Virksomhedsplan Lindevangen & Lærkehøj

Transkript

1 Virksomhedsplan 2011 Lindevangen & Lærkehøj

2 Lindevangen Lindevangs Allé Frederiksberg post@lindevangen.dk Forstander: Søren Romar Daglig leder: Annette Mainz Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg mail@laerkehoej.dk Forstander: Søren Romar Daglig leder: Pernille Mikkeline Brandt Vi har overenskomst med Frederiksbergs Kommune

3 Indledning Lindevangen og Lærkehøj i tal Belægningsprocenter Betalings kommune Fordeling af mænd og kvinder Lindevangen Alder Statsborgerskab og fødeland Forsørgelsesgrundlag Udskrivninger Værkstedet Bofællesskabet Terrassen Lærkehøj Ny leder Alder Statsborgerskab Forsørgelsesgrundlag Udskrivninger Nyt beboerkøkken Ombygning værelser Hjemløsestrategien Hjemløsestrategiens formål Frederiksberg Kommunes Hjemløseplan De nye tiltag på Frederiksberg Hjemløsestrategiens metodeudvikling og afprøvning Metoderne Individual Case Manager (ICM) Critical time intervention (CTI) Udredning og Plan Opsøgende og kontaktskabende arbejde Boligtilbuddene under Hjemløseplanen Alternative herbergspladser Særlige ungdomsboliger Bofællesskabet Udsigten Akutboliger og samarbejdet omkring Særboliger Samarbejdet mellem kommunens Gadeplansindsats og Lærkehøj Udredning og Plan Hjemløsestrategien Særlige udfordringer Etablerede tilbud Bostøtten Natvarmestuen Frostvagter Projektet Fokusaftale Mål for

4 Indledning Siden 1970 har den selvejende institution Lindevangen i samarbejde med Frederiksberg Kommune drevet herberget Lindevangen og siden 2002 herberget Lærkehøj. Der er udfærdiget 2 driftsoverenskomster mellem Frederiksberg Kommune og Den selvejende institution Lindevangen. Boformerne er tilknyttet KFUKs sociale arbejde, som ejer bygningerne. Der er indgået én Fokusaftale for mellem Socialafdelingen i Frederiksberg Kommune og forstanderen for Lindevangen og Lærkehøj. Det samlede tilbud består af: Lindevangen: Herberg med 26 pladser heraf 1 akutplads Bofællesskabet Terrassen med 5 pladser Bofællesskabet Udsigten med 4 pladser Bostøtten et efterværnstilbud, som støtter borgeren i egen bolig 7 alternative herbergspladser til unge mellem år 10 Særlige Ungdomsboliger til unge mellem år Værkstedstilbud med op til 7 pladser Lærkehøj: Herberg med 26 pladser Natvarmestue med 12 sovepladser Projektet - et tilbud til Natvarmestuebrugere 7 akutboliger til gadesovere i samarbejde med kommunens Gadeplansindsats 10 særboliger til gadesovere i samarbejde med kommunens Gadeplansindsats Opgaven og målsætning: Opgaven er at medvirke til at løse Frederiksberg Kommunens hjemløseproblem herunder at give midlertidigt eller længerevarende ophold til hjemløse og til særligt socialt udsatte grupper, herunder mennesker med misbrug og / eller psykiske lidelser. Det samlede tilbud drives efter Servicelovens 110. Organisation: Lindevangen og Lærkehøj har fælles bestyrelse, fælles forstander, et fælles MED-udvalg og begge boformer har et beboerråd. 2.

5 Indledning Bestyrelse: Den selvejende institution Lindevangen ledes af en bestyrelse bestående af mellem 5-7 medlemmer, heraf et medlem med særlig faglig ekspertise inden for institutionens arbejde. Der stilles 1 bestyrelsesplads til rådighed for Kommunen, såfremt denne måtte ønske at benytte denne plads. Endvidere deltager boformernes forstander, de 2 daglige ledere og 2 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsesmøderne, som afholdes minimum 4 gange om året. Ledelse: Ledelsen består af forstanderen og de 2 daglige ledere for henholdsvis Lindevangen og Lærkehøj. MED-udvalg: I 2007 blev det besluttet at oprette et fælles MED-udvalg for Lindevangen og Lærkehøj. MED-udvalget består af 9 personer: 3 ledelsesrepræsentanter og 3 valgte medarbejderrepræsentanter for henholdsvis Lindevangen og Lærkehøj. Beboerråd: På begge boformer er der Beboerråd bestående af beboere som vælges på det månedlige husmøde af de øvrige beboere. Beboerrådet medinddrages i beslutninger i huset ligesom de står for forskellige aktiviteter. 3.

6 Lindevangen og Lærkehøj i tal Lindevangen og Lærkehøj i tal: Fakta box: Lindevangen: Der har været indskrevet 86 personer i personer har været indskrevet 2 gange. Der har endvidere været indskrevet 23 forskellige børn. Udskrivninger: 63 personer er blevet udskrevet i Lærkehøj: Der har været indskrevet 74 personer i personer har været indskrevet 2 gange. Udskrivninger: 66 personer. Heraf er 8 personer udskrevet 2 gange. Belægningsprocenter Lindevangen har haft en meget høj belægningsprocent i En af grundene er at der i en længere periode boede et par på et værelse. Gennem hele året har der været rigtig mange henvendelser, hvilket har betydet at der har været fyldt op i huset stort set hele året. Belægningsprocenten på Lærkehøj er faldet lidt, hvilket primært skyldes: bl.a. renovering af værelser og en stor udskiftning af beboere i sommerperioden. Herunder 4 beboere som flyttede i det nyetablerede bofællesskab Udsigten. 4.

7 Lindevangen og Lærkehøj i tal Betalingskommuner 2010 Frederiksberg Kommune 93% Københavns Kommune 5% Gladsaxe Kommune 1% Fredericia Kommune 1% % Lindevangen I lighed med tidligere år er det primært Frederiksberg borgere som bliver indskrevet på Lindevangen. Frederiksberg Kommune 51% Københavns Kommune 33% Guldborgsund Kommune Brøndby Kommune Glostrup Kommune Ballerup Kommune Furesø Kommune Herlev Kommune 4% 2% 2% 1% 1% 1% Hvidovre Kommune 1% Slagelse Kommune Tårnby Kommune 1% 1% Viborg Kommune 1% Vordingborg Kommune 1% % Lærkehøj Der har i 2010 været flere udenbysborgere indskrevet på Lærkehøj, så det næsten er halvdelen af beboerne, som kommer fra andre kommuner. 5.

8 Lindevangen og Lærkehøj i tal Fordeling af mænd og kvinder 32% 12% 68 % 88 % Kvinder Mænd KKvinder Mænd 74 forskellige personer 84 forskellige personer Som i de foregående år har hovedparten af de indskrevne været mænd. Kønsfordelingen på Lindevangen ligner fordelingen på landsplan. Døgntaksterne for 2011 er følgende: Lindevangen: 853 kr. Lærkehøj: 1393 kr. 6.

9 Lindevangen Lindevangen rummer mange beboere med forskellige aldre og nationaliteter, samt børnefamilier og enlige. I 2010 boede der således borgere fra 25 forskellige nationaliteter, 12 børnefamilier og i alt 23 børn. Aldersgruppen har været fra nyfødt til 62 år. Lindevangens sammensætning af beboere giver et specielt liv i huset. Her fejres Jul og Påske, Ramadanens afslutning: Id, Fastelavns fest, og på husets fjernsyn kører der Bamse og Kylling, X factor, arabiske tv stationer og Champions League. Mange forskellige ønsker og behov. Lindevangens beboerråd har gennem hele 2010 været meget stabilt og aktivt. Beboerrådet har arrangeret mange forskellige aktiviteter, ligesom de har været medvirkende i processen om at renovere på husets fællesområder. Beboerrådet holder møde hver 14.dag med medarbejderne og der planlægges i fællesskab kommende husmøder. Husmøderne er for alle beboere og afholdes 1 gang om måneden. Der startes med fællesspisning, hvor beboerne på skift står for madlavning til alle. Alder 27% 32% 13% 14% 12% 2% 84 forskellige personer Lindevangen huser beboere i alle aldre, et faktum vi sætter meget pris på, da det er medvirkende til at skabe et dynamisk hus, hvor flere generationer skal fungere under samme tag. Der er dog en bekymrende stigning i indskrivningen af beboere i aldersgruppen 18 til 25 år. Denne gruppe udgjorde 27 % af de indskrevne i 2010, hvor den i 2009 var 19 %. Der er ingen entydige forklaringer på, hvorfor så mange unge henvender sig på vores boform. Nogle få unge er indskrevet i en relativ kort periode. De har blot brug for en kortvarig støtte, hvor der f.eks. arbejdes på, at den unge kommer på kollegium. Hovedparten af de unge har dog grundlæggende problemstillinger såsom psykiatriske, misbrugs- eller familiemæssige problemstillinger, som skal udredes. 7.

10 Lindevangen Statsborgerskab Fødeland 5% 11% 38% 57% 47% 42% 84 forskellige personer Dansk EU/Norden Udenfor EU/Norden Over halvdelen - 57 % - af Lindevangens 84 beboere er danske statsborgere. Ser man på beboernes fødeland er billedet anderledes. Kun 42 % er født her i Danmark. Mangfoldigheden skaber mange positive ting i huset, men det er også forbundet med udfordringer som handler om sprog og forskellige kulturelle barrierer, som kræver flere kompetencer og en ekstra indsats af medarbejdergruppen. Forsørgelsesgrundlag Kontanthjælp 63% Lønindkomst Pension Integrationsydelse Sygedagpenge 11% 8% 7% 6% SU 3% Arbejdsløshedsdagpenge 0 2% % I lighed med tidligere år afspejler forsørgelsesgrundlaget forskelligheden i Lindevangens beboergruppe. Hovedparten modtager kontanthjælp, men det er også vigtigt at bemærke, at knap 20 % har en lønindkomst, får sygedagepenge eller arbejdsløshedsdagpenge. 8.

11 Lindevangen Udskrivninger Den gennemsnitlige indskrivningsperiode har været 4 måneder. 10 beboere boede på Lindevangen under 1 måned. 4 beboere boede 1 år eller mere, og 2 af de beboere, der var indskrevet over 1 år var godkendt til bolig via Frederiksberg Kommune og ventede på bolig i lang tid. Der har været 63 udskrivninger i beboere er flyttet i egen bolig, heraf fik 13 af dem anvist en bolig af Frederiksberg Kommune og en enkelt har fået anvist en bolig fra Københavns Kommune. 9 flyttede til anden 110, hvilket primært fik anvist de unge 18 til 25 årige, som er blev indskrevet i de nyetablerede Alternative herbergspladser. 5 blev udskrevet til gaden. Det er naturligvis 5 for meget, da det ofte betyder, at der ikke er en egentlig plan for beboeren, men i forhold til tidligere år er der tale om et stort fald. I 2009 var tallet 11. Det har været vigtigt for Lindevangen at arbejde på at undgå disse udskrivninger, da disse beboere ofte henvender sig igen på et senere tidspunkt. Udskrevet til Egen bolig Andet 9 Venner 7 Udlandet 5 Værelse 2 Krim. forsorgen 2 Psyk. hospital 2 63 forskellige personer 9.

12 Lindevangen Værkstedet Der har været 4 borgere ansat i Virksomhedspraktikker som er forløb af forskellig varighed. Alle mænd mellem 40 og 55 år. Formålet med forløbene har været en afklaring eller afprøvning af arbejdsevnen. De borgere der henvises til Værkstedet opleves at have flere tunge problemstillinger end tidligere, specielt psykiatriske. Værkstedets force er at man kan skræddersy forløb som på en meget værdig måde giver borgeren de bedste betingelser for at afprøve og udvikle kompetencer. De ansatte har medvirket til dels den daglige vedligeholdelse, herunder genetablere have og udendørsarealer efter facaderenoverings afslutning, samt forbedringer der er foretaget i huset. Der er i 2010 lavet nye bade- og toiletforhold i kælderen. I samarbejde med Lindevangens beboerråd er der malet og indrettet Cafe og TVstue, herunder fremstilling af computer- og tvborde. Bofællesskabet Terrassen Der har boet 10 forskellige beboere i bofællesskabet i Beboerne, som alle kommer fra Lindevangen, er vurderet til at have et mindre behov for støtte end de øvrige beboere på boformen. Der er 2 medarbejdere tilknyttet bofællesskabet, der dels fungerer som kontaktperson for den enkelte beboer men også arbejder med hele gruppen. 10.

13 Lærkehøj På Lærkehøj har der i 2010 boet 74 forskellige beboere, hvoraf 17 beboere har været indskrevet 2 gange. Der har været 95% belægning. Belægningsprocenten har været lidt lavere end de forgående år, hvilket bl.a. skyldes at der i løbet af sommeren blev oprettet et nyt Bofællesskab: Udsigten, hvor 4 af Lærkehøjs beboere flyttede op. Ny leder I december 2010 valgte Lærkehøjs daglige leder at stoppe. Martin Jeberg Kjær har været med fra Lærkehøjs start i Martin var i begyndelsen pædagogisk medarbejder, og i 2006 blev han ansat som daglig leder. Lærkehøj har derfor ansat en ny daglig leder. Det blev Pernille Mikkeline Brandt, som er startet på Lærkehøj d Pernille er uddannet sygeplejerske og kommer fra en stilling som leder af Forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød. Alder 34% 32% 19% 7% 7% 1% 74 forskellige personer Aldersfordeling er stort set det samme som de tidligere år. Der har været indskrevet 5 personer under 25 år, hvoraf en er flyttet ud i de nyoprettede Alternative herbergspladser. Statsborgerskab 7% 4% Dansk 89% Statsborger i EU/Norden Statsborger udenfor EU/Norden 74 forskellige personer Ca. 90 % af beboerne på Lærkehøj er danske statsborgere. Ca. 10 % af dem er født i lande uden for EU, og er efterfølgende blevet danske statsborgere. 11.

14 Lærkehøj Forsørgelsesgrundlag Kontanthjælp 67% Pension 26% Ingen Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge 3% 1% 3% Det er 74 personer % Som det fremgår af tallene er hovedparten af beboernes forsørgelsesgrundlag kontanthjælp eller pension. 2 beboere havde ingen indtægt, da de blev indskrevet, og der er ingen som har haft et lønnet arbejde i Udskrivninger I 2010 blev der ialt udskrevet 66 personer. 8 af disse personer er blevet udskrevet 2 gange i løbet af året. Det er 20 udskrivninger flere end året før. Der er 19 beboere, som har været indskrevet under 1 måned og 6 beboere som har været indskrevet over 1 år. Den længste indskrivning har været på næsten 3 år. I gennemsnit har beboerne boet på Lærkehøj i lidt under 5 måneder (145 dage), hvilket er et fald på 2 måneder i forhold til året før. Der er 15 personer, som er flyttet til andre 110 boformer. Heraf er 4 flyttet i vores nye bofællesskab Udsigten. Endvidere har der været 5 beboere, som har boet på Lærkehøj, fordi de har haft karantæner fra andre herberger, og som efterfølgende er flyttet tilbage til det herberg de kom fra. Af de 12 beboere som er flyttet på gaden er 11 af dem udenbysborgere. 4 blevet bortvist og 3 er blevet udskrevet pga. udeblivelse. Resten har selv valgt at fraflytte uden andet opholdssted eller pga. manglende huslejebetaling. Udskrevet til Egen bolig Intet/gaden 12 Døgnbehandling 11 Andet/uoplyst 4 Krim. forsorgen 5 Venner 3 Psyk. hospital Død 1 66 forskellige personer 12.

15 Lærkehøj Nyt beboerkøkken Efter forespørgsler fra beboere om selvstændighed i forhold til madlavning og tanker om botræningsforløb og madgrupper fra medarbejdernes side, blev det besluttet at etablere et beboerkøkken i en tidligere opholdstue på 2. sal. Køkkenet blev færdigt i begyndelsen af 2010, og kom for alvor i brug i april måned. Det er muligt for en enkelt beboer at booke køkkenet til sig selv, eller som en gruppe til at lave mad og spise sammen i køkkenet. Man kan efter aftale have gæster til spisning i køkkenet, hvilket ellers kun har været en mulighed på eget værelse. Efter en del startvanskeligheder med bookning og diverse inventar som forsvandt, er tiltaget blevet en rimelig succes og køkkenet har været i brug ca. hver anden dag. Det har dog primært været den samme gruppe af beboere, som har brugt køkkenet. Tankerne om faste madgrupper styret af medarbejdere har været sværere at få implementeret som fast aktivitet. Dels pga. den skiftende beboergruppe og forskellige interesser. Der har dog været flere køkkenaktiviteter i form af en rockmiddag, billiardturneringsmiddag, julekagebagning m.m. Tanken om at anvende køkkenet i botrænings-øjemed er endnu ikke fast implementeret. Ombygning værelser Tidligere har Lærkehøj i alt haft 8 små beboerværelser, hvor værelserne 2 og 2 har delt 1 toilet/ bad samt et lille fælles opholdsrum. Det har i perioder været svært at matche beboere 2 og 2, som skal deles om toilet og bad, og det har ind imellem skabt problemer. Vi besluttede derfor at lave en ombygning i starten af 2010, hvor vi flyttede 2 etagekontorer og inddragede 2 handicaptoiletter. Det har betydet at 4 af de små værelser har fået eget bad og toilet, og at vi kun har 2 x 2 dobbeltværelser tilbage. Ombygningen har betydet disse beboerværelser er blevet bedre og at det er enklere at fordele værelser. 13.

16 Hjemløsestrategien Hjemløsestrategiens formål: at nedbringe antallet af hjemløse, der sover på gaden at finde andre løsninger til unge end en plads på forsorgshjem at begrænse opholdstiden på forsorgshjem til 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. Frederiksberg Kommune indgår, som en del af i alt 8 kommuner, i Hjemløsestrategien og udfra den vedtog kommunalbestyrelsen i 2009 en Hjemløseplan, som indebærer en række nye tilbud til hjemløseområdet. Frederiksberg Kommunes Hjemløseplan Hjemløseplanen indeholder bl.a. etablering af nye tilbud, som indbefatter møblerede akutboliger og boliger med tilknyttede bostøttemedarbejdere til hjemløse, der ellers har sovet på gaden. I relation til de unge hjemløse er der etableret alternative herbergsboliger samt boliger med bostøtte. Det vil sikre mere differentierede tilbud til de unge, end tilfældet er i dag, hvor en del unge opholder sig på kommunens herberger. Også de personer, der har opholdt sig længst tid på herbergerne, kommer til at nyde godt af planen. For denne gruppe af mennesker er der oprettet et bofællesskab, som med den rette støtte vil sikre, at færre kommer til at opholde sig på herberg i uhensigtsmæssig lang tid. Hele fundamentet for hjemløsestrategien er, at de nye tilbud bakkes op af flere midler til personale og udvikling af nye metoder i arbejdet. Alle hjemløse, som kommer til at nyde godt af de nye tilbud, vil således blive hjulpet på vej via den indsats, som passer bedst til den enkeltes livssituation. Implementeringen foregår løbende i årene , og er i perioden støttet af midler fra Hjemløsestrategien. I Frederiksberg Kommune er det besluttet, at hjemløsestrategien bliver udmøntet af henholdsvis Lindevangen / Lærkehøj og kommunens Gadeplansindsats. Lærkehøj har ansvaret for Akutboliger for gadesovere og implementeringen af Udredning og Plan på Lærkehøj. Derudover er der et tæt samarbejde med den kommunale Gadeplansindsats om Særboligerne til voksne over 25 samt Akutboligerne. Lindevangen har ansvaret for de Alternative herbergspladser for unge og de Særlige ungdomsboliger for unge og Bofællesskabet Udsigten. Udover etableringen af differentierede tilbud, satses der via bostøttemetoderne, Udredning og plan og en Opsøgende- og kontaktskabende indsats på en række aktiviteter, der sigter mod, at borgeren på mellemlang sigt oplever øget selvværd, forbedrede sociale relationer samt kompetencer til at leve og føle sig hjemme i egen bolig. På lang sigt er målet at opnå et mere stabilt og værdigt liv, og at opnå og fastholde en permanent boligsituation. Årsagskæden angiver de handlinger og aktiviteter der (skal) samarbejdes med borgeren om i det daglige pædagogiske arbejde. Socialpædagogisk støtte Resultater på kort sigt Øget selvværd Forbedrede sociale relationer Kompetence til at leve i egen bolig Afklare forsørgelse Et mere stabilt og værdigt liv En mere selvstændig boligsituation 14.

17 Hjemløsestrategien De nye tiltag på Frederiksberg Frederiksberg Kommune ansatte i slutningen af 2009 projektleder Jesper Berthelsen, som har fået ansvaret for at koordinere arbejdet med kommunens hjemløseplan. Han har på en meget engageret og konstruktiv måde været medvirkende til at planen er kommet rigtig godt fra start. Et af de første væsentlige punkter i planen var at få skaffet egnede boliger til både gadesovere, unge hjemløse samt en lejlighed til etablering af et Bofællesskab. Med politisk opbakning og i et meget fint samarbejde med Frederiksberg Kommunes ejendomsafdeling (FK-ejendom), er det lykkedes at skaffe 18 mindre lejligheder i kommunens ejendomme. 7 akutlejligheder og 4 særboliger til Gadesovere, 7 alternative herbergspladser til unge under 25 år. Hovedparten er etværelses lejligheder beliggende i Finsens Have. Det er også lykkedes at indgå en meget flot aftale med Frederiksberg Forenede Boligselskab (FFB) om i alt 16 (evt. 20) særboliger til henholdsvis gadesovere og unge hjemløse. Endvidere er der indgået en aftale om en større lejlighed til et Bofællesskab med plads til 4 5 beboere. Vores vurdering er, at der er indgået en fremadrettet aftale med henholdsvis FK-ejendom og FFB og der er fulgt op med konstruktive samarbejdsaftaler, som sikrer at vi fortløbende er i konstruktiv dialog med alle parter. Hjemløsestrategiens metodeudvikling og afprøvning Hjemløsestrategiens metodeudvikling og afprøvning foregår i ovenfornævnte boliger, på herbergerne og på gadeplan. Vi skal i perioden frem til december 2012 afprøve og evaluere fastlagte bostøtte-metoder og værktøjet Udredning og Plan. Der ud over skal vi udvikle en metode til det Opsøgende- og Kontaktskabende arbejde. Metodeudvikling kan beskrives som en proces, der starter fra bunden med at udvikle procedurer, arbejdsgange og indhold, samt målsætninger. Processen foregår løbende med at udvikle tilgange og beskrivelser undervejs og har mere fokus på udvikling end evaluering af effekter. Metodeafprøvning kan beskrives som f.eks. afprøvning og tilpasning af en kendt og dokumenteret metode i en anden kontekst. Evalueringen af effekter spiller her en større rolle end metodeudviklingen. 15.

18 Hjemløsestrategien Det er vigtigt at evaluere effekten af de enkelte metoder, og måle om metoderne virker i forhold til sammenhængen de benyttes i. For bostøttemetoderne måles der på om, disse er virksomme i forhold til at opnå og fastholde en stabil boligsituation for den enkelte borger, og om metoderne er medvirkende til at afhjælpe og forebygge hjemløshed. For metoden Udredning og plan måles der overordnet på, om metoden afkorter opholdstiden på Herberget og om metoden understøtter en indsats, der hurtigere giver borgeren mulighed for, at opnå en stabil boligsituation. Det være sig enten egen bolig eller et andet relevant botilbud. For den Opsøgende og Kontaktskabende indsats forholder det sig anderledes, da det her handler om at udvikle en metode eller beskrive erfaringer med det Opsøgende og Kontaktskabende arbejde, der har vist sig effektfuld. Der måles både på individniveau og på den samlede indsats omkring de enkelte metoder. Metoderne Individual Case Manager (ICM) Formål: Formålet med Case Manager indsatsen er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer, styrke borgerens sociale og familiære netværk samt at styrke borgerens integration i lokalsamfundet. Med borgerens integration i lokalsamfundet menes, at borgeren skal introduceres til allerede eksisterende tilbud og på sigt kunne profitere af disse, således at case manager indsatsen kan udfases. Indhold: Empowerment er et vigtigt element i Case Manager metoden. Det er Case Managerens opgave gennem samarbejde med og støtten til borgeren, at sætte ham eller hende i stand til at handle og opnå kontrol over eget liv. Case managerens opgave handler også om, at skabe overblik og sammenhæng i den enkelte borgers liv (samlede støtte- og handlingsmæssige behov) via støtten i dagligdagen. Der arbejdes yderligere ud fra et Recovery-perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at komme sig og blive (re) integreret i samfundet. Målgruppe: Målgruppen er personer med komplekse problemer og et langvarigt behov for mangeartede indsatser, eksempelvis hjemløse/ tidligere hjemløse med en sindslidelse og eller et misbrug. Der er tale om borgere, som har behov for hjælp til at skabe overblik og sammenhæng i forhold til deres samlede støtte- og behandlingsmæssige behov og ønsker. 16.

19 Hjemløsestrategien Critical Time Intervention (CTI) Formål: Samme som Individual Case Manager. Indhold: CTI anvendes til at sikre en god overgang fra en institutionslignende bolig til egen bolig. Indsatsen forløber over 9 måneder og er opdelt i 3 overordnede faser med specifikke indsatser og fokusområder. Arbejdet foregår ud fra et recovery-perspektiv og empowerment er en integreret del af metoden. Målgruppe: Borgere som er ved at flytte fra en institutionslignende bolig til egen bolig og hvor det vurderes at borgeren med en 9 måneders CTI indsats vil være i stand til at klare sig i egen bolig og kunne profitere af allerede eksisterende tilbud i lokalområdet. Udredning og plan Formål: Udredning og Plan er en metode til at systematisere og effektivisere indsatsen overfor hjemløse med henblik på at mindske deres afhængighed af SL 110 boformer. Til dette udarbejdes en plan for den støtte borgeren skal modtage for at opnå mål, der er fastlagt i samråd med borgeren. Indhold: Et udredningsskema der belyser borgerens situation som er orienteret i forhold til 8 domæner bolig, økonomi, beskæftigelse og uddannelse, helbred, familie og netværk, interesser, kriminalitet, sociale færdigheder, samt en sammenfatning og borgerens kommentar. Målgruppe: Borgere som er i berøring med en boform. Opsøgende og kontaktskabende arbejde Formål: Det opsøgende og kontaktskabende arbejde skal skabe rammerne for, at borgeren styrker sine muligheder for og kompetencer til at benytte samfundets muligheder og eksisterende tilbud. Indhold: Opbyggelsen af tillid og en god relation er afgørende for samarbejdet. Der samarbejdes med borgeren på dennes præmisser. Målgruppe: De mest socialt udsatte og isolerede hjemløse, sindslidende og eller stof- og alkoholafhængige. Det opsøgende og kontaktskabende arbejde starter ved første møde med borgeren fx i Lærkehøjs Natvarmestue og via Projektet. 17.

20 Hjemløsestrategien Boligtilbuddene under Hjemløseplanen Alternative herbergspladser: Der er i forbindelse med Hjemløsestrategiens målsætning om, at ingen unge mellem år skal indskrives på hhv. Lindevangen eller Lærkehøj, blevet oprettet 7 Alternative herbergspladser for denne målgruppe. Disse er placeret i seks 1-værelses lejligheder og i en 2-værelses lejlighed. Lejlighederne er placeret i FK-ejendoms boligblokke på det vestlige Frederiksberg. De første Alternative herbergspladser blev etableret i 2. kvartal Der har boet 12 unge i den forgangne periode. De er primært på kontanthjælp, en enkelt er i job med løntilskud og en anden er på arbejdsløshedsdagpenge. Flere af de unge på kontanthjælp har også i perioder været på SU ingen af dem har dog været i stand til at fastholde deres uddannelse. Det er i øvrigt også kendetegnende at flere af dem har flere uafsluttede uddannelsesforløb bag sig. Omkring halvdelen af de indskrevne har desuden haft et misbrug af rusmidler, primært hash. Desuden har mange af de unge boet på diverse institutioner, hos plejefamilier og været tilknyttet diverse foranstaltninger målrettet unge. De unge, som bor eller har boet i de alternative boliger, giver udtryk for at være rigtige tilfredse med tilbuddet. De fortæller, at de oplever at få lov til at være/opføre sig som unge, og at de er glade for at have eget køkken og ikke skulle indordne sig under eks. Lindevangens husorden/regler. I modsætning til herbergernes oplevelse af de unges til tider manglende samarbejdsvillighed, har de ansatte ved de Alternative herbergspladser en oplevelse af, at de unge meget gerne vil samarbejde og at det passer dem godt med faste ugentlige aftaler. Det har desuden vist sig at de unge har profiteret af samarbejdet i forhold til en kontinuerlig kontakt til andre myndigheder, herunder kommunen/jobcentret. Efter den første periode tegner der sig et billede af at nogle unge er i stand til selv at søge og finde bolig/lejet værelse, mens at det for andres vedkommende, grundet levevis og diverse sociale problemstillinger, ikke er muligt. En målsætning i Hjemløseplanen er, at den unge ikke opholder sig længere end 4 mdr. på en boform eller i de Alternative herbergspladser. Det er dog en udfordring at overholde dette, da det dels ikke er muligt at finde et boligmæssigt alternativ, ligesom det tager lidt længere tid end forventet at få skabt et samarbejde med den unge. Jeg er stolt over at have mit eget, det har givet mig meget ro så at nu kan jeg handle, får f.eks åbnet breve og set på gældsposter.. Nu er jeg også begyndt at tænke over hvad jeg skal fremover med mit liv. (Beboer i Alternative herbergsplads) 18.

21 Hjemløsestrategien Særlige ungdomsboliger: Der er i forbindelse med Hjemløsestrategien indgået aftale med FFB om tildeling af 10 lejligheder, hvoraf der er blevet tildelt 3 hidtil. De Særlige ungdomsboliger er tiltænkt unge med omfattende problemstillinger, hvor det vurderes, at de ikke vil være i stand til at finde egnet bolig selv. De skal i øvrigt have behov for støtte i forhold til almindelig daglig livsførelse. Visitationen til de Særlige ungdomsboliger foregår ved, at en repræsentant fra Frederiksberg Kommune med myndigheds ansvar (projektleder) indkalder til visitationsmøde. Til visitationsmødet deltager projektleder, daglig leder fra Lindevangen og 2 Bostøttemedarbejdere. Der er blevet, og bliver fortsat arbejdet med visitationsprocedurerne, da det er vigtigt, at der sker en konkret individuel vurdering ved tildeling af lejlighed. Det har været, og vil fortsat være, en udfordring at anvise bolig til mest trængende på baggrund af boligindstillingerne og derfor arbejdes der fortsat på at implementere metoder, som kan gøre denne opgave mere overskuelig. Bofællesskabet Udsigten: I forbindelse med Hjemløsestrategien er bofællesskabet Udsigten blevet etableret. Det er primært tiltænkt beboere på Lærkehøj, som har en ringe boevne og ikke formår at bo alene. Det er placeret i en 7-værelses lejlighed beliggende på Borgmester Fischersvej, Frederiksberg. Der bor pt. 4 beboere. Siden opstarten har der boet 6 forskellige beboere. En beboer ønskede efter kort tid at flytte tilbage til herberget igen og en beboer er død. Der arbejdes målrettet med at styrke og udvikle fællesskabet, ligesom der arbejdes individuelt med at vedligeholde, styrke og udvikle den enkelte beboers kompetencer og ressourcer. De første beboere flyttede ind i juni Beboerne fortæller, at de er rigtig glade for botilbuddet. De oplever, at de har udviklet deres sociale og praktiske kompetencer, de drager omsorg for hinanden og deres misbrug er blevet mindre. Beboerne viser ansvarsfølelse overfor eget værelse og fællesarealer, og omgangen med viceværter og øvrige beboere i ejendommen fungerer godt. Beboerne fortæller i øvrigt, at det tilknyttede personale er en god motivationsfaktor og at de er glade for at bo i egen lejlighed hvilket de kun har været i stand til i kortere perioder tidligere i deres liv. Der var i etableringsfasen flere udfordringer i forhold til at matche beboerne, etablere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, skabe en kultur og styrke det sociale samvær så beboerne kunne rumme hinandens forskelligheder. Der skal fremadrettet fortsat arbejdes med at vedligeholde og udvikle kulturen. 19.

22 Hjemløsestrategien Akutboliger og samarbejdet omkring Særboliger Lærkehøj og Frederiksbergs kommunale Gadeplansindsats, har fået til opgave at nedbringe antallet af hjemløse, som sover på gaden samt at udvide tilbuddet til hjemløse, som kontinuerligt bruger Lærkehøjs Natvarmestue. Gadeplanindsatsens primære målgruppe er de reelle gadesovere og Lærkehøjs målgruppe er Natvarmestuens brugere her er opgaven ud over de øvrige mål i planen, at nedbringe antallet af gadehjemløse samt at skabe et større flow af brugere i Lærkehøjs Natvarmestue. Akutboligerne er som en del af hjemløseplanen, etableret under Lærkehøj som et botilbud. Tilbuddet, i form af akutboliger, rummer både gadesover-borgeren, de hjemløse borgere der for tidligt udskrives fra hospitalerne, og de hjemløse der har brug for et brud i en stresset hverdag. Via ophold i akutboligen bliver det muligt at skabe ro for borgeren og gøre idéer og muligheder tilgængelige, hvorved det forventes, at den enkelte kan definere hvad han/hun ønsker med livet og derefter kan tage imod støtte. Opholdet i akutboligen foregår på basis af SL 110, og har som udgangspunkt en opholdslængde på maksimalt 4 måneder. Under særlige omstændigheder med en velfunderet begrundelse, er det muligt at forlænge opholdsperioden. Lejlighederne er møbleret, og der er en daglig egenbetaling for at opholde sig i disse boliger. Udgangspunktet for støtten i Akutboligerne er metoden Individual Case Manager (ICM). Der er dog forløb hvor borgerens første tid i boligen fordre en Opsøgende- og Kontaktskabende indsats, før et ICM forløb kan igangsættes. Det er vigtigt, at borgeren kan magte relationen til Case Manageren og kan se mening i et tæt samarbejde med denne, samt hyppige besøg hvorved det kan sikres at den enkelte benytter lejligheden ud fra nogle kriterier, som er fastlagt sammen med borgeren inden indflytning. Visitationen til akutboliger foregår via Lærkehøj i samarbejde med den kommunale Gadeplansindsats. Til visitationen benyttes et belastningsskema. Visitation til akutbolig sker med konkret vurdering af den enkelte borger og vedkommendes behov. Vi anvender belastningsskemaet for at kunne danne et overblik over hvor akut behovet er og om almindeligt Herberg eller andre etablerede tilbud kan benyttes i stedet. Dette er for at sikre, at vi visiterer borgeren med størst behov hertil er belastningsskemaet et værdifuldt værktøj. En af mine borgere har fortalt, at da han var på gaden, var hans faste holdepunkt fængslet. Det var her han fik det bedre. Her han fik god kost og kom sig fra det hårde liv på gaden. Nu vil han bare hjem til sin bolig i stedet for at sidde i fængsel. Boligen er nu blevet hans faste holdepunkt (Medarbejder i akutboligerne) 20.

23 Hjemløsestrategien Den første Akutbolig var klar i maj 2010 og ved udgangen af 2010 havde vi etableret 6 Akutboliger. Der har i den periode boet 11 forskellige borgere i Akutboligerne, 8 mænd og 3 kvinder. Heraf har 6 haft ophold i Akutboligerne mellem 1 uge og 4 måneder. Borgeren der flyttede ind i den første Akutbolig, havde ved udgangen af 2010 haft ophold i Akutboligen i 7½ måned. Samarbejde mellem Kommunens Gadeplansindsats og Lærkehøj Vi samarbejder med den kommunale Gadeplansindsats om Akutboligerne, som hører under Lærkehøj og Særboligerne som hører under Gadeplansindsatsen, og tilrettelægger arbejdet i begge typer boliger ud fra det konkrete behov borgeren har. Dvs. det ikke er borgeren, der skal indrette sig i tilbuddet, men tilbuddet der er fleksibelt, og de to organisationer samarbejder tæt i forbindelse med at opnå den bedste løsning for borgeren hvorved tilbuddet indretter sig efter borgerens behov. Målgruppen for Særboliger er borgere der har en fortid som gadesovere/ natvarmestuebrugere, som vurderes at kunne klare sig i egen bolig med særlig intensiv støtte. Visitationen til Særboliger varetages af kommunens projektleder, repræsentanter fra den kommunale Gadeplansindsats og repræsentanter fra Lærkehøj. Støtten i særboligerne udføres efter metoden Individual Case Management. Indsatsen er organisatorisk forankret i den kommunale Gadeplansindsats. Udredning og Plan Lærkehøj fik midler via Hjemløsestrategien til at indføre metoden Udredning og Plan, og besluttede i foråret 2010 at starte op på metoden. Der blev afholdt et 2 dages kursus for de medarbejdere der arbejder med metoden, og samtidig blev der ansat en pædagogisk medarbejder ekstra, som indgår i det daglige arbejde, med henblik på at det pædagogiske personale, dermed har ressourcer til at lave Udredninger. Det er et tidskrævende arbejde, dels mange samtaler med beboeren, og dels det skriftlige arbejde i forbindelse med metoden. En borgers udtalelser om samarbejdet med Case Manageren i akutboligen.. Hun (case manageren) er også rigtig god til at sparke mig i røven. Det havde ikke gået uden hende. Det er rart at have en person tæt på. Jeg havde svært ved at lukke hende ind i starten - hun var jo en fremmed person. Nu ringer jeg tit til hende (Borger- Akutbolig). 21.

24 Hjemløsestrategien Hjemløsestrategien Særlige udfordringer Manglende Skæve boliger: Nogle af de borgere vi gerne vil støtte har en levevis og et funktionsniveau der bevirker, at disse kun svært eller ikke kan rummes i Akut- og Særboliger samt i længere perioder på Herberg. Det er muligt at skabe en kontakt og etablere en relation, men den videre indsats bremses af manglende relevante botilbud. Skæve boliger kunne her være en alternativ mulighed. Skæve boliger giver mulighed for større albuerum med mulighed for, at borgeren kan agere ud fra ønsket levevis og forhåndenværende funktionsniveau. Skæve boliger skal ikke ses som et endegyldigt mål for placering af borgere med ovenfor nævnte levevis og funktionsniveau, men kunne udgøre en platform til videreudvikling af borgerens kompetencer og dermed funktionsniveau, hvorved en inklusion i det omkringliggende samfund og dets etablerede tilbud muliggøres. Det vurderes, at der i 2010 har været 5 borgere med behov for tilbud om skæv bolig. Manglende alternative plejehjemspladser: Borgere der efter et hårdt liv som hjemløs med en levevis der tærer på kroppen, kan i en tidlig alder være meget plejekrævende og have et funktionsniveau, der svarer til borgere, der i en langt højere alder tilbydes en plejehjemsplads. Borgere der har været hjemløse i mange år har en levevis, der er markant anderledes end vanlige plejehjemsbeboere. De plejekrævende hjemløse borgere tager i de fleste tilfælde langvarigt ophold på Herberg, da der ikke eller kun i begrænset omfang findes brugbare permanente botilbud. Det medfører et stop i flowet af udbudte herbergspladser. Alternative plejehjemspladser ville kunne løse udfordringen med disse plejekrævende borgere, samt ikke mindst give disse borgere et værdigt alternativ til herbergets midlertidige botilbud. Alternative plejehjemspladser ville kunne integreres som selvstændig afdeling på rummelige eksisterende plejehjem eller etableres som selvstændigt botilbud. Det vurderes, at der i 2010 har været 6 borgere, der har haft ophold på Lærkehøj eller i Lærkehøjs Natvarmestue, som ville have gavn af tilbud om alternativ plejehjemsplads, og vi vurderer, at der også fremover vil være borgere, der har dette behov. Undersøgelse af behovet for plejehjemspladser. Som en del af Hjemløsestrategien har Frederiksberg kommune fået midler til at projekt, hvor det skal undersøges om der er behov for etablering af alternative plejehjemspladser, og i givet fald om de skal placeres på et eksisterende plejehjem, selvstændigt eller i tilknytning til Lærkehøj. Undersøgelsen vil blive foretaget i løbet af

25 Etablerede tilbud Bostøtten Der er sket store ændringer for Bostøtten i Lindevangen valgte, at de nye medarbejdere der er tilknyttet Alternative herbergspladser, Særlige ungdomsboliger og Bofællesskabet Udsigten rent organisatorisk er forankret i Bostøtten, da det er vigtigt at teamet kan arbejde mere fleksibelt i forhold til beboerne, ligesom medarbejderne har mulighed for sparring med flere kollegaer. Da arbejdet primært foregår i brugerens hjem, er det kollegiale en meget vigtigt arbejdsmiljø faktor. Der er nu i alt 5 medarbejdere i Bostøtten og Bostøtten fik nye kontorlokaler på Howitzvej på Frederiksberg i foråret Bostøtten yder hhv. SL 85 Bostøtte og SL 110 efterværn til tidligere beboere fra hhv. Lindevangen og Lærkehøj, og til borgere henvist fra Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter. Bostøttens primære arbejdsfunktioner er; at støtte den enkelte i at etablere sig i egen bolig, at hjælpe med at etablere, opretholde og koordinere kontakten til diverse private/offentlige instanser og at rådgive omkring økonomi. Der var i 2010 indskrevet 52 borgere som fik almindelig Bostøtte. I de Alternative Herbergspladser for unge var der 8 indskrevet. De særlige ungdomsboliger havde 2 indskrivninger, og bofællesskabet Udsigten havde 5 indskrevet. For de tiltag der er etableret i relation til Hjemløseplanen, er der tale om mere intensiv støtte end i den almindelige bostøtte. 23.

26 Etablerede tilbud Natvarmestuen Natvarmestuen har i 2010 været yderst velbesøgt og der har været et godt flow af forskellige brugere. Belægningsdage fordelt på måneder i 2010 Januar 402 Februar 341 Marts April Maj Juni Juli 296 August 370 September 373 Oktober 346 November 489 December Antal bruger Natvarmestuen har i 2010 gennemgået en renovering, der bevirker lysere og mere indbydende lokaler, badeværelser der fungerer efter hensigten, og et køkken der har optimeret personalets arbejdsbetingelser. Natvarmestuens personalegruppe har desværre haft flere langtidssygemeldinger samt orlovsperioder i Her har erfarne vikarer i tæt samarbejde med de tilbageværende faste personaler sørget for at fastholde Natvarmestuens sædvanlige høje standard for imødekommenhed, støtte og service. Derudover har også det tilknyttede projekt fastholdt stabiliteten. Det er lykkedes at holde Natvarmestuen åben alle dage i Vi har fra tidligere år erfaring for, at de kolde vintermåneder er svære for brugerne af Natvarmestuen, hvorfor beslutningen om at ansøge om ekstra midler fra Socialministeriets pulje Overnatningspladser til hjemløse i vintermånederne blev truffet hurtigt. Vi fik bevilliget penge til ekstra personale, indkøb af sækkestole, tæpper ol. samt til driften af det udvidede tilbud. Vi kunne dermed udvide Natvarmestuens pladser fra det normale maksimum på 12 sovepladser til ml pladser fra 16. december 2010 til 31. marts

27 Frostvagter og Projektet Frostvagter/ udvidelse af pladser og åbningstider Bevillingen af tilskud fra Socialministeriets pulje Overnatningspladser til hjemløse i vintermånederne har muliggjort at vi fra Lærkehøjs Natvarmestue ikke alene kan tilbyde ekstra overnatningspladser, men også en udvidet åbningstid både om aftenen og om morgenen, da vi har erfaring for, at der ikke alene er behov for overnatningsmuligheder, men også for muligheden for at kunne afkorte en kold dag på gaden. Det var for os vigtigt, at bibeholde det høje kendte serviceniveau og den trygge og rolige atmosfære. Derfor er tilbuddet til de ekstra gæster det samme, som tilbydes gæster der benytter vores oprindelige antal pladser. Herunder er det muligt, at benytte tilbud fra vores projekt (under FA2), der i forlængelse af Natvarmestuens tilbud yder støtte, vejledning og hjælp, til at komme videre fra den situation, den enkelte befinder sig i som hjemløs. Åbningstiden er i vintermånederne udvidet med 3,5 time om aftenen og om morgenen med 3-5 timer. Vi ser frem til at se evalueringen af den udvidede åbningstid samt de ekstra pladser. Vi havde inden opstarten tænkt, at de ekstra brugere og den længere åbningstid på samme areal som tidligere kunne udløse flere konflikter. Den umiddelbare oplevelse fra personalets side tyder dog på, at frustrationsniveauet hos brugerne er faldet meget og vi oplever ikke konflikter i samme grad som før udvidelsen. Brugerne er generelt glade og nu også udhvilet, når de forlader Natvarmestuen ved middagstid. Antal besøgende i den udvidede åbningstid om aftenen i december ( december) udgør 188, hvilket er et gennemsnit på 11,75 brugere pr aften. Projektet Lærkehøjs FA2 Projekt er henvendt til alle indenfor hjemløse- eller funktionelt hjemløseområdet uagtet kulturelle og sproglige baggrunde, misbrugsformer, køn, alder, registreringskommune, mennesker med og uden offentlig forsørgelse, samt er henvendt til borgere med massive psykiske og/eller sociale problemstillinger. Intentionen er, at alle der benytter eller har benyttet Lærkehøjs Natvarmestue, har mulighed for, at få et tilbud om støtte og hjælp. Projektets overordnede mål er, at den enkelte deltager skal kunne mestre dagligdagen i permanent bolig, at deltageren kan tage kontrol over eget liv, oplever forøgelse af livskvaliteten samt kommer tættere på arbejdsmarkedet. Projektet har eksisteret i tre år og via den løbende dokumentation i samarbejde med Rambøll Management, former der sig et billede af et vellykket projekt. FA2 Projektet slutter d. 31. maj 2011, men tilbuddet fortsætter under hjemløseplanen. Aktiviteterne under projektet fungerer bl.a. som fødekæde til Akutboligerne under hjemløseplanen og forbinder dermed Natvarmestuens tilbud med Akutboligerne. Projektets aktiviteter indgår derudover i naturligt samspil med hjemløseplanens øvrige initiativer. Vi ser derfor frem til at projektets aktiviteter fortsætter under hjemløseplanen på Frederiksberg pr 1. juni

28 Fokusaftale Fokusaftale Lindevangen og Lærkehøj har indgået en fokusaftale med Frederiksberg Kommune for perioden Fokusaftalen er i store træk udmøntningen af Frederiksberg Kommunes hjemløseplan. I afsnittet Hjemløsestrategien side 14 er der en beskrivelse af Hjemløseplanens målsætninger, af de nye tiltag som er blevet etableret samt af de metoder, der skal bruges i arbejdet. Arbejdet med Hjemløseplanen bliver løbende fulgt og styret i forskellige fora på Frederiksberg: Styregruppe for Hjemløseplanen Følgegrupper til metodeudvikling Statusmøder på Lindevangen og Lærkehøj Rambøll Management er tilknyttet Hjemløsestrategien for at sikre, at der bliver lavet en løbende evaluering af de forskellige indsatser, og de vil i 2012 stå for at måle om: antallet af hjemløse der opholder sig på gaden bliver nedbragt der findes andre løsninger til unge end en plads på et forsorgshjem opholdstiden på forsorgshjem bliver begrænset til 3-4 måneder for borgeren, der er parat til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. 26.

29 Mål for 2011 Mål for 2011: Lindevangen og Lærkehøj har endvidere følgende mål for 2011: Etableringen og opstarten af hjemløseplanen er overstået. I 2011 vil fokus ligge på driften og udviklingen af de nye Botilbud. Der skal foretages en brugerundersøgelse af Natvarmestuens tilbud samt blandt brugerne af Akutboligerne. Det er besluttet, at Frederiksberg skal udvikle og beskrive sin egen model for det Opsøgende- og Kontaktskabende arbejde. Det giver mulighed for at beskrive og videregive erfaringer fra de senere års gode arbejde i Natvarmestuen og FA2 projektet. FA2 Projektet skal implementeres i Hjemløsestrategien. Der skal arbejdes på muligheden for, at der etableres flere alternative herbergspladser for at sikre, at der findes andre løsninger til unge end en plads på et forsorgshjem. Der skal forsat arbejdes med Udredning og Plan på Lærkehøj. Der skal evalueres på, hvordan det er gået det første år; hvad har været godt, hvad kan der gøres bedre? 27.