Afdeling for antropologi og etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdeling for antropologi og etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg"

Transkript

1 Afdeling for antropologi og etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi Modul 4: Masterprojekt v/vejleder: Anne Line Dalsgård Fri, individuel, skriftlig prøve med efterfølgende dialog Bedømmelse: Ekstern cencur, 13-skala Max. omfang: 40 sider a 2400 enheder Max antal anslag: Enheder i alt i opgaven: Eksamenstermin: Sommer 2005 NAVN: Annemette Lundmark Jensen Årskortnummer: Emne: I tvivl om abort. En antropologisk undersøgelse af den socio-kulturelle kontekst for beslutningsprocessen i forbindelse med valg af abort, samt en undersøgelse af den betydning kvinderne tillægger dette valg.

2 Indholdsfortegnelse Side Prolog I, Sine Prolog II, Carina Prolog III, Malene 1. Indledning Indledning Baggrund Problemformulering Abortens historie Opgavens opbygning 2. Metode Rammen Feltarbejde i egen kultur Deltagerobservation Interviews Etiske overvejelser Udvælgelse af kvinder Interview og deltagelse 3. Den store beslutning Syn på beslutningstagning En rationel beslutning En beslutning der føles rigtig En forkert beslutning At lade skæbnen råde Accepten Den socio-kulturelle konstruktion af beslutningsprocessen Den gode moder Kvinden der har styr på sit liv Den perfekte kæreste 4. Fortællingen om den store beslutning Ønsket om en fælles beslutning Hvad tales der ikke om? Offer eller aktør Eftermæle 5. Afslutning Konklusion Perspektivering Sumary Litteraturhenvisninger Bilagsoversigt 2

3 Prolog I: Sine 37 år: Kl. er 8 om morgen og jeg ringer på på Sines dør. Det er et par uger siden vi aftalte, at jeg skulle komme, i mellemtiden har det været jul og nytår. Der virker stille inden for, og jeg tænker, om der overhovedet er nogle hjemme, men pludselig kan jeg høre noget pusle indenfor. Døren bliver åbnet, og en kvinde i lyseblå badekåbe, og stort, mørkt uglet hår åbner døren. Hvem er du spørger hun. Jeg forklarer hvem jeg er. Gud jeg havde helt glemt at du skulle komme, kom ind siger hun. Min søn Jonas er syg i dag, det er derfor jeg er hjemme Jeg spørger om det passer bedre en anden dag. Nej, nej, kom bare ind. Jeg går lige op og lukker døren til hans værelse, han sover. Sætter du lige noget vand over imens, svarer hun. Inde i stuen kører fjernsynet. Der er en ekstra udsendelse om Tsunamien. På gulvet ligger en bunke legoklodser, og i hjørnet står et juletræ pyntet med masser af hjemmelavet julepynt. Sine er fraskilt og bor alene med sine to børn på 9 og 10 år. Hun har et fint forhold til børnenes far. Sine har for nylig indledt et nyt forhold til Bendt, som er noget yngre end Sine. Bendt har ingen børn. Sine bliver ved et uheld gravid med Bendt. De havde brugt kondom, forholdet var i starten mest sjov og ballade, og så var kondomet gledet af et par gange. Sine vidste med det samme, at hun var blevet gravid, hendes menstruationer er meget punktlige, og derfor var hun klar over det, allerede da hun var gået en dag over tiden. To dage efter tager hun en graviditetstest for at være helt sikker, den er positiv. Dagen efter kontakter Sine egen læge, for hun er ikke i tvivl om, at hun vil have en abort. Lægen får arrangeret at Sine kommer til en samtale hos hende allerede samme dag. Selv om Sine ikke var i tvivl om, at hun skulle have en abort, bestemte lægen, at hun ikke skulle skrive papirerne til aborthenvisning under den dag. Efter weekenden taler Sine igen med lægen, og denne gang underskriver hun abortpapirerne. Bendt og Sine taler meget om det i disse dage, situationen er meget anderledes for Bendt. Han er noget yngre end Sine og har ikke børn, men kunne godt tænke sig det. Sine taler også med en god veninde, mens Bendt vælger at involvere sin chef. 3

4 Sine får en tid til en medicinsk abort 4 dage efter, hun vælger, at tage alene op på sygehuset, selv om Bendt havde tilbudt at tage med, men hun vil helst klare det alene. Hun føler sig godt behandlet, og selv om hun er ked af det, har hun det godt med sin beslutning. Om søndagen, to dage efter hvor hun selv skal tage pillerne hjemme, tager hun ind til Bendt i hans lejlighed. Her tager hun pillerne, og et par timer efter begynder hun at bløde. Forløbet er ganske udramatisk. Om aftenen tager Sine hjem for at hente børnene, og er så hjemme med dem hos sig selv resten af aftenen/natten. Dagen efter tager Sine en sygedag fra arbejde, mest for at passe lidt på sig selv. At gennemføre aborten efter den medicinske metode, var for Sine en særdeles god metode, fordi det var vigtigt for hende, selv at tage ansvar for den beslutning hun havde truffet. Symbolikken i selv at tage pillerne var afgørende. Hun havde selv taget beslutningen, nu var det hendes ansvar at følge den helt til dørs. Det gjorde hun ved selv at tage pillerne, og det var vigtigt. Sine kan ikke forestille sig, at hun skulle have gennemført aborten ved hjælp af en kirurgisk metode, hvor man bliver bedøvet, og andre må foretage selve handlingen. Efterforløbet har været uproblematisk, ikke at Sine ikke har været ked af det ind imellem, men hun har vidst med sig selv, at beslutningen var gennemtænkt og følt, at den også var gennembearbejdet. Forløbet har bragt hende og Bendt meget tættere sammen, og her 2 måneder efter fylder aborten ikke så meget i Sines liv mere, hvilket hendes forglemmelse af hendes og min aftale, er et glimrende bevis på. Samtalen med Sine handler om et forløb, hvor det er lykkedes, at træffe en beslutning der efterfølgende føles rigtigt. 4

5 Prolog II: Carina, 38 år Det er mandag morgen, jeg står i entreen hjemme hos Carina og Søren, og er ved at hænge min jakke op på knagen. Der hænger jakker og frakker i flere størrelser, og der står adskillige par sko på gulvet i lige rækker. I må have nogle stykker smågriner jeg og peger på skoene. Ja, vi har 3 piger svarer Søren. I det øjeblik han siger 3, kan jeg mærke, at jeg stivner en lille smule inden i. Har du børn spørger Carina. Jeg vidste, det ville komme, tænker jeg desperat. Ja det har jeg svarer jeg kort, og i håb om at slippe for flere spørgsmål tager jeg min taske op fra gulvet, og går hen mod døren ind til stuen. Hvor mange? spørger Carina. Så kom det, pokkers også, jeg slap ikke. Jeg har 4 siger jeg, mens jeg straks føler en nærmest dårlig samvittighed, fordi 4 netop er det antal de ville have været på vej til, hvis ikke Carina havde fået den abort, de begge har fortrudt. Carina og Søren har sammen tre børn på henholdsvis 2, 4 og 7 år. De havde ikke planlagt flere børn, så da Carina finder ud af, at hun er gravid er Søren ikke i tvivl, han finder det helt naturligt og selvfølgeligt, at Carina skal have en abort. Carina er derimod meget i tvivl, men det får hun ikke fortalt Søren. Carina og Søren får ikke talt så meget sammen lige netop i den periode, da de begge to har meget travlt på deres arbejde. I uge 7 kontakter Carina egen læge med henblik på en samtale. Da Carina efter samtalen fortsat er i tvivl, henvises hun til en anden læge i området, der har særlig kompetence inden for abortrådgivning. Inden besøget hos denne læge kontakter hun og Søren en psykolog for at få hjælp til at afklare tvivlen. Carina fortæller, at hun ikke følte, at psykologen forstod hende, besøget gjorde hende ikke mere afklaret, og de kom der kun den ene gang. Besøget hos lægen gør dem heller ikke mere afklaret, og de går hjem for selv at drøfte det grundigere igennem, men de har stadigvæk travlt på arbejde, så heller ikke her får de talt så meget med hinanden, som de normalt ville have gjort. I den følgende uge involverer Carina en af sine kolleger i sine tanker og overvejelser omkring sin tvivl om abort. Søren taler ikke med andre end Carina. 5

6 En uge efter tager de begge op til andet besøg hos lægen, denne gang for at skrive under på papirerne til abort. Carina føler sig dog stadigvæk i tvivl, og føler selv, at hun udtrykker denne tvivl, men uden at blive hørt. Carina får tid til en kirurgisk abort ugen efter, hvilket vil sige i uge 9. Søren og Carina følges ad op på sygehuset. På vej derop bliver specielt Søren meget i tvivl, stopper bilen flere gange, og spørger Carina, om det nu også er den rigtige beslutning. Det er først da de står foran døren til afdelingen og trækker i døråbneren, at det går op for dem, at de faktisk ikke har truffet beslutningen, de har i stedet for bare skubbet den foran sig, uden reelt at træffe den. Carina og Søren sætter sig ind i venteværelset, alle de andre virker afklarede. De føler sig skamfulde over, at de som voksne modne mennesker er havnet i den situation, hvor de ikke kan beslutte sig. Carina kommer ind til undersøgelse hos lægen og Søren går med. Her udtrykker de igen deres tvivl, og de diskuterer frem og tilbage, om Carina skal scannes eller ej. Af en eller anden grund bliver det ikke til noget. Carina bliver bedt om, at lægge sig op på undersøgelseslejet og får de vaginale stikpiller der skal blødgøre livmoderhalsen inden indgrebet. Kort efter fortryder Søren, og de siger at de gerne vil have fjernet stikpillerne igen, men da er det for sent, fosteret kan have taget skade, siger lægen. Carina får herefter gennemført aborten. I den efterfølgende samtale med mig, fortæller Carina og Søren, at de ville ønske, at personalet havde taget ansvar for den tvivl de udtrykte, ved at have sendt dem hjem igen. Vores samtalen blev til en historie der primært handlede om Carinas oplevelse af den abort hun havde fortrudt. En historie der viser et forløb, hvor det ikke lykkedes dem, at træffe en beslutning før det var for sent. Samtalen bliver dog også en historie der blev til i samspil med Søren og med mig som interviewer. En historie der handler om andet og mere end abort, det blev en samtale, hvor der mellem Carina og mig blev skabt en indforstået accept af at have fire børn. Det blev også en historie, der handler om, at være et velfungerende par, der sædvanligvis er fælles om at træffe beslutninger, og en historie hvor de gerne ville give mig indtryk af at stå sammen her i efterforløbet. 6

7 Prolog III: Malene 37 år Det er onsdag formiddag, kl. er Jeg følges i dag med Lotte der er sygeplejerske på gynækologiske afdeling. Malene der sidder med frakken på, bliver kaldt ind fra venteværelset. Hun tager sin taske op, og holder den foran sig, mens hun følger med Lotte ind i undersøgelsesrummet. Inde i undersøgelsesrummet sidder lægen Eva og bladrer i en journal. Eva giver hånd til Malene og viser hende stolen hvor hun skal sidde. Malene sætter sig yderligt på stolen, mens hun sætter tasken på gulvet. Malene er gift og har to drenge på 2 og 6 år. Hun ved ikke præcist, hvornår hun er blevet gravid, hun bruger p-piller, men havde en gang racermave som hun kalder det kort før jul. Hun mener selv, det er der, det er gået galt. Malene har selv været inde og søge om abort på internettet. Hun har blandt andet været inde på Rigshospitalets hjemmeside, hvor hun har læst om, at en medicinsk abort kan udføres indtil uge 9. Hun har bestemt sig for, at hun kun vil have en medicinsk abort og er derfor nu usikker på om det kan nås, fordi hendes egen læge har fortalt hende, at her skal det være inden uge 8. Hvad nu hvis jeg er 7 uger og 2 dage henne? spørger Malene. Eva svarer, at hun lige om lidt vil scanne hende, og så kan de se på det. Malene virker anspændt. Eva måler hendes blodtryk, det er højere end det normalt er. Eva beder nu Malene om at tage bukserne af og lægge sig op på undersøgelseslejet. Malene lægger sig op med benene i bøjlerne. Eva gør klar til undersøgelsen, og fører forsigtigt ultralydsproben op i vagina. Malene ligger helt stille, og siger ikke et ord. Lotte har tilbudt hende en hånd, men det ønsker hun ikke. Eva kigger på skærmen, mens hun fører proben frem og tilbage, som om hun leder efter noget. Ind imellem kigger Malene over mod skærmen, men den er vendt sådan, at hun ikke kan se billedet rigtigt. Hun forsøger at fange Eva s blik, men Eva s blik er fast koncentreret om skærmen, og hun fortrækker ikke en mine. Det er fordi din livmoder er bagoverbøjet, at det er lidt svært at finde siger Eva. Så trækker hun proben ud: Sådan, så må du godt komme ned. Lotte viser Malene over bag forhænget, hvor hun kan tørre sig, og tage bukserne på igen. Eva går hen og vasker hænder og sætter sig herefter igen ved skrivebordet og fører nogle notater ind i journalen. Malene kommer igen hen og sætter sig på stolen. Hun ser spørgende på Eva. Jamen det er i orden siger Eva. Nu går du bare med Lotte ind ved siden af, så forklarer hun dig resten. Så kan jeg altså godt få den medicinske 7

8 abort spørger Malene. Ja, det er i orden siger Eva. Hvad nu hvis det ikke er væk om 2 uger, når jeg kommer til kontrol? spørger Malene. Eva forklarer, at det er sjældent, men at hun da sandsynligvis skal have en udskrabning. Men hvad med barnet? spørger Malene. Eva svarer, at de piller hun får i dag kan være skadelige for barnet, og at det derfor skal ud. Okay siger Malene, sukker og virker lettet. Det er fordi jeg ved med mig selv, at hvis barnet stadigvæk var i live til kontrolundersøgelsen, så ville det blive meget svært for mig, at gennemføre aborten, - og det ønsker jeg heller ikke, altså at få et handicappet barn. Malene følges med Lotte ind i rummet ved siden af. De sætter sig ned ved det lille bord, hvor pillerne ligger klar i en pose. Lotte begynder at forklare Malene om forløbet, om hvilke piller hun skal tage hvornår, hvor meget hun kan forvente at komme til at bløde, og hvad hun kan tage af smertestillende, hvis hun får behov for det. Malene sidder igen anspændt på stolen. Hun virker labil, græder ikke, men der er en tåre på vej i øjenkrogen. Hun fortæller, at manden har været afklaret hele tiden, og selv om hendes læge havde pointeret, at det var hendes beslutning, synes hun det er vigtigt, at det er en fælles beslutning. Jeg ville heller ikke have ham med i dag, for hvis han havde været med, havde jeg bare givet ham skylden. Det er vigtigt, at det også er min beslutning siger Malene. Malene fortsætter med at forklare om livet med to børn, at det er hårdt når man har nattevagt, og at de ikke havde planlagt at de skulle have flere. Lotte lytter opmærksomt, nikker og siger, at det kan hun sagtens forstå. Det er som om tiden nærmer sig. Lotte har ikke travlt, hun tager pillerne ud af posen og giver dem til Malene, herefter giver hun hende et glas vand. Malene tager pillerne i hånden, og sidder lidt og kigger på dem: Jeg synes også jeg er blevet for gammel siger hun. Lotte nikker og siger: Ja. Malene tager en dyb indånding, og tager så hurtigt begge pillerne i munden, og skylder resolut efter med et helt glas vand. Lotte fylder glasset op igen, og Malene tager det og drikker også dette glas nærmest i en slurk. Det er godt, at jeg skal tage pillerne her, skulle jeg selv have taget dem hjemme, tror jeg ikke jeg havde taget dem Malene sætter glasset og pakker sammen. Nu vil jeg gerne hjem Prologen er skrevet på baggrund af de observationer jeg gjorde mig undervejs i forløbet. 8

9 Først 3 uger senere da jeg besøger Malene, bliver jeg rigtig klar over, hvad det egentlig var for en beslutningsproces, hun havde været midt i, og som specielt Eva blev en del af, og de spørgsmål Malene havde stillet undervejs, fik pludselig ny betydning. 9

10 1. Indledning 1.1 Indledning Denne opgave er et studie af kvinders beslutningsproces i forbindelse med en provokeret abort. Det er et studie, der placerer beslutningsprocessen og kvinders valg om abort i forbindelse med uønsket graviditet, i et spændingsfelt hvor mange forskellige kvinderoller- og idealer influerer på den beslutning der tages. Jeg fokuserer på den beslutningsproces disse kvinder gennemgår i forbindelse med tvivl om abort, og der søges skabt forståelse for den betydning valget om abort tillægges efterfølgende. Den analytiske diskussion trækker primært på antropologisk teori om beslutninger, selv-fremstillinger og narrativer. 1.2 Baggrund: Vi har de sidste 30 år haft fri abort i Danmark, hvilket betyder, at kvinden selv kan bestemme om hun vil bevare en eventuelt uønsket graviditet eller have en abort. Valget er frit op til 12. graviditetsuge. Siden den fri aborts indførelse i 1973 har abortraten 1 på landsplan svinget fra at være højest i 1975 ( 23,7), til i år 2003 at være 12,5.(Bilag 1) Frederiksborg Amt er et af de amter, hvor kvinderne har en af de højeste abortrater, således var den i år ,8 (Bilag 2) Sundhedspersonalet er gennem de senere år blevet opmærksomme på, at en del kvinder der tidligere har gennemført en provokeret abort, siden hen får psykiske problemer, der kan føres tilbage til en tidligere abort. I Frederiksborg Amt har man derfor haft et projekt, hvis formål har været, at tilbyde rådgivning til de kvinder/par der er i tvivl om abort, med henblik på at undgå de aborter der siden hen fortrydes, og som kan medvirke til psykiske traumer hos de kvinder der har været det igennem. I forbindelse med dette projekt er der blandt andet blevet uddannet 14 praktiserende læger, kaldet netværkslæger, med særlig kompetence inden for abortrådgivning. Kvinder/par der har været i tvivl om abort, har haft mulighed for at få rådgivning her. Projektet har løbet over en periode på 1½ år, og er afsluttet ved udgangen af år I begyndelsen af 2005 har jeg haft fornøjelsen af at evaluere projektet. 1 Abortrate betyder antallet af aborter pr kvinder i den fødedygtige alder 10

11 De fleste praktiserende læger oplever, at langt de fleste kvinder er afklarede omkring stillingtagen til abort, når de henvender sig hos egen læge. Men den afklarethed som mange praktiserende læger fortæller, at de oplever hos disse kvinder, er ikke den erfaring læger og sygeplejersker på sygehuset har. Her er oplevelsen, at en del kvinder er i tvivl når de møder op, en del kvinder udebliver helt, mens andre fortryder mens de er på afdelingen, og går hjem igen til fornyet overvejelse uden at få foretaget aborten. Omvendt fortæller flere af sygeplejerskerne, at en af deres vigtigste opgaver er, at støtte kvinden i forbindelse med den beslutning hun har truffet. Der er således en forventning om, at kvinden når hun møder op på sygehuset har truffet sin endelige beslutning. Reelt ved vi ikke, hvornår og i hvilken sammenhæng kvinderne beslutter sig, og hvad der har afgørende indflydelse på det valg kvinden træffer. Ej heller kender vi til karakteren af hendes valg og fra antropologisk hold må man spørge, Hvad er en beslutning?, og Findes der beslutninger der er mere aktive end andre? Det er disse spørgsmål jeg vil forsøge at besvare i denne opgave. 1.3 Problemformulering: En antropologisk undersøgelse af den socio-kulturelle kontekst for beslutningsprocessen i forbindelse med valg af abort, samt en undersøgelse af den betydning kvinderne tillægger dette valg. 1.4 Abortens historie Som abortsøgende i dag befinder man sig i et spændingsfelt, hvor kvindens ret til selv at bestemme over sin krop er fuldt accepteret, samtidig med at fosteret betragtes som et levende væsen, og dermed anses abort som fosterdrab. For at få forståelse for den betydning abort tillægges i dag i dagens Danmark, og det dilemma kvinder befinder sig i, når de skal tage beslutningen om abort, er det væsentligt at forstå den frie aborts udvikling i et historisk perspektiv. Den første lov om abort trådte i kraft i Indtil da var abort forbudt, og det blev straffet meget hårdt med fængselsstraf, bøde og frem til 1866 også med døden. Frem til 1973 hvor lovgivningen om den fri abort blev indført i Danmark, var det især de helbredsmæssige komplikationer for kvinder der fik gennemført illegal abort, der var 11

12 i fokus. Angst for graviditet, social udstødelse, enlige mødre og store børneflokke, havde gjort kvinderne afhængige af deres mænd og i 60 erne medførte manglen på arbejdskraft, at interessen for familieplanlægning bredte sig. Effektiv fødselskontrol var en forudsætning for, at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet. I den nye abortlovgivning, var det således kvindes ret til selv at bestemme over sin krop der var i højsæde. Kvinden skulle nu selv vurdere sin belastning og tage ansvaret for, om hun ville afbryde sit svangerskab. Selv om der var meget uenighed om indførelsen af fri abort, ansås det på daværende tidspunkt ikke som en egentlig forbrydelse, dog hørte lovgivningen fortsat under justitsministeriet, hvilket den gør den dag i dag. Fra i 1973 at tale om fri abort, som et udtryk for kvindes ret til selvbestemmelse over egen krop, og som en sikring af kvindens uafhængighed af manden, så hun kan planlægge og bestemme over sit eget liv på lige fod med mændene, er det store omdrejningspunkt i debatten i dag det etiske dilemma mellem fosterets ret og kvindes ret (Moustgaard 2005). At vi i Danmark anser valget om abort som kvindens individuelle beslutning med mulighed for, og ret til at vælge og beslutte for sin egen krop, ligger således dybt forankret i den historiske udvikling, hvor netop retten til selvbestemmelse var afgørende for, den fri aborts indførelse i Opgavens opbygning I kapitel 2 redegøres for den anvendte metode. Der indgår blandt andet en diskussion af, hvordan man rent antropologisk kan studere kvinders oplevelse af abort, som den intime erfaring en sådan oplevelse er, samt hvilke særlig hensyn man derfor bør tage i sådant et studie. Endvidere redegøres for hvordan selve interviewet indgår som en del af deltagerobservationen, og det diskuteres hvilken betydning interaktionen mellem interviewer og informant kan have for undersøgelsens troværdighed. I kapitel 3 redegøres for forskellige måder at træffe beslutningen om abort på, både som det udspiller sig i praksis og som kvinderne selv oplever det. Endvidere diskuteres det, hvordan tidens kvinderoller- og idealer influerer på beslutningen. 12

13 I gennem hele kapitel 3 lægges der op til en narrativanalyse, der først rigtigt udfolder sig i kapitel 4. Her diskuteres den betydning kvinderne efterfølgende tillægger det valg de har truffet. I kapitel 5 rundes opgaven af, med en konklusion. 13

14 2. Metode Hvordan kan man forstå andre menneskers følelser og oplevelser, og hvordan kan man fortolke disse oplevelser samfunds- og kulturanalytisk uden samtidig at gøre vold på dem? (Kleinman og Kleinman i Gammeltoft: 274) 2.1 Rammen Undersøgelsen for dette studie foregår på to afdelinger på et sygehus der varetager pleje og behandlingen af kvinder der får foretaget en provokeret abort. Den ene afdeling tager sig af de kvinder der får fortaget aborten efter den kirurgiske metode, og den anden afdeling tager sig af de kvinder der får foretaget aborten efter den medicinske metode. I Bilag 3 er metoderne beskrevet nøjere (Bilag 3). Min færden i disse to afdelinger udgør rammen for mine deltagerobservationer. Jeg har fortaget interview med kvinder der har fået en abort, disse interviews har hovedsagligt fundet sted i kvindens eget hjem. Jeg vil i de følgende afsnit uddybe rammerne og den betydning jeg tillægger disse rammer. 2.2 Feltarbejde i egen kultur. Med en lille antropologspire i maven til at forstyrre min godt forankrede sygeplejeidentitet, drog jeg ned til linneddepotet på sygehuset hvor jeg er ansat som udviklingssygeplejerske: Jeg vil gerne låne nogle sygeplejeuniformer, helst nogle af de nye sagde jeg. Til daglig deltager jeg ikke i plejen af patienter, og jeg går kun sjældent i uniform. Iklædt en splinterny og stiv uniform fik jeg straks associationer til min elevtid, og følte mig både ny, anderledes og lidt kejtet. Til daglig er min funktion ret overordnet, og jeg er derfor ikke specifikt tilknyttet et bestemt afsnit. Det betyder, at jeg i visse sammenhænge betragtes af de andre og mig selv som hørende til, mens jeg i andre sammenhænge ikke hører til. Denne position har både åbnet veje og skabt begrænsninger i mit feltarbejde. Cato Wadel skriver om vanskeligheden ved at lave feltarbejde i egen kultur, at den gensidige fælles kundskab gør, at det som tages for givet, ikke så let bliver opdaget og sat på ord (Wadel 1991:15) Omvendt refererer Cecilie Rubow antropologen Nigel Rapport der 14

15 siger at netop den nærsynethed man er i besiddelse af, når man studerer i eget felt, kan betyde, at man hurtigere får øje på det væsentlige (Rubow 2003: 241) Den dobbelthed der på den måde er forbundet med min rolle, - kendt og ukendt, har gjort, at jeg har haft let adgang til at deltage i faglige sammenhænge som lægeundersøgelser og samtaler med læger og sygeplejersker, jeg har frit kunne færdes på sygeplejekontoret, deltage i kaffepauser med mere, samtidig med at jeg har kunnet stille dumme spørgsmål. Jeg har således forholdsvist nemt har kunnet træde ind i felten, og fokusere på det jeg fra start af fandt væsentligt. Omvendt har kendtheden i felten uden tvivl gjort mig blind i en række sammenhænge, således at jeg ikke har forholdt mig undrende til ting og situationer, som andre der ikke er kendt i felten sandsynligvis ville have studset over. 2.3 Deltagerobservation, deltager og observatør Mit feltarbejde har primært fundet sted på de to afdelinger, hvor kvinderne får foretaget henholdsvis medicinsk og kirurgisk abort, da dette var det tætteste jeg mente, jeg kunne komme på kvinderne i deres beslutningsforløb. Det optimale ville have været, at deltage sammen med kvinderne i deres hverdag i den periode beslutningsprocessen har fundet sted. Dette har jeg dog ikke fundet realistisk. Jeg har derfor måttet stille mig selv spørgsmålet, om jeg overhovedet kunne tillade mig, at kalde dette studie et antropologisk studie, når deltagerobservationen der er et af fagets vigtigste metodiske redskaber, har været så fjern fra det hverdagsliv hvori beslutningen træffes? Afsnittet her er stærk inspireret af Tine Gammeltoft, der har lavet feltarbejde blandt kvinder der har fået abort i blandt andet Vietnam og Danmark. Afsnittet tager derfor særlig udgangspunkt i hendes tekster. Gammeltoft hævder, at det antropologiske projekt udfoldes som en dobbeltbevægelse af distance og nærhed. Dette gælder uanset hvilken specifik metode og teknikker antropologen benytter sig af, og uanset hvilke sociale rum feltarbejdet foregår i. Gammeltoft diskuterer tvetydigheden i ordet deltager-observatør, og argumenterer for hvorfor det ikke er muligt, på en og samme tid, at være deltager og observatør (Gammeltoft 2003: 280) 15

16 Studiet her er et studie, der fokuserer på kvinders erfaring med den abort der har fundet sted, og det valg de har truffet i forbindelse hermed. Gammeltoft siger, at menneskelig erfaring kun kan forstås igennem et menneskeligt engagement, dette engagement skabes blandt andet i deltagelsen Gammeltoft 2003: 284). Det er vigtigt at fastholde den menneskelige forestillings- og indlevelsesevne som grundlæggende for forståelsen af andre mennesker, og i den indlevelse bruger vi vores egne følelser til at sætte os i den andens sted (Gammeltoft 2003:. 284). Nærheden, relationen, deltagelsen er således ifølge Gammeltoft nødvendig for, at vi kan involvere og engagere os og forstå dette andet menneskes erfaring. Rent videnskabeligt er deltagelse alene dog ikke nok. Kvalitativ forskning er ofte blevet kritiseret for at være subjektiv (Hammersley og Atkinson 1995: 36), netop fordi forskningen går gennem antropologens egne erfaringer og socio-kulturelle filter. For at det antropologiske projekt kan gøres videnskabeligt, kræver det en kritisk refleksion, der kun kan opnås gennem distance. Distancen gør det muligt, at begrebsliggøre den indsigt vi opnår gennem deltagelsen, og som noget vigtigt siger Gammeltoft, gør distancen det muligt at anerkende ikke bare den handling der fortælles, men også den handling der ikke kommer til orde (Gammeltoft 2003: 285). Hammersley og Atkinson beskriver nogle af de krav der stilles til samfundsforskningen i dag. De nævner blandt andet vigtigheden af at forskeren indtager en holdning over for informanter der præges af respekt, anerkendelse og loyalitet (Hammersley og Atkinson 1995: 36). Gammeltoft er helt enig i dette, men hun tilføjer, at vi skylder dem en illoyal overskridelse, der kun nås gennem distanceringen, hun refererer Richard Ochberg der siger, at vi skylder dem, ikke at tage dem på ordet, for først da anerkender vi fuldt ud deres handlinger, ved netop også at fremstille det ikke fortalte (Ochberg i Gammeltoft 2003: 290) Et muligt svar på de spørgsmål der stilles af Kleinman og Kleinman i citatet der indleder dette kapitel, mener jeg således findes hos Gammeltoft, og samtidig begrunder hun, hvorfor den deltagelse jeg har haft med disse kvinder i deres hjem, er den form for deltagelse, der er nødvendig og god nok i bestræbelserne på at forstå disse kvinders erfaringer. 16

17 Wadel siger, at det er specielt vigtigt for feltarbejderen i egen kultur, at være sociolog på sig selv (Wadel 1991:72). Dette har jeg bestræbt mig på, og jeg har været særlig opmærksom i forhold til relationen og den efterfølgende distance jeg har forsøgt at skabe. Dette mener jeg medvirker til at validere opgaven og dennes resultater. Jeg har derfor valgt i opgaven her, løbende at redegøre for nogle af de refleksioner jeg har haft undervejs omkring min egen rolle, og den betydning jeg mener det har haft for undersøgelsens udformning og resultater. 2.4 Interviews: Jeg har i alt interviewet: 9 kvinder alene, 2 par og 1 mand alene Interviewene er foregået på baggrund af en semistruktureret interviewguide (Bilag 4) 3 af interviewene (2 kvinder og 1 par) er efter informanternes ønske foregået på sygehuset. De øvrige interviews er foregået i kvindens hjem. Den ene mand jeg interviewede alene, er kæreste til en af kvinderne. De er interviewet hver for sig, hvor den anden ikke var til stede. 9 interview er optaget på bånd, 3 er ikke. Det ene interview der ikke blev optaget, var med et par der havde fortrudt den abort de havde fået. Efterfølgende skrev de et brev til afdelingen om deres oplevelse. Samtalen blev til på foranledning af dem og det brev de havde skrevet. Samtalen er forsøgt rekonstrueret efter bedste evne umiddelbart efter. I det andet tilfælde havde kvinden også fortrudt aborten, og hun var meget berørt af sin situation, hun græd det meste af den tid jeg var der, og jeg fandt det uetisk, at optage samtalen. Efterfølgende har jeg efter bedste evne skriftligt refereret samtalen, og kvinden har godkendt det. Det tredje interview der ikke er optaget, skyldes at båndoptageren skrattede og derfor forstyrrede for meget. Dette interview er ligeledes refereret og efterfølgende kommenteret og godkendt af kvinden. 2.5 Etiske overvejelser Hvordan studerer man kvinders erfaring med en svær beslutning som abort? Hvordan spørger man ind til disse intime erfaringer, og hvilke særlige hensyn bør man tage? Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke stiller spørgsmål, der gør hende ked af det, og volder emotionel skade? 17

18 Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke bliver terapeut i stedet for interviewer? Hvad kan jeg tillade mig, at spørge om, og hvad kan jeg ikke tillade, og hvilken betydning får det i forhold til hvor tæt jeg vil kunne komme sandheden? Hvordan vælger jeg de kvinder ud, jeg gerne vil interviewe, og hvordan får jeg skabt mulighed for, at de frit kan sige fra? Dette er nogle af de spørgsmål jeg har tumlet med, og som jeg i det følgende vil forsøge at give svar på. Udvælgelse af kvinder. I november 2004 kontaktede jeg netværkslægerne i abortprojektet (se eventuelt afsnit 1.2) De kvinder de fik til rådgivning her, var per definition i tvivl. Jeg medsendte et brev (Bilag 5), og fik positiv tilbagemelding fra 3 kvinder der ønskede at deltage. En af disse kvinder havde valgt graviditeten frem for aborten, hun og hendes mand er blevet interviewet. To af kvinderne har mand og børn i forvejen, mens den tredje, der er 25 år er alene og uden børn. Herefter skrev jeg et brev til kvinder der skulle have foretaget en kirurgisk abort (Bilag 6). Sygeplejerskerne uddelte over to dage 16 breve. 4 kvinder meldte positivt tilbage. En fortrød siden hen. To af de tre havde mand og børn, mens den tredje var uden fast kæreste og uden børn. Når jeg valgte at spørge dem gennem et brev, var det for at de ikke skulle følge sig presset til at sige ja. Et nej indebar, at de intet skulle foretage sig. Det er ikke til at vide hvad der gør, at nogle kvinder gerne vil deltage, mens andre ikke vil. Mange antropologer får deres viden fra et begrænset antal nøgleinformanter. Sådanne informanter melder sig ofte, fordi de kan lide at reflektere over deres eget liv og samfund, og fordi de kan lide interaktionen og samværet med forskeren (Ton Otto 1997: 97) De kvinder der har meldt positivt tilbage her, har ikke på forhånd mødt mig, og deres positive tilbagemelding kan derfor ikke skyldes, at de kender mig, men jeg kan ikke udelukke, at de udgør en særlig gruppe som måske er særlig reflekterende, eller som måske har haft særlig brug for en at dele erfaringen med. Kleinman siger, at der er stor forskel på hvad hvert enkelt menneske tillægger værdi, men selv de marganaliserede kan fortælle os, hvad der er på spil i den lokale verden (Kleinman 1999: 71) Ifølge Kleinman vil disse kvinder, selv om de udgør en særlig 18

19 gruppe, kunne fortælle os noget om de værdier og den betydning et valg om abort tillægges i den lokale verden, de er en del af. De sidste fire kvinder har jeg valgt ud i forbindelse med min deltagerobservation. 4 ud af 5 adspurgte meldte sagde ja til at deltage. De kvinder jeg valgte ud var mellem 37 og 40 år, og de havde alle mand og børn. Det var bevidst, at jeg gik efter kvinder, der har børn i forvejen, da erfaringen fra afdelingen er, at disse kvinder opleves mest tvivl. At det lige præcis blev disse 4 kvinder ud af mange andre mulige, skyldes en fornemmelse fra side, om god kontakt, og måske skyldes deres ja, som nævnt af Otto, at de har følt det samme. For nogle kvinder opleves det forløb de har været igennem dybt traumatiserende, hvilket Camilla er et eksempel på. Camilla var meget berørt af at fortælle om sit forløb, og samtalen kom til at veksle mellem at være et interview og en terapeutisk samtale, præcis den samme oplevelse som gammeltoft havde i nogle af hendes interview (Gammeltoft 2003: 281) I det følgende vil jeg derfor redegøre for nogle af de overvejelser og refleksioner jeg har haft omkring interviewform og spørgsmålstyper. Interview og deltagelse. Tine Tjørnhøj skriver, at det at skabe sig adgang til andre menneskers liv er grænseoverskridende, og adgangen forhandles gennem hele feltarbejdet (Tjørnhøj 2003: 104) Som interviewer har jeg inviteret mig selv hjem til kvinden. Det gør en stor forskel, om det er mig eller kvinden der sætter skoene udenfor. I kvindens eget hjem er hun på hjemmebane, og er derved med til at skabe rammen og konteksten for interviewet. Cecilie Rubow redegør for hvordan interview med mennesker, der har oplevet dødsfald i nær familie, siger meget mere end den umiddelbare information de giver, om det der er sket, og de oplevelser de har haft (Rubow 2003: 238). Rubow beskriver, hvordan de interviewede sammen med hende, ikke blot talte om de hændelser der havde fundet sted, men også om det som aldrig før var blevet reflekteret over, eller sagt lige ud. Lige præcis det forhold er særlig interessant empiri en ægte vare, som Rubow kalder det, i et komplekst samfund hvor refleksion er en del af det moderne menneskes måde at forholde sig til sit liv på (Rubow 2003: 238). 19

20 Rubow s erfaring kan sidestilles med den, jeg har haft i flere af mine interviews, hvor jeg har fornemmet en meget intens atmosfære, og hvor jeg flere gange er blevet overrasket over, hvor meget de har fortalt mig omkring den oplevelse de har haft, og hvor jeg i nogle tilfælde var den første de fortalte historien til. Gammeltoft refererer Georg Simmel der har sagt, at netop den fremmede kan være nær fordi han er fjern (Gammeltoft 2003: 277). I dette studie er jeg den fremmede, og måske netop derfor er det lettere at udlevere sig, fordi vores relation ikke nødvendigvis rækker længere end til dette interview. Omvendt siger Rubow: I mange tilfælde vil informantens anonymitet også skabe et særligt potentiale for fortrolighed (Rubow 2003: 235) Det betyder, at netop den gensidige fremmedhed vi har over for hinanden kan være medvirkende til, at det lykkedes at skabe et rum af fortrolighed og intimitet. Fortællingen om den abort de har været igennem, har for næsten dem alle været en samtale om et forløb de befandt sig midt i, og samtalen har derfor i høj grad også handlet om, hvordan de havde det her og nu. Samtalen har for det meste sat en refleksion i gang, sandsynligvis ikke bare hos mig, men også hos kvinden. Jeg har ofte oplevet, at der i samtalen blev skabt et helt konkret mellemværende os to imellem, og der blev skabt et rum og en atmosfære som både var med til at organisere det vi var i færd med at tale om, men som måske også ændrede det. Historien blev skabt i det rum. Steiner Kvale skelner mellem terapeutiske samtaler og interviews. Han siger blandt andet, at det er uetisk i et forskningsinterview, at tilskynde informanten til nye fortolkninger eller emotionelle forandringer, og man skal derfor så vidt muligt stille afklarende spørgsmål til de konkrete handlinger (Kvale 1997: 160). Men hvor går grænsen? Hvornår går samtalen hen og bliver terapeutisk, og hvilke spørgsmål skaber en terapeutisk samtale? Tjørnhøj siger, at enhver samtale er intervenerende (Tjørnhøj 2003: 94), og med det udgangspunkt, mener jeg ikke det er til på forhånd at vide, hvilke spørgsmål der sætter hvilke refleksioner i gang hos informanten. Under mit interview med Malene (Prolog III) stillede jeg hende på et tidspunkt spørgsmålet: Hvornår besluttede du dig? Spørgsmålet var ment som et afklarende spørgsmål, idet jeg var interesseret i, at få viden om hvornår i forløbet hun besluttede sig for sin abort. Da vi var færdige med interviewet, og på vej ud i køkkenet med de 20

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere