Matematik 3AN. Søren Eilers. Trykt version, fjerde udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik 3AN. Søren Eilers. Trykt version, fjerde udgave"

Transkript

1 Matematik 3AN Nøgle Søren Eilers Trykt version, fjerde udgave

2 Søren Eilers, Matematik 3AN: Nøgle Matematisk Afdeling Universitetsparken København Ø ISBN c 2002 Matematisk Afdeling

3 Indhold A At bruge dette hæfte 5 A.1 Vejledning A.2 Tak F Forudsætninger 7 F.1 Lineær algebra F.2 Normerede, metriske og topologiske rum F.3 Hilbertrum F.4 Integration O Opgavesamling 15 O.1 Lineær algebra O.2 Metriske og topologiske rum O.4 Kompakthed O.5 Normerede rum O.6 Dualrum og Hahn-Banach O.7 Bidual og refleksivitet O.8 Konsekvenser af Baire O.9 Dualafbildninger O.10 Projektioner O.11 Hilbertrum O.12 Ortonormalsystemer O.15 Kompakte operatorer O.16 Kompakte operatorer på hilbertrum P Projektkatalog 67 3

4 4 INDHOLD P.1 Avanceret diagonalisering P.2 Dualitet for målrum* P.3 Fourier og foldning* P.4 Komplekse banachalgebraer P.5 Spor og sporklasse P.6 Sturm-Liouville problemer P.7 Svage topologier P.8 Tempererede distributioner* S Supplerende materiale 73 S.1 Stone-Weierstrass sætning S.2 Dualitet S.3 Konsekvenser af Baires sætning S.4 Anvendelser af diagonaliseringssætningen T Trykfejlsliste 83 T.1 Trykfejlene

5 Kapitel A At bruge dette hæfte A.1 Vejledning Materialehæftet her indeholder en opgavesamling og andet materiale, der tjener til supplement af lærebogen [MV]. Bortset fra nogle danske oversættelser af visse af opgaverne fra [MV], som forfatterne har bedt om at få udeladt, findes alt materialet i hæftet frit tilgængeligt på kursets hjemmeside Oven i købet er et temmelig omfangsrigt baggrundsmateriale til udvalgte opgaver udelukkende tilgængeligt på internet, ligesom oversigter over planlagte aktiviteter og stillede opgaver findes dér. Det betyder at hvis læseren altid er i umiddelbar nærhed af internettet, så er hæftet principielt overflødigt. Imidlertid er det mit gæt, at hæftet vil kunne tjene som en praktisk nøgle til 3an, både når computeren er slukket og når internetversionen bliver for uoverskuelig. Flere steder i materialesamlingen henvises til supplerende materiale, som primært af pladsårsager (hele dokumentet fylder godt 150 sider) kun findes på internetversionen. Læseren kan her se hvad der findes på nettet inden han eller hun gør sig ulejlighed med at logge på der. Det er muligt at der vil komme mere supplerende materiale på netversionen undervejs i kursusforløbet. Henvisningerne til internetversionen benytter følgende notation: er noter om materialets historie. Jeg har bestræbt mig på at angive de kilder jeg har benyttet, hvis ikke materialet stammer fra [MV] eller er noget jeg selv har udviklet. Vink giver tips til løsning af en opgave. Jeg placerer herunder information af en art som jeg ikke ville tøve længe med at sætte på opgaven, hvis den var en eksamensopgave. Man bør således ikke vente så længe efter man er gået i stå i en opgave før man indhenter et vink. 5

6 6 KAPITEL A. AT BRUGE DETTE HÆFTE Strategi er en mere detaljeret slagplan for regning af en opgave, ikke information som jeg ville kunne give på et eksamenssæt. Så selv om strategierne er udarbejdet for at blive brugt, så må læseren være forsigtig med ikke at blive for afhængig af dem. Forudsætninger anfører metoder fra andre kurser, som tænkes benyttet ved opgaveregningen. Læseren kan bruge dem som vink, undtagen (som forklaret i afsnit F.4.1) hvis de er af typen Forudsætninger om riemannintegration, hvor de nærmere modsvarer strategier. giver besvarelser af opgaven, udarbejdet af lærer, instruktor eller, i sjældnere tilfælde, af en deltager. Den bølgede linje indikerer at disse først bliver tilgængelige i ugen efter at en opgave bliver stillet. Det overlades til deltagerne at finde gode arbejdsformer for brug af vink og andet materiale, men som en generel anbefaling skal det nævnes at udbyttet af opgaverne bliver størst, hvis man venter med at indhente vink til man har tænkt over opgaven og identificeret ens problemer med at regne den. A.2 Tak Materialet her er blevet til mens jeg har været tilknyttet 3an i 1997, 1999, 2000, 2001 og Der er en lang tradition for at stjæle med arme og ben ved udarbejdelsen af sådanne værker, og dette hæfte er ingen undtagelse. Jeg står i dybest taknemmelighedsgæld til mine egne lærere Gert Kjærgård Pedersen og Esben Kehlet, men også til Gerd Grubb, Kjeld Bagger Laursen og Ryszard Nest, som alle har bidraget ved deres udviklingsarbejde ved 3an eller dets forgængere 3fu og 3ma. Også Toke Meier Carlsen, Lars Hansen og Rolf Dyre Svegstrup, der som instruktorer i 1999, 2000, 2001 og/eller 2002 udarbejdede en del materiale til kurset, har ydet uvurderlige bidrag ved sammenskrivningen af dette hæfte. Jeg er ligeledes taknemmelig for at Reinhold Meise og Dietmar Vogt har tilladt mig at inkludere danske oversættelser af udvalgte opgaver fra deres lærebog i hæftet her. Til sidst skal rettes tak til de kursusdeltagere som rapporterede fejl og unøjagtigheder til mig, således at de kunne rettes inden denne udgave blev trykt. Ansvaret for alle de tilbageværende, eller nye, fejl er naturligvis mit. Søren Eilers, København,

7 Kapitel F Forudsætninger Dette kapitel indeholder materiale der kan benyttes til at skabe kontakt fra teori i lærebogen til pensum kendt fra de kurser der er forudsætninger for 3an. Kapitlet er søgt afstemt med en baggrund fra 1999-versionen af 1ga, 2000-versionerne af 1gb og 2an, samt 2001-versionerne af 2kf og 3gt. Flere af disse kurser er under nogen forandring, så der vil muligvis vise sig ændringsbehov allerede i forårssemestret I tabellerne herunder benyttes følgende opdeling af resultater som vi helt eller delvis importerer fra andre kurser: Forudsættes kendt, gennemgås ikke ved forelæsninger Forudsættes kendt, repeteres kort ved forelæsninger Gennemgås ved forelæsninger, men er muligvis bekendt Definition afviger fra andre kurser I opgavesamlingen henvises til yderligere materiale af en sådan brobyggende natur med Forudsætninger. Bortset fra nogle få centrale resultater, der er samlet i dette afsnit, er dette materiale kun tilgængeligt gennem internetversionen. F.1 Lineær algebra F.1.1 Oversigt Den lineære algebra indtager en central rolle i 3an. Begrebet vektorrum forudsættes kendt fra 1ga, og en dybere forståelse af begreber som basis og dimension i det endelige tilfælde er en absolut forudsætning for kurset. Matrixregning, herunder diagonalisering af symmetriske reelle matricer, forudsættes ligeledes bekendt fra 1ga. Deltagerne forventes at være bekendte med basisbegrebet for uendeligdimensionale vektorrum fra 3gt. Man bedes bide mærke i notationen N(A) og R(A) på [MV] side 5. 7

8 8 KAPITEL F. FORUDSÆTNINGER F.1.2 Materiale fra [MV, Kapitel 1] Bogens første kapitel giver en kort gennemgang af resultater fra den lineære algebra som vi har brug for. Nedenstående forudsættes kendt: [MV] Status Emne Kendt fra 1 Vektorrum, definition [Mes, 1.1] 1 Underrum, definition [Mes, 1.10] 1 Uafhængighed, definition [Mes, 3.4] 1 Basis, definition [Mes, 3.6], [3gtB, 1.5] 1 Dimension, definition [Mes, 3.7] 1.1 Zorns lemma [3gtB, 1.4.2] 1.2 Suppleringssætningen [3gtB, 1.5.5] 1 Lineær afbildning, definition [Mes, 6.1] Materialet om kvotient og konveksitet sidst i kapitlet forudsættes ikke kendt. F.2 Normerede, metriske og topologiske rum F.2.1 Oversigt Med 3gt i baghånden er deltageren mere end rigeligt klædt på til den del af 3an der omhandler topologiske spørgsmål. I den del af [MV] som vi skal beskæftige os med er næsten alle topologiske rum givet ved metrikker eller normer. Vi kan således arbejde med følger i stedet for net undervejs. Af samme grund skal vi ikke benytte definitionerne af topologisk rum og net i [MV] noget videre, men det er dog værd at bemærke at de ikke er de samme som i 3gt, som beskrevet herunder. Man bedes bemærke at en kugle {x M d(a, x) < ε}, som vi i 2an ville kalde K(a, ε), i [MV] kaldes U ε (x). F.2.2 Materiale fra [MV, Kapitel 2] Det meste af dette materiale skulle være læseren bekendt:

9 F.2. NORMEREDE, METRISKE OG TOPOLOGISKE RUM 9 [MV] Status Emne Kendt fra 2 Metrisk rum, definition [2anB, I.1.1] 2 Topologisk rum, definition [3gtB, 2.1.1] 2 Omegn, definition [3gtB, 2.1.5] 2 Omegnsbasis, definition [3gtB, 2.2.1] 2 Lukket (afsluttet) mængde, definition [3gtB, ] 2 Net, definition [3gtB, 2.7.1] 2.1 Kontinuert afbildning ved net [3gtB, ] 2.2 Sammensætning af kontinuerte [3gtB, ] 2.3 Karakterisering af kontinuitet [3gtB, , opgave 2.3.7] 2 Delrumstopologi, definition [3gtB, 2.4.1] 2 Produktrum, definition [3gtB, 2.4.5] 2.5 Omvendt trekantsulighed [2anB, opgave 2.1.4] Definitionen af topologisk rum afviger fra den der benyttes i 3gt, jf. T.8.1, og svarer i stedet til definitionen af et hausdorffrum. Denne (misbrug af) notation er ret udbredt. Definitionen af net afviger ligeledes fra 3gt, se T.9.1. Dette er dog uden betydning pga Sætning F herunder. F.2.3 Materiale fra [MV, Kapitel 3] Kapitlet indeholder materiale funderet på begrebet fuldstændighed. Det skulle være kendt som følger: [MV] Status Emne Kendt fra 3 Cauchyfølge, definition [2anB, 5.1] 3.1 Fuldstændighed, definition, bemærkning [2anB, 5.2] 3.2 Baires sætning [3gtB, ] 3 Kategori, definition [3gtB, ] 3.3 Baires sætning vha kategori [3gtB, ] 3.4 Rum af begrænsede følger [2anB, 5.7] 3 Uniform kontinuitet, definition [2anB, 6.19] 3.5 Udvidelsessætning for uniform kontinuitet [2anB, 6.21] 3 Fuldstændiggørelse, definition [2anB, afsnit 5.3] 3 Åben afbildning, definition [3gtB, 2.3.6] [MV, ] forudsættes ikke kendt. F.2.4 Materiale fra [MV, Kapitel 4] Kapitlet indeholder kendte resultater om kompakthed:

10 10 KAPITEL F. FORUDSÆTNINGER [MV] Status Emne Kendt fra 4 Kompakt rum, definition [3gtB, 2.6.2] 4.1 Bemærkninger om kompakthed [3gtB, 2.6.6, 2.6.7] 4.2 Hovedsætninger om kompakthed [3gtB, 2.6.8, ] 4.3 Tychonoffs sætning [3gtB, ] 4 Separabel, definition [3gtB, 2.2.6] 4 Basis for topologien [3gtB, ] 4.7 Om baser for separable metriske rum [3gtB, Opgave 2.2.3] 4.11 Funktionsrum, definition [2anB, 5.7] 4 Lokalkompakt, definition [3gtB, ] 4.17 Urysohns lemma [3gtB, ] Resultaterne om relativ kompakthed og prækompakthed er ikke kendt og tænkes gennemgået, ligesom hovedsætningerne af Arzela-Ascoli og Stone-Weierstrass. F.2.5 Materiale fra [MV, Kapitel 5] Materialet i [MV, 5] er kernestof, men dele af det kan være bekendt fra 2an. Vi starter forfra og repeterer det hele. Bemærk at definitionen af operatornorm afviger fra den der muligvis vil være kendt fra 2an. Imidlertid ender vi, som vi skal se, med at definere præcis den samme værdi. [MV] Status Emne Kendt fra 5.1 norm & kontinuitet [2anB, 4.4] 5.4 karakterisering af kontinuitet [2anB, 4.6] 5 operatornorm, definition [2anB, efter 4.4] 5 L(E, F ), definition [2anB, 4.7] 5.6 L(E, F ) som normeret rum [2anB, 4.8, I.5.12] 5.14 Endelig-dimensionale normerede rum. [2anB, 6.15] 5.15 Automatisk kontinuitet i endelig dimension jf. [2anB, 6.16] F.2.6 Brobyggende resultater Uniform konvergens Flere steder i kurset får vi brug for et kriterium der fortæller at grænseværdien af en følge af differentiable funktioner er differentiabel. Et sådant resultat findes i [2anB, 5.11], der desværre springes over i nyere versioner af 2an. Den tilsvarende sætning for rækker, [2anD, C.3], bliver til gengæld gennemgået. Faktisk er beviset næsten det samme for de to sætninger, men vi kan også simpelthen udlede [2anB, 5.11] af [2anD, C.3]: Sætning F Lad (f n ) n N være en følge af differentiable funktioner på et kompakt interval I R. Hvis (i) (f n ) er punktvis konvergent mod f på I (ii) (f n) konvergerer uniformt mod g på I,

11 F.2. NORMEREDE, METRISKE OG TOPOLOGISKE RUM 11 så er f differentiabel med f = g. Bevis: Sæt h 1 = f 1 og h n = f n f n 1 for n > 1. Bemærk at afsnitssummerne for rækken n=1 h n netop er f n, således at rækkens sum er f. Derfor oversættes (i) og (ii) præcis til kravene i [2anD, C.3], og vi får at f er differentiabel med ( f = d ) h n = dx n=1 Men afsnitssummerne for rækken til højre er jo n=1 der konvergerer mod g, som ønsket. n=1 h n N N h n = f 1 + (f n f n 1) = f N, n=2 Sætningen gælder hvis blot (f n ) er konvergent i et enkelt punkt, og man kan endda konkludere at f n konvergerer uniformt; se [2anB, 5.11]. Bemærk også at sætningen gælder for ikke-kompakte I; det følger ved at anvende resultatet fra det kompakte tilfælde på en følge af kompakte intervaller I n med egenskaben I = n=1 I n. Tietze Nedenstående version af Tietzes udvidelsessætning siger at udvidelsen af en begrænset kontinuert funktion kan vælges begrænset, med samme konstant. Dette er nyttigt i opgaver. Sætning F Lad f : F K være en kontinuert funktion på en lukket delmængde F X af et normalt rum X. Hvis f er begrænset af en konstant, kan f udvides til en kontinuert funktion f : X K begrænset af samme konstant. Bevis: Vi tager udgangspunkt i den version af Tietzes udvidelsessætning som er kendt fra [3gtB, ]. Antag at f c. K = R : Udvid f til en kontinuert funktion g : X R og sæt f(t) = max( c, min(c, f(x))). K = C : Da Re f og Im f er kontinuerte og begrænsede, kan disse udvides til kontinuerte funktioner g 1, g 2 : X R. Sættes g = g 1 + ig 2, er g en kontinuert udvidelse af f. Eftersom { 1 for x c h(x) = ellers c x definerer en kontinuert funktion på [0, [, er også f = (h g )g er kontinuert. For g(x) c er f(x) = g(x), og for g(x) > c er f(x) = c g(x) g(x). Dette viser dels at f c, dels at f udvider g.

12 12 KAPITEL F. FORUDSÆTNINGER Net Ifølge [3gtB, 7.1] er et net en afbildning (x i ) defineret på en mængde I med en opad filtrerende præordning, mens det i [MV] (og i fx [Ped]) yderligere kræves at skal være antisymmetrisk, dvs. en ordning. At der er en tæt sammenhæng mellem [MV]-net og 3gt-net ses ved følgende argument: Betragt en præordning i X. Så definerer x y x y y x en ækvivalensrelation i X, som giver anledning til en klassedeling X/ af X. Eftersom der for x x og y y gælder kan vi definere er relation i X/ ved x y = x y [x] [y] x y når x, y X ( ) Hermed er en ordensrelation i X/. Det ses let at er opad, henholdsvis nedad, filtrerende blot er det. Sætning F Et net i [MV]-forstand er også et net i 3gt-forstand. Ethvert 3gt-net {x i i I} har et 3gt-delnet {x ij j J} som er et [MV]-net. Bevis: Den første påstand er oplagt, lad os vise den anden. Lad {x i i I} være et 3gt-net. Definér nu som ovenfor en ordning på J = I/, og vælg for hver klasse K J en repræsentant ϕ(k) K. Så er ϕ: J I voksende ifølge definitionen af, og for i I gælder i ϕ([i]) og dermed også i ϕ([i]). Altså er {x ϕ(j) j J} et 3gt-delnet af {x i i I}. Da er en ordning i J, er {x ϕ(j) j J} et [MV]-net. F.3 Hilbertrum F.3.1 Oversigt Hilbertrummene udgør en af de absolut vigtigste klasser af objekter i 3an. Vi bruger dem forskelligt i løbet af kurset; først som eksempler der tjener til at forstå udviklingen af den gennemgåede teori i den første halvdel af kurset, sidenhen som et univers hvorpå vi skal definere og studere kontinuerte lineære afbildninger. Overordnet skal der gøres opmærksom på den fundamentale forskel mellem fremstillingerne i [2anD] og i [MV] at man i 2an kun beskæftiger sig med separable hilbertrum, altså med hilbertrum som har en tæt tællelig følge. Der er det særlige ved dem, at de også har en tællelig ortonormalbasis, og materialet er organiseret i [2anD] således, at sætninger såsom projektionssætningen [2anD, 1.15] kun bevises i det separable tilfælde, selv om den gælder ordret for vilkårlige hilbertrum.

13 F.3. HILBERTRUM 13 Vi er udelukkende interesserede i separable hilbertrum, så vi skal kun overfladisk gennemgå hvordan teorien ser ud generelt. Ved læsning af [MV, 11-12] er man derfor velkommen til overalt at tilføje en betingelse om separabilitet. I opgavesamlingen er alle hilbertrum eksplicit erklæret separable, men hvor separabilitet ikke betyder noget for opgavens sandhedsværdi, er denne betingelse sat i parentes. F.3.2 Materiale fra [MV, Kapitel 11] I dette kapitel gennemgås først fundamental teori om hilbertrum. De centrale ideer vil være kendt fra 2an omtrent frem til [MV, 11.5], men da der benyttes en lidt anden metode i udvikling af teorien får vi brug for at gennemgå alternative beviser for visse kendte resultater: [MV] Status Emne Kendt fra 11 Indre produkt, definition [2anD, 1.1] 11.1 Indre produkt, regneregler [2anD, 1.6] 11.2 Indre produkt, regneregler [2anD, 1.1] 11.2 Hilbertrum, definition [2anD, 1.8] 11.3 Rum med indre produkt, eksempler [2anD, 1.2] 11.4 dist-lemma 11.4 Ortogonalkomplement, definition [2anD, afsnit 1.2] 11.5 Projektionen er den nærmeste vektor [2anD, bemærkning efter 1.15] 11.5 Kommentarer om projektion [2anD, bemærkning efter 1.15] Resten af kapitlet indeholder nyt materiale, særligt om afbildninger i L(H) hvor H er et hilbertrum. Dette vil blive gennemgået. F.3.3 Materiale fra [MV, Kapitel 12] Her gennemgås teorien for baser af hilbertrum. Disse udvikles i bogen, i modsætning til i 2an, uden nogen krav om separabilitet. Som nævnt herover er vi ikke interesserede i denne generalisering, og gennemgår derfor stoffet uden at gøre det ekstra arbejde, der skal til for at vise resultaterne i det ikke-separable tilfælde. [MV] Status Emne Kendt fra 12.3 Bessels ulighed [2anD, 1.5] 12.4 Ortonormaludvikling [2anD, 1.14] 12 Ortonormalsystem, definition [2anD, p. 1.4] 12 Ortonormalbasis, definition [2anD, 1.11] 12.6 Ortonormalbasis, eksistens [2anD, 1.12] 12.7 Gram-Schmidt [Mes, p. 159], [2anD, 1.16] Et centralt eksempel på en ortonormalbasis i et hilbertrum er de fourierrækker, der studeres in [2anS].

14 14 KAPITEL F. FORUDSÆTNINGER F.4 Integration F.4.1 Oversigt 3an forudsætter ikke 3mi, og de funktionalanalytiske hovedsætninger, vi skal beskæftige os med, inddrager ikke målteori. Det betyder at vi forudsætter fortrolighed med (Riemanns) integration af kontinuerte funktioner, fx fra 1gb og 2an, men ikke med (Lebesgues) integration af mere generelle funktioner og de dertil hørende hovedsætninger. Ikke desto mindre er målteoretisk funderede normerede rum blandt de allervigtigste eksempler hvori resultaterne anvendes. Et centralt eksempel er således rummet L 2 [0, 1], som vi skal definere som en fuldstændiggørelse af et kendt rum, men som bedst beskrives som et rum af mere generelle funktioner dem der er integrable i en forstand, der forklares nærmere i 3mi. Vi kan således ikke styre helt udenom målteori, men må vælge følgende model: at benytte os af hovedsætningerne uden bevis i teorien, men ikke gå nærmere ind i dem ved eksamen. I opgavesamlingen samler vi under overskrifterne Forudsætninger om lebesgueintegration (kun tilgængeligt gennem internetversionen) eventuel relevant information om lebesgueintegration. De er designede til at give den læser, som ikke har taget 3mi, en indgang til opgaven. De kan forhåbentlig også bruges til at bygge bro til kendt materiale for læseren med 3mi-baggrund. Skulle lebesgueintegration dukke op ved eksamen vil det være ifølge med assistance af denne type. Men information placeret ved Forudsætninger om riemannintegration forudsættes bekendt ved eksamen, og er givet i opgavesamlingen mest for at undgå at deltagere uden 3mi-baggrund lader sig skræmme væk fra en opgave hvori der optræder et integral.

15 Kapitel O Opgavesamling Visse af de følgende opgaver tager direkte udgangspunkt i en opgave fra [MV], og de vil være nummereret tilsvarende. Ved at sammenligne opgavetekster kan læseren tilegne sig viden om den fremherskende danske sprogbrug. Over sådanne opgaver er anført i kursiv hvilke redaktionelle ændringer der er foretaget. Opgaver markeret med Oversat* findes ikke i internetversionen efter anmodning fra Meise & Vogt. De øvrige opgaver er placeret under det første kapitel, hvor den nødvendige teori for at regne dem er gennemgået. En undtagelse er visse af opgaverne til kapitel 11, som kan regnes tidligt i kurset da de kun forudsætter teori der er kendt fra 2an. Notationen følger [MV] så tæt som muligt, bortset fra at vektorrum benævnes som E, F, X og Y. Endvidere foretrækker vi i modsætning til [MV] at kalde hilbertrum for H og G. O.1 Lineær algebra O.1.4 Oversat, notation ændret Lad E være et vektorrum over C, og bemærk at vi kan opfatte E som et vektorrum over R ved blot at restringere skalarmultiplikation til de reelle tal. Vi kalder dette R-vektorrum for E R. (a) Lad y : E C være en C-lineær afbildning. Vis at u = Re y er en R-lineær afbildning fra E R til R, og at y(x) = u(x) iu(ix) for alle x E. Vis at sup x A y(x) = sup u(x) x A når A er en C-absolut konveks delmængde af E. (b) Lad u : E R R være R-lineær. Vis at y(x) = u(x) iu(ix) er C-lineær. 15

16 16 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.1.5 Afslutning/indre bevarer konveksitet Lad A E være en konveks mængde i et metrisk vektorrum. Vis at A er konveks. Vis at A er konveks. O.1.6 Om conv og Γ Lad E være et vektorrum, og X en delmængde heraf. (a) Vis påstanden nederst på side 6 af [MV]: Mængden n conv(x) = λ j x j λ j R +, x j X, j=1 n λ j = 1 j=1 er den mindste konvekse delmængde af E, som indeholder X. (b) Indtegn conv(x) og Γ(X) på figuren herunder. Figuren skal opfattes som illustration af en delmængde X i R 2. X (0,0) (c) Vis, at hvis (E, d) er et metrisk vektorrum og X = {x 1,..., x n } er endelig, så er conv(x) kompakt. O.1.7 Operationer på mængder Lad E være et vektorrum over K. Når delmængder M og M af E samt λ K er givne, skriver vi i 3an: M + M = {x + x x M, x M } M M = {x x x M, x M } λm = {λx x M} Redegør for at M M = M + (( 1)M). Redegør for at M + M 2M og at der ikke i almindelighed gælder lighedstegn her.

17 O.1. LINEÆR ALGEBRA 17 O.1.8 Konveksitet og operationer på mængder Lad E være et vektorrum. Vis at M +M = 2M når M E er konveks. Vis at M M = 2M når M er absolut konveks. O.1.9 Konkret kvotientrum Betragt E = R 2 og underrummet F heri udspændt af vektoren (1, 2). Find to forskellige repræsentanter for elementet [(2, 1)] i E/F, altså for ækvivalensklassen som vektoren (2, 1) frembringer der. Find ligeledes to repræsentanter for [(3, 2)] og kontrollér ved direkte udregning det ikke gør nogen forskel hvilke repræsentanter man benytter når [(2, 1)] + [(3, 2)] skal udregnes. Illustrér situationen på en figur. O.1.10 Komplement af lige funktioner Betragt R-vektorrummet E = C[ 1, 1] bestående af kontinuerte reelle funktioner på intervallet [ 1, 1]. Vis at L = {f E x [ 1, 1] : f(x) = f( x)} U = {f E x [ 1, 1] : f(x) = f( x)} er underrum af E, og vis at der ved Af = g, hvor g(x) = f(x) + f( x) 2 defineres en lineær afbildning A : E L. Redegør for at A inducerer en isomorfi (en lineær bijektion) mellem E/U og L. O.1.11 Tællelige delmængder af vektorrum Lad E være et vektorrum over R og lad (x n ) n N være en følge af elementer heri. Betragt mængden M = span Q ({x n n N}) bestående af samtlige Q-linearkombinationer af x n erne. Vis at M er en tællelig mængde. Strategi O.1.12 Additivitet sikrer ikke kontinuitet på R Vis at der findes en diskontinuert bijektion f : R R som opfylder funktionalligningen for alle x og y i R. f(x + y) = f(x) + f(y)

18 18 KAPITEL O. OPGAVESAMLING Forudsætninger fra 3GT Strategi Alternativ strategi Alternativ besvarelse O.2 Metriske og topologiske rum O.2.6 Detaljer på [MV], side 11 Når (X j, d j ) j N er en følge af metriske rum og X = X j = X 1 X 2, j=1 definerer vi en afbildning d : X X [0, [ ved d(x, y) = j=1 1 d j (x j, y j ) 2 j 1 + d j (x j, y j ) Følgende 3 udsagn er givet med kun en skitse af et bevis på side 11 af [MV]: (a) d er en metrik på X. (b) En følge (x (n) ) n N konvergerer mod x (0) i (X, d) præcis når for alle j N. x (0) j = lim n x(n) j (c) d inducerer produkttopologien på X (jf. [3gtB, 4.2]). Giv fuldstændige beviser for (a) (c). Forudsætninger fra 3GT O.4 Kompakthed O.4.2 Oversat, kraftigt uddybet Lad (X, d) være et kompakt metrisk rum. (a) Vis ved henvisning til 3gt at (X, d) er et separabelt rum.

19 O.5. NORMEREDE RUM 19 Fasthold herefter en tæt tællelig mængde i (x n ) i X, og betragt for alle n N. f n (x) = d(x, x n ) (b) Vis at F 0 = {f n n N} skiller punkter i X. (c) Vis at F 1 = span R ({1} {f n1 f nk k N, n 1,..., n k N}) er en delalgebra af C(X, R). [F 1 er altså mængden af endelige, reelle linearkombinationer af endelige produkter af funktioner fra F 0 ] (d) Vis at C(X, R) er separabel. Forudsætninger fra 3GT Vink O.4.5 Detaljer om [MV, 4.15] Gennemfør beviset for at [MV, 4.15] følger af [MV, 4.14]. Hvorfor skiller A 0 punkter når A gør det? Vink O.5 Normerede rum O.5.1 Oversat, uddybet* Opgaveteksten udvidet til tre trin (a) Vis at ethvert endelig-dimensionalt underrum af et normeret vektorrum er lukket. (b) Vis at et ægte underrum af et normeret rum har tomt indre. (c) Vis at der ikke eksisterer noget uendelig-dimensionalt banachrum med en tællelig basis. Forudsætninger fra 3GT [til (c)] Strategi

20 20 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.5.2 Oversat* Lad E = (C[0, 1], 1 ) og F = (C[0, 1], ), hvor f 1 = 1 0 f(t) dt og f = sup t [0,1] f(t). For k C([0, 1] [0, 1]) sæt K(f) = s 1 0 k(s, t)f(t)dt, s [0, 1] Vis at K er en kontinuert lineær afbildning fra E til F, og bestem operatornormen af K (udtrykt ved k). Forudsætninger om riemannintegration O.5.3 Oversat* Lad E være et normeret vektorrum, F et lukket underrum heri og q : E E/F den kanoniske kvotientafbildning. Vis følgende udsagn: (a) U E/F er åben hvis og kun hvis q 1 (U) er åben. (b) Hvis V er åben i E, så er q(v ) åben i E/F. (c) Hvis X er et metrisk rum, så er f : E/F X kontinuert præcis når f q : E X er kontinuert. Vink O.5.4 Oversat, notation ændret, uddybet* Vi søger at definere A : C[0, 1] c ved A(f) = (f(1/n)) n N. Vis at A er defineret og at den inducerede afbildning A : C[0, 1]/N(A) c er en isometrisk isomorfi. O.5.6 Oversat* Lad C [0, 1] betegne vektorrummet af alle uendeligt ofte differentiable funktioner på [0, 1], og definér herpå seminormer ved f j = sup f (j) (x). x [0,1]

21 O.5. NORMEREDE RUM 21 Bevis at d(f, g) = j=0 1 2 j f g j 1 + f g j er en metrik på C [0, 1] og at (C [0, 1], d) er et fréchetrum. Vink O.5.10 S(R) som frechétrum Betragt rummet af schwartzfunktioner S(R) defineret i [2anG, 10.6]. Bemærk at definitionen medfører at f n,n = sup f (n) (x)(1 + x ) N x R definerer en seminorm på S(R), for hvert par n, N N {0}. (a) Redegør for, gerne ved henvisning til ligheder med andre regnede opgaver, at der ved d(f, g) = defineres en metrik på S(R). n=0 N=0 1 2 n+n f g n,n 1 + f g n,n (b) Vis at : S(R) S(R) givet ved f = f er en kontinuert afbildning på (S(R), d). Forudsætninger fra 2AN O.5.11 Kvotientafbildningen og enhedskugler Sammenlign med trykfejl T Temaet fortsættes i opgave O og O Lad E være et normeret vektorrum, F E et lukket underrum, og q : E E/F den kanoniske kvotientafbildning. (a) Vis at q({x E x < 1}) = {y E/F y < 1}) (b) Giv et eksempel på at der kan gælde q({x E x 1}) {y E/F y 1}) Vink til (b)

22 22 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.5.12 Detaljer om [MV, 5.18(3)] Lad Ω være en åben delmængde af C. Betragt C(Ω) = C(Ω, C) udstyret med metrikken d fra [MV, 5.18(2)]. (a) Lad γ være en lukket kurve i Ω. Vis, at hvis f n f i (C(Ω), d), så gælder lim f n (z)dz = f(z)dz n γ γ (b) Vis at A(Ω), mængden af analytiske (= holomorfe) funktioner over Ω, er afsluttet med hensyn til topologien induceret af d. Forudsætninger fra 2KF O.5.13 Kompaktifikation og C 0 -rum Lad X være et lokalkompakt topologisk hausdorffrum som ikke er kompakt. Lad X være etpunktskompaktifikationen af X, jf. [3gtB, ]. Der erindres om at X = X {ω}, hvor ω kaldes det uendelig fjerne punkt. Bevis at E = {f C( X) f(ω) = 0} er et afsluttet underrum af C( X). Find en isometrisk isomorfi mellem E og C 0 (X). Forudsætninger fra 3GT Vink O.5.14 MVR værktøjskasse, del I Minusset i (c) skal læses som i opgave O.1.7. Lad E være et metrisk vektorrum. Vis følgende påstande: (a) ε > 0 δ > 0 x E : x + U δ (0) U ε (x) (b) ε > 0 δ > 0 x E : U δ (x) x + U ε (0) (c) ε > 0 δ > 0 : U δ (0) U δ (0) U ε (0) hvor U ε (x) = {y E d(x, y) < ε}. Redegør også for at man kan vælge δ = ε i (a) og (b), når E er et normeret rum.

23 O.5. NORMEREDE RUM 23 O.5.15 MVR værktøjskasse, del II Lad E være et metrisk vektorrum over K, og betragt A E, ξ E samt λ K\{0}. Vis følgende påstande: (d) A + ξ = A + ξ, (A + ξ) = A + ξ. (e) λa = λa, (λa) = λ(a ) (f) Hvis A er en omegn af 0, så gælder n=1 na = E. O.5.16 Konkret operatornorm, I Temaet i opgaven fortsættes i Opgave O Betragt R 2 udstyret med normen (x, y) 2 = x 2 + y 2. Bestem operatornormen for operatoren A(x, y) = (x + y, x + y). O.5.17 Separable normerede rum Lad X være et normeret rum over K hvori følgen af elementer (x n ) n N opfylder at span K {x n n N} er tæt. Vis at X er separabelt. Vink O.5.18 Eksamen V88-89 [Opgave 4] Lad X og Y være metriske vektorrum over R. (a) Vis, at hvis S er en kontinuert lineær afbildning af X ind i Y, så er, for enhver begrænset delmængde B af X, billedet S(B) en begrænset delmængde af Y. (b) Vis, at hvis en delmængde A af X ikke er en omegn af 0, så findes der en følge x 1, x 2,..., x n,... i X, sådan at x n / na for hvert n N, og x n 0 for n. (c) Lad A være en delmængde af X. Vis, at hvis der for enhver begrænset delmængde B af X findes k N, sådan at B ka, så er A en omegn af 0. (d) Vis, at en lineær afbildning S af X ind i Y er kontinuert, hvis enhver begrænset delmængde B af X har begrænset billede S(B) i Y.

24 24 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.5.19 Guldølsopgave 2002 Jf. opgave O Giv et eksempel på at der kan gælde q({x E x 1}) {y E/F y 1}) hvor E er et banachrum, F E et lukket underrum, og q : E E/F den kanoniske kvotientafbildning. O.6 Dualrum og Hahn-Banach O.6.1 Oversat* Vis at der på ethvert uendelig-dimensionalt normeret vektorrum findes en diskontinuert lineær funktional. Vink O.6.2 Oversat, notation præciseret* I det følgende er N(y) nulrummet for y, altså N(y) = {x E y(x) = 0}. Lad E være et normeret vektorrum og y : E K en linearform med y 0. Vis at de følgende tre udsagn er ækvivalente: (i) y er kontinuert (ii) N(y) er afsluttet i E (iii) N(y) er ikke tæt i E Strategi O.6.3 Oversat* Lad E være et normeret rum, F et afsluttet underrum af E og x 0 E\F. Vis at der findes y E så at y = 1 y(x 0 ) = dist(x 0, F) = inf x F x 0 x y F = 0

25 O.6. DUALRUM OG HAHN-BANACH 25 Vink O.6.5 Oversat, beskåret Opgaven er beskåret i forhold til opgaven i [MV], idet vi kun betragter det reelle tilfælde. Den anden del af opgaven, det komplekse tilfælde, er stillet som opgave O Vis at enhver funktion g C([0, 1], R) definerer en kontinuert funktional l g : (C[0, 1], R) R ved og at Forudsætninger om riemannintegration Forudsætninger fra 3GT Strategi l g (f) = l g = f(t)g(t)dt g(t) dt O.6.6 Oversat, notation præciseret* Med i opgaven henvises til polarmængden; ikke til det indre Lad E være et normeret rum, F et underrum af E og M en delmængde af E med 0 M. Vis at (M + F) = M F. O.6.7 Oversat* Vis at rummet c 0 er separabelt og at rummet l ikke er separabelt. Forudsætninger fra 3GT [til l ] Strategi Alternativ strategi

26 26 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.6.10 Den komplekse version af Opgave O.6.5 Vis at enhver funktion g C([0, 1], C) definerer en kontinuert funktional l g : (C[0, 1], C) C ved l g (f) = og at l g = Forudsætninger om riemannintegration Forudsætninger fra 3GT Strategi f(t)g(t)dt g(t) dt O.6.12 Normer og enhedskugler Lad E være et endelig-dimensionalt vektorrum over K. Der erindres om at E kan udstyres med en norm, og at den topologi, man herved opnår, ikke afhænger af valget af norm. Betragt mængden A af delmængder A E som har egenskaberne (i) A er kompakt (ii) A er absolut konveks (iii) span A = E Find en norm på E så at A er den afsluttede enhedskugle for ; altså så A = {x E x 1} Vis at der er en entydig korrespondance mellem mængden af normer på E og mængden A. Strategi O.6.13 Halvplaner og absolut konveksitet Lad H 2 betegne mængden af mængder på formen {(x, y) R 2 αx + βy γ} hvor α, β, γ R. Bemærk at, R 2 H 2, og at alle de øvrige mængder i H 2 kan beskrives som afsluttede halvplaner i R 2. For en delmængde A R 2 betragter vi ligningen A = {H H 2 A H} ( ) Når ( ) gælder, så er A altså lig med fællesmængden af alle de mængder fra H 2, der indeholder A.

27 O.6. DUALRUM OG HAHN-BANACH 27 Brug teori fra [MV, 6] til at vise, at når A R 2 er en absolut konveks og afsluttet mængde, så gælder ( ). Illustrér fænomenet ved figur, og find et eksempel på en afsluttet mængde A R 2 der ikke opfylder ( ). Strategi O.6.14 Præmieopgave 2000 Lad E være et normeret rum over det reelle skalarlegeme. Definer for M E og N E de to mængder M = {y E x M : y(x) 1} N = {x E y N : y(x) 1} Bemærk at ulighederne har mening, da de er udsagn om værdier i R. (a) Vis følgende variant af bipolarsætningen: Hvis A er en konveks delmængde af E med 0 A, så gælder A = A. (b) Konkluder at ligheden (*) i opgave O.6.13 gælder for alle konvekse og afsluttede ægte delmængder af R 2. Vink Alternativ besvarelse O.6.15 Eksamen V96-97 [Opgave 2] Lad Y være et (lineært) underrum af et reelt vektorrum X. Da siges et underrum Z af X at være et komplement til Y såfremt Y Z = {0} og Y + Z = X. (a) Vis at ethvert underrum Y har et komplement i X. (b) Vis at hvis X er et banachrum og Y har endelig dimension, så kan man til enhver basis {y 1,, y n } for Y finde et system {ϕ 1,, ϕ n } af funktionaler i X så ϕ i (y j ) = δ ij for 1 i, j n. (c) Vis under forudsætningerne i spørgsmål (b) at Y har et lukket (= afsluttet) komplement Z i X.

28 28 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.6.16 Eksamen V99-00 [Opgave 3] Lad X være et normeret vektorrum over R, og betragt to vektorer y, z X. Der erindres om at y og z er lineært uafhængige netop når αy + βz = 0 kun forekommer for α = β = 0. Vi siger at de to vektorer er lineært afhængige hvis de ikke er lineært uafhængige. (a) Antag at der findes et γ R så at ϕ(y) = γϕ(z) gælder for alle kontinuerte funktionaler ϕ X. Vis at da er y og z lineært afhængige. (b) Antag at y og z er lineært uafhængige. Vis at da findes, for hvert γ R, en kontinuert funktional ϕ X med ϕ(y) = 5γ ϕ(z) = 5 O.6.17 Eksamen S01 [Opgave 1] I det følgende betragtes to normerede rum X og Y over skalarlegemet K, hvorom det antages at X {0}. Det antages ikke, at X og Y er fuldstændige rum. (a) Vis, at der findes en lineær afbildning Φ : L(X, Y) Y som har egenskaben og som er surjektiv. Φ(A) A A L(X, Y), (b) Antag, at L(X, Y) er et banachrum. Vis, at da er Y ligeledes et banachrum. Slut videre, at L(Z, Y) er et banachrum for ethvert normeret rum Z. O.6.18 Eksamen S02 [Opgave 2] Lad Ω betegne et kompakt hausdorffrum, og betragt det normerede rum E = C(Ω, R) af reelle, kontinuerte funktioner på Ω, udstyret med den uniforme norm.

29 O.7. BIDUAL OG REFLEKSIVITET 29 Når f, g E er givet, skriver vi f g når f(ω) g(ω) for hvert ω Ω. Lad M være et underrum af E med den egenskab, at alle de konstante funktioner på Ω er elementer i M, og lad endvidere en lineær afbildning ψ : M R være givet med positivitetsegenskaben f M f 0 } = ψ(f) 0 (a) Vis, at ψ M med ψ ψ(1), hvor 1 betegner funktionen med konstant værdi 1. (b) Vis, at p : E R givet ved definerer en sublineær funktional. p(f) = inf{ψ(g) g M og g f} (c) Vis, at der findes en funktional Ψ E som er en udvidelse af ψ i forstanden og som har positivitetsegenskaben Ψ(f) = ψ(f), f M, f E f 0 } = Ψ(f) 0. O.7 Bidual og refleksivitet O.7.1 Oversat, uddybet* Benyt at C([0, 1]) er separabel til at vise at C([0, 1]) ikke er refleksiv. Strategi O.7.2 Oversat* Vis, at hvis E og F er isomorfe banachrum, og E er refleksiv, da er F også refleksiv. Strategi

30 30 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.7.3 Oversat, forkortet Lad 1 p < q. Vis (a) l p l q og x q x p for alle x l p (c) For hvert x l p gælder lim q x q = x. Vink O.7.7 Normer på R 2 Vi betragter R 2 udstyret med forskellige normer. (a) Vis at (R 2, 1 ) og (R 2, ) er isometrisk isomorfe. (b) Vis at (R 2, 1 ) og (R 2, p ) ikke er isometrisk isomorfe hvis p ]1; [. (c) Find en norm så (R 2, ) ikke er isometrisk isomorf med (R 2, p ) for noget p [1; ]. Vink Strategi O.7.8 Detaljer om [MV, 7.9] Udfør i detaljer beviset for at der ved Φ(x)(y) = x n y n defineres en isometrisk isometri Φ : l (l 1 ). Følg fremgangsmåden i [MV, 7.9]. n=1 O.7.9 Konkret fuldstændiggørelse Find fuldstændiggørelsen af (ϕ, ). O.7.10 (c, ) Vis at dualrummet til (c, ) er isometrisk isomorf med (l 1, 1 ). Vink Strategi

31 O.7. BIDUAL OG REFLEKSIVITET 31 O.7.11 Funktionaler skiller punkter Lad E være et normeret rum. Vis at E skiller punkter i E; altså at hvis x 1 x 2 i E, så findes y E med y(x 1 ) y(x 2 ). O.7.12 Eksamen V88-89 [Opgave 3] Lad X være et normeret topologisk vektorrum over R. For A X sættes For B X R sættes A d = {(f, α) X R a A : f(a) α}. d B = {x X (f, α) B : f(x) α}. Vis, at for en vilkårlig delmængde A af X er d (A d ) den mindste afsluttede absolut konvekse delmængde af X, der indeholder A. O.7.13 Eksamen V89-90 [Opgave 1] (a) Vis, at l 1 l 2 c 0. (b) Vis, at l 1 ikke er en afsluttet delmængde af l 2. (c) Vis, at for hvert N N er {(a n ) n N l 2 N n=1 a n 1} afsluttet i l 2. O.7.14 Eksamen V95-96 [Opgave 2a] Lad l betegne banachrummet af begrænsede, reelle talfølger. Vis at hvis Y er et lineært underrum af et reelt normeret rum X, så vil der til enhver operator T i L(Y, l ) findes en udvidelse T i L(X, l ) (dvs. T Y = T ) med T = T. O.7.15 Eksamen S00 [Opgave 2] I det komplekse banachrum l (som sædvanligt udstyret med normen ) betragter vi mængden { } M = (x i ) l (x i ) er konvergent, lim 1 i x i bestående af konvergente følger med grænseværdi af modulus højst én, og vektoren z = (1, 0, 1, 0, 1, 0,... )

32 32 KAPITEL O. OPGAVESAMLING (a) Vis at M er en absolut konveks delmængde af l. Vis at der findes ψ 0 l som opfylder både ψ 0 (x) 1 for alle x M og ψ 0 (z) > 1 (b) Vis, at hvis ϕ l har formen ϕ(x) = x i y i i=1 x = (x i ) l for en vektor y = (y i ) l 1, og hvis ϕ(x) 1 for alle x M, så er ϕ = 0. Benyt dette, og ψ 0 fra (a), til at give et direkte bevis for at l 1 ikke er et refleksivt banachrum. Alternativ besvarelse O.7.16 C([0, 1]) er separabel Vis at mængden af stykkevis lineære funktioner med samtlige delepunkter og hældninger i Q er tæt i PL[0, 1] (jf. definition S.3.1.2) Benyt så Lemma S.3.1.3(i) til at vise at C([0, 1]) er separabel. O.8 Konsekvenser af Baire O.8.1 Oversat* Lad E og F være banachrum og lad A L(E, F). Vis at R(A) er afsluttet i F hvis og kun hvis der findes C > 0 med følgende egenskab: for alle x E findes ξ E med Aξ = Ax, ξ C Aξ Vink Strategi

33 O.8. KONSEKVENSER AF BAIRE 33 O.8.2 Oversat, uddybet* Betragt mængderne E = C 1 [0, 1] (mængden af kontinuert differentiable afbildninger på enhedsintervallet) og F = C[0, 1] som normerede rum under den uniforme norm. Vis at A : E F defineret ved ikke er kontinuert, men at grafen for A A(f) = f {(f, A(f)) f E} = {(f, f ) f E} er en afsluttet delmængde af E F, når dette rum udstyres med produkttopologien fra (E, ) og (F, ). Hvad siger dette om sætningen om afsluttet graf? Forudsætninger fra 2AN Strategi O.8.3 Oversat* Lad være en norm på C[0, 1] med følgende egenskaber: (i) (C[0, 1], ) er et fuldstændigt rum. (ii) lim n f n = 0 medfører lim n f n (t) = 0 for alle t [0, 1]. Vis at er ækvivalent med den uniforme norm på C[0, 1]. Vink O.8.4 Oversat* Antag at følgen x = (x j ) j N har den egenskab, at for enhver følge y = (y j ) j N c 0 bliver rækken x j y j konvergent. Vis at da er x l 1. j=1 Strategi

34 34 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.8.8 Helt omlagt Afsnit S.3.1 gennemgår næsten det samme som denne opgave lægger op til. Følgende del overlades stadigvæk til deltagerne: Bevis påstanden fra S (I): For fast n N gælder at mængden M n = {f C[0, 1] x [0, 1] y [0, 1] : f(x) f(y) n x y } er en afsluttet delmængde af (C[0, 1], ). Strategi O.8.9 Detaljer om [MV, lemma 8.2] Lad E, F være normerede rum og lad A : E F være lineær og åben. Vis at da er A surjektiv. Vink O.8.10 Detaljer om [MV, korollar 8.7] Gennemgå detaljeret beviset for [MV, korollar 8.7]. O.8.11 Alternative beviser for hovedsætninger I de følgende opgaver udledes specialtilfælde af resultater som vi allerede har bevist i [MV]. Der er altså intet nyt at lære ud fra opgaverne, men udledningsprocessen kan være gavnlig som repetition. Forsøg derfor at udlede resultaterne direkte ved at sammensætte de anførte resultater som anført, og derudover bruge så lidt teori som muligt. Du må selvfølgelig slet ikke bruge det resultat, vi viser et specialtilfælde af! Lad E, F være banachrum og lad A : E F være en lineær afbildning. (a) [Vis [MV, 8.6] ud fra [MV, 8.8]] Antag at A er kontinuert og invertibel. Vis at grafen for A 1 er afsluttet. Konkludér at A 1 er kontinuert. (b) [Vis [MV, 8.5] ud fra [MV, 8.6], [MV, 5.12] og opgave O.5.3(b)] Antag at A er kontinuert og surjektiv. Vis at A : E/N(A) F er åben. Konkludér at A selv er åben. (c) [Vis [MV, 5.15(b)] ud fra [MV, 8.8] og opgave O.5.1(i)] Antag at dim(e) <. Vis at grafen for A er afsluttet. Konkludér at A er kontinuert.

35 O.8. KONSEKVENSER AF BAIRE 35 O.8.12 l 1 af første kategori i l 2 Påstanden kan vises direkte, men du kan få større udbytte med mindre indsats ved benytte teori fra [MV, kapitel 8]. Vis at l 1 er af første kategori i l 2. O.8.13 Hovedsætningerne uden linearitet Betragt, for en ikke nødvendigvis lineær afbildning f : R R, de tre udsagn (i) Hvis f har lukket graf så er f kontinuert. (ii) Hvis f er kontinuert og surjektiv, så er f åben. (iii) Hvis f er kontinuert og invertibel, så er f 1 kontinuert. Netop et af udsagnene er sande. Afgør hvilket, og anfør et argument herfor. Illustrer ved eksempel at de to øvrige udsagn er falske. Vink Alternativ besvarelse O.8.14 Eksamen V87-88 [Opgave 1] Lad som sædvanlig l 1 betegne banachrummet af komplekse talfølger a = (a n ) n N med a = n=1 a n <. Lad (c n ) n N være en talfølge med c n ]0, [ for hvert n N. Sæt a c = n=1 c n a n for a = (a n ) n N C N, og sæt l 1 (c) = {a C N a c < }. (a) Vis, at a a c er en norm på l 1 (c). (b) Vis, at for hvert m N definerer (a n ) n N a m en kontinuert lineær afbildning af l 1 (c) ind i C. (c) Vis, at (a n ) n N (a n c n ) n N definerer en lineær isometri af l 1 (c) på l 1. (d) Vis, at hvis n=1 a n < for hvert (a n ) n N i l 1 (c), så findes et tal r ]0, [ med c n r for hvert n N. O.8.15 Eksamen V93-94 [Opgave 2] Lad Y og Z være lukkede, lineære underrum af det reelle banachrum X, således at Z kan opfattes som et underrum af Y + Z, og Y Z som et underrum af Y.

36 36 KAPITEL O. OPGAVESAMLING (a) Vis at afbildningen Φ : y + Y Z y + Z er en normformindskende, bijektiv, lineær afbildning af kvotientrummet Y/Y Z på (Y + Z)/Z, når begge rum udstyres med kvotientnorm. (b) Vis at følgende betingelser er ækvivalente: (i) (Y + Z)/Z er et banachrum; (ii) Φ 1 er begrænset; (iii) Y + Z er et lukket underrum af X. (c) Vis at betingelserne (i) (iii) er opfyldte hvis X/Z eller X/Y har endelig dimension. O.8.16 Eksamen V95-96 [Opgave 2b] Lad T : X Y være en lineær operator mellem banachrum X og Y. Antag at der for ethvert ϕ i Y findes en konstant c(ϕ) så T x, ϕ Y c(ϕ) x, x X. Vis at T L(X, Y). O.8.17 Eksamen S97 [Opgave 1] Lad E være et normeret rum og betragt afbildninger R : E E S : E E der opfylder y(rx) = (Sy)(x) x E, y E eller i dualitetsnotation Rx, y E = x, Sy E x E, y E (a) Vis at R og S er lineære afbildninger (b) Vis at S er kontinuert med hensyn til topologien induceret af operatornormen på E. (c) Vis, ved hjælp af (b), at R er kontinuert med hensyn til topologien induceret af normen på E. Vink til (a) Vink til (b) Vink til (c)

37 O.8. KONSEKVENSER AF BAIRE 37 O.8.18 Eksamen S98 [Opgave 4] Lad X, Y og Z være banachrum. Vi har givet en bilineær afbildning altså en afbildning B der opfylder at er lineær for alle x 0 X og y 0 Y. B : X Y Z, x B(x, y 0 ) y B(x 0, y) Vis følgende ( ) ( ) x X : y B(x, y) er kontinuert og sup B(x, y) <. y Y : x B(x, y) er kontinuert x 1, y 1 O.8.19 Eksamen V98-99 [Opgave 2] Vi bruger f = sup f(x) x [0,2π] til at give en banachrumsstruktur på X givet ved X = {f C[0, 2π]) f(0) = f(2π)} (dvs. rummet af kontinuerte periodiske funktioner på intervallet [0, 2π]). En følge {f n } fra X siges at konvergere uniformt mod en funktion f fra X hvis lim f n f n 0. Givet f X er den partielle fourierrække T n f en (kontinuert, periodisk) funktion givet ved: T n f(x) = 1 ( 2π ) f(t) exp( ikt)dt exp(ikx) 2π k n 0 Det oplyses, at hvis T n betragtes som begrænsede lineære operatorer på X, da gælder at n T n 4π 2 k 1. Vis hermed følgende påstande: (a) For f X gælder k=1 lim T nf f n 2 = 0 ( f 2 betegner normen af f som element af hilbertrummet L 2 ([0, 2π])). (b) Der findes f X for hvilke de partielle fourierrækker T n f ikke konvergerer uniformt.

38 38 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.8.20 Eksamen S99 [Opgave 1] Betragt to afsluttede underrum X og Y af det reelle banachrum E. Vi interesserer os for udsagnet C > 0 x X y Y : x C x + y ( ) Der erindres om notationen X+Y = {x+y x X, y Y}. Endvidere betragter vi rummet X Y udstyret med normen (x, y) = x + y, og afbildningen Λ : X Y E givet ved Λ(x, y) = x + y (a) Vis at hvis X Y = {0}, så er Λ kontinuert med kerne N(Λ) = {0} og billede R(Λ) = X + Y. (b) Vis at ( ) medfører at X Y = {0}. Vi betragter nu også udsagnet X Y = {0} og X + Y er afsluttet ( ) (c) Vis at ( ) medfører at X+Y er et fuldstændigt underrum af E. Konkludér at ( )= ( ). (d) Vis at ( )= ( ). Lad nu E være banachrummet (l 1, 1 ). Sæt som sædvanlig, for n N, e n = (0,..., 0, 1, 0,... ) med ettallet på den n te plads, og lad X = span{e n n er lige} E = l 1 (e) Find et afsluttet underrum Y af E = l 1 sådan at X + Y ikke er afsluttet. O.8.21 Eksamen S99 [Opgave 3] Lad X og Y være normerede rum over C og lad A : X Y være en lineær afbildning. Det forudsættes ikke at A er kontinuert. Det forudsættes ikke at X og Y er fuldstændige rum. (a) Antag at der for ethvert x X gælder at mængden {y(ax) y Y } er en begrænset delmængde af C. Vis at A = 0.

39 O.8. KONSEKVENSER AF BAIRE 39 (b) Antag at der for ethvert y Y gælder at mængden {y(ax) x X, x 1} er en begrænset delmængde af C. Vis at A L(X, Y). O.8.22 Eksamen V99-00 [Opgave 1] Betragt C 0 (R) (jf. [MV, Example 5.16(4)]), som sædvanligt udstyret med den uniforme norm. Definer herudover seminormer på C 0 (R) for hvert N N. f N = sup f(x) x [ N,N] I teksten herunder betegner f, f n, g og h funktioner fra C 0 (R). (a) Vis at når n, for ethvert N N. f n 0 = f n N 0 Lad være en anden norm på C 0 (R), og antag at den ligesom har egenskaben når n, for ethvert N N. f n 0 = f n N 0 (b) Vis at hvis f n g 0 og f n h 0, så må g = h. (c) Antag herudover at (C 0 (R), ) er et fuldstændigt rum. Vis at da er normerne og ækvivalente. Vi betragter til slut den konkrete norm Φ givet ved f Φ = Φ f hvor Φ(t) = exp( t ) og hvor Φ f er givet ved punktvis multiplikation. (d) Vis at Φ opfylder f n Φ 0 = f n N 0, men at (C 0 (R), Φ ) ikke er et fuldstændigt rum.

40 40 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.8.23 Eksamen S01 [Opgave 2] Vi betragter de komplekse vektorrum CB(R) = {f : R C f kontinuert og begrænset} C 0 (R) = {f CB(R) f(x) 0, x ± }. Disse rum udstyres som sædvanligt med den uniforme norm. Når f og g er sådanne kontinuerte funktioner, benytter vi notationen f g til at beskrive den funktion, der i hvert punkt af R er givet ved produktet af værdierne for f og g i punktet. Der gælder altså (f g)(x) = f(x)g(x), idet vi som sædvanlig udelader symbolet ved multiplikation i C. (a) Vis, at enhver funktion g CB(R) definerer en begrænset operator M g L(C 0 (R)) ved M g (f) = f g f C 0 (R) Eftervis, at denne operator har egenskaben M g (f 1 f 2 ) = M g (f 1 ) f 2 f 1, f 2 C 0 (R) Vis endvidere, at M g = g. (b) Lad en lineær afbildning M : C 0 (R) C 0 (R) være givet. Det antages ikke, at M er kontinuert. Vis, at hvis M(f 1 f 2 ) = M(f 1 ) f 2 f 1, f 2 C 0 (R), så gælder M L(C 0 (R)). O.8.24 Eksamen S02 [Opgave 3] Vi betragter de normerede vektorrum (l, ) og (l 1, 1 ). Hvert element i disse rum opfattes som en følge x = (x n ) n N indiceret over N. Med e N benævnes, for hvert N N, den følge, der har værdien nul på alle pladser undtagen plads N, hvor den antager værdien én, og vi definerer som sædvanligt φ = span{e N N N} Der erindres om, at φ præcis indeholder alle følger, der er nul fra et vist trin at regne, og at der gælder såvel φ l som φ l 1.

41 O.9. DUALAFBILDNINGER 41 (a) Lad T L(l, l 1 ) være en begrænset lineær operator, og antag at T er surjektiv. Vis, at er en åben mængde i l 1, og slut herfra at T (l \φ) T (l \φ) φ, altså at billedet under T af komplementet til afslutningen af φ i l møder φ i l 1. (b) Lad a = (a n ) n N være en følge af positive tal. Antag at a l 1, og vis at der ved T a x = (a n x n ) n N defineres en operator T a L(l, l 1 ) med egenskaben at urbilledet Ta 1 (φ) er lig med φ. Vis, at T a ikke er surjektiv. O.9 Dualafbildninger O.9.1 Oversat* Lad E være et separabelt banachrum med (y j ) j N en tæt følge i U 1 (0). Vis at der ved Ax = x j y j j=1 defineres A L(l 1, E), og at den inducerede afbildning A : l 1 /N(A) E er en isometrisk isomorfi. Vink O.9.3 Oversat* Der henvises til [MV] s. 6 for definitionen af codim Lad E og F være normerede rum og betragt A L(E, F) med egenskaben at R(A) er afsluttet. Vis at codim R(A) = dim N(A ) hvis N(A ) er endeligdimensional. Vink

42 42 KAPITEL O. OPGAVESAMLING O.9.4 Oversat, forudsætninger styrket Vi kræver i modsætning til opgaveteksten i bogen at E og F er fuldstændige. Ellers er udsagnet falsk, jf. opgave O Der henvises til [MV] s. 6 for definitionen af codim Lad E og F være banachrum og betragt A L(E, F) med egenskaben at R(A) er afsluttet. Vis at codim R(A ) = dim N(A) hvis N(A) er endeligdimensional. Vink O.9.5 Dualbaser Lad x 1,..., x n være en basis for det normerede vektorrum E. Betragt elementerne y i E givet ved n y i (x) = y i α j x j = α i j=1 Mængden {y 1,..., y n } kaldes den duale basis til x n (a) Vis at den duale basis faktisk er en basis for E. (b) Lad skalarværdier α ij, 1 i, j n være givne. Redegør for at der findes en og kun en afbildning A L(E, E) som opfylder (c) Bestem en formel for A y i. Ax i = n α ij x j. j=1 (d) Opskriv og sammenlign matricer for A og A. Strategi O.9.6 Dimensionssætningen Benyt O.9.5, O.9.3 og O.9.4 til at give et nyt bevis for dimensionssætningen fra [Mes, 6.27] (benyt gerne [Mes, 6.25]). O.9.7 Detaljer om [MV, proposition 9.2] Vis Proposition 9.2 fra [MV]. Strategi

Hilbert rum. Chapter 3. 3.1 Indre produkt rum

Hilbert rum. Chapter 3. 3.1 Indre produkt rum Chapter 3 Hilbert rum 3.1 Indre produkt rum I det følgende skal vi gøre brug af komplekse såvel som reelle vektorrum. Idet L betegner enten R eller C minder vi om, at et vektorrum over L er en mængde E

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f GEOMETRI-TØ, UGE 6 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1 Lad f : R 2 R være tre gange kontinuert differentierbar

Læs mere

Supplerende note om Hilbertrum og Banachrum

Supplerende note om Hilbertrum og Banachrum Supplerende note om Hilbertrum og Banachrum Jimi Lee Truelsen Om Noten Vi vil i denne note uddybe nogle af emnerne fra de første 3 apitler af [Ve] og komme med nogle eksempler. Det drejer sig især om begreberne

Læs mere

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x

Læs mere

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013 Punktmængdetopologi Mikkel Stouby Petersen 1. marts 2013 I kurset Matematisk Analyse 1 er et metrisk rum et af de mest grundlæggende begreber. Et metrisk rum (X, d) er en mængde X sammen med en metrik

Læs mere

MATEMATIK 4 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1

MATEMATIK 4 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1 1. og 2. møde (15/2 og 2/3). Her har vi læst og gennemgået kapitel 1 i [GKP] om mængdeteoretisk topologi. Dog er følgende kursorisk: 1.1; 1.5.10 13; 1.6.13 14. 3. gang,

Læs mere

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at Supplerende opgaver Analyse Jørgen Vesterstrøm Forår 2004 S.3. Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at (A B C) (A B C) (A B) C og find en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at der gælder lighedstegn

Læs mere

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 17. og 20. september 2013 Supplerende opgave 1 Lad λ være Lebesgue-målet på R og lad A B(R). Definér en funktion f : [0, ) R ved f(x) = λ(a [ x, x]). Vis, at f(x)

Læs mere

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Juni 2000 MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Opgave 1. (a) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen y 8y + 16y = 0. (b) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen

Læs mere

MATEMATIK 4 OPR. I HILBERTRUM 6. februar 2001 Oversigt nr. 1

MATEMATIK 4 OPR. I HILBERTRUM 6. februar 2001 Oversigt nr. 1 OPR. I HILBERTRUM 6. februar 2001 Oversigt nr. 1 Lærebogen for kurset er [P] Functional analysis in applied mathematics and engineering, CRC Press 1999. Jeg regner med at vi gennemgår kapitel 1 6 med tillæg

Læs mere

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Tidligere Eksamensopgaver MM55 Lineær Algebra Indhold Typisk forside.................. 2 Juni 27.................... 3 Oktober 27..................

Læs mere

Eksamensnoter til Analyse 1

Eksamensnoter til Analyse 1 ksamensnoter til Analyse 1 Martin Geisler gimpster@daimi.au.dk Sommer 23 Indledning Disse noter gennemgår de 26 spørgsmål stillet til den mundtlige eksamen i Analyse 1 ved Aarhus Universitet sommeren 23.

Læs mere

6.1 Reelle Indre Produkter

6.1 Reelle Indre Produkter SEKTION 6.1 REELLE INDRE PRODUKTER 6.1 Reelle Indre Produkter Definition 6.1.1 Et indre produkt på et reelt vektorrum V er en funktion, : V V R således at, for alle x, y V, I x, x 0 med lighed x = 0, II

Læs mere

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α ) GEOMETRI-TØ, UGE 8 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave 1. Lad X være en mængde og T familien af alle delmængder

Læs mere

Matematik 2 AN. Hilbert rum. med anvendelser. Bergfinnur Durhuus

Matematik 2 AN. Hilbert rum. med anvendelser. Bergfinnur Durhuus Matematik 2 AN Hilbert rum med anvendelser Bergfinnur Durhuus 1997 Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København Ø c Matematisk Afdeling 1997 Forord Sammen med hæftet Metriske rum ved Christian

Læs mere

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel MATEMATIK Eksamensopgaver Juni 995 Juni 200, 3. fjerdedel August 998 Opgave. Lad f : R \ {0} R betegne funktionen givet ved f(x) = ex x for x 0. (a) Find eventuelle lokale maksimums- og minimumspunkter

Læs mere

Lineær Algebra F08, MØ

Lineær Algebra F08, MØ Lineær Algebra F08, MØ Vejledende besvarelser af udvalgte opgaver fra Ugeseddel 3 og 4 Ansvarsfraskrivelse: Den følgende vejledning er kun vejledende. Opgaverne kommer i vilkårlig rækkefølge. Visse steder

Læs mere

8 Regulære flader i R 3

8 Regulære flader i R 3 8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således

Læs mere

Om begrebet relation

Om begrebet relation Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Teoretiske Øvelsesopgaver: Teoretiske Øvelsesopgaver: TØ-Opgave 1 Subtraktion division i legemer: Er subtraktion division med elementer 0 i legemer veldefinerede, eller kan et element b have mere end ét modsat element -b eller mere

Læs mere

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P

Læs mere

Matematik 2 AN. Matematisk Analyse. Metriske rum. Christian Berg

Matematik 2 AN. Matematisk Analyse. Metriske rum. Christian Berg Matematik 2 AN Matematisk Analyse Metriske rum Christian Berg 1997 Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København Ø c Matematisk Afdeling 1997 Forord Nærværende notehæfte er oprindelig skrevet

Læs mere

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra Module : Lineære modeller og lineær algebra. Lineære normale modeller og lineær algebra......2 Lineær algebra...................... 6.2. Vektorer i R n................... 6.2.2 Regneregler for vektorrum...........

Læs mere

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby 24 En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby Det er velkendt for de fleste, at differentiabilitet af en reel funktion f medfører kontinuitet af f, mens det modsatte ikke gælder

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 8 Morten Grud Rasmussen 18. oktober 216 1 Fourierrækker 1.1 Periodiske funktioner Definition 1.1 (Periodiske funktioner). En periodisk funktion f er

Læs mere

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02) SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM2) Fredag d. 2. januar 22 kl. 9. 3. 4 timer med alle sædvanlige skriftlige

Læs mere

MM502+4 forelæsningsslides

MM502+4 forelæsningsslides MM502+4 forelæsningsslides uge 11+12 1, 2009 Produceret af Hans J. Munkholm, delvis på baggrund af lignende materiale udarbejdet af Mikael Rørdam 1 I nærværende forbindelse er 11 + 12 23 1 Egenskaber for

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

Mat2AN Minilex. Indhold. Henrik Dahl 6. januar Definitioner 2. 2 Sætninger Uligheder 28

Mat2AN Minilex. Indhold. Henrik Dahl 6. januar Definitioner 2. 2 Sætninger Uligheder 28 Mat2AN Minilex Henrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dk 6. januar 2004 Resumé ADVARSEL - dette er et total underground-dokument!. Det er livsfarligt at bruge ukritisk. Der er næsten sikkert graverende fejl.

Læs mere

Første konstruktion af Cantor mængden

Første konstruktion af Cantor mængden DYNAMIK PÅ CANTOR MÆNGDEN KLAUS THOMSEN Første konstruktion af Cantor mængden For de fleste der har hørt on Cantor-mængden, er den blevet defineret på flg måde: I = 0 I = I = 0 0 OSV Cantor mængden C er

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Funktionsrum. Kapitel 1. 1.1 Funktionsrummet L = L(X, E, µ)

Funktionsrum. Kapitel 1. 1.1 Funktionsrummet L = L(X, E, µ) Kapitel Funktionsrum. Funktionsrummet L = L(X, E, µ) For et vilkårligt målrum (X,E,µ) er mængdenl=l(x,e,µ) afµ-integrable funktioner f :X R et reelt vektorrum ifølge Theorem 7.3 i [EH]. Hvis vi indfører

Læs mere

DesignMat Uge 2. Preben Alsholm. Efterår Lineære afbildninger. Preben Alsholm. Lineære afbildninger. Eksempel 2 på lineær.

DesignMat Uge 2. Preben Alsholm. Efterår Lineære afbildninger. Preben Alsholm. Lineære afbildninger. Eksempel 2 på lineær. er DesignMat Uge 2 er er lineær lineær lineær lineære er I smatrix lineære er II smatrix I smatrix II Efterår 2010 Lad V og W være vektorrum over samme skalarlegeme L (altså enten R eller C for begge).

Læs mere

Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker

Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker Arne Jensen 7. 11. marts 2005 1 Indledning I forbindelse med kurset i Reelle og Komplekse Funktioner afholdes et fordybelsesprojekt med et omfang

Læs mere

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,

Læs mere

Lineær Algebra - Beviser

Lineær Algebra - Beviser Lineær Algebra - Beviser Mads Friis 8 oktober 213 1 Lineære afbildninger Jeg vil i denne note forsøge at give et indblik i, hvor kraftfuldt et værktøj matrix-algebra kan være i analyse af lineære funktioner

Læs mere

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03 IMFUFA Carsten Lunde Petersen Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 0 Hvor ikke andet er angivet er henvisninger til W.R.Wade An Introduction to analysis. Opgave a) Idet udtrykket e x2 cos

Læs mere

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder Sætning 9 Sylvesters kriterium Nej, ikke mit kriterium Rasmus Sylvester Bryder Inspireret af en statistikers manglende råd om hvornår en kvadratisk matrix er positivt definit uden at skulle ud i at bestemme

Læs mere

Fundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen

Fundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen IMFUFA Carsten Lunde Petersen Fundamentale begreber fra Analysen Introduktion Disse noter udgør et meget ltreret udkik over de grundlæggende begreber i reel analyse. Noten indeholder meget lidt om det

Læs mere

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer DesignMat September 2008 fortsat Eksempel : et Eksempel 4 () af I II uden I Lad V være et vektorrum over L (enten R eller C). fortsat Eksempel : et Eksempel 4 () af I II uden I Lad V være et vektorrum

Læs mere

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 24. og 27. september 203 Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.) Hvis (u j ) j er en følge af positive, målelige, numeriske funktioner (dvs. med værdier i [, ]) over

Læs mere

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013 Heisenbergs usikkerhedsrelationer Nils Byrial Andersen Institut for Matematik Matematiklærerdag 013 1 / 17 Abstrakt Heisenbergs usikkerhedsrelationer udtrykker at man ikke på samme tid både kan bestemme

Læs mere

Nogle grundlæggende begreber

Nogle grundlæggende begreber BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element

Læs mere

4.1 Lineære Transformationer

4.1 Lineære Transformationer SEKTION 41 LINEÆRE TRANSFORMATIONER 41 Lineære Transformationer Definition 411 ([L], s 175) Lad V, W være F-vektorrum En lineær transformation L : V W er en afbildning, som respekterer lineær struktur,

Læs mere

Ølopgaver i lineær algebra

Ølopgaver i lineær algebra Ølopgaver i lineær algebra 30. maj, 2010 En stor del af de fænomener, vi observerer, er af lineær natur. De naturlige matematiske objekter i beskrivelsen heraf bliver vektorrum rum hvor man kan lægge elementer

Læs mere

Lineær Algebra eksamen, noter

Lineær Algebra eksamen, noter Lineær Algebra eksamen, noter Stig Døssing, 20094584 June 6, 2011 1 Emne 1: Løsninger og least squares - Løsning, ligningssystem RREF (ERO) løsninger Bevis at RREF matrix findes Løsninger til system (0,

Læs mere

Exponentielle familer, ark 2

Exponentielle familer, ark 2 1 Exponentielle familer, ark 2 Eksponentielle familier OPGAVE 21 Beksriv den eksponentielle familie på (R, B) givet ved følgende data: V er R med det sædvanlige indre produkt, den kanoniske stikprøvefunktion

Læs mere

Side 9 sætningen: Kolmogorov s konsistensætning Tue Tjur, Institut for Matematisk Statistik

Side 9 sætningen: Kolmogorov s konsistensætning Tue Tjur, Institut for Matematisk Statistik Side 9 sætningen: Kolmogorov s konsistensætning Tue Tjur, Institut for Matematisk Statistik Advarsel: I denne artikel gives udtryk for holdninger til sandsynlighedsregningens grundlag. Disse er forfatterens

Læs mere

Matematik 2 MA Matematisk Analyse. Gerd Grubb

Matematik 2 MA Matematisk Analyse. Gerd Grubb 1 Matematik 2 MA Matematisk Analyse 1994 95 Kapitel IV. Fourier Analyse Gerd Grubb 1 1 Matematik 2. Matematisk Analyse 1994-95 Kapitel IV. Fourier analyse 0. Indledning 1. Hilbert rum 1.1. Hilbert rum

Læs mere

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA 6. oktober 2016 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA 6. oktober 2016 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA 6. oktober 2016 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier Grupperne forventes at regne en mængde af opgaver, som tilsammen dækker 100 point. De små opgaver giver hver 5 point,

Læs mere

3.1 Baser og dimension

3.1 Baser og dimension SEKTION 3 BASER OG DIMENSION 3 Baser og dimension Definition 3 Lad V være et F-vektorrum Hvis V = {0}, så har V dimension 0 2 Hvis V har en basis bestående af n vektorer, så har V dimension n 3 Hvis V

Læs mere

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 7. september Department of Mathematics University of Copenhagen

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 7. september Department of Mathematics University of Copenhagen MASO Uge 1 Relle tal Jesper Michael Møller Department of Mathematics University of Copenhagen 7. september 2016 Formålet med MASO Integer sequences Oversigt Relle tal Notation Tal Overtal og undertal Største

Læs mere

DesignMat Uge 11 Lineære afbildninger

DesignMat Uge 11 Lineære afbildninger DesignMat Uge Lineære afbildninger Preben Alsholm Forår 008 Lineære afbildninger. Definition Definition Lad V og W være vektorrum over samme skalarlegeme L (altså enten R eller C for begge). Afbildningen

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r)) GEOMETRI-TØ, UGE 12 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1, [P] 632 Vis at Ennepers flade σ(u, v) = ( u u 3 /3

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Geom2-dispositioner (reeksamen)

Geom2-dispositioner (reeksamen) Geom2-dispositioner (reeksamen) Rasmus Sylvester Bryder 20. april 2012 1 Mangfoldigheder i R n 1. Introducér begreberne parametriseret mangfoldighed, regularitet, indlejret parametriseret mangfoldighed

Læs mere

MASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

MASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen MASO Uge 5 Topologi i euklidiske rum Jesper Michael Møller Department of Mathematics University of Copenhagen Uge 5 Formålet med MASO Oversigt Åbne og afsluttede mængder Det indre, det ydre, afslutningen,

Læs mere

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium Taylorudvikling I Preben Alsholm 3. november 008 Taylorpolynomier. Definition af Taylorpolynomium Definition af Taylorpolynomium Givet en funktion f : I R! R og et udviklingspunkt x 0 I. Find et polynomium

Læs mere

Partielle afledede og retningsafledede

Partielle afledede og retningsafledede Partielle afledede og retningsafledede 1 Partielle afledede, definitioner og notationer Bertragt en funktion af to reelle variable f : D R, hvor D R 2 er et åbent område Med benyttelse af tilvækstfunktionen

Læs mere

Konstruktion af de reelle tal

Konstruktion af de reelle tal Konstruktion af de reelle tal Rasmus Villemoes 17. oktober 2005 Indledning De fleste tager eksistensen af de reelle tal R for givet. I Matematisk Analyse-bogen Funktioner af en og flere variable af Ebbe

Læs mere

Implicit givne og inverse funktioner

Implicit givne og inverse funktioner Implicit givne og inverse funktioner Morten Grud Rasmussen 1 11. april 2016 1 Implicit givne funktioner I lineær algebra har vi lært meget om at løse lineære ligningsystemer og om strukturen af løsningsmængden.

Læs mere

Foldningsintegraler og Doobs martingale ulighed

Foldningsintegraler og Doobs martingale ulighed Foldningsintegraler og Doobs martingale ulighed N.J. Nielsen Indledning I dette notat vil vi vise en sætning om foldningsintegraler, som blev benyttet trin 2 i onstrutionen af Itointegralet, gennemgå esempel

Læs mere

N o t e r t i l G e o m e t r i

N o t e r t i l G e o m e t r i N o t e r t i l G e o m e t r i J o h a n D u p o n t o g I b M a d s e n J a n u a r 2 0 0 8 I n s t i t u t fo r M at e m at i s k e Fa g D e t N at u rv i d e n s k a b e l i g e Fa k u lt e t A a r

Læs mere

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w Komplekse tal Hvis z = a + ib og w = c + id gælder z + w = (a + c) + i(b + d) z w = (a c) + i(b d) z w = (ac bd) + i(ad bc) z w = a+ib c+id = ac+bd + i bc ad, w 0 c +d c +d z a b = i a +b a +b Konjugation

Læs mere

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009 Vejledende besvarelse på august 29-sættet 2. december 29 Det følgende er en vejledende besvarelse på eksamenssættet i kurset Calculus, som det så ud i august 29. Den tjener primært til illustration af,

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Nøgleord og begreber Koordinatvektorer, talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination Underrum og Span Test linearkombination Lineær uafhængighed Standard vektorer Basis

Læs mere

Matroider Majbritt Felleki

Matroider Majbritt Felleki 18 Rejselegatsformidlingsaktivitet Matroider Majbritt Felleki Den amerikanske matematiker Hassler Whitney fandt i 1935 sammenhænge mellem sætninger i grafteori og sætninger i lineær algebra. Dette førte

Læs mere

Noter til Lineær Algebra

Noter til Lineær Algebra Noter til Lineær Algebra Eksamensnoter til LinAlg Martin Sparre, www.logx.dk, August 2007, Version π8 9450. INDHOLD 2 Indhold 0. Om disse noter.......................... 3 Abstrakte vektorrum 4. Definition

Læs mere

9.1 Egenværdier og egenvektorer

9.1 Egenværdier og egenvektorer SEKTION 9.1 EGENVÆRDIER OG EGENVEKTORER 9.1 Egenværdier og egenvektorer Definition 9.1.1 1. Lad V være et F-vektorrum; og lad T : V V være en lineær transformation. λ F er en egenværdi for T, hvis der

Læs mere

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet Eksamensopgaver fra Matematik Alfa 1 Naturvidenskabelig Kandidateksamen August 1999. Matematik Alfa 1 Opgave 1. Udregn integralet 1 1 y 2 (Vink: skift til polære koordinater.) Opgave 2. Betragt funktionen

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som Polynomier, rødder og division Sebastian Ørsted 20. november 2016 Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som de komplekse tal, hvor fokus er på at opbygge værktøjer til

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Optimeringsteori. Tenna Andersen, Tina Sørensen, Majbritt Lundborg, Søren Foged, Jeppe Gravers, Kenneth Andersen & Oskar Aver

Optimeringsteori. Tenna Andersen, Tina Sørensen, Majbritt Lundborg, Søren Foged, Jeppe Gravers, Kenneth Andersen & Oskar Aver Optimeringsteori Tenna Andersen, Tina Sørensen, Majbritt Lundborg, Søren Foged, Jeppe Gravers, Kenneth Andersen & Oskar Aver 20/12/2012 Institut for Matematiske Fag Matematik-Økonomi Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere

Oversigt Matematik Alfa 1, Januar 2003

Oversigt Matematik Alfa 1, Januar 2003 Oversigt [S], [LA] Nøgleord og begreber Egenvektorer, egenværdier og diagonalisering Dobbelt integral og polært koordinatskift Ortogonal projektion og mindste afstand Retningsafledt og gradient Maksimum/minimums

Læs mere

GRUNDBEGREBER VEDRØRENDE TOPOLOGI, KONVERGENS OG KONTINUITET I EUKLIDISKE RUM. Gert Kjærgård Pedersen November 2002

GRUNDBEGREBER VEDRØRENDE TOPOLOGI, KONVERGENS OG KONTINUITET I EUKLIDISKE RUM. Gert Kjærgård Pedersen November 2002 GRUNDBEGREBER 1 GRUNDBEGREBER VEDRØRENDE TOPOLOGI, KONVERGENS OG KONTINUITET I EUKLIDISKE RUM Gert Kjærgård Pedersen November 2002 Emnerne i disse noter behandles forskellige steder i Sydsæters bøger,

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Kompleks Funktionsteori

Kompleks Funktionsteori Kompleks Funktionsteori Formelræs Holomorfe funktioner Sætning. (Caucy-Riemans ligninger). Funktionen f : G C, f = u+iv er holomorf i z 0 = x 0 + iy 0 hvis og kun hvis i punktet (x 0, y 0 ). du dx = dv

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

BEVISER TIL KAPITEL 3

BEVISER TIL KAPITEL 3 BEVISER TIL KAPITEL 3 Alle beviserne i dette afsnit bruger følgende algoritme fra side 88 i bogen. Algoritme: Fremgangsmåde til udledning af forskellige regneregler for differentiation af forskellige funktionstyper

Læs mere

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen Potensrækker Morten Grud Rasmussen 1 10 november 2015 Definition og konvergens af potensrækker Definition 1 Potensrække) En potensrække er en uendelig række på formen a n pz aq n, 1) hvor afsnittene er

Læs mere

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære

Læs mere

DesignMat Lineære differentialligninger I

DesignMat Lineære differentialligninger I DesignMat Lineære differentialligninger I Preben Alsholm Uge 9 Forår 2010 1 Lineære differentialligninger af første orden 1.1 Normeret lineær differentialligning Normeret lineær differentialligning En

Læs mere

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Nøgleord og begreber 1. ordens lineær ligning Løsningsmetode August 2002, opgave 7 1. ordens lineært system Løsning ved egenvektor Lille opgave Stor opgave

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 4 Morten Grud Rasmussen 17. september, 013 1 Homogene andenordens lineære ODE er [Bogens afsnit.1] 1.1 Linearitetsprincippet Vi så sidste gang, at førsteordens

Læs mere

Wigner s semi-cirkel lov

Wigner s semi-cirkel lov Wigner s semi-cirkel lov 12. december 2009 Eulers Venner Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Diagonalisering af selvadjungeret matrix Lad H være en n n matrix med komplekse

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte

Læs mere

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Oversigt [LA] 3, 4, 5 Oversigt [LA] 3, 4, 5 Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse matricer Test invers

Læs mere

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Mens den 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner kom forholdsvis smertefrit ud af intervalrusebetragtninger, så er 2. hovedsætning betydeligt

Læs mere

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013) Introduktion til Laplace transformen (oter skrevet af ikolaj Hess-ielsen sidst revideret marts 23) Integration handler ikke kun om arealer. Tværtimod er integration basis for mange af de vigtigste værktøjer

Læs mere

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Prøveeksamen MR1 januar 2008 Skriftlig eksamen Matematik 1A Prøveeksamen MR1 januar 2008 Tilladte hjælpemidler Alle sædvanlige hjælpemidler er tilladt (lærebøger, notater, osv.), og også elektroniske hjælpemidler som lommeregner og

Læs mere

Analyse 1, Prøve 4. 25. juni 2009. r+1. Men vi har øjensynligt, at 2. r r+1

Analyse 1, Prøve 4. 25. juni 2009. r+1. Men vi har øjensynligt, at 2. r r+1 Analyse 1, Prøve 4 25. juni 29 Alle henvisninger til CB er henvisninger til Metriske Rum (1997, Christian Berg), alle henvisninger til TL er til Kalkulus (26, Tom Lindstrøm), og alle henvisninger til Opgaver

Læs mere

Gradienter og tangentplaner

Gradienter og tangentplaner enote 16 1 enote 16 Gradienter og tangentplaner I denne enote vil vi fokusere lidt nærmere på den geometriske analyse og inspektion af funktioner af to variable. Vi vil især studere sammenhængen mellem

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002 Oversigt [S], [LA] Nøgleord og begreber Egenvektorer, egenværdier og diagonalisering Dobbelt integral og polært koordinatskift Ortogonal projektion og mindste afstand Retningsafledt og gradient Maksimum/minimums

Læs mere

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder Oversigt [LA] 11, 1, 13 Prikprodukt Nøgleord og begreber Ortogonalitet Ortogonalt komplement Tømrerprincippet Ortogonal projektion Pythagoras formel Kortest afstand August 00, opgave 6 Cauchy-Schwarz ulighed

Læs mere