Baggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv"

Transkript

1 Baggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv Indhold Indhold Indledning Notatets opbygning Forudsætninger om effektiviseringer i fremskrivningen Vurdering af effektiviseringsinitiativer Skærpede energikrav til nye bygninger Forudsætninger for erhverv Resultater for erhverv Husholdningernes energiforbrug Forudsætninger for husholdningernes varmeforbrug - varmemodellen Resultater for husholdningernes varmeforbrug Forudsætninger for husholdningernes elforbrug Resultaterne for husholdningernes elforbrug Følsomheder

2 1 Indledning Denne baggrundsrapport beskriver de forudsætninger, der ligger til grund for beregning af husholdningernes og erhvervenes energiforbrug i Basisfremskrivning Baggrundsrapporten giver også en oversigt over resultaterne som et supplement til den beskrivelse, der sker i rapporten Danmarks klimaog energifremskrivning. Beregning af husholdningernes og erhvervenes energiefterspørgsel er foretaget på Energistyrelsens EMMAmodel samt i en selvstændig model for husholdningernes varmeforbrug. EMMA er et makroøkonomisk værktøj, der beskriver erhvervenes og husholdningernes energiefterspørgsel på baggrund af produktion, energipriser og energiteknologisk udvikling. For yderligere information om EMMA henvises til baggrundsrapporten A - Modelsetup samt Energistyrelsen hjemmeside 1. Husholdningernes varmeforbrug bestemmes i et selvstændigt modelværktøj, der udvikles og vedligeholdes i Energistyrelsen. Beskrivelse af basisfremskrivningens centrale forudsætninger om brændselspriser og CO 2 -kvotepriser er udeladt i denne baggrundsrapport og i stedet samlet i baggrundsrapporten C - Brændsels- og CO 2 - kvotepriser. 1 2

3 2 Notatets opbygning I det følgende gennemgås de centrale forudsætninger for fremskrivningen af erhvervslivets og husholdningernes energiforbrug. Først gennemgås forudsætninger omkring energieffektiviseringer. Forudsætningerne er fælles for fremskrivningen af energieffektiviseringer for både erhverv og husholdninger. Dernæst beskrives forudsætningerne for fremskrivningen af erhvervenes energiforbrug og de tilhørende resultater. Til sidst beskrives forudsætningerne for fremskrivningen af husholdningernes energiforbrug og de tilhørende resultater. For husholdninger er afsnittene opdelt i energiforbrug til opvarmning og elforbrug til apparater. 3

4 3 Forudsætninger om effektiviseringer i fremskrivningen Energiforbruget i erhvervene fremskrives med EMMA-modellen. I EMMA modellen er det fremtidige energiforbrug fordelt på en række erhverv og en husholdning og er en funktion af den økonomiske vækst, udviklingen i energipriserne og trende, som er estimeret på historiske data. Fortolkningen af trendene er, at de i kombination med energiprisernes historiske effekt på forbruget beskriver den historiske udvikling i energieffektiviteten, dvs. de udtrykker ændringen i hvor meget energi, der historisk set har været brugt for at producere en given energiservice eller mængde produkter. I forbindelse med denne fremskrivning er modellens ligninger blevet reestimeret. Det betyder, at der er opdaterede vurderinger af såvel priselasticiteterne som trendene. Det er vurderingen, at den aftalte energieffektivisering i dag og fremadrettet har et større omfang end i den periode ( ), som er grundlaget for estimationen af trende i EMMA-modellen. Der er derfor behov for eksogent at indlægge effekten af den øgede indsats i fremskrivningen. Det kunne gøres ved at øge vækstraten i trendene i modellen, men så er det svært at vurdere det faktiske omfang af effektiviseringer. I stedet opgøres effekten af den øgede energieffektiviseringsindsats (i det følgende betegnet som den endelige effektiviseringsvurdering) separat, hvorefter det lægges ind i EMMA-modellen. Det foregår i fire trin (se også figur 1 og 2, der illustrerer hhv. de fire trin og effekten på energiforbruget i modellen): 1) Opgørelse af energieffektiviseringer, der allerede indgår i EMMA-modellen Der skal korrigeres for, at der allerede indgår energieffektiviseringer i fremskrivningen via modellens trendbidrag og priseffekter, som netop er den gennemsnitlige historiske energieffektivisering. Der laves derfor en indledende modelkørsel, hvor trendene i fremskrivningen opdateres med den gennemsnitlige historiske vækstrate, og energipriserne indgår med de forventede fremtidige vækstrater. Denne kørsel anvendes til at vurdere, hvor stor en del af den fremtidige udvikling i energiforbruget, der kan relateres til vækst i energieffektivitet baseret på historisk udvikling (trendbidrag) og på forventningen til de fremtidige energipriser (priseffekt). 2) Opgørelse af aftalte effektiviseringsinitiativer Dernæst opgøres effekten af de væsentligste af de aftalte besparelsesinitiativer i fremskrivningsperioden. I denne opgørelse er der fokus på den akkumulerede effekt af initiativerne frem til 2020 og Der tages også her hensyn til, at der kan være et vist overlap mellem effekten af de forskellige initiativer, men ikke til om en effektivisering ville være blevet gennemført alligevel uden en politisk aftale. Det skal understreges, at den opgjorte effekt ikke er et udtryk for den additionelle 2 effekt af de forskellige initiativer. 3) Beregning af den endelige effektiviseringsvurdering Fra vurderingen af de væsentligste besparelsesinitiativer (punkt 2 ovenfor) fratrækkes overlappet med den del af energieffektiviseringerne, der allerede indgår i EMMA-modellen (punkt 1 ovenfor). Konkret fratrækkes 100 pct. af bidragene fra trende og 50 pct. af priseffekten. Resultatet af denne beregning kaldes den endelige effektiviseringsvurdering. 4) Den endelige effektiviseringsvurdering lægges ind i EMMA Ved den endelige effektiviseringsvurdering er der nu opgjort de effektiviseringer, der skal lægges ind oveni dem, som EMMA selv beregner. Effektiviseringerne lægges ind fordelt med en nøgle 2 En energibesparelse er additionel, hvis den konkrete indsats ikke var blevet gennemført (i dag eller f.eks. inden for de næste par år) uden den aktuelle energieffektiviseringsindsats. 4

5 baseret på historiske data på sektorer og energiarter. EMMA er nu klar til den endelige kørsel til fremskrivning af energiforbruget. Figur 2: Skitsering af processen for at indregne den fremadrettet øgede energispareindsats i fremskrivningen af energiforbruget. 5

6 Besparelser i Basisfremskrivningen EMMA kørsel uden effektiviseringer EMMA kørsel med effektiviseringer Endelig effektiviseringssvurdering Trend og prisbidrag Figur 3: Skitsering af betydningen af den øgede energieffektiviseringsindsats (den endelige effektiviseringsvurdering der lægges ind i EMMA-modellen). Hele det skraverede areal udtrykker den samlede, første effektiviseringsvurdering. Denne tilgang bygger på, at en del af de effektiviseringer, som opgøres i forbindelse med de forskellige aftalte effektiviseringsinitiativer (opgøres i punkt 2 ovenfor) ville komme af sig selv som følge af trender eller som følge af stigende energipriser (priseffekt). Dette overlap bliver der korrigeret for ved at opgøre de effektiviseringer, der ville komme af sig selv på baggrund af den indledende modelkørsel (punkt 1 ovenfor) og efterfølgende fratrække dem fra de aftalte effektiviseringsinitiativer (punkt 3 ovenfor) for at komme frem til den endelige effektiviseringsvurdering, der skal lægges ind oveni den indledende EMMA-kørsel (punkt 4 ovenfor). Ovenstående principper er anvendt for perioden frem til og med Fra 2021 til 2025, hvor der ikke er vedtaget virkemidler, er det forudsat, at den akkumulerede effekt af energiselskabernes indsats er konstant, og tilsvarende er den effekt af trendbidrag og priseffekt, som fratrækkes, holdt konstant på niveau. 3.1 Vurdering af effektiviseringsinitiativer Effektiviseringsinitiativerne er de følgende: Energiselskabernes effektiviseringsindsats Skærpede energikrav til nye bygninger Strategi for renovering af eksisterende bygninger Ecodesign og energimærkning af apparater mv I det følgende gennemgås vurderingen af de enkelte aftalte initiativer. 6

7 3.1.1 Energiselskabernes energieffektiviseringsindsats Der er indgået aftale om, at net- og distributionsselskaberne i perioden skal sikre realisering af konkrete dokumenterbare energieffektiviseringer 3. I 2014 er forpligtelsen 10,7 PJ årligt, mens den er 12,2 PJ fra Der er endnu ikke indgået en aftale med energiselskaberne for Det er dog forventningen, at det sker, og det er derfor medregnet i fremskrivningen. Den konkrete udformning kan dog ændre effekten, herunder fordelingen, i forhold til det forudsatte. I aftalerne om energiselskabernes energieffektiviseringsindsats er der taget en række skridt for at øge additionaliteten og levetiden af de realiserede energieffektiviseringer. Bl.a. kan effektiviseringer inden for en række områder ikke medregnes, og der kan ikke medregnes besparelser som følge af adfærdspåvirkning mv. Samtidig prioriterer aftalen om energiselskabernes energieffektiviseringsindsats energieffektiviseringer med længere levetider og større non-ets effekt højere end energieffektiviseringer med kortere levetider. Prioriteringerne kan dog også hvis den gennemsnitlige levetid af effektiviseringerne bliver høj med en stor andel non-ets betyde at der reelt gennemføres lidt færre effektiviseringer. Selskabernes energieffektiviseringer består primært af reduktion af varmeforbruget i bygninger og af energibesparelser i erhvervenes procesenergiforbrug. De anvendte forudsætninger om de årlige effektiviseringers fordeling på husholdninger og erhverv og på el og øvrig fremgår af Samlet summerer effektiviseringerne til 12,2 PJ årligt. Effektiviseringerne akkumuleres over tid under hensyn til levetidsvurderinger for de forskellige indsatser. Skøn over fordeling PJ Erhvervene i alt 7,3 - heraf el 1,5 - heraf øvrig 5,9 Husholdninger i alt 4,9 - heraf el 0,6 - heraf øvrig 4,3 Tabel 1. Samlet summerer effektiviseringerne til 12,2 PJ årligt. Effektiviseringerne akkumuleres over tid under hensyn til levetidsvurderinger for de forskellige indsatser. Skøn over fordeling PJ Erhvervene i alt 7,3 - heraf el 1,5 - heraf øvrig 5,9 Husholdninger i alt 4,9 - heraf el 0,6 - heraf øvrig 4,3 Tabel 1: Fordeling af energiselskabernes årlige energibesparelser i perioden For perioden fra 2020 til 2025 er det beregningsteknisk forudsat, at der gennemføres energieffektiviseringer således, at den akkumulerede effekt fastholdes på samme niveau som i Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, gas, fjernvarme og olie. 7

8 De gennemførte evalueringer af energiselskabernes effektiviseringsindsats viste, at de energieffektiviseringer, som energiselskaberne realiserer og dokumenterer, i meget stort omfang er reelle, dvs. at de lever op til kravet om, at de skal være konkrete og dokumenterbare 4. Det kan dog ikke afvises, at nogle af de effektiviseringer, der medregnes, ikke er reelle. Evalueringen fra 2012 vurderede, at ca. 50 pct. af de opgjorte energieffektiviseringer i industrien var additionelle, dvs. at de ikke ville være blevet gennemført nu eller i løbet af de nærmeste år uden energiselskabernes indsats. For bygninger blev det vurderet, at additionaliteten kun var ca. 20 pct. Alle de effektiviseringer, som kommer af sig selv som følge af teknologisk udvikling, og 50 pct. af dem, som kommer som følge af stigende energipriser, trækkes imidlertid fra efterfølgende (jf. tidligere omtalte trin 2 og 3), og der skal derfor ikke korrigeres for disse, når den akkumulerede effekt af selskabernes indsats opgøres. Udover, at en mindre del af effektiviseringerne måske ikke er reelle, skal der således i første omgang alene korrigeres for, at nogle af de opgjorte effektiviseringer har en levetid, der er kortere end fremskrivningsperioden, og den samme effektivisering kan derfor blive talt med flere gange. I lyset af, at der efterfølgende korrigeres for det fulde trendbidrag og 50 pct. af priseffekten, er det vurderingen, at de anvendte faktorer er relativt konservative. Den akkumulerede effekt af energiselskabernes energieffektiviseringsindsats i 2020 med disse forudsætninger fremgår af Tabel 2. Akkumulerede effektiviseringer PJ Erhvervene i alt 26,8 - heraf el 4,7 - heraf øvrig 22,1 Husholdninger i alt 15,8 - heraf el 2,0 - heraf øvrig 13,8 Tabel 2: Akkumuleret effekt af energiselskabernes energispareindsats i 2020 (uden korrektion for additionalitet, overlap mv.) Den akkumulerede effekt i 2025 er forudsat at svare til den akkumulerede effekt i Skærpede energikrav til nye bygninger I 2006 blev energikravene til nye bygninger strammet med 25 pct. og i 2010 blev kravene strammet med 25 pct. i forhold til 2006-kravene. En yderligere stramning med 25 pct. i 2015 er allerede fastlagt i bygningsreglementet, og det er politisk aftalt, at kravene strammes med yderligere 25 pct. fra I opgørelsen af effekterne er det forudsat, at stramningerne har effekt året efter de indføres. Med hensyn til opgørelsen af effekterne tages der udgangspunkt i ovenstående krav til nye bygninger, idet der er regnet med gennemsnitsboliger på 150 m 2 og gennemsnitserhvervsbygninger på m 2 og at byggeriet udvikler sig som i den forbrugsmodel, der blev anvendt i forbindelse med opstillingen af 4 Rapporten fra 2008-evalueringen kan findes her: DK/ForbrugOgBesparelser/Energisparepolitik/Evalueringafenergispareindsats/Sider/Forside.aspx Rapporten fra 2012-evalueringen kan findes her: 8

9 energiscenarierne frem til Det bemærkes, at det er muligt at opfylde energikravene med et større nettovarmebehov ved at opsætte solceller på nybyggeri. I det omfang det bliver tilfældet, kan nettovarmebehovet være undervurderet. Der udestår imidlertid en vurdering af, hvor stor en andel af den forventede solcelleudbygning, der vedrører nybyggeri. Det er endvidere forudsat, at effektiviseringer fordeler sig med 40 pct. i erhvervene og med 60 pct. i husholdninger, og at 25 pct. af effektiviseringerne er eleffektiviseringer og resten varmeeffektiviseringer. De årlige effektiviseringer og de akkumulerede fremgår af Tabel 3. PJ/år Akkumuleret PJ Nye bygninger 0,4 0,7 3,9 Tabel 3: Energibesparelser i nye bygninger. Da nye bygninger har lang levetid skal disse effekter ikke korrigeres. Der vurderes heller ikke at være overlap med andre aktiviteter Strategi for energirenovering af bygninger I strategien for energirenovering af bygninger 6 er det opgjort, at initiativerne og de strammere krav til eksisterende bygninger vil medføre en akkumuleret energieffektivisering på 14,4 PJ i 2020 svarende til et gennemsnit på 1,6 PJ/år i perioden I 2030 vil strategiens initiativer medføre akkumulerede energieffektiviseringer på 30,4 PJ svarende til 1,6 PJ/år. På baggrund heraf er effekterne i 2020 og 2025 opgjort således som det fremgår af Tabel 4. Der er her taget hensyn til, at denne effektopgørelse starter i 2013, dvs. ét år senere end i energirenoveringsstrategien. Effekterne i 2020 er de akkumulerede effektiviseringer. De skal derfor ikke korrigeres ift. levetider mv. Det er vurderingen, at der vil være et væsentligt overlap i forhold til energiselskabernes energieffektiviseringsindsats. Dette er der i den endelige basisfremskrivning korrigeret for. PJ/år Akkumuleret PJ Eksisterende bygninger 1,6 9,6 Tabel 4: Besparelser i eksisterende bygninger som følge af krav ved renoveringer mv Ecodesignkrav og energimærkning af apparater mv. Der tages her udgangspunkt i effekterne, således som de er opgjort i rapporten Effektvurdering af ecodesign og energimærkning, som er udført af IT-Energy og ViegandMaagøe for Energistyrelsen i I dette studie gennemførtes evalueringer af effekten af de konkrete tiltag for alle de produkter, hvor der på det tidspunkt var vedtaget eller planlagt konkrete normer og energimærkning, jf. Kommissionens handlingsplan for ecodesign Beregningerne er foretaget ud fra krav i eksisterende reguleringer og udkast eller forslag til kommende reguleringer. Til brug for analysen er der opstillet en baseline, dvs. det forventede forbrug for produkterne, hvis der ikke havde været regulering igennem ecodesign og energimærkning. For de fleste produkter er baseline opstillet 5 Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050, Energistyrelsen, marts Den anvendte forbrugsmodel er beskrevet i Notat om dokumentation af Forbrugsmodellen Strategi for energirenovering af bygninger, maj

10 på baggrund af apparatspecifikke beregningsforudsætninger, f.eks. historiske og fremskrevne salgstal opdelt på energiklasser, brugstider på forskellige apparattilstande, herunder on-tid, standby-tid, off-tid samt forventet teknologiudvikling uden regulering. For enkelte produkter er der dog ikke tilstrækkelige oplysninger om produkternes danske salgstal, brugstider mv., hvorfor der estimeres ud fra EU-tal og viden om særlige forhold for det danske marked. De effekter for ecodesign og energimærkning, der anvendes i fremskrivningen fremgår af Tabel 5. I disse effekter er der korrigeret for et lille overlap i forhold til energiselskabernes energieffektiviseringsindsats Akkumuleret i 2020 Ecodesign + mærkning 1,6 10,5 Tabel 5: Effekter af ecodesign krav og energimærkning. Det er forudsat, at 45 pct. af de opgjorte effektiviseringer sker i husholdningerne og 55 pct. sker i erhvervene. Eleffektiviseringer udgør ca. 95 % i 2020 af den opnåede effekt, mens elandelen i 2030 er ca. 90 %. Effektiviseringerne er opgjort i 2020 og Der er derfor ikke behov for at justere i forhold til akkumuleringen af indsatsen. 10

11 4 Forudsætninger for erhverv Økonomi Forudsætningerne om økonomisk vækst, der er anvendt i basisfremskrivning 2015, er baseret på Finansministeriets konvergensprogram 7. De sektorfordelte vækstrater ses nedenfor på Figur 1. Der forventes den største vækst i serviceerhvervene (2,1 pct. gennemsnitlig årlig vækstrate) og den mindste vækst i offentlig service (1,0 pct. gennemsnitlig årlig vækstrate) Økonomisk vækst (indekseret) Samlet BNP Landbrug Industri Service Offentlig service Byggeri Figur 1. Økonomisk vækst fra FM's konvergensprogram Kvoteandele Andelen af det kvoteomfattede energiforbrug er beregnet ud fra oplysninger om kvoteomfattet forbrug fra Energistyrelsens kvotestatistik samt Energistatistikkens samlede energiforbrug. For at kunne opdele energiforbruget på kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet forbrug i fremskrivningen, beregnes den historiske andel for kvoteomfattet forbrug for hvert erhverv i EMMA modellen. Den beregnede historiske andel er forudsat konstant i fremskrivningen VE til proces I Energiaftale 2012 blev vedtaget en tilskudspulje til omstilling til VE i fremstillingserhvervene. Effekten af VE til proces i fremskrivningen er vurderet på baggrund af den effekt, som ordningen har haft hidtil i form af tilsagn om tilskud. Effekten er med enkelte justeringer antaget at fortsætte i takt med, at tilskudsmidlerne uddeles (400 mio. kr./år til og med 2020 samt 500 mio. kr. i 2021). Figur 5 indikerer, hvordan effekten fordeler sig på brændsler offentliggjort marts

12 Figur 5. Fordeling af effekterne fra VE til proces-ordningen, som de er antaget i fremskrivningen. Dette er en ny tilgang ift. Basisfremskrivning 2014, hvor effekten af VE til proces blev vurderet ud fra de beregninger, der lå til grund for Energiaftale Effekten vil blive opdateret i fremtidige fremskrivninger, efterhånden som ordningen uddeler flere midler og der dermed kommer mere information om effekten af ordningen. Bemærk, at den del af tilskudsmidlerne, der anvendes til konvertering af kraftvarmeværker, ikke indregnes under produktionserhverv. Biomassekonverteringer af værker hører til under el og fjernvarme Apple datacenter Der er under serviceerhverv indlagt et elforbrug for det forventede datacenter, der er planlagt uden for Viborg. Det er ikke normalen, at der i basisfremskrivningen tages stilling til enkeltanlæg på forbrugssiden, men i dette tilfælde er der tale om et relativt stort et af slagsen. Der er antaget en løbende udbygning af datacenteret fra , hvor det totale elforbrug i 2023 er 2,2 TWh. Til sammenligning er det samlede elforbrug for serviceerhverv i 2023 fremskrevet til ca. 12 TWh (inkl. datacenteret) Afgifter Det er aftalt i Forårspakke 2.0 fra 200, at energiafgifterne bliver indekseret fra med den faktiske udvikling i nettoprisindekset. I praksis vil indekseringen ske med to års forsinkelse, fx så vil indekseringen være baseret på nettoprisudviklingen i Efter 2020 er der ikke truffet politisk beslutning om indeksering. I fremskrivningen er afgiftssatsen for energiforbrug til rumopvarmning indekseret med 1,8 pct. om året, fordi den faktiske udvikling i nettoprisindekset ikke kendes endnu. Afgiftssatsen for procesenergi er holdt konstant på 4,5 kr./gj i hele fremskrivningsperioden. Der er CO 2 -afgift på de brændsler, der ligger indenfor det ikke kvoteomfattede forbrug. I fremskrivningen er CO 2 -afgiften forudsat at skulle stige med 1,8 pct. om året i hele fremskrivningsperioden. Den eksisterende NOX afgift reduceres til 5 kr./ton med Finanslov 2016, hvilket er langt ind i fremskrivningen. 12

13 4.1.6 PSO forudsætninger I vækstaftale 2014 indførtes en række lempelser af PSO en for erhvervslivet. PSO-tariffen skønnes at kunne nedsættes med ca. 3 øre pr. kwh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre pr. kwh fra 2017 og frem. Denne lempelse er indlagt i fremskrivningen. I Vækstpakke 2014 er der også afsat en pulje til lempelser af PSO for el målrettet el-intensive virksomheder. Den målrettede tilskudsordning udmøntes som et tilskud til PSO-betalingen på ca. 7 øre pr. kwh. Denne lempelse er indlagt i fremskrivningen. PSO en er i perioden forudsat at have samme niveau som det observerede i 2014 bortset fra ovenstående lempelser Brændselsandele for øvrig energi I EMMA modellen modelleres efterspørgslen for hvert erhverv efter komponenterne el og øvrig energi. Øvrig energi består af et aggregat af fjernvarme, naturgas, olie, VE og kul. I fremskrivningen er fordelingen mellem de enkelte elementer holdt konstant med seneste historiske års andel. 13

14 5 Resultater for erhverv Erhvervslivets energiforbrug udgør i dag ca. 35 pct. af det endelige energiforbrug. Historisk har industrien stået for næsten halvdelen af erhvervslivets energiforbrug, men siden 2000 er sektorens energiforbrug faldet og udgør i dag ca. 40 pct. Herudover står serviceerhverv for omkring 40 pct., mens landbrug og byggeri står for de resterende 20 pct. af energiforbruget. Der har i en årrække været en omstilling væk fra olie og kul til fordel for VE og fjernvarme. Naturgasforbruget har været forholdsvist konstant i en længere periode. Faldet i energiforbruget i industri skyldes en generel nedgang i industrien, der blev særligt hårdt ramt af den økonomiske krise i perioden I denne periode var der et fald i den økonomiske vækst i industrien på knap 6 pct. årligt, hvilket medførte et nogenlunde tilsvarende fald i energiforbruget. I perioden 2000 til 2014 faldt landbrugets energiforbrug med ca. en tredjedel. Det skyldes primært et fald i olieforbruget. Serviceerhvervenes energiforbrug var stort set konstant i perioden 2000 til Økonomisk vækst forventes også fremadrettet at gå hånd i hånd med en øget energieffektivisering. Det betyder, at det samlede energiforbrug forventes at forblive nogenlunde på dagens niveau frem mod 2020, hvorefter det dog stiger svagt. Den svage stigning efter 2020 skyldes primært forventningen om etablering af Apple datacenter uden for Viborg. De øgede effektiviseringer skyldes primært de energibesparelser, som energiselskaberne er forpligtet til at realisere i perioden Energiselskabernes energieffektiviseringer består primært af reduktion af varmeforbruget i bygninger og af energieffektiviseringer i erhvervenes energiforbrug til procesformål. Forbruget af naturgas falder samtidig med, at der sker en stigning i forbruget af vedvarende energi i form af biomasse, biogas og omgivelsesvarme udnyttet i varmepumper. Forbruget af kul, olie og fjernvarme falder kun meget lidt frem mod Omstillingen til mere vedvarende energi sker hovedsageligt i industrien, hvor forbruget af vedvarende energi tredobles frem mod 2025, svarende til en stigning på 12 PJ. Stigningen skyldes primært den forventede effekt fra VE til proces tilskudsordningen. 14

15 Landbrug (PJ) Bygge- og anlægsvirksomheder (PJ) Kul Olie Naturgas Affald VE El Fjernvarme Bygas Kul Olie Naturgas Affald VE El Fjernvarme Bygas Figur 1. Energiforbrug i landbrug og bygge- og anlægsvirksomheder Industri (PJ) Privat Service (PJ) Kul Olie Naturgas Affald VE El Fjernvarme Bygas Kul Olie Naturgas Affald VE El Fjernvarme Bygas Figur 2. Energiforbrug i industri og privat service Følsomhedsberegninger Den økonomiske vækst har stor betydning for energiforbrugets udvikling. Frem mod 2025 forventes det, at den gennemsnitlige vækst bliver ca. 1,7 pct. per år. Det er væsentligt højere end i perioden , hvor den gennemsnitlige økonomiske vækst var omkring 0,6 pct. per år. Følsomhedsberegninger viser, at en 15

16 gennemsnitlig vækst på 3 pct. om året for alle erhverv frem mod 2025, vil øge erhvervenes samlede energiforbrug med ca. 7 pct. Omvendt, hvis væksten kun er på 1 pct. om året for alle erhverv frem mod 2025, vil det reducere erhvervenes samlede energiforbrug med ca. 9 pct. Det vil også have stor betydning for erhvervslivets energiforbrug, hvordan væksten fordeler sig på de enkelte erhverv. I følsomhederne er antaget en lige stor vækst i alle erhverv, men det kunne sagtens tænkes, at der sker strukturforskydning indenfor eller imellem erhvervene eller der kan være en anden vækst i energitunge erhverv i forhold til resten af økonomien. 16

17 6 Husholdningernes energiforbrug Energiforbruget i husholdninger kan fordeles på energiforbrug til opvarmningsformål (dvs. rumvarme og varmt brugsvand) og energiforbrug til elapparater. Dertil kommer energiforbrug i husholdningernes andre apparater (plæneklippere m.v.), der dog kun udgør en meget lille andel af energiforbruget og derfor ikke er behandlet nærmere her. Energiforbruget er fordelt således, at omkring 80 pct. af forbruget går til opvarmningsformål og de resterende 20 pct. til elapparater og andet. 6.1 Forudsætninger for husholdningernes varmeforbrug - varmemodellen I det følgende gennemgås centrale forudsætninger for fremskrivningen af husholdningernes varmeforbrug Nettoopvarmningsbehov og effektiviseringer Det endelige energiforbrug til opvarmning bestemmes af 1) nettovarmebehovet, dvs. den varmeenergi, det er nødvendigt at tilføre for at opretholde den ønskede rumtemperatur og levere det varme brugsvand, og 2) effektiviteten i de slutteknologier, der leverer varmeenergien, dvs. fjernvarmeinstallationer, olie-, naturgas- og biomassefyr, varmepumper m.m. Udviklingen i nettovarmebehovet bestemmes af udviklingen i det opvarmede areal og varmetabet fra dette areal. Dertil kan komme et mindre bidrag fra ændrede forbrugerønsker i forhold til rumtemperatur og varmt brugsvand. Bygningsreglementet fastsætter grænser for varmetabet fra nybygget areal, og det har historisk vist sig, at disse grænser langt hen ad vejen har været bestemmende for det faktiske energiforbrug for nybygget areal. Varmetabet i det eksisterende boligareal kan reduceres ved efterisolering, og bygningsreglementet indeholder krav til energiforbedringer, som skal overholdes ved større renoveringer og ved udskiftning af bygningskomponenter. Historisk er nettovarmebehovet vokset væsentligt mindre end boligarealet, som er øget med mere end 30 pct. siden Det endelige energiforbrug til opvarmning pr. m 2 er således faldet med mere end 34 pct. siden 1980, og 16 pct. siden I perioden 2000 til 2014 har der været en stigning i det samlede nettovarmebehov på ca. 7 pct. Siden 2005 er der imidlertid gennemført flere stramninger i bygningsreglementet, og yderligere stramninger er besluttet med virkning fra 2015 og Stramningerne i bygningsreglementet medvirker til, sammen med besparelsesindsatsen målrettet den eksisterende boligmasse, at nettovarmebehovet i fremskrivningen er omtrent konstant fra 2015 til 2020 på trods af en fortsat stigning i boligarealet. Det er antaget, at bygningsreglementet reducerer energiforbruget i nybyggeri med 27,5 % i forhold til energibehovet i den eksisterende boligmasse. Som tidligere bemærket er det ved at opsætte solceller på nybyggeri muligt at opfylde energikravene med et større nettovarmebehov. I det omfang det bliver tilfældet, kan nettovarmebehovet være undervurderet. Der udestår imidlertid en vurdering af, hvor stor en andel af den forventede solcelleudbygning, der vedrører nybyggeri Virkningsgrader Figur 3 illustrerer den forudsatte udvikling i de gennemsnitlige virkningsgrader for forskellige opvarmningsformer i husholdningerne. Effektiviteten for varmepumper er ikke medtaget på figuren. Den antages at være 330 % i 2015 og er jævnt stigende frem mod 2025 til 360 %. 17

18 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Virkningsgrader Olie Naturgas El Fjernvarme Bygas Brænde, Halm Træpiller, Biogas, Bygas, Petroleum Elvarme Figur 3. Udvikling i virkningsgrader for opvarmningsteknologier med anvendelse af forskellige brændsler. 6.2 Resultater for husholdningernes varmeforbrug Nettoopvarmningsbehov Figur 4 illustrerer udviklingen i nettoopvarmningsbehovet. 160 Nettoenergiforbrug (PJ) Figur 4. Udvikling i nettoenergiforbruget til opvarmning i husholdningerne Husholdningernes energiforbrug til opvarmning Det endelige energiforbrug til opvarmning kan aldrig blive lavere end nettovarmebehovet, idet evt. gratis energi i form af solvarme, herunder den varme varmepumper henter i omgivelserne, medregnes i det endelige energiforbrug. På figur 4 ses det netop, at det endelige energiforbrug er højere end nettoopvarmningsbehovet (her refererer varmepumper til omgivelsesvarmen, hvorimod den anvendte el i varmepumper indgår under elforbrug sammen med el til direkte elvarme). 18

19 Husholdningernes energiforbrug til opvarmning (PJ) Bygas Fjernvarme El Varmepumper Solvarme Biomasse & biogas Naturgas Figur 4. Husholdningernes energiforbrug til opvarmning fordelt efter teknologier. Det endelige energiforbrug til opvarmning har trods stigende nettoopvarmningsbehov været stort set konstant siden Udviklingen i effektiviteten i de slutteknologier, der leverer varmeenergien, har siden 1980 navnlig været trukket af et skift fra ældre ineffektive oliefyr med et stort lokalt energitab til fjernvarmeinstallationer, hvor energitabet ligger uden for det endelige energiforbrug, og til naturgasfyr med et noget lavere lokalt energitab end de oliekedler, de erstattede. Dog har et stigende brændeforbrug i de senere år haft tendens til at trække effektiviteten i den anden retning. I 1980 var det endelige energiforbrug til opvarmning 40 pct. højere end nettovarmebehovet og i 2014 var forskellen ca. 15 pct. I 2020 forventes det endelige energiforbrug til opvarmning at være ca. 10 pct. højere end nettovarmebehovet. 6.3 Forudsætninger for husholdningernes elforbrug En dansk husholdning vil typisk have en lang række elforbrugende apparater, f.eks. et køleskab, TV, computere mv. Forbruget pr. husstand er meget forskelligt i typer af husstande. F. eks. er forbruget i parcelhuse betydeligt større end forbruget i lejligheder. Dette hænger bl.a. sammen med forskellige husstandsstørrelser, indkomst og alderssammensætning. Jo større en husstand er, desto flere apparater må der forventes, og for en del apparater vil anvendelsen afhænge af antal personer og indkomst i husstanden. Fordelingen i elforbruget pr. husstandstype fremgår af Figur 5. 19

20 100% Fordeling af husholdningernes elforbrug til apparater på husstandstyper (PJ) 80% 60% 40% 20% Fritidshuse Parcelhuse Lejligheder 0% Figur 5. Fordeling af husholdningernes elforbrug til apparater på husstandstyper. Effektiviteten af apparater bestemmes i høj grad af omfanget af markedsudbuddet, der i stigende omfang er reguleret gennem EU-normer, og hvor mærkning efter alt at dømme har haft en synlig effekt på produktvalget, jf. afsnit om energieffektiviteter. Derimod vurderes variationer i elprisen i den størrelsesorden, der ses i fremskrivningsperioden, ikke at have en markant effekt på produktvalget. 6.4 Resultaterne for husholdningernes elforbrug I fremskrivningen forventes den økonomiske vækst og tilhørende større disponible indkomst at medføre, at omfanget af elforbrugende apparater i husholdningerne øges. Effekten af ændringer i disponibel indkomst på bestanden af apparater er træg, og der ses derfor på dette område ikke markante effekter af finanskrisen. Nedgangen i husholdningernes elforbrug i de seneste år kan således i højere grad henføres til en effektivisering af apparatbestanden, fx i form af udskiftning mod mere energieffektive køleskabe, apparater med et lavere standby forbrug og EU-forbuddet mod import/produktion af glødepærer. Den voksende apparatbestand i fremskrivningen modsvares kun til dels af en effektivisering af apparaterne, således at det samlede elforbrug til apparater forventes at stige henover fremskrivningsperioden. I forhold til 2014 forventes elforbruget at forblive på samme niveau indtil 2015, hvorefter der er en stigning med omkring 10 pct. frem til 2020 og 18 pct. til Efterspørgslen drives hovedsageligt af væksten i det private forbrug, som forventes at ligge på et højere niveau efter Udviklingen er illustreret på Figur 6 nedenfor. 20

21 Elforbrug til apparater i husholdningerne (PJ) Elapparater, lav CO2-kvotepris Elapparater, høj CO2-kvotepris Figur 6. Elforbrug til apparater i husholdninger. 6.5 Følsomheder Den forudsatte udvikling for husholdningernes energiforbrug til opvarmning hviler på en række antagelser om for eksempel den fremtidige udvikling i energieffektivitet for opvarmningsformerne. Det er oplagt at undersøge, hvad der ville ske med energiforbruget, hvis udviklingen i effektiviteten for opvarmningsformerne i fremskrivningen var en anden. Derfor er der beregnet en følsomhed for effektiviteten for træpillefyr. Hvis et træpillefyr er 10 pct. mere effektivt i 2025, end det er forudsat i fremskrivningen, så vil træpilleforbruget være 9 pct. lavere i 2025, end fremskrivningen viser. Der er desuden usikkerhed omkring både den fremtidige udvikling i effektivitetsraterne for de forskellige opvarmningsformer og om den fremtidige udvikling i behovet for det samlede opvarmningsbehov. For det samlede opvarmningsbehov består usikkerheden i udviklingen i isoleringsstandarden for den eksisterende bygningsmasse (idet der er veldefinerede krav for den kommende bygningsmasse) samt usikkerhed omkring indendørs komforttemperatur og varmtvandsbehov. Det kan måske afhænge kraftigere af den generelle vækst i det private forbrug, end der er forudsat i fremskrivningen. I forhold til fordelingen på opvarmningsformer er det vanskeligt at vurdere, om den privatøkonomiske fordel, der kan være ved biomassefyring, er så stor, at den modsvarer det ekstra besvær, der er forbundet med at vælge denne opvarmningsform. I så fald kan der komme en større stigning i biomasseanvendelsen end forudsat. Den samme usikkerhed gør sig gældende for indfasningen af varmepumper, der kan have en anden udvikling i både effektivitet og investeringspris end der er forudsat i fremskrivningen. Tilsvarende er husholdningernes elforbrug følsomt overfor den samlede udvikling i det private forbrug. Hvis eksempelvis det samlede privatforbrug er 10 pct. lavere i 2025 end forventet, så vil elforbruget tilsvarende være ca. 5 pct. lavere. 21

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Baggrundsrapport A: Modelsetup

Baggrundsrapport A: Modelsetup Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Version af 11. oktober 212. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Basisfremskrivning 2017

Basisfremskrivning 2017 Basisfremskrivning 2017 Basisfremskrivning 2017 Udgivet i marts 2017 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, E-mail: ens@ens.dk, Internet http://www.ens.dk Design og

Læs mere

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, september 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11 47 43, E-mail: ens@ens.dk,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner 18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere