Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.

Transkript

1 Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.

2 Etisk Forum for Unge 2005 Den tjekkede tvivl Om stamceller og etik ISBN: Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk design og illustrationer: Oktan, Peter Waldorph Søren Kierkegaard-figur: Morten Voigt Søren Kierkegaard-citaterne er udvalgt af Joakim Garff Jeg taler helst med børn. For om dem tør man dog håbe, at de kan blive fornuftsvæsener. Men de, der er blevet det! Herre Jemini! Tryk: Schultz Grafisk Publikationen er gratis og kan bestilles hos: Danmark.dk's netboghandel Firecifret tlf.nr.: 1881 Eller via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside: Manuskriptet er udarbejdet af medarbejdere ved Det Etiske Råds sekretariat Anna Skyggebjerg og Thomas Laursen DET ETISKE RÅD Ravnsborggade København N Tlf.: Telefax: info@tiskraad.dk Internet:

3 Det Etiske Råds seneste Etisk Forum for Unge blev afholdt i 2003 og handlede om Det perfekte menneske?. På kan man under kategorien Etisk Forum for Unge læse den udtalelse, som de 17 unge vedtog i Her kan man også se billeder og video fra arrangementet. Projektet starter hos jer, i folkeskolens 9. og 10. klasser. Men det afsluttes i marts 2005 med et Etisk Forum for Unge: 17 unge fra hele landet mødes for at debattere de etiske problemer, som hæftet her præsenterer jer for. I to dage får deltagerne mulighed for at give deres holdninger til kende. Måske er det netop en repræsentant fra jeres klasse, der bliver én af de 17? Og det er ikke så tosset endda, for deltagerne får et par spændende dage, hvor de får mulighed for at krydse klinger med andres holdninger og slutteligt sige, præcis hvad de mener om emnet. Deres meninger vil blive trykt og offentliggjort i en folder, som sendes til samtlige folkeskoler! Vi opfordrer derfor alle 9. og 10. klasser til at bruge hæftet og derefter indstille en elev til Etisk Forum for Unge På bagsiden af dette hæfte kan du se en oversigt over projektets forløb. På side 34 finder du et skema til indstilling af en elev fra klassen. Skemaet skal først bruges, når hæftet har været anvendt i undervisningen. Hvordan er hæftet bygget op? Undervisningshæftets kerne udgøres af kapitel to og tre. Det er her, diskussionen skal udfolde sig og den hjælpes på vej af konkrete historier eller cases, der blotlægger etiske dilemmaer og opfordrer til grundig overvejelse og stillingtagen. Hæftets indledning er designet til at forberede eleverne til diskussionen om respekt for liv ved at starte et sted, som måske er mere velkendt end stamcelleproblematikken, nemlig i diskussionen om abort. Indledningen skulle dermed gerne vække lysten til at debattere etiske standpunkter i forhold til livets begyndelse. Første kapitel er også ment som generel forberedelse til diskussionen men her handler det om de naturvidenskabelige fakta vedrørende stamceller hvad er stamceller og hvad kan de? Dette kapitel er velegnet til en lærerstøttet og fælles gennemgang. Kapitel fem indeholder beskrivelsen af nogle få etik-begreber, der har relevans for diskussionen. Hvordan kan hæftet bruges? Projektets fokus er holdninger og meningsdannelse i forhold til bioteknologi. Projektet er derfor relevant i fagene dansk, biologi, samfundsfag, kristendomskundskab samt teknologi, og det er oplagt at anvende projektet tværfagligt. Man kan lade grupper arbejde med hvert sit tema i hæftet, eller man kan vælge som klasse at fokusere på ét af temaerne. Ligesådan forholder det sig med de foreslåede opgaver og spørgsmål. Man kan vælge at bruge nogle af dem eller dem alle. Det vil ofte være lige så givende at lave et produkt i tilknytning til emnet: et teaterstykke, en udstilling, en hjemmeside, et oplæg, en stil. Kun fantasien sætter grænser! 3

4

5 3 Om Etisk Forum for Unge Den tjekkede tvivl 8 Respekt for liv 8 I kan øve jer med at diskutere abort-spørgsmålet 8 Frederikke Kromann valgte at få en abort 9 Anita Serlang valgte at få barn 9 Hvad må man gøre med tidligt liv? KAPITEL 1 10 Fakta om stamceller 10 Hvad er en stamcelle? 11 Hvad kan stamceller bruges til? 12 Stamcelletyper og hvad de kan blive til KAPITEL 2 15 Sygdomsbehandling kontra respekten for fosteranlaeggets liv 15 Supermand kæmper for førligheden 16 Interview: Gudrun Lang og Sophie Hæstorp Andersen 21 Case: Donation af fosteranlæg til forskning 21 Opgaver KAPITEL 3 24 Menneskeligt liv som reservedelslager? 24 Historien om Jacob og Julie 28 Case: Født som reservedelslager? 29 Opgaver 31 Case: Stamceller til behandling af livsstilssygdomme 31 Opgaver KAPITEL 4 32 Nogle etiske begreber 32 Tingsliggørelse 32 Selvbestemmelse 33 Godgørenhed 33 Det naturlige 34 Tilmelding til Etisk Forum for Unge 2005

6 Det materiale du sidder med har fået titlen Den tjekkede tvivl. I Det Etiske Råd mener vi nemlig ikke, det er specielt tjekket at være alt for skråsikker og hurtig på aftrækkeren, når man skal forholde sig til vanskelige etiske problemstillinger. Vi synes, det er langt mere tjekket at tvivle. Og så bruge sin tvivl som springbræt for refleksion og dialog med andre mennesker. Vi tror, det er igennem sådan en dialog, at man udvikler et personligt etisk ståsted. Vi vil altså gerne have dig til at tvivle. Derfor har vi lavet et undervisningsmateriale om stamceller og etik, som vi tror, vil bringe dig i tvivl om, hvad du skal mene. Du bliver måske i tvivl, fordi du kan se, at der er flere måder at anskue en problemstilling på. Fordi du kan se, at der ikke findes én enkelt løsning, der helt åbenlyst er den rette. Eller du bliver måske i tvivl, fordi nogle af dine venner siger noget, som udfordrer det, du ellers mente at have tjek på. Er du først blevet i tvivl om, hvad du skal mene, bliver du nødt til at afprøve dine argumenter i dialog med andre. Andres kritik af dit synspunkt tvinger dig til at finde ud af, hvor bæredygtige dine argumenter er. Og i den proces sker der noget: Måske bevarer du den overbevisning, du på forhånd hældte mest til. Måske bevæger du dig i stedet væk fra den. Eller måske vil du fortsat være i tvivl om, hvad du skal mene. Men hvad enten du lander det ene eller det andet sted, vil det være med en mere nuanceret forståelse af, hvorfor du har den overbevisning, du har. Og med større ydmyghed over for andre synspunkter - fordi du i løbet af sådan en dialog finder ud af, at der også er gode begrundelser for andre synspunkter end dit eget. Tvivl er derfor en god ting, når du står overfor komplekse problemstillinger. Tvivlen tvinger dig til at se dine begrundelser efter i sømmene og veje argumenter i forhold til hinanden. Og på den måde får du personliggjort dit synspunkt. Du vil være nået til en overbevisning, som du kan argumentere for og virkeligt stå inde for. Frem for at du måske blot ukritisk har overtaget dine etiske værdier fra andre - og f.eks. mener det de fleste mener, det dine forældre mener eller det, der er politisk korrekt. En ydre holdning er blevet til en indre overbevisning. Og det er tjekket. Så tjek din tvivl! Og kom tjekket ud på den anden side. 6

7 Goddag! Søren Kierkegaard hedder jeg, og jeg er på vej ud til Frederiksberg Have, hvor jeg tit sidder og kigger på mennesker og tænker over livets underlige indretning. Næste gang du ser mig her i hæftet, kan du stoppe op og undres over mine tanker, modsige mig eller lade dine tanker flyve og se, hvad det kan lære dig om din egen indstilling til livet og etikken. For at mene noget om stamceller, er du nemlig nødt til at tænke over livet i det hele taget! Søren Kierkegaard var en dansk filosof, som levede fra Vil du vide mere: 7

8 I kan øve jer ved at diskutere abort-spørgsmålet Måske har du aldrig overvejet din holdning til forskning i stamceller fra fosteranlæg. Men du har sikkert tænkt over din holdning til abort. De to problemstillinger er ikke ens, men de ligner hinanden. Årsagen er, at når du skal tage stilling til, om du er for eller imod provokeret abort, og når du skal tage stilling til, om du er for eller imod forskning i stamceller fra fosteranlæg, bliver du nødt til at tænke over, hvilken holdning du har til tidligt menneskeligt liv. Hvad er det etisk forsvarligt at gøre med tidligt menneskeligt liv? Neden for er to eksempler på kvinder, som har truffet forskellige valg. Frederikke Kromann valgte at få en abort, men har aldrig glemt det barn, hun valgte fra. Man kan sige, hun har den holdning, at tidligt menneskeligt liv ikke er ingenting. Det har krav på respekt. Men det har på den anden side ikke ubetinget krav på beskyttelse af sit liv. Anita Serlang valgte at beholde det barn, hun ventede. Hun har den holdning, at livet begynder ved undfangelsen, og hun kunne derfor ikke tænke sig at få en abort, selvom hun blev gravid på et tidspunkt, der faktisk passede hende rigtig dårligt. Brug historierne om Frederikke og Anita som afsæt for en diskussion i klassen om jeres holdninger til den etiske status for tidligt, menneskeligt liv. FREDERIKKE KROMANN valgte at få en abort Frederikke Kromann er designer i et firma, der laver smykker. Da Frederikke var 20 år blev hun gravid, men valgte at få en abort i tredje måned: "Det var egentlig ikke så svært at træffe beslutningen. Jeg syntes, at det var for tidligt for mig at få børn, og jeg havde en kæreste, som var et forvirret sted i sit liv." For Frederikke er en abort ikke ingenting. Selvom hun ikke er i tvivl om at have foretaget det rigtige valg, mindes hun det barn, hun valgte fra. Hun har hængt en tegning op på væggen, så hun har et sted at mindes sit 8

9 ufødte barn. Og hun har givet barnet navnet Katinka, selvom hun faktisk ikke ved, om det ville være blevet en pige: "Jeg har følelsen med mig. Både den helt specielle følelse af at have liv inden i mig og den stærke ensomhedsfølelse, der væltede op i mig, da jeg vågnede op af narkosen og var alene på hospitalet. Selvom det nu er ved at være længe siden, at jeg fik aborten, og selvom jeg ikke fortryder den, så fylder det noget i mit liv. På den måde har det ikke været helt så enkelt her bagefter. Men jeg ser fremad: Jeg glæder mig til at stifte familie om nogle år, når det er helt rigtigt for børnene og for mig." ANITA SERLANG valgte at få barn Anita Serlang var 19 år, da hun fandt ud af, at hun var blevet gravid med sin eks-kæreste. Hun havde lige fået arbejde på en café. Ved siden af arbejdet sang hun i et band og var i gang med at uddanne sig til sanger. Det var bare overhovedet ikke det rigtige tidspunkt at blive mor på. Alligevel valgte hun at føde sin søn, Tobias, der nu er tre år: "Jeg kunne ikke stå inde for at få en abort, bare fordi det ikke lige var det rigtige tidspunkt at få et barn på. Livet begynder lige med det samme - når æg og sæd er smeltet sammen. Og man slår altså ikke et barn ihjel, fordi det er det mest bekvemme for én selv." Anita har altid været i mod abort, så der var slet ingen tvivl om, at hun skulle føde Tobias. Men det havde nogle høje omkostninger: "Tobias' far blev stiktosset over at jeg ville føde barnet, og sagde, at jeg garanteret var blevet gravid med vilje. Jeg kunne ikke passe jobbet i caféen efter at Tobias var blevet født. Bandet er fortsat uden mig - og skal snart indspille en CD. Og det der med sangundervisningen er blevet udskudt. Det har godt nok været hårdt at være alene om Tobias, og jeg synes virkelig, at jeg har betalt en høj pris for mit valg. Men når jeg ser på Tobias kan jeg slet ikke forestille mig livet uden ham. Tænk, hvis der i stedet for et billede af ham, skulle hænge en tom ramme på væggen!" Hvad må man gøre med tidligt liv? Når der er et etisk dilemma knyttet til brugen af stamceller, skyldes det, at nogle af disse stamceller skal tages fra menneskelige fosteranlæg. Det vil sige, at de skal tages fra fosteranlæg, der har udviklet sig i op til 6 døgn. Når man tager stamcellerne fra fosteranlæggene, går fosteranlæggene til grunde. Om du mener, det er etisk forsvarligt, afhænger blandt andet af, hvilken etisk status du mener, et sådant fosteranlæg har. Nogle mener, at menneskeligt liv begynder ved befrugtningen. Et fosteranlæg er altså et lille menneske og derfor har det krav på ubetinget beskyttelse af sit liv. Har man den holdning, vil man ikke synes, det er etisk forsvarligt at tage stamcellerne fra et fosteranlæg. Man vil også være imod provokeret abort. Både abort og forskning på fosteranlæg (der indebærer, at fosteranlægget går til grunde) vil ud fra denne holdning kunne betragtes som drab på et menneske. Andre mener, at et 4-6 dage gammelt fosteranlæg ikke er et menneske endnu. Har man den holdning, vil man synes, at hensynet til beskyttelsen af fosteranlæggets liv godt kan afvejes mod andre hensyn. For eksempel hensynet til forskning, der sigter på at udvikle behandlinger af alvorlige sygdomme. Man vil også ofte mene, at provokeret abort er etisk acceptabelt, fordi hensynet til den gravide kvindes ønsker vejes tungere end hensynet til beskyttelsen af fosteret. Ethvert menneske er fra Guds hånd en originaludgave.

10 Stamceller kan tages fra fosteranlæg, der er 4-6 dage gamle ; det vil sige, 4-6 dage efter, at et æg er blevet befrugtet. Det nytter ikke noget at indlade sig med naturvidenskaberne. Man står dér, forsvarsløs og uden kontrol. Forskeren begynder straks at underholde med sine enkeltheder: nu skal man til Australien, nu til månen, nu ned i en hule under jorden, nu fanden i vold i røven efter en indvoldsorm; nu skal teleskopet bruges, nu mikroskopet: hvem satan kan holde det ud! I dette kapitel får du den nødvendige baggrundsviden om, hvad stamceller er for noget. Når du først kender til de basale fakta om stamceller, bliver du bedre i stand til at diskutere de etiske problemstillinger, som rejses i de andre kapitler. Du kan bruge kapitlet som opslagsværk under diskussionen af de forskellige cases i hæftet. Det er derudover en god idé, at hele klassen sammen med læreren gennemgår de basale fakta om stamceller, inden arbejdet med de øvrige kapitler går i gang. Hvad er en stamcelle? De celler, vi har i kroppen, er specialiserede celler. En hudcelle er en hudcelle; en hjernecelle er en hjernecelle. De kan ikke pludselig ændre sig og blive til noget andet (hvis det sker, er der i hvert fald noget galt). En stamcelle, derimod, er en uspecialiseret celle. Den kan dele sig og blive til mere specialiserede celler med en helt bestemt form og funktion. Nogle stamceller kan altså blive til mange slags celler i kroppen - for eksempel en hudcelle, en hjernecelle eller en hjertemuskelcelle. Stamceller har naturligvis altid eksisteret. Man har kunnet isolere og opdyrke stamceller fra muse-fosteranlæg siden begyndelsen af 1980'erne. Men først i 1998 lykkedes det at isolere og opdyrke stamceller fra menneskelige fosteranlæg. Det var et videnskabeligt gennembrud, der affødte megen forskning og store forventninger. Og dermed også megen debat om blandt andet de etiske problemer, der knytter sig til forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg. 10

11 KAPITEL 1 Hvad kan stamceller bruges til? Stamceller fra fosteranlæg kan udvikle sig til alle slags celler, og derfor knytter forskerne store håb til dem. 1. Man håber, at forskning i stamceller vil gøre det muligt at hjælpe mennesker, der har brug for at nogle af deres syge celler bliver erstattet af raske celler. Forskerne håber nemlig, det bliver muligt at behandle en patient med stamceller, der har udviklet sig til raske celler af den type, som er syge hos patienten. Det vil for eksempel kunne hjælpe mennesker, der lider af Parkinsons sygdom, hvor bestemte nerveceller i hjernen går til grunde eller hjertepatienter, hvor en del af hjertemusklens celler er gået tabt efter en blodprop. 2. Man håber, at man kan få stamceller til at udvikle sig til hud eller knoglevæv eller et helt organ, for eksempel en lever eller en nyre. Det ville være et alternativ til den type organtransplantation, vi bruger i dag, og som rummer nogle problemer. For eksempel at der er mangel på organer og at der ved transplantation er risiko for, at de fremmede organer afstødes af den krop, der har modtaget organet. Problemet med afstødning vil være løst, hvis organet er lavet af stamceller fra den person, der skal have det transplanteret. 11

12 Befrugtning Det 4-6 dage gamle fosteranlæg (i fagsprog kaldes dette udviklings-trin en blastocyst) Foster med navlesnor og moderkage Voksent individ Stamceller fra fosteranlæg Stort potentiale Stamceller fra fosteranlæggets indre cellemasse har potentiale til at udvikle sig til alle celler og vævstyper i den menneskelige organisme (muskelceller, nerveceller, insulinproducerende celler, blodceller, og så videre ) Voksenstamceller Begrænset potentiale I fosteret og det voksne individ er der stamceller i færdige væv og organer. Nogle af disse kan kun udvikle sig til celler i det væv, hvori de findes (f.eks. nerveceller i hjernen). Andre kan udvikle sig til væv inden for en bestemt vævstype (f.eks. bindevæv: muskel, knogler, brusk, fedt). Ny forskning giver dog forhåbning om, at nogle få voksenstamceller kan omprogrammeres og derved få samme potentiale som stamceller fra fosteranlæg. Forlæg for Illustration venligst udlånt af Dansk Center for Stamcelleforskning. Stamceller fra fosteranlæg 1. Et fosteranlæg, der er blevet til overs fra kunstig befrugtningsbehandling Når en kvinde bliver kunstigt befrugtet, befrugter man ofte flere æg, end man lægger op i livmoderen på kvinden. De overskydende æg bliver frosset ned, men loven siger, at de skal destrueres, når de har været nedfrosset i to år. De æg, kvinden ikke når at bruge, inden der er gået to år, er til overs. Og hvis parret giver lov, kan man tage stamceller fra disse æg. I Danmark må man gerne forske i stamceller fra fosteranlæg, der er blevet til overs fra kunstig befrugtningsbehandling. Men kun hvis formålet med forskningen er at forbedre teknikkerne til kunstig befrugtningsbehandling eller hvis formålet er at skaffe ny viden, der kan forbedre mulighederne for at behandle sygdomme hos mennesker. 12

13 Der er stor interesse for at kunne bruge fosteranlæg. Der er et ønske om at gøre noget godt for de mennesker, som sådan en behandling måske vil kunne hjælpe. Men der er også mange penge at tjene, hvis man for eksempel kunne udvikle behandling af sygdomme, som i dag ikke kan behandles. 2. Et fosteranlæg, der er skabt ved kerneoverførsel Kerneoverførsel (også kaldet kernetransplantation) er en metode, man kan bruge til kloning. Ved kernetransplantation tager man et æg og tømmer det for genetisk indhold, så kun "æggeskallen" er tilbage. Derefter tager man en celle fra det individ, man ønsker at klone, indsætter kernen herfra i det tomme æg, som derefter opfører sig som et fosteranlæg. Det var sådan man skabte det berømte får Dolly. Dolly var skabt af et tomt fåreæg og kernen fra en yvercelle fra det får, man ville klone. Der er altså ikke behov for sæd, når man bruger kernetransplantation til at skabe et fosteranlæg. 3. Kropsceller (for eksempel knoglemarv, skeletmuskulatur, blodkar, hjernevæv og lever). Der er stamceller rundt omkring i det voksne menneskes krop. Men det er stamceller, som hver især kun kan udvikle sig til én type væv eller begrænsede væv. For eksempel findes der stamceller i den voksne krop, der kan blive til muskler, brusk, fedt og andet bindevæv. Nyere forskning tyder dog på, at det måske er muligt at få stamceller fra den voksne krop til at udvikle sig til forskellige typer væv. Hvis det blev muligt, ville det formindske nødvendigheden af at bruge stamceller fra fosteranlæg, hvis særkende jo netop er, at de kan udvikle sig til alle typer celler og væv. Det er i Danmark tilladt at udtage og behandle med voksenstamceller. Og det er noget, man gør hver eneste dag. For eksempel i forbindelse med knoglemarvs- eller hudtransplantationer. I Danmark er det ikke tilladt at skabe et fosteranlæg ved kerneoverførsel for at bruge stamceller fra fosteranlæg til forskning heller ikke selvom man gør det for at udvikle en sygdomsbehandling. Voksenstamceller findes i navlestrengsblod, hos fostre og i det fødte individ. Voksenstamceller kan derfor tages fra: 1. Navlestrengen. Hvis man, lige efter et barn er født, tager stamceller fra navlestrengsblodet, vil disse stamceller kunne anvendes ved knoglemarvstransplantation. For eksempel kan stamcellerne bruges, hvis den nyfødte har en alvorligt syg storebror eller storesøster. Der findes private firmaer, som tilbyder at tappe navlestrengsblod, fryse det ned og opbevare det i en "bank", så stamcellerne måske kan bruges, hvis den nyfødte skulle blive syg senere i livet. 2. Et aborteret foster. Væv fra et aborteret foster er rigere på voksne stamceller end væv fra voksne. Der er store forhåbninger til anvendelsen af stamceller fra aborterede fostre. For eksempel udfører man i Sverige forsøg, hvor stamceller fra hjernen af aborterede fostre bliver sprøjtet ind i hjernen på meget syge Parkinsons patienter, hvor de skal erstatte nerveceller, der er gået til grunde. HOMER? HVEM HOMER? Nej, vi snakker ikke om Homer Simpson. Men derimod om celler, der "homer". Eller sagt på en anden måde: Celler, der selv kan finde hjem. Når man for eksempel sprøjter stamceller fra hjernen af aborterede fostre ind i hjernen på meget syge Parkinsons patienter, så håber man på, at stamcellerne selv finder frem til præcis det sted, hvor de skal gøre godt. Man siger, at "de homer". 13

14 14 THE CHRISTOPHER REEVE PARALYSIS FOUNDATION støtter forskning, som udvikler bedre behandling og helbredelse af lammelser, som skyldes skader på rygmarven og andre sygdomme knyttet til centralnervesystemet. Du kan læse mere på

15 KAPITEL 2 Supermand kæmper for førligheden Christopher Reeve er manden bag filmlærredets Supermand. Supermand fløj med lynets hast over byerne, reddede de gode, tog fat i kraven på de onde og dumpede dem foran politiets hoveddør. I dag er det en stor sejr for Christopher Reeve, at han kan bevæge sin finger ved egen hjælp. Under en ridekonkurrence i 1995 faldt han af sin hest og pådrog sig en alvorlig skade på rygraden. Han blev lam i hele sin krop fra halsen og ned. Siden ulykken har Christopher Reeve med stor energi arbejdet for at fremme medicinske behandlingsmuligheder og livskvaliteten for mennesker, der er havnet i samme situation som ham selv. Han er formand for Christopher Reeve Paralysis Foundation. På fondens vegne har han overfor de amerikanske myndigheder talt for at fremme mulighederne for at forske i stamceller fra fosteranlæg og organisationen går også ind for at lovliggøre terapeutisk kloning, hvor man via kernetransplantation skaber et fosteranlæg til brug for høst af stamceller. Herunder kan du læse nogle citater fra Christopher Reeve, som belyser argumentationen for at anvende stamceller fra fosteranlæg i medicinsk forskning: I syv år har det været sådan, at jeg ikke ved egen hjælp kan spise, vaske mig, gå på toilettet eller tage tøj på. Nogle mennesker er i stand til at acceptere at leve med et alvorligt handicap. Jeg er ikke ét af dem. Det er derfor, jeg har en dybfølt interesse i forskningen, og det er derfor, jeg er dybt foruroliget over urimelige forsøg på at blokere de videnskabelige fremskridt. Disse celler er blevet kaldt kroppens eget reparationslager. De har potentiale til at helbrede sygdomme og tilstande som Parkinsons, dissemineret sklerose, sukkersyge, hjertesygdomme, Alzheimers og endda rygmarvsskader som min egen. Hvorfor er brugen af overskydende fosteranlæg pludselig blevet sådan et hot emne? Hvad er mest etisk for en kvinde at donere overskydende fosteranlæg, som aldrig vil blive til mennesker, eller at smide dem væk som affald, når de kan hjælpe til at redde tusinder af liv? Er du enig med Christopher Reeve? Er det i orden at anvende fosteranlæg, som jo er tidligt menneskeligt liv, til forskning, der kan føre til behandling af alvorlige sygdomme og handicaps? Du kan hente mere inspiration til debatten i de to næste interviews med unge politikere. 15

16 INTERVIEW: "Vores højeste mål er ikke forskning, men menneskelig værdighed " I European Youth Alliance kæmper Gudrun Lang imod ødelæggelse af fosteranlæg Hvad er din holdning til at bruge stamceller fra fosteranlæg til forskning og sygdomsbekæmpelse? "Det er naturligvis interessant for videnskaben at afprøve alle de forskellige former for stamceller og se, hvad de kan bruges til. Men det er vigtigt altid at huske på, at vores højeste mål ikke er forskning, men menneskelig værdighed. Hvis man er nødt til at ødelægge menneskeligt liv - og et fosteranlæg er åbenlyst menneskeligt liv - så har man brudt en barriere, vi ikke må bryde. ". "For mig er det også et vigtigt argument, at så snart man begynder at bruge stamceller fra fosteranlæg i behandlingen, vil man også ledes til at anvende terapeutisk kloning, og så snart terapeutisk kloning er en normal behandling, vil der ikke være langt til reproduktiv kloning. Det er nødvendigt at være meget restriktiv over for terapeutisk kloning. Det skyldes også, at der ved terapeutisk kloning skabes et fosteranlæg, som skal destrueres efterfølgende, fordi ingen ønsker reproduktiv kloning. Men det indebærer så det dilemma, at der eksisterer et lovfæstet påbud om at slå mennesker ihjel!" Du mener, et tidligt fosteranlæg har krav på samme beskyttelse som du og jeg. Men hvis man ikke kan gradbøje retten til liv, hvordan forsvarer man så abort, for eksempel? "Et 8 til 10 uger gammelt foster har hænder, fødder, fingernegle, skelner mørke fra lys og har en form for hukommelse. Det har en komplet identitet. Fosteret kan smile, hvis man rører dets læber. Hvis du rører dets kind, drejer det hovedet i den retning, ligesom en baby gør. For mig er det ekstremt sørgeligt, at sådan en baby må dø. Jeg er ikke særlig glad for de vesteuropæiske lovgivninger om abort, men det er vigtigt at sige, at lovgivningen her har søgt en balance mellem moderens situation og fosterets. Jeg er ikke enig i denne lovgivning, men afvejningen er her en helt anden end afvejningen mellem lægevidenskaben og fosteranlæggets liv. I tilfældet med abort er sagen mere presserende end videnskabens interesse i fosteranlæg, især fordi videnskaben har udmærkede alternativer". Er det ikke lidt overdrevet at bekymre sig så meget for det tidlige fosteranlæg? Når kvinder bruger en spiral for at undgå graviditet, går et fosteranlæg jo også til grunde. "Det handler om at have sammenhæng i sine holdninger. Og nej, jeg mener ikke, det er godt at bruge svangerskabsforebyggende midler, som dræber et fosteranlæg. Jeg mener ikke, det er okay. Og jeg mener, der burde være mere information om disse midler til de mennesker, der anvender dem". 16

17 EUROPEAN YOUTH ALLIANCE er en organisation af unge, som arbejder for at beskytte og fremme menneskets værdighed. GUDRUN LANG er født i Østrig i Hun har studeret jura og teologi og arbejder nu i Bruxelles som direktør for European Youth Alliance. Organisationen er en del af WORLD YOUTH ALLIANCE og søger især indflydelse igennem FN og EU. I deres charter ("grundlov") står der blandt andet: "Vi er overbeviste om, at fundamentet for alles ret til livet er den iboende værdighed, som ethvert menneske besidder fra befrugtningen til naturlig død". Se og Subjektiviteten Kan man ikke sige, at holdningen til det tidlige fosteranlægs etiske status er en dybt personlig sag, som der ikke kan opnås enighed om og betyder det ikke, at en lovgivning skal lade det være op til det enkelte menneske at afgøre, hvad der må ske med et overskydende fosteranlæg? er sandheden; subjektiviteten er virkeligheden Et sådant argument underminerer hele ideen om politik. Samfundet må være styret af lovgivning, ellers bliver det bare til anarki. Det skal ikke overlades til den enkelte at beslutte, for det er noget, der berører os alle. Jeg mener, hvad hvis det var op til den enkelte at bestemme, om han ville voldtage kvinder, for eksempel? I tilfældet med stamceller fra fosteranlæg handler det også om, hvordan man behandler et andet menneske. Det er igen et spørgsmål om retfærdighed, og det er staten, der tager sig af sådanne spørgsmål.

18 Det er uetisk at forhindre forskning, der kan føre til livreddende behandling Hvordan vil du beskrive den etiske overvejelse, som har fået dig til at gå ind for anvendelsen af stamceller på tidlige fosteranlæg? Det er jo et spørgsmål, hvornår det faktisk også er uetisk ikke at tilbyde folk en behandling, som kan redde deres liv. På den anden side står jo hele det spørgsmål, der hedder respekten for liv. Hvornår begynder menneskeligt liv, og hvordan skal vi beskytte det liv? Det afgørende i min stillingtagen er de betingelser, man kan indføre for brugen af stamceller fra fosteranlæg. Den ene betingelse er, at der bruges befrugtede æg, som er tilovers fra kunstig befrugtning. Vi har nogle æg tilovers, der kunne blive til børn, og som vi nu vælger at destruere. Det giver ikke mening for mig. Den anden betingelse er, at stamceller fra befrugtede æg skal bruges til forskning i livstruende sygdomme og altså ikke til forskning i en kur for influenza, men forfærdelige sygdomme som for eksempel cystisk fibrose. Hvordan ser du på fosteranlæggets værdi, dets status? Livet begynder gradvist, ligesom vi dør gradvist. Et æg, der har delt sig i op til 14 dage er for mig at se ikke et barn. Men der er en kvinde, som har en selvbestemmelsesret over sin krop. Og den skal man også respektere. Hvis det oven i købet er sådan, at det æg ville gå til grunde alligevel, mener jeg, det er acceptabelt at bruge det, men forskningens formål med at bruge det befrugtede æg skal som sagt være klart betinget. Jeg kan godt forstå, nogle mennesker mener, livets begyndelse er præcis i befrugtningsøjeblikket. Den holdning skal man have lov at have, men man kan ikke pådutte den alle andre mennesker i verden. Men det gør man, hvis man forbyder abort eller forbyder forskning i stamceller fra overskydende fosteranlæg. Du synes ikke, det bør være muligt at tjene penge på at sælge fosteranlæg hvorfor ikke? Vi bør ikke betragte æg og fosteranlæg som varer. Den form for tingsliggørelse af livet er der ikke nogen grund til, at vi har. Jeg vil ikke være med til at se på, hvilke konsekvenser det får, at folk sælger deres blod, æg og lignende. Der skal ikke være penge mellem forskning, medicinalindustri og den enkelte giver. Det er en donation, en gave, som man giver ubetinget uden at få noget igen. Kunne man ikke forestille sig at lave fosteranlæg til forskningsbrug fra første færd, hvis kunstig befrugtning med tiden bliver så effektiv, at der ikke er overskydende æg? 18

19 SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN er født i 1974 og blev valgt til Folketinget i Som sundhedsordfører for Socialdemokraterne har Sophie Hæstorp Andersen i Folketinget stemt for anvendelse af tidlige fosteranlæg i stamcelleforskningen. Ingen vender tilbage fra de døde. Ingen er gået uden grædende ind i verden. Ingen spørger én, hvornår man vil ind, ingen hvornår man vil ud Jeg vil ikke acceptere, at kimen til nyt liv allerede fra starten kun er tænkt som middel for et andet menneske. Der bør være en større respekt for det befrugtede æg end for almindelige celler og væv. Jeg er meget imod ligefrem at dyrke et menneske til brug for et andet menneske. Hvad ville du sige til, hvis stamceller blev en forsikring mod konsekvenser af livsstilssygdomme? Hvorfor ikke bare ryge og drikke uhæmmet, hvis der er stamceller i banken og vi kan få nye lunger og en ny lever på bestilling? I princippet synes jeg jo ikke, det er fedt, hvis folk som konsekvens af deres egen livsstil skal leve de sidste år af deres liv, som om de trækker vejret gennem et sugerør. Hvis man kan hjælpe de mennesker på en måde, der gør deres liv mere tåleligt, så ville jeg selvfølgelig synes, at det var på sin plads. Det ville være fint nok, også selvom folk har været storrygere. I dag skelner vi ikke i sundhedsvæsenet, om folk er selvforskyldte i deres sygdomme eller ej. Vi skelner alene, om vi kan hjælpe dem eller ej, og hvordan vi kan hjælpe dem. 19

20 20