for lidt tillid for meget sukker for dårlig mad for mange leveår nr maj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for lidt tillid for meget sukker for dårlig mad for mange leveår nr 9 2007 18. maj"

Transkript

1 for lidt tillid for meget sukker for dårlig mad for mange leveår nr maj Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Faget til debat Kongressen skal diskutere et forslag til visioner og mål, hvor faget er i centrum, samler medlemmerne og vises frem for omverdenen. Den allerførste kongres i Kost & Ernærings- forbundet holdes den 30. og 31. maj i Odense. Med kongressen sættes forbundets nye struktur og demokrati endegyldigt i søen. De 53 delegerede påtager sig et stort ansvar ved at repræsentere alle medlemmer, og jeg ser frem til høj kvalitet i debatterne og forventer, at kongressen afstikker klare linjer for forbundet i fremtiden. Det er der blandt andet lagt op til gennem en diskussion af hovedbestyrelsens forslag til visioner og mål for de kommende tre år. Hovedbestyrelsen slår fast, at vi skal være helt klare i mælet, når vi fremover præsenterer forbundets rolle: forbundet skal være fagligt samlingssted for alle faguddannede, der arbejder med mad og måltider! Det betyder, at vi skal lægge et langt stærkere engagement i maden og styrke de forhold og samarbejdsrelationer, der har betydning for, om hverdagens mad og måltider bliver en succes. Vi skal være synlige med vores håndværk. Maden skal frem i lyset og placeres centralt i de kommunale og regionale strukturer. Vi skal etablere selvstændige mad- og måltidsorganisationer i kommuner og i regioner. Og de ledere, der arbejder med mad og måltider, skal have ansvar for og ikke mindst kompetence til at sikre madens centrale betydning i forebyggelse og behandling. Hvis visionerne skal blive til virkelighed, kræver det, at forbundet samler, inspirerer og udvikler faguddannede indenfor madog måltidsområdet, uanset hvor de er ansat, og hvilke funktioner de varetager, mener hovedbestyrelsen. Og nu er det op til de delegerede på kongressen at drøfte og tage stilling til hovedbestyrelsens forslag. Men - drøftelserne må tage udgangspunkt i medlemmernes holdning. Den store forskel mellem fortidens generalforsamling og nutidens kongres er netop, at de delegerede har sagt ja til at repræsentere alle medlemmer. Det forpligter i forhold til forarbejdet, de må kende medlemmernes holdning. Og det forpligter, når der skal følges op på de beslutninger, som kongressen tager. For mig betyder kongressen derfor mere demokrati og større muligheder for engagement. Jeg ser frem til en kongres, hvor de delegerede udfordrer hinanden og viser vejen frem. Hovedbestyrelsens visioner og mål finder du på 2 køkkenliv

3 siden hen for lidt tillid for meget sukker for dårlig mad for mange leveår nr maj Kost & Ernæringsforbundet foto: kissen møller hansen Sparringspartnere. Alle regioner har holdt generalforsamling. Selvom de ikke var noget tilløbsstykke, lykkedes det at samle en god bestyrelse om formanden. To regioner mangler dog en elevrepræsentant. Se side Der skal kæmpes for de unge Et job i det offentlige står ikke øverst på de unges ønskeseddel. Blot en ud af 17 vil hellere arbejde i det offentlige end det private, viser en undersøgelse som Epinion har lavet blandt unge for Ugebrevet A4. Et arbejde i det offentlige har ikke høj prestige i de unges øjne. Og desuden er lønnen for lav, siger de. Resultatet er alarmerende, siger professor i økonomi Per Kongshøj Madsen til ugebrevet. I forvejen forventes der personalemangel i det offentlige da ungdomsårgangene er små i forhold til de mange ældre, der får brug for pleje i de kommende år. Da det offentlige næppe bliver lønførende, skal der tænkes i andre baner for at gøre jobbene attraktive. F.eks. skal det frem, at et arbejde i det offentlige er et arbejde med stor variation og mening, foreslår Mads Lebech fra KL. 1 Spis mest på nettet Forbrugerministerens spismærke kan ikke komme på varerne, fordi producenter og detailhandlen ikke vil have det. Og regeringen ikke vil tvinge dem. Det er nu i stedet endt på nettet, hvor du kan gå ind og se, om de varer, der bliver testet af forbrugerstyrelsen, hører til dem, du skal spise mest, mindre eller mindst af. Hvis du sidder med en vare med næringsdeklaration på, kan du også selv gå ind på siden og teste hvilken kategori, den hører til i. 1 Tekst: Mette Jensen 3

4 siden hen Skolerne kæmper om gratis frugt Rigtigt mange skoler har søgt om to måneders gratis frugt til eleverne. Det glæder fødevareministeren. Han har sat kampagnen i gang i håb om, at to måneders gratis frugt, vil vænne både børn, forældre og skole til ordningen, så skolerne fortsætter med en forældrebetalt ordning, når den gratis frugt er spist. Det er nemlig kun to ud af ti børn, der spiser den anbefalede mængde frugt. Der er afsat 7,5 millioner kroner til kampagnen. Det betyder, at cirka halvdelen af de 580 skoler, der har søgt, vil få gratis frugt efter sommer. 1 Ide: udnyt det tidligere plejehjemskøkken I Kerteminde står det tidligere plejehjemskøkken på Birkelund Plejecenter ikke længere tomt. Her laver kommunens ledige nemlig sund mad til børnene i foreløbig to af kommunens skoler. Det skriver Danske Kommuner. Uanset om du synes det er en god ide eller en dårlig ide, så kan du gå ind på bladets hjemmeside og lade dig inspirere af, hvad andre kommuner har fundet på. Eller du kan selv levere gode ideer og initiativer fra din egen kommune. 1 Tre kilo tyndere på billigere mad Hvad nu hvis bananerne blev sat ned fra 20 kr. til 16 kr. for en klase. Og det samme med gulerødderne? Ville du så købe flere bananer og gulerødder? Og spise mindre fedt og sødt? Det er svært at vide med sikkerhed. Alligevel mener Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), at hvis vi indfører en fedtskat og opgiver momsen på frugt og grønt, så vil vi flytte vores forbrug over på sundere mad. Og tabe os tre kilo, skriver Politiken. ATV har gennem tre år har registreret vores forbrug af mad, og undersøgelserne har vist, at hver gang priserne har ændret sig, så har vi ændret vores forbrug. ATV foreslår derfor at lægge 30 procent skat på de usunde sager og fjerne momsen på de sunde. Så vil vi spise 10 procent mere frugt og grønt det svarer til 10 kilo mere om året. Og så taber vi os tre kilo, regner de ud. Mon ikke det er forudsat, at de ekstra sunde kilo erstatter nogle usunde, f.eks. tre kilo slik og chips? 1 4

5 Er du oppe i det røde felt? Stress, stress og atter stress. Selvom vi måske er trætte af at høre om stress, så er det en kendsgerning, at rigtigt mange danskere føler sig stressede. Mellem 10 og 12 procent er kronisk stressede, anslår arbejdsmiljøinstituttet. Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag og dermed løber en stor risiko for at blive syge. Der er ingen nemme løsninger til at undgå stress på arbejdet. Men det er helt afgørende, siger FTF, at der er balance mellem ressourcer og opgaver, de ansatte skal have indflydelse på deres arbejde og arbejdstid, og der skal være sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Der skal være en klar ansvarsfordeling, og der skal være en vis forudsigelighed i arbejdsdagen. FTF og LO har udarbejdet en stress test, som du kan finde på FTF s hjemmeside. Her kan du teste, om du ligger i det grønne, det gule eller det røde felt? 1 - søg stress test Ny formand: En af Motions- og Ernæringsrådets store opgaver bliver at finde ud af, hvordan man motiverer overvægtige til at dyrke motion og spise mere grønt. Det siger den nye formand for rådet, Morten Grønbæk. Politiken har bedt om hans eget bud, og han svarer: måske skal vi blande os mere direkte i folks liv. Vi har motion på recept til syge, måske skal vi også give det til dem, der ikke er syge endnu. 16 procent af danskerne bevæger sig næsten ikke. Gode stoffer i rødvin I rødvin findes der en naturlig antioxidant, stoffet resveratrol. Det findes i skindet på røde druer og derfor i rødvin. Nye undersøgelser har imidlertid vist, at mængden af stoffet varierer med druesorten, skriver Politiken. Hvis vi vil planlægge vores forbrug af rødvin efter indholdet af antioxidanter, kan vi glæde os til, at forskerne offentliggør, hvilke druer, der indeholder mest. 1 køkkenliv

6 siden hen Kylling tilberedt på havbunden Lugen bliver omhyggeligt lukket igen. Intet må slippe ud, for kyllingen kommer under ekstremt højt tryk i højtryksanlægget. Trykket er så stort, at det svarer til at lægge den på havbunden i 80 kilometers dybde. Det forklarer Det Biovidenskabelige Fakultet i sit temahæfte om fremtidens fødevarer. Og et fremtidsscenarie er der tale om, men ikke et urealistisk et. Den omtalte kylling er hverken kogt eller stegt, men trykbehandlet. Fordelen ved højtryksbehandlingen er, at maden bevarer vitaminer og smagsstoffer og at alle bakterier bliver slået ihjel, forklarer Vibeke Orlien fra Institut for Fødevarevidenskab. Hun forudser, at metoden vil være egnet til færdigmad. Så vil færdigmaden ikke ligne mad fra i går, siger hun. Højtryksmaden virker frisklavet, når forbrugerne varmer den op og serverer den derhjemme. Måske kan metoden også bruges i fremtidens storkøkkener. 1 Kvinder får mindst pension ved skilsmisse Hvis du bliver skilt, skal din mand ikke længere dele sin pension med dig efter de nye regler, som trådte i kraft i januar i år. Det gælder privattegnede pensioner som kapital- og ratepensioner. Arbejdsmarkedspensionen skal heller ikke deles, men det skulle den heller ikke tidligere. Meget ofte vil det være kvinden, der får mindst i pension efter en skilsmisse. Hendes løn er ofte lavere end mandens og der er flere huller i kvindernes pension, hvis hun f.eks. har været hjemme nogle år på barsel og måske haft forældreorlov oveni. Men der er råd for uligheden. Lisbeth Nebelong, der rådgiver kvinder om økonomi, anbefaler i Fag og Arbejde, at man taler med sin ægtefælle om hvem, der får hvad, hvis man en dag bliver skilt. Og opretter en ægtepagt, der kan rette op på en skæv fordeling af pensionspengene. 1 Du kan læse mere på hjemmesiden: 6

7 Tre parter snakker offentlig service Ledere og medarbejdere i den offentlige sektor skal have bedre efteruddannelse. Sådan lyder et af FTF s forslag i forbindelse med de aktuelle trepartsforhandlinger. Kost & Ernæringsforbundet er repræsenteret i forhandlingerne af FTF. Trepartsforhandlingerne skal munde ud i nogle beslutninger om, hvordan den offentlige service skal udvikles. F.eks. - udvikling af medarbejdernes kompetencer - grunduddannelserne for medarbejdere i det offentlige - medarbejdernes ansvar og inddragelser i fornyelse og udvikling - medarbejdernes indflydelse på deres arbejde - anerkendelse af medarbejdernes indsats - bedre arbejdsmiljø - god ledelse - rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. De tre parter, der forhandler er regeringen, KL og Danske Regioner samt fagorganisationerne LO, FTF og AC. 1 Sammenhæng i hverdagen Sideløbende med, at Arbejdslivskommisionen har arbejdet på sit forslag til at bringe familie- og arbejdsliv i balance, har FTF udgivet sit bud på en familie- og arbejdslivspolitik. Hæftet hedder Skab sammenhæng. Og i det stilles der en række konkrete forslag, der vil gøre det lettere for både arbejdspladsen og den enkelte at bringe livet i balance. I hæftet lægges der op til, at problemerne skal løses kollektivt på samfundsplan og på arbejdspladserne og ikke overlades til den enkelte. For FTF erne er det nemlig i høj grad betingelser i arbejdet, der er skyld i, at mange har svært ved at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen. Arbejdskravene er for høje, kravet om overarbejde stort, og fleksibiliteten i arbejdet er mangelfuld skriver FTF. 1 Hæftet kan hentes på hjemmesiden. søg skab sammenhæng køkkenliv

8 For få tillidsrepræsentanter i ny struktur Problemet med færre tillidsrepræsentanter i de nye kommunale strukturer optager Kost- & Ernæringsforbundets medlemmer. I Svendborg har de mødt modstand og i Viborg velvilje hos ledelserne Vores nye ledelse er ikke indstillet på, at vi vælger det antal tillidsrepræsentanter, vi har ønsket. De vil have, at samme tillidsrepræsentant skal dække arbejdspladser, der hører under forskellige ledelsesstrukturer og har vidt forskellige opgaver og mål. Det udtaler Birthe Frederiksen, tillidsrepræsentant for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer i modtagekøkkener i Svendborg Kommune. Som mange andre steder i landet føler hun og kollegerne sig klemt i forbindelse med overgangen til den nye kommunestruktur. Ledelserne i de nye storkommuner slår forvaltnings- og serviceområder sammen til større enheder. Og de forventer, at de ansatte følger trop og lader sig repræsentere af færre tillidsvalgte, som vil få flere kolleger og arbejdsenheder at holde øje med. Kost- & Ernæringsforbundet forsøger at dæmme op for denne udvikling ved at støtte medlemmerne i at få godkendt flere tillidsrepræsentanter i kommunerne. En pr. område må være nok Svendborg blev fra nytår udvidet med de tidligere kommuner Egebjerg i vest og Gudme i øst. Der er foreløbig produktionskøkkener i alle tre områder og desuden et større antal modtagekøkkener. Ledelsen har opdelt den kommunale hjemmepleje og plejecenterstruktur i et område vest og et område øst. Og ledelsen ser gerne, at Kost & Ernæringsforbundet vælger en tillidsrepræsentant i hvert område, der så skal repræsentere både modtagekøkkener og produktionskøkkener i området. Medarbejderne ønsker derimod at vælge en tillidsrepræsentant for modtagekøkkener og en for produktionskøkkener i hvert område. Vores argument er, at arbejdspladserne er alt for forskellige. Modtagekøkkenerne har fokus rettet på salg og service til hjemmeboende og dagcentre. Produktionskøkkenerne er selvstændige enheder, der er underlagt en anden overordnet ledelse. Det vil være meget svært for den samme person at følge med i kulturen på begge typer arbejdspladser og samtidig have en føler ude for at følge med i, hvad der sker i de spredte enheder. Ved lønforhandlingerne skal man desuden kunne vurdere forskellige kvalifikationer hos dem, der arbejder i henholdsvis produktionskøkkenerne og i modtagekøkkenerne, siger Birthe Frederiksen. Man vil komme til at sidde mutters alene og på skift skulle forhandle med to forskellige hold ledelser, forudser hun. Hun ved af erfaring, hvor meget det har krævet at bevare overblikket som tillidsrepræsentant for otte modtageenheder i den gamle Svendborg Kommune. For os er strukturen uændret Lokalt har hun ikke kunnet nå til enighed med Løn- og Personaleafdelingen og vil nu bede forbundet om at gå ind i sagen. Jeg har holdt på vores ret til at vælge en tillidsrepræsentant for hver fem medarbejdere. Kommunen ser anderledes på det. Man henviser til den nye struktur, men efter vores opfattelse har strukturen kun ændret fortsættes næste side t 8 Tekst: Carsten Tolbøll

9 arkivfoto: henrik frydkjær Produktionskultur... Det vil være meget svært for den samme person at følge med i kulturen både i produktionskøkkenerne og i modtagekøkkenerne....og serveringskultur. Ved lønforhandlingerne skal man desuden kunne vurdere de helt forskellige kvalifikationer, man skal have, når man arbejder i produktionskøkkenet og når man arbejder i et modtagekøkken, siger Birthe Frederiksen. køkkenliv foto: lars skaaning

10 foto: lars skaaning kener og modtage-/serveringskøkkener i tillidsrepræsentant sammenhæng. Økonoma Ellinor Nielsen var indtil for nylig tillidsrepræsentant for sin arbejdsplads, Blichergårdens produktionskøkken, plus to modtagekøkkener. Nu skifter hun jobmæssigt til serveringskøkkenet på Blichergården og vil i maj stille op til valget som tillidsrepræsentant for i alt fem serveringskøkkener. Selv om disse enheder ligger i Viborg, Møldrup, Tjele og Overlund, bliver det mere overskueligt, fordi alle arbejder i serveringskøkkener. Som tværgående tillidsrepræsentant var jeg handicappet af, at jeg ikke vidste, hvad mange af de andre lavede. Selvfølgelig bliver det stadig svært at nå ud til alle rent fysisk, så jeg forestiller mig, at vi må indkalde til møder regelmæssigt, siger Ellinor Nielsen. Hun er optimist med hensyn til, t sig på det overordnede plan. Vi er udpege en kontaktperson til at der vil være kandidater til posten stadig underlagt de samme sektions- MED-strukturen, siger Birthe Frede- som tillidsrepræsentant for både den ledere, siger Birthe Frederiksen. riksen, der udfolder store anstrengel- anden serveringskøkkenenhed og for Hun håber så blot, at det bliver ser for at have et tr-emne klar i øst, produktionen. En tidligere tillidsre- muligt at besætte tillidsrepræsentant- hvis muligheden opstår. præsentant i en af de kommuner, der posterne, hvis medarbejderne får lov at vælge tre eller fire. En tillidsrepræsentant pr. leder nu er en del af Viborg, har tilkendegivet, at hun stiller op. Vi har en tillidsrepræsentant for I Viborg Kommune har ledelsen og Vores ledelse har kunnet se for- produktion i vest, som blev godkendt Kost & Ernæringsforbundets medlem- nuften i at have én tillidsrepræsen- lige før kommunesammenlægningen. mer indgået et kompromis. Det går i tant pr. leder. Omvendt vil det ikke Jeg vil gerne fortsætte for modtage- princippet ud på, at der bliver én til- være realistisk at kræve flere repræ- køkkenerne, men vi mangler en til- lidsrepræsentant pr. leder. Med i alt sentanter end tre. Der skal være folk lidsrepræsentant for produktion i øst, tre tillidsrepræsentanter undgår man til at besætte posterne, og der skal hvor det foreløbig kun er lykkedes at sammenblanding af produktionskøk- være et tilstrækkeligt stort område til, 10

11 For mange under én hat Én tillidsrepræsentant for femseks kommunale køkkener. Én tillidsrepræsentant for fem daginstitutioner spredt i kommunen eller én tillidsrepræsentant for otte medicinske afdelinger på tre forskellige sygehuse. Det er virkeligheden for en økonoma i Viborg, en pædagog på Fyn og en sygeplejerske på Vestsjælland, skriver FTFs netmagasin Resonans. Med kommunalreformen er fulgt effektiviseringer og nye ledelsesstrukturer med færre ledere. De kommunale arbejdsgivere benytter lejligheden til at erstatte de lokale tillidsrepræsentanter med én tillidsrepræsentant, der skal dække flere arbejdspladser, selv om de ligger spredt i kommunen. På trods af, at kvalitetsreformen lægger op til at inddrage medarbejderne mere i planlægning og udvikling af arbejdet i det offentlige. at tillidshvervet bliver interessant og attraktivt, siger Ellinor Nielsen. FOA har samtidig mulighed for at vælge tillidsrepræsentanter f.eks. på rengøringsområdet, der hører under den ene serviceenhed. Tillidsrepræsentanterne vil kunne støtte hinanden, forudser Ellinor Nielsen. 1 Kontakten til både kolleger og ledelse svækkes Arbejdsgiverne i kommunen vil have færre og mere professionelle tillidsrepræsentanter. Men tillidsrepræsentanterne mister følingen med kollegerne, hvis de ikke har tæt kontakt med arbejdspladsen, siger Kost & Ernæringsforbundet. Organisationskonsulent Mette Ellegaard i Kost- & Ernæringsforbundet arbejder for, at medarbejderne i kommunerne får ret til at vælge det antal tillidsfolk, de mener, der er behov for. Mange af de nye kommuner ønsker færre tillidsrepræsentanter og begrunder det med, at tillidsrepræsentanterne vil blive mere professionelle og bedre klædt på til opgaven. Vi er bange for, at tillidsrepræsentationen i stedet udvikler sig til et kloge forum, der deler sprog og begrebsverden med ledelsen. Men mister forbindelsen til dem, de er valgt af, siger hun. Fælles repræsentation Mette Ellegaard ser det som en ulempe for både ledelse og ansatte, hvis afstanden til kollegerne bliver for stor. Mange af de problemer, som tillidsrepræsentanten kan tage i opløbet, risikerer i stedet at udvikle sig til ressourcekrævende sager, siger hun. Desuden handler det om opbakning. Når en tillidsrepræsentant er med til at træffe en beslutning, vil medarbejderne ofte bakke den op, selv om de ikke er 100 procent enige i indholdet. Men hvis medarbejderne får den opfattelse, at tillidsrepræsentanten mere repræsenterer systemet end dem selv, kan det blive svært at få konstruktive aftaler på plads. Hun mener, der kan være fornuft i, at give grønt lys for at vælge en fællestillidsrepræsentant til at tage sig af de overordnede linjer. Men de skal suppleres af lokale tillidsrepræsentanter med tæt kontakt til kollegerne, siger hun. Vurdering på længere sigt Når forbundet går ind i sager som den i Svendborg (se artiklen side 8), er man henvist til at søge enighed og opnå kompromiser. Man kan ikke føre sager eller stå på sin ret i spørgsmål om, hvordan medarbejderindflydelsen sikres. Kommunerne befinder sig i en overgangsfase, hvor strukturen skal falde på plads. Og der ser ud til at være en fortsættes næste side t køkkenliv Tekst: Carsten Tolbøll 11

12 arkivfoto: johnny wickmann t tendens til, at man vil presse ledelsesstrukturen opad og begrænse indflydelsen gennem tillidsrepræsentanterne og gennem MED-systemet. Vi argumenterer ud fra en helhedsbetragtning og beder kommunerne overveje, om de har en idé med det, de er i færd med, siger Mette Ellegaard og tilføjer: Ledelse og tillidsrepræsentation skal hænge sammen. Man må ikke fjerne indflydelsen fra de menige medarbejdere. Hvis ledelsen ikke vil gå med til at godkende det antal tillidsrepræsentanter, som medarbejderne ønsker, mener hun, at medarbejderne i det mindste må sikre sig, at spørgsmålet bliver taget op til vurdering igen senere. Hen ad vejen vil det uvægerligt vise sig, om indflydelsen fungerer godt eller dårligt, siger hun. 1 Fælles tillid. Hvis man er tillidsrepræsentant for mange køkkener, der ligger spredt ud over et stort område, kræver det regelmæssige møder, mener tillidsrepræsentanterne. Sådan er rammerne Tillidsrepræsentation styres af nogle regler, der siger, at: medarbejdere for hver institution har ret til at vælge én tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis der er mindst fem medarbejdere i gruppen. Hvornår der i denne sammenhæng er tale om en institution er et skøn, der afhænger af, hvor stort ansvar lederen af enheden har fået tildelt. Der er mulighed for at vælge mere end én tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis parterne kan blive enige om det. Tillid til hele området I Odense Kommune har man slået kommunens 150 daginstitutioner sammen i 29 grupper med tre-syv institutioner under én områdeleder. Samtidig er antallet af tillidsrepræsentanter sat ned til 29 områdetillidsrepræsentanter. Det er en kæmpe omvæltning, hvor man skal lære mange at kende og tale med mange i forhold til før. Vi har været i gang i knapt et år og er stadig ved at etablere en mere fast mødestruktur. Det går fremad, men det tager tid. Og det er svært at vide, hvor godt det er for den enkelte medarbejder, siger pædagog Karen Marie Jepsen, der er tillidsrepræsentant for en børnehave og fire integrerede institutioner. Kilde: FTF s netmagasin Resonans. 12

13 artikel top Rubrik artikel freelars.dk Har vi råd til at blive boende, hvis jeg bliver alvorligt syg? En god forsikring er bedre end overtro: Få en pakkeløsning, der sikrer familien et stort beløb, hvis du bliver alvorligt syg...eller dør. Ja tak, jeg vil gerne bestille et tilbud på en pka + gruppeforsikring Navn: Adresse: Postnr./by: Telefon: CPR-nr.: Hvis din ægtefælle/samlever ønsker et tilbud på en forsikring: Navn: CPR-nr.: Vi giver dig et trygt økonomisk sikkerhedsnet til kritiske situationer. Med en pka + gruppeforsikring kan du beskytte dig selv og din familie mod akutte økonomiske problemer i forbindelse med kritisk sygdom, invaliditet og død. Det er ikke så dyrt, som du måske tror. Send kuponen eller ring til PKA + på og hør mere. Du kan også se på pkaplus.dk. PKA+ ejes af PKA-pensionskasserne, fortsættes næste som side har t mere end medlemmer. Sendes til: PKA+ Forsikringsselskab A/S, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup køkkenliv mere pension

14 artikel top Kludder i hormonerne foto: scanpix Mad som medicin Mad bliver sjældent anerkendt som en del af behandlingen i det traditionelle sundhedssystem. Vælger man alternativ behandling, er der til gengæld fokus på mad både som årsag til problemer og som vejen til helbredelse. Se tidligere: mad og sclerose (10/04), gigt (3/05), DAMP (6/06) og hjerneskade (10/06). 14 Tekst: Mette Jensen

15 artikel top Spis fedt uanset om du er tyk eller tynd, råder Mia Damhus. De gode fedtstoffer sørger for et stabilt blodsukker, og det er med til at regulere hormonbalancen. Hvis vi spiser i overensstemmelse med de kostråd, vi har fået gennem mange år, magert og mange kulhydrater, så ender vi med at få kludder i hormonerne. Det mener Mia Damhus, som er ernæringsterapeut på Center for Ernæring og Terapi. Et måltid, der næsten udelukkende består af stivelse, giver hverken energi eller næring nok. Og frem for alt får det vores blodsukker til at stige alt for voldsomt, siger hun. Et stærkt svingende blodsukker kan føre til et kronisk højt indhold af insulin i blodet. Det kan ende i insulinresistens (se side 16). Og det kan påvirke produktionen af hormoner. Så hvis du har været gennem et hav af slankekure uden at tabe dig synderligt, lider af for højt blodtryk uden at være overvægtig, har højt kolesteroltal, menstruationsforstyrrelser eller problemer med at blive gravid, så kan det skyldes en overproduktion af insulin og forkerte madvaner. Fedt på brødet For kvinderne starter det som regel med et vægtproblem. De vil tabe sig, og derfor holder de helt op med at spise fedt. Så kommer de til at spise for mange af de hurtige kulhydrater. Og det dur ikke, siger Mia Damhus. Vi bliver aldrig rigtigt mætte på et måltid, der stort set kun består af stivelse. Tværtimod, vi får lyst til at spise sødt. Så stiger blodsukkeret, insulinproduktionen stiger, vi bliver mere sultne, spiser mere sukker, mere insulin. Vi kommer ind i en ond cirkel, hvor det tilmed bliver maden, der styrer rundt med os, i stedet for omvendt. På Center for Ernæring og Terapi får kvinderne derfor helt andre kostråd end de gængse. Jeg råder dem til at spise groft brød med jordnøddesmør, pesto, avokado, humus, fede fisk eller æg. Mandler og nødder. Og at hælde gode olier over salaten, siger Mia Damhus. Bare en lille smule fedt bremser stigningen i blodsukkeret, fordi fedtet bremser tømningen af mavesækken, forklarer hun og tilføjer, at hun har oplevet mange kvinder blive lettede over kostrådene og kaste sig over det forbudte fedt. De mangler simpelthen gode fedtsyrer, når de i årevis har levet under et slankeregime af hvidt brød og salat uden dressing. Det høje insulinindhold gør det ikke alene svært at styre sulten, det vil også påvirke stofskiftet. Stofskiftet falder, og det gør det selvfølgelig helt umuligt for kvinderne at tabe sig, siger Mia Damhus. Harmoniske hormoner Når vi taler om hormoner, tænker vi som regel på kønshormoner. De er vigtige for kvinderne, fordi de styrer menstruationer, fødedygtighed, overgangsalder mv. Men hormoner er en stor gruppe stoffer, der sender beskeder rundt i hele kroppen og styrer en masse funktioner, siger Mia Damhus. I sin bog Harmoniske Hormoner har hun beskrevet, hvordan maden påvirker hormonerne. I det små, men med stor effekt, fordi rigtig mange af kroppens funktioner reguleres ved hjælp af hormoner. Og fordi reguleringen af blodsukkeret netop hænger sammen med stofskiftet og med produktionen af kønshormoner. Insulin, der regulerer blodsukkeret, er et meget centralt hormon. Det sørger ikke kun for energi til cellerne, men styrer også en række andre funktioner. Hvis vi sørger for at holde produktionen af insulin stabil, ved at spise mad, der stabiliserer blodsukkeret, så har vi et kraftfuldt værktøj til at påvirke hormonproduktionen, siger hun. Mad og barnløshed Kludder i hormonerne starter tit tidligt, mener Mia Damhus. Når 13-årige piger har menstruationssmerter, fordi de får for lidt fedt og måske samtidig mangler magnesium og B6-vitamin, så får de p-piller mod smerterne i stedet for ordentlig mad. P-pillerne holder de først op med at spise, når de vil have børn. Så venter de på menstruationerne, men de kommer aldrig. For pigerne har levet alt for fedtfattigt, drukket for meget cola og spist for meget toastbrød. Med andre ord, de har fået for mange af de hurtige kulhydrater og fortsættes næste side t køkkenliv

16 mad som medicin t for lidt næring. Det har skabt ravage i hormonerne. Når insulinindholdet i blodet altid er højt, begynder insulin at påvirke hormonerne. Det sender signal til kvindens æggestokke om at lave mere mandligt og mindre kvindeligt hormon. Og det kan f.eks. resultere i PCOS, polycystisk ovariesyndrom. Det betyder, at der dannes cyster på æggestokkene, som gør kvinderne ufrugtbare. Mindst halvdelen af de kvinder, der kommer på fertilitetsklinikkerne for at blive kunstigt befrugtet har PCOS. Og de behandles med hormoner mens de måske kunne have spist sig ud af problemet! Fare for diabetes Mia Damhus mener ikke, at hverken læger eller diætister er tilstrækkeligt opmærksomme på de problemer en overproduktion af insulin kan føre med sig. For slet ikke at tale om insulinresistens, der opstår, når insulin ikke længere kan regulere blodsukkeret og sørge for energi til cellerne. Det er en god ide, at balancere blodsukker og insulin med mad og motion før man får diabetes, som der er overhængende fare for at få, når man har kronisk højt insulin, siger Mia Damhus. Har man diabetes får man typisk en god kostvejledning. Men da insulinbegrænsende kost både kan bedre et lavt stofskifte, regulere forstyrrelser i kønshormoner og er vigtig for et varigt vægttab, kunne jeg godt ønske, at folk fik vejledning tidligere i forløbet. Maskuline kvinder Når insulinproduktionen er så høj, at den øger produktionen af mandlige kønshormoner, ændrer vi også udseende. Kvinderne ændrer figur, får mere æblefacon end pærefacon. Vi får hår i bikinisnittet, langt ud over hvad, vi synes, er sjovt. Vi kan få bakkenbarter, hår på overlæben og en dybere stemme. Insulinresistens Og når vi kommer i overgangsalderen, kan problemerne forværres. Når produktionen af kvindelige hormoner falder, vil det i sagens natur opleves voldsommere, hvis vi i forvejen ligger lavt på de kvindelige hormoner. Så gælder det om at ændre madvaner. Og om at motionere. Hos unge virker kostforandringerne hurtigt. Hos ældre kan det tage længere tid, erkender Mia Damhus. 1 Når vi spiser, stiger blodsukkeret, og der sendes et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, der skal sluse sukkeret ind i cellerne. Hvis vi altid spiser mad, der får blodsukkeret til at stige hurtigt og meget, produceres der meget insulin, og indholdet af insulin i blodet vil være konstant højt. Det kan føre til insulinresistens. Omvendt vil insulinresistens resultere i et kronisk højt insulinindhold i blodet. Ved insulinresistens kan insulin nemlig ikke længere transportere sukkeret ind i cellerne. Enten fordi der er noget i vejen med insulinet, med de stoffer, der sidder på cellemembranen, som skal tage imod sukkeret eller med cellemembranen. Resultatet er, at cellerne ikke får næring nok. De fortsætter derfor med at sende signaler til bugspytkirtlen, der producerer stadig mere insulin. Til sidst bliver insulinniveauet i blodet så højt, at nyrerne ikke kan holde sukkeret tilbage. Det ryger ud med urinen og du har type 2 diabetes. Før insulinresistens bliver til diabetes kan det høje insulinindhold give træthed (for lidt energi til cellerne), højt blodtryk, højt kolesterol, menstruationsforstyrrelser mv. Insulinresistens er ikke alene et blodsukkerproblem, det kan også skyldes mangel på næringsstoffer og motion. Mangel på de essentielle fedtsyrer, krom, magnesium, B3 og andre næringsstoffer kan være årsag til dårlig effekt af insulinet. Motion øger cellernes følsomhed for insulin. Kilde: Harmoniske hormoner 16 køkkenliv

17 Mad er bedre end hormoner Hverken hormonbehandlinger eller kunstig befrugtning gjorde Anne Teilmann gravid. Hun besluttede i stedet at ændre madvaner, spiste sig ud af insulinresistens og venter nu barn nummer to. Mens jeg gik på seminariet løb jeg nærmest ned for at købe slik i frikvartererne. Selvom jeg vidste meget om mad og egentlig også spiste sundt, så spiste jeg masser af slik. Også hos mig var det jo kørt ind: sukker feder ikke, så det gør ikke noget. Desuden var jeg altid træt og havde brug for det kick, som jeg fik af alt det søde. Det blev sådan en ond cirkel, erkender Anne Teilmann. Men den blev der sat en stopper for, da hun som professionsbachelor i ernæring og sundhed kom i praktik på Center for Ernæring og Terapi. Jeg blev opmærksom på, at jeg skulle have flere af de gode fedtstoffer og holde op med at spise sukker. Jeg droppede også hvidt brød, pasta, mælk og alt det andet, der giver hurtigt udsving i blodsukkeret. Og det var godt, for mit blodsukker svingede helt vildt op og ned. Og gav mig den enorme sukkertrang. Set i bakspejlet, er der er ingen tvivl om, at jeg var insulinresistent, siger Anne Teilmann. foto: henrik frydhjær Hun fortæller om sin vej gennem hormonbehandlinger, adskillige forsøg på kunstig befrugtning, ændrede madvaner og i sidste ende en god graviditet. Medicin, ikke mad Jeg havde egentlig ikke undret mig over, at jeg kun havde fire menstruationer på et år, ler Anne Teilmann. Det syntes jeg bare var fest, dengang jeg var yngre. Men da jeg besluttede, at jeg gerne ville være gravid, og at det i fortsættes næste side t Børnevenlige madvaner. Det var virkelig en overvindelse at skulle spise så meget fedt, det var jo stik imod, hvad jeg var vant til. Men det var godt, for jeg har ikke længere trang til sukker, fortæller Anne Teilman. Tekst: Mette Jensen 17

18 mad som medicin t øvrigt helst skulle være lige nu, blev jeg pludselig meget opmærksom på, at jeg nok måtte gøre noget for at gi os lidt flere chancer, siger hun. Jeg gik til lægen og blev scannet og fik besked på, at jeg havde PCO polycystiske ovarier. Det betyder, at man ikke har regelmæssige ægløsninger nogen har få, andre har simpelthen ingen. Og så er det jo svært at blive gravid. Derfor blev jeg også ret hurtigt henvist til kunstig befrugtning. Jeg blev i øvrigt behandlet med den samme medicin, som man giver for sukkersyge, så man har jo godt været klar over sammenhængen mellem insulinresistens og ufrugtbarhed, konstaterer Anne Teilmann. Alligevel var der ingen, der spurgte til hendes madvaner. Jeg spurgte faktisk selv, om der var noget, jeg kunne gøre med kosten. Men fik det svar, at den var der ikke grund til at ændre på! Sådan ville de nok ikke have svaret i dag, mener hun. Men for to år siden, var der ikke mange, der var opmærksomme på, hvad mad og motion kan betyde for produktionen af insulin og den hormonelle regulering. Gravid uden kunst Medicinen var også virkelig effektiv. Jeg fik det langt bedre, end jeg havde haft tidligere, fortæller Anne Teilmann, der slap for effekten af de dramatiske udsving i blodsukkeret. Men trods medicin, hormonbehandling, insemination og adskillige reagensglasforsøg (IVF) lykkedes det ikke at blive gravid. Til sidst besluttede hun at stoppe behandlingerne. Hun ville ikke have flere hormoner. Tre uger senere blev hun gravid helt naturligt! Det var ret utroligt. Og viser, hvad naturen kan, som teknikken trods alt ikke kan slå, konstaterer hun. Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor det lykkedes at blive gravid netop da. Men fire måneder tidligere var Anne Teilmann begyndt i praktik på Center for Ernæring og Terapi (CET). Det havde gjort hende endnu klogere på madens betydning også for den hormonelle balance. Og hun havde lavet om på sine madvaner. Samtidig havde hun også sluppet ideen om, at det skulle lykkes at blive gravid. Det psykiske kan jo også have spillet ind, siger hun. Madpakke med Mia Damhus, der var min praktikvejleder på CET, fik mig i gang med de gode olier. Det var virkelig en overvindelse at skulle spise så meget fedt, det var jo stik imod, hvad jeg var vant til. Men det var godt, for jeg har ikke længere trang til sukker. Jeg fandt også ud af, at det er en god ide, altid at have mad i tasken, mandler og en banan f.eks. Jeg har vænnet mig til at spise stort set hele tiden det gør det også lettere at styre uden om slikket, tilføjer hun. En mere på vej Anne Teilmann var lykkelig over at blive gravid. Men også på andre måder har de nye madvaner ændret hendes tilværelse. Det er utroligt godt at være sluppet for at leve med de store udsving at være helt vildt sulten, spise en masse hurtigt, og så blive meget træt. Men også på andre måder har jeg det bedre. Mad kan ikke adskilles fra ens hoved. Det hænger sammen. Det er godt at opleve det, og godt at blive god til at mærke efter, hvad maden gør ved en, siger hun. Nu kan jeg f.eks. vælge om jeg vil betale prisen for at spise slik, for jeg ved, at jeg bliver træt dagen efter. Forresten har jeg opdaget, at jeg er gravid igen, når Anne Teilmann at fortælle, inden jeg går ud ad døren

19 kort Hjælp til forhandling i Region Hovedstaden Kost & Ernæringsforbundet og SKI inviterer til konference om: Fremtidens køkken, fremtidens krav Kvalitet, gode arbejdsforhold og livsglæde. Birthe Linddal Hansen, fremtidsforsker Hvad er god ledelse Dilemmaer i at lede og genveje til arbejdsglæde. Henrik Holt Larsen, professor i ledelse. Bag i bladet kan du se, hvilke regioner forhandlingskonsulentene dækker. Bente Hovmand og Bjarne Ellefsen deler kommunerne i Region Hovedstaden imellem sig. Du får derfor en oversigt over, hvem der dækker hvilke kommuner: Bente Hovmand er konsulent for København, Tårnby, Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Furesø, Egedal, Høje Tåstrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ballerup, Herlev, Gentofte, Gladsaxe og Bornholm. Bjarne Ellefsen er konsulent for: Frederiksværk- Hundested, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød, Frederikssund og Hørsholm. 1 Kosthåndbogen i praksis Kommunale forandringer og faglig udvikling. Tove Preisler, sundhedskonsulent. Skolemad under forandring Tre modeller på skolemad. Teresa Dominicussen, skolemadskonsulent. På opdagelsesrejse i virkeligheden Dialogteatret laver problemer, deltagerne løser dem. Hjernekapacitet og stress Hvor mange kilo sukker spiste Einstein? Peter Lund Madsen. Tid: 24. maj, kl Registrering og morgenmad fra kl. 8. Pris: 895 kr. ex. moms og incl. forplejning. Tilmelding straks på: Program: køkkenliv

20 Skolemaden er for usund En undersøgelse fra Fødevareinstituttet viser, at den mad, der bliver tilbudt skoleeleverne ikke følger retningslinjerne for sund skolemad. Og eleverne vil hellere spise pizza, pitabrød og slik end frugt, grønt og varme retter. Det er dog tydeligt, at en professionel person i køkkenet gør en forskel. Professionelt personale i eget produktionskøkken gør en forskel i forhold til, om skoleelever spiser skolemad eller ej. Med professionelt personale i køkkenet er der en større sandsynlighed for, at eleverne spiser mad, der passer til anbefalingerne for sund skolemad, peger undersøgelsen på. I undersøgelsen er der kun to af de medvirkende seks skoler, der har eget produktionskøkken med kostfagligt personale ansat. Et af formålene med undersøgelsen er at slå fast, om skolerne sælger mad, der lever op til Fødevarestyrelsens retningslinjer for sund skolemad. Konklusionen er, at det næsten kun kan gå fremad med at blive mere sundt på skolerne. Det usunde er populært Den mest populære skolemad er pizzastykker, pitabrød med fyld og sandwich i brød, der kun indeholder få kostfibre. Saft, juice med sukker og kakaomælk er blandt de mest populære drikke hos eleverne. Det er især i de mindre boder, at salget af usunde produkter er størst. De mindre boder bliver for det meste styret af elever med hjælp fra en lærer eller to. Ifølge undersøgelsen trækker de usunde produkter flere elever til boderne, og det kan være en af årsagerne til, at skolerne sælger produkterne. Mad, der lever op til retningslinjerne vil give en mindre omsætning i boderne, peger undersøgelsen på. Kun få skoler lever op til retningslinierne Kun en af skolerne i undersøgelsen serverer et frokostmåltid, der lever op til retningslinjerne. Kun to af skolerne tilbyder retter med fisk mindst en gang om ugen. Og kun to skoler stiller kander med vand frem til eleverne. Undersøgelsen viser, at der er for meget sukker, fedt og for få fibre i den skolemad, eleverne spiser. Eleverne skal i køkkenet På den baggrund anbefaler undersøgelsen, at eleverne fra klasse skal være med til at lave skolemaden. Det vil give dem et større ejerskab til maden og vil sandsynligvis få dem til at spise sundere. Skolerne kunne få flere frugter og grøntsager i maverne på især de ældste elever ved kun at tilbyde færdige måltider som for eksempel gryderetter med ris og salat i stedet for en buffet, hvor eleven selv sammensætter sin menu. Desuden kunne skolerne tilbyde ekstra frugt og grønt sammen med de øvrige tilbud og eventuelt skære frugten ud for at få eleverne til at spise mere. Faste rammer til de små Eleverne i klasse vil helst spise en madpakke, der er smurt af deres forældre. Et alternativ kunne være sunde madpakker, der kan købes på skolen og spises i klassen sammen med læreren det foretrækker eleverne i de små klasser. De kræver faste rammer for at få en god oplevelse med maden, siger undersøgelsen. 1 Undersøgelser af skolemad Undersøgelserne af skolemad er lavet af Fødevareinstituttet på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og udgivet i tre rapporter: Kvalitet af skolefrokost Når klokken er halv tolv, har vi spisning Ernæringskrav til skolemad 20 Tekst: Bo Aagaard Simonsen

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Skriftlig udgave af mundtlig beretning

Skriftlig udgave af mundtlig beretning Skriftlig udgave af mundtlig beretning Kære medlemmer Dette er min anden beretning som regionsformand for Kost &Ernæringsforbundet i Region Nordjylland. Jeg har nu været på posten i snart seks år, og ih

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Spis rigtig og bliv. gravid Guide, gode råd og fakta

Guide. Foto: Scanpix. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Spis rigtig og bliv. gravid Guide, gode råd og fakta Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Spis rigtig og bliv gravid Guide, gode råd og fakta Spis rigtig og bliv gravid INDHOLD: Spis rigtig og bliv let gravid...4

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

På toppen hele arbejdslivet

På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet Vejledning 1 På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet er en aktivitetsrække fyldt med saft og kraft. Aktiviteter til dig i generation plus og fastansat i Fredensborg

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere