INDHOLD. Introduktion... 4 Respekter naturen... 5 Ramsar områder... 7 Havfugle Landfugle Færøernes fugle 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Introduktion... 4 Respekter naturen... 5 Ramsar områder... 7 Havfugle Landfugle Færøernes fugle 3"

Transkript

1 Færøernes fugle

2 Udgivet og distribueret af Visit Faroe Islands, Tekst: Silas Olofson. Forsidebillede: Alessio Mesiano. Billeder: Absalon Hansen, Alessio Mesiano, Hans Eli Sivertsen, Ólavur Fredriksen og Silas Olofson. Kort: Munin. Layout: Sansir. Print: TrykTeam. 2 Færøernes fugle

3 INDHOLD Introduktion... 4 Respekter naturen... 5 Ramsar områder... 7 Havfugle Landfugle Færøernes fugle 3

4 Introduktion Koloni af suler (Morus bassanus) på Mykineshólmur. Tusindvis af lunder, der flyver om ørerne på dig. Mørke og stejle klippevægge, der bliver malet hvide af de fugle, der yngler der. Den konstante larm fra tusindvis af ynglende rider. Sulens kraft, når den styrtdykker som en torpedo ned mod vandoverfladen for at fange fisk. Dette er blot nogle af de ting du kan opleve, når du kikker på fugle på Færøerne. De 18 små øer, der udgør Færøerne, ligger midt i Nordatlanten, hundreder af kilometer fra de nærmeste naboer. Øernes isolerede beliggenhed skaber rammerne for et rigt fugleliv. Det første du måske lægger mærke til, når du kommer til Færøerne om sommeren, er antallet af fugle på øerne. Millioner af fugle kommer til Færøerne for at yngle hver sommer. 305 fuglearter er pr registreret på Færøerne. Ud af disse er det dog kun i omegnen af 50 arter, der yngler regelmæssigt på øerne, mens andre 60 arter er regelmæssige gæster. Således er næsten 200 arter fåtallige eller sjældne gæster. Det afhænger af årstiden, hvilke fugle der kan ses. De fleste mennesker besøger Færøerne om sommeren i fuglenes yngletid, men fugle kan observeres hele året rundt. Målet med denne brochure er at hjælpe dig til at nyde fuglelivet på Færøerne. Med ønske om mange gode fugleoplevelser! 4 Færøernes fugle

5 Respekter naturen Almindelig kjove (Stercorarius parasiticus) forsvarer sit yngleområde mod ubudne gæster. Når du vandrer i naturen er det nødvendigt at respektere den og dens beboere. Det betyder, at der er en række forholdsregler, der bør følges. Hvis en fugl konstant giver advarselskald og flyver over dit hoved - nogle gange endog dykkende mod dig - så betyder det, at du er tæt på dens rede. Lad være med at lede efter æg eller unger. Så længe du er tæt på reden, stresser du forældrefuglene, og de har desuden mindre tid til at søge efter føde eller ruge. Forlad derfor området og observer fuglene på behørig afstand. Hvis du ser en unge, uden at du ser en rede eller forældrefuglene i nærheden, så lad ungen være. Det er normalt, at unger forlader reden og vandrer rundt. undtagelse er lundeunger, der har forladt deres redehuller for at nå havet. Nogle af disse unger lander i åer eller andre steder. Hvis du finder en lundeunge, så kan du eventuelt hjælpe den ned til havet. Vær opmærksom på at græsarealerne ved bygderne er dyrket område, som ikke må betrædes, men ellers er færdslen fri de fleste steder under skyldigt hensyntagen til fugle og dyr spørg gerne lokale beboere om tilladelse. Smid naturligvis aldrig skrald i naturen. Lad være med at røre ungen, men forlad området, så forældrefuglene kan komme med føde etc., en Færøernes fugle 5

6 Jagt En mand på vej ud for at fange lunder. Havfugle har spillet en stor rolle i den færøske husholdning gennem århundreder. Havfuglene har været en af de få kød-ressourcer, der har været tilgængelig. Særligt lunder og lomvier har spillet en vigtig rolle, men fugle som sule, mallemuk, ride, topskarv, almindelig skråpe og andre arter er også blevet fanget. Den dag i dag bliver disse arter stadig fanget, men de spiller ikke samme afgørende rolle som tidligere i den færøske husholdning. De fugle, der fanges flest af er lunde og mallemuk. Lunder fanges fra land med en fleyingarstong - en lang stang med et net for enden - mens unge mallemukker fanges på havet, kort efter at de er fløjet fra reden og stadig er for fede og tunge til at kunne flyve og dermed flygte. Havfugle som ride, lunde, lomvie og havterne er gået meget tilbage i de sidste årtier. Flere faktorer er blevet nævnt som årsag til tilbagegangen. Mangel på føde, som følge af bl.a. ændrede havstrømme og global opvarmning spiller sandsynligvis den afgørende rolle. Men arter som sule, mallemuk, topskarv og tejst har ikke været udsat for samme tilbagegang som andre arter. På grund af en række år med meget ringe ynglesucces er lunden nu på lokalt initiativ blevet fredet på visse øer på Færøerne, indtil bestanden forhåbentlig igen får ynglesucces. er det muligt at se arter som lunde, sule og ride på klods hold. Men naturligvis er det langt fra alle arter, der vil tillade, at man kommer tæt på, og derfor vil vi anbefale, at man medbringer en kikkert, der forstørrer omkring 7 til 10 gange. Hvis du ønsker at se fugle fra land ude over havet, vil et teleskop med større forstørrelse være at foretrække. Desuden giver et teleskop mulighed for, at ynglefugle kan observeres i længere perioder på behørig afstand, uden at de forstyrres. Der er ingen fugletårne på Færøerne. Fuglene findes derfor primært ved, at man går i naturen eller finder en bakketop, hvorfra et område kan overskues. UDSTYR TIL FUGLETUREN Det er ikke nødvendigt med en masse udstyr for at kunne nyde Færøernes fugleliv. Et sted som Mykines 6 Færøernes fugle

7 Ramsar områder Mykines. Færøerne har et rigt fugleliv. Men det er ikke noget, der kan tages for givet. Derfor har regeringen udvalgt tre områder til at være Ramsar-områder. Ramsar er en international aftale om, at beskytte områder, der har særlig betydning for fuglelivet og biodiversiteten, både på nationalt og internationalt plan. Områderne, der er udvalgt til at være Ramsar-områder er øerne Mykines, Skúvoy og Nólsoy. Færøernes fugle 7

8 Mykines MYKINES Færøernes vestligste ø hedder Mykines. Den er berømt for sit rige fugleliv i sommerhalvåret. Vest for øens eneste bygd kan du følge en vandresti ud mod Mykineshólmur og et fyrtårn. Før du når en bro mellem holmen og øen kommer du igennem et område kaldet Lamba. Her findes en af Færøernes største lundekolonier, der rummer tusindvis af ynglende lunder om sommeren. Hvis vejret er gunstigt vil mange fugle stå udenfor deres redehuller ganske kort fra vandrestien. Når du når broen ud til Mykineshólmur vil du kunne se rider og deres reder på klippevæggene ved broen. Efter at have krydset broen kan du gå ud til fyrtårnet. Syd for fyrtårnet findes en stor koloni af suler. At observere dem i de smukke omgivelser er en stor oplevelse for mange. Både de brune ungfugle og de gamle sorte og hvide fugle er almindeligvis til stede i eller omkring kolonien. Og hvis du har lidt tålmodighed vil en storkjove givetvis lægge vejen forbi kolonien. På tilbagevejen fra fyrtårnet kan du vandre langs holmens højderyg. Her vil du kunne se flere ynglende suler samt mallemukker. Her er ligeledes Færøernes eneste kendte yngleplads for stor stormsvale. De ses dog kun om natten, hvor de kommer ind fra havet til deres ynglepladser. Lille stormsvale yngler ligeledes i området. Hvis du vandrer øst for byen vil du nå udmarken. Her kan du finde de fleste af de typiske udmarksfugle så som lille regnspove og strandskade. Sortgrå ryle er fundet ynglende tæt på øens højeste punkt. Også almindelig og storkjove yngler i udmarken. 8 Færøernes fugle

9 Nólsoy m NÓLSOY Øst for hovedstaden Tórshavn ligger øen Nólsoy. Verdens formentlig største koloni av lille stormsvale findes her. Den ligger på øens østlige side. Lille stormsvale kommer kun ind til kolonien om natten. Guidede ture bliver regelmæssigt arrangeret til kolonien, hvor fugle også bliver ringmærket af en professionel ringmærker. Dette sker som led i arbejdet med at få mere information om bestanden. For at nyde Nólsoys fugleliv kan du også tage en vandretur fra bygden til fyrtårnet på Borðan på sydenden af øen. På denne tur kan du om sommeren se arter som strandskade, lille regnspove, hjejle, stenpikker, engpiber og flere andre arter. Er du heldig kan du også se rødstrubet lom og odinshane. Lad venligst være med at forstyrre fuglene, idet både æg og unger er sårbare i yngletiden. Færøernes fugle 9

10 Skúvoy SKÚVOY Vest for øen Sandoy ligger den lille ø Skúvoy. Når du kommer til Skúvoy kan den første fugl der hilser dig godt være en lunde, idet de yngler ganske tæt på bygden. Skúvoy er opkaldt efter Skúgvur, der er det færøske navn for storkjove. Nogle mener endog, at fuglen er opkaldt efter øen. Skúvoy rummer da også en af Færøernes største kolonier af storkjove. Vær derfor forsigtig, når du vandrer på øen, idet storkjover har det med at styrtdykke efter mennesker, der kommer for tæt på deres rede eller unger. I udmarken kan du ud over storkjove også finde almindelig kjove, strandskade, hjejle, dobbeltbekkasin og skærpiber for at nævne et par stykker. På Skúvoy findes også Færøernes største koloni af almindelig skråpe. Fuglene kan ses i store flokke sommeraftener, hvor de samler sig for at flyve ind til kolonien. Mod nordvest findes fuglefjeldet Høvdin. Her yngler tusindvis af rider og lomvier på de stejler klippevægge og fjeldsider. 10 Færøernes fugle

11 Havfugle Færøernes fugle 11

12 Hvornår kan fuglene ses? Lomvier på stejle klippesider. Det er ikke muligt at sætte præcise datoer på, hvornår trækfugle kommer og forlader øerne. Vind, vejr og andre faktorer spiller ind og påvirker de forskellige arter på forskellig vis. Derudover vil der ofte være enkelte individer, der ikke følger sin arts typiske optræden. Oversigten nedenfor viser derfor det generelle mønster for nogle af Færøernes havfugle. X indikerer, at arten optræder regelmæssigt og (x) indikerer, at arten er uregelmæssig eller meget fåtallig. Bemærk, at nogle fugle eksempelvis er almindelige i det tidlige efterår, men sjældne i det sene efterår eller sjældne i det tidlige forår, men almindelige i det sene forår. FORÅR SOMMER EFTERÅR VINTER Lunde (Fratercula arctica) x x x (x) Rødstrubet lom (Gavia stellata) x x x (x) Islom (Gavia immer) x (x) x x Mallemuk (Fulmarus glacialis) x x x x Almindelig skråpe (Puffinus puffinus) x x x Lille stormsvale (Hydrobates pelagicus) x x x (x) Sule (Morus bassanus) x x x x Topskarv (Phalacrocorax aristotelis) x x x x Ederfugl (Somateria Molissima) x x x x Toppet skallesluger (Mergus serrator) x x x x Almindelig kjove (Stercorarius parasiticus) x x x Storkjove (Stercorarius skua) x x x Sildemåge (Larus fuscus) x x x Sølvmåge (Larus argentatus) x x x x Svartbag (Larus marinus) x x x x Ride (Rissa tridactyla) x x x x Havterne (Sterna paradisaea) x x x Lomvie (Uria aalge) x x x x Alk (Alca torda) x x x x Tejst (Cepphus grylle) x x x x 12 Færøernes fugle

13 Hvor kan havfuglene ses? Mykines. Havfugle som lomvier, mallemukker og rider yngler primært på klippeafsatser på stejle fjeldsider - også kaldet fuglefjelde. De fleste færøske fuglefjelde ligger mod nord og vest. Fuglefjeldet Høvdin på Skúvoy kan ses fra land. På Skúvoy er også Færøernes største koloni af almindelig skråpe. Om sommeren kan de hen under aften ses i stort antal øst for øen. Vestmannabjørgini på Streymoy og Enniberg og Settorva på Viðoy er andre berømte fuglefjelde. Der er daglige afgange med båd til Vestmannabjørgini, og der bliver også arrangeret ture til Enniberg og Settorva. Bemærk at disse ture kun kan gennemføres, hvis vejret tillader det. Et af de områder, hvor flest havfuglearter kan ses er Mykineshólmur. Her kan du se ynglende suler, lunder, rider, almindelige skråper, mallemukker samt stor og lille stormsvale. Desuden yngler almindelig kjove vest for bygden og længere oppe på øen kan storkjover findes. Både almindelig kjove og storkjove ses dog regelmæssigt på Mykineshólmur. I læ af mørket kommer stormsvalerne ind til deres reder, og kan ses ved at gå til mindesmærket, der er rejst vest for bygden. Havfugle kan ses med teleskop både fra bygden og fra Mykineshólmur. Almindelig og sodfarvet skråpe er blandt de arter, der kan ses herfra. Generelt er der flest havfugle på øer, hvor der ikke er rotter. Disse øer er Fugloy, Svínoy, Kallsoy, Nólsoy, Mykines, Hestur, Koltur, Sandoy, Stóra Dímun, Lítla Dímun og Skúvoy. Det virker som om, bl.a. lille stormsvale helt forsvinder, hvis rotter får fodfæste på en ø. Derfor er det meget vigtigt, at man ikke transporterer rotter til rottefri øer. Udegående katte er ligeledes en trussel mod fuglene. Der er enkelte øer, hvor det ikke er tilladt at medbringe katte. Færøernes fugle 13

14 Lunde Fratercula arctica LUNDEN er meget talrig på Færøerne, kun overhalet af mallemukken. Mere end en million lunder menes at yngle her. De yngler i kolonier på græsbeklædte, stejle skråninger, hvor de graver et redehul. Lunder er iøjnefaldende fugle på grund af deres store røde, gule og sorte næb, hvilket har givet dem navnet søpapegøjer. kommer og forlader kolonien for at grave et redehul, lægge æg eller fodre deres unge. Fra redehullerne i kolonien kan man høre dybe, gryntende arrh-uh - lyde. Lunden er primært en sommergæst, men enkelte fugle kan også ses om vinteren. Udenfor ynglepladserne kan lunder tit ses på fjorde og på åbent hav. I ynglekolonierne er det muligt at se disse fascinerende fugle på klods hold, idet fuglene konstant 14 Færøernes fugle

15 Rødstrubet lom og islom Gavia immer Gavia stellata Adult rødstrubet lom (Gavia stellata). Islom (Gavia immer) i aktiv fældning. Islom ungfugl (Gavia immer). RØDSTRUBET LOM er en fåtallig yngletrækfugl. Den yngler på søer, men ses også ofte i fjorde. Om sommeren har den en rustrød stribe på struben, fint stribet nakke, gråbrun overside og sort næb. Rødstrubet Lom kan ses hele året, men den er fåtallig om vinteren. Den ses oftest på søer, men kan også ses på fjordene. Islom kan ses hele året, men den yngler ikke på Færøerne. Den er fåtallig om sommeren, men antallet af fugle bliver betydeligt større ud på efteråret og vinteren, idet fugle fra yngleområderne på Island og Grønland trækker sydpå. Udover rødstrubet lom og islom, så er både hvidnæbbet lom og sortstrubet lom registreret et par gange på Færøerne. Færøernes fugle 15

16 Mallemuk Fulmarus glacialis Mallemuk (Fulmarus glacialis) på redeplads. Fouragerende mallemukker (Fulmarus glacialis). Mallemuk (Fulmarus glacialis) flyvende i tågen. MALLEMUKKEN er Færøernes mest talrige ynglefugl. Men for 400 år siden var den så sjælden, at synet af en mallemuk blev taget som et dårligt varsel. Mallemukken begyndte at yngle på Færøerne i begyndelsen af det 19. århundrede og har siden haft enorm succes på trods af, at den kun lægger ét æg om året. Dens succes menes at være en konsekvens af dens evne til at finde menneskeskabte fødekilder - tidligere ved at spise affald fra både, der drev hvaljagt, og nu ved at følge trawlere. Der kan ses titusindvis af mallemukker rundt om en enkelt trawler i Nordatlanten. Mallemukker yngler primært på fuglefjeldene, men er ikke så kræsne, hvad redesteder angår. På ynglepladserne giver fuglene en karakteristisk gurglende eller kaglende lyd - ofte i duet mellem kønnene. De har desuden en karakteristisk flugt på stive vinger, og de flyver med hurtige vingeslag for derefter at glide et stykke. Den kan ses hele året både på havet og på dens ynglepladser på stejle fjeldskråninger og klippevægge. Mallemukker fra det højarktiske område er typisk mørkere end de færøske fugle. Disse grå mallemukker kan ses af og til på Færøerne. 16 Færøernes fugle

17 Almindelig skråpe Puffinus puffinus og lille stormsvale Hydrobates pelagicus Almindelig skråpe (Puffinus puffinus) ud for Mykines. Lille stormsvale (Hydrobates pelagicus) bliver ringmærket på Nólsoy. ALMINDELIG SKRÅPE er en meget almindelig ynglefugl. Dog er det de færreste mennesker, der har set denne fugl, idet den kun flyver til sit redehul i ly af mørket. Om dagen fouragerer de almindelige skråper oftest ude på åbent hav, men til tider kan de ses fra land - for eksempel på Skúvoy, hvor Færøernes største ynglekoloni er at finde. Almindelig skråpe er mørkebrun på oversiden - i visse belysninger næsten helt sort - mens undersiden er hvid. Almindelig skråpe yngler på græsbeklædte skråninger, hvor de graver et redehul på samme måde som lunderne. Almindelig skråpe kan ses forår, sommer og efterår. Verdens største koloni af lille stormsvale findes på Nólsoy. Ligesom almindelig skråpe kommer stormsvalerne kun til deres yngleområder om natten. Så den bedste måde at se dem på er at tage ud til yngleområderne om natten i yngletiden. På Nólsoy bliver der arrangeret stormsvaleture, hvor fugle også bliver fanget og ringmærket. Fra redehulerne kan man høre en spindende lyd, der kombineres med knurrende og gryntende kald. Ynglesæsonen er lang - de sidste unger er flyvefærdige i december. Ud over Nólsoy yngler små stormsvaler på alle de øvrige rottefri øer. På Mykines yngler desuden et mindre antal stor stormsvale. Både stor og lille storm svale kan ses hyppigst forår, sommer og efterår. Der er en alternativ måde, hvorpå lille stormsvale og almindelig skråpe kan ses. Når vejret er blæsende, er der en god chance for at se disse arter fra færgen mellem Tórshavn og Suðuroy. Desuden er fire arter kjover, sodfarvet skråpe og en petrel af pterodroma-arterne set og fotograferet fra færgen. Også andre færgeruter kan dog give chance for at se nogle af de mindst tilgængelige havfugle. Færøernes fugle 17

18 Sule Morus bassanus Adult sule (Morus bassanus) med redemateriale i næbbet. Suler (Morus bassanus) på Mykineshólm. Subadult sule (Morus bassanus) med indslag af både yngre og ældre fjer. SULEN yngler kun på den allervestligste del af Færøerne - nemlig Mykines og Mykineshólmur med Píkarsdrangur og Flatadrangur. Sulen er Færøernes største ynglefugl med et vingefang på op til næsten to meter. Den lægger almindeligvis ét æg tidligt i maj, og ungen kan være flyvefærdig fra tidligt i september. Ungerne er grå. I løbet af de første år bliver de brune og så sort-hvid brogede, før de får deres karakteristiske sorte og hvide adulte dragt med det gule hoved. Den kan ses året rundt, men den er generelt fåtallig om vinteren. Det er nemmest at se den tæt på ynglepladsen på Mykines, men fugle kan ses fra alle øer, når de flyver ude over havet. 18 Færøernes fugle

19 Topskarv Phalacrocorax aristotelis Adult topskarv (Phalacrocorax aristotelis). TOPSKARVEN er en almindelig ynglefugl på Færøerne. I yngletiden er de spredt rundt om øerne i mindre kolonier i sten-urer langs kysten. Udenfor ynglesæsonen kan hundredvis af fugle ses i fjorde, mens de fanger fisk sammen. Storskarv har ynglet på Færøerne indtil midten af det forrige århundrede. Nu er det en meget fåtallig, men dog regelmæssig gæst, så der er håb om, at den kan begynde at yngle igen. Færøernes fugle 19

20 Ederfugl Somateria mollissima og toppet skallesluger Mergus serrator Adult han ederfugl (Somateria mollissima). Han toppet skallesluger (Mergus serrator). EDERFUGL og toppet skallesluger er de eneste hav ænder, der er faste ynglefugle, selv om en række andre havænder er observeret på Færøerne. De færøske ederfugle tilhører en særlig underart S. m. faeroeensis. De er mindre og hunnerne er mere mørkebrune end fugle fra det europæiske fastland. Ederfugle bliver ikke længere jaget, og de er nu almindeligt forekommende i de færøske fjorde. I ynglesæsonen er ederfuglene højlydte, idet de giver et dybt og blødt kald, der kan høres på lang afstand. Ederfuglen er standfugl på Færøerne. Den ses let langs kysterne, hvor flokke på op til flere hundrede fugle kan ses. hanner i yngledragt har et grønt hoved med metallisk glans og tydelig top. Ydervingen er mørk, mens den inderste del er hvid. Hunnerne har en grå krop med rødbrunt hoved. Begge køn har et langt, smalt rødt næb. Hvis du ser på flokke af ederfugle, så vær opmærksom på, at kongeederfugle, strømænder og andre havænder bliver observeret sammen med dem af og til. Eksempelvis er amerikansk fløjlsand, islandsk hvin and, sortbrun and, lille bjergand og flere halsbåndstroldænder blevet registreret. Toppet skallesluger er en ret almindelig ynglestandfugl. Den kan ses både på fjorde og søer. Adulte 20 Færøernes fugle

21 Almindelig kjove Stercorarius parasiticus Mørk fase og mellemfase almindelig kjove (Stercorarius parasiticus) flyver sammen. Mørk fase almindelig kjove (Stercorarius parasiticus) jager ride. Lys og mørk fase almindelig kjove (Stercorarius parasiticus). ALMINDELIG KJOVE er en ret almindelig ynglefugl. Den finder primært sin føde ved at stjæle fisk fra rider og andre fugle. Almindelig kjove forekommer i forskellige faser. De mørkeste fugle er ensfarvet mørkebrune mens de lyseste har mørk ryg, hvidt bryst og bug samt nakke og hals og mørk hætte. Mellem de lyseste og mørkeste faser er der en bred vifte af fugle med mere eller mindre lyst i dragten. Almindelig kjove er en sommergæst. Den yngler ofte i løse kolonier i udmarken. De kan også ses fouragerende i fjorde og ude på havet. Færøernes fugle 21

22 Storkjove Stercorarius skua Adult storkjove (Stercorarius skua). Juvenil storkjove (Stercorarius skua). STORKJOVEN er en ret almindelig ynglefugl. Den yngler primært i kolonier på fjeldheden, ofte højt over havet, men enkelte par kan også findes længere nede. Storkjoven får primært sin føde ved at stjæle fra suler og andre fugle, men de benytter også andre fødekilder, så som døde får og andre dyr. Storkjoven har en ret begrænset udbredelse i Nordatlanten og verdensbestanden er lille. Det betyder, at nogle af de færøske kolonier rummer mere end 1% af verdensbestanden. Storkjove kan ses fra tidligt forår til sent efterår. De yngler i kolonier i fjeldene, men ses også hyppigt langt kysten og eller fouragerende over havet. Hvis du kommer nær en storkjovekoloni, skal du være meget påpasselig. Forældrefuglene kan være særdeles aggressive og kan endog dykke ned for at ramme dit hoved - det kan virkelig være en skræmmende oplevelse. Så prøv at undgå storkjovens yngleområder, og hvis det ikke er muligt, så gå gennem området så hurtigt som muligt. 22 Færøernes fugle

23 Sildemåge Larus fuscus og sølvmåge Larus argentatus Adulte sildemåger (Larus fuscus). I forgrunden: Adult sildemåge (Larus fuscus). I midten: Adult sølvmåge (Larus argentatus). Bagest: Juvenil hvidvinget måge (Larus glaucoides). SILDEMÅGEN er en almindelig ynglefugl. Den ses normalt mellem marts og september, idet den trækker sydpå om vinteren. Den yngler i udmarken, men ses ofte i havne og tæt på fiskekuttere. Det er underarten graellsii, der yngler på Færøerne. Sildemåger ses i de fleste havne og yngler oftest i kolonier i udmarken. Adulte fugle har mørkegrå overside, gule ben og meget begrænset hvidt på de yderste svingfjer. Sølvmågen er ligeledes en almindelig ynglefugl. Den kan ses hele året rundt - specielt i havne med fiskeindustri. Adulte fugle har lys grå overside, pink ben og mere hvidt på de yderste svingfjer end sildemågerne. Færøernes fugle 23

24 Hvidvinget måge (Larus glaucoides) i sin anden vinterdragt. Hvidvinget måge (Larus glaucoides) i Klaksvík. Svartbag (Larus marinus) med en mallemuk i baggruden. Svartbag Larus marinus og andre måger SVARTBAGEN er den største måge, der yngler på Færøerne. Det er en almindelig ynglefugl og kan ses året rundt. Den ses både i havne og ved fuglefjelde, hvor den er en effektiv jæger. Ud over størrelse kendes adult svartbag bl.a. på den næsten helt sorte overside og de lyserøde ben. Svartbagen er en standfugl på Færøerne. Den yngler i udmarken, men kan også ses nær havfuglekolonier, i havne og nær fiskekuttere. Ud over de nævnte mågearter yngler stormmåge og hættemåge også på Færøerne. Desuden er en række andre arter observeret bl.a. amerikanske arter som bonaparte s måge og præriemåge og arktiske arter som rosenmåge, ismåge og sabinemåge. Om vinteren optræder gråmåge og hvidvinget måge regelmæssigt og især hvidvinget måge kan nogle år optræde i store antal - op til flere tusind fugle. 24 Færøernes fugle

25 Ride Rissa tridactyla Rider (Rissa tridactyla) på yngleplads - Mykines. Adult ride i vinterdragt til højre og en ungfugl til venstre. RIDEN tilhører også mågefamilien men afviger på flere måder fra de andre. Det er en almindelig ynglefugl, der yngler på stejle klippesider. Det er en elegant fugl. De adulte fugle har om sommeren sorte vingespidser, grå overside og er ellers hvide - næbbet er gult og benene mørke. Om vinteren får de gamle fugle et mørkt felt bag øjet. Ungfuglene er smukke med grå ryg og ellers en sort og hvid fremtoning. Den sorte tegning på oversiden danner et distinkt W-mønster. Derudover har de sort nakke, hale og næb. Riden kan ses hele året, men den er fåtallig om vinteren. Om sommeren kan den ses langs fuglefjeldene, hvor den yngler, men den besøger også fjorde og havne. Rider på ynglepladserne er meget højlydte og støjende. Det mest almindelige kald er et hurtigt og leende kitt-iwake. Færøernes fugle 25

26 Havterne Sterna paradisaea Adult havterne (Sterna paradisaea) på udkik efter fisk. HAVTERNEN er en almindelig yngletrækfugl på Færøerne. Den yngler i kolonier rundt om på øerne. Havternen er en yderst elegant fugl med lange smalle vinger og forlængede yderste halefjer. De gamle fugle har i sommerdragt mørk hætte, rødt næb og ben, lys grå krop og hvid gump og hale. Juvenile fugle har ikke komplet sort hætte og den hvide pande har ofte et lysebrunt indslag. Havternen er en sommergæst. Den yngler i udmarken, men ses ofte fouragerende i fjordene og ude over havet. Havternen drager hvert år ud på en af de mest imponerende trækruter foretaget af nogen fugleart, når de skal fra ynglepladserne i nord til Antarktis i syd. Nogle fugle har vist sig at flyve op til km på et år. Idet havterner kan blive 30 år, betyder det, at de kan flyve mere end to millioner kilometer i deres levetid. 26 Færøernes fugle

27 Lomvie Uria aalge og alk Alca torda Adult alk (Alca torda). Lomvier (Uria aalge) yngler på afsatser på stejle klippesider. LOMVIEN er en almindelig ynglefugl på stejle klippesider. Det er en smuk sort og hvid fugl med et langt spidst sort næb. Alken er langt mindre talrig end lomvien, og den foretrækker ofte bredere afsatser eller sten-urer. Lomvie og alk er cirka lige store, men man kan se forskel på dem ved at se på næbbet. Hvor lomvien har et langt, spidst næb har alken et kort afrundet næb med hvide linjer. Lomvien kan ses hele året på Færøerne, men om vinteren opholder den sig ofte på åbent hav. Den yngler på afsatser på stejle klippesider, men kan også ses fouragere i fjordene og mellem øerne. Alken er væsentligt mere fåtallig end lomvien. Den kan ligeledes ses hele året rundt, men er fåtallig om vinteren. Udenfor ynglepladserne kan alken ses fouragerende på fjorde og ude på havet. Polarlomvie er en sjælden gæst, men bliver dog set af og til. Den ligner lomvien, men har et kortere, krumt næb med en hvid stribe i mundvigen. Færøernes fugle 27

28 Tejst Cepphus grylle Adult tejst (Cepphus grylle) i fuld sommerdragt. Tejst (Cepphus grylle) i fældning. TEJSTEN er en almindelig ynglefugl, der kan ses året rundt på de fleste fjorde. De færøske tejster udgør en endemisk underart C. g. faeroeensis. De yngler tæt på havet blandt nedfaldne sten, enten parvis eller i små løse kolonier. I sommerdragt er tejsten sort. Benene er røde, og på vingen har den et stort hvidt felt. Om vinteren får tejsten en hvid og grå dragt med enkelte sorte markeringer på ryg, hoved og nakke. Vingen forbliver sort med det store hvide felt. 28 Færøernes fugle

29 Landfugle Færøernes fugle 29

30 Sommer i udmarken Hjejle (Pluvialis apricaria). Om sommeren er fjelde og skråninger domineret af fugle. Hvis du vandrer i udmarken vil en af de første lyde, du hører, nok være strandskadens karakteristiske kald, som den giver, når den beskytter sit territorium mod ubudne gæster. Strandskaden er en iøjnefaldende sort og hvid fugl, der er karakterfugl i udmarken. Den er Færøernes nationalfugl - elsket for sin evne til at beskytte sit territorium mod større og stærkere fjender, samtidig med at den derved giver tryghed til andre fugle, der yngler i dens nærhed. strandskaden, men dens kald kan høres vidt omkring. Dobbeltbekkasinen kan give dig noget af en overraskelse, idet den uden varsel kan lette kun en meter eller to fra dig, mens du vandrer i udmarken. Dobbeltbekkasinen har desuden et karakteristisk spil, hvor den dykker stejlt i luften. Derved opstår en trommende lyd, fordi luften får dens yderste halefjer til at vibrere. Særligt efter regnvejr kan luften summe af dobbeltbekkasinens trommen. Flere andre arter yngler i udmarken. Småspoven er mindre iøjnefaldende og mindre aggressiv end 30 Færøernes fugle

31 Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) i parringsspil. I stenede områder er stenpikkere almindelige, og skærpibere kan ofte ses de samme mere tørre steder, mens engpibere foretrækker mere bevoksning så som lyng og højt græs. Hvis du er heldig, kan du se en dværgfalk på en sten, hvor den spejder efter småfugle og andre byttedyr. Hvis den ser et bytte, kan den lynhurtigt lette og med forbløffende hurtighed forfølge sit bytte. Havterner, storkjover, almindelige kjover og flere mågearter yngler i udmarken. Hvis du kommer til en koloni, så vær opmærksom på ikke at forstyrre fuglene mere end højst nødvendigt. Forstyrrelser kan bringe æg og unger i fare. Specielt storkjover kan være meget aggressive overfor ubudne gæster, så vær også selv meget forsigtig, hvis du nærmer dig en storkjove-koloni. Færøernes fugle 31

32 Fugletræk om foråret Territoriehævdende han hvidskægget sanger (Sylvia cantillans) i Trongisvágur, Suðuroy. Idet Færøerne er isoleret i Nordatlanten langt fra det europæiske fastland, ligger øerne ikke på nogen naturlig trækrute for særlig mange fuglearter. Gæs, sangsvaner og forskellige vadefugle raster af og til om foråret - gerne i forbindelse med dårligt vejr - på deres vej til lande som Island og Grønland. Men generelt er Færøerne ikke et land, hvor et stort antal trækfugle regelmæssigt raster. Om foråret kommer der ofte fugle til landet, der er trukket for langt i forhold til deres ynglepladser i Central- og Sydeuropa. Under gunstige vejrforhold kan der således ses mange fugle, der normalt ikke hører til på Færøerne. Nogle af disse fugle bliver på Færøerne og gør yngleforsøg. Eksempelvis hævdede et par hvidskæggede sangere fra Middelhavsområdet deres nye territorium på Suðuroy i næsten en måned. Parret favoriserede en særlig busk i en have i Trongisvágur. 32 Færøernes fugle

33 Fugletræk om efteråret Høgesanger (Sylvia nisoria) i Klaksvík om efteråret. Tundrapiber (Anthus gustavi) i Hvalba, Suðuroy. Efteråret er nok den mest spændende tid, når det drejer sig om at se sjældne fugle. Efterårstrækket omfatter både fugle fra Skandinavien, der bliver taget af vinden og havner på Færøerne, og også fugle længere østfra, der foretager et såkaldt omvendt træk, dvs. at eksempelvis fugle, der skulle trække mod sydøst til deres overvintringsområder trækker mod nordvest. Dette betyder, at fugle som hvidbrynet løvsanger, hvis nærmeste ynglepladser ligger km mod øst, optræder regelmæssigt hvert efterår. En anden regelmæssig sanger på omvendt træk er høgesangeren - ca. en ud af hver ti sylviasangere, der ses om efteråret, er en høgesanger. De fleste fugle fra øst kommer netop i forbindelse med østlige vinde, der bærer eller lokker fejlnavigerede fugle ud over Atlanten. Østlige vinde fra august til begyndelsen af november bringer næsten med garanti fugle med sig. Disse fugle kan optræde praktisk taget overalt, men særlig gode steder for trækfugle er Svínoy, Nólsoy, Mykines og Suðuroy - øer som kommer til syne for landfugle på langfart ude over havet. Da der ikke er naturlige skove at finde, søger mange af disse fugle ly og føde i haver og plantager. Sjældne fugle, der er observeret om efteråret, inkluderer to tundrapibere på samme dag, to blåstjerter indenfor tre dage, pallas græshoppesanger og to gulddrossler. Amerikanske fugle er også observeret om efteråret. Nogle af disse er amerikansk rørdrum, nathøg, amerikansk blishøne, prærietrane og tennessee-sanger. For at amerikanske småfugle skal kunne nå Færøerne er særlige vejrforhold nødvendige: det optimale og ikke så usædvanlige er et hurtigtgående lavtryk, der bevæger sig mod nord langs den amerikanske østkyst og siden mod øst fra Newfoundland for til sidst at nå Færøerne - gerne indenfor 48 timer. Færøernes fugle 33

34 Hvornår kan fuglene ses? Det er i praksis umuligt at give præcise datoer for, hvornår trækfugle kommer og forlader Færøerne. Vind, vejr og andre faktorer spiller ind og påvirker forskellige arter på forskellig vis. Derudover vil der altid være fugle, der ikke følger deres arts normale trækmønster. Oversigten nedenfor viser det generelle mønster for nogle af landfuglene. X indikerer, at arten optræder regelmæssigt, mens (x) indikerer, at arten optræder uregelmæssigt eller i lille antal. Bemærk, at nogle fugle eksempelvis kan være sjældne i det tidlige forår men mere almindelige i det sene forår, eller almindelige i det tidlige efterår, men sjældne i det sene efterår. FORÅR SOMMER EFTERÅR VINTER Gråkrage (Corvus cornix) x x x x Ravn (Corvus corax) x x x x Dværgfalk (Falco columbarius) x x x x Strandskade (Haematopus ostralegus) x x x (x) Hjejle (Pluvialis apricaria) x x x Sortgrå ryle (Calidris maritima) x (x) x x Almindelig ryle (Calidris alpina) x (x) x (x) Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) x x x x Småspove (Numenius phaeopus) x x x Stor kobbersneppe (Limosa limosa) (x) (x) (x) Stenvender (Arenaria interpres) x (x) x x Odinshane (Phalaropus lobatus) (x) x (x) Klippedue (Columba livia) x x x x Engpiber (Anthus pratensis) x x x Skærpiber (Anthus petrosus) x x x x Hvid vipstjert (Motacilla alba) x x x Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes) x x x x Rødhals (Erithacus rubecula) x x x x Stenpikker (Oenanthe oenanthe) x x x Solsort (Turdus merula) x x x x Vindrossel (Turdus iliacus) x (x) x (x) Fuglekonge (Regulus regulus) x (x) x (x) Stær (Sturnus vulgaris) x x x x Gråspurv (Passer domesticus) x x x x 34 Færøernes fugle

35 Hvor kan landfuglene ses? Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) gemmer sig i græsset. Den græsbeklædte udmark er den dominerende naturtype på Færøerne. Fugle som strandskade, småspove og dobbeltbekkasin, der foretrækker denne naturtype, kan således findes næsten over hele landet. Der er dog områder, der rummer flere fugle end andre. Især søer tiltrækker generelt mange fugle. Området ved søen Toftavatn på det sydlige Eysturoy har en rig lyngvegetation. Her yngler strandskader, småspover, dobbeltbekkasiner, hjejler, rødstrubet lom, grågås og den på Færøerne meget sjældne ynglefugl storspoven. Året rundt kan forskellige ænder ses på søen. Der er også observeret sjældne trækgæster her, bl.a. halsbåndstroldand fra Nordamerika og Færøernes eneste fund af sorthovedet måge. På Sandoy er der en række søer. De største er Sandsvatn og Gróthúsvatn. Her optræder flere arter vadefugle, ænder og gæs. Bramgæs yngler i stigende antal, og desuden kan canadagås og grågås ses foruden flere hybrider af disse. Sjældne fugle, der er set i området, inkluderer blåvinget and, lille bjergand, halsbåndstroldand, amerikansk pibeand, steller s and, brilleand, hvidvinget terne og skestork. Generelt er der flere fugle på øer, hvor der hverken er rotter eller udegående katte. Specielt gærdesmutte og dobbeltbekkasin ser ud til at være mere talrige på en ø som Svínoy. Denne ø er for øvrigt også et godt sted for trækfugle østfra, bl.a. er pallas græshoppesanger, nordsanger, spottesanger, hvidsisken og rosenbrystet tornskade observeret her. De rottefri øer på Færøerne er Fugloy, Svínoy, Kallsoy, Nólsoy, Mykines, Hestur, Koltur, Sandoy, Stóra Dímun, Lítla Dímun og Skúvoy. Færøernes fugle 35

36 Gråkrage og ravn Corvus corax Corvus cornix Gråkrager (Corvus cornix) på Svínoy. Ravn (Corvus corax varius). GRÅKRAGEN er en almindelig ynglefugl. Både gråkrage og ravn er nu meget mere almindelige end tidligere, hvor de næsten blev udryddet på grund af jagt, fordi folk mente, at de var en trussel for husdyrene. Gråkrage er en standfugl, der kan ses både i udmarken og I forbindelse med menneskelig bebyggelse. De færøske ravne tilhører underarten varius, der ellers kun findes på Island. Brogede ravne (eller hvidravne) er tidligere forekommet på Færøerne. Den hvide farve var en genetisk afvigelse i bestanden. Denne afvigelse gjorde, at nogle fugle fik hvide fjer på omkring halvdelen af kroppen. Disse fugle kom i samleres søgelys og blev derfor skudt og solgt. Den sidste brogede ravn blev set i Ravnen ses hele året. Den er typisk ret sky og ses ofte på stor afstand væk fra menneskelig beboelse. Dog kan den af og til også ses omkring husene. 36 Færøernes fugle

37 Dværgfalk Falco columbarius Ungfugl dværgfalk (Falco columbarius). Adult han dværgfalk (Falco columbarius). DVÆRGFALKEN er den eneste regulære rovfugl, der yngler på Færøerne. Det er den mindste falk i Europa. På Færøerne er det en meget fåtallig ynglefugl, men den optræder mere hyppigt på forårs- og efterårstræk. Dværgfalke kan findes næsten overalt, idet de jager stære og andre småfugle. Hunner og ungfugle er mest brune, mens gamle hanner er blågrå på oversiden med orangetonet bryst og bug. Dværgfalk yngler på de fleste øer og de kan dukke op over alt hele året rundt. De har dog ofte en forkærlighed for plantager. 15 arter rovfugle er observeret på Færøerne, men foruden dværgfalken er det kun spurvehøg og tårnfalk, der optræder nogenlunde regelmæssigt. Færøernes fugle 37

38 Strandskade Haematopus ostralegus Strandskade på Sandoy. STRANDSKADEN er Færøernes nationalfugl. Det er en almindelig ynglefugl i udmarken, men kan også ses tæt på bebyggelse. Når du vandrer i udmarken, ser du sandsynligvis denne iøjnefaldende sorte og hvide fugl med rødt næb. Hvis du kommer for tæt på dens redested, vil forældrefuglene prøve at jage dig væk ved at dykke mod dig med høj fart. Forlad redestedet med det samme for at undgå at forstyrre fuglene mere end nødvendigt. Idet strandskaden er dygtig til at forsvare sit territorium, yngler andre fugle gerne i nærheden af strandskaderne, da de nyder godt af strandskadernes beskyttelse af området. Det bringer stor glæde til mange færinger, når de ser og måske især hører årets første strandskade. Den 12. marts holdes højtiden Grækarismessa, hvor det blandt andet fejres, at strandskaderne er kommet, og at sommeren står for døren. 38 Færøernes fugle

39 Hjejle han (Pluvialis apricaria). Hjejle Pluvialis apricaria Hjejle hun (Pluvialis apricaria). HJEJLEN er en ret almindelig ynglefugl og almindelig trækfugl på Færøerne. Forår og efterår kan større flokke ses, men om sommeren ses i reglen kun enkelte fugle eller par. Stort set hele den færøske bestand trækker sydpå om vinteren. Hjejler yngler i udmarken, gerne tæt på strandskader, idet det giver øget sikkerhed mod fjender. Det kan være svært at få øje på hjejlerne i yngleområderne, idet de er godt camoufleret, men de opdages ofte på deres lidt melankolske fløjten. Det er en smuk fugl med gylden ryg og sort skjold på undersiden. Hannerne har generelt mere intense farver end hunnerne, der også har mindre sort på bug og bryst. Færøernes fugle 39

40 Sortgrå ryle og almindelig ryle Calidris alpina Calidris maritima Sortgrå ryle (Calidris maritima). Almindelig ryle (Calidris alpina) i sommerdragt. SORTGRÅ RYLE og almindelig ryle er to meget fåtallige ynglefugle, der ofte holder til højt oppe i fjeldene. Om foråret og efteråret kan almindelig ryle dog ses på træk og sortgrå ryle er en almindelig vintergæst. Flere andre Calidris-ryler er observeret inklusive amerikanske arter som bairds ryle, stribet ryle, tyknæbbet dværgryle og hvidrygget ryle. Almindelig ryle er let genkendelig i sommerdragt på grund af den sorte bugplet og den varmt rødbrune rygfarve. Sortgrå ryle er, som navnet antyder, mere anonym, og den er en smule større end almindelig ryle. I vinterdragten har den varmt orange-gule ben og næbbasis. 40 Færøernes fugle

41 Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago faeroensis) i Húsavík. DOBBELTBEKKASINEN er en ret almindelig ynglefugl og en almindelig trækfugl. På Færøerne yngler en særlig underart G. g. faeroensis, der ofte er mere rustrød end fugle fra det europæiske fastland. Dobbeltbekkasiner kan være svære at se på jorden, men mange steder i udmarken kan du komme til at jage en dobbeltbekkasin op fra græsset på ganske kort afstand - til tider så tæt på, at det giver en mindre forskrækkelse. Dobbeltbekkasinen er en mellemstor vadefugl. Den har et langt lige næb og stribet hoved og krop. Når den lander kan den rustrøde hale ses. Under dens spil hører man en brummende, vrinskende lyd, som er fremkaldt af de yderste halefjer, der vibrerer, når fuglen dykker gennem luften. Dobbeltbekkasin kan ses året rundt. Den holder typisk til på fugtige enge, hvor den kan være svær at se, før den letter foran én. Færøernes fugle 41

42 Småspove Numenius phaeopus og Stor Kobbersneppe Limosa limosa Småspove (Numenius phaeopus). Stor kobbersneppe (Limosa limosa islandica) SMÅSPOVEN er en almindelig ynglefugl i udmarken. Den er nem både at se og høre, idet den giver en hurtig, trillende fløjten, der kan høres vidt omkring. Småspoven er en ret stor vadefugl med et langt buet næb. Den er gråbrun, og i flugten ses en hvid kile op i ryggen. Lille Regnspove er en trækfugl, der typisk ses fra maj til september. Den holder til i udmarken typisk borte fra menneskelig bebyggelse. Stor Kobbersneppe af underarten islandica er ligeledes en meget fåtallig ynglefugl, men regelmæssig trækgæst. Gamle fugle er karakteristiske med deres dybt orangebrune bug, bryst og hoved samt deres lange spidse næb. I flugten ses hvid overgump, sort hale og hvidt vingebånd. Storspoven, der er i samme slægt som småspoven, yngler meget fåtalligt på Færøerne, men kan ses i et større antal på træk og som vintergæst. 42 Færøernes fugle

43 Stenvender Arenaria interpres og Odinshane Phalaropus lobatus Stenvender (Arenaria interpres) i sommerdragt. Odinshøne i sommerdragt (Phalaropus lobatus). STENVENDERE yngler ikke på Færøerne, men de kan ses året rundt. Dog er antallet af fugle langt højere om vinteren end sommeren. I sommerdragt har stenvenderen et iøjnefaldende sort og hvidt hoved og bryst og ryggen er gylden eller rustrød med sorte striber. Vinterdragten er mere ensfarvet gråbrun. Odinshanen er en meget fåtallig ynglefugl ved søer og vandhuller. Gennem de senere år er bestanden gået meget tilbage og de yngler nu kun på en håndfuld lokaliteter. Vi opfordrer folk til ikke at forstyrre disse fugle, hvis de ses på ynglepladserne. Hold afstand og observer fuglene på behørig afstand uden at stresse dem. Odinshønerne er specielle, idet hunnerne er mere farvestrålende end hannerne. Hunnerne har mørkere bryst, mere intens rød hals og mørkere hoved i sommerdragt. Det er desuden hannen, der tager sig af udrugning og yngelpleje. Odinshanen er kun til stede i sommermånederne. Den foretrækker små vandhuller eller søer, men på trækket kan den også ses langs kysterne. Færøernes fugle 43

44 Klippedue Columba livia og turteldue Streptopelia turtur Klippedue (Columba livia). Turteldue (Streptopelia turtur). KLIPPEDUERNE betragtes generelt som en vild bestand, men når det er sagt, så holdes der også tamduer på Færøerne. Det er ikke ualmindeligt at se fugle med tydeligt broget indslag i dragten fra tamdue, og den rene klippedue er således truet af hybridisering. Tyrkerduer yngler i Torshavn, men kan optræde over hele landet. Ringdue er en fåtallig trækgæst. Turtelduer ses mest om foråret og efteråret og er en regelmæssig trækgæst, mens huldue er en meget sjælden trækgæst og østlig turteldue er kun registreret en enkelt gang. Klippeduen kan ses hele året, den kan ses både i udmarken og i forbindelse med menneskelig bebyggelse. 44 Færøernes fugle

45 Engpiber Anthus pratensis og Skærpiber Anthus petrosus Engpiber (Anthus pratensis). Hedepiber (Anthus rubescens rubescens). Skærpiber (Anthus petrosus kleinschmidti). ENGPIBER og skærpiber er de eneste to piberarter der yngler på Færøerne. Engpibere foretrækker ofte områder med mere bevoksning end skærpibere. Engpiber kan ses fra tidligt forår til sent efterår. De færøske skærpibere tilhører underarten kleinschmidti, som i sommerdragten er en smule mørkere og har mindre tydelig øjenbrynsstribe end skandinaviske fugle. Skærpiber er standfugl på Færøerne. Om vinteren ses den typisk langs kysterne, men i yngletiden trækker den oftest længere op i fjeldene. Selv om der kun yngler to piberarter på Færøerne, så er yderligere seks arter registreret - bl.a. hedepiber, tundrapiber og tajgapiber. Færøernes fugle 45

46 Hvid vipstjert og gærdesmutte Troglodytes troglodytes Motacilla alba Han hvid vipstjert (Motacilla alba). Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes borealis). HVID VIPSTJERT er en meget fåtallig ynglefugl, mens den er mere almindelig på træk. Det er en sort og hvid fugl med lang sort og hvid hale. Den foretrækker våde områder, men under trækket kan den ses over alt. Gul vipstjert, bjergvipstjert og citronvipstjert er alle observeret flere gange, men de forbliver sjældne gæster. De færøske gærdesmutter udgør en endemisk underart (ssp. borealis). De er mørkere og større end kontinentale gærdesmutter. En af gærdesmuttens færøske navne betyder direkte oversat musens bror. Dette navn beskriver ganske præcist, hvordan denne fugl ofte opleves i felten. Den bruger det meste af sin tid på jorden, og hellere end at flyve væk så løber eller hopper den ofte i skjul, når den bliver forstyrret. Specielt på rotte- og kattefri øer er gærdesmutter talrige og ofte meget tillidsfulde. I forhold til dens størrelse har gærdesmutten en meget kraftig sang. Den kan høres året rundt, idet den synger med en gentaget metallisk ringende sang og triller. 46 Færøernes fugle

47 Rødhals Erithacus rubecula og stenpikker Oenanthe oenanthe Rødhals (Erithacus rubecula) i en plantage. Stenpikker han (Oenanthe oenanthe). Hvidvinget korsnæb (Loxia leucoptera) på Kunoy. RØDHALSEN er en ret ny ynglefugl på Færøerne. Der er ikke naturligt forekommende habitater for den. Den indvandrede derfor ikke før plantager og større haver blev plantet. Nu yngler den spredt på øerne, men flest par yngler i Tórshavn. I træktiden kan rødhalse fra Skandinavien og andre steder optræde i hundredvis. Ligesom rødhalse bliver mange andre fugle tiltrukket af haver og plantager. Fugle som bogfinke, grønsisken, gransanger og andre småfugle har gjort yngleforsøg. I træktiden kan arter som lille korsnæb og i sjældne tilfælde hvidvinget korsnæb optræde i plantagerne. Stenpikkeren er en almindelig ynglefugl. De holder mest til i mere stenede områder i udmarken, men de kan dukke op stort set alle steder. Hannen er ret farvestrålende med sorte vinger, pink-tonet bryst, sort ansigtsmaske, hvid øjenbrynsstribe og grå ryg. Hunnerne er blegere gråbrune. Stenpikkeren er en sommergæst og den ses typisk i stenede områder i udmarken. Færøernes fugle 47

48 Solsort og vindrossel Turdus merula Turdus iliacus Han solsort (Turdus merula). Vindrossel (Turdus iliacus). SOLSORTEN er den eneste drossel, der er almindelig ynglefugl på Færøerne. Den kan ses hele året og holder primært til i haver og plantager. Dog yngler også enkelte vindrosler i plantager og større haver. De tilhører underarten coburni. Vindrosler kan optræde i stort antal i træktiden. Hundreder kan ses sammen, ofte sammen med enkelte sjaggere og sangdrosler og sjældnere misteldrossel og ringdrossel. Udover disse er både gulddrossel og brundrossel set på Færøerne. 48 Færøernes fugle

49 Fuglekonge Regulus regulus og hvidbrynet løvsanger Phylloscopus inornatus Fuglekonge (Regulus regulus). Hvidbrynet løvsanger (Phylloscopus inornatus). Pallas græshoppesanger. FUGLEKONGEN er den eneste sanger-art, som er regelmæssigt ynglende, selv om hele 29 sangerarter er registreret på Færøerne. Den kan optræde i store antal især under efterårstrækket. Om foråret, sommeren og vinteren er den langt mindre talrig. Den foretrækker ofte nåleskovsplantager, men under trækket kan den dukke op hvor som helst. Det er Færøernes mindste ynglefugl og de kan være svære at få øje på, når de aktivt fouragerer i træerne. Hunnerne har en gul krone, mens hannerne har en mere rødlig. Flere sanger-arter har forsøgt at yngle om sommeren, men efteråret er den bedste årstid til at se sangere. Hvidbrynet løvsanger optræder regelmæssigt fra medio september til ultimo oktober. Op til 19 individer er set på samme ø på én dag. I Sumba på Suðuroy blev der et år i september fanget en hvidbrynet løvsanger og en tennesseesanger i samme net indenfor en time - den ene kommer km øst fra og den anden tilsvarende vest fra. Andre bemærkelsesværdige observationer af sangere inkluderer pallas græshoppesanger, der er set om efteråret, sorthvid sanger der er set om sommeren og hele 5 hvidskæggede sangere, der er set i løbet af 14 dage om foråret. Yderligere er en kaukasisk lundsanger fanget i juni måned i Helgolandsfælden på Nólsoy - det eneste sted på Færøerne, hvor småfugle regelmæssigt bliver fanget og ringmærket. Færøernes fugle 49

50 Stær Sturnus vulgaris faroensis og gråspurv Passer domesticus Stær (Sturnus vulgaris faroensis). Gråspurve (Passer domesticus). DEN FÆRØSKE STÆREBESTAND udgør en endemisk underart Sturnus vulgaris faroensis. De færøske stære er betydeligt større end stære fra det europæiske fastland, og ungfuglene er mørkere end deres europæiske slægtninge. Stære kan ses over alt, men holder særligt til tæt ved menneskelig beboelse. Stæren er standfugl på Færøerne. primært i bebyggede områder. Gråspurven ses hele året. Skovspurve har tidligere ynglet på Færøerne, men har været fraværende i mange år. I 2013 genindvandrede den imidlertid til øen Svínoy, hvor der nu er en lille ynglebestand. Udenfor Svínoy er den en sjælden gæst. Gråspurven kom først til Færøerne i løbet af 1940 erne. Nu yngler den på de fleste øer og ses 50 Færøernes fugle

51 Fakta Færøerne ligger mellem Norge, Island og Skotland Befolkningen stammer fra norske vikinger, der kom til øerne omkring år 850 Den første bosættelse fandt sted omkring år 625, da irske munke slog sig ned på øerne Færøernes areal er 1399 km2 Færøerne har knap indbyggere Færøernes hovedstad er Tórshavn, der har indbyggere Færinge taler færøsk, som stammer fra det gamle norrøne sprog Færøerne er en selvstyrende del af det danske rige Færingerne udøver deres selvstyre gennem et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget Fiskeri er hovederhverv på øerne Færøerne har et meget rigt og unikt kulturliv Infrastrukturen på øerne er moderne og velorganiseret Sådan kommer du til Færøerne: Der er gode forbindelser til Færøerne med fly og færge hele året. Få yderligere information på: Færøernes fugle 51

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Færøerne 16. 25. juni 2012 DOF Travel

Færøerne 16. 25. juni 2012 DOF Travel Færøerne 16. 25. juni 2012 foto: Karen og Flemming Lang DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Søren Sørensen 1 FORORD Med en alt for lang pause på 21 år afholdt DOF Travel endelig igen

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Færøerne. 15. - 22. juni. Scanbird ApS www.scanbird.com. Fugle - Natur med Mads Bunch

Færøerne. 15. - 22. juni. Scanbird ApS www.scanbird.com. Fugle - Natur med Mads Bunch Færøerne Fugle 15. - 22. juni Fugle - Natur med Mads Bunch Scanbird ApS www.scanbird.com Det er med stor glæde, at Scanbird i år kan tilbyde denne rejse til Færøerne med fokus på fuglene. Vi skal opholde

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Ringmærkningens historie på Færøerne

Ringmærkningens historie på Færøerne Ringmærkningens historie på Færøerne JENS-KJELD JENSEN og BERGUR OLSEN (With a summary in English: Bird ringing in the Faeroes) Den kendte færøske ornitolog Mikkjal Dánjalsson á Ryggi foretog i 1923 de

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

IRLAND 24. 30. august 2009

IRLAND 24. 30. august 2009 IRLAND 24. 30. august 2009 Atlanterhavet i oprør. T. S. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen Forord Fra den 24 30/8 2009 afholdt DOF-Travel sin tredie

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

IRLAND 26. august - 2. september 2012.

IRLAND 26. august - 2. september 2012. IRLAND 26. august - 2. september 2012. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou og John Speich Forord Fra den 26/8-2/9 2012 afholdt DOF Travel sin fjerde tur til Kerry og Cork

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Færøerne 22. juni 1. juli 2013 DOF Travel

Færøerne 22. juni 1. juli 2013 DOF Travel Færøerne 22. juni 1. juli 2013 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Søren Sørensen 1 FORORD Den store interesse for turen i 2012 betød, at DOF-Travel også dette år afholdt stortur til

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Eventyr på Færøerne Sommeren 2016

Eventyr på Færøerne Sommeren 2016 Team Island en del af A/S info@ Eventyr på Færøerne Sommeren 2016 Fra Kastrup eller Billund eller lufthavn Rejse nr. F-100 På denne tur er der god tid til at opleve Færøerne bedste steder, i roligt tempo.

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats) Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten

Læs mere

Classic. Færøerne. 25. - 30. juni. Fugle - kultur - Natur. med Søren Sørensen. Scanbird ApS www.scanbird.com

Classic. Færøerne. 25. - 30. juni. Fugle - kultur - Natur. med Søren Sørensen. Scanbird ApS www.scanbird.com Færøerne Classic 25. - 30. juni Fugle - kultur - Natur med Søren Sørensen Scanbird ApS www.scanbird.com Det er med stor glæde, at Scanbird igen i år kan tilbyde rejser til Færøerne. Denne rejser er udarbejdet

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8,

Læs mere

Grønlands dyreverden

Grønlands dyreverden Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Madeira 24. 31. august 2010

Madeira 24. 31. august 2010 Madeira 24. 31. august 2010 Erik Mølgaard DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife - Denmark Forord Fra den 24. 31. august 2010 afholdt DOF Travel sin første tur til den portugisiske ferieø Madeira.

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Scanbird / Politiken Plus: Marokko

Scanbird / Politiken Plus: Marokko Scanbird / Politiken Plus: Marokko 11.3 18.3 2017 Audouinsmåger, sildemåger og ikke mindst eremitibisser ved Tinkertfloden 12.3. Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og flere af de mest bemærkelsesværdige

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Kap Verde Øerne. 14/11 20/ Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst)

Kap Verde Øerne. 14/11 20/ Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst) Kap Verde Øerne 14/11 20/11 2016 Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst) Rejsen var en chartertur købt gennem Star Tur, der undervejs blev omdøbt til Tui. I rejsen til ca. 6.500 kr. var inkluderet

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Færøerne 26/6 1/7. Fugle, Natur, Samfund og Kultur. Det er med stor glæde, at Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Færøerne.

Færøerne 26/6 1/7. Fugle, Natur, Samfund og Kultur. Det er med stor glæde, at Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Færøerne. Færøerne 26/6 1/7 Fugle, Natur, Samfund og Kultur Det er med stor glæde, at Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Færøerne. Denne tur er udarbejdet af Søren Sørensen, som har boet der og besøgt øerne

Læs mere

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. februar 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 4 SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Tekst: Henrik Knudsen og John Frikke Så kom

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige

Læs mere

IAGTTAGELSER FRA REVTANGEN I JULI-AUGUST 1973

IAGTTAGELSER FRA REVTANGEN I JULI-AUGUST 1973 IAGTTAGELSER FRA REVTANGEN I JULI-AUGUST 1973 Af DAVID BOERTMANN, HANS MEILSTRUP KNUD PEDERSEN OG JENS ELLEGARD I perioden 26. juli til 19. august 1973 blev der fra Blåvand Fuglestation i Danmark udført

Læs mere

Færøerne juli 2017

Færøerne juli 2017 Færøerne 9. 14. juli 2017 Fugle, Natur, Samfund og Kultur Det er med stor glæde, at Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Færøerne. Denne tur er udarbejdet af Søren Sørensen, som har boet der og besøgt

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere