for lidt tillid for meget sukker for dårlig mad for mange leveår nr maj

Transkript

1 for lidt tillid for meget sukker for dårlig mad for mange leveår nr maj Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Faget til debat Kongressen skal diskutere et forslag til visioner og mål, hvor faget er i centrum, samler medlemmerne og vises frem for omverdenen. Den allerførste kongres i Kost & Ernærings- forbundet holdes den 30. og 31. maj i Odense. Med kongressen sættes forbundets nye struktur og demokrati endegyldigt i søen. De 53 delegerede påtager sig et stort ansvar ved at repræsentere alle medlemmer, og jeg ser frem til høj kvalitet i debatterne og forventer, at kongressen afstikker klare linjer for forbundet i fremtiden. Det er der blandt andet lagt op til gennem en diskussion af hovedbestyrelsens forslag til visioner og mål for de kommende tre år. Hovedbestyrelsen slår fast, at vi skal være helt klare i mælet, når vi fremover præsenterer forbundets rolle: forbundet skal være fagligt samlingssted for alle faguddannede, der arbejder med mad og måltider! Det betyder, at vi skal lægge et langt stærkere engagement i maden og styrke de forhold og samarbejdsrelationer, der har betydning for, om hverdagens mad og måltider bliver en succes. Vi skal være synlige med vores håndværk. Maden skal frem i lyset og placeres centralt i de kommunale og regionale strukturer. Vi skal etablere selvstændige mad- og måltidsorganisationer i kommuner og i regioner. Og de ledere, der arbejder med mad og måltider, skal have ansvar for og ikke mindst kompetence til at sikre madens centrale betydning i forebyggelse og behandling. Hvis visionerne skal blive til virkelighed, kræver det, at forbundet samler, inspirerer og udvikler faguddannede indenfor madog måltidsområdet, uanset hvor de er ansat, og hvilke funktioner de varetager, mener hovedbestyrelsen. Og nu er det op til de delegerede på kongressen at drøfte og tage stilling til hovedbestyrelsens forslag. Men - drøftelserne må tage udgangspunkt i medlemmernes holdning. Den store forskel mellem fortidens generalforsamling og nutidens kongres er netop, at de delegerede har sagt ja til at repræsentere alle medlemmer. Det forpligter i forhold til forarbejdet, de må kende medlemmernes holdning. Og det forpligter, når der skal følges op på de beslutninger, som kongressen tager. For mig betyder kongressen derfor mere demokrati og større muligheder for engagement. Jeg ser frem til en kongres, hvor de delegerede udfordrer hinanden og viser vejen frem. Hovedbestyrelsens visioner og mål finder du på 2 køkkenliv

3 siden hen for lidt tillid for meget sukker for dårlig mad for mange leveår nr maj Kost & Ernæringsforbundet foto: kissen møller hansen Sparringspartnere. Alle regioner har holdt generalforsamling. Selvom de ikke var noget tilløbsstykke, lykkedes det at samle en god bestyrelse om formanden. To regioner mangler dog en elevrepræsentant. Se side Der skal kæmpes for de unge Et job i det offentlige står ikke øverst på de unges ønskeseddel. Blot en ud af 17 vil hellere arbejde i det offentlige end det private, viser en undersøgelse som Epinion har lavet blandt unge for Ugebrevet A4. Et arbejde i det offentlige har ikke høj prestige i de unges øjne. Og desuden er lønnen for lav, siger de. Resultatet er alarmerende, siger professor i økonomi Per Kongshøj Madsen til ugebrevet. I forvejen forventes der personalemangel i det offentlige da ungdomsårgangene er små i forhold til de mange ældre, der får brug for pleje i de kommende år. Da det offentlige næppe bliver lønførende, skal der tænkes i andre baner for at gøre jobbene attraktive. F.eks. skal det frem, at et arbejde i det offentlige er et arbejde med stor variation og mening, foreslår Mads Lebech fra KL. 1 Spis mest på nettet Forbrugerministerens spismærke kan ikke komme på varerne, fordi producenter og detailhandlen ikke vil have det. Og regeringen ikke vil tvinge dem. Det er nu i stedet endt på nettet, hvor du kan gå ind og se, om de varer, der bliver testet af forbrugerstyrelsen, hører til dem, du skal spise mest, mindre eller mindst af. Hvis du sidder med en vare med næringsdeklaration på, kan du også selv gå ind på siden og teste hvilken kategori, den hører til i. 1 Tekst: Mette Jensen 3

4 siden hen Skolerne kæmper om gratis frugt Rigtigt mange skoler har søgt om to måneders gratis frugt til eleverne. Det glæder fødevareministeren. Han har sat kampagnen i gang i håb om, at to måneders gratis frugt, vil vænne både børn, forældre og skole til ordningen, så skolerne fortsætter med en forældrebetalt ordning, når den gratis frugt er spist. Det er nemlig kun to ud af ti børn, der spiser den anbefalede mængde frugt. Der er afsat 7,5 millioner kroner til kampagnen. Det betyder, at cirka halvdelen af de 580 skoler, der har søgt, vil få gratis frugt efter sommer. 1 Ide: udnyt det tidligere plejehjemskøkken I Kerteminde står det tidligere plejehjemskøkken på Birkelund Plejecenter ikke længere tomt. Her laver kommunens ledige nemlig sund mad til børnene i foreløbig to af kommunens skoler. Det skriver Danske Kommuner. Uanset om du synes det er en god ide eller en dårlig ide, så kan du gå ind på bladets hjemmeside og lade dig inspirere af, hvad andre kommuner har fundet på. Eller du kan selv levere gode ideer og initiativer fra din egen kommune. 1 Tre kilo tyndere på billigere mad Hvad nu hvis bananerne blev sat ned fra 20 kr. til 16 kr. for en klase. Og det samme med gulerødderne? Ville du så købe flere bananer og gulerødder? Og spise mindre fedt og sødt? Det er svært at vide med sikkerhed. Alligevel mener Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), at hvis vi indfører en fedtskat og opgiver momsen på frugt og grønt, så vil vi flytte vores forbrug over på sundere mad. Og tabe os tre kilo, skriver Politiken. ATV har gennem tre år har registreret vores forbrug af mad, og undersøgelserne har vist, at hver gang priserne har ændret sig, så har vi ændret vores forbrug. ATV foreslår derfor at lægge 30 procent skat på de usunde sager og fjerne momsen på de sunde. Så vil vi spise 10 procent mere frugt og grønt det svarer til 10 kilo mere om året. Og så taber vi os tre kilo, regner de ud. Mon ikke det er forudsat, at de ekstra sunde kilo erstatter nogle usunde, f.eks. tre kilo slik og chips? 1 4

5 Er du oppe i det røde felt? Stress, stress og atter stress. Selvom vi måske er trætte af at høre om stress, så er det en kendsgerning, at rigtigt mange danskere føler sig stressede. Mellem 10 og 12 procent er kronisk stressede, anslår arbejdsmiljøinstituttet. Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag og dermed løber en stor risiko for at blive syge. Der er ingen nemme løsninger til at undgå stress på arbejdet. Men det er helt afgørende, siger FTF, at der er balance mellem ressourcer og opgaver, de ansatte skal have indflydelse på deres arbejde og arbejdstid, og der skal være sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Der skal være en klar ansvarsfordeling, og der skal være en vis forudsigelighed i arbejdsdagen. FTF og LO har udarbejdet en stress test, som du kan finde på FTF s hjemmeside. Her kan du teste, om du ligger i det grønne, det gule eller det røde felt? søg stress test Ny formand: En af Motions- og Ernæringsrådets store opgaver bliver at finde ud af, hvordan man motiverer overvægtige til at dyrke motion og spise mere grønt. Det siger den nye formand for rådet, Morten Grønbæk. Politiken har bedt om hans eget bud, og han svarer: måske skal vi blande os mere direkte i folks liv. Vi har motion på recept til syge, måske skal vi også give det til dem, der ikke er syge endnu. 16 procent af danskerne bevæger sig næsten ikke. Gode stoffer i rødvin I rødvin findes der en naturlig antioxidant, stoffet resveratrol. Det findes i skindet på røde druer og derfor i rødvin. Nye undersøgelser har imidlertid vist, at mængden af stoffet varierer med druesorten, skriver Politiken. Hvis vi vil planlægge vores forbrug af rødvin efter indholdet af antioxidanter, kan vi glæde os til, at forskerne offentliggør, hvilke druer, der indeholder mest. 1 køkkenliv

6 siden hen Kylling tilberedt på havbunden Lugen bliver omhyggeligt lukket igen. Intet må slippe ud, for kyllingen kommer under ekstremt højt tryk i højtryksanlægget. Trykket er så stort, at det svarer til at lægge den på havbunden i 80 kilometers dybde. Det forklarer Det Biovidenskabelige Fakultet i sit temahæfte om fremtidens fødevarer. Og et fremtidsscenarie er der tale om, men ikke et urealistisk et. Den omtalte kylling er hverken kogt eller stegt, men trykbehandlet. Fordelen ved højtryksbehandlingen er, at maden bevarer vitaminer og smagsstoffer og at alle bakterier bliver slået ihjel, forklarer Vibeke Orlien fra Institut for Fødevarevidenskab. Hun forudser, at metoden vil være egnet til færdigmad. Så vil færdigmaden ikke ligne mad fra i går, siger hun. Højtryksmaden virker frisklavet, når forbrugerne varmer den op og serverer den derhjemme. Måske kan metoden også bruges i fremtidens storkøkkener. 1 Kvinder får mindst pension ved skilsmisse Hvis du bliver skilt, skal din mand ikke længere dele sin pension med dig efter de nye regler, som trådte i kraft i januar i år. Det gælder privattegnede pensioner som kapital- og ratepensioner. Arbejdsmarkedspensionen skal heller ikke deles, men det skulle den heller ikke tidligere. Meget ofte vil det være kvinden, der får mindst i pension efter en skilsmisse. Hendes løn er ofte lavere end mandens og der er flere huller i kvindernes pension, hvis hun f.eks. har været hjemme nogle år på barsel og måske haft forældreorlov oveni. Men der er råd for uligheden. Lisbeth Nebelong, der rådgiver kvinder om økonomi, anbefaler i Fag og Arbejde, at man taler med sin ægtefælle om hvem, der får hvad, hvis man en dag bliver skilt. Og opretter en ægtepagt, der kan rette op på en skæv fordeling af pensionspengene. 1 Du kan læse mere på hjemmesiden: 6

7 Tre parter snakker offentlig service Ledere og medarbejdere i den offentlige sektor skal have bedre efteruddannelse. Sådan lyder et af FTF s forslag i forbindelse med de aktuelle trepartsforhandlinger. Kost & Ernæringsforbundet er repræsenteret i forhandlingerne af FTF. Trepartsforhandlingerne skal munde ud i nogle beslutninger om, hvordan den offentlige service skal udvikles. F.eks. - udvikling af medarbejdernes kompetencer - grunduddannelserne for medarbejdere i det offentlige - medarbejdernes ansvar og inddragelser i fornyelse og udvikling - medarbejdernes indflydelse på deres arbejde - anerkendelse af medarbejdernes indsats - bedre arbejdsmiljø - god ledelse - rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. De tre parter, der forhandler er regeringen, KL og Danske Regioner samt fagorganisationerne LO, FTF og AC. 1 Sammenhæng i hverdagen Sideløbende med, at Arbejdslivskommisionen har arbejdet på sit forslag til at bringe familie- og arbejdsliv i balance, har FTF udgivet sit bud på en familie- og arbejdslivspolitik. Hæftet hedder Skab sammenhæng. Og i det stilles der en række konkrete forslag, der vil gøre det lettere for både arbejdspladsen og den enkelte at bringe livet i balance. I hæftet lægges der op til, at problemerne skal løses kollektivt på samfundsplan og på arbejdspladserne og ikke overlades til den enkelte. For FTF erne er det nemlig i høj grad betingelser i arbejdet, der er skyld i, at mange har svært ved at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen. Arbejdskravene er for høje, kravet om overarbejde stort, og fleksibiliteten i arbejdet er mangelfuld skriver FTF. 1 Hæftet kan hentes på hjemmesiden. søg skab sammenhæng køkkenliv

8 For få tillidsrepræsentanter i ny struktur Problemet med færre tillidsrepræsentanter i de nye kommunale strukturer optager Kost- & Ernæringsforbundets medlemmer. I Svendborg har de mødt modstand og i Viborg velvilje hos ledelserne Vores nye ledelse er ikke indstillet på, at vi vælger det antal tillidsrepræsentanter, vi har ønsket. De vil have, at samme tillidsrepræsentant skal dække arbejdspladser, der hører under forskellige ledelsesstrukturer og har vidt forskellige opgaver og mål. Det udtaler Birthe Frederiksen, tillidsrepræsentant for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer i modtagekøkkener i Svendborg Kommune. Som mange andre steder i landet føler hun og kollegerne sig klemt i forbindelse med overgangen til den nye kommunestruktur. Ledelserne i de nye storkommuner slår forvaltnings- og serviceområder sammen til større enheder. Og de forventer, at de ansatte følger trop og lader sig repræsentere af færre tillidsvalgte, som vil få flere kolleger og arbejdsenheder at holde øje med. Kost- & Ernæringsforbundet forsøger at dæmme op for denne udvikling ved at støtte medlemmerne i at få godkendt flere tillidsrepræsentanter i kommunerne. En pr. område må være nok Svendborg blev fra nytår udvidet med de tidligere kommuner Egebjerg i vest og Gudme i øst. Der er foreløbig produktionskøkkener i alle tre områder og desuden et større antal modtagekøkkener. Ledelsen har opdelt den kommunale hjemmepleje og plejecenterstruktur i et område vest og et område øst. Og ledelsen ser gerne, at Kost & Ernæringsforbundet vælger en tillidsrepræsentant i hvert område, der så skal repræsentere både modtagekøkkener og produktionskøkkener i området. Medarbejderne ønsker derimod at vælge en tillidsrepræsentant for modtagekøkkener og en for produktionskøkkener i hvert område. Vores argument er, at arbejdspladserne er alt for forskellige. Modtagekøkkenerne har fokus rettet på salg og service til hjemmeboende og dagcentre. Produktionskøkkenerne er selvstændige enheder, der er underlagt en anden overordnet ledelse. Det vil være meget svært for den samme person at følge med i kulturen på begge typer arbejdspladser og samtidig have en føler ude for at følge med i, hvad der sker i de spredte enheder. Ved lønforhandlingerne skal man desuden kunne vurdere forskellige kvalifikationer hos dem, der arbejder i henholdsvis produktionskøkkenerne og i modtagekøkkenerne, siger Birthe Frederiksen. Man vil komme til at sidde mutters alene og på skift skulle forhandle med to forskellige hold ledelser, forudser hun. Hun ved af erfaring, hvor meget det har krævet at bevare overblikket som tillidsrepræsentant for otte modtageenheder i den gamle Svendborg Kommune. For os er strukturen uændret Lokalt har hun ikke kunnet nå til enighed med Løn- og Personaleafdelingen og vil nu bede forbundet om at gå ind i sagen. Jeg har holdt på vores ret til at vælge en tillidsrepræsentant for hver fem medarbejdere. Kommunen ser anderledes på det. Man henviser til den nye struktur, men efter vores opfattelse har strukturen kun ændret fortsættes næste side t 8 Tekst: Carsten Tolbøll

9 arkivfoto: henrik frydkjær Produktionskultur... Det vil være meget svært for den samme person at følge med i kulturen både i produktionskøkkenerne og i modtagekøkkenerne....og serveringskultur. Ved lønforhandlingerne skal man desuden kunne vurdere de helt forskellige kvalifikationer, man skal have, når man arbejder i produktionskøkkenet og når man arbejder i et modtagekøkken, siger Birthe Frederiksen. køkkenliv foto: lars skaaning

10 foto: lars skaaning kener og modtage-/serveringskøkkener i tillidsrepræsentant sammenhæng. Økonoma Ellinor Nielsen var indtil for nylig tillidsrepræsentant for sin arbejdsplads, Blichergårdens produktionskøkken, plus to modtagekøkkener. Nu skifter hun jobmæssigt til serveringskøkkenet på Blichergården og vil i maj stille op til valget som tillidsrepræsentant for i alt fem serveringskøkkener. Selv om disse enheder ligger i Viborg, Møldrup, Tjele og Overlund, bliver det mere overskueligt, fordi alle arbejder i serveringskøkkener. Som tværgående tillidsrepræsentant var jeg handicappet af, at jeg ikke vidste, hvad mange af de andre lavede. Selvfølgelig bliver det stadig svært at nå ud til alle rent fysisk, så jeg forestiller mig, at vi må indkalde til møder regelmæssigt, siger Ellinor Nielsen. Hun er optimist med hensyn til, t sig på det overordnede plan. Vi er udpege en kontaktperson til at der vil være kandidater til posten stadig underlagt de samme sektions- MED-strukturen, siger Birthe Frede- som tillidsrepræsentant for både den ledere, siger Birthe Frederiksen. riksen, der udfolder store anstrengel- anden serveringskøkkenenhed og for Hun håber så blot, at det bliver ser for at have et tr-emne klar i øst, produktionen. En tidligere tillidsre- muligt at besætte tillidsrepræsentant- hvis muligheden opstår. præsentant i en af de kommuner, der posterne, hvis medarbejderne får lov at vælge tre eller fire. En tillidsrepræsentant pr. leder nu er en del af Viborg, har tilkendegivet, at hun stiller op. Vi har en tillidsrepræsentant for I Viborg Kommune har ledelsen og Vores ledelse har kunnet se for- produktion i vest, som blev godkendt Kost & Ernæringsforbundets medlem- nuften i at have én tillidsrepræsen- lige før kommunesammenlægningen. mer indgået et kompromis. Det går i tant pr. leder. Omvendt vil det ikke Jeg vil gerne fortsætte for modtage- princippet ud på, at der bliver én til- være realistisk at kræve flere repræ- køkkenerne, men vi mangler en til- lidsrepræsentant pr. leder. Med i alt sentanter end tre. Der skal være folk lidsrepræsentant for produktion i øst, tre tillidsrepræsentanter undgår man til at besætte posterne, og der skal hvor det foreløbig kun er lykkedes at sammenblanding af produktionskøk- være et tilstrækkeligt stort område til, 10

11 For mange under én hat Én tillidsrepræsentant for femseks kommunale køkkener. Én tillidsrepræsentant for fem daginstitutioner spredt i kommunen eller én tillidsrepræsentant for otte medicinske afdelinger på tre forskellige sygehuse. Det er virkeligheden for en økonoma i Viborg, en pædagog på Fyn og en sygeplejerske på Vestsjælland, skriver FTFs netmagasin Resonans. Med kommunalreformen er fulgt effektiviseringer og nye ledelsesstrukturer med færre ledere. De kommunale arbejdsgivere benytter lejligheden til at erstatte de lokale tillidsrepræsentanter med én tillidsrepræsentant, der skal dække flere arbejdspladser, selv om de ligger spredt i kommunen. På trods af, at kvalitetsreformen lægger op til at inddrage medarbejderne mere i planlægning og udvikling af arbejdet i det offentlige. at tillidshvervet bliver interessant og attraktivt, siger Ellinor Nielsen. FOA har samtidig mulighed for at vælge tillidsrepræsentanter f.eks. på rengøringsområdet, der hører under den ene serviceenhed. Tillidsrepræsentanterne vil kunne støtte hinanden, forudser Ellinor Nielsen. 1 Kontakten til både kolleger og ledelse svækkes Arbejdsgiverne i kommunen vil have færre og mere professionelle tillidsrepræsentanter. Men tillidsrepræsentanterne mister følingen med kollegerne, hvis de ikke har tæt kontakt med arbejdspladsen, siger Kost & Ernæringsforbundet. Organisationskonsulent Mette Ellegaard i Kost- & Ernæringsforbundet arbejder for, at medarbejderne i kommunerne får ret til at vælge det antal tillidsfolk, de mener, der er behov for. Mange af de nye kommuner ønsker færre tillidsrepræsentanter og begrunder det med, at tillidsrepræsentanterne vil blive mere professionelle og bedre klædt på til opgaven. Vi er bange for, at tillidsrepræsentationen i stedet udvikler sig til et kloge forum, der deler sprog og begrebsverden med ledelsen. Men mister forbindelsen til dem, de er valgt af, siger hun. Fælles repræsentation Mette Ellegaard ser det som en ulempe for både ledelse og ansatte, hvis afstanden til kollegerne bliver for stor. Mange af de problemer, som tillidsrepræsentanten kan tage i opløbet, risikerer i stedet at udvikle sig til ressourcekrævende sager, siger hun. Desuden handler det om opbakning. Når en tillidsrepræsentant er med til at træffe en beslutning, vil medarbejderne ofte bakke den op, selv om de ikke er 100 procent enige i indholdet. Men hvis medarbejderne får den opfattelse, at tillidsrepræsentanten mere repræsenterer systemet end dem selv, kan det blive svært at få konstruktive aftaler på plads. Hun mener, der kan være fornuft i, at give grønt lys for at vælge en fællestillidsrepræsentant til at tage sig af de overordnede linjer. Men de skal suppleres af lokale tillidsrepræsentanter med tæt kontakt til kollegerne, siger hun. Vurdering på længere sigt Når forbundet går ind i sager som den i Svendborg (se artiklen side 8), er man henvist til at søge enighed og opnå kompromiser. Man kan ikke føre sager eller stå på sin ret i spørgsmål om, hvordan medarbejderindflydelsen sikres. Kommunerne befinder sig i en overgangsfase, hvor strukturen skal falde på plads. Og der ser ud til at være en fortsættes næste side t køkkenliv Tekst: Carsten Tolbøll 11

12 arkivfoto: johnny wickmann t tendens til, at man vil presse ledelsesstrukturen opad og begrænse indflydelsen gennem tillidsrepræsentanterne og gennem MED-systemet. Vi argumenterer ud fra en helhedsbetragtning og beder kommunerne overveje, om de har en idé med det, de er i færd med, siger Mette Ellegaard og tilføjer: Ledelse og tillidsrepræsentation skal hænge sammen. Man må ikke fjerne indflydelsen fra de menige medarbejdere. Hvis ledelsen ikke vil gå med til at godkende det antal tillidsrepræsentanter, som medarbejderne ønsker, mener hun, at medarbejderne i det mindste må sikre sig, at spørgsmålet bliver taget op til vurdering igen senere. Hen ad vejen vil det uvægerligt vise sig, om indflydelsen fungerer godt eller dårligt, siger hun. 1 Fælles tillid. Hvis man er tillidsrepræsentant for mange køkkener, der ligger spredt ud over et stort område, kræver det regelmæssige møder, mener tillidsrepræsentanterne. Sådan er rammerne Tillidsrepræsentation styres af nogle regler, der siger, at: medarbejdere for hver institution har ret til at vælge én tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis der er mindst fem medarbejdere i gruppen. Hvornår der i denne sammenhæng er tale om en institution er et skøn, der afhænger af, hvor stort ansvar lederen af enheden har fået tildelt. Der er mulighed for at vælge mere end én tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis parterne kan blive enige om det. Tillid til hele området I Odense Kommune har man slået kommunens 150 daginstitutioner sammen i 29 grupper med tre-syv institutioner under én områdeleder. Samtidig er antallet af tillidsrepræsentanter sat ned til 29 områdetillidsrepræsentanter. Det er en kæmpe omvæltning, hvor man skal lære mange at kende og tale med mange i forhold til før. Vi har været i gang i knapt et år og er stadig ved at etablere en mere fast mødestruktur. Det går fremad, men det tager tid. Og det er svært at vide, hvor godt det er for den enkelte medarbejder, siger pædagog Karen Marie Jepsen, der er tillidsrepræsentant for en børnehave og fire integrerede institutioner. Kilde: FTF s netmagasin Resonans. 12

13 artikel top Rubrik artikel freelars.dk Har vi råd til at blive boende, hvis jeg bliver alvorligt syg? En god forsikring er bedre end overtro: Få en pakkeløsning, der sikrer familien et stort beløb, hvis du bliver alvorligt syg...eller dør. Ja tak, jeg vil gerne bestille et tilbud på en pka + gruppeforsikring Navn: Adresse: Postnr./by: Telefon: CPR-nr.: Hvis din ægtefælle/samlever ønsker et tilbud på en forsikring: Navn: CPR-nr.: Vi giver dig et trygt økonomisk sikkerhedsnet til kritiske situationer. Med en pka + gruppeforsikring kan du beskytte dig selv og din familie mod akutte økonomiske problemer i forbindelse med kritisk sygdom, invaliditet og død. Det er ikke så dyrt, som du måske tror. Send kuponen eller ring til PKA + på og hør mere. Du kan også se på pkaplus.dk. PKA+ ejes af PKA-pensionskasserne, fortsættes næste som side har t mere end medlemmer. Sendes til: PKA+ Forsikringsselskab A/S, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup køkkenliv mere pension

14 artikel top Kludder i hormonerne foto: scanpix Mad som medicin Mad bliver sjældent anerkendt som en del af behandlingen i det traditionelle sundhedssystem. Vælger man alternativ behandling, er der til gengæld fokus på mad både som årsag til problemer og som vejen til helbredelse. Se tidligere: mad og sclerose (10/04), gigt (3/05), DAMP (6/06) og hjerneskade (10/06). 14 Tekst: Mette Jensen

15 artikel top Spis fedt uanset om du er tyk eller tynd, råder Mia Damhus. De gode fedtstoffer sørger for et stabilt blodsukker, og det er med til at regulere hormonbalancen. Hvis vi spiser i overensstemmelse med de kostråd, vi har fået gennem mange år, magert og mange kulhydrater, så ender vi med at få kludder i hormonerne. Det mener Mia Damhus, som er ernæringsterapeut på Center for Ernæring og Terapi. Et måltid, der næsten udelukkende består af stivelse, giver hverken energi eller næring nok. Og frem for alt får det vores blodsukker til at stige alt for voldsomt, siger hun. Et stærkt svingende blodsukker kan føre til et kronisk højt indhold af insulin i blodet. Det kan ende i insulinresistens (se side 16). Og det kan påvirke produktionen af hormoner. Så hvis du har været gennem et hav af slankekure uden at tabe dig synderligt, lider af for højt blodtryk uden at være overvægtig, har højt kolesteroltal, menstruationsforstyrrelser eller problemer med at blive gravid, så kan det skyldes en overproduktion af insulin og forkerte madvaner. Fedt på brødet For kvinderne starter det som regel med et vægtproblem. De vil tabe sig, og derfor holder de helt op med at spise fedt. Så kommer de til at spise for mange af de hurtige kulhydrater. Og det dur ikke, siger Mia Damhus. Vi bliver aldrig rigtigt mætte på et måltid, der stort set kun består af stivelse. Tværtimod, vi får lyst til at spise sødt. Så stiger blodsukkeret, insulinproduktionen stiger, vi bliver mere sultne, spiser mere sukker, mere insulin. Vi kommer ind i en ond cirkel, hvor det tilmed bliver maden, der styrer rundt med os, i stedet for omvendt. På Center for Ernæring og Terapi får kvinderne derfor helt andre kostråd end de gængse. Jeg råder dem til at spise groft brød med jordnøddesmør, pesto, avokado, humus, fede fisk eller æg. Mandler og nødder. Og at hælde gode olier over salaten, siger Mia Damhus. Bare en lille smule fedt bremser stigningen i blodsukkeret, fordi fedtet bremser tømningen af mavesækken, forklarer hun og tilføjer, at hun har oplevet mange kvinder blive lettede over kostrådene og kaste sig over det forbudte fedt. De mangler simpelthen gode fedtsyrer, når de i årevis har levet under et slankeregime af hvidt brød og salat uden dressing. Det høje insulinindhold gør det ikke alene svært at styre sulten, det vil også påvirke stofskiftet. Stofskiftet falder, og det gør det selvfølgelig helt umuligt for kvinderne at tabe sig, siger Mia Damhus. Harmoniske hormoner Når vi taler om hormoner, tænker vi som regel på kønshormoner. De er vigtige for kvinderne, fordi de styrer menstruationer, fødedygtighed, overgangsalder mv. Men hormoner er en stor gruppe stoffer, der sender beskeder rundt i hele kroppen og styrer en masse funktioner, siger Mia Damhus. I sin bog Harmoniske Hormoner har hun beskrevet, hvordan maden påvirker hormonerne. I det små, men med stor effekt, fordi rigtig mange af kroppens funktioner reguleres ved hjælp af hormoner. Og fordi reguleringen af blodsukkeret netop hænger sammen med stofskiftet og med produktionen af kønshormoner. Insulin, der regulerer blodsukkeret, er et meget centralt hormon. Det sørger ikke kun for energi til cellerne, men styrer også en række andre funktioner. Hvis vi sørger for at holde produktionen af insulin stabil, ved at spise mad, der stabiliserer blodsukkeret, så har vi et kraftfuldt værktøj til at påvirke hormonproduktionen, siger hun. Mad og barnløshed Kludder i hormonerne starter tit tidligt, mener Mia Damhus. Når 13-årige piger har menstruationssmerter, fordi de får for lidt fedt og måske samtidig mangler magnesium og B6-vitamin, så får de p-piller mod smerterne i stedet for ordentlig mad. P-pillerne holder de først op med at spise, når de vil have børn. Så venter de på menstruationerne, men de kommer aldrig. For pigerne har levet alt for fedtfattigt, drukket for meget cola og spist for meget toastbrød. Med andre ord, de har fået for mange af de hurtige kulhydrater og fortsættes næste side t køkkenliv

16 mad som medicin t for lidt næring. Det har skabt ravage i hormonerne. Når insulinindholdet i blodet altid er højt, begynder insulin at påvirke hormonerne. Det sender signal til kvindens æggestokke om at lave mere mandligt og mindre kvindeligt hormon. Og det kan f.eks. resultere i PCOS, polycystisk ovariesyndrom. Det betyder, at der dannes cyster på æggestokkene, som gør kvinderne ufrugtbare. Mindst halvdelen af de kvinder, der kommer på fertilitetsklinikkerne for at blive kunstigt befrugtet har PCOS. Og de behandles med hormoner mens de måske kunne have spist sig ud af problemet! Fare for diabetes Mia Damhus mener ikke, at hverken læger eller diætister er tilstrækkeligt opmærksomme på de problemer en overproduktion af insulin kan føre med sig. For slet ikke at tale om insulinresistens, der opstår, når insulin ikke længere kan regulere blodsukkeret og sørge for energi til cellerne. Det er en god ide, at balancere blodsukker og insulin med mad og motion før man får diabetes, som der er overhængende fare for at få, når man har kronisk højt insulin, siger Mia Damhus. Har man diabetes får man typisk en god kostvejledning. Men da insulinbegrænsende kost både kan bedre et lavt stofskifte, regulere forstyrrelser i kønshormoner og er vigtig for et varigt vægttab, kunne jeg godt ønske, at folk fik vejledning tidligere i forløbet. Maskuline kvinder Når insulinproduktionen er så høj, at den øger produktionen af mandlige kønshormoner, ændrer vi også udseende. Kvinderne ændrer figur, får mere æblefacon end pærefacon. Vi får hår i bikinisnittet, langt ud over hvad, vi synes, er sjovt. Vi kan få bakkenbarter, hår på overlæben og en dybere stemme. Insulinresistens Og når vi kommer i overgangsalderen, kan problemerne forværres. Når produktionen af kvindelige hormoner falder, vil det i sagens natur opleves voldsommere, hvis vi i forvejen ligger lavt på de kvindelige hormoner. Så gælder det om at ændre madvaner. Og om at motionere. Hos unge virker kostforandringerne hurtigt. Hos ældre kan det tage længere tid, erkender Mia Damhus. 1 Når vi spiser, stiger blodsukkeret, og der sendes et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, der skal sluse sukkeret ind i cellerne. Hvis vi altid spiser mad, der får blodsukkeret til at stige hurtigt og meget, produceres der meget insulin, og indholdet af insulin i blodet vil være konstant højt. Det kan føre til insulinresistens. Omvendt vil insulinresistens resultere i et kronisk højt insulinindhold i blodet. Ved insulinresistens kan insulin nemlig ikke længere transportere sukkeret ind i cellerne. Enten fordi der er noget i vejen med insulinet, med de stoffer, der sidder på cellemembranen, som skal tage imod sukkeret eller med cellemembranen. Resultatet er, at cellerne ikke får næring nok. De fortsætter derfor med at sende signaler til bugspytkirtlen, der producerer stadig mere insulin. Til sidst bliver insulinniveauet i blodet så højt, at nyrerne ikke kan holde sukkeret tilbage. Det ryger ud med urinen og du har type 2 diabetes. Før insulinresistens bliver til diabetes kan det høje insulinindhold give træthed (for lidt energi til cellerne), højt blodtryk, højt kolesterol, menstruationsforstyrrelser mv. Insulinresistens er ikke alene et blodsukkerproblem, det kan også skyldes mangel på næringsstoffer og motion. Mangel på de essentielle fedtsyrer, krom, magnesium, B3 og andre næringsstoffer kan være årsag til dårlig effekt af insulinet. Motion øger cellernes følsomhed for insulin. Kilde: Harmoniske hormoner 16 køkkenliv

17 Mad er bedre end hormoner Hverken hormonbehandlinger eller kunstig befrugtning gjorde Anne Teilmann gravid. Hun besluttede i stedet at ændre madvaner, spiste sig ud af insulinresistens og venter nu barn nummer to. Mens jeg gik på seminariet løb jeg nærmest ned for at købe slik i frikvartererne. Selvom jeg vidste meget om mad og egentlig også spiste sundt, så spiste jeg masser af slik. Også hos mig var det jo kørt ind: sukker feder ikke, så det gør ikke noget. Desuden var jeg altid træt og havde brug for det kick, som jeg fik af alt det søde. Det blev sådan en ond cirkel, erkender Anne Teilmann. Men den blev der sat en stopper for, da hun som professionsbachelor i ernæring og sundhed kom i praktik på Center for Ernæring og Terapi. Jeg blev opmærksom på, at jeg skulle have flere af de gode fedtstoffer og holde op med at spise sukker. Jeg droppede også hvidt brød, pasta, mælk og alt det andet, der giver hurtigt udsving i blodsukkeret. Og det var godt, for mit blodsukker svingede helt vildt op og ned. Og gav mig den enorme sukkertrang. Set i bakspejlet, er der er ingen tvivl om, at jeg var insulinresistent, siger Anne Teilmann. foto: henrik frydhjær Hun fortæller om sin vej gennem hormonbehandlinger, adskillige forsøg på kunstig befrugtning, ændrede madvaner og i sidste ende en god graviditet. Medicin, ikke mad Jeg havde egentlig ikke undret mig over, at jeg kun havde fire menstruationer på et år, ler Anne Teilmann. Det syntes jeg bare var fest, dengang jeg var yngre. Men da jeg besluttede, at jeg gerne ville være gravid, og at det i fortsættes næste side t Børnevenlige madvaner. Det var virkelig en overvindelse at skulle spise så meget fedt, det var jo stik imod, hvad jeg var vant til. Men det var godt, for jeg har ikke længere trang til sukker, fortæller Anne Teilman. Tekst: Mette Jensen 17

18 mad som medicin t øvrigt helst skulle være lige nu, blev jeg pludselig meget opmærksom på, at jeg nok måtte gøre noget for at gi os lidt flere chancer, siger hun. Jeg gik til lægen og blev scannet og fik besked på, at jeg havde PCO polycystiske ovarier. Det betyder, at man ikke har regelmæssige ægløsninger nogen har få, andre har simpelthen ingen. Og så er det jo svært at blive gravid. Derfor blev jeg også ret hurtigt henvist til kunstig befrugtning. Jeg blev i øvrigt behandlet med den samme medicin, som man giver for sukkersyge, så man har jo godt været klar over sammenhængen mellem insulinresistens og ufrugtbarhed, konstaterer Anne Teilmann. Alligevel var der ingen, der spurgte til hendes madvaner. Jeg spurgte faktisk selv, om der var noget, jeg kunne gøre med kosten. Men fik det svar, at den var der ikke grund til at ændre på! Sådan ville de nok ikke have svaret i dag, mener hun. Men for to år siden, var der ikke mange, der var opmærksomme på, hvad mad og motion kan betyde for produktionen af insulin og den hormonelle regulering. Gravid uden kunst Medicinen var også virkelig effektiv. Jeg fik det langt bedre, end jeg havde haft tidligere, fortæller Anne Teilmann, der slap for effekten af de dramatiske udsving i blodsukkeret. Men trods medicin, hormonbehandling, insemination og adskillige reagensglasforsøg (IVF) lykkedes det ikke at blive gravid. Til sidst besluttede hun at stoppe behandlingerne. Hun ville ikke have flere hormoner. Tre uger senere blev hun gravid helt naturligt! Det var ret utroligt. Og viser, hvad naturen kan, som teknikken trods alt ikke kan slå, konstaterer hun. Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor det lykkedes at blive gravid netop da. Men fire måneder tidligere var Anne Teilmann begyndt i praktik på Center for Ernæring og Terapi (CET). Det havde gjort hende endnu klogere på madens betydning også for den hormonelle balance. Og hun havde lavet om på sine madvaner. Samtidig havde hun også sluppet ideen om, at det skulle lykkes at blive gravid. Det psykiske kan jo også have spillet ind, siger hun. Madpakke med Mia Damhus, der var min praktikvejleder på CET, fik mig i gang med de gode olier. Det var virkelig en overvindelse at skulle spise så meget fedt, det var jo stik imod, hvad jeg var vant til. Men det var godt, for jeg har ikke længere trang til sukker. Jeg fandt også ud af, at det er en god ide, altid at have mad i tasken, mandler og en banan f.eks. Jeg har vænnet mig til at spise stort set hele tiden det gør det også lettere at styre uden om slikket, tilføjer hun. En mere på vej Anne Teilmann var lykkelig over at blive gravid. Men også på andre måder har de nye madvaner ændret hendes tilværelse. Det er utroligt godt at være sluppet for at leve med de store udsving at være helt vildt sulten, spise en masse hurtigt, og så blive meget træt. Men også på andre måder har jeg det bedre. Mad kan ikke adskilles fra ens hoved. Det hænger sammen. Det er godt at opleve det, og godt at blive god til at mærke efter, hvad maden gør ved en, siger hun. Nu kan jeg f.eks. vælge om jeg vil betale prisen for at spise slik, for jeg ved, at jeg bliver træt dagen efter. Forresten har jeg opdaget, at jeg er gravid igen, når Anne Teilmann at fortælle, inden jeg går ud ad døren

19 kort Hjælp til forhandling i Region Hovedstaden Kost & Ernæringsforbundet og SKI inviterer til konference om: Fremtidens køkken, fremtidens krav Kvalitet, gode arbejdsforhold og livsglæde. Birthe Linddal Hansen, fremtidsforsker Hvad er god ledelse Dilemmaer i at lede og genveje til arbejdsglæde. Henrik Holt Larsen, professor i ledelse. Bag i bladet kan du se, hvilke regioner forhandlingskonsulentene dækker. Bente Hovmand og Bjarne Ellefsen deler kommunerne i Region Hovedstaden imellem sig. Du får derfor en oversigt over, hvem der dækker hvilke kommuner: Bente Hovmand er konsulent for København, Tårnby, Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Furesø, Egedal, Høje Tåstrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ballerup, Herlev, Gentofte, Gladsaxe og Bornholm. Bjarne Ellefsen er konsulent for: Frederiksværk- Hundested, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød, Frederikssund og Hørsholm. 1 Kosthåndbogen i praksis Kommunale forandringer og faglig udvikling. Tove Preisler, sundhedskonsulent. Skolemad under forandring Tre modeller på skolemad. Teresa Dominicussen, skolemadskonsulent. På opdagelsesrejse i virkeligheden Dialogteatret laver problemer, deltagerne løser dem. Hjernekapacitet og stress Hvor mange kilo sukker spiste Einstein? Peter Lund Madsen. Tid: 24. maj, kl Registrering og morgenmad fra kl. 8. Pris: 895 kr. ex. moms og incl. forplejning. Tilmelding straks på: Program: køkkenliv

20 Skolemaden er for usund En undersøgelse fra Fødevareinstituttet viser, at den mad, der bliver tilbudt skoleeleverne ikke følger retningslinjerne for sund skolemad. Og eleverne vil hellere spise pizza, pitabrød og slik end frugt, grønt og varme retter. Det er dog tydeligt, at en professionel person i køkkenet gør en forskel. Professionelt personale i eget produktionskøkken gør en forskel i forhold til, om skoleelever spiser skolemad eller ej. Med professionelt personale i køkkenet er der en større sandsynlighed for, at eleverne spiser mad, der passer til anbefalingerne for sund skolemad, peger undersøgelsen på. I undersøgelsen er der kun to af de medvirkende seks skoler, der har eget produktionskøkken med kostfagligt personale ansat. Et af formålene med undersøgelsen er at slå fast, om skolerne sælger mad, der lever op til Fødevarestyrelsens retningslinjer for sund skolemad. Konklusionen er, at det næsten kun kan gå fremad med at blive mere sundt på skolerne. Det usunde er populært Den mest populære skolemad er pizzastykker, pitabrød med fyld og sandwich i brød, der kun indeholder få kostfibre. Saft, juice med sukker og kakaomælk er blandt de mest populære drikke hos eleverne. Det er især i de mindre boder, at salget af usunde produkter er størst. De mindre boder bliver for det meste styret af elever med hjælp fra en lærer eller to. Ifølge undersøgelsen trækker de usunde produkter flere elever til boderne, og det kan være en af årsagerne til, at skolerne sælger produkterne. Mad, der lever op til retningslinjerne vil give en mindre omsætning i boderne, peger undersøgelsen på. Kun få skoler lever op til retningslinierne Kun en af skolerne i undersøgelsen serverer et frokostmåltid, der lever op til retningslinjerne. Kun to af skolerne tilbyder retter med fisk mindst en gang om ugen. Og kun to skoler stiller kander med vand frem til eleverne. Undersøgelsen viser, at der er for meget sukker, fedt og for få fibre i den skolemad, eleverne spiser. Eleverne skal i køkkenet På den baggrund anbefaler undersøgelsen, at eleverne fra klasse skal være med til at lave skolemaden. Det vil give dem et større ejerskab til maden og vil sandsynligvis få dem til at spise sundere. Skolerne kunne få flere frugter og grøntsager i maverne på især de ældste elever ved kun at tilbyde færdige måltider som for eksempel gryderetter med ris og salat i stedet for en buffet, hvor eleven selv sammensætter sin menu. Desuden kunne skolerne tilbyde ekstra frugt og grønt sammen med de øvrige tilbud og eventuelt skære frugten ud for at få eleverne til at spise mere. Faste rammer til de små Eleverne i klasse vil helst spise en madpakke, der er smurt af deres forældre. Et alternativ kunne være sunde madpakker, der kan købes på skolen og spises i klassen sammen med læreren det foretrækker eleverne i de små klasser. De kræver faste rammer for at få en god oplevelse med maden, siger undersøgelsen. 1 Undersøgelser af skolemad Undersøgelserne af skolemad er lavet af Fødevareinstituttet på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og udgivet i tre rapporter: Kvalitet af skolefrokost Når klokken er halv tolv, har vi spisning Ernæringskrav til skolemad 20 Tekst: Bo Aagaard Simonsen