Udkast til handlingsplan for Vesterbro Sogns Menighedsråd

Transkript

1 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd Udkast til handlingsplan for Vesterbro Sogns Menighedsråd Formålet med denne handlingsplan er at skabe sammenhæng mellem vision og handling hele vejen rundt i det kirkelige arbejde i Vesterbro Sogn og at identificere de vigtigste handlinger, der kan sikre indfrielsen af menighedsrådets målsætninger. På den måde er handlingsplanen et redskab for menighedsrådet til at foretage prioritering både fra dag til dag og i budgetlægningen. splanen sætter en vigtig ramme for arbejdet i udvalgene under menighedsrådet, som har til opgave at bidrage til handlingsplanens udførelse. Endelig giver handlingsplanen et fælles overblik over nuværende indsatser og et grundlag for, at flere kan bidrage til det fortsatte udviklingsarbejde. Det er tanken, at handlingsplanen løbende tages op til drøftelse afsnit for afsnit, således at handlingsplanen hele tiden udvikles. Visionen Folkekirken på Vesterbro åbne fællesskaber, som i ord og handling møder alle på Vesterbro med fortællinger om Jesus, som mennesker kan spejle livet i. er At bidrage til, at kristendom fremstår relevant for stadig flere, og at opbygge større menighed. At blive bedre til at formidle, hvad kristendom er, og tilbyde kirkelige aktiviteter, som er attraktive og giver mening for flere. Seks prioriterede udviklingsområder splanen skal rumme målsætninger, status og handling inden for alle sognets indsatsområder. Blandt disse er identificeret seks områder, dels ud fra vigtighed og dels ud fra at der vurderes at være mulighed for vækst, og her skal udvikling prioriteres højt. Det er: - Gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg - Børn og børnefamilier - Kirke for flere: Unge- og voksenmission - Diakoni - Kommunikation - Medarbejdere, frivillige og organisation Ud over de seks udviklingsområder er der en række andre områder, hvor der er og også i fremtiden skal være væsentlig aktivitet og høj kvalitet. Det er områder som musik i kirken, åbne kirker, grøn kirke, samarbejde med andre trossamfund og migrantmenigheder. Menighedsrådet vil i sine løbende prioriteringer lægge vægt på: - At vi vil have gode rammer for grundlæggende kirkelige ydelser: Gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg - At vi først og fremmest er kirke for vesterbroerne - At vi tilstræber en mangfoldighed i kirkelivet, som afspejler Vesterbros mangfoldighed - At vi gør en ekstra indsats for at komme i dialog og interaktion med mennesker, der ikke selv opsøger kirken - At vi gør en ekstra indsats for at øge medlemstallet gennem højere dåbstal både for børn og voksne og flere genindmeldelser - At vi gør en ekstra indsats for at skabe interesse for og tillid til kirken. 1. Gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg Folkekirken på Vesterbro er først og fremmest et gudstjenestefejrende fællesskab. Gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg er de helt grundlæggende kirkelige ydelser, som skal have særligt fokus. Særligt de kirkelige handlinger og samtaler i forbindelse med disse er en vigtig anledning til at komme i kontakt med mennesker, som kirken ellers ikke er i kontakt med. 1.1 Gudstjenesteudvikling 1

2 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - I gudstjenesten skal menigheden mødes med relevant og kvalificeret forkyndelse af evangeliet - Gudstjenesten skal give rum til fordybelse, refleksion og livstolkning - Gudstjenesten kan bruges til at skabe dialog og refleksion om deltagernes gudsbilleder. - Gudstjenesten skal kontinuerligt give mulighed for at møde mennesker, således at menighedens fællesskab opbygges og fastholdes, og mennesker inddrages aktivt i kirkens profilarbejde. - Gudstjenesten skal udvikles og fornys som et sted med mulighed for eftertænksomhed, hvor der kastes lys over vores tilværelse og hvad menneskelighed vil sige med læsning, bøn, prædiken, sang og musik. - Vi vil styrke kreativiteten i gudstjenesten - Der skal være variation i gudstjenesterne. - Der er udviklet en del nye gudstjenesteformer, som er målrettet mere eller mindre specifikke grupper se under hhv. børn og børnefamilier og kirke for flere. - De fleste faste søndagsgudstjenester følger mere eller mindre det autoriserede ritual for højmesse. o I Sct. Matthæus Kirke indgår alle højmessens led altid. Der er stort kor. Kirkekaffe i kirken efterfølgende. o I Kristkirken følger bruges kun to læsninger og lejlighedsvis læsning fra uautoriserede bibeloversættelser. o I Eliaskirken er højmessen afkortet idet der ikke indgår kyrie og gloria. Kirkekaffe i kirken efterfølgende. Der påtænkes i kirkeudvalget igangsat arbejde med gudstjenestens form, herunder øget brug af jazz i gudstjenesten. o I Enghave Kirke følger liturgien sædvanligvis højmesseritualet med enkelte afvigelser, som afspejler forskellige traditioner i de sammenbragte menigheder. Kirkekaffe i våbenhuset eller kirkefrokost efterfølgende. o I Apostelkirken indgår læsninger og bøn på andre sprog samt lovsange, som ikke er i salmebogen, lejlighedsvist. Menigheden inddrages bl.a. ved læsning og kirkebøn. Børnekirke under gudstjenesten. Kirkekaffe i kirken, lejlighedsvis frokost i menighedssalen efterfølgende. o I Mariakirken følges alternativ liturgi med moderniseret sprog, herunder gennemført brug af Den Ny Aftale og mange nye salmer, der indgår kun en læsning og ingen indgangs- og udgangsbøn og trosbekendelse. Lejlighedsvise aktiviteter for børn under gudstjenesten eller foredrag ( en lille skarp ) samt spisning. - En række gudstjenester er knyttet til det diakonale arbejde for forskellige grupper, herunder gudstjenester i forbindelse med ældrearbejdet (Enghave Kirke og Eliaskirken), gudstjenester på plejehjem, gudstjenester på Mødestedet, Korshærs- og gadegudstjenester (Mariakirken), AIDStjenesten (Enghave Kirke). - Gudstjenestens form hænger nøje sammen med kirkens profil. Udvikling og ændringer tager derfor udgangspunkt i kirkeudvalgene. - På sogneplan skal der deles erfaringer og være fælles drøftelser af hvordan gudstjenester kan udvikles med udgangspunkt i de forskellige profiler og traditioner. - Der skal i forlængelse heraf arbejdes med hvordan gudstjeneste kan tænkes på en måde som tiltaler mennesker som ikke tiltales af højmessen. - Inddragelse af menigheden f.eks. gennem prædikenværksted, formulering af kirkebøn og valg af salmer - Der kan f.eks. arbejdes med mere nutidigt sprog, visuelle hjælpemidler i gudstjenesten, tale fra gulv i stedet for prædikestol, udvikling af lægmandsinddragelse. - Der skal arbejdes med hvordan erfaringsudveksling om brug af nye salmer, melodier, andre kunstarter og hjælpemidler kan styrkes. - Der skal arbejdes med hvordan mangfoldigheden i gudstjenesterne kan beskrives og kommunikeres. 2

3 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Formen for den fælles gudstjeneste på reformationssøndagen sidste søndag i oktober skal udvikles. I 2017 lægges op til et mere ambitiøst arrangement ( Livsmesse ) i forbindelse med reformationsjubilæet med udstillinger om kirkelige handlinger gennem tiderne etc. - Der skal arbejdes med Sommerkirke andre former for gudstjenester i sommerperioden men henblik på forsøg i Kirkelige handlinger - De kirkelige handlinger skal bruges med eftertanke til at møde mennesker med det bedste kirken kan: Relevant forkyndelse af evangeliet, venlighed åbenhed og imødekommenhed. Mødet med kirken i forbindelse med kirkelige handlinger er vigtige for at give mennesker lyst til at komme tilbage. - Det skal fremstå meningsfuldt og attraktivt at vælge dåb og konfirmation samt kirkelig medvirken ved bryllup og begravelse og det skal være tydeligt at et kirkebryllup ikke behøver betyde et dyrt bryllup. - Inden for denne ramme skal vi være imødekommende overfor ønsker til de kirkelige handlinger, herunder f.eks. vielser i det fri. - Der skal følges systematisk op på kontakter, som etableres ifm. kirkelige handlinger. - Der er i gennemsnit over de seneste 9 år registreret 236 dødsfald årligt. Heraf er 167 svarende til 71 pct. begravet med gejstlig medvirken. - Der er i gennemsnit over de seneste 9 år foretaget 58 kirkelige vielser årligt på Vesterbro. Der findes ikke tal for borgerlige vielser på sogneplan. Tal på landsplan viser at andelen af kirkelige bryllupper falder kraftigt og nu udgør ca. 1/3 af alle vielser. - Erfaringsudveksling skal styrkes. - Følger inviteres til dialog om forberedelse af kirkelige handlinger, herunder valg af salmer og musik - Kontakter vedligeholdes efter kirkelig handling, f.eks. gennem sorggudstjenester, fest for årets døbte, konfirmerede og brudepar kan med fordel holdes på skift mellem kirkerne på sogneplan. 2. Børn og børnefamilier Folkekirken på Vesterbro skal have målrettede tilbud af høj kvalitet til de forskellige aldersgrupper af børn og deres familier. Der skal være relevante, aldersopdelte og sammenhængende tilbud til alle børn på Vesterbro. Arbejdet skal give børn og deres forældre større viden om kirken, mod til at spørge hvad kristendom er og til at tale om tro. Sognet vil i dialog med institutioner og skoler om hvad kirkerne kan tilbyde og hvordan der kan samarbejdes herom. 2.1 Dåb - Dåbsprocenten skal op - Alle forældre, som er medlemmer af folkekirken, skal kontaktes med en hilsen og tilbud om at tale om dåb. Dette skal ske fra fødsel og følges op frem mod konfirmationsalderen. - Det skal være let tilgængeligt at finde information om dåb, både praktisk og dåbens betydning - Dåbsprocenten har de seneste 10 år svinget mellem 28 og 38. I absolutte tal ligger fødselstallet omkring 800, hvoraf ca. 600 har mindst én forælder, der er medlem af Folkekirken. Ca. 300 bliver døbt. - Der gennemføres opsøgende medlemspleje, idet en række af præsterne tager på hjemmebesøg ifm. udbringning af fødselshilsner. 3

4 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Der har været arrangeret ønskebørn med vordende forældre som målgruppe med henblik på at skabe et mødepunkt mellem disse og præsten/kirken. - Der skal samles systematisk op på erfaringerne med hjemmebesøg. - Hjemmebesøg hos medlemmer efter fødslen skal gennemføres i hele sognet fra 1/ er hjemmebesøg af en præst ikke praktisk muligt, kan kontakten subsidiært ske ved opringning eller fødselspakke (folder om dåb, nyindspillet CD med salmer samt materiale om sognets musikpædagogiske tilbud). - Den opfølgende kontakt efter to år skal sættes i system f.eks. i form af invitation til dåbsgudstjeneste og fest - Det skal tydeliggøres, at der findes forskellige former for dåbsgudstjenester. 2.2 Musikpædagogik og legestuer for de små - Børn og deres familier skal blive fortrolige med kirken, dens funktioner og tjenester, og de skal knyttes tættere til kirken i en meningsfuld kombination af teologi og musik. - Der skal skabes frugtbare rum for meningsfulde møder mellem kirke/præst og børnefamilier - Der er indledt samarbejde om musikpædagogisk arbejde med Vor Frue og vedtaget at udbygge det musikpædagogiske arbejde i samarbejde mellem alle sogne i provstiet - Der er otte ugentlige babysalmesangshold (Matthæus, Krist, Maria) - Der er ugentligt dramahold Teater og leg (Krist) - Der er månedlig gudstjeneste for hhv. baby/tumlinger (Matthæus) og halvårlige for baby (Maria) - Der er to legestuer for aldersgrupperne hhv. under 1 år og 1 til 3-årige (Enghave) - Samarbejde med øvrige sogne i provstiet om musikpædagogisk arbejde skal igangsættes. - Kapaciteten på de enkelte hold skal løbende tilpasses. Aktuelt overvejes etablering af ugentligt tumlingehold (Maria). - De månedlige musikgudstjenester for børnehavebørn ændres til to årlige gudstjenester kombineret med børnehavebesøg ved præst og musikpædagog. - Der etableres tilbud om salmedans for hele familien - Der skal være en præst tilstede i forbindelse med alle forløb for at skabe kontakt mellem forældre og præster. Der arbejdes til stadighed på udvikling af præsternes rolle ift. det musikpædagogiske arbejde. 2.3 Børnegudstjenester - Børnegudstjenester er gudstjenester tilrettelagt på børnenes præmisser med respekt for børns nysgerrighed og glæde ved leg. - Der skal holdes forskellige børnegudstjenester både aldersintegrerende og målrettet forskellige aldersgrupper der skal i arbejdet med forskellige gudstjenesteformer tages hensyn til at der ofte er forskel på drenges og pigers interesser. - Der findes en række forskellige typer børnegudstjenester o I Sct. Matthæus Kirke findes tre forskellige typer børnegudstjenester. a) For de helt små er der babygudstjenester, hvor der benyttes elementer fra babysalmesangen, så der er noget for børnene. Så er der en lille prædiken om børn og kristentro til forældrene, og orgelet spiller også en vigtig rolle, så børnene fra helt små kan blive fortrolige med kirkerummet. b) For de 1-3-årige er der tumlingegudstjenester, som bl.a. bygger videre på elementer fra 4

5 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd babysalmesangen, så der er noget genkendeligt for de børn og voksne, der har været med til det. Gudstjenesterne er bygget op om en bibelsk fortælling, som vi synger, danser og bevæger os igennem, samtidig med, at der hver gang er noget røre ved, da så små børn oplever meget gennem sansningen. Efter disse gudstjenester, der ligger sent om eftermiddagen, spiser vi aftensmad sammen. c) Fra 3 år og opefter er der børnegudstjenester, hvor børnene på forskellige måder bliver inddraget i den bibelske fortælling, der danner udgangspunktet for gudstjenestens tema. Efter gudstjenesten er der en kreativ aktivitet, der forbinder sig med gudstjenestens tema. o o o o I Enghave Kirke holdes a) børnegudstjeneste for de 5 til 8-årige i forbindelse med Spirekorsprøven, b) børnegudstjenester for de større børn. Der er spisning ifm. begge gudstjenestetyper. Der er store arrangementer i samarbejde med de grønne pigespejdere og KFUM-spejderne til f.eks. fastelavn, høst og jul. Her deltager også børnekoret. Derudover er spejdergrupperne med enkelte gange i løbet af året. Mariakirken fejres børne- og familiegudstjeneste kl. 17 på den første og fjerde søndag i måneden (af hensyn til delebørn). I forbindelse med de kirkelige højtider (jul, påske, pinse) fejrer vi særlige børnegudstjenester - gerne på andenhelligdagen. Tredje torsdag i måneden har vi "godnatfortælling" for børn og forældre. Vi starter med at spise aftensmad og derefter går vi ned i kirkerummet, synger salmer og lytter til en spændende historie. Der serveres hjemmelavet aftensmad i forbindelse med alle de ovennævnte gudstjenester og arrangementer. I Kristkirken arbejdes målrettet med de kirkelige højtider i forhold til alder og institutioner, dvs. der tilbydes gudstjenester i forbindelse med både påske og jul i forhold til skoler, børnehaver, vuggestuer og for kirkens menigheds egne børn. Der arbejdes målrettet med hverdags gudstjenester og ritualer omkring at skulle sove. Godnathistorie med spisning har alle klassiske gudstjeneste elementer (nadver ((bordbøn + pizza) fællessang/salme, fortælling/dramatisering ((prædiken)) sang/salme Fadervor og velsignelse og godnatsang. Der arbejdes i disse år med temagudstjenester, der farves af kirkeåret men også af, hvad drenge synes er sjovt. Scenografi har vist sig at være et fantastisk inddragende element for børnene. Der er gennemført hhv. sørøver-, helte- og skurkegudstjeneste. I Apostelkirkens Spaghettikirke mødes børn i alderen 0-12 med forældre på gulvet foran alteret. Efter klokkerne har lydt følger en halv time med sang, fortælling og bøn i børnehøjde. Store som små deltager på samme præmisser. Dvs. sangene synges uden tekst og er gerne ledsaget af fagter. Kirkeåret giver form til samlingerne. Således beklædes adventskransen i december, fasten er anledning til et udblik blandt verdens mindre priviligerede, påsken forberedes med dekoration af kirkerummets store påskeæg m.m. Mens temaet varierer fra gang til gang, er formen ganske fast. Det er menuen også: pasta og kødsovs følger umiddelbart efter samlingen i kirkerummet. - Der skal i planlægningen tilstræbes, at der ikke holdes børnegudstjenester for samme målgruppe flere steder samtidig. - I forbindelse med børnegudstjenester omkring Børne- og Spirekor kunne tænkes udvikling af børnegudstjenestekonceptet i forhold til større inddragelse af børn, forældre, præster og medarbejdere i udvikling, forberedelse og udførelse af gudstjenesterne. 2.4 Børne- og ungdomskor - Arbejdet med børne- og ungdomskor skaber rum for fællesskaber, hvor børn og voksne mødes omkring sangen og kristen tro. Børnene i korene, som kan betragtes som den syngende 5

6 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd menighed, skal have en optimal undervisning i det at synge og synge i kor, da selve den udfoldelse giver dem mulighed for tilegnelse af salmernes tekster. - Ved at skabe meningsfulde rammer både i prøvearbejdet og i gudstjenesterne knyttes børnene og deres familier til kirken, og korsangerne bliver ansvarlige for det kirkelige arbejde og fællesskabet. - Børnekorene skal være for alle børn, opdelt i relevante aldersgrupper. - Der er kor opdelt i spire-, børne- og ungdomskor med i alt ca. 100 børn, fortrinsvis piger. - Som følge af stor vækst i korarbejdet og en udvidelse fra tre til fire kor, er eneundervisningen skåret væk. For at korene skal kunne opretholde deres høje kvalitet har korarbejdet brug for en ressourcetilførsel til eneundervisning, da alle børn kommer ind korene uden optagelsesprøve. - Det overvejes at oprette et kor for aldersgruppen før skolealder (4 til 5-årige) 2.5 Dåbsoplæring/minikonfirmand - Formålet med dåbsoplæring/minikonfirmand er, at børn skal lære mere om kristendom på en måde som et tilpasset aldersgruppen. Mange forældre har dårlige forudsætninger for selv at lære børn om kristendom, så der er brug for at kirken hjælper med den opgave. - Der er ingen tilmeldte til minikonfirmand i denne sæson. De senere år har der været små hold på ca. 10 deltagere - Der findes ikke særlige tilbud til drenge - Det er en udfordring, at der er stor konkurrence om målgruppens tid og opmærksomhed - Det skal gennemtænkes, hvordan der bedst kan tænkes kirkelige undervisningstilbud til de 7 til 12- årige, herunder a) særlige tilbud til drenge som supplement til de musikalske tilbud, b) malehold som et særligt spor ifm. minikonfirmand og c) forsøg med summercamp i samarbejde med andre sogne i provstiet - Samarbejde med skolerne skal systematiseres og styrkes 2.6 Spejdere - Spejdergrupperne oplærer børn og unge til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. - Spejderne lærer at begå sig i naturen og passe på den. - Spejderne er tilknyttet Enghave kirke og skal have medejerskab til kirken. - Der er to spejdergrupper med base i Enghave kirke: De grønne pigespejdere har ugentlige møder KFUM-spejderne har flere grupper, som mødes ugentligt. Derudover familiespejder. - Ud over de ugentlige møder er der flere ture og lejre i løbet af året. - Begge spejdergrupper deltager i flere gudstjenester og aktiviteter i løbet af året, f.eks. til fastelavn og høst. De grønne pigespejdere har årlig julebasar i kirken og KFUM-spejderne juleafslutning i kirken sammen med ungdomskoret. - Der er en præst knyttet til de ugentlige møder hos KFUM-spejderne, primært ulveholdet (3.-4. klasse) og juniortrop (5.-7. klasse). 6

7 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Forbindelsen mellem spejdergrupperne og kirken skal opretholdes og styrkes. - Præstens deltagelse i de ugentlige møder skal opretholdes og styrkes. - Der kan laves flere gudstjenester og aktiviteter spejderne og kirken imellem, f.eks. en forårsfest i forbindelse med påske. 2.7 Konfirmation - Der skal være interessant og udviklende at gå til konfirmationsforberedelse. - Undervisningen skal være engagerende og give ejerskab til kirke og gudstjeneste - Konfirmationsundervisningen skal også være en mulighed selvom man har fravalgt konfirmation eller ikke besluttet sig for konfirmation - Det er en målsætning af flere vælger konfirmation - Mangfoldighed i konfirmandforløb skal være tydelig - Der var i seneste sæson seks konfirmandhold: Fire i Kristkirken (med i alt 94 deltagere 86 konfirmerede), et i Sct. Matthæus (13 deltagere 12 konfirmerede) og ét i Mariakirken (12 deltagere 8 konfirmerede). - Antallet af 14-årige folkekirkemedlemmer på Vesterbro såvel som antallet af konfirmander har været stigende gennem de seneste år. I gennemsnit for perioden er ca. 70 pct. af en årgang blevet konfirmeret. - Undervisningens form og indhold varierer. - Der er enkelte fælles begivenheder for alle konfirmandhold - Konfirmandforløbenes forskellighed beskrives nærmere - Der kan overvejes fælles introduktionsmøde i forbindelse med indskrivning, som nu primært foregår online - Det overvejes om der kan etableres en tutorordning/ambassadørkorps, som kan tage ud på skolerne, støtte konfirmanderne etc. (Kristkirken). 2.8 Teens - Der skal etableres kirkeligt tilbud til de 15 til 17-årige, således at der er mulighed for at vedligeholde kirkelig interesse og engagement efter konfirmationen. - Antallet af 15 til 17-årige folkekirkemedlemmer på Vesterbro er steget de senere år fra 229 i 2007 til 355 i Der er samme tendens blandt ikke-medlemmer (stigning fra 303 til 391). - Der er planlagt seks årlige sammenkomster for teens - Koncept skal videreudvikles, der skal udformes budget og PR-plan. - Kan f.eks. omfatte modshow, skaterarrangement og evt. tænkes sammen med Natkirken (Kristkirken) 3. Kirke for flere: Unge og voksne Folkekirken på Vesterbro har som mål at møde alle mennesker på Vesterbro også dem, der ikke føler sig tiltalt af de traditionelle kirkelige udtryk. Indsatsen for unge og voksne vil tage den nye målgruppe seriøst og være kirke for folk på en måde, så de føler sig tiltalt og oplever, at kirkens budskab er relevant for dem. Det betyder, at vi skal turde være kirke på nye måder. Vi skal derfor arbejde med vores gudstjenester, kommunikation, deltagelse i kulturelle tilbud og tilstedeværelse i vesterbroerens liv. 7

8 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd 3.1 ukirke - ukirke skal være kirke for de unge, som ikke kommer i kirken, og som ikke forstår eller bryder sig om kirkens traditionelle form og sprog. - Derfor skal ukirke være kirke på nye måder. ukirke skal i samarbejde med unge opdatere kirkens udtryk og indhold, så vi kan opbygge relationer og i fællesskab skabe rum for samtale og arrangementer om livets store spørgsmål; skabe sprog og form til troen; sætte arrangementer og ord på hverdagens vidunderlige kaos. ukirke skal med andre ord være forrest i udviklingen af relationen mellem unge og kirken. - For at opnå dette skal ukirke igennem kontinuerlig procesarbejde udvikle og kvalificere den kirkelige profil. Dette skal ske nationalt som internationalt. - ukirke har siden start for fire år siden, oplevet en støt vækst i antallet af deltagere i aktiviteter og følgere på sociale medier. Det kan konstateres, at der er en meget stor interesse for ukirke fra målgruppen og fra aktører i kirke og samfund. - ukirke er nu kirke for unge, der ikke ellers kommer i kirken. Det er lykkedes at skabe en platform, hvor tro, tvivl og liv bliver sat på ord og arrangementer i fællesskab med unge. Med andre ord er ukirke nu blevet en banebrydende og uundværlig platform for Folkekirkens møde med de unge ikkekirkevante. - ukirkes samarbejdspartnere tæller NGO er, kunstnere, musikere, skoler og institutioner på Vesterbro og fra hele København. De fleste deltagere er gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser. - ukirke er flere gange blevet benyttet i forbindelse med vielse og dåb. ukirke fungerer også som ramme for arrangementer, der hører hjemme i andet regi end ukirke i Vesterbro Sogn. - Med ukirkes Manifest har ukirke formået at bevæge sig ud af sin opstartsfase og ind i en forankringsfase. Dermed kan ukirke ikke længere betragtes som et udviklingsprojekt, men en fast del af Vesterbro Sogn, som er i kontinuerlig bevægelse. - ukirke skal følge med ungdomskulturerne på Vesterbro og derfor videreudvikles som et tilbud for unge, som ikke er fortrolige med eller bryder sig om kirkens traditionelle form og sprog. - ukirke skal arbejde intensivt med at skabe nye tiltag for universitetsunge på Vesterbro. - ukirke skal fortsat udfordre sig selv med tydeliggørelse af den kirkelige/teologiske profil i det netværk, som ukirke indgår i. Der skal arbejdes med at finde inspiration nationalt og internationalt partnere, som vi kan inspireres af i videreudviklingen af ukirkes form og indhold. - ukirke skal fortsat prioritere at inspirere aktører i kirke og samfund til at tænke nyt om Folkekirken, de unge, civilsamfund og lokale netværk. - Der arbejdes på, at struktur og samarbejdspartnere falder på plads (jf. tidl. beslutninger vedr. Gethsemane Kirke og ukirke). Menighedsrådet skal derfor inden udløbet af 2016 tage endelig stilling til Gethsemane Kirkes status og dermed ukirkes fremtid der. - Der skal arbejdes med hvordan ukirke kan være ramme om vielser og dåb for mennesker, som ikke ville vælge en kirkelig handling i de mere traditionelle kirker. 3.2 Natkirker - Natkirkerne skal videreudvikles som rum for anderledes forkyndelse og refleksion for mennesker, som ikke føler sig tiltalt af den traditionelle gudstjeneste. - Der er to faste natkirker i Vesterbro Sogn: Torsdage i Kristkirken (Natkirken Vesterbro) og fredage i Eliaskirken (Fredagskirken). 8

9 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Begge natkirker trækker på lokale musikere, skribenter eller kunstnere, som på forskellig måde bidrager til at sætte fokus på kirkelige og eksistentielle temaer gennem musik, teater, fortælling, udstilling mv. Natkirkens præster sætter teologi på disse temaer. - Natkirken Vesterbro lægger vægt på at tale teologisk ud af hverdagen, og der tages således udgangspunkt i det, de optrædende bidrager med. - Fredagskirken har fokus på ord og oplevelser. Udover kunstneriske indslag lægges vægt på at man på egen hånd kan opleve kirkerummet og de fire installationer. Medarbejdere og frivillige tager imod gæster og er til rådighed for forklaring og samtale. - Der skal arbejdes med at fastholde og udbygge de frivilliges engagement i natkirkerne. - Der skal arbejdes med hvordan natkirkerne kan være et kirkeligt tilbud med lav terskel altså hvordan man kan holde fast i et forkyndende sigte samtidig med at man appellerer bredt. - Natkirkerne og ukirke skal i større udstrækning samtænkes så de supplerer hinanden ikke alene ved at være placeret forskellige steder forskellige dage, men også så de løser forskellige opgaver/behov for forskellige målgrupper. 3.3 Nye gudstjenester - Nye gudstjenestetyper skal imødekomme voksne, som ikke føler sig tiltalt af den traditionelle gudstjenestes form. - Der er de senere år udviklet en række nye faste gudstjenestetyper for voksne: DNA-gudstjeneste (Mariakirken), Tirsdagsjazz (Elias), Mindfulness-gudstjeneste (Sct. Matthæus Kirke), Taize (Mariakirken), Ramona og børnekoret (Enghave Kirke), Gudstjeneste med Ungdomskoret (for unge og voksne, Enghave), Skumringsgudstjeneste (Kristkirken) og Evensong (Sct. Matthæus Kirke). - De nye gudstjenester adskiller sig typisk fra højmessen ved at være kortere/omfatte færre led, være placeret hverdage og ved at forny gudstjenestens sprog og musik. - De nye gudstjenestetyper skal evalueres i løbet af 2017, og det skal i den forbindelse vurderes hvilke elementer i nye gudstjenester, der tiltrækker deltagere, herunder om nogle af disse elementer også bør indtænkes i højmessen. - Der skal fortsat arbejdes med former for helt anderledes gudstjenester, herunder mere lægmandsinddragelse og mere interaktion. 3.4 Events for gruppen - Gennem større og mindre events skal der skabes anledninger til at også mennesker, der normalt ikke kommer i kirkerne, får et positivt møde med kirken og får et billede af hvad kirken er. - Der holdes events i forbindelse med såvel de kirkelige højtider (f.eks. optakt til hhv. jul, påske og pinse, lystænding, lucia, carols by candlelight, passionsspil, påskeshow, lyslevende) som i form af deltagelse i bydelens fester (f.eks. Distortion, Pride, Lokalstival o.l.) - Der skal arbejdes med hvordan events i endnu større udstrækning kan udvikles i samarbejde med andre lokale aktører. - Der skal være blik for bydelens folkelige festkalender, således at vi kan gribe muligheder der opstår. - Kirken skal se flere muligheder for tilstedeværelse ved markedsdage, loppemarkeder o.l. 9

10 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd 3.5 Filosofiske saloner - Med de "Filosofiske Saloner På Vesterbro" skal flere inviteres ind i eksistentielle, filosofiske og teologiske refleksioner og samtaler. Kirkens tankegods skal på denne måde gøres tilgængeligt for flere. - Salonerne går i 2016 i gang med 4. år og dermed 19. salon. 115 billetter sælges på mindre end 2 dage. - Antallet af saloner fordobles i 2016, således at vi kommer op på 12 årlige saloner. Den teologiske profil skærpes. 3.6 Voksenundervisning - Det skal være let tilgængeligt for voksne at få genopfrisket eller introduceret centrale elementer i kristen tro. - Voksenundervisningen skal gøre det muligt for et moderne storbymenneske at tale om og praktisere tro. - Der er i øjeblikket ingen tilbud (bortset fra individuel ad hoc-dåbsoplæring). - I 2016 undersøges det nærmere, hvilket behov der er, og der arbejdes med idéer for voksenundervisning. 3.7 Gademission - Gademissionen er en udadvendt indsats for at møde mennesker, som ikke af sig selv kommer ind i kirken. - Gademissionen skal i dialog med mennesker om tro og livets store spørgsmål, og på den måde nedbryde fordomme omkring kristendom og kirke. - Bygge broer mellem folk og kirke, så der skabes nysgerrighed og lyst til at deltage i gudstjenester og kirkelige fællesskaber. - Der er oprettet en gadepræstestilling for en periode på 4 år ( ). - Gadepræstens primære fokus er at være præst ud af huset : Samtaler og networking med og gudstjenester og events for mennesker i bybilledet, bydelens institutioner og butiksliv samt festivaler og fællesskaber på gader og pladser. - Gadepræsten arbejder videre med kerneaktiviteter (jf. status ovenfor). - Indsatsen dokumenteres, vurderes og tilpasses løbende. - Inden udløbet af den 4-årige periode evaluerer menighedsrådet gademissionen, målsætningen herfor og gadepræstestillingen. 4. Diakoni 10

11 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd Folkekirken på Vesterbro skal engagere sig i kirkeligt socialt og medmenneskeligt arbejde målrettet forskellige grupper i bydelen og påtage sig at være fortaler, for dem som ikke kan tale for sig selv. Diakonien skal lindre og forhindre nød, som skabes i tiden og rammer mennesker i dag. Udgangspunktet er det kristne menneskesyn, at alle mennesker er skabt i Guds billede. Derfor har alle mennesker umistelig værdi og skal mødes med respekt og agtelse uanset status, religion, livsform, evt. kriminalitet og misbrug. Den diakonale indsats skal hele tiden udvikles, og det skal analyseres, hvor der er mest brug for indsats. I Vesterbro Sogn er diakoni ikke alene en indsats for de allerdårligst stillede, men derimod en indsats for at fremme medmenneskelighed og skabe fællesskaber, hvor der er brug for det. Store dele af det diakonale arbejde på Vesterbro varetages af diakonale organisationer. Vesterbro Sogn samarbejder med en række af disse. De diakonale tilbud drives i en række tilfælde af frivilligt engagement i varierende grad suppleret af socialfaglig og teologisk medvirken. 4.1 Sorg- og samtalegrupper - Der skal tilbydes samtale i forbindelse sorg, kriser og eksistentielle problemer differentieret i forhold til forskellige målgrupper, herunder også børn og unge. - Der har været etableret to samtalegrupper om hhv. sorg/død og eksistens/krise. Førstnævnte var ikke så velbesøgt, mens sidstnævnte blev domineret at mennesker med psykiske vanskeligheder. Derfor er de lukket ned igen. - Der skal arbejdes med, hvordan sorg- og samtalegrupper kan blive en succes. Dette kan med fordel ske ved at se på andres erfaringer. - Etablering af nye grupper kan måske med udgangspunkt i mennesker som præsterne allerede er i kontakt med. 4.2 Ældrearbejdet - Sognets ældrearbejde har til formål at fastholde de ældres engagement, bidrage til at skabe netværk og modvirke ensomhed - Ældrearbejdet er primært forankret i hhv. Enghave Kirke og Eliaskirken. Herudover arrangeres enkelte ture ud af huset fra Mariakirken. - I Enghave Kirke holdes kort gudstjeneste tirsdag kl. 14 efterfulgt af eftermiddagsmøde - I Eliaskirken holdes kort gudstjeneste onsdag kl efterfulgt af højskoleeftermiddag - Der arrangeres jævnligt udflugter - Indsatsen fortsættes og tilpasses løbende - Der gøres en ekstra indsats for annoncering af højskoleeftermiddagene 4.3 Arbejde for ensomme - Kirken skal bidrage til at skabe meningsfulde fællesskaber generelt og for ensomme i særdeleshed. Navnlig ved jul og nytår kan ensomhed ramme særlig hårdt, derfor vægtes højtidsfejringen. - Der er allerede i dag spisninger eller kaffe i forbindelse med mange gudstjenester i sognet. - Der findes flere madklubber (Elias og Enghave) 11

12 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Juleaften er der sammenkomst i Mariakirken - Der skal arbejdes med aktiviteter særligt for ensomme ved højtiderne, f.eks. julefrokost i Eliaskirken julesøndag, påskefrokost og måske også aktiviteter juleaften og nytårsaften 4.4 uchat sjælesorg på nettet - Kirken skal være hvor mennesker er mange kan mødes på internettet. Der skal være mulighed for samtale med en præst og henvisning til lokal præst og aktiviteter. - Forsøg med uchat er godkendt af menighedsrådet og igangsat - Ordningen skal evalueres i Arbejde for psykisk sårbare Det Åbne Atelier - Et tilbud om samvær for psykisk sårbare - Det Åbnet Atelier holder åbent tirsdage 13 16, typisk med deltagelse af ca. 10 (?) - Indsatsen fortsættes. 4.5 Arbejde for fattige menighedspleje og hjælpekasse - Kirkerne skal kunne hjælpe mennesker i akut nød ikke mindst i forbindelse med jul. - Eller: Kirkerne skal kunne hjælp mennesker i nød. Kirkerne skal kunne uddele julehjælp. - Der findes otte lokale menighedsplejer samt en fælles hjælpekasse i Vestebro Sogn - Der er stor forskel på menighedsplejernes ressourcer og uddelinger - Der skal igangsættes et arbejde med at skabe større ensartethed i uddelingskriterier. - Der skal arbejdes med, om det er muligt at fusionere menighedsplejerne. - Der skal mere fast juridisk grund under menighedsplejerne (vedtægter, årsmøde, regnskab) de steder hvor det ikke er tilfældet. 4.6 Indvandrerarbejdet Mødestedet - Kirken skal møde mennesker med anden kulturel, etnisk og religiøs baggrund - Kirken skal arbejde for relationsbåret integration af sårbare indvandrere i samfund og kirke - Kirken skal være til rådighed for indvandrere med gudstjeneste, sjælesorg og kirkelig undervisning - Vesterbro Sogn skal sammen med Danmission og Sydhavns Sogn drive Mødestedet, hvis formål er o At skabe dialog og fællesskab/samvær mellem mennesker med forskellig kulturel, religiøs og etnisk baggrund. o At højne livskvalitet og trivsel blandt socialt udsatte med anden etnisk baggrund og støtte den enkelte til at gøre brug af egne ressourcer 12

13 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd o o At medvirke til en gensidig og positiv integrationsproces i det danske samfund At udvikle og skabe rammer for flerkulturelt kristent fællesskab - Indvandrerarbejdet er forankret i Mødestedet og i Apostelkirken - Der er en stor gruppe farsitalende i menigheden, og der tilbydes undervisning på farsi - Der er en del indvandrere og asylsøgere (kvantificeres?), som ønsker at blive kristne - Indvandrerarbejdet ikke mindst Mødestedets arbejde skal forankres bredere i Vesterbros kirker - Der skal opbygges samarbejde med andre sogne om arbejdet for asylsøgere - Der skal arbejdes med alliancer med NGO er som arbejder med integration og medborgerskab. - Der skal i samarbejde med Folkekirkens Asylsamarbejde arbejdes med hvordan kirkerne lokale kan bidrage til modtagelse af flygtninge, f.eks. gennem besøgsvenner/mentorer o.l. 4.7 Arbejde for tidlige indsatte Exit - Vesterbro Sogn er medlem af Café Exit, hvis formål er gennem kirkeligt socialt arbejde, at formidle muligheder og give nyt håb til indsatte og tidligere indsatte for herigennem at hjælpe dem til at tage ansvar for eget liv, bryde tidligere mønstre og indtage en meningsfuld plads i samfundet. - Arbejdet i Café Exit er forankret i Apostelkirken - Indsatsen fortsættes og der arbejdes med hvordan arbejdet kan forankres bredere i sognet. 4.8 Arbejde for hjemløse migranter Nødherberg - Vesterbro Sogn arbejder for etablering af mere permanent tilbud om overnatning, rådgivning og bespisning særligt for dårligst stillede hjemløse udlændinge. - I mangel af ovenstående vil Vesterbro Sogn bidrage til at organisere nødovernatning for hjemløse migranter - Der har siden 2014 været nødherberg i Mariakirken med plads til 25 personer. I 2015 også i Apostelkirken med plads til Indsatsen fortsættes 4.9 Arbejde for gadens udsatte Mariatjenesten - Vesterbro Sogn driver sammen med Kirkens Korshær Mariatjenesten, som er et værested for udsatte mennesker, som færdes i området omkring Mariakirken. Mariatjenesten sigter på at give mellemmenneskeligt samvær og omsorg til brugere, som ønsker det. - Arbejdet er forankret i Mariakirken - Brugergruppen er i øjeblikket domineret af udenlandske hjemløse - Der holdes hver søndag korshærsgudstjeneste og en gang månedligt gadegudstjeneste særligt for for brugergruppen 13

14 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Der arbejdes med hvordan der kan skabes rum for at forskellige brugergrupper kan rummes i Mariatjenesten Arbejde for kvinder i prostitution Night Light Café - Vesterbro Sogn driver sammen med en række frikirken og valgmenigheder Night Light Café, som har til formål at møde udenlandske kvinder i prostitution med værdighed, næstekærlighed og åndelig omsorg. Kvinderne mødes i øjenhøjde med rummelighed og respekt for deres kultur og tro, uden fordømmelse eller skjulte dagsordener. - Arbejdet er forankret i Eliaskirken og Apostelkirken - Det er ofte vanskeligt at rekruttere frivillige særligt i Folkekirken - Caféen holder åbent tre nætter om ugen og besøges typisk af mellem 30 og 50 kvinder. I den udstrækning det er muligt er der udgående teams, som møder kvinderne på gaden. - Arbejdet forankres bredere i kirkerne bl.a. med henblik på at rekruttere frivillige. - I 2016 igangsættes indsamling til Safehouses i Nigeria for kvinder der har været ofre for menneskehandel og gerne vil ud af prostitution. 5. Kommunikation Folkekirken på Vesterbro vil til stadighed styrke sin eksterne kommunikation. Den overordnede målsætning med kommunikationen er, at flere skal vide mere om kirke og kristendom, at vise flere positive billeder af kirkerne og aktiviteternes mangfoldighed, at fremme engagement og at skabe interesse for at deltage. Præmissen for kommunikationsarbejdet er, at kirken er et aktivt tilvalg, og at der er stærk konkurrence om menneskers tid og opmærksomhed. Derfor skal den eksterne kommunikation fortsat styrkes og professionaliseres for hele tiden at se nye muligheder, vælge den rette platform, og kommunikere skarpt, hurtigt og nutidigt. Kirken skal i sin kommunikation have fokus på modtageren og kommunikere i et imødekommende, nutidigt og forståeligt sprog. Kirken skal være til stede på de platforme hvor vesterbroerne er. Kommunikationen skal på dertil egnede platforme lægge op til involvering af og dialog med og blandt modtagerne. Kommunikationen skal i større udstrækning formidle de enkelte arrangementer. Synlighed på gadeniveau skal styrkes. Kirken skal være synlig både ved personlig tilstedeværelse, events og ved brug af bannere/plakater. Mennesker som ikke eller kun lejlighedsvis selv opsøger information om kirken, men som heller ikke er afvisende over for kirken er højst prioriteret i kommunikationsarbejdet. Fokus her er på at vise kirkens relevans og nedbryde fordomme. For mennesker som selv opsøger information, skal oplysninger om kirkernes tilbud være let tilgængelige. 5.1 Kommunikationsstrategi og konkret PR-plan - Der skal udarbejdes en egentlig kommunikationsstrategi - Der skal udarbejdes en samlet PR-plan, som omfatter annoncering, pressearbejde og PR via sociale medier, hjemmeside, trykt materiale og indsats på gaden fordelt over året og med klarhed over frister i god tid. - Der er taget flere tilløb til og der eksisterer forskellige elementer af en samlet kommunikationsstrategi - Der findes plan for annoncering 14

15 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Arbejde med strategi og PR-plan skal igangsættes/struktureres. - Der skal for udvalgte større events udarbejdes helt konkret PR-strategi med tydelige mål, indsatser, ønsket resultat og evaluering Grafisk identitet - Kommunikationen skal styrkes gennem tydelig og genkendelig grafisk identitet - Synliggøre mangfoldighed og forskellighed gennem forskellige udtryk inden for rammen af den fælles grafiske identitet. - Sognet har fået en samlet grafiske identitet, som understøtter sognets værdigrundlagt samtidig med at det udtrykker forskellighed mellem kirker og arbejdsgrene. Den grafiske identitet er implementeret på de fleste platforme. - Grafiske elementer skal være tilgængelige for dem der har brug for det og kursus/hjælp tilgængelig på sekretariatet, så den grafiske identitet kan implementeres overalt. - Der skal fortsat arbejdes med opbygning af billeddatabase. - Der er brug for at arbejde med hvordan der inden for rammen af den grafiske identitet kan sikres blikfang, som både adskiller sig og genkendes 5.3. Hjemmesider - Hjemmesiderne skal give overblik over sognets hhv. de enkelte kirkers aktiviteter og fungere som opslagsværk, hvis man vil vide mere om kirkerne, hvornår de er åbne, finde relevant arrangement eller en præst. - Ny hjemmeside fungerer og ser godt ud. - Der er dog stadig mange fejl og uhensigtsmæssigheder, som skal rettes - Drift af hjemmesiden er uforholdsmæssig dyr - Der skal undersøges om der kan findes billigere og bedre leverandør - Der skal udformes bedre præstepræsentationer af kirkerne og præsterne - Fejl og uhensigtsmæssigheder skal rettes 5.4 Sociale medier - Sociale medier er oplagte til at styrke den inddragende og brugerdrevne kommunikation - Der skal lægges en strategi for mere offensiv tilstedeværelse på social medier, så kirkerne hele tiden er på forkant med udvikling og brug af sociale medier - Som led i ovenstående skal der udvikles klare strategier for at komme i dialog med specifikke målgrupper med specifikke aktiviteter - Der skal udarbejdes en strategi for brug af facebook, instagram og twitter 15

16 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Mange præster og aktiviteter/arbejdsgrene bruger sociale medier, men der findes ikke en samlet plan - Tilstedeværelsen skal styrkes gennem opbygning af kompetence, videndeling gennem interne kurser, målrettet boosting. - Der skal arbejdes med hvordan vi i større grad får glade brugere til at dele deres gode oplevelser i kirkerne - Der skal arbejdes med at opbygge et netværk af ambassadører, som bidrager til spredning af kirkernes historier - Der skal arbejdes med hvordan brugerne benytte social medier til informationssøgning og hvad det betyder for kirkernes tilrettelæggelse af arbejdet - Det kan overvejes at annoncere hvem der er blevet gift, døbt, konfirmeret, begravet - Der kan lægges op til dialog om arbejdet og også emner som f.eks. søndagens tekst 5.5. Annoncering - Annoncering er den vigtigste kanal til at nå den brede befolkning - Der bringes ugentligt helsides annonce i Vesterbrobladet og månedligt mindre annonce i Kgs. Enghavebladet. - Der skal fortsat arbejdes med udvikling af både annoncernes indhold og hvordan de kan styrkes med billeder 5.6 Trykt materiale - Tryksager bruges som blikfang og til at nå målgrupper, som ikke orienterer sig i aviser og online. - Der produceres tryksager (typisk plakater og postkort) til mange aktiviteter - Er typisk at finde i våbenhuse, på caféer, bibliotek, kulturhus mv. - Der skal arbejdes med hvordan vi kan nå endnu længere ud på lokale arbejdspladser, supermarkeder etc Pressearbejde - Der skal gennem aktiv presseindsats skabes flere gode historier i andres medier lokale og regionale aviser, magasiner, lokal-tv, online medier. Det forudsætter ofte, at der kan tænkes mere i nyheder og skæve vinkler - Der foregår en vis indsats for pressearbejde - Det skal udarbejdes en liste med kontaktinfo på div. journalister, medier og muligheder med deadlines - Der skal særligt fokus på hvilke magasiner, der kan være relevante for kirkelige historier 16

17 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd 5.8. Synlighed på gaden - Kirkernes facader, våbenhuse og skilte skal udnyttes bedre - Kirkens synlighed skal fremmes gennem personlig tilstedeværelse (ambassadørvirksomhed) uden for kirken - Udendørs arrangementer, så som gudstjenester, lucia, påskevandring/passion, deltagelse i Distortion og Pride o.l. er vigtig synliggørelse af kirken på gaden. - Kor fra Vesterbro (Børne- og ungdomskor, Kammerkor, Gospelkor) optræder i stigende antal i lokale sekulære sammenhænge, og bliver på den måde meget konkret, kirkens repræsentant i mødet med nye målgrupper Gadepræsten spiller en vigtig rolle i at synliggøre kirkerne på gaden. - Der skal arbejdes mes levende opslagstavler i våbenhuse, som synliggør livets gang og menighedens fælleskab. - Sognets børne- og Ungdomskor og Kammerkor bør optræde i mindst 5 lokale sekulære sammenhænge årligt, hvoraf mindst to bør dækkes af enten lokalt eller nationalt medie. 6. Medarbejdere, frivillige og organisation - Folkekirken på Vesterbro vil med udgangspunkt i menighedsrådets vision og denne handlingsplan til stadighed arbejde med, hvordan medarbejderes og frivilliges ressourcer bedst kan bringes i spil på en måde, hvor den opgave, man skal løse i menigheden, er i centrum, og som fremmer engagement, medejerskab, trivsel og et godt arbejdsmiljø. Værdier som venlighed, imødekommenhed, ansvarsfølelse og service er centrale. - Det er menighedsrådets ambition, at Vesterbro Sogn skal være landets bedste kirkelige arbejdsplads. - Flere frivillige skal myndiggøres og tage større ejerskab for kirkelige aktiviteter. - Alle medarbejdere og frivillige skal have et tydeligt billede af sognets vision, mål og arbejde, og de skal kunne formidle det til andre. - Kirkerne skal være båret af frivillige samtidig med at vi trækker på professionelle med forskellige fagligheder efter den opgave, der skal løftes. - Såvel medarbejdere som frivillige skal inddrages i beslutningsprocessen gennem møder i udvalg, menighedsråd mv. og ved at lytte og samarbejde i dagligdagen. - Arbejdet med frivillighed skal styrkes. - Menighedsfællesskaber skal være åbne, og det skal være tydeligt hvordan man kan indgå i et menighedsfællesskab. - Organisationen skal inden for lovgivningens ramme indrettes således at den bedst muligt kan løse sine opgaver. - Der er fokus på arbejdsmiljø arbejdet hermed er forankret i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget. - Der er udarbejdet medarbejderhåndbog - Der holdes mindst ét årligt møde for menighedsråd og medarbejdere og seks årlige møder for alle medarbejdere. Desuden én årlig fælles gudstjeneste og et fælles sommerarrangement sidste torsdag i august. - Det er generelt vanskeligt at rekruttere frivillige til udvalg, der arbejder med overordnede og tværgående emner 17

18 splan for Vesterbro Sogns Menighedsråd - Der skal fortsat være fokus på Vesterbro Sogn som en god arbejdsplads og der skal arbejdes med konkretisering heraf - Der skal følges op på evalueringen af Vesterbro Sogn - Der skal udarbejdes en vision/strategi/politik for rekruttering og fastholdelse af frivillige. Elementer her i kan være undersøgelse af hvorfor frivillige holder op, hvordan der kan formuleres tydelige forventninger til frivillige, hvordan frivillig bedst forankres i organisationen, hvordan der skabes bedst muligt samspil mellem ansatte og frivillige, hvordan de professionelle og stærke frivillige bedst kan bidrage til at myndiggøre frivillige og hvordan frivillighed bedst anerkendes/belønnes. - Der skal etableres en frivilligbank. - Der skal arbejdes med udbygning af partnerskaber med andre aktører på Vesterbro også for at rekruttere frivillige. - Organisationen skal fortsat styrkes gennem fælles arrangementer på tværs med deltagelse af frivillige og medarbejdere. 7. Musik i kirken Folkekirken på Vesterbro skal bruge musik målrettet i formidlingen af kirkens budskab og i at skabe fællesskab. Musik berører følelserne og intellektet på en helt anden og ofte mere umiddelbar måde end ord og kan understøtte forundring og eftertanke. Musik særligt salmesang skaber samhørighed og medvirker på den måde til at gøre en forsamling til et fællesskab. Musikken kan på den måde være et vigtigt bidrag til at danne menighed. Musik i kirkerne er således en uundværlig faktor i kirkernes forkyndelse. I Folkekirken på Vesterbro skal der være mangfoldighed i udtryksformerne. Når det gælder musik i kirkerne betyder det at vi skal værne om den høje kvalitet i den kirkemusikalske tradition, benytte os af flere genrer og udvikle variation i kirkemusikken også på orglet. Dette skal afspejles i fremtidige stillingsbesættelser. 7.1 Musikalske profiler - Der skal med udgangspunkt i kirkernes akustik og instrumenter, samt de enkelte kirkemusikeres faglige kompetencer skabes nogle klare musikalske profiler, som supplerer hinanden, så vi får et bredt og varieret musikliv i sognet. - Apostelkirkens musikprofil er en blanding mellem salmesang fra salmebogen og andre kilder inkl. engelske salmer. Desuden rytmiske sange, på dansk, engelsk og farsi. Der hentes inspiration fra mange traditioner og benyttes flere instrumenter alt efter hvad der synges og hvem der spiller. Til gudstjenesterne synger frivillige sangere (fra menigheden) for og der er ligeledes frivillige musikere, både sammen med den ansatte kirkemusiker og som vikar for denne. Kirkemusikken er ligeledes en blanding, men er dog overvejende den klassiske tradition med orgelmusik. - I Enghave Kirke er opbygget en profil omkring kirkemusik fra barokken. Det holdes fire årlige barokgudstjenester, som trækker fulde huse. Forud for hver musikgudstjeneste afholdes 2 skolekoncerter for hhv. 3-6 klasse og gymnasieklasser. En væsentlig del af udgifterne dækkes af fondsmidler. Kirken er endvidere hjemsted for Vesterbro Sogns omfattende Børne- & Ungdomskorsarbejde hvilket, blandt meget andet, afspejler sig i en række gudstjenester og koncerter med udgangspunkt i korenes liv og brede repertoire. - I Sct. Matthæus Kirke er opbygget en profil med udgangspunkt i kirkens store romantiske orgel og kirkens kantori omkring et klassisk repertoire, som passer til kirkerummets akustik. Den musikalske profil kommer til udtryk i højmessen, musik- og kantategudstenester ved højtider og ved koncerter af forskellig karakter orienteret omkring forskellige koncertrækker og temaer bl.a. Franske Forbindelser i foråret og Internationale Sommerkoncerter. Med anskaffelse af nyt kororgel til kirken øges mulighederne for at variere det musikalske udtryk i forbindelse med såvel højmesser som andre tjenester af større eller mindre karakter. - I Eliaskirken er opbygget en profil omkring Gospelkoret og der arbejdes med at udbygge den rytmiske profil med jazz. Der holdes såvel gospelgudstjenester som gospelkoncerter, begge 18