istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender"

Transkript

1 istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender 1

2 Schengenområdet pr EU-lande, der er med i Schengenområdet IS EU-lande, der ikke er med i Schengenområdet Lande uden for EU, der er med i Schengenområdet AT BE BG CH CY CZ DE DK EE EL ES FI FR HU IE IS IT LI LT LU LV MT NL NO PL PT RO SE SI SK UK Østrig Belgien Bulgarien Schweiz Cypern Tjekkiet Tyskland Danmark Estland Grækenland Spanien Finland Frankrig Ungarn Irland Island Italien Liechtenstein Litauen Luxembourg Letland Malta PT Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Sverige Slovenien Slovakiet Det Forenede Kongerige ES IE UK FR NL BE LU CH LI NO DK DE IT SE CZ AT SI MT PL SK HU FI EE LV LT RO BG EL MADEIRA (PT) AZORERNE (PT) DE KANARISKE ØER (ES) CY

3 I 1985 begyndte man at afskaffe kontrollen ved de indre grænser i EU. Med Schengenaftalen blev det muligt for over 400 millioner europæere at rejse uden at skulle vise pas. Schengenområdet omfattede i starten 5 lande, men er siden vokset til 26 lande. Vi foretager over 1,25 milliarder rejser om året som turister, og det er muligt at besøge venner og familie overalt i Europa uden bureaukrati ved de indre grænser. Økonomisk er den frie bevægelighed ligeledes afgørende for det indre markeds succes, og den er en vigtig faktor for væksten i Europa. Oprettelsen af Schengenområdet er et af de mest konkrete, populære og vellykkede resultater, EU har opnået et resultat, som vi kan være glade for, og som vi bør beskytte og om muligt forbedre. Europa-Kommissionen arbejder på at styrke Schengenreglerne for at gøre samarbejdet mere solidt. Hvis Schengenaftalen skal fungere, skal EU-staterne have tillid til hinanden. Jeg ser det som min pligt at beskytte den gensidige tillid og gøre brug af ethvert middel, vi har, til at sikre den frie bevægelighed, som vi alle værdsætter. God rejse! Cecilia Malmström, kommissær for indre anliggender Følg med på istockphoto/c.g. Colombo 3

4 4 istockphoto/s. Vasic

5 Schengenområdet sikrer fri bevægelighed inden for et område, der omfatter 26 lande og over 400 millioner borgere. Et område uden indre grænser Der er i dag 26 europæiske lande, der er med i Schengenområdet (hvoraf 22 lande er EUmedlemsstater): Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Disse lande skal som part i et område uden kontrol ved de indre grænser: ikke længere foretage kontrol ved deres indre grænser (dvs. grænser mellem to Schengenlande) foretage øget kontrol ud fra klart definerede kriterier ved deres ydre grænser (dvs. grænser mellem Schengenlandet og det land, der ikke er med i Schengenområdet). Det betyder, at både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere kan bevæge sig frit inden for Schengenområdet. Ved de indre grænser kan en person ikke blive underkastet grænsekontrol. er EU-lande forpligtede til at fjerne alt, hvad der hindrer, at vejtrafikken flyder, såsom unødige hastighedsbegrænsninger. kan politiet foretage kontrol, men kun hvis de har politioplysninger om potentielle trusler mod den offentlige sikkerhed og kun for at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser. kan der foretages sikkerhedskontrol i havne og lufthavne, men kun for at kontrollere en persons identitet. kan en person, som mener at være blevet udsat for ulovlig kontrol, klage til Europa-Kommissionen: ec.europa.eu/eu_law/your_rights/your_rights_forms_da.htm 5

6 Det Forenede Kongerige og Irland er ikke med i Schengenområdet, men de deltager i visse dele af Schengensamarbejdet, såsom i det politimæssige og retlige samarbejde og i Schengeninformationssystemet. Det betyder, at en flyvning mellem Paris og Berlin anses som en indenrigsflyvning (uden grænsekontrol), mens en flyvning mellem Paris og London er genstand for grænsekontrol. Schengenområdet blev oprettet ved Schengenaftalen af 1985, som fastlægger en gradvis afskaffelse af kontrol ved fælles grænser. Aftalen blev suppleret med Schengenkonventionen i 1990, som fastlægger den endelige afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser, samt en række nødvendige ledsageforanstaltninger. Med konventionen blev kontrollen ved de ydre grænser styrket, der blev fastlagt procedurer for udstedelse af ensartede visa, Schengeninformationssystemet blev indført, politisamarbejdet ved de indre grænser blev øget, og der blev gjort en større indsats for at bekæmpe narkotikahandel. istockphoto/ooyoo Hvordan bliver et land medlem af Schengenområdet? For at blive en del af Schengenområdet skal landene opfylde en række betingelser. De skal bl.a.: tage ansvar for at kontrollere områdets ydre grænser på vegne af de andre Schengenlande og for at udstede ensartede visa til kortvarigt ophold (Schengenvisa) samarbejde effektivt med de andre Schengenlande for at fastholde en høj sikkerhed, når kontrollen ved de indre grænser er afskaffet anvende Schengenreglerne, såsom reglerne om kontrol af lande-, sø- og luftgrænser, visaudstedelse, politisamarbejde og beskyttelse af personoplysninger tilslutte sig og anvende Schengeninformationssystemet. Der foretages en evaluering af de lande, der søger om at deltage, for at sikre, at de anvender Schengenreglerne korrekt. J Weyrich - Archives Luxemburger Wort 6

7 Et sikkert område Schengenlandene har øget politisamarbejdet for at opretholde sikkerheden i et område uden grænsekontrol, navnlig ved hjælp af forfølgelse og overvågning på tværs af grænser, samt ved hjælp af Schengeninformationssystemet. Forfølgelse over grænserne betyder, at politiet fra ét Schengenland, som tager forbrydere bag alvorlig kriminalitet på fersk gerning, har ret til at forfølge dem over grænsen og tilbageholde dem på et andet Schengenlands område. Som en naturlig følge af muligheden for forfølgelse over grænser tillader overvågning over grænserne politiet at fortsætte deres overvågning af personer, der mistænkes for at have begået en alvorlig forbrydelse, på tværs af Schengenområdets indre grænser. Schengenreglerne giver stadig de nationale myndigheder mulighed for undtagelsesvist og midlertidigt at genindføre kontrol ved de indre grænser, såfremt der er alvorlige trusler mod sikkerheden. Siden starten af 2012 har man drøftet en reform af systemet for at afværge eventuelle svagheder i forvaltningen af EU s ydre grænser og for at beslutte kollektivt på EU-plan, hvornår der kan genindføres kontrol ved de indre grænser. Hvad er Schengeninformationssystemet (SIS og SIS II)? Schengeninformationssystemet (SIS) er helt centralt for Schengensamarbejdet. Det er et it-system, som gør det muligt for nationale grænsevagter, toldere og politimyndigheder med ansvar for kontrol inden for Schengenområdet at cirkulere advarsler om eftersøgte eller savnede personer eller stjålne køretøjer og dokumenter. SIS kompenserer derfor for afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og gør det muligt for folk at bevæge sig frit inden for Schengenområdet. Der arbejdes i øjeblikket på anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), som skal erstatte SIS. SIS II vil udnytte den seneste it-udvikling og give nye og bedre funktioner, herunder mulighed for at lagre fotografier og biometriske identifikatorer, såsom fingeraftryk. 7

8 Schengenområdet er omgivet af en samlet søgrænse på km og en samlet landegrænse på km. istockphoto/r. Razvan Et område med en fælles ydre grænse Statsborgere fra visse tredjelande skal have visum for at krydse Schengenområdets ydre grænse og rejse ind i et Schengenland. Schengenreglerne omfatter fælles procedurer og betingelser for at udstede et Schengenvisum, som er gyldigt i hele Schengenområdet. Ved de ydre grænser foretages der en mindre kontrol af unionsborgere og deres familiemedlemmer for at kontrollere deres identitet på grundlag af rejsedokumenter. skal tredjelandsstatsborgere fremvise et gyldigt rejsedokument og et visum og om nødvendigt dokumentation for formålet med opholdet og bevis på, at de kan forsørge sig selv. Et sådant visum giver mulighed for at opholde sig i i alt tre måneder på Schengenlandenes område over en periode på 6 måneder. Schengenreglerne omfatter også en ordning for mindre grænsetrafik, som gør det lettere for tredjelandsstatsborgere, som bor i grænseområdet, at krydse EU s ydre grænser. EU-landene kan indgå aftaler med nabolande uden for EU, som gør det muligt for de borgere, der bor i grænseområdet, at krydse den ydre grænse uden at skulle underkastes den vanlige grænsekontrol og uden at skulle have visum til Schengenområdet. 8

9 Hvad betyder det for de rejsende? Europæere foretager over 1,25 milliarder rejser som turister hvert år inden for Schengenområdet Hvad betyder det, hvis jeg er fra en EU-medlemsstat? Francesca er en italiensk studerende, der drømmer om at besøge Sverige med sine venner. Hun har allerede købt sin Interrailbillet, men ved ikke, hvilke rejsedokumenter der er nødvendige, eller om der er særlige juridiske formaliteter, der skal overholdes. Som unionsborger har Francesca ret til at rejse ind i alle EU-medlemsstater mod forevisning af et gyldigt pas eller identitetskort, men hun behøver ikke at vise det, når hun rejser inden for Schengenområdet. Hun skal dog have et gyldigt pas eller identitetskort på sig, fordi myndighederne kan bede hende om at vise id. Peter er østriger. Han vil gerne til Norge, men ved ikke, om reglerne for visum og pas er de samme i Norge som i EU-landene. Selv om Norge ikke er med i EU, er landet med i Det Europæiske Økonomiske Område og i Schengenområdet. Peter har derfor kun brug for et gyldigt pas eller identitetskort, i fald han skulle blive bedt om at bevise, hvem han er. istockphoto/y. Arcurs Danuta er polak og arbejder i Bruxelles. I næste måned skal hun deltage i et forretningsmøde i sin hjemby Warszawa, hvor hendes forældre bor. Hun ønsker at tage sit spædbarn Eva med, så hun kan tilbringe noget tid med hendes forældre. Som unionsborgere har Danuta og Eva ret til at rejse overalt i EU og i Schengenområdet. istockphoto/e: Elmest istockphoto/l. Turay Denne ret afhænger ikke af, om de f.eks. rejser af forretningsmæssige eller private årsager. Danuta skal bare sikre sig, at både hun og Eva har hvert sit pas eller identitetskort. Angel er spanier. Han flyver til Bulgarien hver måned for at besøge sin kæreste. Selv om Bulgarien er medlem af EU, er landet endnu ikke en del af Schengenområdet det samme gælder fire andre EU-lande (Cypern, Det Forenede Kongerige, Irland og Rumænien). Det betyder, at han, hver gang han rejser til eller fra Bulgarien, skal vise sit pas og vil blive underkastet en normal minimumsgrænsekontrol for EU-borgere. istockphoto/dny59 Vidste du, at du kan finde praktiske oplysninger om at rejse i Europa på Your Europe-portalen: ec.europa.eu/youreurope... at Europe Direct-kontaktcentret besvarer spørgsmål telefonisk på og pr. e-post: europa.eu/europedirect 9

10 I 2010 blev der udstedt over 11 millioner Schengenvisa til rejsende fra tredjelande, som ønskede at rejse ind i Schengenområdet. Hvad betyder det, hvis jeg er fra et tredjeland? Martine er en canadisk studerende, som har modtaget et stipendium, der giver hende mulighed for at tilbringe to måneder på Sorbonne Universitet i Paris for at forske i forbindelse med sit speciale. Inden hun tager tilbage til Canada, vil hun gerne rejse rundt i tre uger i Grækenland, Italien og Spanien. Martine må som borger i et tredjeland rejse ind i og rundt i de lande, der fuldt ud anvender Schengenreglerne (Grækenland, Italien og Spanien) i op til tre måneder, så længe hun opfylder visse indrejsebetingelser. Hun skal for det første have et gyldigt pas. Hun skal også kunne dokumentere formålet med sin rejse, at hun har midler til at forsørge sig selv i Europa i tre måneder, og at hun allerede har købt sin returbillet (eller at hun har penge nok til at købe en). Som canadisk statsborger er Martine fritaget fra kravet om et korttidsvisum. istockphoto/lilly3 Punjit er fra Indien. Han har planer om at bruge sin ferie på at besøge flere Schengenlande: Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien. Han vil opholde sig i Europa en måned. Punjit skal have et korttidsvisum for at tage til Europa, fordi Indien står på listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal have et visum for at passere Schengenområdets ydre grænser. Da Punjit ikke har et primært rejsemål, skal han søge om visum på ambassaden eller konsulatet for det EU-land, hvor han vil opholde sig længst, eller som er det land, der først giver istockphoto/v. Raguvashi adgang til Schengenområdet. Dette visum giver ham derefter ret til at rejse rundt i Schengenområdet. Hisham er tuneser. Han bor i Tyskland og tilbringer ferien i Tunesien sammen med sine forældre. På sin istockphoto/r. Kneschke tilbagevejen vil han gerne besøge bror i Portugal. Han har en gyldig opholdstilladelse i Tyskland, der er med i Schengenområdet. Denne opholdstilladelse sikrer sammen med et rejsedokument, at han ikke behøver at søge om et Schengenvisum. Det betyder, at Hisham som tredjelandsstatsborger kan rejse ind i et andet Schengenland for et kort ophold uden visum alene ved at vise sit pas og den gyldige tyske opholdstilladelse. Hvis Hisham havde haft en opholdstilladelse i Det Forenede Kongerige eller Irland, ville han ikke have haft ret til at komme ind i et Schengenland, da disse to lande ikke er fuldgyldige medlemmer af Schengenområdet. Han ville i så fald skulle have et korttidsvisum til Portugal. Solinas er bolivianer. Hun vil gerne flytte til Spanien, fordi hun har fundet et job i Madrid. Eftersom Solinas ønsker at blive i Madrid i mere end tre måneder, har hun brug for et langtidsvisum eller en opholdstilladelse. Det er op til Schengenlandene at fastsætte deres egne krav til udstedelsen af et langtidsvisum eller en opholdstilladelse. istockphoto/m. Bowden Vidste du, at der findes en liste, som regelmæssigt ajourføres, over de lande, hvis statsborgere skal have visum for at rejse ind i Schengenområdet, på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender: ec.europa.eu/home-affairs/doc_centre/borders/borders_visa_en.htm at en ansøgning om et Schengenvisum skal indgives på konsulatet for det EU-land, der er bestemmelsesstedet, og som også kan oplyse nærmere om ansøgningsproceduren. at du kan finde praktiske oplysninger på EU-immigrationsportalen: ec.europa.eu/immigration 10

11 Vigtige datoer Schengenaftalen blev opkaldt efter en lille landsby i Luxembourg, som ligger på det sted, hvor Luxembourg støder op til Frankrig og Tyskland. Schengensamarbejdet, som startede som et initiativ mellem nogle regeringer, er nu indarbejdet i EU-retten og EU-reglerne. istockphoto/danako 17. juni 1984 I et ønske om at styrke den europæiske integration fastlægger Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland sammen betingelserne for at sikre reel fri bevægelighed for borgerne. Det førte senere til Schengenaftalen. 14. juni 1985 Schengenaftalen om en gradvis ophævelse af grænsekontrollen ved landenes fælles grænser undertegnes af Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland. 19. juni 1990 Konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen undertegnes af de samme lande og bekræfter betingelserne og garantierne for gennemførelsen af den frie bevægelighed. Den træder i kraft i

12 Yderligere oplysninger om Schengenregler findes på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender: istockphoto/yurok 26. marts 1995 Grænsekontrollen mellem Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland ophæves. 26. oktober/ 1. december 1997 Første skridt mod udvidelsen af Schengenområdet: Italien og Østrig begynder gradvist at ophæve deres grænsekontrol. Arbejdet afsluttes i

13 1. maj 1999 Schengensamarbejdet integreres i EUlovgivningen som følge af Amsterdamtraktatens ikrafttræden. 1. januar maj 2000 Rådet for Den Europæiske Union træffer afgørelse om Det Forenede Kongeriges deltagelse i visse Schengenbestemmelser. Det Forenede Kongerige er ikke en del af Schengenområdet, men deltager i visse aspekter af de Schengenregler, der med tiden er blevet fastsat, først og fremmest i politisamarbejdet og det retlige samarbejde. Det Forenede Kongeriges formelle deltagelse i de godkendte samarbejdsområder omsættes til praksis i februar 2002 Rådet for Den Europæiske Union træffer afgørelse om Irlands anmodning om at deltage i visse aspekter af Schengensamarbejdet. Andet skridt mod udvidelsen af Schengenområdet: Grækenland begynder gradvist at ophæve sin grænsekontrol. Arbejdet afsluttes i marts marts 2001 Kontrollen ved grænserne til Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige ophæves

14 21. december december 2008 Der sker en større udvidelse af Schengenområdet, da kontrollen ved lande- og søgrænser med Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn afskaffes. Grænsekontrollen i lufthavnene ved flyrejser inden for Schengenområdet ophæves i Grænsekontrollen ved landegrænser med Schweiz afskaffes. Grænsekontrollen i lufthavnene ved flyrejser inden for Schengenområdet ophæves i december 2011 Grænsekontrollen med Liechtenstein afskaffes. istockphoto/jaap

15 istockphoto/franckreporter Næste skridt I 2011 foreslog Europa-Kommissionen at styrke Schengenområdet. Forslaget indebærer et stærkere EU-system til at evaluere EU-landenes anvendelse af Schengenreglerne og til at træffe afgørelser om den midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser i tilfælde af alvorlige trusler mod den offentlige orden eller interne sikkerhed. Kommissionen lancerede endvidere halvårlige debatter med Europa-Parlamentet og Rådet om den politiske forvaltning af Schengenområdet

16 DR DA-C ec.europa.eu/home-affairs ec.europa.eu/malmstrom Følg med

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DA 2014 nr. 15 Særberetning Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.2.2011 KOM(2011) 32 endelig 2011/0023 (COD) C7-0039/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge,

Læs mere

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand Det indre marked»et bedre fungerende indre marked er afgørende for europæisk vækst.«michel Barnier, kommissær for

Læs mere

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Migration og asyl Et åbent og sikkert Europa Indvandring til Europa er ikke nogen ny foreteelse. For at benytte mulighederne og møde udfordringerne ved denne internationale mobilitet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER MARTS 2010 30.3.2010 Den Europæiske Unions Tidende C 83/1 T E U KONSOLIDEREDE UDGAVER AF T E U F TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Oversigt. over. vedtagne retsakter, der er omfattet af Danmarks retsforbehold

Oversigt. over. vedtagne retsakter, der er omfattet af Danmarks retsforbehold Oversigt over vedtagne retsakter, der er omfattet af Danmarks retsforbehold Dette bilag indeholder en oversigt over vedtagne retsakter på området for retlige og indre anliggender, der er omfattet af Danmarks

Læs mere

Et fælles europæisk asylsystem

Et fælles europæisk asylsystem Et fælles europæisk asylsystem Indre anliggender Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10

Læs mere

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010 Indhold 1. Baggrund....................................................................... 4 2. Formålet med repatrieringsloven..................................................

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst LARS P. POULSEN-HANSEN I forbindelse med udvidelsen af EU pr. 1.

Læs mere

CHARTER VEDRØRENDE GRUNDPRINCIPPER FOR DEN EUROPÆISKE ADVOKATSTAND REGLER OM GOD ADVOKATSKIK INDEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

CHARTER VEDRØRENDE GRUNDPRINCIPPER FOR DEN EUROPÆISKE ADVOKATSTAND REGLER OM GOD ADVOKATSKIK INDEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB CHARTER VEDRØRENDE GRUNDPRINCIPPER FOR DEN EUROPÆISKE ADVOKATSTAND OG REGLER OM GOD ADVOKATSKIK INDEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB 1 Udgave 2008 CCBE Ansvarshavende redaktør: Jonathan Goldsmith Avenue

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning DA EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK Vejledning 1 Bruxelles, den 13. oktober 2011 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning 1. INDLEDNING

Læs mere

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om... EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/10 10.46 Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION. Tal og fakta. på udlændingeområdet 2008

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION. Tal og fakta. på udlændingeområdet 2008 MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Tal og fakta på udlændingeområdet 2008 Juni 2009 Tal og fakta på udlændingeområdet Tal og fakta på udlændingeområdet 2008 Udgiver: Ministeriet for

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig? EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd.

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

Konkurrencebetingelser for konkurrencen Tetris med den nye 20

Konkurrencebetingelser for konkurrencen Tetris med den nye 20 Konkurrencebetingelser for konkurrencen Tetris med den nye 20 ARTIKEL 1 TILRETTELÆGGELSE Fra 5. februar 2015 kl. 10.00 til 31. marts 2015 kl. 23.59 afholder Den Europæiske Centralbank (herefter "ECB")

Læs mere

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDBLIK I EU-POLITIK Klima En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDHOLD Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats...

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Sociale hensyn ved indkøb En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Denne publikation støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)

Læs mere

DEN DANSKE MODELS STYRKER

DEN DANSKE MODELS STYRKER Rapport DEN DANSKE MODELS STYRKER De empiriske argumenter for den danske arbejdsmarkedsmodel September 2013 Forord Den danske model har leveret og leverer til stadighed resultater for både arbejdsgiver,

Læs mere

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 1 Indledning Regeringen fremlægger hermed den årlige rapport

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

21.12.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 337/35

21.12.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 337/35 21.12.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 337/35 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af

Læs mere