ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT"

Transkript

1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

2 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14 INFORMATION OG RETTEN TIL AT BLIVE HØRT 18 PRIVATLIV 22 FAMILIE OG VENNER 28 HUSORDEN OG MAGTANVENDELSE 34 PENGE OG ARBEJDE 38 SKOLE OG UDDANNELSE 42 TIL DIG PÅ SÆRLIGE INSTITUTIONER 43 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 44 HVIS DU VIL KLAGE 45 NOGEN AT TALE MED 48 HVEM KAN HJÆLPE MIG?

3 3 Når du ikke kan bo derhjemme DU HAR FÅET DETTE HÆFTE, fordi du skal bo eller måske allerede bor et andet sted end hos din mor og far. Det kan være svært at skulle bo et fremmed sted og undvære alt det kendte. Især hvis du ikke selv synes, det er en god idé. Men kommunen har bestemt, at det er bedst, at I skal bo hver for sig i hvert fald i et stykke tid. Meningen er, at du skal have det godt og udvikle dig mest muligt. Og det har kommunen vurderet, at du ikke kan lige nu derhjemme. Nogle anbragte børn bor i plejefamilier. Andre bor på opholdssteder eller institutioner for børn, hvis de har det ekstra svært. Hæftet her giver gode råd til jer alle sammen, og du kan også læse om, hvad du har ret til, når du ikke bor derhjemme. Når du ved, hvad du har ret til, og hvad de voksne kan hjælpe dig med, er det også nemmere at tale med de voksne om, hvordan de kan hjælpe dig bedst muligt, og hvordan reglerne skal være for dig. Alt det, der står i dette hæfte, kommer fra love og regler, som Danmark har skrevet under på at følge. Reglerne står i noget, der hedder Børnekonventionen. Og den lov, som handler om din anbringelse, hedder Serviceloven. Alle børn i Danmark har ret til et godt liv det gælder også for børn, der ikke bor hos deres mor og far. Anbragte børn har samme rettigheder som alle andre, og de har ret til blive behandlet lige så godt som alle andre børn og unge i Danmark.

4 4 HVAD NU HVIS... Hvis du synes, der er nogle ting, som ikke er, som de er beskrevet i dette hæfte, skal de voksne prøve at hjælpe dig. Tal med dem om, hvad du synes, der skal laves om eller gøres bedre. Hvis du ikke synes, du kan tale med din sagsbehandler eller en af de andre voksne tæt på dig om tingene, kan du altid ringe til BørneTelefonen eller logge på deres chat på BørneTelefonens hjemmeside. Det er gratis, og du behøver ikke sige, hvem du er. Det, jeg helst vil have, er, at folk lytter til én, og jeg ønsker virkelig, at andre, der kommer på institution, også bliver lyttet til. ISABELLA BØRNETELEFONEN du kan også sms e dine spørgsmål BØRNECHATTEN DE VOKSNE HAR PLIGT TIL ALTID AT SPØRGE DIG, INDEN DER BLIVER BESLUTTET NOGET, SOM HANDLER OM DIG. DU HAR ALTID RET TIL EN ORDENTLIG FORKLARING PÅ, HVORFOR TINGENE ER BLEVET BESLUTTET, SOM DE ER.

5 5

6 6 1 Jo ældre du er, jo flere rettigheder 12 år Du har ret til at læse i de papirer, der bliver skrevet om dig det kaldes for aktindsigt, og du kan læse mere om det på side 16. Du har ret til at klage over nogle af de beslutninger, der handler om dig. Du kan også klage over, at personalet har brugt magt over for dig, hvis du ikke mener, magtanvendelsen var i orden, fx hvis den var for voldsom. Din sagsbehandler skal hjælpe dig, hvis du gerne vil klage, fx over at du skal flytte. Din sagsbehandler kan også fortælle dig, hvad du ellers kan klage over. Læs mere om det på side år Når du fylder 15 år, skal du selv sige ja til at være anbragt det hedder samtykke. Men selvom du siger nej, er det ikke sikkert, at du kommer hjem. Hvis kommunen vurderer, at det er bedst for dig, har de ret til at beslutte, at du skal blive. 16 år Du og din sagsbehandler skal sammen skrive målene for din fremtid ned, når du fylder 16 år. Det kan være mål for din uddannelse, dit job, hvor du vil bo og meget mere. I nogle tilfælde kan det være, at du får brug for en advokat. Det er en person, der kan hjælpe dig med alt, der handler om dine rettigheder, mens du er anbragt. Din sagsbehandler skal fortælle dig om, hvornår du har ret til en advokat, og hvad du kan bruge sådan en til.

7 5 DU KAN ALTID RINGE ELLER SMS E TIL BØRNETELEFONEN. PÅ BØRNE- TELEFONEN KAN DU FÅ GODE RÅD ELLER BARE EN AT SNAKKE MED. DET ER GRATIS AT RINGE TIL BØRNETELEFONEN PÅ DU BEHØVER IKKE AT SIGE, HVEM DU ER, OG DIT OPKALD KAN IKKE SES I DIN TELEFONREGNING. DU KAN OGSÅ LOGGE PÅ CHATTEN PÅ år Når du fylder 18 år, er du i princippet voksen. Det betyder, at den måde, du er anbragt på, ændrer sig. Måske skal du ikke være anbragt mere, eller måske skal du stadig have hjælp fra kommunen Senest når du er 17 ½, skal du og din sagsbehandler lægge en plan for, hvad der skal ske, når du fylder 18. Her skal I tale om, hvor du skal bo, hvad du skal lave i din hverdag fx om du skal have et arbejde eller i gang med en uddannelse hvor mange penge, du har, og meget andet. I skal også tale om, om du har behov for fortsat støtte det hedder efterværn. Du kan læse mere om efterværn på side 43 og i folderen Når du fylder 18 år * 0 #

8 Sagsbehandlere, pædagoger og andre voksne OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE, NÅR MAN ER ANBRAGT

9 9 Hej! Jeg skal hjem og besøge mine forældre i næste weekend, men jeg har egentlig ikke rigtig lyst til det. Jeg synes, det kan være lidt svært at tale om det med nogen, der kender mine forældre. Er der andre, jeg kan tale med? / Sara Hej Sara Du kan altid tale med din sagsbehandler, din bisidder eller dine plejeforældre også selvom det handler om dine forældre. Hvis du ikke har lyst til dét, er der måske en anden voksen, du stoler på fx din støtteperson, din kontaktpædagog, din lærer, din fodboldtræner eller en af dine kammeraters mor eller far. Er der slet ikke nogen, du har lyst til at tale med, kan du ringe eller sms e til Børne- Telefonen på tlf det er gratis og kan ikke spores i din mobilregning. HVAD KAN JEG BRUGE EN SAGSBEHANDLER TIL? Din sagsbehandler arbejder i kommunen, og det er ham eller hende, der skal følge dig, mens du ikke bor derhjemme. Din sagsbehandler har pligt til at sørge for, at de beslutninger, der bliver taget om dig, altid er til dit bedste. Du kan altid ringe eller maile til din sagsbehandler, hvis der er noget, du vil tale om. Hvis du synes, det kan være svært at få fat på din sagsbehandler, kan du tale med din kontaktpædagog eller dine forældre om det måske kan de hjælpe dig med at få fat i ham eller hende. Din sagsbehandler har pligt til at besøge og tale med dig mindst to gange om året men han eller hun må meget gerne besøge dig eller ringe til dig mere, hvis du gerne vil have det. HVAD ER EN KONTAKT- PÆDAGOG? Når du bor på et opholdssted eller en institution, kan det være rart for dig at vide, at der er én af de voksne dér, som skal være der særligt for dig. Det kalder man for en kontaktpædagog. Nogle steder får du tildelt en kontaktpædagog allerede inden, du flytter ind. Andre steder kan I sammen finde ud af, hvem det skal være.

10 10 Din kontaktpædagog er den, der i hverdagen er særligt opmærksom på dig og på, hvordan du har det. Det er som regel din kontaktpædagog, der hjælper dig med alt det praktiske, som fx at ringe til lægen, gå til skole-hjem-samtaler, hvis din far eller mor ikke kan, hjælpe med udbetaling af lommepenge og tøjpenge, m.m. Din kontaktpædagog er også den, der har mest kontakt til dine forældre. Hvis du bor i en plejefamilie, har du ikke en kontaktpædagog så er det plejefaren og plejemoren, der hjælper dig. BISIDDER HVIS DU IKKE ALLEREDE HAR EN BISIDDER OG GERNE VIL HAVE EN, SKAL DIN SAGSBEHANDLER HJÆLPE DIG. DU KAN OGSÅ RINGE TIL BØRNS VILKÅRS BISIDDERKORPS PÅ TLF ELLER PÅ BØRNE- TELEFONEN TLF DER SIDDER VOKSNE, SOM KAN LYTTE TIL DIG OG HJÆLPE DIG. HVAD KAN JEG BRUGE EN STØTTEPERSON TIL? En støtteperson er en voksen, du kan ringe til, hvis du har brug for det, mens du er anbragt. Støttepersonens eneste opgave er at være der for dig. Du har ret til at få en støtteperson, og din sagsbehandler skal hjælpe dig med at finde en, hvis du vil have det, når du bliver anbragt. Det kan fx være en fra din familie, en ven eller en lærer bare det er én over 15 år, som du er tryg ved. Din støtteperson kan også godt være din bisidder. HVAD KAN JEG BRUGE EN BISIDDER TIL? Alle børn, der bliver anbragt, har

11 11 ret til en bisidder. En bisidder er én, der kan tage med dig til møder og hjælpe dig med at få sagt det, du gerne vil. Bisidderen kan også hjælpe dig med at forstå, hvad der bliver sagt, og med at huske, hvad der bliver bestemt. Du må helt selv bestemme, hvem der skal være din bisidder. Men i særlige tilfælde kan din sagsbehandler beslutte, at den person, du har valgt, ikke kan hjælpe dig godt nok. Sker det, skal din sagsbehandler hjælpe dig med at finde en anden. HVAD ER EN FAMILIEPLEJE- KONSULENT? Familieplejekonsulenten arbejder i kommunen. I nogle kommuner kalder man det en kurator. Nogle gange er det familieplejekonsulenten, der finder og godkender plejefamilierne. Han eller hun hjælper din plejefamilie med alt det praktiske i forhold til din hverdag. Familieplejekonsulenten tjekker også, at alt er, som det skal være hos jer, og at I har det godt sammen. HVAD ER TILSYNET? Hvert halve år skal du have besøg af tilsynet. Tilsynet kan enten være din sagsbehandler eller en anden fra din kommune, som skal besøge dig og tale med dig om, hvordan det går. Du skal tale alene med ham eller hende fra tilsynet, med mindre du selv synes, det kunne være rart, at der er en anden til stede det kan fx være din bisidder eller din kontaktpædagog. Men du skal selv beslutte det. Ingen voksne kan bestemme, at de skal være med. For de fleste anbragte børn er der også et andet tilsyn. Det kaldes for Socialtilsynet, og det skal mindst en gang om året tjekke, at det sted, hvor du bor, fungerer godt og er egnet til at have børn boende. Socialtilsynet har en whistleblowerordning. Det betyder, at der findes et telefonnummer, som du kan ringe til, hvis du ikke synes, at du eller et andet barn bliver behandlet ordentligt. Du behøver ikke sige dit navn, hvis du ikke har lyst. Hvis du ikke kender nummeret til lige dit socialtilsyn, så kan du ringe til BørneTelefonen og få nummeret. KAN JEG BLIVE FRI FOR AT FÅ BESØG AF TILSYNET? Nej alle anbragte børn skal have besøg af tilsynet. Tilsynet skal nemlig sikre, at du har det godt, der hvor du bor. Men du kan sagtens sige, at du ikke har lyst til at tale med ham eller hende fra tilsynet. Det kan dog godt være, at de vurderer, at de gerne vil tale med dig alligevel.

12 12 BLIVER DET MELLEM OS, DET JEG FORTÆLLER TIL MIN SAGSBEHANDLER ELLER MIN KONTAKTPÆDAGOG? Mange af de ting, du taler med de voksne om, bliver skrevet ned, så de voksne bedre kan huske det. Fx hvis du fortæller din sagsbehandler, at du ikke kan lide at gå i skole, eller at du gerne vil se dine forældre noget mere. Din mor og far eller dem, der har forældremyndigheden over dig har ret til at få at vide, hvad der sker. Så hvis din sagsbehandler eller de voksne, der hvor du bor, skriver ned, hvad I taler om, og lægger papirerne i din sagsmappe eller i en dagbog, så må dine forældre godt se det. De voksne har tavshedspligt. Det betyder, at de kun må fortælle det, de ved om dig til andre, der har ansvaret for at hjælpe dig fx dine forældre, dine plejeforældre eller pædagogerne, hvis du bor på et opholdssted eller en institution. De må ikke sige noget om det til andre, fx andre børn i skolen eller dine kammeraters forældre. Hvis du gerne vil tale med en voksen om noget, som du ikke vil have, at andre skal vide, kan du bede ham eller hende om ikke at sige det videre. Hvis den voksne alligevel synes, at det, du fortæller, er vigtigt at bringe videre, så kan I lave en aftale om, hvordan det bliver sagt og til hvem. KAN JEG FÅ EN ADVOKAT? I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for dig med en advokat. Hvis du får brug for det, og du er over 12 år, skal din sagsbehandler hjælpe dig med at finde en.

13 13 Jeg aner ikke, hvem der er sagsbehandler, støttepersoner eller kontaktpersoner det hele er et stort skuddermudder. SONYA NÆSTE GANG DU SER DIN SAGSBEHANDLER, DIN BISIDDER, DIN STØTTEPERSON, DIN TILSYNSPERSON OG DIN FAMILIE- PLEJEKONSULENT, KAN DU LAVE EN AFTALE MED DEM OM, HVORDAN DU FÅR FAT I DEM. DU KAN SKRIVE DERES TELE- FONNUMRE OG ADRESSER BAG PÅ DETTE HÆFTE.

14 Information og retten til at blive hørt OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL SKE

15 Hej! Jeg har lige fået at vide, at jeg skal flytte fra min plejefamilie til en institution, selvom jeg har sagt til min sagsbehandler, at jeg gerne vil blive boende. Nu skal jeg altså flytte, og der er ingen, der har fortalt mig hvorfor. Hvad gør jeg? / Daniel 15 Hej Daniel Du har altid ret til at få en forklaring, når du skal flytte. Selvom du ikke har lyst til at flytte, kan der jo være en god grund til beslutningen, som du ikke selv har tænkt over. Det skal kommunen fortælle dig om. Hvis du er uenig i beslutningen, kan du sige det til din sagsbehandler men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver sådan, som du gerne vil have det. Hvis du klager, så skal kommunen for det meste vente med at flytte dig, til klagen er færdigbehandlet. SKAL JEG ALTID SPØRGES, INDEN DER BLIVER BESLUTTET NOGET, SOM HANDLER OM MIG? Din sagsbehandler skal altid tale med dig og lytte til din mening. Hvis du selv eller din sagsbehandler mener, at det er svært for dig at sige din helt egen mening fx hvis du er for ung, eller du bliver presset af dine forældre så kan han eller hun vælge at finde ud af, hvad du synes, på en anden måde. Fx ved at tale med din bisidder, din støtteperson, dine plejeforældre eller en anden, du kender godt. HVORFOR GØR KOMMUNEN IKKE, SOM JEG GERNE VIL HAVE DET, NÅR MIN SAGSBEHANDLER NU HAR SPURGT MIG? Selvom sagsbehandleren taler med dig om din situation og lytter til dig, så bliver det ikke nødvendigvis sådan, som du helst vil have det. Kommunen kan nemlig godt beslutte noget, der går imod din vilje, hvis de mener, det er bedst for dig. Men du har altid ret til at få at vide, hvorfor tingene er blevet besluttet, som de er. Nogle beslutninger kan du klage over din sagsbehandler skal fortælle dig hvilke. Du kan læse mere om, hvordan du klager på side 44. MÅ JEG LÆSE PAPIRERNE I MIN SAGSMAPPE? Hvis du er over 12 år, har du ret til at læse papirerne, som bliver skrevet om dig det kaldes for aktindsigt. Det kan fx være breve, som din sagsbehandler har skrevet til dine forældre, resultaterne fra en psykologundersøgelse eller det, der bliver

16 16 skrevet i dagbogen, der hvor du bor. Hvis du er under 12 år og vil kigge i din sagsmappe, så er det op til din sagsbehandler at beslutte, om du må. Han eller hun skal nemlig vurdere, om du er moden nok til at få at vide, hvad der står i papirerne. Og han eller hun skal også hjælpe dig med at forstå, hvad der står. MÅ MINE FORÆLDRE LÆSE PAPIRERNE I MIN SAGSMAPPE? Du har ret til at læse dokumenterne i din sag, fra du er 12 år. Din mor og far er part i sagen hvis de har forældremyndigheden over dig og de må derfor også læse papirerne i din sag. Men kun hvis de har forældremyndigheden over dig, ellers må de ikke. Det er dog sådan, at kommunen kan bestemme, at dine forældre ikke må læse alle papirerne i sagen. Det kan de, hvis de mener, det vil være til skade for dig. Hvis der er noget, du ikke ønsker, dine forældre skal læse, kan du tale med din sagsbehandler om det. AKTINDSIGT HVAD ER DET? DEN KOMMUNE, DINE FORÆLDRE BOR I, HAR ALLE DE PAPIRER, DER HANDLER OM DIG. MAPPEN, DE LIGGER I, HEDDER EN SAGSMAPPE. DET KAN FX VÆRE BREVE FRA KOMMUNEN TIL DINE FORÆLDRE, FRA DIN SKOLE TIL KOMMUNEN ELLER RESULTATET FRA EN PSYKOLOG- UNDERSØGELSE, DU HAR VÆRET TIL. HVIS MAN SØGER OM AKT- INDSIGT, SÅ BETYDER DET, AT MAN GERNE VIL SE PAPIRERNE I SAGS- MAPPEN. NÅR DU FYLDER 12 ÅR, HAR DU RET TIL AKTINDSIGT TAL MED DIN SAGSBEHANDLER OM, HVORDAN DU SKAL GØRE.

17 17 Mine sagsbehandlere har været rigtig søde, synes jeg. Det har været dejligt at have en, som man kunne fortælle ting til. ANDREA

18 Privatliv OM AT KUNNE VÆRE I FRED OG HAVE SINE TING FOR SIG SELV

19 Hej dér. Jeg er 16 år og bor på et opholdssted. Jeg synes virkelig, at personalet er meget efter mig for tiden. De vil bestemme, hvad tid jeg står op, og hvor meget tv jeg må se. De siger, at den slags bestemmer de men passer det? / Kristoffer 19 Hej Kristoffer Selvom du ikke bor hjemme, har du præcis de samme rettigheder som alle andre børn og unge i Danmark. Det betyder, at du har ret til privatliv, ret til besøg, ret til at lukke din dør og ret til at være den, du er. Der, hvor du bor, er der også regler, som du selvfølgelig skal følge. Fx kan du ikke bare stå op eller gå i seng, når det passer dig. Du skal tage del i de huslige pligter, hvis du kan. Og så skal du tage hensyn til dem, du bor sammen med. Husregler er til for, at alle skal føle sig hjemme og tilpas. Så personalet kan godt stille nogle krav til dig blandt andet om, at du ikke ligger og sover hele dagen, eller at du skal være med til at vaske op og gøre rent. MÅ DE VOKSNE GENNEMSØGE MIT VÆRELSE? De voksne, der hvor du bor, har pligt til at passe godt på dig. Hvis du bor på et opholdssted eller en institution, må personalet i særlige tilfælde kigge dit værelse igennem. Men kun, hvis de tror, du har noget på værelset, som kan være farligt for dig selv eller andre. Eller hvis de tror, du har ting, der ikke er tilladt, der hvor du bor. De skal først bede dig om selv at finde det, de tror, du har. Hvis du ikke vil det, har de lov til at undersøge dit værelse. Du har ret til at være med, og det skal foregå på en stille og rolig måde med respekt for dig og dine ting. Når de gennemsøger dit værelse, er det en magtanvendelse, og den skal altid rapporteres til kommunen. Husk, du har ret til at fortælle, hvordan du har oplevet magtanvendelsen. Du kan læse mere om magtanvendelse på side 30 og 31. MÅ DE VOKSNE UNDERSØGE HVAD JEG HAR PÅ MIG, FX HASH? Hvis de voksne på dit opholdssted eller din institution har en god grund til at tro, at du har noget på

20 20 dig, som du ikke må have fx ting, der kan være farlige for dig selv eller andre må de undersøge dig på kroppen. Det kaldes at blive kropsvisiteret. Men de må aldrig bede dig om at tage andet af end dine sko og dit overtøj. Og det skal som udgangspunkt være en af samme køn, der tjekker dig uden på tøjet. Når de kropsvisiterer dig, er det en magtanvendelse, og den skal altid rapporteres til kommunen. Husk, du har ret til at fortælle, hvordan du har oplevet magtanvendelsen. KAN DET PASSE, AT JEG IKKE MÅ LÅSE DØREN IND TIL MIT VÆRELSE? Du har ret til privatliv, der hvor du bor. Derfor er det en god idé, hvis der står i jeres husorden, at man skal banke på hinandens døre. Men de voksne kan godt bestemme, at du fx ikke må lukke eller låse din dør, hvis de tror, du vil gøre noget, der ikke er tilladt. Eller hvis de tror, du kan være til fare for dig selv eller andre. Du har altid krav på at få en god forklaring på, hvorfor tingene er, som de er og du kan altid tale med din sagsbehandler, hvis du synes, de voksne bestemmer for meget. KAN DE VOKSNE BESTEMME, HVORDAN JEG SKAL SE UD? MÅ JEG FX HA MINE PIERCIN- GER I ELLER FARVE MIT HÅR? Nogle steder vil de voksne gerne bestemme, hvad du må have på af tøj, om du må have dine piercinger i, om dit hår må være farvet osv. De voksne kan godt sætte nogle rammer for, hvordan du må se ud. Men det skal selvfølgelig være nogle rimelige rammer. Hvis du synes, de er helt urimelige, kan du tale med din sagsbehandler, din støtteperson eller en anden voksen, du har tillid til. MÅ DE VOKSNE LÆSE MINE BREVE, MAILS OG SMS ER ELLER LYTTE MED PÅ MINE TELEFONSAMTALER? Hvis de voksne vil tjekke dine breve, mails eller sms er, skal det være noget, kommunen har bestemt. Men du skal også sige ja til, at de gør det. Hvis du ikke gør det, skal brevene, mailsne eller sms erne enten smides ud eller sendes tilbage til afsenderen, hvis det kan lade sig gøre. Det gælder dog ikke breve fra offentlige myndigheder, fx din sagsbehandler eller din advokat. Dem har du ret til at læse, uden nogen blander sig. I loven står der, at kontrol med breve, mails og sms er kun må ske i kortere perioder og du har ret til at få at vide, hvorfor kommunen vil kontrollere det. Til gengæld står der ikke, at du har ret til at få at vide, hvor længe overvågningen vil vare. Men det bør kommunen fortælle dig, hvis du spørger. Bor du i en plejefamilie, må de voksne ikke tjekke din post, sms er eller telefonsamtaler, medmindre de har en god grund.

21 21 ALLE HAR RET TIL AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT DET STÅR I LOVEN, AT DET IKKE ER TILLADT AT BEHANDLE BØRN OG UNGE PÅ EN YDMYGENDE, HÅNENDE ELLER NEDVÆRDIGENDE MÅDE. DER ER INGEN VOKSEN, DER MÅ SLÅ DIG, GØRE GRIN MED DIG, TRUE DIG ELLER STRAFFE DIG FOR NOGET, DU HAR GJORT. HVIS DU SYNES, DE VOKSNE OPFØRER SIG URIMELIGT OG NEDLADENDE OVER FOR DIG ELLER ANDRE BØRN SÅ ER DET VIGTIGT, AT DU SIGER DET TIL EN VOKSEN, DU HAR TILLID TIL, SÅ KOMMUNEN KAN FÅ DET AT VIDE.

22 Familie og venner OM AT FÅ BESØG OG SELV TAGE PÅ BESØG

23 Hej! Jeg er 14 år og bor på et opholdssted på Fyn. Jeg vil rigtig gerne besøge en ven fra København, men personalet på mit opholdssted siger, at jeg ikke må se ham. Kan de bestemme det? Og har jeg slet ikke noget at skulle have sagt? / Kasper 23 Hej Kasper Som alle andre børn og unge har du ret til at se dine venner og din familie. I særlige tilfælde kan kommunen godt bestemme, at det ikke er godt for dig at se din familie eller nogle af dine venner. Fx hvis man mener, at de har dårlig indflydelse på dig eller presser dig. Men du skal altid have at vide hvorfor. Og du kan altid tale med din sagsbehandler om beslutningen. Hvis du er uenig med kommunen, kan du klage over beslutningen det kan du læse mere om på side 44. HVOR TIT MÅ JEG BESØGE MINE VENNER OG FAMILIE? Når du bliver anbragt, skal kommunen lave en plan for, hvor meget du skal se dine forældre og dem, der betyder noget for dig. De voksne skal hjælpe dig så meget som muligt med at bevare kontakten til din familie og venner, også selvom det kan være vanskeligt, fx hvis de bor langt væk. Det er din sagsbehandler, som skal tale med dig om, hvad du gerne vil, inden der bliver taget en beslutning. Her kan du fx også sige, hvis du i en periode ikke har lyst til at se dine forældre. HVOR TIT MÅ JEG HAVE VENNER PÅ BESØG? Det er de voksne, der hvor du bor, som laver aftalerne med dig om, hvor tit du må have besøg af dine venner. Du kan altid tale med din sagsbehandler, hvis du ikke synes, at aftalerne er rimelige. KAN DE VOKSNE SIGE, AT DER ER NOGEN, JEG IKKE MÅ HAVE BESØG AF? Ja, det kan de godt. For det kan være, at det er blevet besluttet, at der er nogen, du ikke har godt af at se. Men det er meget vigtigt, at det er noget, der er blevet besluttet i kommunen. Og du har krav på at få at vide hvorfor af din sagsbehandler. Du kan klage over beslutningen, hvis du er uenig.

24 24 KAN DE VOKSNE SIGE, AT DE IKKE HAR TID TIL AT KØRE MIG, NÅR JEG GERNE VIL SE MINE VENNER, MIN FAMILIE ELLER GÅ TIL NOGET I FRITIDEN? De voksne på anbringelsesstedet skal hjælpe dig, så du ligesom alle andre børn og unge kan gå til noget i din fritid, se dine venner og besøge din familie. Men der er selvfølgelig også grænser for, hvor meget de voksne kan hente og bringe dig. Det er vigtigt, at de taler med dig om, hvorfor de ikke kan køre dig. Og at du får lov til at forklare, hvad det betyder for dig at komme af sted. Hvis du synes, reglerne er helt urimelige, og du ikke kan tale med de voksne om det, kan du prøve at tale med din sagsbehandler. KAN JEG FÅ STØTTE TIL BUS- OG TOGBILLETTER, HVIS DE VOKSNE IKKE KAN KØRE MIG? De voksne, der hvor du bor, skal sørge for, at du fx kan komme med tog eller bus, hvis du skal besøge din familie eller dine venner. Men hvis du kører meget i tog eller bus, kan det være, at du skal søge om ekstra penge til billetterne. Det kan du tale med din sagsbehandler om. Kommunen kan så vælge at hjælpe dig med at betale men du har ikke krav på det, medmindre det drejer sig om samvær med familie. KAN JEG BO SAMMEN MED MINE SØSKENDE? Din sagsbehandler skal altid undersøge, om det kan lade sig gøre, at du kommer til at bo sammen med dine søskende. Nogle gange er det godt for børn, der er anbragt, at de kommer til at bo sammen med deres søskende. Men der kan også være gode grunde til, at søskende ikke har godt af at bo sammen. Det kan fx være, at de ikke har det godt sammen eller har en dårlig indflydelse på hinanden. Men det kan også være, at de har brug for forskellig slags hjælp og derfor ikke kan bo det samme sted. Hvis I ikke skal bo sammen, skal I kunne holde kontakten, fx ved at se hinanden og tale i telefon sammen. Det skal de voksne, der hvor du bor, hjælpe dig med. Du har altid krav på at få en forklaring, hvis I ikke skal bo sammen. SKAL JEG SE MINE FORÆLDRE, HVIS JEG IKKE HAR LYST? Hvis du synes, det er svært at være

25 25 Man elsker jo stadig sin mor og far rigtig, rigtig højt. Men jeg elsker jo også min plejefamilie. SANNE

26 26 Jeg synes, næsten alle plejebørn skal have en psykolog at snakke med, for det har hjulpet mig rigtig meget. GERTRUD sammen med dine forældre, skal du fortælle det til en voksen, fx din støtteperson, dine plejeforældre, din kontaktpædagog eller din sagsbehandler. Det kan være, at det vil være rart for dig at have en af dem med, når du ser dine forældre. Eller det kan være, at du i en periode ikke skal se dine forældre. Hvis du i en periode helst ikke vil se dem, skal du tale med din sagsbehandler om det. Det er ham/hende, der bestemmer, hvad der skal ske, men han eller hun har pligt til at lytte til din mening. HVORNÅR KAN JEG KOMME HJEM IGEN? Hvis du eller dine forældre synes, at du skal flytte hjem igen, skal din sagsbehandler undersøge, om det vil være godt for dig. Det kan godt være, at din sagsbehandler ikke mener det, og så er du nødt til at blive boende. Hvis du skal flytte hjem igen, skal din sagsbehandler skrive i din handleplan, hvornår du skal flytte hjem, og hvilken hjælp du skal have derhjemme. Du kan altid sige til din sagsbehandler, at du ikke har lyst til at flytte hjem, men også her er det din sagsbehandler, der afgør, hvad der skal ske, ud fra hvad der er bedst for dig. Hvis der bliver besluttet noget, som du ikke er enig i, kan du klage læs mere om det på side 44. Mens klagen bliver behandlet, skal du blive boende der, hvor du bor.

27 27 HANDLEPLAN HVAD ER DET? HANDLEPLANEN ER EN PLAN FOR, HVAD DER SKAL SKE MED DIG, MENS DU ER ANBRAGT, FX HVOR DU SKAL BO, HVORFOR DU SKAL BO DER, HVOR LÆNGE DU SKAL VÆRE ANBRAGT, OG HVILKEN HJÆLP DU OG DIN FAMILIE SKAL HAVE. DET STED, DU BOR, SKAL LAVE PLANER FOR DIT OPHOLD, SOM SKAL VÆRE EN HJÆLP, FOR AT DU KAN NÅ DINE MÅL. DIN SAGSBEHANDLER SKAL HELE TIDEN SØRGE FOR AT ÆNDRE DIN HANDLEPLAN, HVIS DET ER NØDVENDIGT.

28 Husorden og magtanvendelse OM MOBILTELEFONER, SENGETIDER, BESØG OG MAGTANVENDELSE

29 Hej! Forleden, da vi sad og spiste, tog en af pædagogerne på mit opholdssted min mobiltelefon fra mig, fordi jeg sad og sms ede under bordet. Jeg ved godt, vi har regler om, at man ikke må bruge telefonen, mens vi spiser. Men må han tage mobilen fra mig? / Martin 29 Hej Martin De voksne på dit opholdssted må gerne tage din telefon. Men der skal være en god grund fx hvis du bryder reglerne om, hvornår du må bruge telefonen. Det må ikke være en straf, hvor de beholder din mobil i længere tid ad gangen. HUSORDEN Husordenen beskriver blandt andet regler om rygning, mobiltelefon, ro på værelserne, fjernsynskiggeri og spisning. Den er lavet for, at alle skal have det godt på stedet og for at holde ro og orden. Det er en god idé, at reglerne bliver lavet i samarbejde mellem børn og voksne. De skal skrives ned, og I bør tale om dem, så alle kender dem. De kan også handle om, hvornår man kan have besøg eller gå til noget i sin fritid. Der står også tit noget om, hvordan man opfører sig overfor hinanden; fx hvordan man kommer ind på hinandens værelser, eller hvordan man opfører sig i tv-stuen. HVOR LÆNGE MÅ DE VOKSNE BEHOLDE MIN MOBIL? Hvis de voksne har din mobil om natten, eller mens I spiser, skal du have mobilen igen, når du vågner, eller når I er færdige med at spise. Hvis de tager den i længere tid ad gangen, skal de have en god grund til det. Og det skal være noget, kommunen har besluttet, fx fordi de mener, du vil ringe til nogen, du ikke har godt af at tale med. Hvis de tager din mobil, skal I lave en aftale om, hvornår du skal have mobilen igen. MAGTANVENDELSE Hvis et barn, der bor på et opholdssted eller en institution, opfører sig meget voldsomt og er til skade for sig selv eller andre, så kan de voksne være nødt til at holde fast i barnet, så ingen heller ikke barnet selv kommer til skade. Det kalder man en magtanvendelse. I plejefamilier må de voksne ikke bruge magt mod dig, med mindre de er bange for, at du gør dig selv, dem eller andre fortræd. HVORNÅR MÅ DE VOKSNE HOLDE MIG FAST? Hvis du bor på et opholdssted eller

30 30 MAGTANVENDELSE MAGTANVENDELSE ER, NÅR DE VOKSNE PÅ DIT ANBRINGELSESSTED BLIVER NØDT TIL AT GØRE NOGET, SOM ER IMOD DIN ELLER EN ANDEN UNGS VILJE, FORDI DE MENER, AT DU ER TIL FARE FOR SIG SELV ELLER ANDRE ELLER VIL ØDELÆGGE TING. DET KAN VÆRE AT HOLDE DIG FAST ELLER FLYTTE DIG FRA ET STED TIL ET ANDET. MEN DET KAN OGSÅ VÆRE, HVIS DE VOKSNE VIL UNDER- SØGE DIT VÆRELSE ELLER TING, SELV OM DU IKKE VIL HAVE DET. HÅNENDE, YDMYGENDE ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ER IKKE LOVLIGT, SÅ HVIS DU OPLEVER DET, SKAL DU KONTAKTE DIN SAGSBEHANDLER. en institution, må de voksne gerne holde dig fast. De må også føre dig til et andet rum, hvis de mener, du er til fare for dig selv eller andre. Men det må kun være, hvis det er absolut nødvendigt. Og de skal altid have prøvet at få dig til at falde ned på andre måder først. MÅ DE VOKSNE LÅSE MIG INDE? Det er en alvorlig ting at låse folk inde, og på almindelige institutioner, opholdssteder og i plejefamilier må de voksne ikke låse dig inde. De første 14 dage, hvor du er på en ny institution, eller op til 14 dage på et senere tidspunkt må kommunen godt beslutte, at de voksne må holde dig fast for at undgå, at du stikker af. Men de må ikke låse dig inde, medmindre du er anbragt på delvist lukket/sikret døgninstitution eller delvist lukket/særlig sikret afdeling på døgninstitution. HVAD KAN JEG GØRE, HVIS JEG ER UTILFREDS MED DEN MÅDE, JEG ER BLEVET BEHANDLET PÅ? Hvis du synes, at en magtanvendelse har været for voldsom eller unødvendig, skal du sige det, så det kan komme med i rapporten til kommunen. Du kan også tale med din sagsbehandler eller støtteperson om det. Hvis der er noget, du ikke synes er i orden, der hvor du bor, skal du tale med en voksen om det fx din sagsbehandler, din far eller din mor eller en anden, du har tillid til. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på tlf eller logge på børne- og ungechatten. Du kan også ringe til Ombudsmandens Børnekontor på tlf eller logge på chatten på Her er der voksne, som kan tale med dig og fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert. MÅ DE VOKSNE TAGE EN URIN- PRØVE, HVIS DE ER BEKYMREDE FOR, OM JEG FX HAR RØGET HASH? Ja, de voksne kan godt kræve en urinprøve, men kun hvis du og dine forældre har givet samtykke.

31 RAPPORT OM MAGTANVENDELSE HVIS DE VOKSNE BRUGER MAGT FX HOLDER DIG FAST, UNDER- SØGER DIT VÆRELSE ELLER STOPPER DIG I AT ØDELÆGGE TING SKAL DE ALTID SKRIVE EN RAPPORT OM DET TIL KOMMUNEN. DU HAR RET TIL AT SE RAPPORTEN, OG DU HAR OGSÅ RET TIL AT SKRIVE ELLER FORTÆLLE, HVORDAN DU OPLEVEDE MAGTANVENDELSEN. DET KAN FX VÆRE, AT DU IKKE ER ENIG MED DE VOKSNE I DET, DE HAR SKREVET. DET, DU FORTÆLLER ELLER SKRIVER, SKAL ALTID MED I RAPPORTEN, SÅ KOMMUNEN KAN SE, HVAD DU MENER OM SAGEN.

32 32 Det værste ved at bo her er, at man aldrig kan være i fred. Men det er blevet lidt bedre, efter at jeg sagde det på et husmøde nu er de andre blevet bedre til at banke på, inden de myldrer ind på mit værelse. PATRICK

33 33 FYSISK GUIDNING FYSISK GUIDNING BETYDER, AT DE VOKSNE FX MÅ LÆGGE EN HÅND PÅ DIN ELLER EN ANDEN UNGS SKULDER. HVIS DU GØR MODSTAND OG SIGER FRA, SKAL DE VOKSNE STOPPE. GØR DE IKKE DET, ER DET MAGTANVENDELSE. EN MAGTANVENDELSE KAN VÆRE AT HOLDE DIG, HVIS DU VIL TIL AT SLÅ EN ANDEN.

34 Penge og arbejde OM DE PENGE, MAN FÅR FRA KOMMUNEN, OG DET MAN SELV TJENER

35 35 Hey. Jeg er 14 år og lige flyttet i plejefamilie. Nu vil jeg bare gerne vide, om jeg skal have lommepenge og penge til togkort af min plejefamilie eller mine forældre? / Trine Hej Trine Du har ret til tøjpenge, lommepenge og penge til bus/tog fra kommunen. Men det er de voksne, der hvor du bor, der skal sørge for, at du får udbetalt pengene. Og det er også sammen med dem, du finder ud af, om du skal have alle pengene på en gang, eller om det er en god idé, at du får dem i små bidder. Du har ret til forskellige beløb, alt efter hvor gammel du er. LOMMEPENGE OG TØJPENGE I boksen på side 37 kan du se, hvad det bliver anbefalet, at kommunerne udbetaler i Hvis du får mindre end det beløb, der står i boksen, kan du tale med din sagsbehandler om det. SKAL JEG SELV BETALE FOR AT GÅ TIL NOGET I MIN FRITID? Nej, det skal du ikke, så længe du ikke går til alt for meget eller alt for dyre aktiviteter. De penge, kommunen betaler for dit ophold, skal både dække husleje, mad, lommepenge, tøjpenge og fritidsaktiviteter. MÅ DE VOKSNE BESTEMME OVER MINE PENGE? De voksne må godt hjælpe dig med at styre dine penge, men det er dine penge. Det er en god ide at tale med de voksne om, hvordan du bruger dine penge. Fx kan de hjælpe dig med at spare lidt op, så der er råd til mærkevaretøj eller til at tage med venner til koncert. KAN JEG TVINGES TIL AT ARBEJDE, DER HVOR JEG BOR? Der er forskel på almindelige huslige pligter og arbejde. Mange steder er der regler om, at man skal hjælpe til i huset med at gøre rent, lave mad osv. Men hvis du synes, du skal lave mere, end det er rimeligt og de voksne, der hvor du bor, ikke

36 36 Jeg synes, vi godt kunne få lidt mere i lommepenge. DANIEL 8vil ændre på forholdene så kan du tale med din sagsbehandler, din støtteperson eller din bisidder. SKAL JEG HAVE LØN FOR AR- BEJDE, DER HVOR JEG BOR? Hvis du laver noget særligt arbejde, som ikke er en del af almindelige huslige pligter, kan opholdsstedet betale arbejdsdusør til dig det er en slags ekstra lommepenge. Det kan fx være forskellige former for værkstedsarbejde. I må tale sammen om, hvad der er rimeligt, der hvor du bor. Og hvis du synes, du laver ting, som er helt urimelige, skal du tale med din sagsbehandler eller en anden voksen om det. MÅ JEG TJENE MINE EGNE PENGE? Hvis du er fyldt 13 år, må du godt tjene dine egne penge. Det kan fx være, hvis du er i praktik og får løn eller har et arbejde, fx som avisbud. Hvis du er i praktik eller har et fast arbejde, kan kommunen godt bestemme, at du så skal betale noget af det, du tjener, til kommunen. Det er noget, du skal tale med din sagsbehandler om og med de voksne, der hvor du bor.

37 37 28 LOMMEPENGE OM UGEN (2017) 3-10 ÅR 30 KR ÅR 63 KR ÅR 128 KR. 16 ÅR OG ÆLDRE 257 KR. TØJPENGE OM UGEN (2017) 0-10 ÅR 109 KR ÅR 128 KR ÅR 149 KR. 16 ÅR OG ÆLDRE 164 KR.

38 Skole og uddannelse OM AT GÅ I SKOLE OG OM AT VÆLGE, HVAD DER SKAL SKE BAGEFTER

39 39 Hej! Min plejefamilie bor langt væk fra min skole, derfor kører jeg i taxi hver dag for at komme derhen. Nu vil de have mig på en ny skole tæt ved dem, men det eneste, jeg glæder mig til hver dag, er at komme op på skolen til mine venner. Derfor vil jeg høre, om jeg kan sige, at jeg ikke vil skifte skole? / Lars Hej Lars Din plejefamilie kan ikke bestemme det alene. Men din sagsbehandler kan godt beslutte, at du skal skifte skole. Det er meget vigtigt, at din sagsbehandler lytter til dig og dine ønsker. Derfor skal du fortælle, hvor meget det betyder for dig at se dine venner på den gamle skole. Det kan godt være, at det alligevel bliver besluttet, at du skal flytte skole, men så har du ret til en god forklaring. SKAL JEG GÅ I SKOLE, SELVOM JEG IKKE GIDER? I Danmark er der undervisningspligt det betyder, at alle børn skal have undervisning i ti år. Man behøver ikke at gå i en almindelig skole, og undervisningen kan foregå på mange måder. Derfor er det vigtigt, at du siger til din sagsbehandler og de andre voksne omkring dig, hvordan du har det med din skole, og om du hellere vil gå på en anden. Så er der større chance for, at du kommer i en skole, der passer godt til dig. Men du skal have undervisning, og der skal lægges en plan for, hvordan din skolegang skal være, mens du er anbragt. HVAD SKAL DER SKE, NÅR JEG ER FÆRDIG MED AT GÅ I FOLKESKOLE? Skolen skal forberede alle unge på videre uddannelse efter folkeskolen. Når du fylder 16 år, eller umiddelbart inden du bliver færdig i folkeskolen, skal du, dine forældre, din sagsbehandler og de voksne, der hvor du bor, lægge en plan for, hvad der skal ske, når du er færdig med folkeskolen. Din sagsbehandler skal fortælle dig om de muligheder, du har, og det, I beslutter, skal skrives ind i din handleplan.

40 40 Jeg lærer mere på den nye skole, for de kender mig ikke i forvejen. Så jeg har på en måde fået en ny chance. Jeg læser også mere lektier, fordi jeg får hjælp til det. MAGNUS

41 41 BRUG DIN UDDANNELSESVEJLEDER! EN UDDANNELSESVEJLEDER ER EN VOKSEN, DER VED EN MASSE OM, HVILKE UDDANNELSER MAN KAN VÆLGE, OG HVORDAN DET ER AT GÅ DE FORSKELLIGE STEDER. HAN ELLER HUN KAN HJÆLPE DIG MED AT FINDE UD AF, HVILKEN UDDANNELSE DER VIL VÆRE GOD FOR DIG, OG HVAD DU KUNNE TÆNKE DIG AT ARBEJDE MED, NÅR DU BLIVER VOKSEN. DIN SAGSBEHANDLER ELLER DIN KONTAKTPÆDAGOG KAN HJÆLPE DIG MED AT FÅ KONTAKT TIL EN UDDANNELSESVEJLEDER.

42 42 18 Til dig på særlige institutioner om at bo på en delvist lukket afdeling, delvist lukket døgninstitution eller på en sikret eller særligt sikret afdeling på en døgninstitution PÅ NOGLE INSTITUTIONER til unge, der er anbragt på grund af kriminalitet, misbrugsproblemer eller andre alvorlige problemer, er der helt særlige regler. Det kan fx være regler om, at personalet må låse døre og vinduer, og regler for kontrol med breve, telefonsamtaler, mails og sms er. Du har altid ret til at få en bisidder eller til at tale med BørneTelefonen eller din sagsbehandler om din situation. Hvis du vil høre mere om dine rettigheder, kan du på finde den hjælp, du har brug for. Se også telefonnumre til nogle af dem, der kan hjælpe dig, på side

43 43 Når du fylder 18 år - om at skulle klare flere og flere ting selv NÅR DU FYLDER 18 ÅR, skal du til at klare flere og flere ting selv. Senest når du er 17 ½, skal du og din sagsbehandler lægge en plan for, hvad der skal ske, når du fylder 18. Her skal I tale om, hvor du skal bo, hvad du skal lave i din hverdag fx om du skal have et arbejde eller i gang med en uddannelse hvor mange penge du har og meget andet. I skal også tale om, om du har behov for støtte, efter du flytter for dig selv det hedder efterværn. Efterværn er et tilbud fra kommunen til dig. Det kan være hjælp til at styre din økonomi, søge bolig, få et arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Det kan også være hjælp i form af en fast kontaktperson. Måske har du mest lyst til at droppe forbindelsen til alt, der har med tiden som anbragt at gøre og klare det hele selv fremover. Men før du træffer det valg, er det en god idé, at du sætter dig ind i, hvad du har af muligheder med en aftale om efterværn. Det kan nemlig være en rigtig stor hjælp for dig. Hvis du siger nej tak til efterværn, men fortryder, kan du altid kontakte kommunen. Så skal de vurdere, om du stadig kan få efterværn. Det gælder også, hvis du ikke får tilbudt efterværn, men senere mener, at du har brug for det. Hvis kommunen giver dig afslag på efterværn, kan du klage over afgørelsen. Du kan også få mere støtte i starten og justere op eller ned senere. Du kan læse meget mere om efterværn i folderen Når du fylder 18 år.

44 44 Hvis du vil klage Hvis du er uenig i nogle af de beslutninger, som kommunen tager, og du er over 12 år, kan du klage. Din sagsbehandler skal forklare dig, hvad du kan klage over og hvordan. DU KAN BLANDT ANDET KLAGE over kommunens beslutning om, at du skal anbringes, hvor du skal bo, hvor meget du må se din familie, og hvem der må være din bisidder, eller hvis personalet har brugt magt over for dig. Du kan også klage, hvis kommunen vil sende dig hjem og bo igen eller ud i egen lejlighed. Hvis du vil klage, skal det ske senest fire uger efter, at du har fået besked om en afgørelse. Du kan tale med din sagsbehandler, dine plejeforældre, dine forældre eller din kontaktpædagog om din klage, så kan de hjælpe dig med det praktiske. Nogle gange skal klagen nemlig direkte til din kommune, og andre gange skal den til Ankestyrelsen. Hvis du klager til kommunen, skal de tage stilling til, om de vil ændre afgørelsen. Det er ikke sikkert, at du får ret i din klage. Under alle omstændigheder har du ret til at få at vide, hvorfor afgørelsen blev truffet. KLAG TIL ANKESTYRELSEN Nogle beslutninger skal man klage over til Ankestyrelsen. Det kan godt være svært at finde ud af, hvad man kan klage over, og hvor man skal klage. Det kan din sagsbehandler, din støtteperson eller din kontaktpædagog hjælpe dig med. Hvis du vil klage til Ankestyrelsen, kan du gå ind på deres hjemmeside og læse om, hvordan du gør under menuen Vil du klage?. Du kan også ringe eller skrive til Ankestyrelsen, hvis du mener, at du ikke bliver hjulpet ordentligt af din sagsbehandler. På ast.dk kan du se, hvad Ankestyrelsen kan hjælpe dig med. Du kan også ringe på tlf eller maile på SOCIALTILSYNET Du kan også ringe til Socialtilsynets whistleblower-ordning. Hvis du ikke kender nummeret til lige dit Socialtilsyn, kan du ringe til Børne- Telefonen og få nummeret. OMBUDSMANDENS BØRNEKONTOR Hos ombudsmanden kan du klage over afgørelser, som kommunen

45 45 har truffet. Eller over den måde kommunen har behandlet din sag på. Du kan også klage over den institution eller plejefamilie, hvor du bor. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan klage, kan du ringe til børnekontoret på tlf eller bruge chatten på På hjemmesiden kan du også læse mere om at klage til ombudsmanden. Hvis du ikke synes, at du får den hjælp, der skal til, for at du kan klage, kan du ringe til BørneTelefonen på tlf eller logge på børne- og ungechatten. Her sidder der voksne, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du skal henvende dig med din klage. Nogen at tale med HVIS DER ER NOGET, du er i tvivl om, kan du altid spørge din sagsbehandler, din støtteperson, din kontaktpædagog eller dine plejeforældre. Men der er også steder, hvor du kan få mere information eller tale med andre, der er i samme situation som dig. BØRNETELEFONEN RING På BørneTelefonen kan du få gode råd eller bare finde en at snakke med. Alle børn og unge kan ringe gratis til BørneTelefonen på Du behøver ikke at sige, hvem du er, og dit opkald kan ikke ses i din telefonregning. Du kan også logge på chatten på BØRNEPORTALEN På Børnerådets hjemmeside til børn og unge, kan du læse mere om dine rettigheder og om, hvor du kan få hjælp og rådgivning. Børnerådet arbejder for, at alle børn og unge i Danmark skal have et godt liv. BØRNETINGET er en hjemmeside for børn og unge, der er anbragt. Her kan du finde svar på en masse spørgsmål og få kontakt til andre børn og unge, der er anbragt. HEADSPACE I flere byer findes et åbent tilbud, der hedder Headspace. Man kan

46 46 ringe til dem på tlf eller chatte via BAGLANDET Baglandet er et værested for anbragte eller tidligere anbragte børn og unge, som ligger i København, Aarhus, Aalborg og Vejle. Her kan du få råd, hjælp og vejledning eller bare være sammen med andre, der også er eller har været anbragt. Du kan finde adresser og telefonnumre på DE 4 ÅRSTIDER De 4 Årstider er et værested for børn og unge i København, som er eller har været anbragt. Her kan du blandt andet være med til fællesspisning og andre aktiviteter eller få hjælp og rådgivning. Du kan læse mere om De 4 Årstider på Du kan også ringe på tlf eller maile til for børn og unge. Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år, og den sikrer børns rettigheder på en lang række områder, fx trivsel, sundhed, skolegang, leg, beskyttelse og medbestemmelse. Du kan læse Børnekonventionen på Børneportalen under Dine rettigheder - SERVICELOVEN Serviceloven er den lov, som beskriver, hvordan kommunen skal støtte børn og unge, der har problemer. Det er den lov, der giver kommunen ret til at anbringe dig uden for hjemmet. Den beskriver, hvordan kommunen skal sikre, at du har det godt, når du ikke bor derhjemme. Du kan læse mere om loven på Socialstyrelsens hjemmeside, BØRNEKONVENTIONEN Børnekonventionen handler om børn og unges rettigheder og den danske regerings forpligtelser over

47 BørneTelefonen Børnetinget Børneportalen Når du ikke kan bo derhjemme UDGIVET AF: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35 A 1620 KØBENHAVN V TLF.: REVIDERET UDGAVE, 2016 REDAKTION: KATRINE MUNCH BECHGAARD, ANNA MARIE SCHURMANN CARSTENS OG ANNA EISTRUP GRAFISK DESIGN: PETER WALDORPH FOTO: LIZETTE KABRÈ, JEPPE CARLSEN & JAKOB CARLSEN TRYK: ROSENDAHLS ISBN: Hæftet er illustreret med modelfotos

48 Hvem kan hjælpe mig? Her kan du skrive navn og telefonnummer på de vigtigste voksne i dit liv, som kan hjælpe dig, hvis du har brug for det. Det kan fx være din sagsbehandler, din støtteperson, din kontaktpædagog eller din familieplejekonsulent. Du kan få hjælp til at udfylde siden af din sagsbehandler eller din kontaktpædagog. Min støtteperson hedder Telefon Min støtteperson kan hjælpe mig med Min sagsbehandler hedder Min bisidder hedder Telefon Telefon Min sagsbehandler kan hjælpe mig med Min bisidder kan hjælpe mig med Min kontaktpædagog hedder Min tilsynsførende hedder Telefon Telefon Min kontaktpædagog kan hjælpe mig med Min tilsynsførende kan hjælpe mig med Min familieplejekonsulent hedder Lederen, hvor jeg bor, hedder Telefon Telefon Min familieplejekonsulent kan hjælpe mig med Lederen kan hjælpe mig med BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35 A 1620 KØBENHAVN V TLF.:

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Børn og unge-udvalget

Børn og unge-udvalget Børn og unge-udvalget Her kan du læse om hvilke rettigheder du, som forælder med forældremyndighed, har og hvordan du kan forberede dig bedst muligt til mødet. Når dit barns sag skal for børn og ungeudvalget,

Læs mere

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud beliggende i : UANMELDT TILSYN DEN: 18.09.2013 Bofællesskabet Lægårdvej og opholdsstedet Fyrtårnet SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017

Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017 Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017 Hvorfor? Politisk ønske om tydeligere rammer for indgreb i anbragte børns grundlæggende rettigheder Markering af de voksnes omsorgs- og beskyttelsespligt

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet har gennem de seneste år gennemført en række undersøgelser

Læs mere

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

Børns sociale rettigheder

Børns sociale rettigheder Børns sociale rettigheder Lov om social service Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Indholdsfortegnelse Lovens formål.... 3 Rådgivning... 4 Forældre har ret til at få familieorienteret rådgivning...

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Når man bor i en anden familie. Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje

Når man bor i en anden familie. Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje 1 Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i pleje. Emnerne i bogen er udvalgt af de unge.

Læs mere

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder En bog om børns rettigheder Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt.... Shane Brox, tv-vært, legetøjsmager og forfatter. 0.-3. Klasse Redaktion: Pernille

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Undervisernoter: 6 Fysisk guidning

Undervisernoter: 6 Fysisk guidning Undervisernoter: 6 Fysisk guidning Kommunale plejefamilier, private opholdssteder og alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter

Læs mere

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt. Tak for ordet.

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt. Tak for ordet. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt Tak for ordet. Jeg har valgt at besvare spørgsmålene samlet. Men før jeg gør det, vil jeg gerne lige starte med at slå fast

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

... ELEVAKTIVITETER KLASSE

... ELEVAKTIVITETER KLASSE ... ELEVAKTIVITETER 0.-3. KLASSE Indhold Er du klar? Velkommen side 3 Inden du går i gang Kan du finde svaret i bogen? Under læsning af bogen Find ud af mere Gå på nettet. MEGAFONEN side 4 side 4 side

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: DNS, Det nødvendige seminarium SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: DNS, Det nødvendige seminarium SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved : DNS, Det nødvendige seminarium UANMELDT TILSYN DEN: 19.12.2012 SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvimaj Seneste

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Socialrådgiverdage Fredericia 22. marts 2017

Socialrådgiverdage Fredericia 22. marts 2017 Socialrådgiverdage 2017 Fredericia 22. marts 2017 Dagsorden 1. Siden sidst nye tiltag, forslag og regler 2. Børns rettigheder: 3. Samvær under anbringelsen 4. Lov om voksenansvar 5. 85/107 og principafgørelsen

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland. Et rart sted at være

Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland. Et rart sted at være INFORMATIONER Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland Vi glæder os til at have dig som elev på vores kostskole. Her i mappen finder du nyttige informationer og husregler. Vi forventer at du overholder

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Undervisernoter: Kontrol med kommunikation af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling

Undervisernoter: Kontrol med kommunikation af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling Undervisernoter: Kontrol med kommunikation af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden

Læs mere

Find vej til dine muligheder

Find vej til dine muligheder Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

TELEDIALOG MED ANBRAGTE BØRN OG UNGE I HERNING KOMMUNE Opsamling af erfaringer og inspiration til videre brug

TELEDIALOG MED ANBRAGTE BØRN OG UNGE I HERNING KOMMUNE Opsamling af erfaringer og inspiration til videre brug TELEDIALOG MED ANBRAGTE BØRN OG UNGE I HERNING KOMMUNE Opsamling af erfaringer og inspiration til videre brug Hvad betyder Teledialog? Teledialog betyder, at man supplerer dialogen med anbragte børn og

Læs mere

Nu, før og i fremtiden MIN EGEN BOG

Nu, før og i fremtiden MIN EGEN BOG Nu, før og i fremtiden MIN EGEN BOG 1 Indhold HVORDAN HAR DU DET I DAG? TEGN ANSIGTER I DEN GULE CIRKEL! HEJ! DETTE ER DIN EGEN BOG 3 DETTE ER MIG I DAG! 4 5 MIN REJSE 6 MIT NYE HJEM 7 SÅDAN SÅ DET UD,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge 2015/1 LSV 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2016 Forslag

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Bofællesskabet Frøjkgården UANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN. Indsæt et billede her:

TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Bofællesskabet Frøjkgården UANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN. Indsæt et billede her: SOCIALAFDELINGEN 7 Indsæt et billede her: Bredde = 18 cm Højde maks. = 9,2 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved : Bofællesskabet Frøjkgården UANMELDT TILSYN DEN: 26.11.2012 Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Uddannelsecenter Mariebjerg SOCIALAFDELINGEN. Endelig rapport

TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Uddannelsecenter Mariebjerg SOCIALAFDELINGEN. Endelig rapport SOCIALAFDELINGEN 7 Botilbud ved : Uddannelsecenter Mariebjerg UANMELDT TILSYN DEN: 19.09.2012 Endelig rapport Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvikv Seneste gemt:

Læs mere