...iP -DE... ro y'iste.. FORMER b:"r ME..S - Mt:..D ~<;ic1na"uq..e:.c<._ ANqi\'ES K.E..NDH:: ~ks'e..m'p.ler h\oqaf Dj;,i SE.5, Al 'DE. <;R.JJ PPl:::Q..C...Q., S (\ ~l<a..u:.å "'t:.k.se.mpler

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013

KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013 KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013 1600-tallets Skovriddergård lå øst for Nikolaj kirke i Rønne. Her boede nemlig i et par årtier kongens holtzförster skovridderen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor.

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor. Hanna Pedersen Morten Hede Kasper Schou UCN Business og Teknologi Bygningskontruktør 2. semester Projektjournal Oprettet 11/2-13 Senest redigeret 30/3-13 Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING

BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING Vejledningen giver overblik over, hvordan man som ejendomsejer kan undersøge, om det er de rigtige oplysninger, der er registreret på BBR-ejermeddelelsen, og hvordan eventuelle

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R LILLE HEDDINGE RYTTERSKOLE STEVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 07.02.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2011-7.82.06/336-0001 Kommune: Stevns Kommune Adresse:

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28. Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012 Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup Den 28. juni 2012 Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007 et netblad, en hjemmeside og en mailruppe Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Udviklingen i jernalderen

Udviklingen i jernalderen HUSET OG FAMILIEN Udviklingen i jernalderen Den vigtigste bygning i jernalderens bondesamfund var langhuset. Således kaldet, fordi det fremtræder som et forholdsvis smalt hus - omkring 5 meter bredt, men

Læs mere

Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ.

Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ. Region: Bornholm Kommune: Bornholm Adresse: Langebjergvej 15, 3770 Allinge Matr.nr.: Mtr. 1a Allinge Sandvig. Ejer: Naturstyrelsen, Bornholm Kontaktperson: Fuldmægtig Kim Eilif Pedersen, e mail.com kpe@nst.dk

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen

Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen Østergaard har som andre herregårde naturligvis haft en brønd, hvorfra vandforsyningen er hentet til madlavning, rengøring, vask m.m. På herregården

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE

SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 30.05.2013 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2013-7.82.07/563-0001 Kommune: Fanø Kommune Adresse: Skolevej

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Dimensioneringsværktøj for brændeovne

Dimensioneringsværktøj for brændeovne Dimensioneringsværktøj for brændeovne Uwe Zielke, Christian Drivsholm, Per T. Jespersen, Thue Møller Jensen, Jes S. Andersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1344 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Kolonihaveforbundets Århuskreds

Kolonihaveforbundets Århuskreds 1 Kolonihaveforbundets Århuskreds BYGGERETNINGSLINIER 2 VEDR. KOLONIHAVEHUSE Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008

På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På Bornholm er der kun bevaret meget få bygninger fra 1600-tallet bortset fra kirker og forsvarsanlæg. De ældst

Læs mere

GÆSTEHYTTE OG TEENAGEHYBEL

GÆSTEHYTTE OG TEENAGEHYBEL Gør-Det-Selv GÆSTEHYTTE OG TEENAGEHYBEL En gæstehytte gør det nemmere og hyggeligere at have overnattende gæster, og den resterende tid kan den fungere som hjemmekontor, teenagehybel eller hyggelig lille

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 16022 Besigtigelsesdato: 29. april 2016 kl. 11.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere