Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen

Transkript

1 Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015

2 Boligsociale data, august Resume Baggrund Demografi Beskæftigelsesgrad Uddannelsesgrad Færre kontanthjælpsmodtagere Færre anbringelsessager i de tre boligområder Tryghed Ressourcestærke beboere...27 Data deklaration

3 1. Resume Byrådet godkendte den 11. marts 2013, Helhedsplan for Nordbyen, for perioden Den nye Helhedsplan omfatter indsatser for børn, unge og voksne indenfor uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kompetenceløft og almen trivsel. Der er også indsatser for at støtte både afdelingsbestyrelser og foreninger i området. Aktiviteterne i Helhedsplanen for Nordbyen, favner over Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børn- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Efter den seneste styrelsesvedtægt fra juni 2015, hører Helhedsplanen for Nordbyen under Beskæftigelsesudvalget. Geografisk dækker Helhedsplanen Jennumparken og områderne omkring Glarbjergvej og Vangdalen lejemål og ca beboere. I forbindelse med forarbejdet til den nye Helhedsplan blev der rejst et fagligt og politisk ønske om at kunne følge udviklingen i boligområderne nærmere og hurtigere, end det hidtil har været muligt. Dette er rapportering nr. 2. Som noget nyt, er medtaget kriminalitetsstatistik fra Danmarks Statistik, som nu er blevet tilgængeligt på boligområde-niveau. Der er vedlagt et beskæftigelses appendiks, med detaljerede data for målgrupper på beskæftigelsesområdet. Datagrundlaget udgøres for indeværende i høj grad af Danmarks Statistiks KÅS-tabeller. Desværre er KÅS-tabellerne først tilgængelige med op til 2 års forsinkelse. KÅS tabellerne er fra 2015 udkommet med et nyt udvalg af data og opgørelsesmåder. Der vil derfor være justeringer af enkelte tabeller i forhold til første rapportering. Dette sker, for at bevare muligheden for sammenligninger over tid. Forvaltningen vil fortsat arbejde på, at kunne tilvejebringe mere aktuelle data. I forbindelse med indførelsen af et nyt system til håndtering af data på tværs af fagsystemer (et såkaldt ledelsesinformationssystem), forventes nye og bedre muligheder for at anvende Randers Kommunes egne data på det bolig sociale område Den overordnede vision for Helhedsplanen er: Randers Nordby er et godt sted at bo, og de overordnede mål for Helhedsplanen er, at der i 2017 er: Mål 1: En øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Her viser datamaterialet at boligområderne har en markant lavere andel af borgere som klarer sig uden at modtage offentlig forsørgelse, end borgere i Randers Kommune som helhed. Andelen af borgere uden offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner) mellem 18 og 64 år i, er i Jennumparken 44 %, i Vangdalen 57,8 % og for Glarbjergvej er det 48,4 %. Til sammenligning er andelen i Randers Kommune 80,7 %. Udviklingen fra 2012 til har været stort set status quo for andelen af offentligt forsørgede. Der er dog en positiv udvikling på en række parametre. 1. Andelen på kontanthjælp (et fald på 3-5 %) og på førtidspension (et fald på 1-2 %) er faldende. 2. Andelen af aktiverede er stærkt stigende (fra % til %). Da den samlede andel af offentligt forsørgede er stort set konstant, men kontanthjælp og førtidspension er faldende i perioden, kunne det tyde på, at de offentlige ydelser i højere grad er mere fremtidsrettede ydelser, hvor der er en eller anden form for aktivering i gang (eller uddannelse). Mål 2: En øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Boligområderne er mere udfordrede, end Randers Kommune som helhed, af et relativt lavt uddannelsesniveau. 3

4 Nordbyen er præget af et lavere uddannelsesniveau end Randers Kommune som helhed. I Nordbyområdet har næsten 2/3 kun en grundskoleuddannelse, mens det i Randers Kommune er godt 1/3. Omvendt er der væsentligt flere i Randers Kommune end i boligområderne i Nordbyen, der har en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse. Andelen af borgere i Randers Kommune, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er 3 gange så høj som i boligområderne i Nordbyen. 44,8 % af Jennumparkens beboere i alderen år, har grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse i. Den resterende del, har enten en højere uddannelse, uoplyst uddannelse, eller er i gang med en uddannelse. Det tilsvarende tal for Glarbjergvej er 37,5 % med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. For Vangdalen er tallet 36,0 %, mens det for Randers Kommune er 19,9 %. Andelen med en ungdomsuddannelse, kan ikke opgøres på boligområder. KÅS tallene viser andelen med gymnasiale uddannelser, men en del af KÅS tallenes erhvervs- og kort videregående uddannelse gruppe, er også en del af ungdomsuddannelserne. Det lave uddannelsesniveau kan i høj grad være en medvirkende årsag til, at beskæftigelsen blandt beboerne i Nordbyen er lavere end i resten af Randers Kommune. KÅS tallene indeholder, som noget nyt, en opgørelse over hvor mange, der er i gang med en uddannelse, som supplerer opgørelsen over højeste fuldførte uddannelse. I var det 14,3 % på Glarbjergvej, 17,4 % i Vangdalen, 18,7 % i Jennumparken og 16,6 % i Randers Kommune som helhed. Udviklingen fra 2012 til tyder på, at der er en lille bevægelse hen imod, at flere har mere end blot grundskolen som højeste uddannelse i Nordbyen. På samme måde er der en begyndende tendens til at erhvervs- og kort videregående uddannelse og mellemlang og lang videregående uddannelse er svagt stigende i Nordbyen, om end der er meget langt op til Randers Kommune som helhed. Mål 3: Færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Områderne har en noget større andel langvarige kontanthjælpsmodtagere end Randers Kommune som helhed. Ved opgørelsen pr , var billedet således at andelen af beboere i Jennumparken, som modtager kontanthjælp (herunder uddannelseshjælp), er 23 %, mod 5 % for Randers Kommune som helhed. Ved opgørelsen i maj 2015, havde en kontanthjælpsmodtager i Jennumparken i gennemsnit modtaget kontanthjælp i dage, mod 843 dage for Randers Kommune som helhed. I Vangdalen modtager 21 % kontanthjælp i gennemsnit 955 dage. Og på Glarbjergvej er det 25 % der modtager kontanthjælp i gennemsnitligt dage. Udviklingen fra til 2015 tyder ikke på, at der er færre kontanthjælpsmodtagere i områderne (ingen tal fra før, da de er præget af anden lovgivning jf. kontanthjælpsreformen). Jf. målet om øget beskæftigelsesgrad er der dog en væsentlig forøgelse af aktiverede på offentlig forsørgelse, hvilket alt andet lige må betyde, at mange af kontanthjælpsmodtagerne er i aktivering under en eller anden form (ressourceforløb løntilskud etc. Mål 4: Færre anbringelsessager i de tre boligområder Et øjebliksbillede for antallet af anbringelser, pr. 1. juni 2015, viser tydeligt, at der er forholdsmæssigt flere børn i Nordbyen, som bliver anbragt uden for hjemmet. En undtagelse er Vangdalen, som kun adskiller sig fra Randers Kommune med 0,2 %-point. I løbet af 2015 har 253 børn været anbragt uden for hjemmet. I var tallet 237, 0g i 2013 var det børns forældre bor ikke længere i Randers Kommune. Af de resterende børn, bor 41 børns forældre i Nordbyen og 163 børns forældre i Randers Kommune. I Randers Kommune er andelen af anbragte børn 0,8 %, mens den er 4,6 % på Glarbjergvej. I Jennumparken er det 3,5 %, i Vangdalen 1,0 % Udviklingen kan tolkes som svagt positiv i Jennumparken og i særdeleshed i Vangdalen, der nu ligner resten af Randers Kommune, fra 2013 til Glarbjergvej skiller sig ud ved ikke at have samme udvikling og opvejer desværre den gode udvikling i de to andre områder. Det skal også understreges, at det er meget små populationer, så selv små udsving giver udslag i procentberegningerne. 4

5 Mål 5: Øget tryghed i boligområderne Det hidtil eneste tilgængelige mål for tryghed er boligforeningernes beboerundersøgelse. Den udkommer hvert 4. år, og forventes at udkomme næste gang i I 2015 indeholder KÅS-tallene imidlertid kriminalitetsstatistikker for boligområderne. For var der 24,7 kriminalretslige afgørelser pr indbyggere på Glarbjergvej. Vangdalen havde 22, Jennumparken 21,9 og Randers Kommune havde 11,7. Beboerne i Nordbyen dømmes således omkring dobbelt så ofte for kriminalitet, som beboerne i Randers Kommune som helhed. Udviklingen i kriminalretslige afgørelser fra 2012 til 2015 er ikke entydig. Der er et fald på alle parametre på Glarbjergvej fra 2012 til For de andre områder er der ikke nogen ændringer i en bestemt retning. Desuden lægges der fra arbejdsgruppen for boligsociale data, op til, at der måles på et 6. mål, nemlig: Mål 6: Flere ressourcestærke beboere Mål 6 er et supplerende mål, som er medtaget for at nuancere billedet af, hvilke udfordringer de enkelte boligområder har, i forhold til Randers Kommune som helhed. Boligområderne er kendetegnede ved at der er større udskiftning af beboere, flere børn som vokser op med enlige forældre, og højere ulovligt skolefravær end i Randers Kommune. Ind- og udflytning af beboere pr I alle 3 boligområder er der, sammenlignet med Randers Kommune, stor udskiftning af beboere. Familietypen enlige med børn er den gruppe som er absolut størst, når det gælder indflytning i boligområderne udgjorde familietypen, således 24,8 % af dem der flytter ind på Glarbjergvej, 25,0 % i Vangdalen, 32,5 % i Jennumparken, mod 14,1 i Randers Kommune. For fraflytning var par med børn den største gruppe i såvel boligområderne, som i Randers Kommune som helhed. Tallene for fraflytning var pr : Glarbjergvej 37,2 %, Vangdalen 25,6 %, Jennumparken 21,0 % og 22,9 % for Randers Kommune. Om flytteårsagen er, at beboerne flytter i takt med, at de får uddannelse og beskæftigelse og dermed får råd til at bo i mindre udfordrede områder, eller den er, at borgere med udfordringer flytter oftere end borgere uden udfordringer, kan tallene ikke give svar på. Samlet set er der ikke stor forskel på den gennemsnitlige personlige indkomst for til- og fraflyttere, men det kan dække over store forskelle mellem de forskellige familietyper. Andel børn og unge der vokser op med en enlig forælder Andelen af børn der vokser op med en enlig forælder er højere i boligområderne i Nordbyen end i Randers Kommune. I Randers Kommune er det 19,4 % af børnene, der vokser op med en enlig forælder, pr I Vangdalen er det 33,4 %, på Glarbjergvej er det 51,8 %, og i Jennumparken er det 48,5 %. Ulovligt skolefravær Ulovligt skolefravær er et alvorligt problem. Dels kan elevers ulovlige fravær være udtryk for, at de ikke trives, og dels vil et stort fravær kunne betyde, at eleverne ikke opnår tilstrækkelige kundskaber til, at de kan komme videre i uddannelsessystemet. Dermed risikerer de, at de ikke får en kompetencegivende uddannelse, og dermed på længere sigt, får sværere ved at forsørge sig selv. Det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage i boligområderne i Nordbyen og i Randers Kommune er opgjort pr. 4. juni 2015 for skoleåret /15. I boligområderne er der 2,4 ulovlige fraværsdage i gennemsnit mod 1,3 dag i hele Randers Kommune. Man skal dog være opmærksom på at tallet kun dækker fra skoleårets start til og altså knap nok et helt skoleår. 5

6 Det forventes, at der fremadrettet opgøres kvartalsvise tal, så udvikling i det ulovlige fravær, vil kunne følges over tid og sammenlignes med tal for samme kvartal året før. Udviklingen fra 2012 til 2015 har overordnet ikke ændret sig ret meget. Det er omtrent samme ind- og udflytningsmønster (mange enlige med børn og mange indvandrere) og samme høje andel af enlige forsørgere (næsten halvdelen). For ulovligt skolefravær findes kun data for et enkelt år. 6

7 2. Baggrund Byrådet godkendte den 11. marts 2013 Helhedsplan for Nordbyen for perioden Den nye Helhedsplan omfatter indsatser for børn, unge og voksne indenfor uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kompetenceløft og almen trivsel. Der er også indsatser for at støtte både afdelingsbestyrelser og foreninger i området. Aktiviteterne i Helhedsplanen favner over Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børn- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Geografisk dækker Helhedsplanen Jennumparken og områderne omkring Glarbjergvej og Vangdalsparken lejemål og ca beboere. I forbindelse med forarbejdet til den nye Helhedsplan blev der rejst et politisk og fagligt ønske om at kunne følge udviklingen i boligområderne nærmere og hurtigere, end det hidtil har været muligt. Som eksempel er nogle af tallene fra Danmarks Statistik tilgængelige med op til 2 års forsinkelse. Den overordnede vision for Helhedsplanen er: Randers Nordby er et godt sted at bo, og de overordnede mål for Helhedsplanen er, at der i 2017 er: Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 5: øget tryghed i boligområderne Desuden lægges der fra arbejdsgruppen for boligsociale data, op til at der måles på et 6. mål, nemlig: Mål 6: Flere ressourcestærke beboere Nærværende publikation indeholder anden generation af data. Der vil løbende blive set på muligheder for at forbedre data, ved at udtrække oplysninger direkte fra egne fagsystemer og CPR registeret. Mulighederne forventes at blive bedre, i forbindelse med et nyt ledelsesinformationssystem, som Social og Arbejdsmarked forventer at tage i brug omkring årsskiftet Data f.eks. antallet af borgere i de forskellige boligområder - vil ikke være nøjagtig de samme i de forskellige tabeller (der er dog tale om ubetydelige forskelle, som ikke ændrer ved det samlede billede). Det skyldes, at der til nogle tabeller anvendes KÅS data fra Danmarks Statistik, og til andre tabeller anvendes egne data. Desuden er tabellerne fra forskellige år. Der anvendes de nyeste tal, hvor de er tilgængelige. Det samlede befolkningstal i Randers Kommune og i boligområderne, ændres lidt år for år. For hver tabel er anvendt det befolkningstal for boligområderne, og for kommunen som helhed, som Danmarks Statistik har leveret pr Tabel 2.1 Antal beboere Januar 2011 Kilde: KÅS Januar 2012 Kilde: KÅS Januar 2013 Kilde: KÅS Oktober Kilde: CPR/GIS Januar Kilde: KÅS Januar 2015 Kilde: KÅS Glarbjergvej Vangdalen Jennumparken Randers Kommune

8 3. Demografi Der er ikke konkrete mål for den demografiske udvikling i de områder i Nordbyen, som Helhedsplanen omfatter. Men de demografiske data er centrale for forståelsen af udviklingen i områderne. Boligområderne er præget af en høj andel af unge, en høj andel af beboere med anden etnisk herkomst end dansk, og en lavere gennemsnitsindkomst end i Randers Kommune som helhed. Andel børn og unge til og med 18 år I alle 3 boligområder er andelen af børn og unge under 18 år højere end i Randers Kommune som helhed. I Vangdalen og Jennumparken er andelen 35 %, mens den er 26 % på Glarbjergvej. I Randers Kommune som helhed er andelen børn og unge 21 % pr , jf. Figur 3.1 Figur 3.1 Andel 0-17 årige i procent af befolkningen _ * 40 * 35_ 34,7 34,9 34,8 35,3 _ * 30 * 25 * 20 * 15 * 10_ 25,4 26,1 21,2 20,9 tal Andel 0-17 år i pct Andel 0-17 år i pct. _ * 5 * -??_ Glarbjergvej Vangdalen Jennumparken Kilde: Danmarks Statistik, KÅS Randers Der bor i alt børn og unge under 18 år i Randers Kommune. I de tre boligområder bor der tilsammen børn og unge, hvilket svarer til 6 % af alle børn og unge i Randers Kommune. Det samlede antal borgere i de tre områder i Nordbyen er Det svarer til 4 % af befolkningen i Randers Kommune, som på opgørelsestidspunktet var på i alt personer. Tabel 3.1 viser andelen af børn og unge under 18 år i procent, antal børn og unge under 18 år, og det samlede antal beboere på henholdsvis Glarbjergvej, Vangdalen, Jennumparken og i Randers Kommune

9 Tabel 3.1 Andel 0-17 år i pct Antal 0-17 år Beboere i alt Andel 0-17 år Antal 0-17 år i pct. Beboere i alt Glarbjergvej Vangdalen Jennumparken Randers Kilde: Danmarks Statistik, KÅS Beboere fordelt på herkomst I Randers Kommune udgør andelen af borgere med dansk oprindelse 92,8 % (pr ). I henholdsvis Vangdalen, Glarbjergvej og Jennumparken er andelen af borgere med dansk oprindelse 65,2 %, 70,1 % og 56,4 %. Der er således en væsentligt højere andel borgere med anden etnisk herkomst end dansk i de tre boligområder, end i Randers Kommune som helhed. Figur 3.2 viser fordelingen mellem indvandrere og efterkommere, og personer med dansk oprindelse i de 3 boligområder i Nordbyen og Randers Kommune som helhed i Figur 3.2 Befolkningen i pct, fordelt på oprindelse Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere _ * 31,5 * 33,5 * 34,8 * 28,1 * 28,6 * 29,9 * 44,1 * 43,3 * 43,6 * 6,4 * 6,7 * 7,2 * 68,5 * 66,5 * 65,2 * 71,9 * 71,4 * 70,1 * 55,9 * 56,7 * 56,4 * 93,6 * 93,3 * 92,8_ 2013 Vangdalen Glarbjergvej Jennumparken Randers Kommune 2015 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS pr Befolkningen fordelt efter alder De boligområder i Nordbyen (Glarbjergvej, Vangdalen og Jennumparken), der indgår i Helhedsplanen, er karakteriseret ved flere helt unge og færre ældre end i Randers Kommune som helhed. For gruppen mellem 25 og 50 år adskiller området sig ikke markant fra Randers Kommune som helhed. Glarbjergvej har dog procentvist flere ældre over 65 år end de øvrige områder i Nordbyen. 9

10 Tabel 3.2 viser aldersfordelingen i Randers Kommune og samlet for de 3 boligområder i Nordbyen Glarbjergvej, Vangdalen og Jennumparken som indgår i Helhedsplanen. Tabel 3.2 Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar Vangdalen Glarbjergvej Jennumparken Randers Kommune Personer i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 0-6 år 13,8 14,1 13,7 9,5 10,4 10,3 11,9 12,5 13,0 7,9 7,7 7, år 21,0 20,6 21,3 14,7 15,1 15,8 23,4 22,3 22,3 13,6 13,5 13, år 10,1 10,1 9,0 8,6 7,3 7,3 7,6 8,1 8,4 8,7 8,9 9, år 7,0 7,3 7,3 6,4 7,2 6,5 4,8 5,4 5,4 5,1 5,3 5, år 5,5 7,2 6,7 5,6 5,7 6,3 6,6 5,9 6,2 5,6 5,4 5, år 24,2 23,8 24,2 18,5 17,5 17,5 20,0 19,8 19,3 21,6 21,3 21, år 11,4 10,2 11,7 18,0 17,7 17,1 15,3 15,3 15,0 19,1 19,1 19,1 65 år og ældre 7,0 6,7 6,1 18,7 19,2 19,1 10,5 10,7 10,3 18,4 18,8 19,2 Personer af dansk oprindelse 68,5 66,5 65,2 71,9 71,4 70,1 55,9 56,7 56,4 93,6 93,3 92,8 0-6 år 8,3 8,2 6,8 6,5 7,0 6,9 6,8 7,0 8,3 7,3 7,1 6, år 13,2 12,5 13,1 9,2 9,4 10,4 10,3 9,5 9,6 12,7 12,6 12, år 6,0 6,3 5,8 6,3 5,2 4,6 3,4 3,8 3,4 7,9 8,0 8, år 4,6 4,7 4,6 5,0 5,3 4,6 2,8 3,4 3,2 4,5 4,5 4, år 3,5 3,9 3,3 3,1 3,6 3,9 3,1 3,2 3,4 4,9 4,7 4, år 17,9 17,0 17,0 12,0 11,4 11,1 10,9 10,7 9,9 20,0 19,7 19, år 8,7 7,7 8,9 12,8 12,0 11,3 9,4 9,7 9,8 18,2 18,1 18,1 65 år og ældre 6,4 6,2 5,7 17,0 17,4 17,3 9,2 9,5 8,9 18,0 18,4 18,7 Indvandrere og efterkommere 31,5 33,5 34,8 28,1 28,6 29,9 44,1 43,3 43,6 6,4 6,7 7,2 0-6 år 5,5 5,9 6,8 3,0 3,3 3,4 5,1 5,5 4,7 0,5 0,5 0, år 7,8 8,0 8,1 5,6 5,7 5,4 13,1 12,8 12,7 0,9 0,9 0, år 4,1 3,8 3,2 2,3 2,1 2,7 4,1 4,3 5,0 0,8 0,9 0, år 2,4 2,6 2,7 1,4 1,9 2,0 2,1 2,1 2,3 0,6 0,7 0, år 2,0 3,3 3,4 2,4 2,1 2,4 3,5 2,7 2,8 0,6 0,7 0, år 6,3 6,7 7,2 6,5 6,1 6,5 9,1 9,1 9,4 1,5 1,6 1, år 2,8 2,5 2,8 5,2 5,7 5,8 5,9 5,6 5,2 0,9 1,0 1,0 65 år og ældre 0,6 0,6 0,5 1,7 1,8 1,8 1,2 1,1 1,4 0,4 0,4 0,5 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS Aldersprofilen for indvandrere og efterkommere i Randers Kommune adskiller sig fra den generelle aldersprofil for Randers Kommune, aldersprofilen for etniske danskere er i høj grad sammenfaldende med den generelle profil. At profilen for de etniske danskere i høj grad falder sammen med den generelle profil, hænger sammen med, at indvandrere og efterkommere kun udgør en lille andel af den samlede befolkning. Den samlede befolkning i Randers Kommune er i 2015 på Heraf er (92,8 %) etniske danskere, og (7,2 %) indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Samme opgørelse af befolkningen fordelt på oprindelse og alder, som i Tabel 3.2, er vist i nedenstående Tabel 3.3, blot med det faktiske antal borgere i stedet for procentandele. 10

11 Tabel 3.3 Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar Vangdalen Glarbjergvej Jennumparken Randers Kommune Personer i alt år år år år år år år år og ældre Personer af dansk oprindelse i alt år år år år år år år år og ældre Indvandrere og efterkommere i alt år år år år år år år år og ældre Kilde: Danmarks Statistik, KÅS Indvandrere og efterkommeres etniske baggrund Pr boede der i alt personer i Randers Kommune, som var indvandrere eller efterkommere af indvandrere eller 19,7 % af dem boede i et af de 3 boligområder i Nordbyen. Den største andel på 43,6 % boede i Jennumparken. 29,9 % boede på Glarbjergvej og 34,8 % boede i Vangdalen. I Tabel 3.4 ses fordelingen af indvandrere og efterkommere af indvandrere, på vestlig/ikke-vestlig baggrund, mellem boligområderne i Nordbyen og Randers Kommune. 11

12 Tabel 3.4 Indvandrere/efterkommere fordelt efter etnisk baggrund og boligområde 1. januar Jennumparken Glarbjergvej Vangdalen Randers Kommune Indvandrere og efterkommere i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 3,8 5,0 5,4 7,9 9,1 12,1 10,7 13,1 11,2 30,3 31,3 31,9 Indvandrere/efterkommere fra ikkevestlige lande 96,2 95,0 94,6 92,1 90,9 87,9 89,3 86,9 88,8 69,7 68,7 68,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 59,7 56,6 56,3 69,0 70,6 65,7 61,1 59,4 60,3 50,8 50,5 50,2 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 36,4 38,4 38,3 23,1 20,3 22,1 28,2 27,6 28,5 18,9 18,2 17,8 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS I Randers Kommune er den største gruppe af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. De udgør samlet set ca. 2/3 af indvandrere og efterkommere af indvandrere. Tabel 3.4 viser andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune, der bor i boligområderne i Nordbyen og uden for boligområderne. Det fremgår af tabellen at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør mellem 5,4 % og 12,1 % af indvandrere og efterkommere i Nordbyen, mens det tilsvarende tal for Randers Kommune er knap 1/3 (31,9 %). Figur 3.3 viser de samme data Figur 3.3 Indvandrere og efterkommere, fordelt på boligområder og etnicitet, pr Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 100% 100% 99% 99% 98% 98% 97% 97% 96% 96% 95% 36,4 38,4 38,3 59,7 56,6 56,3 23,1 20,3 22,1 69,0 70,6 65,7 28,2 27,6 28,5 61,1 59,4 60,3 3,8 5,0 5,4 7,9 9,1 12,1 10,7 13,1 11,2 Jennumparken Glarbjergvej Vangdalen Randers Kommune ,0 1,0 1,0 1,0 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 1,0 1,0 1,0 1,0 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 1,0 1,0 1,0 1,0 18,9 50,8 30,3 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS 12

13 Indkomstdata Indkomstdata kan være med til at give et billede af situationen i et boligområde. Har borgerne generelt høje indkomster, er det tegn på god beskæftigelse og færre sociale problemer, mens en generel lav indkomst i et område kan tyde på, at der er lavere beskæftigelse, flere på overførselsindkomst og flere sociale problemer. Indkomstdata er opgjort for skattepligtige personer over 15 år. Den demografiske sammensætning af beboerne i et område kan have betydning for tolkningen af indkomstdata. Et område med mange folkepensionister eller mange unge vil typisk have en forskydning i indkomsterne til den lave side, mens områder, hvor der er mange med en alder der tilsiger, at de har gennemført uddannelse m.v. typisk vil kunne have en forskydning i retning af en højere indkomst. Tabel 3.5 viser indkomstfordelingen i de tre boligområdet i Nordbyen og i Randers Kommune. Overordnet viser tabellen, at indkomstfordelingen i Nordbyen overvejende ligger i retning af de lavere indkomster sammenlignet med Randers Kommune som helhed. Tabel 3.5 Fuldt skattepligtige personer på 15 år og derover fordelt efter indkomst i alt på intervaller i indkomståret Jennumparken Glarbjergvej Vangdalen Randers Kommune Antal personer i % i alt Under kr kr kr Under kr kr. og derover Kilde: Danmarks Statistik, KÅS, Indkomst opgøres først i kalenderåret efter den er tjent, derfor er data ikke nyere. I Vangdalen har 50 % en indkomst under kr. i. I Jennumparken og på Glarbjergvej er andelen tilsvarende 56 % og 54 %. I Randers Kommune er andelen med en indkomst under kr. 38 %. 13

14 4. Beskæftigelsesgrad Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Boligområderne har en markant lavere andel borgere som klarer sig uden at modtage offentlig forsørgelse, end borgere i Randers Kommune som helhed. Andelen af borgere uden offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner) mellem 18 og 64 år i, er i Jennumparken 44,0 %, i Vangdalen 57,8 % og for Glarbjergvej er det 48,4 %. Til sammenligning er andelen i Randers Kommune 80,7 %. Udviklingen fra 2012 til har været stort set status quo for andelen af offentligt forsørgede. Der er dog en positiv udvikling på en række parametre. 1. Andelen på kontanthjælp (et fald på 3-5 %) og på førtidspension (et fald på 1-2 %) er faldende. 2. Andelen af aktiverede er stærkt stigende (fra % til 17-20%). Da den samlede andel af offentligt forsørgede er stort set konstant, men kontanthjælp og førtidspension er faldende i perioden, kunne det tyde på, at de offentlige ydelser i højere grad er mere fremtidsrettede ydelser, hvor der er en eller anden form for aktivering i gang (eller uddannelse). KÅS har ændret opgørelserne det foreslås at bruge disse for som de foreligger nu, inkl. førtidspension. Bemærk dato for tallene. Bemærk at detaljerede målgruppedata fremgår af appendiks årige offentligt forsørgede fuldtidspersoner fordelt efter hvilke offentlig ydelse de modtager i ,3 % af befolkningen i Randers Kommune i alderen år er offentligt forsørgede, mod 56 % i Jennumparken, 42,2 % i Vangdalen og 51,6 % på Glarbjergvej. Dermed er det tydeligt, at beboerne i Nordbyen har en væsentlig mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, end borgerne i Randers Kommune. Tabel 4.1 Offentligt forsørgede - fuldtidspersoner i løbet af året: Jennumparken Vangdalen Glarbjergvej Randers kommune Andel offentligt forsørgede i alt år 55,0 54,9 56,0 45,5 43,9 42,2 49,9 49,3 51,6 19,2 19,6 19,3 Andel offentligt forsørgede i alt år 7,4 7,0 8,5 5,9 6,9 7,9 9,0 9,2 10,5 3,5 3,7 3,7 Andel offentligt forsørgede i alt år 47,6 47,9 47,5 39,6 37,0 34,3 40,9 40,1 41,1 15,7 15,9 15,6 Andel ledige i alderen 5,1 5,6 5,3 5,1 5,4 4,5 4,5 4,9 4,9 3,4 3,4 3,1 Andel aktiverede i alderen 14,7 17,4 20,5 11,4 13,8 17,3 13,8 14,8 18,3 4,6 5,0 5,9 Andel kontanthjælpsmodtagere 7,7 5,4 3,9 10,3 7,5 4,9 8,0 6,5 6,2 1,7 1,3 0,9 Andel modtagere af sygedagpenge 2,2 2,0 2,5 2,7 2,5 1,6 2,6 2,3 2,7 1,2 1,3 1,2 Andel førtidspensionister år 25,3 24,6 23,8 16,1 14,3 13,8 21,1 20,8 19,6 8,4 8,6 8,3 Andel førtidspensionister år 1,2 1,1 1,3 0,7 0 0,8 0,5 0,8 0,6 0,4 0,5 0,4 Andel førtidspensionister år 24,1 23,5 22,5 15,4 14,3 13,0 20,6 20,0 19,0 8,0 8,1 7,9 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS. Et 0 (nul) i tabellen, betyder så få (færre end 3), at det præcise tal af diskretionshensyn ikke er oplyst af Danmarks Statistik. Tabellen er eksklusive feriedagpenge. Andelen af borgere i den erhvervsaktive alder år, som klarer sig uden offentlig forsørgelse er faldet fra 45,1 % til 44,0 % i Jennumparken, mens den er steget fra 56,1 % i 2013 til 57,8 % i i Vangdalen. Glarbjergvej har et fald fra 50,7 % i 2013 til 48,4 % i, som klarede sig uden offentlig forsørgelse, mens andelen for Randers Kommune er steget fra 80,4 % i 2013 til 80,7 % i. Ingen af områderne har ændret sig mere end 3 % point, og tendensen er derfor behæftet med en vis usikkerhed. 14

15 Figur ,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel årige uden offentlig forsørgelse Jennumparken ,1 44,0 Jennumparken Vangdalen ,1 57,8 50,7 48,4 Vangdalen Glarbjergvej 2013 Glarbjergvej Randers kommune 2013 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS og egne beregninger 80,4 80,7 Randers kommune Andel uden offentlig forsørgelse i alt år Andel personer som modtager førtidspension Borgere på førtidspension er permanent ude af arbejdsmarkedet. Andelen af borgere på førtidspension er en indikator for den generelle sundhedstilstand i befolkningen. En høj andel på førtidspension tyder på mange med så store fysiske elle psykiske begrænsninger, at de ikke er arbejdsdygtige. Det fremgår af Figur 4.2 at 8,6 % af Randers Kommunes borgere i alderen år, modtog førtidspension i 2013 og 8,3 % i, mens de tilsvarende tal for Glarbjergvej er 20,8 % i 2013 og 19,6 % i, for Vangdalen 14,3 % i 2013 og 13,8 % i, og for Jennumparken 24,6 % i 2013 og 23,8 % i. Figur 4.2 Figuren viser udpluk af data fra Tabel 4.1 Andel førtidspensionister år, (fuldtidspersoner) 30,0 25,0 20,0 15,0 24,6 23,8 14,3 13,8 20,8 19,6 10,0 5,0 8,6 8,3 Andel førtidspensionister år 0,0 Jennumparken 2013 Jennumparken Vangdalen 2013 Vangdalen Glarbjergvej 2013 Glarbjergvej Randers kommune 2013 Randers kommune Kilde: Danmarks Statistik, KÅS 15

16 18-64 årige offentligt forsørgede fuldtidspersoner fordelt på arbejdsmarkedstilknytning De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller, mens ledige omfatter bruttoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. andre offentligt forsørgede, studerende, børn og unge, samt alderspensionister. Opgørelsen er i fuldtidspersoner i boligområderne og i Randers Kommune som helhed. At opgørelsen er i fuldtidspersoner betyder, at alle ydelsesperioder for alle beboere er lagt sammen og omregnet til hele år tilsvarende at deltids- og fuldtidsbeskæftigede på en virksomhed omregnes til årsværk. Tabel 4.2 viser, at der i henholdsvis Jennumparken, Vangdalen og på Glarbjergvej var 36,8 % beskæftigede, 46,0 % og 40,9 %, mens der i Randers Kommune var 71,0 % fuldtidspersoner i beskæftigelse pr Det fremgår også af tabellen, hvor stor en andel af beboerne i hvert boligområde og i Randers Kommune, der er uden for arbejdsmarkedet. I Jennumparken er det 56,4 % i, i Vangdalen 46,7 %, på Glarbjergvej 52 % og i Randers Kommune 25,2 %. Borgere der modtager en offentlig ydelse, er således stærkt overrepræsenterede i boligområderne i Nordbyen. Tabel 4.2 ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING: (18-64 år), Den samlede arbejdsstyrke opgjort den 1. januar året efter: Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Kilde: Danmarks Statistik, KÅS Jennumparken Vangdalen Glarbjergvej Randers kommune ,2 38,8 36,8 46,6 45,1 46,0 40,1 39,7 40,9 71,9 71,4 71,0 6,8 7,2 6,9 5,7 7,7 7,3 4,9 7,1 7,1 4,0 3,8 3,8 56,0 54,0 56,4 47,7 47,2 46,7 55,0 53,2 52,0 24,1 24,8 25,2 Tabel 4.3 på næste side, viser beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsmarkedet, fordelt på aldersgrupper og dansk hhv. udenlandsk oprindelse. Andelen af beboere i boligområderne og i Randers Kommune er fordelt på socioøkonomisk status i fuldtidspersoner. Det fremgår af tabellen og af Figur 4.2 at ændringerne i andelene af beskæftigede og gruppen uden for arbejdsmarkedet, i perioden 2012-, har været en stigning på 0,4 procent point i Jennumparken, et fald på 1 procent point i Vangdalen, et fald på 3 procent point på Glarbjergvej og en stigning på 1,1 procent point for hele Randers Kommune. Figur 4.3 Uddrag af Tabel 4.3: Andel Personer år fordelt på socioøkonomisk, opgjort 1. januar året efter ,0 54,0 56,4 55,0 53,2 52,0 46,647,7 45,147,246,046,7 37,2 38,8 40,1 39,7 40,9 36,8 71,9 71,4 71,0 24,1 24,8 25, Jennumparken Glarbjergvej Vangdalen Randers kommune Beskæftigede Uden for arbejdsmarkedet Kilde: Danmarks Statistik, KÅS 16

17 Tabel 4.3 Andel Personer år fordelt på socioøkonomisk status i procent: år år år Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsmarkedet Kilde: Danmarks Statistik, KÅS (pr. ultimo november, opgjort 1. januar året efter). (Afrundede tal, idet nogle værdier er udeladt af diskretionshensyn). Jennumparken Glarbjergvej Vangdalen Randers kommune

18 5. Uddannelsesgrad Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Boligområderne er mere udfordrede af et relativt lavt uddannelsesniveau, end Randers Kommune som helhed. Udviklingen fra 2012 til tyder på, at der er en lille bevægelse hen imod, at flere har mere end blot grundskolen som højeste uddannelse i Nordbyen. På samme måde er der en begyndende tendens til at erhvervs- og kort videregående uddannelse og mellemlang og lang videregående uddannelse er svagt stigende i Nordbyen, om end der er meget langt op til Randers Kommune som helhed. Andel af personer i aldersgruppen år, fordelt efter højeste uddannelsesniveau i pct. pr. 1. januar ,8 % af Jennumparkens beboere i alderen år, har grundskolen 1 som den højeste fuldførte uddannelse i. Den resterende del, har enten en højere uddannelse, uoplyst uddannelse, eller er i gang med en uddannelse. Det tilsvarende tal for Glarbjergvej er 37,5 % med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. For Vangdalen er tallet 36,0 %, mens det for Randers Kommune er 19,9 %. Figur 5.1 viser, at Nordbyen er præget af et lavere uddannelsesniveau end Randers Kommune som helhed. I Nordbyområdet har næsten omkring 40 % kun en grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, mens det i Randers Kommune er ca. 20 %. Andelen af borgere i Randers Kommune der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse er omkring 3 gange så høj som i boligområderne i Nordbyen (spændende fra 4,2 % på Glarbjergvej til 16,0 % I Randers Kommune i ). Andelen med en ungdomsuddannelse, kan ikke opgøres på boligområder. KÅS tallene viser andelen med gymnasiale uddannelser, men en del af KÅS tallenes Erhvervs- og kort videregående uddannelse gruppe, er også en del af ungdomsuddannelserne. Det lave uddannelsesniveau kan i høj grad være en medvirkende årsag til, at beskæftigelsen blandt beboerne i Nordbyen er lavere end i resten af Randers Kommune. 1 Grundskolen varer 10 år (børnehaveklasse efterfulgt af klasse), med 10. klasse som et frivilligt år derudover 18

19 Figur 5.1 Andel af årige, fordelt på højeste fuldførte uddannelse eller igangværende uddannelse 1. januar % 80% 60% 40% 20% 0% 16,0 14,3 17,7 17,4 19,0 18,7 16,4 16,6 9,1 11,1 6,4 2,5 8,1 5,5 5,1 2,9 3,8 4,2 5,7 7,1 3,4 4,0 15,3 16,0 27,2 29,1 23,8 3,9 3,8 7,0 25,8 5,6 39,9 37,5 39,4 36,0 Glarbjergvej 2013 Glarbjergvej Vangdalen 2013 Vangdalen 23,8 22,8 4,8 4,7 43,5 44,8 Jennumparken 2013 Jennumparken 40,2 39,6 5,0 5,1 20,6 19,9 Randers Kommune 2013 Randers Kommune år Grundskole år Gymnasial uddannelse år Erhvervs- og kort videregående uddannelse år Mellemlang og lang videregående uddannelse år Uoplyst uddannelse år Uddannelsessøgende (i gang med uddannelse) Kilde: Danmarks Statistik, KÅS Alt peger på, at et lavt uddannelsesniveau gør det vanskeligere at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor væsentligt, at arbejde med uddannelsesniveauet i Nordbyen. For dem der er registreret med en afsluttet gymnasial uddannelse eller højere niveau, som højeste uddannelse, viser tallene, at der ikke er den store forskel mellem boligområderne og Randers Kommune. Med hensyn til mellemlange og lange videregående uddannelser, er der en væsentlig større andel i Randers Kommune end i Nordbyen, som har mellemlange og lange videregående uddannelser som højeste gennemførte uddannelse. Andelen af personer som er i gang med en uddannelse er generelt en anelse højere i Nordbyen, end i Randers Kommune som helhed. Der kan dog ikke siges noget om, hvilket uddannelsesniveau personerne er i gang med at fuldføre. Tabel 5.1 viser beboerne i Nordbyen og i Randers Kommune fordelt på alder og højeste gennemførte uddannelsesniveau. Billedet er generelt, at uddannelsesniveauet er lavere i Nordbyen end i Randers Kommune. 19

20 Tabel 5.1 Personer fordelt på højeste fuldførte uddannelse eller igangværende uddannelse 1. januar 2012 : år år år Glarbjergvej Vangdalen Jennumparken Randers kommune ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Grundskole 44,8 39,9 37,5 39,9 39,4 36,0 44,5 43,5 44,8 21,5 20,6 19,9 Gymnasial uddannelse 3,6 3,9 3,8 4,9 7,0 5,6 3,9 4,8 4,7 5,0 5,0 5,1 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 26,2 27,2 29,1 24,7 23,8 25,8 23,4 23,8 22,8 40,5 40,2 39,6 Mellemlang og lang videregående uddannelse 3,8 3,8 4,2 4,7 5,7 7,1 3,6 3,4 4,0 15,2 15,3 16,0 Uoplyst uddannelse 7,3 9,1 11,1 5,2 6,4 8,1 4,8 5,5 5,1 2,2 2,5 2,9 Uddannelsessøgende (i gang med uddannelse) 14,3 16,0 14,3 20,6 17,7 17,4 19,7 19,0 18,7 15,5 16,4 16,6 6,5 7,1 8,0 10,5 8,7 7,3 10,0 10,4 11,2 6,1 6,2 6,1 Grundskole 0,9 0,4 0,9 1,7 1,1 0,9 0,6 0,7 1,9 0,4 0,3 0,3 Gymnasial uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mellemlang og lang videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Uoplyst uddannelse 0,0 0,1 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Uddannelsessøgende (i gang med uddannelse) 5,7 6,6 6,8 8,6 7,5 6,4 9,4 9,7 9,3 5,7 5,8 5,8 23,2 24,5 24,1 21,9 26,8 27,5 20,7 20,5 22,1 21,0 21,6 22,1 Grundskole 10,2 8,7 8,2 8,2 8,9 8,8 8,3 7,0 8,1 4,1 3,9 3,9 Gymnasial uddannelse 1,0 1,5 1,6 0,9 2,5 1,9 0,2 1,0 1,2 1,8 1,9 1,9 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 3,8 4,1 4,6 2,2 4,2 4,3 3,1 4,0 3,5 4,9 4,8 4,9 Mellemlang og lang videregående uddannelse 0,3 0,7 1,0 0,4 0,6 0,7 0,6 0,6 0,8 1,1 1,1 1,2 Uoplyst uddannelse 1,3 2,3 3,1 2,2 3,0 2,4 0,8 0,8 0,9 0,8 0,9 1,0 Uddannelsessøgende (i gang med uddannelse) 6,5 7,0 5,5 7,9 7,7 9,4 7,7 7,0 7,6 8,3 9,0 9,1 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS 20

21 Nedenstående tabel viser om andelen af personer med et givet højeste uddannelsesniveau er steget eller faldet i perioden Tabel 5.2 Personer fordelt på højeste fuldførte uddannelse eller igangværende uddannelse 1. januar Ændring fra 2012-: Glarbjergvej Vangdalen Jennumparken Randers kommune % ændring % ændring % ændring % ændring år 0,0 0,0 0,0 0,0 Grundskole -7,3-3,9 0,3-1,6 Gymnasial uddannelse 0,2 0,7 0,8 0,1 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 2,9 1,1-0,6-0,9 Mellemlang og lang videregående uddannelse 0,4 2,4 0,4 0,8 Uoplyst uddannelse 3,8 2,9 0,3 0,7 Uddannelsessøgende (i gang med uddannelse) 0,0-3,2-1,0 1, år 1,5-3,2 1,2 0,0 Grundskole 0,0-0,8 1,3-0,1 Gymnasial uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Mellemlang og lang videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Uoplyst uddannelse 0,3-0,2 0,0 0,0 Uddannelsessøgende (i gang med uddannelse) 1,1-2,2-0,1 0, år 0,9 5,6 1,4 1,1 Grundskole -2,0 0,6-0,2-0,2 Gymnasial uddannelse 0,6 1,0 1,0 0,1 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 0,8 2,1 0,4 0,0 Mellemlang og lang videregående uddannelse 0,7 0,3 0,2 0,1 Uoplyst uddannelse 1,8 0,2 0,1 0,2 Uddannelsessøgende (i gang med uddannelse) -1,0 1,5-0,1 0,8 Kilde: Danmarks Statistik, KÅS, egne beregninger Et negativ tal, betyder at andelen med det pågældende uddannelsesniveau er faldet fra 2012 til. Det fremgår således, at andelen af borgere i Vangdalen med grundskolen som den højest gennemførte uddannelse, er faldet med 3,9 % for de årige, mens den for de årige er steget med 0,6 %. 21

22 6. Færre kontanthjælpsmodtagere Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Områderne er udfordret af en noget større andel langvarige kontanthjælpsmodtagere end Randers Kommune som helhed. Udviklingen fra til 2015 tyder ikke på, at der er færre kontanthjælpsmodtagere i områderne (ingen tal fra før, da de er præget af anden lovgivning jf. kontanthjælpsreformen). Jf. målet om øget beskæftigelsesgrad er der dog en væsentlig forøgelse af aktiverede på offentlig forsørgelse, hvilket alt andet lige må betyde, at mange af kontanthjælpsmodtagerne er i aktivering under en eller anden form (ressourceforløb løntilskud etc.). Ved opgørelsen pr , havde en kontanthjælpsmodtager 2 i Jennumparken i gennemsnit modtaget kontanthjælp i dage, mod 843 dage for Randers Kommune som helhed (Figur 6.1). Der skelnes mellem to kategorier af kontanthjælpsmodtagere; jobparate og aktivitetsparate. De jobparate er karakteriseret ved, at de ikke har problemer udover ledighed. De vil med andre ord kunne påbegynde et job straks. De kan dog have barrierer i form af manglende kvalifikationer. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er karakteriseret ved, at de har problemer udover ledighed. Det kan f.eks. være misbrugsproblemer. Varigheden på kontanthjælp kan influeres af konjunkturerne, og for den enkelte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager også af omfanget af de udfordringer den enkelte har. Figur Gennemsnitlig varighed af kontanthjælp (dage) varighed gns (dage) Glarbjergvej 2015 Jennumparken 2015 Vangdalen 2015 Randers kommune 2015 Kilde: Egne fagsystemer/gis, data for september og pr for Antallet og varighed (dage) af kontanthjælpsmodtagere, pr Figur 6.1 viser varigheden af kontanthjælpsforløb opgjort i gennemsnitligt antal dage i hvert af de 3 boligområder og i Randers Kommune. Varigheden er lavest i Randers Kommune med 843 dage i gennemsnit. På Glarbjergvej er det 2 Kontanthjælpslignende ydelser: Kontanthjælp (60 årige uden pensionsret), Kontanthjælp og aktivering, Kontanthjælp, introduktionsprogram, uddannelseshjælp 22

23 tilsvarende tal og i Vangdalen er den gennemsnitlige varighed 955 dage. I Jennumparken er det gennemsnitlige antal dage på 1.327, hvilket er væsentligt højere end i de andre to boligområder og i Randers Kommune. Man kan se, at borgere i Randers Kommune modtog kontanthjælp2 pr Tilsvarende viser opgørelsen for Glarbjergvej, at der var 213 modtagere af kontanthjælp. I Jennumparken var der 174 modtagere af kontanthjælp, og for Vangdalen er tallene 104 modtagere af kontanthjælp. Tabel 6.1 Antallet af kontanthjælpsmodtagere, og varighed med ydelsen (dage), pr. september og pr : Glarbjergvej Jennumparken Vangdalen Randers kommune ) Antal borgere som modtager kontanthjælp Gennemsnitlig varighed (dage) ) Borgere i alt (18-64 år) Andel med kontanthjælp ) Kontanthjælp (60 årige uden pensionsret), Kontanthjælp og aktivering, Kontanthjælp, introduktionsprogram, uddannelseshjælp. 2) Kilde: Borgere i alt er borgere i alderen år, fra egne fagsystemer pr. september og fra Danmarks Statistik KÅS tal, pr Kontanthjælpsmodtager antal og varighed er fra egne fagsystemer. 23

24 Andel borgere med kontanthjælp i de tre boligområder og i Randers Kommune Figur 6.2 viser andelen af borgerne i de tre boligområder og i Randers Kommune, som modtager kontanthjælp. Den største andel beboere som modtager kontanthjælp pr , findes på Glarbjergvej med 25 %. Jennumparken og Vangdelen har henholdsvis 23 % og 21 %. I Randers Kommune er der 5 % af befolkningen som modtager kontanthjælp. Figur 6.2 Procent andel årige borgere, som modtager kontanthjælp Procent andel med kontanthjælp, opgjort pr og ,5 24,7 Glarbjergvej ,8 22,6 Jennumparken ,3 20,8 Vangdalen Boligområde ,2 5,2 Randers kommune 2015 Andel med kontanthjælp Kilde: Egne fagsystemer/gis 24

25 7. Færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Et øjebliksbillede for antallet af anbringelser pr. 1. juni 2015, viser tydeligt, at der er forholdsmæssigt flere børn i Nordbyen, som bliver anbragt uden for hjemmet undtagen i Vangdalen. Udviklingen kan tolkes som svagt positiv i Jennumparken og i særdeleshed i Vangdalen, der nu ligner resten af Randers Kommune, fra 2013 til Glarbjergvej skiller sig ud ved ikke at have samme udvikling og opvejer desværre den gode udvikling i de to andre områder. Det skal også understreges, at det er meget små populationer at lave tallene på, så selv små udsving giver udslag i procentberegningerne. 253 børn var anbragt i alt. 49 børns forældre bor ikke længere i Randers Kommune. Man kan således ikke placere disse i forhold til Nordbyen eller Randers Kommune samlet set. Den største del af stigningen på 50 anbragte børn i Randers Kommune fra -2015, hænger altså sammen med, at forældrene i stigende omfang bor i Randers Kommune og ikke uden for kommunen, idet stigningen i antal anbragte børn, totalt er steget med 16 i samme periode. I Randers Kommune er andelen af anbragte børn 0,8 %, mens den er 4,6 % på Glarbjergvej, 3,5 % i Jennumparken, og 1,0 % i Vangdalen. Tabel 7.1 Glarbjergvej Jennumparken Vangdalen Randers Kommune ) Antal borgere ) Antal børn, 0-17 år ) antal anbragte børn ) Pct. andel anbragte børn 3,6 4,2 4,6 4,0 3,6 3,5 1,4 1,3 1,0 0,6 0,6 0,8 Antal forsørgere Total Antal anbragte børn uden for Randers Kommune Forsørgere Antal forsørgere uden for Randers Kommune Anbragte børn Anbragte børn i alt som Randers Kommune betaler for Kilde: Egne fagsystemer/gis og Danmarks Statistiks KÅS tal. 1) Antal borgere/børn er pr Danmarks Statistiks KÅS tal 2) De anbragte børn er med i det samlede antal børn i de enkelte områder, og er talt med i et givent område, hvis forældremyndighedsindehaveren bor i området, selvom barnet ikke gør, ud fra en antagelse om at barnet ville have boet i området, hvis det ikke var anbragt uden for hjemmet. Antal anbragte børn er pr , 1.7., ) Andel anbragte børn i forhold til antal børn i områderne. andel er korrigeret pga. beregningsfejl i materialet fra oktober. 25