Afdeling for antropologi og etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdeling for antropologi og etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg"

Transkript

1 Afdeling for antropologi og etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi Modul 4: Masterprojekt v/vejleder: Anne Line Dalsgård Fri, individuel, skriftlig prøve med efterfølgende dialog Bedømmelse: Ekstern cencur, 13-skala Max. omfang: 40 sider a 2400 enheder Max antal anslag: Enheder i alt i opgaven: Eksamenstermin: Sommer 2005 NAVN: Annemette Lundmark Jensen Årskortnummer: Emne: I tvivl om abort. En antropologisk undersøgelse af den socio-kulturelle kontekst for beslutningsprocessen i forbindelse med valg af abort, samt en undersøgelse af den betydning kvinderne tillægger dette valg.

2 Indholdsfortegnelse Side Prolog I, Sine Prolog II, Carina Prolog III, Malene 1. Indledning Indledning Baggrund Problemformulering Abortens historie Opgavens opbygning 2. Metode Rammen Feltarbejde i egen kultur Deltagerobservation Interviews Etiske overvejelser Udvælgelse af kvinder Interview og deltagelse 3. Den store beslutning Syn på beslutningstagning En rationel beslutning En beslutning der føles rigtig En forkert beslutning At lade skæbnen råde Accepten Den socio-kulturelle konstruktion af beslutningsprocessen Den gode moder Kvinden der har styr på sit liv Den perfekte kæreste 4. Fortællingen om den store beslutning Ønsket om en fælles beslutning Hvad tales der ikke om? Offer eller aktør Eftermæle 5. Afslutning Konklusion Perspektivering Sumary Litteraturhenvisninger Bilagsoversigt 2

3 Prolog I: Sine 37 år: Kl. er 8 om morgen og jeg ringer på på Sines dør. Det er et par uger siden vi aftalte, at jeg skulle komme, i mellemtiden har det været jul og nytår. Der virker stille inden for, og jeg tænker, om der overhovedet er nogle hjemme, men pludselig kan jeg høre noget pusle indenfor. Døren bliver åbnet, og en kvinde i lyseblå badekåbe, og stort, mørkt uglet hår åbner døren. Hvem er du spørger hun. Jeg forklarer hvem jeg er. Gud jeg havde helt glemt at du skulle komme, kom ind siger hun. Min søn Jonas er syg i dag, det er derfor jeg er hjemme Jeg spørger om det passer bedre en anden dag. Nej, nej, kom bare ind. Jeg går lige op og lukker døren til hans værelse, han sover. Sætter du lige noget vand over imens, svarer hun. Inde i stuen kører fjernsynet. Der er en ekstra udsendelse om Tsunamien. På gulvet ligger en bunke legoklodser, og i hjørnet står et juletræ pyntet med masser af hjemmelavet julepynt. Sine er fraskilt og bor alene med sine to børn på 9 og 10 år. Hun har et fint forhold til børnenes far. Sine har for nylig indledt et nyt forhold til Bendt, som er noget yngre end Sine. Bendt har ingen børn. Sine bliver ved et uheld gravid med Bendt. De havde brugt kondom, forholdet var i starten mest sjov og ballade, og så var kondomet gledet af et par gange. Sine vidste med det samme, at hun var blevet gravid, hendes menstruationer er meget punktlige, og derfor var hun klar over det, allerede da hun var gået en dag over tiden. To dage efter tager hun en graviditetstest for at være helt sikker, den er positiv. Dagen efter kontakter Sine egen læge, for hun er ikke i tvivl om, at hun vil have en abort. Lægen får arrangeret at Sine kommer til en samtale hos hende allerede samme dag. Selv om Sine ikke var i tvivl om, at hun skulle have en abort, bestemte lægen, at hun ikke skulle skrive papirerne til aborthenvisning under den dag. Efter weekenden taler Sine igen med lægen, og denne gang underskriver hun abortpapirerne. Bendt og Sine taler meget om det i disse dage, situationen er meget anderledes for Bendt. Han er noget yngre end Sine og har ikke børn, men kunne godt tænke sig det. Sine taler også med en god veninde, mens Bendt vælger at involvere sin chef. 3

4 Sine får en tid til en medicinsk abort 4 dage efter, hun vælger, at tage alene op på sygehuset, selv om Bendt havde tilbudt at tage med, men hun vil helst klare det alene. Hun føler sig godt behandlet, og selv om hun er ked af det, har hun det godt med sin beslutning. Om søndagen, to dage efter hvor hun selv skal tage pillerne hjemme, tager hun ind til Bendt i hans lejlighed. Her tager hun pillerne, og et par timer efter begynder hun at bløde. Forløbet er ganske udramatisk. Om aftenen tager Sine hjem for at hente børnene, og er så hjemme med dem hos sig selv resten af aftenen/natten. Dagen efter tager Sine en sygedag fra arbejde, mest for at passe lidt på sig selv. At gennemføre aborten efter den medicinske metode, var for Sine en særdeles god metode, fordi det var vigtigt for hende, selv at tage ansvar for den beslutning hun havde truffet. Symbolikken i selv at tage pillerne var afgørende. Hun havde selv taget beslutningen, nu var det hendes ansvar at følge den helt til dørs. Det gjorde hun ved selv at tage pillerne, og det var vigtigt. Sine kan ikke forestille sig, at hun skulle have gennemført aborten ved hjælp af en kirurgisk metode, hvor man bliver bedøvet, og andre må foretage selve handlingen. Efterforløbet har været uproblematisk, ikke at Sine ikke har været ked af det ind imellem, men hun har vidst med sig selv, at beslutningen var gennemtænkt og følt, at den også var gennembearbejdet. Forløbet har bragt hende og Bendt meget tættere sammen, og her 2 måneder efter fylder aborten ikke så meget i Sines liv mere, hvilket hendes forglemmelse af hendes og min aftale, er et glimrende bevis på. Samtalen med Sine handler om et forløb, hvor det er lykkedes, at træffe en beslutning der efterfølgende føles rigtigt. 4

5 Prolog II: Carina, 38 år Det er mandag morgen, jeg står i entreen hjemme hos Carina og Søren, og er ved at hænge min jakke op på knagen. Der hænger jakker og frakker i flere størrelser, og der står adskillige par sko på gulvet i lige rækker. I må have nogle stykker smågriner jeg og peger på skoene. Ja, vi har 3 piger svarer Søren. I det øjeblik han siger 3, kan jeg mærke, at jeg stivner en lille smule inden i. Har du børn spørger Carina. Jeg vidste, det ville komme, tænker jeg desperat. Ja det har jeg svarer jeg kort, og i håb om at slippe for flere spørgsmål tager jeg min taske op fra gulvet, og går hen mod døren ind til stuen. Hvor mange? spørger Carina. Så kom det, pokkers også, jeg slap ikke. Jeg har 4 siger jeg, mens jeg straks føler en nærmest dårlig samvittighed, fordi 4 netop er det antal de ville have været på vej til, hvis ikke Carina havde fået den abort, de begge har fortrudt. Carina og Søren har sammen tre børn på henholdsvis 2, 4 og 7 år. De havde ikke planlagt flere børn, så da Carina finder ud af, at hun er gravid er Søren ikke i tvivl, han finder det helt naturligt og selvfølgeligt, at Carina skal have en abort. Carina er derimod meget i tvivl, men det får hun ikke fortalt Søren. Carina og Søren får ikke talt så meget sammen lige netop i den periode, da de begge to har meget travlt på deres arbejde. I uge 7 kontakter Carina egen læge med henblik på en samtale. Da Carina efter samtalen fortsat er i tvivl, henvises hun til en anden læge i området, der har særlig kompetence inden for abortrådgivning. Inden besøget hos denne læge kontakter hun og Søren en psykolog for at få hjælp til at afklare tvivlen. Carina fortæller, at hun ikke følte, at psykologen forstod hende, besøget gjorde hende ikke mere afklaret, og de kom der kun den ene gang. Besøget hos lægen gør dem heller ikke mere afklaret, og de går hjem for selv at drøfte det grundigere igennem, men de har stadigvæk travlt på arbejde, så heller ikke her får de talt så meget med hinanden, som de normalt ville have gjort. I den følgende uge involverer Carina en af sine kolleger i sine tanker og overvejelser omkring sin tvivl om abort. Søren taler ikke med andre end Carina. 5

6 En uge efter tager de begge op til andet besøg hos lægen, denne gang for at skrive under på papirerne til abort. Carina føler sig dog stadigvæk i tvivl, og føler selv, at hun udtrykker denne tvivl, men uden at blive hørt. Carina får tid til en kirurgisk abort ugen efter, hvilket vil sige i uge 9. Søren og Carina følges ad op på sygehuset. På vej derop bliver specielt Søren meget i tvivl, stopper bilen flere gange, og spørger Carina, om det nu også er den rigtige beslutning. Det er først da de står foran døren til afdelingen og trækker i døråbneren, at det går op for dem, at de faktisk ikke har truffet beslutningen, de har i stedet for bare skubbet den foran sig, uden reelt at træffe den. Carina og Søren sætter sig ind i venteværelset, alle de andre virker afklarede. De føler sig skamfulde over, at de som voksne modne mennesker er havnet i den situation, hvor de ikke kan beslutte sig. Carina kommer ind til undersøgelse hos lægen og Søren går med. Her udtrykker de igen deres tvivl, og de diskuterer frem og tilbage, om Carina skal scannes eller ej. Af en eller anden grund bliver det ikke til noget. Carina bliver bedt om, at lægge sig op på undersøgelseslejet og får de vaginale stikpiller der skal blødgøre livmoderhalsen inden indgrebet. Kort efter fortryder Søren, og de siger at de gerne vil have fjernet stikpillerne igen, men da er det for sent, fosteret kan have taget skade, siger lægen. Carina får herefter gennemført aborten. I den efterfølgende samtale med mig, fortæller Carina og Søren, at de ville ønske, at personalet havde taget ansvar for den tvivl de udtrykte, ved at have sendt dem hjem igen. Vores samtalen blev til en historie der primært handlede om Carinas oplevelse af den abort hun havde fortrudt. En historie der viser et forløb, hvor det ikke lykkedes dem, at træffe en beslutning før det var for sent. Samtalen bliver dog også en historie der blev til i samspil med Søren og med mig som interviewer. En historie der handler om andet og mere end abort, det blev en samtale, hvor der mellem Carina og mig blev skabt en indforstået accept af at have fire børn. Det blev også en historie, der handler om, at være et velfungerende par, der sædvanligvis er fælles om at træffe beslutninger, og en historie hvor de gerne ville give mig indtryk af at stå sammen her i efterforløbet. 6

7 Prolog III: Malene 37 år Det er onsdag formiddag, kl. er Jeg følges i dag med Lotte der er sygeplejerske på gynækologiske afdeling. Malene der sidder med frakken på, bliver kaldt ind fra venteværelset. Hun tager sin taske op, og holder den foran sig, mens hun følger med Lotte ind i undersøgelsesrummet. Inde i undersøgelsesrummet sidder lægen Eva og bladrer i en journal. Eva giver hånd til Malene og viser hende stolen hvor hun skal sidde. Malene sætter sig yderligt på stolen, mens hun sætter tasken på gulvet. Malene er gift og har to drenge på 2 og 6 år. Hun ved ikke præcist, hvornår hun er blevet gravid, hun bruger p-piller, men havde en gang racermave som hun kalder det kort før jul. Hun mener selv, det er der, det er gået galt. Malene har selv været inde og søge om abort på internettet. Hun har blandt andet været inde på Rigshospitalets hjemmeside, hvor hun har læst om, at en medicinsk abort kan udføres indtil uge 9. Hun har bestemt sig for, at hun kun vil have en medicinsk abort og er derfor nu usikker på om det kan nås, fordi hendes egen læge har fortalt hende, at her skal det være inden uge 8. Hvad nu hvis jeg er 7 uger og 2 dage henne? spørger Malene. Eva svarer, at hun lige om lidt vil scanne hende, og så kan de se på det. Malene virker anspændt. Eva måler hendes blodtryk, det er højere end det normalt er. Eva beder nu Malene om at tage bukserne af og lægge sig op på undersøgelseslejet. Malene lægger sig op med benene i bøjlerne. Eva gør klar til undersøgelsen, og fører forsigtigt ultralydsproben op i vagina. Malene ligger helt stille, og siger ikke et ord. Lotte har tilbudt hende en hånd, men det ønsker hun ikke. Eva kigger på skærmen, mens hun fører proben frem og tilbage, som om hun leder efter noget. Ind imellem kigger Malene over mod skærmen, men den er vendt sådan, at hun ikke kan se billedet rigtigt. Hun forsøger at fange Eva s blik, men Eva s blik er fast koncentreret om skærmen, og hun fortrækker ikke en mine. Det er fordi din livmoder er bagoverbøjet, at det er lidt svært at finde siger Eva. Så trækker hun proben ud: Sådan, så må du godt komme ned. Lotte viser Malene over bag forhænget, hvor hun kan tørre sig, og tage bukserne på igen. Eva går hen og vasker hænder og sætter sig herefter igen ved skrivebordet og fører nogle notater ind i journalen. Malene kommer igen hen og sætter sig på stolen. Hun ser spørgende på Eva. Jamen det er i orden siger Eva. Nu går du bare med Lotte ind ved siden af, så forklarer hun dig resten. Så kan jeg altså godt få den medicinske 7

8 abort spørger Malene. Ja, det er i orden siger Eva. Hvad nu hvis det ikke er væk om 2 uger, når jeg kommer til kontrol? spørger Malene. Eva forklarer, at det er sjældent, men at hun da sandsynligvis skal have en udskrabning. Men hvad med barnet? spørger Malene. Eva svarer, at de piller hun får i dag kan være skadelige for barnet, og at det derfor skal ud. Okay siger Malene, sukker og virker lettet. Det er fordi jeg ved med mig selv, at hvis barnet stadigvæk var i live til kontrolundersøgelsen, så ville det blive meget svært for mig, at gennemføre aborten, - og det ønsker jeg heller ikke, altså at få et handicappet barn. Malene følges med Lotte ind i rummet ved siden af. De sætter sig ned ved det lille bord, hvor pillerne ligger klar i en pose. Lotte begynder at forklare Malene om forløbet, om hvilke piller hun skal tage hvornår, hvor meget hun kan forvente at komme til at bløde, og hvad hun kan tage af smertestillende, hvis hun får behov for det. Malene sidder igen anspændt på stolen. Hun virker labil, græder ikke, men der er en tåre på vej i øjenkrogen. Hun fortæller, at manden har været afklaret hele tiden, og selv om hendes læge havde pointeret, at det var hendes beslutning, synes hun det er vigtigt, at det er en fælles beslutning. Jeg ville heller ikke have ham med i dag, for hvis han havde været med, havde jeg bare givet ham skylden. Det er vigtigt, at det også er min beslutning siger Malene. Malene fortsætter med at forklare om livet med to børn, at det er hårdt når man har nattevagt, og at de ikke havde planlagt at de skulle have flere. Lotte lytter opmærksomt, nikker og siger, at det kan hun sagtens forstå. Det er som om tiden nærmer sig. Lotte har ikke travlt, hun tager pillerne ud af posen og giver dem til Malene, herefter giver hun hende et glas vand. Malene tager pillerne i hånden, og sidder lidt og kigger på dem: Jeg synes også jeg er blevet for gammel siger hun. Lotte nikker og siger: Ja. Malene tager en dyb indånding, og tager så hurtigt begge pillerne i munden, og skylder resolut efter med et helt glas vand. Lotte fylder glasset op igen, og Malene tager det og drikker også dette glas nærmest i en slurk. Det er godt, at jeg skal tage pillerne her, skulle jeg selv have taget dem hjemme, tror jeg ikke jeg havde taget dem Malene sætter glasset og pakker sammen. Nu vil jeg gerne hjem Prologen er skrevet på baggrund af de observationer jeg gjorde mig undervejs i forløbet. 8

9 Først 3 uger senere da jeg besøger Malene, bliver jeg rigtig klar over, hvad det egentlig var for en beslutningsproces, hun havde været midt i, og som specielt Eva blev en del af, og de spørgsmål Malene havde stillet undervejs, fik pludselig ny betydning. 9

10 1. Indledning 1.1 Indledning Denne opgave er et studie af kvinders beslutningsproces i forbindelse med en provokeret abort. Det er et studie, der placerer beslutningsprocessen og kvinders valg om abort i forbindelse med uønsket graviditet, i et spændingsfelt hvor mange forskellige kvinderoller- og idealer influerer på den beslutning der tages. Jeg fokuserer på den beslutningsproces disse kvinder gennemgår i forbindelse med tvivl om abort, og der søges skabt forståelse for den betydning valget om abort tillægges efterfølgende. Den analytiske diskussion trækker primært på antropologisk teori om beslutninger, selv-fremstillinger og narrativer. 1.2 Baggrund: Vi har de sidste 30 år haft fri abort i Danmark, hvilket betyder, at kvinden selv kan bestemme om hun vil bevare en eventuelt uønsket graviditet eller have en abort. Valget er frit op til 12. graviditetsuge. Siden den fri aborts indførelse i 1973 har abortraten 1 på landsplan svinget fra at være højest i 1975 ( 23,7), til i år 2003 at være 12,5.(Bilag 1) Frederiksborg Amt er et af de amter, hvor kvinderne har en af de højeste abortrater, således var den i år ,8 (Bilag 2) Sundhedspersonalet er gennem de senere år blevet opmærksomme på, at en del kvinder der tidligere har gennemført en provokeret abort, siden hen får psykiske problemer, der kan føres tilbage til en tidligere abort. I Frederiksborg Amt har man derfor haft et projekt, hvis formål har været, at tilbyde rådgivning til de kvinder/par der er i tvivl om abort, med henblik på at undgå de aborter der siden hen fortrydes, og som kan medvirke til psykiske traumer hos de kvinder der har været det igennem. I forbindelse med dette projekt er der blandt andet blevet uddannet 14 praktiserende læger, kaldet netværkslæger, med særlig kompetence inden for abortrådgivning. Kvinder/par der har været i tvivl om abort, har haft mulighed for at få rådgivning her. Projektet har løbet over en periode på 1½ år, og er afsluttet ved udgangen af år I begyndelsen af 2005 har jeg haft fornøjelsen af at evaluere projektet. 1 Abortrate betyder antallet af aborter pr kvinder i den fødedygtige alder 10

11 De fleste praktiserende læger oplever, at langt de fleste kvinder er afklarede omkring stillingtagen til abort, når de henvender sig hos egen læge. Men den afklarethed som mange praktiserende læger fortæller, at de oplever hos disse kvinder, er ikke den erfaring læger og sygeplejersker på sygehuset har. Her er oplevelsen, at en del kvinder er i tvivl når de møder op, en del kvinder udebliver helt, mens andre fortryder mens de er på afdelingen, og går hjem igen til fornyet overvejelse uden at få foretaget aborten. Omvendt fortæller flere af sygeplejerskerne, at en af deres vigtigste opgaver er, at støtte kvinden i forbindelse med den beslutning hun har truffet. Der er således en forventning om, at kvinden når hun møder op på sygehuset har truffet sin endelige beslutning. Reelt ved vi ikke, hvornår og i hvilken sammenhæng kvinderne beslutter sig, og hvad der har afgørende indflydelse på det valg kvinden træffer. Ej heller kender vi til karakteren af hendes valg og fra antropologisk hold må man spørge, Hvad er en beslutning?, og Findes der beslutninger der er mere aktive end andre? Det er disse spørgsmål jeg vil forsøge at besvare i denne opgave. 1.3 Problemformulering: En antropologisk undersøgelse af den socio-kulturelle kontekst for beslutningsprocessen i forbindelse med valg af abort, samt en undersøgelse af den betydning kvinderne tillægger dette valg. 1.4 Abortens historie Som abortsøgende i dag befinder man sig i et spændingsfelt, hvor kvindens ret til selv at bestemme over sin krop er fuldt accepteret, samtidig med at fosteret betragtes som et levende væsen, og dermed anses abort som fosterdrab. For at få forståelse for den betydning abort tillægges i dag i dagens Danmark, og det dilemma kvinder befinder sig i, når de skal tage beslutningen om abort, er det væsentligt at forstå den frie aborts udvikling i et historisk perspektiv. Den første lov om abort trådte i kraft i Indtil da var abort forbudt, og det blev straffet meget hårdt med fængselsstraf, bøde og frem til 1866 også med døden. Frem til 1973 hvor lovgivningen om den fri abort blev indført i Danmark, var det især de helbredsmæssige komplikationer for kvinder der fik gennemført illegal abort, der var 11

12 i fokus. Angst for graviditet, social udstødelse, enlige mødre og store børneflokke, havde gjort kvinderne afhængige af deres mænd og i 60 erne medførte manglen på arbejdskraft, at interessen for familieplanlægning bredte sig. Effektiv fødselskontrol var en forudsætning for, at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet. I den nye abortlovgivning, var det således kvindes ret til selv at bestemme over sin krop der var i højsæde. Kvinden skulle nu selv vurdere sin belastning og tage ansvaret for, om hun ville afbryde sit svangerskab. Selv om der var meget uenighed om indførelsen af fri abort, ansås det på daværende tidspunkt ikke som en egentlig forbrydelse, dog hørte lovgivningen fortsat under justitsministeriet, hvilket den gør den dag i dag. Fra i 1973 at tale om fri abort, som et udtryk for kvindes ret til selvbestemmelse over egen krop, og som en sikring af kvindens uafhængighed af manden, så hun kan planlægge og bestemme over sit eget liv på lige fod med mændene, er det store omdrejningspunkt i debatten i dag det etiske dilemma mellem fosterets ret og kvindes ret (Moustgaard 2005). At vi i Danmark anser valget om abort som kvindens individuelle beslutning med mulighed for, og ret til at vælge og beslutte for sin egen krop, ligger således dybt forankret i den historiske udvikling, hvor netop retten til selvbestemmelse var afgørende for, den fri aborts indførelse i Opgavens opbygning I kapitel 2 redegøres for den anvendte metode. Der indgår blandt andet en diskussion af, hvordan man rent antropologisk kan studere kvinders oplevelse af abort, som den intime erfaring en sådan oplevelse er, samt hvilke særlig hensyn man derfor bør tage i sådant et studie. Endvidere redegøres for hvordan selve interviewet indgår som en del af deltagerobservationen, og det diskuteres hvilken betydning interaktionen mellem interviewer og informant kan have for undersøgelsens troværdighed. I kapitel 3 redegøres for forskellige måder at træffe beslutningen om abort på, både som det udspiller sig i praksis og som kvinderne selv oplever det. Endvidere diskuteres det, hvordan tidens kvinderoller- og idealer influerer på beslutningen. 12

13 I gennem hele kapitel 3 lægges der op til en narrativanalyse, der først rigtigt udfolder sig i kapitel 4. Her diskuteres den betydning kvinderne efterfølgende tillægger det valg de har truffet. I kapitel 5 rundes opgaven af, med en konklusion. 13

14 2. Metode Hvordan kan man forstå andre menneskers følelser og oplevelser, og hvordan kan man fortolke disse oplevelser samfunds- og kulturanalytisk uden samtidig at gøre vold på dem? (Kleinman og Kleinman i Gammeltoft: 274) 2.1 Rammen Undersøgelsen for dette studie foregår på to afdelinger på et sygehus der varetager pleje og behandlingen af kvinder der får foretaget en provokeret abort. Den ene afdeling tager sig af de kvinder der får fortaget aborten efter den kirurgiske metode, og den anden afdeling tager sig af de kvinder der får foretaget aborten efter den medicinske metode. I Bilag 3 er metoderne beskrevet nøjere (Bilag 3). Min færden i disse to afdelinger udgør rammen for mine deltagerobservationer. Jeg har fortaget interview med kvinder der har fået en abort, disse interviews har hovedsagligt fundet sted i kvindens eget hjem. Jeg vil i de følgende afsnit uddybe rammerne og den betydning jeg tillægger disse rammer. 2.2 Feltarbejde i egen kultur. Med en lille antropologspire i maven til at forstyrre min godt forankrede sygeplejeidentitet, drog jeg ned til linneddepotet på sygehuset hvor jeg er ansat som udviklingssygeplejerske: Jeg vil gerne låne nogle sygeplejeuniformer, helst nogle af de nye sagde jeg. Til daglig deltager jeg ikke i plejen af patienter, og jeg går kun sjældent i uniform. Iklædt en splinterny og stiv uniform fik jeg straks associationer til min elevtid, og følte mig både ny, anderledes og lidt kejtet. Til daglig er min funktion ret overordnet, og jeg er derfor ikke specifikt tilknyttet et bestemt afsnit. Det betyder, at jeg i visse sammenhænge betragtes af de andre og mig selv som hørende til, mens jeg i andre sammenhænge ikke hører til. Denne position har både åbnet veje og skabt begrænsninger i mit feltarbejde. Cato Wadel skriver om vanskeligheden ved at lave feltarbejde i egen kultur, at den gensidige fælles kundskab gør, at det som tages for givet, ikke så let bliver opdaget og sat på ord (Wadel 1991:15) Omvendt refererer Cecilie Rubow antropologen Nigel Rapport der 14

15 siger at netop den nærsynethed man er i besiddelse af, når man studerer i eget felt, kan betyde, at man hurtigere får øje på det væsentlige (Rubow 2003: 241) Den dobbelthed der på den måde er forbundet med min rolle, - kendt og ukendt, har gjort, at jeg har haft let adgang til at deltage i faglige sammenhænge som lægeundersøgelser og samtaler med læger og sygeplejersker, jeg har frit kunne færdes på sygeplejekontoret, deltage i kaffepauser med mere, samtidig med at jeg har kunnet stille dumme spørgsmål. Jeg har således forholdsvist nemt har kunnet træde ind i felten, og fokusere på det jeg fra start af fandt væsentligt. Omvendt har kendtheden i felten uden tvivl gjort mig blind i en række sammenhænge, således at jeg ikke har forholdt mig undrende til ting og situationer, som andre der ikke er kendt i felten sandsynligvis ville have studset over. 2.3 Deltagerobservation, deltager og observatør Mit feltarbejde har primært fundet sted på de to afdelinger, hvor kvinderne får foretaget henholdsvis medicinsk og kirurgisk abort, da dette var det tætteste jeg mente, jeg kunne komme på kvinderne i deres beslutningsforløb. Det optimale ville have været, at deltage sammen med kvinderne i deres hverdag i den periode beslutningsprocessen har fundet sted. Dette har jeg dog ikke fundet realistisk. Jeg har derfor måttet stille mig selv spørgsmålet, om jeg overhovedet kunne tillade mig, at kalde dette studie et antropologisk studie, når deltagerobservationen der er et af fagets vigtigste metodiske redskaber, har været så fjern fra det hverdagsliv hvori beslutningen træffes? Afsnittet her er stærk inspireret af Tine Gammeltoft, der har lavet feltarbejde blandt kvinder der har fået abort i blandt andet Vietnam og Danmark. Afsnittet tager derfor særlig udgangspunkt i hendes tekster. Gammeltoft hævder, at det antropologiske projekt udfoldes som en dobbeltbevægelse af distance og nærhed. Dette gælder uanset hvilken specifik metode og teknikker antropologen benytter sig af, og uanset hvilke sociale rum feltarbejdet foregår i. Gammeltoft diskuterer tvetydigheden i ordet deltager-observatør, og argumenterer for hvorfor det ikke er muligt, på en og samme tid, at være deltager og observatør (Gammeltoft 2003: 280) 15

16 Studiet her er et studie, der fokuserer på kvinders erfaring med den abort der har fundet sted, og det valg de har truffet i forbindelse hermed. Gammeltoft siger, at menneskelig erfaring kun kan forstås igennem et menneskeligt engagement, dette engagement skabes blandt andet i deltagelsen Gammeltoft 2003: 284). Det er vigtigt at fastholde den menneskelige forestillings- og indlevelsesevne som grundlæggende for forståelsen af andre mennesker, og i den indlevelse bruger vi vores egne følelser til at sætte os i den andens sted (Gammeltoft 2003:. 284). Nærheden, relationen, deltagelsen er således ifølge Gammeltoft nødvendig for, at vi kan involvere og engagere os og forstå dette andet menneskes erfaring. Rent videnskabeligt er deltagelse alene dog ikke nok. Kvalitativ forskning er ofte blevet kritiseret for at være subjektiv (Hammersley og Atkinson 1995: 36), netop fordi forskningen går gennem antropologens egne erfaringer og socio-kulturelle filter. For at det antropologiske projekt kan gøres videnskabeligt, kræver det en kritisk refleksion, der kun kan opnås gennem distance. Distancen gør det muligt, at begrebsliggøre den indsigt vi opnår gennem deltagelsen, og som noget vigtigt siger Gammeltoft, gør distancen det muligt at anerkende ikke bare den handling der fortælles, men også den handling der ikke kommer til orde (Gammeltoft 2003: 285). Hammersley og Atkinson beskriver nogle af de krav der stilles til samfundsforskningen i dag. De nævner blandt andet vigtigheden af at forskeren indtager en holdning over for informanter der præges af respekt, anerkendelse og loyalitet (Hammersley og Atkinson 1995: 36). Gammeltoft er helt enig i dette, men hun tilføjer, at vi skylder dem en illoyal overskridelse, der kun nås gennem distanceringen, hun refererer Richard Ochberg der siger, at vi skylder dem, ikke at tage dem på ordet, for først da anerkender vi fuldt ud deres handlinger, ved netop også at fremstille det ikke fortalte (Ochberg i Gammeltoft 2003: 290) Et muligt svar på de spørgsmål der stilles af Kleinman og Kleinman i citatet der indleder dette kapitel, mener jeg således findes hos Gammeltoft, og samtidig begrunder hun, hvorfor den deltagelse jeg har haft med disse kvinder i deres hjem, er den form for deltagelse, der er nødvendig og god nok i bestræbelserne på at forstå disse kvinders erfaringer. 16

17 Wadel siger, at det er specielt vigtigt for feltarbejderen i egen kultur, at være sociolog på sig selv (Wadel 1991:72). Dette har jeg bestræbt mig på, og jeg har været særlig opmærksom i forhold til relationen og den efterfølgende distance jeg har forsøgt at skabe. Dette mener jeg medvirker til at validere opgaven og dennes resultater. Jeg har derfor valgt i opgaven her, løbende at redegøre for nogle af de refleksioner jeg har haft undervejs omkring min egen rolle, og den betydning jeg mener det har haft for undersøgelsens udformning og resultater. 2.4 Interviews: Jeg har i alt interviewet: 9 kvinder alene, 2 par og 1 mand alene Interviewene er foregået på baggrund af en semistruktureret interviewguide (Bilag 4) 3 af interviewene (2 kvinder og 1 par) er efter informanternes ønske foregået på sygehuset. De øvrige interviews er foregået i kvindens hjem. Den ene mand jeg interviewede alene, er kæreste til en af kvinderne. De er interviewet hver for sig, hvor den anden ikke var til stede. 9 interview er optaget på bånd, 3 er ikke. Det ene interview der ikke blev optaget, var med et par der havde fortrudt den abort de havde fået. Efterfølgende skrev de et brev til afdelingen om deres oplevelse. Samtalen blev til på foranledning af dem og det brev de havde skrevet. Samtalen er forsøgt rekonstrueret efter bedste evne umiddelbart efter. I det andet tilfælde havde kvinden også fortrudt aborten, og hun var meget berørt af sin situation, hun græd det meste af den tid jeg var der, og jeg fandt det uetisk, at optage samtalen. Efterfølgende har jeg efter bedste evne skriftligt refereret samtalen, og kvinden har godkendt det. Det tredje interview der ikke er optaget, skyldes at båndoptageren skrattede og derfor forstyrrede for meget. Dette interview er ligeledes refereret og efterfølgende kommenteret og godkendt af kvinden. 2.5 Etiske overvejelser Hvordan studerer man kvinders erfaring med en svær beslutning som abort? Hvordan spørger man ind til disse intime erfaringer, og hvilke særlige hensyn bør man tage? Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke stiller spørgsmål, der gør hende ked af det, og volder emotionel skade? 17

18 Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke bliver terapeut i stedet for interviewer? Hvad kan jeg tillade mig, at spørge om, og hvad kan jeg ikke tillade, og hvilken betydning får det i forhold til hvor tæt jeg vil kunne komme sandheden? Hvordan vælger jeg de kvinder ud, jeg gerne vil interviewe, og hvordan får jeg skabt mulighed for, at de frit kan sige fra? Dette er nogle af de spørgsmål jeg har tumlet med, og som jeg i det følgende vil forsøge at give svar på. Udvælgelse af kvinder. I november 2004 kontaktede jeg netværkslægerne i abortprojektet (se eventuelt afsnit 1.2) De kvinder de fik til rådgivning her, var per definition i tvivl. Jeg medsendte et brev (Bilag 5), og fik positiv tilbagemelding fra 3 kvinder der ønskede at deltage. En af disse kvinder havde valgt graviditeten frem for aborten, hun og hendes mand er blevet interviewet. To af kvinderne har mand og børn i forvejen, mens den tredje, der er 25 år er alene og uden børn. Herefter skrev jeg et brev til kvinder der skulle have foretaget en kirurgisk abort (Bilag 6). Sygeplejerskerne uddelte over to dage 16 breve. 4 kvinder meldte positivt tilbage. En fortrød siden hen. To af de tre havde mand og børn, mens den tredje var uden fast kæreste og uden børn. Når jeg valgte at spørge dem gennem et brev, var det for at de ikke skulle følge sig presset til at sige ja. Et nej indebar, at de intet skulle foretage sig. Det er ikke til at vide hvad der gør, at nogle kvinder gerne vil deltage, mens andre ikke vil. Mange antropologer får deres viden fra et begrænset antal nøgleinformanter. Sådanne informanter melder sig ofte, fordi de kan lide at reflektere over deres eget liv og samfund, og fordi de kan lide interaktionen og samværet med forskeren (Ton Otto 1997: 97) De kvinder der har meldt positivt tilbage her, har ikke på forhånd mødt mig, og deres positive tilbagemelding kan derfor ikke skyldes, at de kender mig, men jeg kan ikke udelukke, at de udgør en særlig gruppe som måske er særlig reflekterende, eller som måske har haft særlig brug for en at dele erfaringen med. Kleinman siger, at der er stor forskel på hvad hvert enkelt menneske tillægger værdi, men selv de marganaliserede kan fortælle os, hvad der er på spil i den lokale verden (Kleinman 1999: 71) Ifølge Kleinman vil disse kvinder, selv om de udgør en særlig 18

19 gruppe, kunne fortælle os noget om de værdier og den betydning et valg om abort tillægges i den lokale verden, de er en del af. De sidste fire kvinder har jeg valgt ud i forbindelse med min deltagerobservation. 4 ud af 5 adspurgte meldte sagde ja til at deltage. De kvinder jeg valgte ud var mellem 37 og 40 år, og de havde alle mand og børn. Det var bevidst, at jeg gik efter kvinder, der har børn i forvejen, da erfaringen fra afdelingen er, at disse kvinder opleves mest tvivl. At det lige præcis blev disse 4 kvinder ud af mange andre mulige, skyldes en fornemmelse fra side, om god kontakt, og måske skyldes deres ja, som nævnt af Otto, at de har følt det samme. For nogle kvinder opleves det forløb de har været igennem dybt traumatiserende, hvilket Camilla er et eksempel på. Camilla var meget berørt af at fortælle om sit forløb, og samtalen kom til at veksle mellem at være et interview og en terapeutisk samtale, præcis den samme oplevelse som gammeltoft havde i nogle af hendes interview (Gammeltoft 2003: 281) I det følgende vil jeg derfor redegøre for nogle af de overvejelser og refleksioner jeg har haft omkring interviewform og spørgsmålstyper. Interview og deltagelse. Tine Tjørnhøj skriver, at det at skabe sig adgang til andre menneskers liv er grænseoverskridende, og adgangen forhandles gennem hele feltarbejdet (Tjørnhøj 2003: 104) Som interviewer har jeg inviteret mig selv hjem til kvinden. Det gør en stor forskel, om det er mig eller kvinden der sætter skoene udenfor. I kvindens eget hjem er hun på hjemmebane, og er derved med til at skabe rammen og konteksten for interviewet. Cecilie Rubow redegør for hvordan interview med mennesker, der har oplevet dødsfald i nær familie, siger meget mere end den umiddelbare information de giver, om det der er sket, og de oplevelser de har haft (Rubow 2003: 238). Rubow beskriver, hvordan de interviewede sammen med hende, ikke blot talte om de hændelser der havde fundet sted, men også om det som aldrig før var blevet reflekteret over, eller sagt lige ud. Lige præcis det forhold er særlig interessant empiri en ægte vare, som Rubow kalder det, i et komplekst samfund hvor refleksion er en del af det moderne menneskes måde at forholde sig til sit liv på (Rubow 2003: 238). 19

20 Rubow s erfaring kan sidestilles med den, jeg har haft i flere af mine interviews, hvor jeg har fornemmet en meget intens atmosfære, og hvor jeg flere gange er blevet overrasket over, hvor meget de har fortalt mig omkring den oplevelse de har haft, og hvor jeg i nogle tilfælde var den første de fortalte historien til. Gammeltoft refererer Georg Simmel der har sagt, at netop den fremmede kan være nær fordi han er fjern (Gammeltoft 2003: 277). I dette studie er jeg den fremmede, og måske netop derfor er det lettere at udlevere sig, fordi vores relation ikke nødvendigvis rækker længere end til dette interview. Omvendt siger Rubow: I mange tilfælde vil informantens anonymitet også skabe et særligt potentiale for fortrolighed (Rubow 2003: 235) Det betyder, at netop den gensidige fremmedhed vi har over for hinanden kan være medvirkende til, at det lykkedes at skabe et rum af fortrolighed og intimitet. Fortællingen om den abort de har været igennem, har for næsten dem alle været en samtale om et forløb de befandt sig midt i, og samtalen har derfor i høj grad også handlet om, hvordan de havde det her og nu. Samtalen har for det meste sat en refleksion i gang, sandsynligvis ikke bare hos mig, men også hos kvinden. Jeg har ofte oplevet, at der i samtalen blev skabt et helt konkret mellemværende os to imellem, og der blev skabt et rum og en atmosfære som både var med til at organisere det vi var i færd med at tale om, men som måske også ændrede det. Historien blev skabt i det rum. Steiner Kvale skelner mellem terapeutiske samtaler og interviews. Han siger blandt andet, at det er uetisk i et forskningsinterview, at tilskynde informanten til nye fortolkninger eller emotionelle forandringer, og man skal derfor så vidt muligt stille afklarende spørgsmål til de konkrete handlinger (Kvale 1997: 160). Men hvor går grænsen? Hvornår går samtalen hen og bliver terapeutisk, og hvilke spørgsmål skaber en terapeutisk samtale? Tjørnhøj siger, at enhver samtale er intervenerende (Tjørnhøj 2003: 94), og med det udgangspunkt, mener jeg ikke det er til på forhånd at vide, hvilke spørgsmål der sætter hvilke refleksioner i gang hos informanten. Under mit interview med Malene (Prolog III) stillede jeg hende på et tidspunkt spørgsmålet: Hvornår besluttede du dig? Spørgsmålet var ment som et afklarende spørgsmål, idet jeg var interesseret i, at få viden om hvornår i forløbet hun besluttede sig for sin abort. Da vi var færdige med interviewet, og på vej ud i køkkenet med de 20

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere