Sker der snart noget på Christiansborg?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sker der snart noget på Christiansborg?"

Transkript

1 RFMnyt 34. årgang nr. 3 Vinter 2013 Foto: Thorkild Jensen 40 år med fri abort Sker der snart noget på Christiansborg?

2 Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv Jérôme Lejeune Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv (RFM) er en uafhængig dansk græsrodsbevægelse, som arbejder på grundlag af Lejeune-erklæringen. Den franske genetiker Jérôme Lejeune ( ) var en af det 20. århundredes betydeligste biologiske forskere og modtog i 1962 Kennedyprisen. Han var professor i fundamental genetik ved René Descartes Universitetet i Paris og medlem af Det pavelige Videnskabernes Akademi. I slutningen af 1950 erne opdagede han det ekstra kromosom (trisomi 21), som forårsager mongolisme. Han var dermed den første genetiker, der identificerede en arveligt bestemt sygdom. Lejeune var gennem hele sin karriere en utrættelig og frygtløs fortaler for livets sag. Som kristen læge og forsker fastholdt han, at ethvert menneskeliv fra befrugtningsøjeblikket til en naturlig død har krav på ubetinget respekt og således aldrig må gøres til et middel eller til et forsøgs objekt. Lejeune-erklæringen Fra befrugtningsøjeblikket, dvs. det tidligste øjeblik af biologisk eksistens, er barnet et menneske, et selvstændigt individ, genetisk forskelligt fra moderen, som giver det næring og beskyttelse. Fra befrugtningsøjeblikket og resten af dets liv er det det samme levende menneske, som vokser, udvikler sig, modnes og til slut dør. Det er i besiddelse af egenskaber, som gør det forskelligt fra alle andre mennesker. Det er unikt og derfor uerstatteligt. Det er lægens opgave at tjene livet fra dets begyndelse til dets afslutning. Den respekt for menneskelivet, som er grundlaget for lægens arbejde, kan således aldrig gøres betinget af patientens alder eller tilstand i øvrigt. Foreligger der vanskelige omstændigheder i forbindelse med en graviditet, er det lægens pligt at gøre sit yderste for at hjælpe både mor og barn. Det strider derfor direkte mod en læges opgave at afbryde et svangerskab i den hensigt at ville afhjælpe sociale, økonomiske, psykologiske eller genetiske problemer. RFM holder liv i debatten Vi forsøger til stadighed at skabe opmærksomhed om alle områder, hvor respekten for menneskelivet er helt eller delvist undergravet. Derfor beskæftiger vi os ikke alene med abortproblematikken, men også med emner som aktiv døds hjælp, reproduktionsteknologi, genteknologi og befolkningspolitik. RFM rådgiver Vi har oprettet en gratis rådgivningstjeneste for gravide. Er du i tvivl, om du magter at gennemføre svangerskabet, eller har du problemer efter en abort så ring til sekretariatet ( ), hvis du vil have en personlig samtale, eller send os en mail: RFM informerer Foruden dette blad udsender RFM gratis informations- og undervisningsmaterialer, som du kan bestille på sekretariatet. Nogle af dem kan downloades fra vores hjemmeside Vi kommer gerne ud på skoler, i foreninger og menigheder med aktuelle debatoplæg og foredrag. Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv Lundby Hovedgade 104, 4750 Lundby cvr.nr.: Ved indbetaling af frivillige bidrag til RFM via netbank: FI-nummer (73) eller: reg. nr konto Tlf.: Hjemmeside:

3 RFM nyt 34. årgang nr. 3 Bladet udkommer tre gange årligt og sendes gratis til alle tilslutttede. Årligt mindstebidrag 125 kr. For familier 175 kr. Redaktion Torben Riis ansvarshavende Redaktionens adresse: Lundby Hovedgade Lundby tlf Fax Hjemmeside: Henvendelser vedrørende medlemsskab, levering af bladet eller adresseændring: Ettie og Morten Jødal Præstemarken 18 Sønderup 9541 Suldrup tlf eller Anvendelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse Tryk: CoolGray Husk at alle gaver til RFM ud over årsbidraget er fradragsberettigede. RFM indberetter gaver til SKAT, hvis du meddeler os dit CPR-nummer. Et temanummer Dette nr. af RFM nyt er et temanummer, som udelukkende handler om abortspørgsmålet. Anledningen er hvad der næppe kommer som en overraskelse for nogen 40-året for Folketingets beslutning om at indføre fri abort i Danmark. Hensigten er gøre opmærksom på, hvorfor det på mange måder har vist sig at være en uklog beslutning. Først et tilbageblik på tiden op til 1973: Læg mærke til, at vi ovenfor sagde Folketingets beslutning ikke folkets beslutning. Det ville det have været, hvis man havde lagt spørgsmålet ud til folkeafstemning. Det valgte man ikke at gøre. Begrundelse herfor kunne være, at vi har et repræsentativt folkestyre og dermed basta. Men det er en begrundelse, der ikke kan stå alene. Kunne den det, ville det betyde, at der under ingen omstændigheder kan afholdes folkeafstemninger i Danmark, og det er jo ikke tilfældet. Hvorfor gjorde man det så ikke i et spørgsmål af så vidtrækkende principiel karakter? Det er der efter vores opfattelse to hovedårsager til: 1. Man var bange for, at forslaget ville falde. 2. Man anså det ikke længere for et spørgsmål af større principiel interesse, fordi man i realiteten allerede var kommet så tæt man kunne på at have indført fri abort ad bagvejen. Det sidste kræver en nærmere forklaring. Vi nøjes med den korte version, som man kunne give overskriften salamimetoden: Allerede i 1939 fik man en såkaldt svangerskabslov. Det er her, det afgørende principielle gennembrud finder sted. For hermed fjernede man abortspørgsmålet fra Straffeloven og afkriminaliserede således i princippet provokeret abort, uanset at der endnu var lang vej tilbage til fri abort. Det næste vigtige skridt, hvor der blev skåret en tyk skive af salamien, kom i 1956, da man indførte den sociale indikation. Det betød, at man for at få bevilget abort nu blot behøvede at have personlige problemer, der kunne sandsynliggøre, at barnet ikke ville få en tryg opvækst. Loven blev i de følgende år i praksis fortolket mere og mere liberalt, som det kan ses i statistikken fra 1960 erne, hvor aborttallet steg støt. De sidste skiver af salamien blev skåret i 1970 med indførelsen af fri abort for kvinder over 38 år og for kvinder med fire hjemmeboende børn under 18 år. På det tidspunkt var der så få, der fik afslag på deres ansøgning, at det ikke længere gav mening at opretholde et forbud loven var således i realiteten blot en blåstempling af den gældende praksis. fortsættes næste side u

4 Og så tilbage igen til 2013: Når en lov har været i kraft i en årrække, er det som hovedregel fornuftigt at gøre en form for status, hvor man spørger: Har den lov, vi vedtog, virket efter hensigten? Har vi opnået det, vi ville? Er der eventuelt noget, der tyder på, at de forudsætninger, vi arbejdede ud fra dengang, har ændret sig afgørende, således at en revision af loven bør overvejes?... Os bekendt har en sådan refleksion endnu ikke fundet sted nu 40 år efter lovens vedtagelse. Hvorfor mon ikke? Det er der sikkert flere grunde til. Det kunne f.eks. være, at politikerne tænkte og tænker, at Det er et fåtal, der protesterer imod fri abort. Derfor er der ingen stemmer i at ville ændre på status quo. Det er en fordel for samfundet, at kvinderne så vidt muligt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor må vi have fri abort som den ultimative sikring mod afbræk i arbejdslivet på grund af uplanlagte fødsler, der jo udløser barselsorlov. Abort gør det muligt at begrænse antallet af børn, der fødes med et handicap, og som derfor hele deres liv vil være en udgift for samfundet. Rækken af mere eller mindre gode grunde kunne uden tvivl gøres meget længere, men lad os slutte af med den nok mest tungtvejende grund til, at ingen politiker, der har sit politiske liv kært, p.t vover at anfægte den fri abort: Fri abort har, så længe den har været diskuteret, været feministernes mærkesag nr. 1. Selv det mindste tilløb til at begrænse den vil derfor udløse et ramaskrig og uden tvivl koste kvindelige stemmer på valgdagen. Med andre ord, fri abort betragtes endnu 40 år efter lovens vedtagelse som en hellig ko altså som et problemfelt, man af rent ideologiske årsager gør klogt i ikke at røre ved. Men, tillader vi os at gøre opmærksom på, det er ikke specielt hensigtsmæssigt, at der i et moderne demokrati er lovgivning, som man ikke ønsker at diskutere lovgivning, hvis konsekvenser for os alle man ikke har lyst til at se i øjnene. For der er faktisk en del røde lamper, som har blinket igennem længere tid, uden at nogen har reageret... Derfor tillader vi os på de følgende sider at pege på: 4

5 5 gode grunde til at afskaffe loven om fri abort 1Fri abort er en alvorlig trussel mod vores velfærdssamfund, fordi den skæve befolkningsudvikling er en bombe under økonomien. Regnestykket er i grunden ganske simpelt: Hvis et ægtepar ikke får mindst to børn, der kan tage deres plads, når de ikke er der mere, vil befolkningstallet i det lange løb falde. I Danmark føder hver kvinde p.t. i gennemsnit 1,73 børn. Det er ikke nok. I Europa er tallet 1,54. Værst står det til i Tyskland og i Øst- og Sydeuropa, hvor fødselsrater på 1,2-1,4 kan føre til en halvering af befolkningen i løbet af år. Færre unge, flere gamle Når befolkningstallet i Danmark ikke allerede er faldet, men fortsat stiger svagt, er der to grunde til det: indvandringen og især det forhold, at vi bliver ældre og ældre. Det problem, vi dermed i første omgang støder ind i, er, at der til stadighed bliver flere gamle (over 65) og færre børn og unge. Der bliver med andre ord færre til at betale pensioner og sundhedsudgifter til de store årgange, der nu går på pension. F.eks. blev der i 1946 født børn. Det er de børn, der i år fyldte 67 år. I 1983, hvor fødselstallet nåede bunden, blev der født børn. Det er de børn, der i år fyldte 30 år, og som nu skal finansiere offentlige ydelser til næs ten dobbelt så mange pensionister. I 1946 blev der legalt foretaget provokerede aborter, i Hvis disse sidste havde fået lov at leve, ville fødselstallet det år have været et niveau, som vi kender det fra 1960 erne og første halvdel af 1970 erne, indtil aborttallet efter 1973 begyndte sin himmelflugt, mens fødselstallet styrtdykkede. En manko på over danskere Vi mangler altså alene for året danskere på arbejdsmarkedet. Sammenlagt har vi siden 1973 nægtet over danskere adgang til livet generationer, der kunne have bidraget til at finansiere velfærden. I 2004 udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til BT, at fødselstallet faktisk er i underkanten af, hvad vi kunne ønske os... alt andet lige bliver der på den måde færre danskere i fremtiden... Fødselsraten var i ,78 altså lidt højere end i dag. Med andre ord, problemet er det samme i dag som dengang. Hvad sker der, når vi er ude af den økonomiske krise? Men hvad så lige nu? Vi er på vej ud af en økonomisk krise, som har gjort, at vi en tid i højere grad har talt om arbejdsløshed, især blandt de unge. Men allerede nu melder virksomhederne om mangel på arbejdskraft. I Jyllands-Posten kunne man således den 28. oktober i erhvervssektionen side 3, læse, at 35 pct. af de danske fødevarevirksomheder jævnligt har problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft. Dansk Metal oplyser i samme artikel, at af deres medlemmer hvert år forlader arbejdsmarkedet, mens kun omkring nye kommer til. Det kan føre til, at danske virksom heder bliver nødt til at udflage produktionen og i mange tilfælde også produktudviklingen. u 5

6 Artiklen omtaler endvidere en prognose, der viser, at der i 2020 vil mangle faglærte inden for jern og metal og inden for tekniske, korte videregående uddannelser. Færre europæere Næste fase (når de store årgange ligger på kirkegården) bliver et faldende befolkningstal og dermed også et skrumpende hjemmemarked. At det er en udvikling, der allerede er i gang, fik vi et vink om i første kvartal af dette år, hvor Danmarks Statistik oplyste, at der for første gang siden 1987 var registreret færre fødsler end dødsfald. For Europa som helhed kommer den negative befolkningsudvikling til at betyde, at der bliver 30 mio. færre europæere i den erhvervsaktive alder i løbet af de næste 50 år. Kan vores velfærdssystemer holde til det? Økonomerne har igennem længere tid udsendt advarselssignaler, uden at det tilsyneladende har gjort indtryk på de ansvarlige politikere. Bevares, man har da talt om, at vi nok bliver nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, og Margrethe Vestager slog i efteråret 2012 til lyd for, at man skulle blive bedre til at behandle psykisk syge unge, så de kunne sluses ud på arbejdsmarkedet igen. Men hvem tror i fuldt alvor på, at den slags feberredninger vil kunne løse problemet? Befolkningseksplosion? En del af forklaringen på den udbredte apati i det politiske miljø kunne være, at man stadig hænger i fast i myten om befolkningseksplosionen. Det er, som mange vil huske, titlen på en bog, som lederen af World Watch Institute Paul Ehrlich udsendte i Bogen, som blev en eksempelløs succes og øvede en afgørende indflydelse på befolkningspolitiske beslutninger i mange år efter, advarede om, at verden stod over for en sultkatastrofe, mangel på råstoffer og meget mere, hvis der ikke blev grebet ind over for den globale befolkningstilvækst f.eks. ved at promovere, subsidiært gennemtvinge fri abort overalt i verden. Umiddelbart byggede Ehrlichs dommedagsprofeti på det faktum, at verdens befolkning i 1968 var i stærk vækst. I perioden blev den således fordoblet fra 3 til 6 mia. Det ironiske var imidlertid, at det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde i samme periode globalt set faldt fra 6 til 2,6 en udvikling som altså allerede var i fuld gang ved bogens fremkomst, og som Ehrlich derfor burde have været opmærksom på. I dag er tallet ifølge FN 2,53 og forventes at falde til 2,24 i Når befolkningstallet stadig stiger, skyldes det altså ikke, at der bliver født for mange børn, men at vi i gennemsnit lever længere eller som Steven Mosher, lederen af Population Research Institute, mere slagfærdigt har udtrykt det:... ikke, at vi formerer os som kaniner, men at vi er holdt op med at dø som fluer. Og behøver vi at tilføje det? ingen af Paul Ehrlichs dommedagsprofetier er gået i opfyldelse. Det alvorligste problem, vi står over for i dag, er ikke en befolkningseksplosion, men en befolkningsimplosion, som truer selve grundlaget for vores velfærd. Derfor er det på tide at lægge forældede forestillinger på hylden eksem pelvis om at vi bliver rigere, hvis vi bliver færre om at dele kagen. Den slags teorier hører hjemme i en svunden tid, hvor rigdom var bundet til jordbesiddelse. I dag hænger værdi skabelse sammen med innovation, og den skabes som hovedregel ikke af pensionister, som ifølge FN s seneste prognose er den hastigst voksende befolkningsgruppe i verden i dag. 6

7 Har fri abort gavnet kvindernes situation? Kun hvis man helt enøjet fokuserer på veluddannede kvinders karrieremuligheder og ikke på deres mentale velfærd. Uanset hvad skal kvinderne nemlig både lægge krop til indgrebene og efter følgende bære på skylden og sorgen over det tab, de har lidt. Og hvad med pigerne i den 3. verden, som selv bliver ofre for den fri abort, fordi ønskebarnet skal være en dreng? 2 Er der nogen risiko forbundet med at få foretaget en provokeret abort? Ja, men hvor stor den er, er det svært at få oplyst, fordi sundhedssystemets folk holder kortene tæt ind til kroppen. Først de fysiske komplikationer i forbindelse med selve indgrebet: Her har vi en undersøgelse fra 1992, der viser, at den hyppigste komplikation er underlivsbetændelse, som rammer 12 pct. af kvinderne. For kvinder, der ikke har født tidligere, drejer det sig om hele 16 pct. En sådan infektion kan føre til, at ægge lederne lukker sig til og gør det vanskeligt for kvinden at blive gravid igen. Men hvad siger statistikken? Ikke noget, man kan bruge til noget. Man registrerer nemlig kun komplikationer i forbindelse med abort på det sygehus, hvor indgrebet foretages, så længe kvinden er indlagt og det er hun typisk kun en enkelt dag. Bliver hun i den følgende tid behandlet på sygehuset eller hos sin egen læge, indberetter lægen ikke, at hendes problem stammer fra den abort, hun netop har fået. På den måde får man en sminket statistik, som man kan henvise til, når man fortæller patienterne og alle os andre, at abort er et sikkert og ukompliceret indgreb. Senfølger af abort kalder man de komplikationer, der opstår i tiden efter indgrebet. Vi savner danske undersøgelser, vel nok fordi det inden for systemet ikke anses for befordrende for en læges karriere at forske i den slags sammenhænge men udenlandske under søgelser har vist forhøjet risiko for brystkræft og i forbindelse med senere graviditeter: for tidlig fødsel, spontan abort, graviditet uden for livmoderen. m.m. Også de psykiske komplikatione r har man i årenes løb forsøgt at bagatellisere. Her har man benyttet det samme trick: kun at undersøge kvindernes psykiske reaktioner i kort tid efter aborten. Men komplikationerne opstår som regel først, når følelsen af lettelse over at være blevet problemet kvit er kommet på afstand. Omkring 80 pct. af alle kvinder oplever her efter en fase på 4-6 uger, hvor de plages af sorg og tvivl, om det nu også var den rigtige beslutning. De fleste overvinder denne krise, men pct. udvikler det såkaldte post abort-syndrom, som er en veldefineret og i den videnskabelige litteratur velbeskrevet psykisk lidelse, der vel at mærke kræver psykiatrisk behandling. Den hjælp til at komme videre er der imidlertid mange kvinder, som aldrig får, fordi både omgivelserne og lægerne bevidst fortrænger problemet og dermed svigter kvinderne. Jfr. citatet i højre spalte fra en erklæret feminist, som ikke desto mindre havde mod til at stå frem og fortælle om sin oplevelse af det tab, som hun senere i artiklen betegner som fuldstændig tabui seret. Hertil kommer, at de kvinder som har den største risiko for at blive ramt af post abort-syndromet, netop er dem, som man normalt er tilbøjelig til at tilråde abort, fordi de har problemer af den ene eller den anden art. Det drejer sig især om teenagere, især hvis de føler sig overtalt eller tvunget til abort kvinder, som tidligere har været i psykiatrisk behandling for f.eks. spiseforstyrrelser eller depressioner kvinder, som socialt set befinder sig i en udsat situation kvinder, der allerede har børn, og som har et stærkt moderinstinkt. Jeg følte mig ensom og svigtet. De personlige omkostninger ved at få en abort er utroligt undervurderede. På den ene side får man at vide af lægerne og sine omgivelser, at det er ingenting. På den anden side har man selv en følelse af tab og af at begå mord. Der er ingenting at hænge de følelser op på. De bliver ikke accepterede. Elisabeth Møller Jensen Leder af KVINFO i Weekendavisen juli 1993 Den pris, kvinderne har måttet betale for at få fri abort, er således høj og bør i hvert fald ikke, som det ofte sker, affærdiges som blot forbi u 7

8 gående gener. Men var det prisen værd? Det kan der selvfølgelig være mange meninger om, men spørgsmålet er: Kunne de fordele, man ville opnå, ikke være nået på anden vis? Hvem sagde ligestilling? Lad os tænke os den situation, at en kvinde bliver gravid på et tidspunkt, hvor det for hendes vedkommende vil gribe forstyrrende ind i et uddannelses- eller karriereforløb. Her vil nogen sige: Hun er faktisk nødt til at få en abort, ellers vil det skade hendes karrieremuligheder. Men hvorfor retter indignationen sig ikke mod det system og den mentalitet, der gør, at det faktisk er sådan? i stedet kunne man jo sige: Vi må indrette arbejdslivet under hensyntagen til, at kvinderne biologisk set har den helt uundværlige og i allerhøjeste grad samfundsnyttige funktion at føde børn. Det skal de ikke straffes, men belønnes for. Hvis vi vil skabe ligestilling mellem kønnene og gøre brug af den arbejdskraft og de kvaliteter, kvinderne kan tilføre samfundet, er vi nødt til at indrette arbejdsmarkedet derefter. Med andre ord: hvad har det med kvindesag at gøre at tvinge kvinderne til at undertrykke deres biologiske natur for at tilpasse sig arbejdsmarkedets krav? Er det ikke netop at underkaste sig mandssamfundets normer, når de er værst, hvor hensynet til effektivitet og rentabiltet går forud for hensynet til medarbejderne og deres naturlige krav på et familieliv? Lige så selvmodsigende er den forslidte påstand, at det var en gevaldig sejr for kvinderne, at de med abortloven alene fik lov at bestemme, om barnet skal fødes eller aborteres. For det første har det jo ikke meget med ligestilling at gøre, men dernæst er det privilegium, de hermed opnåede, i lige så høj grad en byrde. Nu er det kvinden, der skal bære hele ansvaret, mens manden kan lægge det fra sig og opføre sig tilsvarende uansvarligt: Hvis du bliver gravid, min skat, er det dit problem. Det kan du få ordnet hos lægen... 8 Hvis vi ser lidt ud over vores egen næsetip og det gør vi jo som samfund i forbindelse med den såkaldte bistandspolitik er billedet i princippet det samme, men i praksis endnu mere grelt. Den amerikanske videnskabsjournalist Mara Hvistendahl udsendte i 2011 en bog med titlen Unnatural Selection, hvor hun analyserer årsagerne til Indførelse af fri abort var og er som allerede nævnt de militante feministers mærkesag nr. 1 efter deres opfattelse et helt nødvendigt led i bekæmpelsen af det mandsdominerede samfund. Men hvad siger de så i dag til, at den udvikling, de om nogen har været med til at fremme, har ført til, at deres medsøstre i den 3. verden bliver aborteret på stribe, og at disse samfund på den måde er blevet mere mandsdominerede end nogensinde før? I USA, hvor køns selektering er et varmt emne i abortdebatten, er svaret: Ikke ret meget. Den kendsgerning, at der i dag mangler mio. kvinder i Asien er af de militante kvindeorganisationer blevet mødt med larmende tavshed. fænomenet kønsselektering, altså det forhold, at det i dag er muligt f.eks. ved hjælp af ultralydsscanning at identificere børn med det forkerte køn inden fødslen og efterfølgende frasortere dem ved provokeret abort. Det har ført til, at der i Asien i dag i verdens mest folkerige nationer er et gigantisk underskud af kvinder på anslået mio. Det interessante i den nærværende sammenhæng er hendes påvisning af at selv nok så megen uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet for kvindernes vedkommende empowering women, som det hedder i udviklingskredse ikke har ændret en tøddel ved denne ubalance mellem kønnene og at den udvikling, der er foregåe t i Asien, men også andre steder i verden ikke havde været mulig uden massiv støtte fra den vestlige verden i hovedsagen kanaliseret gennem Verdensbanken og FN s Befolkningsfond UNFPA. Det sidste er især værd at holde sig for øje, fordi den vestlige verdens hensynsløse ind griben i befolkningsudviklingen i den 3. verden kun har kunnet ske uden protester på hjemme fronten, fordi kvindegrupper koblede i øvrigt legitime krav sammen med kravet om fri abort. Derfor bærer de samme grupper en væsentlig del af ansvaret for, at millioner af ufødte piger systematisk er blevet udryddet for vestlige midler og med vestlig teknologi i efterkrigstiden. Og hvis man tror, at kvindernes vilkår i de asiatiske lande er blevet forbedret, fordi de nu om dage er blevet en mangelvare, tager man gruelig fejl. Manglen på kvinder har tværtimod ført til, at de i stigende grad netop bliver betragtet som en vare. Fattige unge kvinder bliver handlet over grænserne, tvangsgiftet bort for penge og udsat for at skulle stå til rådighed ikke blot for ægtefællen, men også for dennes brødre. Empowering women?

9 3Et af argumenterne for at indføre fri abort var, at det frie valg var en garanti for, at der fra nu kun ville blive født ønskebørn. På den måde, forestillede man sig, ville man så godt som kunne eliminere pro blemet med dysfunktionelle familier, hvor uønskede børn fik en kærlighedsløs opvækst. Nåede vi målet? Det er der ikke meget, der tyder på. Men inden vi ser nærmere på de barske kendsgerninger, er der grund til at spørge: Hvorfor gik det ikke som lovet? Hvad var der galt med selve ræsonnementet? For det første var det naivt at forestille sig, at man kunne vurdere, hvordan det ville gå i fremtiden, alene ud fra det faktum, at den ene eller begge forældre modtager meddelelsen om graviditeten med blandede følelser. Hvem ville kunne forudse, hvordan forældrenes følelser for barnet udvikler sig fra det øjeblik de første gang holder barnet i deres arme (her smelter de fleste!) og i tiden derefter? Dernæst lod man sig forføre af sin egen retorik. At et barn er et ønskebarn rummer ikke garanti for noget som helst. Der er således ikke noget i vejen for, at et selv nok så brændende ønske om at få et barn, hurtigt kan blive afkølet under indtryk af, hvor slidsomt det kan være at have ansvar for et barn, der forstyrrer ens nattesøvn og kræver opmærksomhed og omsorg i de vågne timer for slet ikke at tale om, hvad man kan blive udsat for, når barnet når teenagealderen. Og endvidere kan man spørge: Er det set fra barnets synspunkt nogen lykke at være et ønskebarn? Ikke hvis det betyder, at det ikke bliver elsket for dets egen skyld, men kun for så vidt som det opfylder forældrenes ønsker og forventninger. Og her er vi ved problemets kerne. Når forældrene forbeholder sig retten til kun at få ønskebørn dvs. til i givet fald at fravælge barnet, hvis det melder sin ankomst på et ubelejligt tidspunkt så vil risikoen alt andet lige være større for, at de, når familieidyllen skal realiseres, vil være mindre tolerante over for afvigelser fra planen altså fra den forestilling, de havde om deres fremtidige liv, da de besluttede at anskaffe barnet. Med andre ord ville det ikke være urimeligt at forestille sig, at abortmentaliteten ikke just befordrer den kærlighed og tålmodighed, der skal til for at få et familieliv til at fungere. Men uanset om man vil acceptere dette ræsonnement eller ej, er man nødt til at forholde sig til, at de optimistiske forventninger til familielivet efter 1973 endnu 40 år efter, at vi fik fri abort, ikke er blevet indfriet. F.eks. har skilsmisseprocenten været støt stigende fra 1980 (37,45) til 2012 (42,72). Omkring børn er p.t. anbragt uden for hjemmet svarende til, at et ud af hver 100 børn bor på en døgninstitution, i en plejefamilie eller i et andet tilbud. 46 pct. af alle børn fødes i Danmark uden for ægteskab. 12 pct. af danske børn oplever et barndomsforløb med seprarationer og stedforældre, således at de i deres første 18 leveår i gennemsnit har levet i 5,2 familier. 23 pct. af alle børn bor hos en enlig mor. Det er en fordobling siden Læg hertil stigningen i antallet af børn med ADHD, spiseforstyrrelser, selv skadende adfærd m.m. Alt dette kan der naturligvis være flere årsager til, men det er i hvert fald svært at få øje på, at familierne skulle have fået det bedre. 9

10 4 Loven om fri abort blev, som vi allerede antydede det i indledningen, vedtaget på et overvejende usagligt grundlag. Lige så usaglig var store dele af den offentlige debat, der gik forud for vedtagelsen. Lad os se på nogle af de mest almindelige påstande, som tilhængerne af abort ikke undser sig for at fremture med endnu den dag i dag. Den første lyder sådan: Man var nødt til at indføre fri abort, fordi det i praksis ikke var muligt at håndhæve et forbud. Kvinderne kunne jo bare gå til kvaksalvere eller rejse til udlandet for at få foretaget ind grebet. Læg mærke til argumentationen: Hvis man har en lov, man ikke kan forhindre folk i at overtræde, er man nødt til at give op og afkriminalisere den handling, det drejer sig om. Ud fra en sådan tankegang kunne man lige så godt argumentere for at ophæve samtlige paragraffer i Straffeloven, for faktum er, at vi heller ikke kan forhindre folk i at begå indbrud, forsikringssvindel, underslæb, brugstyverier, mord eller voldtægter... Men det har sjovt nok ikke været til diskussion i Folketinget endnu. Den næste påstand siger nogenlunde det samme, men vælger en lidt snedigere indgangsvinkel. Den lyder sådan: Fri abort var nødvendig for at spare kvinderne for at skulle gå til kvaksalvere, som lemlæstede kvinderne ved at foretage aborter med strikkepinde i uhumske bag lokaler. Problemet med denne påstand er, at det problem, der omtales, i grunden ikke var noget problem. Mens provokeret abort endnu stort set var forbudt i Danmark, blev der foretage t 10 både legale og illegale aborter. Og som vi var inde på i afsnit 2, side 7, vil der altid kunne forekomme komplikationer i forbindelse med abortindgreb, ligesom ved ethvert andet kirurgisk indgreb. Spørgsmålet er så: Var der flere eller færre komplikationer ved de illegale indgreb end ved de legale? Det fik vi svaret på i 2003 med Lau Sander Esbensens ph.d.-afhandling, hvor han ved at kulegrave Danmarks moderne aborthistorie konstaterede at der i første halvdel af 1960 erne kun blev foretaget ca illegale aborter årligt at der ikke forekom flere dødsfald ved de illegale end ved de legale indgreb, måske snarere tværtimod at andre komplikationer end dødsfald sandsynligvis heller ikke forekom hyppigere ved illegale indgreb end ved legale at myndighederne og politikerne udmærket vidste, at det forholdt sig sådan, men bevidst valgte at fortie det for offentligheden Tilsvarende ved vi, at forkæmperne for fri abort i USA benyttede sig af direkte usandheder for at blødgøre opinionen. En af dem, dr. Bernard Nathanson, som drev landets største abortklinik, men senere kom på bedre tanker, skrev efterfølgende: Vi bedrog offentligheden med en række opdigtede statistikker og tal. Det lykkedes for os, fordi det var det rette tidspunkt, og nyhedsmedierne var samarbejdsvillige (...) Vi løj skandaløst, og alligevel blev vores udtalelser citeret, som om de havde været lov. Endnu et forslidt og aldeles usagligt argument: Det var ret og rimeligt at indføre fri abort, for kvinden må have ret til at bestemme over sin egen krop. Det sidste er der ikke nogen, der vil bestride, men det er heller ikke det, diskussionen drejer sig om. Det ufødte barn er ikke i biologisk forstand en del af sin mors krop. Moderens og barnets vævs- og blodtyper er altid forskellige, og når det befrugtede æg sætter sig fast på livmoderen (implanteres), udstøder det et sekret, som skaber en frizone i livmoderen. Ellers ville moderens immunforsvar gå til angreb på ægget og afstøde det, ligesom det sker ved organtransplantationer, med mindre der gribes ind. Moderens immunforsvar tolker altså korrekt det indtrængende æg som et fremmedlegeme. Tænk også på fænomenet en rugemor, hvor et befrugtet æg overføres fra en kvinde til en anden, som der efter gennemfører graviditeten. Hvordan skulle det være muligt, hvis ægget var en del af moderens krop? Men hvis det, man mente, bare var, at det er kvinden, der lægger krop til graviditeten, og at det derfor også må være hende, der bestemmer, om graviditeten skal gennemføres, så er hermed også sagt, at hun ikke som påstået kun kræver retten til at bestemme over sin egen krop, men tillige til at bestemme over barnets.

11 Loven om fri abort er en krænkelse af menneskerettighederne og derfor også en trussel mod retssikkerheden Et af kriterierne for, at man kan kalde et samfund for et retssamfund, er, at det respekterer princippet om lighed for loven. Den abortlovgivning, vi har i Danmark og i de fleste vestlige lande udgør et brud med dette princip og dybest set med den overbevisning, der ligger til grund for FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne (1948), at alle medlemmer af den menneskelige familie er i besiddelse af lige og umistelige rettigheder. Loven om fri abort frakender en bestemt gruppe medlemmer af den menneskelige familie de ufødte børn deres status som juridiske personer og dermed muligheden for at opnå lovens beskyttelse. Det forhold, at der er tale om diskrimination, forsøger man at definere sig ud af ved at hævde, at børn i juridisk forstand ikke regnes for mennesker før fødselsøjeblikket. Derved hævder man, at de slet ikke er mennesker, for ellers måtte man indrømme, at man med loven i hånd slår forsvarsløse mennesker ihjel. At ufødte børn ikke skulle være mennesker er imidlertid en påstand, der svæver frit i luften. For hvad skulle betinge, at det barn, som endnu befinder sig i moderens mave, umiddelbart inden fødslen går i gang, minutter eller allerhøjst timer senere er blevet forvandlet til et menneske? Og i givet fald forvandlet fra hvad? Hvad var det før fødslen, hvis det ikke var et menneske? Et dyr? Når man via lovgivningen frakender medlemmer af den menneskelige familie deres menneskeværd, overskrider man en principiel grænse og åbner dermed porten på vid gab for andre former for diskrimination. Det, man siger, er i realiteten følgende: Samfundet har til enhver tid ret til at aflive mennesker efter kriterier, som et flertal i Folketinget fastsætter. Det er en farlig vej at slå ind på, og hvad det på længere sigt kan føre med sig, behøver vi, sådan som sagerne står, ikke længere være i tvivl om. Mennesker i de tidligste stadier af deres liv er allerede i den almindelige bevidsthed blevet degraderet til biologisk råstof og anvendes nu som materiale i viden skabelige forsøg, ligesom de bruges og kasseres efter forgodtbefindende i forbin delse med kunstig befrugtning. Det næste skridt ned ad det etiske skrå plan hedder aktiv dødshjælp. Som nævnt har man med loven om fri abort overskredet en principiel grænse. Det betyder konkret, at man har frasagt sig muligheden for uden videre at afvise en lovgivning af denne art. For hvis man kan vedtage, at ufødte børn ikke er mennesker eventuelt med henvisning til, at de ikke er i stand til at træffe selvstændige beslutninger eller tage vare på sig selv ligger det snublende nær at sige: Jamen, det kan ældre senildemente mennesker heller ikke. Ergo er de ikke rigtige mennesker. Det eneste værn mod en så barbarisk og diskriminerende tankegang er konsekvent at fastholde, at alle mennesker, uanset hvilken livsfase de befinder sig i, har krav på ubetinget respekt og derfor også på lovens beskyttelse. Det kan man bare ikke argumentere overbevisende for, samtidig med at man går ind for fri abort. 5 11

12 Afsender RFM, Præstemarken 18, Sønderup, 9541 Suldrup PP Danmark B Om det ufødte barns status Professor Jérôme Lejeune ( ) At hævde, at et foster ikke er et menneske, er et udsagn på samme intellektuelle niveau som det svar, en læge gav, da han modtog sin dom i Nürnberg:»En fange er ikke et menneske«. ISSN

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

En håndsrikning til forældre = En gave til barnet. Et tilbud til børnefamilier. Center for

En håndsrikning til forældre = En gave til barnet. Et tilbud til børnefamilier. Center for En håndsrikning til forældre = En gave til barnet Et tilbud til børnefamilier Folkekirkens Familiestøtte En håndsrækning til forældrene = En gave til barnet. Herning Nordre og Søndre Provsti Den 4. februar

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere